Bilag 1: Regional psykiatriplan til behandling på SPU- møde den 17. marts 2025Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Godkendt.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsråd anbefaler:
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
3. at drøfte de indkomne høringssvar
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden er der et stærkt ønske om at kunne give patienter - både børn, unge og voksne - den bedst mulige behandling. Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om svær psykisk sygdom og børn og unge.
Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 19. november 2024 besluttede udvalget at sende udkast til regional psykiatriplan i en bred høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er modtaget 51 høringssvar. Udvalget bliver med denne sag præsenteret for de modtagne høringssvar og et tilrettet udkast til regional psykiatriplan mhp. udvalgets godkendelse af den regionale psykiatriplan.
Den regionale psykiatriplan er sigtelinjen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder blandt andet initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien”, ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien” og "regionens integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik". Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.
Sundhedsvæsenet i Danmark står overfor store forandringer med en sundhedsreform, der betyder sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark i 2027 samt en sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Udgangspunktet for den regionale psykiatriplan er, at sundhedsvæsenets væsentligste opgave er kontinuerligt at sørge for den bedste behandling for regionens borgere også i en tid med store organisatoriske forandringer. Den regionale psykiatriplans indhold er derfor også tilpasset dette, så den er relevant uanset kommende forandringer, fordi den sætter fokus på patienten og de tilbud, som patienterne møder. Den regionale psykiatriplan er samtidigt et udtryk for et fokus, som Region Hovedstaden gerne vil tage med, når regionen sammenlægges med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.
Den 19. november 2024 godkendte social- og psykiatriudvalget at sende forslag til regional psykiatriplan i en bred og åben høring. Høringsperioden er afsluttet, og der er indkommet i alt 51 høringssvar. De er alle offentligt tilgængelige og kan læses på www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/default.aspx. Høringssvarene kan ligeledes læses i deres fulde form i bilag 3.
Høringsprocessen
Involvering af tværsektorielle samarbejdspartnere
I forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan har den regionale psykiatriplan været på dagsordenen to gange i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) og to gange i Sundhedssamarbejdsudvalget. Den regionale psykiatriplan var sidst på dagsordenen i Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024, hvor høringen var i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget havde blandt andet følgende kommentarer på dette møde til den regionale psykiatriplan. Mange af disse bemærkninger går igen i en række af de 25 høringssvar, der er modtaget fra regionens kommuner:
Fra regional side blev der givet tilsagn om at se på muligheder for at tilpasse optageområder inden for psykiatrien, således at optageområder for henholdsvis somatik og psykiatri dækker samme geografisk område.
Høringssvarenes overordnede bemærkninger
Der er i alt modtaget 51 høringssvar jf. bilag 2, som er en oversigt over høringssvarene, hvor hovedpunkterne i høringssvarene og administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår. Derudover fremgår det, hvor der er indarbejdet tilføjelser eller ændringer i den tilrettede regionale psykiatriplan på baggrund af bemærkninger i høringssvarerne. Den tilrettede regionale psykiatriplan er vedlagt som bilag 1.
Hovedpunkter og overordnede betragtninger i forhold til den regionale psykiatriplan
Samtlige høringssvar bakker op om den regionale psykiatriplans to fokusområder, og vurderer, at de to fokusområder er velvalgte og meningsgivende. Ud af de modtagne 51 høringssvar er 25 fra regionens kommuner. Det er kendetegnende for høringssvarerne, at de er grundige, konstruktive og velgennemarbejdede.
Overordnet set er der opbakning til den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. Af bemærkninger fra høringssvar kan fremhæves, at der fra flere sider sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem kvalitet og tilfredshed i anbefaling 1 både for så vidt angår svær psykisk sygdom samt børn og unge. Der efterspørges i en række høringssvar en konkretisering af, hvordan der mere konkret vil blive monitoreret på mål og delmål, og hvordan der vil blive fulgt op. Derudover er der en bred vifte af forslag til, hvordan anbefalinger, mål og delmål kan foldes ud og styrkes yderligere.
Bemærkninger til den regionale psykiatriplan
I nedenstående gennemgås kort overordnede bemærkninger fra høringssvarene, som går på tværs af den regionale psykiatriplan eller, som ikke helt passer præcist ind i planens anbefalinger, mål og delmål, samt bemærkninger til disse:
Tekstnære bemærkninger til anbefalinger, mål og delmål i den regionale psykiatriplan
Svær psykisk sygdom
Anbefaling 1 - Mere kvalitet i behandlingen
Mål: At mindst 85 % af borgerne svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål: Inden udgangen af 2025 svarer 75 % af borgerne ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Det påpeges i en række høringssvar, at det er svært at se sammenhængen mellem tilfredshed og kvalitet og anvendeligheden af mål og delmål. Andre påpeger, at mange svært psykisk syge ikke udfylder tilfredshedsmålinger, og at det således ikke vil være et fyldestgørende billede. Andre samarbejdspartnere foreslår, at tilfredshedsmålinger suppleres med andre målinger mhp. et mere fyldestgørende billede. Der er tale om høringsparter som Herlev og Gentofte Hospital, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret og det understreges, at der vil blive arbejdet på, at deltagelse i tilfredshedsundersøgelser bliver mere repræsentativ, i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2 – Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af borgere i udrednings- og behandlingsforløb psykiatrien.
Mange høringsparter understreger vigtigheden i at udbygge og styrke den ambulante kapacitet. Herlev og Gentofte Hospital og Psykiatrirådet i Ballerup Kommuner undres over, at der er valgt at opstille mål på et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er udfordringer. Det er forsøgt præciseret, at fastholdelse af de gode måltal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er afgørende, da det er en vigtig indikator for, at der er tilstrækkelig kapacitet.
Anbefaling 3 – Styrke kernefagligheden
Mål: At afgangsraten for nyansatte efter første års ansættelse er mindre eller lig med 15 %.
Delmål: At afgangsraten for nyansatte er 18 % inden udgangen af 2025.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. En række høringsparter foreslår anbefaling, mål og delmål foldet mere ud, så der fx sættes mere fokus på nye arbejdsformer, arbejdsmiljø, god ledelse, forskning og uddannelse samt udvidelse af målgruppen, så den ikke kun omfatter nyansatte. Andre foreslår, at anbefalingens, mål og delmål bredes mere ud, så det også omfatter kompetenceudvikling af regionens tværsektorielle samarbejdspartnere. Der var blandt andet bemærkninger til dette punkt fra FOA, Lægeforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Helsingør Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. En række af bemærkningerne er forsøgt indarbejdet i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 4 - Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne.
