Årsregnskabet indeholder generelle og specielle bemærkninger for områderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling og følger i opbygningen Økonomi- og indenrigsministeriets regler herom. Hertil kommer resultat- og pengestrømsopgørelse samt balance. Bemærkninger og tabeller fremgår af bilagssamlingen.

I 1. økonomirapport 2013, som blev behandlet på regionsrådets møde i april 2013, indgik grundlag for genbevillinger i 2013 på baggrund af det foreløbige regnskab for 2012.

Region Hovedstadens samlede omkostningsbaserede årsregnskab for 2012 udviser et overskud på 1.025 mio. kr. mod et overskud på 1.393 mio. kr. i 2011. Overskuddet på sundhedsområdet er opgjort til 1.003 mio. kr.

Overskuddet er opnået på trods af, at aktiviteten på hospitalerne og i praksissektoren har været højere end forudsat i budgettet.

På investeringssiden er forbruget opgjort til netto i alt 2.177 mio. kr. før korrektion for investeringer konteret på driften. Når der tages højde herfor har regionen i 2012 investeret for 2.303 mio. kr., hvilket har øget værdien af regionens aktiver, og derfor indgår i egenkapitalværdien.

På sundhedsområdet er der afholdt vedligeholdelsesarbejder for 126 mio. kr., der indgår i driftsomkostningerne i resultatopgørelsen for 2012.

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2012 opgjort til 5.081 mio. kr. Kassebeholdningen andrager ultimo 2012 2.307 mio. kr., heraf vedrører 1.194 mio. kr. eksternt finansierede forskningsmidler.

Egenkapitalen er i løbet af 2012 steget med 776 mio. kr. Stigningen skyldes primært et driftsoverskud på 1.025 mio. kr., og endelig er der andre ændringer som samlet giver en nettoændring på 249 mio. kr. Dette vedrører ændringer, som ikke indgår i selve driftsregnskabets resultatopgørelse. Principændringen på regionaludvikling udgør 162 mio.kr. og 108 mio. kr. vedrører rettelser af anlægskartoteket. Herudover er der andre ændringer på -21 mio. kr.

Baggrund

Årsregnskabet skal afgives til revisionen inden den 1. juni 2013, hvorefter revisionen senest den 15. august 2013 afgiver en beretning om revisionen af regnskabet.

Årsregnskabet indeholder generelle og specielle bemærkninger om områderne sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling og følger i opbygningen Økonomi- og indenrigsministeriets regler herom. Hertil kommer resultat- og pengestrømsopgørelse samt balance. Bemærkninger og tabeller fremgår af årsregnskabets bilagssamling.

Årsregnskabet aflægges efter omkostningsbaserede principper. Det omkostningsbaserede regnskab indeholder ud over driftsindtægter og -udgifter blandt andet også afskrivninger, hensættelse til feriepenge mv. Imidlertid indgås den årlige økonomiaftale, der lægger rammerne for såvel sundhedsområdet som området for regional udvikling, på baggrund af udgiftsbaserede principper. Af den årsag indeholder regnskabet ligeledes udgiftsbaserede opgørelser.

Årsberetning og regnskabsresultat 2012

Årsberetningen for 2012 består af det formelle årsregnskab.

I forbindelse med forelæggelsen af 1. økonomirapport for 2013 orienteredes samtidig om det foreløbige regnskabsresultat for 2012. Der er efterfølgende foretaget en kvalitetskontrol af de opgjorte regnskabstal med henblik på at sikre et retvisende regnskab for 2012. Gennemgangen har ikke ført til væsentlige ændringer i regnskabsresultatet.

Når regnskabsresultatet sammenlignes med de samlede bevillinger til sundhedsrammen, social - og specialundervisningsrammen og regional udvikling er der rammeoverholdelse. Der er på hospitals- og virksomhedsniveau ligeledes sket overholdelse af bevillingerne.

Region Hovedstadens samlede omkostningsbaserede årsregnskab 2012 (se nedenstående tabel) udviser et overskud på 1.025 mio. kr.. Overskuddet blev i 2011 på 1.393 mio. kr. Overskuddet for 2012 vedrører især sundhedsområdet, men der er også et overskud på social- og specialundervisningsområdet og et mindre merforbrug på regional udvikling.

I tabellerne svarer ”nettodriftsudgifter” til det udgiftsbaserede regnskab, og ” drift i alt” svarer til det omkostningsbaserede regnskab.

Sundhedsområdet

De samlede nettodriftsomkostninger på sundhedsområdet blev på 31.511 mio. kr. Nettodriftsudgifterne andrager 30.753 mio. kr. og de samlede omkostninger udgør dermed 759 mio. kr., (se nedenstående tabel, drift i alt plus nettorenteudgifter), de samlede finansieringsindtægter var på 32.529 mio. kr., og dermed var der et driftsresultat på 1.003 mio.kr., jævnfør årsregnskabets resultatopgørelse.

