Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2025Godkendt.
Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
i) Interesseområde: Gerlev Vest på 52,8 Ha med en ressource på 3,1 mio. m3
j) Interesseområde: Stærkende på 32 Ha med en ressource på 1,4 mio. m3
k) Interesseområde: Skibby Syd på 79,9 Ha med en ressource på 2,1 mio. m3
l) Interesseområde: Slangerup Øst på 20,3 Ha med en ressource på 1,2 mio. m3
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 4 og 5).
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti havde sendt et opdateret ændringsforslag lige inden mødet (hele ændringsforslaget inkl. motivation er vedlagt i bilag 6):
Formanden satte ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti til afstemning:
For stemte: F (1), i alt 1.
Imod stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var herefter bortfaldet.
Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:
”Venstre ønsker at reducere graveområdet Amager Huse med det antal m3, der er til rådighed i den samlede råstofplan, ca. 2 mio. m3.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Venstre til afstemning:
For stemte: V (2), i alt 2.
Imod stemte: A (2), B (2) og C (2), i alt 6.
Undlod at stemme: F (1), i alt 1.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Venstre var herefter bortfaldet.
Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti trak herefter sit ændringsforslag, der lød således:
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at stemme for administrationens indstilling med den undtagelse, at litra g) Graveområde: Gerlev Nord på 19,2 Ha med en ressource på 1,9 mio. m3 tages ud af indstillingen, og hvor ændringsforslaget fra Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indarbejdes i protokollen, så den kommer til at lyde således:
Anbefalet, idet udvalget anerkender regionens lovmæssige forpligtigelse til at overholde den nuværende råstoflov, der pålægger regionsrådet at udlægge råstofressourcer til 12 års forventet forbrug, og samtidig fortsætte arbejdet for at sikre en ny national råstofplan, der kan erstatte den nuværende råstoflov.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilføjet til protokollen:
”SF stemmer imod, idet den nuværende indvinding i Region Hovedstaden er gennemsnitligt 0,78 mio. m3 råstof om året. Det skyldes, at langt de fleste råstoffer, som bruges i Region Hovedstaden, udvindes i Region Sjælland, der endda bevidst udlægger ekstra råstofgrave for at dække dette behov.
Alligevel viser administrationens prognose et samlet behov for udvinding i Region Hovedstaden på 85,2 mio. m3. Med det nuværende tempo er den mængde først udvundet om 109 år og dermed i år 2135.
Det er grotesk, at der udlægges og bindes så store arealer som foreslået i plan 2025, når den reelle indvinding er så lav. Med de eksisterende udlagte områder i plan 2012 og 2016/2020 vil der være tilstrækkeligt med råstoffer til 52 års indvinding eller til en firdobling af produktionen i de næste 12 år. På den baggrund mener vi ikke, der er behov for at udlægge flere områder i endnu en plan.
Vi mener derimod, det er nødvendigt at koordinere den næste råstofplan med Region Sjælland. Sammenlægningen er nærtstående, og der skal under alle omstændigheder findes et fælles metodegrundlag for opregning af et nyt samlet behov. Region Sjælland har, formentlig af denne grund, sat et noget andet tempo i deres arbejde med næste råstofplan, som de først forventer at vedtage i 2026. Således er der mulighed for begyndende koordination med Region Hovedstaden, så vi ikke beslutter råstofplan der bygger på forskellige principper, så kort tid inden sammenlægningen.
Med en ny råstofplan på dette tidspunkt i Region Hovedstaden laver vi en uhensigtsmæssig asymmetri, unødvendigt.
Endelig må vi ikke glemme de store konsekvenser, det har for udviklingen af et lokalsamfund, hvis der planlægges med en grusgrav i nærområdet. Der skabes frygt for usikre veje, støj og støv, og det påvirker huspriser og tilflytning. Det ikke er rimeligt at påføre lokalsamfund disse negative konsekvenser, når virkeligheden ligger så langt fra prognosen, og når vi umiddelbart står overfor en sammenlægning af regionerne, som vil ændre vilkårene grundlæggende.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre fremsatte herefter følgende ændringsforslag:
”Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre ønsker at slette interesseområderne litra i) Interesseområde: Gerlev Vest, litra k) Interesseområde: Skibby Syd og litra l) Interesseområde: Slangerup Øst fra administrationens indstilling, så der tilbage kun står ét interesseområde litra j) Interesseområde: Stærkende.”
Formanden satte ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (2) og V (2), i alt 8.
Imod stemte: F (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 9.
Ændringsforslaget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre var herefter anbefalet.
Socialistisk Folkeparti ønskede at få tilføjet samme protokolbemærkning som ved seneste afstemning.
Regionerne har ansvar for at udarbejde en råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer i Region Hovedstaden. Planen fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvinding i planperioden. Planen skal omfatte en periode på mindst 12 år og evalueres af regionsrådet efter 4 år.
Region Hovedstadens gældende råstofplan er fra 2012, da Råstofplan 2016/2020 blev hjemvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. december 2023. Regionsrådet besluttede den 16. april 2024, at der skulle udarbejdes en ny Råstofplan 2025, hvor den hjemviste Råstofplan 2016/2020 indarbejdes. Procesplanen for udarbejdelse af Råstofplan 2025 blev besluttet af regionsrådet den 12. november 2024.
Miljø- og klimaudvalget havde på sit møde den 26. februar og den 19. marts 2025 drøftelser af mulige grave- og interesseområder til Råstofplan 2025. Administrationen har på baggrund heraf udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. I denne sag skal miljø- og klimaudvalget beslutte, om forslag til Råstofplan 2025 med tilhørende miljørapport kan sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Sektionschef Mette Simonsen vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en præsentation om forslag til Råstofplan 2025 og miljørapporten.
Regionsrådet besluttede på mødet den 16. april 2024, at råstofplanen skulle revideres. På baggrund af regionsrådets beslutning, er der derfor udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025. Råstofplan 2025 vil omfatte perioden fra 2025 til og med 2037. Forslag til Råstofplan 2025 er digital og kan tilgås på Region Hovedstadens hjemmeside (Link til forslag til Råstofplan 2025). En udskrift af forslaget til planen er vedlagt i bilag 1.
Råstofplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Det betyder, at der skal udarbejdes en miljørapport, der bl.a. vurderer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer. Miljømiljørapport indeholder en miljøvurdering af planen som helhed og af grave- og interesseområderne i planen. Miljørapporten for Råstofplan 2025 er ligeledes digital og kan tilgås via Region Hovedstadens hjemmeside (Link til miljørapport). En udskrift af miljørapporten er vedlagt som bilag 2.
Alle forslag til grave- og interesseområder, der fremgår af forslag til Råstofplan 2025 er blevet miljøvurderet. Efter afvejning efter § 3 i råstofloven vurderes det for alle de fremlagte grave- og interesseområder, at råstofressourcen kvalitet og mængde opvejer påvirkninger af øvrige miljøforhold.
I Råstofplanen skal der sikres ressourcer til minimum 12 års forbrug af råstoffer (svarende til 85,2 mio. m3 sand, sten og grus). I forslag til Råstofplan 2025 er der som minimum behov for nyudlæg af i alt 16,2 mio. m3 sten, sand og grus, hvis lovkravet om minimum 12 års forbrug skal overholdes. Der er ikke behov for udlæg af nye graveområder for ler.
