Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077396
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Godkendt.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet den 18. marts 2025 behandlede sundhedsudvalget en uddybende status på høreområdet (vedlagt som bilag 1). Udvalget udtrykte på mødet utilfredshed med ventetiden til høreapparatbehandling, og udvalget har på den baggrund bedt administrationen om at få forelagt en konkret handleplan for, hvordan ventetiden kan nedbringes. Med denne sag forelægges sundhedsudvalget de konkrete indsatser i handleplanen, som skal nedbringe ventetiden til høreapparatbehandling.
Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes af et oplæg fra Mads Klokker, cheflæge på Afdeling for Øre-, Næse- og Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet om handleplanen og de konkrete indsatser til at nedbringe ventetiden til høreapparatbehandling.
Audiologien er præget af en stigende efterspørgsel på udredning og behandling på grund af det stigende antal ældre borgere. Det er primært ældre borgere, som har behov for høreapparatbehandling. En stigende population med høreapparat vil give udfordringer i forhold til kapaciteten på det audiologiske område til at understøtte 4-årsgarantien for udskiftning af høreapparat. Derudover er området også præget af mangel på audiologisk frontpersonale, herunder speciallæger og audiologiassistenter. Sluttelig opleves der et stigende antal patienter, der søger mod behandling i det offentlige.
For at samle ansvaret for at håndtere ovenstående udfordringer og nedbringe ventetiden i regionen blev det i regionsrådet den 21. oktober 2025 besluttet at lave en organisatorisk sammenlægning af Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. Den fremadrettede fælles ledelse varetages af Rigshospitalet, hvorfor afdelingen på Nordsjællands Hospital vil blive udefunktion under Rigshospitalet. Den nuværende audiologiske afdeling på Bispebjerg-matriklen vil fortsat være udefunktion under Rigshospitalet, og funktionen forventes flyttet til Glostrup-matriklen i 2. kvartal 2026.
Den nuværende ventetid
Den nuværende samlede ventetid til høreapparatsbehandling i oktober 2025 er på 36 uger på Rigshospitalet og 60 uger på Nordsjællands Hospital. Det er væsentligt længere end det politisk fastsatte servicemål på maksimalt ni ugers samlet ventetid til høreapparatbehandling på hospitalerne. Servicemålet blev besluttet på mødet i regionsrådet den 12. december 2023 med en tilhørende beslutning om, at der skal formuleres realistiske delmål frem mod målsætningen om ni ugers ventetid til behandling.
Nedslag i ventetiden henover 2025 viser en let stigning på Rigshospitalet efterfulgt af et fald, mens ventetiden på Nordsjællands Hospital viser et fald fra februar til juli 2025 efterfulgt af en let stigning. Se nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Nedslag i forventet ventetid (antal uger) til høreapparatsbehandling i 2025
| Februar 2025 | Juli 2025 | Oktober 2025 |
Rigshospitalet | 30 | 42 | 36 |
Nordsjællands Hospital | 65 | 55 | 60 |
Handleplan for høreområdet
På sundhedsudvalgsmødet den 30. september 2025 blev udvalget præsenteret for forventede delmål og resultatmål samt indsatsområder i en kommende handleplan for høreområdet. Indsatserne præsenteres i det følgende og uddybes i oplægget på mødet.
Det er forventningen, at de samlede ventetider (for både forundersøgelse og behandling) nedbringes som følger:
Konkrete indsatser
Nedenstående tabel 2 præsenterer allerede iværksatte og kommende indsatser, som Rigshospitalet vil implementere med det formål at nedbringe ventetiden til høreapparatbehandling. Indsatserne sker under den forudsætning, at det lykkes at rekruttere personale, samt at der ikke er ventetider på leverance af høreapparater fra leverandørerne.
Tabel 2: Overblik over indsatser samt tidshorisont.
* I april 2025 blev det besluttet at nedsætte en ny arbejdsgruppe med henblik på at understøtte fremdrift i arbejdet med digital visitation. Alle fem regioner deltager i arbejdet. Digital visitation skal blandt andet bidrage til nedbringelse af ventetider, minimering af genundersøgelser samt minimering af unødvendige fremmøder. Tidshorisonten for digital visitation er modsat de øvrige indsatser lang, da indsatsen er et it-udviklingsprojekt og udrulningen af it-systemerne forventes først at blive igangsat i 2027.
I den samme tidsperiode foregår der en organisatoriske sammenlægning mellem øre-, næse- og halsafdelingerne på Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. Med sammenlægningen forventer der at kunne opnås yderligere fordele ved flere forskellige tiltag, herunder:
Rigshospitalet igangsætter arbejdet med de konkrete indsatser i handleplanen. Sundhedsudvalget vil blive forelagt en status på arbejdet, når tidspunktet for de specifikke delmål nærmer sig.
På baggrund af den stigende efterspørgsel på høreapparatsbehandling og med afsæt i den politiske prioritering af området er der truffet flere beslutninger, som kan understøtte en øget aktivitet i både offentligt og privat regi.
Som led i udmøntning af 2. økonomirapport 2025 om at afsætte 20 mio. kr. til ventelisteafvikling inden for somatik og praksisområdet, er der afsat en bevilling på 3,0 mio. kr. med henblik på at styrke aktiviteten i speciallægepraksis for audiologien. Derudover udmøntes der 3,0 mio. kr. til speciallægepraksis via Nordsjællands Hospital, som henviser patienter på udlægningssaftalen.
Som led i udmøntning af 3. økonomirapport 2025 om at afsætte 43 mio. kr. til ventelisteafvikling på hospitalerne, er der afsat en bevilling på 0,36 mio. kr. med henblik på at afvikle ventelister på høreapparatsområdet på Rigshospitalet.
I Økonomiaftalen for 2026 er der afsat i alt 50 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til regionerne til styrkelse af kapaciteten og nedbringelse af ventetider på høreområdet, svarende til cirka 15,6 mio. kr. i Region Hovedstaden. Derudover skal midlerne også anvendes til at understøtte enklere og mere effektive arbejdsgange gennem brugen af digital visitation. Der foregår på nuværende tidspunkt et arbejde med at afklare, hvordan midlerne konkret skal øremærkes de forskellige områder.
Desuden er der under Høreprogrammet – initiativ 3 om faglige kvalitetskrav til høreapparatsbehandling – udmøntet DUT-midler til regionerne på i alt 11,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem, svarende til ca. 3,6 mio. kr. i Region Hovedstaden. Se vedlagte bilag 2 for en nærmere beskrivelse af fordeling af midlerne.
Der kommunikeres eksternt om handleplanen, hvis sundhedsudvalget godkender planen på mødet.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen
25059478
Bilag 1: Mødebeslutning (Sundhedsudvalget)_ Drøftelse_ Status på høreområ... (D14060077)
Bilag 2: Oversigt over fordeling af DUT-midler på høreapparatområdet (D15096671)
Bilag 3: Oplæg til sundhedsudvalget vedr. audiologi 251125
Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025
Anbefalet, idet udvalget ønskede en tilføjelse til strategien for allergiområdet på side 3: ”Stigningen i allergi kan have mange årsager, fx ændringer i sæsonvarighed, miljøfaktorer og livsstil”. Strategien for allergiområdet opdateres i overensstemmelse hermed til forretningsudvalgets behandling af sagen.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med budget 2025 er det besluttet, at Region Hovedstaden skal udarbejde en regional strategi for allergiområdet. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for administrationens forslag til denne strategi (jf. bilag 1).
Sundhedsudvalget blev den 24. juni 2025 præsenteret for de overordnede indsatsområder, som strategien bygger på. Til udviklingen af disse indsatsområder har administrationen indhentet faglige input fra de relevante sundhedsfaglige råd inden for dermatologi, lungemedicin, pædiatri og arbejdsmedicin.
