Bilag 1: 6.1 Undersøgelse af muligheden for etablering af regionalt materialedepot for genbrugsråstoffer og genbrugsbyggematerialer - F_21.maj 2025Godkendt.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet, idet udvalget besluttede at sende følgende forslag til budgetinitiativer videre til kvalificering hos administrationen:
6.1: Undersøgelse af muligheden for etablering af regionalt materialedepot for genbrugsråstoffer og genbrugsbyggematerialer
6.2: Sikring af forurenet deponi efter stålvalseværket i Frederiksværk
6.3+6.15: Strategi for biodiversitet på regionens matrikler
6.4+6.10+6.12: Bedre ernæring og grønnere mad samt reducering af madspild på hospitalerne
6.6+6.16+6.17: Øget steriliseringskapacitet samt engangs- til flergangsartikler og genbehandling
6.8: Mærkningsordning på medicin som belaster klimaet, både på hospitaler og i almen praksis
6.11: Rensning af hospitalsspildevand
6.13: Grønne patientforløb inden for nyresygdomme
6.14: Pulje til akut opståede forureningsproblematikker
6.18: Udvidelse af genanvendelsessystemer og områder
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Miljø- og klimaudvalg har den 30. marts 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har haft frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 25. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes udvalget for trafik og regional udvikling, at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Inden anden og sidste drøftelse den 25. juni 2025 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Administrationen vil fremlægge et forslag til et politisk råderum fremmod de endelige forhandlinger af budgetaftalen for 2026 i september. Økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Administrationens forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
| 6.17 Engangs- til flergangsartikler og genbehandling |
| 6.18 Udvidelse af genanvendelsessystemer og områder på hospitalerne |
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
| 6.1 Undersøgelse af muligheden for etablering af regionalt materialedepot for genbrugsråstoffer og genbrugsbyggematerialer |
| 6.2 Sikring af forurenet deponi efter Stålvalseværket i Frederiksværk |
| 6.3 Strategi for biodiversitet |
| 6.4 Bedre ernæring og grønnere mad på hospitalerne |
| 6.5 Opret et tværregionalt klimaråd for Østdanmark |
| 6.6 Øget sterilistering kapacitet |
| 6.7 Øget tempo på den grønne omstilling med medarbejderne i fokus |
| 6.8 Mærkningsordning på medicin som belaster klimaet, både på hospitaler og i almen praksis |
| 6.9 Dialog om mindre klimabelastende efteruddannelse og kurser |
| 6.10 Mindre madspild |
| 6.11 Rensning af hospitalsspildevand |
| 6.12 Reducering af madspild fra patientmad |
| 6.13 Grønne patientforløb inden for nyresygdomme |
| 6.14 Pulje til akut opståede forureningsproblematikker |
| 6.15 Biodiversitet og naturgenopretning på regionens grunde |
| 6.16 Større vaske- og steriliseringskapacitet |
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse på udvalgsmødet den 25. juni 2025.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer på udvalgsmødet den 25. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om Budget 2026, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
25029886
Bilag 2: 6.2 Sikring af forurenet deponi efter Stålvalseværket - F - 21. maj 2025
Bilag 3: 6.3 Strategi for biodiversitet - Ø_21.maj 2025
Bilag 4: 6.4 Bedre ernæring og grønnere mad på hospitalerne - B_21. maj 2025
Bilag 5: 6.5 Opret et tværregionalt klimaråd for Østdanmark - B_21.maj 2025
Bilag 6: 6.6 Øget steriliserings kapacitet - B_21.maj 2025
Bilag 7: 6.7 Øget tempo på den grønne omstilling med medarbejder_21. maj 2025
Bilag 8: 6.8 Mærkningsordning på medicin som belaster klimaet - Ø_21.maj 2025
Bilag 9: 6.9 Dialog om mindre klimabelastende efteruddannelse og kurser - Ø_21. maj 2025
Bilag 10: 6.10 Mindre madspild - F og Ø_21.maj 2025
Bilag 11: 6.11 Rensning af hospitalsspildevand - C_21. maj 2025
Bilag 12: 6.12 Reducering af madspild fra patientmad - C_21. maj 2025
Bilag 13: 6.13 Grønne patientforløb inden for nyresygdomme -C_21. maj 2025
Bilag 14: 6.14 Pulje til akut opståede forureningsproblemer - C_21. maj 2025
Bilag 15: 6.15 Biodiversitet og naturgenopretning på regionens grunde - C_21. maj 2025
Bilag 16: 6.16 Større vaske- og steriliseringskapacitet - C_21. maj 2025
Bilag 17: 6.17 Engangs til flergangsartikler - Administrationen_21. maj 2025
Bilag 18: 6.18 Udvidelse af genanvendelsessystemer og områder_Administrationen_den 21. maj 2025
Forretningsudvalget beder miljø- og klimaudvalget om:
Drøftet.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, at regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret og tilrettelagt i overensstemmelse med, at Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressortområde med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.
På indeværende møde tager miljø- og klimaudvalg en første drøftelse af successer og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Det vil derfor være muligt at nedsætte et stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet (se grafisk illustration i bilag 1).
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
For regional udvikling vil et stående udvalg stadig kunne beskæftige sig med regionernes myndighedsområde inden for miljø (jordforurening), råstoffer, uddannelse, trafik og mobilitet og dermed sikre et fortsat politisk fokus og prioritering ved at understøtte forretningsudvalget og regionsrådet gennem kvalificering af politisk opfølgning og udvikling af dagsorderne på områderne.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har miljø- og klimaudvalget haft en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget i en efterfølgende drøftelse prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025.