Borgerinddragelse
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
Partshøringen sikrer, at naboerne til nye graveområder bliver involveret og har mulighed for at blive hørt om planerne for nye grave- og interesseområder. Dette er med til at sikre, at alle relevante hensyn, herunder lokale forhold og potentielle miljøpåvirkninger, bliver taget i betragtning, inden der træffes en endelig beslutning. I partshøringen får de berørte borgere direkte henvendelse om de foreslåede planer og har mulighed for at indsende skriftlige høringssvar igennem høringsperioden.
Samtidig med partshøringen er forslaget og miljørapporten i offentlig høring. Ved den offentlige høring kan alle komme med bemærkninger til forslag til Råstofplan 2025 og tilhørende miljørapport.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger. På hvert møde vil der blive behandlet specifikke kommuner, og den forventede fordeling heraf kan ses i tabel 1.
| Kommunefordeling | Placering |
| Egedal og Høje-Taastrup | Egedal Rådhus i Ølstykke |
| Halsnæs og Hillerød | Regionsgården i Hillerød |
| Fredensborg, Gribskov og Helsingør | Regionsgården i Hillerød |
| Frederikssund | Kulturhuset Elværket i Frederikssund |
Borgermøderne forventes afholdt i tidsrummet 17-19 på følgende datoer: 27. maj, 2. juni, 3. juni og 10. juni.
Ressourcebehov og opgørelse
Administrationen har fastlagt, at det forventede forbrug af råstoffer de kommende 12 år er 85,2 mio. m3. Restressourcen i Råstofplan 2012 er 20,4 mio. m3 sten, sand og grus, hvilket svarer til ca. 3 års forbrug. Hovedparten af disse ressourcer er under aktiv råstofindvinding.
De områder, der blev nyudlagt med Råstofplan 2016/2020 har allerede i den seneste planproces været i offentlig høring og partshøring og har været godkendt politisk. Det drejer sig om 13 områder.
Administrationen har indregnet så store bidrag som muligt fra hav, sekundære og alternative ressourcer i ressourceopgørelsen. I bidraget fra sekundære og alternative råstoffer er der inddraget et bidrag fra overskudsjord på ca. 5 mio. m3. Bidraget fra havet er meget usikkert, idet arealerne til råstofindvinding i havet med den nye havplan søges reduceret.
Fordelingen af bidragene i ressourceopgørelsen til Råstofplan 2025 er vist i tabel 2.
| Det forventede forbrug de kommende 12 år | 85,2 mio. m3 |
| Bidraget fra sekundære og alternative råstoffer | 15,9 mio. m3 |
| Bidraget fra havet | 12,5 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2012 planen | 20,4 mio. m3 |
| Bidrag fra graveområder i 2016/2020 planen (ugyldige lige nu) | 20,2 mio. m3 |
| Behov i nye graveområder | 16,2 mio. m3 |
Grave- og interesseområder
Udpegning af mulige nye grave- og interesseområder til Råstofplan 2025 sker på baggrund af regionens egen kortlægning samt de forslag, der er indkommet i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
I udvælgelsen af mulige grave- og interesseområder følger administrationen kriterierne i råstofloven. For hvert enkelt område skal man på den ene side vægte mængden og kvaliteten af råstofferne og sikrer, at de udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tænkes på erhvervslivets interesser. På den anden side vægter miljøbeskyttelse, vandforsyningen, arkæologiske og geologiske værdier, naturbeskyttelse, landskabsværdier samt videnskabelige interesser. Derudover skal der tages hensyn til fritidsområder, fornuftig byudvikling, infrastrukturen som fx energianlæg, land- og skovbrug, bekæmpelse af sandflugt, risikoen for oversvømmelser eller kysterosion. Der er således mange hensyn at tage for hvert område.
Miljø- og klimaudvalget har prioriteret de kriterier, der vedrører hensynet til, at lokalsamfund skærmes mest muligt mod gener i form af støj, støv fra råstofindvinding og den afledte tunge trafik, højest.
Desuden har miljø- og klimaudvalget løbende tilkendegivet, at råstofplanen kun skal indeholde råstofressourcer til de lovbestemte 12 års forventede forbrug med henblik på, at færrest muligt arealer skal udlægges.
I Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt en række nye graveområder. Disse graveområder indgår i forslag til Råstofplan 2025 på nær graveområde E13 Stålhøjgård. Siden vedtagelsen af Råstofplan 2016/2020 er der i dette graveområde gennemført en fredning. På grund af den gennemførte fredning kan arealet ikke inddrages i en ny råstofplan. Tabel 3 viser hvilke graveområder, der har været i Råstofplan 2016/2020, og som indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområde | Kommune | Mængde mio. m3 |
| D10 Lille Rørbæk | Frederikssund | 1,2 |
| D11 Onsved | Frederikssund | 4,3 |
| D12 Krogstrup | Frederikssund | 0,8 |
| D7 Ryegård | Frederikssund | 1,0 |
| D8 Landerslev Vest | Frederikssund | 4,8 |
| D9 Grønlien | Frederikssund | 1,4 |
| Lyngerup udvidelse | Frederikssund | 1,6 |
| Bøtterup udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Ammendrup udvidelse | Gribskov | 0,4 |
| F4 Skævinge | Hillerød | 0,7 |
| K1 Holtegård | Fredensborg | 1,1 |
| L2 Ledøje Vest | Egedal | 2,5 |
| Hedeland udvidelse | Høje-Taastrup | 0,4 |
| Total | 20,2 |
Ressourceopgørelsen viser, at der er behov for yderligere nye graveområder med en samlet ressource på 16,2 mio. m3, for at kunne sikre den lovpligtige 12 års råstofforsyning i Region Hovedstaden. Tabel 4 viser de nye graveområder, der indgår i forslag til Råstofplan 2025.
| Graveområder | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Amager Huse | Halsnæs | 7,4 |
| Gerlev Nord | Frederikssund | 1,9 |
| Hove Møllevej | Egedal | 1,2 |
| Kvistgård udvidelse | Helsingør | 0,1 |
| Kyndby udvidelse | Frederikssund | 3,6 |
| Store Havelse udvidelse | Halsnæs | 2,0 |
| Sundbylille udvidelse | Frederikssund | 0,2 |
| Lystrup Syd | Hillerød/frederikssund | 2,1 |
| Total | 18,5 |
Udover graveområder, skal råstofplanen også indeholde interesseområder. Omfanget af interesseområder er ikke klart fastlagt i lovgivningen. Formålet med at udlægge interesseområder er at sikre den fremadrettede råstofplanlægning. Interesseområder udgør en arealreservation af identificerede råstofressourcer og sikrer mod anden planlægning i området. Da Region Hovedstaden er tæt befolket, og der er mange ønsker til arealplanlægningen hos kommunerne, er udpegning af interesseområder vigtigt for den fremtidige råstofforsyning. Forslag til interesseområder fremgår af Tabel 5.
| Område | Kommune | Mængde (mio. m3) |
| Stærkende | Høje-Taastrup | 1,4 |
| Gerlev Vest | Frederikssund | 3,1 |
| Skibby Syd | Frederikssund | 2,1 |
| Slangerup Øst | Frederikssund | 1,2 |
| Totalt | 7,8 |
Retningslinjer
Regionsrådet skal i henhold til råstofloven fastsætte overordnede retningslinjer for indvindingen i råstofplanen. Retningslinjerne skal være klare, præcise og entydige og skal blandt andet sikre:
Råstofplanen indeholder 15 retningslinjer, der beskriver emner som indvinding, ressourcebeskyttelse- og udnyttese, hensyn til omkringboende, efterbehandling og forhold til anden administration. Udvalgets særlige fokus på hensynet til naboer og lokalsamfunder indarbejdet i retningslinjerne. Herudover er der retningslinjer udarbejdet med det formål at passe på grundvandet, de landskabelige værdier samt ressourceudnyttelse og -beskyttelse.
