Bilag 1: Præsentation om trafikulykke spørgeskemaprojekt_TRU den 26. november 2025Godkendt
Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling udmøntede den 19. juni 2024 0,5 mio. kr. fra puljen for trafik og mobilitet til projekt om forbedring af trafikulykkesdata. Udvalget for trafik og regional udvikling præsenteres under dette punkt for de foreløbige analyseresultater om trafikulykker.
Projektleder Kristoffer Jarlov Jensen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital fremlægger de foreløbige analyser.
I Region Hovedstaden er det et mål, at der skal være 20% flere cykelture i 2030, samtidig ønsker vi at bidrage til at færre kommer til skade i trafikken. De officielle statistikker giver ikke et fuldt billede af trafikulykker i Danmark. Regionen har derfor igangsat et projekt om trafikulykker, som skal bidrage til at øge videngrundlaget om trafikulykker, for eksempel hvor og hvordan de sker. Det er noget, som bl.a. kommunerne længe har opfordret regionen til at gøre. Det skal på sigt føre til forebyggelse af trafikulykker igennem målrettede trafiksikkerhedstiltag samt mere tryghed for borgerne ved at vælge cyklen.
Potentialet ved forebyggelse af trafikulykker og øget cyklisme er stort og vil gavne den offentlige sektor økonomisk, herunder sundhedssektoren. Hvert år kommer mindst 32.000 til skade i trafikken i Danmark. Hver trafikulykke koster i gennemsnit de offentlige kasser 600.000 kroner. (Kilde: Transportministeriet).
I Region Hovedstaden møder vi hver måned 1.000 borgere på akutmodtagelsen efter et trafikuheld, og nogle af disse borgere visiteres videre i systemet til behandling på for eksempel ortopædkirurgiske afdelinger pga. knoglebrud, eller neurologiske afdelinger pga. hovedskader. Hver trafikulykke, som kan undgås er derfor også en ressourcebesparelse for hospitalerne. Samtidig er cyklisme med til at forebygge sygdom, idet den samfundsøkonomiske gevinst ved aktiv transport er ca. 11,5 mia. kroner om året (Kilde: Region Hovedstadens cykelregnskab).
På baggrund af lovende resultater i forprojekt fra 2022-2024 valgte Region Hovedstaden at videreføre projektet i 2024 i samarbejde med regionens 29 kommuner. Kommunerne medfinansierer i perioden 2024-2026 med 1,3 mio. kroner. Der er indtil videre indsamlet godt 2 års data om trafikulykker registreret på hospitalerne, og det giver mulighed for at undersøge om resultatet af analyser af disse data giver merværdi og kan bruges af kommunerne til at målrette det lokale trafiksikkerhedsarbejde.
Indsamlingen tilvejebringer komplementerende data og viden om trafikulykker, især cykel- og fodgængerulykker samt eneulykker, end hvad der hidtil har været muligt.
Dataindsamlingen kort fortalt
Krumtappen i projektet er en digital, strømlinet og omkostningseffektiv spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som har været på et hospital i Region Hovedstaden efter en trafikulykke. Borgerne opfordres til at fortælle om deres trafikulykke, samt gå ind og sætte et prik på et digitalt kort (stedfæste eller placere det). Dataindsamlingen kører tilfredsstillende med en relativt pæn svarprocent på mellem 25-30%, og borgernes besvarelser har en høj kvalitet. Samlet var ca. 85.000 borgere blevet kontaktet via e-Boks/Digital Post i oktober 2025, heraf ca. 56.000 kontrolpersoner, 26.000 voksne med ulykke og 2.715 børn med ulykke. Kontrolgruppen, der også sendes ud til, bruges bl.a. til at opfange borgere, som har været udsat for en trafikulykke, men ikke har været i kontakt med hospitalet. Invitationerne var sendt ud hver anden måned siden april 2023 og havde resulteret i 8.085 registreringer af trafikulykker.
Typer af analyser
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse vil i samarbejde med kommunerne så vidt muligt udarbejde følgende typer af analyser:
Det er dog endnu usikkert, hvilke analyser der kan lade sig gøre, og hvornår de kan laves. På mødet den 26. november 2025 præsenteres udvalget for de foreløbige analyseresultater.
Projektafslutning
Dataindsamlingen er godkendt af Sundhedsdatastyrelsen til en forlængelse ind i 2027, og udvidet til at dække hele den østdanske geografi. Forsøget afsluttes indtil videre medio 2026, hvor både den regionale og den kommunale medfinansiering ophører. Til den tid vil der være en afklaring på, hvilket reel merværdi, data og analyser reelt giver for kommunerne, og om/hvordan deling af data og resultater vil kunne finde sted.
Udvalget for trafik og regional udvikling vil atter blive orienteret om projektet i forbindelse med projektets ophør medio 2026. Resultaterne foreventes samtidigt også forelagt borgmestrene i regi af KKR Hovedstaden med henblik på drøftelse af eventuelt videre forløb.
Østdansk udbredelse
Til 2026 vil det også være muligt at vurdere, om udbredelse til kommunerne i Region Sjælland vil kunne give merværdi for dem. Det kan eventuelt tænkes sammen med etableringen af Region Østdanmark og eventuelle fremtidige samarbejdsfora med kommunerne. Den samlede marginale meromkostning for denne udvidelse er meget lille, og for de enkelte bidragydende kommuner kan det måske endda blive prisbesparende, hvis flere kommuner kobler sig på og bidrager økonomisk.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om regionens projekt med analyser af trafikulykker til efterretning.
Der er stor interesse for projektet fra for eksempel kommuner, de øvrige regioner, relevante interesseorganisationer og videninstitutioner, så når analyseresultaterne er klar, så vil Region Hovedstaden lave en kommunikationsindsats.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
24053375
Bilag 1: Præsentation om trafikulykke spørgeskemaprojekt_TRU den 26. november 2025
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 16. juli 2025 offentliggjorde EU-Kommissionen sit forslag til det flerårige EU-budget (MFF – Multiannual Financial Framework) for 2028-2034. Forhandlingerne om budgettet er blevet indledt under det halv-årige danske EU-formandskab, som tiltrådte den 1. juli 2025. Region Hovedstaden benytter EU's støtteprogrammer til medfinansiering af udviklings- og innovationsprojekter bl.a. inden for mobilitet, grøn omstilling og sundhedsforskning. Resultatet af forhandlingerne om EU-budgettet har betydning for regionens hjemtag til forskning og udvikling i regionen. Udvalget modtog den 21. maj 2025 en orientering om de forventede ændringer i forhold til det nuværende syvårige budget for 2021-2027. Direktør for Greater Copenhagen EU Office, Birgitte Wederking vil give et oplæg for udvalget om EU-Kommissionens budgetforslag og en status på EU-kontorets aktiviteter.
EU-Kommissionen præsenterede i juli sit forslag til EU-budget for perioden 2028-2034. Udgangspunktet for EU-Kommissionens forslag er at gøre budgettet mere simpelt, fleksibelt og resultatorienteret end tidligere. Der lægges bl.a. op til færre støtteprogrammer og øget fokus på konkurrenceevne, sikkerhed og forsvar.
Region Hovedstaden og EU-programmer
EU’s forsknings- og innovationspolitik understøttes i den nuværende programperiode af Horizon Europe-programmet, som blandt andet bidrager til at finansiere Region Hovedstadens forsknings- og innovationsprojekter. Region Hovedstaden har siden 2019 modtaget over 300 mio. kr. i konkurrenceudsatte midler fra forsknings- og innovationsprogrammerne Horizon 2020 (programperioden 2014-2020) og Horizon Europe (programperioden 2021-2027). Danmark har traditionelt været dygtig til at hente forsknings- og innovationsmidler hjem, og Region Hovedstaden er den region i Danmark, der har det største hjemtag af Horizon Europe midler.
Det er midler, der har bidraget til at styrke en række af de udviklingsindsatser, der foregår i regionens forsknings- og innovationsmiljøer. Midlerne er vigtige for at opnå bedre forebyggelse, diagnostik og behandling samt robustgøre sundhedsvæsenet og fastholde Region Hovedstaden, som en attraktiv samarbejdspartner. Der hentes blandt andet midler hjem til områder som kræft, diabetes, fertilitetsbehandling, sjældne sygdomme og psykiske sygdomme.
Samhøringhedspolitik - Interreg og Socialfonden +
De danske regioner har et formelt ansvar for gennemførelsen af samhørighedspolitikken i Danmark. Efter aftale med Erhvervsstyrelsen har de danske regioner det juridiske, økonomiske og politiske ansvar for de grænseoverskridende Interreg programmer. For Region Hovedstaden betyder dette deltagelse i og ansvar for gennemførelsen af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet i Danmark sammen med Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Derudover har de danske regioner for indeværende programperiode 2021-2027, efter aftale med Erhvervsstyrelsen, indstillingsret til 20% af de danske Socialfonden + midler med målet om at styrke regionernes arbejde med ungdomsuddannelsesområdet.
Siden 2014 har Region Hovedstaden hjemtaget over 110 mio. kr. i medfinansiering fra Interreg programmerne til gennemførelse af projekter bl.a. inden for mobilitet, grøn omstilling og sundhedsinnovation og forskning.
Regionalt EU-kontor - Greater Copenhagen EU Office
Greater Copenhagen EU Office understøtter regionens arbejde med at hjemtage EU-midler til gennemførelse af udviklings-, innovations og forskningsprojekter fra Bruxelles. Greater Copenhagen EU Office er ejet af Region Hovedstaden, Region Sjælland, 45 østdanske kommuner samt Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og Roskilde Universitet. Region Hovedstadens kontingent til Greater Copenhagen EU Office udgør i 2025, 5.6 mio. kr ud af et samlet budget på 16,8 mio. kr.
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget orienteringen om forhandlingerne om EU-budgettet 2028-2034 til orientering.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
David Meinke/Anne Brüel
25078714
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Sagen blev udsat med henblik på at foretage en afklarende høring med Hillerød Kommune frem mod en ny behandling af sagen.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Trane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Banedanmark planlægger en omfattende ombygning af Hillerød St. ved et sporgennemføringsprojekt, som forløber fra medio 2026 til og med 2027. Her inddrages en del af busterminalens holdepladser, således at der er plads til færre busser på terminalen og derudover vil der være udfordringer for bussernes kørsel ind og ud af busterminalen. Det er derfor nødvendigt at reducere i antallet af busser, som betjener Hillerød St., fordi der fysisk ikke er plads til at det samme antal busser kan holde på Hillerød St, som i dag.
Det betyder, at der er brug at flytte busser væk fra stationen, således at busdriften kan afvikles under ombygning af Hillerød St. De kommunale busser og øvrige regionale busser er bundet op på Hillerød St. som endestation i sådan grad, at det er vurderingen, at buslinje 375R, må ændres fra at have endestation på Hillerød St. til Favrholm St.
Regionsrådet besluttede med udbud A24 (ny kontrakt) at ændre i linjeføringen for buslinje 375R, så bussen fra december 2026 går fra at have endestation på Hillerød St. til at have endestation på Favrholm St. og dermed at betjene Nyt Hospital Nordsjælland. Beslutningen om ruteændringen for den nye kontrakt var hæftet op på åbningen af Nyt Hospital Nordsjælland (NHN), som på daværende tidspunkt var planlagt til at åbne ultimo 2026. Efterfølgende er åbningen af NHN blevet udskudt, og hospitalet forventes at åbne i sensommeren 2027.