Der har i de seneste år været en stigning i antallet af borgere, der udvikler allergi, og i antallet af henvisninger til hospitalerne på området. Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at andelen af personer med allergi er steget fra 21,9% i 2010 til 23,6% i 2021.
Antallet af speciallæger med særlig ekspertise inden for allergologi er samtidig faldet, siden allergologi blev nedlagt som selvstændigt speciale i 2004. Derfor blev det med budget 2025 besluttet, at Region Hovedstaden skal udarbejde en regional allergistrategi.
På møde den 24. juni 2025 godkendte sundhedsudvalget, at strategien skulle omfatte følgende centrale indsatsområder:
Heraf er det væsentligste indsatsområde etablering af en fagområdeuddannelse, da der er en akut mangel på læger med specialiseret viden på området.
Sundhedsudvalget blev på mødet samtidig orienteret om, at der i det tekniske budget for 2026 afsættes 3 mio. kr. i varige midler til efteruddannelse i allergologi for speciallæger. Dette muliggør, at der over en 11-årig periode vil kunne uddannes 10 fagområdespecialister, svarende til det estimerede behov i den kommende Region Østdanmark.
Strategi for allergiområdet
Formålet med strategien er at styrke allergiområdet ved at sikre specialistviden på området og styrke det tværsektorielle samarbejde. Administrationen har i udarbejdelse af strategien indhentet bidrag fra de sundhedsfaglige råd indenfor Dermatologi, Lungemedicin, Pædiatri og Arbejdsmedicin.
Bidragene fra de sundhedsfaglige råd indgår i strategien, som de indsatser, udover fagområdeuddannelsen, rådene vurderede som væsentlige at inddrage i en samlet strategi for allergiområdet. De konkrete formuleringer af indsatsområdernes indhold i strategien er blevet tilpasset i en løbende dialog med repræsentanter fra de samme sundhedsfaglige råd, siden sundhedsudvalget behandlede sagen på møde i juni 2025.
Arbejdet med strategien har i høj grad haft fokus på Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte), der dækker de to østlige regioner, hvad angår specialistviden indenfor allergologi. Fokus har været på, at centret kan varetage uddannelsen af de kommende fagområdespecialister. Hertil at styrke centrets muligheder for at dele viden, rådgive og give sparring til såvel hospitalsafdelinger som læger i praksissektoren. Dette både i Region Sjælland og Region Hovedstaden. En indsats der vil fortsætte også i den samlede Region Østdanmark.
Strategien tager afsæt i fire centrale pejlemærker, som skal danne rammen for den videre udvikling af allergiområdet i Region Hovedstaden. De fire pejlemærker er nærmere beskrevet nedenfor:
Der er behov for at uddanne flere læger med specialistviden inden for allergologi. Region Hovedstaden har derfor i budget 2026 afsat 3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at gennemføre fagområdeuddannelsen. Uddannelsen vil blive udbudt på Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte) og skal samtidig dække behovet i Region Sjælland. Over en 11-årig periode vil modellen muliggøre uddannelse af i alt 10 fagområdespecialister, svarende til det estimerede behov i de to regioner.
Der er behov for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer for at øge kvaliteten og udnytte ressourcer bedst muligt. Dette kræver kompetenceudvikling på alle niveauer. Samarbejdet kan styrkes ved blandt andet at udarbejde fælles patientforløbsbeskrivelser for forskellige allergiske sygdomme eller ved at etablere fokuserede ophold i Allergicentret, også for sygeplejersker.
Der er behov for at øge forskning i allergiske sygdomme, da forskning på dette område i dag er lavt prioriteret. Forskning på området omfatter vigtige områder som fødevareallergi, anafylaksi, astma, immunterapi, biologiske behandlinger og overgang fra barn til voksen. Forskningen bør være uafhængig, patientnær og tværsektoriel.
Der er behov for at øge befolkningens viden og oplysning om allergi. Forebyggelse af allergi handler primært om at undgå kontakt med allergener. Den vigtigste forebyggende indsats er således information og rådgivning til patienter om, hvordan de kan undgå eller håndtere allergener.
Hvis udvalget godkender strategien for et styrket allergiområde i Region Hovedstaden vil administrationen iværksætte de nødvendige tiltag for at sikre, at det videre arbejde med at styrke allergiområdet i Region Hovedstaden sker med udgangspunkt i strategiens pejlemærker.
Udover midlerne til fagområdeuddannelsen er der ikke afsat særskilte midler til øvrige nye initiativer i strategien.
I strategien nævnes en række tiltag, herunder øget uddannelse samt rådgivnings- og sparringsfunktioner især fra regionens specialiserede Videnscenter for Allergi på Herlev og Gentofte Hospital (Gentofte), hvortil omkostningerne givetvis ikke kan holdes indenfor de nuværende rammer på allergiområdet.
Der vil blive udsendt en pressemeddelelse, når strategien er politisk godkendt i regionsrådet. Strategien vil samtidig efter regionsrådets godkendelse blive udsendt til hospitaler, relevante sundhedsfaglige råd og eventuelt andre interessenter.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025, forretningsudvalget den 9. december 2025 og regionsrådet den 16. december 2025.
Charlotte Hosbond/Nikolaj Mors
25075772
Bilag 1: Bilag 1. Region Hovedstadens allergistrategi_final
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Godkendt.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med mødeplanlægningen af møderne i sundhedsrådene er der opstået et behov for at rykke udvalgsmøderne i de stående udvalg i martsmåned 2026. Sundhedsudvalget forelægges nærværende sag for at tage beslutning herom.
Sundhedsrådene skal i 2026 tage beslutninger om opgaveflyttene fra kommunerne. I forbindelse med denne opgave har der været behov for at planlægge et ekstra møde i de seks sundhedsråd. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt at flytte tidspunktet for udvalgsmøderne i henholdsvis sundhedsudvalget, social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i marts 2026.
Administrationen foreslår derfor, at mødet i sundhedsudvalget den 2. marts 2026 i stedet afholdes tirsdag den 24. februar 2026 fra kl. 15:00 - 17:00 på Regionsgården i Hillerød.
Hvis udvalget godkender indstillingen vil udvalgsmødet den 2. marts 2026 blive flyttet til den 24. februar 2026 fra kl. 15:00 - 17:00.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077396
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet har aktuelt tilfælde af en specifik type MRSA, der er en stafylokok-bakterie. Den specifikke type MRSA er i Danmark kun konstateret på Rigshospitalet. Regionsrådet blev den 10. april 2025 og den 13. oktober 2025 skriftligt orienteret om de konkrete tilfælde. Trods omfattende tiltag er det endnu ikke lykkedes at stoppe smitten.
Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en status på MRSA på Rigshospitalet. Sundhedsudvalgets behandling af sagen indledes med oplæg fra Morten Breindahl, cheflæge på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet. Jesper Erdal, vicedirektør på Rigshospitalet, deltager ligeledes under sundhedsudvalgets behandling af punktet.
MRSA er en type bakterier, der især smitter ved nær kontakt med andre mennesker. Bakterien er en velkendt udfordring på neonatale afdelinger. For raske børn og voksne er det ikke farligt at bære MRSA, men er man syg eller svækket, kan den give alvorlige infektioner. I Danmark podes børn rutinemæssigt for MRSA i forbindelse med indlæggelse på hospital. Er barnet bærer af MRSA, er det nødvendigt, at barnet isoleres for at undgå spredning til andre patienter.
De første tilfælde med den specifikke type af MRSA blev identificeret på Rigshospitalet i december 2019, og i 2020 blev det konstateret, at den kun findes på Rigshospitalet. Det har flere gange været vurderet, at smitten var inddæmmet, men på trods af perioder på op til et år uden nye smittetilfælde, er det desværre ikke lykkes at stoppe smitten.
