UDVALG

REGIONSRÅD

MØDE

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

12-03-2013 17:00:00

SLUTTIDSPUNKT




PUNKTER

1. Ny MED-aftale for Region Hovedstaden
2. Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden
3. LEAN i Region Hovedstaden årsrapportering for 2012
4. Danmarks Internationale Region (DIR)
5. Bevilling af erhvervsfremmemidler til erhvervsprojekter
6. Lynge Grusgrav - lovliggørelse af deponeret jord
7. Anmodning fra regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C) om redegørelse vedr. hospitalssituationen i planlægningsområde Nord
8. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lise Müller (F) om belægningssituationen i Region Hovedstaden
9. Etablering af et enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden
10. Forslag til anvendelse af midler til yderligere styrkelse af akutmodtagelser, akutklinkker og akutte tilbud
11. Kvalitetsfondsprojekt Nyt Hospital Herlev – Indgåelse af aftale med Herlev Kommune om supplerende adgangsveje
12. Organisering af tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
13. Forhøjelse af bevilling til anskaffelse af MR-scanner ved Frederiksberg Hospital
14. Dispositionsforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital
15. Regionsrådsvalg den 19. november 2013 - valg af medlemmer til regionsvalgsbestyrelsen m.v.
16. Udpegning af repræsentant for Region Hovedstaden til dommerkomité for idékonkurrence om helhedsplan for ny bydel syd for Hillerød
17. Tegningsret
18. Closed item



1. Ny MED-aftale for Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 1


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsrådet godkender vedlagte udkast til ny MED-aftale for Region Hovedstaden pr. 1. april 2013.


RESUME

Region Hovedstadens MED-aftale er blevet genforhandlet på baggrund af de nye ledelsesprincipper fra 2012, overgangen til ét ansættelsesområde pr. 1. januar 2013, og lovændringer på arbejdsmiljøområdet.

Forhandlingerne er gennemført af et forhandlingsorgan sammensat af ledelsesrepræsentanter udpeget af koncerndirektionen og repræsentanter for de for faglige organisationer.

Forhandlingsorganet er den 7. februar 2013 blevet enige om det vedlagte udkast til ny MED-aftale, herunder arbejdsmiljøaftale. Den nye aftale bygger på erfaringerne fra regionens første periode fra 2007 til nu. Der er en god tradition for samarbejde i regionens MED-organisation, hvor samarbejdet er præget af anerkendelse og tillid. Med dette afsæt er der sket en forenkling af MED-aftalen med fokus på at styrke rammerne for medindflydelse og medbestemmelse på arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold i regionen.


SAGSFREMSTILLING

Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i regionen er reguleret af overenskomstparterne i den centralt aftalte MED-rammeaftale. Ifølge rammeaftalen skal der indgås udfyldende MED-aftaler i de enkelte regioner.

Region Hovedstadens nuværende MED-aftale blev indgået i december 2006. På baggrund af regionens første periode er MED-aftalen, herunder arbejdsmiljøaftalen, nu blevet genforhandlet af et forhandlingsorgan bestående af 5 ledelsesrepræsentanter udpeget af koncerndirektionen og 12 repræsentanter for de faglige organisationer. Der er enighed i forhandlingsorganet om vedlagte tekst til en ny MED-aftale i Region Hovedstaden med virkning fra den 1. april 2013.

Forhandlingsorganet har afholdt 4 møder i perioden 6. december 2012 - 7. februar 2013. Der er gennemført en grundig drøftelse og gennemskrivning af regionens MED-aftale, som opbygningsmæssigt følger MED-rammeaftalen. Indholdsmæssigt er aftaleteksten blevet forenklet og målrettet til regionens prioritering af strategisk kompetenceudvikling, høj trivsel med fokus på et sundhedsfremmende arbejdsmiljø, og en stærk udviklings- og innovationskultur.

Den nye MED-aftale er opdateret i forhold til regionens aktuelle ledelsesstruktur, overgangen til ét ansættelsesområde og erfaringerne fra den første periodes samarbejde i MED- og arbejdsmiljøorganisationen. Regionens MED- og arbejdsmiljøorganisation er opbygget i en enstrenget struktur, som har været praksis i længere tid. Det indgår, at aftalen evalueres hvert 3. år.

Den nye tekst præciserer MED-udvalgenes rolle og ansvar på de 4 niveauer, herunder MED-organisationens medinddragelse i sager om arbejds- og personaleforhold, som påvirkes af overordnede strategier, politikker og udviklingsaftaler. Teksten understreger endvidere, at der skal tilrettelægges fremsynede processer for forhandling, information og drøftelse i MED-organisationen med udgangspunkt i de tidsmæssige rammer for regionens beslutningsprocesser.

Arbejdsmiljøaftalen er justeret i forbindelse med implementering af lovændringer, herunder muligheden for fleksibilitet i organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, så det svarer bedst muligt til behovet på regionens hospitaler og virksomheder.

Efter regionsrådets behandling vil den nye MED- og arbejdsmiljøaftale træde i kraft den 1. april 2013.


KOMMUNIKATION

MED-aftalen kommunikeres ud eksternt ud via regionh.dk, og internt via MED-systemtet, REGI og nyhedsbrevet KoncernNyt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


1.pdf

Bilag

Ny MED-aftale Region H - 250213


2. Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 2


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsrådet tager årsrapporten for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet til efterretning.


RESUME

Den Præhospitale Virksomhed blev etableret i januar 2012. Dermed er en række operative akutfunktioner samlet med det formål at have bedre koordination, sammenhæng og ledelse i dagligdagen samt ved beredskabsmæssige hændelser. I 2012 er Den Præhospitale Virksomhed blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Årsrapporten 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden beskriver aktiviteter og nye udviklingstiltag for regionens akutberedskab i den nyetablerede tværgående virksomhed i 2012.

Rapporten indeholder en opgørelse af aktiviteter og resultater for de forskellige præhospitale funktioner. Herunder bl.a. antallet af ambulancekørsler, responstider samt opgørelse af sundhedsfaglige 112-opkald og opkald til Akuttelefonen 1813.

De fastsatte servicemål for responstider og svartid på 112-opkald opfyldes for den samlede region.

Der er i hele 2012 afviklet i alt godt 248.000 opgaver af de præhospitale beredskaber samlet for regionen, svarende til knapt 700 kørselsopgaver i døgnet.

Regionens sundhedsberedskab har været aktiveret i en række tilfælde i 2012, bl.a. i forbindelse med Danmarks EU-formandskab og den øgede influenzaaktivitet samt ved en stor terrorøvelse i samarbejde med Københavns Politi.


SAGSFREMSTILLING

Denne rapport er led i en årlig afrapportering til regionsrådet om aktiviteter og udviklingsindsatser på det præhospitale område og inden for sundhedsberedskabet.

Beskrivelse af aktiviteterne på det præhospitale område 2012

Den 1. januar 2012 blev Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet etableret som ny tværgående virksomhed med samling af regionens præhospitale akutfunktioner under sig. 36 af regionsrådets 42 anbefalinger for den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet fra 2008 er fuldt opfyldt. De resterende kun delvist eller ikke-opfyldte anbefalinger drejer sig eksempelvis om, at Region Hovedstaden kun skal være betjent af én alarmcentral - men en beslutning om sammenlægning af de to nuværende alarmcentraler hos hhv. politiet og Københavns Brandvæsen ligger uden for regionens beslutningskompetence.

Den 30. januar 2012 åbnede regionens Akuttelefon 1813, og der er i de 11 måneder af 2012 modtaget ca. 145.000 opkald, svarende til et gennemsnit på ca. 13.200 opkald pr. måned. Akuttelefonen var tiltænkt en rådgivende funktion og service over for regionens borgere, hvilket den har opfyldt. Samtidig er det hensigten, at den kommende opgave med visiteret adgang til regionens akutmodtagelser og akutklinikker skal ske via akuttelefonen

Statusrapporten beskriver 2012-aktiviteterne for de forskellige præhospitale funktioner: 112-opkald, Akuttelefonen 1813, ambulancetjenesten, akutlægebilerne, akutlægehelikopteren, den liggende patientbefordring (sygetransport) og AMK-Vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordination-Vagtcentral).

Siden maj 2011 har regionen modtaget og visiteret de sundhedsfaglige 112-opkald i regionen. Det samlede antal 112-opkald i 2012 ligger på godt 120.000.

Der er i hele 2012 afviklet i alt godt 248.000 opgaver af de præhospitale beredskaber samlet for regionen. Fordelingen på enheder fremgår af nedenstående tabel.

Samlet kørselsaktivitet 2012

Akutte ambulancekørsler (A og B)

125.381

Akutlægebilskørsler

18.189

Planlagt ambulancekørsler (C)

34.437

Akut interhospitale transporter

10.189

Sygetransportkørsel - liggende (D)

60.569

I alt

248.765

Note: Akutte interhospitale transporter udføres af akutte ambulancer og akutlægebiler fordelt henholdsvis med 8.815 og 1.374 kørsler. De 1.374 kørsler er således ikke indeholdt i tallet for akutlægebilskørsler. Det totale antal akutlægebilskørsler er 19.563 inkl. de interhospitale transporter.

Ambulancekørsel med udrykning

Det akutte ambulanceberedskab fordeler sig med godt 125.000 akutte ambulancekørsler, heraf godt 52.000 med udrykning (kategori A, dvs. kørsler med livs- eller førlighedstruende tilstande – ofte med supplement af paramediciner og/eller akutlæge) og knap 73.000 uden udrykning (kategori B, dvs. hastende opgaver, men hvor der ikke er umiddelbar risiko for liv eller førlighed) samt yderligere godt 10.000 akutte interhospitale transporter, hvoraf en del foregår med akutlægebilsledsagelse.

Regionsrådet har opsat mål for responstiderne for ambulancer med udrykning. Målene for responstider betyder, at der stilles samme minimumskrav til udrykning i alle regionens planlægningsområder. Målet for responstider for ambulancer med udrykning er, at 90 % af alle ambulancerne med udrykning skal være fremme hos borgerne inden for 13 minutter, efter opgaven er modtaget til disponering på AMK-Vagtcentralen. Yderligere tilstræbes det, at den mediane responstid (dvs. den tid hvor 50 % af ambulancerne senest er fremme) opgjort på planlægningsområder er mellem 6 og 8 minutter.

Det fremgår af rapporten, at responstiderne for 2012 for den samlede region opfylder det tilstræbte mål (90 % inden for 13 minutter), dog med udsving på de enkelte måneder og planlægningsområder bl.a. på grund af vejrforhold. Tilsvarende er den mediane responstid for de akutte kørsler for den samlede region på godt 6 minutter.

Ambulancekørsel uden udrykning

Responstidsmålet for de ikke-livstruende akutte ambulancekørsler er, at 90 % er fremme inden for 25 minutter. For den samlede region i 2012 er denne tid på godt 26 minutter, og målet opfyldes således tilnærmelsesvist. Tiderne varierer dog planlægningsområderne imellem fra godt 24 minutter til godt 27 minutter.

Det samlede antal kørselsopgaver er steget en smule fra 2011 til 2012, hvilket svarer til udviklingen de tidligere år.

Den fra tidligere år iagttagede forskydning fra C-kørsler til B-kørsler ses fortsat i 2012, men i betydeligt mindre omfang. Forskydningen skyldes ændring i bestillingsmønstret fra sundhedsvæsenets egne funktioner som centrale visitationsenheder (CVI), hospitalsafdelinger, praktiserende læger og vagtlæger. Denne forskydning er fortsat et fokusområde i 2013 i forhold til arbejdet med at undgå uhensigtsmæssig belastning på de akutte kørsler og dermed responstiderne.

Antallet af akutte interhospitale transporter er steget med 16,3 % fra 2011 til 2012. Dette må ses som en konsekvens af den centralisering af behandling som er sket i tråd med hospitalsplanen for at understøtte stort fagligt volumen og høj faglig kvalitet i de sundhedsfaglige behandlingstilbud til regionens borgere.

Liggende sygetransport

Målsætningen for den liggende sygetransport har været, at kørslerne skulle afvikles inden for et servicevindue på 90 minutter. Opfyldelsen af servicemålene ligger på et lidt lavere niveau end i 2011 - med 70 % af kørslerne afviklet inden for servicemålene. Afvigelserne sker typisk i akutte spidsbelastningsperioder, hvor den akutte ambulancetjeneste også er belastet og dermed ikke kan hjælpe med afvikling af ikke-akutte opgaver. Målopfyldelsen er ikke tilfredsstillende. Der er igangsat en tæt fokusering på optimeret brug af den elektroniske booking. Det er forventningen, at dette kan bringe målopfyldelsen tættere på det ønskede niveau.

Kørselskategori

Servicemål

2012

2011

Ambulancer med udrykning (kategori A)

Median responstid 6-8 min.

06:12

06:34

90 % percentil ≤13 min.

11:10

10:50

Ambulance uden udrykning (kategori B)

90 % percentil ≤25 min.

26:27

26:16

Sygetransporter - liggende (kategori D)

90 % indenfor 90 min.

70%

74%

Note: Tal er opgjort i minutter og i sekunder. Den mediane responstid er et udtryk for, hvornår 50 % af ambulancer med udrykning senest er fremme hos borgerne. 90 % percentilerne er et udtryk for, hvornår 90 % af ambulancerne senest er fremme hos borgerne. Servicemålet for, at mindst 90 % ambulancer med udrykning er fremme inden for 13 minutter, er et krav fastlagt af regionsrådet.

Akutlægebiler

Regionens akutlægebiler er en vigtig del af regionens daglige beredskab. Akutlægebilerne disponeres til akutte, ofte livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret behandling og lægelig vurdering kan have betydning for patientens videre forløb. Akutlægebilerne har bl.a. i 2012 været sendt til 1.249 hjertestop og dødfundne uden for hospital - ud af de 823 tilfælde med pludselig uventet hjertestop, hvor det var muligt og relevant at iværksætte behandling, blev 340 genoplivet umiddelbart.

Akutlægebilernes samlede aktivitet - der dækker 18.189 udrykninger (som opgjort i ovenstående tabel) plus de planlagte interhospitale transporter på i alt 1.374 - er steget fra 16.411 kørsler i 2011 til 19.563 i 2012, svarende til en stigning på 16,1 %. Det skyldes blandt andet, at visitation af sundhedsfaglige 112-opkald fra maj 2011 er overgået fra 112-alarmcentralerne til regionens sundhedsfaglige personale på AMK-Vagtcentralen. På AMK-Vagtcentralen kvalificeres 112-opkald efter de standardiserede nationale retningslinjer i "Dansk Indeks for Akuthjælp", og dette har resulteret i, at der oftere bliver sendt en akutlægebil, end da visitationen lå hos 112-alarmcentralerne. Der foregår løbende tilretning af "Dansk Indeks for Akuthjælp" med henblik på at optimere ressourceforbruget.

Anden aktivitet inden for det præhospitale område

Kvalitetssikring, opfølgning og læring har været prioriteret højt i 2012, særligt i sammenhæng med akkrediteringen af regionens præhospitale område foretaget i juni 2012. Der er blevet indrapporteret 241 utilsigtede hændelser for det præhospitale område i 2012 og iværksat tre kerneårsagsanalyser med henblik på læring og udvikling. Regionen har i 2012 modtaget 62 klager omfattende både 112-opkald, opkald til akuttelefonen samt ambulance- og akutlægebilskørsel.

Administrationen har i 2012 konsolideret regionens udvalg for sundhedsberedskabsplanlægning. Her er alle hospitaler, regionens psykiatri og regionens apotek samt lægevagten og flere koncernstabe repræsenteret. Forskellige hændelser med beredskabsmæssig aktivitet har været analyseret og inddraget i udvalgets arbejde.

Den Præhospitale Virksomhed skal samles på nye faciliteter i Ballerup inden foråret 2014 med henblik på at kunne varetage de allerede eksisterende tværgående opgaver, foruden den kommende opgave med visitation. Med flytningen sikres det samtidig, at regionen får en nødvendig back-up til AMK-vagtcentralfunktionen i de eksisterende lokaler på Herlev Hospital.

Budgettet til samlokalisering blev godkendt i forbindelse med vedtagelse af regionens samlede budget for 2013 på regionsrådsmødet den 25. september 2012.

Efter indstilling fra forretningsudvalget den 13. november 2012 blev det på regionsrådsmødet den 20. november 2012 godkendt, at virksomheden kan samlokaliseres i Ballerup.


KOMMUNIKATION

Statusrapporten offentliggøres under de andre årsrapporter på regionH.dk.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet der udarbejdes en supplerende beskrivelse af de tiltag, der iværksættes for at undgå særligt lange responstider i forbindelse med udrykningen.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Notat af 11. marts 2013 med supplerende beskrivelse af de tiltag, der iværksættes for at undgå særligt lange responstider i forbindelse med udrykning, var omdelt til mødet.