I forhold til bevillingerne på det udgiftsbaserede område er der et samlet mindreforbrug på 140 mio. kr. (inkl. administration og renter). Når der korrigeres for investeringsudgifterne afholdt over driften, hvor bevillingen er placeret på investeringsrammen, ændres det samlede mindreforbrug til 266 mio. kr.

Regnskabet for hele praksisområdet blev på 6.846 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 31 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget vedrører især medicintilskudsområdet og administrationsområdet.

Nedenfor er vist det udgiftbaserede regnskab på praksisområdet sammenholdt med bevillingerne.

Aktivitetsregnskabet for hospitaler

Region Hovedstadens hospitaler præsterede i 2012, hvad der svarer til en samlet DRG/DAGS-produktionsværdi på 20.073 mio. kr. Antallet af sygehusudskrivninger udgjorde i 2012 i alt 403.808 eller knap 10.000 flere end sidste år. Antallet af ambulante besøg udgjorde knapt 2,5 mio. besøg, hvilket er lidt højere end niveauet sidste år.

Udskrivninger og ambulante besøg på somatiske hospitaler i hhv. 2011 og 2012 fremgår af nedenstående tabel.

Aktivitetsregnskab for psykiatrien

I nedenstående tabel ses nøgletal for den ordinære aktivitet i psykiatrien for 2012 sammenholdt med 2011.

Region Hovedstadens Psykiatri har i 2012 haft godt 45.000 flere ambulante besøg end budgetteret, svarende til en stigning på 12,6 pct. og godt 20.000 flere sengedage end budgetteret, svarende til en stigning på 5,4 pct. Antallet af udskrivninger er knap 1 pct. lavere end i 2011.

Stigningen i antallet af ambulante besøg kan henføres til en målrettet indsats for omlægning fra stationær til ambulant aktivitet.

Social- og specialundervisningsområdet

Området er som udgangspunkt fuldt finansieret via takstindtægter. Merindtægter eller mindreomkostninger på dette område skal indregnes i taksterne i det efterfølgende budgetår. Det samlede overskud efter indregning af tillagte omkostninger på disse områder er genbevilget i 1. økonomirapport 2013. Af tabellen nedenfor ses et overskud på 25,6 mio. kr. i 2012.

Regional udvikling

Området for regional udvikling finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Disse bidrag skal dække årets omkostninger, som udover driftsomkostninger indeholder de direkte og indirekte henførbare administrationsomkostninger. Såfremt regnskabsresultatet for området viser et over- eller underskud, skal dette overføres til næste år.

I forhold til det korrigerede budget udgør merforbruget på området samlet 3,1 mio. kr. Der er i 1. økonomirapport 2013 foretaget en genbevilling af det akkumulerede mindreforbrug til og med 2012. Af tabellen nedenfor ses et underskud på 3,1 mio. kr. i 2012.

Investeringer

På investeringssiden viser regnskabet et samlet forbrug på 2.303 mio. kr., hvoraf 126 mio. kr. er afholdt over driftsbudgettet.

Når der sammenlignes med det korrigerede investeringsbudget for 2012 på

2.407 mio. kr., svarer det til et mindreforbrug på samlet 104 mio. kr.

Hovedparten af mindreforbruget er genbevilget i 1. økonomirapport 2013 og hidrører fra tidsforskydninger i projekterne. Samlet set er der blevet genbevilget 1.082 mio. kr., hvoraf de 1.032 mio. kr. blev varslet i 4. økonomirapport 2012.

Der er i 2012 færdiggjort og afsluttet i alt 87 projekter, heraf er 27 projekter af en størrelsesorden over 10 mio. kr. I forbindelse med den endelige godkendelse af regnskab 2012 i september måned forventes disse investeringsregnskaber at blive forelagt til endelig godkendelse med særskilt revisionspåtegning. En oversigt over regnskaber, der skal forsynes med en revisionspåtegning, fremgår af kapitel 10 i årsregnskabet. Projekter under 10 mio. kr. revisionspåtegnes ikke særskilt.

Finansiering

I det korrigerede budget 2012 er der budgetteret med samlede indtægter på 32.584 mio. kr. Regnskabet viser en samlet finansiering på sundhedsområdet på 32.529 mio. kr., hvilket giver en mindre indtægt på 55 mio. kr. Mindreindtægten vedrører især de kommunale, aktivitetsafhængige bidrag. Med virkning fra 1. januar 2012 er reglerne for afregning af kommunal medfinansiering (kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag) ændret. Det kommunale grundbidrag pr. indbygger er afskaffet og omlagt til en øget kommunal, aktivitetsmæssig medfinansiering.

Likviditet

Regionens bruttodrifts- og investeringsudgifter har i 2012 udgjort 39.967 mio. kr. (heraf 37.790 mio. kr. til drift og 2.177 mio. kr. til investeringer), og disse udgifter har regionen finansieret således:

Bruttodrifts- og investeringsudgifterne har kunnet finansieres ved driftsindtægter og bloktilskud med 39.591 mio. kr.. Herudover er der nettolånoptagelse og finansforskydninger mv., som bidrager med 519 mio. kr. Dette resulterer i en likviditetsforbedring på 182 mio. kr.