Mål: At antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, så de matcher de forventede kommende nationale anbefalinger på området. Der vil blive tilføjet et mål, når de nationale anbefalinger foreligger.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges til minimum 6.600.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. Vigtigheden af inddragelse af kommunerne og god kommunikation mellem region og kommunerne i forbindelse med indsatsen påpeges i flere høringssvar. Københavns Kommune forslår fx, at fokus udvides til også at omfatte, at de rette samarbejdspartnere inddrages i udarbejdelsen af planerne. I flere høringssvar påpeges vigtigheden af et fortsat fokus på netværksmøder, som et brugbart værktøj. Ressourcetrækket i forbindelse med målsætningen for både hospitaler og kommuner fremhæves fra flere sider. Gentofte Kommune, Glostrup Kommune og Lyngby -Taarbæk kommune havde blandt andet bemærkninger til punktet. Vigtigheden af god kommunikation samt vigtigheden af netværksmøder som et brugbart værktøj er forsøgt understreget yderligere i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde
Børn og Unge
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen.
Mål: At mindst 85 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål 1: Inden udgangen af 2025 skal 75 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Høringsparterne bakker op om anbefalingen. SFR for Børne- og ungdomspsykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab m.fl. påpeger, at målet ikke måler kvalitet, men tilfredshed. Der er lignende bemærkninger fra Amager og Hvidovre Hospital, Gentofte Kommune. Flere foreslog, at der i stedet sættes fokus på outcome- målinger som fx genindlæggelser, livskvalitet, uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet.
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Delmål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 50 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Der er blandt høringspartnerne opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Der var en række tekniske bemærkninger af formuleringsmæssig karakter, som er ændret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.
Anbefaling 3: Nytænkning af patientforløb.
Mål: At antallet af aflysninger reduceres med 5 procentpoint.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af aflysninger reduceres med 2 procentpoint.
Generel opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Gentofte Kommune, foreslår, at mål og delmål udvides til at omfatte udgående hjælp til familier, hvor børn og unge sætter sig imod at komme i ambulatoriet. Flere høringsparter efterspørger brug af højere måltal. Lægeforeningen understreger vigtigheden af det relationelle mellem patient og behandler, og at videokonsultationer m.m. kun skal bruges, når det giver mening for forløbet.
Anbefaling 4: Øget samarbejde mhp. at styrke den tværsektorielle indsats
Mål: At regionen gør det attraktivt for alle kommuner at igangsætte/fortsætte implementeringen af den fulde koordineret indsats på Tværs (KIT) forløbspakke.
Delmål: At fortsætte dialogen med 10 nye interesserede. kommuner om at understøtte dem i at påbegynde et Koordineret Indsats på Tværs forløbs-pakke inden udgangen af 2025.
Der er overordnet set opbakning til mål og delmål til denne anbefaling. Mange kommuner efterspørger fokus på lettilgængelige tilbud, og efterspørger helt konkret, at kommunernes kan få adgang til bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at sikre hurtig henvisning til psykiatrien, hvis der er behov herfor. SFR for Børne- og Ungdomspsykiatri efterspørger mere ambitiøse mål. Fokus på vigtigheden af regionens understøttelse af lettilgængelige tilbud er forsøgt præciseret yderligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan.
Næste skridt
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget godkender, at udvalget løbende følger op på psykiatriplanens anbefalinger, mål og delmål. Den konkrete opfølgning på planen skal afklares.
Der er i forbindelse med høringsprocessen kommet mange gode bud på, hvordan der kan arbejdes videre med den regionale psykiatriplans anbefalinger. Der er blandt andet fra kommunerne kommet bud på, hvordan det tværregionale samarbejde kan styrkes. Den nye sundhedsreform og sammenlægningen af somatik og psykiatri giver en ny arena og nye muligheder for at styrke samarbejdet endnu mere til gavn for patienterne.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil de modtagne høringssvar være drøftet, den regionale psykiatriplan være godkendt, og det vil være godkendt, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål.
Social- og psykiatriudvalget behandler sagen den 17. marts 2025. Sagen vil efterfølgende blive behandlet den 1. april 2025 i forretningsudvalget og den 8. april 2025 i regionsrådet mhp. endelig godkendelse.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
24072271
Bilag 1: Regional psykiatriplan til behandling på SPU- møde den 17. marts 2025
Bilag 2: Høringsnotat regional psykiatriplan til SPU-møde den 17. marts 2025
Bilag 3: Høringsoversigt regional psykiatriplan til SPU-møde den 17. marts 2025
Bilag 4: Eksempel på Psykiatriplan sat op i Region H-design - til SPU- møde 17. marts 2025
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning. Udvalget udtrykker stor tilfredshed med botilbudsteams, der bidrager til mindre tvang og en reduktion af indlæggelser og genindlæggelser.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2017 haft botilbudsteams, der tilbyder borgere med svær psykisk sygdom, som bor på botilbud, ambulant psykiatrisk behandling. Region Hovedstadens botilbudsteams er et intensivt ambulant behandlingstilbud. Formålet med botilbudsteams er at bygge bro mellem botilbuddets socialfaglige og behandlingspsykiatriens sundhedsfaglige kompetencer, så den indsats, der tilbydes, bliver oplevet af beboeren/patienten som en sammenhængende indsats.
Region Hovedstadens Psykiatri styrker og videreudvikler aktuelt botilbudsbetjeningen ved et tværsektorielt samarbejdsprojekt sammen med Københavns Kommune og Den Sociale Virksomhed. Social- og psykiatriudvalget modtog den 19. marts 2024 en status om udbredelse af botilbudsteams og det tværsektorielle satspuljeprojekt. Her efterspurgte udvalget en status, når evaluering af den tværsektorielle samarbejdsmodel var klar. Nærværende status bygger videre på status fra den 19. marts 2024 og indeholder en status på evaluering af samarbejdsmodellen.
Sagen var på dagsorden til social- og psykiatriudvalgets møde den 24. februar. Udvalget valgte at udskyde sagen og behandles derfor på udvalgsmødet den 17. marts.
Region Hovedstadens Psykiatri opstartede i 2017 2 botilbudsteams (Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Amager) som del af et puljefinansieret projekt. I 2020 tilførte regionsrådet midler til vedvarende drift af eksisterende botilbudsteams, samt etablering af yderligere 3 botilbudsteams på henholdsvis Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Nordsjælland, således at der i dag er 5 botilbudsteams.