Det skal med sagen besluttes, hvordan buslinje 375R skal køre fra juli 2026, hvor ombygning af Hillerød St. begynder, til december 2026, hvor buslinjens nye kontrakt træder i kraft og ruten ændres permanent.
Buslinje 375R betjener i dag Nordsjællands Hospital (på Dyrehavevej) og Hillerød St. i Hillerød Kommune. På regionsrådsmødet den 22. oktober 2024 blev det besluttet, at ruten med den nye kontrakt med driftsstart i december 2026 ændres til at have endestation på Favrholm St., og dermed betjene Nyt Hospital Nordsjælland.
Fra primo 2026 igangsætter Banedanmark et sporgennemføringsprojekt på Hillerød St., som løber til og med 2027. Sporarbejdet kræver inddragelse af dele af området ved busterminalen på Hillerød St. og skaber udfordringer for bustrafikken, som den ser ud i dag. De øvrige kommunale og regionale busser er bundet op på forhold omkring Hillerød St., som bl.a. adgang til pausefaciliteter og adgang til ladeinfrastruktur, men ift. disse kan 375R flyttes til Favrholm St.
Ved at rykke endestoppet for 375R fra Hillerød St. til Favrholm St. allerede fra medio 2026, vil det mindske de plads- og trængselsudfordringer på busterminalen på Hillerød St. for de øvrige busser og 375R, som forventes i forbindelse med Banedanmarks sporgennemføringsprojektet.
Mulige ruter for omlægningen til Favrholm St. fra medio 2026
Buslinje 375R har i dag en effektiv og relativ stram køreplan. Ændringer i ruten kan betyde et behov for tilkøb af ekstra bus og øget køreplanstimer.
Der er, efter administrativ dialog med Movia, tre mulige ruter for 375R, som bussen kan køre fra juli 2026 frem mod driftsstart december 2026. Herunder er præsenteret en rute, som kræver tilkøb af ekstra bus og øget køreplanstimer, og to ruter, som kan afvikles med samme antal busser, som i dag. De tre muligheder beskrives kort herunder.
1. Rute som nuværende med endestop på Favrholm St.
Denne mulige ruteføring kører som i dag via Kongens Vænge og Dyrehavevej, hvor det nuværende Nordsjællands Hospital er lokaliseret. I stedet for at køre til Hillerød St. omlægges bussen til at køre via Københavnsvej og Overdrevsvej til Favrholm St. (bilag 1).
Denne ruteføring kræver tilkøb af en ekstra bus og øget antal køreplantimer. Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 2,3 – 2,6 mio. kr. pr. år. Ruten forlænger rejsetiden, hvilket estimeret også vil give et passagertab på ca. 15.000 passagerer pr. år.
Bussen kører med samme frekvens som i dag med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden.
2. Rute via Jespervej med endestop på Favrholm St.
Denne mulige ruteføring ændrer i gangafstanden for passagerne fra nærmeste stoppested til det nuværende hospital Nordsjællands Hospital. For at ruten kan få endestop på Favrholm St., og afvikles med samme antal busser som i dag, flyttes ruten fra Dyrehavevej (lokation for nuværende Nordsjællands hospital) til Jespervej. Det betyder længere gangafstand på minimum 600 meter fra stoppestedet til hospitalets hovedindgang. Ruten via Kongens Vænge afkortes, så bussen ikke kører forbi ATP, men drejer ind ad Tolvkarlevej. Det betyder længere afstand for passagerer, som skal til ATP (bilag 2).
Administrativt vurderes det, at 600 meter eller mere er en gangafstand, som har indflydelse på, om 375R er attraktiv for passagerne at benytte til hospitalet. De to kommunale busser 301 og 302 kører fra Hillerød St. og betjener det nuværende hospital ved hovedindgangen på Dyrehavevej. Det forventes, at passagererne i højere grad vil vælge denne løsning og at der dermed vil ske en overflytning af passagerer fra 375R.
Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 0,7 mio. kr. pr. år og have et passagertab på op til 45.000 passager pr. år.
Bussen kører med samme frekvens som i dag, med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden.
3. Rute uden Dyrehavevej med endestop på Favrholm St.
Denne mulighed er den samme ruteføring, som træder i kraft med den nye kontrakt fra december 2026, og som blev besluttet af regionsrådet med A24.
Med ruteomlægningen kører 375R fra Kongens Vænge via Overdrevsvejen til Favrholm St. uden at betjene det nuværende Nordsjællands Hospital. Her forventes det, at passagerne i stedet vælger at benytte de kommunale busser 301 og 302 fra Hillerød St., som fortsat betjener hovedindgangen på det nuværende Nordsjællands Hospital (bilag 3).
Denne rute vil, estimeret af Movia, give en ekstraudgift på 1,2 mio. kr. pr. år og have et passagertab på op til 75.000 passager pr. år.
I denne mulighed kører bussen med samme frekvens som i dag, med halvtimesdrift i dagtimerne og timesdrift om aftenen og i weekenden.
| Passagereffekt pr. år | Økonomi mio. kr. pr. år* | |
|---|---|---|
| 1. Rute som nuværende med endestation på Favrholm St. | - 15.000 | 2,3 - 2,6 mio. kr. |
| 2. Rute via Jespervej med endestation på Favrholm St. | - 15.000 til - 45.000 | 0,7 mio. kr. |
| 3. Rute uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St. | - 45.000 til - 75.000 | 1,2 mio. kr. |
*Udgiften for den midlertidige omlægning vil kun være halvårlig.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at 375R fra juli 2026 kører ruteføring nr. 3 uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St.
Administrationen vurderer, at det er denne ruteføring, som på sigt er den bedste løsning for bussen. Det er denne ruteføring, som 375R ændres til med driftsstart af ny kontrakt i december 2026. Denne ruteføring blev besluttet af Regionsrådet den 22. oktober 2022 med formålet om at forbinde kystbanen (Rungsted Kyst st.) til s-toget og lokalbanerne. Administrationen anbefaler at vælge en ruteføring fra medio 2026, som ikke ændres igen til december 2026. Det vil skabe en genkendelighed for passagerne i bus 375R, at de ikke skal ændre i deres rejsevaner igen med den nye driftsstart.
I takt med at flere funktioner flytter ud på Nyt Hospital Nordsjælland, kan ruteomlægningen til Favrholm St. understøtte de medarbejdere, som arbejder på det nye hospital allerede fra medio 2026. Og med Nyt Hospital Nordsjællands åbning i ultimo 2027, vil 375R igen betjene hospitalet.
At flytte slutstoppet fra Hillerød St. til Favrholm St. fra medio 2026 vil gavne medarbejdere på Regionsgården og ATP, som pendler fra Københavnsområdet (med S-toget), da de får kortere rejsetid og en mere direkte forbindelse end via den nuværende rute fra Hillerød St. Dette mener administrationen kan have en positiv passagereffekt, som ikke er medregnet i passagertallet i tabellen.
Administrativ anbefales rute 2 via Jespervej med endestop på Favrholm St. ikke, da administrationen vurderer at en gangafstand på minimum 600 meter, fra stoppestedet hvor passagerne vil blive sat af med bus 375R til hovedindgangen ved det nuværende Nordsjællands Hospital, vil være for lang en distance til, at passagerne vil benytte bus 375R. (bilag 2).
Administrationen anbefaler ikke at vælge rute nr. 1, da tilkøb af en ekstra bus og køreplanstimer for den regionale bus 375R er økonomisk omfattende, når passagerne kan benytte de kommunale busser 301 og 302 i stedet.
Passagerne opnår en bedre betjening af det nuværende hospital med de kommunale busser 301 og 302, som stopper ved hovedindgangen. Bybusserne, 301 og 302, betjener Hillerød St. og det nuværende Nordsjællands Hospital (bilag 4). Bus 301 og 302 supplerer hinanden i køreplanen, at de tilsammen kører hvert 10 min. drift på strækningen. 375R kører hvert 30. minut.
Administrationen vurderer, at de kommunale buslinjer 301 og 302, bedst muligt kan betjene de passager som skal til og fra det nuværende hospitals lokation på Dyrehavevej i 2026, frem til Nyt Hospital Nordsjælland åbner i 2027, hvor 375R igen vil betjene hospitalet ved et stoppested nær hovedindgangen.
Ved tiltrædelse af indstillingen om buslinje 375R’s ruteføring fra juli 2026 med endestop på Favrholm St., vil administrationen meddele Movia om ruteændringen.
Beslutningen om omlægning af buslinje 375R vil gælde fra anlægsarbejdet på Hillerød St. starter i juli 2026 frem mod driftsstart på den nye kontrakt i ultimo 2026, hvorefter bussen overgår til den besluttede ruteændring, som indgår i beslutningen fra regionsrådet fra den 22. oktober 2024.
Hvis ikke 375R omlægges til at have endestop på Favrholm St., må der forventes et øget tilskud til linjen og andre busser pga. forsinkelse til og fra Hillerød St., samt muligt passagertab.
Omkostningerne ved ruteomlægningen udregnes som et estimat af Movia. Der kan forekomme udsving ift. estimatet, da det er svært at forudse passagernes ændrede rejsemønstre.
Den økonomiske omkostning vil være en efterregulering fra Movia, og vil omfatte de ca. 6 måneder fra anlægsarbejdet starter på Hillerød St. (juli 2026) til den nye kontrakt og ruteændring træder i kraft i december 2026.
Movia kommunikerer om køreplansændringer gennem de relevante kanaler, herunder DOT's hjemmeside og Rejseplanen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2026, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Hillerød St. ombygning
Bilag 2: Rute som nuværende med endestation på Favrholm St.
Bilag 3: Rute via Jespervej med endestation på Favrholm St.
Bilag 4: Rute uden Dyrehavevej med endestation på Favrholm St.
Bilag 5: Busrute for 301, 302 og 375R (nuværende og anbefalet)
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog d. 2. september 2025 sammen med KKR Hovedstaden Mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet samt 5 nye VIP-projekter for den fremtidige infrastruktur (vedhæftet bilag 1).
De fem ny projekter skal ses som tillæg til de eksisterende 10 VIP-projekter, der fortsat er fokus på at gennemføre. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har udpeget ansvarlige for hvert af projekterne, og regionen er blevet med-tovholder på projekterne om S-togseksprestunnel København H – Hellerup samt de 3 BRT-linjer og indsatsen for knudepunkter.
Med denne sag foreslås igangsat en analyse af de regionale effekter for den kollektiv mobilitet ved en S-togseksprestunnel samt metro med stop ved Rigshospitalet.
Regionsrådet afsatte den 17. november 2015 i alt 10 mio. kr. til bl.a. en regional analyse af fremtidens transport behov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen, som blev tilsagnsbudgetteret til Hovedstadens Letbane. Midlerne er over årene blevet udmøntet i tre faser til en række analysearbejder for at undersøge sammenhængen i den kollektive trafik. Regionsrådet uddelegerede den 20. november 2018 trafikudvalget med kompetencen til at udmønte de afsatte midler. Der resterer nu 1,4 mio. kr., som administrationen anbefaler udmøntet til en analyse af perspektiver for S-togseksprestunnel med stop ved Rigshospitalet, som er et af de fem nye VIP-projekter.
Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har siden 2016 arbejdet for de fælles VIP-projekters gennemførsel. Ved vedtagelsen af Infrastrukturplan 2035 var 8 af 10 projekter medtaget i planen, hvilket er vurderet til at være en succes.
For at opnå at bedre forståelse af udfordringer og potentialer for den regionale mobilitet, godkendte udvalget for trafik og regional udvikling i 2023 udmøntningen af 1 mio. kr. til en Regional mobilitetsanalyse sammen med KKR Hovedstaden og Københavns Kommune. Analysen byggede på en vision med fire overordnede punkter:
Med udgangspunkt i visionen var det et ønske, at opnå viden om tiltag og greb, der kan medvirke til at opnå mere sammenhængende og klimavenlig mobilitet. Resultaterne af denne blev præsenteret for udvalget d. 26. februar 2025.
Regionsrådet vedtog d. 2. september 2025 sammen med KKR Hovedstaden Mobilitetsstrategi for hovedstadsområdet samt 5 nye VIP-projekter for den fremtidige infrastruktur (vedhæftet bilag 1).
Projekterne er vil tilsammen arbejde for Region Hovedstadens mål om flere passagerer i den kollektive transport, mindre trængsel, mere grøn transport, bedre mobilitet på tværs af regionen.
De fem ny projekter er:
De fem ny projekter skal ses som tillæg til de eksisterende 10 VIP-projekter, der fortsat er fokus på at gennemføre.
KKR og Region Hovedstaden har udpeget ansvarlige for hvert af projekterne, og regionen er blevet med-tovholder på projekterne om S-togseksprestunnel København H – Hellerup samt de 3 BRT-linjer og indsatsen for knudepunkter.
Sideløbende med regionen og KKR's analysearbejde har Københavns Kommune gennemført analyser af en række mulige metrostrækninger (samlet kaldet "Mere metro"). Københavns Kommunes Økonomiudvalg behandlede d. 23. september afrapporteringen af disse analyserne https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/%C3%98konomiudvalget/m%C3%B8de-23092025/referat/punkt-9.
Her er metrobetjening af Rigshospitalet samt Hvidovre og Bispebjerg Hospital med, og udbygning af metro vil have stor betydning for hvor mange Københavnske borgere, der vil have adgang til et hospital med kollektiv trafik i fremtiden.
Derudover har Staten igangsat analyser kaldet "Helhedsplan for jernbanen i hovedstaden", hvori eksprestunnellen indgår. Disse medtager ikke mulige udbygninger af metrosystemet og undersøger udelukkende de regionale effekter på et overordnet niveau. Vi vil gerne se på de regionale effekter ved de forskellige højklassede kollektive transportformer, kombinationer ad disse samt på effekterne for rejser til og fra Rigshospitalet. Statens arbejdet pågår stadig, men statusrapport er udgivet i august 2025. Se bilag 2 (se side 32 for beskrivelse af eksprestunnel)
Analyse af regional mobilitet
Administrationen foreslår med denne sag at igangsætte en analyse af regionale mobilitetseffekter ved blandt andet en S-togseksprestunnel med stop ved Rigshospitalet. S-toget flytter mange mennesker dagligt over længere afstande og er med til at skabe sammenhæng i den regionale mobilitet. Den regionale mobilitetsanalyse med KKR viste at der vil være behov for at styrke forbindelser og kapaciteten i det samlede kollektive system, hvis det skal være et attraktivt alternativ til privatbilen i fremtiden. En ny tunnel for S-tog gennem den centrale del af regionen vil sikre bedre rejsetider og øget stabilitet for rejser i hele S-togssystemet. S-togssystemet er på nuværende tidspunkt begrænset af kapaciteten i "røret" mellem Østerport og København H, hvor alle linjer (undtaget Ringbanen) kører igennem. Nedbrud på dele af nettet betyder i dag forsinkelser og aflysninger på næsten alle strækninger. En ny tunnel gennem indre dele af København, vil sikre mere stabil drift og øge antallet af afgange på alle linjer.
Fokus for analysen vil være på kortlægningen af rejsetidsgevinster ved udbygningen af den kollektive trafik. Adgangen og rejsetider til større attraktioner (herunder til hospitalsmatrikler) i og omkring København fra flere dele af hovedstadsområdet med forskellige højklassede transportløsninger, vil bliver undersøgt. Analysen vil med andre ord se på fra hvilke kommuner og områder borgerne vil få bedre mobilitet, kortere rejsetid, færre skift. Analysen vil både se på S-tog og metroløsninger samt en kombination af disse. Analysen adskiller sig fra de øvrige analyser ved at se på de regionale effekter samt på effekterne af S-tog og metro i kombination.
Der vil også kunne undersøges forskellige følsomhedsscenarier, fx for udbygning af området omkring Rigshospitalet og Københavns Universitet, kaldet Innovation District Copenhagen. Derudover vil samspillet mellem de forskellige transportformer vil bliver undersøgt. Som et element vil effekter for de regionale busser kunne undersøges, samt mulighederne for eventuelle bustilpasninger så de kollektive transportformer spille bedst muligt sammen.
Analysen forventes opdelt i faser, der kan afrapporteres løbende. Alle faser forventes gennemført i 2026. Resultaterne vil styrke forståelsen af effekter i hele hovedstadsområdet og på Sjælland, og vil kunne bruges i den fælles interessevaretagelse i dialogen mellem region, kommuner og stat.
Analysen vil blive gennemført af Hovedstadens Letbane. Da Metroselskabet er forretningsførende for HL, vil opgaven blive varetaget og gennemført af medarbejdere ansat der. Metroselskabet er tidligere vurderet til at have kompetencerne, til at gennemføre denne type analyser, hvor der er brug for trafikmodelberegninger, forståelse af tunnelløsninger og regionale rejsestrømme.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen bede Hovedstadens Letbane om at igangsætte udarbejdelsen af analysen.
Midlerne er en del af i alt 10 mio. kr. til bl.a. en regional analyse af fremtidens transport behov og sammenhængende trafiksystemer i hovedstadsregionen, som blev tilsagnsbudgetteret til Hovedstadens Letbane i 2015. Formålet med analyserne var blandet andet en del af arbejdet med den regionale Trafik og mobilitetsplan fra 2019 samt opfølgningen på denne og de vedtagne VIP-infrastrukturprojekter. Denne analyse ligger i forlængelse af det arbejde.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
15015006
Bilag 1: VIP-projekter_Styrket mobilitet for et hovedstadsområde i udvikling_september2025
Bilag 2: helhedsplan-for-jernbanen-i-hovedstadsomraadet_Statusrapport_august2025
Bilag 3: Ændringsforslag fra Ø til sag 5
Administrationen indstiller til at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”at godkende høringssvaret til Vejdirektoratet om miljøkonsekvensvurderingen for BRT 400S (bilag 1), idet at der tilføjes følgende tekstlinjer i høringssvaret:
Ad 1. ”Kommunerne langs Ring 4 er plaget af trafikstøj og en udvidelse af motorvej vil give øget biltrafik og bilstøj. Derfor er det nødvendigt med en BRT-rute. Det vil give bilisterne et incitament til at skifte transportform fra bil til bus.”
Ad 2. ”Hvis man udvider Ring 4 nord med en ekstra vejbane i hver side, er det også med til at undergrave økonomien for BRT-bussen.”
Ad 3. ”Det er vigtigt at inddrage kommunerne i den konkrete udformning af projektplanerne og evt. justeringer i en BRT-lignende løsning.
Forpersonen satte ændringsforslagets tekstlinjer ad 1 – ad 3 til afstemning.
Ændringsforslagets ad 1:
For stemte: A (2), Ø (2), i alt 4.
Imod stemte: C (3), F (1), O (1), i alt 5.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 1 var dermed bortfaldet.
Ændringsforslagets ad 2:
For stemte: F (1), Ø (2), i alt 3.
Imod stemte: A (2) C (3), O (1), i alt 6.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 2 var dermed bortfaldet.
Ændringsforslagets ad 3:
For stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: C (3), O (1), i alt 4.
Undlod stemte: 0.
I alt stemte: 9.
Ændringsforslag ad 3 var dermed anbefalet som tilføjelse til høringsbrevet.
Revideret høringssvar vil blive vedlagt sagen ved forretningsudvalgets behandling af sagen.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med den statslige aftale om infrastrukturplan 2035 indgået i 2021 blev det besluttet at afsætte halv statslig finansiering af anlæg af BRT (bus rapid transit/højklasset bus) i korridorer svarende til linje 200S mellem Gladsaxe og Avedøre Holme og 400S mellem Ishøj og Lyngby. Baseret på daværende vurdering af omkostninger ville de to BRT-linjer kunne etableres under forudsætning af tilsvarende finansiering fra kommunerne. Der blev samtidig afsat fuld statslig finansiering af et teknisk beslutningsgrundlag inklusiv miljøkonsekvensvurdering (MKV) af BRT på linje 400S. MKV’en er nu afsluttet og sendt i høring frem til d. 5. december 2025.
Regionen har i flere år arbejdet for en opgradering af de regionale buslinjer til BRT (bus rapid transit), som led i regionens målsætning om en mere attraktiv kollektiv trafik. BRT-linjen i Ring 4 planlægges fra Ishøj St. til Høje Taastrup Station og ad Ring 4 til Lautrup Industripark og videre til Bagsværd St. med mulighed for forlængelse til Lyngby St.
Vejdirektoratet har fra 2023 til efteråret 2025 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (MKV), for en BRT på linje 400S i Ring 4-korridoren mellem Ishøj St. og Lyngby St. Se mere her: https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/brt-paa-linje-400s-i-ring-4-korridoren. Formålet med MKV er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag om BRT i Ring 4, til brug for kommuner og stat til at træffe beslutning om at igangsætte anlæggelse af BRT i Ring 4.
Miljøkonsekvensvurderingen er sket i et løbende samarbejde med Movia, og der har været nedsat en styre- og projektgruppe bestående af kommunerne Ishøj, Høje Taastrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Furesø og Gladsaxe samt Region Hovedstaden. Lyngby Taarbæk Kommune har ikke ønsket at deltage i samarbejdet om etablering af BRT, men strækningen i kommunen er undersøgt på et overordnet niveau. Driften af bus 400S betales og planlægges af Region Hovedstaden i samarbejde med Movia og buslinjen passerer igennem de nævnte kommuner.
Parallelt med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurdering for BRT 400S har Vejdirektoratet udarbejdet mijløkonsekvensvurdering for udvidelse af vejforbindelsen Ring 4 mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen. De to miljøkonsekvensvurderinger er nu sendt i høring samtidig, da denne nordlige strækning påvirkes af begge projekter og da de to projekter kan modvirke hinandens gennemførelse.
Vejdirektoratet har i samråd med styregruppen arbejdet på, at de to projekter BRT 400S og udvidelse af Ring 4 Nord (nord for Klausdalsbrovej) skulle i høring på samme tid, da de berører samme infrastruktur på BRT’s nordlige strækning og delvis indbyrdes modvirker hinandens gennemførelse. De to Miljøkonsekvensvurderinger er således sendt i høring i perioden fra 10. oktober og frem til 5. december 2025.