Politisk forord
Den endelige Råstofplan 2025, der lægges til beslutning på mødet den 1. oktober, indledes med et politisk forord, hvor de politiske ambitioner på råstofområdet præsenteres. Det omhandler således regionsrådets ønske om, at regionerne tager fælles ansvar for den nationale råstofforsyning - et vigtigt element i den kommende nationale råstofstrategi. Det handler også om regionsrådets ambition om at passe på miljøet og grundvandet, og at der derfor skal være stram opfølgning og håndhævelse på råstofområdet. Og endeligt handler det om målsætningen om, at der skal spares på de primære råstoffer, hvorfor udbuddet af sekundære og alternative råstoffer skal øges.
Procesplanen for Råstofplan 2025 er blevet revideret
Miljø- og klimaudvalget har haft en ekstra drøftelse af forslaget til Råstofplan 2025 på sit møde den 19. marts 2025, hvorfor beslutningen om offentlig høring af forslag til Råstofplan 2025 forelægges med tilhørende miljørapport på indeværende møde, hvilket er et udvalgsmøde senere end først planlagt. Det betyder samtidig, at høringsperioden er forskudt i forhold til den senest vedtagne procesplan. Den nyeste version af procesplanen er vedlagt i bilag 3.
Administrationen forventer et stort antal høringssvar. Efter høringen vil administrationen gennemgå planen på baggrund af de modtagne høringssvar og indarbejde eventuelle ændringer. Hvis der kommer væsentlige nye oplysninger i forbindelse med høringen af forslaget til Råstofplan 2025, vil der være mulighed for at drøfte politisk, om der er brug for at revidere forslaget til Råstofplan 2025 inden den endelige vedtagelse. Den endelige Råstofplan 2025 forventes at blive forelagt miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet at forslag til Råstofplan 2025 og miljøvurdering af Råstofplan 2025 sendes i partshøring og offentlig høring i 10 uger.
Såfremt miljø- og klimaudvalget undlader at anbefale overfor forretningsudvalg og regionsråd at udsende forslag til Råstofplan i offentlig høring, kan miljøministeren beslutte at overtage regionsrådets beføjelser efter loven. Miljøministeren kan ligeledes pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et nærmere bestemt indhold.
Forslag til Råstofplan 2025 samt tilhørende miljørapport sendes i 10 ugers offentlig høring og partshøring i perioden fra den 15. maj 2025 til den 31. juli 2025.
I høringsperioden holder administrationen borgermøder i løbet af maj og juni måned, hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål. På borgermøderne vil administrationen redegøre for høringsprocessen samt beskrive de arealinteresser, der er i spil i planen, samt hvordan regionen har forholdt sig til væsentlige miljøpåvirkninger.
Orientering om høringen og om borgermøder vil blive annonceret på reionens hjemmeside, sociale medier samt i lokalaviser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
Den endelige Råstofplan 2025 forelægges miljø- og klimaudvalget den 1. oktober, forretningsudvalget den 7. oktober og regionsrådet den 21. oktober 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24051765
Bilag 1: Forslag til Råstofplan 2025
Bilag 2: Miljørapport for forslag til Råstofplan 2025
Bilag 3: Procesplan for Råstofplan 2025
Bilag 5: Svar til Anja Rosengreen (F) om råstoffer
Bilag 6: Ændringsforslag fra Ø og F til punkt 2. Beslutningssag Forslag til Råstofplan 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Turan Akbulut (C) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, som regionen har udført på jordforureningsområdet i det år, der er gået. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Region Hovedstadens indberetning for 2024 forelægges hermed til politisk godkendelse.
Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.
Region Hovedstadens arbejde med den offentlige indsats over for jordforurening følger Jordplanen. Den systematiske kortlægning af muligt forurenede grunde er afsluttet i 27 kommuner og påbegyndt i den sidste af regionens 28 kommuner. Det skal i den forbindelse nævnes, at Bornholms Regionskommune har en særlig status som regionskommune og varetager opgaverne på jordforureningsområdet på lige fod med de fem regioner. Indsatsen mod jordforurening på Bornholm er derfor ikke del af Region Hovedstadens indberetning.
De indledende undersøgelser af grundvandet for forurening med klorerede opløsningsmidler er i gang i flere grundvandsområder. Den videregående indsats med at afgrænse, risikovurdere og oprense forurening sker i de grundvandsområder, der er prioriteret højest i Jordplanen. Administrationen arbejder desuden med udvikling og innovation, ligesom der er igangsat en række initiativer for at øge samarbejdet med kommuner og vandforsyninger om beskyttelse af grundvandet. Sideløbende med de grundvandsbeskyttende tiltag gennemfører administrationen undersøgelser af boliggrunde og arbejder med øget borgerservice i form af digitale selvbetjeningsløsninger på regionens hjemmeside.
I 2024 har der – i lighed med de tidligere år – været et stort fokus på at undersøge forurening med PFAS-stoffer som en del af undersøgelser af klorerede opløsningsmidler de steder, hvor der også er oplysninger om PFAS. Indsatsen har også omfattet undersøgelser af brandøvelsespladser og børneinstitutioner, hvor der tidligere kan være brugt PFAS. En række udviklingsprojekter om PFAS er igangsat for at øge viden om stoffernes opførsel i jord og grundvand.
Indsatsen på jordforureningsområdet i 2024 er beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2024” (bilag 1). Nedenfor er fremhævet uddrag fra indberetningen.
Beskyttelse af grundvand og borgernes sundhed
Indsatsen for at beskytte grundvand og borgernes sundhed er fortsat rettet mod forurening med klorerede opløsningsmidler, som gennem tiden har været og fortsat er årsag til de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak. Visse klorerede opløsningsmidler enten mistænkes for eller er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. Langt hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. drift af regionens vandrenseanlæg udføres for at håndtere risikoen fra klorerede opløsningsmidler.
Klorerede opløsningsmidler kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften, hvor de kan udgøre en sundhedsrisiko for beboerne. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i regionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.
Forurening med PFAS-stoffer og pesticider kan også være problematiske i forhold til grundvandet. Den grundvandsbeskyttende indsats har derfor også omfattet disse stoffer, hvor det har været relevant.
I 2024 har administrationen samlet set arbejdet med 570 forureninger, som kan udgøre en risiko for grundvandet og/eller borgernes sundhed.
