Bilag 1: Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 13_2023Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale til sagerne 2, 3, 4, 5 og 7.
Dagsordenen var godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Mødet sluttede kl. 18:48
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Benedikte Kiær (C ), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) og deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet, idet afsnit om dokumentation i patienternes journaler uddybes.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen igangsatte i april 2023 på eget initiativ en undersøgelse af, hvorvidt regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet overholder kræftpatienters lovbestemte ret til behandling inden for de maksimale ventetider. Den 15. april 2024 blev beretning nr. 13/2023 om overholdelse af maksimale ventetider for kræftpatienter behandlet på statsrevisormødet, hvorefter beretningen blev offentliggjort med Statsrevisorernes bemærkninger. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter giver anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter.
Regionsrådet blev den 14. april 2024 orienteret om beretningen, og administrationens bemærkninger hertil.
Rigsrevisionens hovedkonklusion
Samlet set finder Rigsrevisionen, at regionernes og Indenrigs- og Sundhedsministeriets manglende overholdelse af patientrettighederne er stærkt utilfredsstillende.
Regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider. Regionerne har ikke sikret, at alle kræftpatienter er blevet tilbudt behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider er overskredet, og regionerne har ikke indberettet alle overskridelser af reglerne om de maksimale ventetider til Sundhedsstyrelsen. Ministeriet har hverken haft retvisende viden om regionernes overholdelse af reglerne eller haft kendskab til ledig behandlingskapacitet. Konsekvensen er, at nogle kræftpatienter risikerer at vente unødigt længe på behandling.
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at regionerne i stort omfang ikke har tilbudt patienter behandling et andet sted, når regionerne ikke har kunnet overholde patienternes ret til at starte i behandling inden for den maksimale ventetid. Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er enige om, hvad et tilbud om behandling et andet sted skal indeholde, for at patientrettighederne er overholdt. Uenigheden har bl.a. betydet, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvåget overholdelsen af patientrettighederne på et mangelfuldt og ikke retvisende grundlag.
Hovedpointer fra regionens udtalelse
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen
23024462
Bilag 2: Beretning om overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 3).
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fællesregionale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt revideret årsregnskab til godkendelse (bilag 1).
Amgros I/S er et interessentskab, som er ejet af de fem regioner. Amgros' primære opgave er at fungere som grossist for indkøb af og handel med lægemidler, samt indkøbe høreapparater og medicinsk udstyr på vegne af regionerne.
Regnskabet for 2023 viser, at der er et driftsoverskud på 75,8 mio. kr., hvilket er lavere end i 2022, hvor det var 79,6 mio. kr. Bestyrelsen har godkendt regnskabet for 2023.
Udlodning af overskuddet
Af det samlede overskud på 75,8 mio. kr. har bestyrelsen foreslået, at:
Nedenstående oversigt viser udlodning af overskud.
Mio. Kr. | Omsætning | Omsætning i % | Udlodning |
Region Nordjylland | 724,2 | 7,7% | 3,8 |
Region Midtjylland | 2.302,4 | 24,6% | 12,1 |
Region Syddanmark | 1.953,3 | 20,9% | 10,3 |
Region Sjælland | 931,8 | 10,0% | 4,9 |
Region Hovedstaden | 3.448,4 | 36,8% | 18,2 |
Samlet | 9.360,2 | 100,0% | 49,4 |
Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen i det pågældende regnskabsår. Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2023 vedrørende lægemidler udgør 36,8 pct., hvilket svarer til 18,2 mio. kr. Dette er højere end den forventede indtægt på 6,8 mio. kr., som indgår i regionens budget i 2024. De 11,4 mio. kr. vil dermed have en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2024.
Lægemiddelomsætning
Regionerne indkøbte i 2023 lægemidler til sygehusene via Amgros for 9,4 mia. kr. I forhold til 2022 er det en stigning på ca. 1,6%. Ser man på indkøbet opgjort i mængder Definerede Døgn Doser (DDD) stiger det med 0,7 %. Da omsætningen stiger mere end indkøbet opgjort i mængder betyder det, at det gennemsnitlige prisniveau er stigende set over hele 2023 i forhold til 2022. De priser, sygehusapotekerne køber ind til, er gennemsnitligt steget med 0,9 % pr. DDD, mens listepriserne (AIP) på de lægemidler, som indkøbes i sygehussektoren, gennemsnitligt stiger med 4,5% pr. DDD.
I 2023 havde de 30 mest udgiftstunge lægemidler en omsætning på 4,2 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af den samlede omsætning i Amgros. Det er samme niveau som 2022.
Det er stadig lægemidlet Darzalex (til behandling knoglemarvskræft), som er det mest udgiftstunge lægemiddel. Den mest markante udvikling i medicinudgifterne i 2023 ses indenfor ATC-gruppe L, som indeholder lægemidler til behandling af cancer og gigt. Her er udgifterne steget med 4% i forhold til sidste år.
Til lægemiddelomsætningen kommer omsætningen for høreapparater og diverse tilbehør. Den landede på 165 mio. kr. Der er en lille tilbagegang i antallet af udleverede høreapparater i 2023 sammenlignet med 2022.
Udlodningen af overskuddet gennemføres efter interessenternes godkendelse af Amgros I/S' regnskab.
Region Hovedstadens andel af udlodningen udgør 18,2 mio. kr. I regionens budget for 2024 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros på 6,8 mio. kr. Der vil altså være en positiv effekt på Region Hovedstadens resultat i 2024.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet 14. maj 2024.
Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard
21030303
Bilag 1: Amgros IS årsrapport 2023 underskrevet
Bilag 2: Udbytteberegning 2023 endelig
Bilag 3: Opfølgning på sag om Amgros årsregnskab
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1).
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 15. maj 2018 et låneoptag til finansiering af kvalitetsfondsprojekterne, herunder:
Lånene blev optaget som stående (afdragsfrie) lån, der udløber ved udgangen af 2024. I følge lånebekendtgørelsen § 9 stk. 2 må stående lån maksimalt have en løbetid på 15 år med et afdragsforløb, der højest giver en gennemsnitlige løbetid på 10 år. Der er således mulighed for at konverterer lånene til nye lån med afdrag og en løbetid frem til 2031. Da der er tale om konvertering af lån med løbetidsforlængelse kræves en regionsrådsbeslutning jf. de finansielle retningslinjer.
Region Hovedstaden har to lån vedrørende kvalitetsfondsbyggerierne på henholdsvis Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Bispebjerg, som udløber ved udgangen af 2024. Den samlede værdi af lånene er ca. 191,6 mio.kr. I overensstemmelse med lånebekendgørelsens § 9 stk. 2 er der mulighed for at konvertere lånene til to nye lån med afdrag og med en løbetid frem til 2031.