Kommunerne og Region Hovedstaden har undervejs og i flere omgange gennemført dialog med staten om rammerne for kommunernes finansiering, da kommunerne ser det som en forudsætning, at der kan optages lån over 40 år, at projektet kan undtages kommunernes anlægsloft og at risikoen kan deles med staten. Dialogen med staten har ikke båret frugt og kommunernes halvdel af finansieringen er derfor uafklaret.
Undervejs i arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen blev det klart, at det ikke vil være muligt at etablere fuld BRT for 400S for det oprindeligt vurderede samlede budget med halv finansiering af henholdsvis staten og kommunerne. Derfor er der desuden beskrevet et nedklassificeret projekt, som kan anlægges inden for det samlede budget. Det nedklassificerede projekt giver efter Vejdirektoratets vurdering samme fremkommelighed til bus 400S, men indeholder andre udfordringer, hvor buslinjen f.eks. på en delstrækning afvikles på en eksisterende landevej i stedet for på Motorring 4.
Høringssvaret
Udkastet til høringssvar i bilag 1 er udarbejdet med udgangspunkt i dialog mellem kommunerne og Region Hovedstaden og vil derfor have elementer, der kan genfindes i kommunernes høringssvar.
I høringssvaret kvitterer regionen for den udarbejdede miljøkonsekvensvurdering. Men bemærker også, at det i regionens og kommunernes dialog med ministerene ikke har været muligt at finde et tilfredsstillende og afklaret grundlag for finansiering af BRT 400S, og at det derfor bliver et for uafklaret grundlag at gennemføre en høring af MKV for BRT 400S-projektet på. Herudover opfordrer regionen til, at en beslutning om udvidelse af Ring 4 Nord afventer, indtil der er en afklaring og aftale om etablering af BRT 400S, da de to projekter kan modvirke hinandens gennemførelse. En etablering af BRT 400S har potentiale til at vende den udvikling, der til stadighed yderligere forsinker 400S og dermed bidrager til overflytning til biltrafik og yderligere trængsel. Det bemærkes yderligere, at regionen og kommunerne er i gang med at undersøge alternativer til det beskrevne projekt, som er tilpasset de lokale forhold og stå i rimeligt forhold til en finansiering inden for de nuværende rammebetingelser. I mellemtiden kigger regionen ind i stigende driftsomkostninger for buslinje 400S, som lige nu kun har en regularitet i forhold til køreplanen på 70%, hvilket øger opmærksomheden på at gennemføre forbedringer, der kan sikre bussens fremkommelighed - også under en evt. anlægsperiode.
Høringssvaret vil blive sendt til Vejdirektoratet senest efter behandling i udvalget for trafik og regional udvikling med forbehold for regionsrådets endelige godkendelse den 16. december 2025.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil høringssvaret blive sendt til Vejdirektoratet.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025, og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
21060428
Bilag 1: Udkast til RegionH-høringssvar til MKV for BRT 400S 171125
Bilag 2: Ændringsforslag fra Ø til sag 6
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbud og kapaciteter på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med de selvejende uddannelsesinstitutioner. Derfor skal institutioner, der påtænker at lukke et udbud af en gymnasial ungdomsuddannelse høre regionsrådet inden institutionens bestyrelse kan træffe beslutning om at nedlægge udbuddet.
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Københavns åbne Gymnasium (bilag 1) om, at skolen påtænker at lukke sit hf-udbud, således at der ikke vil blive optaget nye elever fra sommeren 2026.
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Københavns åbne Gymnasium (bilag 1) om, at institutionen ønsker at afvikle sit hf-udbud. De elever, der går på skolen, vil kunne færdiggøre deres uddannelse der, men skolen ønsker ikke at optage nye hf-elever fra 2026 og fremover. Baggrunden for skolens ønske er dels, at hf-uddannelsen nedlægges helt fra 2030 i forbindelse med implementering af epx-uddannelsen, og dels at skolen har oplevet en positiv udvikling i elevsammensætning og søgning, som skolen vurderer bedst muligt videreudvikles ved kun at udbyde stx.
Det fremgår af skolens henvendelse, at ”skolens indsats ift. fravær, adfærd og øget faglighed ser ud til at bære frugt i form af øget interesse for skolen, ønsker bestyrelsen at have mulighed for at benytte denne interesse til, i overensstemmelse med de politiske ønsker for fremtidens STX, at arbejde på at opnå en elevsammensætning af elever, som er mere uddannelsesparate, end det historisk har været tilfældet.” (bilag 1).
Skolen vurderer desuden, at det er usandsynligt, at den fra 2030 vil blive en epx-skole, fordi andre skoler i området har bedre fysiske faciliteter til den nye epx-uddannelse.
Om søgningen til Københavns åbne Gymnasium
Af bilag 2 fremgår oversigt over antallet af 1. prioritetsansøgere, kapacitet og antallet af pladser til andre end 1. prioritetsansøgere til både stx og hf på Københavns åbne Gymnasium. Det fremgår, at antallet af 1. prioritetsansøgere til stx er gået frem siden 2021, mens antallet af 1. prioritetsansøgere til hf er gået tilbage siden 2024.
Uddannelsesdækning
Som det fremgår af bilag 3, findes der en række hf-uddannelsessteder i området omkring Københavns åbne Gymnasium. I elevfordelingen 2025 blev alle pladser udnyttet på Frederiksberg HF og Københavns VUC, mens der var ledige pladser til rettidige ansøgere på Københavns åbne Gymnasium, HF-Center Efterslægten, NEXT Enghøj Gymnasium samt HF & VUC København Syd i Hvidovre. Nogle af de skoler, der havde ledige pladser, da de rettidige ansøgere var fordelt, ønskede at få hævet skolens kapacitet i forbindelse med fordelingen af eftertilmeldere (ansøgere, der har søgt for sent). Administrationen modtog dog ikke tilstrækkeligt med ansøgninger fra eftertilmeldere til, at den ønskede kapacitet kunne imødekommes til fulde på alle skolerne. Derfor vurderer administrationen, at det vil være muligt at øge kapaciteten på de omkringliggende skoler med de 99 pladser, som Københavns åbne Gymnasium har haft på hf i 2025.
Høring af de stedlige interessenter
Administrationen har sendt henvendelsen fra Københavns åbne Gymnasium i høring hos alle rektorer, som er medlem af et de fire gymnasiesamarbejder i Region Hovedstaden. Der er indkommet høringssvar fra NEXT Uddannelse København (bilag 4), som udtrykker bekymring for, at lukning af hf-tilbuddet på Københavns åbne Gymnasium vil bidrage til en udvikling, hvor de københavnske gymnasier har en overvægt af de mest ressourcestærke elever, mens det omvendte bliver tilfældet på Københavns Vestegn. NEXT bemærker, at det er et samfundsmæssigt ansvar, at alle skoler har en elevsammensætning, der både udgøres af ressourcestærke og ressourcesvage elever, samt at en blandet elevsammensætning er til gavn for eleverne. Der er ikke indkommet øvrige høringssvar.
Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at anmodningen fra Københavns åbne Gymnasium bør resultere i opbakning fra regionsrådet af to årsager: 1) Skolens anmodning er begrundet med et ønske om at styrke elevsammensætningen og skolens attraktivitet, som kan øge søgetallet til stx fremover, og 2) Andre omkringliggende hf-uddannelsessteder forventes at have ønske om at øge kapaciteten på de omkringliggende skoler, hvorved den nødvendige kapacitet forventes at kunne tilvejebringes efter konkret dialog med udgangspunkt i søgetallet.
Efter høringen af regionsrådet kan Københavns åbne Gymnasium træffe beslutning om lukning af sit hf-udbud. Såfremt udbuddet lukker, vil ansøgere fra sommeren 2026 ikke længere kunne søge hf på Københavns åbne Gymnasium. I stedet skal ansøgerne finde alternative hf-udbud.
Ved lukning af hf på Københavns åbne Gymnasium vil administrationen gå i dialog med omkringliggende institutioner med henblik på at fastlægge en kapacitet, som er tilstrækkelig til ansøgerne i sommeren 2026.
Såfremt søgningen til hf stiger, kan det blive vanskeligere at finde tilstrækkelige pladser til ansøgere til hf i området omkring Københavns åbne Gymnasium. Særligt de unge ansøgere, som er i målgruppen for hf på et gymnasium, kan blive en udfordring at finde plads til i dette område. Administrationen vurderer dog, at der vil kunne tilvejebringes tilstrækkelig hf-kapacitet i samarbejde med de selvejende institutioner, herunder voksenuddannelsescentre. Mange af disse har tilbud, der både henvender sig til en voksen målgruppe og en ung målgruppe.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
25073031
Bilag 1: Bilag 1 Notat om nedlæggelse af HF-udbud (D14882561)
Bilag 2: Bilag 2 Baggrundsnotat om søgning og kapacitet på Københavns åbne Gymnasium 2018-25
Bilag 3: Bilag 3 Kort over hf-uddannelsessteder
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Det Konservative Folkeparti stillede et ændringsforslag (bilag 5).
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning:
For stemte: C (3), O (1), i alt 4
Imod stemte: A (2), F (1), Ø (2), i alt 5
Undlod stemte: 0, i alt 0
I alt stemte: 9
Ændringsforslaget faldt hermed.
Udvalget anbefalede herefter sagens oprindelige indstilling.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Fra sommeren 2025 har staten overdraget et større ansvar for fastlæggelsen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser til regionsrådet (bilag 1). Regionsrådet har derfor fået ansvar for at fordele en statsligt fastlagt ramme ud på de enkelte skoler, således at skolerne tildeles et antal elevpladser, der udgør skolens foreløbige kapacitet for skoleåret 2026/27. Som udgangspunkt skal regionsrådet træffe beslutning om kapaciteten for to år ad gangen, dog med mulighed for justeringer i år 2.
Efter ansøgningsfristen den 1. marts kan der være behov for at justere kapaciteten af hensyn til fordelingen af årets ansøgere i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige kapacitet. Denne opgave besluttede regionsrådet den 17. juni 2025 at uddelegere til administrationen.
Kapacitetsfastlæggelsen gælder den almene studentereksamen (stx), den merkantile studentereksamen (hhx), den tekniske studentereksamen (htx), den toårige hf samt det indledende år på den internationale studentereksamen (pre-IB).
Regionsrådets fastsættelse af den foreløbige kapacitet på de gymnasiale uddannelser er bundet af en række hensyn fastsat i Kapacitetsbekendtgørelsen. Kapacitetsfastsættelsen på den enkelte skole/afdeling har stor betydning for elevfordelingen, og er tæt forbundet med regionsrådets opgaver i forhold til uddannelsesdækning. På denne baggrund har regionsrådet ansvar for at beslutte, hvordan disse hensyn skal forenes, og hvor mange elever hver enkelt skole/afdeling kan få tildelt i 2026. Således har beslutningen stor betydning for både ansøgere og skoler i hele regionen.
Administrationen har udarbejdet et forslag til foreløbig kapacitet, som er sendt i høring hos skolerne i perioden 18. september - 9. oktober 2025. Derudover har administrationen udsendt et forslag til kapacitet vedrørende de uddannelsessteder, der har søgt om start fra skoleåret 2026 samt de skoler, der påvirkes heraf, i høring i perioden 1.-22. oktober 2025. Skolernes høringssvar fremgår af bilag 3.