Botilbudsteams betjener borgere med svær psykisk sygdom, der bor på socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens §107 og §108 samt almenboliglovens §105 med støtte efter serviceloven. Botilbudsteamet kommer på bostederne og har en akut tilkaldefunktion i almindelig dagtid. Teamet varetager planlagte forløb og samtaler, samt iværksætter ekstra hjælp og støtte til patienterne i ustabile og akutte faser.
I alle Region Hovedstadens Psykiatris fem botilbudsteams er der tilknyttet sygeplejefaglige og lægefaglige kompetencer. Derudover har de 5 teams forskellige øvrige kompetencer tilknyttet fx recovery-mentor, farmaceut, socialrådgiver, psykolog og psykomotorisk terapeut. Der er både tale om betjening af beboere på kommunalt, regionalt og privat drevne botilbud. Botilbudsteams er således relevant for borgere, der er omfattet af den regionale psykiatriplans ene prioriterede fokusområde om svær psykisk sygdom.
Nationalt er der også fokus på botilbudsteams, da der med den nationale politiske "Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed" fra 2024 permanent er afsat 59 mio. kr. årligt til at etablere og drive botilbudsteams i alle regioner. Nationalt er Region Hovedstadens botilbudsteams brugt som inspiration og er blevet reference for Sundhedsstyrelsen og de øvrige regioner.
Dobbeltdiagnosebehandling i botilbudsteamsene
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder efter en etapevise indfasningsplan på dobbeltdiagnoseområdet. Efter planen skal alle botilbudsteams i april 2025 påbegynde implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling. Region Hovedstadens Psykiatri er derfor i gang med at forberede implementeringen af den integrerede dobbeltdiagnosebehandling i botilbudsteamsene. I perioden medio 2025 til medio 2026 påbegyndes den koordinerede dobbeltdiagnosebehandling af botilbudsbeboere. Planen herfor ligger endnu ikke klar. Botilbudsteamsene har således ikke aktuelt (februar 2025) en særlig indsats for dobbeltdiagnosepatienter, men det er under udvikling og vil for den integrerede del være etableret senere i 2025 og for den koordinerede del i 2025-2026.
Puljefinansieret tværsektorielt projekt
Region Hovedstadens Psykiatri har i 2023-2024 arbejdet med at styrke og videreudvikle botilbudsbetjeningen ved et puljefinansieret tværsektorielt projekt sammen med Københavns Kommune og Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Projektets målsætning har været at udvikle en standard for det tværsektorielle samarbejde, herunder implementering af fælles faste beboeroverbliksmøder efter F-ACT-principperne, som kan sikre en helhedsorienteret behandling og støtte til målgruppen.
Det er tilbagemeldingen fra samarbejdspartnerne – Region Hovedstadens Sociale Virksomhed og Københavns Kommune – at modellen er meningsfuld og vurderes at bidrage til et styrket samarbejde og forbedrede patientforløb med færre genindlæggelser og mindre tvang. Samtidigt er modellen enkel at integrere i eksisterende praksis. Det er derfor besluttet, at samarbejdsmodellen tilbydes til de øvrige større botilbudssamarbejder i regionen. Projektevalueringen er bilagt sagen som bilag 1.
Udrulning af samarbejdsmodel
Psykiatriens 5 botilbudsteams samarbejder hver især med 10-25 botilbud. Udrulningen planlægges gennemført gradvist. Hvert psykiatriske center udarbejder en udrulningsplan, og har kontakt til botilbudsledelser og kommunale socialpsykiatriledelser i de kommuner, der vurderes at have gavn af samarbejdsmodellen. Det forventes, at opstart på de første botilbud (ud over de 3, der indgik i udviklingsprojektet) kan igangsættes primo 2025. Udbredelse af samarbejdsmodellen og et mere struktureret samarbejde mellem centrene og botilbuddene er en flerårig proces.
I andet halvår 2024, har samarbejdsmodellens projektgruppe ligeledes arbejdet med følgende to andre udviklingsområder for det tværsektorielle samarbejde:
Projektets tværsektorielle styregruppe godkendte projektanbefalingerne den 13. januar 2025. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder nu videre med at understøtte implementering af de indsatser, der er besluttet.
10-års plan og styrkelse af psykiatriens betjening gennem botilbudsteams
Antallet af beboere med særlige komplekse problematikker varierer mellem botilbuddene. Derfor tilbydes alle botilbud ikke betjening via botilbudsteams. Gevinsten ved botilbudsteamets organisering er størst ved betjening af mellemstore og store botilbud, hvor patientantallet og beboerkompleksiteten er stor. Det enkelte psykiatriske center prioriterer, hvilke botilbud, der skal være omfattet af den særlige botilbudsbetjening. Beboere på de botilbud, der ikke er omfattet af den særlige botilbudsbetjening af botilbudsteams, modtager behandling fra de almene F-ACT-teams på lige fod med alle øvrige patienter.
Region Hovedstadens Psykiatri vurderer, at de nuværende 5 botilbudsteams er et passende antal til at kunne dække målgruppen. De enkelte centre tilrettelægger betjeningen efter det vurderede behov.
Tilførsel af ressourcer og yderligere samarbejdsområder
Regionerne blev, som det fremgår af ovenstående, med den nationale 10-årsplan for psykiatrien tilført i alt 59 mio. kr. årligt til en styrket behandling af botilbudspatienter med fokus på samarbejdet mellem botilbud, botilbudsteams og sengeafsnit. Region Hovedstadens andel af disse midler er 19 mio. kr. årligt. Midlerne er bl.a. anvendt til, at de 5 voksenpsykiatriske centre, der har botilbudsteams, har fået tilført ét årsværk i forlængelse af beslutningen om udbredelse af beboeroverbliksmøder. Formålet med tilførslen er at styrke botilbudsbetjeningen, så alle større botilbud kan inkluderes, og for at understøtte implementeringen af den nye samarbejdsmodel. Derudover har Region Hovedstadens Psykiatri af disse midler afsat 1,3 mio. kr. per center, som centrene kan prioritere ud fra aktuelle behov for deres respektive optageområde. Supplerende kan det oplyses, at en del af de 19 mio. kr. planlægges anvendt til at styrke Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers døgninstitutionsteam, så de kan dække flere institutioner. Dette er en indsats, der er foreslået i rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien".