Godkendes indstillingen, vil lånene blive konverteret til lån med afdrag og udløb i 2031. Renteniveauet er p.t. omkring 3 pct., men den endelige rente kendes først ved konverteringen i december 2024. Såfremt lånene ikke konverteres, skal der ske fuld indfrielse ultimo 2024.
I budget 2024-2027 er indarbejdet renter og afdrag forbundet med konverteringen af de to lån. Godkendes indstillingen har sagen derfor ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser. Godkendes indstillingen ikke, vil der i 2024 ske et ufinanseret kassetræk ultimo året på ca. 191,6 mio.kr. I perioden 2025-2031 vil der tilgengæld ske en nedjustering af regionens afdrag svarende til ca. 29 mio .kr. årligt samt renter for ca. 12 mio .kr. for hele perioden.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet 14. maj 2024.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe-Knudsen
24028064
Bilag 1: Opfølgning på sag i forretningsudvalget om konvertering af lån
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (fortroligt bilag 2).
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen, Forhandlingsfællesskabet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Akademikerne blev d. 4. december 2023 enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i form af en trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.
Overenskomstens parter - Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), Forhandlingsfællesskabet og Akademikerne har i forbindelse med indgåelse af overenskomstforligene for regionalt ansatte udmøntet de midler, som er aftalt i trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår. Der er afsat 540 mio. kr. i perioden 2024 - 2025 og 150 mio. kr. i varige midler fra 2026 og frem til strategisk løndannelse via lokalløn i regionerne.
Midlerne fordeles mellem regionerne efter Danske Regioners blokfordelingsnøgle. Region Hovedstadens andel er 31,21% svarende til 84,3 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025 og 46,8 mio. kr. fra 2026. Fordelingen mellem hospitalerne besluttes endeligt af Regionsrådet.
Anvendelsen af midlerne skal drøftes og forhandles med de faglige organisationer.
Midlerne i trepartsaftalen er målrettet psykiatrien, akutområdet og det medicinske område på hospitalerne samt yderområderne. Midlerne skal ifølge aftalen primært anvendes til at imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer i forhold til plejepersonalet.
I overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at midlerne udelukkende kan anvendes til løn. Midlerne kan både udmøntes som engangstillæg og varige tillæg. Overenskomstparterne har aftalt fælles principper for udmøntning, som er vedlagt som bilag 1.
Anvendelse i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden vil prioritere trepartsmidlerne, så de bliver anvendt strategisk til at understøtte fastholdelse og rekruttering af de medarbejdere, der arbejder tæt på akutte og psykiatriske patienter. Patienterne skal have den behandling og pleje, der giver mest mulig værdi og sikrer mest mulig tid til omsorg for den enkelte patient.
Region Hovedstaden vil derfor prioritere, at lønmidlerne anvendes til at tilgodese det akutte område, psykiatrien samt Bornholms Hospital. Derudover vil de faggrupper, der er omfattet af planen for fastholdelse og rekruttering ”Det handler om arbejdsliv”, primært blive prioriteret. Det vil sige sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedspersonale, bioanalytikere og i mindre grad læger.
Videre proces
De regionale forhandlinger med de relevante organisationer indledes hurtigst muligt efter regionsrådsmødet. Forhandlingerne forventes afsluttet inden sommerferien.
Det tilstræbes, at der indgås en fælles regional aftale om en række tillæg samt overordnede kriterier for tildeling heraf, som hospitalerne og virksomhederne efterfølgende vil skulle udmønte midlerne på baggrund af.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne som beskrevet i sagen.
Midlerne vil med sagen bliver frigivet til hospitalerne og Akutberedskabet med følgende fordeling:
| Fordeling | 2024 | 2025 | Fra 2026 |
|---|---|---|---|
| Amager og Hvidovre Hospital | 9,5 | 9,5 | 5,0 |
| Akutberedskabet | 2,2 | 2,2 | 1,2 |
| Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | 7,8 | 7,8 | 4,1 |
| Bornholms Hospital | 6,4 | 6,4 | 5,7 |
| Herlev og Gentofte Hospital | 14,5 | 14,5 | 7,6 |
| Nordsjællands Hospital | 8,4 | 8,4 | 4,4 |
| Region Hovedstadens Psykiatri | 18,9 | 18,9 | 12,8 |
| Rigshospitalet | 16,6 | 16,6 | 5,9 |
| I alt | 84,3 | 84,3 | 46,8 |
På grund af de aktuelle udfordringer ift. fastholdelse og rekruttering særligt på Bornholm og i psykiatrien er disse steder tilgodeset med hhv. 5 mio. og 6 mio. ift. den almindelige fordelingsnøgle.
Rigshospitalets andel af midlerne er reduceret med 6 mio. ift. den almindelige fordelingsnøgle, da de i modsætning til de øvrige akuthospitaler har en højt specialiseret akutafdeling og primært modtager svært tilskadekomne patienter.
Midlerne udmøntes med 3. økonomirapport.
Der planlægges pressemeddelelse, når der er indgået en aftale med de faglige organisationer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet d. 14. maj 2024.
Kirstine Vestergård Nielsen / Bente Hammer
24026694
Bilag 1: Bilag 1 - OK24-forlig – Parternes fælles principper for udmøntningen - FINAL
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (9), B (5), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Imod stemte: C (10) og D (1), i alt 11.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker, at vaccinationsindsatsen 2024/2025 organiseres som i 2022/2023 i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. Vi mener således ikke, at vaccineindsatsen skal omfatte regionale vaccinecentre”.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Formandens satte indstillingen til afstemning.
For stemte: A (3), B (2), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 11.
Imod stemte: C (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilføjet protokolen:
”Det Konservative Folkeparti ønsker, at vaccinationsindsatsen 2024/2025 organiseres som i 2022/2023 i samarbejde med de praktiserende læger og med inddragelse af private aktører. Vi mener således ikke, vaccineindsatsen skal omfatte regionale vaccinecentre”.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen har besluttet, at der skal vaccineres mod covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2024. Danske Regioners bestyrelse godkendte 7. marts 2024, at organiseringen vil ligne den fra sidste sæson med regionale vaccinationscentre og inddragelse af private aktører – fx apoteker. Herudover forhandler Danske Regioner med PLO om, hvorvidt almen praktiserende læger kan stå for vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem. Ud fra erfaringerne fra sidste sæson har staten besluttet, at børn mellem 2 og 6 år ikke længere skal tilbydes vaccination for influenza, ligesom perioden afkortes med godt tre uger, så den slutter 20. december i stedet for 15. januar. Herudover har staten nedjusteret målsætningen for hvor mange, der skal vaccineres, så den tager udgangspunkt i antallet af stik i sidste sæson. Ud fra de ændrede forudsætninger har staten spillet ud med en økonomisk ramme på 220 mio. kr. Danske Regioner forsøger at forhandle rammen op.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at regeringen har truffet beslutning om, at borgere over 65 år samt udvalgte øvrige grupper igen skal vaccineres for covid-19 og influenza i efteråret og vinteren 2024 og har inviteret regionerne til at stå for opgaven. Regeringen har i samme ombæring også kvitteret for regionernes store indsats i sæsonvaccinationsprogrammet 2023/2024, som igen havde en af de højeste tilslutninger i Europa.
