Bilag 1: MKU - 6.1 - Undersøgelse af muligheden for etablering af regionalt materialedepot for genbrugsråstoffer og genbrugsmaterialerGodkendt.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Godkendt, idet miljø- og klimaudvalget besluttede at prioritere følgende fem forslag til budgetinitiativer til at indgå i den videre budgetproces:
Kristine Kryger (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Miljø- og klimaudvalget har den 21. maj 2025 prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere. I denne sag skal udvalget prioritere op til fem budgetinitiativer, som udvalget ønsker skal indgå i den videre budgetproces.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029 og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt tekststykker, tæller dog ikke med i de fem forslag og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Miljø- og klimaudvalget prioriterede ved elektronisk afstemning den 21. maj 10 budgetinitiativer, der skulle kvalificeres yderligere af administrationen.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til fem forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen blev forelagt den 28. maj 2025, og på den baggrund er administrationen i gang med at vurdere betydningen for den samlede økonomi.
Forslag til budgetinitiativer
Nedenfor ses en oversigt over forslag til budgetinitiativer inden for miljø- og klimaudvalgets ressortområde:
| 6.1 Undersøgelse af muligheden for etablering af regionalt materialedepot for genbrugsråstoffer og genbrugsbyggematerialer |
| 6.2 Sikring af forurenet deponi efter stålvalseværket i Frederiksværk |
| 6.3 Strategi for biodiversitet for regionens matrikler |
| 6.4 Bedre ernæring og grønnere mad samt reducering af madspild på hospitalerne |
| 6.5 Øget sterilisering kapacitet |
| 6.6 Mærkningsordning på medicin som belaster klimaet, både på hospitaler og i almen praksis |
| 6.7 Rensning af hospitalsspildevand |
| 6.8 Grønne patientforløb inden for nyresygdomme |
| 6.9 Pulje til akut opståede forureningsproblematikker |
| 6.10 Udvidelse af genanvendelsessystemer og områder på hospitalerne |
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - ét for sundhedsområdet og ét for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
David Meinke/Iben Fibiger
25040590
Bilag 2: MKU - 6.2 - Sikring af forurenet deponi efter Stålvalseværket i Frederiksværk
Bilag 3: MKU - 6.3 - Strategi for biodiversitet for regionens matrikler
Bilag 4: MKU - 6.4 - Bedre ernæring og grønnere mad på hospitalerne
Bilag 5: MKU - 6.5 - Øget sterilkapacitet
Bilag 7: MKU - 6.7 - Rensning af hospitalsspildevand
Bilag 8: MKU - 6.8 - Grønne patientforløb inden for nyresygdomme
Bilag 9: MKU - 6.9 - Pulje til akut opståede forureningsproblematikker
Bilag 10: MKU - 6.10 - Udvidelse af genanvendelsessystemer og områder - Admin
Bilag 11: Oversigt over forslag til budgetinitiativer for MKU budgetaftale 2026
Forretningsudvalget beder miljø- og klimaudvalget om:
Godkendt, idet miljø- og klimaudvalget valgte at prioritere alle de i sagen nævnte succeser og uløste problemer til overlevering til forretningsudvalget.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Som ved tidligere regionalvalg har administrationen været i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, at regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund beder forretningsudvalget de stående udvalg om at overlevere succeser og uløste problemer inden for eget ressortområde med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur.
Udvalget drøftede på sit møde den 21. maj 2025 succeser og uløste problemer inden for udvalgets ressortområde med henblik på at forberede den kommende valgperiode. På indeværende møde samles op på drøftelsen og prioriteres tre-fem succeser og uløste problemer, som overleveres til forretningsudvalget, der vil bringe input med videre i tilrettelæggelsen af arbejdet i og samarbejdet mellem de nye politiske organer.
Som en konklusion på udvalgets drøftelse var der bred enighed om, at der fortsat vil være et stort behov for at have et stående udvalg i den politiske struktur, som berører miljø-emner på det regionale udviklingsområde, og som kan løfte den vigtige dagsorden på f.eks. jordforureningsområdet og sikre rent drikkevand til borgere i fremtiden. Udvalget var også enige i, at det har været en styrke at have miljø- og klimaudvalget til aktivt at behandle opgaverne inden for dette ressortområde hurtigt og sikkert.
Succeser
Fra drøftelsen kan der fremhæves følgende succeser:
GRØN2030-programmet: Der var bred enighed i udvalget om, at GRØN2030-programmet har været en succes, og at der både er blevet sat fokus på klimatiltag og spændende projekter rundt i organisationen og politisk. I drøftelsen blev der dog også lagt vægt på, at vi ikke er i mål endnu hvad angår klimaopgaven. Af konstitueringsaftalen fremgår det, at "Frem mod 2030 vil vi bidrage til, at vi som land reducerer udledningen af drivhusgasser med 70%. I Region Hovedstaden vil vi gå foran og tilstræbe at være klimaneutrale i vores egen drift i 2030" og at, "Vi er ikke bange for selv at gå forrest. Vi vil ikke bare måles på patientsikkerhed, kræftoverlevelse og antal genindlæggelser, men også klimaaftryk". Denne ambition er næsten indfriet med regionsrådets beslutning den 22. august 2023 om Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 samt et mål om klimaneutralitet i 2050, og det har GRØN2030-programmet i høj grad været bannerfører for.
Grønne indkøb: Udvalget nævnte også, at der har været held med at få ansat medarbejdere i grønne indkøbs-afdelingen, og at det har givet en stor gevinst med fokus på dette område, da Region Hovedstaden er langt fremme på denne dagsorden. Dette stemmer godt overens med konstitueringsaftalens ambition: "Skal vi lykkes med den grønne omstilling betyder det, at vi på vores hospitaler og institutioner i de kommende år skal udlede mindre CO2 fra el, varme, transport, og vi skal i særdeleshed styrke indsatsen med grønne indkøb".
