Bilag 1: 7.1 Supercykelsti sekretariatet - A_21. maj 2025Godkendt.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet, i det udvalget besluttet, at alle forslag (7.1-7.11) er sendt videre til kvalificering.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Udvalget for trafik og regional udvikling har den 19. marts 2025 haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalgsmedlemmerne har frem til 28. april 2025 haft mulighed for at fremsende forslag til budgetinitiativer.
På dette møde skal udvalget drøfte de indmeldte budgetinitiativer med henblik på at prioritere op til 10 forslag, som administrationen vil kvalificere yderligere frem mod anden og sidste drøftelse den 25. juni 2025, hvor udvalget skal prioritere de 5 endelige forslag til budgetinitiativer.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028. I den forbindelse forventes udvalget for trafik og regional udvikling, at drøfte bidrag til budgetprocessen på udvalgsmøderne i maj og juni, hvorefter udvalget skal oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til budgetforhandlingerne i august/september. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem initiativer, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne bliver anvendt under selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Derudover skal det bemærkes, at budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Inden anden og sidste drøftelse den 25. juni 2025 vil administrationen være i dialog med forslagsstillere om udformning af budgetinitiativerne, såfremt der er behov for præciseringer eller tydeliggørelse af forslagets indhold og formål.
Administrationen vil fremlægge et forslag til et politisk råderum fremmod de endelige forhandlinger af budgetaftalen for 2026 i september. Økonomiaftale mellem regionerne og staten ultimo maj/juni, og da prognosen kun bygger på forbruget i de første par måneder af 2025.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalget for trafik og regional udviklings ressortområde:
| 7.1 Supercykelsti sekretariatet |
| 7.2 Pulje til mobilitet til hospitalerne |
| 7.3 El-delecykler i landsbyer |
| 7.4 Nærbusser |
| 7.5 Flere aftenafgange mellem DTU og København |
| 7.6 Bedre plads til cykel og barnevogn i bus og tog |
| 7.7 Undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne i Nordsjælland |
| 7.8 Stil elcykler til rådighed for medarbejdere |
| 7.9 Udviklingsprojekter for gymnasier |
| 7.10 Tyverisikret cykelparkering på hospitaler |
| 7.11 Ophør med drift af regionalt cykelværksted (besparelse) |
Som opfølgning på mødet vil administrationen kvalificere de op til 10 videresendte budgetinitiativer frem mod udvalgets anden og sidste drøftelse den 25. juni 2025.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025. Udvalget vil have anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 25. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.
David Meinke/Iben Fibiger
25029887
Bilag 1: 7.1 Supercykelsti sekretariatet - A_21. maj 2025
Bilag 2: 7.2 Pulje til mobilitet til hospitalerne - Ø_21. maj 2025
Bilag 3: 7.3 El-delecykler i landsbyer - Ø_21. maj 2025
Bilag 4: 7.4 Nærbusser - Ø_21. maj 2025
Bilag 5: 7.5 Flere aftenafgange mellem DTU og København - F_21. maj 2025
Bilag 6: 7.6 Bedre plads til cykel og barnevogn i bus og tog - B og F_21. maj 2025
Bilag 7: 7.7 Undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne - F_21. maj 2025
Bilag 8: 7.8 Stil elcykler til rådighed for medarbejdere - B_21. maj 2025
Bilag 9: 7.9 Udviklingsprojekter for gymnasier - C_21. maj 2025
Bilag 10: 7.10 Tyverisikret cykelparkering på hospitalerne - C_21. maj 2025
Bilag 11: 7.11 Ophør med drift af regionalt cykelværksted_C_21.maj 2025
Forretningsudvalget beder udvalget for trafik og regional udvikling om:
Drøftet.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret og tilrettelagt i overensstemmelse med, at Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.
På indeværende møde tager udvalget for trafik og regional udvikling en første drøftelse af successer og uløste problemer, som følges op af en sag, hvor udvalget udvælger tre til fem succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget.
Baggrund om den nye politiske struktur
Med sundhedsreformen følger en ny politisk struktur, som beskrives både i den politiske aftale om sundhedsreformen og i Lovpakke 1, hvor bl.a. regionsloven og overgangsloven aktuelt er sendt i offentlig høring af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og der er indsendt høringssvar fra regionerne via Danske Regioner.
Mens lovgivningen fastlægger de overordnede rammer for det politiske arbejde, er det regionen, der udarbejder en styrelsesvedtægt, som beskriver det politiske arbejde mere konkret og på baggrund af regionsrådets konstituering. Styrelsesvedtægten skal forberedes i tæt dialog mellem politikere og administration som led i det fælles forberedelsesarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Som følge af sundhedsreformen vil den politiske struktur i korte træk i Region Østdanmark bestå af et regionsråd med 47 politikere, et forretningsudvalg og 6 sundhedsråd, hvori der også er kommunalpolitikere. Hertil er der mulighed for at oprette stående udvalg på andre områder end sundhed samt midlertidige udvalg (§ 17, stk. 4-udvalg) med fokus på afgrænsede opgaver inden for regionens opgaveområder. Det vil derfor være muligt at nedsætte et stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde. Der kan også nedsættes underudvalg til henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet (se grafisk illustration i bilag 1).
Den nye politiske organisering skal bidrage til at udmønte sundhedsreformens ambitioner om at vende hospitalernes opgave udad og skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne og almen medicinske tilbud. Borgerne skal opleve en mere lige behandling af høj kvalitet i hele Region Østdanmark, hvor behandlingstilbud differentieres efter borgernes behov og tilbydes både som højt specialiseret behandling på hospitalet og i borgerens nære omgivelser.
For regional udvikling vil et stående udvalg stadig kunne beskæftige sig med regionernes myndighedsområde inden for miljø (jordforurening), råstoffer, uddannelse, trafik og mobilitet og dermed sikre et fortsat politisk fokus og prioritering ved at understøtte forretningsudvalget og regionsrådet gennem kvalificering af politisk opfølgning og udvikling af dagsorderne på områderne.
Ansvaret for at drive et samlet sundhedsvæsen i en ny storregion skal løftes i en politisk organisering, hvor rammerne altså i en vis udstrækning er defineret af regionsloven, men hvor regionsrådet skal udfylde rammerne og skabe den kultur, som skal være bærende i samarbejdet mellem hospitaler, almen medicinske tilbud, kommuner og politiske organer. Samtidig er beskrivelsen af det politiske arbejde i styrelsesvedtægten væsentligt for tilrettelæggelsen af arbejdet i de forskellige politiske organer.
Derfor skal forberedelsen af udmøntningen af sundhedsaftalens nye politiske struktur ske i tæt og løbende dialog mellem politikere og administration, så det politiske arbejde i det nye Region Østdanmark tilrettelægges i en åben og tillidsfuld relation og bærer den gode samarbejdskultur mellem politisk niveau, administration og hospitalsledelser videre fra indeværende valgperiode.
De stående udvalgs bidrag i forberedelsesarbejdet
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at drøfte succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressort. Drøftelsen skal bidrage til, at der sker en god overdragelse mellem den nuværende politiske struktur med stående udvalg og den nye struktur, hvor de stående udvalg på sundhedsområdet afløses af sundhedsråd. Og hvor der kan nedsættes stående udvalg inden for det regionale udviklingsområde afhængig af, hvordan det nye regionsråd konstituerer sig.
