Transport for Copenhagen er udpeget som et fyrtårnsprojekt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Transport for Copenhagen har til formål at skabe et beslutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse med ansvar for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen, det vil sige bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

 

For at sætte handling bag forslaget har regionsrådet i Budget 2016 afsat 5,5 mio. kr. fordelt på 2016 og 2017 med henholdsvis 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i 2016. Derudover fremlægges resultaterne fra et kortlægnings- og analysearbejde, administrationen har fået udført for at få en større viden om, hvordan der kan skabes en større sammenhæng og en større kvalitet i den kollektive trafik. Analysearbejdet er udført af konsulenthuset Struensee & CO.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling.

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

Det konservative Folkeparti stillede ændringsforslag, om at indstillingen suppleres med nyt punkt 1, hvorefter tidligere punkt 1. og punkt 2. bliver nyt punkt 2. og punkt 3.:

1. "at godkende, at grundlaget for regionens fortsatte arbejde med hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen dels tager sit afsæt i det allerede etablerede DOT og dels skal ske i dialog og samarbejde med kommuner, stat og relevante trafikselskaber i Greater Copenhagen,"

Godkendt med det stillede ændringsforslag.

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark, og trængsel på vejene er i dag et problem, der berører mange. Trængselskommissionen har beregnet, at vi årligt spilder 9,3 mio. timer på vejene, og med den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet vil vi i 2025 holde i kø i næsten dobbelt så lang tid – 18,4 mio. timer. Generelt vil vi i fremtiden rejse mere og vi vil rejse længere. I hovedstadsområdet vil den kollektive trafik i 2025 skulle håndtere 15 % flere ture end i dag. Den voksende udfordring på vejene og i den kollektive trafik hænger sammen med, at vi bliver over 100.000 flere indbyggere frem mod 2025.

 

Trængselskommissionens analyser viser, at der er en udfordring i at tilpasse transportsystemet til rejsemønstrene. Vi rejser ikke kun ind til København, vi rejser også mere på tværs i hele hovedstadsområdet. Sjælland er i dag én samlet pendlingsregion. Samlet set er billedet, at den kollektive transport er af stor og sigende betydning.

 

En af Trængselskommissionens anbefalinger er en bedre organisering af den kollektive trafik. Kunden skal i centrum, således at kunden kan sammensætte sin rejse på en måde, der er fleksibel i forhold til den enkelte kundes behov. Det foreløbige resultat af anbefalingen er DOT – Din Offentlige Transport – som blev igangsat 1. januar 2015. DOT er et samarbejde på hele Sjælland mellem Movia, Metroselskabet og DSB (S-tog, Regionaltog og Øresundstog). DOT skal fungere som en koordinerende paraplyorganisation, der samler de kunderettede aktiviteter, så kunden kun har én indgang til den offentlige transport. Samarbejdet er tænkt udviklet i faser over en kort årrække.

 

Region Hovedstadens vision er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne. Et håndtag til at nå denne vision er at skabe større sammenhæng i den kollektive trafik. Manglende sammenhæng hæmmer økonomisk vækst og borgernes livskvalitet, særligt i form af spildtid ved manglende fremkommelighed og øget miljøbelastning.

 

Som et led i arbejdet med Transport for Copenhagen i 2016 fremlægger administrationen:

Administrationen har fået udført en analyse, som viser, at der generelt er et forbedringspotentiale i forhold til den måde, DOT fungerer på i dag. DOT er embedsmandsstyret af en direktørkreds og en styregruppe, og derfor ”konsensus-orienteret”. De tre trafikselskaber har forskellige ejerkredse på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Det kan besværliggøre beslutningsprocesser og samordningen på grund af forskellige hensyn og interesser. De tre trafikselskaber har ligeledes forskellige grader af beslutningskompetencer og forskellige krav til beslutningsflertal.

 

I forhold til at skabe sammenhæng i den kollektive transport påpeges det blandt andet:

Som et led i arbejdet med at opstille forslag til fremadrettede løsningsmodeller, er der inddraget internationale erfaringer og cases fra sammenlignelige metropoler og større byområder i Nordeuropa: Hamborg, Helsinki, Oslo, Stockholm og London. Trafikorganisationerne i de nævnte byer er forskellige med hensyn til integration på tværs af transportarter og bredden af opgaveporteføljen, men de er dog alle betydeligt mere integrerede i organiseringen og styringen end i Greater Copenhagen og har langt færre ejere.

 

De internationale cases viser, at en øget brugerrettet integration (fx køreplanlægning), en øget operationel integration (fx takstsystemer), øget integration i investeringsbeslutninger og integration i ejerskab er redskaber til at opnå:

På baggrund af kortlægningen og analysen opstilles der tre forslag til modeller. Modellerne vil danne udganspunkt for en vurdering i forhold til at forelægge nye organisationsmodeller. Dette vil blive forelagt politisk i efteråret 2016. Det første forslag kan gennemgøres indenfor den nuværende lovgivning, mens forslag to og tre forudsætter ny lovgivning:

Hovedresultaterne fra analysen er vedlagt som bilag. Den samlede rapport kan rekvireres via administrationen.

 

Regionsrådet har i 2016 afsat 2,5 mio. kr. til Transport for Copenhagen. Administrationen vil foreslå, at midlerne anvendes på følgende måde:

Hovedparten af midlerne (ca. to tredjedele) vil gå til analysearbejdet, der skal underbygge vidensgrundlaget i forhold til beslutning om valg af organisationsmodel.

 

Det er administrationens opfattelse, at de foreslåede indsatsområder giver et godt fundament for det videre arbejde henimod en politisk beslutning om et valg af en ny organisationsmodel for den kollektive transport.

 

Dialog- og kommunikationsaktiviteterne samt de to analyser vil være afsluttet medio 2016, og administrationen vil i efteråret 2016 fremlægge resultaterne sammen med forslag til nye organisationsmodeller. Ved samme lejlighed vil administrationen fremlægge et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i 2017 på 3 mio. kr.

Udgiften på 2,5 mio. kr. afholdes indenfor det regionale udviklingområde under bevillingsområdet kollektiv trafik.

Der udsendes en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15015071

Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 4. økonomirapport for 2015, hvor der blev redegjort for et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. vedr. finanslovsmidler. Det fremgik af sagen, at regionsrådet til mødet i marts 2016 får forelagt et forslag til, hvordan mindreforbruget fra 2015 kan disponeres i 2016, indenfor de rammer, som finanslovsbevillingen for 2015 sætter.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
 

1. at midlerne afsat til kræftområdet udmøntes således, at regionsrådet bemyndiger koncerndirektionen til at udmønte:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

I Finansloven for 2015 var der afsat 77,3 mio. kr. til Region Hovedstaden til implementering af initiativer i regeringens sundhedsstrategi. Indsatsområderne (initiativerne) i regeringens sundhedsstrategi fordeler sig på følgende områder:

Ud af de 77,3 mio. kr. er der i 2015 udmøntet 19 mio. kr. til en styrket indsats på kræftområdet. De 19 mio. kr. er udmøntet med afsæt i de rammer og principper, som regionsrådet godkendte til mødet d. 9. oktober 2015.

 

I 2015 er der således et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. Mindreforbruget er fremkommet, da udmøntning af midlerne har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned.

 

Noget af mindreforbruget er allerede i finansloven for 2015 disponeret på nationalt plan til indsatsområder i 2016, og regionsrådet kan derfor ikke udmønte disse midler til andre initiativer i 2016. De fordisponerede midler er til: aktiv patientstøtte, etablering af udgående ekspertteams og etablering af et nationalt ledelsesprogram (i alt 9,5 mio. kr.) Der er herefter 48,8 mio. kr. tilbage, som regionsrådet kan disponere over i 2016.

 

 

De 48,8 mio.kr. er midler, som i finansloven for 2015 var afsat til en styrket indsats på kræftområdet samt til en kvalitetspulje. Regionsrådet bemyndigede den 9. oktober 2015 efter anbefaling fra Kræftudvalget koncerndirektionen til at udmønte midlerne til kræftområdet fra finansloven for 2015 til bl.a. at sikre en øget diagnostisk kapacitet samt sikre øget adgang for almen praksis til billeddiagnostiske. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne i overensstemmelse med bemyndigelsen af 9. oktober 2015 og de beskrevne rammer i finansloven skal udmøntes til en styrket indsats på kræftområdet, samt understøtter øget kvalitet.

 

Administrationen foreslår på den baggrund, at midlerne fordeles til initiativer indenfor fire indsatsområder:

Nedenfor beskrives de fire indsatsområder herunder hvordan midlerne konkret kan udmøntes og fordeles mellem de fire indsatsområder.

 

Indkøb af kræftapparatur
I 2015 var der i regionens budget afsat 25 mio. kr. til indkøb af kræftapparatur. I forbindelse med udmøntningen af disse midler rejste regionens hospitaler ønsker til indkøb af kræftapparatur for ca. 90 mio. kr.

 

Udmøntning af regionens årlige apparaturpulje tilgodeser ikke særskilt kræftområdet. I overensstemmelse med regionsrådets beslutning udmøntes regionens apparaturpulje efter nogle overordnede principper og midlerne fordeles bl.a. efter, hvad der skal anvendes til genanskaffelser og strategiske anskaffelser. Det er derfor administrationens vurdering, at der fortsat er behov for, at indkøb af apparatur til kræftområdet prioriteres.