Principperne for organiseringen af den kommende sæson vil ligne dem fra sidste sæson. Det betyder, at der skal skabes et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning, så alle borgere har let adgang til et vaccinationssted inden for en rimelig radius fra deres bopæl.
Danske Regioners bestyrelse godkendte på mødet 7. marts 2024, at den kommende vaccinationsindsats ligesom sidste år organiseres i regionale vaccinationscentre med inddragelse af private aktører – fx apoteker. Den private aktør skal ligesom sidste år findes igennem et udbud. Herudover godkendte bestyrelsen, at PLO inviteres til at stå for vaccination af særligt sårbare borgere. I sidste sæson var de alment praktiserende læger ikke en del af vaccinationsindsatsen. Ift. den kommende sæson er Danske Regioner i dialog med PLO om, hvorvidt alment praktiserende læger kan stå for vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem.
Såfremt der ikke lander en aftale med PLO, tilrettelægger Region Hovedstaden et udkørende tilbud til immobile borgere og plejehjemsbeboere mv., som en del af samlet indsats.
Den faglige ramme for denne sæson
Ud fra erfaringerne fra sidste sæson har staten meldt følgende ændringer ud for programmets faglige ramme:
- Målgruppe: Målgruppen er den samme som i sidste sæson bortset fra, at børn ikke længere tilbydes vaccination for influenza, da det kun var ca. 16 procent, der tog imod tilbuddet i sidste sæson.
- Afkortning af perioden: Perioden forkortes ift. sidste sæson, så den løber fra 1. oktober 2024 til 20. december 2024, hvor perioden sidste år løb helt frem til 15. januar, da få blev vaccineret efter årsskiftet.
- Forudsat tilslutning: Målsætningen for hvor mange, der skal vaccineres i regionernes program, er nedjusteret, så den tager udgangspunkt i den faktiske tilslutning hos de forskellige målgrupper for sidste sæson. Overordnet set har staten sat målsætningen til en tilslutningsprocent på min. 75 procent for borgere over 65 år, der også er WHO’s officielle målsætning. Ministeriet oplyser, at en af forudsætningerne for den økonomiske ramme sidste år var, at der skulle gives omkring 3,3 mio. vaccinationer – mens der reelt blev givet omkring 2,1/2,2 mio. vaccinationer, (det helt præcise antal kendes ikke, da man ikke kan adskille de influenza-vaccinationer, der er givet uden om det nationale program).
Forankring i Region Hovedstaden
Med udgangspunkt i en fælles regional model er målsætningen for indsatsen at etablere et lettilgængeligt vaccinationstilbud af høj kvalitet med høj tilslutning, minimalt vaccinespild og en robust geografisk dækning. Vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden vil, foruden decentrale tilbud ved en privat aktør, være forankret ved de respektive akuthospitaler i de fire planområder samt på Bornholm.
Videre proces
- Ca. medio april-medio juni: Forhandlinger med PLO om vaccination på plejehjem og udvalgte sociale botilbud samt af svært immobile borgere i eget hjem.
- Ultimo maj: Udbud offentliggøres
- Primo juli: Vinder af udbud findes
- Ca. medio/ultimo august: Økonomisk ramme endelig på plads
- 1. oktober: Vaccinationsindsatsen igangsættes.
Administrationen fortsætter planlægning med tilrettelæggelse af vaccinationsindsatsen i 2024. I samarbejde med de øvrige regioner vil der bl.a. blive udsendt et udbud for at inddrage en privat aktør, der kan tilbyde vaccination lokalt til regionens borgere i målgruppen.
Ud fra ændringerne af den faglige ramme har Indenrigs- og Sundhedsministeriet angivet en økonomisk ramme på 220 mio. kr. – hvor sidste års ramme var på 330 mio. kr.
Danske Regioner arbejder for at forhandle rammen op bl.a. ud fra, at de faste udgifter til vaccination vil være relativt stabile uanset antallet af vaccinationer. Udgifter til lokaleleje og mandskab vil fx ikke kunne reduceres tilsvarende med antallet af vaccinationer, da der fortsat skal være tilstrækkelig tilgængelighed for borgerne ift. geografisk placering og udbud af vaccinetider. Konsekvensen af en reduceret økonomisk ramme kan dog blive færre vaccinationssteder eller kortere åbningstid.
Den økonomiske ramme vil dog først kunne falde endeligt på plads, når der er indgået en aftale om pris per vaccination med den private aktør.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
24027569
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 10).
Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige fremsatte ændringsforslag om, ”at den politiske stillingtagen til udfasning af brugen af HVO udskydes, indtil der politisk kan træffes en beslutning på et oplyst grundlag på baggrund af en sag fra administrationen om fordele og ulemper ved udfasning af HVO."
Formanden satte ændringsforslag fra Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige til afstemning:
For stemte: C (10) og D (1), i alt 11.
Imod stemte: A (9), B (5), F (4), O (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslag var herefter bortfaldet.
Sagens indstilling var hermed godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
”Udvalget for trafik og regional udviklings oprindelige indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 8).
Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag b) fra udvalgsbehandlingen:
"b) Tilføj i slutningen afsnit 2 på s. 2 før "Generelt bør...", at ”Specielt BRT-løsninger er afgørende for fremkommeligheden på længere sigt pga. befolkningsfremskrivningen.”"
Formanden satte ændringsforslag b) fra Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), C (2) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslag b) fra Socialistisk Folkeparti var hermed bortfaldet.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 9):
”at udvalget beder administrationen om at indskrive i høringssvaret, at Region Hovedstaden mener, at mobilitetsplanen skal revideres, så det indskrives at Movia vil udfase brugen af biobaserede brændstoffer - særligt i forhold til HVO og lignende brændstoffer, der baseres på fødevarer. Såfremt dette kræver mindre forbehold i forhold til ambitionen om fossilfri drift i 2030, bør dette ligeledes indtænkes.”
Formanden satte ændringsforslag fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1), V (2) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: C (2), i alt 2.
I alt 12.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var dermed godkendt og høringssvaret tilrettes i overensstemmelse hermed.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fremsatte ændringsforslag om, ”at den politiske stillingtagen til udfasning af brugen af HVO udskydes, indtil der politisk kan træffes en beslutning på et oplyst grundlag på baggrund af en sag fra administrationen om fordele og ulemper ved udfasning af HVO."