Forretningsudvalget vil bringe de stående udvalgs input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer. I de stående udvalgs drøftelse af succeser og uløste problemer, kan der være en opmærksomhed på, at arbejdsfordelingen i en ny organisering med sundhedsråd, færre stående udvalg og eventuelt midlertidige udvalg vil være anderledes, og at de uløste problemer skal forfølges andre steder end i de kendte stående udvalg, fordi de politiske organer er anderledes og med forandrede snitflader.
Input fra de stående udvalg skal indgå sammen med input fra Region Sjælland i forberedelsen af det nye og fælles politiske arbejde i Region Østdanmark.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har udvalget for trafik og regional udvikling taget en første drøftelse af succeser og uløste problemer, som udvalget i en efterfølgende drøftelse prioriterer, så der overleveres tre til fem succeser og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling 21. maj 2025.
Prioriteringen af tre til fem successer og uløste problemer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde behandles på udvalget for trafik og regional udviklings møde den 25. juni og på forretningsudvalgsmødet den 26. august 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
EU-Kommissionen fremlægger i juli 2025 sit forslag til EU’s flerårige budget for budgetperioden 2028-2034. Ved fremlæggelsen af det kommende budgetforslag er fremtiden for EU’s samhørighedspolitik, herunder Interreg programmerne og EU’s Socialfonden+ samt forsknings- og innovationsprogrammer af særlig interesse for de danske regioner.
Den 1. juli 2025 overtager Danmark EU-formandsposten og skal dermed indlede forhandlingerne om det kommende flerårige budget. For at sikre at den danske stemme formes og høres, har Danske Regioner i samarbejde med de danske regioners administrationer udarbejdet et holdningspapir til fremtidens Interreg-program. Papiret vil efter politisk behandling i Danske Regioner blive sendt til Udenrigsministeriet, som har det overordnede ansvar for forhandlingerne under det danske EU-formandskab.
Forslaget til EU’s kommende flerårige budget forventes at medføre store ændringer for EU's støtteprogrammer og dermed for Region Hovedstadens og de danske regioners opgavevaretagelse ift. Interreg og Socialfonden+ samt mulighederne for at søge EU-midler til regionens opgaver inden for mobilitet, uddannelse, grøn omstilling samt sundhedsforskning- og innovation.
De danske regioner har et formelt ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken i Danmark. Efter aftale med Erhvervsstyrelsen har de danske regioner det juridiske, økonomiske og politiske ansvar for de grænseoverskridende Interreg programmer. For Region Hovedstaden betyder dette deltagelse i og ansvar for gennemførelsen af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet i Danmark sammen med Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Derudover har de danske regioner for den indeværende programperiode 2021-2027, efter aftale med Erhvervsstyrelsen, indstillingsret til 20% af de danske Socialfonden + midler med målet om at styrke regionernes arbejde med ungdomsuddannelsesområdet.
Region Hovedstaden benytter derudover EU-programmerne til medfinansiering af udviklings- og innovationsprojekter bl.a. inden for mobilitet, grøn omstilling og sundhedsforskning. Siden 2014 har Region Hovedstaden hjemtaget over 110 mio. kr. i medfinansiering fra Interreg programmerne til gennemførelse af projekter bl.a. inden for mobilitet, grøn omstilling og sundhedsinnovation og forskning. Region Hovedstaden har, udover hjemtaget fra Interreg programmer, siden 2019 hjemtaget over 360 mio. kr. fra EU-programmer, inkl. fra programmerne Horizon Europe og EU4Health. Midlerne er primært gået til medfinansiering af sundhedsforskning- og innovation.
EU's flerårige budget
EU-Kommissionen planlægger at offentliggøre sit forslag til EU’s kommende flerårige budget for perioden 2028-2034 i juli 2025. Diskussionen om det kommende budget er på baggrund af tidlige tilkendegivelser fra EU-Kommissionen allerede i gang. En række medlemslande og regioner har både formelt og uformelt tilkendegivet deres holdning til strukturen, prioriteringen og størrelsen på det kommende EU-budget. Der er endnu ikke en dansk national holdning til prioriteringerne i det kommende budget.
EU-Kommissionen lægger op til en større ændring af den nuværende struktur for EU-støtteprogrammerne. Det forventes bl.a., at EU-Kommissionen vil forslå at en række EU-programmer slås sammen til en ”national plan”, hvilket forventes at påvirke de nuværende programmer Interreg og Socialfonden +. Denne nationale "single fund" vil blive baseret på nationale planer for reformer og investeringer til fremme af konkurrenceevnen og skal gennemføres i partnerskab mellem nationale, regionale og lokale myndigheder.
Argumentet bag ændringerne er, at der i det nuværende budget er for mange forskellige EU-programmer med meget forskellige regler og forskellige satser for medfinansiering. Samtidig er der et ønske fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen om et mere simpelt og fleksibelt budget, som skal imødekomme de udfordringer som EU står over for, såsom sikkerhedsspørgsmål, konkurrencedygtighed, migration, udvidelse og samhørighed. Derudover er budgettet også udfordret af den kommende tilbagebetaling af Next Generation EU-midler - den økonomiske genopretningspakke fra Europa-Kommissionen ifb. COVID-19-pandemien.
Offentliggørelsen af budgetforslaget falder sammen med, at Danmark overtager EU-formandskabet. Danmark får dermed en væsentlig rolle for de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. For de danske regioner er særligt fremtiden for EU’s samhørighedspolitik, herunder Interreg-programmerne og EU’s Socialfond+, samt forsknings- og innovationsprogrammerne, interessant. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter. Ændringerne vil potentielt påvirke Region Østdanmarks mulighed for at søge Interreg-støtte til grænseregionalt samarbejde med hhv. Sverige og Tyskland.
EU-Kommissionen har som forberedelse til udarbejdelsen af budgetforslaget gennemført en åben stakeholder-høring, hvor alle organisationer og interessenter har haft mulighed for at give deres mening om det kommende budget til kende.
Interreg
Interreg-programmerne udgør et væsentligt værktøj og finansieringskilde for grænseoverskridende og internationalt samarbejde. Samhørighedspolitikken og Interreg er indbegrebet af europæisk merværdi og er mere relevant end nogensinde. Interreg er et vigtigt redskab til europæisk integration og solidaritet, som bidrager til at fjerne grænsehindringer, gøre livet bedre i grænseregioner og bringer EU-borgerne tættere på hinanden.
Med aftalen om sundhedsreform 2024 blev det fastslået, at Interreg fortsat er en regional opgave, som administrativt er forankret hos de danske regioner.
Danmark er omfattet af tre grænsenære Interreg programmer, såkaldte Interreg A programmer. De tre programmer er Interreg Deutschland-Danmark, Interreg Østersø-Kattegat-Skagerrak og Interreg South Baltic, som tilsammen dækker området fra det nordlige Tyskland til det sydlige Norge og Sverige over til Polen og Litauen.
