UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

14-04-2015 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT

14-04-2015 20:00:00


PUNKTER

1. Regionsrådsmedlem Marlene Harpsøes (O) fravær - fordeling af poster
2. Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål
3. Endeligt regnskab 2014 for Region Hovedstaden
4. 1. Økonomirapport 2015
5. Sundhedsplatform - ændret økonomi
6. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne
7. Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne
8. Anskaffelse af teknisk udstyr og apparatur til sterilcentraler
9. Investeringsbevilling til teknik- og trafiktunnel på Rigshospitalet
10. Fjernvarmekonvertering af centralvaskeriet på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler (Bispebjerg)
11. Åbne ambulatorier
12. Afbureaukratiseringsprojekt i Region Hovedstaden
13. Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland
14. VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg
15. Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst
16. Bevillinger fra EU´s strukturfonde
17. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Torben Kjær (Ø) om 1813
18. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om 1813
19. Tildeling af kontrakter om liggende patientbefordring (sygetransport)
20. Lukket punkt
21. Lukket punkt
22. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden



1. Regionsrådsmedlem Marlene Harpsøes (O) fravær - fordeling af poster

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Marlene Harpsøe (O) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet på ubestemt tid.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Marlene Harpsøe er opfyldt, og at der i givet fald indkaldes stedfortræder under Marlene Harpsøes fravær,
  2. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Sundhedsudvalget under Marlene Harpsøes fravær, og
  3. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Marlene Harpsøes fravær.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Regionsrådet besluttede at erklære Katrine Vendelbo Dencker (O) inhabil og Katrine Vendelbo Dencker forlod mødelokalet under sagens behandling.
 
Forretningsudvalget indstilling blev godkendt således, at Katrine Vendelbo Dencker indtræder som stedfortræder i regionsrådet under Marlene Harpsøes fravær, Finn Rudaizky indtræder i sundhedsudvalget under Marlene Harpsøe fravær og Katrine Vendelbo Dencker indtræder i følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Marlene Harpsøes fravær.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Marlene Harpsøe (O) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker sig fritaget fra arbejdet som medlem af regionsrådet på ubestemt tid.
 
Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.
 
Der skal således i givet fald ske indkaldelse af stedfortræder for Marlene Harpsøe i regionsrådet samt tages stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget og et midlertidigt medlem af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland under Marlene Harpsøes midlertidige fravær.
 
Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.
 
Det følger af bestemmelsen i styrelsesloven, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
 
Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
 
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem, der har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe hindringen varer.
 
Det tilkommer derfor valggruppen ABCFO at indstille et medlem til midlertidigt medlemskab af Sundhedsudvalget og til midlertidigt medlemskab af Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Nordsjælland.
 
Stedfortræderen i Regionsrådet, medlemmet af sundhedsudvalget og medlemmet af følgegruppen for Nyt Hospital Nordsjælland, udtræder når Marlene Harpsøe overfor Administrationen har tilkendegivet, at hun igen kan varetage sit hverv.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsmedlemmet have mulighed for at modtage vederlæggelse for medlemskab af regionsråd og stående udvalg under i alt 9 måneders fravær.
 
Der vil i fraværsperioden i givet fald også skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemsskab af Sundhedsudvalget til det midlertidige medlem af dette udvalg.
 
De med varetagelse af hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14 april 2015

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15004423



2. Kvartalsrapportering på kongeindikatorer og driftsmål

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har ved beslutninger den 8. april 2014, 17. juni 2014 og 10. marts 2015 besluttet en strategi med fire tilhørende politiske målsætninger og en række konkrete driftsmål. I relation til de politiske målsætninger er der etableret "kongeindikatorer" således, at der løbende kan følges op på virkeliggørelsen af målsætningerne. Et led i beslutningen er, at der hvert kvartal skal følges op på kongeindikatorer og driftsmål. Dette er den første af de løbende kvartalsvise afrapporteringer.
 
Det bemærkes, at det endnu ikke er muligt at fremlægge en fuldstændig rapportering. Status for såvel kongeindikatorer som driftsmål fremgår i bilag 1-4. I bilag 5 er der knyttet en række metodiske bemærkninger til driftsmålrapporteringen, herunder angivet forventningerne til, hvornår en fuldstændig rapportering kan præsenteres.
 
Administrationen har siden efteråret 2014 arbejdet med opfølgning på driftsmålstyring. Nedenfor gennemgås administrationens overvejelser og beslutninger vedrørende opfølgning.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Arbejdet med driftsmålstyring i administrationen
Administrationens arbejde med de fastsatte driftsmål er forankret omkring et månedligt tavlemøde for direktørkredsen (koncerndirektørerne, hospitalsdirektørerne, virksomhedsdirektørerne og centerdirektørerne). Til disse møder foreligger et samlet datasæt, der viser udviklingen på driftsmålene. Med udgangspunkt i datasættet drøfter regionens administrative ledelse udviklingen og lægger særlig vægt på driftsmål, hvor:
Administrationens drøftelser nedfældes kort i en "log" hvori det beskrives hvilke initiativer, der er aftalt samt hvem der er ansvarlig for det videre arbejde. På det efterfølgende tavlemøde følges op, og det vurderes i hvilket omfang, gennemførte initiativer kan ses på de fremlagte data. I en del tilfælde hvor der vurderes at være tale om et tilfældigt udsving i data, eller hvor der er en umiddelbar forklaring på udsvinget, vælger man blot at følge udviklingen indtil næste møde, før der gennemføres initiativer.
 
Med de kvartalsvise forelæggelser af fremdriften på driftsmål er det ønsket at overføre denne proces til det politiske niveau. Sammen med de fremtidige forelæggelser vil forretningsudvalget, lige som det sker på administrationens tavlemøder, blive præsenteret for forslag til, hvilke handlinger forretningsudvalget kunne iværksætte på baggrund af data.
 
Rapportering
Nedenfor rapporteres således ud fra administrationens drøftelser af de indsamlede data. I afrapporteringen fremlægges de driftsmål, der har været drøftet, samt de tiltag, der er taget på denne baggrund. Rapporteringen skal kunne lægge op til en politisk drøftelse. Der nævnes nedenfor kun de driftsmål, der har været genstand for administrationens drøftelser
 
Det bemærkes, at det kun i begrænset omfang er indgået i drøftelserne, hvorvidt driftsmålene levede op til ambitionsniveauet, idet ambitionsniveauerne først er fastlagt med regionsrådets beslutning den 10. marts 2015.
 
Kongeindikatorer
Der foreligger udelukkende data for kongeindikatoren "hjemtagning af eksterne forskningsmidler". Der ses ikke en markant udvikling i data, idet der endnu ikke foreligger data fra et sammenhængende år. Siden målingernes etablering i september 2014 er det hjemtaget 66,1 mio. kr.
 
De øvrige kongeindikatorer inkluderes i kommende afrapporteringer.
 
Driftsmål
 
Sundhed
 
Akuttelefonen
24% besvares indenfor 3 minutter
54% besvares indenfor 10 minutter
Data baseret på februarmåling, kilde: Den Præhospitale virksomheds datawarehouse
Negativ udvikling for begge mål
 
Drøftelser:
 
Administrationen har aftalt at følge udviklingen nøje, lige som Forretningsudvalget følger udvikling og tiltag månedsvist.
Den manglende opfyldelse af servicemålene for Akuttelefonen skyldes, at der fortsat er en rekrutteringsudfordring primært i forhold til sygeplejersker, hvor det nødvendige antal sygeplejersker ligger ca. 30 procent under det aktivitetsbaserede behov i fremmødeplanerne. Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker er en forudsætning for forbedring af svartiderne ved Akuttelefonen 1813. Ansættelse af flere læger kan endvidere bidrage til at bemande bedre ved spidsbelastninger, hvor der er ekstraordinært stort behov.
Endvidere er det en udfordring, at effektiviteten defineret som antal opkald pr. medarbejder pr. time er faldet specielt siden oktober 2014 som følge af længere samtaler og krav til øget dokumentation.
 
Som opfølgning på regionsrådets beslutning den 3. februar på baggrund af evalueringerne fra COWI og KORA undersøges muligheden for at indgå en aftale med PLO og der afholdes dialogmøde med de faglige organisationer. Administrationen arbejder endvidere med en række tiltag bl.a. oprettelse af delestillinger for sygeplejersker, analyse af niveauet for hjemmebesøg, erfaringsopsamling på børneafdelingerne og akutmodtagelserne og undersøger muligheder for forenkling af IT-systermerne. I forbindelse med forretningsudvalgsmødet den 12. maj 2015 gives en status vedrørende opfølgning på evalueringernes anbefalinger.
 
Forløbstider for kræftpatienter
64% overholder standardforløbstider (ambitionsniveau 90%)
Data baseret på januarmåling. Kilde: Data trækkes i Landspatienregistret via Statens Seruminstitut. Der er en tidsforsinkelse på en måned.
Der er en negativ udvikling for driftsmålet
 
Drøftelser:
Fire typer af udfordringer har været drøftet omkring driftsmålet "Forløbstider for kræftpatienter":
Der har på dette område vist sig et behov for at styrke dialogen på tværs af regionens hospitaler. I en række tilfælde er færdigbehandlingen af patienter på f.eks Rigshospitalet blevet forsinket af, at udredningen på et andet hospital ikke har været helt tilendebragt før overførsel har fundet sted. Det er således især ved overgangene, at problemer med visitation på tværs af hospitaler kan opstå. Administrationen har taget skridt til at styrke dialogen og vil følge udviklingen tæt. Der afrapporteres løbende til regionsrådet om på fremdriften på dette område.
 
I forlængelse af det nationale program for screening af tyk- og endetarmskræft er antallet af patienter stærkt øget. Antallet af positive prøvesvar er meget højt, hvorfor der er et stort pres på en videre screening ved koloskopi.
 
Desuden har Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital iværksat et samarbejde med henblik på at løse kapacitetsudfordringer vedrørende lungecancer.
 
Endvidere har det været drøftet i administrationen, hvorvidt antallet af henviste patienter fra praksissektoren er det rette. Dette drøftes med Sundhedsstyrelsen, men der er endnu ikke igangsat initiativer på området.
 
Endvidere har det været drøftet i administrationen, hvorvidt pressens dækning af Region Hovedstadens cancerbehandling har været saglig. Der er på den baggrund iværksat et presseberedskab.
 
Hospitalserhvervet infektion: Bakteriæmi (bakterier i blodet), Hospitalserhvervet infektion: VAP (respiratorrelateret lungebetændelse)
73 bakteriæmier (ambitionsniveau: halvering til 45)
2 VAP / 1000 respiratordage (ambitionsniveau: max 5), så målet er opfyldt
Data baseret på junimåling (VAP) og juli (HAB). Kilde, HAB: Tre mikorbiogiske databaser (MADS (RH), Advisor (HeH), Advisor (HvH), Landspatientregistret) Kilde, VAP: Lokale databaser på intensivafdelinger
Negativ udvikling for bakteriæmi.
 
Drøftelser:
Der har været en række udfordringer i forhold til at etablere tidstro data for de to driftsmål Bakteriæmi (bakterier i blodet), og Hospitalserhvervet infektion: VAP (respiratorrelateret lungebetændelse).
 
Administrationen har taget skridt til etablering af tidstro data.
 
Tvang
 
116 anvendelser af tvang mod 154 i februar 2014
Data baseret på januarmåling. kilde: PLIS2-Psykiatriens ledelsesinformation
Der er stabilit niveau i data iforhold til driftsmålet.
 
Drøftelser:
Administrationen har i forhold til anvendelsen af tvang haft drøftelser vedrørende:
Der har været en række udsving i anvendelse af tvang. Dette har ført til en drøftelse af, hvorvidt der i nogle tilfælde kan findes alternativer, og der har desuden været et øget fokus på området. Driftsmålet er tilsyneladende inde i en positiv udvikling, og følges nøje. Desuden har det været drøftet, hvorvidt der er behov for en særskilt kommunikationsstrategi på området.
 
Regional udvikling
 
Ventetid på V1 kortlægning
83 % af V1 kortlægningerne afsendes inden 8 uger (ambitionsniveau: 90%)
Data baseret på februarmåling. Kilde: JAR databasen (jordforurening)
Der er en stabilt niveau i data i forhold til driftsmålet.
 
Drøftelser:
Administrationen har drøftet ventetiden på V1 kortlægninger, der ikke lever op til driftsmålet. Der er igangsat et arbejde, der skal sikre, at der fremover åbnes mulighed for en øget grad af digital selvbetjening på området. Administrationen har desuden konstateret, at en række af fristoverskridelserne skyldes en imødekommelse af grundejeres egne ønsker om forlængelse af høringsfristen. Definitionen af driftsmålet er derfor justeret, således at der tages højde for disse tilfælde. Udviklingen følges nøje i den kommende tid, ogadministrationen vender tilbage vedrørende udviklingen.
 
Passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik
Fald i passergerudviklingen på 0,3% (ambitionsniveau: signing på 2,5%)
Data baseret på januarmåling. Kilde: Trafikselskabet Movia
Der er en stabilt niveau i data for driftsmålet.
 
Drøftelser:
Administrationen har drøftet trafikmønstret i Region Hovedstaden, hvor nogle borgere er begyndt at anvende egen bil i stedet for offentlig trafik. På den baggrund har administrationen taget skridt til en nærmere afdækning af problemet, således at det kan vurderes, om der er behov for en egentlig strategi på området.
 
Det Sociale Område
 
Sygefravær
7,4% (ambitionsniveau: 4,5%)
Data baseret på januarmåling. Kilde: Silkeborg data
Der er en negativ udvikling for driftsmålet.
 