Formanden satte ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet til afstemning:
For stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Imod stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2) i alt 5.
Undlod at stemme: Nicolai Kampmann (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 5):
”at udvalget beder administrationen frem mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 at indskrive i høringssvaret, at Region Hovedstaden mener, at mobilitetsplanen skal revideres, så det indskrives at Movia vil udfase brugen af biobaserede brændstoffer - særligt i forhold til HVO og lignende brændstoffer der baseres på fødevarer. Såfremt dette kræver mindre forbehold i forhold til ambitionen om fossilfri drift i 2030, bør dette ligeledes indtænkes.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Radikale Venstre til afstemning:
For stemte: B (1), (F) 1 og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), O (1) og Nicolai Kampmann (A), i alt 5.
Undlod at stemme: Kim Rockhill (A), i alt 1.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (bilag 6 og 7):
”at udvalget beder administrationen op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024, at ændre høringssvaret ud fra følgende:
a) Slet ordet ”samkørsel” som eksempel i indledende tekst på flere mobilitetselementer i afsnit 2 på s. 1.
b) Tilføj i slutningen afsnit 2 på s. 2 før "Generelt bør...", at ”Specielt BRT-løsninger er afgørende for fremkommeligheden på længere sigt pga. befolkningsfremskrivningen.”
c) Tilføj før afsnittet "Vi foreslår konkret..." afsnit 5 på s. 2, at ”Gratis cykelmedtagningsforsøget er glimrende, men at der i mobilitetsplanen savnes et fokus på, at kombinationsrejser med cykel kan øge antallet af passagerer – specielt på det strategiske net. Det foreslår Regionen at arbejde systematisk med i den nye mobilitetsplan”
d) Tilføj efter afsnittet "Vi foreslår konkret...": afsnit 5 på s. 2 "Regionen foreslår også, at statens rolle i udviklingen af et BRT-net markeres stærkere. Det kræver enten en markant tilpasning af adgangen til lånefinansiering eller større økonomisk ramme, hvis kommuner og regioner skal løfte drift og anlæg."
e) Slet hele afsnit 2 på s. 3 om samkørsel og erstat med: "Regionen anerkender at samkørsel er et område i stor udvikling med potentiale og har selv oparbejdet en betydelig viden. Dog stiller Regionen sig undrende over for det store fokus på systematisk samkørsel fra mobilitetsplanens side og er bl.a. ikke overbevist om at FlexTrafik skal indarbejdes i samkørselskonceptet”.
f) Tilføj efter afsnit 3 på s. 4: "Regionen ser gerne, at alle aspekter af busdriften gøres emissionsfri og foreslår derfor konkret, at der indskrives, at såvel drift, som kabineopvarmning gøres emissionsfrit på længere sigt." ”
Formanden satte de enkelte punkter fra Socialistisk Folkepartis ændringsforslag til afstemning:
a)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø, (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
b)
For stemte: Kim Rockhill (A), B (1), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: Nicolai Kampmann (A), C (3) og O (1), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
c)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
d)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
e)
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
f)
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget var hermed godkendt.
I ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti blev litra a), c), d), e) og f) hermed godkendt, og administrationens indstilling bortfaldt hermed. Administrationen vil op mod forretningsudvalgsmødet den 7. maj 2024 indarbejde de godkendte ændringsforslag i høringssvaret.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge gældende 'Lov om trafikselskaber' udarbejder Movia med udgangspunkt i den statslige trafikplan mindst hvert fjerde år en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Movia har valgt i udvide planen til et strategisk dokument i form af en mobilitetsplan, der sætter retning for Movias arbejde de kommende fire år. Planen skal endelig godkendes af Movias bestyrelse, som repræsenterer ejerkredsen (Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i de to regioner). Forslaget til Mobilitetsplan 2024 er i begyndelsen af januar 2024 sendt i høring hos kommuner og regioner frem til maj 2024. Udover Movias ejere er mobilitetsplanen sendt ud til en række organisationer.
Forslag til Movias Mobilitetsplan (bilag 1, 2 og 3) og udkast høringssvar fra Region Hovedstaden (bilag 4) er vedlagt denne sag. Mobilitetsplanen godkendes endeligt i Movias bestyrelse i sommeren 2024.
Eskil Thuesen, ressourcedirektør i Movia holder på trafikudvalgets møde oplæg om mobilitetsplanen.
Kerneopgaven i Movias Mobilitetsplan (bilag 1) er at sikre en aftale om strategisk rutenet af bus- og lokaltogslinjer med tilhørende flerårigt budget mellem kommunerne, regionerne og Movia – og er en del af trafikselskabslovens formelle krav om udarbejdelsen af et strategisk grundlag, der fastlægger de overordnede principper for rutenettet og sammenhængen til statens baner.
Formålet er at give borgere, virksomheder og andre interessenter en plan for Movias offentlige servicetrafik med udgangspunkt i den statslige trafikplan for minimum fire år ad gangen. Det er dog de kommende trafikbestillinger, som fastlægger driftsomfang og dermed det endelige serviceniveau. Forslaget til Movias Mobilitetsplan tager udgangspunkt i et strategisk rutenet af linjer med høj frekvens, der sikrer gode korrespondancer til øvrige transportformer, f.eks. banerne og de direkte forbindelse til større rejsemål, der indgår i det strategiske net. De regionale bus- og lokalbanelinjer er en bærende del af det strategiske net, hvori de regionale S- og R-buslinjer samt lokalbanerne indgår (bilag 2).
Budgettet (bilag 3), som vedlagt i forslaget til Movias Mobilitetsplan, er lagt med udgangspunkt i Movias 1. behandling af budget 2024. Da der er tale om et flerårige budget, skal det betragtes som retningsgivende for perioden 2024 til og med 2027.
Udover fastsættelse af det strategiske net og understøttelse af dette, har Movia i forslaget et bud på en plan for udvikling af den kollektive transport på Sjælland og øerne. I forslaget til Movias Mobilitetsplan er der fokus på fire overordnede temaer:
1) God sammenhæng til banerne og god service på de største buslinjer, herunder BRT.
2) Idriftsættelse af nye typer af services der fremmer mobiliteten i landområderne.
3) Flere kunder i den kollektive transport gennem partnerskaber.
4) Grøn omstilling af den kollektive transport.
Region Hovedstadens udkast til høringssvar
Administrationen ser overordnet god sammenhæng mellem forslag til Movias Mobilitetsplan og Region Hovedstadens strategiske arbejde på mobilitetsområdet. Høringssvaret (bilag 4) har fokus på de områder, hvor Movias Mobilitetsplan, den regionale udviklingsstrategi (RUS) (bilag 5) og regionens trafikbestillinger kan understøtte hinanden, og hvor regionen og Movia bør styrke samarbejdet yderligere.