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


2.pdf
3.pdf
4.pdf

Bilag

Årsrapport_Præhospitale_Virksomhed_2012_version_26_ 2
Årsrapport AKUT 2012 Bilag_Særlige Resultater
Notat af 11 marts 2013 med supplerende beskrivelse af tiltag for at undgå særligt lange responstider _1_


3. LEAN i Region Hovedstaden årsrapportering for 2012

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 3


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at den fremlagte status på arbejdet med LEAN–strategi tages til efterretning.


RESUME

I oktober 2010 godkendte regionsrådet den fremlagte LEAN-strategi. Det blev besluttet at fremdrift og resultater skulle afrapporteres til regionsrådet ultimo 2011, og herefter en gang årligt i første kvartal for det foregående år.

Dette dagsordenpunkt indeholder en overordnet evaluering af de første to års arbejde med ”LEAN strategi for Region Hovedstaden” (vedlagt i bilag 2), samt anbefalinger i relation hertil.

Årsrapporteringen (vedlagt i bilag 1) er baseret på hospitalernes LEAN status rapportering fra december 2012, dialog med de LEAN ansvarlige og andre nøglepersoner i Region Hovedstaden, samt Den regionale LEAN enheds erfaringer fra samarbejdet med ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden.

Den overordnede status på LEAN arbejdet i Region Hovedstaden er:

Hospitalernes arbejde med LEAN medvirker til at skabe øget effektivitet og giver hospitalerne grundlag for fortsat at skabe rationaliseringer, sikrer en endnu bedre patientbehandling, reducerer flaskehalse og giver samlet set mulighed for behandling af flere patienter med de samme ressourcer. Uddannelse af ledere og medarbejdere giver de kompetencer, der skal til for at drive arbejdet med kvalitet og produktivitet som en del af det daglige arbejde med løbende forbedringer.


SAGSFREMSTILLING

Dette dagsordenpunkt indeholder en overordnet evaluering af de første to års arbejde med ”LEAN strategi for Region Hovedstaden” (vedlagt i bilag 2), samt anbefalinger i relation hertil.

Årsrapporteringen (vedlagt i bilag 1) er baseret på hospitalernes LEAN status rapportering fra december 2012, dialog med de LEAN ansvarlige og andre nøglepersoner i Region Hovedstaden, samt Den regionale LEAN enheds erfaringer fra samarbejdet med kunderne i Region Hovedstaden.

Evaluering af de 5 LEAN fokusområder

1) Strategi og plan

Alle 9 hospitaler og Region Hovedstadens Apotek har udarbejdet en lokal strategi for anvendelse af LEAN til forbedring af kvalitet, patientsikkerhed, levering, produktivitet og medarbejdertrivsel i egen virksomhed. De har herunder forholdt sig til koordinering af LEAN med øvrige strategier, aktiviteter, metoder mv.

Der er fortsat fuld opbakning til den regionale LEAN strategi og målsætningerne heri.

Der er variation i indhold og omfang af de lokale LEAN strategier.

Det regionale mål ”En stærk kultur med operationel målstyring og løbende forbedringer på alle organisatoriske niveauer” skal realiseres frem mod 2016, og der skal fortsat arbejdes for at øge fokus herpå.

2) Kompetence

På regionens 9 hospitaler og apoteket har 655 af lederne (~30 %) modtaget træning i LEAN kultur og metoder. Der er uddannet 720 LEAN Agenter (~2,2 %) og uddannet/rekrutteret 46 interne LEAN konsulenter

Der er stor tilslutning til Den regionale LEAN enheds kurser, som gennemføres med stor tilfredshed fra deltagerne. Deltagerne har de første år evalueret kurserne på en 5 skala (hvor 5 er bedst) med gennemsnitlig 4,2 for LEAN Basis kurserne (målrettet ledere), 4,5 for det mere omfattende LEAN Agent kursus (målrettet LEAN nøglepersoner) og 4,8 for LEAN konsulent uddannelsen. Vi ved at træningen skaber stor værdi ved at deltagerne efterfølgende identificerer og gennemfører forbedringer sammen med ledelse og kollegaer i det område, de kommer fra. De første 20 internt uddannede LEAN konsulenter har under uddannelsen identificeret et årligt forbedringspotentiale på +28 mio. kr. Samlet - inklusiv koncernstabe og tværgående virksomheder - har det regionale LEAN akademi på 2 år uddannet 848 ledere/medarbejdere.

Efterspørgslen på træning og uddannelse fra det regionale LEAN akademi er stigende, og der er gjort en stor indsats for at imødekomme de fleste ønsker. Der er løbende en god dialog med de LEAN ansvarlige om udbuddet af kurser, herunder prioritering af deltagerne ud fra hvem der skal i gang med konkrete LEAN tiltag i forlængelse af kurserne. Søgningen til Akademiet sker gennem anbefalinger fra tidligere kursister, efterspørgsel fra de LEAN ansvarlige på Hospitalerne og fra de interne LEAN konsulenter i forbindelse med opstart af LEAN indsatsområder.

Det er vurderingen, at behovet for kurser i 2013 vil være på niveau med 2012, hvorfor det er planlagt at udbyde kurser svarende til 2012. Generelt er udviklingen mod levering af flere ”lukkede” kurser til de enkelte organisatoriske områder, og færre ”åbne” kurser med fri tilmelding på tværs af regionen.

Den regionale LEAN enhed bidrager desuden på regionens lederudviklingsprogram med indlæg om LEAN i Region Hovedstaden på ”Ledelse af medarbejdere”. LEAN introduktion leveres også ved opstart af LEAN forløb på regionens hospitaler og virksomheder.

3) Kultur og driftsfokus

Et centralt element i LEAN strategi for Region Hovedstaden er, at der ønskes en stærk kultur med operationel målstyring og løbende forbedringer på alle organisatoriske niveauer i 2016. Indmelding af de lokale LEAN strategier i december 2012 viser fortsat fuld opbakning til denne beslutning.

Målstyring kan være det ledelsesværktøj, som sikrer en struktureret innovation og sammenkædning af kvalitet, patientsikkerhed, levering, produktivitet - og gennem dette sikrer en tværfaglig understøttelse af kerneopgaven (patientbehandling) ved at inddrage medarbejderne i den løbende udvikling.

4) Indsatsområder

Der var indmeldt 27 LEAN projekter til gennemførelse i 2012, herunder er 14 projekter nu afsluttet, 3 projekter lukket ned og 10 projekter videreføres i 2013.

Der er indmeldt 28 LEAN projekter til gennemførelse i 2013. Dette er kun en del af det samlede aktivitetsniveau, som er væsentlig større.

Status for arbejdet med det regionale LEAN indsatsområde Ambulatorier er, at der er gennemført tre LEAN Ambulatorium forløb og fire igangværende LEAN Ambulatorium forløb.

Den regionale LEAN enhed har tilbudt at hjælpe hvert hospital med et LEAN Ambulatorium forløb. Den grundlæggende tanke er, at LEAN enheden driver forløbet og at hospitalet allokerer en intern LEAN konsulent /-projektleder, så den nødvendige viden forankres lokalt. På denne måde vil hospitalet være i stand til at kunne gennemføre LEAN Ambulatorium forløb i deres øvrige Ambulatorier.

Tilgangen fra den regionale LEAN enhed er at facilitere et intensivt forløb på 4-6 mdr., som både indeholder konkrete forbedringer i værdistrømmen og implementering af driftskultur med operationel målstyring og løbende forbedringer.

Resultaterne fra arbejdet har primært været reduktion af ventetid og en større ensartethed i behandlingen, samt etablering af velfungerende tavlemøder med fokus på operationel målstyring og arbejdet med løbende forbedringer.

Efter drøftelse mellem administrationen og hospitalsdirektionerne er det næste regionale LEAN indsatsområde fastlagt til "Tværgående Patientforløb" med fokus på overgange mellem hospitalerne.

5) Innovation

Flere hospitaler anvender LEAN metoder ifm. interne flytninger og/eller sammenlægninger, samt indførelse af nye/reviderede behandlingsformer.

Der har været en koordinering af ”Den regionale LEAN strategi” med den nye ”Innovationspolitik” for Region Hovedstaden. Herunder kan konkluderes at Den Regionale LEAN strategi understøtter den nye Innovationspolitik, og at begge har stort fokus på at etablere en stærk kultur, hvor der arbejdes med løbende forbedringer.

Sammenfattende evaluering af LEAN arbejdet i Region Hovedstaden

”LEAN strategi for Region Hovedstaden” har overordnet de rigtige fokusområder, målsætninger og indhold. Hospitalerne og Region Hovedstadens Apotek har nu operationaliseret strategien til deres lokale forhold, og dermed taget fuldt ejerskab for den videre udrulning i egen virksomhed.

Der er stor efterspørgsel efter, at den regionale LEAN enhed fortsat understøtter regionens hospitaler, virksomheder og stabe med opbygning af LEAN kompetencer, gennemførelse af LEAN forløb på relevante indsatsområder, ledelsessparring samt understøtning af netværk og videndeling gennem konkrete aktiviteter.


KOMMUNIKATION

Resultatet af LEAN årsrapporteringen for 2012 kommunikeres ud på REGI, og til ledelserne via KoncernNyt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


4.pdf
5.pdf

Bilag

LEAN i Region Hovedstaden_Status for 2012
LEAN_strategi_version2


4. Danmarks Internationale Region (DIR)

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 4


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING


RESUME

I forbindelse med budget 2013 har regionsrådet afsat midler til en event, der skal profilere Region Hovedstadens arbejde med at udvikle regionens position som internationalt førende inden for en række spydspidsområder.

På regionsrådsmøde den 23. oktober besluttede regionsrådet at frigive midler til afholdelse af en event.

På forretningsudvalgsmøde den 4. december er foreløbigt program for eventen Danmarks Internationale Region (DIR) blevet godkendt.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Regionsrådet besluttede i forbindelse med budget 2013, at der skal afsættes 4 mio. kr. i 2012 og 4 mio. kr. i 2013 til en event, der profilere Region Hovedstadens arbejde med at udvikle og styrke regionens position som internationalt førende. Eventen skal øge borgernes viden om, at hovedstadsregionen spiller en central rolle for Danmark i forhold til at skabe vækst og udvikling og sikre den internationale konkurrenceevne.

Efterfølgende har regionsrådet på sit møde den 23. oktober 2012 besluttet at frigive midlerne til afholdelse af en event.

Formålet med eventen

Det overordnede formål med Danmarks Internationale Region er at gøre borgerne stolte af at være en del af hovedstadsregionen og en international metropol, der arbejder for sundhed, vækst, viden og livskvalitet. Desuden er det hensigten at øge borgernes kendskab til hovedstadsregionens arbejde med at styrke regionen som international førende inden for en række spydspidsområder.

Om eventen

Eventen Danmarks Internationale Region er for alle regionens borgere. Eventen vil foregå over 3 dage i maj fra den 23. – 25. maj. Der kan læses om eventen på www.dirdage.dk.

Der planlægges ca. 50 forskellige arrangementer lokalt rundt omkring i hovedstadsregionen på hospitaler, institutioner, universiteter, virksomheder m.fl.. Borgerne inviteres med indenfor i "maskinrummet" på hospitaler, institutioner, universiteter, virksomheder m.fl., og får en forståelse af, hvordan man lokalt i regionen har konkrete projekter og initiativer i international særklasse. Der er indtil videre bekræftet deltagelse fra alle hospitaler og psykiatrien, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Movia, Zentropa, Københavns Lufthavn og Metroselskabet. Derudover er der positiv dialog med bl.a. Novo Nordisk, Kopenhagen Fur, Fritz Hansen, Carlsberg og Dong.

Eventen og arrangementerne udfolder sig om de fire politisk valgte temaer, der skal være med til at sætte fokus op det ypperste i regionen, der er i international særklasse.

Når det handler om forskning og innovation inden for folkesundhed og hospitalsvæsen, er regionen i en absolut førerposition. Hele verden bruger Region Hovedstaden som forbillede og inspiration, når fremtidens hospitaler og sundhedspolitik udvikles. Det er disse kompetencer, der fokuseres på at formidle og fremhæve

Fx:

Hospitality i verdensklasse


Herlev Hospital åbner dørene for en aften hvor publikum beværtes med en tre-retters menu fra hospitalets eget køkken. I løbet af middagen formidles den nyeste viden inden for sundhedsforskning og ernæringsvidenskab. Herlev Hospital arbejder ud fra et Nyt Nordisk Mad koncept og har løbende sparring med diverse kokke fra det gastronomiske miljø.

Hospitalsskattejagt


Nordsjællands Hospital har en børneafdeling i international klasse. På børneafdelingen og hospitalets udendørsområder kan du finde en skat af viden om sygehuset!  Dagens familiearrangement udfordrer børnene på viden og informerer forældrene om hospitalet – herunder særligt dets fokus på forebyggelsesarbejde.

De store virksomheder i Region Hovedstaden repræsenterer nogle af Danmarks vigtigste globale varemærker. Ambitionen med eventen Danmarks Internationale Region er at øge borgernes bevidsthed om omfanget af disse virksomheders positive indflydelse på vækst og velfærd.

Fx:

Grøn fremtid


En cleantech-event, der samler noget af det bedste fra den grønne industri. Eventen afholdes i København. El-bil producenter vil være repræsenterede og vise eksempler på fremtidens grønne transportløsninger. Danmarks Tekniske Universitet præsenterer den nyeste forskning indenfor området og programmet vil desuden bestå af overraskende klimaforsøg, klimavenlig mad og musik.

 

Vind på vandet


Kanalbådssejladser til Trekroner i selskab med en klimaguide, der fortæller om regionens position som verdensførende inden for vindenergi og klimatiltag. Kom tæt på de store vindmøller og hør nærmere om fremtidens energiforsyning i regionen, og hvordan vindenergi har indflydelse på vores hverdag. Turen afsluttes med en snack på Søfortet Trekroner med mulighed for at gå en tur på området.

Universiteterne i hovedstaden er anerkendt verden over for deres høje niveau inden for forskning og uddannelse. Ved at åbne dørene inviteres borgerne ind i dette spændende univers, ikke mindst med henblik på at skabe grobund for nye talenter og almindelig interesse for de videregående uddannelser.

Fx:

Regionens arkitektoniske perler - International arkitektur langs nordkysten


På busturen langs den sjællandske nordkyst får man et indblik i, hvad der gør området særligt og regionen arkitektonisk internationalt berømmet. Her er hovedværker af klassikerne Arne Jacobsen, Jørn Utzon og Jørgen Bo & Wilhelm Wohlert. Her er også nye bud af Henning Larsen Architects, Vandkunsten Arkitekter og PLH Arkitekter, for ikke at tale om den spritnye Kulturhavn Kronborg, hvor turen ender.

Med rulleskøjter på cykelsuperstien


De 17,5 km. cykelsupersti fra Albertslund til Vesterport Station i København spærres midlertidigt for cykeltrafik og lægger asfalt til en rulleskøjtetur i samlet flok. Turen har mål ved Vesterport Station, og kortegen ledsages af festglad musik fra et mobilt lydanlæg. Se undervejs hvorfor regionen med cykelsuperstien er verdensførende inden for cykelkultur og cykelinfrastruktur.

Danske arkitekter har i løbet af de sidste 50 år skabt markante og ikoniske bygningsværker i regionen. I dag repræsenterer de moderne byggerier en unik kombination af funktionalitet, bæredygtighed og æstetik. I forbindelse med denne begivenhed tages borgerne med ud for at opleve arkitektur og høre om regionens visionære byudvikling og infrastruktur.

Fx:

Nordens unikke spisekammer


Byhøst viser sammen med en forsker vej i regionens eget spisekammer på en urtesamlertur, hvor fokus er på den mad der er tilgængelig i naturen, også tæt på byen, og den nyeste forskning herom. Samtidig rettes der fokus på Ny Nordisk Mad – som er i international klasse.

 

HØRT!


Verdensklasseforskning fortalt i nye rammer. Forskere og professorer fra hele regionen mødes på Kulturværftet i Helsingør. Her fortæller de om deres passion for et særligt videnskabeligt emne. De har bare 18 minutter til rådighed. I løbet af aftenens program vil der være musikalske indslag. Hjerneforsker Peter Lund Madsen tilknyttes som faglig og underholdende vært.

Politisk deltagelse i eventen Danmarks Internationale Region

Der vil være rig mulighed for at møde borgerne ved de forskellige arrangementer for Danmarks Internationale Region, og alle regionsrådets medlemmer inviteres til at deltage.

Politikerne vil blive inddraget i følgende:

Der vil være konkrete arrangementer under Danmarks Internationale Region, hvor regionsrådets politikere inviteres til at deltage mere aktivt, eksempelvis ved paneldeltagelse til debatarrangementer eller ved åbningstaler eller oplæg ved konkrete arrangementer. Alle politikere der kan deltage vil få mulighed for dialog på en event.