Programmerne er specifikt fokuseret på udviklingen af grænseregionalt samarbejde, hvilket betyder at EU bidrager med medfinansiering til de østdanske regioners opgave med udvikling af og grænseoverskridende samarbejde i Øresunds- og Femern Bælt regionerne. Dette omfatter støtte til indsatser indenfor transport og mobilitet, arbejdsmarked, kultur, grøn omstilling og (sundheds)innovation til gavn for borgerne i regionerne.
Regionerne har i dag det politiske, juridiske og økonomiske ansvar for Interreg A programmerne og har samtidig en aktiv rolle i udarbejdelsen af programmerne. Programmerne er grænseregionalt geografisk afgrænsede, hvilket betyder at midlerne i de enkelte programmer kun kan søges af aktører indenfor det enkelte programs geografi og at programmerne udarbejdes på baggrund af regionale og grænseregionale styrkepositioner og strategier. Den østdanske geografi omfatter tre Interreg A programmer med en samlet programsum på 2,4 mia. kr. i perioden 2021-2027.
Den tætte kobling mellem de danske regioners deltagelse i udformningen af programmerne og Interreg programmernes opfyldelse af de programspecifikke mål afspejles i programmernes høje udbetalingsprocent. For Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS), hvor Region Hovedstaden er programpartner, er mere end 99% af midlerne for programperioden 2014-2020 blevet udbetalt til grænseregionale udviklingsprojekter.
I programperioden 2014-2020, blev der samlet hjemtaget ca. 1,37 mia. kr. til aktører i de danske regioners geografier fra Interreg programmerne. Heraf blev der hjemtaget 437,4 mio. kr. til aktører i Region Hovedstadens geografi. I den nuværende programperiode 2021-2027 er der indtil nu blevet hjemtaget 860 mio. kr. til aktører i de danske regioners geografier. Heraf er der indtil videre hjemtaget 214 mio. kr. til Region Hovedstadens geografi.
Med udgangspunkt i den regionale opgavevaretagelse og muligheden for, at regionale og lokale aktører mister adgangen til de regionalt geografisk målrettede EU-midler, har administrationerne i de fem danske regioner i samarbejde med Danske Regioner udarbejdet et udkast til et Interreg holdningspapir (bilag). Papiret vil efter politisk behandling i Danske Regioner blive sendt til Udenrigsministeriet, som er overordnet ansvarlig for forhandlingerne under det danske EU-formandskab.
EU’s Socialfonden +
De danske regioner har i perioden 2021-2027 indstillingsret på 20 pct. (171 mio. kr.) af EU’s Socialfondsmidler i Danmark, som går til styrkelse af ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Denne indstillingsret fremgår også af aftalen om sundhedsreform 2024. Støtten går primært til uddannelsesinstitutioner f.eks. til fastholdelse af elever på EUD og SOSU, bedre overgang fra FGU til EUD, SKILLS, naturvidenskabsfagligheder (STEM) og grøn omstilling. Regionerne har haft stor succes med at få afløb for midlerne. Der er både stor fremdrift på projekterne og en ”overperformance” ift. flere af program-målene for den regionale prioritet i programmet.
Region Hovedstaden har ved de to afholdte annonceringer udmøntet 34,1 mio. kr. af den samlede ramme på 47,7 mio. kr. De resterende midler forventes udmøntet i 2025.
Danske Regioner arbejder for at sikre, at de danske regioner får mindst den samme indstillingsret til EU-midler til udvikling af uddannelsesområdet efter 2027.
Forskning og innovation
EU’s forskningspolitik understøttes i den nuværende programperiode af Horizon Europe-programmet, som bl.a. bidrager til at finansiere regionernes sundhedsinnovation og forskning. Region Hovedstaden er den region, der har det største hjemtag af Horizon Europe midler i Danmark. Det er vigtigt at sikre, at Region Østdanmark efter 2027 også har adgang til at søge EU-midler til forsknings- og innovationsprojekter.
Administrationen har i samarbejde med regionens EU-kontor Greater Copenhagen EU-Office udarbejdet et positionspapir for forsknings- og innovationsområdet, som vil blive behandlet i sundhedsudvalget.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om EU-programmerne efter 2027 og Danske Regioners Interreg holdningspapir til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025.
David Meinke/Anne Brüel
25031155
Bilag 1: Holdningspapir om EU's Interreg-programmer efter 2027
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje høringssvaret, at regionen gerne ser, at der arbejdes for at styrke det kollektive trafiktilbud i Fingerplanens fingre ved at udbygge S-togs tunnelen:
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Socialistisk Folkeparti var dermed anbefalet.
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om en tilføjelse, hvor det skal fremgå af høringssvaret, at der er lavet en analyse mellem Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR, hvis konklusion bl.a. peger på, at en af løsningerne på trængsel er indførsel af roadpricing.
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 7.
Imod stemte: C (3), i alt 3.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Radikale Venstre var dermed anbefalet.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i ’Ring 5"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: B (1), F (1) og Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: A (2), C (3) og O (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti var dermed bortfaldet.
Udvalget blev enige om at stille ændringsforslaget om at tilføje følgende formuleringen i høringssvaret: "Regionen ønsker ikke at opretholde arealreservationen til infrastruktur i Ring 5 Nord"
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1) og Ø (2), i alt 10.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod stemte: 0, i alt 0.
I alt: 10.
Ændringsforslaget fra udvalget var dermed anbefalet.
Anbefalet, idet udvalget beder administrationen om at indarbejde de anbefalede tilføjelser i høringssvaret frem mod behandlingen i forretningsudvalget.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Ministeren for byer og landdistrikter igangsatte den 10. marts 2025 en revision af Fingerplan 2019, hvor det er muligt at melde forslag og ideer ind til revision af Fingerplanen. På den baggrund har administrationen udarbejdet et høringssvar med fokus på planlægning af infrastruktur i Fingerplanen (bilag 1).
Fingerplanen regulerer den fysiske planlægning i Hovedstadsområdet og skal være med til sikre, at udviklingen af arealanvendelsen balancerer de mange forskellige hensyn til gavn for hele hovedstadsområdet. Fingerplanen har sat rammen for byudvikling i hovedstadskommunerne siden 1947. Fingerplanen har gennem årene sikret, at væksten koncentreres i byfingrene omkring en veludbygget infrastruktur, og at de grønne kiler imellem byfingrene bevares og tilgodeser behovet for det almene friluftsliv og naturbeskyttelse. Fingerplanrevisionen sætter særlig fokus på nye placeringsbehov (herunder ift. stationsnærhedsprincippet, tekniske- og forsyningsanlæg og nye typer af erhverv) samt anvendelsen af rekreative værdier i de grønne kiler.
På baggrund af ministeren for byer og landdistrikter's ønske om at få flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne, er en revision af Fingerplanen blevet igangsat. De seneste år er befolkningen i hovedstadsområdet vokset mere end i resten af landet, samtidig med at der er opstået nye vækst- og kraftcentre i forstæderne og i byerne rundt om København. En revision af Fingerplanen skal derfor være med til at fremtidssikre hovedstadsområdet.
Det er ministeriets forventning, at et forslag til en revideret Fingerplan kan præsenteres i 2026.