Det foreslås, at Region Hovedstaden bakker op om Movias forslag til udpegning af det strategiske net (bilag 1). Region Hovedstaden arbejder for at understøtte og udvikle nettet, men da de mest passageretunge af regionens ruter indgår i det strategiske net, er regionen også nødt til at tage forbehold for, at økonomiske eller politiske prioriteringer kan føre til ændringer i nettet i perioden frem mod den næste mobilitetsplan. Følgende af Region Hovedstadens ruter er ikke udpeget i det strategiske net; linje 123, E-busser: 15E, 30E, 40E, 55E og 65E samt natbusser: 90N, 91N, 93N, 94N, 97N, 98N.
Region Hovedstaden tilslutter sig hensigterne i ’Sammenhæng på tværs’ og deltager gerne i arbejdet med fremkommelighed, BRT samt analyserne for fremkommelighed for R-busser og roadpricing. Det bliver desuden vigtigt at arbejde løbende med fremkommeligheden for den øvrige regionale busdrift, herunder 250S gennem København og 600S mellem Hillerød, Roskilde og Hundige/Ishøj.
Region Hovedstaden arbejder for et øget og forbedret samarbejde mellem aktørerne i særligt den kollektive trafik. Det gode og tætte samarbejde mellem regioner, kommuner og Movia er vigtigt i dette arbejde. I høringssvaret lægges der vægt på, at Movia Mobilitetsplan skal være med til at sætte fokus på områder, hvor parterne bør styrke samarbejdet.
Derudover er trængsel, herunder konsekvenser for busserne, økonomiske udfordringer for den regionale kollektive trafik, grøn omstilling og behovet for at udvikle og understøtte nye mobilitetsløsninger gennemgående temaer i høringssvaret.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen videregive høringssvar til Movias Mobilitetsplan 2024.
Sagen forelægges udvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Birgitte Leolnar
24004597
Bilag 1: Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 2: Strategisk Net i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 3: Budget i Forslag til Mobilitetsplan 2024
Bilag 4: Revideret udkast til Høringssvar til Movias Mobilitetsplan af 29. april 2024
Bilag 6: ÆF fra F til pkt. 2 - Høringssvar til Movias Mobilitetsplan - TRU den 24. april 2024
Bilag 7: Bilag til ÆF fra F - Markeringer af ændringer i høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Bilag 8: Klima- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af HVO
Bilag 9: Ændringsforslag fra B til pkt. 18 – Høringssvar til Movias Mobilitetsplan
Bilag 10: Høringssvar til Movias Mobilitetsplan - revideret efter FU den 7. maj 2024
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
SOSU H har ved mail af den 26. marts 2024 anmodet regionsrådet om høringssvar i forhold til at ansøge Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet om at kunne udbyde grundforløb 2 (GF2) rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (Bilag 1).
Regionsrådet anbefalede på deres møde d. 30. januar 2024, at SOSU H oprettede grundforløb 1 Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup (bilag 2).
SOSU H har bedt om svar af Region Hovedstaden senest den 25. april 2024, og i det tilfælde at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler høringssvaret videre til forretningsudvalget og regionsrådet den 7. maj 2024, vil høringssvaret blive sendt til SOSU H med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 14. maj 2024.
Regionsrådet har en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med erhvervsskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet for så vidt angår den geografiske placering og kapaciteten på uddannelserne, jf. §34 a i bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022.
Anmodning om høringssvar i forhold til ansøgning om oprettelse af grundforløb 2
SOSU H har ved årsskiftet 2023/2024 gennemført en høring hos ZBC og Region H og på den baggrund søgt og fået ministeriets godkendelse af et lokalt udbud af GF1, Omsorg, sundhed og pædagogik rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup. De ønsker på nuværende tidspunkt at supplere med en godkendelse af et lokalt udbud af Grundforløb 2 til den pædagogiske assistentuddannelse på samme lokation.
SOSU H er i løbende dialog med Høje Taastrup Kommune om et lokalt udbud og begge parter ønsker at kunne tilbyde elever både Grundforløb 1 og Grundforløb 2 rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse.
I lighed med udbuddet på Grundforløb 1, vil Grundforløb 2 blive placeret i Taastrupgård og vil omfatte elever over og under 25, primært fra Høje Taastrup Kommune og eventuelt nabokommuner. Udbuddet er begrundet i en potentiel elevgruppe i og omkring Tåstrupgård, samt et voksende behov for pædagogisk uddannede medarbejdere i Høje Taastrup kommune.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurdering, at der i forlængelse af oprettelse af GF1 er grundlag for at oprette GF2 rettet mod pædagogisk assistent ved Taastrupgård i Høje-Taastrup, så eleverne har mulighed for at fortsætte deres uddannelse i området. Frafald fra erhvervsuddannelserne sker særligt i overgangene mellem forløbene, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at gøre overgangen så ukompliceret så muligt.
Taastrupgård er på regeringens liste over udsatte boligområder og parallelsamfund (den såkaldte ghetto-liste), bl.a. pga. at 77,3% af beboerne kun har grundskolen som højeste uddannelse. Det vurderes derfor, at lokale muligheder for at tage uddannelser kan have en positiv indvirkning på uddannelsesniveauet i området, særligt muligheden for at tage en erhvervsuddannelse indenfor velfærdsområdet.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar (bilag 3) sendes til SOSU H på vegne af regionsrådet.
Den brede uddannelsesdækning er et indsatsområdet i den regionale udviklingsstrategi, og herunder er der et særligt fokus på campus i de områder, hvor det giver mening ift. uddannelsesdækningen. Administrationen er ved at indsamle erfaringer om campus, og er også i dialog med Høje Taastrup kommune om mulighederne for oprettelse af et campus i kommunen, og hvordan regionen kan understøtte kommunens arbejde på området.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til SOSU H, som dermed kan fremsende en samlet dokumentation til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, som endeligt godkender ansøgningen om udbud af grundforløb rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse i Høje Taastrup.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 24. marts 2024, forretningsudvalget d. 7. maj 2024 og regionsrådet d. 14. maj 2024.
David Meinke / Lise Lotte Toft
24021441
Bilag 3: Bilag 3 Høringssvar vedr. oprettelse af GF2 rettet mod pædagogisk assistentuddannelse
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Godkendt.
Maria Gudme (A), Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
På sit møde den 19. juni 2023 fremmede miljø- og klimaudvalget et medlemsforslag fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om at udarbejde en plan for udvidelse af ladeinfrastrukturen på regionens matrikler med udgangspunkt i en markedsdrevet tilgang.
Den 4. oktober 2023 blev udvalget forelagt en procesplan for udvidelse af ladeinfrastruktur med hovedvægt på etablering af faciliteter til lynladning. Indstillingen blev godkendt, idet udvalget ønsker et øget ambitionsniveau i forhold til det i sagen beskrevne – med respekt for, at der skal være en forretning i det.