Efter vurdering af de indkomne høringssvar har administrationen udarbejdet vedlagte forslag til foreløbig kapacitet 2026 (bilag 2). Administrationen forelægger kapaciteterne i bilag 2 til regionsrådets godkendelse.
De hensyn, som regionsrådet skal lægge til grund for den foreløbige kapacitet, er fastlagt i Kapacitetsbekendtgørelsens § 7. Bekendtgørelsen fastlægger tre hovedhensyn for kapacitetsfastsættelsen:
Derudover indeholder Kapacitetsbekendtgørelsens § 7 en række supplerende hensyn, herunder institutionernes mulighed for hensigtsmæssig klassedannelse og bygningsmæssige ramme, en stabil planlægningshorisont for institutionerne, markante stigninger eller fald i antallet af ansøgere til en institution, markant overansøgning eller underansøgning, tilstrækkelig kapacitet på VUC, kostafdelinger, overkapacitet på hhx og htx, begrænsning af antallet af ufordelte ansøgere samt lokale forhold.
Idet ministeren ikke har truffet beslutning vedrørende de to nye IB-udbud, som regionsrådet behandlede den 30. september 2025, er der ikke foreslået en foreløbig kapacitet for pre-IB på hverken Det Internationale Gymnasium eller Høje-Taastrup Gymnasium. I stedet vil administrationen gå i dialog med skolerne, såfremt ansøgningerne godkendes. Ansøgningen om IB på Det Internationale Gymnasium vedrører skoleåret 2026/27, mens Høje-Taastrup Gymnasium har søgt IB fra skoleåret 2027/28.
Særligt vedrørende kapaciteten på hhx
Regionsrådet besluttede den 17. juni 2025 overfor ministeren at anbefale Niels Brocks ansøgning om et nyt hhx-gymnasium på Bispetorvet i København K. Regionsrådets indstilling var tydeligt funderet i et "hensyn til tildelingen af hhx-plads i Centrum til ansøgere bosiddende i Centrum." Administrationen vurderer fortsat, at såfremt kapaciteten på hhx ikke fastlægges stramt i Centrum, vil de omkringliggende skoler blive påvirket økonomisk, ligesom et drastisk fald i elevgrundlaget formodes at få betydning for ungdomsuddannelsesmiljøet og dermed skolernes mulighed for fremover at tiltrække ansøgere.
Den samlede uddannelsesdækning på hhx indgår i administrationens forslag til foreløbig kapacitet (bilag 2). Det foreslås, at kapaciteten på hhx i Centrum samlet set hæves med 60 pladser i forhold til 2025, svarende til behovet for pladser i 2025. Handelsgymnasiet Bispetorvet tildeles en foreløbig kapacitet på 120 hhx-pladser, mens kapaciteten på to andre hhx-gymnasier i Centrum reduceres i begrænset omfang i forhold til 2025. Handelsgymnasiet Nørre Voldgade foreslås fastsat til 330 hhx-pladser, og Det Internationale Gymnasium foreslås ligeledes fastsat til 330 hhx-pladser, hvilket er 30 pladser mindre for hver af de to skoler end i 2025. Administrationens forslag til hhx-kapacitet forventes at give bedre mulighed for, at hhx-ansøgere fra Centrum kan få plads i Centrum, mens der fortsat forventes at være hhx-elevgrundlag til fx Lyngby Handelsgymnasium, Baltorp Business Gymnasium, Enghøj Gymnasium og Vestskoven Gymnasium. Derved vil disse uddannelsessteder fortsat kunne få et bæredygtigt elevgrundlag, som giver mulighed for at tilbyde attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer.
Såfremt regionsrådet ønsker at fastsætte en kapacitet på samlet set færre end 84 elevpladser på de gymnasiale ungdomsuddannelser på et uddannelsessted, skal regionsrådet afgive indstilling til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Administrationen foreslår en lavere kapacitet på følgende uddannelsessteder: HF & VUC København Syd, Amager (64 hf-pladser), HF & VUC København Syd, Hvidovre (64 hf-pladser), HF & VUC Nordsjælland, Helsingør (64 hf-pladser), U/NORD Frederikssund Tekniske Gymnasium (28 htx-pladser) samt Vestegnen HF & VUC, Albertslund (32 hf-pladser).
På alle fem uddannelsessteder har administrationen taget udgangspunkt i antallet af ansøgere i 2025, idet der i 2025 var ledige pladser efter elevfordelingen på alle disse uddannelsessteder. Desuden bemærkes, at U/NORD Frederikssund Gymnasium er samlokaliseret med Frederikssund Gymnasium, der udbyder både stx og hf, samt at kapaciteten på særligt HF & VUC København Syd, Hvidovre muligvis kan hæves, såfremt Københavns åbne Gymnasium beslutter at nedlægge sit hf-udbud efter høring af regionsrådet. Disse to hf-tilbud ligger i nærheden af hinanden, idet afstanden udgør 3,2 km og transporttiden ca. 15 minutter med offentlig transport.
Videre proces
Når antallet af ansøgere kendes efter 1. marts, vil der skulle fastlægges en endelig kapacitet på baggrund af en justeret ramme fra staten. Den endelige kapacitet er uddelegeret til administrationen, idet der forventes et relativt lille råderum til justeringer, som alene har til opgave at sikre, at ansøgerne kan fordeles i overensstemmelse med reglerne. Den endelige kapacitet skal være fastlagt og offentliggøres senest 1. maj 2026.
Efterfølgende kan der være behov for at udvide kapaciteten på nogle skoler af hensyn til tildeling af pladser til de ansøgere, der ikke kunne få plads i den centrale fordelingsmekanisme. Denne opgave er uændret i forhold til tidligere år, hvor administrationen har tilvejebragt de nødvendige pladser i samarbejde med relevante skoler.
Den foreløbige kapacitet skal som udgangspunkt fastlægges for to år, men for andet år tager regionsrådet dog stilling til, om det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at justere kapaciteten. Administrationen foreslår derfor, at den foreløbige kapacitet for 2026, som udgangspunkt også gælder for 2027, men at den justeres af regionsrådet i efteråret 2026. Regionsrådet vil således behandle den foreløbige kapacitet hvert år.
Dialog om kapaciteter med Region Sjælland
Administrationen har været i dialog med Region Sjælland i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til de foreløbige kapaciteter med henblik på gensidig orientering. Administrationen vil igen være i dialog med Region Sjælland i forbindelse med fastsættelsen af de endelige kapaciteter i foråret, når årets søgetal er kendt.
Når den foreløbige kapacitet for 2027 skal besluttes i efteråret 2026 vil det foregå i samarbejde med Region Sjælland, da kapaciteten vil gælde for den nye Region Østdanmark.
Særligt om kapaciteten på private gymnasier
De private gymnasier fastsætter selv deres kapacitet, og regionsrådet har derfor ingen opgaver i fastlæggelsen af denne. Idet der er en sammenhæng i søgningen til offentlige og private gymnasier i Region Hovedstaden, har de private gymnasier, der deltager i gymnasiesamarbejderne, oplyst deres kapacitet for det kommende skoleår. Oplysningerne vedlægges til regionsrådets orientering som bilag 4.
Som følge af regionsrådets beslutning vil administrationen meddele skolerne deres foreløbige kapacitet for skoleåret 2026/27.
Det er yderst vanskeligt at forudse, hvilken kapacitet, der nøjagtigt vil blive brug for til det kommende års elevfordeling til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Såfremt ansøgerne ændrer søgemønster i forhold til tidligere, kan der derfor blive mulighed for at justere på kapaciteterne efter ansøgningsfristen 1. marts som led i administrationens fastlæggelse af den endelige kapacitet. De foreløbige kapaciteter tager udgangspunkt i søgningen fra 2025 samt de øvrige hensyn, der nævnes i sagen.
Den foreløbige kapacitet 2026 udsendes til alle berørte skoler, offentliggøres på regionh.dk/elevfordeling og der sendes orientering til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når regionsrådet har truffet beslutning i sagen.
Fristen for offentliggørelse af den foreløbige kapacitet er den 1. januar 2026.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25065546
Bilag 1: Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet 2026
Bilag 2: Forslag til foreløbig kapacitet 2026 for gymnasiale uddannelser
Bilag 3: Skolers bemærkninger til administrationens forslag til foreløbige kapaciteter 2026
Bilag 4: Private gymnasiers kapacitet 2026
Bilag 5: Ændringsforslag fra C til sag 8
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler til forretningsudvalget og regionsrådet:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Indstillingspunkt 2 blev anbefalet, i det udvalget er enige om at afvente eventuel ny lovgivning på elevfordelingsområdet om at kunne tage hensyn til lokale forhold og tager sagen op igen på et relevant tidspunkt.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling behandlede på mødet den 1. oktober 2025 et medlemsforslag vedrørende elevfordeling til de gymnasiale uddannelser. Medlemsforslaget drejede sig om transporttidsberegningen for ansøgere på udvekslingsophold samt muligheden for særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune. Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede en sag, der realitetsbehandler godkendelse af en henvendelse til børne- og undervisningsministeren vedrørende de to emner.
Sagen forelægges med henblik på godkendelse af henvendelsen (bilag 3).
Adresser og transporttid for unge på udenlandsophold
Elevfordelingsbekendtgørelsen fastsætter, at ansøgere, som ikke har en dansk folkeregisteradresse, får en transporttid på 23 minutter (bilag 2). Transporttiden kan ikke beregnes for ansøgere, der ikke har en folkeregisteradresse, fordi de er på udveksling i udlandet, og derfor tildeles disse ansøgere en transporttid. Det er en forudsætning for at få en transporttid på 23 minutter, at ansøgeren har anvendt MitID ved ansøgningen, samt at ansøgeren kan slås op i Det Centrale Personregister.
Af CPR-loven fremgår, at borgere, der opholder sig i udlandet mere end 6 måneder, skal anmelde fraflytning til udlandet. Unge, som er på udvekslingsophold i udlandet i skoleåret forud for, at den unge ønsker at starte på en ungdomsuddannelse, vil derfor oftest ikke have en dansk folkeregisteradresse, og vil derfor være omfattet af den administrativt fastsatte transporttid på 23 minutter.
I Region Hovedstaden var der i 2025 følgende 10 gymnasier, hvor ansøgere med 23 minutters transporttid, ikke kunne få tildelt plads:
Disse skoler modtog 4.619 førsteprioritetsansøgninger i alt, og 1.134 af disse ansøgere fik ikke plads på deres højest prioriterede skole ved elevfordelingen i 2025.
Styrelsen for IT og Læring har oplyst, at der i 2025 i alt var 92 ansøgere uden dansk folkeregisteradresse i elevfordelingen til skoler i Region Hovedstaden. Af disse fik 78 plads på deres 1. prioritetsønske. De resterende 14 ansøgere fik ikke plads på deres 1. prioritetsuddannelse, men det har desværre ikke været muligt at få oplysninger om hverken hvad de har søgt eller hvor de har fået plads. De 14 ansøgere udgør 0,08 % af det samlede antal ansøgere i Region Hovedstaden.