Samarbejde og service over for borgerne
Administrationen samarbejder med kommunerne om tilladelser til byggeri samt ændret anvendelse af forurenede grunde og har i 2024 behandlet 312 tilladelser, hvilket er lidt flere end året før. Samarbejdet mellem regionen og kommunerne om byggeri på de forurenede grunde sker både for at sikre borgernes sundhed og miljøet og for at forebygge, at regionens senere indsats bliver meget dyrere på grund af byggeriet.
Administrationen har i 2024 behandlet 2.200 forureningssager, hvor grundejere og private bygherrer selv har betalt for undersøgelse og oprensning af jorden. Det er lidt flere sager end året før.
I 2024 er der besvaret 33.732 forespørgsler om jordforurening, og 3 ud af 4 forespørgsler er besvaret via den digitale selvbetjeningsløsning på regionens hjemmeside. I 2024 har administrationen behandlet og besvaret 3.800 henvendelser om aktindsigt, hvilket er 300 flere end året før.
Innovation og bæredygtige løsninger
På jordforureningsområdet udvikler, afprøver og nyttiggør administrationen nye metoder og teknikker, som sætter regionen i stand til at løse sin opgave på billigere og på mindre miljøbelastende vis samtidig med, at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle. Udviklingsarbejdet sker typisk i samarbejde med forskningsinstitutioner og specialfirmaer, som er internationalt førende inden for området, og det suppleres i stigende grad med midler fra nationale og internationale forskningsfonde og -programmer. I 2024 har administrationen igangsat flere projekter om PFAS for at få mere viden om, hvordan stofferne opfører sig i jord og grundvand under danske forhold.
Indsats i forhold til generationsforureninger
Administrationen har i 2024 fortsat arbejdet med at undersøge risikoen fra de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden og med at gennemføre første del af afværgeforanstaltninger på Collstropgrunden. Indsatsen sker i henhold til fase 1 i regionernes samlede plan for håndtering af de ti kendte generationsforureninger i Danmark.
Region Hovedstaden har fået 45 mio. kr. fra den særbevilling til generationsforureninger, som blev afsat på finansloven for 2021. Ved udgangen af 2024 har regionen brugt i alt 31 mio. kr. heraf. Arbejdet er nærmere beskrevet i orienteringssagen ”Status for indsatsen med generationsforureninger”, der blev forelagt på mødet i miljø- og klimaudvalget den 23. oktober 2024.
Region Hovedstadens økonomiforbrug i 2024
Region Hovedstaden har i 2024 brugt 160 mio. kr. på indsatsen på jordforureningsområdet:
Hovedparten af midlerne (2/3 af midlerne) er helt i tråd med Jordplanens intension brugt på at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening.
Samarbejde med Region Sjælland
Som optakt til den kommende fusion mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland har administrationen indledt en god dialog med administrationen i Region Sjælland med henblik på, hvordan opgaverne på jordforureningsområdet håndteres i de to regionerne, arbejdsgange og udfordringer - både de fælles regionale udfordringer med fx PFAS og pesticider og mere specifikke udfordringer.
Ved tiltrædelse af indstillingen sendes Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2024” til Miljøstyrelsen.
Administrationen vil bruge indberetningen som baggrund for kommunikation om indsatsen mod jordforurening på sociale medier, i pressemeddelelser mv.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
24055291
Bilag 1: Indberetning om jordforurening 2024
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald for at reducere forbruget af primære råstoffer og CO2-udledningen. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle store mængder materialer på egnede pladser, kaldet materialestationer.
På baggrund af miljø- og klimaudvalgets orientering om status for arbejdet med bæredygtigt og cirkulært byggeri den 30. august 2023 igangsatte administrationen en analyse af behov, potentialer og muligheder for materialestationer i Hovedstadsområdet. Den 24. april 2024 blev udvalget forelagt de foreløbige resultater af analysen. Analysen er nu afsluttet, og der er gennemført en juridisk vurdering af regionens hjemmel til at etablere fælles materialestationer. Analysen er vedlagt som bilag 1-3, men bilag 3 er fortroligt, da der indgår følsomme oplysninger, der kan påvirke forhandlinger og købsbetingelser for etablering af materialestationer, hvilket kan have konsekvenser for de involverede aktørers strategiske positioner og økonomiske interesser.
Resultaterne af analysen præsenteres for miljø- og klimaudvalget, og orienteringen danner baggrund for sagen på samme udvalgsmøde om udmøntning af budgetmidler til materialestationer. Programleder for bæredygtigt og cirkulært byggeri, Pernille Kernel, præsenterer resultaterne af analysen.
Region Hovedstaden arbejder med at reducere forbruget af primære råstoffer som sand, grus og sten gennem øget genanvendelse af byggematerialer samt brug af alternative materialer fx overskudsjord. Dette arbejde er hjemlet i råstoflovens § 1, hvor der står, at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.
Administrationen igangsatte i 2023 en analyse af behov, potentialer og muligheder for etablering af fysiske materialestationer til at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer i Hovedstadsregionen. Analysen afdækkede potentialer i form af mængder af byggeaffald, mulige placeringer og miljømæssige effekter af etablering af materialestationer samt behov og potentialer hos markedsaktørerne. Den fulde analyse er nu afsluttet, og med udgangspunkt heri er der desuden foretaget en juridisk vurdering af regionens hjemmel til at arbejde for etablering af fælles materialestationer. Den juridiske analyse viser, at regionen gerne må samarbejde med offentlige parter om etablering og drift af materialestationer under visse forudsætninger. Der redegøres for resultaterne af analysen og den juridiske vurdering nedenfor.
Konklusioner fra analysen af behov, potentialer og muligheder for materialestationer i Hovedstadsregionen
Konklusionerne fra analysen er, at:
Ad 1) Analysen fokuserer på beton, mursten, tagsten, træ, glas, gips og isolering. Den viser, at der samlet set produceres 2,0 mio. ton fra nedrivninger i Hovedstadsregionen om året. Kun 1 procent af materialerne genbruges direkte i deres nuværende form, og kun 4,5 procent genanvendes i nye produkter. 75 procent knuses og bruges fx som vejfyld, og resten forbrændes eller deponeres. Beton og mursten er langt de største fraktioner. Det estimeres, at det samlede potentiale for betonaffald der kan nedknuses og erstatte sten og sand i ny beton er op til 330.000 tons/år i Hovedstadsregionen. Det samlede potentiale for mursten der kan genbruges estimeres til ca. 10 mio. genbrugsmursten/år. Der er også et stort potentiale for øget genbrug og genanvendelse af de øvrige fraktioner, som ikke udnyttes i dag.
Ad 2) Der vurderes at være behov for etablering af materialestationer for genbrug og genanvendelse af især de store mængder af mursten og beton. Ved en strategisk placeret materialestation i Hovedstadsregionen vil der kunne opnås en betydelig reduktion af transportafstand, økonomi og CO2-udledning. Fælles offentlige materialestationer vurderes desuden at være en mulighed for at få offentlige myndigheder til at fremme selektiv nedrivning og øge genbrug af materialer.
Ad 3) Materialestationer med knusning af beton og rensning af mursten skal placeres i et område, der er udlagt til industri med særlige beliggenhedskrav. Der er identificeret forskellige arealer der lokalplansmæssigt vil kunne rumme sådanne materialestationer. En central placering i Hovedstadsregionen er den mest oplagte placering for en ny materialestation med det formål at reducere transport af materialer til genanvendelse. Ved ønske om at etablere to materialestationer vil en placering i den sydlige del af Hovedstadsregionen være fordelagtig, dels på grund af stor byggeaktivitet, dels fordi den kan modtage materialer til genanvendelse fra et større opland også syd for den nuværende regionsgrænse.