PFAS-opgaven: En anden opgave, som der er vokset og har udviklet sig i løbet af konstitueringsperioden, er PFAS-opgaven. Allerede tidligt stiftede udvalget bekendtskab og blev fortrolige med emnet genenm oplæg fra dygtige fagfolk, hvilket har været med til at sætte fokus på sagen. På samme måde har det været let at nå til enighed om at afsætte midler til både undersøgelse af forurening ved stålvalseværket i Frederiksværk samt en miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten i Kvistgård.
Innovation på miljøområdet: I samme dur nævnte udvalget, at det har været spændende med mange innovative løsninger og metoder især på miljøområdet med f.eks. forsøg med teknisk vand og jordoprensnings-projekter, ligesom der er forsøg på at gå foran i arbejdet med eksempelvis etableringen af materialestationer gennem Cirkulært byggeri-programmet. Dette er også indeholdt i konstitueringsaftalen, idet aftalepartierne ønsker, at der skal bidrages til en bæredygtig region for næste generation.
Forslag til råstofplan: Desuden noterede størstedelen af udvalget sig, at der nu er landet et så skånsomt forslag til en råstofplan som muligt, hvilket har været en stor og vigtig opgave for udvalget. Det har imidlertid ikke været en nem opgave, og udvalget er ikke af den opfattelse, at man er nået i mål med ambitionerne fra konstitueringsaftalen, hvor der står, at "Partierne er enige om, at der sammen med Danske Regioner skal lægges pres på Folketinget for at få ændret den forældede lovgivning på råstofområdet, således at vi kan bevare den smukke natur, der er i Region Hovedstaden. Partierne forpligter hinanden på, at Region Hovedstaden intensiverer arbejdet med genanvendelse af råstoffer". Men i det netop godkendte forslag til Råstofplan 2025 er der inddraget genanvendte råstoffer i råstofressourcen, hvilket er et nyt tiltag i en råstofplan, og Cirkulært byggeri-programmet arbejder for samme dagsorden, så der er taget skridt i den rigtige retning.
Uløste problemer
Af uløste problemer nævnte udvalget følgende:
Manglende midler afsat til regionens generationsforureninger: Udvalget var meget optaget af, at det ikke er lykkedes at få afsat flere midler fra staten til opgaven med regionens generationsforureninger, hvilket udvalget ønsker fortsat at følge tæt. Dette giver god mening, idet aftalepartierne i konstitueringsaftalen fra 2021 var enige om, at det skulle sikres, at der fortsat er rent drikkevand i hanerne, og at der skal være opmærksomhed på nye forureningsforekomster.
Manglende opsætning af solcelleanlæg og ladestandere til elbiler: Desuden var udvalget enige i, at det er ærgerligt, at der af forskellige juridiske og praktiske årsager ikke er blevet etableret flere solcelleanlæg og ladestandere til elbiler i løbet af konstitueringsperioden. Der har desværre vist sig at være benspænd i opgaven med at gå forrest med den grønne omstilling.
At kurven endnu ikke er knækket for at kunne nå klimamålet om 50 procents reduktion af klimaaftrykket i 2030 og klimaneutralitet i 2050: Udvalget anerkendte det gode arbejde i GRØN2030-programmet, hvor Region Hovedstaden har formået at sænke CO2-udledningen på flere områder og igangsætte klimaindsatser med talrige aktiviteter, der på sigt vil reducere klimaaftrykket. Alligevel er der risiko for, at regionen muligvis vil have vanskeligt ved at nå målet med en 50 procents reduktion allerede i 2030. Det er en stor opgave, da regionen samtidig skal opretholde kvaliteten på hospitalerne for patienter og pårørende. Samtidig er mange indsatser sat i gang for relativ kort tid siden, og det tager tid, før resultaterne slår igennem og vil kunne måles.
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har miljø- og klimaudvalget prioriteret tre til fem succeser og uløste problemer, som udvalget overleverer til forretningsudvalgets videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni og forretningsudvalgsmødet den 26. august 2025.
David Meinke / Iben Fibiger
25016993
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Administrationen blev bedt om at genfremsætte sagen med yderligere oplysninger.
Kristine Kryger (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet godkendte på sit møde den 14. maj 2024 et udbud af lynladere. Administrationen har nu gennemført markedsdialog og kan på den baggrund ikke anbefale, at udbuddet gennemføres, da der ikke er markedsinteresse nok for den ønskede løsning. Med denne sag indstilles det derfor til udvalget, at det planlagte udbud ikke gennemføres, og at behov for lynladere i stedet indgår som en del af det videre arbejde med en generel udvidelse af ladekapaciteten i regionen.
Beslutningen om udbud af opsætning af lynladere har udgangspunkt i regionens fokus på at understøtte den grønne omstilling, da adgang til ladeinfrastruktur er en del af forudsætningerne for omstillingen til grøn transport af såvel regionens køretøjer som markedet generelt. Desuden indeholdt beslutningen om udbud en konkret fordeling af lynladere på alle hospitalernes parkeringsmatrikler. Løsningen var forudsat udgiftsneutral for regionen, idet administrationen forventede, at den naturlige markedsudvikling ville understøtte behovet og businesscasen.
Administrationen har som følge af beslutningen gennemført en bred markedsdialog med private aktører. Konklusionen fra markedsdialogen er, at markedet viser interesse for lynladere på de mest centralt beliggende lokationer, men at markedet ikke ser potentiale i den samlede businesscase, når regionens krav til placering og adgang, herunder mulighed for reservation til regionens egne køretøjer, skal indfries.
Markedets tilbagemelding er, at der er betydelige forretningsmæssige udfordringer ved den brede udrulning af lynladere, der var lagt op til. En af de væsentligste udfordringer er, at de primære målgrupper for lynladere er taxaer og øvrig trafik uden ærinde på matriklen, mens patienter/pårørende og personale har større behov for andre ladeformer end lynladning. Dertil kommer, at etableringsomkostningerne til lynladere vil være betydelige, da strømforsyningen til ladestanderne skal komme fra bynet og ikke må have forbindelse til hospitalernes forsyning.