Drøftelser:
Der er på det sociale område konstateret et stigende sygefravær. Sygefraværet er stigende, også når der er taget højde for mulige årstidsvariationer. Det sociale område er i højere grad end regionens øvrige ansættelsesområder ramt af sygefravær blandt de ansatte, og der er en generel opmærksomhed herpå. Aktuelt er der tale om, at der er konstateret et øget sygefravær på konkrete institutioner, og der er iværksat en fokuseret indsats her.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomisk konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Rapporten forelægges kvartalsvis.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15004436

1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf

Bilag

Bilag 1 status på kongeindikatorer
Bilag 4 status på driftsmål, det sociale område
Bilag 5 Bemærkninger til den fremlagte kvartalsrapportering
Bilag 3 status på driftsmål, regional udvikling
Bilag 2 status på driftsmål, sundhed
150407 Slides til FU om tavlemøde


3. Endeligt regnskab 2014 for Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Årsregnskabet skal afgives til revisionen inden den 1. maj 2015, hvorefter revisionen senest den 15. juni 2015 afgiver beretning om revisionen af regnskabet.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at årsregnskab 2014 overdrages til revisionen, og
  2. at revisionens beretning og investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejder forelægges for regionsrådet i august 2015.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Der var eftersendt notat til sagen.
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstadens årsregnskab indeholder en resultatopgørelse og balance samt en pengestrømsopgørelse. Hertil er der udarbejdet generelle og specielle bemærkninger for områderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling, som følger i opbygningen Økonomi- og indenrigsministeriets regler herom.
 
Årsregnskabet aflægges efter omkostningsbaserede principper. Imidlertid indgås den årlige økonomiaftale, der lægger rammerne for såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling, på baggrund af udgiftsbaserede principper. På den baggrund indeholder regnskabet ligeledes udgiftsbaserede opgørelser. I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2015 orienteres ligeledes om regnskabsresultat for 2014.
 
Region Hovedstadens samlede årsregnskab for 2014 udviser et regnskabsmæssigt underskud på 245 mio. kr. mod et overskud på 634 mio. kr. i 2013. Det svarer til en forskel på i alt 879 mio. kr. I forhold til de meddelte bevillinger er der dog et samlet mindreforbrug på 98 mio. kr. Underskuddet vedrører primært sundhedsområdet, men der er også underskud på social- og specialundervisningsområdet og på regional udvikling. Der er samlet set bevillingsoverholdelse på sundhedsområdet.
 
Mio.kr.
Vedtaget budget 2014
Korrigeret budget 2014
Regnskab 2014
Afvigelse
Nettodriftsudgifter
33.350,0
33.304,3
33.253,3
-51,0
Omkostningselementer
1.121,9
1.184,1
1.165,3
-18,8
Drift, i alt
34.471,9
34.488,4
34.418,6
-69,8
Finansieringsindtægter
-34.129,8
-34.148,8
-34.185,3
-36,5
Driftsresultat, i alt
342,1
339,6
233,3
-106,3
Nettorenteudgifter
39,6
3,1
11,5
8,4
Driftsresultat inkl. renter
381,7
342,7
244,8
-97,9
 
Investeringer
På investeringssiden viser regnskabet et forbrug på 1.420 mio. kr., hvortil skal lægges investeringsudgifter på 11 mio. kr., der er afholdt over driftsrammen. Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2014 på 1.512 mio. kr. svarer det til et mindreforbrug på samlet 81 mio. kr.
 
Der er i 2014 færdiggjort og afsluttet en lang række projekter, hvoraf 24 af projekterne overstiger 10 mio. kr. Den samlede investeringssum på de afsluttede investeringsprojekter udgør knap 1,2 mia. kr. Investeringsregnskaberne for disse 24 projekter forsynes med en særskilt revisionspåtegning og forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet i august 2015.
 
Langfristet gæld og likviditet
Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2014 opgjort til 4.927 mio. kr. svarende til niveauet ultimo 2013. Kassebeholdningen andrager ultimo 2014 1.462 mio. kr., heraf vedrører 1.425 mio. kr. eksternt finansierede midler.
 
Egenkapital
Egenkapitalen er opgjort til 5.390 mio. kr. ved udgangen af 2014 svarende til et fald på 136 mio. kr. i forhold til ultimo 2013.
 
Faldet skyldes primært driftsresultatet som giver en forværring på 245 mio. kr. Dette modsvares af række direkte formuereguleringer på 108 mio. kr. Der er nærmere redegjort herfor i regnskabet.
 
Forpligtelser
De hensatte forpligtelser udgør 6.971 mio. kr. ultimo 2014. Der er tale om et fald på 161 mio. kr. fra sidste år. Forpligtelserne til tjenestemandspensioner er den væsentligste forpligtelse og udgør 6.438 mio. kr. ultimo 2014. Næste aktuarberegning finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2016.
 
Der er foretaget en opgørelse af regionens forpligtelser til arbejdsskader og patientskadeserstatninger. Disse er beregnet til henholdsvis 134 mio. kr. og 229 mio. kr. Der er tale om et fald på 62 mio. kr. vedrørende arbejdsskader og et fald på 15 mio. kr. vedrørende patienterstatninger.
 
Hensættelserne på det regionale udviklingsområde udgør 170 mio. kr. ultimo 2014. Der er tale om et fald på 10 mio. kr. fra sidste år. De hensatte tilsagn medfører en likviditetsforværring på et senere tidspunkt.
 
Sundhedsområdet
De samlede nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet blev på 33.410 mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager 32.300 mio. kr., og de samlede omkostninger udgør dermed 1.110 mio. kr., jf. resultatopgørelsen i bilaget.
 
I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 48 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 37 mio.kr.
 
Regnskabsresultatet sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen viser samlet set bevillingsoverholdelse. Der er dog en mindre overskridelse vedrørende enkelte hospitaler. På praksisområdet er der et merforbrug på 55 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget på 55 mio. kr. fordeler sig med merudgifter til praksisydelser på 15 mio. kr. og 40 mio. kr. til medicin.
 
Udgiftsbaseret regnskab 2014 i mio. kr.
Vedtaget budget 2014
Korrigeret budget 2014
Regnskab 2014
Afvigelse
Heraf investerings-udgifter afholdt i driften
Virksomheder sygehusbehandling
19.724,0
20.790,8
20.706.2
-84,6
3,0
Sundhedsområdet, fælles
5.557,4
4.548,9
4.534,1
-14,8
7,9
Praksisområdet
6.592,2
6.431,1
6.485,9
54,8
0
Sundhed i alt ekskl. Administration
31.873,6
31.770,8
31.726,2
-44,6
10,9
Administration
562,4
587,7
573,2
-14,5
0
Renter
25,9
-10,3
0,8
11,1
0
Administration og renter
588,3
577,4
574,0
-3,4
0
I alt sundhed
32.461,9
32.348,2
32.300,2
-48,0
10,9
 
Psykiatrien
Der er samlede udgifter til psykiatrien på 2.969 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. mere end bevillingen.
 
Social- og specialundervisningsområdet
Dette område er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Mer- eller mindreudgifter på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår.
 
Resultatopgørelsen udviser et underskud på 39,7 mio. kr. svarende til en merudgift på 3,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2014. På trods af årets underskud udgør det akkumulerede resultat ultimo 2014 fortsat 80 mio. kr. i kommunernes favør. Dette beløb indregnes i takstberegningen fremadrettet.
 
Regional udvikling
Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som ud over driftsomkostninger også indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Udviser regnskabsresultatet for området et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år. Regnskab 2014 udviser et underskud på godt 33 mio. kr.
 
Det akkumulerede overskud udgør herefter 165 mio. kr.
 
Finansiering
I det korrigerede budget 2014 er der budgetteret med samlede indtægter på sundhedsområdet på 33.229 mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på 33.239 mio. kr., hvilket giver en merindtægt på 10 mio. kr.
 
Der er budgetteret med de af ministeriet udmeldte beløb til regionerne i 2014 for så vidt angår bloktilskud og aktivitetsbestemte tilskud fra staten. For den kommunale medfinansiering er budgettet baseret på økonomiaftalens forudsætninger. Region Hovedstadens andel af det statslige aktivitetsafhængige bidrag er beregnet til 410 mio. kr. og niveauet svarer til, at regionen opnår fuld udnyttelse af den statslige aktivitetspulje.
 
Kommunernes betaling af aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for 2014 blev ca. 400 mio. kr. over det fastsatte loft for regionens indtægt. Medfinansieringsindtægter udover det fastsatte loft på 6.223 mio. kr. tilfalder staten. Det er administrationens vurdering, at kommunerne beliggende i regionen af staten vil få refunderet 40 - 50 mio. kr., hvilket skyldes en teknisk effekt af omlægningen til enstrenget visiteret akutsystem.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endelig godkendt i august måned 2015 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen om forelæggelse af regnskab til revision behandles i forretningsudvalget den 7. april og i regionsrådet den 14. april. Det endelige regnskab med revisionspåtegning behandles i forretningsudvalget den 11. august 2015 og regionsrådet den 18. august 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
14009086

7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Årsregnskab 2014
Rettelsesblad til s. 119 til bilaget Årsregnskab 2014
Årsregnskab 2014 april 2015


4. 1. Økonomirapport 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I økonomirapporterne redegøres for det forventede årsresultat i Region Hovedstaden. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer, der i denne rapport især vedrører genbevillinger af mindreforbrug og forskydninger fra 2014.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende grundlaget for genbevillinger i 2015, som er opgjort i bilag 3 til sagen,
  2. at godkende tillægsbevillingerne, jf. bilag 2 til sagen,
  3. at bemyndige administrationen til at iværksætte nye dispositionsbegrænsninger på i alt 115 mio. kr. med henblik på samlet budgetoverholdelse på sundhedsområdet i 2015, således at besparelsen i forhold til elevområdet reduceres med 6 mio. kr., og at administrationen pålægges at komme med kompenserende forslag til dispositionsbegrænsninger for svarende til 6 mio. kr., og
  4. at regionsrådet i øvrigt godkender økonomirapporten.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Formanden stillede ændringsforslag om, at der til 3. at-punkt tilføjes:
"således at besparelsen i forhold til elevområdet reduceres med 6 mio. kr., og at administrationen pålægges at komme med kompenserende forslag til dispositionsbegrænsninger for svarende til 6 mio. kr."
Formanden satte ændringsforslag til indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), og V (3) i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet med denne tilføjelse.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Formanden satte indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (13), B (1), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 34.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
 
Indstillingspunkt 3 var herefter godkendt.
 
Indstillingspunkterne 1, 2 og 4 blev godkendt uden afstemning.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Vivian Heinola-Nielsen (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Samlet vurdering
I forbindelse med 4. økonomirapport 2014 forventedes en budgetudfordring på 150 mio. kr. på sundhedsområdet i forhold til budgettet for 2015.
 
Forretningsudvalget besluttede i øvrigt i marts 2015, at der indhentes forslag til effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse på 225 mio. kr. med delårseffekt på 75 mio. kr. i 2015. Det resterende problem i 2015 på 75 mio. kr. skulle løses ved ikke-varige dispositionsbegrænsninger i 1. økonomirapport 2015.
 
Den reviderede prognose viser nu en udfordring på 190 mio. kr. i forhold til budgettet, som vist i følgende oversigt, og det resterende problem er dermed steget fra 75 til 115 mio. kr. Der kan imidlertid forventes budgetbalance efter iværksættelse af nye løsningsforslag på 115 mio. kr.
 
image
 
I den reviderede udfordring indgår yderligere merudgifter for medicintilskud, hvor prognosen indebærer en forværring på 50 mio. kr. baseret på udgiftsniveauet i 2014 og udviklingen i de seneste måneder. Beløbet svarer til en overskridelse på medicintilskudsområdet på ialt 160 mio. kr.
 
Øvrige poster indebærer en samlet forbedring på 10 mio. kr. Beløbet er nettovirkningen af en lang række op- og nedadgående bevægelser, der er beskrevet nærmere i bilag 1 til sagen. Herunder kan nævnes, at der er forværring vedrørende udgifter til øvrig praksisområde, sygehusbehandling uden for regionen, medicin på hospitaler og niveauændring for DRG-afregningen med øvrige regioner samt ekstraordinære systemudgifter i forbindelse med fusion af hospitalerne. Der er omvendt store forbedringer vedrørende indtægter (aktivitetsudvikling), patienterstatninger, tilbagebetaling fra Amgros, renoveringspulje samt en række andre poster.
 
Der er desuden i marts 2015 truffet beslutning om, at 75 mio. kr. tilvejebringes ved effektiviseringer og bedre ressourceudnyttelse, hvorefter den reviderede udfordring på 190 mio. kr. kan reduceres til 115 mio. kr.
 
Forslag til løsning
Der foreslås på denne baggrund nye løsningsforslag, der samlet indebærer mindreudgifter på 115 mio. kr., jf. tabellen, hvorved der opnås balance på sundhedsområdet i 2015.
 
Følgende kan bemærkes om de enkelte forslag:
I rapporten foreslås derfor iværksat nye dispositionsbegrænsninger, der giver mindreudgifter på i alt 115 mio. kr., hvorved der opnås balance på sundhedsområdet i 2015.
 
Generelt er den samlede udgiftsprognose på nuværende tidspunkt behæftet med usikkerhed. Hvis der senest i forbindelse med 2. økonomirapport i juni måned kan forudses en forbedring i økonomien, er der fortsat mulighed for at træffe beslutning om helt eller delvis lempelse med henblik på disponering til de oprindeligt afsatte udgiftsformål.
 
Særligt for hospitalerne
For hospitalerne skal det bemærkes, at især Herlev og Gentofte Hospital er udfordret på økonomien i 2015, og det er vurderingen, at det vil være vanskeligt for hospitalet at opnå budgetoverholdelse i 2015. Hospitalet igangsætter derfor, udover de indkaldte besparelsesforslag, nye initiativer med henblik på overholdelse af budgettet for 2015.
 
På øvrige hospitaler forventes budgetoverholdelse under forudsætning af, at der fortsat er fokus på den økonomiske udvikling og økonomistyringen.
 
Der har i en årrække i forbindelse med økonomirapporteringen været redegjort detaljeret for hospitalernes økonomi, hver gang i særskilt bilag til sagsfremstillingen med udførlige oplysninger om udgifts- og aktivitetsudvikling i årets løb. Fra og med 1. økonomirapport 2015 vil der ikke være særskilt rapportering i detaljeret bilag, idet der redegøres for status for udgifts- og aktivitetsforventningerne i selve økonomirapporten, jf. bilag 1.
 
Social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling
På social- og specialundervisningsområdet er det vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015. Det regionale udviklingsområde er præget af overførsel af et forholdsvis stort mindreforbrug. Det er også på dette område vurderingen, at der er balance i det forventede regnskab for 2015.
 