Det udarbejdes en plan, der sikrer, at regionsrådets politikere vil være bredt repræsenteret ved arrangementerne. Et samlet forslag til, hvilke politikere der deltager, udsendes til alle regionsrådets politikere, når det foreligger. Partiernes gruppeformænd vil blive kontaktet med henblik på at sikre den politiske bemanding ved de enkelte events.

Som de forskellige arrangementer bliver færdigudviklet, vil Region Hovedstaden i samarbejde med Wonderful Copenhagen vurdere mulige vinkler og historier til pressen, hvor politikere inddrages. Denne indsats vil kulminere i uge 21.

Facebook bruges aktivt både før og under Danmark Internationale Region. På facebook vil der løbende være information om forskellige events, der finder sted i regionen. Ligeledes vil siden bruges til at dele billeder og info om allerede afholdte events. Regionsrådets medlemmer har ifm. Sundhedsdage fået tilbudt et kursus i facebook, og på den baggrund foreslås det fx at facilitere digital dialog med udvalgte grupper af borgere på facebook. Der vil blive udviklet gode rammer, der sikrer, at politikerne bedst muligt kan benytte facebook.

Målsætninger

Status på arrangementet

Region Hovedstaden står som arrangør af eventen, og har indgået et samarbejde med Wonderful Copenhagen, der står for den praktiske planlægning. Det foreløbige program er vedlagt som bilag. Ikke alle 50 arrangementer er på nuværende tidspunkt færdigudviklet. Der har været afholdt møder med alle regionens hospitaler og psykiatri, hvor de fleste arrangementer er ved at være på plads.


KOMMUNIKATION

Den eksterne kommunikationsindsats breder sig på tværs af medieplatforme, herunder digitale medier (websites, sociale medier) samt via regionh.dk og en presseindsats fra den 1. marts. Kommunikationsindsatsen koordineres med en række af eventens centrale aktører, herunder hospitaler, samt viden- og kulturinstitutioner i regionen, så der sikres synergi og maksimal gennemslagskraft.

Der kommunikeres internt via REGI, på hospitalernes og de tværgående virksomheders intranet samt via nyhedsbreve og info-tv skærme.

Det visuelle univers for Danmarks Internationale Region er vedhæftet i bilag 2.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales, idet regionsrådsformanden tilkendegav, at der snarest udsendes invitation til regionsrådets medlemmer om deltagelse.

O (1) tilkendegav, at gruppen vil stemme imod indstillingen ved sagens behandling i regionsrådet.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Regionsrådets formand satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: A (12), B (3), C (6), F (7), V (6), Ø (1), Andreas Røpke (ufp), Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 37.

Imod stemte: O (4), i alt 4.

Undlod at stemme: 0.

I alt 41.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

O (4) tilkendegav, at man stemmer imod forslaget, da man både finder arrangementet overflødigt, og idet arrangementet ikke i tilstrækkelig grad indeholder et internationalt element.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


6.pdf
7.pdf

Bilag

DIR præsentation af arrangementer
Bilag visuelt univers


5. Bevilling af erhvervsfremmemidler til erhvervsprojekter

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Miljø- og grøn vækstudvalget den 19. februar 2013


Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 6


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden bevilger en ramme til projektet ”Sourcing China” på op til 10,3 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013, og at regionsrådet vil se positivt på at behandle yderligere ansøgninger fra projektet. Dette dels i takt med, at projekterne i ”Sourcing China” modnes og under forudsætning af en væsentlig medfinansiering fra andre aktører kommer i hus. Dels i forbindelse med at nye finansieringsmuligheder åbner sig med strukturfondsmidlerne for 2014-2020, og

  2. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden bevilger i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler i 2013 til Interactive Denmark projektet, og at bevillingen betinges af, at projektet medfinansieres af øvrige partnere, herunder staten, de øvrige danske regioner, Københavns Kommune mfl., og at projektet indgår et tæt samarbejde med andre erhvervsfremme- og iværksætteraktører.


RESUME

Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at der bevilges midler til to projekter, der understøtter indsatsområder i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden og bidrager til at opfylde strategiens mål. For de to projekter anbefales bevilget medfinansiering på i alt op til 12,7 mio. kr. ud af en samlet projektbudgettering på 89 mio. kr. (eksklusive midler til opførsel af bygningen ”China House Copenhagen” anslået til 70-100 mio. kr.).


SAGSFREMSTILLING

Miljø- og grøn vækstudvalget skal ifølge styrelsesvedtægterne forberede indstillinger fra Vækstforum Hovedstaden til regionsrådets behandling. Derfor forelægges sagen for udvalget, inden behandling i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 5. og den 12. marts 2013. Vækstforum Hovedstaden har på sit møde den 29. november 2012 anbefalet, at der bevilges midler til de to projekter. Referat fra mødet vedlægges som bilag 1.

Sourcing China

Projektet Sourcing China er motiveret af, at Danmark er blandt de absolut dårligste lande til at tiltrække kinesiske investeringer, talenter og turisme, og at hovedstadsregionen i dag taber terræn til konkurrerende storbyregioner. Målsætningerne for projektet er, at hovedstadsregionen gennem projektet skal opleve:

Projektet indeholder to delprojekter.

Delprojekt 1: China-Copenhagen Business Center

Delprojektet vil danne grundlag for, at hovedstadsregionen kan styrke tiltrækningen af kinesere og kinesiske virksomheder og investeringer. Projektet vil kortlægge investeringsmuligheder, forbedre markedsføring i Kina, tilbyde bedre serviceydelser bl.a. gennem informations- og servicepakker, skabe ét samlingssted for kinesere og kinesiske virksomheder og dermed danne et omdrejningspunkt for kinesisk kultur og netværk. Projektet er budgetteret til i alt 23 mio. kr. over to år.

For at have et udgangspunkt og en fysisk ramme for de mange aktiviteter, der indgår i ”China-Copenhagen Business Center” arbejder Copenhagen Capacity i dag sideløbende med at sikre private midler til opførelsen af et China House Copenhagen. Huset skal skabe grundlaget for, at der etableres et synligt one-stop shop eller single point of entry. Selve bygningen finansieres alene via private midler. Såfremt huset ikke kan realiseres, søges aktiviteterne alligevel gennemført.

Delprojekt 2: Chinavia

Chinavia er et Interreg 4A-projekt (Programmet for Øresund-Kattegat-Skagerak). Projektet bygger på en ny og større undersøgelse af kinesisk turisme i Skandinaviens hovedstæder, der peger på, at Kina vil blive regionens vigtigste vækstmarked, idet Skandinavien har stor appel blandt kineserne. Imidlertid taber Skandinavien i dag mulighederne på gulvet grundet manglende turistinformation og digitale udbud og mangel på turistvirksomheder, der er indrettet efter kinesiske præferencer.

Delprojekt 2 skal således gøre hovedstadsregionen Kina-klar med målrettet destinations- og oplevelsesudvikling, som forbedrer regionens service og tilgængelighed for kinesiske turister, fx ved at udvikle digitale værktøjer (web, mobilt og sociale medier) for kinesiske turister, som enten allerede befinder sig i København eller planlægger at tage hertil. Chinavia er budgetteret til i alt 12 mio. kr. Halvdelen forventes ansøgt blandt restmidlerne fra Interreg-programmet for Øresund-Kattegat-Skagerak.

Af de ansøgte 16,6 mio. kr. har Vækstforum Hovedstaden indstillet til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsfremmemidler afsættes en ramme til projektet ”Sourcing China” på op til 10,3 mio. kr. til udmøntning i 2013 og 2014.

Interactive Denmark

Digitale, interaktive medier med computerspilsbranchen i spidsen er på verdensplan inde i en rivende udvikling. Forventningen er, at virksomheder inden for alle digitale, interaktive områder de kommende år vil have en årlig vækstrate på 7 % globalt set. I Danmark er væksten på området ifølge de seneste tal imidlertid kun på 2 %. Regeringens Vækstteam for Erhverv og Design har anbefalet en styrkelse af væksten inden for digital indholdsproduktion.

Interactive Denmark-projektet vil fremme væksten på området gennem bl.a. forretningsudvikling for iværksættere med særligt stort forretningspotentiale. Hensigten er at geare iværksætternes forretning til markedets behov, så deres virksomhed bliver økonomisk bæredygtig. Konkret vil projektet udbygge de ordninger, som findes hos eksisterende regionale iværksætterinitiativer inden for digitale medier, sådan at de bliver målrettet til at hjælpe iværksættere med at komme fra ide til præsentation.

Projektet vil desuden arbejde med klyngeudvikling, planlægge eksportmissioner til verdenskonferencer eller markedsarrangementer samt skabe en selvstændig investeringsfond med en kapital på 100 mio. kr., der i form af kapitalindskud eller lånekapital kan give iværksætterne den første økonomiske investering (finansieres gennem private investorer).

Målsætningen er at skabe 2000 arbejdspladser inden for en fem-årig projektperiode samt at arbejde for, at de danske digitale, kreative brancher kommer op på det globale forventede niveau om en omsætningsvækst på ca. 7 %.

Vækstforum Hovedstaden har indstillet til regionsrådet, at der bevilges i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsfremmemidler til Interactive Denmark-projektet til udmøntning i 2013 og 2014, under forudsætning af, at projektet medfinansieres af øvrige partnere, samt at projektet indgår i et tæt samarbejde med andre erhvervsfremme- og iværksætteraktører.

Administrationens vurdering og anbefaling

Vækstforum har på sit møde den 29. november 2012 anbefalet indstillingerne af projekterne Sourcing China og Interactive Denmark.

Det er administrationens vurdering, at begge indstillede projekter understøtter Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. De foreslåede aktiviteter i Sourcing China er et godt afsæt for at tiltrække flere og attraktive investeringer, talenter og turister til Hovedstadsregionen. Dermed understøtter projektet i høj grad erhvervsudviklingsstrategiens indsatsomåde ”En attraktiv metropol med gode forbindelser”.

Det er endvidere vurderingen, at Interactive Denmark-projektet vil have en positiv effekt på styrkelsen og videreudviklingen af den kreative klynge i Hovedstadsregionen. Således understøtter projektet erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder for hhv. stærke erhvervsklynger og vækstiværksættere med en international tilgang og dermed også målene for øget beskæftigelse i erhvervsklynger og flere vækstiværksættere.

Endvidere ligger begge projekter i tråd med Region Hovedstadens internationaliseringsstrategi, som blev vedtaget i juni 2012. Særligt Sourcing China-projektet understøtter Region Hovedstadens Kina-satsning, herunder etableringen af et formaliseret partnerskab mellem Region Hovedstaden og Jiangsu-provinsen i Kina.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.


KOMMUNIKATION

Administrationen vil i dialog med tilskudsmodtagerne sikre, at regionens rolle og bidrag til projekterne synliggøres.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2013. I henhold til de nye budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2013, uanset om udbetalingen af midler sker i 2013 eller 2014.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


8.pdf

Bilag

Referat fra Vækstforummødet d. 29. november 2012


6. Lynge Grusgrav - lovliggørelse af deponeret jord

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Miljø- og grøn vækstudvalget den 19. februar 2013


Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 7


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at MGV-udvalget anbefaler FU og regionsrådet at lovliggøre deponeret jord i Lynge Grusgrav gennem meddelelse af en dispensation på de vilkår, der fremgår af mødesagen,

  2. at MGV-udvalget anbefaler FU og regionsrådet at foretage politianmeldelse af Farum Sten & Grus A/S for ulovlig deponering af jord i Lynge Grusgrav, og

  3. at sagen overføres til åben dagsorden efter Miljø- og grøn vækstudvalgets møde.


RESUME

Natur- og Miljøklagenævnet har den 27. marts 2012 stadfæstet Frederiksborg Amts afslag fra 1998 på ansøgning fra Farum Sten & Grus A/S (FSG) om deponering af jord i Lynge Grusgrav. Nævnet har samtidig fastslået, at den jorddeponering, som FSG i strid med amtets afslag foretog i perioden 1998 – 2011 var ulovlig. I henhold til jordforureningsloven påhviler det nu Region Hovedstaden, som tilsynsmyndighed, at tage stilling til, hvorledes forholdet kan lovliggøres. Hertil kommer, at regionsrådet skal tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse.

Som grundlag for regionsrådets beslutning har administrationen foretaget tekniske undersøgelser af den deponerede jord, og Kammeradvokaten har vurderet det juridiske grundlag for en lovliggørelse.

Med dette udgangspunkt har administrationen, i samråd med Kammeradvokaten, udarbejdet et forslag til dispensation på nærmere angivne vilkår, hvormed forholdene i Lynge Grusgrav kan lovliggøres. Forslag til afgørelse er vedlagt som bilag.

Endvidere er der i sagen redegjort for spørgsmålet om eventuel politianmeldelse. Kammeradvokaten anbefaler en politianmeldelse af FSG, da deponeringen af jord vurderes som en grov overtrædelse af jordforureningslovens forbud mod deponering af jord i grusgrave.

Administrationen har sendt de tekniske rapporter i høring hos sagens parter. Det betyder, at regionsrådets afgørelse ikke skal sendes i høring, inden afgørelse kan træffes. Rådets afgørelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, ligesom afgørelsen kan indbringes for domstolene.

Administrationen er påbegyndt en vurdering af, om de opfyldte arealer i Lynge Grusgrav skal kortlægges (registreres) helt eller delvist som forurenede, da der flere steder er konstateret forurening, der overskrider miljøstyrelsens grænseværdier for indhold i jord og grundvand. Kortlægning vil i givet fald først og fremmest ske for at sikre, at jorden eller dele af denne ikke i fremtiden bortskaffes og anvendes til følsom arealanvendelse som fx i børnehaver og boliger.

Centralt i Lynge Grusgrav findes en gammel losseplads, som Region Hovedstaden fører tilsyn med i henhold til jordforureningsloven. Det er dokumenteret, at lossepladsen medfører en vis påvirkning af grundvandet, hvorfor regionen overvåger lossepladsen som led i den offentlige indsats. Viden om denne losseplads indgår i administrationens samlede kendskab til forureningsforholdene i Lynge Grusgrav.


SAGSFREMSTILLING

Tekniske forhold - undersøgelsernes resultater

Resultaterne af undersøgelserne viser,

I administrationens undersøgelse af de arealer, hvor FSG har deponeret jord, er arealerne opdelt i 5 delområder: A, B, C, D og E.

På to delområder (B og D) er der imidlertid konstateret forurening med bl.a. phenoler og acetone (opløsningsmiddel) i vandet (porevand) i den deponerede jord. Disse stoffer kan let opløses og nedbrydes i vand. I grundvandet er der i delområde B påvist forurening (gennemsnit ca. 10 x grundvandskvalitetskriteriet). I delområde D er der i grundvand påvist phenoler på niveau med grundvandskvalitetskriteriet – dvs. grænseværdien for hvor meget af dette stof, der må findes i grundvandet. Beregninger viser, at stofferne i delområde B vil strømme med grundvandet ud i den nærliggende sø. Søen er 24 m dyb og har et meget stort vandvolumen, og da stofmængden i grundvandet er forholdsvis lille, vurderes udstrømning af forurenet grundvand ikke at påvirke vandkvaliteten i søen.

Juridiske forhold – Kammeradvokatens vurdering

Principielt set kan lovliggørelse af et ulovligt forhold ske enten som fysisk lovliggørelse – dvs. fjernelse af den ulovligt deponerede jord, eller som retlig lovliggørelse, dvs. dispensation til at jorden kan blive liggende, eventuelt på nærmere fastsatte vilkår om overvågning og lignende.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at der bør ske en lovliggørelse af den ulovligt deponerede jord gennem meddelelse af en § 52-dispensation på vilkår, som fremadrettet kan sikre hensynet til miljø og grundvand. Det er Kammeradvokatens vurdering, at udgifterne til fjernelse af den ulovligt deponerede jord ikke vil stå i rimeligt forhold til den meget begrænsede risiko for forurening af grundvandet, som er konklusionen af de tekniske undersøgelser. Denne risiko kan imødegås gennem overvågning af grundvandets tilstand (monitering). Det anbefales derfor, at der gives dispensation på vilkår om bl.a. iværksættelse af overvågning af grundvandet i en årrække.

Kammeradvokaten vurderer, at regionen ikke har mulighed for at stille krav om fjernelse af den ulovligt deponerede jord, da dette vil koste i størrelsesorden af 330 mio. kr. Et beløb i denne størrelsesorden vil være i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at offentlige myndigheders krav til borgere og virksomheder om miljøforanstaltninger skal være rimeligt proportionale i forhold til, hvad der ønskes opnået ved foranstaltningen.

I relation til det lokalt forekommende byggeaffald i terrænoverfladen vurderer Kammeradvokaten, at Region Hovedstaden ikke kan stille vilkår om fjernelse med hjemmel i jordforureningsloven, fordi affaldet ikke udgør en miljømæssig risiko. Evt. fjernelse af affaldet henhører således under Allerød Kommunes myndighedsområde.