Efter en periode på et halvt år uden nye tilfælde blev der i september 2025 konstateret otte nye tilfælde, hvor patienter på afdelingen blev testet positive for den specifikke type MRSA. Seks af de otte patienter er bærere af MRSA, mens to har fået påvist MRSA i blodet (bakteriæmi), hvorfor de er blevet behandlet med antibiotika. Alle patienter er blevet isoleret i henhold til gældende retningslinjer. Der har siden september 2025 ikke været nye tilfælde.
Der har gennem perioden fra de første tilfælde i 2019 løbende været iværksat indsatser for at stoppe forekomsten af MRSA, herunder øget rengøring, skærpede procedurer for hånd- og underarms-hygiejne, brug af plastikforklæder, udskiftning af ældre senge samt skift til øget brug af engangsudstyr i behandlingen af patienterne. Samtlige arbejdsgange er gennemgået minutiøst med henblik på at identificere og eliminere særlige risikofaktorer. En del inventar er udskiftet, og der er indkøbt fire nye industriopvaskere.
De fysiske forhold på neonatalafdelingen øger i sig selv risikoen for smittespredning med MRSA og andre hospitalserhvervede infektioner, da det er velkendt, at fysisk afstand mindsker smitterisiko, idet MRSA smitter ved at blive ”båret” rundt.
Der er indikationer på, at smittekilden kan være en eller flere ansatte på Rigshospitalet, som enten er permanente eller intermitterende bærere af bakterien. Der er derfor flere gange gennemført screening af alle ansatte i afdelingen samt rengørings- og støttepersonale samt kolleger fra samarbejdende afdelinger, som har deres gang i afdelingen. I perioden siden de første tilfælde i 2019 er i alt tre medarbejdere testet positive for den specifikke type MRSA, én af disse medarbejdere arbejder ikke længere i afdelingen. De to andre er blevet behandlet og er efterfølgende gentagne gange testet negative.
Der er ikke fundet nye positive tilfælde blandt personalet siden maj 2024, men afdelingen har nu valgt at omplacere to ansatte til funktioner uden nærhed til patienter. Begge medarbejdere har tidligere testet positiv for MRSA og er familiemæssigt relaterede. Der kan ikke entydigt konstateres en direkte sammenhæng mellem disse personer og den gentagne smitte med MRSA, men de første udbrud kom få måneder efter den ene medarbejder startede på afdelingen. Af hensyn til patientsikkerhed, personale og drift, har afdelingsledelsen derfor taget beslutningen om at omplacere de to medarbejdere i håbet om at afhjælpe problemet. Afdelingsledelsen sikrer støtte til de berørte medarbejdere.
Det er usædvanligt, at smitten har kunne fortsætte, og da der samtidig er tale om en specifik type MRSA, som ikke ses på andre hospitaler, er Videnscenter for MRSA på Amager og Hvidovre Hospital inddraget i håndteringen, herunder særligt i forhold til afdækning af smittekilder. Deres vurdering er, at den mest sandsynlige årsag til de tilbagevendende problemer er, at et personalemedlem har en ukendt bærertilstand.
Patienterstatning
Et barn, der bliver smittet med MRSA under indlæggelse på hospital, kan få et så alvorligt sygdomsforløb og/eller varige mén, at der kan være grundlag for erstatning fra Patienterstatningen.
Rigshospitalet har på baggrund af dialog med Patienterstatningen i foråret 2025 vejledt de berørte familier om muligheden for at søge erstatning i forbindelse med deres barns indlæggelse. Familierne er blevet oplyst om, at de kan kontakte Patienterstatningen for rådgivning og vurdering af, om der er grundlag for at søge erstatning.
Patienterstatningen har indtil videre modtaget 15 henvendelser. Af disse er seks sager fortsat under behandling, mens ni sager er afgjort med afslag.
Afdelingen har givet alle familier tilbud om rådgivning og dialog.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil status på MRSA på Rigshospitalet været taget efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond / Blerina Rusiti
25075772
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Drøftet.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet i sundhedsudvalget den 5. december 2022 blev det besluttet, at udvalget halvårligt får forelagt en status på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en statusoversigt for målopfyldelsen for alle kræftpakkeforløb samt en status på udvalgte kræftområder; henholdsvis livmoderhalskræft, kræft i tyk- og endetarm, kræft i prostata, kræft i blæren, hoved- og halskræft samt brystkræft. De udvalgte kræftformer er områder, administrationen har fulgt over en længere periode, da de har en svingende målopfyldelse. Da den seneste halvårlige statusrapport er mere end seks måneder gammel, inkluderer denne sag data for syv måneder i stedet for seks måneder.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 procent af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Forløbstiderne er faglige rettesnore og ikke lovgivne patientrettigheder, og de tager ikke højde for længere forløb på grund af for eksempel særligt komplicerede patientforløb, hvis patienten har flere samtidige sygdomme (komorbiditet), eller hvis patienten ønsker en pause i forløbet.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at håndtere de udfordringer, som opstår – herunder at sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Overholdelse af standardforløbstiderne
Der har siden marts 2025 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I september 2025 er målopfyldelsen på 80%, mens der i august 2025 var et mindre fald i målopfyldelsen, hvor 76% af alle patienterne i kræftpakkeforløb blev behandlet inden for standardforløbstiderne. Det politiske mål er 85%. En oversigt over den samlede overholdelse af standardforløbstiderne er opgjort i tabel 1 nedenfor.
Herunder gives en status for udviklingen i målopfyldelsen for henholdsvis livmoderhalskræft, kræft i tyk- og endetarm, kræft i prostata, kræft i blæren, hoved- og halskræft samt brystkræft. Alle data er trukket fra Sundhedsplatformen den 14. oktober 2025.
Status for brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i september 2025 på 81%, mens den i august 2025 var på 79%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 7.
Udredning og kirurgisk behandling af brystkræft varetages på Herlev og Gentofte Hospital.
Herlev og Gentofte Hospital oplever ingen væsentlige udfordringer på brystkræftområdet, og målopfyldelsen ligger stabilt på et højt niveau. De få forsinkelser, der ses, skyldes typisk enten behov for ekstra undersøgelser eller patientønsker om senere tider. Der er derfor ingen aktuelle kapacitetsudfordringer.
Hospitalet opererer fortsat mange brystkræftpatienter hver måned og varetager også et veletableret samarbejde med Færøerne og Grønland.
Herlev- og Gentofte hospital oplyser at der i forbindelse med årets juleperiode, som giver flere sammenhængende helligdage, planlægges ekstra kapacitet for at håndtere den midlertidige udfordring i de tidlige udredningsforløb, så patienterne fortsat kan udredes og behandles rettidig
Status for livmoderhalskræft
Målopfyldelsen for livmoderhalskræft var i september 2025 på 50%, mens den i august 2025 var på 42%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 2.
Udredning og behandling for livmoderkræft varetages i Region Hovedstaden af Rigshospitalet.
Rigshospitalet oplyser, at de fortsat oplever udfordringer på livmoderhalskræftområdet, primært relateret til den kirurgiske kapacitet. Operationsgangen i Juliane Marie Centret har i perioden været påvirket af sygdom blandt personalet, hvilket har medført akutte aflysninger og flytninger af operationer, herunder kræftoperationer. Begrænset adgang til robotkapacitet udgør desuden en vedvarende udfordring, som ikke kan løses på kort sigt. Der er igangsat lokale tiltag for at reducere akutte aflysninger, og afdelingen samarbejder løbende med øvrige enheder for at sikre tilstrækkelig udredningskapacitet.