Betydningen af transporttid i elevfordelingen
Elevfordelingen sker som hovedregel på baggrund af ansøgernes beregnede transporttid. Det betyder, at alle ansøgere får udregnet transporttid til de uddannelsessteder, de ansøger som en prioritet i Optagelse.dk, og dertil beregnes transporttider til alle andre uddannelsessteder, så det fremgår, hvilke uddannelsessteder ansøgeren kan nå inden for en maksimal transporttid på 45 minutter. Transporttidsberegningen er fastsat i Elevfordelingsbekendtgørelsen, hvorved ansøgerens transporttid beregnes mellem ansøgerens folkeregisteradresse og skolens adresse. Transporttiden opgøres i hele minutter inklusiv ventetid ved offentlig transport (i kombination med gang) samt på cykel (ikke elcykel, men i kombination med gang hvor det er hurtigere). Den korteste transporttid til hvert af ansøgerens prioriterede ønsker anvendes i elevfordelingen.
Transporttiden til ansøgers 1. prioritet på en gymnasial ungdomsuddannelse har udelukkende betydning, hvis skolen får flere 1. prioritetsansøgere, end skolen har plads til. Hvis en skole har plads til alle sine 1. prioritetsansøgere, får disse alle plads.
Udvalget skal være opmærksom på, at følgende kan være konsekvenser af ændrede regler for ansøgere uden dansk folkeregisteradresse:
Muligheden for at indføre særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune
Administrationen har forespurgt administrationen i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vedrørende regionsrådets muligheder for at indføre særregler for ansøgere med bopæl i Dragør Kommune. Departementet har sendt svar til administrationen (bilag 1), hvoraf det fremgår, at det ikke er muligt regionalt at indføre særregler, idet der ikke er hjemmel til, at regionsrådet kan træffe beslutning om fx at give unge med bopæl i Dragør ret til at komme ind på deres nærmeste gymnasium.
Desuden bemærker administrationen, at der ikke er udfordringer i forhold til at overholde reglerne i elevfordelingen, herunder at de unge fra Dragør kan gå på en gymnasial uddannelse indenfor 45 minutter fra deres bopæl. Udfordringen består i, om ansøgerne opnår plads på den skole, de har ønsket som 1. prioritet. Såfremt der i fremtiden gives forrang til ansøgere fra Dragør Kommune, er det vigtigt at være opmærksom på, at det vil medføre, at nogle andre ansøgere, ikke får plads på Tårnby Gymnasium, hvis skolen har for mange ansøgere.
Det har således ikke været umuligt at fordele ansøgere til stx til et gymnasium med ledige pladser inden for rimelig transporttid som defineret i reglerne for elevfordeling. Administrationen har tidligere oplyst om ansøgere fra Dragør, at den maksimale transporttid for Dragør-ansøgere henvist til Ørestad Gymnasium var 37 minutter (i 2022), og derved væsentlig kortere end de 60 minutter, der dengang var maksimal transporttid for henvisning til en skole, man ikke selv havde søgt. I årene 2014-2021 samt 2025 blev alle 1. prioritetsansøgere til stx på Tårnby Gymnasium tildelt plads på skolen, uanset transporttid, fordi skolen havde plads til alle 1. prioritetsansøgere. Det er således kun i årene 2022, 2023 og 2024, at ansøgere med bopæl i Dragør Kommune ikke har kunnet opnå plads på Tårnby Gymnasium uden hindring.
I forbindelse med oprettelsen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasiale uddannelse (epx) i 2030, vil de relevante lovgivninger blive tilrettet. Herunder forventes regionernes værktøjer til elevfordeling at blive tilrettet.
Administrationen anbefaler, at der ikke rettes henvendelse vedrørende særregler, idet det allerede er afklaret med departementet, at der ikke er hjemmel hertil. Dertil kommer, at det kun er 3 ud af de seneste 12 år, at Tårnby Gymnasium har haft for mange 1. prioritetsansøgere til stx.
På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet et forslag til brev til ministeren vedrørende adresser i elevfordelingen.
Såfremt regionsrådet godkender henvendelsen til ministeren, fremsender administrationen denne.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 samt regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25075298
Bilag 1: Svar fra BUVM vedr særregler
Bilag 2: Svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg om adresser
Bilag 3: Brev til børne- og undervisningsministeren om transporttid i elevfordelingen
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet koordinerer indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og deres driftsoverenskomstparter. Formålet med denne indsats er at sikre, at alle i målgruppen har adgang til et tilstrækkeligt og varieret undervisningstilbud (jf. bilag 1). Regionsrådet er høringspart i forhold til godkendelse eller afslag på driftsoverenskomster.
Regionsrådet delegerede d. 12. marts 2019 sin kompetence som høringsberettiget part til det tidligere udvalg for forskning, innovation og uddannelse, og kompetencen er videreført til udvalget for trafik og regional udvikling.
Forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre (VUC), som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Dette betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsoverenskomster med eksterne institutioner fra fx FOF eller AOF, i forhold til at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere. Voksenuddannelsescentrene fører fagligt tilsyn med driftsoverenskomstparterne.
Anmodning om høringssvar fra Københavns Voksenuddannelsescenter
Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) har modtaget ansøgninger om driftsoverenskomster på FVU-området fra Triocon (bilag 2) og Virksomhedsskolen (bilag 3). Ansøgningerne har været behandlet i Uddannelsesudvalget på KVUC, som har indstillet begge ansøgninger til afslag.
Triocons ansøgning
Triocon ønsker driftsoverenskomst med KVUC om FVU-undervisning i alle fag. Triocon har siden 2020 haft driftsoverenskomst i FVU og OBU med VUC Roskilde. De har ifølge ansøgningen allerede en del virksomhedsrettet FVU i KVUC’s dækningsområde. Triocon har dog ikke fysisk adresse i KVUC's dækningsområde, men skriver i ansøgningen, at de vil udbyde deres aktiviteter fra deres erhvervscenter hos Kursustrappen, som fysisk er beliggende i VUC Frederiksbergs dækningsområde.
Københavns Voksenuddannelsescenter og Uddannelsesudvalget bemærker i forhold til ansøgningen:
"at ansøgningen afvises med følgende begrundelser:
Administrationen er enige i KVUC's vurdering, om at der jf. §18, stk 3 bør gives afslag på Triocons ansøgning, da Triocon ikke har fysiske lokaler i det geografiske dækningsområde og da administrationen på baggrund af aktivitetstallene for 2025 i bilag 1, vurderer at KVUC's geografiske dækningsområde i forvejen er sikret et tilstrækkeligt og varieret udbud af FVU. Der er derfor umiddelbart ikke behov for at indgå nye driftsoverenskomster i dækningsområdet på nuværende tidspunkt.
Virksomhedsskolen ansøgning
Virksomhedsskolen er en privat sprogskole, der har tilbudt sprogundervisning siden 1988. De ønsker driftsoverenskomst med KVUC om FVU-undervisning, for primært at tilbyde FVU-undervisning i Dansk og Engelsk som en styrkelse af deres sprogudbud. Deres målgruppe vil være medarbejdere i private og offentlige virksomheder/institutioner på de lave sprogniveauer og med et lavt uddannelsesniveau. Undervisningen er hovedsageligt tænkt afviklet på arbejdspladserne, i Virksomhedsskolens lokaler i København samt tilbudt som onlineundervisning på Teams.
Københavns Voksenuddannelsescenter bemærker i forhold til ansøgningen:
"at ansøgningen afvises med følgende begrundelser:
Administrationen er enige i KVUC's vurdering om, at der bør gives afslag på Virksomhedsskolens ansøgning, da der i forvejen er et tilstrækkeligt og varieret udbud af FVU i dækningsområdet, og da Virksomhedsskolen ikke har krav på at få en driftsoverenskomst i FVU jf. §18 stk. 1. Dette skyldes, at selvom virksomhedsskolen er et sprogcenter, udbyder de ikke danskuddannelse til voksne udlændinge (DU1, DU2, og DU3) efter driftsaftale med en eller flere kommuner, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., § 10, stk. 3.
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til Københavns Voksenuddannelsescenter, se bilag 4 og bilag 5.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025
David Meinke/ Nina Bjerre Toft
25040395
Bilag 1: Bilag 1. Planer og prognoser FVU og OBU for 2025
Bilag 2: Bilag 2. Triocons ansøgning om FVU driftsoverenskomst 2025
Bilag 3: Bilag 3. Virksomhedsskolens ansøgning om FVU driftsoverenskomst 2025
Bilag 4: Bilag 4. KVUCs indstilling Triocon FVU
Bilag 5: Bilag 5. KVUCs Indstilling Virksomhedsskolen FVU
Bilag 6: Bilag 6. Høringssvar til KVUC - vedr. Triocons ansøgning
Bilag 7: Bilag 7. Høringssvar til KVUC - vedr. Virksomhedsskolens ansøgning
Administrationen indstiller, at udvalget for trafik og regional udvikling over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Udvalgte godkendte, at Magnus Von Dreiager (C) erklærede sig inhabil i sagens behandling, og Magnus Von Dreiager (C) forlod mødelokalet under sagens behandling.
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
”Vi ønsker at signalere, at vi IKKE støtter sammenlægningen af læreruddannelsen på Campus Carlsberg, bl.a. fordi det ifølge Lærerstuderendes Landskreds er gjort uden dialog med de studerende. Jeg har tilladt mig at skrive et forslag til tekst i høringsbrevet, der signalerer dette:
"Det er Regionsrådets vurdering, at en robust og attraktiv læreruddannelse er essentiel for fremtidens velfærdssamfund. Regionsrådet noterer sig, at en sammenlægning på Campus Carlsberg betyder, at læreruddannelsen hos KP ikke længere kan tages i et mindre studiemiljø præget af et gammelt seminarium, men kun i et større campusmiljø. Regionsrådet mener yderligere, at beslutninger af denne karakter bør tages efter grundig dialog med de studerende, som vi noterer os, at Lærerstuderendes Landskreds ikke har oplevet. Regionsrådet har ikke kendskab til, at der har været dialog med de ansatte. Sådan en dialog bør også være en del af beslutningsgrundlaget. Regionsrådet kan derfor ikke støtte sammenlægningen på Campus Carlsberg."
Forpersonen satte ændringsforslaget til afstemning.
For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), O (1), Ø (2), i alt 9
Imod stemte: 0
Undlod stemte: 0
I alt stemte: 9
Hermed blev ændringsforslaget anbefalet, og administrationens oprindelige indstilling bortfaldt.
Magnus Von Dreiager (C) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Københavns Professionshøjskole har ved mail af den 7. november 2025 anmodet regionsrådet om høringssvar vedr. professionshøjsskolens ønske om at samle læreruddannelsen, som på nuværende tidspunkt udbydes på Nyelandsvej på Frederiksberg og på Campus Carlsberg i København V (bilag 1).