Bevillingsændringer
De væsentligste bevillingsændringer vedrører overførsler fra 2014. Herunder var der for driftsområdet samlet set et mindreforbrug i 2014 på 692 mio. kr., som søges genbevilget i 2015 i rapporten. For Investeringsbudgettet søges i alt genbevilget 670 mio. kr.
 
Økonomirapporten indeholder i øvrigt en teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2014.
 
Likviditet
Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af bevillingsoverførsler fra 2014 samt ændringer i finansielle budgetposter. Disse korrektioner fører til en ultimolikviditet på -570 mio. kr., hvilket er 587 mio. kr. mindre end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2015 på 17 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved udgangen af 2015 at udgøre ca. 2,3 mia. kr.
 
Standardiseret budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme
Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen for 2015.
 
Det er forventningen, at den aftalte ramme for driften i 2015 på sundhedsområdet overholdes. På regional udvikling forventes også balance i forhold til det oprindelige budget.
 
Med hensyn til investeringer er der heller ikke på nuværende tidspunkt forventning om, at udgifterne vil overstige rammen.
 
Til sagen er i øvrigt som bilag 4 vedlagt den endelige rapportering til staten for 2014 vedrørende budgetopfølgning og status for overholdelse af den økonomiske ramme. Der er i bilaget bl.a. redegjort for, at driftsudgifterne på sundhedsområdet i 2014 lå 154 mio. kr. under rammen, og at afvigelsen kan henføres til forskydninger og tilbageholdenhed.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten på drifts- og investeringsbudgettet.
 
De væsentligste ændringer på driftsbudgettet vedrører overførsler af mindreforbrug fra 2014 til genbevilling i 2015.
 
Genbevilling af mindreforbrug udløser et budgetteret likviditetstræk, der blev modsvaret af likviditetsforøgelse i 2014.
 
Herudover indeholder rapporten på driftsområdet blandt andet en række omplaceringer mellem bevillingsområderne og udmøntning af puljebeløb mv., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling. Likviditetsvirkningen i forbindelse med disse omplaceringer er allerede forudsat i det vedtagne budget. Endelig justeres driftsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i 2014 og 2015.
 
Ændringerne på investeringsbudgettet udløser en forhøjelse af de afsatte rådighedsbeløb, især som konsekvens af genbevillinger vedrørende mindreforbrug i 2014. Likviditetstrækket svarer til den likviditetsforøgelse, der blev realiseret i 2014. Derudover justeres investeringsbudgettet med beløb som følge af beslutninger i 2014 og 2015.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15004583

9.pdf
10.pdf
11.pdf
12.pdf

Bilag

1. økonomirapport 2015 - Bilag 1
1. økonomirapport 2015 - Bilag 2
1. økonomirapport 2015 - Bilag 3
1. økonomirapport 2015 - Bilag 4


5. Sundhedsplatform - ændret økonomi

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Arbejdet med planlægning og implementering af Sundhedsplatformen er nu kommet godt igang, og projektet er blevet konkretiseret på en række punkter, herunder mere sikker viden om delelementers økonomisk betydning. De to regionerns fælles programorganisation har på denne baggrund anmodet om ressourcer til dels udvidelser af projektet, dels behov for en ændret allokering af ressourcer mellem it-organisationen og selve programorgansiationen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform og dele af udgift vedr. etablering af to datacentre med fuldt spejlede driftsmiljøer finansieres ved en udvidelse af den eksisterende leasingaftale for sundhedsplatformen med i alt 35,8 mio. kr.,
  2. at der netto overføres 22,2 mio. kr. i 2015, 32,0 mio. kr. i 2016 og 19,2 mio. kr. i 2017 fra CIMT’s driftsbevilling til bevillingen til sundhedsplatformen under Sundhedsområdets fælleskonto,
  3. at der netto overføres 3,4 mio. kr. i 2016, og 18,4 mio. kr. i 2017 fra it-investeringsrammen til investeringsbevillingen til sundhedsplatformen, og
  4. at der inden for Center for IMTs budget samlet over perioden 2015-2017 reserveres midler på i alt 19,5 mio. kr. inden for it-investeringsrammen og 21,8 mio. kr. inden for driftsrammen, som kan udmøntes enten i forhold til uforudsete i udgifter i selve programmet eller i egenleverancer.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2), og V (1) i alt 11.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 35.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
Indstillingen var herefter godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med Epic om anskaffelse af en sundhedsplatform, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen.
 
I forbindelse med budgetvedtagelse 2015 blev det besluttet, at leasingfinansiere en del af anskaffelsen (i alt 541 mio. kr.), således at investeringsrammen for regionen samlet blev aflastet i forhold til anlægsloftet. Samtidigt blev der i budgettet afsat den afledte udgift til leasingydelsen, som kommer i perioden 2017-2026.
 
Sundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor man har gennemført et fælles udbud.
 
Der er tale om et projekt, som er helt strategisk afgørende for regionen i forhold til strategien om Fokus og Forenkling.
 
Formålet med projektet er at finde en afløser for de over 15 år gamle eksisterende EPJ-systemer, og dermed sikre grundlaget for mere effektive patientforløb, større patientsikkerhed, bedre medarbejdertilfredshed, sikker it-drift og at understøtte papirløse arbejdsgange etc.
 
Arbejdet vedr. Sundhedsplatformen er nu kommet godt i gang og organisationen omkring hele projektet er etableret, og dermed konkretiseres projektet og dets indhold løbende. Der er stor opbakning til projektet fra de deltagende medarbejdere fra hospitalerne.
 
Der er etableret en selvstændig projektorganisation på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland med reference til en styregruppe med koncerndirektionsdeltagelse. Programmet er således løftet ud af de eksisterende it-organisationer på grund af det tværregionale aspekt.
 
Der er indgået to kontrakter med Epic, således at hver region har et kontraktgrundlag med Epic. Der er, for så vidt angår finansiering af programmets fælles udgifter, aftalt en fordeling baseret på, at Region Hovedstaden afholder 75 pct. af udgifterne og Region Sjælland 25 pct. af udgifterne. Der kan dog være områder, hvor der er en anden fordeling begrundet i, at der er forskellige behov i de to regioner.
 
Programorganisationen har på nuværende tidspunkt på nogle punkter konstateret, at der er behov for at supplere indsatsen i forhold til at kunne realisere projektets tidsplan og ambitionsniveau.
 
Det må endvidere konstateres, at programmet, som opgaveløsningen skrider frem, skal håndtere en række problemstillinger, der er meget tæt forbundet til regionens øvrige it-drift og infrastruktur, og at det er vanskeligt entydigt at fastlægge, hvilke dele af opgaveløsningen, som ligger inden for programmet og hvilke dele, som ligger i den almindelige it-organisation.
 
Programmet har overfor de to regioner rejst et spørgsmål omkring muligheden for at tilføre projektet yderligere ressourcer.
 
Grundlæggende peger projektet på behov i relation til
I alt svarer behovet for Region Hovedstaden til 172 mio. kr. over 3 år.
 
Nedenfor gennemgås de enkelte elementer nærmere.
 
Medicoteknisk Integrationsplatform
Epic kontrakterne har en optionsmulighed i forhold til anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform. Denne vil muliggøre, at der kan sammenkobles data fra medicoteknisk udstyr og indlæsning af disse i Epic applikationerne fx på anæstesi, kardiologi og intensivområdet.
 
Det er vurderingen i programmet, at anskaffelsen af denne og dermed udvidelse af Sundhedsplatformens scope, vil bidrage væsentligt i forhold til realisering af både kvalitative gevinster og effektiviseringsgevinster.
 
Udnyttelsen af optionen i kontrakterne beløber sig samlet til 35 mio. kr., hvor Region Hovedstadens andel udgør 26 mio. kr.
 
Datacenter
Den oprindeligt forudsatte løsning vedr. selve datacenterløsningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig i forhold til at kunne levere en sundhedsberedskabsmæssig forsvarlig løsning. Det er derfor fundet nødvendigt at sikre, at der er to fuldt identiske men forbundne driftsmiljøer – et placeret i Region Hovedstaden og et placeret i Region Sjælland. Den oprindelige løsning var ikke baseret på en fuld spejling, men en sammenkobling af driftsmiljøer i de to regioner og mulighed for genetablering af back-up løsninger ved eventuelle nedbrud, men ikke en løsning som sikrerede 100 pct.s driftstid for hospitalerne.
 
I værste fald, fx ved et kabelbrud, kunne den oprindeligt forudsatte løsning medføre, at hele det østdanske sundhedsvæsen på samme tid var uden adgang til patientoplysninger. Dette er vurderet at være en så betydelig risikofaktor, at det nødvendiggør en anden løsning.
 
Samlet set er der i forhold til det tekniske løsningsdesign tale om nettomerudgifter på 42 mio. kr., hvoraf Region Hovedstadens andel udgør 31,6 mio. kr.
 
Øvrige forhold og supportudgifter
I forbindelse med projekt konkretiseringen har der vist sig behov for at supplere indsatsen på en række andre områder i forhold til at kunne realisere projektets ambitionsniveau. Det drejer sig om et redskab til administration af kliniske retningslinjer, yderligere e-learningsprogrammer (oversættelse af og tilpasning til danske forhold), ledelsesinformation m.v. for i alt 26 mio.kr.
 
For at sikre driften og supporten af sundhedsplatformens tekniske løsning i projektperioden, hvor det samtidig er nødvendig for regionerne at drifte de eksisterende systemer, som skal udfases med Sundhedsplatformen, har der endvidere vist sig behov for at afsætte 47,3 mio.kr. i projektperioden.
 
Reserver
Det er vurderingen, at programmet og it-organisationerne samlet set har behov for, at der afsætte en yderligere reserve til at løse eventuelle uforudsete problemstillinger.
 
I forbindelse med Regionsrådets godkendelse af investeringsbevillingen til Sundhedsplatformen på møde den 17. december 2013 blev godkendt en reserve på i alt 28 mio. kr. som en del af anlægsbevillingen, svarende til 5 pct. af kontraktudgifterne for Region Hovedstaden. Det var på daværende tidspunkt vurderingen, at dette var en tilstrækkelig reserve.
 
I lyset af projektets kompleksitet og afhængigheder til andre it-løsninger, herunder infrastrukturløsninger, er det nu anbefalingen fra programmet, at reserverne for det samlede projekt forøges med 55 mio. kr. fordelt med både midler på investeringsområdet og driftsrammen for hele programperioden. Region Hovedstaden andel heraf udgør 41,3 mio. kr., fordelt med 19,5 mio. kr. på investeringsområdet og 21,8 mio. kr. på driftsområdet.
 
Det foreslås, at de to regioner i de eksisterende budgetter i egne it-organisationer foretager en reservation svarende til programmets ønske, og at disse enten kan anvendes af programmet eller af driftsorganisationerne til afledte leverancer herfra. Reserverne kan kun udmøntes efter godkendelse i programstyregruppen, hvor de to regioners koncerndirektioner varetager formandskabet.
 
Såfremt det besluttes, at der af reserverne skal frigives midler til selve programmet, vil overflytning af bevilling ske i en efterfølgende økonomirapport i regionen.
 
I takt med at projektets risiko reduceres, kan reserverne frigives til de oprindeligt afsatte formål i CIMT.
 
Samlede konsekvenser
De samlede økonmiske konsekvenser over perioden 2015-2017 fremgår af nedenstående oversigt
 
image
 
 
Det generelle økonomiske pres i regionen har medført stramme prioriteringer på it-området som helhed. Den foreslåede finansieringsløsning øger kravet til sådanne prioriteringer. Finansieringsløsningen håndteres i CIMT så vidt muligt gennem nedprioritering af aktiviteter og projekter, der ikke er kritiske for Sundhedsplatformen, men som skulle sikre et generelt løft af den samlede it-mæssige driftsstabilitet. Konkret ift. Sundhedsplatformen har finansieringsløsningen dog konsekvenser for LAN-udrulningen. Inden for rammerne af finansieringsløsningen vil LAN-projektet ved udgangen af 2015 have leveret en markant forbedring af ca. 70% af LAN-netværket. Finansieringsløsningen medfører i udgangspunktet således, at den resterende del af LAN-netværket vil møde minimumskravene fra EPIC og dermed ikke vil have det generelle forbedrede niveau.
 
Endvidere betyder finansieringsløsningen og den generelle budgetsituation, at det trådløse netværk (WLAN) kun udbygges i begrænset omfang. Det vil derfor i al væsentlighed have det niveau, som det har i dag, hvor der er forskelligartet dækning og stabilitet. Udbyttet af og mulighederne for mobil anvendelse af Sundhedsplatformen vil derfor variere tilsvarende indtil en fuld udbygning af WLAN kan gennemføres.
 
Den oprindeligt planlagte udbygning af såvel LAN som WLAN gennemføres i takt med, at de kommende års budgetter tillader det.
 
En tidligere forudsat investering i overblikstavler (inkl. funktionalitet ) på op mod 36 mio.kr. har vist sig funktionalitetsmæssigt dækket af indholdet i Sundhedsplatformen. Midlerne afsat hertil vil derfor blive bragt i anvendelse i forbindelse med den her foreslåede finansieringsløsning. Derved udestår finansiering af indkøb af selve overblikstavlerne (hardware) på et senere tidspunkt og i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Samlet set kan Region Hovedstadens andel af de beskrevne behov sammenfattes i nedenstående tabel for den samlede projektperiode 2015-2017.
 
image
 
Det er administrationens forslag, at finansieringen tilvejebringes ved følgende elementer:
De bevillingsmæssige konsekvenser af sagen vil blive indarbejdet i 2. økonomirapport.

KOMMUNIKATION
Der forberedes en presseindsats

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles på forretningsudvalgets møde den 7. april 2015 og på regionsrådets møde den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15002228



6. Kvartalsrapport - Kvalitetsfondsbyggerierne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne indenfor tre måneder efter kvartalsafslutning forelægges en sag med kvartalsrapportering med henblik på efterfølgende fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet behandlede på mødet d. 16. december 2014 kvartalsrapporten for kvalitetsfondsbyggerierne pr. 30. september 2014. Den kvartalsvise rapport er en forudsætning for at kunne modtage den statslige andel af finansieringen.
 