En rentabel drift uden medfinansiering kræver optimal placering, høj udnyttelse og minimal risiko for blokering i en sådan grad, at administration efter markedsdialogen må konstatere, at der ikke er grundlag for at gennemføre etableringen af lynladere i en form, hvor løsningen er udgiftsneutral for regionen.
Da markedsdialogen ikke førte til resultater, er administrationen påbegyndt en opdatering af regionens samlede parkeringsstrategi, hvor den optimale udbygning af ladekapacitet på regionens parkeringsarealer er et vigtigt delelement. I arbejdet indgår også afklaring af eventuel økonomisk ramme, idet det umiddelbart skønnes mere sandsynligt, at der kan tilvejebringes en for regionen udgiftsneutral løsning ved en udvidelse af regionens nuværende lade-netværk (11 kW ladeudtag). Det er en forudsætning i arbejdet, at antallet af el- og hybridbiler i den danske bilflåde er i kraftig vækst, og antallet af ladepunkter på regionens parkeringsarealer bør modsvare dette. Der ses dog for nuværende generelt ikke en efterspørgsel, der overstiger den aktuelle dækning.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at muligheden for etablering af lynladere på enkelte af regionens matrikler indgår i det videre arbejde med en generel udvidelse af ladekapaciteten i regionen.
Ved tiltrædelse af indstillingen gennemføres der ikke et udbud af lynladere. Administrationen vil afdække potentialet for lynladere på enkelte af regionens matrikler.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
Mogens Kornbo / Lillian Rasch Madsen
25041528
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Kristine Kryger (B) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Region Hovedstadens drikkevandsressource er under pres fra jordforureninger, herunder fra tre store generationsforureninger, der potentielt kan ødelægge store drikkevandsressourcer. I modsætning til de øvrige syv generationsforureninger i Danmark, som udgør en risiko for overfladevand og natur, er her tale om massive grundvandsforureninger, der direkte påvirker de knappe drikkevandsressourcer i Region Hovedstaden. Administrationen har i flere år arbejdet på at forberede afværgeprojekter, der skal oprense og reducere risikoen fra disse generationsforureninger, og flere af de planlagte afværgeprojekter er nu ved at være klar til at blive ført ud i livet. Det kræver imidlertid yderligere finansiering fra staten at få gennemført projekterne.
Med denne sag kan udvalget drøfte mulighederne for finansiering af regionens grundvandsforureninger i forbindelse med forhandlingerne om finanslov 2026 til september, samtidig med at udvalget orienteres om den aktuelle status vedrørende finansieringen af oprensningerne. Udvalget blev senest orienteret om status for indsatsen med Region Hovedstadens generationsforureninger på sit møde den 23. oktober 2024.
Region Hovedstaden har fire generationsforureninger, hvoraf de tre truer grundvandet og dermed regionens drikkevandsressourcer: Det er generationsforureningerne på Lundtoftevej (Lyngby-Taarbæk Kommune), Naverland (Albertslund Kommune) og Vestergade i Skuldelev (Frederikssund Kommune). Den fjerde generationsforurening, Collstropgrunden, truer beskyttet natur og overfladevand (Esrum Sø).
Som et led i regionens indsats for at sikre rent drikkevand til kommende generationer er det vigtigt at få igangsat oprensninger og afværgeforanstaltninger på de tre grundvandstruende generationsforureninger. Det er vurderet, at gennemførelse af projekterne vil kunne sikre ca. 4,4 mio. m3 drikkevand pr. år (svarende til ca. 110.000 personers årlige vandforbrug) samt en hidtil uudnyttet grundvandsressource. Imidlertid har staten endnu ikke bevilliget midler til disse projekter. Den statslige bevilling er afgørende. Dette skyldes, at projekterne har en størrelse, så de ikke kan finansieres af regionens almindelige bevilling til jordforurening, uden at det går mærkbart udover indsatsen af de mange jordforureninger, der ikke er generationsforureninger.
Status for finansiering af generationsforureningerne
Staten har via finansloven i 2021 og Grøn Fond i 2024 bevilliget i alt 1,2 mia. kr. til Danmarks 10 generationsforureninger. Størstedelen af midlerne er gået til generationsforureningerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark, idet flere af disse oprensninger var længst fremme i planlægningen.
Region Hovedstadens andel af den statslige bevilling er 45 mio. kr. Lidt under halvdelen af disse midler (ca. 20 mio. kr) er anvendt til at gennemføre de nødvendige forundersøgelser forud for, at der kan foretages oprensninger på de tre grundvandstruende forureninger. Disse forundersøgelser er ved at være afsluttede. Den resterende del af bevillingen til Region Hovedstaden (ca. 25 mio. kr) er anvendt til forundersøgelser på Collstrop-grunden og dækker også første del af en afværgeløsning for Collstropgrunden, som forventes igangsat i 2026.
Administrationen vurderer, at det vil koste knap 700 mio. kr. at oprense Region Hovedstadens tre grundvandstruende generationsforureninger. Dette beløb er inklusiv 20-30 % korrektionstillæg for projektrisici som uforudsete udgifter mv. samt indeksregulering i forhold til forventede, fremtidige prisstigninger. Forundersøgelserne er gennemført, så planlægning, design og etablering af afværgeforanstaltninger over for grundvandsforureningerne kan i princippet igangsættes, så snart der er finansiering hertil fra staten.
Der er imidlertid ikke planlagt et fælles regionalt indspil om yderligere finansiering af generationsforureningerne i forbindelse med de kommende forhandlinger om finanslov 2026. Aktuelt er fokus på at gennemføre de oprensningsprojekter, der allerede er bevilliget penge til, dvs. primært projekter i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Forsinkelse af oprensningerne af grundvandsforureningerne på grund af manglende bevillinger kan få miljømæssige og økonomiske konsekvenser, idet forureningerne vil spredes yderligere i ventetiden, hvilket vil fordyre oprensningerne og øge risikoen for påvirkning af drikkevandsboringer.