Ad 4) Etablering af flere materialestationer vil reducere CO2-udledning og omkostninger til transport. Hvis de eksisterende modtageanlæg i København suppleres med en centralt placeret materialestation til beton, kan CO2-udledningen fra transporten reduceres med ca. 30 procent. For mursten kan transportafstand og CO2-udledning reduceres med ca. 80 procent, da de i dag oftest køres til et anlæg på Fyn. Hertil kommer en økonomisk besparelse for bygherrerne til transport på ca. 2 kr./ton/km.
Ad 5) Etableringsomkostningerne er høje, især hvis materialestationerne skal have maskiner, der kan klargøre materialer til genbrug eller genanvendelse. Et overslag over etableringsomkostningerne for en stor materialestation med knusning af beton ligger på ca. 45 mio. kr., og hvis der skal etableres et rensningsanlæg til mursten, kommer overslaget op på 90 mio. kr. Selvom prisen for et anlæg til rensning af mursten er høj, vurderes tilbagebetalingstiden til at være under 6 år. Med de nuværende priser og metoder til knusning af beton er det til gengæld svært at opnå en fornuftig tilbagebetalingstid for en materialestation, hvis den alene producerer genanvendt betontilslag. Økonomien for de øvrige fraktioner er ikke belyst i undersøgelsen.
Analysen er vedlagt som bilag 1-3, men bilag 3 er fortroligt, da der indgår følsomme oplysninger, der kan påvirke forhandlinger og købsbetingelser for etablering af materialestationer, hvilket kan have konsekvenser for de involverede aktørers strategiske positioner og økonomiske interesser.
Vurdering af muligheden for at samarbejde om etablering af materialestationer
På grund af de høje etableringsomkostninger og for at opnå en vis volumen vil det være en fordel at indgå samarbejder med offentlige og private aktører om at etablere og drifte materialestationer. Regionen har primo 2025 fået foretaget en juridisk vurdering af hjemlen til at indgå i samarbejder om etablering og drift af materialestationer. Det fremgår af den juridiske vurdering, at:
Materialestationer til regionen og andre offentlige bygherrer kan eventuelt fungere som en midlertidig ordning, indtil genbrug og genanvendelse er kommet op i skala, og det private marked derfor er modent til at overtage dem. Her er et væsentligt aspekt at sikre, at etableringen af materialestationerne ikke konkurrerer med de virksomheder, der sælger brugte materialer, men understøtter en modning af markedet for genbrug af byggeaffald.
Realisering af materialestationer
Analysen viser, at der er et stort potentiale for at skalere genbrug og genanvendelse af byggeaffald gennem materialestationer, hvor byggeaffald kan opbevares og klargøres til nyt byggeri. Den meget lille andel, der genbruges i dag, viser samtidig, at markedet for byggematerialer på nuværende tidspunkt ikke er modent til selv at kunne øge genbrug og genanvendelse. Her kan regionen sammen med andre offentlige aktører spille en rolle og skubbe på udviklingen. Det fremgår af den juridiske vurdering, at regionen kan indgå i samarbejder om etablering af fælles offentlige materialestationer. Disse kan være med til at skalere mængderne, så de bliver attraktive for store bygherrer, skaber erfaringer med genbrug og genanvendelse af byggeaffald og skubber på efterspørgslen - og dermed fremmer udviklingen af et velfungerende marked.
Det skal bemærkes, at en eventuel medfinansiering af materialestationer forventes at lande i et realistisk prisleje. For det første vil udgifterne til etablering af fælles offentlige materialestationer blive fordelt mellem partnerne. For det andet forventes etableringsomkostningerne at være væsentligt mindre end i analysen, hvor prisoverslaget var baseret på materialestationer til byggeaffald fra hele Hovedstadsregionen. Fælles offentlige materialestationer til partnernes egne materialer får behov for et mindre areal, og køb og klargøring af arealet udgør den største udgift ved etableringen. For det tredje forventes det, at private aktører, der fx kan rense mursten, vil være interesserede i at indgå i driften af materialestationerne med deres maskiner.
I budgetaftalen for 2025 blev der afsat midler til processen for realisering af materialestationer, og disse midler kan anvendes til at gennemføre de næste skridt: At udarbejde materialestationskoncepter, at få skitseret og vurderet konkrete samarbejds- og forretningsmodeller samt at vurdere de økonomiske konsekvenser for de offentlige bygherrer. Der er stor interesse for fælles materialestationer blandt offentlige bygherrer, så der er potentiale for at samle kommuner og andre offentlige instanser om at investere i etablering af materialestationer. Ligeledes er der interesse blandt markedsaktørerne for at drifte materialestationer og eventuelt forarbejde materialerne.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget resultaterne af analyser vedrørende etablering af materialestationer til efterretning.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april 2025. På samme møde forelægges udvalget en sag om udmøntning af budgetmidler i 2025 til at realisere etablering af materialestationer.
David Meinke / Charlotte Schleiter
21028001
Bilag 1: Delrapport 1 Vurdering af behov materialestationer
Bilag 2: Delrapport 2 Analyse af muligheder for fysisk placering V2
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sagen blev udsat, idet udvalget bad administrationen om at genfremsætte sagen med de spørgsmål, der kom frem under sagens behandling, til næste udvalgsmøde.
Turan Akbulut (C), Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt en fælles offentlig materialestation. Det estimerede budget dækker det forberedende arbejde frem mod en materialestation og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af bevillingen.
Budgetinitiativet udsprang af en igangværende analyse af behov og potentiale for etablering af fysiske materialestationer til at fremme genbrug og genanvendelse af byggematerialer i Hovedstadsregionen. Miljø- og klimaudvalget fik forelagt de foreløbige resultater af analysen den 24. april 2024, og den 30. april 2025 får udvalget forelagt den afsluttede analyse.
Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald (i denne sag omtalt samlet som genbrug). Målet er at reducere forbruget af primære råstoffer og regionens CO2-udledning. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle materialer på egnede pladser, såkaldte materialestationer. Markedet for genbrugte materialer er på nuværende tidspunkt ikke modent til selv at kunne øge skalaen for genbrug. Der mangler efterspørgsel fra især store bygherrer samt tillid til og erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer. Fælles materialestationer kan være med til at øge skalaen for genbrug af byggeaffald, og de kan dermed reducere råstofforbruget og CO2-udledningen og samtidig fremme udviklingen af et velfungerende marked.
Grundlag for realisering af materialestationer
I regionens budget for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt etablering af en fælles offentlig materialestation. Det estimerede budget dækker det forberedende arbejde frem mod en materialestation og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen.