På det kirurgiske område skyldes overskridelser af standardforløbstiden primært kapacitetsmangel og patientrelaterede forhold, mens overskridelser inden for medicinsk og strålebehandling hovedsageligt skyldes behov for yderligere undersøgelser, ændringer i behandlingsforløb eller patientens kliniske tilstand. Disse forhold vurderes vanskelige at forebygge gennem konkrete initiativer.
Status for kræft i tyk- og endetarm
Målopfyldelsen for kræft i tyk- og endetarm har været relativ stabil gennem den seneste periode. I september 2025 var målopfyldelsen på 76%, mens den i august 2025 var på 75%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 3.
Udredning og behandling af kræft i tyk- og endetarm varetages i Region Hovedstaden på henholdsvis Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet. På tværs af hospitalerne overholdes standardforløbstiderne for kræft i tyk- og endetarm generelt godt, men der ses variationer og lokale udfordringer, særligt relateret til kapacitet, patientrelaterede forhold samt behov for yderligere udredning.
Amager og Hvidovre Hospital har tidligere været udfordret af vakante stillinger og midlertidige sengelukninger, men kan nu prioritere den nødvendige kapacitet til både kræftpatienter og akutte indtag. Der er tæt opfølgning på kræftområdet gennem koordinerende kræftsygeplejersker og ansvarlige kirurger, og eventuelle udfordringer løses internt eller i samarbejde med øvrige afdelinger i regionen. Aldersfordeling i afdelingen er en udfordring da mange speciallæger er gået på seniorordning. Det har medført behov for rekruttering og omstrukturering, og hospitalet har netop ansat en ny overlæge for at sikre fortsat kapacitet. Der er åbnet ekstra akutleje og øget koloskopikapacitet for at reducere ventetider, og patientforløb med behov for indlæggelse til udrensning er et særligt fokusområde. Der er i 2025 implementeret robotassisteret kirurgi til behandling af tyk- og endetarmskræft.
Herlev og Gentofte Hospital har ikke oplevet kapacitetsproblemer i den seneste periode, og enkelte overskridelser i pakkeforløbene skyldes hovedsageligt patientrelaterede forhold som behov for yderligere udredning, ventetid på billeddiagnostik og histologisvar, patientønsker eller klinisk tilstand. Enkelte udfordringer med endoskopikapacitet har været håndteret ved at omfordele benigne operationer. Hospitalet har sikret, at procedurer for booking og opfølgning overholdes, og har haft national koordinering i ferieperioder for at undgå ventetid på kræftoperationer.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplever, at de fleste overskridelser af pakkeforløb skyldes patientens eget ønske om udsættelse eller præhabilitering før operation. Afdelingen har ansøgt om øget operationskapacitet, da flowet af kræftpatienter varierer, og de tilgængelige syv operationslejer pr. uge også benyttes til andre patientgrupper. Ved spidsbelastninger prioriteres kræftpatienter, og elektive indgreb aflyses om nødvendigt for at overholde pakkeforløbene.
Nordsjællands Hospital overholder overordnet set pakkeforløbstiderne, men oplever tilbagevendende udfordringer med ventetid på prøvesvar, som er nødvendige for korrekt planlægning af kemoterapi. Der ses også forsinkelser ved anlæggelse af PAC (Port-a-Cath), når kapaciteten er presset. Hospitalet arbejder løbende i dialog med anæstesi- og patologiafdelingerne for at reducere disse ventetider og peger på behovet for en fælles regional indsats og tværfaglige statusmøder for at sikre ensartet praksis på området.
Rigshospitalet har i den seneste periode ikke identificeret systematiske udfordringer, men beskriver at de få overskridelser der er oplevet primært skyldes patientrelaterede forhold eller behov for yderligere undersøgelser. På det kirurgiske område arbejdes der forebyggende med planlægning for at undgå overskridelser, blandt andet ved at undlade at booke operationer for tæt på sidste frist og ved tæt ledelsesdialog, når kapaciteten er presset. På det medicinske område er der igangsat oplæring af sekretærer i korrekt booking og registrering af kræftpakker for at styrke forløbshåndteringen.
Samlet set er de væsentligste årsager til overskridelse af standardforløbstiden patientrelaterede forhold samt ventetid på nødvendige prøvesvar og støtteprocedurer. Flere hospitaler har igangsat lokale og regionale initiativer for at optimere kapacitet, styrke koordinering og sikre ensartet høj kvalitet i patientforløbene.
Status for kræft i prostata
Målopfyldelsen for kræft i prostata var i september 2025 på 75% og i august 2025 på 57%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 4.
Udredning og behandling af kræft i prostata varetages i Region Hovedstaden af Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet.
Bornholms Hospital varetager den primære udredning og vedligeholdelse af ukompliceret medicinsk behandling ved prostatakræft i samarbejde med Rigshospitalet. Afdelingen oplever ingen udfordringer i behandlingen, men bemærker, at fraværet af MR-scanning af prostata på Bornholm medfører, at flere patienter må rejse for primær udredning.
Herlev og Gentofte Hospital oplever ikke væsentlige udfordringer i den onkologiske behandling af patienterne. Afdelingen oplever dog en øget patienttilgang (9 % flere henviste i 2025 til dato sammenlignet med 2024), formentlig grundet befolkningsdemografien. Samtidig er der flere prostatakræftpatientforløb i afdelingen, grundet flere og bedre behandlingsmuligheder, som gør, at flere patienter følges i længere tid sammenlignet med tidligere.
Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital har igangsat et projekt om fremtidssikring af urologisk kapacitet med fokus på prostatakræft, da flere patienter kræver længerevarende ambulant behandling. Projektet skal afdække og imødekomme det stigende kapacitetsbehov.
Rigshospitalet oplever heller ikke systematiske kapacitetsudfordringer inden for området, men beskriver, at der er skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed på operationsbooking i henhold til kræftpakker og maksimale ventetider. Det er fortløbende et særligt indsatsområde i afdelingen – blandt andet gennem undervisning af personale.
Status for kræft i blæren
Målopfyldelsen for kræft i blæren var i september 2025 på 60%, mens den i august 2025 var på 29%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 5.
Udredning og behandling af kræft i blæren varetages i Region Hovedstaden på Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet.
Herlev og Gentofte Hospital oplever ingen væsentlige udfordringer i den onkologiske behandling, men beskriver, at er nogle tilfælde hvor kræftpakken ikke er overholdt. Overskridelserne skyldes primært patientens kliniske tilstand, som medfører behov for supplerende undersøgelser eller udredning, eller at patienten har ønske om en senere tid.
Hospitalet oplyser desuden, at der er kommet ændringer i de nationale guidelines inden for området, som har medført kortere kontrolforløb med afslutning efter 5 år – mod tidligere livslang kontrol.
Pr. 1. januar 2026 indføres desuden et ændret kontrolregime for patienter med højrisiko-blæretumor, som fremadrettet kontrolleres med færre kontrolcystoskopier, da cirka 60 % af disse erstattes af en urinbiomarkør. Begge disse tiltag vil frigive kapacitet i ambulatoriet til anden aktivitet inden for det urologiske område.
Rigshospitalet oplyser, at overskridelser primært vedrører patientrelaterede forhold. Overskridelserne skal findes i udredningsperioden eller relateres til for sen booking.
Ofte har denne patientgruppe en kompleks udredning sammenlignet med øvrige patientgrupper – for eksempel på grund af komorbiditet, socioøkonomiske faktorer m.m. Rigshospitalet modtager en del udredningspatienter fra øvrige hospitaler, hvor der efterfølgende er behov for yderligere udredning. Det betyder, at afdelingen kan blive udfordret med at nå overholdelsen af standardforløbstiderne for kræftpakken rettidigt.
Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet har udarbejdet en forløbsanalyse af udredningsdelen for kræft i blæren. På den baggrund har de igangsat en sikring af, at alle prøver bestilles i kræftpakke, og at der gives svartid inden for én uge, så der sikres fremdrift i udredningen.
I forhold til booking foregår der for nuværende oplæring af den samlede gruppe sekretærer i Afdeling for Kræftbehandling vedrørende booking og registrering af kræftpakker. Dette forventes at øge den samlede kompetence i gruppen af sekretærer, hvilket vil styrke forløbshåndteringen.
Status for hoved- og halskræft
Målopfyldelsen for hoved- og halskræft var i september 2025 på 80%, mens den i august 2025 var på 79%. Det politiske mål er 85%. En oversigt over udviklingen i målopfyldelsen fremgår af tabel 6.
Udredning og behandling for hoved- og halskræft varetages i Region Hovedstaden af Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet.
Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at der ikke har været betydende udfordringer i Kræftafdelingen på Herlev i den pågældende periode. Langt hovedparten af de kræftpakkeforløb, der overskrides (typisk få dage) for patienter der er nydiagnosticerede med hoved- og halskræft og som skal behandles med kurativt intenderet stråleterapi, skyldes, at der – i henhold til gældende nationale retningslinjer – skal foretages tandekstraktion forud for opstart af strålebehandlingen.
Der arbejdes nationalt og tværfagligt i regi af den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA på at vurdere og revidere behovet for ekstraktioner. Men indtil en eventuel ny retningslinje implementeres fastholdes den aktuelle arbejdsgang
Tandekstraktioner og patientønsker om udsættelse udgør langt hovedparten af overskridelserne for patienter til kurativt intenderet strålebehandling.
I forhold til opstart af medicinsk behandling skyldes overskridelser dels patientønske, dels svartider på supplerende prøvesvar.
Rigshospitalet oplyser, at der generelt ikke er udfordringer, som afdelingen har mulighed for at påvirke eller håndtere. Overskridelser skyldes primært patientrelaterede forhold.
Vedrørende strålebehandling oplyser hospitalet, at der i forhold til booking foregår oplæring af den samlede gruppe sekretærer i Afdelingen for Kræftbehandling vedrørende booking og registrering af kræftpakker. Det forventes, at denne indsats skal give et kompetenceløft, der understøtter patientrettighederne.
Maksimale ventetider
Sundhedsstyrelsen monitorerer regionernes varetagelse af kræftområdet og offentliggør kvartalsvist en opgørelse over regionernes udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet, som er omfattet af de maksimale ventetider. De maksimale ventetider er en patientrettighed, og de er således lovbestemte rettigheder.
Den seneste offentlige opgørelse er for 2. kvartal 2025. I Region Hovedstaden var reglerne om maksimale ventetider overholdt for 99,91 % af det samlede antal udrednings- og behandlingsforløb. Nationalt var andelen tilsvarende 99,92 %. I Region Hovedstaden blev 93,99 % af udrednings- og behandlingsforløbene gennemført inden for de maksimale ventetider.
Reglerne om maksimale ventetider sikrer patientrettigheder til hurtig udredning og behandling uden unødig ventetid ved mistanke om kræft. Reglerne om maksimale ventetider kan godt være overholdt, selvom ventetiderne overskrides. Det kan skyldes patientens helbredstilstand, patientens ønske eller hvis patienten informeres om vedkommendes rettigheder og giver samtykke til et tilbud, som overskrider tidsfristen.
Administrationens videre arbejde
Der er på alle af regionens hospitaler et stort ledelsesmæssigt fokus på at sikre den nødvendige kapacitet, så patienterne kan udredes og behandles inden for kræftpakkernes standardforløbstider og de maksimale ventetider. Der er månedlig opfølgning i hospitalsdirektørkredsen samt i forretningsudvalget. Det bemærkes, at administrationen fortsat vil følge udviklingen i målopfyldelsen for kræftpakkerne tæt, og hvis der opstår store udfordringer med betydning for målopfyldelsen, vil administrationen orientere sundhedsudvalget herom.
Administrationen tager sundhedsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte initiativer, der skal sikre, at flere patienter fremadrettet bliver udredt og behandlet inden for forløbstiderne i kræftpakkerne.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25026017
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Administrationen orienterede om, at der er sket en justering i fordelingen af fødsler mellem regionens fødesteder.
Administrationen orienterede om status på fertilitetsudbuddet i Region Hovedstaden.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond/Line M. Rasmussen
24077396
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalget følger bemandingen og svartiderne på Akuttelefonen 1813 i forbindelse med ferie og helligdage tæt.
Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en orientering om forventet opkaldsaktivitet og forventet behov for bemanding for julen 2025 samt de tiltag som Akutberedskabet har iværksat for at reducere svartiden og sikre den nødvendige bemanding.
På helligdage og i weekender er Akuttelefonen 1813 borgernes indgang ved akut sygdom og skade, hvilket erfaringsmæssigt giver et øget antal opkald. I hverdagene hen over julen er de praktiserende læger jævnfør deres overenskomst forpligtede til at henvise til en kollega, hvis de selv holder lukket. Administrationen orienterer almen praksis herom forud for julen. Der er imidlertid ikke i overenskomsten fastsat et normtal for, hvor mange læger, som skal holde åbent på hverdagene i julen. Helligdagene i år falder ligesom sidste år på hverdage, hvorfor der i julen er mange dage i træk, hvor alment praktiserende læger holder lukket. Derfor forventer Akuttelefonen 1813 også et større antal opkald disse dage end på andre hverdage.
Forventet antal opkald og planlægning af bemanding
Vagtplanen for julen 2025 er endnu i planlægningsfasen. Det vil den være indtil få dage før jul, da de timelønnede sygeplejersker stadig byder ind på vagter på Akuttelefonen 1813, så vagtplanen opdateres ugentligt. Derudover er det en udfordring, at 1813, som arbejdsgiver ikke kan sætte krav til de konsulenttilknyttede lægers vagtdækning i weekender og helligdage. Lægerne afventer også stadig vagtplanen fra deres primære arbejdsplads, før de byder ind på vagter hos 1813.
Den samme tendens gjorde sig gældende i forbindelse med julen 2024, hvor Akutberedskabet ved deres opgørelse i november 2024 ikke var bemandet med det nødvendige antal medarbejdere til henover julen. Erfaringen fra julen 2024 viser, at det først er lige op til jul, at bemandingen falder på plads. I julen 2024 endte svartiderne med, at 52 % af alle opkald blev besvaret inden for 5 minutter, 77 % inden for 30 minutter og mediansvartiden var på 4 minutter (Opgørelsen omhandler dagene 22. december 2024 - 1. januar 2025). For julen 2024 viste 99%-percentilen, at 1% af borgerne ventede mere end 1 time og 56 minutter. Det er Akutberedskabets ambition, at svartiderne på 1813 i forbindelse med julen bliver så korte som muligt, og de forventer, at svartiderne denne jul vil være på niveau med sidste år.
Akutberedskabet har oplyst, at de på nuværende tidspunkt forventer 52.737 opkald hen over julen 2025, svarende til et dagligt gennemsnitligt antal opkald på 4.056. Der forventes flest opkald i weekenderne lørdag den 20. december 2025 og søndag den 21. december 2025. På baggrund af det forventede antal opkald vurderer Akutberedskabet, at de har brug for at bemande 1813 med medarbejdere svarende til 11.747 timer i hele perioden.