Regionen har modtaget godkendelse af udbetalingsanmodning for Det Nye Rigshospital og Nyt Hospital Herlev. Denne rapport omhandler status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet pr. 31. december 2014. Udbetalingsanmodning for Nyt Hospital Herlev er modtaget d. 18. februar 2015, hvorfor der først aflægges kvartalsrapport for dette byggeri fra næste kvartal. I takt med at regionens resterende fire kvalitetsfondsbyggerier modtager den formelle godkendelse af udbetalingsanmodning, vil status for disse projekter ligeledes indgå i kvartalsrapporteringen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Susanne Due Kristensen (A), Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.
 
Kvartalsrapporten indeholder følgende materiale:
Det er administrationens vurdering, at projektet forløber planmæssigt og, at det fortsat kan gennemføres indenfor den afsatte tilsagnsramme. Det er således vurderingen, at der er tilstrækkeligt med reserver, herunder change requests, til stede i forhold til projektets risikoprofil. Endvidere kan det oplyses, at der ikke er foretaget ændringer i projektet i forhold til kvalitet og indhold siden regionsrådet senest blev forelagt en kvartalsrapport om projektet i december 2014.
 
Dette understøttes af den uafhængige revisorerklæring. Revisionens hovedkonklusion er, at opgørelsen af projektets økonomiske forbrug for 4. kvartal 2014 giver et retvisende billede af det økonomiske forbrug samt deponeringsgrundlaget. Det fremgår af erklæringen, at revisionen ikke har fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Det er ligeledes revisionens opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af opgørelsen af projektets forbrug, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter, indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er udvist skyldige økonomiske hensyn.
 
Revisionen gør dog opmærksom på, at oplysninger om forventet resterende forbrug og risici knyttet til færdiggørelsen af projektet kan afvige væsentligt. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de angivne forventninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.
 
Revisionen har alene gennemgået dokumentationen vedrørende Det Ny Rigshospital, hvorfor der fremgår et forbehold for oplysningerne i kvartalsrapportens bilag B. Bilaget indeholder en oversigt over samtlige kvalitetsfondsprojekters deponerede midler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.
 
Regionsrådet forventes forelagt sag med kvartalsrapport omhandlende de kvalitetsfondsfinansierede byggerier på Rigshospitalet og Herlev Hospital pr. 31. marts 2015 på mødet 16. juni 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen/ Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15002573

13.pdf
14.pdf
15.pdf

Bilag

Kvartalsrapport for kvalitetsfondsbyggerierne 4. kvartal 2014
Bilag A: BDO udkast til revisorerklæring 4. kvartal 2014
Bilag 1: BDO Uafhængig risikovurdering 4. kvartal 2014


7. Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i anledning af Statsrevisorernes beretning 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Statsrevisorerne bad i januar 2014 Rigsrevisionen undersøge regionernes administration af eksterne forskningsmidler. Statsrevisorerne behandlede beretningen på mødet den 25. februar 2015 og har efterfølgende afgivet deres bemærkninger til beretningen. Forretningsudvalget blev orienteret om Statsrevisorernes bemærkninger på mødet den 3. marts 2015.
 
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 13. marts 2015 anmodet regionsrådet om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Bemærkningerne samles i en udtalelse, der skal fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse svares i overensstemmelse med det i sagsfremstillingen fremførte, og
  2. at Statsrevisorernes beretning tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget bad om, at selve udkastet til høringssvar foreligger ved regionsrådets behandling af sagen.
Venstres medlem og Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at gruppernes medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Der var eftersendt udkast til høringssvar.
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Rigsrevisionen har udarbejdet beretning til Statsrevisorerne om forskningsmidler på hospitalerne, som Statsrevisorerne efterfølgende har afgivet deres bemærkninger til.
 
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 13. marts 2015 anmodet regionsrådet om at forholde sig til beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Bemærkningerne samles i en udtalelse, der skal fremsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
 
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at vurdere, om de eksterne forskningsmidler forvaltes tilfredsstillende. Dette har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer primært på forvaltningen i perioden 2009-2013.
 
Forretningsudvalget er i 2014 løbende blevet orienteret om status for gennemgangen af hospitalernes administration af eksterne forskningsmidler. I januar 2015 behandlede forretningsudvalget regionens eksterne revisions rapport vedr. forskningsmidler samt administrationens igangsatte tiltag.
 
Af Rigsrevisionens beretning fremgår det, at hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er kritisabel og regionernes tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler er utilstrækkelig. ”Rigsrevisionen finder, at hospitalsledelserne og regionerne skal have stærkt fokus på at sikre, at de retningslinjer, som er under opdatering, bliver brugbare og efterlevet i praksis, og at det bør være gennemsigtigt, hvad der finansieres af hospitalernes drift.”
 
Statsrevisorerne har i den anledning udtalt:
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt hospitalernes forvaltning af eksterne forskningsmidler, som er udtryk for en særegen forvaltningskultur, hvor man ikke har tilstrækkeligt fokus på at overholde gældende retningslinjer. Statsrevisorerne kritiserer, at regionernes tilsyn har været helt utilstrækkeligt.
Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved risikoen for, at de eksterne forskningsmidler ikke anvendes til formålet, og ved, at Statsforvaltningen har udført et for passivt tilsyn med forvaltningen af forskningsmidlerne – selv i de tilfælde, hvor regionernes revisorer gentagne gange har påpeget problemer med regionernes regnskabsforvaltning og forvaltning af forskningsmidler."
 
Som forretningsudvalget blev orienteret om den 3. marts 2015, har administrationen i 2014 iværksat tiltag som adresserer de områder Rigsrevisionen peger på. Det er bl.a.:
Administrationen lægger på den baggrund op til, at Region Hovedstaden erklærer sig enig med Statsrevisorerne i, at der ikke har været et tilstrækkeligt tilsyn med hospitalernes anvendelse af eksterne forskningsmidler. Det er på den baggrund, at regionen har iværksat ovenstående tiltag. Det er administrationens forventning, at ovenstående indsatser vil medføre et øget fokus på anvendelsen af eksterne forskningsmidler, herunder at gældende retningslinjer overholdes. Administrationen sætter løbende fokus på overholdelse af retningslinjerne, og følger op på anvendelsen heraf.
 
Administrationen mener derfor, at Region Hovedstaden skal tage beretningen til efterretning og det indstilles, at nærværende mødesag danner grundlag for regionsrådets udtalelse om Statsrevisorernes beretning til Økonomi- og Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.
 
Efter sagens behandling i forretningsudvalget og regionsrådet fremsender administrationen regionsrådets udtalelse til ministerierne. Økonomi- og Indenrigsministeren og ministeren for Sundhed og Forebyggelse afgiver deres redegørelser for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
14009013

16.pdf
17.pdf
19.pdf

Bilag

Statsrevisorernes beretning om forskningsmidler på hospitalerne
Brev fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om udtalelse om beretning om anvendelsen af forskningsmidler
Forslag til Udtalelse fra Region Hovedstaden til ministerierne


8. Anskaffelse af teknisk udstyr og apparatur til sterilcentraler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Det er besluttet, at regionen skal opføre to sterilcentraler på Rigshospitalet, Blegdamsvej samt på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev).
 
De to sterilcentraler opføres som fuldautomatiske centraler, og de i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til byggearbejderne forudsætter, at der kan anskaffes teknisk apparatur og udstyr til de to centraler i 2017 og 2018, der finansieres via leasing. Der er samlet behov for at anskaffe udstyr for 338 mio. kr. Beløbet er 42 mio. kr. større end det beløb, der var forventningen ved en tidlig kalkulation. Da beløbet kan modsvares af en lavere udgift til byggearbejderne i sagen, lægges der op til beslutning om at gå videre med anskaffelserne.
 
Implementeringen af Sundhedsplatformen har vist, at det er hensigtsmæssigt, at der samtidigt med etableringen af sterilcentralerne anskaffes et system til sporing af kirurgisk udstyr og implantater til de to centraler. Et system hertil er ikke indeholdt i de to sterilcentralers nuværende rådighedsbeløb, hvorfor det med sagen foreslåes at øge de to projekters rammer for leasing med i alt 14,4 mio. kr.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende, at der anskaffes teknisk apparatur og udstyr, samt IT-systemer til installering i de to sterilcentraler ved Rigshospitalet, Blegdamsvej og Herlev og Gentofte Hospital, svarende til en samlet værdi af 338 mio. kr. fordelt med 157 mio. kr. til sterilcentralen ved Rigshospitalet, Blegdamsvej og 181 mio. kr. til sterilcentralen ved Herlev og Gentofte Hospital,
  2. at godkende, at de 338 mio. kr. finansieres ved indgåelse af leasingkontrakter ved de konkrete anskaffelser til de to sterilcentraler,
  3. at godkende, at der anskaffes et sporbarhedssystem til en samlet værdi af 14,4 mio. kr. ved de to sterilcentraler, og
  4. at godkende, at de 14,4 mio. kr. til sporbarhedssystemet finansieres via leasing.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 4 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), F (1), O (2), og V (1) i alt 9.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: B (2).
I alt 13.
Den samlede indstilling var herefter anbefalet.
Det Radikale Venstres medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Der var eftersendt notat af 14. april 2015 om risikovurdering.
 
Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 4 under afstemning:
For stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 35.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 40.
 
Indstillingspunkterne 2 og 4 var herefter godkendt.
 
Indstillingspunkterne 1 og 3 blev godkendt uden afstemning.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Sterilcentralerne
Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2011 at den fremtidige sterilvareproduktionen samles på to nye sterilcentraler, som placeres på Rigshospitalet, Blegdamsvej og på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev).
 
I forbindelse med budget 2014 blev det besluttet, at opføre sterilcentralerne som fuldautomatiserede med en betydelig mængde teknisk apparatur og udstyr og IT-system løsninger. Anskaffelserne af udstyr, apparatur og IT, der i høj grad er identisk for de to sterilcentraler, skal påbegyndes allerede i 2015 for at være klar til ibrugtagning i 2017/2018, som følge af produktions- og planlægningstiden for det specialfremstillede udstyr.
 
Anskaffelserne består primært af udstyr til fuldautomatisering og mekanisering af sterilcentralerne samt IT-understøttelse heraf og udstyr til den tilknyttede godscentral til Rigshospitalet. Hertil kommer en stor mængde procesudstyr i form af vaskemaskiner, autoklaver mv., samt software, der sikrer den interne styring og prioritering af robotter, AGV'ere og andre mekaniske anlæg ved sterilcentralerne.
 
Tabel 1 gengiver hovedområderne i apparaturanskaffelserne ved de to sterilcentraler og fordelingen heraf på de to matrikler, idet den samlede anskaffelse for sterilcentralen på Rigshospitalet, Blegdamsvej udgør 157 mio. kr. og 181 mio. kr. for sterilcentralen på Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) :
 
Udstyrstyper (mio. kr.)RSRRSHTotal
Procesudstyr364177
Lager sterilvarer252550
Sterilcentralsystem161632
Mekanisk styresystem (MES)11819
Mekanisk udstyr6080140
Andet/øvrigt udstyr og apparatur101121
Udstyr og apparaturanskaffelser (leases indenfor projekternes økonomiske ramme)157181338
    
Sporbarhedssystem (yderlige leasing udover projekternes økonomiske ramme)7,27,214,4
    
Udgifter i alt finansieret via leasing164188352
RSR - Regionalsterilcentral, Rigshospitalet
RSH - Regionalsterilcentral, Herlev
 
Anskaffelse af sporbarhedssystem
I forbindelse med detailprojekteringen af sterilcentralbyggerierne har det vist sig muligt at integrere et sporbarhedssystem i de to sterilcentraler, som muliggør en elektronisk sporing af al anvendt kirurgisk-udstyr og implantater fra de to sterilcentraler på samtlige opererationsstuer i Region Hovedstaden via IT-Sundhedsplatformen.
 
Sporing af udstyr og implantater er lovpligtigt, men foregår i dag manuelt med udfyldning af papirlister, som indskrives i patientens journal, men som ikke giver information om, hvordan det konkrete udstyr er blevet behandlet i sterilcentralen, hvor det vil kunne være vanskeligt at identificere den konkrete steriliseringsproces. Med løsningen vil det kunne sikres, at det anvendte kirurgiske udstyr via et stregkodesystem kan spores elektronisk tilbage til steriliseringsprocesserne fx i tilfælde af produktionsfejl og ved patienter med særlige infektionshygiejniske udfordringer.
 
Sporbarheden af instrumentbakker, enkeltinstrumenter og implantater vil samtidig lette arbejdsprocesserne ved operationsgangene og vil kunne foregå sideløbende med instrumentbestillingen, der foregår elektronisk via IT-Sundhedsplatformens funktionaliteter.
 
Den samlede udgift til sporbarhedssystemet inkl. håndskannere og it til implementering på regionens operationsfaciliteter udgør 14,4 mio. kr., der afholdes med 7,2 mio. kr. til hvert af de to projekter.
 
Generelt om anskaffelser
Det forudsættes, at anskaffelser af teknisk apparatur og udstyr sker i et hensigsmæssigt koordineret omfang, således der opnås de bedst mulige konkurrencevilkår for Region Hovedstaden.
 
Da størstedelen af det tekniske apparatur og udstyr er specialfremstillet udstyr, som samtidigt forudsætter udbudsprocesser, er det nødvendigt at påbegynde ordring af anskaffelser allerede i 2015, da apparaturet skal opbygges i forhold til de lokale forhold i de to byggerier af sterilcentralerne i Region Hovedstaden.
 
Leasing
De i budget 2015 afsatte rådighedsbeløb til byggearbejderne forudsætter, at det tekniske apparatur og udstyr til de to centraler i 2017 og 2018 finansieres via leasing.
 
Bortset fra sporbarhedssystemet udgør den samlede apparaturanskaffelse 338 mio. kr. Beløbet er 42 mio. kr. større end det beløb, der var forventningen ved den foreløbige fordeling ved budget 2015 af udgifterne i projektet mellem byggearbejder og apparatur. De videre forarbejder har ledt frem til, at den samlede anskaffelse på 338 mio. kr. godt kan rummes inden for den hidtil afsatte totalramme (inkl. byggearbejder) for de to projekter, og dermed at de 42 mio. kr. modsvares af en lavere udgift til byggearbejderne i sagen.
 