 

Det foreslås, at der afsættes 28,8 mio. kr. tilindkøb af yderligere kræftapparatur i 2016, som skal understøtte hurtig diagnostik af patienter med mistanke om kræft. Det er samtidig forventningen, at regionens apparaturpulje de kommende år vil blive aflastet, således at ønsker om nødvendigt apparatur til andre sygdomsområder i højere grad kan imødekommes.

 

Meraktivitetspulje
Regionens hospitaler har de forløbne år formået at øge aktiviteten på kræftområdet betydeligt.

 

For at sikre hurtig diagnostik og behandling af patienter med kræft, har regionens hospitaler derfor i takt med, at efterspørgslen på ydelser er steget, anmodet om finansiering af meraktivitet på kræftområdet. I 2015 er der eksempelvis udmøntet meraktivitetsmidler til øget diagnostisk kapacitet indenfor tarmkræft, lungekræft, gynækologiskkræft, urologiskkræft og øvre-mavetarmkræft.

 

Det er vurderingen, at der i 2016 vil være behov for at øge aktiviteten yderligere på kræftområdet. Men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at identificere specifikt, hvor behovet bliver størst.

 

Derfor foreslås det, at der afsættes en pulje på 15 mio. kr. til honorering af meraktivitet på kræftområdet. Puljen udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af meraktivitetsansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil meraktivitet ift. diagnostik af kræftpatienter blive særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne.

 

Pukkelafvikling på kræftområdet
Antallet af patienter, som henvises til diagnostik ved mistanke om kræft, varierer. Udsvingene kan skyldes, at der iværksættes nye udrednings- og opsporingsinitiativer, som fx screening eller, at der er nationalt fokus på bestemte symptomer (fx. nationale oplysningskampagner om modermærkekræft).

 

Det foreslås derfor, at der afsættes 4 mio. kr. til pukkelafvikling. Midlerne udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af ansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil pukkelafvikling ift. diagnostik og udredning af bliver særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne.

 

Efteruddannelse
Implementering af nye behandlingstilbud forudsætter målrettet efteruddannelse af personalet. I forbindelse med at regionen arbejder på at indgå en aftale med Region Skåne om behandling af danske patienter med partikelterapi på Skandion Klinikken, vurderer Rigshospitalet, at der er behov for at sikre efteruddannelse af personalet på onkologisk Klinik, således at Rigshospitalet selv kan varetage den indledende vurdering af patienterne. Ved at sikre disse kompetencer på Rigshospitalet, er det også vurderingen, at regionen forbereder sig bedst muligt til Dansk Center for Partikelterapi er etableret i Aarhus, således at regionen – når patienterne skal sendes til Aarhus til behandling – fortsat kan varetage den indledende vurdering af patienterne på Rigshospitalet. Det foreslås derfor, at der afsættes 1. mio. kr. til efteruddannelse af relevant personale indenfor nye specialiserede behandlingsområder

 

Eventuelle varige konsekvenser af udmøntningen af meraktivitetsmidler i 2016 vil blive løst med den forøgede bevilling til kræftområdet, som regionen tilføres i 2017, jf. Finansloven for 2015.

Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter midlerne vil blive udmøntet i overensstemmelse med regionsrådets beslutning.

Regionsrådet vil desuden få forelagt en status for udmøntning af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (Finansloven 2015) i 2. halvår 2016.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

16018808

Der er på finansloven for 2016 afsat 50 mio. kr. til at løfte kvaliteten på fødeområdet. Midlerne fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen i 2016 og 2017, og det forventes, at regionen tildeles 15,8 mio. kr. Fra 2018 overføres midlerne permanent til regionen. Der er ansøgningsfrist for regionens anvendelse af midlerne til Sundheds- og Ældreministeriet den 1. marts 2016.

 

Spørgsmålet om disponering af de nye midler blev drøftet på sundhedsudvalgets møde den 9. februar 2016, idet sundhedsudvalget bad administrationen om på grundlag af de skitserede elementer at udarbejde en sag til forretningsudvalget og regionsrådet med en uddybende forklaring af udmøntningsforslaget.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Regionen skal den 1. marts 2016 fremsende ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om, hvordan regionen foreslår at midlerne fra finanslov 2016 til fødeområdet anvendes. Midlerne fordeles fra en finanslovspulje på baggrund af bloktilskudsnøglen, og regionen vil på den baggrund kunne forvente at få tildelt 15,8 mio. kr. ud af de samlede 50 mio. kr. til regionerne.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har i ansøgningsmaterialet fokuseret på, at bevillingen giver regionerne mulighed for fortsat at arbejde målrettet med at løfte kvaliteten på svangreområdet ved at styrke ressourcerne på udvalgte fødeafdelinger, hvor regionerne vurderer, at der er lokale udfordringer og ved at understøtte projekter som fx "Sikre fødsler", der fokuserer på at indføre og strukturere rutiner omkring fødsler.

 

Der var på finansloven for 2015 afsat 35,0 mio. kr. i 2015 og 75,0 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger, hvoraf Region Hovedstaden skulle modtage ca. 11,0 mio. kr. i 2015 og ca. 23,6 mio. kr. i 2016 og følgende år.

 

I sommeren 2015 godkendte regionsrådet på baggrund af anbefaling fra sundhedsudvalget om serviceeftersyn på fødeområdet, at de 23,6 mio. kr. skulle anvendes til:

I forbindelse med regeringsskiftet i sommeren 2015 blev den oprindelige finanslovsbevilling for 2015 reduceret til, at der alene var afsat en bevilling på 35 mio. kr. i 2015 til et løft af kvaliteten på fødeområdet.

 

Region Hovedstaden har modtaget 11 mio. kr. af bevillingen til ansættelse af flere jordemødre og speciallæger til at varetage opgaven vedrørende ”tidlig igangsættelse af fødsler”. Tilskudsmidlerne dækker de øgede lønudgifter fra 1. november 2015 og frem til den 31. august 2016, hvor midlerne ophører og erstattes af regional bevilling i 2016, som blev prioriteret i budgetaftalen for 2016.

 

Det fremgår af regionens vedtagne budget for 2016, at der fremover prioriteres i alt 13,6 mio. kr. årligt til tidlig igangsættelse af fødsler, samt at finansieringen i 2016 sker ved tilskuddet fra finansloven for 2015 og regional bevilling af et rammebeløb for 2016 og følgende år, der er afsat i regionens budget 2016.

 

Fødestederne har modtaget midlerne i oktober 2015 og har herefter påbegyndt opslag og ansættelse af læger og jordemødre. Der er i alt tildelt midler til ansættelse af 6 speciallæger og 19 jordemødre.

 

De midler der er afsat med finanslov 2016 og de regionale midler fra budget 2016 betyder, at der fra 2016 og frem vil være tale om et samlet løft på 29,4 mio. kr. til fødeområdet i forhold til niveauet før oktober 2015.

 

Det er administrationens vurdering, at de nye midler fra finanslov 2016 primært bør anvendes til et generelt løft i bemandingen til alle relevante faggrupper og ikke til øremærkede områder som fx kendt jordemoder. Der har den seneste tid været fokus på travlheden på fødeafdelingerne. Ved at tilføre ressourcer til at udvide personalegruppen, vil det være muligt at modvirke en del af denne travlhed, at give mere tryghed for de nye familier og at løfte kvaliteten generelt.

 

Det foreslås derfor, at de 15,8 mio. kr. anvendes til øget bemanding på fødeafdelingerne for at løfte kvaliteten og imødekomme et stigende fødselstal (14,8 mio. kr.) og til konsolidering og fortsat uddannelse til projekt "sikre fødsler" (1,0 mio. kr.). Beløbene anvendes på fødeafdelingerne og i udgangspunktet til ansættelse af læger, jordemødre og sygeplejersker. Formålet er at løfte kvaliteten og imødegå et generelt pres på fødestederne, som også har indflydelse på arbejdsmiljøet.

 

Det er i øvrigt administrationens vurdering, at der vil kunne være behov for at disponere yderligere midler i 2016 til øget bemanding som følge af prognosen for det stigende fødselstal. Eventuelle yderligere tilførsler vil også skulle vurderes i lyset af hospitalernes samlede aktivitetsniveau og de til rådighed værende midler til meraktivitet i 2016.

 

Ansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet om udnyttelse af de nye finanslovsmidler vil herefter kunne indeholde følgende:

Ansøgningen til sundheds- og ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse er vedlagt som bilag.

 

Regionen skal for 2016 og 2017 fremsende et særskilt budget opdelt på løn- og driftsudgifter m.v. til godkendelse i Sundheds- og Ældreministeriet samt efterfølgende et revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen.

 

Administrationen har i dialog med hospitalerne udarbejdet et konkret forslag til udmøntning af de nye 15,8 mio. kr., jf. tabel 1:

 

 

Der lægges op til, at midlerne ved positivt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet stilles varigt til rådighed allerede fra 2016 til forbedringer i fødeafdelingerne, og at midlerne budgetlægges efter en fordeling til hospitalerne, der er proportional med fødselstallet.

 

På denne baggrund har hospitalerne foreslået den følgende anvendelse:

 

For Amager og Hvidovre Hospital ansættes 3,8 læger og 5,0 jordemødre/sygeplejersker til styrkelse af lægebemandingen i aften- og nattetimerne samt mere jordemodertid, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal.

 

For Bornholms Hospital afsættes midlerne til vedligeholdelse af de ansatte jordemødres faglige kompetencer specielt i forhold til de sjældne, men alvorlige komplicerede forløb for både mor og barn.