Prioriteringen af tre til fem successer og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde behandles på miljø- og klimaudvalgets møde den 25. juni og på forretningsudvalgsmødet den 26. august 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 og 2 blev anbefalet.
Regionsrådet afsatte i Budget 2025 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt en fælles offentlig materialestation. Midlerne kan dække det forberedende arbejde frem mod en fælles offentlig materialestation, der kan håndtere beton, mursten og andre relevante materialer. I denne sag skal der tages stilling til udmøntningen af bevillingen. Sagen har været behandlet på miljø- og klimaudvalgets møde den 30. april 2025, hvor udvalget bad administrationen om at genfremsætte sagen med en uddybning af de spørgsmål, der kom frem under udvalgets behandling af sagen, hvilket denne sag indeholder.
Regionen arbejder med at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald (i denne sag omtalt samlet som genbrug). Målet er at reducere forbruget af primære råstoffer og CO2-udledningen fra byggeriet. At skabe en velfungerende materialestrøm fra nedrivninger til nyt byggeri kræver blandt andet, at det er muligt at opbevare og behandle materialer på egnede pladser, såkaldte materialestationer. Markedet for genbrugte materialer er på nuværende tidspunkt ikke modent til selv at kunne øge skalaen for genbrug. Der mangler efterspørgsel fra især store bygherrer samt tillid til og erfaringer med at bygge med genbrugsmaterialer. Fælles materialestationer kan være med til at øge skalaen for genbrug af byggeaffald, og de kan dermed reducere råstofforbruget og CO2-udledningen og samtidig fremme udviklingen af et velfungerende marked.
Som det fremgår af budgetaftaleteksten, vil regionen understøtte strømmen af brugte byggematerialer og sekundære råstoffer til byggesektoren gennem etableringen af en materialestation, hvor materiale fra nedrivninger kan opbevares og klargøres, inden det kan genanvendes i nye byggerier. I budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. årligt i årene 2026-2028 til at understøtte processen for realisering af materialestationer til beton og mursten samt etablering af en fælles offentlig materialestation. Det er administrationens vurdering, at budgetrammen kan dække det forberedende arbejde frem mod fælles offentlige materialestationer, der kan håndtere beton, mursten og andet relevant byggeaffald, og den nødvendige kompetenceopbygning internt i regionen.
Regionen har gennemført en indledende analyse, der har belyst potentialet for øget genbrug og behovet for materialestationer. Derudover er der foretaget en juridisk vurdering af hjemlen (vedlagt som bilag 1), som har udstukket de overordnede rammer for, hvordan regionen kan arbejde for at realisere etablering af materialestationerne. Miljø- og klimaudvalget fik forelagt de foreløbige resultater af analysen den 24. april 2024, og den 30. april 2025 fik udvalget forelagt den afsluttede analyse. Den viser, at der er et stort potentiale for at øge genbrug og genanvendelse af byggeaffald i Hovedstadsregionen, og at dette kun sker i meget begrænset omfang i dag.
Grundlaget for realisering af materialestationer
Det fremgår af den juridiske vurdering fra advokatfirmaet Horten, at regionen har mulighed for at indgå i samarbejder om etablering af fælles offentlige materialestationer. Regionen må således samarbejde med offentlige parter om etablering og drift af materialestationer, så længe det drejer sig om materialer fra partnernes egne offentlige nedrivninger og ikke om privat byggeaffald. Desuden kan offentlige aktører gå sammen om at leje eller erhverve og klargøre et areal til en materialestation og udlicitere driften. Det fremgår, at materialestationen kun må modtage materialer fra de offentlige bygherrer, der har andel i materialestationen, og de materialer, som partnerne ikke selv kan genbruge eller genanvende, kan sælges på markedsvilkår. Det fremgår endvidere af det juridiske notat, at der ikke er mulighed for et strategisk partnerskab mellem offentlige og private aktører.
Hjemlen findes i myndighedsfuldmagten, hvor regionen - på samme måde som kommunerne efter kommunalfuldmagtsreglerne - har mulighed for at varetage opgaver for sig selv og for at forarbejde og sælge biprodukter, der er en naturlig, tilfældig og uundgåelig følge af regionens i øvrigt lovlige virksomhed.
Analysen af potentialet for genbrug af byggeaffald konstaterede, at der produceres ca. 2.0 mio. tons byggeaffald pr. år i hele hovedstadsregionen, hvoraf ca. 400.000 tons beton og ca. 70.000 tons mursten vurderes egnede til genbrug. I dag genbruges kun 1 procent af materialerne direkte i deres nuværende form, og kun 4,5 procent genanvendes i nye produkter. Det vurderes, at ca. 15 procent af byggeaffaldet kommer fra offentlige byggerier. Mængderne af materialer fra offentlige bygherrer er store nok til, at materialestationerne kan modtage og klargøre en volumen, der kan anvendes til større byggerier. Der er derfor et stort potentiale for at samarbejde med offentlige bygherrer om at skalere genbrug og genanvendelse af byggeaffald gennem materialestationer.
Etableringsomkostningerne for en materialestation er høje, men der er til gengæld en god økonomi i genbrug af materialer såsom mursten. Modellen for finansiering af materialestationer afhænger af kredsen af offentlige partnere, der indgår i etableringen samt aftaler om samarbejde med private virksomheder, der skal håndtere materialerne. Det forventes, at de offentlige partnere fordeler udgifterne til etablering af fælles offentlige materialestationer. Det forventes ligeledes, at private virksomheder vil være interesserede i at indgå i driften af materialestationerne med deres maskiner til fx rensning af mursten. Der er stor opbakning til fælles materialestationer fra en række kommuner samt interesse fra markedsaktører, som regionen har været i dialog med. Vurdering af finansiering, økonomiske konsekvenser for bygherrer samt forretningsmodeller vil indgå i udarbejdelsen af et detaljeret koncept for etablering af materialestationer, som vil blive forelagt miljø- og klimaudvalget primo 2026.