Region Hovedstadens høringssvar
Region Hovedstaden arbejder for at skabe gode forbindelser på tværs af kommunegrænser med den kollektive trafik og på cykel, så det er muligt at komme frem med alternativer til bilen i hele hovedstadsregionen. Fingerplanen er en vigtig faktor for by- og erhvervsudviklingen i regionen, og derfor er den også afgørende for regionens mulighed for at udvikle en sammenhængende mobilitet for borgerne.
Administrationen har derfor på baggrund af ministeriets indkaldelse af forslag og ideer til revisionen af Fingerplanen udarbejdet et høringssvar for Region Hovedstaden (bilag 1). Høringssvaret sætter fokus på, at regionen i samarbejde med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune har udarbejdet en analyse af trafikudviklingen, som bl.a. viser en stigning i trængsel og trafikstøj samt at en udbygning af supercykelstinettet vil medfører en stigningen i antallet af cykelture. Der er derfor behov for, at Fingerplanen har fokus på at reducere trængel og fremme kollektiv trafik samt udbygning af supercykelstinettet gennem sammenhængende mobilitetsplanlægning, som understøtter by- og erhvervsudvikling i fingrene.
Ved tiltrædelse af indstillingen i udvalget for trafik og regional udvikling vil administrationen sende høringssvaret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, inden styrelsens frist den 2. juni 2025, med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 17. juni 2025. Ved regionsrådets godkendelse af indstillingen, vil administrationen oplyse styrelsen, at høringssvaret er endeligt godkendt.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25039038
Bilag 1: Region Hovedstadens forslag til revision af Fingerplanen
Bilag 2: Supercykelstisekretariatets visionsplan_fingerplan2019 vs2024
Udvalget for erhvervsuddannelser indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for erhvervsuddannelsers beslutning den 22. april 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Benedikte Kiær (C), Sadek Al-Amood (F) og Christine Dahl Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Partierne bag budgetaftalen for 2025 har afsat 3 mio. kr. til pulje for uddannelse, som skal understøtte stærke uddannelsestilbud til regionens unge og en bred uddannelsesdækning – så vi også fremadrettet har kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Ifølge kommissoriet for det midlertidige opgaveudvalg for flere på erhvervsuddannelserne skal udvalget komme med anbefalinger til udvalget for trafik og regional udvikling for udmøntning af midler til udviklingsprojekter inden for erhvervsuddannelser Udvalget for erhvervsuddannelser fik præsenteret projekt Uddannelse til Fremtiden - Forskud på EPX (bilag 1) på deres møde d. 22. april 2025, og anbefaler udvalget for trafik og regional udvikling af godkende projektet.
Administrationen kommer med en kort motivation af sagen.
I februar præsenterede regeringen aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse. Aftalen åbner op for, at det allerede nu vil være muligt at lave lokale pilotprojekter, som skal understøtte oprettelsen af epx. Erhvervsskolerne TEC og SOSU H har sammen med Brøndby Gymnasium og HF og UCN 10. klasse (Brøndby) udviklet et pilotprojekt, som over 2 år vil afprøve forskellige aktiviteter, som taler direkte ind i dannelsen af epx.
De konkrete aktiviteter i projektet er:
Tvær-institutionelt samarbejde: Greb og arbejdsgange der fremmer/hæmmer et tættere samarbejdet på tværs af kulturer, elev- og medarbejdergrupper ift. udvikling af epx.
Attraktive ungemiljøer: Udvikle og afprøve tiltag, som fremmer et attraktivt ungemiljø.
Praksisfaglighed: Virksomme pædagogiske og didaktiske metoder, som fremmer læring hvor teori og praksis er kombineret.
Videndeling- og kompetenceudvikling af undervisere med henblik på at afdække og afprøve, hvilke konkrete kompetenceudviklingsbehov den brede målgruppe af elever og intenderede praksisfaglige didaktik i epx kalder på.
Målgruppen for projektet er både elever, som på nuværende tidspunkt går på eux og i 10. klasse, samt undervisere, administrativt personale og ledere på de deltagende skoler. Det forventes, at min. 600 elever, 40 undervisere og 15 ledere vil indgå i projektet. Projektet kan på sigt skaleres til flere skoler, ligesom erfaringer fra projektet kan bruges som et bidrag ifm. implementeringen af epx på nationalt niveau.
Projektet understøtter udvalget for erhvervsuddannelsers anbefalinger om at sikre gode ungdomsmiljøer og en høj kvalitet på epx'en, Det understøtter desuden målsætningerne for budgetaftalen.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 2,925 mio. kr. til projekt "Uddannelse til Fremtiden - Forskud på EPX" med TEC og SOSU H.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Indstilles til godkendelse | TEC | 2,925 mio. kr. | 2 år | Budgetmidler til pulje for uddannelse 2025 |
Administrationen vil i forbindelse med udmøntningssagen udarbejde en pressemeddelelse om projektet. Projektledelsen udarbejder desuden en kommunikationsplan, hvor der også løbende vil være mulighed for at regionen kan indgå i den eksterne kommunikation af projektet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25030908
Bilag 1: Bilag 1 Indsatsbeskrivelse_Uddanlse til fremtiden - Forskud på EPX
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Forpersonen satte indstillingspunkt 2 til afstemning:
For stemte: C (3), O (1) og Ø (1), i alt 5.
Imod stemte: A(2), F(1) og Ø (1), i alt 4.
Undlod stemte: B (1), i alt 1.
I alt: 10.
Indstillingspunkt 2 var dermed anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt ansøgninger om nye gymnasiale udbud for skoleåret 2026/27. Regionsrådet skal høres og afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye udbud i regionen. Et af vurderingskriterierne er sikring af et lokalt og/eller regionalt dækkende udbud, som har sammenhæng med søgningen i området (link til vurderingskriterierne). Det er børne- og undervisningsministeren, der træffer afgørelse om etablering af nye gymnasiale udbud.
Region Hovedstaden har modtaget to ansøgninger om nye gymnasiale udbud på allerede eksisterende uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden.
Administrationen anbefaler, at ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten godkendes, såfremt der ved elevfordelingen 2025 viser sig fortsat at være mange ansøgere fra Centrum, som får plads langt fra deres bopæl.
Administrationen anbefaler, at Niels Brocks ansøgning om hhx på Bispetorvet godkendes for at sikre kapacitet til ansøgere fra Centrum (kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør). Administrationen vurderer dog, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet vil medføre, at kapaciteten på hhx-gymnasierne i Centrum skal fastlægges stramt, således at det sikres, at der også er et attraktivt hhx-tilbud uden for Centrum, herunder at de øvrige hhx-gymnasier ikke undermineres.
Af bilag 1 fremgår oplysninger om kapacitet og søgning, resultat af elevfordelingen 2023 og 2024, befolkningsudviklingen samt placering af de to nye uddannelsessteder og den øvrige uddannelsesdækning på stx og hhx, som indgår i administrationens vurdering.
Gymnasiesamarbejdernes drøftelse af ansøgningerne
Gymnasiesamarbejderne har til opgave (bilag 19) at rådgive regionsrådet og understøtte regionsrådets koordinering på det gymnasiale område, herunder at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser, studieretninger og valgfag. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold. Gymnasiesamarbejdernes geografiske afgrænsning omfatter alle institutioner og afdelinger, der ligger i en passende geografisk afstand, herunder også til de uddannelsessøgendes bopæl.