 

For Herlev og Gentofte Hospital ansættes 8,3 jordemødre til yderligere opgradering af tidlig igangsættelse samt fødegangsarbejde, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal, samt et beløb til en uddannelsestovholder/koordinatorfunktion med sigte på mere sikre fødsler.

 

For Nordsjællands Hospital ansættes 1,0 læge og 4,1 jordemødre til at styrke den lægelige vagtordning og for jordemødrene til at omlægge døgnvagterne til almindelig vagttjeneste. Derudover justering til imødegåelse af stigende fødselstal.

 

For Rigshospitalet lægges der op til at der ansættes yderligere 8,9 jordemødre/sygeplejersker til udbygning af vagtbemandingen på barselsafsnittet og fødegangen, herunder såvel til kvalitetsløft som til stigende fødselstal.

 

Til uddannelse til sikre fødsler afsættes der 150.000 kr. til afholdelse af udgifter til udvikling og forberedelse af fælles undervisning for alle fødesteder i regionen.

Der træffes beslutning om grundlaget for ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om anvendelse af de nye finanslovsmidler, som efterfølgende vil skulle indarbejdes i økonomirapporteringen og budgetlægningen for 2017, hvis der opnås tilsagn fra ministeriet om den forudsatte disponering.

Beslutningen vurderes at have offentlighedens interesse og kommunikeres ud via regionh.dk.

Administrationen indsender den 1. marts 2016 en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse. Sagen behandles herefter af regionsrådet den 8. marts 2016, og når der foreligger svar fra Sundheds- og Ældreministeriet, vil de i sagen anførte nye bevillinger kunne indarbejdes i økonomirapporteringen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15019213

I forbindelse med vedtagelsen af den nye lokalplan samt kommuneplantillægget i 2013, blev der på baggrund af helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Som et resultat af VVM-redegørelsen har Københavns Kommune pålagt hospitalet at gennemføre ændringer af Bispebjerg Bakke med henblik på at sikre trafiksikkerheden for både køretøjer og bløde trafikanter samt sikre en smidig trafikafvikling.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Vejprojekt Bispebjerg Bakke vedrører bl.a. omlægning af lyskrydset Tagensvej/Bispebjerg Bakke med nye svingbaner og helleanlæg samt flytning af busstoppested. På selve Bispebjerg Bakke skal der bl.a. etableres ny belægning, cykelsti i to retninger (begge sider af vejen), etableres fortove i begge sider, eksisterende parkeringsfaciliteter skal omlægges og ændres, herunder også parkeringsfaciliteterne i rundingen ind mod den fredede bygning 20. Der vil også blive behov for at flytte og udskifte belysningsmaster og signalstandere, som ellers ville stå i kørebaneareal eller cykelstiareal, ligesom der er medregnet udgifter til flytning/udskiftning af eksisterende skilte.

 

Projektet skal gennemføres under hensyntagen til den eksisterende vejbredde, eksisterende vejtræer og i sammenhæng med det sydlige vej-loop. Bispebjerg Hospital har i 2015 etableret de nødvendige forlængelsesveje ud mod Bispebjerg Bakke, således at trafikken også i de kommende år, hvor der bygges på matriklen, kan afvikles smidigt.

 

Historisk har porten gennem den fredede bygning 20 været hovedindgang til Bispebjerg Hospital for ankomst fra syd, da det er fra denne den nordgående gangakse udspringer. Porten er lukket for kørende trafik, men den vil fortsat have funktion som den primære hovedindgang til hospitalet for gående. For at understøtte portens funktion som sydlig hovedindgang ønskes det, at belægninger i selve porten samt på den anden side af bygningen (1. tværvej) omlægges, så der opstår et naturligt gangforløb op mod de fredede pavilloner (bygning 1 og 2). Netop arealet mellem pavillonerne og bygning 20 har været hårdt ramt af oversvømmelser. Ved det seneste store regnskyl i september 2015, stod hele parkeringspladsen under vand og tunnellerne omkring pladsen blev oversvømmet. Når belægningen på pladsen omlægges, bliver det samtidig muligt at hæve terrænet, etablere nye kloaker og sikre omkringliggende kældernedgange og lyskasser mod fremtidige kraftige regnskyl.

Forprojektet, herunder projektering og udbud, er igangsat i 2015 med finansiering over driftspulje til trafikale omlægninger. Der blev således i forbindelse med 4. ØR 2015 udmøntet 1,7 mio. kr. til forprojektet.

 

Til gennemførelse af selve vejprojektet ansøges med denne sag om 22,5 mio. kr.

 

 

Med de uforbrugte midler fra driftspuljen til trafikale omlægninger i tidligere år, der søges genbevilget i 1. økonomirapport 2016, og det afsatte rådighedsbeløb til trafikale omlægninger i grundbudgettet på 5,7 mio. kr. årligt, vil der være tilstrækkelige midler til projektets realisering.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 1. marts 2016 og regionsrådet på mødet den 8. marts.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16016575

I den lokalplan for Bispebjerg Hospital, som er vedtaget for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der åbnet mulighed for etablering af en dagligvarebutik på hospitalsmatriklen. Lokalplanen ønsker at åbne hospitalsområdet op for kvarteret. Samtidig kan en dagligvarebutik på hospitalsområdet være en fordel for patienter, pårørende og personale. Hospitalet har modtaget henvendelser om muligheden for at etablere en dagligvarebutik i det nybyggede P-hus.

 

Det foreslås derfor, at der udbydes en byggeret i offentligt udbud. Detaljerne for udbuddet fremgår af sagens fortrolige bilag, og holdes fortrolige af hensyn til udbuddet.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

 

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Den lokalplan, som Københavns Kommune har vedtaget for Bispebjerg Hospital i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg bygger bl.a. på en vision om ”det integrerende Bispebjerg”, der sigter mod at forbinde hospitalet til byen og endvidere har det formål at tilvejebringe faciliteter på matriklen for de ansatte, patienter og pårørende. En etablering af detailhandelsfunktioner ses som en vigtig forbindelse til bymiljøet. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at der kan etableres en detailbutik på op til 1.000 m2 på matriklen.

 

På baggrund af lokalplanen har hospitalet fået konkrete forespørgsler fra detailkæder omkring muligheden for at etablere sig på matriklen. For at kunne bidrage til realisering af visionen ønsker hospitalet at frasælge en byggeret til detailbutik i en del af stueetagen i det nyetablerede parkeringshus. Salg af byggeret vil indebære udmatrikulering af areal omfattende ca. 40 p-pladser i det nye p-hus, der har 600 pladser. P-husets parkeringskapacitet er dimensioneret i forhold til behovet, når kvalitetsfondsbyggeriet står færdigt i 2024. Det er hospitalets vurdering, at en midlertidig parkeringskapacitet på 560 pladser i P-huset vil være tilstrækkelig indtil de 40 p-pladser retableres andetsteds på matriklen i forbindelse med ibrugtagning af nye bygninger til psykiatrien.

 

P-huset er finansieret af den fælles pulje for det somatiske og det psykiatriske nybyggeri til etablering af parkeringsfaciliteter på den samlede matrikel. Parkeringshuset er derfor delvist finansieret af Kvalitetsfondsmidler, hvorfor regionen har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet for afklaring af, hvorvidt salg af byggeret i P-huset ligger indenfor rammerne af kvalitetsfondsprojekterne. Ministeriet har ingen bemærkninger til et eventuelt salg af byggeret, men gør opmærksom på, at det generelt gælder for kvalitetsfondsprojekterne, at det er regionens ansvar at levere fuldt funktionsdygtige hospitaler, som overholder tilsagnsbetingelserne og totalrammen, og at det er op til regionen at prioritere, hvordan byggerierne skal realiseres. Endelig er det regionens ansvar at sikre, at det påtænkte videresalg ikke er i konflikt med de gældende regler, hvorefter regioner ikke må opføre bygninger med henblik på videresalg.

 

Etableringen af P-huset har været planlagt i hele projektperioden og huset er opført til parkeringsformål og ikke med henblik på videresalg. Parkeringshuset er således opført i henhold til det oprindelige formål og til dækning af det forventede totale parkeringsbehov frem mod 2024, hvor nybyggeriet på matriklen forventes at være gennemført. Parkeringshuset er således ikke dimensioneret med henblik med et delvist frasalg for øje.

 

Forslaget om salg af en byggeret i huset fremsættes på baggrund af efterfølgende konkrete henvendelser og vurderes derfor ikke at være i strid med gældende regler. Regionen vil imidlertid ved et frasalg nu være forpligtet til senere at retablere pladserne og retableringsudgiften vil således ikke kunne indgå som change request i forbindelse med det videre planlægningsarbejde for projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det vil endvidere være en forudsætning for et salg af byggeret, at salgsindtægten kan finansiere anlæg af 40 erstatningspladser andetsteds på matriklen. Der er i arealdisponeringen taget højde for, at pladserne fysisk kan etableres uden for P-huset. Den politiske følgegruppe er orienteret om forslaget.

 

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagens fortrolige bilag.

Sagen kommunikeres ud til offentligheden via Bispebjerg Hospitals hjemmeside, når byggeretten sendes i offentligt udbud.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter byggeretten i tilfælde af godkendelse vil blive udbudt til offentligt salg i april.