Regionsrådet har en en koordinerende rolle i forhold til at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i Region Hovedstaden. I samarbejde med professionshøjskolerne skal regionsrådet sikre sammenhæng i udbuddet, for så vidt angår den geografisk placering. Regionsrådet skal i forbindelse med nedlæggelse af et udbud afgive en udtalelse, inden professionshøjskolens bestyrelse træffer endelig beslutning om nedlæggelse af et uddannelsessted, jf. §29 i bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Anmodning om høringssvar i forhold til ændring af placering af udbud
Københavns Professionshøjskole ønsker at samle læreruddannelsen to udbudsteder på Campus Carlsberg, og da det vedrører nedlæggelsen af et udbudssted og den geografiske placering af læreruddannelsen, har Københavns Professionshøjskole anmodet om et høringssvar fra regionsrådet. Læreruddannelsen udbydes på nuværende tidspunkt på Nyelandsvej på Frederiksberg og på Campus Carlsberg i København V. På baggrund af et markant fald i optagelse på læreruddannelsen gennem de seneste år, har Københavns Professionshøjskole ikke længere et fagligt eller økonomisk grundlag for at opretholde to adskilte udbudssteder i København. Tiltaget gennemføres derfor for at understøtte en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af den samlede campuskapaciteten.
Sammenlægningen indebærer, at udbudet på Nyelandsvej nedlægges og undervisningen samles på Campus Carlsberg fra august 2026. Alle studerende vil forsætte deres uddannelse uændret på Campus Carlsberg fra august 2026, og der vil ikke ske ændringer i hverken uddannelsens indhold, varighed eller det retlige grundlag. På nuværende har de studerende på læreruddannelsen allerede samlæsning på tværs af de to udbud, og det er derfor Københavns Professionhøjskoles vurdering, at flytningen ikke vil være til uhensigtsmæssigt belastende for nuværende studerende.
Administrationens anbefaling
Det er administrationens vurderingen, at det ikke har konsekvenser for uddannelsesdækningen at nedlægge udbuddet på Nyelandsvej og derved samle læreruddannelsen på Campus Carlsberg, idet sammenlægningen forsat ligger inden for Københavns Professionshøjskoles naturlige udbudsområde. Det vurderes desuden, at flytningen ikke vil være uhensigtsmæssigt belastende for nuværende studerende, idet uddannelsen kun flyttes 2,7 km, samt at nuværende studerende i overvejende grad allerede har samlæsning på tværs af de to udbudssteder. Administrationen anfalder, at regionsrådet støtter Københavns Professionhøjskoles ønske for at sikre en bæredygtig og tidssvarende campusstruktur for læreruddannelsen i Region Hovedstaden.
Derfor anbefaler administrationen, at vedlagte høringssvar sendes til Københavns Professionsuddannelse på vegne af regionsrådet (bilag 2).
Ved tiltrædelse af indstillingen fremsendes vedlagte høringssvar til Københavns Professionshøjskole, som eftersender til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til den formelle behandling af anmodningen om sammenlægningen af læreruddelsen på Campus Carlsberg.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
25084099
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet, i det udvalget beder administrationen rette henvendelse til ministeriet om mulighederne for en 3 årige engelsksproget gymnasial uddannelse på et lavere niveau end IB.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet traf den 30. september 2025 beslutning om indstilling af et nyt IB-udbud i Region Hovedstaden til Børne- og Undervisningsministeriet. På mødet blev der desuden drøftet muligheden for at udbyde andre engelsksprogede udbud på regionens ungdomsuddannelser, som imødekommer en anden målgruppe af unge end dem, der er egnede til at søge ind på pre-IB og IB. Dette behov opstod bl.a. som følge af de høringssvar, der blev givet af Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium vedrørende IB-ansøgningerne. Begge skoler efterspurgte et mere differentieret engelsksproget uddannelsestilbud end det, IB kan tilbyde – bl.a. for at kunne tilbyde de unge, der søger ind på pre-IB og ikke optages, et andet engelsksproget gymnasialt tilbud i regionen.
Sagen forelægges med henblik på en drøftelse af dels det politiske ønske om, at der skal oprettes flere engelsksprogede uddannelsestilbud til unge i regionen, dels de muligheder, der er for at regionen kan påvirke oprettelsen af nye engelsksprogede udbud. Hvis der er et politisk ønske, vil administrationen efterfølgende gå i dialog med regionens gymnasier om behovet og mulighederne.
Omfanget af internationale undervisningsaktiviteter i regionen
IB-uddannelsen bliver p.t. udbudt på to offentlige gymnasier og tre private gymnasier i Region Hovedstaden. Alle udbyder IBDP-uddannelsen (International Baccalaurate Diploma Programme). Antallet af offentlige IB-udbud er fastlagt på baggrund af en politisk aftale fra 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti. Udover den netop afsluttede udbudsrunde for nye IB-udbud, var der senest en udbudsrunde i 2015. Det er IB-organisationen der i sidste ende skal vurdere, om en institution er egnet som udbyder af IB-uddannelser.
Foruden IB udbydes en europæisk studentereksamen, European Baccalaureate (EB), på European School Copenhagen (offentligt gymnasium), hvor fag undervises på elevens modersmål og på elevens første fremmedsprog. Desuden tilbyder de private skoler Prins Henriks Skole og Sankt Petri Skole en studentereksamen på hhv. fransk og tysk. Alle tre skoler ligger i København.
Yderligere kan gymnasier få dispensation af Børne- og Undervisningsministeriet til at undervise nogle fag på engelsk. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at der i 2023 var ni gymnasier i Region Hovedstaden med godkendelse til at undervise på engelsk i udvalgte fag. Dispensationen ændrer dog ikke ved kravet om, at elevernes stadig skal have dansk på A-niveau, og undervisningen på de ni gymnasier er derfor primært tiltænkt dansksprogede elever. Institutionerne kan ansøge om dispensation til at undervise på engelsk, tysk eller fransk i udvalgte fag, og der er ansøgningsfrist 1. maj hvert år.
Administrationen har været i dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om de øvrige engelsksprogede uddannelsesudbud, der findes – men ikke pt. tilbydes i Region Hovedstaden – herunder HFI og IBCP.
HFI og IBCP
På Aarhus Gymnasium i Tilst har man fra skoleåret 2025/26 optaget elever på en delvist engelsksproget hf. Det skyldes et konkret behov for at tilbyde særligt ukrainske tilflyttere en gymnasial uddannelse på engelsk på et andet niveau end IB. Gymnasiet har fået godkendelse til at udbyde uddannelsen for en treårig periode.
På HFI erstatter dansk som andetsprog det almindelige danskfag, og en række fag undervises og eksamineres på engelsk, mens andre fag (fx matematik) skal undervises og eksamineres på dansk. Ansøgere med dansk grundskoleuddannelse kan ikke optages på forsøgsordningen, men alligevel er der krav om, at eleverne skal have dansk som andetsprog. Det forudsætter derfor relativt gode danskkundskaber hos ansøgerne. Forsøget omfatter alene ansøgere fra andre lande end Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige eller ansøgere fra Europaskolerne.
Det er således et ret afgrænset ansøgerfelt, som kan optages på ordningen. Aarhus Gymnasium i Tilst har i 2025 oprettet 2 klasser på HFI.
Da forsøget på Aarhus Gymnasium først startede ved optaget i 2025, er der endnu ikke evalueret på det.
IB Career-related Programme (IBCP):
CP er en uddannelse under IB, hvor eleverne gennem forskellige projekter udvikler deres personlige, akademiske og professionelle færdigheder samt forberedes på videregående uddannelse, praktik eller læreplads. Formålet med IBCP er, at eleverne lærer om teorier gennem praktisk anvendelse.
IBCP er et nyere IB-program og udbydes p.t. ikke i Danmark. Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er det deres umiddelbare vurdering, at det kun er IBDP der henvises til i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og at det derfor ikke ifm. den netop afsluttede udbudsrunde har været muligt for institutionerne at søge om udbud af IBCP.
Generelt om forsøgsordninger
Som tidligere nævnt er HFI på Aarhus Gymnasium et treårigt forsøg. Gymnasiale institutioner har generelt mulighed for at søge om forsøg i særlige tilfælde for en tidsbegrænset periode. Det er børne- og undervisningsministeren, der kan give tilladelse til, at den ellers gældende lov om gymnasiale uddannelser fraviges for at kunne gennemføre forsøget. Formålet med er at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udvikling.
Der kan ansøges om forsøg 1. oktober hvert år. Der er en række regler, der ikke kan fraviges gennem forsøg, heriblandt optagelsesreglerne.
Forsøgsordninger kan bl.a. bruges til at understøtte gymnasier, som har udfordringer med vigende søgning.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det er vigtigt at undersøge, hvor mange unge, der vil kunne få gavn af et tilbud, idet målgruppen for HFI grundet kravene til ansøgere vil være begrænset. Det vil kræve en større indsats for interesserede skoler samt for administrationen at understøtte et nyt, engelsksproget tilbud, og det er nødvendigt, at der er tilstrækkeligt elevgrundlag til det, ligesom der samtidig skal være elevgrundlag til de eksisterende IB-udbud og øvrige internationale uddannelser. Set i lyset af reformen af ungdomsuddannelserne, og omlægningen af hele institutionslandskabet frem mod 2030, herunder nedlæggelse af hf, vurderer administrationen, at mulighederne for forsøgsordninger på hf vil være begrænsede. Aarhus Gymnasium oplyser overfor administrationen, at der overfor ekspertgruppen vedrørende epx er givet opfordring til at udvikle en engelsksproget epx, som kan målrettes engelsksprogede elever, som ikke kan optages på IB.
Såfremt der er politisk ønske om det, kan administrationen gå i dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om mulighederne for mere differentierede udbud på engelsk. Herefter kan indledes en dialog med institutionerne i Region Hovedstaden.
Det er væsentligt at bemærke, at HFI-forsøget på Aarhus Gymnasium ikke direkte kan overføres til et gymnasium i Region Hovedstaden, men vil kræve hhv. en forsøgs- og dispensationsansøgning samt godkendelse af Børne- og Undervisningsministeriet, som i sidste ende træffer afgørelse om nye uddannelsesudbud.
På baggrund af de politiske drøftelser vil administrationen indgå i dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt skoler, der kunne være interesserede for at udbyde internationale uddannelser på andet niveau end IB.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. november 2025.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
25029816
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal Thrane (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 30. januar 2024 den regionale udviklingsstrategi for 2024 og frem "Fælles om bæredygtig udvikling i Hovedstadsregionen" (vedlagt i bilag 1). Men med sundhedsreformen bortfalder den regionale udviklingsstrategi og dermed også regionens mulighed for at igangsætte udviklingsopgaver på særligt klimaområdet, der kun er hjemlet i den regionale udviklingsstrategi. Selv om den regionale udviklingsstrategi udgår som formelt myndighedsdokument, er den nuværende regionale udviklingsstrategi fortsat aktuel som strategisk rettesnor for det fremadrettede arbejde med udvikling af mobilitet, miljø og uddannelse i 2026.
I sagen giver administrationen en status for, hvordan regionen vil arbejde videre med mål og ambitioner, der politisk er formuleret for de områder, som efter sundhedsreformen fortsat er en del af regionernes myndighedsopgaver, dvs. mobilitet og uddannelse. Sagen forelægges også i miljø- og klimaudvalget.
I regionens arbejde med regional udvikling er målet, at borgere i alle dele af regionen kan arbejde, uddanne sig og få et godt liv med sundhed, tryghed og livskvalitet. For at sikre en retning for indsatsen har regionerne over årene udarbejdet regionale udviklingsstrategier, som har sat ambitioner og mål for at understøtte arbejdet.