Nærværende sag beskriver rammerne for et kommende udbud af lynladere. Det er administrationens vurdering, at et udbud kan iværksættes og udsendes i 3. kvartal 2024.
Med afsæt i den grønne omstilling i Region Hovedstaden er det et ønske at opsætte lynladere (DC-ladere) til brug for både patienter, pårørende og medarbejdere. Således er mulighederne for at styrke udrulning af lynladeudtag i tillæg til den igangværende udrulning af almindelige ladeudtag (AC-ladere), jf. ladestanderbekendtgørelsen, blevet afdækket. Laderne skal dels kunne reserveres til blandt andet akutkøretøjer som ambulancer og køretøjer til patientbefordring mv., ligesom de skal gavne private køretøjer.
Behov for adgang til lynladning i regionen
Adgang til lynladere er essentielt for centrale dele af regionens driftstransport, herunder intern logistik og forsyning samt patientransport.
Der forventes at blive etableret ca. 78 nye lynladeudtag i perioden 2024-2026 på baggrund af drøftelse i miljø- og klimaudvalget den 4. oktober 2023. Administrationen vurderer, at dette er et realistisk antal ladeudtag set i lyset af konkrete forhold på de pågældende matrikler og samtidig ambitiøst i forhold til at understøtte regionens arbejde med den grønne omstilling. De planlagte 78 ladeudtag vurderes at kunne dække regionens nuværende behov for adgang til et effektivt ladenetværk, som vi ser ind i nu og baseret på lokale forhold på matriklerne. Derudover er det administrationens forventning, at den naturlige markedsudvikling i forhold til udbygning af offentlig ladeinfrastruktur vil imødekomme et øget udbud fremadrettet.
Ladeudtagene, der skal etableres, er lynladere, som kan give en effekt på mere end 150 kWh pr. udtag. Til sammenligning oplader almindelige ladere med 11-22 kwh. pr. udtag.
Det betyder, at der med det kommende udbud ønskes en udgangseffekt på minimum 150 kWh pr. udtag, hvis der lades flere biler på samme tid, uanset antallet af biler til opladning. Således vil etablering af lynladere understøtte en fortsat omstilling mod en fossilfri kørsel både for regionens køretøjer og i forhold til patientbefordring.
Det bemærkes, at lynladerne vil kunne bruges af alle besøgende på de pågældende matrikler. Dette er nødvendigt for at sikre forretningsmæssige vilkår, der gør det interessant for leverandører at byde ind på opgaven. Der skal dog være mulighed for at kunne reservere ét eller flere ladeudtag, særligt i forbindelse med patientbefordring, herunder akutkøretøjer mv.
Rammerne for et kommende udbud
Det er administrationens vurdering, at det vil være optimalt at indgå aftale med flere samarbejdspartnere, som kan levere og drive ladestanderløsninger efter de lokale forhold, der gør sig gældende på de enkelte matrikler. Aftalen løber i en periode på 10 år.
Leverandøren forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende regler, som foreskriver skiltning, data og prissammenligning. Udgifter til overholdelse af dette, eventuelt påsætning af klistermærker mv., påtages af leverandøren.
Administrationen har indledt en markedsdialog, der aktuelt pågår. Der bydes på to delaftaler, baseret på en forventet opsætning, som fordeler sig således:
Delaftale 1 med 42 lynladeudtag:
Delaftale 2 med 36 lynladeudtag:
Økonomiske rammer for aftale med leverandører
Administrationen vurderer, at opsætning, drift mv. af lynladeudtag vil være udgiftsneutralt for regionen, idet arealerne vil blive stillet til rådighed for en privat udbyder mod, at denne selv afholder udgifter til opsætning af udstyret til ladning. Dette vil fremgå tydeligt af kravsspecifikationerne, der udsendes i det kommende udbud.
Den kommende kravspecifikation vil være sammensat ud fra markedsvilkår i forbindelse med oppetid, udbedring af fejl og mangler, betalingsløsninger, hardware mv.
Ved godkendelse af indstillingen iværksættes og udsendes udbuddet planmæssigt.
Den aftale, administrationen indgår med leverandører, vil være udgiftsneutral for regionen, da omkostninger til etablering og drift af ladeudtag mv. afholdes af leverandøren.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april, forretningsudvalget den 7. maj og regionsrådet den 14. maj 2024.
Mogens Kornbo/Hanne Bruun Rendsborg
23021443
Forretningsudvalget anbefaler overfor regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2023 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger Jordplanen. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 26 kommuner og påbegyndt i de 2 sidste af regionens 28 kommuner. Indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder.
Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, og har igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2023 har det tilmed været muligt at bruge flere midler på indsatsen mod jordforureninger end planlagt. Dels som følge af, at tidligere års udfordringer med bl.a. manglende kapacitet hos leverandører og rekruttering ikke længere er så aktuelle, og dels fordi der har været et stort fokus på undersøgelse af forurening med PFAS-stoffer. PFAS-indsatsen har i lighed med tidligere år omfattet undersøgelse for PFAS-stoffer som en del af undersøgelser i forhold til klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der er oplysninger om, at PFAS har været brugt. PFAS-indsatsen har også omfattet undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner, hvor der tidligere kan være brugt PFAS, og udviklingsprojekter om oprensning af PFAS.
Indsatsen i 2023 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2023” (bilag 1). Nedenfor er beskrevet de vigtigste uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
I 2023 har administrationen samlet set arbejdet med 615 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Miljø- og klimaudvalget blev på møder i hhv. juni og august 2023 orienteret om retningslinjerne for administrationens arbejde med PFAS-stoffer og pesticider.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri samt ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2023 behandlet næsten 300 tilladelser, hvilket er på niveau med året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har også behandlet 2.165 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er lidt færre sager end året før.
De sidste 10 år er antallet af forespørgsler steget år for år; for dog at falde i 2022. I 2023 er der besvaret 36.895 forespørgsler om jordforurening, hvilket er 4.500 flere end året før. I dag bliver 8 ud af 10 forespørgsler besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. Antallet af aktindsigter er også steget. I 2023 har administrationen behandlet og besvaret 3.500 henvendelser om aktindsigt, hvilket er 700 flere aktindsigter end året før. Mange af disse henvendelser har handlet om PFAS.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer.
Indsats i forhold til generationsforureninger
Administrationen har i 2023 fortsat arbejdet med undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden samt midlertidige tiltag på Collstropgrunden, som er én af regionens fire generationsforureninger. Indsatsen sker i henhold til fase 1 i regionernes samlede plan for håndtering af de ti kendte generationsforureninger i Danmark.