Muligheder for at fremme finansiering af Region Hovedstadens grundvandstruende forureninger
Idet der ikke er planlagt et fællesregionalt indspil om generationsforureningerne til Finanslov 2026, har Region Hovedstadens politikere imidlertid stadig den mulighed at forsøge at spille finansieringen ind til de politiske forhandlinger om finansloven, der finder sted i Folketinget til september. Dette kræver, at udvalget gør opmærksom på problemstillingen over for de folketingspolitikere, som deltager i forhandlingerne. Administrationen har bl.a. til dette formål udarbejdet kortfattede beskrivelser for de tre grundvandstruende generationsforureninger, som redegør for hvilken betydning, oprensning af forureningerne vil få. Beskrivelserne er vedlagt som bilag 1-3.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget drøftet mulighederne for finansieringen af regionens drikkevandstruende generationsforureninger i forbindelse med forhandlingerne om finanslov 2026 til september.
Der er udarbejdet en pressemeddelelse på baggrund af orienteringen om status for finansieringen af generationsforureningerne samt de vedlagte beskrivelser.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025.
David Meinke / Charlotte Schleiter
20008533
Bilag 1: Generationsforureningen Lundtoftevej
Bilag 2: Generationsforureningen Naverland
Bilag 3: Generationsforureningen Vestergade
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med nu 30 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen.
Miljø- og klimaudvalget forelægges hvert år en status på grøn omstilling på hospitaler og tilknyttede funktioner, om hvordan det går med de enkelte indsatsområder i regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler. Afrapporteringen omfatter også Region Hovedstadens klima- og miljøregnskab, som viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter (herefter benævnt CO2), der er forbundet med forbrug og aktiviteter på regionens hospitaler, virksomheder og centre mv. Udover dette klimaaftryk viser regnskabet regionens miljøpåvirkning fra affald, spildevand og brugsvand, fødevarer samt biodiversiteten på regionens udendørsarealer.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 30. april 2025 med en orientering om de fem nye klimaindsatser.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil Grøn2030-programleder, Lone Otte, holde et oplæg om afrapporteringen.
For at nå klimamålsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er derfor særligt fokus på de hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne. Indsatsen for at forebygge, reducere forbrug, genanvende og indkøbe grønnere er afgørende for at nå i mål.
Den største del af regionens CO2-udledninger i 2024 stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, hvor de største klimabelastninger kommer fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne. Men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en andel. Udledninger relateret til byggeri og bygninger står samlet set for 27 procent af den samlede klimabelastning, hvor byggematerialer til kvalitetsfondsbyggerier fylder mest.
Resultater af klima- og miljøregnskab 2024 og udviklingen fra 2023
Regionens klimaaftryk for år 2023 var opgjort til 1,11 mio. tons, og i 2024 er udledningen opgjort til 1,16 mio. tons, dvs. lidt højere. Klimaregnskabet for 2024 er baseret på nye beregninger af følgende områder: Byggeri, transport, energi, fødevarer og medicinske gasser. Forskellen mellem år 2023 og 2024 skyldes hovedsageligt en stigning i udledninger fra byggeri bl.a. fra aktivitet på kvalitetsfondsbyggerier.
Af nedslag kan nævnes følgende udvikling fra 2023 til 2024, hvor der flere steder ses en positiv effekt af de grønne indsatser:
Det er vigtigt at have for øje, at man ikke kan følge og monitorere udviklingen år for år udelukkende ved brug af den forbrugsrelaterede del af klimaregnskabet. Klimaregnskabet skal suppleres med den fællesregionale klimastyringsmodel, hvor der fortsat arbejdes med at udvikle styrings- og monitoreringsløsninger, der understøtter regionens klimaindsatser. Vigtige forhold om beregningsmetoder kan ses i afsnit nedenfor.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket på de nævnte områder, samt status for de hospitalsdrevne og øvrige koncerncenterdrevne indsatser. Da regnskabet omfatter både klima- og miljø, samtidig med at klimamålsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klima- og miljøregnskabet kommunikeres til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: Link til PowerBI.
Status for de hospitalsdrevne klimaindsatser
Der er igangsat 20 ud af de 30 klimaindsatser på roadmappet. En klimaindsats forventes at vare flere år og skal levere resultater frem til 2030 og sikkert længere endnu. Det tager tid at opstarte en klimaindsats og finde de rette tiltag, som har effekt på CO2-udledningen. Tiltag skal afprøves og implementeres, og herefter skal løsningerne udbredes til alle de relevante afdelinger og hospitaler. Dvs. effekten af en klimaindsats ses først efter mindst et års arbejde.
Det er dog vigtigt at huske, at CO2-reduktioner i dag er bedre end reduktioner i morgen. Såfremt reduktionerne først sker i sidste øjeblik, så vil det medføre en akkumuleret udledning, der er dobbelt så høj sammenlignet med, hvis reduktionerne sker løbende.
I bilaget er CO2-reduktionsbehovet for de enkelte klimaindsats estimeret for de indsatser, der har været i gang i mere end et år. Dvs. de fem nye klimaindsatser fra 2025 afrapporteres ikke i bilaget, da de stadig er i opstartsfasen.
CO2-reduktionsbehovet for hver klimaindsats i bilaget tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt klimaindsats skal bidrage med, for at Region Hovedstaden samlet set når i mål med 50 procents reduktion i 2030. Men der tages også højde for, hvad der er realistisk for det pågældende område. Klimaindsatserne skal ikke bidrage med 50 procents reduktion hver især, da der også forventes en stor andel fra tværgående indsatser, herunder bl.a. medarbejderdrevne indsatser, forebyggelse og digitalisering.
Beregning af CO2-udledning
Regionens klimaaftryk for år 2024 består af nye opgørelser for energi, transport, fødevarer, byggeri, medicinske gasser, spildevand og brugsvand. CO2-udledning fra medicin, medicinsk udstyr og andre indkøb er baseret på 2023-tal. Klimaaftrykket for disse er ikke genberegnet, da der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for mere præcise beregninger. Der afventes bla. opdateringer af de anvendte databaser, som i de kommende år kan føre til mere præcise beregninger.