Regionrådet har formandskabet og stiller sekretariat til rådighed.
På møder den 22. april 2025, 30. april 2025 og 2. maj 2025 har der alt overvejende manglet opbakning fra institutionerne til de to ansøgninger.
HF-Center Efterslægten søgte sidste år om at udbyde stx. Regionsrådet anbefalede ansøgningen overfor ministeren, men Børne- og Undervisningsministeriet gav afslag. Derfor har HF-Centret Efterslægten fremsendt en ny ansøgning. Efterslægten lægger i sin ansøgning (bilag 2 og 3) vægt på, at der i skolens lokalområde ved Utterslev Mose mangler et offentligt stx-gymnasium. Ansøgere, som bor i området, har for langt til en række stx-gymnasier til at kunne få plads, da de optagede ansøgere ofte bor inden for kort afstand til gymnasierne. Derfor tildeles en del ansøgere i Nordvest og Brønshøj oftest plads på gymnasier uden for deres lokale område. Efterslægten anfører, at det eksisterende hf-udbud og et nyt stx-udbud vil være til gavn for eleverne, idet det vil være nemt at skifte mellem de to uddannelser, og at dét udviklingsarbejde omkring den kommende epx, som Efterslægten deltager i, understreger et stærkt, etableret og attraktivt skoleliv for eleverne på både den nuværende og kommende uddannelser. I ansøgningen beskrives forventningerne til et attraktivt gymnasium i fremtiden, såfremt stx og senere epx placeres på Efterslægten. Desuden fremhæves et tæt samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Københavns Erhvervs Akademi og Copenhagen Business Academy. Alle disse uddannelsesinstitutioner udbyder korte og mellemlange videregående uddannelser. Bilag til ansøgningen fremgår af sagens bilag 4-6.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 3-4 stx-klasser pr. årgang, samt 7-8 klasser på hf. Fra 2030 bliver hf-uddannelsen nedlagt, og skolen forventer at udbyde 7-8 epx-klasser i stedet. Det er ikke fastlagt, hvor epx-uddannelsen skal placeres endnu.
Høring af de stedlige interessenter
Ansøgningen om stx fra HF-Centret Efterslægten har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord og Vest. Høringssvarene fremgår af bilag 7-11. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten, omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen.
Hverken TEC, Brøndby Gymnasium eller Niels Brock har indsigelser imod ansøgningen om stx på HF-Centret Efterslægten. NEXT Uddannelse København er enige i, at unge bosat i det centrale København og Frederiksberg skal have mulighed for at vælge et lokalt gymnasium. NEXT bakker op om stx-ansøgningen fra HF-Centret Efterslægten under forudsætning af, at der vurderes at mangle stx-kapacitet i området. Rektorer fra gymnasiesamarbejde Nord samt Nørre Gymnasium ser ikke grund til at udvide stx-kapaciteten, fordi det kan medføre, at omkringliggende gymnasier ikke kan få udnyttet den eksisterende kapacitet, særligt i fremtiden hvor skærpede adgangskrav kan medføre nedgang i antallet af ansøgere. Det er usikkert, hvor stor den generelle nedgang i antallet af ansøgere fra 2030 bliver, men et udbud af stx på HF-Centret Efterslægten forventes at påvirke Herlev Gymnasium, Gladsaxe Gymnasium, Borupgaard Gymnasium og Nørre Gymnasium.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det er vanskeligt at forudse, hvordan ansøgertallet til stx påvirkes i fremtiden. Et karakterkrav, der hæves fra 5 til 6 vil medføre færre ansøgere, men det har i en årrække været kendt, at særligt stx-ansøgere med bopæl i København og på Frederiksberg ikke havde mulighed for at få tildelt plads på stx i Centrum, og i stedet fik plads på gymnasier relativt langt fra deres bopæl.
På stx er der fra 2025 godkendt et stx-udbud på NEXT Københavns Mediegymnasium på Frederiksberg C. Administrationen kan endnu ikke vurdere betydningen af dette stx-udbud i forhold til at tildele pladser i nærheden af bopælen for ansøgere, der bor i Centrum. Resultatet af elevfordelingen først offentliggøres efter behandlingen af ansøgningerne af de to nye uddannelsessteder. Administrationen vurderer derfor, at regionsrådet indstiller til godkendelse hos ministeren, men opfordrer samtidig ministeren til at tage resultatet af årets elevfordeling i betragtning. Således bør stx-kapaciten i Centrum kun udvides, hvis der fortsat er udfordringer for ansøgere bosiddende i området omkring HF-Centret Efterslægten i forhold til at opnå stx-plads i nærheden af, hvor de bor.
Niels Brock har sendt en ansøgning om et nyt hhx-gymnasium i tillæg til de fire hhx-gymnasier, institutionen har i København K og Frederiksberg C. Det fremgår af ansøgningen fra Niels Brock (bilag 12), at placeringen af det nye gymnasium på Bispetorvet sker af hensyn til de eksisterende, gode faciliteter samt nærheden til to andre hhx-gymnasier på Niels Brock (Det Internationale Gymnasium og Handelsgymnasiet Nørre Voldgade). Ansøgningen om et nyt hhx-udbud sker blandt andet af hensyn til de ansøgere, som bor i yderkanten af Centrum (Amager, herunder Dragør), og som i dag ikke har mulighed for at få plads på hhx i Centrum, fordi søgningen er for stor i forhold til kapaciteten på de fire hhx-gymnasier i København/på Frederiksberg. Det fremgår ligeledes, at søgningen til hhx i Region Hovedstaden har været stigende, mens søgningen til de merkantile erhvervsuddannelser har været faldende. Slutteligt fremgår det, at Niels Brock forventer at søge om regionsrådets godkendelse af en særlig profil til det nye gymnasium, når der er ansøgningsfrist hertil efter sommerferien.
Den ønskede kapacitet fra skoleåret 2026/27 er på 6 hhx-klasser pr. årgang, svarende til ca. 174 elever.
Høring af de stedlige interessenter
Ansøgningen om hhx Niels Brock på Bispetorvet har været sendt i høring hos de stedlige interessenter, rektorerne i gymnasiesamarbejderne Centrum, Nord, Vest og Nordsjælland, idet Niels Brocks fire hhx-gymnasier tiltrækker ansøgere fra hele regionen. Høringssvarene fremgår af bilag 13-18. Generelt er der ikke opbakning fra rektorerne til ansøgningen om stx på Bispetorvet (Niels Brock), omend nogle få rektorer ikke taler imod ansøgningen.
TEC har ingen bemærkninger til ansøgningen. NEXT Uddannelse København, som har hhx-uddannelser i Hvidovre, Albertslund og Ballerup, er enige i, at unge skal have adgang til relevante og lokale gymnasiale uddannelser tæt på deres bopæl, og at dette også gælder unge på Amager, i Dragør og Tårnby. NEXT finder dog, at det ville være en fordel at placere et nyt hhx-udbud på Amager for at tilgodese adgangen til et lokalt hhx-gymnasium i området. NEXT stiller sig dog ikke i vejen for endnu et Niels Brock hhx-udbud i det centrale København/Frederiksberg, hvis der vurderes at være behov for kapacitet her.