Men med Aftale om sundhedsreform 2024 bortfalder regionens opgaver relateret til udarbejdelsen af den regionale udviklingsstrategi med udgangen af 2025, og indsatser vedrørende klimatilpasning, energiomstilling og kultur må efter udgangen af 2025 ikke længere være en del af regionens opgaveløsning. Opgavebortfaldet vil således også få betydning for den regionale udviklingsstrategi, ligesom regionerne skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil på det regionale udviklingsområde. De myndighedsområder, som regionerne fortsat kan arbejde med, er:
Disse myndighedsområder er der sat mål og ambitioner for i Region Hovedstadens regionale udviklingsstrategi, og de vil fortsat sætte retningen for administrationens arbejde efter ikrafttrædelsen af sundhedsreformen.
Retning for regional udvikling i Region Hovedstaden
De mål og ambitioner i strategien, som stadig ligger inden for regionens myndighedsområde, vurderer administrationen fortsat er relevante at arbejde ud fra, og som retning for Region Hovedstadens arbejde i 2026 for regional udvikling. Derfor vil administrationen stadig henvise og indstille til politiske beslutninger efter de mål, der er fastsat i regionens regionale udviklingsstrategi (sidetal henviser til den regionale udviklingsstrategi i bilag 1):
Jordforurening:
Råstoffer:
Kollektiv trafik:
Uddannelse:
Desuden vil administrationen fortsat arbejde med partnerskaber om fokuserede indsatser, med borgerinvolvering i udviklingssammenhænge og med interregionale og internationale samarbejder (se s. 17).
De puljer, som oprindeligt var afsat til den regionale udviklingsstrategi, er i budgetaftalen for 2026 konverteret til midler til udvikling af mobilitet og uddannelse. Den tidligere til pulje for miljø og klima er lagt ind under det samlede budget.
I den kommende Region Østdanmark vil der blive igangsat en proces med at udarbejde strategier, som sætter nye fælles mål og ambitioner for myndighedsområderne miljø, mobilitet, uddannelse og det interregionale område under regional udvikling for en ny samlet region.
Afslutning af opgaven med klimaindsatser
Administrationen har i løbet af 2025 haft en afrundingsproces i gang, hvor klimaprojekter er blevet afsluttet eller overført til andre organisationer. Det er lykkedes på fin vis at få samarbejdspartnere til at overtage en række af de EU-finansierede projekter. På de øvrige klimaprojekter har administrationen fået tilrettelagt, at vidensmaterialer og resultater videregives til de samarbejdspartnere, der kan arbejde videre med dagsordenen efter udgangen af 2025 (se bilag 2 for status).
Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget taget til efterretning, at Region Hovedstaden fortsat vil arbejde med ambitioner og mål, der er opsat i den regionale udviklingsstrategi for de områder, hvor regionen fortsat har en myndighedsopgave efter sundhedsreformen.
Sagen forelægges både i udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget den 26. november 2025.
David Meinke/Iben Fibiger
25074842
Bilag 1: Den_regionale_udviklingsstrategi_2024
Bilag 2: Status på afvikling af klimaopgaver under regional udvikling
I 2026 udgiver Region Hovedstaden den tredje uddannelsesanalyse i rækken "Uddannelse i tal". I analysen indgår årligt et særtema, som godkendes af udvalget for trafik og regional udvikling. Særtemaet tager årligt fat på et aktuelt politisk tema i regionen og har de forgange år omhandlet hhv. faglærte kompetencer til den grønne omstilling og velfærdsområdet (2024-analysen) og epx-målgruppen (2025-analysen). Udvalget vil forventeligt blive præsenteret for administrationens forslag til det kommende års særtema i starten af 2026 forud for at analyseprocessen igangsættes med den eksterne konsulent.
Administrationen vil samtidig orientere om, at der p.t. er en dialog igang med administrationen i Region Sjælland om muligheden for at samkøre uddannelsesanalyserne i de to regioner i 2026, med henblik på at få et indblik i uddannelseslandskabet for hele den kommende fælles region. Administrationen er ved at undersøge mulighederne for at samkøre de to analyser og udvalget vil i så fald blive forelagt en sådan mulighed ved næstkommende møde. Beslutningen om det kommende års særtema afhænger derfor i første omgang af denne beslutning, da en evt. fælles analyse med Region Sjælland forventes både at få betydning for indholdet og omfanget af særtemaet i analysen.
25074134
Region Hovedstadens administration har bedt Movia om at udarbejde et forslag til en samlet plan for nedlæggelse af de betjente billetsalg på lokalbanerne. Dette sker som følge af Region Hovedstadens budgetaftale for 2026, hvor det fremgår, at regionen vil se på løsninger, der ligner dem i Region Sjælland, som nedlagde sine betjente billetsalg i 2015.
Movia har bekræftet, at de vil udarbejde en screening af alternative salgssteder i de områder, hvor Lokaltog i dag har billetsalg. De forventer at have et beslutningsoplæg klar ved udgangen af januar 2026.
Planen vil indeholde en beskrivelse af:
De berørte stationer er Fredensborg, Frederiksværk, Gilleleje, Helsinge og Nærum.
Planen vil desuden forholde sig til timingen i forbindelse med afviklingen af det fysiske Rejsekort, som forventes lukket i løbet af 2026, samt til salgsstedernes rolle i at hjælpe brugerne over på det digitale Rejsekort.
Planen vil danne grundlag for en beslutningssag til regionen, der vil blive forelagt primo 2026.
25075139
Udvalget for trafik og regional udvikling blev på udvalgsmødet den 27. august 2025 orienteret om, at STRING havde besluttet en ændring af deres vedtægter, som betyder, at de går fra at være en organisation under Region Sjælland til at blive en forening på linje med andre samarbejdsorganisationer. Region Hovedstadens regionsrådsformand underskrev den 30. oktober 2025– som tegningsberettiget og medlem af Politisk Forum for Region Hovedstaden i STRING - underskrevet stiftelsesdokument og vedtægter for den ny ”STRING Megaregion”.
Ændringer betyder, at STRING pr. 1. december 2025 bliver en selvstændig juridisk enhed. Baggrunden for ændringen af den juridiske status er, at sundhedsreformen - både i fht. økonomi og opgavebortfald - medfører, at STRING skal finde et nyt juridisk tilhørsforhold som en selvstændig juridisk enhed.
Som følge af aftale om Sundhedsreform 2024, modtog Region Hovedstaden den 16. september udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning.
Deadline for afgivelse af høringssvar var den 24. oktober 2025. Ændringen i bekendtgørelsen kan have betydning for regionernes mulighed for at indgå i grænseoverskridende samarbejder og aktiviteter.
Særligt ændringen af bekendtgørelsens §2, stk. 1 efterlader spørgsmålet, om regionerne fortsat kan indgå i samarbejder på tværs af grænser, selvom andre parter i samarbejdsaftalen (f.eks. kommuner) arbejder med erhvervsfremme og turisme. For den kommende Region Østdanmark vil denne potentielle begrænsning kunne påvirke regionens samarbejdsmuligheder i forhold til både nuværende og kommende samarbejdsaftaler over grænserne til Sverige og Tyskland.
Danske Regioner har udarbejdet vedhæftede høringssvar (bilag 1). Svaret blev behandlet på Danske Regioners bestyrelsesmøde den 6. november. Danske Regioner orienterer regionerne om svaret fra Erhvervsstyrelsen.
Administrationens vurdering er, at Danske Regioners høringssvar er dækkende for Region Hovedstaden og har på denne baggrund ikke udarbejdet et særskilt høringssvar, men bakker op om Danske Regioners svar. Region Sjælland er på udvalgsmøde den 21. oktober 2025 blevet orienteret om høringen og Danske Regioners høringssvar.
25083632
Bilag 1: Høringssvar - Danske Regioner
Lokaltog A/S udsendte den 3. november 2025 pressemeddelelse om, at tre leverandører er blevet forhåndsgodkendt til at kunne afgive endeligt tilbud på levering af nye batteritog og tilhørende ladeinfrastruktur til Nærumbanen.
Det drejer sig om følgende producenter:
De tre leverandører har mulighed for at afgive deres tilbud frem til juni 2026, hvorefter regionsrådet skal træffe beslutning om at godkende det vindende tilbud.
Pressemeddelelsen kan læses via følgende link https://www.lokaltog.dk/om-os/presse/nyheder/tre-leverandoerer-skal-afgive-tilbud-paa-lokaltogs-nye-batteritog-og-ladeinfrastruktur-til-naerumbanen/
21017139
I får hermed en orientering vedr. midlertidig forlængelse af morgendrift på bus 60E i 2026, med henblik på at undgå kapacitetsudfordringer i den regionale bus 600S.
Administrationen er gået sammen med Hillerød Kommune og Movia om en løsning, hvor regionen og Hillerød Kommune sammen finansierer, at buslinje 60E i hverdagsmorgnerne kører 8-10 afgange i hele 2026.
Buslinje 60E er, siden oktober 2024, sat ind og finansieret af Novo Nordisk for at supplere den strækning i Hillerød, hvor den regionale buslinje 600S kører (fra Hillerød St. og ad Peder Oxes Allé og Jernaldervejen). Denne strækning har mange pendlere til større arbejdspladser (Novo Nordisk, Fuji Film og U/NORD) og ungdomsuddannelser (se kort).
Novo Nordisk har valgt ikke længere at finansiere bus 60E pr. 31. december 2025, men fra februar 2027 vil Hillerød Kommune overtage linje 60E med det samme driftsomfang som nu. Novo Nordisk beslutning betyder, at 60E ikke vil køre i 2026, hvis ikke der findes en anden løsning.
Movia estimerer, at de passagerer, som i dag benytter 60E til arbejdspladserne og ungdomsuddannelserne, vil benytte 600S på denne strækning i stedet for. Det vil skabe kapacitetsudfordringer for den regionale buslinje, og passagerer kan risikere at blive efterladt ved stoppesteder pga. manglende plads i bussen.
For at undgå et passagertab på strækningen og evt. forringelser af 600S’ driftsomkostninger og effektivitet, er Movia kommet med forskellige forslag til håndteringen af kapacitetsudfordringen om morgen for 600S i 2026 – f.eks. at indsætte ekstrabusser som kører et stykke af ruten for 600S og vender om – og kun i myldretiden. Det er administrationens vurdering, at det vil give et uklart kørselsmønstre for 600S og ikke er hensigtsmæssigt, da det kun vil gælde for 2026.
Derfor har administrationen sammen med Hillerød Kommune og Movia fundet en løsning, hvor der udbydes kørsel for linje 60E i 2026 med to busser med 8-10 afgange pr. morgen, hvilket vil sikre tilstrækkelig buskapacitet til arbejdspladserne og ungdomsuddannelserne på strækningen i Hillerød. Denne løsning udgør et genkendeligt tilbud for passagerne ved at beholde 60E bussen i 2026, og løse den kapacitetsudfordring, som vil ellers vil skubbes over på den regionale buslinje 600S.
Region Hovedstaden og Hillerød Kommune deler finansieringen af morgendriften 50/50. Movia forventer, at løsningen vil koste ca. 1,0 mio. kr. i alt i 2026. Altså en forventet pris for henholdsvis regionen og kommunen på 0,5 mio. kr. i 2026. 60E forventes at have 25.000 passagerer pr. år. Finansieringen af morgendrift på 60E indgår som en del af efterreguleringen i budgettet til Movia.