Regionen har gennemført en indledende analyse, der har belyst potentialet for øget genbrug og behovet for materialestationer. Derudover er der foretaget en juridisk vurdering af hjemlen, som har udstukket de overordnede rammer for, hvordan regionen kan arbejde for at realisere etablering af materialestationerne. Miljø- og klimaudvalget får forelagt resultaterne af analysen og den juridiske vurdering den 30. april 2025. De næste skridt mod etablering af materialestationer er at udvikle selve grundlaget:
Administrationen foreslår, at de 2 mio. kr. afsat til 2025 anvendes til at udarbejde materialestationskoncepter og etablere grundlaget for at realisere materialestationer. Dels gennem udarbejdelse af detaljerede materialestationskoncepter, inkl. skitsering af samarbejdsmodeller og forretningsmodeller samt vurdering af økonomiske konsekvenser. Og derigennem etablering af en partnerkreds, som vil gå sammen om at finansiere og etablere materialestationerne. Administrationen anbefaler derfor, at de 0,5 mio. kr. i 2026-2028 anvendes til at understøtte regionens anvendelse af materialestationen til egne byggerier.
Administrationen foreslår, at midler afsat i Budget 2025-bevillingen udmøntes således:
| Indsats | 2025 (mio. kr.) | 2026 (mio. kr.) | 2027 (mio. kr.) | 2028 (mio. kr.) |
| Udvikling af materialestationskoncepter: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | |||
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | |||
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
| I alt | 2,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
Projektbeskrivelsen for udmøntning af midlerne til materialestationer er vedlagt som bilag 1. Nedenfor gives et overblik over indsatserne.
Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår (1,4 mio. kr. i 2025)
En detaljeret udvikling af materialestationskoncepter i samarbejde med potentielle partnere er næste skridt mod realisering af materialestationer. Det forudsætter en juridisk skitsering af mulige finansierings og samarbejds-/selskabsmodeller samt en vurdering af, hvordan udvalgte samarbejdsmodeller kan struktureres, herunder mulige partnerskabs- og finansieringskonstruktioner. Dette følges op med en analyse af etablerings- og driftsøkonomi, og endelig udarbejdes aftalegrundlaget for samarbejdsmodellerne.
Offentlige bygherrer og markedsaktører involveres i dialog om materialestationskonceptet, og der igangsættes indledende forhandlinger om interesse, modenhed og samarbejdsmodeller med henblik på at etablere en partnerkreds til etablering af materialestationer.
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre (0,6 mio. kr. i 2025)
Processen frem mod realisering af konkrete materialestationer forudsætter endvidere, at der foretages en vurdering af mulighederne og konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og benyttelse af materialestationer, herunder en kvalificering af økonomien til drift og anlæg. Der er blandt andet behov for overblik over, hvilke materialer der kan forventes fra egne nedrivninger samt en undersøgelse af anvendelsesmuligheder for materialerne i egne byggerier eller ved salg. Hertil belyses de økonomiske konsekvenser for regionens byggerier, hvis de skal levere og aftage materialer fra en materialestation.
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier (0,5 mio. kr./år i 2026-2028)
I overensstemmelse med budgetinitiativet anbefaler administrationen, at der afsættes midler til ansætte og aflønne en person, der skal forankre arbejdet med øget genbrug af byggematerialer i regionens egne byggeprojekter. Erfaringer og eventuelle nye praksisser gøres tilgængelige for andre bygherrer og øvrige interessenter. Der kan være tale om en deltidsstilling.
Proces frem mod realisering af materialestationer
I fjerde kvartal 2025 fremlægger administrationen en sag for miljø- og klimaudvalget med materialestationskonceptet inkl. økonomi. Etablering af materialestationerne forudsætter, at der kan samles en partnerkreds, som kan gå sammen om de nødvendige investeringer i etablering af materialestationen. Derudover skal der indgås aftaler med private aktører om at drifte materialestationen og eventuelt oparbejde materialerne, så de er klar til genbrug. Sagen i fjerde kvartal 2025 fremlægges med henblik på drøftelse af mulig finansiering og etablering af partnerskab mhp. etablering og drift af konkrete materialestationer.
Det bemærkes, at det i undersøgelserne kan vise sig, at det ikke er muligt for regionen at spille den ønskede rolle i forbindelse med etablering af materialestationer, f.eks. på grund af konsekvenserne for egne byggerier. I dette tilfælde vil administrationen forelægge en sag i miljø- og klimaudvalget om den videre indsats.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne fra Budgetaftale 2025 til det indledende arbejde og den nødvendige kompetenceopbygning for at forberede etablering af materialestationer.
| Indstilling | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|
| Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | 2025 | Budget 2025 |
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | 2025 | Budget 2025 |
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,5 | 2026-2028 | Budget 2025 |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april, forretningsudvalget den 6. maj og regionsrådet den 13. maj 2025.
Administrationen forelægger en sag med materialestationskonceptet for miljø- og klimaudvalget i fjerde kvartal af 2025 med henblik på drøftelse af mulig finansiering til etablering og drift af konkrete materialestationer.
David Meinke / Charlotte Schleiter
21028001
Bilag 1: Projektbeskrivelse af materialestationer
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der igangsættes nye klimaindsatser på hospitaler og i koncerncentre i 2025 i regi af Grøn2030-programmet, som er Region Hovedstadens fælles program for den grønne omstilling af hospitalerne. Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Roadmappet for Grøn2030-programmet opdateres løbende med de klimaindsatser, der er identificeret til at nå målsætningen. Der er allerede igangsat 5 hospitalsdrevne, 9 koncerncenterdrevne, mange medarbejderdrevne klimaindsatser samt et antal miljøindsatser, som er samlet i Grøn2030-programmet.
Miljø- og klimaudvalget behandlede senest en sag om Grøn2030-programmet den 20. november 2024, hvor udvalget blev orienteret om de hospitalsdrevne klimaindsatser om laboratorier og diagnostik samt klimavenlig kost i køkkener og kantiner. Den 19. juni 2024 blev udvalget orienteret om status på Grøn2030-indsatserne og klima- og miljøregnskab 2023, som er baseline for målsætningen samt de hospitalsdrevne klimaindsatser om klimaoptimeret kirurgi og anæstesi og reduktion i medicinforbrug. Udvalget har således fået forelagt status på 4 ud af de 5 igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser.
For at nå målsætningen, og idet langt størstedelen af klimaaftrykket kommer fra det forbrugsrelaterede klimaaftryk, har Grøn2030-programmet fokus på de hospitalsdrevne, strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne. Vedhæftede baggrundsbilag giver et overblik over Grøn2030-programmet, klimaindsatser og fundamentet herfor.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil Grøn2030-programleder, Lone Otte, holde et oplæg om de nye klimaindsatser.
De hospitalsdrevne indsatser opstartes af de grønne frontløberhospitaler, som driver indsatsen, organiserer sig med makkere, udvælger og implementerer tiltag og sikrer, at de kan skaleres. De nye hospitalsdrevne indsatser, som igangsættes i 2025, er følgende:
Rigshospitalets HovedOrtoCenter er desuden interesseret i at samarbejde med den eksisterende klimaindsats kirurgi og anæstesi, som er en klimaindsats med stort CO2-potentiale.
Med budget 2025 besluttede regionsrådet at afsætte midler til at opstarte og forankre nye klimaindsatser på hospitalerne, samt implementering og udbredelse for at sikre, at indsatsen får den ønskede CO2-effekt. Midlerne udmøntes til de tre ovenstående frontløberhospitaler, som får hver 0,6 mio. kr. i 2025 og 2026 til toårige projektansættelser eller frikøb af medarbejdere.