Stx- og hf-rektorer i gymnasiesamarbejde Vest skriver i deres høringssvar, at de ikke støtter ansøgningen om et femte hhx-gymnasium på Niels Brock. Problematikken for ansøgere fra Dragør forventes ikke løst med et hhx-tilbud på Bispetorvet, hvilket understreges af ønsket om, at skolen får særlig profil og derfor kan optage ansøgere uden hensyntagen til afstand til skolen. Desuden fremgår det, at et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet kan fjerne eksistensgrundlaget for de øvrige hhx-gymnasier i regionen, og der opfordres til at tænke mere langsigtet af hensyn til den uddannelsespolitiske situation, hvor ændrede karakterkrav og epx-uddannelsen vil ændre uddannelseslandskabet for ungdomsuddannelserne. Rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium udtrykker enslydende forbehold og støtter ikke et nyt hhx-tilbud på Bispetorvet. Gefion Gymnasium støtter op om høringssvaret fra rektorerne i gymnasiesamarbejde Nord og Nørre Gymnasium.
U/NORD, som har hhx-uddannelser i Lyngby, Hillerød og Frederikssund bemærker, at en udvidelse af hhx-kapaciteten i Centrum kan få store konsekvenser for "oplandsskolerne" i regionen. Udfordringerne for ansøgere fra Amager og Dragør ændrer ikke ved, at hhx-gymnasierne syd, vest og nord for København sikrer den regionale uddannelsesdækning i regionen. En udvidelse af den centrale kapacitet vil forstærke skævvridningen i søgemønsteret og kan medføre en udhuling af elevgrundlaget på omkringliggende skoler, herunder ikke mindst Lyngby Handelsgymnasium. U/NORD opfordrer til, at Region Hovedstaden balancerer ønsket om at imødekomme en høj efterspørgsel med behovet for en bred uddannelsesdækning, hvor oplandsskolerne spiller en vigtig rolle.
Administrationens vurdering
Ligesom på stx, er det på hhx vanskeligtat forudse, hvordan ansøgertallet påvirkes i fremtiden.På hhx har situationen i flere år været, at søgningen er steget, og at denne overskrider kapaciteten. Hhx-gymnasierne i Centrum modtager ansøgere, som bor tættere på andre gymnasier i hovedstadsområdet, og der optages både ansøgere efter transporttidskriteriet og efter særordninger (særlig profil, eliteidræt, Team Danmark). Det medfører, at der er ansøgere, der bor i Centrum (særligt på Amager), som i både 2023 og 2024 har fået tildelt plads længere væk end 45 minutters transporttid. Såfremt kapaciteten er større, kan der sikres plads til ansøgere, der har et af hhx-gymnasierne i Centrum som deres nærmeste uddannelsestilbud. Dog bemærker administrationen, at regionsrådet også i fremtiden har ansvaret for, at der er et bredt og varieret uddannelsestilbud i regionen, og at det derfor kan blive nødvendigt at fastsætte kapaciteten på hhx-gymnasierne i København og på Frederiksberg således, at der også i fremtiden er et godt elevgrundlag på de øvrige hhx-gymnasier, så det regionale ansvar for at sikre uddannelsesdækningen i den øvrige geografi fortsat imødekommes. Administrationen vurderer dog, at der er behov for at udvide hhx-kapaciteten, så ansøgere med bopæl på Amager også har mulighed for at få plads på hhx. Såfremt søgningen falder, kan regionsrådet nedjustere kapaciteten på hhx i Centrum, så der også er elevgrundlag på de andre hhx-gymnasier i Region Hovedstaden.
Kapacitet bliver fremadrettet regionsrådets opgave
Fra skoleåret 2026/27 har regionsrådet ansvar for at fastlægge kapaciteten på de gymnasiale ungdomsuddannelser, herunder stx og hhx. Herved får regionsrådet mulighed for at fastlægge en kapacitet på alle gymnasiale udbud, herunder eventuelle nye udbud på HF-Centret Efterslægten og Niels Brock, Bispetorvet, således at de omkringliggende uddannelsestilbud ikke undermineres. Særligt på hhx vurderes det vigtigt, at der fortsat kan sikres en balance mellem at sikre plads på hhx i Centrum for ansøgere fra Amager, samtidig med at der sikres et attraktivt hhx-tilbud på hhx-gymnasier syd, vest og nord for gymnasiesamarbejde Centrum. Dette kan gøres ved at fastsætte en kapacitet, der er lidt lavere end søgningen, som efter ansøgningstidspunktet kan hæves for ansøgere fra Amager.
Administrationen har ikke modtaget ansøgning om hhx placeret på Amager, ligesom ingen uddannelsesinstitutioner har vist interesse for at fremsende sådan en ansøgning.
Ved tiltrædelse af indstilling vil regionsrådets indstilling sendes til børne- og undervisningsministeren, som træffer afgørelse om ansøgningerne.
Såfremt kapaciteten på stx og hhx ikke kan tilpasses, så den er tilstrækkelig, vil fordelingen af ansøgere blive vanskeliggjort, og reglerne for elevfordeling kan ikke sikres overholdt. For de ansøgere med bopæl i Centrum, som ikke kan få plads i Centrum, vil det medføre, at de vil få tildelt en plads på den ønskede uddannelse op mod 45 minutter fra deres bopæl på en skole, de ikke selv har søgt. Såfremt der heller ikke kan tilvejebringes kapacitet på den nødvendige uddannelse inden for 45 minutter, kan ansøgere tildeles plads længere væk.
Hvis kapaciteten på stx eller hhx derimod hæves for meget, vil nogle af de gymnasier, der sædvanligvis modtager de ansøgere , der ikke kan få plads i Centrum, få et mindre elevgrundlag. Disse ansøgere kan både være bosiddende i Centrum og i andre dele af Region Hovedstaden. Dette vil påvirke de påvirkede skoler økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at påvirke ungdomsuddannelsesmiljøet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
25019242
Bilag 1: Baggrundsnotat - kapacitet, søgning og befolkning i Centrum
Bilag 2: Ansøgning om STX på Efterslægten fra 2026-27
Bilag 4: Bilag 1 Støtteerklæring fra SDU
Bilag 5: Bilag 2 Støtteerklæring fra KP
Bilag 6: Bilag 3 Usikker fremtid for særlig gruppe gymnasieelever
Bilag 7: Høringssvar - GS Nord og Nørre G - stx på Efterslægten
Bilag 8: Høringssvar - NEXT - vedr. stx på Efterslægten
Bilag 9: Høringssvar - TEC vedr. stx på Efterslægten
Bilag 10: Høringssvar - Niels Brock vedr. stx på Efterslægten
Bilag 11: Høringssvar - Brøndby Gymnasium vedr stx på Efterslægten
Bilag 12: Ansøgning om hhx fra Niels Brock
Bilag 13: Høringssvar - NEXT vedr hhx på Niels Brock
Bilag 14: Høringssvar - UNORD vedr. hhx på Niels Brock
Bilag 15: Høringssvar - GS Nord og Nørre G vedr. hhx på Niels Brock
Bilag 16: Høringssvar - Gefion Gymnasium vedr. Niels Brock hhx
Bilag 17: Høringssvar - rektorer i gymnasiesamarbejde Vest - hhx på Niels Brock
Bilag 18: Høringssvar - TEC vedr. hhx på Niels Brock
Bilag 19: Faktaark - gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har siden 2022 været inddraget i fastsættelsen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden som led i det gældende regelsæt om elevfordeling. Kapaciteten er det antal elevpladser, der tildeles den enkelte skole. Hidtil har det været Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har haft det endelige ansvar med at fastsætte kapaciteten på skolerne, men fra skoleåret 2026/27 overgår denne opgave til regionerne. Opgaven overdrages som følge af lovgivningen om elevfordelingen til de gymnasiale ungdomsuddannelser, hvor opgaven de første tre år (2023, 2024 og 2025) blev placeret hos staten, hvorefter den skulle overdrages til regionerne.