Sagens forløb

Denne sag har verseret siden 1997 og har haft et atypisk forløb. FSG søgte i 1997 Frederiksborg Amt om tilladelse til at deponere ren jord i Lynge Grusgrav. Amtet gav afslag i 1998. FSG påklagede i 1998 amtets afslag, men amtet videresendte tilsyneladende ikke klagen til klagenævnet. Region Hovedstaden indsendte derfor klagen til nævnet, da regionen i sommeren 2007 blev opmærksom på forholdet. I regionens fremsendelse af klagen til nævnet oplyste regionen fejlagtigt af regionen lagde til grund, at klagen havde opsættende virkning på efterlevelse af forbuddet, dvs at FSG fortsat kunne deponere jord indtil Natur- og Miljøklagenævnet traf anden afgørelse.

FSG har i perioden 1998 – 2011 deponeret ca. 4,5 mio. tons jord i Lynge Grusgrav i strid med amtets afslag.

Lovliggørelse – vilkår i dispensation

Det er som nævnt Kammeradvokatens vurdering, at den deponerede jord bør lovliggøres gennem en dispensation. Som grundlag for regionsrådets beslutning om lovliggørelse har administrationen derfor, i samråd med Kammeradvokaten, udarbejdet et forslag til afgørelse med en redegørelse for sagen og vilkår for en lovliggørende dispensation.

I forslaget til dispensation indgår en række vilkår, der vurderes som proportionale i forhold til de vurderede miljørisici.

De foreslåede vilkår for dispensationen vil indebære, at FSG pålægges at udføre følgende:

Overvågning (monitering) i delområde B og D. Overvågningen skal sikre løbende kontrol med vandkvaliteten under/nedstrøms delområde B og D i indtil ca. 20 år. Samlet udgift ca. 5,5 mio. kr.

Overvågning (monitering) langs Slangerupvej. Overvågningen skal sikre løbende kontrol med vandkvaliteten nedstrøms deponeringsarealer i Lynge Grusgrav i indtil 20 år. Samlet udgift ca. 2 mio. kr.

Ved løbende overvågning af grundvandskvaliteten kan forureningssituationen følges, og der kan iværksættes aktive afværgeforanstaltninger, hvis aktionskriterier overskrides.

Tilplantning med f.eks. energipil eller poppel på delområderne B og D. Tilplantning foretages med henblik på, at reducere udvaskning af forurenende stoffer (og evt. øget omsætning af organisk stof i rodzonen). Samlet udgift inkl. drift over 20 år skønnes til 45.000 kr.

Grænseflader til Allerød kommune

Allerød Kommune er myndighed i forhold til råstofgravning og efterbehandling af Lynge Grusgrav. Kommunen er tillige myndighed i forhold til anlæg for deponering af jord . Endvidere er Allerød Kommune ejer af én af de matrikler, hvor der er sket ulovlig jorddeponering.

Regionen og kommunen har den 4. februar 2013 besigtiget Lynge Grusgrav sammen med FSG. Det kan oplyses, at Allerød Kommune har indgået en frivillig aftale med FSG om fjernelse af byggeaffald i terrænoverfladen.

Administrationen og den kommunale forvaltning har den 4. februar 2013 drøftet administrationens forslag til lovliggørelse.

Kommunen havde forståelse for regionens proportionalitetsvurdering og overvejelser om nyttevirkning, samt at administrationen derfor anbefaler en dispensation på vilkår om:

Bemærkninger fra vandselskabet HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselsskab)

Administrationen har den 1. februar 2013 drøftet resultaterne af regionens undersøgelse og administrationens forventede forslag til lovliggørelse af deponeringerne i Lynge Grusgrav med HOFOR (tidligere ”Københavns Energi”). HOFOR udtrykte tilfredshed med de gennemførte undersøgelser og forståelse for de skitserede forslag til og vilkår for lovliggørelsen.

HOFOR foreslog, at Region Hovedstaden, ud over de skitserede tiltag, stillede krav til overvågning af vandkvalitet i søerne i grusgraven. Administrationen har overvejet denne mulighed, men vurderer at overvågningsprogrammet langs Slangerupvej er tilstrækkeligt til at sikre en fyldestgørende risikovurdering i forhold til grundvandsressourcen i området.

Politianmeldelse

Kammeradvokaten har i en udtalelse af 7. september 2012 på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vurderet, at der foreligger en grov overtrædelse af forbuddet i jordforureningslovens § 52, stk. 1. Kammeradvokaten har derfor anbefalet, at regionen som tilsynsmyndighed foretager politianmeldelse af overtrædelsen, jf. jordforureningslovens § 88, stk. 1, nr. 8.

Kammeradvokaten har i den forbindelse tilkendegivet, at eventuelle fejl begået af amtet eller regionen i behandlingen af sagen ikke i sig selv kan begrunde, at politianmeldelse undlades. Det bør overlades til anklagemyndigheden at vurdere, om der efter sagens omstændigheder er grundlag for at rejse tiltale, og hvilke forhold og påstande en eventuel straffesag i givet fald skal omfatte.

Kammeradvokatens forslag til politianmeldelse vil foreligge til sagens behandling i forretningsudvalget.

Videre proces

Tidsplanen for sagens behandling er som følger:

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede,

  1. at regionsrådet lovliggør deponeret jord i Lynge Grusgrav gennem meddelelse af en dispensation på de vilkår, der fremgår af mødesagen, og

  2. at regionsrådet foretager politianmeldelse af Farum Sten & Grus A/S for ulovlig deponering af jord i Lynge Grusgrav.

Udvalget tiltrådte,

3. at sagen overføres til åben dagsorden efter Miljø- og grøn vækstudvalgets møde.

Administrationen bemærker, at angivelsen ”4,5 mio. tons jord” i afsnittet ”Sagens forløb” ændres til ”3.3 mio. tons jord”. Ændringen foretages for at skabe overensstemmelse med det udgangspuntkt, som Kammeradvokaten og administrationen har taget i forslaget til dispensation. I forslaget til dispensation er der således anlagt et forsigtigt skøn for deponeringen som opgøres til 3,3 mio. ton. De 4,5 mio. ton afspejler en vurdering af den maksimalt mulige mængde deponeret jord inden for de usikkerhedsspænd, der gør sig gældende. Begge tal har rod i konsulentrapporterne bag afgørelsen, men det er efter MGV-udvalgets møde fundet mest korrekt at anvende det forsigtige skøn i afgørelsen. Af de 3,3 mio. tons er ca. 0,3 mio. tons deponeret lovligt ved interne jordflytninger, mens de ca. 3 mio. tons, som fremhæves i politianmeldelsen, er ulovligt deponerede udefra kommende jordmængder.

I forhold til det til Miljø- og grøn vækstudvalgets behandling af mødesagen foreliggende sagsmateriale er der til forretningsudvalgets behandling foretaget følgende tilføjelser til bilagsmaterialet:

Bilag 2: Ny udgave af forslaget til afgørelse om lovliggørelse – efter grundige korrekturrettelser og med tilføjelse af ny side 16 med høringssvar fra sagens parter (side blev eftersendt til Miljø- og grøn vækstudvalgets medlemmer den 18. februar 2013),

Bilag 3: Kortbilag, som tydeligere viser de undersøgte områder.

Tekniske notater som udgør baggrundsmateriale for forslaget til afgørelse om lovliggørelse (tilføjes af hensyn til åbenheden nu, hvor sagen offentliggøres):

Bilag 4: Detaljeret moniteringsprogram for delområderne B og D, som følger anbefalingerne i den supplerende undersøgelse fra NIRAS,

Bilag 5: Detaljeret moniteringsprogram for grusgravens sydgrænse langs Slangerupvej, som følger anbefalingerne i den supplerende undersøgelse,

Bilag 6: Appendix til forslaget til afgørelse, der opsummerer indholdet i de tekniske undersøgelser og vurderinger.

Det fremgår af mødesagen, at Kammeradvokatens forslag til politianmeldelse vil foreligge til sagens behandling i forretningsudvalget:

Bilag 7: Til mødesagens behandling i forretningsudvalget er der derfor vedlagt en politianmeldelse i form af et brev fra Region Hovedstaden til anklagemyndigheden. Regionens politianmeldelse er udtryk for Kammeradvokatens forslag til politianmeldelse.


KOMMUNIKATION

Region Hovedstadens tekniske rapporter er sendt i høring til vandværker. kommunen DN, naboer til forurenede delområder og andre relevante parter. Høringsparterne har frist til den 15. februar 2013 til at afgive høringssvar. Disse høringssvar og adminstrationens vurdering vil blive eftersendt til udvalgets møde.

Derfor finder administrationen det mest hensigtsmæssigt, at mødesagen behandles som fortrolig, indtil Miljø og grøn vækst-udvalgets møde har været afholdt. Dermed kan det sikres, at høringsparterne stilles lige, så det undgås, at nogle høringsparter har kendskab til administrationens indstilling og andre ikke har. Til gengæld foreslås det, at sagen og dens bilag overgår til åben dagsorden ved forretningsudvalgets og regionsrådets behandling.

Alle regionens tekniske rapporter er løbende gjort offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Pressemeddelelse udsendes den 13. marts 2013. Invitation til borgermøde udsendes den 13. marts 2013 og kommunikeres ud via regionh.dk.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Dispensationen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for regionen, men administrationen påregner en øget tilsynsindsats som følge af dispensationen. Den øgede tilsynsindsats indgår i den daglige administration af råstofområdet.

Udgifter til offentliggørelse af dispensationen afholdes inden for de midler der er afsat til området i 2013.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


9.pdf
10.pdf
11.pdf
12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf

Bilag

Lynge GG- Lovliggørelse Forslag _1_ 11-02-2013
Lynge GG- Lovliggørelse Forslag _1_ Rev25-02-2013
Lynge GG- Kortbilag som tydeligt viser de undersøgte områder Rev 25-02-2013
Lynge GG- Moniteringsprogram for delområderne B og D
Lynge GG- Moniteringsprogram for grusgravens sydgrænse
Lynge GG- Appendix med opsummering af tekniske undersøgelser
Lynge GG- Politianmeldelse i form af brev til anklagemyndigheden


7. Anmodning fra regionsrådsmedlem Per Tærsbøl (C) om redegørelse vedr. hospitalssituationen i planlægningsområde Nord

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 15


FORMANDENS INDSTILLING

at redegørelsen tages til efterretning.


.


SAGSFREMSTILLING

I medfør af Forretningsordenen for forretningsudvalget, kan ethvert medlem ved skriftlig anmodning om behandling af en sag, få sagen på dagsordenen på førstkommende møde.

Per Tærsbøl har med henvendelse af 6. februar 2013 anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om hospitalssituationen i planlægningsområde Nord:

"Jeg vil gerne have en orientering om det som sker for øjeblikket på Hillerød sygehus.

Jeg tror ikke jeg er den eneste som daglig bliver bombarderet af bekymrede borgere og frustrerede ansatte som alle er magtesløse over den overbelægning som specielt foregår på akutafdelingen i hillerød.

Jeg behøver vel ikke at gøre opmærksom på at dette var højst sandsynlig ikke sket hvis man ikke havde været så stålsatte på at lukke helsingør hospital før tidsplanen,som forudsat i hospitalsplan 2020."

Redegørelse:

Ændringer i sengekapaciteten

Nordsjællands Hospital er etableret pr. 1. februar 2013 og aktiviteten fra Helsingør Hospital er flyttet til sundhedshuset i Helsingør og matriklerne i Hillerød og Frederikssund.

Lukningen af Helsingør Hospital medfører, at der er lukket 68 medicinske senge.

Alle de 68 senge er åbnet igen på Nordsjællands Hospital – Hillerød og Frederikssund. Hertil kommer, at der åbnes yderligere 7 senge/lejer jf. nedenstående tabel.

Tabel 1 - Oversigt over ændringer i sengekapaciteten i Hillerød og Frederikssund, som følge af lukning af Helsingør Hospital

Der er således ikke sket en reduktion i antallet af medicinske senge som følge af lukningen af Helsingør Hospital.

Nedenstående beskriver ændringerne mere detaljeret.

Åbning af senge på matriklen i Frederikssund

I alt er udvidet med 54 medicinske senge på matriklen i Frederikssund.

Åbning af senge i akutmodtagelse i Hillerød og akutklinikken i Frederikssund

Af de 68 senge, der lukkes på Helsingør Hospital, lukkes de 14 senge i akutafsnittet.

Dette modsvares af åbning af senge/lejer i akutmodtagelsen i Hillerød og akutklinikken i Frederikssund:

I alt udvides kapaciteten i akutmodtagelsen/akutklinikken på Hillerød og Frederikssund med 21 senge/lejer.

For en uddybning af sengeflytningerne henvises til vedlagte bilag, der tidligere er udsendt som aktuel orientering og svar på politikerspørgsmål.

Belægningen på Nordsjællands Hospital

Som det fremgår af nedenstående tabel er der overbelægning på såvel matriklen i Hillerød som på matriklen i Frederikssund. En situation der også gør sig gældende på de øvrige somatiske hospitaler i Region Hovedstaden - jf. nedenstånede tabel med status for belægningen på de somatiske hospitaler.

Overbelægningen har kunnet relateres til øget akutindtag primært som følge af influenza og virussygdomme - ikke fusionen af hospitalerne i nord.

Det skal bemærkes, at belægningsprocenter over 100 % ikke i sig selv betyder, at patienter for eksempel ligger på gangene. Der kan i korte perioder være en ekstra patient på en stue, ligesom medicinske afdelinger ofte vil have mulighed for i en kortere periode at have patienter liggende i en kirurgisk seng – naturligvis stadig med behandling fra den relevante medicinske afdeling.

Der er på Nordsjællands Hospital udarbejdet principper for hvorledes sådanne akutte overbelægningssituationer skal håndteres i form af øget fremmøde, forsyninger, logistik samt visitationskriterier til brug for CVI og disse principper har været bragt i anvendelse.

Fremadrettet vil koncerndirektionen dog anmode samtlige hospitaler om at udarbejde handlingsplaner for hvorledes de fremover vil håndtere situationer med ekstraordinært stort patientindtag.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Sagerne 15 og 16 blev behandlet under ét.

Se næste sag på forretningsudvalgets dagsorden.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Sagerne 7 og 8 blev behandlet under ét.

Se næste sag på regionsrådets dagsorden.


16.pdf
17.pdf
18.pdf
19.pdf
20.pdf
21.pdf

Bilag

6 - Den medicinske sengekapacitet opretholdes på Nordsjællands Hospital
Bilag1tilspml02613vedrDenmedicinskesengekapacitet
Bilag1tilspnl02813vedrantalsengeiplanomraadeNord
Bilag2tilspml02613vedrsengekapacitetiNord
Svarpaaspml02613vedrsituationeniNordstilletafJannieHjerpe
Svarpaaspml02813vedrsengekapacitetiNordstilletafLiseMüller


8. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lise Müller (F) om belægningssituationen i Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 16


FORMANDENS INDSTILLING

at redegørelsen tages til efterretning.


.


SAGSFREMSTILLING

I medfør af Forretningsordenen for forretningsudvalget, kan ethvert medlem ved skriftlig anmodning om behandling af en sag, få sagen på dagsordenen på førstkommende møde.

Lise Müller har med henvendelse af 17. februar 2013 anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om overbelægningssituationen i Region Hovedstaden:

"Gennem de seneste uger har der igen været spot på overbelægningen på hele landets medicinske afdelinger.

Det er tilsyneladende et vedvarende problem, som igen må diskuteres, også i forbindelse med projektering af de nye sygehuse. Der findes ingen snuptags-løsninger men formodentlig en lang række tiltag mv over de næste år. Til brug for en diskussion i forretningsudvalget vil jeg derfor gerne vide:

For hvert planområde:

Jeg vil gerne bede om en analyse af årsagerne til overbelægningerne og ligeledes en analyse af prognoserne for fremtidens kapacitetsbehov på de medicinske afdelinger og modtagelser. Vi ved alle, at det beregnede antal medicinske senge forudsætter at teknologi mm opfylder vores forhåbninger: vi er nødt til at gøre en indsats for at undgå overbelægning i fremtiden ift antallet af ældre, antallet af kronikere, de økonomiske rammer og personaleressourcer

Men vigtigst af alt vil jeg gerne bede om bud på løsningsforslag til hvordan vi får virkeligheden til at matche prognoserne. Det kunne være yderligere ændret struktur, anden type samarbejde med kommunerne, ændret personalesammensætning, årstids-variationer i ressourcer mm. Herunder hvilke aktører vi skal i dialog med. Desuden vil jeg gerne vide hvor langt vi er ift at få erfarne speciallæger i front samt implementering af den kliniske grundstruktur. Såfremt der er tale om udvidelser bør forslagene være fulgt af økonomi-overslag."

Redegørelse:

Resumé

Der sker en løbende reduktion i antallet af senge i takt med den gennemsnitlige liggetid reduceres, antallet af sengedage falder samt at den ambulante aktivitet stiger.

Det er vurderingen, at den primære årsag til den nuværende overbelægning er vinterens influenza, og regionens hospitaler vurderer, at situationen i år har været helt ekstraordinær.