Beregningsmetoderne til at opgøre udledninger fra energiforbrug og transport ret præcise, da de er baseret på måleraflæsninger, brændstofforbrug mm. På samme måde er regnskabet for fødevarer også ret præcist, da det beregnes ud fra vægt og ikke pris.
For de fleste øvrige klimaindsatser er CO2-udledningen primært indirekte udledninger fra indkøb af varer og tjenester (forbrugsrelateret klimaaftryk), og derfor er CO2-udledningen estimeret per brugt krone ud fra organisations- og indkøbsdata. CO2-udledninger fra indkøb er baseret på denne såkaldte monetære opgørelsesmetode og er behæftet med store usikkerheder. Disse indirekte udledninger blev opgjort i klimaregnskabet for 2023, som er udgangspunktet (baseline) for at nå målet om at reducere med 50 procent.
Beregningerne er således foretaget ud fra bedst tilgængelige data, og kvalificeres og genberegnes løbende i takt med at datagrundlag forbedres. Der arbejdes på at få datakvaliteten op og forfine metodikken. Datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under konstant forbedring. Arbejdet sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Det er administrationens vurdering, at datakvaliteten er tilstrækkelig til at vurdere, hvor den største udledning kommer fra, og hvor der skal sættes ind. I de kommende år kan vi via klimastyringsmodellen monitorere og følge fremdriften af klimaindsatser og tiltag. Det vil give et billede af, om klimamålsætningen forfølges tilfredsstillende.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Der planlægges kommunikation om status på grøn omstilling til medarbejderne på interne kanaler, samt eksternt på sociale medier og presse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Grøn afrapportering 2025
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Som led i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste (CEBW) har Region Hovedstaden i 2024 udviklet et inspirationskatalog til kommuner, der som en del af deres klimaplaner ønsker at arbejde med forbrugsbaserede CO2-udledninger og/eller cirkulær økonomi. I 2025 skal kataloget efter planen lanceres til kommunerne, og med denne sag får udvalget det online inspirationskatalog til orientering.
Region Hovedstaden er projektleder på inspirationskataloget, der er ét af i alt fem delprojekter i CEBW, som Region Hovedstaden deltager i. CEBW er delvist finansieret af EU-midler og regionale udviklingsmidler. Regionsrådet bevilgede på sit møde 20. oktober 2020 4 mio. kr. af RUS-puljen til CEBW-projektet, som har til formål at accelerere den cirkulære omstilling i Danmark (se bilag 1 for beskrivelse af CEBW-projektet). På miljø- og klimaudvalgets møde den 2. marts 2022 modtog udvalget en meddelelse om projektets igangsættelse samt en kort beskrivelse af de fem delprojekter, som Region Hovedstaden er involveret i.
Miljø- og klimaudvalget er tidligere blevet præsenteret for ét af regionens andre CEBW-delprojekter, Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, hvor flere af udvalgets medlemmer (Anja Rosengreen og Sofie de Bretteville Olsen) sad i borgersamlingens Advisory Board. Borgersamlingens anbefalinger blev præsenteret for regionsrådet den 20. juni 2023 og blev drøftet i miljø- og klimaudvalget den 31. oktober 2023. Herudover har et andet delprojekt i CEBW bidraget til regionens projekt om Bedre tekstiler, hvis resultater blev præsenteret på miljø- og klimaudvalgets møde den 21. august 2024.
Regionen har i en årrække bidraget til, at kommunerne har udviklet ambitiøse klimaplaner med tydelige mål for reduktion af CO2-udledningerne i deres geografiske område. I de sidste år er der især i hovedstadskommunerne kommet øget fokus på, at CO2-udledninger fra forbrug og produktion fylder meget i det globale CO2-regnskab. I det store EU-projekt Circular Economy Beyond Waste (CEBW) har regionen netop arbejdet med udledninger fra forbrug og produktion. Derfor har det ene delprojekt udviklet et inspirationskatalog, som har til formål at estimere og kommunikere de økonomiske, sociale og miljømæssige effekter af cirkulære tiltag. Delprojektet indeholder tre dele: 1) kortlægning af kommunernes (offentlige institutioners) behov, 2) udvikling af kataloget og 3) udbredelse af kataloget. Delprojektet er nu nået til den tredje del med udbredelse af kataloget.
Inspirationskataloget kan tilgås via dette link: Bæredygtigt forbrug. Tiltagene i inspirationskataloget kan læses selvstændigt, men det anbefales at læse videnssiderne om ”Forbrugsbaserede CO₂-udledninger” og ” Kommunernes rolle” for at forstå tiltagene til fulde. Inspirationskataloget er i den allersidste del udviklingsfasen, hvorfor programmørerne stadig er i gang med at rette fejl og mangler, og derfor vil man også kunne opleve, at tingene på sitet ændre sig lidt.
Synergi mellem CEBW og Klimaalliancen
I udviklingen af inspirationskataloget har administrationen udnyttet den synergi, der er mellem CEBW-projektet og regionens rolle i Klimaalliancen (hvor der arbejdes med at understøtte, at klimaplanerne implementeres), og har i dialog med kommunerne udviklet et katalog, der både kan inspirere kommunernes arbejde med at reducere CO2-udledninger fra forbruget og deres arbejde med at reducere ressourceforbruget og affald knyttet til forbruget.
Kommunerne har i deres klimahandleplaner indsatser, der omhandler CO2-udledninger fra forbrug på forskellig vis (afledt af både kommunens drift, virksomheder og borgere i kommunen). I analyse af alle kommunale klimaplaner (gennemført af konsulentfirmaet Ea Energianalyse i 2024) fremgår det, at i alt 83 kommuner har tiltag, der skal nedbringe forbruget. 50 kommuner har tiltag, der er målrettet borgere og virksomheder inden for kommunegrænserne. Disse indsatser er mangeartede og behandles ofte under indsatsområder eller temaer relateret til cirkulær økonomi, bæredygtig uddannelse/dannelse og fremme af klimavenlig levevis.