Regionens opgave vil fremover bestå i at fordele antallet af pladser på den enkelte skole, hvilket er en udvidelse af regionens ansvar. Efter ansøgningsfristen den 1. marts kan der være behov for at justere kapaciteten af hensyn til fordelingen af årets ansøgere. Den regionale kapacitet skal i begge faser holde sig inden for en ramme, som staten udmelder.
Kapacitetsfastlæggelsen gælder den almene studentereksamen (stx), den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den toårige hf samt det indledende år på den internationale studentereksamen (pre-IB).
Sagen forelægges politisk for at orientere om de nye opgaver, samt for at der træffes politisk beslutning om, hvorvidt mindre dele af kapacitetsfastsættelsen skal uddelegeres til administrationen.
Fra skoleåret 2026/27 udvides regionernes ansvar i kapacitetsfastsættelsen, og kapacitetsprocessen forenkles lidt (bilag 1). Regionsrådet skal således fra efteråret 2025 fordele den maksimale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter for Region Hovedstaden, således at regionsrådet tildeler den enkelte skole et antal elevpladser som foreløbig kapacitet. Som udgangspunkt skal regionsrådet træffe beslutning om kapaciteten for to år ad gangen, dog med mulighed for justeringer.
Når ansøgningsfristen den 1. marts er udløbet, og man derfor ved, hvor mange ansøgere, der skal have en plads, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet rammen for det maksimale antal pladser. Derefter kan regionsrådet justere kapaciteten på den enkelte skole, såfremt der er behov. Denne proces vil vare fra medio marts til ultimo april, og administrationen foreslår, at opgaven uddelegeres til administrationen, fordi den endelige kapacitet fastlægges på baggrund af hensyn til den samlede elevfordeling. Herved er der stort fokus på at sikre, at reglerne i praksis kan overholdes samtidigt med, at skolernes bygningskapacitet ikke kan overskrides. I bilag 2 findes en oversigt over den fremtidige kapacitetsproces.
Fase 1: Den foreløbige kapacitet pr. 1. januar
Den regionale kapacitetsramme, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter, udgør det maksimale antal pladser, der kan tildeles gymnasier i regionen. Regionsrådet får som noget nyt ansvaret for at beslutte, hvor stor kapaciteten på den enkelte skole skal være. Skolerne vil give oplysninger, som er relevante for regionsrådets beslutning. Det kan fx være oplysninger om bygningsmæssig kapacitet og ønsket antal ansøgere pr. klasse. Regionsrådets beslutning om kapaciteten på den enkelte skole vil have stor betydning for både skolerne, ansøgerne og den samlede elevfordeling i det efterfølgende forår.
Den bekendtgørelse, der skal fastlægge reglerne på området, er i høring og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Administrationen forventer, at bekendtgørelsen fastlægger de hensyn, regionsrådet skal tage, når den foreløbige kapacitet besluttes. De overordnede hensyn forventes at være: 1) ansøgernes frie valg, 2) stram kapacitetsstyring og 3) sammenhæng mellem ansøgertal, geografi og antallet af skoler. Herudover forventes en række supplerende hensyn til fx forhold på skolerne, udvikling i antallet af ansøgere til skolen, lidt overkapacitet på hhx og htx samt lokale forhold.
Regionsrådet vil med den nye opgave få stor indflydelse på skolernes størrelse, som er grundlaget for elevfordelingen, samt på den samlede uddannelsesdækning, idet skolernes kapacitet generelt har stor indbyrdes betydning for elevgrundlaget på den enkelte skole, fordi ansøgere søger på kryds og tværs og skolerne ligger tæt i Region Hovedstaden. Administrationen vurderer således, at fastlæggelsen af den foreløbige kapacitet indeholder betydelig politisk indflydelse.
Fase 2: Den endelige kapacitet pr. 1. maj
Alle ansøgere, der har søgt inden ansøgningsfristen 1. marts, skal indgå i den centrale elevfordeling. Hvis der er flere eller færre ansøgere, end regionsrådet har fastlagt kapacitet til, justerer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kapacitetsrammen i marts. Såfremt rammen justeres, skal regionen sikre, at kapaciteten på skolerne holder sig inden for rammen samt, at der er plads til alle ansøgere. Regionen skal melde den endelige kapacitet ud senest 1. maj.
Justering af kapaciteten skal ske på baggrund af ansøgernes ønsker og skolernes rammer. Det kan både være enkelte pladser, eller 1-2 klasser, alt afhængigt af søgning og dialog med skolerne. Den ændrede kapacitet afprøves derefter i fordelingssystemet hos Styrelsen for IT og Læring for at sikre, at fordelingen af årets ansøgere er mulig inden for gældende regler. Der vil blive behov for at gentage processen flere gange inden for kort tid, og denne fase vil derfor være præget af meget korte frister. Administrationens erfaring fra lignende opgaver viser, at de hensyn, der beskrives ovenfor, samt skolernes rammer, giver meget få muligheder for at tilvejebringe den nødvendige kapacitet. Ofte handler det om at sikre, at fordelingen af den enkelte ansøger kan ske inden for reglerne.
På baggrund heraf foreslår administrationen, at justeringen af kapaciteten i marts/april uddelegeres til administrationen. Regionsrådets beslutning om den foreløbige kapacitet vil ligge til grund for eventuelle justeringer og administrationen vil få et relativt lille råderum til at foretage justeringen, som alene har til opgave at sikre, at ansøgere kan fordeles i overensstemmelse med reglerne.
Administrationen vil forelægge sagen om fastsættelse af endelige kapaciteter for regionsrådet, hvis der er tvivlstilfælde.
Fase 3: Kapacitet til manuel fordeling
Efter den centrale fordelingsmekanisme har fordelt hovedparten af ansøgerne, vil der være nogle få ansøgere, der ikke har kunnet få en plads i det centrale fordelingssystem. Derfor skal de fordeles manuelt af regionerne. I 2024 var det 278 ansøgere ud af en samlet søgning på 16.715 førsteprioritetsansøgere, der skulle fordeles manuelt af Region Hovedstaden for at afslutte elevfordelingen. Regionen justerer derfor kapaciteten for at sikre, at ansøgerne kan fordeles inden for reglerne. Denne opgave er uændret i forhold til tidligere.