I 2023 har administrationen brugt 11,9 mio. kr. fra den særbevilling til generationsforureninger, som blev afsat på finansloven for 2021. Region Hovedstaden har indtil videre fået 45 mio. kr. fra særbevillingen, og ved udgangen af 2023 havde regionen brugt i alt 28 mio. kr. heraf.
Alle regionerne har brug for yderligere midler fra staten til at gennemføre de planlagte afværgeforanstaltninger på generationsforureningerne. Yderligere midler til generationsforureningerne indgår i de igangværende politiske forhandlinger om udmøntningen af det grønne råderum i den aktuelle finanslovsbevilling.
Region Hovedstadens indsats og økonomi i 2023
Region Hovedstaden har i 2023 brugt knap 174 mio. kr. og 91 årsværk på indsatsen på jordforureningsområdet:
Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2023” til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
23050939
Bilag 1: Indberetning om jordforurening 2023
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Forretningsudvalgets beslutning den 7. maj 2024:
Anbefalet.
Christoffer Buster Reinhardt (C) og Jesper Hammer (D) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 24. april 2024:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 31. oktober 2023, at miljø- og klimaudvalget tog på studietur til Paris med henblik på at få viden om og inspiration til udvalgets opgaveløsning med fokus på bæredygtighed, herunder genanvendelse af råstoffer, cirkulær økonomi samt klimatilpasningsprojekter. Disse emner fik udvalget på studieturen lejlighed til at dykke ned i, og formålet med turen er således indfriet.
Desuden drøftede miljø- og klimaudvalget på sit møde den 5. februar 2024 opfølgning på studieturen med henblik på input til udvalgets videre arbejde.
Denne sag er en afrapportering samt regnskab for udvalgets afholdelse af studieturen.
Miljø- og klimaudvalget var på studietur til Paris den 24.-26. januar 2024. Program samt praktisk information om rejsen er vedlagt som bilag 1.
I nedenstående gives en opsummering af det faglige program for turen.
Dag 1, onsdag:
På den første dag fik udvalget en guidet rundvisning på La Maison du Canaux, som er et show room og mødested for aktører med fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Besøget gav et indblik i, hvordan man kan istandsætte en bevaringsværdig gammel bygning med genbrugsmaterialer og tidligere tiders teknikker. Udvalget så eksempler på genbrug og genanvendelse i bygningen som f.eks. isolering i væggene lavet af genbrugt stof, gulvbrædder fra et gammelt kapel, reb fra klatring som blev til et udendørs flettet hegn og stole af overskudsplastic fra plasticproduktion.
Fordi Paris Kommune var involveret i projektet, har der været gode muligheder for at oplagre genbrugsmaterialerne til videre anvendelse, hvilket er meget væsentligt, da nedrivning ét sted ikke nødvendigvis sker samtidig med, at materialerne kan genanvendes et andet sted. Udvalget vil i en særskilt sag på samme møde få præsenteret behovet og mulighederne for etablering af materialestationer til brugte byggematerialer.
Dag 2, torsdag:
Udvalget blev hentet i bus og kørt ca. 50 km uden for Paris til et behandlingscenter for alkohol- og stofmisbrugere, hvor en bygning er opført med fokus på bæredygtige materialer, herunder ubrændte "mursten" af komprimeret ler. Arkitekten viste rundt og fortalte om byggeprocessen og om bygningens forskellige løsninger. Bygningen er opført ved, at den bærende konstruktion i træ samt taget er opført først, og på den måde kunne byggeriet med de komprimerede lerblokke foregå i tørvejr. De tåler nemlig ikke vand, da de ikke er brændte. Til gengæld havde bygningen et rart indeklima, da der var gode muligheder for at regulere luftfugtigheden og temperaturen bl.a. gennem intern cirkulation i væggene. Brugerne af stedet fortæller, at de er glade for at opholde sig i bygningen. Udvalget spurgte ind til økonomien i projektet, og arkitekten oplyste, at byggeriet har været 10–15 % dyrere end at bygge med konventionelle byggematerialer, men at forventningen er, at den margin vil blive mindre i de kommende år.
Herefter fik udvalget en guidet rundvisning på den fabrik, Cycle Terre, hvor de komprimerede blokke af ler/"mursten" bliver produceret, og udvalget hørte om de praktiske og økonomiske udfordringer samt markedspotentialer, som fabrikken står over for. Eksempelvis har fabrikken kun ca. to uger til at undersøge og teste, om jorden kan anvendes i deres produktion, da hele projektet bygger på at nyttiggøre den jord, der alligevel graves op i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i og omkring Paris. Desuden har det taget fabrikken længere tid, end de regnede med, at etablere et marked for salg af "murstenene", men antallet af bygge- og anlægsprojekter, som fabrikken leverer til, er gået fra 6 i 2017 til 250 i 2024, så de er godt på vej. 80 procent af kunderne er offentlige bygherrer, mens resten er private.
Fabrikken producerer ikke kun "mursten"/blokke af komprimeret jord, men også puds af tørret ler og paneler af ler, strå og papirmasse.
Sidste punkt på dagens program var et oplæg om en hedebølge-app, som er udviklet til Paris' borgere, når sommeren er allervarmest, og de mest udsatte indbyggere har behov for at søge tilflugt på et såkaldt "cool spot" som f.eks. i skygge eller ved en vandpost. Desuden fik udvalget et oplæg om de klimatilpasningsudfordringer, som byen står over for i de kommende år, som udover stigende temperaturer også omfatter, oversvømmelser, mangel på drikkevand og ringere vilkår for biodiversitet. Udvalget fik på en lille bytur fremvist et eksempel på en åben plads, hvor der var etableret et skyggefuldt sted, og udvalget besøgte også en skole, hvor der var etableret legepladser, som dels reducerer varmeøeffekten i skolegården og samtidig giver flere udfoldelsesmuligheder for børnene.
Dag 3, fredag:
På den sidste dag fik udvalget en guidet rundvisning i den kommende OL-landsby, hvor atleterne til OL 2024 i Paris skal bo. Værterne har haft stort fokus på at bygge bæredygtigt både hvad angår materialer og ressourcer, økonomi og sociale arbejdsvilkår. Den olympiske by anlægges i et gammelt industriområde i en af de fattigste kommuner i Frankrig lige nord for Paris. Anlæggelsen af den olympiske by medfører massive investeringer i området, der efterfølgende vil bestå af blandet bolig og erhverv. Samtidig med at byen opføres, bliver der bygget skoler og institutioner til de indbyggere, der skal overtage området bagefter. Desuden blev der lagt vægt på, at mindst 10 procent af arbejdsstyrken i byggeprojektet kom fra lokalområdet, som døjer med høj arbejdsløshed. Det har samtidig betydet en stor uddannelsesindsats af de ansatte, da der skulle bruges mange flere håndværkere, end der var til rådighed. Herudover var det et krav fra byggeledelsens side, at 25 procent af midlerne til underentreprenører skulle gå til små lokale virksomheder.