Der er i regionen et tæt samarbejde med kommunerne om medicinske patienter, og hjemtagning af færdigbehandlede patienter. Opgørelser viser, at antallet af færdigbehandlede patienter er reduceret betydeligt de seneste år. Der skal fortsat være et tæt fælles tværsektorielt samarbejde om de medicinske patienter.

Administrationen vil overveje hvilke initiativer, som kan iværksættes for i højere grad at tage højde for sæsonudsving, forebygge overbelægningssituationer og forberede sig på kommende epidemier. Der vil derfor blive udarbejdet handleplaner, for hvordan lignende situationer skal håndteres.

Årsagerne til overbelægning

Regionen har i de seneste måneder oplevet overbelægning på de somatiske hospitaler.

Hovedparten af hospitalerne vurderer, at situationen 2012/2013 har været ekstraordinær.

At situationen har været ekstraordinær skyldes primært et sammenfald af tre faktorer:

Influenza og roskildesyge er væsentlige grunde til sygdomsforekomst hos både de indlagte patienter og det sundhedsfaglige personale på hospitalerne. Der har samtidig kunnet observeres en stigning i indtaget af patienter med andre sygdomme som for eksempel KOL.

Der er fortsat mange akutte indlæggelser som følge af den igangværende influenza: Belægningsprocent for regionen samlet lå pr. 13. februar på 95 pct., pr. 20. februar på 96 pct. og pr. 26. februar var belægningen på 97 pct.

Vedr. situationen med overbelægning i planlægningsområde Nord bemærker Nordsjællands Hospital, at der ikke kan identificeres nogen direkte sammenhæng mellem overbelægning og fusionen i området – det er de uventet mange indlæggelser, der har forårsaget overbelægningsproblemerne.

Færdigbehandlede patienter – et større problem om vinteren

Region Hovedstaden har i samarbejde med kommunerne de seneste år opgjort antallet af ”færdigbehandlede patienter/dage” og haft fokus på at nedbringe antallet af unødvendig liggedage på regionens hospitaler. En patient er færdigbehandlet, når patienten efter lægelig vurdering er færdigbehandlet og indlæggelse dermed ikke er en forudsætning for videre behandling. Samtidig skal der ikke være nogen patientadministrative forhold, som hindrer kommunerne i at hjemtage patienten.

Der er i perioden 2009-2011 sket et fald på knapt 8.500 færdigbehandlede dage - svarende til i alt 27 senge. Samtidig viser beregninger, at andel af patienterne, som er færdigbehandlet – målt som andelen af færdigbehandlede sengedage ifht. det samlede antal sengedage er faldet fra 2009, hvor 2,5 pct. af sengene blev brugt til færdigbehandlede patienter til 2,1 pct. i 2011.

Antallet af færdigbehandlede patienter har i samme periode ligget stabilt på godt 4.600 patienter pr år. Denne udvikling afspejler et fald i det gennemsnitlige antal dage den enkelt patient ligger færdigbehandlet - fra 8 dage i 2009 til 6,3 dage i 2011.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er der flest færdigbehandlede patienter på hospitalerne i vintermånederne.

Fremtidens kapacitetsbehov på de medicinske afdelinger og modtagelser

Patientgrundlaget for de enkelte hospitaler i Region Hovedstaden i fremtiden er en konsekvens af Hospitalsplanens implementering, herunder ændringer i optageområder og specialefordeling mellem hospitalerne.

Regionens fremskrivning tager udgangspunkt i aktiviteten i 2009 på de enkelte hospitaler. Aktiviteten er fremskrevet til 2020 baseret på befolkningsudvikling, implementeringen af hospitalsplanen og medicinsk/teknologisk udvikling.

På baggrund af dette fremskrives aktiviteten således:

• Antallet af sengedage falder med 2,5 % per år,

• Antallet af ambulante besøg stiger med 5 % per år,

En opgørelse over den faktiske aktiviet i 2009 viste, at den prognose for udviklingen i sengedage, som blev lavet på baggrund af 2006 tal samlet set var retvisende. Det er derfor administrationens vurdering, at den udarbejdede fremskrivningsmodel også fremover vil være anvendelig. Der er ikke planer om en nedlæggelse af senge herudover. Administrationen vil løbende følge udviklingen i forhold til at vurdere prognosernes holdbarhed.

Antallet af medicinske senge

Administration arbejder på at etablere standardiserede opgørelser af normerede og disponible senge i det ledelsesinformationssystem, der er under implementering i regionen.

Da systemet endnu ikke er implementeret, har hospitalernes direktioner til brug for denne besvarelse oplyst om udviklingen i antallet af normerede og disponible senge på medicinske afdelinger. Tallene kan være opgjort uensartet og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal opgjort fra Seruminstituttets centrale database over normerede senge ultimo året.

Udviklingen i antallet af oplyste normerede medicinske senge og medicinske modtagesenge fremgår af nedenstående tabel.

Opgørelse af normerede medicinske senge som opgjort af hospitalsdirektioner februar 2013

Den samlede kapacitet i februar 2013 er 1749 senge. Der er således fra 2011 til 2013 sket et samlet fald på 72 senge svarende til et fald på 4 pct.

Den reducerede sengekapacitet skyldes primært, at antallet af sengedage som forventet er faldet grundet effektivisering og omlægning til ambulant aktivitet – jf. det ovenstående afsnit om fremtidens kapacitetsbehov.

Faldet i antallet af medicinske senge skal endvidere ses i sammenhæng med, at en række af de medicinske senge i overensstemmelse med principperne for de nye akutmodtagelser i Region Hovedstaden er flyttet fra de klassiske specialespecifikke sengeafsnit til akutmodtagelserne. Flytningen af senge til akutmodtagelserne/-klinikker understøtter dermed udviklingen af patientforløb med tidlig planlægning af behandlingsforløbet.

Det skal bemærkes, at den intensive sengekapacitet i perioden 2011 til 2013 er udvidet med i alt 16 intermediære senge. Senge der medvirker til en aflastning af de medicinske afdelinger, da de anvendes til patienter, der er alvorligt syge, men ikke har behov for en egentlig intensiv seng.

Af nedenstående tabel kan antallet af senge ses fordelt mellem hospitalerne og planområderne.

Opgørelse af normerede senge fordelt efter planområde og hospital

Belægningsprocent

Hospitalsdirektionerne er også blevet bedt om at opgøre belægningsprocenter for vinterhalvåret fra vinteren 2010 til 1. kvartal 2013. Belægningsprocenten er beregnet på baggrund af de disponible senge på afdelingen samt antallet af sengedage, og fremgår af nedenstående tabel.

Medicinske belægningsprocenter fordelt på planområder og kvartaler

Belægningsprocenterne varierer hospitalerne imellem og er opgjort på disponible senge og sengedage i perioden.

Endvidere ses, at belægningsprocenterne er relativt stabile hen over året men højest i første kvartal.

Belægningsprocenten er en beregning som bygger på antallet af senge, sengedage og dage i perioden. Det skal bemærkes, at belægningsprocenter over 100 pct. ikke i sig selv betyder, at patienter for eksempel ligger på gangene. Der kan i korte perioder være en ekstra patient på en stue, ligesom medicinske afdelinger ofte vil have mulighed for at have patienter liggende i en kirurgisk seng – naturligvis stadigvæk med behandling fra den relevante medicinske afdeling.

Fremadrettede initiativer

Hvis der aldrig må opstå overbelægning, vil det kræve en overkapacitet, der vil være både dyr og ineffektiv. Hvis for eksempel sengekapaciteten øges generelt vil ressourcer, der kunne have været brugt til behandling og pleje, i stedet blive anvendt til, at der periodisk er tomme senge.

Administrationen overvejer hvilke initiativer, som kan iværksættes for bedre at forebygge eventuelle fremtidige overbelægningssituationer og forberede sig til kommende epidemier. Det gælder generelt, at det er vigtigt, at sikre - og udbygge - det tætte samarbejde indbyrdes mellem hospitalerne og mellem sektorer for at opretholde en høj patientsikkerhed og sikre et godt arbejdsmiljø i kommende epidemisituationer.

Fortsat tæt tværsektorielt samarbejde

Der skal være fokus på, at sikre en tidligere og mere intensiv kommunikation på tværs af sektorer. Der er etableret et samarbejde mellem hospitalerne og kommunerne i forhold til forebyggelige genindlæggelser - dette kan med fordel udbygges.

Et eksempel på et nyt samarbejdsprojekt er etableringen af den tværsektorielle udredningsenhed TUE på Bispebjerg Hospital. Enheden er etableret i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Købehavns Kommune, og formålet er at forebygge indlæggelser af ældre medicinske patienter gennem hurtig udredning og koordineret indsats.

Der er endvidere fokus på en forbedret kommunikation om patienterne mellem hospitaler og kommuner, hvilket fx understøttes af den kommunikationsaftale de to parter indgik i september 2012.

Handleplan for håndtering af belægningsproblemer og Sundhedsberedskabsplan

Regionen er i færd med at udarbejde en sundhedsberedskabsplan til forelæggelse for regionsrådet i 2013. Et element der bliver udbygget i beredskabsplanen er håndtering af epidemisituationer.

Administrationen vil inden sommerferien udarbejde en handleplan for imødegåelse og håndtering af belægningsproblemer. Udgangspunktet vil være handleplaner for hvert enkelt hospital.

Klinisk grundstruktur

Arbejdet med at fremme gode akutte patientforløb vil endvidere være grundlag for de næste skridt i implementeringen af fremtidens kliniske grundstruktur.

For at sikre hurtige og smidige patientforløb med høj kvalitet er det afgørende, at alle akutte patienter bliver vurderet af en relevant speciallæge. Særligt inden for det medicinske område er der behov for, at speciallægerne kommer i front i akutmodtagelser og akutklinikkerne.

Styrket akutbetjening

Det er ved vedtagelse af Budget 2013 – 2016 besluttet, at der afsættes en pulje på 25 mio. kr. årligt til en yderligere styrkelse af regionens akutmodtagelser, akutklinikker og akutte tilbud.

Endvidere er koncerndirektionen i færd med at udarbejde en simuleringsmodel for patientstyrede behandlingsforløb til dimensionering, bemanding og faktisk styring af patientflow i akutmodtagelserne. Modellen skal anvendes til dimensionering af fysiske ressourcer, personale ressourcer og styring af patientflowet. Modellen forventes færdig medio 2013.

Hospitalerne foreslår samtidig, at der sikres tilbud af influenzavaccination til alt hospitalspersonale. Dette er den bedste forebyggelse mod et højt personalefravær grundet influenzasmitte.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Forretningsudvalget.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Sagerne 15 og 16 behandledes under ét.

Per Tærsbøl (C) foreslog på vegne af det konservative folkeparti, at sagen oversendes til regionsrådet med følgende indstilling:

"Det konservative Folkeparti foreslår, at Region Hovedstaden hurtigst muligt udarbejder en handlingsplan som kan afhjælpe den massive overbelægning på især de akutte og medicinske afdelinger på regionens hospitaler.

I handlingsplanen skal bl.a. indgå følgende vurderinger:

  1. Ifølge ekspertudsagn er der brug for flere sygeplejersker til ældrecentre og hjemmeplejen.

  2. Oprettelse af en hot-line mellem hospitalerne og de praktiserende læger, så der derved kan sikres bedre vurdering af patienterne og forhåbentlig dermed give færre indlæggelser.

  3. Et alarmberedskab, hvor man kan forberede sig på begyndende overbelægning.

  4. Bedre samdrift mellem hospitalerne i pressede situationer.

  5. Et bedre samarbejde mellem de forskellige aktører – kommunerne, de praktiserende læger og hospitalerne – så bl.a. omfangsrige medicinfejl og unødvendige indlæggelser undgås.

Ovennævnte løses bedst i et godt samspil mellem kommuner og de praktiserende læger. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få lavet en handlingsplan. Arbejdet hermed bør omgående igangsættes".

Lise Müller (F) foreslog, at sagen oversendes til regionsrådet.

Regionsrådsformanden foreslog, at sagerne 15 og 16 fremsendes til regionsrådet, idet det samtidig indstilles, at regionsrådet får en samlet gennemgang og drøftelse af belægningssituationen i Region Hovedstaden, med henblik på drøftelse af initiativer, der fremadrettet kan bidrage til at nedbringe overbelægning i hele Region Hovedstaden.

Forretningsudvalget tiltrådte regionsrådsformandens indstilling om, at sagerne fremsendes til regionsrådet, idet det anbefales, at regionsrådet får en samlet gennemgang og drøftelse af belægningssituationen i Region Hovedstaden med henblik på drøftelse af initiativer, der fremadrettet kan bidrage til at nedbringe overbelægning i hele Region Hovedstaden.

Thor Grønlykke (A), Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Regionsrådsformanden foreslog, at regionsrådet hurtigst muligt indkaldes til en tema-drøftelse om belægningssituationen, med henblik på stillingtagen til hvilke initiativer, der fremadrettet kan nedbringe overbelægning i hele Region Hovedstaden, og idet forslagene fra Per Tærsbøl (C) og Lise Müller (F) samtidig indgår i det videre arbejde.

Regionsrådet tiltrådte dette forslag.

Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.




9. Etablering af et enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 12. marts 2013, sag nr. 1


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at aftalen vedrørende lægevagtsordningen efter overenskomsten med PLO opsiges med henblik på etablering af et enstrenget akutsystem i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014,

  2. at den overenskomstbestemte lægevagt tilbydes at flytte ind i Sundhedshuset i Helsingør samtidig med, at regionen bevarer akutlægedækning i huset frem til 1. januar 2014,

  3. at den tidligere meddelte investeringsbevilling til forarbejder til samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed på 2 mio kr. forhøjes med 33 mio kr, finansieret af det i budget 2013 og 2014 afsatte rådighedsbeløb, og

  4. at koncerndirektionen bemyndiges til at indgå aftale om udvidelse af Den Præhospitale Virksomheds lejemål.


RESUME

Det foreslås, at der etableres et enstrenget akutsystem i hele Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014. Det indebærer, at de nuværende lægevagtsopgaver, der i dag varetages af praktiserende læger i henhold til særskilt aftale efter overenskomsten om almen praksis, fra 2014 integreres i regionens eget akutsystem. Lægevagtens nuværende opgaver med telefonkonsultation og hjemmebesøg lægges ind under Den Præhospitale Virksomhed, mens de nuværende personlige konsultationer hos lægevagten fremover integreres i regionens akutmodtagelser, akutklinikker, Sundhedshuset i Helsingør og evt. kommende sundhedshuse.

Borgerne vil ved et sådant enstrenget system blot skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom, og 1813 ved behov for rådgivning og visitation til relevante akuttilbud.

Der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. PLO's lægevagt kan flytte ind samtidig med at regionen bevarer akutlægedækning i huset, som ønsket af PLO frem til den 1. januar 2014. Derefter fortsætter regionens egen lægevagt.

Udgifterne kan afholdes inden for de nuværende budgetmæssige rammer, idet investeringsudgiften ved lokalisering af lægevagtsopgaverne i Den Præhospitale Virksomhed forventes afholdt indenfor investeringsbudgettets rammer og driftsudgifterne finansieres ved mindreudgifter ved de nuværende lægevagtsfunktioner.


SAGSFREMSTILLING

Enstrenget akutsystem for regionens borgere

Borgere i Region Hovedstaden, der har behov for hjælp i tilfælde af sygdom eller skade, skal have let adgang til kompetent døgndækkende akutbetjening.

Det har siden vedtagelsen af de sundhedspolitiske erklæringer i forbindelse med regionens dannelse og Hospitalsplan 2007 været et mål, at regionens akutsystem skal være enstrenget, og at sammenlægning af akutmodtagelser/-klinikker og lægevagt skal indtænkes. Der er indgået en politisk aftale mellem partierne Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) om integrering af lægevagten med regionens samlede akutsystem. Den politiske aftale er vedlagt som bilag.

Den akutte behandling af regionens borgere sker i dag via 2 systemer, enten via akuttelefonen 1813/112-funktionen eller via den overenskomstbestemte lægevagt.

For at etablere et enstrenget akutsystem foreslås det, at der med virkning fra 1. januar 2014 sker en organisatorisk og fysisk samordning af den overenskomstbestemte lægevagt med regionens øvrige akutte tilbud.

I overensstemmelse med anbefalingen fra regeringens udvalg om det præhospitale akutberedskab etablerer regionen hermed en entydig og visiteret adgang til akutsystemet, hvor lægevagtsordningen samordnes med det øvrige akutsystem. Det er ved vedtagelsen af budget 2013 besluttet, at visitationen til akutmodtagelser/-klinikker, som skal etableres i henhold til økonomiaftalen 2012, fra 2014 skal ske via akuttelefonen 1813.

Det er forventningen, at etableringen af et enstrenget akutsystem vil sikre en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer på akutområdet. Endvidere vil det skabe grundlag for en kvalitetsforbedring af akutbetjeningen af regionens borgere.