De to nye koncerncenterdrevne klimaindsatser, som Grøn2030-programgruppen har besluttet at opstarte i 2025, er:
Endnu en indsats starter mere blødt med at kortlægge mulighederne og hvordan der kan arbejdes med området, særligt i lyset af sundhedsstrukturreformen:
Der kan desuden igangsættes pilotprojekter om at gå fra engangs- til flergangsprodukter som fx tekstiler, sterile instrumenter og produkter, der ikke kræver sterilcentral. Disse indsatser har et stort CO2-reduktionspotentiale, har betydning for eksisterende og nye hospitalsdrevne indsatser og vil være altafgørende at få i gang.
De nye klimaindsatser er udvalgt på baggrund af CO2-indikationer, bl.a. fra specialer og på de enkelte hospitaler, og de vurderes at have potentiale for en væsentlig CO2-reduktion. Så de nye indsatser sammen med de igangværende kan få stor effekt over tid på Region Hovedstadens CO2-aftryk. De hospitalsdrevne klimaindsatser er udpeget og fordelt efter en dialogrunde med hospitalerne.
Status på klimaindsatser på hospitalerne
De fem hospitalsdrevne klimaindsatser, der blev igangsat i starten af 2024, er alle i gang og planlægger og afprøver grønne tiltag. Der er godt samarbejde og fremdrift i indsatserne, ligesom der også er forskellige udfordringer, ønsker og parathed til større flyvehøjde for at nå målet. Vi befinder os stadig i starten af omstillingsprocessen, da en hospitalsdreven indsats tager ca. 4-6 år at gennemføre.
De fem igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser er:
Dialogrunden med hospitalerne viste generelt enighed om vigtigheden af grøn omstilling, og at et grønt mindset skal være en del af den daglige drift og beslutninger. Et stigende antal klinikere engagerer sig i tiltag og i de medarbejderdrevne indsatser. Der er grønne ambassadører på alle hospitaler og størstedelen af afdelingerne. Samtidig er der en generel opmærksomhed på ressourcer, ledelses- og implementeringskraft, og at sundhedsreformen vil fylde fremover.
En evaluering af de fem første hospitalsdrevne klimaindsatser har givet anledning til justeringer i understøttelsen af de nye og igangværende indsatser. Fx arbejdes der mere med formidling af data, så klimaindsatserne får en bedre forståelse af deres udgangspunkt, mål og estimerede CO2-potentiale, som input til deres arbejde med at udvælge og drive initiativer. "Det grønne dataoverblik", der viser CO2-udledning ned på afdelingsniveau, blev lanceret på hospitalerne i slutningen af januar 2025. Der udarbejdes også en guide til at opstarte og drive en klimaindsats. Kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere og Grønne Ambassadører er fortsat en vigtig opgave.
De medarbejderdrevne indsatser understøttes i sammenhæng med de hospitalsdrevne, for at sikre videndeling og at man ikke løber med de samme tiltag.
Systemet med frontløberhospital og makkere er etableret for at sikre, at tiltag kan skaleres. Udbredelse af de gode ideer og tiltag med henblik på at grøn omstilling bliver en del af opgaveløsningen, er afgørende for at nå målet. Den næste store opgave er at udvikle og koordinere udbredelsen af grønne tiltag på tværs af hospitalerne. Her kan der også blive tale om dilemmahåndtering og behov for beslutninger på højt niveau, der fremmer implementering.
Grøn omstilling og sundhedsstrukturreform
Sundhedsstrukturreformens kommende forandringer forventes at udfordre ressourcerne til grøn omstilling. Men forandringer, omorganisering og flytning til nye bygninger kan også være en anledning og oplagt mulighed for at indarbejde grønne hensyn.
Det handler om at have et grønt mindset, så vi forbruger mindre og klogere fx ved at genbruge, bruge længere eller vælge grønnere løsninger og produkter. Grønne hensyn skal indgå både i ledelsesbeslutninger og i hverdagens opgaveløsning, hvor mange medarbejdere motiveres af det.
Tværgående dagsordener som fx fremtidens ambulatorium, Vælg Klogt, mindsket overbehandling og prioritering af ressourcer bidrager også til at reducere klimaaftrykket. De er tegnet ind i Grøn2030-programmet som ”tværgående indsatser”, som alle løfter på tværs. Der arbejdes på i højere grad at kunne synliggøre, når tiltag og forandringer er grønne – og at kunne synliggøre grønne beslutninger, der ligger uden for klimaindsatserne. Når vi gør mindre, køber og forbruger mindre mængder, så mindskes klima- og miljøaftrykket. Derfor vil Grøn2030-programmet udvikle måder at følge de grønne beslutninger, der kan udledes af reformarbejdet og den generelle omstilling i Region Hovedstaden og hvordan den grønne effekt synliggøres.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget arbejdet med klimaindsatserne til efterretning.
På regionens hjemmeside orienteres der om Grøn2030-programmet og indsatserne: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/groen-omstilling-af-hospitalerne/sider/default.aspx
På Instagram "Den Grønne Puls" kan medarbejdere og alle andre interesserede finde inspiration til grønne tiltag på hospitalerne.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april 2025.
Udvalget vil løbende blive præsenteret for status på de hospitalsdrevne klimaindsatser. I juni og august 2025 forelægges den samlede afrapportering om klima- og miljøindsatserne for miljø- og klimaudvalget, forretningsudvalget og regionsrådet.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Bilag til MKU. Baggrund om Grøn2030-programmet
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Anja Rosengreen (F), Christine Dal (V) og Tormod Olsen (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Klimaindsats #18 i GRØN2030-roadmappet om transport retter sig mod persontransport samt vare- og servicetransport i relation til driften, ligesom lufttransport samt vej- og banetransport indgår i indsatsen. Denne klimaindsats var en af de første indsatser i GRØN2030-programmet, idet målsætningerne allerede blev besluttet for snart 10 år siden med vedtagelsen af Transportplan 2025. Således var der allerede sat initiativer i gang på transportområdet, inden GRØN2030-programmet blev nedsat. Målet var at reducere CO2-udledningen fra driftstransport med 12 procent i 2025 sammenlignet med 2015.
I de kommende år skal transportområdet yde sit bidrag til, at Region Hovedstaden samlet set når i mål med sin klimamålsætning om at halvere af klimaaftrykket i 2030 sammenlignet med baselineåret 2023. I denne sag orienteres udvalget om status for regionens indsats med omstilling til grøn transport.
I dag udgør transportens andel godt 1 procent af Region Hovedstadens samlede udledninger på over en million ton CO2/år. Cirka en tredjedel af CO2-udledningerne forbundet med regionens driftstransport foregår på vej, heriblandt udledningerne fra regionens egen flåde. I bilag 1 uddybes baggrunden for sagen, definitioner og afgrænsninger samt fakta og understøttende forklaringer.
Klimaindsats #18 i GRØN2030-programmet om transport sikrer, at det går fremad med at omstille egen flåde. Cirka 60 procent af flåden nu er fossilfri sammenlignet med 2014, hvor arbejdet med omstillingen blev påbegyndt. Ligeledes er dele af den udliciterede vejgående kørsel i gang med at blive omstillet. Eksempelvis er taxakørsel, som anvendes til flere forskellige formål i Region Hovedstaden, kommet meget langt med elektrificering. Et andet eksempel er, at den liggende og siddende patientbefordring er i gang med at blive elektrisk. Blandt andet på grund af elektrificeringen af vejgående køretøjer er der meget der tyder på, at Region Hovedstaden når reduktionsmålet i 2025 om 12 procents mindre CO2 sammenlignet med 2015.