Et andet fokus var at indbygge og samtænke klimatiltag med biodiversitet i byggeriet af atleternes boliger. Der bliver også plantet mange træer i området, og der er sikret plads til de dybe rødder ved, at alle parkeringskældre o.lign ligger under bygningerne og ikke under de åbne pladser/veje. Boligerne til atleterne er opført efter principper om så vidt muligt at benytte i træ, og tage får monteret solceller, grønne levende tage eller opholdsarealer.
Til frokost besøgte udvalget La REcyclerie, som er et cafeteria og urbant landbrug i en gammel, ombygget station med fokus på økologi, miljøansvarlighed og social inklusion.
Sidste punkt på studieturens program var en samtale med direktør for Urban Planning and Design i Paris' afdeling af C40, som bl.a. laver klimatilpasningsplaner og biodiversitetsplaner for Paris Kommune samt lokale projekter med nedsivning og beplantning på pladser. Desuden bidrager de til målsætningen om færre biler og parkeringspladser i Paris samt nedlæggelsen af motorveje gennem byen. Ambitionen er ikke kun at erstatte med elbiler, men at så mange biler som muligt skal væk fra byen, da metronettet er så udbygget, og der arbejdes på en byplan, hvor alle borgere har de nødvendige foranstaltninger såsom arbejde, indkøb, skole, læge mv., inden for 15 minutters gå-, cykel- eller offentlig transport-afstand. Desuden arbejder man også for, at det ikke skal være tilladt at nedrive eksisterende huse, men mindre man kan argumentere for, at det er tvingende nødvendigt. Alt i alt fik udvalget et godt indblik i de vilkår og tiltag, som man arbejder med i Paris i forbindelse med klimatilpasning, og der blev udvekslet erfaringer med implementering af nye tiltag på tværs af lande og kulturer.
Deltagere på studieturen
Udvalgsmedlemmer:
Afbud:
Administrative medarbejdere:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for planlægning af turen, koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen.
Budget og regnskab
Den samlede udgift til studieturen for miljø- og klimaudvalget beløber sig på 108.245 kr., hvilket er 6.755 kr. mindre end forventet.
| Udgiftsposter | Faktisk forbrug (kr.) | Budget (kr.) |
| Flybilletter og hotel inkl. morgenmad | 63.228 | 49.200 |
| Klimakompensation (500 kr./flyrejse) | 12.000 | 12.000 |
| Forplejning (frokost og aftensmad) | 12.961 | 28.800 |
| Øvrige transportudgifter (tog, bus, taxa) | 16.538 | 20.000 |
| Værtsgaver | 2.192 | 3.000 |
| Kulturelt indslag | 990 | 2.000 |
| I alt | 107.909 | 115.000 |
Flybilletterne var desværre dyrere end forventet på købstidspunktet, mens udgifter til forplejning og øvrig transport var billigere end forventet end estimeret i det oprindelige budget, der blev forelagt for udvalget den 31. oktober 2023.
Ved tiltrædelse af indstillingen er afrapportering og regnskab for miljø- og klimaudvalgets studietur godkendt.
Udgifterne til studieturen afholdes inden for de vedtagne rammer for studieture for regionsrådet og udvalgene for valgperioden 2022-2025. Rammerne for studieture og studierejser i valgperioden 2022-2025 blev vedtaget på regionsrådsmødet den 21. juni 2022.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 24. april 2024, forretningsudvalget den 7. maj 2024 og regionsrådet den 14. maj 2024.
David Meinke / Iben Fibiger
22072272
Bilag 1: Rejse- og baggrundsinformation om MKU's studietur til Paris
Administrationen indstiller til regionsrådet:
Regionsrådets beslutning den 14. maj 2024:
Godkendt.
Lartey Lawson (B), Turan Akbulut (C), Line Ervolder (C ), Sadek Al-Amood (F), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Martin Schepelern (B), Nikolaj Frederiksen (C), Trine Schaltz (F), Thomas Skov Rasmussen (V) og Peter la Cour (Ø).
Regionsrådsmedlem Emilie Haug Rasch (Ø) har oplyst, at hun på grund af helbredstilstand pr. dags dato og indtil videre ønsker fritagelse fra regionsrådet og øvrige regionale hverv. Regionsrådet skal derfor tage stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder i regionsrådet er opfyldt, samt i givet fald fordele poster vedrørende Emilie Haug Raschs (Ø) øvrige regionale hverv.
Stedfortræder i regionsrådet
Der skal i henhold til styrelsesloven indkaldes stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der i en forventet periode på mindst én måned er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel, adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Emilie Haug Rasch (Ø) ønkser midlertidig fritagelse på grund af helbredstilstand fra dags dato og indtil videre. Det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt betingelserne for indkaldelse af stedfortræder til regionsrådet er opfyldt. Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, indtræder Enhedslistens første stedfortræder, Frida Groth (Ø) i regionsrådet i perioden for Emilie Haug Raschs fritagelse.
Øvrige regionale hverv
Midlertidig fritagelse for hvervet som medlem af regionsrådet forudsætter en absolut forhindring. Det er derfor en forudsætning for indkaldelse af stedfortræder for Emilie Haug Rasch (Ø), at der også fritages for varetagelse af de øvrige interne regionale hverv.
Efter styrelseslovens § 28, stk. 2 kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, som har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalg, som er nedsat af regionsrådet, så længe hindringen varer. Regionsrådet har ved det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et medlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt medlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Enhedslisten, der indstiller medlemmer til besættelse af de øvrige poster i den midlertidige periode. Enhedslisten skal indstille medlemmer til midlertidig indtrædelse til følgende poster:
Det bemærket, at Emilie Haug Rasch (Ø) er næstformand for Udvalg for fastholdelse og rekruttering i sundhedsvæsenet. Udvalget konstituerer sig selv og vælger såldes også selv udvalgets næstformand i forbindelse med Emilie Haug Raschs (Ø) midlertidige fravær.
Tiltrædes indstillingerne, indtræder Frida Groth (Ø) som medlem af regionsrådet fra dags dato og indtil videre. Samtidig udpeges de af Enhedslisten indstillede medlemmer til Emilie Haug Raschs (Ø) øvrige regionale hverv. Derudover forbliver Marianne Frederik (Ø) som medlem af forretningsudvalget.
I fraværsperioden ydes der vederlag til stedfortræderen i regionsrådet samt til de midlertidige medlemmer af de stående udvalg. Det bemærkes, at Emilie Haug Rasch (Ø) modtager vederlag i fraværsperioden i indtil 9 måneder. 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse.
Der vil blive orienteret om fraværet og de midlertidige medlemskaber på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges regionsrådet den 14. maj 2024.
Marie Kruse / Mathilde Augusta Villadsen
22010169