Ved tiltrædelse af indstillingen vil evalueringen af implementeringen af botilbudsteams være taget til efterretning
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
21068995
Bilag 1: Bilag 1 Baggrundsnotat
Bilag 2: Bilag 2 projektevaluering
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget fik på mødet den 13. januar 2025 en orientering om, at etableringen af de resterende 12 ud af 23 særlige pladser ved ombygning på Brøndbyøstervej er blevet forsinket, idet det i efteråret ikke var muligt for Center for Ejendomme at komme til enighed med totalentreprenøren i den nuværende samarbejdsaftale om prisen for projekteringsopgaven. Efter en ny drøftelse og forhandling om opgaven er der imidlertid nu indgået aftale mellem parterne om projektets økonomi, og der foreligger dermed en afklaret tidsplan for projektet.
I aftalen om regionernes økonomi for 2024 blev det besluttet, at De Særlige Pladser i psykiatrien fra 1. juli 2024 omlægges til ”…et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe". For Region Hovedstadens Psykiatri betød dette en forholdsmæssig ændring i antallet af pladser fra 42 til 28. Regionsrådet godkendte den 12. marts 2024 model med flytning af 23 særlige pladser til Psykiatrisk Center Glostrup (Brøndbyøstervej), aflastningsmulighed med én intensiv seng på hver af de fem psykiatriske centre, og fusion af to rehabiliteringsafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup samt kapacitetsændring vedr. rehabiliteringspladserne.
Der er i sommeren 2024 indledningsvis etableret 11 sengepladser på Brøndbyøstervej (Døgnafsnit D20). I forhold til muligheden for aflastning på intensivt afsnit, så fungerer det i praksis således, at der er en aftale med centrene om, at man altid kan få indlagt en patient, der er for syg til at være på afsnit D20. Der er i den tid, at afsnittet har eksisteret, ikke været problemer med at få patienter, hvis tilstand forværres, overflyttet til andre centre. På Psykiatrisk Center Glostrup er der fast aftale om, at patienter, der har kortvarig forværring, overflyttes til en plads på intensivt afsnit, der ligger ved siden af D20, indtil patient igen kan være i åbent regi. Kun i de tilfælde, hvor det vurderes, at patienten for nuværende i en længere periode ikke kan være på D20, overflyttes patienten til et andet center.
Social- og psykiatriudvalget fik den 1. oktober 2024 i forbindelse med forelæggelse af evalueringen af de særlige pladsers flytning en status på planerne for åbning af de resterende 12 sengepladser ved ombygning på Brøndbyøstervej. Det var på det tidspunkt forventningen, at den endelige indflytning kunne ske i løbet af efteråret 2025.
Der kunne i efteråret 2024 dog ikke opnås enighed med totalentreprenøren i den nuværende samarbejdsaftale om økonomien i projektet. Siden da har der været en indgående drøftelse mellem parterne om, på hvilke vilkår projektet kan gennemføres inden for samarbejdsaftalen. Alternativet for Center for Ejendomme har været, at projektet i stedet konkurrenceudsættes med en yderligere forsinkelse som konsekvens.
Totalentreprenøren har på den baggrund siden nytår og i samarbejde med Center for Ejendomme foretaget en fornyet gennemgang af de foreliggende forarbejder for projektet og set på, hvad der skal til for at realisere projektet. På det grundlag er der herefter fremsendt et tilbud for den samlede opgave til Center for Ejendomme, der vurderer, at projektets økonomi kan forventes overholdt. Der er herefter indgået aftale om udførelse af projektet.
Der er derudover truffet beslutning om, at det oprindelig tag på bygningen skal skiftes indledningsvis, da det er meget slidt. Da det indeholder asbest, skal der også saneres. Når taget er skiftet, vil entreprenøren kunne gennemføre de installationsarbejder i loftrummet, der kræves af ombygningerne af de underliggende lokaler for at få bedre pladsforhold for sengestuerne.
Det nye tag kan finansieres ved en særskilt disponering af 4,5 mio. kr. fra ledige midler afsat i 2025 til renoveringsprogrammet. Fornyelse af nedslidte klimaskærme (herunder tage) er et generelt mål i programmet, og samtidig vil den afsatte økonomi til projektet med de særlige pladser ikke blive belastet af beslutningen.
Der er med aftalen også skabt klarhed om tidsplanen for projektet. Arbejderne med mobilisering har kunnet igangsættes i starten af marts måned, og det er entreprenørens tidsplan, at de færdigindrettede lokaler og tilbygningen med fællesfunktioner til de to sengeafsnit kan afleveres i løbet af 1. kvartal 2026.
Det er administrationens vurdering, at der med den indgåede aftale er opnået et tilfredsstillende resultat for projektet, idet den forudsatte økonomi kan forventes overholdt. Der har dog måttet accepteres en forskydning af tidsplanen til en forsinkelse på omkring et halvt år i forhold til den hidtidige tidsplan. Forskydningen skyldes især, at der ikke kunne skabes grundlag for igangsættelse tidligere.
Hvis det ikke havde været muligt at nå til enighed om aftalen, ville realisering af projektet med fornyet udbud af opgaven osv. dog have taget noget længere tid - formentlig yderligere 4-6 måneder.
Forsinkelsen betyder som tidligere oplyst, at behandlingskapaciteten er reduceret i en forlænget periode. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om akutte patienter, og at disse har mulighed for behandling i andre relevante funktioner i psykiatrien. Der er dermed ikke nogen venteliste til funktionen.
I forhold til forsinkelsens konsekvenser for personalet bemærkes, at der i forbindelse med flytningen af medarbejdere fra Frederikssund var et overskud af medarbejdere, som midlertidigt gør tjeneste i andre afsnit, indtil det nye afsnit med 12 senge kan åbnes. Denne ordning vil blive forlænget.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status og tidsplan for etablering af sengeafsnit med særlige pladser være taget til efterretning.
Det er ikke vurderingen, men kan ikke udelukkes, at der senere opstår forsinkelser. Der vil blive givet en orientering om status for tidsplanen på udvalgets møde i august 2025, dvs. når byggearbejderne bør være halvvejs færdige. Skulle der inden da opstå en ny situation, der påvirker tidsplanen negativt, gives der meddelelse herom ved førstkommende lejlighed.
Beslutning om disponering af midler fra renoveringsprogrammet kan træffes administrativt, idet midlerne er til rådighed inden for de nuværende bevillinger. Sagen har dermed ikke økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025.