Mange kommuner – særligt i Hovedstadsregionen – har således taget fat i de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Men der er i Klimaalliancen en stor efterspørgsel fra kommunerne efter mere viden og inspiration til at kunne løfte arbejdet. I udvikling af inspirationskataloget er der lagt vægt på, at arbejdet med forbrugsbaserede udledninger for mange er en ny disciplin, og at der er behov for viden på mange niveauer. Inspirationskataloget skal derfor både fungere som generel vidensopbygning om strategiske tilgange, potentialevurdering og viden om merværdier samt som inspiration til konkrete tiltag.
Inspirationskatalogets indhold
Energistyrelsen udarbejder årligt en rapport med titlen Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering. I 2025-rapporten opgjorde Energistyrelsen det forbrugsbaserede klimaaftryk i 2023 til ca. 60 mio. ton CO2e, hvilket svarer til ca. 10 ton CO2e pr. dansker. Opgørelsen viser, at ca. 60 procent af udledningerne relateret til dansk forbrug finder sted i udlandet – primært i Europa. Ca 2/3 af de forbrugsbaserede udledninger er ifølge opgørelsen knyttet til husholdningernes forbrug. Husholdningernes udledninger stammer fra transportforbrug samt forbrug af føde- og drikkevarer. Transportforbruget dækker bl.a. over brændstof til køretøjer, anskaffelse af køretøjer samt fly- og togrejser. Arbejdet i mange kommuner tager derfor udgangspunkt i et ønske om at tage ansvar for de CO2-udledninger, der sker udenfor deres geografi (fx. andre steder i landet og i Europa).
Inspirationskataloget indeholder tiltag og best practice-eksempler fra kommuner i Danmark og andre steder i verden, som allerede er i gang. Tiltag og eksempler falder inden for de fire forbrugsområder, der har det største klima- og ressourceaftryk: mobilitet, fødevarer, bolig og forbrugsprodukter - og desuden en tværgående kategori med tiltag, der spiller ind i alle fire forbrugsområder.
Ligesom der i Grøn2030-regi arbejdes i de tre niveauer "Brug mindre, Brug længere, Brug grønnere", skelnes der i kataloget mellem tre typer af adfærdsændringer med forskellige potentialer i relation til klima- og ressourceaftryk. Et tilsvarende hierarki bruges inden for cirkulær økonomi (affaldshierarkiet), og i kataloget bruges de begreber man bruger i Klimaalliancen:
Der er som hovedregel den største klima- og ressourcegevinst ved at undgå et forbrug og den mindste gevinst ved tiltag, der forbedrer præstationen af det produkt, man bruger.
Udviklingsproces i samarbejde med kommuner og eksperter
Inspirationskataloget er udviklet på baggrund af eksisterende viden og erfaring fra adfærdsforskere, CONCITO, C40 m.fl. samt involvering af 30-40 kommuner. Ved udvikling af inspirationskataloget har der været indhentet feedback på en pilotversion af kataloget fra en bred kreds af aktører i hele landet. De involverede har i processen udtrykt tilfredshed med, at dette inspirationskatalog bliver udviklet, og har været positive over for indholdet og opbygningen i de pilotversioner af kataloget, som de er blevet præsenteret for.
Gennem den udviklingsproces, der er foregået sammen med kommunerne i 2024, er det blevet klart, at kommunerne generelt har stor erfaring med at arbejde på forbedre-niveauet, mens de efterspørger input og inspiration til at understøtte borgerne i ændringer på skift- og undgå-niveauerne. Kataloget indeholder derfor en bred vifte af ideer til, hvordan kommuner, der ønsker det, kan arbejde med undgå- og skift-niveauerne. Yderligere indeholder kataloget viden om forbrugets klima- og ressourceaftryk, og om hvilke faktorer der former forbruget samt tommelfingerregler og refleksionsspørgsmål, der kan bruges til kvalitativ vurdering af potentialerne i konkrete tiltag.
Udviklingsprocessen viste også vigtigheden af at synliggøre, hvilken værdi klima- og ressourcetiltag kan skabe i kommunen. Derfor beskrives det også, hvordan forskellige tiltag kan bidrage til lokale merværdier inden for fx sundhed, beskæftigelse, læring, lokale fællesskaber og øget demokratisk deltagelse i lokalsamfundet.
Katalogets opbygning med visioner og delmål for hvert forbrugstema flugter med de nye kriterier for de kommunale klimaplaners håndtering af forbrugsbaserede CO2-udledninger, hvor der stilles krav om en "vision for kommunens arbejde med at reducere udledningerne fra de væsentligste forbrugskategorier", så også her kan kataloget inspirere arbejdet med de kommunale klimaplaner.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil online-kataloget blive delt med kommunerne, når det er færdigudviklet.
Det færdige online-katalog vil blive præsenteret som et inspirationskatalog og læringsunivers til kommuner, der ønsker at arbejde med forbrugsbaserede CO2-udledninger og/eller cirkulær økonomi. Det vil blive udbredt via Klimaalliancens vidensplatform og relevante Klimaalliance-arrangementer, via CEBW-projektets hjemmeside, arrangementer og netværk samt via andre relevante netværk og arrangementer, fx i regi af Gate 21, Dakofa m.fl.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025.
David Meinke / Nete Pilemand
23059611
Bilag 1: Om Circular Economy Beyond Waste
Administratonen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening, der kan udgøre en risiko for borgernes sundhed, drikkevandet og vandmiljøet, hvis det ikke er muligt at stille forureneren til ansvar. Hvert år udgiver regionerne en fælles publikation, som med tekst, nøgletal og figurer beskriver regionernes arbejde med jordforurening, herunder den indsats, der er udført i det forgangne år (se bilag 1). Publikationen indeholder også en række cases, som understøtter data og viser bredden i opgaverne. Publikationen og den tilhørende digitale platform (www.jordforureninger.dk) er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet. Med denne sag orienteres udvalget om dette års publikation.