I overensstemmelse med forudsætningen i budget 2015 lægges der op til, at de 338 mio. kr. leasingfinansieres. Der er taget hensyn til den nye fordeling mellem byggearbejder og apparatur ved planlægningen af byggeprojektet, herunder regionsrådets beslutninger i december 2014 og marts 2015 om projektforslag og udførelsesbevilling for byggearbejderne i de to projekter.
 
Der lægges derudover op til, at sporbarhedssystemet for i alt 14,4 mio. kr. leasingfinansieres.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der træffes med sagen beslutning om anskaffelser for i alt 352,3 mio. kr. til teknisk apparatur, udstyr, IT- og sporbarhedssystem til sterilcentralerne. Apparaturandelen af projekternes samlede udgift er 42 mio. kr. større end forventet ved budget 2015. Derudover er den samlede anskaffelse 14,4 mio. kr. større vedrørende sporbarhedssystemet.
 
De 42 mio. kr. modsvares af en aflastning af den hidtil budgetterede anlægsudgift i projekterne. Til gengæld vil der i en fem-årig periode være leasingafgifter på knap 9 mio. kr. årligt ud over de i budget 2015 forudsatte leasingafgifter på ca. 59 mio. kr. pr. år fra 2017.
 
Sporbarhedssystemet foreslås leasingfinansieret på linje med de øvrige apparaturanskaffelser i sagen, idet der udløses en ny leasingafgift på 2,9 mio. kr. fra 2017 og de følgende fire år.
 
De ændrede leasingafgifter indarbejdes i driftsbudgettet i forbindelse med budget 2016.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forlægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15003151

20.pdf

Bilag

Notat risikovurdering sterilcentraler april 2015 14042015


9. Investeringsbevilling til teknik- og trafiktunnel på Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med denne sag lægges der op til regionsrådet beslutning om, at godkende en regional investeringsbevilling til Rigshospitalet til etablering af en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og det kommende kvalitetsfondsbyggeri, Nordfløjen.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at godkende en investeringsbevilling på 9,6 mio. kr. til Rigshospitalet til etablering af en tunnelforbindelse fra centralkomplekset til den kommende Nordfløj, og
  2. at udgiften på 9,6 mio. kr. finansieres af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø), deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 6,0 mio. kr. til forarbejder vedrørende etablering af en tunnelforbindelse til den nye administrationsbygning og patienthotel samt en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og den kommende Nordfløj. Af de 6,0 mio. kr. vedrører 3,0 mio. kr. forarbejder til tunnelforbindelsen til Nordfløjen, der finansieres med 1,5 mio. kr. af kvalitetsfondsprojektet og de resterende af regionale midler. De resterende 3,0 mio. kr. til forarbejder vedrører det regionale projekt med etableringen af en tunnelforbindelse til administrationsbygning og patienthotel, og er derfor finansieret af regionale midler.
 
Regionsrådet godkendte på mødet 20. august 2013 en regional udførelsesbevilling på 10,8 mio. kr. til etableringen af en tunnelforbindelse mellem patienthotellet og administrationsbygningen. Etableringsarbejdet for denne tunnelforbindelse er nu afsluttet.
 
For at knytte kvalitetsfondsbyggeriet sammen med den nuværende bygningsmasse skal der etableres tunneller til person- og varetransport samt el-, vand- og varmeforsyning. Centralkomplekset skal knyttes sammen med den kommende Nordfløj ved etablering af en tunnelforbindelse til såvel transport som forsyningsledninger. Udførelsesudgiften er opgjort til cirka 17,8 mio. kr. Hertil kommer rådgiverudgifter på 1,4 mio. kr.
 
Udgiften på i alt 19,2 mio. kr. søges med denne sag finansieret med 9,6 mio. kr. af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen på Rigshsopitalet, mens kvalitetsfondsprojektets andel på 9,6 mio. kr. er indeholdt i den udførelsesbevilling til Nordfløjen, der blev bevilget på regionsrådsmødet 17. december 2013.
 
Med denne sag lægges der op til regionsrådets beslutning om at godkende en investeringsbevilling på 9,6 mio. kr. til etableringen af en tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og det kommende kvalitetsfondsbyggeri, Nordfløjen. Etableringen forventes færdiggjort i 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den regionale andel på 9,6 mio. kr. af den samlede udgift til etableringen af tunnelforbindelse mellem centralkomplekset og Nordfløjen finansieres af det i budget 2015-2018 afsatte rådighedsbeløb til forsyningssagen på Rigshopsitalet. Udgiften på 9,6 mio. kr. falder i 2015 og udmøntes til Rigshospitalet i første økonomirapport 2015.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
15002096



10. Fjernvarmekonvertering af centralvaskeriet på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler (Bispebjerg)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der lægges op til regionsrådets beslutning om at gennemføre konvertering af Centralvaskeriet på Bispebjerg fra dampbaseret fjernvarme til vandbaseret fjernvarme i en anden udformning end tidligere vedtaget. Konverteringen skal gennemføres, da hovedstadens forsyningsselskab (HOFOR) omlægger fjernvarmeforsyningen fra et dampbaseret til et varmtvandsbaseret system, der er mere energiøkononomisk. Sagen har tidligere været forelagt regionsrådet, som i december 2009 bevilgede 15,9 mio. kr. til udskiftning af udstyr i forbindelse med omlægningen fra damp til vand.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. marts 2015:
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø), deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Varmeforsyningen af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers funktioner på Bispebjerg sker i dag via et dampbaseret fjernvarmenet placeret i terræn og i hospitalets trafik- og gangtunneler. Københavns Kommune har besluttet, at dampbaseret fjernvarme til Bispebjerg ophører senest ved udgangen af år 2025. HOFOR har derfor udarbejdet en varmeplan, hvor konverteringen for hospitalet afsluttes inden udgangen af 2018.
 
Regionsrådet behandlede på sit møde i februar 2015 sagen om at konvertere fjernvarmeforsyningen til hele hospitalet som OPP-projekt.
 
Denne sag vedrørende Centralvaskeriet er oprindelig godkendt af Regionsrådet i december 2009. Det blev dengang besluttet, at der kan anvendes 15,9 mio. kr. til konverteringen. Dengang planlagdes en løsning, hvor vaskeriets apparatur til vask (vaskerør) og strygning m.v. blev udskiftet fra at være baseret på damp og el til typer, der i stedet baseres på bygas og el. Maskinerne skulle udskiftes til el-effektive maskiner med bygas som hovedenergikilde. Med en investering på 15,9 mio. kr. og en besparelse på 1,369 mio. kr. pr. år var der regnet med en simpel tilbagebetalingstid på 11,6 år.
 
Centralvaskeriet har også efter konverteringen behov for procesdamp til opnåelse af den sidste del af den nødvendige høje arbejdstemperatur, som ikke kan skaffes ved hjælp af den vandbaserede fjernvarme.
 
Procesdampen kan enten produceres lokalt ved siden af den pågældende maskine, der kræver damp, eller centralt fra en større kedel, som kan placeres uden for vaskeriet. I det oprindelige projekt var det forudsat, at den nødvendige procesdamp blev produceret lokalt ved siden af den pågældende maskine, der kræver procesdamp.
 
Siden 2009 er vaskeribygningen blevet fredet, hvilket medfører, at der er sat begrænsninger for ændringer af bygningen i form af skorstene og ventilationsafkast gennem bygningens tag.
 
Derudover er produktsammensætningen på vaskeriet blevet omlagt som følge af indførelsen af betrækløse, vaskbare dyner og puder samt indførelsen af det nye uniformskoncept. Produktionen er dermed mere pladskrævende end tidligere, og der er ikke mulighed for at indplacere decentrale dampgeneratorer inde i selve vaskeriet.
 
Fredningen og den ændrede produktsammensætning vanskeliggør dermed gennemførelse af den oprindelige løsning. Samtidig har en nærmere analyse vist, at vaskerørene har en længere restlevetid end oprindeligt vurderet.
 
Det indstilles på den baggrund, at det oprindelige projekt med udskiftning af vaskerør mv. og etablering af lokale dampanlæg erstattes af et projekt, hvor vaskeriet dampforsynes fra en central bygasfyret dampcentral, som placeres i en ny bygning i nær tilknytning til den eksisterende vaskeribygning, og at udskiftning af vaskerør først sker, når de eksisterende vaskerør er nedslidte.
 
Projektet kan gennemføres inden for den samme økonomiske ramme som det oprindelige projekt, idet fordyrelsen ved opførelsen af et centralt anlæg i en nyopført tilbygning modsvares af, at udgiften til vaskerørene ikke længere omfattes af projektet.
 
Der vil fortsat kunne opnås en vis energibesparelse afledt af konverteringen fra den nuværende dampforsyning til det nye anlæg, der er mere energieffektivt, idet der samlet vurderes at kunne spares 0,5 mio. kr. i driftsudgifter inkl. lavere varmeforbrug og energiafgift. Det er baseret på et nedsat energiforbrug vedrørende varmeforsyningen på ca. 500.000 kWh eller ca. 54 ton CO2.
 
Ved en kommende udskiftning af vaskerørene, når disse er nedslidte, vil der kunne opnås en yderligere besparelse på 0,5 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der er afholdt 2 mio. kr. til forarbejder pr. ultimo marts 2015. Projektets nye realisering medfører ikke merudgifter i forhold til de resterende afsatte rådighedsbeløb på i alt 13,9 mio. kr., der indtil videre er tilvejebragt ved kassetræk.
 
Det oprindelige projekt var i sin helhed forudsat lånefinansieret, men den nye realisering giver ikke mulighed for lånefinansiering for den fulde del af investeringen, der vedrører den ny løsning med en nybygning til dampcentralen.
 
Af den samlede bevilling på 15,9 mio. kr. vil 10,0 mio. kr. kunne lånefinansieres. Det resterende beløb finansieres ved træk på kassebeholdningen, hvilket allerede er forudsat ved budgetteringen af det afsatte rådighedsbeløb på 13,9 mio. kr.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15001662



11. Åbne ambulatorier

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I Budget 2015 blev der afsat 2 mio. kr. til forsøg med åbne ambulatorier for kronisk syge patienter. Disse midler skal nu udmøntes til projekter på regionens hospitaler.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Sundhedsudvalgets beslutning den 17. marts 2015:
Godkendt.
Flemming Pless (A) og Marlene Harpsøe (O) deltog ikke i punktets behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Martin Geertsen (V) og Annie Hagel (Ø), deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med budgetaftalen for 2015 blev der afsat 2 mio. kr. til forsøg med åbne ambulatorier for kronisk syge patienter.
 
Efterfølgende har der været udsendt en forespørgsel til hospitalerne med henblik på ansøgning om del i midlerne. Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Rigshospitalet har indsendt ansøgninger. Der er ialt indkommet 10 ansøgninger, hvoraf 6 helt eller delvist indstilles til godkendelse.
 
Der er taget udgangspunkt i, at flere hospitaler skal have del i midlerne, samt at flere specialer skal være repræsenteret. Derudover er der lagt vægt på, at patienterne har mulighed for at benytte andre åbningstider end de normale i ambulatoriet.
 
Følgende projekter indstilles til godkendelse
Følgende projektet indstilles til at blive afvist

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Sagen omhandler de 2 mio. kr., der er afsat i Budget 2015 omkring forsøg med åbne ambulatorier og en udmøntning af dem.

KOMMUNIKATION
Der er planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med udmøntningen af midlerne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges i Sundhedsudvalget den 17. marts 2015.
Sagen forelægges i forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling

Journalnummer
15001458

18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf
24.pdf

Bilag

Brystcancer-NOH
Diabetes-NOH
HeH_Kontakt og konsultationer uden for almindelig åbningstid 2015_Afd R
Hæmodialyse-NOH
Off_Åbne ambulatorier for patienter med myelomatose_Afd L
Projektforslag BFH Åbent ambulatorium
RHGLO-Åbne ambulatorier samlet


12. Afbureaukratiseringsprojekt i Region Hovedstaden

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med Budget 2015 blev der afsat 3 mio. kr. til afbureaukratisering. It- og Afbureaukratiseringsudvalget har fået til opgave at anbefale udmøntningen af midlerne. It- og Afbureaukratiseringsudvalget drøftede på mødet den 24. februar 2015, hvordan man bedst kan arbejde med afbureaukratisering i klinikken.
 
På baggrund af drøftelserne i udvalget har administrationen udarbejdet et forslag til et projekt omkring afbureaukratisering.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
It- og afbureaukratiseringsudvalget:
Anbefalet.
Özkan Kocak (A), Pia Illum (A) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Martin Geertsen (V) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
På udvalgets møde den 24. februar 2015 var der en længere drøftelse omkring udmøntningen af de resterende 1,9 mio. kr. fra puljen til afbureaukratisering. Udvalget blev præsenteret for Region Sjællands afbureaukratiseringsprojekt og om et projekt med "gennembrudsklinikker" på Rigshospitalet.
 
På baggrund af de efterfølgende drøftelser i udvalget har Administrationen udarbejdet følgende projektskitse:
 
Afbureaukratisering i Region Hovedstaden
Projektet har til formål at skabe mere mening i hverdagen i klinikken ved at fjerne eller ændre krav og registreringer, der opleves meningsløse.
 
Fokus for projektet er primært kvalitetsområdet og kan indbefatte flere slags initiativer, fx arbejdsprocesser og deres indhold, dokumentation eller monitorering. Krav og registreringer på det administrative og personalemæssige område kan også adresseres. Det handler om at identificere og arbejde med områder som medarbejderne oplever som meningsløse.
 
Det foreslås, at der laves en bred indsats på alle regionens hospitaler, samt i psykiatrien. Projektet skal tilbydes til afdelinger på alle hospitaler, der har særlig interesse for emnet. Hospitalerne vedtager lokalt, hvordan de vil udvælge afdelinger til indsatsen, men der skal lægges vægt på involvering af medarbejderne. Samtidig lægges der i projektet vægt på et stærkt ledelsesmæssigt ophæng, med direkte adgang til at foreslå afbureaukratiseringsindsatser både lokalt og regionalt.
 
Da projektet forankres på alle regionens hospitaler, inkl. psykiatrien, vil det bestå af 7 del-projekter.
 
Kriterierne for del-projektet er:
Lokalt forankres projektet med reference til en vicedirektør/direktionen, og med lokal understøttelse, fx fra kvalitetsafdelingerne.
 