 

Hospitalet tager i samråd med mægler og advokat stilling til indkomne tilbud og koncerndirektionen indgår herefter aftale om salg under forudsætning af, at omkostningsdækning kan opnås.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16018873

Praksisplanudvalget har den 11. december 2015 vedtaget den endelige Praksisplan for almen praksis 2015-2019. Praksisplanen sikrer blandt andet gennemførsel af regionens sundhedsaftale for 2015-2018 på de områder, der vedrører almen praksis og forelægges hermed regionsrådet til orientering.

 

I henhold til Sundhedsloven er det Praksisplanudvalget, der vedtager praksisplanen for almen praksis. Kun i tilfælde af, at Praksisplanudvalget ikke kan nå til enighed om planen, træffer regionsrådet den endelige beslutning om planen.

 

Regionsrådet har d. 8. april 2014 uddelegeret kompetence til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ift at give mandat til regionens repræsentanter i Praksisplanudvalget.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har løbende givet input til arbejdet med praksisplanen og også godkendt den samlede plan på udvalgsmøde d. 24. november 2015 forud for den endelige godkendelse.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Taget til efterretning.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Abbas Razvi (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O) Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

'Praksisplan for almen praksis 2015-2019' blev vedtaget af et enigt Praksisplanudvalg på udvalgets møde d. 11. december 2015. Praksisplanen sætter rammen for det videre arbejde med udvikling af almen praksis på en række væsentlige områder inden for kapacitet, tilgængelighed og faglig udvikling, herunder tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling. Praksiplanen og den tilhørende grundbeskrivelse for almen praksis er vedlagt som bilag.

 

Praksisplanen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Praksisplanen skal desuden være med til at sikre gennemførsel af sundhedsaftalen og beskriver derfor de opgaver, som ønskes løst i almen praksis.

 

Praksisplanens overordnede målsætninger er:

Inden for hver af praksisplanens temaer er der formuleret en række delmålsætninger og anbefalinger, der skal arbejdes videre med i planperioden for at virkeliggøre disse overordnede mål.

 

 

Det aktive samarbejde med patienterne skal sikres ved, at patienter og pårørende i højere grad deltager i beslutninger om egen behandling såvel som i beslutninger om udviklingen af sundhedsvæsenet. Lighed i sundhed skal desuden understøttes gennem arbejdet med tidlig opsporing og differentierede indsatser ikke mindst i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere. For at styrke sammenhængen i tværsektorielle patientforløb er et nyt og styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører vigtigt. Almen praksis skal derfor indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve integrerede organisatoriske modeller på tværs af kommuner, region og praksissektor.

 

God og lige adgang til almen praksis skal understøttes gennem indsatser, der fokuserer på kapacitet og tilgængelighed ud fra borgernes behov. Kapaciteterne i almen praksis skal som udgangspunkt fordeles i regionen i forhold til befolkningstal, dog skal der tages hensyn til de sårbare områder i regionen, som ønskes styrket. En ny model for lægedækningen, der tager højde for ulighed i sundhed, står derfor centralt i praksisplanen og skal udarbejdes allerede i 2016.

 

Det er desuden en målsætning, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen blandt andet gennem udbredelse af praksisfællesskaber.

 

Det er en forudsætning for en god lægedækning, at der er rekrutteret et tilstrækkeligt antal læger til den ønskede kapacitet. Der er en række sårbare områder i regionen, der er mere udsatte for rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder end resten af regionen. Derfor skal der i planperioden samles viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i disse områder.

 

Der skal ses på den samlede tilrettelæggelse af sygebesøg til patienterne, herunder også lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet. Udviklingen i kommunernes opgaveløsning afstedkommer behov for at udvikle velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Praksisplanen giver forslag til forskellige modeller for lægefaglig betjening af de kommunale akuttilbud, plejecentre m.v., som der i planperioden skal indgås rammeaftale om med henblik på at dække det lokale behov i kommunerne.

 

Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes lige adgang for alle patienter. Dette gælder såvel telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed, så patienterne kan komme i kontakt med deres læge, når de har behov for det.

 

Almen praksis skal udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet og skal indgå i forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Symptomer på sygdom skal identificeres tidligt og der skal efter behov samarbejdes om at sikre en god og hurtig visitation fra praksis til videre behandling andre steder i sundhedsvæsenet. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem praksis og de øvrige sundhedsaktører efter endt behandling. Målsætninger og anbefalinger i denne del af praksisplanen har særlig sammenhæng til sundhedsaftalen med kommunerne:

For at sikre, at almen praksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling, er det et mål for kvalitetsarbejdet, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling med Den Danske Kvalitetsmodel som ramme for arbejdet.

 

Kvalitetsarbejdet tilrettelægges derfor, så det understøtter organisatorisk kvalitet, sundhedsfaglige kvalitet, patientoplevet kvalitet og datadrevet kvalitetsudvikling. Kvalitetsarbejdet skal blandt andet understøtte, at almen praksis arbejder efter opdaterede faglige retningslinjer, at almen praksis foretager relevant dokumentation af kvaliteten af behandlingen og patientoplevelserne, samt at patientsikkerheden i almen praksis styrkes.

 

Praksisplanen bygger på de samme politiske visioner som regionens sundhedsaftale med kommunerne. Store dele af praksisplanen tager desuden udgangspunkt i sundhedsaftalens målsætningerne og indsatser om at udvikle samarbejdet og sammenhængen på tværs af sundhedsvæsenet. Ca. en tredjedel af anbefalingerne i praksisplanen udspringer derfor direkte af sundhedsaftalen. For mange af disse indsatser skal der først ske en udvikling og dernæst afprøvning i regi af sundhedsaftalen. Derfor er almen praksis’ opgave i første omgang overvejende at indgå i udviklingsarbejdet gennem deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper og initiativer nedsat under Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Praksisplanen har været i bred høring fra juli til oktober 2015. Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget har bidraget i høringsprocessen. Patientinddragelsesudvalget har desuden bidraget til udarbejdelsen af planen, dels ved input på dialogmøde med Praksisplanudvalget, dels har medlemmer fra Patientinddragelseudvaget deltaget i enkelte arbejdsgrupper i planarbejdet. Endelig har Patientinddragelsesudvalget løbende haft relevante tekstuddrag til høring under udarbejdelse af planen. Bidragene fra Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet har særligt medvirket til at sikre, at formuleringerne i planen afspejler ønsket om at tage udgangspunkt i patientens perspektiv.

 

Praksisplanudvalget har ansvaret for implementering af praksisplanen. Der udarbejdes årlige implementeringsplaner, der udfolder og konkretiserer de anbefalinger, der skal arbejdes med i det pågældende år. Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser som følge af praksisplanen og sundhedsaftalen, som ligger uden for almen praksis’ forpligtelse jf. overenskomsten, skal der indgås en underliggende aftale med PLO-Hovedstaden. Den underliggende aftale skal beskrive vilkårene for almen praksis’ forpligtelse.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde følger implementeringen af praksisplanen og modtager en gang årligt afrapportering om implementering af praksisplanen.

 

Midlerne til realisering af praksisplanens indsatser kommer fra flere sider, såvel nationalt,fx. kræftmidler og centralt afsatte overenskomstmidler til kvalitetsudvikling, som regionalt, herunder særligt midler til almen praksis' deltagelse i udviklingsarbejdet under sundhedsaftalen. Derudover er det på centralt niveau aftalt at indfase en ordning, hvor regioner og kommuner - under forudsætning af decentralisering af overenskomstens ydelser til samtaleterapi og sygebesøg - afsætter 100 mio. kr. hver pr. år til aftalt opgaveudvikling for at understøtte praksisplanlægningen. Derfor er der i budgettet for 2016 afsat 20 mio. kroner til at understøtte praksisplanlægningen. Udmøntningen af regionens andel forudsætter, at der kan opnås enighed om decentralisering af ydelserne sygebesøg og samtaleterapi.

 

De økonomiske konsekvenser af praksisplanen vil blive nærmere beskrevet efterhånden som planens anbefalinger bliver yderligere konkretiseret i årlige implementeringsplaner, og efterhånden som forhandlingerne om den underliggende aftale mellem region, kommuner og PLO-Hovestaden falder på plads. Derfor må det forventes, at der kan være behov for at fremsende konkrete forslag til den økonomiske ramme til implementeringsarbejdet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem region, kommuner og PLO-Hovedstaden, og formidles derfor bredt ud som led i det videre arbejde. Planen er desuden publiceret på regionens hjemmeside.

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet 1. marts 2016 og regionsrådet 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14005447

I Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er det aftalt, at samarbejde med Helsingør Kommune om at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud. I 2013 blev det politisk aftalt mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. En tværsektoriel styregruppe har på den baggrund siden juni 2013 arbejdet på udvikling af et fælles sundhedshus.

 

Helsingør Kommune har i budgetforliget 2016-2018 afsat en ramme på ca. 250 mio. kr. til udvikling af et moderne sundhedshus. Helsingør Kommune har besluttet at gå efter en model, der indeholder kommunale sundhedsopgaver, etablering af 75 døgnforløbspladser, regionsfunktioner samt mulighed for deltagelse af praksis og speciallæger. Helsingør Kommune ønsker sundhedshuset placeret på det gamle hospital på Esrumvej 145. På den baggrund er der behov for regional stillingtagen til placering, økonomi og samarbejdsform.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning:

For stemte: A (4), C (1), O (1), og Ø (1), i alt 7.

Imod stemte: V (1).

Undlod at stemme: 0.

I alt 8.

Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet, idet 'kan' udgår, så der står "etableres god tilgængelighed med offentlig transport" og indstillingspunkt 2 var anbefalet.

Indstillingspunkt 3 på udvalgets møde om indgåelse af forpligtende samarbejdsaftale blev ikke anbefalet og er derfor ikke en del af indstillingen til forretningsudvalget. Drøftelsen om en samarbejdsaftale skal genbehandles i udvalget for tværsektorielt samarbejde, når forundersøgelserne foreligger.

Per Roswall (V) udtalte, at Venstre ikke kan støtte, at der træffes beslutning om dele af indstillingen.

Erik Sejersten (V) deltog ikke i punktets behandling.

 

Anbefalet.

Venstres medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V), Bergur Løkke Rasmussen (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Den 8. april 2014 godkendte regionsrådet og byrådet i Helsingør Kommune en vision for udvikling af et fælles sundhedshus med Helsingør som modelprojekt (bilag 1). Den 17. marts 2015 godkendte udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og byrådet i Helsingør Kommune et oplæg til konkrete faglige synergier på tværs af sektorer i et fælles sundhedshus (bilag 2 og 3). I oplægget blev også tilkendegivet, at Nordsjællands Hospital stiler efter at etablerere regionale funktioner i det fælles sundhedshus svarende til de 700 m2, der er i Murergade i dag. Derudover er det foreslået foreløbigt at reservere 500 m2 til almen praksis og 600 m2 til speciallæger. Helsingør Kommune har besluttet at etablere kommunalt indhold svarende til 12.400 m2.

 

Arbejdet med visionen og konkretisering af det faglige indhold har været organiseret i en tværsektoriel styregruppe, med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Helsingør Kommune, PLO-H, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov kommuner. De tre sidstnævnte kommuner har efter eget ønske deltaget som observatører i styregruppen og været inviteret til at indgå i sundhedshuset på lige fod med Helsingør Kommune, men Fredensborg, Hørsholm og Gribskov Kommuner har ikke ønsket dette. Borgerne i Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner skal dog fortsat kunne gøre brug af de regionale tilbud i det fælles sundhedshus, hvis de ønsker det. Det drøftes løbende i styregruppen, hvordan der opnås de bedste sammenhængende tilbud for borgerne i disse kommuner, herunder hvordan der sikres god tilgængelighed med offentlig transport.

 

Udviklingen af et fælles sundhedshus er nu på vej ind i en ny fase. Helsingør Kommune har med budgetforliget for 2016-2018 afsat en finansiel ramme på 250 mio. kr. og besluttet at undersøge mulighederne for at realisere et fælles sundhedshus ved en OPP-model (offentligt-privat partnerskab). Byrådet har også besluttet at undersøge mulighederne for, at sundhedshuset placeres i behandlerbygningen på det gamle hospital på Esrumvej 145. Helsingør Kommune har i den forbindelse anmodet Region Hovedstaden om at indgå i et forpligtende samarbejde om udvikling af et fælles sundhedshus.

 

Det tidligere regionsråd besluttede med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 at etablere et sundhedshus med regionale funktioner i Helsingør, og med vedtagelsen af Region Hovedstadens budget for 2013-2016 blev det besluttet, at Sundhedshuset skulle placeres i Murergade 5 i Helsingør. Af konstitueringsaftalen for Regionsrådet 2014-2017 fremgår det, at: "Partierne er enige om at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Eksempelvis hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt".

 

Fra et sundhedsfagligt synspunkt vil der være god synergi i at have regionale og kommunale tilbud placeret i samme sundhedshus. Det vil blandt andet give mulighed for at arbejde med nye samarbejdsformer og skabe sammenhængende patientforløb for borgerne (for illustration se bilag 2). For at realisere dette vil en flytning være nødvendig, idet der ikke er mulighed for at udvide sundhedshuset i lokalerne i Murergade.

 

Sundhedshuset i Murergade blev etableret i januar 2013 og Region Hovedstaden har en lejeaftale, der er bindende frem til udgangen af 2017, men med mulighed for forlængelse. Omkostningerne ved etablering af sundhedshuset i Murergade beløb sig til 7,1 mio. kr. Ved at indgå i et fælles sundhedshus med Helsingør Kommune på en ny adresse vil der være nye etableringsomkostninger.

 

Administrationen anbefaler, at et fælles sundhedshus placeres på Esrumvej 145 under forudsætning af, at foranalyserne viser god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner, samt at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade.

 

Helsingør Kommune har tilkendegivet, at de ønsker at etablere sundhedshuset som en OPP-model. Kommunen har afsat 5 mio. kr. i 2016 til kvalificering af projektet, herunder udarbejdelse af en finansieringsmodel, et arkitektonisk skitseforslag, et dispositionsforslag samt en trafikanalyse. Forarbejdet skal konkretisere, hvordan et fælles sundhedshus kan realiseres. Da Helsingør Kommunes andel af et kommende fælles sundhedshus er væsentligt større end Region Hovedstadens, foreslår administrationen, at Region Hovedstaden bidrager forholdsmæssigt svarende til fordelingsnøglen for arealet til det forberedende arbejde. Det vil for Region Hovedstaden betyde en engangsudgift på ca. 0,7 mio. kr. til forarbejdet. Finansiering kan ske med allerede afsatte midler til sundhedshuse fra budgetposten til det sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Administrationen anbefaler fortsat, at Region Hovedstaden indgår i et fælles sundhedshus på lejevilkår. Mulighederne for dette vil også skulle belyses i kvaliceringen af projektet.

 

Helsingør Kommune har på styregruppemøde d. 25. november 2015 præsenteret Region Hovedstaden for et forslag til organisering af projektet i form af et program og i den forbindelse fremsat ønske om at indgå en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden.

 

Helsingør Kommune foreslår et program om udvikling af et fælles sundhedshus med tre delprojekter:

Helsingør Kommune påtager sig ansvaret for delprojekt 1: Byggeri og økonomi, herunder for udarbejdelse af udkast til udbud på følgende opgaver: finansiel rådgivning om OPP samt udbud til udvikler af byggeprojekt. Helsingør Kommune ønsker dog en tæt involvering af Region Hovedstaden i en programstyregruppe.

 

Helsingør Kommune påtager sig også ansvaret for delprojekt 2: Byudvikling og lokalplan. I dette projekt ligger også undersøgelse af trafikal tilgængelighed. Region Hovedstaden har fokus på, at der i den forbindelse sikres god tilgængelighed, herunder med offentlig transport for borgerne fra de kommuner, der vil benytte et fælles sundhedshus.

 

Nordsjællands Hospital har tilkendegivet, at de kan bidrage til og gerne indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af programmets delprojekt 3: Indhold og samarbejde. Helsingør Kommune og Nordsjællands Hospital er således fælles om dette delprojekt.

 

Resultaterne af foranalyserne vil blive forelagt til politisk behandling, når de foreligger.

Helsingør Kommune har følgende tidsplan for udviklingen af sundhedshuset:

Ved en godkendelse af indstillingen anvendes 0,7 mio. kr. til forarbejde fra budgetposten sundhedshuse under "sammenhængende sundhedsvæsen".

Der er i Region Hovedstaden og Helsingør Kommune enighed om at udmeldinger og kommunikation om projektets udvikling skal koordineres mellem parterne.

Resultaterne af foranalyserne vil blive forelagt til politisk behandling, når de foreligger.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

16014917

Af budgetaftalen for 2015 fremgår, at der skal laves en kortlægning af regionens initiativer på shared care og patient empowerment, som skal forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i løbet af 2015 med henblik på en politisk drøftelse af disse emner.

 

Med budgetaftalen var der enighed om, at kortlægningen skulle gælde psykiatrien. Psykiatriudvalget behandlede sagen på møde den 24. november 2015 og igen den 9. februar 2016 med henblik på drøftelse af kobling mellem shared care initiativerne i regionen og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

 

Drøftelsen af sagerne i Psykiatriudvalget viste, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for en egentlig politisk drøftelse, idet shared care initiativerne primært er koncentreret i to projekter, som endnu ikke er evaluerede. Der forelægges derfor en orientering om shared care og patient empowerment sammen med konklusionerne fra Psykiatriudvalgets drøftelser.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Psykiatriudvalget drøftede sagen og lagde i drøftelserne vægt på, at shared care skal bidrage til, at almen praksis understøttes i at hjælpe patienterne til at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Psykiatrudvalget ønskede, at "shared care" indgår som et vigtigt element i 3-årsplanen for psykiatrien.

 

Anbefalet

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Per Tærsbøl (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V), Bergur Løkke Rasmussen (V), Per Roswald (V), Anne Ehrenreich (V) og, Annie Hagel (Ø) Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der bl.a. med shared care i form af forløbsbeskrivelser for forskellige diagnoser, som er udarbejdet i samarbejde med almen praksis, og der tilbydes telefonrådgivning til almen praksis, hospitaler mv. Der afprøves endvidere to shared care projekter COLLABRI og IBBIS.

 

Formålet med projekt COLLABRI er at udvikle og afprøve en ny model for behandling af angst og depression i almen praksis for at sikre patienterne et bedre behandlingstilbud.