Integreringen af lægevagten med regionens øvrige akutsystem indebærer:

Alt præhospitalt akutarbejde fra 112, akuthelikoptere, akutlægebiler, ambulancer med og uden paramediciner, liggende sygetransport samt rådgivning og visitationshjælp via akuttelefonen 1813 og lægevagtsopgaver med telefonkonsulation, hjemmebesøg mv. er herefter samlet i Den Præhospitale Virksomhed. De nævnte lægevagtsopgaver kan placeres i Den Præhospitale Virksomheds lokaler i Ballerup ved en udvidelse af lejemålet. Det er aftalt med udlejer, at lejemålet kan udvides på samme vilkår som for nuværende lejemål.

Borgerne vil ved et sådant enstrenget system blot skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom, og 1813 ved behov for rådgivning og visitation til relevante akuttilbud.

Lægevagtsbetjening af Sundhedshuset i Helsingør

Der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. PLO's lægevagt kan flytte ind samtidig med at regionen bevarer akutlægedækning i huset, som ønsket af PLO frem til den 1. januar 2014. Derefter fortsætter regionens egen lægevagt.


KOMMUNIKATION

Der vil være behov for at informere regionens borgere om den nye organisering. Informationsindsatsen vil blive indtænkt i administrationens planlægning og implementering af et enstrenget akutsystem pr. 1. januar 2014.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der er i investeringsbudgettet afsat 10 mio. kr. i 2013 og 25 mio. kr. i 2014 til samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed i Ballerup. Der er tidligere meddelt investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forarbejder i forbindelse med samlokaliseringen. Der søges nu forhøjelse af investeringsbevillingen med 33 mio. kr. til brug for gennemførelse af samlokaliseringen. Investeringsudgifterne ved integrering af lægevagtsopgaver i virksomhedens lokaler kan afholdes inden for det i 2013 og 2014 i alt afsatte beløb på 35 mio. kr., idet der vil være behov for fremrykning af midler fra 2014 til 2013. Fremrykningen forventes modsvaret af tilsvarende forskydninger på andre investeringsprojekter.

Driftsudgifter til personale modsvares af mindreudgifter til honorarer m.m. under praksisområdet til de praktiserende læger, der varetager lægevagtsfunktionen i dag. Udgifter til husleje og drift modsvares af mindreudgifter under praksisområdet til den nuværende lægevagtsfunktion. Den bevillingsmæssige berigtigelse mellem bevillingsområderne foretages i økonomirapporteringen.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Der var omdelt skriftlig henvendelse af 10. marts 2013 fra PLO-Hovedstaden samt administrationens bemærkninger hertil.

Anbefales idet C (2) tilkendegav, at man ved sagens behandling i regionsrådet stemmer for indstillingens punkt 2, men imod indstillingens øvrige punkter. O (1) tilkendegav, at man ved sagens behandling i regionsrådet vil stemme for indstillingens punkt 2, men imod indstillingens punkt 1, 3 og 4, idet gruppen tilkendegav, at forslaget burde have været sendt i høring forud for regionsrådets behandling.

Birgitte Kjøller Pedersen (F) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Regionsrådet tog til efterretning, at Jannie Hjerpe (F) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Til mødet var der omdelt en skriftlig henvendelse fra PLO-Hovedstaden samt Region Hovedstadens bemærkninger til henvendelsen.

Indstilling fra forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 12. marts 2013 var omdelt til mødet.

Regionsrådsformanden satte indstillingens pkt 1 under afstemning:

For stemte: A (11), B (3), F (5), V (5), Ø (1) og Andreas Røpke (ufp), ialt 26.

Imod stemte: C (6) og O (4), ialt 10.

Undlod at stemme: Karin Helweg-Larsen (ufp), ialt 1.

Ialt 37.

Regionsrådsformanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning.

For stemte: A (11), B (3), C (6), F (5), O (4), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (ufp) og Karin Helweg-Larsen (ufp), ialt 37

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: 0.

I alt 37.

Regionsrådsformanden satte indstillingens punkt 3 under afstemning.

For stemte: A (11), B (3), F (5), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (ufp) og Karin Helweg-Larsen (ufp), ialt 27.

Imod stemte: C (6) og O (4), ialt 10.

Undlod at stemme: 0.

Ialt 37.

Regionsrådsformanden satte indstillingens punkt 4 under afstemning.

For stemte: A (11), B (3), F (5), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (ufp) og Karin Helweg-Larsen (ufp), ialt 27.

Imod stemte: C (6) og O (4), ialt 10.

Undlod at stemme: 0.

I alt 37.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

C (6) tilkendegav, at man stemmer imod indstillingens punkt 1, 3 og 4 med følgende stemmeforklaring: “C stemmer imod indstillingens punkt 1, 3 og 4, idet der ikke foreligger en fyldestgørende beskrivelse af funktionernes drift og bemanding – herunder hvem der skal rekrutteres til at bemande funktionerne – ligesom de økonomiske konsekvenser ved ordningens etablering og drift ikke er dokumenteret, og idet forslaget burde have været sendt i høring forud for regionsrådets behandling.”

O (4) tilsluttede sig stemmeforklaringen fra C.

Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


22.pdf
24.pdf
25.pdf

Bilag

Politisk aftale om integrering af lægevagten i regionens samlede akutsystem
Brev til forretningsudvalget i Region H fra PLO-Hovedstaden
Notat og DSI telefonvisitation sammenfatning


10. Forslag til anvendelse af midler til yderligere styrkelse af akutmodtagelser, akutklinkker og akutte tilbud

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 20


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at forretningsudvalget anbefaler regionsrådet, at de i budget 2013 afsatte midler til yderligere styrkelse af den akutte indsats nu udmøntes som foreslået i mødesagen, og

  2. at Kvalitetsudvalget anmodes om at følge udviklingen.


RESUME

Regionsrådet afsatte ved budgetvedtagelsen 25 mio. kr. årligt til brug for en yderligere styrkelse af regionens akutmodtagelser, akutklinikker og akutte tilbud. Der er indhentet forslag fra hospitalerne til anvendelse af pengene.


SAGSFREMSTILLING

Det er ved vedtagelse af Budget 2013 – 2016 besluttet, at der afsættes en pulje på 25 mio. kr. årligt til en yderligere styrkelse af regionens akutmodtagelser, akutklinikker og akutte tilbud.

De afsatte midler skal ses i forlængelse af de allerede tilførte midler til akut-området og anbefalingerne fra den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet. Det var arbejdsgruppens vurdering, at der fortsat er behov for fokus på: at nedbringe ventetider, optimering af arbejds-gange, bedre service og kommunikation med patienterne.

Regionsrådet har endvidere ved budgetvedtagelsen sat fokus på, at speciallæger kommer i front i akutmodtagelser og akutklinikker.


Forslag til fordeling af puljen på 25 mio. kr.

Der er foretaget en forholdsmæssig fordeling af beløbet på 25 mio. kr. ud fra hvert hospitals andel af akutte indlæggelser i 2011. Det giver følgende beløbsmæssige fordeling mellem hospitalerne:

På baggrund af den beløbsmæssige fordeling har hvert hospital beskrevet, hvordan de kan anvende beløbet til en yderligere styrkelse af indsatsen på akutområdet. Forslagene beskriver, hvordan midlerne – også på tværs af matrikler - bedst kan anvendes i forhold til at nedbringe ventetider, optimere arbejdsgangene og forbedre service og kommunikation med patienterne.

Som det fremgår af nedenstående oversigt, foreslås langt de fleste midler anvendt til at sikre speciallægetilstedeværelse i de akutte modtagelser. Formålet er at sikre en hurtigere og korrekt diagnostik og behandling, hvilket forventes at reducere ventetiden for patienter og pårørende.

Konkrete forslag på det enkelte hospital

I nedenstående oversigt er hvert hospitals konkrete forslag beskrevet i overskriftsform:

Hospital

Forslag

Økonomi

Hvidovre-Amager

Hospital

  • Udvidelse af tilstedeværelsesvagt i børneakutmodtagelsen og i akutmodtagelsen.

  • Øget plejenormering i akutmodtagelsen.

  • Udvidelse af sengekapaciteten i Medicinsk Enhed med fem senge.

I alt 6.128.000 kr. i 2013 stigende til 7.721.000 kr i 2014.

Hvidovre Hospital vil fra 2014 selv medfinansiere tiltaget med 1,6 mio. kr. årligt.

Glostrup Hospital

  • Udvidet medicinsk speciallægefremmøde i akutklinikken om dagen til først på aftenen.

  • En neurologisk speciallæge til at overlappe mellem dag- og aftenarbejdstid (tidsrum med spidsbelastning).

Udgift i alt pr år 1.825.042 kr. Midlerne dækker 230 hverdage om året og dermed ikke de sidste 30 hverdage. Glostrup Hospital finansierer selv de 220.000 kr., som det koster at udvide ordningen til alle hverdage året rundt.

Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

  • Trinvis udvidelse af antal speciallæger tilknyttet Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Der er på nuværende tidspunkt 3 speciallæger tilknyttet Akutmodtagelsen. Dette vagtlag foreslås udbygget med 3 – 3,5 speciallæge. Det giver mulighed for udvidet dækning i dagtid frem til kl. 18.00 på hverdage og dækning i belastede perioder weekendaftener/dagtid via lokalaftaler.

  • Resterende midler allokeres til arbejdsomlægninger i afdelinger med betydelig akut aktivitet omkring Akutmodtagelsen (ortopædkirurgi, kirurgi, intern medicin og neurologi) med sigte på øget speciallægetilstedeværelse i vagtperioden.

Udgift i alt 3 – 3,5 mio. kr. årligt.

Gentofte Hospital

  • Udvidet tilstedeværelse af speciallæge i akutklinikken alle dage i tidsrummet 15.00-22.00.

Udgifter i alt pr. år 1.509.730 kr.

Herlev Hospital

  • Gennemgående flowansvarlig speciallæge fra kl. 8-21 alle ugens dage – 3,1 stilling – = 3.699.100 kr. årligt.

  • ”Lukke- /slukkefunktion” på Medicinsk Afd. O hverdage kl. 15.24-18.00 X 2 – 0,88 stilling = 793.800 kr. årligt.

  • Ekstra weekenddagvagt kl. 8.00-15.00 i sengeafsnittet – 0,48 stilling = 670.200 kr. årligt.

  • 1 ortopædkirurgisk reservelæge til 550.000 kr. årligt.

Udgifter i alt pr. år 5.713.100 kr., hvoraf Herlev Hospital finansierer differencen mellem dette beløb og hospitalets forholdsmæssige andel på 5.468.662 kr.

Nordsjællands Hospital

  • Ansættelse af 1 ekstra akutlæge (speciallæge) i Akutafdelingen til forlænget tilstedeværelse i weekend samt vagthonorar hertil. Årlig udgift 1,1 mio. kr.,

  • Etablering af et såkaldt bioanalytisk TechTeam, der er et specialiseret monofagligt bioanalytikerteam, som indgår i et multidisciplinært samarbejde med det øvrige personale i akutområdet. Tech-teamets ansvar er at prioritere og koordinere opgavevaretagelsen i relation til patientens behov (f.eks. triagekategorier), i stedet for ”runder” som nu. Årlig udgift 1,1 mio. kr.,

  • Ekstra serviceassistent i Akutafdelingen. Årlig udgift 0,33 mio. kr.

  • Styrkelse af Akutklinikken i Frederikssund. Der skal afsættes ressourcer til koordinatorfunktioner, triagefunktion, behandlere mv. i det tidsrum, hvor akutklinikken er åben. Derudover skal antallet af akutsygeplejersker opnormeres, og der skal være de fornødne sekretærressourcer til modtagelse, registrering og jounalskrivning. Det vurderes, at der skal opgraderes med minimum 6 stillinger fordelt på ovennævnte personalegrupper. Årlig udgift 3,0 mio. kr.

Udgifter i alt pr. år 5,53 mio. kr.

Bornholms Hospital

  • Nynormering af en speciallæge i Akutmodtagelsen i dagtid på hverdage. Speciallægen skal være uddannet indenfor det akutmedicinske område.

Udgifter i alt pr. år ca. 1,0 mio. kr.

Opfølgning

Administrationen anbefaler, at beløbet på 25 mio. kr. i 2013 udmøntes med de foreslåede beløb og til de foreslåede tiltag. Det foreslås, at Kvalitetsudvalget anmodes om at foretage løbende opfølgning på effekten af de tiltag, som iværksættes.


KOMMUNIKATION

Beslutningen kommunikeres på regionens hjemmeside og intranet.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at det i budgettet for 2013 afsatte beløb på 25 mio. kr. til yderligere styrkelse af yderligere styrkelse af regionens akutmodtagelser, akutklinikker og akutte tilbud frigives og udmøntes som angivet.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Sagen behandledes før sag nr. 15.

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.




11. Kvalitetsfondsprojekt Nyt Hospital Herlev – Indgåelse af aftale med Herlev Kommune om supplerende adgangsveje

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 12


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at forslag til udbygningsaftale om trafikal infrastruktur godkendes,

  2. at regionsrådet godkender en investeringsbevilling på 2 mio. kr. (2013 p/l) til forarbejder (projektering m.v.) vedrørende udbygningsaftalens trafikale foranstaltninger uden for hospitalets matriklel, og

  3. at udgiften finansieres af de afsatte midler til renovering på kontoen for Sundhed, fælles i 2013.


RESUME

Det er en del af kvalitetsfondsprojektet, at adgangsforholdene til Herlev Hospital og parkeringsforholdene på hospitalet skal forbedres væsentligt. Der forelægges et forslag til udbygningsaftale med Herlev Kommune til at sikre dette.

Desuden søges om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forarbejder vedrørende udbygningsaftalens trafikale foranstaltninger uden for hospitalsmatriklen.

Udgiften afholdes af de afsatte midler til renovering på kontoen for Sundhed, fælles i 2013.


SAGSFREMSTILLING

Baggrund

Det indgår som et led i kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Herlev, at adgangsvejene skal forbedres væsentligt sammen med hospitalets parkeringsforhold. Der er i dag kun adgang fra Herlev Ringvej til hospitalet, hvilket er uhensigtsmæssigt, især i myldretiden og ved vagtskifte. Der er adgang ad anden vej til en lille parkeringsplads ved administrationsbygningen (Arkaden), men det er samlet set ikke en hensigtsmæssig løsning af hospitalets til - og frakørselsforhold. Spørgsmålet blev på det principielle plan drøftet med Herlev Kommune i december 2008, hvor der opnåedes enighed om de ændringer af de planmæssige forudsætninger, som skal muliggøre gennemførelse af kvalitetsfondsprojektet. Der var tillige enighed om, at de trafikale forhold skulle forbedres væsentligt og kommunen gav tilsagn om at ville medvirke økonomisk til de trafikale justeringer. Referat fra mødet er vedlagt som bilag.

Forslag til trafikale forbedringer

Følgende tre forslag indgår i kvalitetsfondsprojektet:

at indgangspartiet ved den nuværende indkørsel til hospitalsmatriklen fra Herlev Ringvej ombygges med rundkørsel til sikring af en bedre trafikafvikling,

at der etableres en ny ind- og udkørsel fra hospitalets parkeringsareal til ringvejen – en såkaldt shunt, og

at der etableres en ny ind- og udkørsel fra matriklen til Hjortespringsvej.

Efter vejloven kan kommunen kræve, at den grundejer, der ønsker flere adgange til offentlig vej, betaler udgifterne herved, herunder udgifterne til afledte nødvendige ændringer af lyskryds mv. Spørgsmålet om en hensigtsmæssig gennemførelse af de forbedrede adgangsforhold, de afledte trafikale foranstaltninger og den tidsmæssige rækkefølge heraf har været drøftet mellem administrationen og Herlev Kommunes tekniske forvaltning. Drøftelserne har resulteret i det vedlagte forslag til udbygningsaftale.

Parkeringsforhold

Hospitalets parkeringskapacitet er under pres. Herlev Kommune har derfor under drøftelserne om lokalplan for udbygningen stillet forslag om etablering af et parkeringshus. Et sådant indgår også i kvalitetsfondsprojektet til en udgift af 45 mio. kr. Staten har stillet krav om, at regionen peger på konkrete forslag til projektændringer, såfremt der opstår behov for at foretage reduktioner i projektet af hensyn til budgetoverholdelse. Regionen har her peget på parkeringshuset som en mulighed, idet den samme parkeringskapacitet kan etableres i terræn for ca. 10 mio. kr. Regionen har i forbindelse med drøftelserne med kommunen om udbygningsaftalen tilkendegivet, at parkeringshuset ønskes gennemført og forventes etableret som en del af kvalitetsfondsprojektet, men at regionen er forpligtet til at pege på mulige besparelsesobjekter og at regionen har valgt at pege på parkeringshuset i denne sammenhæng frem for på behandlings- eller patientrelaterede elementer i projektet.