Mogens Kornbo / Søren Helsted
24084219
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den politiske aftale om en sundhedsreform indebærer en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
På baggrund af Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik mellem regeringen og regionerne, vil forretningsudvalget og regionsrådet forventeligt medio 2025 blive forelagt et beslutningsoplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
Processen med det forberedende arbejde for en sammenlægning er politisk forankret i forretningsudvalget. Social- og psykiatriudvalget følger arbejdet med sammenlægningen på udvalgsmøder.
På udvalgsmødet den 17. marts vil administrationen give en mundtlig status på arbejdet med at forberede den organisatoriske sammenlægning af psykiatrien og somatikken.
Processen med at forberede oplæg til sammenlægningen består af et involverende arbejde, hvor administrationen i samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri, ledere, medarbejdere og fagpersoner fra somatikken og psykiatrien, politikere, samarbejdspartnere og interessenter drøfter scenarier og opmærksomhedspunkter for en sammenlægning.
I det forberedende arbejde arbejdes der ud fra følgende guidende principper for en sammenlægning. FU godkendte disse principper på deres møde den 28.januar, 2025.
En del af det forberedende arbejde handler også om at se på mulighederne for at tilpasse psykiatriens optageområder, så de matcher de somatiske optageområder. Og om hvordan samspillet mellem Rigshospitalet og psykiatrien kan styrkes.
I det forberedende arbejde bliver det belyst, hvordan udvalgte tværgående funktioner i Region Hovedstadens Psykiatri, fx Center for Visitation (CVD) og Vikarcenteret, skal organiseres og varetages fremadrettet for bedst muligt at understøtte høj faglig kvalitet og effektivitet.
Der er også fokus på, hvordan forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien kan styrkes i den ny organisering, herunder hvordan det sikres, at de to sundhedsfaglige råd (SFR) i psykiatrien bliver et omdrejningspunkt for den faglige udvikling i en ny sammenlagt organisation.
Endelig er der i det forberedende arbejde et stort fokus på at fastholde, bevare og styrke den fremdrift og udvikling, som psykiatrien er lykkedes med at skabe de seneste år.
Det forberedende arbejde med sammenlægningen
Det involverende arbejde er startet med to arbejdsgruppemøder, der blev afholdt den 21. og 30. januar. Her deltog udvalgte ledere og fagpersoner fra både psykiatrien og somatik samt fællestillidsrepræsentanter fra psykiatrien for at drøfte scenarier for en organisatorisk sammenlægning. Her blev forskellige scenarier for, hvordan de psykiatriske centre kan matches med de somatiske hospitaler drøftet. På mødet blev placering af udvalgte tværgående funktioner i psykiatrien samt fastholdelse og styrkelse af forskning og kvalitetsudvikling i psykiatrien i den nye organisering drøftet.
Involveringsprocessen er efterfølgende bredt mere ud, så flere aktører har fået mulighed for at bidrage med deres input til sammenlægningen. Social- og psykiatriudvalget var værter for et temamøde med Psykiatriforeningens Fællesråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og fællestillidsrepræsentanter fra Region Hovedstadens psykiatri d. 24. februar, hvor input og særlige opmærksomhedspunkter i forhold til sammenlægningen i fællesskab blev drøftet. På temamødet drøftede deltagerne to spørgsmål:
Der var mange inputs fra temamødet, som administrationen arbejder videre med i forberedelsen af sammenlægningen. Her fremhæves nogle af de mange pointer fra temamødet den 24. februar:
I starten af marts afholdte administrationen desuden en workshop om sammenlægningen med en bredere kreds af ledere fra både psykiatri og somatik samt tillidsrepræsentanter. Formålet med workshoppen var at få faglige input til scenarier for en sammenlægning. Scenarierne var udarbejdet på baggrund af de drøftelser, der har fundet sted på de faglige arbejdsgruppemøder den 21. og 30. januar. Vedlagt sagen er et resume af scenarieforslag, der er baseret på input fra de faglige arbejdsgruppemøder. Scenarieforslagene var en del af mødematerialet til workshoppen i starten af marts.
Den 2. april fra 15-18 afholdes et dialogmøde om sammenlægningen, der bl.a. tager udgangspunkt i bidrag og inputs fra arbejdsgruppemøderne, temamødet og workshoppen. Her er social- og psykiatriudvalget og resten af regionsrådet inviteret. Derudover er udvalgte repræsentanter fra koncernadministrationen, repræsentanter fra somatikken og psykiatrien på medarbejder- og ledelsesniveau, udvalgte patientrepræsentanter fra Psykiatriforeningens Fællesråd samt eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. Region Sjællands administration, kommunerne, de faglige organisationer og faglige selskaber inviteret. Formålet med dialogmødet er at give indsigt i Region Hovedstadens arbejde med en fremtidig organisatorisk sammenlægning af psykiatri og somatik. Der bliver også mulighed for at komme med input til, hvordan regionen realiserer og opfylder de faglige mål og visioner for en sammenlægning af psykiatri og somatik.
Administrationen har en løbende tæt dialog med Region Sjælland om sammenlægningen, så det sikres at forslag til ændringer og udviklingsperspektiver også er hensigtsmæssige i en kommende Region Østdanmark. Administrationen har desuden opstartet informationsmøder med kommunerne, så de er orienteret om forberedelsen af sammenlægningen.
Aftale mellem Regeringen og regionerne om en sammenlægning af psykiatri og somatik
Regeringen og Danske Regioner er den 11. marts blevet enige om en aftale, der fastlægger de konkrete rammer for ligestillingen og integrationen af psykiatri og somatik i forhold til organisering, ledelse og implementering. På udvalgsmødet den 17. marts vil administrationen fortælle om indholdet af aftalen mellem Regeringen og regionerne. Aftalen er vedlagt som bilag til sagen.
Den politiske proces for sammenlægningen i Region Hovedstaden.
Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret om status for sammenlægningen på udvalgsmødet den 28. april. Social- og psykiatriudvalget er desuden inviteret til at deltage i dialogmødet i april.
Forretningsudvalget bliver orienteret om status for det forberedende arbejde og den faglige involveringsproces på deres møde den 6. maj, 2025.