Projektet forankres regionalt i en styregruppe. Styregruppen sammensættes af vicedirektører og ledelsesrepræsentanter fra kvalitetsområdet på hospitalerne og administrationen, samt fra sundhedsplatformsprojektet.
 
Styregruppen har ansvaret for at:
Styregruppen kan pålægge hospitalerne at samarbejde om konkrete indsatser for at sikre koordinering på tværs. Styregruppen kan i øvrigt inddrage andre kompetencer efter behov, fx it, HR, tværsektorielle eller økonomiske forhold.
Projektet igangsættes med et kick-off, hvor styregruppen og formanden for IT- og afbureaukratiseringsudvalget informere bredt om projektet regionalt, samt deler eksisterende viden på området.
 
Tidsplan:
Budget:
Lokale indsatser (primært lønressourcer til understøttelse af de lokale indsatser): 1,6 mio. kr. (fordeles efter nøgle)
Implementering og videndeling (Kick-off, afslutningsseminar, evt. katalog mv.): 0,3 mio. kr.
I alt: 1,9 mio. kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører at det anbefales at der udmøntes 1,9 mio. kr. fra puljen til afbureaukratisering fra budget 2015.

KOMMUNIKATION
Der er planlagt en kommunikationsindsats i forbindelse med udmøntningen af midlerne.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.
 
Tidsplan for ITA’s opfølgning på projektet:
September: Orienteringssag om projektbeskrivelse
November: Orienteringssag om mødet mellem Styregruppen og projektledere
Januar/februar: Afrapportering og evt. afslutningsseminar

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/Jens Gordon Clausen

Journalnummer
14002072



13. Høring om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S i ét samlet lokalbaneselskab på Sjælland

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Movia har i brev af 9. marts 2015 bedt regionen tilkendegive senest den 20. april 2015, hvorvidt regionen er enig i Movias bestyrelses beslutning om fusion af Lokalbanen A/S og Regionstog A/S jf. bilag 1.
 
Forslaget om at fusionere de to selskaber er sendt til høring hos Region Hovedstaden og Region Sjælland, og forventes at blive vedtaget på de to baneselskabers generalforsamlinger senere på foråret.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsråd:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. marts 2015:
Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Susanne Due Kristensen (A), Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Movias bestyrelse besluttede på bestyrelsesmødet den 26. februar 2015 at de to baneselskaber Regionstog A/S og Lokalbanen A/S skal fusionere for at skabe et stærkere selskab og fremtidssikrede baner. Movias notat af 10. marts 2015 med resumé af sagsfremstillingen samt skitse over den juridiske fusion er vedlagt (bilag 2 og bilag 3).
 
Baggrunden for beslutningen er, at Lokalbanen A/S og Regionstog A/S står overfor store udfordringer. Stigende myndighedskrav til sikkerhed, miljø og kvalitet, en nødvendig reinvestering i infrastrukturen og vidtrækkende visions- og udviklingsplaner betyder, at selskaberne får behov for at der tilføres betydelige ressourcer og kompetencer.
 
Enkeltvis er organisationerne allerede i dag sårbare i visse specialist funktioner, og udvikling og aldersfordeling af arbejdsstyrken stiller store krav til fremtidens tiltrækning og uddannelse af medarbejdere og spidskompetencer. Movia har derfor gennemført analyser og beregninger for at afdække, hvordan lokalbaneselskabernes organisering kan fremtidssikres, og hvilke økonomiske gevinster der kan opnås.
 
Movia har arbejdet med to løsningsscenarier:
  1. Fusion af selskaberne
  2. Forpligtende samarbejde mellem ledelser og organisationer
Fusionsscenariet (1) udmærker sig ved både at fremtidssikre selskaberne og sikre effektiv organisering. Det giver desuden en væsentlig højere økonomisk gevinst end alternativ nr. 2. Samarbejdsscenariet (2) vurderes i praksis sværere at gennemføre, og risikoen for, at gevinsterne ikke realiseres er betydelige.
 
Behovet for reinvestering i infrastrukturen er estimeret til knap 1 mia. kr. over de kommende ti år. Forventningen er derfor, at det vil medføre en meromkostning, hvis selskaberne skal løfte reinvesteringsopgaverne hver for sig. Endelig betyder øgede krav til sikkerhed, miljø og kvalitet, at selskaberne kan få behov for større tilskud fra regionerne til at dække de afledte omkostninger til ressourcer og drift.
 
Movias analyser peger på, at hvis der skal sikres stærke lokalbaneselskaber med højt kompetenceniveau, sund driftsøkonomi og fortsat konkurrencekraft over for den store statslige aktivitet på baneområdet, skal lokalbanerne lægges sammen i én stærk fælles enhed. Movias beregninger indikerer, at der ved sammenlægning af de to baneselskaber kan høstes et betydeligt rationaliseringspotentiale for drift og administration på 15-23 mio. kr. årligt i en tiårig periode. De første tre år forventes der afholdt omkostninger til gennemførelse af fusionen på cirka 30 mio. kr., hvorfor effektiviseringspotentialet i disse år er 5-13 mio. kr.
 
Rationaliseringsgevinsten for drift og administration ved fusion vil kunne bidrage til at dække det øgede behov for større tilskud til de to selskaber. Movia vil udarbejde en opgørelse af de nuværende selskabers værdi. Efter fusionen fordeles besparelser og økonomi mellem regionerne efter en strækningsbaseret økonomimodel, hvilket er den samme model, som benyttes på busområdet. Den nøjagtige fordeling og model fastsættes i samarbejde mellem Movia og regionerne.
 
Begge selskaber hviler på en stærk lokal forankring og opbakning fra borgere og kommuner, hvilket blandt andet afspejles i høj kundetilfredshed over år. Begge selskaber har besluttet ambitiøse visions- og udviklingsplaner for de kommende ti år, hvor også nødvendige reinvesteringer i infrastrukturen skal foretages. De kommende år står lokalbaneselskaberne således over for krævende udfordringer, både organisatorisk og økonomisk.
 
Movias bestyrelse lægger vægt på, at forslag om fusion kan gennemføres i enighed med de to regioner, idet regionerne beslutter serviceniveau og de økonomiske rammer der afsættes til opgaverne.
 
Movia bemærker, at for langt de fleste medarbejdere i de to selskaber vil dagligdagen efter en fusion ikke ændre sig væsentligt, idet baneselskaberne karakteriseres ved at have mange geografisk forankrede arbejdspladser knyttet til funktioner i banedriften. Og begge baneselskaber opererer i dag med effektiviserede organisationer og ledelsesstrukturer, om end der vil være sammenfald på visse administrative poster.
 
For så vidt angår placeringen af et nyt hovedsæde har Movias bestyrelse ikke taget stilling til placeringen, men Movias administration foreslår placeringen af det fusionerede selskabs hovedsæde i nærheden af Østbanen (Køge til Rødvig og Køge til Faxe Ladeplads). Placering af hovedsædet foreslås gennemført inden for en tidshorisont på to år, jf. bilag 1.
 
Den videre proces
Movias administration har indledt den praktiske fusionsforberedelse under inddragelse af advokat og revisor, således at der vil kunne besluttes en fusion ved selskabernes ordinære generalforsamlinger ultimo maj i år. Endelig beslutning herom vil afhænge af, om regionerne kan tilslutte sig fusionsplanerne.
 
Movia har på medarbejderniveau orienteret begge selskabers bestyrelser, direktører, chefkredse og samarbejdsudvalg, og alle medarbejdere i de respektive selskaber om Movias planer om fusion samt om den forestående høringsproces.
 
Movia har endvidere orienteret betjeningskommunerne pr. brev af 9. marts 2015. De faglige organisationer, Dansk Jernbaneforbund og HK Trafik & Jernbane, er samme dag blevet orienteret om planerne for fusion, og Movia har samtidig inviteret organisationerne til dialogmøder. Også Trafikstyrelsen er blevet orienteret om den påtænkte fusion, idet der efterfølgende planlægges en proces vedrørende det nye selskabs sikkerhedsledelse og -organisation. Medlemmerne af Movias repræsentantskab er tillige blevet orienteret om planerne.
 
Movia har etableret et presseberedskab. Presseredskabet er i dialog med de to regioners administrationer. Movias notat om baneselskabernes fremtid (Q&A) er vedlagt som bilag 4.
 
Vurdering
Administrationen vurderer at timingen for fusion nu er den helt rigtige, idet infrastrukturen står over for en nødvendig reinvestering, som er beskrevet i visionsplanerne. De store projekter er derfor stadig i deres vorden og trafikkontrakterne fornyes pr. 1. januar 2017. Det betyder at det fulde potentiale kan opnås med den nuværende timing.
 
De to baneselskaber står over for gennemførelsen af nogle ambitiøse planer for udvikling af banerne. Det forudsætter, at selskabet både nu og i fremtiden kan fastholde og tiltrække de rette kompetencer. Det vurderes bedst at kunne sikres gennem en fusion. Baneselskaberne står endvidere over for en reinvestering i infrastrukturen og også her vil der kunne skabes synergi ved at samlet de to selskaber i ét.
 
Administrationen anbefaler derfor at der arbejdes videre med fusion af de to selskaber, da en fusion vil give det største effektiviseringspotentiale og fremtidssikring samt sikre at rationaliseringsgevinsten kommer den kollektive trafik til gode.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15001646

25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf

Bilag

Høringsbrev af 9. marts 2015 om fusion af lokalbaneselskaber
Resumé af sagsfremstillingen på Movias bestyrelsesmøde den 26. februar 2015
Skitse over juridisk fusion
Baneselskabernes fremtid (Q&A)


14. VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet vedtog den 19. august 2014, at ansøgninger om råstofindvinding, der muligvis kan have en væsentlig indvirkning på miljøet forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger derfor et forslag til VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg beliggende i Helsingør Kommune. Såfremt regionsrådet godkender VVM-redegørelsen, sendes den i offentlig høring i otte uger.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at VVM-redegørelsen for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg (bilag 1: VVM-redegørelse for Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg) godkendes med henblik på at sendes i offentlig høring, og
  2. at regionsrådet, i denne sag af hensyn til Helsingør Kommunes godkendelse af kommuneplantillægget, bemyndiger miljø-og trafikudvalget til at godkende den endelige VVM-redegørelse efter den offentlige høring.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 24. marts 2015:
Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Susanne Due Kristensen (A), Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Regionerne overtog ved en ændring af råstofloven 1. juli 2014 kompetencen til at meddele tilladelse til råstofindvinding på land. I samme forbindelse overtog regionen VVM-kompetencen i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding. I de tilfælde hvor det vurderes, at aktiviteterne kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, som belyser de konsekvenser, som projektet kan medføre for miljøet, hvis det gennemføres.
 
Regionsrådet besluttede på mødet den 19. august 2014, at ansøgninger om råstofindvinding, der forventes, at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM pligt) skal forelægges regionsrådet.
 
Baggrund for sagen
Sanderødgård Grusgrav og Genbrugscenter er beliggende på Hornbækvej 657A, 3100 Hornbæk. Virksomheden drives af RGS90 A/S. Der har i mindst 30 år været drevet grusgrav og genbrugscenter på området. Indvindingen af sand og grus er omfattet af en indvindingstilladelse, mens genbrugsaktiviteterne som bl.a. omfatter modtagelse og sortering af beton, asfalt, haveaffald og jord er omfattet af en miljøgodkendelse. Når affaldet er sorteret og knust sælges det og køres bort og genanvendes.
 
På baggrund af en afgørelse truffet i Natur- og Miljøklagenævnet den 18. november 2013, blev det afgjort, at der skulle udarbejdes én samlet VVM-redegørelse for råstofindvindingen og genbrugsaktiviteterne. Før 1. juli 2014 var Helsingør Kommune myndighed for både råstoftilladelsen og miljøgodkendelsen, Helsingør Kommune påbegyndte i foråret 2014 VVM-processen med en offentlig høring for indkaldelse af ideer og forslag til en VVM-redegørelse og fastlagde på den baggrund omfanget af indholdet i VVM-redegørelsen.
 
Den 1. juli 2014 overgik kompetencen til at meddele råstoftilladelser til regionerne. Samtidig overtog regionen myndighedskompentencen til at udarbejde VVM-redegørelser i sager om råstofindvinding, og overtog dermed myndighedskompetencen for den påbegyndte VVM-redegørelse for Sanderødgård. I den konkrete sag omfatter VVM-redegørelsen både tilladelse til råstofindvinding, som regionen er myndighed for, og miljøgodkendelsen der omfatter driften af genbrugsaktiviteterne, hvor Helsingør Kommune er myndighed. De eksisterende tilladelser for både råstofindvinding og miljøgodkendelse udløber 1. september 2015.
 
VVM-redegørelsen
I VVM-redegørelsen beskrives projektets samlede virkning på miljøet og hvordan eventuelle miljøproblemer kan afværges. Projektet er vurderet i forhold til landskab og visuelle påvirkninger, natur, flora, fauna, støj og vibrationer, geologi, grundvand og overfladevand, luft og klima, trafik, jordforurening, en række øvrige miljøforhold samt et alternativ til projektet. Der er ikke identificeret væsentlige negative påvirkninger på miljøet, og der er opstillet en række foranstaltninger i projektet, som skal sikre, at påvirkningen bliver mindst mulig. Foranstaltningerne er indbygget som vilkår i udkastet til tilladelser til råstofindvinding og miljøgodkendelse. Samlet set vurderes det, at den samlede drift af Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsanlæg kan overholde gældende miljønormer og grænseværdier, og at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af miljøet.
 
Administrationen foreslår, at VVM-redegørelsen (bilag 1) sendes i offentlig høring i otte uger fra den 15. april 2015 til den 11. juni 2015. Som bilag i VVM-redegørelsen foreligger et udkast til tilladelse til indvinding af sand og grus for en 10-årig periode. Tillige omfatter VVM-redegørelsen et bilag med udkast til en miljøgodkendelse udarbejdet af Helsingør Kommune, som er myndighed for genbrugsaktiviteterne.
 
Der vedlægges i bilag 2 et kortfattet resumé af VVM-redegørelsen.
 