Udvikling af materialestationskoncepter og forretningsmodel samt vurdering af konsekvenser for bygherre
De næste skridt mod etablering af materialestationer er at udvikle selve grundlaget:
Administrationen foreslår, at budgetmidlerne anvendes til at udarbejde materialestationskoncepter og etablere grundlaget for at realisere materialestationer. Dels gennem udarbejdelse af detaljerede materialestationskoncepter, inkl. skitsering af samarbejdsmodeller og forretningsmodeller samt vurdering af økonomiske konsekvenser. Og derigennem etablering af en partnerkreds, som vil gå sammen om at finansiere og etablere materialestationerne.
Administrationen foreslår, at midler afsat i Budget 2025-bevillingen udmøntes således:
| Indsats | 2025 (mio. kr.) | 2026 (mio. kr.) | 2027 (mio. kr.) | 2028 (mio. kr.) |
| Udvikling af materialestationskoncepter: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | |||
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | |||
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
| I alt | 2,0 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
Projektbeskrivelsen for udmøntning af midlerne til materialestationer er vedlagt som bilag 2. Nedenfor gives et overblik over indsatserne.
Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår (1,4 mio. kr. i 2025)
En detaljeret udvikling af materialestationskoncepter i samarbejde med potentielle partnere er næste skridt mod realisering af materialestationer. Det forudsætter en juridisk skitsering af mulige finansierings og samarbejds-/selskabsmodeller samt en vurdering af, hvordan udvalgte samarbejdsmodeller kan struktureres, herunder mulige partnerskabs- og finansieringskonstruktioner. Dette følges op med en analyse af etablerings- og driftsøkonomi, og endelig udarbejdes aftalegrundlaget for samarbejdsmodellerne.
Offentlige bygherrer og markedsaktører involveres i dialog om materialestationskonceptet, og der igangsættes indledende forhandlinger om interesse, modenhed og samarbejdsmodeller med henblik på at etablere en partnerkreds til etablering af materialestationer.
Vurdering af betydningen for regionen som bygherre (0,6 mio. kr. i 2025)
Processen frem mod realisering af konkrete materialestationer forudsætter endvidere, at der foretages en vurdering af mulighederne og konsekvenserne for Region Hovedstaden som bygherre ved etablering og benyttelse af materialestationer, herunder en kvalificering af økonomien til drift og anlæg. Der er blandt andet behov for overblik over, hvilke materialer der kan forventes fra egne nedrivninger samt en undersøgelse af anvendelsesmuligheder for materialerne i egne byggerier eller ved salg. Hertil belyses de økonomiske konsekvenser for regionens byggerier, hvis de skal levere og aftage materialer fra en materialestation.
Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier (0,5 mio. kr./år i 2026-2028)
I overensstemmelse med budgetinitiativet anbefaler administrationen, at der afsættes midler til ansætte og aflønne en person, der skal forankre arbejdet med øget genbrug af byggematerialer i regionens egne byggeprojekter. Erfaringer og eventuelle nye praksisser gøres tilgængelige for andre bygherrer og øvrige interessenter. Der kan være tale om en deltidsstilling.
Proces frem mod realisering af materialestationer
Primo 2026 fremlægger administrationen en sag for miljø- og klimaudvalget med materialestationskonceptet inkl. økonomi. Etablering af materialestationerne forudsætter, at der kan samles en partnerkreds, som kan gå sammen om de nødvendige investeringer i etablering af materialestationen. Derudover skal der indgås aftaler med private aktører om at drifte materialestationen og eventuelt oparbejde materialerne, så de er klar til genbrug. Sagen primo 2026 fremlægges med henblik på drøftelse af mulig finansiering og etablering af partnerskab mhp. etablering og drift af konkrete materialestationer.
Det bemærkes, at det i undersøgelserne kan vise sig, at det ikke er muligt for regionen at spille den ønskede rolle i forbindelse med etablering af materialestationer, og i så fald vil udvalget blive orienteret, når det er afklaret.
Hensigtserklæring om mindre råstofforbrug
Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) har inviteret Region Hovedstaden med i skalleringsprojektet Sammen om mindre råstofforbrug. I partnerskabet deltager andre store offentlige bygherrer så som Banedanmark, HOFOR, Metroselskabet, KLAR Forsyning, Novafos, Vejdirektoratet, Holbæk Kommune, Roskilde Kommune, Aarhus Vand, Region Sjælland og Energinet.
Som en del af partnerskabet skriver man under på en hensigtserklæring med målsætninger om:
Målsætningerne skal opnås ved, at vi arbejder henimod, at:
Administrationen vurderer, at hensigtserklæringen er i tråd med regionens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri, hvor der arbejdes med at reducere forbruget af primære råstoffer gennem øget genbrug af byggeaffald. Det vurderes ikke at hensigtserklæringen i sig selv vil have økonomiske konsekvenser for regionen udover det, som ligger i programmet.
Hensigtserklæringen vil blive brugt officielt i forskellige sammenhænge med CO-PI, blandt andet på Folkemødet på Bornholm den 13.-15. juni 2025 og på Klimafolkemødet i Middelfart i 28.-30. august 2025, hvor emnet vil blive diskuteret i debatter, som Region Hovedstaden kan deltage i.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til det indledende arbejde og den nødvendige kompetenceopbygning for at forberede etablering af materialestationer. Desuden bakker Region Hovedstaden op om hensigtserklæringen Sammen om mindre råstofforbrug.
| Indstilling | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|
| Udvikling af materialestationskoncept: organisering, økonomi, rammevilkår | 1,4 | 2025 | Budget 2025 |
| Vurdering af betydningen for regionen som bygherre | 0,6 | 2025 | Budget 2025 |
| Forankre øget genbrug og genanvendelse i egne byggerier | 0,5 | 2026-2028 | Budget 2025 |
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.