Forslag til udbygningsaftale

Forslaget til udbygningsaftale, der er vedlagt som bilag, indebærer, at regionen projekterer de to supplerende adgangsveje mv. til matriklen, mens kommunen som vejmyndighed godkender den konkrete udformning. Regionen afholder udgifterne hertil, herunder udgifterne til nødvendige afledte ombygninger af tilstødende kryds med supplerende svingbaner, signalombygning mv. Herlev Kommune har meddelt, at kommunen ikke har økonomisk mulighed for at medfinansiere udgifterne, men kommunen har tilbudt vederlagsfrit at overdrage et kommunalt ejet vejareal, som i dag ligger midt i hospitalets nuværende indkørsel. Arealet på 6.500m2, der som vejareal ikke er særskilt vurderet i den offentlige ejendomsvurdering, kan hvis det ansættes som areal til offentlige formål, svarende til hospitalets øvrige arealer, værdiansættes til 8 mio. kr. En overdragelse af arealet vil samtidig indebære en forøgelse af byggeretten på hospitalsmatriklen med indtil 12 -13.000 m2. Forslaget indebærer, at ejendomsretten til hele det nuværende ankomstareal ved hospitalets hovedindgang bliver regionens, hvilket må anses for at være hensigtsmæssigt. Herudover betaler regionen – i overensstemmelse med vejlovens almindelige regler herom – udgifterne ved de supplerende adgangsveje til hospitalsmatriklen.

Forslaget til udbygningsaftale indgår som en del af det samlede plangrundlag for gennemførelse af kvalitetsfondsprojektet og den endelige vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg afhænger således af indgåelse af udbygningsaftalen. Udbygningsaftale, tillæg til kommuneplan og lokalplan for udbygning af Herlev Hospital er tiltrådt på kommunalbestyrelsesmøde onsdag den 20. februar 2013.

Udgifterne ved gennemførelse af de trafikale foranstaltninger i udbygningsaftalen anslås til 24 mio. kr. Heraf vedrører de 11 mio. kr. arbejder inden for matriklen, hvilket der i kvalitetsfondsprojektets budget er afsat midler til.

Med hensyn til udgifterne til udførelse af arbejder udenfor matriklen forventes disse at udgøre 13 mio. kr. Beløbet vil skulle afholdes inden for regionens øvrige investeringsbudget eller ved træk på kassebeholdningen.

Regionen skal som en del af udbygningsaftalen gennemføre trafikmålinger og trafikmodelanalyser på Ring 3 udfor hospitalet. Derudover pågår der i øjeblikket drøftelser med Metroselskabet vedrørende placering af Letbanens stoppested ved hospitalet. De samlede udgifter til de trafikale foranstaltninger vil blive endeligt kvalificeret i løbet af april/maj 2013, når den igangværende dialog med Metroselskabet og koordinering af trafikanalyserne foreligger.

Der søges derfor nu om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til projektering, analyser og udbud. Når de skønnede udgifter er kvalificeret yderligere vil regionsrådet få forelagt ansøgning om investeringsbevilling til udførelse af de trafikale foranstaltninger.


KOMMUNIKATION

Kommunikation til interne og eksterne interessenter sker i forbindelse med den øvrige kommunikation om nybyggeriet på Herlev Hospital.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgiften på 2 mio. kr. til forarbejder finansieres af de afsatte midler til renovering på kontoen for Sundhed, fælles i 2013.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Forretningsudvalget tog til efterretning, at Arly Eskildsen (F) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Regionsrådet tog til efterretning, at Arly Eskildsen (F) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.

Der var omdelt plancher, der illustrerer placeringen af letbane og station.

Tiltrådt.

Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


23.pdf
24.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf
31.pdf
32.pdf

Bilag

Referat fra møde mellem Herlev Kommune og Region Hovedstaden 8. december 2008
Forslag til aftale om udbygning af infrastruktur i forbindelse med Herlev Hospitals udvidelse
Visualisering SK LA 14
Visualisering SK LA 15
Visualisering SK LA 16
Visualisering SK LA 17
Visualisering SK LA 18
Visualisering SK LA 19
Visualisering SK LA 20
Foreløbigt - Letbane Ring 3_Strækning Herlev_20 02 2013


12. Organisering af tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 8


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at orienteringen om organiseringen af tarmkræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden tages til efterretning.


RESUME

Som en del af Kræftplan III skal regionerne indføre screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen 50 – 74 år hvert andet år. Screeningen forventes påbegyndt pr. 1. marts 2014 og indfases over 4 år.

Regionens screeningssekretariat placeres på Bornholms Hospital, der i forvejen huser sekretariatet for mammografiscreening.

Der etableres screeningstilbud om koloskopi på de kirurgiske afdelinger på Hillerød Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt på Bornholms Hospital. Denne organisering tilgodeser nærhedsprincippet, da borgerne vil blive tilbudt screening tæt på egen bopæl.

På grund af en fremrykket diagnosticering forventes de to første screeningsrunder at resultere i en stigning i antallet at nye kræfttilfælde i forhold til det nuværende niveau. Patienter med tarmkræft vil blive tilbudt kirurgisk og onkologisk behandling ifølge pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.


SAGSFREMSTILLING

Formålet med screening for tarmkræft er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, dels om muligt at nedsætte forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig til kræft.

Implementeringen af screeningen forberedes dels i regi af Danske Regioner, der behandler spørgsmål, hvor der er behov for fælles og ensartede løsninger på tværs af regionerne, herunder bl.a.:

Generelt forløber det forberedende arbejde med implementering af screeningsprogrammet planmæssigt. Det koordinerende arbejde vedrørende screeningsprogrammets implementering varetages af en regional styregruppe med repræsentanter fra relevante hospitaler, sundhedsfaglige råd og speciallægepraksis. Der er endvidere i efteråret 2012 ansat en regional screeningschef, som har det overordnede faglige ansvar for gennemførelsen af screeningen.

Organisering af screeningsprogrammet

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at hver region etablerer et sekretariat for screeningsprogrammet.

Sekretariatsfunktionen placeres på Bornholms Hospital, der i forvejen huser mammografisekretariatet. Der forventes en synergi ved at have begge sekretariater på samme hospital. Synergien består i samme overordnede ledelse, jobrotation og afløsning ved spidsbelastninger og sygdom mm. Sekretariatet får som opgave at indkalde borgerne til screening og at yde praktisk telefonisk rådgivning. Selve udsendelsen af invitations- og påmindelsesbreve planlægges at ske via en fælles regional fjernprintløsning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at laboratoriefunktionen, der skal analysere indsendte fæcesprøver, kun varetages ét sted regionalt for at sikre en ensartet og systematisk opfølgning på prøveresultater. På baggrund af en samlet vurdering af økonomi og faglige krav til varetagelse af funktionen placeres denne på Gentofte Hospital.

Hvis der er blod i afføringen, indkaldes borgeren til en koloskopi. Der etableres screeningstilbud om koloskopi på de kirurgiske afdelinger på Hillerød Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital samt på Bornholms Hospital. Denne organisering tilgodeser nærhedsprincippet, da borgerne vil blive tilbudt screening tæt på egen bopæl. Der vurderes i 2014 at være et behov for ca. 3.400 ekstra koloskopier, der forventes at stige til ca. 8.700 i 2023 inklusive kontrolkoloskopier. Borgere, hos hvem det ikke har været muligt at gennemføre koloskopi, henvises til CT-koloskopi.

På grund af en fremrykket diagnosticering forventes de to første screeningsrunder at resultere i en stigning i antallet at nye kræfttilfælde i forhold til det nuværende niveau. Patienter med tarmkræft vil blive tilbudt kirurgisk og onkologisk behandling ifølge pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. 


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Der er i regionens budget for 2013 i alt afsat et beløb på 17,4 mio. kr. til påbegyndelse og etablering af tarmkræftscreening. Af beløbet er 12,4 mio. kr. givet i DUT kompensation i henhold til økonomiaftalen for 2013 indgået mellem staten og Danske Regioner. Endvidere er der i budgettet for 2013 særskilt afsat 5 mio. kr. til etableringsomkostninger i forbindelse med indførelse af tarmkræftscreening.

De samlede udgifter bl.a. til etablering af koloskopilokaler og screeningssekretariat, analyseapparatur og IT vurderes at kunne afholdes indenfor de afsatte 17,4 mio. kr..

Region Hovedstaden får i 2014 en DUT kompensation på godt 71 mio. kr. til dækning af de nye udgifter, der følger med indførsel af tarmkræftscreeningsprogrammet, herunder analysevirksomhed, koloskopier samt kirurgisk og onkologisk behandling af de ekstra kræfttilfælde, der findes. Idet aktiviteten og driftsudgifterne stiger i de følgende år, er der aftalt en stigende DUT kompensation. For Region Hovedstaden stiger DUT kompensationen fra 71 mio. kr. i 2014 til 111 mio. kr. i 2019. På baggrund af de foreliggende beregninger er det vurderingen, at udgifterne til drift af screeningsprogrammet kan afholdes indenfor den afsatte ramme.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.




13. Forhøjelse af bevilling til anskaffelse af MR-scanner ved Frederiksberg Hospital

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 9


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet godkender, at der meddeles en forhøjelse af tidligere investeringsbevilling til anskaffelse af en MR-scanner ved Frederiksberg Hospital på i alt 2,25 mio. kr., således den samlede bevilling herefter udgør 15,75 mio. kr., og

  2. at udgiften på 2,25 mio. kr. kan anvises ved disponering af ledigt beløb fra tidligere apparturbevilling.


RESUME

Regionsrådet godkendte ved sit møde den 19. juni 2012 i sag nr. 29 en investeringsbevilling til anskaffelse og installation af medicoteknisk apparatur på i alt 112,5 mio. kr. fordelt som 10 rammebevillinger til hospitalerne.

I sagen indgik en rammebevilling på 13,5 mio. kr. til Frederiksberg Hospital, hvoraf 9 mio. kr. i bevillingen er afsat til anskaffelse af en MR scanner til hospitalet.

I sagen indgik ikke omkostninger til installation af MR scanner. De samlede installationsomkostninger til MR scanneren beløber sig til i alt 3,5 mio. kr., men anskaffelsen af MR scanneren har ved kontraktindgåelse vist sig 1,25 mio. kr. billigere end forudsat, og nettudgiften udgør derfor 2,25 mio. kr.

Rammebevillingen til Frederiksberg Hospital søges derfor forhøjet med 2,25 mio. kr., og udgør herefter i alt 15,75 mio. kr. Forhøjelsen kan anvises ved disponering af ledigt beløb fra tidligere apparaturbevilling.

Den nye MR scanner tages i brug inden sommerferien 2013.


SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte ved sit møde den 19. juni 2012 i sag nr. 29 en investeringsbevilling til anskaffelse og installation af medicoteknisk apparatur på i alt 112,5 mio. kr. fordelt som 10 rammebevillinger til hospitalerne.

I sagen indgik en rammebevilling på 13,5 mio. kr. til Frederiksberg Hospital, hvoraf 9 mio. kr. i bevillingen er afsat til anskaffelse af en ny MR scanner til hospitalet. MR scanneren er en erstatning for nuværende ældre og nedbrydningstruede MR scanner. I sagen var der på grund af en beklagelig misforståelse ikke afsat beløb til installation af den ny MR scanner.

De samlede omkostninger til installation af MR scanneren beløber sig til i alt 3,5 mio. kr., og udgør udgifter til etablering af gulvforstærkning, ventilation og køling, el- og vvs-arbejder, samt diverse bygningsarbejder i forbindelse med klargøring af rum.

Imidlertid er MR scanneren 1,25 mio. kr. billigere end forudsat i bevillingen. Beløbet kan modregnes i installationsomkostningen, jævnfør nedenstående beregning:

Den samlede rammebevilling på oprindelig 13,5 mio. kr. søges derfor forhøjet med 2,25 mio. kr., og udgør herefter i alt 15,75 mio. kr., hvoraf udgiften til scanneren udgør 11,25 mio. kr.

MR scanneren installeres i et ledigt lokale, der før har været benyttet til andre formål. Hospitalets ældre MR scanner vil derfor kunne være i brug sideløbende med installationen af den ny scanner, idet den nuværende kapacitet kan opretholdes i videst muligt omfang indtil den ny scanner ibrugtages.

Installationen forventes færdiggjort med udgangen af 1. halvår 2013.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Sagen medfører en forhøjelse af tidligere rammebevilling på 13,5 mio. kr. med 2,25 mio. kr.

Forhøjelsen på 2,25 mio. kr. kan anvises af et beløb, der ved beslutning i oktober 2012 er frigjort fra tidligere bevilling til anskaffelse af standardiseret udskiftning af medicoteknisk apparatur.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.




14. Dispositionsforslag for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 11


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet godkender dispositionsforslaget for Nordfløjen på Det Nye Rigshospital, og

  2. at regionsrådet godkender de vedlagte skemaer med projektoplysninger ved faseskift for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.


RESUME

Nordfløjen er et delprojekt af Det Nye Rigshospital. Dispositionsforslaget for Nordfløjen danner grundlag for det kommende projektsforslag, der forventeligt forelægges regionsrådet i efteråret 2013.

Dispositionsforslaget viderefører indholdet i det endelige tilbud fra totalrådgiver og byggeprogrammet og konkretiserer hvordan Det Nye Rigshospital i den kommende tid vil arbejde hen mod et projektforslag.

Dispositionsforslaget viser også, at det er nødvendigt med nogle justeringer i forhold til byggeprogrammet for så vidt angår kvadratmeterantallet. Ved konkurrenceforslaget blev Nordfløjen estimeret til 52.500 m2, mens dispositionsforsaget viser, at det samlede areal vil blive på ca. 53.247 m2.

Skemaer med oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i dispositionsforslagsfasen er udfyldt og vedlagt denne sag. Ydermere er en opdateret projektspecifik styringsmanual vedlagt til orientering.


SAGSFREMSTILLING

Nordfløjen er et delprojekt af Det Nye Rigshospital. Nordfløjen omfatter sengestuer, operationsstuer og støttefunktioner hertil, ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret samt dele af kontorfunktioner for HovedOrtoCentret og NeuroCentret.

Nærværende dispositionsforslag for Nordfløjen danner grundlag for det kommende projektforslag, der forventerligt forelægges regionsrådet i efteråret 2013.

Dispositionsforslaget er baseret på totalrådgivers endelige tilbud, der blev godkendt på regionsrådsmødet den 22. maj 2012, samt erfaringer der efterfølgende er indhentet ved inddragelse af bruger- og interessentgrupper.

Dispositionsforslagets indhold

Dispositionsforslaget indeholder beskrivelser og tegninger af Nordfløjens forskellige funktioner og elementer i højere detaljeringsgrad end tilbuddet fra totalrådgiver. Den nye Nordfløj omfatter bl.a. 33 operationsstuer og 212 en-sengsstuer, hvor nogle vil kunne slås sammen og fungere som to-sengsstuer ved særlige behov. Derudover vil ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret være en del af Nordfløjen.

Andre elementer i dispositionsforslaget er:

Den ny Nordfløj forberedes for en tilbygning på ca. 16.000 m², hvis behovet for en udvidelse måtte opstå. Konkret betyder det, at totalrådgiver indarbejder fleksibilitet i Nordfløjen således, at tilbygning kan ske i fremtiden.

I projektets næste fase, projektforslagsfasen, vil der blive redegjort for de æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger samt drifts- og vedligeholdelsesprincipper. Ligeledes redegøres der i det kommende projektforslag for rumindretning og bestykning i projektet.

Dialogen med brugerne fortsætter i projektforslagsfasen.

Dispositionsforslaget ændringer i forhold til totalrådgivers endelige tilbud

Dispositionsforslaget for Nordfløjen omfatter ca. 53.247 m² brutto, det udbudte areal var på 52.500 m². Rådgivergruppen har bearbejdet det endelige tilbud og tilpasset arealet ud fra kommentarerne i evalueringen samt dialog med projektorganisationen og Københavns Kommune.

Af større ændringer har bearbejdningen medført en reduktion fra 3 til 2 etager af gangbroen mod Blegdamsvej. Den reducerede etage var planlagt i et kontorområde.

Ændringerne er blevet drøftet med den politiske følgegruppe, som tog dem til til efterretning.

Status for projektet i øvrigt

Totalrådgiver har arbejdet med de øvrige delprojekter siden juni 2012. Lokalplan for hele Rigshospitalets matrikel har været i offentlig høring fra den 20. december 2012 til den 14. februar 2013. Det Nye Rigshospital har været inddraget i Københavns Kommunes arbejde med lokalplanen.

Tidsplan

Inden sommer 2013 vil regionsrådet få forelagt en bevillingssag vedrørende nedrivning og eventuelt etablering af råhus til parkeringshuset, således at arbejdet kan gå igang i eftersommeren 2013.