 

Formålet med IBBIS er at afprøve en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser, som har til formål at skabe en hurtigere og bedre proces for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

Målet med projekterne er bl.a. at få erfaring med samarbejdsmodellerne i en dansk kontekst. Projekterne er endnu ikke afsluttet, og der er således ikke færdige resultater at fremlægge endnu. Det projekt, der er nået længst, er COLLABRI. Projektet afprøves i perioden oktober 2014 til maj 2016. IBBIS er under opstart og vil kunne følges løbende i Psykiatriudvalget. Projekterne er finansieret af eksterne midler. Projekterne er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag.

 

I shared care projekterne anvendes princippet Shared Decision Making. Ved Shared Decision Making er behandleren og patienten begge aktive og udveksler alle de nødvendige informationer om dels behandlingsmuligheder, dels de aspekter for patienten, som kan have betydning, herunder holdninger og værdier. Sammen når de frem til, hvilken behandling der er den mest rigtige for lige præcis den pågældende patient.

 

I projektet COLLABRI støtter care manageren patienten i at identificere egne mål med behandlingen (se bilag for en uddybning). Dette mål vil der blive arbejdet henimod gennem forløbet og på tværs af de faggrupper/sektorer, der er en del af forløbet. Hver eller hver anden uge foretages der sammen med patienten en kort evaluering.

 

I de shared care modeller der afprøves i Region Hovedstadens Psykiatri, er der fokus på forebyggelse, recovery og inddragelse.

 

I Collaborative Care modellen – som anvendes i projekterne COLLABRI og IBBIS behandles der ud fra den enkelte patients sygdomsniveau, og behandlingstilbuddene (det medicinske såvel som det terapeutiske) tager udgangspunkt i den seneste evidens. I modellen opkvalificeres den behandling, som allerede foregår i almen praksis. Den praktiserende læge er omdrejningspunktet og har behandlingsansvaret for patienten, men understøttes af f.eks. rådgivning fra speciallæger, uddannet hjælpepersonale, patientkurser etc.

 

Formålet med de shared care projekter, der afprøves, er at sikre, at der ydes en kvalificeret tidlig indsats for at forebygge sygdomsforværring. En hypotese, der efterprøves i shared care projekterne er, at patienter der modtager Collaborative Care vil opnå en reduktion af graden af deres sygdom og sygefravær samt øget funktionsniveau og livskvalitet.

 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre projekternes økonomi i forhold til en evt. udbredelse af indsatserne, da projekterne udover selve interventionen også inkluderer forskning og aktiviteter relateret hertil. Som et led i evalueringen af projekterne foretages der sundhedsøkonomiske analyser, som undersøger omkostninger i forhold til standardbehandling samt cost-benefit analyser, hvor omkostningerne bliver vejet op imod gevinster så som tilbagevenden på arbejdsmarkedet og lavere brug af sundhedsydelser. Evalueringen af COLLABRI forventes at foreligge medio 2017. IBBIS forventes afsluttet i april 2018.

 

Som det fremgår, er shared care modellerne i Region Hovedstadens Psykiatri under afprøvning i projektform og finansieret af eksterne midler. Der skal, når projektperioderne er udløbet, og evalueringerne foreligger, tages stilling til, om shared care modellerne skal sættes i drift. Såfremt dette ønskes, skal der tages stilling til en model og økonomi for udrulning af shared care i hele psykiatrien, så det bliver et tilbud til alle patienter i målgruppen i regionen.

 

Shared care projekterne er i projektperioden et tilbud om styrket samarbejde til de praktiserende læger og kommunerne. Dvs. at det er op til den enkelte læge/kommune, om man vil være en del af projektet. Såfremt det besluttes, at shared care modellerne efter projektperiodernes udløb skal sættes i drift, er det en forudsætning, at alle praktiserende læger og kommuner i regionen indgår i et forpligtende samarbejde med regionen herom, så der sikres lighed i sundhed.

 

Det vil være en fordel at udvikle flere shared care modeller, der rækker ud mod almen praksis med henblik på at styrke den faglige kvalitet i den tidlige indsats i almen praksis og forebygger forværring af sygdom hos patienterne.

 

For både børn/unge og voksne ses f.eks. en stigning i forekomsten af ADHD. Region Hovedstadens Psykiatri og specialepraksiskonsulentordningen arbejder derfor på at udvikle forslag til shared care ordning for behandling af ADHD for både børn/unge og voksne. Arbejdet har afventet nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der netop er udkommet. Når forslag til en shared care ordning inden for ADHD-behandling er udarbejdet, skal forslaget behandles af PLO-Hovedstaden og Center for Sundhed, der skal afklare rammerne, herunder økonomi, for en evt. shared care ordning.

 

Der er således en række initiativer igang for at styrke samarbejdet og den fælles indsats for patienterne på tværs af sektorer. Psykiatriudvalget har besluttet at følge området fremover, så resultaterne fra de nævnte projekter og den fremtidige udrulning af shared care i Region Hovedstadens Psykiatri behandles i udvalget. Udvalget ønskede endvidere klarhed over projekternes kobling til socialpsykiatrien og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

 

De patienter, der behandles i shared care projekterne IBBIS og COLLABRI, har lave til moderate symptomer af angst eller depression. De har behov for en tidlig indsats, der sikrer, at de enten kan bibeholde deres funktionsniveau eller vende tilbage til det relativt hurtigt. Det er således ikke en gruppe patienter, der er i kontakt med socialpsykiatrien.

 

IBBIS (Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats til Sygedagpengemodtagere) er et formelt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fire kommuner (København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering finansierer projektet med knapt 50 mio. kr.

 

I projektet undersøges koblingen mellem den sundhedsfaglige indsats og en struktureret beskæftigelsesindsats. Borgerne i IBBIS vil således få støtte fra både en behandler og en beskæftigelseskonsulent, og indsatserne vil være integreret. De fire kommuner, der deltager i projektet er udvalgt efter størrelse, geografisk placering og interesse.

 

IBBIS indsatsen varetages i et tæt samarbejde mellem Care Managers, som ansættes i psykiatrien og er administrativt forankret på Psykiatrisk Center Frederiksberg, og beskæftigelseskonsulenter, som er ansat i og udlånt fra de kommunale jobcentre – og med supervision af speciallæger i psykiatri/almen medicin og en psykolog. Care Managers og beskæftigelseskonsulenter vil blive organiseret i 2 teams. Et i København (Byen) og et som dækker Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk (Midt). Kontorpladser, samtalerum, mødelokaler og træningsfaciliteter ligger i det kommunale forebyggelses-/sundhedscenter.

 

I COLLABRI projektet er formålet at udvikle og afprøve en ny model for behandling af angst og depression i almen praksis. Fokus er således på at understøtte indsatsen i almen praksis. Hvor det er relevant, vil behandlerne samarbejde med sagsbehandlere fra beskæftigelsesområdet om individuelle patienter og deres plan for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet har dog ikke som IBBIS et beskæftigelsesrettet formål.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016, som opfølgning på budget 2015.

Svend Hartling / Christian Worm

15018150

I forbindelse med, at en række medarbejdere fysisk flytter fra lejede lokaler hos COBIS på Tagensvej i København til Regionsgården i Hillerød, samtidig med behovet for at skabe tilstrækkelig plads til at gennemføre vedligeholdelse og istandsættelse af Regionsgården over en længere årrække, lægges op til at indgå aftale om et nyt mindre lejemål til Den Sociale Virksomheds administration. Da der er opnået enighed med udlejer om lejevilkår forelægges sagen som åben sag.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Anbefalet.

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Peter Kay Mortensen (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V), Bergur Løkke Rasmussen (V), Anne Ehrenreich (V), Per Roswall (V), Annie Hagel (Ø) Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Som led i den almindelige vedligeholdelse af Regionsgården gennemføres i øjeblikket en istandsættelse af receptionsområdet. Over de kommende 10 år er vedligeholdelsen planlagt som en successiv istandsættelse og renovering af Regionsgårdens lokaler i blok A - E . For at istandsættelsen kan foregå uhindret og med så få gener for medarbejderne som muligt, bør den gennemføres en etage ad gangen, hvorfor der skal frigøres en etage i den samlede istandsættelsesperiode.

 

Den Sociale Virksomheds administration benytter idag lokaler på Regionsgården og benytter idag ca. 2/3 af en etage i blok E, men da der i forvejen er frigjort ca. 1/3 etage i blokkene, vil flytningen være tilstrækkelig til at frigøre det nødvendige areal til istandsættelsen.

 

Da der er fokus på at fastholde centrenes nuværende stabsfunktioner på Regionsgården, er der lagt op til en anden placering for Den Sociale Virksomheds administration. Dette skal ses i sammenhæng med, at de medarbejdere fra Center for Regional Udvikling, der i dag har til huse på COBIS på Tagensvej i København, i foråret 2016 flytter til regionsgården. Der tilvejebringes plads hertil, bl.a. ved at etablere storrumskontorer i Regionsgårdens nye bygning.

 

Det er undersøgt, om der kan findes en hensigtsmæssig placering på et af hospitalerne, men der har ikke kunnet findes lokaler, der umiddelbart har kunnet anvendes til en samlet placering, samtidig med at der skulle være en hensigtsmæssig placering i forhold til de instituioner, som er tilknyttet Den sociale virksomhed, hvorfor der har været et ønske om at Hillerødområdet.

 

En afsøgning af markedet har tilvejebragt et lejemål i en ejendom ejet af HK-Hovedstaden på Milnersvej i Hillerød, hvor et kontorareal på godt 400 m2 vil blive istandsat og indrettet hensigtsmæssigt til formålet af udlejer. Der er gode trafikale forbindelser, gode parkeringsforhold og mulighed for leje af møde/konference faciliteter.