Administrationen forelægger en sag med materialestationskonceptet for miljø- og klimaudvalget primo 2026 med henblik på drøftelse af mulig finansiering til etablering og drift af konkrete materialestationer.
David Meinke / Charlotte Schleiter
21028001
Bilag 1: Juridisk vurdering af hjemmel mhp. materialestationer
Bilag 2: Projektbeskrivelse af materialestationer
Bilag 3: Hensigtserklæring. Sammen om mindre råstofforbrug
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet, idet udvalget bemærker, at indsatsplanen skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Herunder er det en særlig udfordring, at der er brug for at få tilført yderligere midler til Region Hovedstadens generationsforureninger, så vi kan sikre grundvandet i regionen.
Indstillingspunkt 2 blev taget til efterretning.
Regionsrådet skal ifølge § 18 i jordforureningsloven én gang årligt udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats på jordforureningsområdet. Oversigten skal angive på hvilke grunde, regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning.
På sit møde den 10. december 2024 vedtog regionsrådsmødet at sende udkast til indsatsplan for jordforurening 2025 til kommentering i offentligheden i otte uger. Oversigten og udkast til besvarelse af de indkomne bemærkninger til indsatsplanen foreligger nu i endelig udgave til politisk godkendelse.
Indsatsplan for jordforurening 2025 er udarbejdet i overensstemmelse med regionsrådets plan for jordforureningsindsatsen "Vejen til ren jord og rent vand II" (Jordplan II), som blev vedtaget af regionsrådet den 19. november 2019.
Enhedschef i Miljø, Charlotte Schleiter, vil holde et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvalget om regionens indsatser med jordforurening i 2025.
Indsatsplan for jordforurening 2025 (bilag 1) beskriver regionens forventede videregående offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2025. Regionens forureningsindsats sker målrettet i de grundvandsområder, der er udpeget i Jordplan II, og hvorfra størstedelen af det grundvand, der indvindes til drikkevand i regionen, oppumpes. Jordplan II har som højeste prioritet frem til 2030 at sikre grundvandet i de områder i regionen, hvorfra 85 procent af drikkevandet indvindes.
Også regionens indsats over for børneinstitutioner med risiko for kontakt med forurenet jord eller risiko for afdampning af forurening til indeluften har høj prioritet. Regionen prioriterer derudover at beskytte indeluften i boliger højere end indsatsen mod jordforurening, som alene udgør en risiko ved kontakt med jorden. Regionerne har i 2025 fået en samlet pulje til overfladevandsopgaven på 54 mio. kr. Yderligere indsats over for overfladevand og natur afventer fortsat finansiering fra statens side.
Den forventede videregående undersøgelses- og afværgeindsats i 2025
I 2025 sker indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger fortsat primært inden for Jordplan II's prioriterede grundvandsområder og på boliggrunde. I overensstemmelse med Jordplan II er fokus på forureninger med klorerede opløsningsmidler (kemikalier som bl.a. er anvendt til affedtning og tøjrensning). De klorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig trussel mod drikkevandsressourcen og indeluften i boliger.
Regionens indsats for PFAS udføres fortsat som en koordineret indsats, hvor PFAS-forurening håndteres sammen over med de øvrige grundvandstruende stoffer (typisk de klorerede opløsningsmidler). Hvis der konstateres PFAS-forurening i grundvandet på en tidligere brandøvelsesplads, udfører administrationen videregående undersøgelser, hvis lokaliteten ligger indenfor 85 procents-områderne.
Indsatsen over for pesticider gennemføres ligeledes i de allerede prioriterede grundvandsområder. Indsatsen målrettes de vandforsyninger, hvor pesticider overskrider kravværdien i en eller flere drikkevandsboringer. Der er fokus på lokaliteter/brancher, hvor forureningen med pesticider med størst sandsynlighed findes, og som ligger i de geografiske områder, hvor grundvandet inden for de seneste 50 år er dannet.
Administrationen viderefører videregående grundvandsundersøgelser på ca. 75 lokaliteter og forventer at igangsætte videregående grundvandsundersøgelser på 10-12 nye lokaliteter. Afværgeaktiviteter i forhold til grundvand fortsætter på 5 lokaliteter, og der forventes igangsat nye afværgeforanstaltninger i forhold til grundvand på 6 lokaliteter.
Den videregående undersøgelsesindsats i forhold til indeluft på boliggrunde forventes fortsat på 12 lokaliteter, og 1-3 nye undersøgelser forventes igangsat. Afværgeindsatsen i forhold til indeluft i bolig fortsætter på 3 lokaliteter.
Undersøgelsesaktiviteterne er fordelt på 24 kommuner og afværgeaktiviteterne er fordelt på 8 kommuner. Desuden fortsættes driften på regionens ca. 100 tekniske driftsanlæg.
Regionen har i 2024 igangsat en videregående undersøgelsesindsats omkring stålvalseværket i Frederiksværk for at få undersøgt evt. påvirkning af Roskilde Fjord. Undersøgelsen forventes afsluttet med rapportering i løbet af sommeren 2025.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2025
Den offentlige kommenteringsproces af regionens indsatsplan for jordforurening 2025 har afstedkommet kommentarer fra fire kommuner (Allerød, Frederiksberg, Glostrup og Herlev), to forsyningsselskaber (HOFOR og Novafos) samt en borger fra Lynge. Administrationen har udarbejdet svarforslag til de indkomne kommentarer. De indkomne kommentarer kan ses i bilag 2 sammen administrationens svarforslag.