Regionernes publikation om arbejdet med jordforurening hedder i år ”En fælles udfordring”. Med titlen ønsker regionerne at signalere, at der ikke er én part, der alene kan løse udfordringerne med jordforurening. Alle – myndigheder, vandværker og andre aktører – må arbejde endnu tættere sammen om at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand nu og i fremtiden. Publikationen indeholder kapitler om jordforureningsloven, grundvand, PFAS, generationsforureninger, økonomi og en række nøgletal for 2024. I det følgende gives korte nedslag fra dele af publikationen.
25 år med jordforureningsloven
I 2025 kan jordforureningsloven fejre 25-års jubilæum. Loven har fra start taget hånd om mange af de problemstillinger, der var opstået i kølvandet på tidligere love, bl.a. at stort set al jordforurening er omfattet af loven uanset, hvor og hvornår forureningen var sket. Loven indførte en kortlægning af forurenet og muligt forurenet jord. Kortlægningen har vist sig at være et godt redskab til at holde styr på forurening. Den er med til at sikre, at forurenet jord ikke flyttes uden tilladelse og skaber problemer andre steder, og at der kan bygges på forurenede grunde uden risiko for menneskers sundhed. Det skaber tryghed for både boligejere og købere af forurenede grunde.
Siden jordforureningsloven så dagens lys for 25 år siden, har myndighederne erkendt, at listen over kilder til forurening aldrig bliver komplet. Der dukker løbende nye typer af forurening op. Dertil kommer, at kendte stoffer som fx PFAS kan vise sig at være mere problematiske end først antaget. Med nye forureninger, problematiske stoffer og mere komplekse problemstillinger kan det være svært at skelne mellem jordforurening, der er omfattet af jordforureningsloven og jordforurening, der ikke er. Og så melder spørgsmålet sig: hvordan skal disse forureninger håndteres? De senere år har også vist, at jordforureningslovens redskaber til at håndtere flytning af forurenet jord ikke længere er tilstrækkelige. Ligesom det fortsat er svært at håndhæve forureneren-betaler-princippet, og derfor ender nyere jordforureninger stadig hos myndighederne.
Selv om jordforureningsloven er rigtig god og på mange måder velfungerende, er der behov for et servicetjek hér 25 år senere på baggrund af den erfaring, der er opnået og den udvikling, der er sket i årenes løb. Nogle af de udfordringer, regionerne oplever i dag, kan sandsynligvis klares ved, at staten opdaterer de vejledninger, der hører til loven.
Beskyttelse af grundvandet
Grundvandet er mange steder truet af forurening, og det er ikke længere en selvfølge, at der er nok rent grundvand. Regionerne skal beskytte det grundvand, som vandværkerne nu eller i fremtiden pumper op til drikkevand. De områder med grundvand, der er omfattet af regionernes indsats udgør 42 procent af Danmarks areal. Områderne varierer fra 26 procent i én region til 71 procent i Region Hovedstaden, hvor der stort set oppumpes vand overalt.
Regionernes indsats omfatter jordforurening fra punktkilder som industrigrunde, gamle renserier, brandøvelsespladser og gamle lossepladser. Disse kilder kan føre til høje niveauer af forurenede stoffer i grundvandet. Nogle stoffer nedbrydes meget langsomt, og derfor kan forureningen være en trussel i mange årtier, hvis den ikke håndteres. Forurening med klorerede opløsningsmidler, PFAS og pesticider er fortsat de værste trusler mod grundvandet i Danmark.
Diffus forurening og forurening fra fladekilder kan også forurene jord og grundvand, men er ikke omfattet af jordforureningsloven. Disse forureninger er derfor ikke en del af regionernes arbejde, medmindre der er tale om en forurening, der stammer fra en aktivitet svarende til en punktkilde. Diffus forurening stammer bl.a. fra udledning af røg og støv i byer og fra PFAS i havskum, der blæser ind over land. Forurening fra fladekilder skyldes fx jordbrugsmæssig anvendelse af slam, gødning og pesticider. Derfor er der heller ikke én enkelt part, som alene kan løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og videndeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding, godkendelser, regulering, planlægning og tilsyn med virksomheder og landbrug.
Indsatsen mod PFAS
Regionerne har de seneste 10 år undersøgt for PFAS på grunde, hvor der har været brancher, som har anvendt PFAS. Arbejdet er intensiveret siden 2021, hvor Korsør-sagen dukkede op. Trods det store fokus på PFAS mangler vi fortsat viden om stofferne. På en række punkter adskiller de sig nemlig fra andre industrikemikalier. Der er mange kilder til PFAS-forurening – også diffuse kilder fra regn, støv og havskum. PFAS-stoffer har særlige egenskaber i jord og grundvand og opfører sig anderledes end mange af de andre stoffer, som regionerne undersøger og afværger.
Derfor prioriterer regionerne at opbygge mere viden om stofferne og har igangsat flere end 20 projekter om PFAS, bl.a. om rensning af PFAS-forurenet jord. I dag mangler der nemlig teknikker til rensning, og det er nærmest umuligt at komme af med PFAS-forurenet jord, fordi der ikke er nogle godkendte modtagere af PFAS-forurenet jord. Flere kommuner og regioner har lige nu PFAS-forurenet jord fra undersøgelser og oprensninger midlertidigt liggende. Regionerne efterlyser, at der etableres deponier til den PFAS-forurenede jord.
Det er en fælles opgave at opbygge viden om PFAS-stofferne, og derfor er det ikke kun regionerne, der har igangsat initiativer på området – også andre myndigheder, miljøfirmaer, universiteter m.fl. medvirker hertil.