Tidsplan
Såfremt VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring, vil administrationen på baggrund af de indkomne bemærkninger foretage eventuelle nødvendige justeringer i VVM-redegørelsen og forelægge den endelige VVM-redegørelse inklusiv høringssvar for miljø- og trafikudvalget til endelig godkendelse.
 
Administrationen kan først meddele tilladelse til råstofindvinding når Helsingør Kommunes Byråd har godkendt et kommuneplantillæg, der sikrer det rette plangrundlag for projektet. Kommuneplantillægget kan dog først vedtages på baggrund af en godkendt VVM-redegørelse. Helsingør Kommune tilstræber at vedtage et kommuneplantillæg, inden de eksisterende tilladelser til henholdsvis miljøgodkendelse og råstofindvinding udløber den 1. september 2015.
 
Af hensyn til processen for Helsingør Kommunes behandling af kommuneplantillægget, indstiller administrationen, at regionsrådet, i denne sag, bemyndiger miljø-og trafikudvalget til at godkende den endelige VVM-redegørelse efter den offentlige høring.
 
Det forventes, at høringssvar og VVM-redegørelse forlægges miljø- og trafikudvalget til endelig godkendelse den 24. juni 2015.
 
Helsingør Kommune har oplyst, at kommuneplantillæg (med VVM-redegørelse som bilag) kan endelig vedtages i byrådet den 31. august 2015. Administrationen kan først derefter meddele tilladelse til råstofindvinding.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
VVM-redegørelsen vil blive sendt i offentlig høring fra den 15. april 2015 til den 11. juni 2015, med en annoncering på regionens hjemmeside, i Helsingør Dagblad og hos relevante parter.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
09002584

29.pdf
30.pdf

Bilag

VVM-redegørelse Sanderød Grusgrav og Genbrugsanlæg
Resume af VVM-redegørelsen


15. Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækstforum besluttede den 25. juni 2014 at gennemføre forsøg med tematiserede ansøgningsrunder. Det første tema var grøn omstilling, hvor der netop har været ansøgningsfrist. Med denne sag introduceres næste tema, som er sund vækst. Strukturfondsmidler vil kunne medfinansiere en del initiativer under indsatsområdet sund vækst i den ny regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Der vil især være tale om initiativer, som retter sig mod vækst i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt iværksætteri, inklusion og uddannelsestiltag.
 
Denne sag omfatter oplæg til proces og indhold for ansøgningsrunden.
 
Som inspiration til Vækstforum Hovedstadens drøftelse talte Jørgen Bardenfleth, formand for Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og Ida Sofie Jensen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), om sund vækst ud fra hver deres perspektiv.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning på møde 9. marts 2015:
Indstillingen blev godkendt.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Flemming Pless (A), Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Martin Geertsen (V) og Susanne Langer (Ø),deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

Sagsfremstilling
Sundhedsområdet er et centralt element i både den nuværende og kommende vision og strategi for Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst er således strategisk forankret i både den nuværende og nye strategi for erhvervsudvikling.
 
Det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger er i hastig vækst som følge af aldrende befolkninger, flere borgere med kroniske sygdomme og livstilssygdomme samt øgede forventninger til behandling og pleje. Fremtidens sundhedsvæsen er stærkt udfordret af den internationale konkurrence og et stort udgiftspres på den offentlige sektor. Der er derfor en væsentlig efterspørgsel efter nye løsninger på globalt plan.
 
Greater Copenhagen har et strategisk godt udgangspunkt for, at denne udvikling bliver udnyttet til gavn for vækst og jobskabelse som vækstmotor for hele Danmark, samtidig med, at Greater Copenhagen udvikles til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesrige metropoler i Europa i de kommende år.
 
Sund vækst indgår i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og udgør et af de fire strategiske væksttemaer i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategiernes fokus handler om at realisere vækstmuligheder hos private virksomheder og gevinster for offentlige institutioner gennem et tættere og fokuseret samarbejde mellem offentlige institutioner og private leverandører om at udvikle, implementere og skalere innovative produkter og løsninger.
 
Sund vækst strækker sig lige fra etablering af nye arbejdsgange og velfærdsteknologi til test og udvikling af nye lægemidler. Formålet med sund vækst er skabe vækst og arbejdspladser i Greater Copenhagen samt derved at sikre høj livskvalitet og optimale løsninger for borgere og patienter i sundhedsvæsenet. De nye løsninger udvikles f.eks. i tætte triple helix samarbejder mellem erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige parter.
 
Hovedstadsregionen har allerede en strategisk styrkeposition inden for sund vækst og særligt inden for biotek, lægemidler og medico-teknisk udstyr. Der er en stærk tradition inden for offentlig-privat samarbejde, og både hospitaler og kommuner har unik viden om patienters og borgeres behov, som er værdifuld for virksomheder, der udvikler nye løsninger og produkter. Samtidig forskes der for mere end 2 mia. kr. om året på regionens hospitaler og 80 pct. af Danmarks virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi er placeret i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har indgået mere end 600 samarbejdsaftaler med virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg og står årligt for 30-40 patentansøgninger.
 
I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive videnmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global topklasse. Men den internationale konkurrence er hård. Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Det strategiske sigte er, som nævnt i ReVUS’en, at udvikle Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt indenfor sund vækst. Målet er, at førende forskere, virksomheder og topuniversiteter som for eksempel Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videntung institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025. Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videntunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer.
 
Under sund vækst-initiativer er der i Hovedstadsregionen etableret en ny sundheds- og velfærdsteknologisk klynge, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). Formålet med klyngen er at gøre Greater Copenhagen til et globalt centrum for ny sundheds- og velfærdsteknologi. Med CHC vil Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden og Københavns Kommune sammen med virksomheder, videninstitutioner og andre offentlige parter udvikle innovative løsninger med et globalt markedspotentiale. Klyngens fokus er på løsninger, der fremmer test, innovative indkøb, implementering, skalering, eksport og internationale investeringer.
 
Ansøgningsfristen for sund vækst flyttes fra den oprindeligt planlagte 24. august til den 2. november - dels for at give ansøgere ordentlig tid i ansøgningsfasen, dels fordi den endelig godkendelse således først falder i 2016, og dermed ikke belaster budget 2015, hvor der allerede er et stort træk på de regionale erhvervsudviklingsmidler. Se i øvrigt oversigt over ansøgningsfrister og økonomi i mødesag 5 om bevillinger.
 
Sekretariatet vurderer, at et ambitiøst niveau for denne tematiserede ansøgningsrunde for sund vækst vil være disponering af op til i alt 40 mio. kr. fra strukturfondene. Herudover lægges op til, at der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af strukturfondsansøgninger vedrørende sund vækst". Midlerne reserveres fra budget 2016 til regional erhvervsudvikling, hvor der er afsat i alt 50 mio. kr. Der tages højde for, at budget 2016 ikke er vedtaget og at midlerne reserveres fra et overslagsår.

KOMMUNIKATION
Der igangsættes en informationsindsats, der via egne og eksterne kanaler informerer relevante målgrupper om den tematiserede ansøgnignsrunde. Indsatsen indbefatter bl.a. presse, web, trykt materiale, sociale medier og arrangementer.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev behandlet af Vækstforum Hovedstaden på møde den 9. marts og forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådets møde den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002428

31.pdf

Bilag

Bilag Temarunde Sund Vækst, eksempler og mulige aktører


16. Bevillinger fra EU´s strukturfonde

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækstforum har 3-4 årlige ansøgningsfrister for EU's strukturfondsmidler og for regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforum indstiller EU's strukturfondsmidler til bevilling i Erhvervsstyrelsen og erhvervsudviklingsmidler til bevilling i regionsrådet.
 
Vækstforumsekretariatet har til ansøgningsfristen 8. december 2014 modtaget i alt 8 ansøgninger, heraf 7 strukturfondsansøgninger og 1 ansøgning udelukkende om erhvervsudviklingsmidler. I dialog med sekretariatet har én ansøger trukket sig.
 
Bevillingssagerne vedrører den nye strukturfondsperiode 2014-2020, hvor der i alt er afsat 342 mio. kr. Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2015. Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015.

INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
  1. at regionsrådet tager orienteringen til efterretning vedr. Vækstforum Hovedstadens indstilling til Erhvervsstyrelsen om bevilling på 14,507 mio. kr. af EU's socialfondsmidler til Copenhagen Capacity's projekt "Vækst gennem udenlandske højtuddannede",  
  2. at der vedr. projekt "Fremtidens Maritime Håndværker" bevilges 3,396 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC),
  3. at der vedr. projekt "Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er" bevilges 2,770 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Væksthus Hovedstaden, og at vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende et tilpasset projektforslag, hvori det ansøgte beløb og projektperioden er reduceret med 50 pct.
  4. at der vedr. projekt "Vækst gennem internationalisering af SMV'er" bevilges 2,310 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 til Væksthus Hovedstaden (beløbet er nedjusteret i forhold til det ansøgt 3,080 mio. kr., da den ansøgte medfinansiering udgjorde en relativ stor andel af de samlede budget), og at vækstforumsekretariatet bemyndiges til at godkende et tilpasset projektforslag, hvori projektets finansiering er i overensstemmelse med ovenstående,
  5. at der vedr. projekt "Jobværkstedet - nyankomne flygtninge" gives afslag på ansøgningen fra Hillerød Sprogcenter.
  6. at der vedr. projekt "Baristeriet" gives afslag på ansøgningen fra Vikon A/S.
  7. at der vedr. projekt "ISCC - International Student City of Copenhagen" gives afslag på ansøgningen fra Venneforeningen, ISCC.

POLITISK BEHANDLING
Vækstforum Hovedstadens beslutning på møde 9. marts 2015:
1) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
DI, KU, CBS, DTU og Lars Gaardhøj (A) forlod lokalet på grund af inhabilitet.
2) Indstillingen blev godkendt.
3) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
DI, Håndværksrådet og Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.
4) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
DI og Frederiksberg Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.
5) Indstillingen blev godkendt.
Bemærkninger:
Hillerød Kommune forlod lokalet på grund af inhabilitet.
6) Indstillingen blev godkendt.
7) Indstillingen blev godkendt.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Godkendt.
 
Özkan Kocak (A), Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

Sagsfremstilling
Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter der opfylder formalia og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum.
 
Af de 7 ansøgninger til behandling indstiller sekretariatet 4 ansøgninger til tilsagn og 3 indstilles til afslag i Vækstforum.
 
Samlet set giver det et forbrug af strukturfondsmidlerne på 40,881 mio. kr. og et forbrug på de regionale erhvervsudviklingsmidler på 8,476 mio. kr. af 2015 midlerne. Se iøvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik.
 
 
Antal
ansøgninger
 
 
 
 
 
 
Indstillet beløb
mio. kr.
 
 
 
 
 
Tidligere indstillet (inkl. reservation af 15 mio. kr. erhvervs-udviklingsmidler til grøn omstilling)
Restbeløb mio. kr. til 2020
 
 
 
 
 
EU-socialfond
633,1810141,820
EU-regionalfond17,70025134,300
Regionale erhvervsudviklingsmidler
2015
18,476
38,995
2,569

Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til tilsagn. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne samt sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet.
 
KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG
 
Ansøgere til strukturfondsmidler
 
1. Navn: Vækst gennem udenlandske højtuddannede
Ansøger: Copenhagen Capacity
Formål: Projektet har til formål at sikre regionens virksomheders adgang til udenlandske højtuddannede for at øge den internationale konkurrenceevne. Virksomhederne, især SMV’er, oplever tre centrale udfordringer: a) Virksomhederne efterspørger globale kompetencer; b) Virksomhederne efterspørger kompetencer indenfor naturvidenskabelige- og tekniske områder, fx ingeniører; c) ”Talent paradoks” - Trods relativ høj generel ledighed mangles specifikke kompetencer. Målet er derfor at give 200 udenlandske studerende kompetencer til det danske arbejdsmarked og at tiltrække 200 udenlandske højruddannede med efterspurgte kompetencer.
Samlet budget: 29,014 mio. kr.
Ansøgt beløb: 14,507 mio. kr. Socialfonden.
Vækstforums indstilling: 14,507 mio. kr. fra Socialfonden.
Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor behov for tiltrækning af udenlandsk talent er i fokus. Projektet ligger samtidig i tråd med den resultatkontrakt, som Region Hovedstaden har indgået med Copenhagen Capacity, hvor Copenhagen Capacity er tiltænkt rollen som samlende operatør for talentindsatsen i regionen. Projektet passer desuden godt ind i socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedr. erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der har til mål at øge antallet af personer med erhvervsuddannelser (herunder også voksen-) eller personer med en videregående uddannelse.
 
2. Navn: Fremtidens Maritime Håndværker
Ansøger: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)
Formål: Projektet skal øge antallet af, og kompetenceniveauet hos de maritime håndværkere, så virksomhederne i "Det Blå Danmark" også i fremtiden sikres gode vækstmuligheder. Projektet har tre indsatsområder: 1) Bedre og mere målrettede erhvervsuddannelser til de maritime virksomheders kompetencebehov; 2) Tiltrække flere og dygtigere elever til erhvervsuddannelser for den maritime sektor; 3) Oprette flere praktikpladser hos de maritime virksomheder. Erhvervsuddannelserne i projektet omfatter: Elektrikere, industriteknikere (maskinarbejdere), smede, automationsteknikere (Automatik- og procesuddannelsen). Andre uddannelser som eksempelvis skibsmontør, VVS, og de maritime håndværksuddannelser vil blive inddraget efter relevans.
Samlet budget: 19,035 mio. kr.
Ansøgt beløb: 9,518 mio. kr. Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.
Vækstforums indstilling: 9,518 mio. kr. fra Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2015.
Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, om blandt andet at flere skal tage en erhvervsuddannelser. Derudover vurderes projektet at være et metodeudviklingsprojekt på praktikpladsområdet, der vil kunne anvendes på andre branceområder efterfølgende - og dermed øge antallet af praktikpladser. Projektet passer også godt ind i socialfondsprogrammets indsat for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, da det bidrager til at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
 
3. Navn: Vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
Ansøger: Væksthus Hovedstaden
Formål: Projektet vil styrke væksten gennem kompetenceafklarings- og udviklings forløb målrettet både ledelse og medarbejdere i mindst 220 SMVer. Der tilbydes vækstkompetencer til ledelse og medarbejdere, afstemt efter den enkelte virksomheds vækstplaner og mål. På resultatsiden forventes 220 virksomhedsledere og 1.100 medarbejdere at få nye kompetencer, mens der 2 år efter projektets afslutning forventes en jobeffekt på 440 nye jobs. Der lægges vægt på, at projektet understøtter væksten indenfor temaerne i ReVUS: Sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst.
Samlet budget: 36,776 mio. kr.
Ansøgt beløb: 18,311 mio. kr. Socialfonden og 5,539 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.
Vækstforums indstilling: 9,156 mio. kr. fra Socialfonden og 2,770 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015, hvilket svarer til en indstilling, hvor beløb og projektperiode er reduceret med 50%.
Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, herunder indsatsen med udvikling af en kompetent og innovativ arbejdsstyrke, som kan bidrage til øget produktivitet og vækst. Projektet er samtidig godt underbygget og passer godt ind i socialfondsprogrammets rammer under vækstrettet kompetenceudvikling.
 