Den svære del af omstillingen af transport foregår i luften
Cirka to tredjedele af driftstransportens CO2-udledninger stammer fra lufttransport, især fra tjenesterejser med fly. Administrationen arbejder med adfærdsregulerende tiltag for at reducere klimabelastningen fra flyrejser, herunder et klimabidrag på 500 kroner per tur samt ledelsesmæssige anbefalinger og regler for at fremme grønne tjenesterejser. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at afgøre, hvilken effekt, adfærdstiltagene har. Det skyldes, at det er vanskeligt at koble de årlige udsving i transportmønstre og klimaaftryk direkte sammen med adfærdsændringer.
Muligheder for transportindsatsen 2025-2030
Der er mange mindre klimapotentialer inden for den vejgående transport, og disse potentialer vil i de kommende år blive udnyttet, såfremt det er teknologisk og økonomisk muligt, f.eks. yderligere elektrificering af lastbiler, varebiler og personbiler i egen flåde og hos leverandørerne. Det største potentiale er at finde hos den ikke-akutte patienttransport, hvor blandt andet de nyeste kontrakter for siddende og liggende patientbefordring er skridt i den rigtige retning.
Patienttransport er dog også på nogle områder udfordret af umoden teknologi og høje priser, f.eks. akutlægekørsel og ambulancer, herunder det psykiatriske akutberedskab, babylance og sociolance. Akutberedskabet fraråder endvidere på nuværende tidspunkt fuld elektrificering af beredskabsflåden som følge af den nationale og internationale sikkerhedssituation og deraf afledte risici.
Hvor stor reduktion er realistisk i 2025-2030?
Administrationen arbejder videre med at nedbringe CO2-udledningerne fra regionens transport frem mod 2030. Det er ifølge beregninger realistisk at reducere udledningen med cirka 3.200 tons CO2 i 2030. Heraf er de 1.800 tons 'gratis', fordi de kommer fra eksterne påvirkninger, som alligevel var sket, såsom elektrificering og iblandingskrav til drivmidler. De resterende cirka 1.400 tons CO2 skal især nedbringes ved, at Region Hovedstaden omstiller resten af egen flåde til emissionsfri drift og stiller grønne udbudskrav, som sikrer elektrificering af så meget som muligt af den siddende og liggende patientbefordring inden 2030. Det nævnte CO2-reduktionspotentiale bør tages med forbehold for mulige ændringer i transportmønstre og strukturelle forandringer.
Øget ambition for egen flåde i 2025-2030
Region Hovedstaden har tidligere besluttet, at regionens egen flåde skal være fossilfri i 2030. Fossilfri kan både være i form af biobrændsler, el og brint. Primo 2025 var cirka 60 procent af regionens egen flåde fossilfri, heraf var 50 procent elektrisk og 10 procent biogas. Resten af flåden, cirka 40 procent, var stadig diesel- og benzin-drevet. Administrationen har allerede hævet ambitionerne for egen flåde ved at gå i gang med at udfase biogas. Senest i 2030 skal egen flåde være elektrificeret. Desuden overflyttes intern transport af varer og services fra biler til elektriske ladcykler, hvor det er muligt.
Omstillingsprocessen forudsætter, at markedet kan levere acceptabel kvalitet til rimelige priser. Der vil desuden være tilfælde, hvor det er vanskeligt at elektrificere lige nu, f.eks. traktorer, arbejdsmaskiner, ambulancer eller akutlægekøretøjer. Disse udskiftes til el, når det er muligt.
Grønne tjenesterejser generelt
De ansatte anvender typisk bil, cykel, bus, tog, taxa, færge eller fly, når de rejser i arbejdstiden. Arbejdspladsen har allerede indført både regler og anbefalinger til grønne tjenesterejser. Ifm. de korte og mellemlange tjenesterejser til indenrigs- eller nære udenlandske destinationer kan arbejdspladsen for eksempel fremme det grønne transportvalg ved at fortsætte de adfærdsændrende tiltag. Men det bliver svært at nedbringe CO2-niveauet fra tjenesterejser markant samlet set, fordi flyrejserne fylder så meget i klimaregnskabet for tjenesterejser.
Tiltag for grøn omstilling af private ture
Udover driftstransporten er der dagligt et stort transportvolumen af private ture til hospitalerne. Det er f.eks. når de ansatte pendler til arbejdet, patienterne selv organiserer og betaler for deres tur til hospitalet, eller når de får besøg af pårørende. Det skaber store trafikale udfordringer lokalt på og omkring hospitalsmatriklerne samt generelt trængsels- og miljøudfordringer.
Selvom de private ture ikke tælles med i klimaregnskabet eller Grøn2030-målet, indtænkes de fortsat i transportindsatsen i Grøn2030 i form af tiltag for at forbedre kollektiv transport til hospitalerne, gæsteladere på parkeringsarealerne, forbedring af cykelforhold og samkørselsordninger.
Transport i leverandørkæden
CO2-reduktion for mange kørsler hænger tæt sammen med, at Region Hovedstaden lykkes med at stille grønne krav til leverandørerne. Krav til leverandørerne håndteres i klimaindsats #21 om grønne indkøb og leverandørsamarbejder.
De fem regioner og Amgros indgik i efteråret 2024 et forpligtende mål om grøn last mile varetransport. I Region Hovedstaden indføres konkurrencekrav om grøn last mile transport i udbud, som har kontraktstart fra 1. januar 2026. De første 2 år er det et konkurrencekrav, men fra januar 2028 bliver det en kombination af minimumskrav og konkurrencekrav. Fra 2030 skal alle vareleveringer til centrallager eller hospitaler komme med el-varevogne eller ellastbiler. Miljø- og Klimaudvalget er orienteret om de nye krav til grøn last mile varetransport på deres møde den 15. januar 2025.
For så vidt angår vare- og servicetransport søges kørselsopgaver sommetider hjemtaget eller centraliseret, både fra eksterne leverandører og lokalt fra hospitalerne, med henblik på at optimere og elektrificere transportarbejdet, så effektivisering og grøn omstilling går hånd i hånd.
Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget status og retning for det videre arbejde med at klimaomstille transport i perioden 2025-2030 til efterretning. Transportindsatsen fortsætter i store træk som hidtil, idet der gennemføres konkrete CO2-tiltag møntet på særligt den vejgående transport, såfremt det er økonomisk forsvarligt, teknologisk muligt og beredskabsmæssigt sikkert. Der arbejdes fortsat med grøn omstilling af private rejser til hopitalerne. Som noget nyt udfases biogas af egen flåde til fordel for emissionsfri køretøjer. Samtidig indfases krav til leverandørerne om emissionsfri transport. Udviklingen i flyrejser følges tæt, og regionsrådet holdes løbende orienteret.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. april 2025.
Et meddelelsespunkt om samme emne bliver forelagt for udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025.
David Meinke / Mogens Kornbo
20056873
Bilag 1: Uddybende notat om grøn transport i regi af Grøn2030 for perioden 2025-2030
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508