De fleste kommentarer er fra kommuner, der ligger uden for de højt prioriterede områder i Jordplan II. Fælles for kommentarerne fra disse kommuner er, at de anerkender regionens prioritering, samtidig med de udtrykker stor utilfredshed med, at regionen ikke også prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats i netop deres kommune. Der er derfor løbende dialog om potentialerne for samarbejde om bl.a. regionens kortlægningsindsats og i forbindelse med byggeri på forurenede grunde.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske inden for de områder, der er højt prioriteret i den justerede Jordplan II. De indkomne kommentarer har ikke givet anledning til ændring af regionens konkrete planer for 2025, idet de ønskede ændringer vil gå imod Jordplanens prioriteringer, som er at sikre så meget rent grundvand og sundhed som muligt for regionens afsatte midler på jordforureningsområdet.
Administrationen deltager løbende i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette gælder både inden og uden for de højt prioriterede grundvandsområder. På samme måde deltager administrationen også gerne i møder med kommuner og vandforsyninger om specifikke dilemmaer i forhold til prioritering af jordforureningsindsatsen.
Selvom kommuner og vandforsyningsselskaber i områderne uden for de højt prioriterede 85 procents-områder ikke er enige i regionens grundlæggende prioritering af midlerne, har møder med kommuner og forsyningsselskaber i disse områder vist, at der er et godt samarbejde om indsatsen, og at der er områder, hvor der er mulighed for at udbygge samarbejdet.
Administrationen har foretaget mindre administrative rettelser i forhold til det udkast, der blev godkendt af regionsrådet den 10. december 2024, eksempelvis hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet eller igangsat hurtigere end forventet.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes indsatsplan for jordforurening 2025 til Miljøstyrelsen (bilag 1), og der sendes svar (i bilag 2) til de i alt 7 afsendere, der har haft kommentarer til regionens udkast til indsatsplan for jordforurening 2025.
I den politisk vedtagne "Jordplan II" afgrænses de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen følger op på Jordplanens prioriteringer, og igangsættelsen af en række undersøgelses- og oprensningsaktiviteter er medvirkende til at beskytte 85 procent af drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden. Videregående beskyttende indsatser i forhold til de resterende 15 procent af drikkevandsressourcen, som ikke er omfattet af Jordplanen, bliver udskudt til senere indsats med risiko for, at grundvandet her bliver yderligere belastet af udsivninger fra forurenede grunde.
Budgettet til regionens afgrænsende undersøgelser og afværgeindsats på jordforureningsområdet i 2025 (inkl. drift af tekniske anlæg) udgør ca. 136 mio. kr. og afholdes inden for det regionale udviklingsbudget. Til regionens fire generationsforureninger har Miljøstyrelsen givet tilsagn om i alt 45 mio. kr. til nærmere undersøgelse af risikoen fra de fire generationsforureninger og til første fase afværgetiltag på Collstrop-grunden. Af de afsatte midler resterer 15 mio. kr., som i 2025 hovedsageligt skal gå til strategi for undersøgelser eller afværge nedstrøms ved Naverland-generationsforureningen og til gennemførelse af første fase afværge på Collstrop-grunden i Hillerød i 2025.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2025, f.eks. i pressemeddelelser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
24055291
Bilag 1: Indsatsplan for jordforurening 2025 (mangler webtilgængeliggørelse - men ellers endelig)
Bilag 2: Indkomne kommentarer til Indsatsplan for jordforurening 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
På sit møde den 26. februar 2025 blev miljø- og klimaudvalget orienteret om regionens muligheder for at etablere solceller. Administrationen orienterede om, at der var en række vanskeligheder ved at etablere solceller på regionens arealer. I 2024 havde en markedsdialog med relevante virksomheder, kommuner og energiselskabet HOFOR bl.a. peget på, at regionens arealer var for små og usammenhængende til, at der blandt private aktører var interesse for at opsætte solceller på arealerne.
Som hovedregel skal kommuner og regioner etablere et solcelleselskab for selv at opsætte og drive solcelleanlæg. Det havde administrationen tidligere orienteret om. Administrationen havde også tidligere orienteret om, at hvis regionen selv skulle danne et solcelleselskab, ville anlæggene ikke kunne leasingfinansieres via Kommune Leasing, hvilket ville medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Miljø- og klimaudvalget havde derfor i stedet bedt administrationen om at undersøge muligheden for, at Region Hovedstaden kunne indgå i et solcelleselskab under HOFOR og i samarbejde med en række kommuner. Den 26. februar 2025 orienterede administrationen om, at det havde vist sig, at der ikke var hjemmel hertil.
Administrationen pegede dog på, at der er mulighed for at få dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, hvis de etableres i forbindelse med nybyggeri og ved større renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om en energirammeberegning. Radikale Venstre ønskede på den baggrund på mødet den 26. februar 2025, at administrationen udarbejdede en beslutningssag om, at regionen fremover som fast praksis anvender sig af denne dispensationsmulighed, når det er juridisk, økonomisk og praktisk muligt. I denne sag skal udvalget beslutte, om det skal være fast praksis at anvende denne dispensationsmulighed.
Administrationen foreslår, at regionen etablerer en fast praksis, hvor administrationen i udgangspunktet altid anvender muligheden for at søge dispensation fra kravet om, at solceller skal etableres igennem et solcelleselskab, sådan som bygningsreglementet giver mulighed for ved nybyggerier og gennemgribende renoveringer. Muligheden gælder, når der er tale om byggerier og renoveringer, hvor bygningsreglementet stiller krav om, at der udarbejdes en energirammeberegning.