Efter godkendelse af nærværende dispositionsforslag vil totalrådgiver arbejde videre med projektforslaget for Nordfløjen, som forventes forelagt regionsrådet i efteråret 2013 samtidig med forelæggelse af projektforslagene for de øvrige delprojekter. Ved denne forelæggelse vil der blive anmodet om bevilling til udførelse af samtlige delprojekter.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Det Nye Rigshospital har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra kvalitetsfonden. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsprojekterne fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal regionerne afgive oplysninger om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader til ministeriet ved faseovergange i projektet. Til brug for dette er fem skemaer fra ministeriet udfyldt og vedlagt denne sag til godkendelse.

Ministeriet efterspørger endvidere en status for arbejdet med effektiviseringer. Det Nye Rigshospital arbejder løbende med dette. Der arbejdes med arbejdsgange og organisering af personalet, som skal arbejde i Nordfløjen. Desuden arbejdes på en del effektiviseringsløsninger på logistikområdet med bl.a. indførelse af AGV (Automatisk Gående Vogne), sporbarhed mm.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Følgegruppen for Det Nye Rigshospital afholdt møde den 18. februar 2013 for at drøfte dispositionsforslaget for Nordfløjen. Følgegruppen tog materialet til efterretning.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Tiltrædelse af denne mødesag indebærer ikke økonomiske konsekvenser, i det regionsrådet den 22. maj 2012 bevilgede 93 mio. kr. til den videre projektering af alle delprojekter i Det Nye Rigshospital det vil sige Nordfløjen, patienthotel/administration, parkeringshus og landskab/terrænanlæg. Samtidig gav regionsrådet en bevilling på 26 mio. kr. til dækning af bygherreudgifter frem til udgangen af 2014.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


33.pdf
34.pdf

Bilag

Skemaer D1 - D5
ProjektspecifikStyringsmanual


15. Regionsrådsvalg den 19. november 2013 - valg af medlemmer til regionsvalgsbestyrelsen m.v.

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 10


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

  1. at regionsrådet nedsætter en regionsvalgbestyrelse med 5 eller 7 medlemmer,

  2. at regionsrådet udpeger medlemmer og stedfortrædere herfor til regionsvalgbestyrelsen, idet bemærkes at formanden for regionsrådet er født medlem og født formand for valgbestyrelsen,

  3. at regionsrådet blandt de udpegede medlemmer udpeger en næstformand for valgbestyrelsen,

  4. at regionsrådet beslutter antallet af stillere,

  5. at regionsrådet bemyndiger regionsvalgbestyrelsen til at forestå den pligtmæssige annoncering af valget,

  6. at regionsrådet bemyndiger formanden for regionsrådet til at indgå aftaler med de kommuner i regionen, som er villige dertil, om at forestå en eventuel fornyet fintælling,

  7. at regionsrådet udpeger 16 tilforordnede vælgere, der kan bistå ved en eventuel fintælling, og

  8. at regionsrådet tager stilling til, om der skal og i bekræftende fald i hvilket omfang, der skal ydes diæter til regionsvalgbestyrelsens medlemmer og de tilforordnede vælgere, og

  9. at regionsrådet godkender at der anvendes 1,7 mio. kr. til de anbefalede kommunikationsaktiviteter, som finder sted i samarbejde med de øvrige regioner og Danske Regioner.


RESUME

Regionsrådet skal senest tirsdag den 24. september 2013 have nedsat en valgbestyrelse på mindst 5 og højst 7 medlemmer.

Desuden skal regionsrådet senest den 1. juni 2013 have truffet afgørelse om eventuelt at forhøje mindsteantallet af stillere. Mindsteantallet er i henhold til lovgivningen 50, men der er mulighed for at træffe afgørelse om at forhøje mindsteantallet til 150 stillere. En forhøjelse af stillerantallet skal bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Regionsvalgbestyrelsen kan i forbindelse med opgørelsen af valget beslutte at foretage en fornyet fintælling helt eller delvist af de til regionsrådsvalget afgivne stemmer. Efter valget i 2009 blev der på baggrund af indgivne valgklager gennemført en delvis, meget begrænset fintælling. Optællingen fandt dengang sted på regionsgården. Da en eventuel fornyet fintælling af op til 1,3 mio. stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen, har administrationen forespurgt regionens kommuner om man, i tilfælde af at regionsvalgbestyrelsen træffer beslutning om fornyet fintælling, vil være regionen behjælpelig med at gennemføre en eventuel fornyet fintælling efter nærmere aftale.

Såfremt der ikke indgås aftaler med kommunerne om bistand til eventuel fornyet fintælling, vil regionen skulle finde passende lokaliteter, hvor optællingen kan foregå. Hvis samtlige stemmesedler skal fintælles på et sted i regionen, skal stemmesedlerne først hentes dertil fra kommunerne, inden optællingen kan gå i gang. Selve optællingen kan forventes at ville strække sig over to dage. Det kan endvidere forventes, at mindst 350 medarbejdere vil skulle deltage i optællingen.

På den baggrund foreslås det, at regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftaler med de kommuner, der er indstillet herpå, om at de på vegne af regionsvalgbestyrelsen og under overvågning af et antal af regionsrådet udpegede tilforordnede vælgere gennemfører en eventuel fornyet fintælling.


SAGSFREMSTILLING

Nedsættelse af regionsvalgbestyrelsen

Senest 8 uger før valget til regionsrådet skal der nedsættes en valgbestyrelse. Valgbestyrelsen skal således være udpeget senest tirsdag den 24. september 2013.

Regionens valgbestyrelse varetager bl.a. følgende opgaver:

Regionsrådets formand er efter loven født formand for valgbestyrelsen, som består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Valgbestyrelsens medlemmer i øvrigt vælges blandt regionsrådets medlemmer ved forholdstalsvalg, medmindre der i regionsrådet er enighed om en anden valgmåde. Regionsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen.

Regionsvalgbestyrelsens første møde foreslås afholdt tirsdag den 4. juni 2013. Der vedlægges forslag til mødeplan for valgbestyrelsen, som tager højde for de frister, der er fastsat i valgloven. Såfremt der ikke bliver behov for at afholde alle de planlagte møder, aflyses de.

Der vedlægges notat af 12. februar 2013 om regionsvalgbestyrelsens opgaver, ligesom der vedlægges forslag til mødeplan.

Antal af stillere

En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Regionsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet, som dog ikke kan overstige 150. Det bemærkes, at stillerantallet ved valget i 2009 var fastsat til 50, mens det ved valget i 2005 var fastsat til 100.

En beslutning om forhøjelse af stillerantallet skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning fra førstkommende valg. Beslutningen skal bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser.

Information om valget

Regionsrådet skal senest otte uger før valget (24. september 2013) indrykke en annonce med information om regionsrådsvalget og de krav, der er til antallet af stillere, frister for indlevering af kandidatlister mv.

Det foreslås, at regionsvalgbestyrelsen forestår den lovpligtige annoncering, herunder hvorledes annoncen udformes, og i hvilke medier den indrykkes.

Fintælling og herunder tilforordnede vælgere

Det er efter lovgivningen kommunalbestyrelserne i regionens kommuner, der har ansvar for at opgøre valget til regionsrådet. Kommunalbestyrelserne har således ansvaret for på valgaftenen den 19. november 2013 at optælle stemmerne, der er afgivet til regionsrådsvalget, ligesom de har ansvaret for senest den 20. november 2013 at fintælle stemmerne og opgøre valget på kandidatniveau.

Regionsvalgbestyrelsen kan såvel forud for valget som i forbindelse med den endelige opgørelse af valget beslutte, at der skal ske en fornyet fintælling enten af samtlige afgivne stemmer eller af en del af disse.

Efter valget til regionsrådet i 2009 blev det på grund af indgivne valgklager besluttet at gennemføre en delvis men meget begrænset fintælling i regionens regi. En fornyet fintælling af op til 1,3 mio. stemmesedler vil være en ganske omfattende logistisk udfordring for regionen. Administrationen har derfor ved henvendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet fået bekræftet, at det vil være lovligt at indgå aftale med de i regionen beliggende kommuner om, at de på vegne af regionen vil gennemføre en eventuel fornyet fintælling.

Administrationen har herefter ved en uformel henvendelse til regionens kommuner fået tilkendegivelser fra en lang række kommuner om, at man vil se positivt på en formel henvendelse fra regionen omkring dette.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at regionsrådets formand bemyndiges til at indgå aftale med de af regionens kommuner, der er indstillet herpå, om at de på vegne af regionen gennemfører en evt. fornyet fintælling, mod at kommunerne får dækket omkostningerne herved. Det forudsættes, at det af aftalen fremgår, at en eventuel fornyet fintælling skal ske under overværelse de af regionsrådet udpegede tilforordnede vælgere.

Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved en eventuel fornyet fintælling. Valget sker ved et forholdstalsvalg. Det bemærkes, at regionsrådet i forbindelse med valget i 2009 havde valgt 16 tilforordnede vælgere.

Diæter

Regionsrådet har på baggrund af en lovændring, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2013 mulighed for at beslutte, enten at medlemmer af valgbestyrelsen og tilforordnede vælgere ikke skal ydes diæter, eller at der skal ydes diæter med et andet beløb end det, der følger af henvisningen til lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådet har således mulighed for at beslutte, at der skal ydes diæter med op til fem gange det beløb, som i henhold til lov om kommunernes styrelse ydes for deltagelse i møder af ikke over fire timers varighed, dvs. op til 1975 kr. pr. dag, jfr. vedlagte notat af 8. februar 2013 om diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede.

Information om valget

Regionerne og Danske Regioner har iværksat en række aktiviteter, der skal styrke valgdeltagelsen og synliggøre de regionale ansvarsområder op til valget. Regionerne har således i fællesskab taget initiativ til to aktiviteter, nemlig en fælles oplysnings- og informationskampagne og en fælles web-platform, der skal danne basis for al web-baseret kommunikation om regionsvalget.

Ved valget i 2009 brugte Region Hovedstaden 1 kr. pr. borger på annoncering og webkommunikation svarende til 1,6 mio. På den baggrund anbefaler administrationen at der anvendes et tilsvarende beløb på 1. kr. pr. borger til direkte valgrelateret kommunikation, og som i 2013 vil udgøre 1,7 mio. kr.

Region Hovedstadens andel af regionernes og Danske Regioners samarbejde om annoncering og webkommunikation vil andrage omkring 1,35 mio. kr.

Demokratiudvalget i Danske Regioner har endvidere udviklet en unge-valgpakke, der er rettet mod at styrke de unges valgdeltagelse. Region Hovedstadens udgift i denne forbindelse vil ligge omkring 100.000 kr.

Endelig er der en igangværende dialog med Økonomi- og Indenrigsministeriet samt KL om eventuelle fælles aktiviteter i forbindelse med valget.

I lighed med beslutningerne ved valgene i henholdsvis 2005 og 2009 vil Region Hovedstaden deltage i de planlagte kampagneaktiviteter.

Herudover iværksætter Region Hovedstaden forskellige kommunikative aktiviteter i perioden op til valget, som vil komme til at højne interessen for og kendskabet til regionen:

Ovennævnte aktiviteter er finansieret.

Administrationen foreslår endeligt at der udarbejdes en digital informationspakke til kandidaterne bestående af:

Regionsvalgbestyrelsen vil på det førstkommende møde blive yderligere informeret om annoncerings- og webkommunikationsaktiviteterne, som finder sted i regi af Danske Regioner.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Udgifter til direkte valgrelateret kommunikation og valgets gennemførelse herunder udgifter til kommunal bistand til gennemførelse af en eventuel fornyet fintælling kan afholdes indenfor budgettets rammer.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Forretningsudvalget anbefaler indstillingen, således

- at valgbestyrelsen nedsættes med 7 medlemmer,

- at regionsrådet udpeger en næstformand,

- at stillerantallet fastsættes til 50,

- at der udpeges 16 tilforordnede vælgere efter forholdstal, og

- at der kan ydes diæter til valgbestyrelsen med 375 kr. for møder under 4 timers varighed og til de tilforordnede vælgere med op til 1975 kr. pr. dag.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt, således

  1. at regionsrådsformanden blev bemyndiget til at modtage navne på tre medlemmer og fire stedfortrædere til regionsvalgbestyrelsen efter indstilling fra valggruppen ABFØ, idet regionsrådets formand er født medlem af og formand for valgbestyrelsen,

  2. at regionsrådsformanden blev bemyndiget til at modtage navne på tre medlemmer og tre stedfortrædere til regionsvalgbestyrelsen efter indstilling fra valggruppen VCO ,

  3. regionsrådsformanden blev bemyndiget til at modtage et navn til posten som næstformand for regionsvalgbestyrelsen,

  4. at stillerantallet fastsættes til 50,

  5. at regionsrådsformanden bemyndiges til at modtage navne på 16 tilforordnede vælgere, og

  6. at der ydes diæter til valgbestyrelsen med 375 kr. for møder under fire timers varighed og til de tilforordnede vælgere med op til 1975 kr. pr. dag.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


35.pdf
36.pdf
37.pdf

Bilag

Notat valgbestyrelsens opgaver
FU-RR marts 13 mødeplan
FU-RR marts 13 diæter


16. Udpegning af repræsentant for Region Hovedstaden til dommerkomité for idékonkurrence om helhedsplan for ny bydel syd for Hillerød

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 13


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsrådet udpeger en repræsentant for Region Hovedstaden til den af Hillerød Kommune nedsatte Dommerkomité for Idékonkurrence om Helhedsplan for ny Bydel syd for Hillerød.


RESUME

Hillerød Kommune afholder i 2013 en konkurrence om udformningen af den nye bydel, som Nyt Hospital Nordsjælland vil komme til at ligge i.

Kommunen har kontaktet Region Hovedstaden med en invitation til at deltage i bedømmelsen af de forslag til en helhedsplan for den nye bydel, som kommunen påregner at modtage, med et medlem af regionsrådet.

Det foreslås i den anledning, at regionsrådet udpeger en repræsentant for Region Hovedstaden til Dommerkomiteen Hillerød Syd.


SAGSFREMSTILLING

Hillerød Kommune afholder i 2013 en konkurrence om udformningen af den nye bydel, som Nyt Hospital Nordsjælland vil komme til at ligge i.

Kommunen har kontaktet Region Hovedstaden med en invitation til at deltage i bedømmelsen af de forslag til en helhedsplan for den nye bydel, som kommunen påregner at modtage, med et medlem af regionsrådet.

Det fremgår af mødeplan for Dommerkomiteen Hillerød Syd, at den tilbudte post består af en post i gruppen af rådgivere for dommerkomiteen, som - udover en repræsentant for Projekt Nyt Hospital Nordsjælland - i øvrigt består af fem embedsmænd fra Hillerød Kommune. Selve dommerkomiteen består af hhv. ni medlemmer af kommunalbestyrelsen i Hillerød Kommune og tre fagdommere, som alle er arkitekter.

Det foreslås i den anledning, at regionsrådet blandt regionsrådets medlemmer udpeger en repræsentant for Region Hovedstaden til Dommerkomiteen Hillerød Syd.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

De med hvervet forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt, således at Marianne Stendell (A) efter indstilling fra valggruppen ABFØ blev udpeget som medlem af Dommerkomiteen Hillerød Syd.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.


38.pdf
39.pdf

Bilag

Brev af 28. januar 2013 fra Hillerød Kommune (FU)
Bilag til brev fra Hillerød Kommune med mødeplan m.v. for Dommerkomiteen Hillerød Syd


17. Tegningsret

PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE

Forretningsudvalget den 5. marts 2013, sag nr. 14


ADMINISTRATIONENS INDSTILLING

at regionsdirektøren tillægges tegningsret i henhold til den kommunale styrelseslovs § 32, stk. 1.


RESUME

Efter den kommunale styrelseslov skal regionsrådet bemyndige en eller flere personer til sammen med regionsrådsformanden at underskrive dokumenter ved køb og salg af fast ejendom m.v. Hidtil har alle koncerndirektører haft denne bemyndigelse. Regionsdirektør Hjalte Aaberg skal derfor tillægges samme kompetence af regionsrådet.


SAGSFREMSTILLING

Dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådsformanden eller i dennes fravær af en af næstformændene, jf. den kommunale styrelseslov § 32, stk. 1. Dokumenterne skal tillige underskrives af en person, som bemyndiges hertil. Bestemmelsen er en legitimationsregel, således at andre myndigheder - fx tinglysningskontoret - kan se, hvem der er berettiget til at underskrive slutsedler og skøder og foretage påtegning af skøder og lignende.

Henset til, at regionen er en meget stor virksomhed med mange forskellige aktiviteter, besluttedes det på regionsrådets møde i februar 2007 at tillægge samtlige direktører i koncerndirektionen tegningsret.


KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.


ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.


SAGEN AFGØRES AF

Regionsrådet.


FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Henrik Thorup (O) og Karin Helweg-Larsen (ufp) deltog ikke i sagens behandling.


REGIONSRÅDETS BESLUTNING

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A), Lise Rask (A), Peter Kay Mortensen (A), Ole Søbæk (C), Birgitte Kjøller Pedersen (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O), Knud Andersen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.




18. Closed item