4. Navn: Vækst gennem internationalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)
Ansøger: Væksthus Hovedstaden
Formål: Mange SMV'er har vækst på dagsordenen, men er tilbageholdende med at igangsætte vækstaktiviteter. Fx mangler de viden om udbuds- og efterspørgselsforhold på et nyt marked, herunder viden om prisdannelse og konkurrence, distributionsforhold, offentlig regulering og kulturelle barrierer. Projektet skal finde 170 virksomheder og støtte dem til at udvikle en international vækstplan. Virksomhederne screenes før de inviteres til at deltage i projektets workshops og camps om vækstplaner for internationalisering. Resultatet bliver, at 30 af virksomhederne bliver til vækstvirksomheder på det internationale marked.
Samlet budget: 15,400 mio. kr.
Ansøgt beløb: 7,700 mio. kr. Regionalfonden og 3,080 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler.
Vækstforums indstilling: 7,700 mio. kr. fra Regionalfonden og 2,310 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015. Den regionale medfinansiering indstilles til at blive nedsat fra de ansøgte 3,1 mio. kr. til 2,3 mio. kr., da andelen af den regionale medfinansiering er relativ høj.
Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor en af de regionale udfordringer er en internationalisering af små og mellemstore virksomheder. I ReVUS peges konkret på et behov for et fælles Greater Copenhagen internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft.
 
5. Navn: Jobværkstedet – Virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge
Ansøger: Sprogcenter Hillerød
Formål: Projektet har til formål at udvikle best practise for at optimere nyankomne flygtninges integration og indslusning på det danske arbejdsmarked i samarbejde med kommuner og virksomheder. Flygtningene skal hurtigst muligt blive selvforsørgende og dermed bidrage til vækst i regionen. Flygtningene tilbydes forløb på 22 uger med danskundervisning, virksomhedsrettet forløb, realkompetencevurdering, vejledning og praktik med tilknyttet sprogmentor. Undervejs indgår 3 dages AMU-kursus. Over 2,5 år forventes det, at 12 hold med 12 deltagere opstartes – heraf forventes 115 at gennemføre deres praktik, hvoraf 38 forventes at få indslusnings eller deltidsjob, 38 går på en kortere erhvervsuddannelse og 39 er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Samlet budget: 13,763 mio. kr.
Ansøgt beløb: 6,133 mio. kr. Socialfonden.
Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.
Begrundelse: Projektet passer godt ind i rammerne for socialfondsprogrammets indsats vedrørende indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder, men det er sekretariatets vurdering, at de foreslåede aktiviteter ikke er tilstrækkeligt additionelle i forhold til de forløb og tilbud, som kommunerne tilbyder med henblik på f.eks. kompetenceafklaring og praktikforløb. Socialfondsmidlerne skal anvendes til en indsats, der supplerer initiativerne i de forskellige nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Derudover er ansøgningen på flere punkter svagt underbygget. Vækstforumsekretariatet vil informere ansøger om den politiske beslutning og rådgive om muligheder for at ansøge.
 
6. Navn: Baristeriet
Ansøger: Vikon A/S
Formål: Projektets formål er at etablere et innovativt privat-offentligt partnerskab til udviklingen af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat byområde i København. Der gennemføres et større antal indslusningsforløb for især udsatte ledige, hvoraf nogle vil blive beskæftiget i den socialøkonomiske virksomhed. der fokuseres på to målgrupper: 1) Udsatte ledige med behov for virksomhedsrettet afklaringsforløb, herunder ledige med f.eks. psykiske og fysiske barrierer for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked, og 2) Ledige med iværksætter-potentiale/planer. Resultaterne forventes bl.a. at være, at flere end 200 personer deltager i indslusningsforløb, halvdelen gennemfører virksomhedsrettede indslusningsforløb og målgruppen kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Samlet budget: 19,294 mio. kr.
Ansøgt beløb: 8,487 mio. kr. Socialfonden.
Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.
Begrundelse: Til trods for et sympatisk projekt lever projektet ikke i tilstrækkeligt høj grad op til krav i Socialfonden om additionalitet - og iværksætteriaktiviteter skal søges under anden indsatsområde i socialfondsprogrammet. Samtidig er der flere uafklarede forhold i ansøgningen, fx foreligger der ikke en forretningsplan for den socioøkonomiske virksomhed. Vækstforumsekretariatet vil informere ansøger om den politiske beslutning og rådgive om muligheder for at ansøge.
 
7. Navn: The International Student City og Copenhagen, ISCC
Ansøger: Venneforeningen, ISCC
Formål: Med projektet ønsker venneforeningen for ”The International Student City of Copenhagen” at skaffe kapital, så man kan erhverve og bebygge en grund tæt ved Sundby metro station. Planen er at opføre en international studenterby i København med op mod 4-5.000 studio-boliger fordelt over 30-40 nationers individuelle studenterhuse i et stærkt internationalt miljø. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en masterplan i samarbejde med HenningLarsenArkitekter og der er kontakt til Rambøll om at udarbejde en businessplan. Projektet og venneforeningen har modtaget støtteerklæringer fra bl.a. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Den franske ambassadør, Den tyske ambassadør m.fl.
Samlet budget: 3,196 mio. kr.
Ansøgt beløb: 3,036 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler.
Vækstforums indstilling: Der indstilles til afslag.
Begrundelse: Til trods for et interessant projekt, der flugter mål i den kommende ReVUS, vurderes projektet ikke at være støtteberettiget, da der ikke findes lovhjemmel i erhvervsfremmeloven om at give støtte til de ansøgte aktiviteter.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev behandlet af Vækstforum Hovedstaden på møde den 9. marts og forelægges forretningsudvalget den 7. april 2015 og regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002487, 15002552, 15002488, 15002553, 15002489, 15002549 og 15000077

32.pdf
33.pdf
34.pdf
35.pdf
36.pdf
37.pdf
38.pdf

Bilag

Vækst gennem højtuddannede
Fremtidens maritime håndværker
Vækstrettet kompetenceudvikling i SMVer
Vækst gennem internationalisering af SMV'er
Jobværksted - virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge 25 02 15
Baristeriet
The international student city of Copenhagen ISCC


17. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Torben Kjær (Ø) om 1813

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Torben Kjær har ved nedenstående henvendelse den 4. april 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.

INDSTILLING
Administrationen indstiller,

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Spørgsmålet blev besvaret.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Torben Kjær (Ø) har ved henvendelse af den 4. april 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden:
 
”Af pressen og henvendelser via Dansk Sygeplejeråd bliver det bekræftet, at sygeplejerskerne føler sig så udsat og forfulgt for deres arbejde på 1813, at de føler sig nødsaget til at bruge længere tid på opkald fra borgerne for at kunne dokumentere og forsvare sig mod vedholdende usaglig kritik. Dertil at der er arbejdsmiljømæssige problemer og udfordringer som følge af alt for få ansatte.
Jeg vil bede regionsrådsformanden oplyse om, hvilke initiativer der tænkes iværksat i samarbejde med de forskellige personalegrupper for at løse ansættelses- og arbejdsmiljøproblemerne på 1813. Samt i hvilket omfang man vil inddrage Dansk Sygeplejeråd og andre organisationer, der understøtter og bakker deres medlemmer på 1813 op.”

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15003381



18. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om 1813

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen har ved henvendelse den 4. april 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.

INDSTILLING
 Administrationen indstiller,

POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Sagen blev udsat.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Lene Kaspersen (C) har ved henvendelse af den 4. april 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden:
 
"Hermed skal jeg anmode om at få 1813 på næste regionsrådsmøde med baggrund i bl. a. den appel – vi har modtaget fra Liselotte Rønne.
Ligesom vi har set stigende ventetider på såvel sygeplejersker og læger. Det er en ganske uholdbar situation, og regionsrådsformanden har flere gange mere end antydet, at der var en forhandlingsløsning på vej – Men hvornår?
Dette skal ikke betragtes som - citat: ”at tæve løs på sygeplejerskerne” som vi alle ved, gør, hvad der står i deres magt – men det er indlysende, at når de skal sidde og hakke spørgeskemaer af – så giver det ekstra ventetid.
Hvilket vi er nødt til at forholde os til.
En garvet almén mediciner vil hurtigt kunne spørge sig frem til problemstillingen."

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 14. april 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15003381



19. Tildeling af kontrakter om liggende patientbefordring (sygetransport)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens nuværende kontrakter om liggende sygetransport udløber den 31. januar 2016, efter en forlængelse på 12 måneder vedtaget af regionsrådet på mødet d. 22. oktober 2013.
 
Der er nu gennemført fornyet udbud af opgaven jf. regionsrådets beslutninger om strategi for udbuddet af 22. oktober 2013 samt 11. marts og 18. november 2014. Evalueringen af de indkomne tilbud er afsluttet og regionsrådet forelægges med denne sag resultatet til beslutning.
 
Af hensyn til udbudsreglernes princip om ligebehandling, herunder at alle tilbudsgivere skal have samtidig underretning om resultatet, er det af største vigtighed at informationerne i dokumenterne i nærværende sag holdes fortrolige.
 
Det bemærkes at der ikke er behov for at holde mødesagen fortrolig efter tilbudsgiverne har fået meddelelse om regionsrådets beslutning.

INDSTILLING
 
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
 
at kontrakterne tildeles, som følger:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 7. april 2015:
Anbefalet.
Enhedslistens medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Regionsrådets beslutning den 14. april 2015:
 
Regionsrådet besluttede at erklære Finn Rudaizky (O) inhabil og Finn Rudaizky forlod mødelokalet under sagens behandling.
 
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
”Region Hovedstaden hjemtager kørsel på delaftale D1”
 
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: Ø (5).
Imod stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), O (3) og V (8), i alt 34.
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Ændringsforslaget var herefter forkastet.
 
Formanden satte herefter forretningsudvalgets indstilling under afstemning:
For stemte: A (13), B (2), C (5), F (2), I (1), O (3) og V (8), i alt 34.
Imod stemte: Ø (5).
Undlod at stemme: 0.
I alt 39.
Forretningsudvalgets indstilling var herefter godkendt.
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O), Finn Rudaizky (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

SAGSFREMSTILLING
Indledning
I overensstemmelse med regionsrådets beslutninger af 22. oktober 2013 om den overordnede strategi for udbud af liggende sygetransport er udbuddet gennemført som følger:
 
 
Derudover traf regionsrådet den 18. november 2014, efter gennemførelse af høring, beslutning som følger:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Ved det udbudte antal beredskaber vil der i perioden 2015-2021 være en merudgift på 35,86 mio. kr. svarende til en årlig merudgift på 6,06 mio. kr. fra 2017 til 2021. De nye kontrakter indfases pr. 1. februar 2016 og dette bevirker at merudgiften i 2016 er ca. 0,50 mio. kr. mindre – svarende til 5,56 mio. kr.
I den årlige merudgift på 6,06 mio. kr. anvendes 0,51 mio. kr. til finansiering af personalet i Den Præhospitale virksomhed i forlængelse af det forudsatte serviceniveau. Personalet planlægger kørslerne, omdisponerer i forlængelse af akutte kørsler, etc.
De fremtidige reelle omkostninger afhænger af den endelige fastlæggelse af serviceniveauet, som jf. ovenfor fremlægges for regionsrådet i maj 2015.
 
Som det fremgår af tabel nedenfor vil en tiltrædelse af indstillingen indebære, at bevillingen til Den Præhospitale Virksomhed forhøjes med 35,86 mio. fordelt på årene 2016 - 2021.
 
Mio. kr. 2015-niveau
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2015 - 2021
Nuværende budget
54,42
54,42
54,42
54,42
54,42
54,42
54,42
380,95
Udgifter til de nye kontrakter
54,42
59,98
60,48
60,48
60,48
60,48
60,48
416,82
Merudgift
0
5,56
6,06
6,06
6,06
6,06
6,06
35,86
 

KOMMUNIKATION
Der udsendes pressemeddelelse umiddelbart efter regionsrådets beslutning.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Tildelingsbeslutningen udsendes til tilbudsgiverne umiddelbart efter regionsrådets beslutning, hvorefter den obligatoriske standstill-periode påbegyndes, dvs. den periode hvor der kan gøres indsigelse mod tildelingsbeslutningen, og hvor kontrakterne først efter udløb af perioden må underskrives. Herefter forventes kontrakterne underskrevet ultimo april 2015. Implementeringsperioden vil herefter løbe frem til driftsstart 1. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/ Svend Hartling

Journalnummer
14007458.

42.pdf

Bilag

Bilag 1 Evaluering af tilbud


20. Lukket punkt



21. Lukket punkt



22. Medlemskab af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden

Valggruppen IVØ harmeddelt, at Birthe Damkjær (Ø) udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A), og at Cacilie Høgh Egmose (Ø) overtager Birthe Damkjærs plads i komiteen.
 
Regionsrådet godkendte at optage sagen uden for dagsorden.
 
Regionsrådet godkendte, at Birthe Damkjær (Ø) udtræder som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A).
 
Valggruppen IVØ har meddelt at Cecilie Høgh Egmose (Ø) indtræder i Birthe Damkjærs med virkning fra d.d. som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité A).
 
Karin Friis Bach (B), Charlotte Fischer (B), Lene Kaspersen (C), Marlene Harpsøe (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Vivian Heinola-Nielsen (B), Erik Lund (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).

Journalnummer
13013092