En energirammeberegning er en metode til at vurdere energiforbruget ved drift af en bygning og omfatter leveret energi til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling, med videre. Specifikt skal energirammeberegninger udføres for alle nye byggerier og gennemgribende renoveringer, dvs. renoveringer hvor der foretages væsentlige ændringer af eksisterende bygninger, som påvirker bygningens energiforbrug. Formålet med at foretage energirammeberegningen er at sikre, at bygningen lever op til bygningsreglementets krav til bygningernes energieffektivitet pr m2.
Ud over de bæredygtighedsmæssige gevinster ved at sætte solceller på bygningen, så bygningen delvist drives af vedvarende energi fra solcellerne, er der også andre gevinster ved at denne model. Når der opsættes solceller på en bygning, tæller de positivt med i energirammeberegningen og bringer dermed det samlede byggeri tættere på at indfri kravene i bygningsreglementet til energieffektivitet pr. m2. Der kan fortsat være behov for andre energieffektiviserende tiltag, men bygherre får en større fleksibilitet, fordi dele af effektivitetskravet allerede er indfriet med solcellerne. Endelig er der driftsøkonomiske fordele ved solceller, idet der ikke skal betales for den energi, regionen selv producerer med solcellerne.
Center for Ejendomme har tidligere anvendt muligheden for at søge dispensation med succes.
Etablering af solcelleanlæg på tagflader kan medføre behov for øget koordinering af fremtidig drift og vedligehold. Ved korrekt planlægning kan den samlede påvirkning reduceres væsentligt og ofte holdes på et neutralt niveau. I nogle tilfælde kan solceller endda bidrage positivt ved at beskytte tagfladen mod vejrpåvirkninger og dermed forlænge dens levetid. Som hovedprincip bør solcelleanlæg kun etableres på tage, hvor den forventede tekniske påvirkning på øvrige installationer og klimaskærm enten er neutral eller økonomisk fordelagtig over anlæggets levetid. Der kan være særlige og sjældent forekommende tilfælde, hvor fx arkitektur, lys- eller adgangsforhold gør det meget vanskeligt eller uhensigtsmæssigt at etablere solcelleanlæg, og hvor administrationen derfor ikke vil anvende muligheden.
Ved tiltrædelse af indstillingen etablerer administrationen en fast praksis, hvor muligheden for at søge dispensation og opsætte solcelleanlæg på regionens bygninger uden om et solcelleselskab altid benyttes i forbindelse med renoveringsprojekter og nybyggerier, hvor energirammen åbner mulighed, og hvor det giver mening ud fra en samlet afvejning af hensyn til bæredygtighed, arkitektur, projektøkonomi og totaløkonomi.
Dispensationer søges i forbindelse med energirammeberegningen, som udarbejdes under projekteringen. Dispensationen søges hos Energistyrelsen og bliver i praksis altid givet, når ansøgningen lever op til kravene, men der er i princippet en risiko for, at Energistyrelsen ikke giver dispensation.
Når solcelleanlæg etableres på denne måde, bliver solcelleanlæg en del af det samlede anlægsbudget, hvilket kan medføre en fordyrelse af anlægsudgifterne for de enkelte projekter. Udgifterne til etablering af solceller vil variere fra projekt til projekt. Etablering af solcelleanlæg kan leasingfinansieres.
Praksisændringen forventes ikke at medføre øgede udgifter i projekteringsfasen. Uanset om der søges dispensation eller ej, skal der foretages en energirammeberetning, og der skal tages stilling til, hvorfra en ny bygning eller renoveret bygning skal få energi fra.
Den årlige driftsomkostning for et solcelleanlæg vil normalt udgøre omkring 1–2 % af den samlede anlægsinvestering for solcelleanlægget. Dette dækker blandt andet overvågning, vedligehold, forsikring og øvrige driftsrelaterede udgifter. Det præcise niveau afhænger af anlæggets størrelse og placering.
På den lange bane vil opsætning af solceller medføre en driftsøkonomisk besparelse på el-indkøb, som vil gøre at anlægget er tilbagebetalt over typisk 10-12 år. Levetiden for solcellepaneler er typisk 25–30 år. Enkelte komponenter skal normalvis udskiftes én gang i anlæggets levetid.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
25029428
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
EU-Kommissionen forventes i starten af 2026 at præsentere en europæisk retsakt for cirkulær økonomi. Administrationen har derfor i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et positionspapir for cirkulært byggeri til interessevaretagelse over for EU-Kommissionen.
Regionsrådet afsatte med Budget 2023 midler til Region Hovedstadens Program for bæredygtigt og cirkulært byggeri. Programmet blev igangsat for at arbejde med og udvikle løsninger inden for cirkulært byggeri både til gavn for regionen som offentlig bygherre, men også til gavn for aktører i hele hovedstadsområdet. Det er erfaringerne fra programmet, der er baggrund for positionspapirets anbefalinger til den kommende retsakt i EU for cirkulær økonomi.
Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om regionen skal påvirke udformningen af den kommende retsakt i EU for cirkulært byggeri.
Region Hovedstadens myndighedsopgave med råstofindvinding er udfordret både af mangel på de råstoffer, som skal indvindes og pres på de tilgængelige arealer i geografien med stigende råstofpriser til følge. Der er derfor et stort behov for at erstatte jomfruelige råstoffer med sekundære råstoffer såsom jord og genanvendte byggematerialer, hvor det er muligt samt at reducere mængden af de råstoffer, som indvindes.
Stort set alle udvundne mineralske råstoffer bruges i bygge- og anlægssektoren, som samtidig står for 40 procent af affaldsmængderne i Danmark. Genbrug og genanvendelse af byggematerialer inden for bygge- og anlægssektoren er i sin spæde opstart, og mange materialer går desværre til spilde. Materialerne sendes enten til forbrænding eller bliver nedknust og nyttiggjort under veje, hvor man i høj grad i stedet kan bruge kalkstabiliseret jord, hvilket der findes et stort overskud af.