Når elevfordelingen er helt afsluttet pr. 8. maj, fordeler Region Hovedstaden også manuelt alle ansøgere, der har søgt efter ansøgningsfristen, samt de ansøgere, der ønsker at vælge om. I denne fase kan regionen igen være nødt til at justere kapaciteten for at sikre plads til de ansøgere, der har søgt for sent. I Region Hovedstaden udgjorde disse 954 unge, der valgte om i maj/juni, samt 1.538 for sene ansøgere i maj-november. Denne opgave er ligeledes uændret i forhold til tidligere.
Regionsrådet uddelegerede i januar 2023 den manuelle elevfordeling samt tilhørende kapacitetsjustering til administrationen (bilag 3), og administrationen orienterer hvert år udvalget for trafik og regional udvikling om resultatet. Regionsrådets beslutning om uddelegering beror på personnær sagsbehandling efter regler fastsat i lov og bekendtgørelser, samt at fristerne for opgaveløsningen er meget korte.
Opfølgning og evaluering
Administrationen foreslår, at processen for kapacitetfastsættelse evalueres og fremlægges for regionsrådet igen i 2027, hvor erfaringer fra de to første år med opgaven vil kunne ligge til grund for enten at fastholde uddelegeringen eller lægge ansvaret tilbage til regionsrådet.
Koordinering forud for fusionen med Region Sjælland og ny reform af ungdomsuddannelserne
Ændringerne i kapacitetsfastsættelsen gælder alle regioner, og administrationen har derfor koordineret forslag til uddelegering samt selve sagen med Region Sjælland. Dette er sket for allerede nu at understøtte udvikling af fælles administrative og politiske processer i den kommende Region Østdanmark.
Det er fortsat uafklaret, hvorvidt kapacitetsopgaven også vil gælde for de nye epx uddannelser fra 2030.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil regionsrådet skulle godkende den foreløbige kapacitet inden årsskiftet, mens administrationen vil foretage de nødvendige justeringer som følge af ansøgere pr. 1. marts 2026 frem mod den endelige kapacitet.
Kapaciteterne skal offentliggøres på www.regionh.dk samt meddeles institutionerne, når de er fastlagt. Det gælder både den foreløbige kapacitet (senest 1. januar) og den endelige kapacitet (senest 1. maj).
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025, forretningsudvalget den 3. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
24062798
Bilag 1: Faktaark - Regionale opgaver på gymnasieområdet 2026
Bilag 2: Oversigt over kapacitetsproces
Bilag 3: Godkendt kompetencefordelingsplan med tillæg - ny elevfordelingsmodel
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter årligt indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) i henhold til lovgivningen. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt, varieret og tilgængeligt tilbud til alle i målgruppen. I denne sag orienteres om voksenuddannelsescentrene samt driftsoverenskomstparternes resultater for 2024 samt planer og prognoser for året 2025. Regionsrådet delegerede den 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til udvalget med uddannelse som ressort.
Udover sin koordinerende rolle i forhold til udbud af undervisningen, er regionsrådet også høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster. Herudover har regionsrådet ingen yderligere beføjelser på området.
FVU er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. OBU er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. For uddybning af målgruppen se bilag 1.
I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor en rimelig geografisk afstand. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsoverenskomster med eksterne institutioner som fx FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere. For en oversigt over de geografiske dækningsområder se bilag 2.
Det er regionsrådets rolle at koordinere indsatsen således, at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud indenfor en rimelig geografisk afstand for regionens borgere. Læs mere om regionens rolle i bilag 3, hvori indberetningerne for 2024 og prognoserne for 2025 indgår.
Voksenuddannelsescentrene har i april 2025 indberettet:
Afgang og tilgang af driftsoverenskomstparter siden 1. januar 2024:
Administrationens vurdering af planer og prognoser for 2025 (på baggrund af bilag 3).
Administrationen vurderer, at der i de fremsendte planer og prognoser er et tilstrækkeligt varieret udbud af FVU og OBU Region Hovedstaden, jf. indberetningerne på siderne 6 til 12 i bilag 3. Dette baserer sig det overordnet set, har været forventede antal kursister udbuddene.
Aktiviteten på FVU og OBU har normalvis en vis sammenhæng med de økonomiske konjunkturer og beskæftigelsen, hvorfor den nuværende høje beskæftigelse forventeligt må betyde færre kursister på disse uddannelsestilbud.
Administration vil holde øje med udviklingen i tæt samarbejde med voksenuddannelsescentrene, såfremt der skulle opstå et behov for at revidere planerne for udbuddet det kommende år.
Opgaven med FVU og OBU efter fusion med Region Sjælland og ny reform af ungdomsuddannelserne
Det er endnu uklart i hvilken form FVU og OBU fortsætter efter implementeringen af en ny reform af ungdomsuddannelserne og indførelsen af epx. Dog forventes der ikke, at være ændringer på området før 2030, og opgaven vil derfor skulle koordineres i en ny Region Østdanmark, hvilket bl.a. kan betyde nye geografiske dækningsområder (jf. bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes oplysninger om planer, prognoser og driftsoverenskomster for 2025 til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 21. maj 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25025878
Bilag 1: Bilag 1. Formålet med FVU og OBU
Bilag 2: Bilag 2. VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden
Bilag 3: Bilag 3. Planer og prognoser for udbuddet af FVU og OBU i REG H 2025
Miljø- og klimaudvalget behandlede på sit udvalgsmøde den 30. april 2025 en orienteringssag om fremtidige fokusområder for klimaomstilling af transport i relation til driften af Region Hovedstadens hospitaler og øvrige lokaliteter, også kaldet transportindsatsen. Da udvalget for trafik og regional udvikling har det politiske ansvar for transport i regionen generelt, som også kan handle om ture af privat karakter til hospitalerne og øvrige regionslokaliteter, orienteres udvalget for trafik og regional udvikling også om fokusområderne. Følgende pointer kan fremhæves:
Referat og bilag til sagen på miljø- og klimaudvalget den 30. april 2025 er vedhæftet i bilag 1.
20056873
Bilag 1: Referat fra MKU den 30. april 2025 af orienteringssag om grøn transport 2025-2030
Den 20. marts 2025 meddeler Transportministeriet, at forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har tilført flere midler til projektet for ombygning af Hillerød Station på grund af stigende materialepriser. Da de ekstra midler ikke er nok til at dække udgifterne til projektet, har forligskredsen samtidig besluttet at ændre projektet, så en forlængelse af den eksisterende gangtunnel på stationen bliver droppet.
Administrationerne i Hillerød Kommune og Region Hovedstaden er ikke tidligere blevet orienteret om de økonomiske udfordringer i projektet og er heller ikke blevet inddraget i ændringerne. I beslutningsgrundlaget til opgradering af Hillerød Station, som Region Hovedstaden var med til at finansiere, indgik en forlænget tunnel i både i minimumsløsningen og den fremtidssikrede løsning. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj og Borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen har derfor sent et fælles brev til forligskredsen. Brevet er vedlagt denne meddelelse.
25036361
Bilag 1: Brev til Forligskredsen bag Infrastrukturaftale 2035 vedr. tilpasningen af Hillerød st.