Tiltag iværksat for at reducere svartider i julen 2025
Akuttelefonen arbejder med en række tiltag for at reducere svartiderne og sikre bedst mulig kvalitet for borgerne. Sundhedsudvalget er tidligere blevet orienteret om initiativerne, der udspringer fra anbefalingerne i Taskforce 1813, som indbefatter flere store og langsigtede forandringsprocesser, herunder blandt andet opbygning af organisationens og medarbejdernes kompetencer i forhold til effektiv callcenterdrift samtidig med et stort fokus på de sundhedsfaglige kompetencer. Akuttelefonen har derudover fokus på nedenstående tiltag for at optimere bemandingen og reducere svartiderne.
Vejledning til borgerne på akut.dk
I marts 2025 lancerede Akutberedskabet hjemmesiden "akut.dk", hvor ansatte på 1813 har samlet råd og vejledning til, hvad borgerne selv kan gøre ved akut opstået sygdom eller skade. Der er samlet 70 sider med vejledning til håndtering af forskellige symptomer, så borgere kan få hjælp til at yde egenomsorg indtil egen læge åbner igen og samtidig undgå unødvendig ventetid i telefonkøen. Tiltaget skal frigøre kapacitet til de patienter, der har behov for at tale med en sundhedsfaglig visitator særligt if forbindelse med spidsbelastninger i weekender og højtider. En kampagne, målrettet forældre med mindre børn, skal op mod jul guide borgerne ind på akut.dk.
SMS-løsning til telefonkø
I maj 2025 lancerede 1813 en ny SMS-løsning, hvor borgere kan bestille opkald, vælge telefonkø, aflyse opkald og få den opdaterede ventetid direkte via SMS. Når borgeren bestiller et opkald via SMS, kommer de ikke foran i køen, men bliver ringet op af en sundhedsfaglig medarbejder, når det er deres tur. Borgeren bliver løbende opdateret med en estimeret ventetid. Løsningen supplerer den eksisterende call-back funktion og skal give borgerne bedre mulighed for at udvise egenomsorg under ventetid uden at skulle ”hænge i røret”. Pr. 24. oktober 2025 havde knap 19.000 valgt call-back, og cirka 400 havde bestilt opkald via SMS.
Uddannelse i driftsledelse
Vagtledere, vagtplanlæggere og 1813-ledelsen har netop gennemført et kursus i et konkret koncept for effektiv drift af callcentre - COPC (Customer Operations Performance Centre).
Kurset har styrket ledernes kompetencer i hele processen fra forecasting af forventet opkaldsvolumen og vagtplanlægning til konkrete værktøjer for optimal afvikling og evaluering af vagter. Målet er at understøtte effektiv drift, så man når målene for serviceniveau samtidig med, at der er fokus på medarbejdernes trivsel.
Funktionsbeskrivelser for vagtlederne
Som en del af uddannelsen i driftsledelse er der også implementeret opdaterede funktionsbeskrivelser for de to vagtledere, der leder afviklingen af den enkelte vagt. Hensigten har været at sikre, at en vagtleder har fuldt fokus på afvikling af vagten, herunder understøttelse af medarbejderne, håndtering af sygdom mv., mens den anden står for udsendelse af udkørende læger samt kommunikation med eksterne samarbejdspartnere, for eksempel akutmodtagelserne.
Mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Selvom 1813 i efteråret har haft en indsats om øget fysisk fremmøde i vagtcentralen for at fremme både afvikling af vagterne, styrke det faglige samarbejde og ikke mindst øge trivslen, vil 1813 som tidligere år også i år tilbyde såkaldte peak-vagter i forbindelse med julen. Disse vagter er kortere vagter, der kan tages hjemmefra i de tidsrum, hvor der forventes mange opkald. Det kan for eksempel være morgen- og formiddagstimerne på helligdage.
Nye ledere og udvidelse af kvalitetsteamet
Ledelsen i 1813 styrkes op mod julen 2025 med to nye afdelingschefer, der skal bidrage til det strategiske arbejde med at udvikle 1813 mod et moderne sundhedsfagligt callcenter med fortsat fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Samtidig udvides kvalitetsteamet med en kvalitetskoordinator og en klinisk sygeplejespecialist, der skal styrke den faglige udvikling med ledelsen og stå for kompetenceløftet indenfor samtalekonceptet. Akutberedskabets direktion er også blevet styrket med en vicedirektør med stor erfaring fra akutområdet, som har 1813 som ansvarsområde. Den samlede ledergruppe skal sikre fremdrift i de igangsatte indsatser og forberedelserne til implementering af sundhedsreformen.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på bemanding på Akuttelefonen 1813 henover julen 2025 samt iværksatte tiltag i Akutberedskabet være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Sundhedsudvalget vil blive orienteret skriftligt om den endelige vagtplan og forventede svartider kort før jul.
På sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026 vil udvalget forelægges en sag med orientering om de aktuelle svartider for 1813 henover julen 2025.
Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft
25075772
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
De seneste ca. 20 år har al behandling i Danmark overordnet været inddelt i tre kategorier – hovedfunktion, regionsfunktion og højt specialiseret behandling. Hovedfunktioner er de mere almindelige funktioner (operationer eller anden behandling) og hvor regionerne selv bestemmer hvilke hospitaler, der skal varetage dem. Sundhedsstyrelsen regulerer som en del af specialeplanlægningen hvilke hospitaler (på matrikelniveau), der må varetage den specialiserede behandling som omfatter regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De specialiserede funktioner udgør ca. 10 % af aktiviteten på hospitalerne.
Antallet af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner varierer betydeligt mellem specialerne. Fordeling af funktioner mellem hospitalerne i Region Hovedstaden er også varierende. Rigshospitalet varetager flest højt specialiserede funktioner, derefter følger Herlev-Gentofte, Amager-Hvidovre, Bispebjerg-Frederiksberg samt Nordsjællands Hospital. Der varetages ikke specialerede funktioner på Bornholms Hospital.
Med denne sag præsenteres Sundhedsstyrelsens arbejde med en ny specialeplan, herunder arbejdet med at deregulere udvalgte funktioner.
Den nuværende model for Specialeplanlægning har de seneste årtier haft fokus på specialisering og centralisering ud fra tanken om, at ”øvelse gør mester”, hvilket har bidraget til store forbedringer i behandlingskvalitet og overlevelsen i Danmark. Der er fremadrettet behov for, at specialeplanen i højere grad understøtter høj kvalitet og nærhed i det samlede patientforløb og i særdeleshed for patienter med flere forskellige sygdomme, som har brug for koordination på tværs af specialer.
Dermed vil Sundhedsstyrelsens dereguleringen af en række bredt placerede regionsfunktioner til hovedfunktionsniveau også være med til at hjælpe sundhedsreformen på vej med, at mere behandling bringes tættere på borgerne gennem øget samarbejde mellem sygehuse, rådgivningsforpligtelser og fælles populationsansvar. Dette vil samtidig give mere frihed til regionerne til selv at beslutte, hvor behandling varetages. Sundhedsstyrelsens nye model for Specialeplanlægning træder i kraft den 1. januar 2026. og den indgår som et centralt initiativ i den kommende nationale sundhedsplan, der skal sætte retningen for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen
Delelementer i Sundhedsstyrelsens nye model for Specialeplanlægning.
Sundhedsstyrelsens nye model for Specialeplanlægning består af følgende fem delelementer:
Udarbejdelse af ny model for Specialeplanlægning vil tage flere år og skal ses i sammenhæng med det større arbejde omkring den lægelige videreuddannelse og målbeskrivelser for de kommende speciallæger. Speciallægeuddannelserne moderniseres så fremtidens speciallæger opnår bredere kompetencer og kan arbejde mere alsidigt for at kunne imødekomme befolkningens behov og de problemstillinger, der knytter sig til multisygdom blandt en befolkning, der leverer længere.