EU's kommende retsakt for cirkulær økonomi
Råstofefterspørgsel og pres på de tilgængelige ressourcer er hverken en unik udfordring for hovedstadsområdet eller på nationalt plan. I hele Europa er der opmærksomhed på den begrænsede ressource, som jomfruelige råstoffer udgør. Det er en udfordring for Europas miljø, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed, men også EU's 2050-målsætning om klimaneutralitet.
Ved valget af Ursula Von der Leyen som formand for EU-Kommissionen i juli 2024 blev de politiske prioriteringer for EU-Kommissionen i perioden 2024-2029 også præsenteret, herunder ambitionen om udarbejdelsen af en retsakt for cirkulær økonomi. EU-Kommissionens forslag til retsakten forventes at blive præsenteret i starten af 2026. Det præcise indhold af retsakten er endnu ukendt, men det forventes bl.a. at bidrage til at skabe markedsefterspørgsel af sekundære råstoffer.
EU-positionspapiret og et fælles opråb på tværs af regioner i Europa
Administrationen har i samarbejde med regionens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, udarbejdet et forslag til et positionspapir (se bilag 1), som kan bruges til tidlig interessevaretagelse over for EU-Kommissionen. Positionspapiret illustrerer hvilke områder, Region Hovedstaden som offentlig bygherre og myndighed for råstofindvinding, anser som vigtige for den kommende EU-lovgivning for cirkulær økonomi, herunder også cirkulært byggeri og sekundære råstoffer. Region Sjælland og Danske Regioner er positive over for positionspapiret.
Positionspapiret vil blive brugt til interessevaretagelse af Greater Copenhagen EU Office i Bruxelles, som vil have dialog med danske og europæiske ministerielle attachéer, EU-kommissærer, ved konferencer og events i Bruxelles og over for embedsværket i EU-Kommissionen. Derudover vil det blive brugt som udgangspunkt for udarbejdelsen af et ”Fælles europæisk opråb” med andre relevante metropolregioner med lignende udfordringsbilleder som fx Amsterdam og Paris. Her kan positionspapiret være med til at skabe europæisk opmærksomhed om behovet for regulering og fokus på incitament-strukturer inden for cirkulært byggeri og sekundære råstoffer hos metropolregionerne.
Målsætningen med udarbejdelsen af positionspapiret og det fælles europæiske opråb er både at synliggøre de udfordringer, som regionen som råstofudvinder og offentlig bygherre har, samt at påvirke udarbejdelsen af den kommende europæiske cirkulære retsakt. Ambitionen med indsatsen er, at EU-lovgivningen imødekommer de udfordringer og behov, der eksisterer i Region Hovedstaden og andre metropolregioner i EU.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den kommende europæiske retsakt for cirkulær økonomi i dialog med relevante europæiske og danske aktører.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj, forretningsudvalget den 3. juni og regionsrådet den 17. juni 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
25030860
Bilag 1: URGENT ACTION FOR CIRCULAR CONSTRUCTION
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til orientering.
I Region Hovedstaden bliver der hvert år anvendt en større mængde engangsartikler, primært medicinske engangsartikler. De bliver anvendt og derefter bortskaffet efter brug. Samtidig er det i Danmark pr. 1. januar 2025 blevet muligt at genbehandle og genbruge højt specialiseret medicinsk engangsudstyr. Genbehandlingen skal foretages af eksterne leverandører.
I forbindelse med organiseringen af Den Fælles Sterilcentral er der en forventning om, at der i løbet af 2025 udarbejdes et første oplæg til en plan for overgangen fra engangs- til flergangsinstrumenter, som kræver sterilkapacitet. Fokus på mulighederne for at udskifte engangs- til flergangsartikler er ikke kun relevant i regi af Den Fælles Sterilcentral, men også for tekstil og produkter, som ikke kræver sterilkapacitet.
Overgangen fra engangs- til flergangsartikler samt genbehandling af medicinsk engangsudstyr rummer et betydeligt CO2-reduktionspotentiale, og kan have en positiv effekt på kvaliteten og forsyningssikkerheden. Region Hovedstadens Ungeklimaråd har også anbefalet, at Region Hovedstaden omlægger flest mulige instrumenter og udstyr til flergangsbrug.
I denne sag orienteres udvalget om mulighederne med overgangen fra engangs- til flergangsartikler i relation til Grøn2030-programmet. Administrationen har udarbejdet et tilhørende forslag til budgetinitiativ, som kan indgå i udvalgets prioritering (bilag 1).
Indkøbschef Jens Brøndberg og sektionschef Dorte Feldborg vil deltage på mødet i miljø- og klimaudvalget og holde et oplæg om mulighederne og opmærksomhedspunkterne ift. overgangen fra engangs- til flergangsartikler.
Udfasning af engangsartikler og overgang til flergangsartikler samt genbehandling af højt specialiseret medicinsk udstyr rummer et betydeligt CO2-reduktionspotentiale og dermed kan det bidrage til at nå regionens målsætning om 50 procents CO2-redukion i 2030.
Fokus på engangs- til flergangsartikler kan deles op i fire kategorier:
Alle fire kategorier er områder, hvor det er muligt at øge anvendelsen af flergangsartikler og genbehandling. Der er dog også visse udfordringer inden for hver kategori.