Den nationale PFAS-handlingsplan indeholder også initiativer, der skal beskytte miljøet og danskerne mod PFAS i hverdagen. Handlingsplanen har bl.a. øremærket 100 mio. kr. til regionernes oprensning af PFAS. Udvalget fik på sit møde den 15. januar 2025 en meddelelse om regionernes forslag til oprensning af PFAS-forurening for de midler, der er afsat i den nationale handlingsplan.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om regionernes fælles publikation om arbejdet med jordforurening "En fælles udfordring” til efterretning.
Publikationen vil danne baggrund for pressehistorier o.lign. fra Danske Regioner, herunder indslag på de sociale medier som Facebook og LinkedIn. Den vil også blive brugt i udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller hver for sig kan orientere relevante medier om.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025.
David Meinke / Gitte Ellehave Schultz
20029707
Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508
Miljø- og klimaudvalget efterspurgte på sit møde den 21. maj en status på sagen om Kirkebjerg Gårdhave i Brøndby. Udvalget er blevet orienteret om sagen pr. mail den 19. september 2024 og på udvalgsmøderne den 23. oktober og 20. november 2024.
I 2021 blev der opført boliger oven på en kraftig forurening på ejendommen Kirkebjerg Gårdhave, Mekanikvej 2-22 i Brøndby Kommune. Dette var i strid med vilkår i den § 8-tilladelse, der blev givet i forbindelse med byggeriet. Tilladelsen stillede krav til, at den kraftigste del af forurening på grunden skulle oprenses forud for boligbyggeriet. Ydermere var det en forudsætning, at boligerne skulle beskyttes mod en kendt kraftig forurening på nabogrunden Kirkebjerg Parkvej 8.
Region Hovedstadens administration har gentagne gange, uden held, anmodet kommunen om dokumentation for, at indeklimaet i boligerne er sikret. Ligeledes har administrationen efterspurgt et tillæg til § 8-tilladelsen tilpasset de faktiske forhold.
På baggrund af Brøndby Kommunes håndtering af sagen klagede administrationen den 19. september 2024 over kommunen til Ankestyrelsen, som endnu ikke har afgjort sagen. Kommunen har efterfølgende oplyst, at grundejeren i oktober 2024 har underrettet lejerne af boligerne om regionens vurdering af, at forureningen kan udgøre en risiko for indeluften.
I februar 2025 modtog administrationen bygherres rapport for undersøgelser og afværgeforanstaltninger udført i forbindelse med byggeriet. Kommunen skrev i den anledning, at de ville gennemgå materialet og vurdere, om der er behov for yderligere materiale med henblik på at udarbejde et tillæg til § 8-tilladelsen. Administrationen har også gennemgået materialet og har vurderet, at materialet er mangelfuldt, og at forureningen i jord og grundvand fortsat kan udgøre en risiko for indeluften i boligerne, hvilket administrationen har gjort Brøndby Kommune opmærksom på.
På baggrund af materialet har administrationen siden maj 2025 været i dialog med kommunens eksterne miljørådgiver om et tillæg til § 8-tilladelsen. Administrationen forventer, at dette tillæg vil sikre viden om forureningen, og hvorvidt de udførte tiltag sikrer indeluften i boligerne nu og i fremtiden. Hvis det viser sig, at der er problemer med indeluften i boligerne, skal tillægget til § 8-tilladelsen medføre, at der udføres de nødvendige tiltag for at sikre indeluften.
20014084
I starten af 2025 kunne TV2 på ny afsløre svindel med forfalskede miljørapporter, bl.a. i kommuner i Region Hovedstaden. Sagerne drejede sig primært om nedrivning af bygninger og byggematerialer og en enkelt sag om bortskaffelse af forurenet jord. Begge dele hører under kommunernes myndighedsområder.
Afsløringerne omfattede to navngivne personer – Benny Østerø og Thomas Aamand Jørgensen – der begge har været ansat i firmaerne A+Miljø og WSP. Firmaet A+Miljø udfører ikke og har ikke udført jordforureningsopgaver for Region Hovedstaden. Firmaet WSP udfører jordforureningsopgaver for Region Hovedstaden, og administrationen har derfor spurgt WSP, om Benny Østerø og Thomas Aamand Jørgensen har været involveret i jordforureningssager, som WSP har udført for Region Hovedstaden. WSP har oplyst, at det har de ikke.
Benny Østerø og firmaet A+Miljø blev også nævnt i TV2’s dokumentar ”Den sorte svane” fra 2024. På baggrund af dokumentaren gennemgik administrationen i juni 2024 de jordforureningssager i regionens journalsystem, der kan knyttes til Benny Østerø. Der er primært tale om oprydning af forurening efter overfyldte olietanke og biluheld udført for forsikringsselskaber. Administrationen vurderede efter gennemgangen, at der ikke var grundlag for at genbesøge de afgørelser, der var truffet i sagerne. De nye afsløringer fra januar 2025 har ikke givet anledning til at ændre denne vurdering.
Administrationen har ikke haft kendskab til Thomas Aamand Jørgensens rolle i forbindelse med de formodede svindelsager før TV 2’s afsløringer i starten af året. På baggrund heraf har administrationen i januar 2025 henvendt sig til samtlige kommuner i Region Hovedstaden om eventuelle oplysninger, der kunne være relevante for administrationens stillingtagen til kortlægning og/eller fastlæggelse af offentlig indsats.
Tilbagemeldingen fra kommunerne har generelt været, at de ikke har kendskab til svindel med jordanalyser. Syv kommuner har oplyst, at de har én eller få sager, hvor der er svindlet med analyser og/eller bortskaffelse af jord. Kommunerne har håndteret dette – én sag er politianmeldt. Administrationen har gennemgået sagerne og vurderet, at de nye oplysninger ikke giver anledning til, at regionen genoptager sagerne. Enkelte kommuner har desuden oplyst, at de har sager om svindel med byggeaffald, som er kommunernes myndighedsområde. Kommunerne har desuden oplyst, at de vil kontakte administrationen, hvis der dukker nye oplysninger op, som giver anledning til fornyet sagsbehandling hos regionen.
25011318