Forretningsudvalget og regionsrådet får et oplæg om en organisatorisk sammenlægning af psykiatrien og somatikken til godkendelse. Administrationen forventer, at det endelige oplæg forelægges den 3. juni til forretningsudvalget og den 17. juni, 2025 til regionsrådet. Fra regionsrådets beslutning den 17. juni 2025 til den 1. januar, 2026 vil selve sammenlægningen blive forberedt og eksekveret.
Hvis social- og psykiatriudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik være taget til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts. Social- og psykiatriudvalget vil blive orienteret om status for sammenlægningen af psykiatri og somatik på udvalgsmødet den 28. april.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25011706
Bilag 1: Pixiebog om scenarier for sammenlægning af psykiatri og somatik
Bilag 2: Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte den 4. marts 2025, at de stående udvalg drøfter bidrag til budgetprocessen på deres udvalgsmøder i maj og juni. Forud for drøftelserne bliver de stående udvalg forelagt denne sag, som skitserer tidsplanen for drøftelserne i det enkelte udvalg, samt giver et overblik over eventuelle puljer inden for udvalgets områder, hvor finansieringen udløber.
Forud for budgetforhandlingerne i september skal de stående udvalg drøfte og prioritere forslag til nye budgetinitiativer, som de enkelte udvalg ønsker skal indgå i de efterfølgende reelle budgetforhandlinger. Udvalgene må maksimalt indstille fem forslag til budgetinitiativer, som videregives til budgetforhandlingerne. Initiativer, som er besparende, tæller dog ikke med i de fem forslag, og kan således indstilles herudover. Udvalget har derudover mulighed for at fremstætte tekststykker, som ikke har budgetmæssige konsekvenser.
De initiativer, som bliver videregivet fra udvalget, kan ikke anses som være vedtagne i det kommende budget alene fordi udvalget har prioriteret dem. Initiativerne vil kun indgå i de efterfølgende budgetforhandlinger.
På dette indledende møde kan udvalget drøfte de overordnede tanker og forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at indstille til budgetdrøftelserne i august. Udvalgets medlemmer kan efterfølgende frem til 28. april 2025 fremsende forslag til budgetinitiativer, der skal indgå i udvalgets første drøftelse i maj. Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Jens Reventlov på jens.reventlov.petersen@regionh.dk.
Administrationen opfordrer til, at det i forbindelse med drøftelsen af forslag til budgetinitiativer overvejes, om et initiativ vedrører et område, der evt. bortfalder i regionen som eksempelvis på området for Regional Udvikling, hvor opgaver og økonomi pt. er uafklarede for 2026.
Processen i lyset af Sundhedsreformen og fusion til Region Østdanmark
Allerede nu pågår der en tværgående koordinering på det administrative niveau mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland ift. Sundhedsreform og forestående fusion, ligesom der også har været første fælles møder mellem regionsrådsformændene.
Budgetprocessen i de stående udvalg er en oplagt anledning til at have fokus på initiativer, der er relevante for den kommende Region Østdanmark, og at der tænkes i eventuelle fælles indsatser og initiativer.
Overordnet tidsplan for social- og psykiatriudvalget
1. drøftelse af budgetinitiativer
Den 19. maj 2025 skal udvalget drøfte de indkomne forslag til budgetinitiativer. Alle forslag skal være stillet inden mødet senest 28. april 2025. Udvalget skal på mødet prioritere op til 10 forslag til budgetinitiativer, som udvalget ønsker at få beskrevet med henblik på, at udvalget kan prioritere 5 endelige budgetinitiativer på et kvalificeret grundlag. Initiativerne skal være beskrevet i den vedlagte skabelon (se bilag).
I tiden frem mod udvalgenes 2. drøftelse vil administrationen i dialog med forslagsstillerne bidrage til en overordnet kvalificering af initiativerne med fokus på, om forslaget umiddelbart forekommer lovligt samt økonomiske konsekvenser og beskrivelse af, hvis initiativet bidrager til at indfri regionens klimamålsætning om 50 pct. CO2-reduktion i 2030.
Fristen for at stille forslag til budgetinitiativer til 1. drøftelse er den 28. april 2025.
Forslagene skal sendes til udvalgssekretær Jens Reventlov på jens.reventlov.petersen@regionh.dk.
2. drøftelse af budgetinitiativer
Den 23. juni skal udvalget drøfte og vælge maks. 5 forslag til budgetinitiativer (+ eventuelt besparende initiativer), som udvalget vil fremsende til budgetforhandlingerne efter sommerferien.
Udvalget skal senest 26. juni 2025 have fremsendt deres prioriterede budgetinitiativer og eventuelle besparelsesinitiativer.
Udvalgsformanden præsenterer udvalgets prioriterede initiativer på budgetseminaret for regionsrådet i august måned, således at alle partier har en god indsigt i dem. De samlede politiske forhandlinger om en budgetaftale for 2026-29 finder sted på møder efter 1. behandlingen af budgetforslaget i august 2025.
Oversigt over initiativer og puljer, der udløber
Vedlagt sagen er et overblik over områder, hvor finansiering ophører i 2025 (se bilag).
Social- og psykiatriudvalget er med introduktionen orienteret om den kommende budgetproces i udvalget.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025. Udvalget vil have første drøftelse af budgetinitiativer den 19. maj 2025 og anden og sidste drøftelse af budgetinitiativer den 23. juni 2025.
De indstillede budgetinitiativer vil indgå i et samlet katalog, som der kan tages udgangspunkt i ved budgetforhandlingerne om budget 2026, som foregår efter sommerferien.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25011706
Bilag 1: Skabelon til kvalificering af budgetinitiativer_budget 2026
Bilag 2: Ophør af finansiering 2026
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien på hvert udvalgsmøde.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Forretningsudvalget følger månedligt regionens overholdelse af udredningsretten for både somatik og psykiatri. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Årsagen er, at et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med en række data fra børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er at give et mere nuanceret billede af overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten pr. januar 2025
Der har gennem en længere årrække været en kraftig stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen. I 2023 var antallet af henvisninger det højeste i 10 år, mens antallet af henvisninger i 2024 har været på samme niveau som 2023. Stigningen i antallet af henvisninger har medført udfordringer i forhold til at overholde udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Det samme billede ses i resten af landet. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra august 2024 til og med januar 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer.
I januar 2025 var udredningsretten overholdt for 25 % af patienterne, og 9 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Overholdelsen af udredningsretten har været stigende siden oktober 2024, men er faldet fra december 2024 til januar 2025. Overholdelsen af udredningsretten er dog forsat på et højere niveau sammenlignet med tidligere i 2024. Faldet fra december til januar skal ses i sammenhæng med juleferien, hvor der er lavere aktivitet, samtidig med at der henvises et stort antal patienter op til julen.
Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at fremgangen i overholdelsen af udredningsretten siden oktober kan være en afspejling af de initiativer, der er igangsat i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder arbejdet med 10 hovedanbefalinger fra taskforce nedsat i forbindelse med kapacitets- og forløbsanalyse i børne- og ungdomspsykiatrien som del af rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien”. Derudover har psykiatrien fokus på at udnytte potentielle ubrugte tider, når patienter melder afbud, så andre patienter kan fremrykkes. Ligeledes er der igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Indsatsens effekt ses blandt andet i faldet af antal udredningsforløb. Fra september 2024 til januar 2025 er der afviklet ca. 640 timer gennem FEA (ca. 130 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på knapt 0,6 mio.kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget er sagen udvidet med flere data på børne- og ungdomspsykiatriområdet, som også findes i bilag 1. Det drejer sig om overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale. Disse indikatorer følges også af psykiatrien. Der er dermed ikke fjernet indikatorer i sagen, men tilføjet flere, så udvalget kan følge udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien tættere.
Udredningslængde
I januar 2025 blev 416 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 34 patienter (8 %) udredt inden for 1-30 dage, 92 patienter (22 %) inden for 31-60 dage, 99 patienter (24 %) inden for 61-90 dage, mens 191 patienter (46 %) havde en udredningstid på over 90 dage. I forhold til udviklingen i udredningslængden bemærkes det, at andelen af forløb over 90 dage i januar 2025 er reduceret med 23 procentpoint fra august 2024, hvor andelen var 69 %.
Overholdelse af behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien
I januar 2025 blev behandlingsretten overholdt for ca. 51 % af forløbene, som er et fald på ca. 19 procentpoint i forhold til december 2024. Dette skyldes, at Region Hovedstadens Psykiatri har store kapacitetsudfordringer i især Hillerød med mange patienter, der skal startes op i behandling. De er derfor på nuværende tidspunkt i gang med at flytte en del patienter til andre matrikler, så de kan blive opstartet i behandling hurtigere. Faldet fra december til januar skal også ses i sammenhæng med juleferien, hvor der er lavere aktivitet, samtidig med at der henvises et stort antal patienter op til julen. Den gennemsnitlige overholdelse af behandlingsretten var i 2024 69 %
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 14,7 dage på tværs af personalegrupper. Sammenlignet med de seneste 12 måneder er sygefraværet faldet med 6,7 %.
Fastholdelse af personale
I de seneste 12 måneder har den gennemsnitlige afgangsrate været 13,3 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er et fald på ca. 1 procentpoint sammenlignet med hele 2023, hvor raten var 14,4 %. Hertil er der sket et fald på ca. 6 procentpoint fra 2023 til 2024 i andelen af nyansatte, som fratræder inden for 12 måneder. I 2023 fratrådte 23,5 % af nyansatte inden for 12 måneder, mens 17,7 % af nyansatte fratrådte inden for 12 måneder i 2024.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025.
Charlotte Hosbond/Nathalie Knudsen
25016737
Bilag 1: Data fra RHP vedr. børne- og ungdomspsykiatrien
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning. Administrationen orienterede om aftale mellem regeringen og Danske Regioner, hvor der i 2025 er afsat 150 millioner kroner ekstra på tværs af regionerne til at sikre hurtigere udredning og kortere ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien. Administrationen orienterede desuden om en ledelsesmæssig sammenlægning af Psykiatrisk Center Bornholm og Psykiatrisk Center København.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts, 2025.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25011706
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede d. 26. april 2023 at afsætte midler (2,3 mio. kr.) til en analyse af årsagerne til den stigende forekomst af børn og unge, som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, samt mulige forebyggelsesindsatser. Midlerne stammer fra de midler, som er afsat til arbejdet med regionens forebyggelsesplan, som udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er ansvarlig for at udmønte. Årsagsanalysen er desuden et af initiativerne i rapporten ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien”.
Sagen behandles i social- og psykiatriudvalget på mødet den 17. marts og parallelt i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. marts 2025.
Baggrund for Årsagsanalysen
I regionens forebyggelsesplan er et fokusområde ”unge og mental mistrivsel”. På grund af manglende viden om årsagerne til den stigende mentale mistrivsel blandt unge og mulighederne for forebyggelse heraf valgte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at afsætte midler fra forebyggelsesplanen til en Årsagsanalyse. Med beslutningen blev også den foreslåede analyseplan (vedlagt som bilag 1) fra børne- og ungdomspsykiatriens forskningsenhed godkendt. Analysen indgår desuden som et af initiativerne i Region Hovedstadens rapport ”Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien”, som blev udarbejdet for at pege på muligheder for at robustgøre børne- og ungepsykiatrien i forhold til det stigende antal henvisninger.
Analyseplanen omfatter, fordelt på 4 faser, en registeranalyse af stigningerne i antallet af børn og unge, som henvises til psykiatrien, samt mulige årsager og forebyggelsesmuligheder. I den sidste fase er der fokus på, hvordan viden fra fase 1-3 kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv. Der vil være fokus på indsatser, som regionens psykiatri potentielt selv kan være initiativtagere til, men der vil også blive set på, om tværsektorielle forløb kan optimeres.
Resultater fra delafrapportering fra Årsagsanalysen
Vedlagt er den første delafrapportering med titlen ”1. rapport om det stigende antal diagnosticerede indenfor Børne- og Ungdomspsykiatrien” (bilag 2) . Rapporten viser blandt andet:
Kommende analyser fra Årsagsanalysen
De kommende analyser fra Årsagsanalysen skal bidrage til at identificere mulige indsatsområder for at vende udviklingen og forebygge, at stigningen i antal henvisninger til børne- og ungepsykiatrien fortsætter.
Der vil blive gennemført systematiske litteraturgennemgange af national og international litteratur om ændringer over tid i forekomsten af psykiatriske tilstande samt mulige årsager til og forebyggende indsatser. Ved at inddrage den eksisterende viden sikres, at analyserne tager afsæt i den viden, som man allerede har. Litteraturgennemgangene har blandt andet betydning i forhold til mulige årsager, fordi de måske vil kunne pege på, om det stigende antal børn og unge, som diagnosticeres med psykiatriske diagnoser fx delvis skyldes ændringer i diagnostiske kriterier og/eller en større opsporende indsats. Det vil have betydning for en evt. forebyggende indsats at have en bedre forståelse af, hvad det stigende antal diagnoser dækker over.