Udfordringer ved overgangen til flergangsartikler
Regionens hospitaler har allerede fokus på udfasning af engangsartikler bl.a. i de igangsatte hospitalsdrevne klimaindsatser, dog ikke koordineret. Men der er på nuværende tidspunkt en række udfordringer, der vanskeliggør skiftet fra engangsartikler til flergangsartikler. Nogle væsentlige udfordringer (ikke udtømmende) er:
Administrationen anbefaler to skridt for det videre arbejde med at udnytte det potentiale for CO2-reduktion, der ligger på tværs af de fire ovenfor nævnte kategorier. De to skridt er fremlagt med forslag til budgetinitiativ for Budget 2026: ”Engangs- til flergangsartikler og genbehandling”, der er vedlagt som bilag 1. Her beskrives de to skridt:
1. Et struktureret fundament og beslutningsgrundlag
Udgangspunktet for det videre arbejde vil være at kortlægge hvilke engangsartikler, der anvendes i Region Hovedstaden, og som kan udfases og overgå til flergangsartikler med inddragelse af hospitalerne, den fælles sterilcentral og øvrige regioners erfaringer.
Samtidig skal regionen identificere mulighederne og udfordringerne forbundet med at udskifte engangsprodukter med flergangsprodukter via bl.a. pilotprojekter og øvrige erfaringer. Det handler om at skabe indblik i forhindringer og hvilke krav, øget udfasning af engangsinstrumenter vil kræve ift. arbejdsgange, ressourcer, afdelingens kapacitet og til logistik.
Beslutningsoplægget for engangs- og flergangsartikler skal danne grundlag for strategisk drøftelse ift. kapacitet, økonomi og skalering af erfaringer, så ressourcerne udnyttes optimalt, og så udfasningen af engangsprodukter sker under væsentlige hensyn som kvalitet, miljøbelastning, forsyningssikkerhed og økonomi.
Der igangsættes pilotprojekter evt. i regi af igangværende klimaindsatser, der kan kvalificere beslutningsgrundlaget.
2. Opstart af pilotprojekt for genbehandling
Region Hovedstaden opstarter et pilotprojekt i samarbejde med eksempelvis firmaet Vanguard i Tyskland for at genbehandle og dermed genanvende medicinsk engangsudstyr. Formålet med pilotprojektet er at indhente konkrete erfaringer på området. Pilotprojektet skal inddrage relevante afdelinger, der anvender medicinsk engangsudstyr, som kan genbehandles af eksterne samt hospitalernes logistik mm. Region Hovedstaden ønsker at inddrage Region Sjælland i pilotprojektet i lyset af den kommende fusion, så resultaterne kan anvendes bredt i den kommende Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget muligheder og opmærksomhedspunkter ift. overgangen til flergangsartikler og genbehandling til efterretning.
For at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, der kan danne grundlag for strategisk drøftelse for væsentlig udfasning af engangsprodukter til flergangsprodukter, og til gennemførelse af et pilotprojekt på genbehandlingen af medicinsk engangsudstyr, er der behov for en årlig bevilling på 1,5 mio. kr. i 2026 og 2027 (se bilag 1).
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 21. maj 2025 og tilhørende administrativt budgetinitiativ kan indgå i udvalgets prioritering på samme møde.
Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg
25033253
Bilag 1: 6.17 Engangs til flergangsartikler - Administrationen_21. maj 2025
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Miljø- og Ligestillingsministeriet har den 20. december 2024 oplyst, at der afsættes 54 mio. kr. til regionernes indsats over for jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand. Pengene afsættes for perioden 2025-28 som led i genbesøget af Vandområdeplan 3.
Ministeriet har bedt Danske Regioner om at udarbejde en plan for, hvordan midlerne skal prioriteres. Det fremgår af ministeriets henvendelse til Danske Regioner, at der er et politisk ønske om, at så stor en andel som muligt af midlerne anvendes til egentlige oprensninger, og at ministeriet ønsker samtænkning med den pulje på 100 mio. kr., som er afsat i PFAS-handlingsplanen (miljø- og klimaudvalget blev orienteret om dette i et meddelelsespunkt den 15. januar 2025). Regionerne har aftalt, at hver region som input til planen finder et mindre antal lokaliteter, hvor jordforurening er vurderet at kunne udgøre en risiko for overfladevand. Desuden skal de udvalgte lokaliteter så vidt muligt se ud til at være kandidater til et afværgeprojekt.
Udvalgte lokaliteter i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden har administrationen udvalgt følgende relevante jordforureninger i prioriteret rækkefølge (det overfladevand, som jordforureningen påvirker, er angivet i parentes):
Lokaliteterne er udvalgt, fordi undersøgelser på stedet har vist, at de påvirker overfladevandet, og fordi administrationen vurderer, at der vil være brug for afværgeforanstaltninger i et eller andet omfang for at reducere påvirkningen. For alle lokaliteterne gælder det imidlertid, at der skal gennemføres flere undersøgelser, før behovet for og omfanget af en evt. oprensning kan vurderes nærmere. På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om hvilken type afværgeindsats, der er brug for.
Bevillingen forventes fordelt mellem regionerne efter DUT-nøglen, og i så fald vil der være 17 mio. kr. til Region Hovedstadens projekter. Dette beløb rækker i bedste fald til undersøgelser og afværge på 1-2 lokaliteter.
Indsatsen på de udvalgte lokaliteter kan tidligst gå i gang til efteråret 2025, idet ministeriet, inden bevillingen kan frigives, skal have udarbejdet de nøjagtige administrative retningslinjer for dens anvendelse. De 54 mio. kr., der er afsat i Vandområdeplan 3, dækker ikke indsatsen over for jordforureninger, som påvirker overfladevand. Regionerne har vurderet, at den samlede opgave kan koste op til 2 mia. kr. og vil tage mange år at løse. Regionerne arbejder for en fast, årlig bevilling til opgaven.
24012312