Som led i arbejdet med den nye model for Specialeplanlægning har Sundhedsstyrelsen vurderet, at en række regionsfunktioner kan overgå til hovedfunktionsniveau allerede fra 2026.
Deregulering af regionsfunktioner til hovedfunktionsniveau
For de funktioner som Sundhedsstyrelsen har vurderet, kan overgå til hovedfunktion gælder bl.a., at de i dag er godkendt på mere end 8 matrikler i hele landet, og som jf. den nye models skærpede kriterier for, hvornår en behandling kan omfattes af specialeplanen, ikke fremadrettet vil skulle omfattes af specialeplanen.
De specialfunktioner, som enten helt eller delvist dereguleres, vil fremadrettet indgå i den regionale sygehusplanlægning, og den enkelte region får mulighed for selv at beslutte, hvor og hvor mange steder funktionen varetages fremadrettet. Den enkelte region får dermed mulighed for selv at beslutte både placeringen af funktionen og antallet af steder, hvor den skal varetages.
Sundhedsstyrelsen har forud for endelig indstilling af specialfunktionerne til deregulering drøftet processen med de relevante faglige selskaber og regionerne. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen besluttet, hvilke funktioner der dereguleres. Samlet set dereguleres 37 regionsfunktioner fordelt over 13 specialer, hvoraf alene gynækologi og obstetrik, neurologi samt ortopædisk kirurgi udgør de 19 af funktionerne. En oversigt over funktionerne fremgår af bilag 2.
Region Hovedstaden har langt overvejende støttet op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til deregulering.
Konsekvenser af dereguleringen
Dereguleringen af de 37 regionsfunktioner til hovedfunktionsniveau i 2026 vil medføre større handlerum for regionerne, hvilket giver mulighed for en mere dynamisk regional sygehusplanlægning ved behov for tilpasninger og forandringer, for eksempel i forbindelse med kapacitetsudfordringer. Ligeledes kan dereguleringen medvirke til at skabe større mulighed for udnyttelse af den samlede sygehuskapacitet inklusive kapacitet på privathospitaler, da regionerne frit vil kunne anvende private aktører ved udfordringer på kapacitet og patientrettigheder. Behandling hos private aktører kræver, at der indgås aftaler herom, enten som følge af Region Hovedstadens egne aftaler eller DUF-aftaler i regi af Danske Regioner.
Den nuværende deregulering af de konkrete 37 funktioner vil dog have begrænset effekt i Region Hovedstaden, i det kun 7 funktioner kan blive bredt yderligere ud på regionens hospitaler ift. i dag. Det skyldes, at langt de fleste (30 funktioner) i Region Hovedstaden allerede i dag er godkendt på alle de afdelinger i regionen der varetager behandling indenfor det relevante speciale.
Styringsprincipper for deregulering
Region Hovedstaden vil, som det hidtil har gjort sig gældende, styre placering af specialer og behandling gennem hospitalsplanen. Med den kommende regionale sundhedsplan skal organisering af hospitalsbehandlingen beskrives, og planen skal være med til at fastsætte rammer for de store forandringer og omstillinger som vores sundhedsvæsen stå over for. Specialeplanlægning, og herunder dereguleringen, vil indgå som et væsentligt element i udarbejdelsen af den kommende hospitals- og sundhedsplan for Region Østdanmark. Den nye model for Specialeplanlægning er med til at understøtte udviklingen og styrkelsen af et sundhedsvæsen, hvor alle borgere i Region Østdanmark tilbydes ens behandling med samme service og kvalitet – uanset bopæl. Samtidig vil det stadig være bærende i en kommende regional sundhedsplan, at patienter, der skal modtage de mest specialiserede behandlinger, fortsat får behandling af høj faglig kvalitet.
For de funktioner der dereguleres, vil det konkrete arbejde i Region Hovedstaden ske ud fra bl.a. følgende overordnede principper:
Ved udlægning af specialfunktioner til hovedfunktionsniveau bør det overvejes, hvilke aktører det er relevant at udlægge til – herunder om der kan være nogle/alle hospitaler, der varetager det speciale indenfor hvilket, funktionen dereguleres. Der kan desuden tænkes udlægning til de praktiserende speciallæger, hvilket forudsætter aftale med Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Yderligere kan der overvejes en øget anvendelse af privathospitaler til (nogle af) de udlagte funktioner.
Som eksempler på mulige udlægning af funktioner kan nævnes 2 regionsfunktioner indenfor ortopædkirurgi: Reoperation af kuskefingre og reoperation for skulderinstabilitet (hvor skulderleddet bevæger sig unormalt eller ud af position). For begge typer operation gælder, at de som regionsfunktion varetages på 4 af regionens 6 somatiske hospitaler. Der er flere muligheder for udlægning, der eventuelt kan kombineres. Dels kan man udlægge operationerne til de hospitaler, der ikke foretager operationerne i dag. Givetvis med oplæring i en startfase. For begge operationer er der i dag også privathospitaler, der opererer. Med overgang til hovedfunktion kan det formodes at flere privathospitaler vil foretage disse operationer fremover – og dermed bidrage til en samlet større kapacitet, der kan gøres brug af hvis ønsket. Kræver dog at der indgås aftaler med privathospitaler herom - enten i regi af Danske Regioner eller af regionen selv. En tredje mulighed er at give de praktiserende speciallæger i ortopædi mulighed for at foretage operationerne. Også dette vil give ekstra kapacitet – og vil også forudsætte en foregående aftale med Foreningen af Praktiserende speciallæger.
I forbindelse med deregulering vil der ske en samtidig økonomiudredning mellem afgivende hospital og modtagende hospitaler/andre aktører.
Arbejdet med implementering af dereguleringen vil desuden ske i sammenhæng med opgavevaretagelsen i Region Sjælland.
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om Sundhedsstyrelsens nye model for specialeplanlægning samt de overordnede principper for Region Hovedstadens arbejde med dereguleringen af funktioner på regionsfunktionsniveau være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november.
Charlotte Hosbond/Emma Bruun Jespersen
25032314
Bilag 1: Bilag 1. Sundhedsstyrelsens oplæg til ny model for specialeplanlægning_september 2025
Bilag 2: Bilag 2 - Funktioner der dereguleres i forbindelse med en blocderegulering
Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Taget til efterretning.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
Det blev med regionens Budgetaftale 2025 besluttet at tildele 5 mio. kr. varigt til Rigshospitalet til behandling af grå stær. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en opfølgning på anvendelsen af disse midler samt en generel status på øjenområdet i Region Hovedstaden.
Den demografiske udvikling med flere ældre borgere har medført en stigning i antallet af borgere med øjensygdomme. Der er samtidig sket fremskridt inden for behandling af øjensygdomme, hvilket gør, at flere borgere i dag kan tilbydes behandling for deres øjensygdom. Grundet en mangel på øjenlægeressourcer medfører denne udvikling dog, at øjenområdet både i Region Hovedstaden og nationalt er udfordret. Blandt de hyppigste øjensygdomme er grå stær og grøn stær tillige med AMD (aldersrelateret makuladegeneration).
Status på øjenområdet i Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden varetages udredning og behandling af øjensygdomme på Rigshospitalet. Størstedelen af aktiviteten foregår på hospitalets matrikel i Glostrup, men der er ligeledes aktivitet på Blegdamsvej-matriklen. Rigshospitalet har yderligere en udefunktion på Nordsjællands Hospital (Hillerød). Hertil er det muligt at blive behandlet på hovedfunktionsniveau på Bornholms hospital. Region Hovedstaden har yderligere udbudsaftale vedrørende udredning og behandling af øjensygdomme, herunder grå stær med flere privathospitaler.
Vedr. behandling for grå stær
På Øjenklinikken i Glostrup blev der i 2024 opereret i alt cirka 14.000 patienter for grå stær. Hertil blev cirka 3.900 patienter i 2024 henvist til udredning og behandling for grå stær ved privathospital.