Forskergruppen er nu gået i gang med at undersøge den markante stigning, som den allerede gennemførte analyse har påvist, i andelen af piger i alderen 12-18 år, som får diagnosticeret angst i de senere år. Det kan fx gøres ved at se på denne gruppes forløb i psykiatrien og hvorvidt de starter behandling med angstdæmpende medicin, i forhold til at vurdere, om nogle patienter i denne gruppe i sammenligning med andre patientgrupper måske med fordel kunne have afprøvet en tidligere indsats. Herudover er det ikke afklaret, hvilke analyser som skal prioriteres, men der vil i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen være en drøftelse heraf, idet en af forskerne, Søren Dalsgaard, klinisk professor, overlæge, ph.d., Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, deltager i mødet den 18. marts 2025.
Der planlægges ikke en kommunikationsindsats på nuværende tidspunkt. Der gøres opmærksom på, at afrapporteringen er fortrolig, da der sideløbende arbejdes på en videnskabelig publicering af resultaterne.
Sagen forelægges udvalget for social- og psykiatriudvalget d. 17. marts 2025 og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. marts 2025. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og social- og psykiatriudvalget præsenteres for den endelige afrapportering af Årsagsanalysen i starten af 2026.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
23050333
Bilag 1: Bilag 1 Projektbeskrivelse Årsagsanalysen (D13873615)
Administrationen indstiller til social og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstadens budgetaftale for 2024 blev der afsat midler til flere internetbaserede psykologbehandlinger til børn, unge og forældre via internetpsykiatrien. Formålet var at kunne tilbyde et behandlingstilbud til familier med børn og unger under 18 år, som lider af let til moderat angst. I overenskomst om psykologbehandling er der kun mulighed for behandling af let til moderat angst hos borgere, der er fyldt 18, ligesom der også er digitale behandlingstilbud til denne gruppe af borgere. Der blev derfor afsat midler til CoolMinds, som er et digitalt behandlingstilbud til unge med angst.
Sagen er forankret i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og behandles her den 18. marts. Med sagen gives social- og psykiatriudvalget også en status på CoolMinds i Region Hovedstaden.
Baggrund om CoolMinds
Målet med det digitale behandlingstilbud CoolMinds til unge er, at en tidlig indsats kan forebygge, at problemer med angst udvikler sig til mere alvorlige og dermed mere behandlingskrævende forløb. Samtidig peger mere viden i retning af, at digitale behandlingsforløb har god effekt i forhold til flere mentale problematikker.
CoolMinds drives af Center for Digital Psykiatri i Region Syddanmark i samarbejde med Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) ved Aarhus Universitet. Formålet er at tilbyde et digitalt behandlingstilbud til unge i alderen 12-17 år med forskellige former for angst. Behandlingstilbuddet består af 2 separate programmer, et til den unge og et til forældrene. Programmerne leveres gennem en fælles digital platform og gennemføres over en periode på 14 uger.
Programmet til den unge er udviklet med fokus på at skabe et trygt og genkendeligt univers, hvor der arbejdes med forskellige teknikker til at mindske angst. Indholdet er baseret på kognitiv adfærdsterapi, som er en velafprøvet og anerkendt terapiform til behandling af angst. Programmet til forældre indeholder viden om angst, kognitiv adfærdsterapi samt gode råd til forældreadfærd og har til formål at klæde forældrene godt på til at støtte deres barn gennem behandlingen. Det er under hele behandlingsforløbet muligt at kontakte en psykolog via den digitale behandlingsform. Psykologerne vil samtidig være opmærksomme på eventuelle tegn på symptomforværring. Har behandlingen ikke den ønskede effekt, vil psykologen desuden række ud til de enkelte deltagere, hvis det vurderes, at den unge har behov for en anden behandling.
Forældre/unge kan selv søge om deltagelse på www.coolminds.dk/coolminds-for-region-h/. Her udfyldes et spørgeskema, som derefter vurderes af en psykolog med henblik på, om CoolMinds kan være et relevant tilbud. På CoolMinds hjemmeside står også mere om målgruppen for tilbuddet. CoolMinds retter sig fx ikke mod unge, som modtager anden psykoterapeutisk behandling, har en autisme- eller opmærksomhedsforstyrrelse, har psykotiske symptomer, er selvmordstruet eller selvskadende eller har et aktivt alkohol- eller stofmisbrug. Effekten af CoolMinds følges i et forskningsprojekt, hvor de første resultater forventes klar i sommeren 2025.
CoolMinds forløb til unge fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har på baggrund af budgetmidler i 2024 købt 50 forløb i CoolMinds (til en pris af 225.000 kr.) og fra og med 2025 og til og med 2027 købes der 200 årlige forløb (til en pris af 900.000 kr. årligt).
For at unge og deres forældre i Region Hovedstaden har kunnet få kendskab til CoolMinds, har der løbende i 2024 været annonceret herfor på regionens sociale medier. Det har betydet, at der har været gennemført/igangsat 21 forløb for unge fra Region Hovedstaden.
For at få anvendt de 200 CoolMinds forløb, som er tilkøbt fra 2025 og frem planlægges derfor en større informationsindsats. Som led heri er kommunerne i regionen orienteret om tilbuddet på møde i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe den 24. januar 2025. Her tog kommunerne til efterretning, at regionen vil sende materiale direkte til kommunerne, som, hvis kommunerne ønsker det, kan deles af skoler på fx aula. Der forventes udsendt materiale til kommunerne i marts 2025. Der har været gode erfaringer med at udbrede kendskabet til CoolMinds via skoler i Region Syd.
Almen praksis kan også møde familier/unge i målgruppen for CoolMinds og vil derfor også blive orienteret herom. I første omgang via PraksisNyt. Regionen vil desuden fortsætter med information om tilbuddet via sociale medier.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om CoolMinds til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 17. marts 2025 og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 18. marts 2025. Social- og psykiatriudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges desuden en opfølgende status på CoolMinds i starten af 2026.
Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel
24044373
Intet.
Efter ønske fra udvalgsformanden vedlægges en oversigt over Region Hovedstaden Psykiatris udmøntede andel af nationale bevillinger fra 2023 og frem til i dag.
25011706
Bilag 1: Notat vedr. finansiering i psykiatrien i 2025 PL 06032025