 

Lejemålet kan indgås på følgende vilkår:

 

Udgifterne til husleje m.m. kan afholdes inden for administrationsbudgettet. Der udløses deponering på 5,6 mio. kr., men da administrationen medio 2016 har indgået en anden aftale om reduktion af lejemålet hos COBIS på Tagensvej i København pr. medio 2016, kan der frigøres 10,1 mio. kr., der anvendes som 5,6 mio. kr. til deponering vedrørende Milnersvej og 5,5 mio. kr., der tilføres til kassebeholdningen.

Lejeudgifter og driftsudgifter på forventet 0,4 mio. kr. kan afholdes inden for administrationsbudgettet. Der skal særskilt deponeres 5,6 mio. kr. vedrørende lejemålet, men beløbet kan frigøres af et tidligere deponeret beløb vedrørende et lejemål hos COBIS, der reduceres medio 2016.

Der lægges ikke op til særskilt kommunikation

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet 1. marts 2016 og regionsrådet 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16018412

Wonderful Copenhagen skal tilpasse sine vedtægter til den nye fondslov. Fondens bestyrelse kan selv ændre vedtægten, men et forslag om at nedlægge repræsentantskabet kræver stifternes godkendelse. Da Region Hovedstaden er efterfølgermyndighed for Københavns Amt, som var en af stifterne, skal samtykke til nedlæggelse af repræsentantskabet forelægges for regionsrådet.

 

Da regionsrådet godkendte resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen for 2015-17 blev der stillet krav om åbenhed og transparens i fondens virksomhed og fonden blev bedt om en redegørelse for dette. Bestyrelsesformandens redegørelse af januar 2016 forelægges samtidig.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning:

For stemte: A (2), C (2), F (1), O (2) og V (2), i alt 9.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.

Indstillingen var herefter anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

Regionsrådets beslutning den 8. marts 2016:

 

Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (1), I (1), O (3) og V (8), i alt 34.

Imod stemte: Ø (5).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

 

Indstillingens punkt 2 var herefter godkendt.

 

Indstillingspunkterne 1, 3 og 4 blev godkendt uden afstemning.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Bestyrelsesformanden for Wonderful Copenhagen har i brev af den 18. januar 2016, som er vedlagt som bilag 1, anmodet om, at Region Hovedstaden som efterfølgermyndighed for én af stifterne giver samtykke til nedlæggelse af repræsentantskabet.

 

Baggrunden for at det er nødvendigt at ændre vedtægten er den nye lov om erhvervsdrivende fonde. Efter loven må et repræsentantskab (eller andre, bortset fra bestyrelsen selv) ikke vælge flertallet af medlemmerne i en erhvervsdrivende fonds bestyrelse. Tilsvarende må bestyrelsesformandens stemme efter loven ikke være udslagsgivende ved stemmelighed i bestyrelsen, såfremt formanden er blandt de af repræsentantskabet valgte medlemmer af bestyrelsen.

 

Wonderful Copenhagens repræsentantskab består af interessenter fra turismeerhvervet, kommuner og regionen. Ifølge den gældende vedtægt er det repræsentantskabet, som udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer. Der er tradition for, at bestyrelsesformanden har været udpeget af repræsentantskabet og formandens stemme er i henhold til vedtægten afgørende ved stemmelighed.

 

Bestyrelsen foreslår derfor, at vedtægten ændres, så det fremadrettet er bestyrelsen selv, der under hensyntagen til bestyrelsens samlede uafhængighed af stiftere og væsentlige bidragsydere udpeger de medlemmer, som ikke udpeges politisk af kommuner, region og KKR.

 

Da repræsentantskabets væsentligste opgave har været valg af bestyrelsesmedlemmer foreslås det, at repræsentantskabet nedlægges. Efter loven kan bestyrelsen selv træffe beslutning om ændring af vedtægterne, men stifterne af Wonderful Copenhagen og repræsentantskabet selv skal ifølge Erhvervsstyrelsen forholde sig til forslaget om nedlæggelse.

 

Frederiksberg Kommune har som stifter godkendt nedlæggelsen, mens Københavns Kommunes Borgerrepræsentation endnu ikke har behandlet sagen. Repræsentantskabet er blevet hørt og forventes at give sin tilslutning.

 

Det er administrationens vurdering, at en nedlæggelse af repræsentantskabet ikke vil have indflydelse på Wonderful Copenhagens opfyldelse af resultatkontrakten med Region Hovedstaden og heller ikke vil være til hinder for implementering af fondens åbenhedspoltik. Det forhold, at repræsentantskabet har haft en demokratisk funktion i form af, at fonden har haft en bredere kreds af interessenter tilknyttet, som har kunnet bidrage til debat om fondens virke, stiller imidlertid krav om, at fonden, jf. nedenfor, har særlig opmærksomhed på åbenhedspolitikken, så fonden både udadtil og indadtil kan fungere som en åben og transparent organisation.

 

I forbindelse med Regionsrådets godkendelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen for 2015-17 blev der stillet krav om større åbenhed og transparens. Det fremgår derfor af resultatkontrakten, at:

 

 

Wonderful Copenhagen har fremsendt en status for, hvordan bestyrelsen har udmøntet resultatkontraktens bestemmelser om åbenhed og transparens samt status for fondens aktiviteter iøvrigt. Af bestyrelsesformandens redegørelse af 3. februar 2016 (vedlagt som bilag 2) fremgår, at Wonderful Copenhagen i 2015 har haft fokus på at skabe en mere åben, ydmyg og samarbejdende organisation – både strukturelt og i ”holdningen” og den praktiske tilgang i dagligdagen. Fonden har bl.a. vedtaget en åbenhedspolitik og besluttet at medtage et afsnit om åbenhed i det forslag til vedtægter, som behandles endeligt på bestyrelsens møde den 1. april.

 

Fondens bestyrelse vil på samme møde tage stilling til et forslag til ny forretningsorden, hvor spørgsmålet om åbenhed vil blive yderligere adresseret. Hertil kommer, at der i fonden er indført en ny titelstruktur og en ny lønpolitik, der følger principperne og lønudviklingen i regionerne. Åbenhedspolitikken er vedlagt som bilag 3.

 

Forslag til nye vedtægter er vedlagt som bilag 4. Det fremgår af forslaget, som behandles den 1. april, at "Fonden ønsker at skabe størst mulig åbenhed om sit arbejde. I det omfang hensynet til Fondens aktiviteter eller trejdemand ikke taler imod, vil bestyrelsen løbende gøre informationer om Fondens arbejde, projekter og partnerskaber tilgængelige for offentligheden. Reglerne herom fastlægges i en af bestyrelsen vedtaget Åbenhedspolitik for Fonden, som ajourføres efter behov."

 

Det er administrationens opfattelse, at der hermed er taget de nødvendige første skridt til gennemførelse af åbenhed og transparens, men at den endelige vurdering af, hvorvidt Wonderful Copenhagen lever op til resultatkontraktens forudsætninger, beror på de konkrete beslutninger Wonderful Copenhagens bestyrelse træffer, bl.a. omkring vedtægter samt forretningsorden for bestyrelsens bestemmelser om offentlighed i bestyrelsesmaterialet, når der ses bort fra materiale der skal holdes fortroligt af hensyn til eksempelvis personalemæssige oplysninger eller oplysninger, der er nødvendige at holde fortrolige af hensyn til fondens forretningsmæssige virke. Regionen bør som part i resultatkontrakten følge udviklingen på området, så resultatkontraktens målsætning om åbenhed realiseres fuldt ud. Det foreslås derfor, at fonden anmodes om at orientere om kommende initiativer på området, så regionsrådet kan følge udviklingen.

 

Bestyrelsesformandens redegørelse indeholder også en beskrivelse af fondens aktiviteter vedr. turistfremme. Det foreslås, at denne del af redegørelsen med en beskrivelse af målopfyldelsen i forhold til resultatkontrakten for 2015 og den planlagte indsats for 2016 oversendes til behandling i Erhvervs- og Vækstudvalget som led i udvalgets politikkontrollerende arbejde på området.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000941

Trafikbestillingen for 2016, der blev behandlet på regionsrådets møde den 19. maj 2015, indeholdt en driftsudvidelse på Lokalbanen og R-net busserne. I trafikbestillingen blev det ikke defineret, hvornår udvidelserne skulle implementeres fra, men blot beskrevet, at der var mulighed for eventuel driftsstart fra december 2015.

 

Administrationen vurderede dog, at det ville være hensigtsmæssigt med en driftsstart i marts 2016, så udvidelserne ville blive implementeret på samme tidspunkt som de nye E-busser sættes i drift. Set i lyset af de kommende effektiviseringer på det regionale busnet, jf. budget 2016, har administrationen, i samarbejde med Movia, drøftet mulighederne for, at udskyde driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser til december 2016. Dette blev ligeledes drøftet ved miljø- og trafikudvalgets møde den 19. januar 2016, og spørgsmålet forelægges hermed til politisk stillingtagen.

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

Udvalget bemærker, at sagen ikke tages til efterretning, men sendes tilbage til administrationen med henblik på at få afklaret den politiske stillingtagen til udskydelsen af driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), V (1), i alt 5.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende ført til protokollen:

”Enhedslisten er imod en udskydelse af den planlagte udvidelse af den kollektive trafik i Nordsjælland. Vi er yderligere bekymret for, at udvidelsen aldrig vil blive gennemført, og derfor forringer den allerede vedtagne plan.”

Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), O (2) og V (2), i alt 9.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.
Indstillingen var herefter anbefalet.

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

 

Der var omdelt notat med supplerende oplysninger.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (13), B (3), C (5), F (1), I (1), O (3) og V (8), i alt 34.

Imod stemte: Ø (5).

Undlod at stemme: 0.

I alt 39.

 

Indstillingen var herefter godkendt.

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Ved behandling af Trafikbestilling 2016 i regionsrådet den 19. maj 2015, blev det besluttet at udvide driften på Lokalbanen i aftentimerne, samt udvide driften på Nærumbanen, således at den matcher Stogsdriften på hverdage. Ligeledes blev det besluttet, at R-net busserne skulle udvides med samme driftsudvidelse som Lokalbanen (Lokaltog), idet R-net busserne og Lokalbanen hænger sammen køreplanmæssigt. I den forbindelse blev det ikke defineret, hvornår udvidelserne skulle implementeres fra, men blot beskrevet at der var mulighed for eventuel driftsstart fra december 2015.

 

Administrationen vurderede, at det ville være hensigtsmæssigt med en driftsstart i marts 2016, så udvidelserne ville blive implementeret på samme tidspunkt som de nye E-busser sættes i drift. Set i lyset af de kommende effektiviseringer på det regionale busnet jf. budget 2016, lægges der nu op til at udskyde udvidelserne på Lokalbanen og R-net busserne til køreplanskifte december 2016, betinget af en forudgående prioritering. Det er administrationens vurdering, at udvidelserne på Lokalbanen og R-net busserne bør ses i sammenhæng med eventuelle besparelser på det regionale busnet, og indgå i en samlet prioritering i forbindelse med trafikbestilling 2017. Baggrunden for dette er at undgå, at et serviceniveau, der er udvidet i løbet af 2016, må lukkes ned i begyndelsen af 2017.

 

Hvis det politisk besluttes at udvidelserne skal igangsættes hurtigst muligt, vil dette tidligst kunne ske til juni 2016, og det konkrete tidspunkt kendes endnu ikke. Forsinkelsen skyldes kontraktuelle forhold og bindinger med busoperatører og Lokalbanen. Movia anbefaler dog at en eventuel driftsstart i så fald igangsættes i august, grundet sommerferien. 

 

Når regionsrådet afgiver trafikbestilling på kollektiv regional trafik for det kommende år vil forudsætningen som udgangspunkt være, at bestillingen omfatter udførelse af trafik for hele året, medmindre der i bestillingen er taget særlige forbehold for start af iværksættelse på grund af udbudsmæssige eller andre forhold. Hvis forudsætningerne for bestillingen ændres væsentligt efter den er afgivet, vil det kræve politisk stillingtagen i forhold til, om bestillingen på det pågældende område skal opretholdes eller ændres.

 

I den konkrete sag var det ved trafikbestillingen i maj 2015 oplyst, at udvidelserne muligvis kunne implementeres fra december 2015. Administrationen vurderede dog i samråd med Movia, at det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre udvidelse af Lokalbanen og R-net busserne pr. marts 2016, så udvidelserne på dette område kunne træde i kraft sammen med udvidelserne af E-busserne. Administrationen anså, at dette lå inden for rammerne af trafikbestillingen.

 

Administrationen har foretaget en ny vurdering, hvorfor udskydelsen til december 2016 hermed forelægges til politisk stillingtagen.

 

Regionsrådet har med vedtagelsen af budgettet for 2016 fastsat et måltal på 0,5 mia. kr. for udgiften til kollektiv trafik – busdrift, lokalbaner og bidrag til Movias administration, pensionsbidrag mv. Måltallet gælder fra 2017 og fremefter. Da budgettet til kollektiv trafik efter trafikbestillingen for 2016 overstiger 0,5 mia. kr. vil der være et behov for tilpasning af udgiften til busser og lokalbaner i 2017 med 27 mio. kr. i forhold til niveauet for 2016. Set i lyset af behovet for væsentlige budgettilpasninger i 2017 er det derfor administrationens vurdering, at iværksættelse af de besluttede serviceudvidelser af R-net busser og Lokalbanen bør udsættes til køreplanskiftet 2016/2017 pr. december 2016, så der i forbindelse med trafikbestillingen for 2017 kan tages stilling til, i hvilket omfang det er muligt at gennemføre udvidelser på Lokalbanen og R-net busserne, indenfor den samlede prioritering af trafikbestillingen.

 

Såfremt det politisk ønskes at udvidelsen på lokalbanen og R-nettet skal idriftssættes i indeværende år, så vil det ikke være relevant at lade R-nettet og lokalbanen indgå i de kommende drøftelser om effektiviseringer i forbindelse med trafikbestilling 2017.

En mindreudgift på 1,9 mio. kr. i forbindelse med udsættelsen af driftsstarten på Lokalbanen og R-net busserne til december 2016 vil indgå i efterreguleringen fra Movia i 2018.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15001700

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Tormod Olsen (Ø) har ved henvendelse af den 24. februar 2016 anmodet om, at regionsrådet afgiver en udtalelse om ophævelse af arealreservationerne til Ring 5.

Det foreslås,

Administrationen bemærker, at vedtager regionsrådet at fremme forslaget, skal det forinden endelig vedtagelse forelægges Miljø- og Trafikudvalget, idet udvalget efter styrelsesvedtægten har den politikformulerende opgave på området.

 

Formanden satte forslaget under afstemning:

For stemte: B (3), C (4), I (1), og Ø (5), i alt 13.

Imod stemte: A (13), F (1), O (3) og V (8), i alt 25.

Undlod at stemme: 0.

I alt 38.

 

Forslaget var herefter forkastet.

 

Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført protokollen:

"Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti ønsker at afvente, at Miljø- og Trafikudvalget tager sagen op efter de bebudede undersøgelser fra Transport- og Bygningsministeren om de trafikale alternativer for udviklingen af vejinfrastrukturen samt Folketingets Transport- og Bygningsudvalgsbehandling af beslutningsforslag B14 og redegørelse til Folketinget foreligger, inden der tages stilling til forslaget om ophævelse af arealreservationerne i Ring 5-korridoren. Der er også i KommuneKontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i Hovedstadsregionen aftalt en proces for det videre arbejde med at udarbejde en samlet trafikplan for Region Hovedstaden, der forventes at foreligge til efteråret 2016."

 

Flemming Pless (A), Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Erik Lund (C), Hans Toft (C), Lise Müller (F), Jens Mandrup (F), Henrik Thorup (O), Katrine Vendelbo Dencker (O), Carsten Scheibye (V), Ole Stark (V) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som stedfortrædere deltog Troels Ulrich Brejnholt Neiiendam (A), Peter Kay Mortensen (A), Vivian Heinola-Nielsen (B), Christoffer Buster Reinhardt (C), Jannie Hjerpe (F), Lucas Thelander Hultgren (O), Thomas Bak (V), Bent Larsen (V) og Torben Dietmar Volkersen Conrad (Ø)

Tormod Olsen har oplyst følgende motivering for sit forslag:

 

"Et meget stort flertal af regionsrådsmedlemmerne har udtalt, at de er imod Ring 5-transportkorridoren, og en række af regionens kommuner har et ønske om at anvende arealernes vækstpotentiale. Ophævelsen af Ring 5 reservationerne er klar til politisk beslutning, og en videre planlægning og løsning af de trafikale problemstillinger må tage udgangspunkt i et scenarie uden Ring 5. Miljø- og trafikudvalgets udskydelse af behandlingen af sagen forhindrer, at regionens holdning bliver Transport- og bygningsministeren samt udvalg bekendt under deres forberedende arbejde."

 

Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder på trafikområdet, indgår som et rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Vejplanlægning er ikke en regional opgave, men det vurderes at være inden for regionsrådets kompetence at udtale sig om anlæg af Ring 5 er i overensstemmelse med målsætningen i ReVUS for så vidt angår den ønskelige udvikling på infrastruktur-området.

 

Spørgsmålet om ophævelse af arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren til en motorvej i Nordsjælland blev behandlet af Folketinget i oktober 2015 i forbindelse med beslutningsforslag B 14. Beslutningsforslaget gik ud på at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren. Forslaget blev henvist til behandling i Transport- og Bygningsudvalget.

 

Ved Folketingets behandling af sagen oplyste Transport- og Bygningsministeren, at ministeriet ville gennemføre en undersøgelse af de trafikale alternativer for udviklingen af vejinfrastrukturen i hovedstadsregionen. Denne undersøgelse forventes at være færdig inden sommeren 2016.

 

Miljø- og trafikudvalget behandlede den 10. februar 2016 et forslag fra Tormod Olsen (Ø) om, at udvalget skulle tage stilling til ophævelse af arealreservationerne i Ring 5. Udvalget afviste at behandle sagen på det foreliggende grundlag, men besluttede at tage sagen op til behandling, når de bebudede undersøgelser fra Transport- og Bygningsministeren om de trafikale alternativer for udviklingen af vejinfrastrukturen i hovedstadsregionen samt Folketingets Transport- og Bygningsudvalgs behandling af beslutningsforslag B14 og redegørelse til Folketinget foreligger.

Der er ikke oplyst særlige konsekvenser af forslaget.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen anførte.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke bevillingstekniske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges for regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg/Jesper Olsen

16015027

13013090,13013114,13013106

13013105

13013105

13013105