Ventetiden til henholdsvis undersøgelse og behandling for grå stær er pr. 24. oktober 2025 på fire uger, og regionen overholder således udrednings- og behandlingsretten i forhold til grå stær.
Kapacitet til forundersøgelser har tidligere været en flaskehals, men denne er øget ved at effektivisere internt på afdelingen i forbindelse med drift, oplæring, forskning og udvikling
Region Hovedstadens udbudsaftaler om udredning og behandling for grå stær udløber ved udgangen af 2025. Regionen er derfor i samarbejde med Region Sjælland ved at udarbejde en fælles udbudsaftale, som både understøtter den kommende struktur i Region Østdanmark og adresserer, at Region Sjælland i dag ikke har udbudsaftaler på området. En stor andel af deres patienter behandles derfor i dag i Region Hovedstaden. Trods den forventede demografiske udvikling forventes området med den nye udbudsaftale at kunne forblive stabilt i de kommende år.
Vedr. øvrige øjensygdomme
Der er i regionen flere områder inden for øjenområdet, som er pressede på grund af den demografiske udvikling og nye behandlingsmuligheder. Inden for kirurgi på det ydre øje og øjenomgivelser (eksternakirurgi) er kapaciteten på nuværende tidspunkt utilstrækkelig. Dette håndteres aktuelt via en udbudsaftale med en privat aktør, der varetager meget af den ukomplicerede kirurgi.
På det nethindekirurgiske område mangler der særligt kirurger for at imødekomme det reelle behov i regionen. Hurtig behandling er ofte vigtigt for at begrænse synstab, hvorfor subspecialet har en væsentlig vagtbelastning. Øjenafdelingen har flere kirurger i oplæring, men der mangler erfarne kirurger. Behovet forventes at stige på grund af nye behandlingsmuligheder.
Det medicinske subspeciale, Medicinsk retina, varetager nogle af de alvorligste sygdomsgrupper som for eksempel våd Aldersrelateret Makula Degeneration (våd AMD). Det er en patientpopulation med stor stigningstakt forårsaget af demografisk udvikling og nye behandlingsmuligheder. Øjenafdelingen arbejder kontinuerligt med at optimere arbejdsgange og effektivisere, men området er fortsat præget af et betydeligt arbejdspres.
Status på overholdelse af udredningsretten og ventetid til behandling
Nedenstående tabel viser en oversigt over følgende tre indikatorer fra november 2024 til juni 2025 for at give et indblik i ventetiden til udredning og behandling på øjenafdelingen på Rigshospitalet:
Tabel 1: overholdelsen af udredningsretten og andel forløb, der er opstartet behandling inden for fristen og gennemsnitlig ventetid fra november 2024 til juni 2025 på øjenafdelingen på Rigshospitalet
Overholdelsen af udredningsretten på øjenafdelingen har generelt ligget på et stabilt højt niveau gennem de seneste måneder, men der er fortsat omkring 10 % af patientforløbene, hvor rettigheden ikke overholdes. Tilsvarende ses en høj andel af patienter, der får igangsat behandling inden for den fastsatte frist (30/60), men cirka 15 % påbegynder stadig deres behandling efter fristen.
Administrationen bemærker, at der fortsat indgår patienter med en udredningsfrist på 60 dage i opgørelsen, som følge af forlængelsen af udredningsretten i forbindelse med akutplanen (gældende fra 1. juni 2023 til 31. december 2024). Der er sket en positiv udvikling i den gennemsnitlige ventetid til behandling, som er faldet i løbet af de seneste måneder fra cirka 31 dage i november 2024 til 18 dage i juni 2025. I 2024 har det gennemsnitlige antal dage til opstart af behandling ligget omkring 30-35 dage.
Status på tildelte midler fra budgetaftale 2025
Der blev med Budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat i alt 5 mio. kr. årligt til Rigshospitalet til styrkelse af behandling af grå stær. Fordelingen af de udmøntede midler fremgår af tabel 2.
Tabel 2: udmøntninger af midler tildelt i budgetaftalen 2025
Midlerne er anvendt til at øge den samlede kapacitet til udredning og behandling af grå stær. Den fremadrettede anvendelse af midlerne vil i stigende grad fokusere på at konsolidere de opnåede resultater og sikre en robust drift. Det betyder blandt andet, at midlerne skal understøtte yderligere kapacitetsudvidelse, forbedrede arbejdsgange samt investering i oplæring og kompetenceudvikling, så øjenafdelingen kan imødekomme det voksende behandlingsbehov.
Rigshospitalet har i deres eget budget afsat varige midler til fremover at styrke området. Afdeling for Øjensygdomme er i 2025 og frem blevet tildelt 6 mio. kr. til styrkelse af behandling for grå stær fra Rigshospitalets kapacitetsprespulje. Fordelingen af denne bevilling fremgår af tabel 3.
Tabel 3: udmøntning af de 6 mio. prioriteret af Rigshospitalet
Den samlede udmøntning af de 11 mio.kr. (5 mio.kr. fra regionen og 6 mio.kr. fra Rigshospitalet) fremgår af tabel 4.
Tabel 4: Samlet overblik over udmøntningen af de 11 mio. kr. prioriteret af hhv. Rigshospitalet og i Budgetaftalen 2025
Effekt af de tilførte midler
Rigshospitalet har oplyst, at midlerne har bidraget til en styrkelse af behandlingen af grå stær ved at muliggøre kortere ventetider og bedre ressourceudnyttelse. Dette har indirekte styrket de andre subspecialer, fordi det har kunnet undgås at omallokere midler fra dem. Udvidelsen af kapaciteten til udredning og behandling af grå stær har betydet, at afdelingen ikke har haft behov for at anvende privat kapacitet i et lige så stort omfang. Ved at undgå henvisninger til private aktører kan behandlingerne udføres billigere i eget regi, og samtidig bevares den faglige forankring. Det større volumen af patienter har muliggjort effektivisering af drift, oplæring, forskning og udvikling.
Fremadrettet forventes midlerne at styrke både kvaliteten i patientforløbene og bæredygtigheden i behandlingskapaciteten. Øjenafdelingen oplever at have opnået gode resultater gennem målrettet optimering af drift, herunder oplæring af personale, effektivisering af operationsflow og logistik – hvilket danner et godt grundlag for videre udvikling.
Tværregional styregruppe på øjenområdet
Danske Regioners Sundhedsdirektørkreds har haft nedsat en taskforce på øjenområdet, som i 2023 udkom med 10 anbefalinger med henblik på at skabe gode patientforløb og styrke kapaciteten både på kort og lang sigt. Taskforcens afrapportering er vedlagt som bilag 1. Sundhedsdirektørkredsen har efterfølgende haft drøftet anbefalingerne og har besluttet at nedsætte en tværregional styregruppe. Styregruppen har til opgave at udmønte taskforcens 2. anbefaling om at implementere et forsøg med telemedicin i optikerbutikker samt udarbejdelse af yderligere løsningsforslag til at styrke kapaciteten på kort sigt. Aktuelt skal det telemedicinske forsøg til at opstarte pilotfasen
Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil opfølgning på midler til styrkelse af øjenområdet i Region Hovedstaden være taget til efterretning.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. november 2025.
Charlotte Hosbond / Emma Bro Hansen
25066544
Sundhedsudvalgets beslutning den 25. november 2025:
Taget til efterretning, idet udvalget ønsker, at hospitaler og de kommende sundhedsråd har stort fokus på at forbedre samarbejdet med almen praksis, blandt andet for at reducere antallet af tilbagehenvisninger, så patienterne ikke bliver tabt.
Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.