Egenkapital

Egenkapitalen er ved udgangen af 2012 opgjort til 5.672 mio. kr. svarende til en

stigning på 777 mio. kr. Stigningen skyldes primært et driftsoverskud på 1.025 mio. kr., og der er andre ændringer, som samlet giver en nettoændring på 248 mio. kr. Disse indgår ikke i selve driftsregnskabets resultatopgørelse, og der er nærmere redegjort herfor under note 16, egenkapitalforklaringen.

Forpligtelser

Forpligtelserne til tjenestemandspensioner udgør ultimo 2012 i alt 5.967 mio. kr. svarende til en stigning på 13 mio. kr. fra 2011.

Der er foretaget en opgørelse af Region Hovedstadens forpligtelser til arbejdsskader og patientskadeserstatninger. Disse er beregnet til henholdsvis 153 mio. kr. og 278 mio. kr. Der er en stigning på 26 mio. kr. vedrørende arbejdsskader og et fald på 5 mio. kr. vedrørende patienterstatninger.

Herudover er der som noget nyt foretaget hensættelser vedrørende tilsagn til regional udvikling. I henhold til økonomiaftalen fra juni 2012 mellem regeringen og Danske Regioner var der en drøftelse af de tekniske forhold i regionernes budget- og regnskabssystem med relevans i forhold til den nye budgetlov. Regelændringen betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud, skal hele det beløb, som der gives tilsagn om, bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i kommende år. Regelændringen omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet.

Som følge af de nye regler er der ultimo 2012 hensat knap 144 mio. kr. til udestående projekter.

Det er ikke i årsregnskabet fundet nødvendigt at foretage formelle hensættelser vedrørende ikke afsluttede retstvister.

Sagen udsendes til orientering til den bredere offentlighed, herunder kommuner, andre regioner og samarbejdspartnere. Når regnskabet er endelig godkendt i september måned 2013 tilsendes regnskabet med revisionsberetning til tilsynsmyndigheden.

Ingen økonomiske konsekvenser på baggrund af sagen

Regionsrådet.

Der var eftersendt ny side 93 og ny side 147 til årsregnskabet 2012.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstadens grønne regnskab for 2012 omfatter regionens virksomheder, dvs. regionens 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Den sociale virksomhed, Region Hovedstadens Apotek samt koncernstabene.

Det grønne regnskab gør status over regionens forbrug og miljøpåvirkninger samt aktiviteter på alle indsatsområder, jf. Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15.

Regnskabet indeholder dels en status for regionens mål og aktiviteter på alle indsatsområder, dels en kvantitativ status på forbrug af el, varme, brugsvand, CO₂-udledning, affaldsgenerering, behandling og bortskaffelse af affald samt – for første gang – en oversigt over miljøproblematiske lægemidler og kemikalier. Regionens regnskab er i bilaget suppleret med opgørelser for hvert hospital, institution mv.

Enkelte af hovedresultaterne fra det grønne regnskab er præsenteret i nedenstående tabel:

Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe har indrapporteret forbrugsdata og affaldsdata. Hospitalerne har endvidere indsendt status på den lokale implementering af miljø- og energiledelse.

Region Hovedstaden har således et godt basisgrundlag, der viser, hvor der er behov for at gennemføre konkrete aktiviteter for at nedbringe regionens miljøbelastning med henblik på at nå regionens mål.

Det grønne regnskab indeholder seks interviews med ledere og medarbejdere, der i praksis arbejder med konkrete aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af regionens miljø og energimål. Interviewene er gennemført inden for indsatsområderne – energi/it, affald, kemikalier, spildevand og indkøb.

Det grønne regnskab er alene trykt i en papirudgave i begrænset oplag, idet offentliggørelsen ellers er tiltænkt regionens hjemmeside i en internetvenlig udgave, hvor brugeren kan klikke sig gradvist ned i relevante temaer.

1. Miljø- og energiledelse

Indsatsen for at opfylde regionens mål om indførelse af miljø– og energiledelse blev i 2012 intensiveret.

Fire hospitaler valgte bæredygtighed som et af deres temaer i deres udviklingsaftaler. Otte ud af regionens ni administrative hospitalsenheder har ansat eller udpeget en miljø- og energikoordinator samt udarbejdet eller påbegyndt udarbejdelse af lokale handlingsplaner. To hospitaler har udarbejdet lokale grønne regnskaber. Alle leverer data til regionens grønne regnskab.

Der er i 2012 ansat fire miljø– og energikonsulenter, som bistår hospitaler og tværgående virksomheder med gennemførelse af konkrete aktiviteter og projekter. Administrationen har videreudviklet en miljø– og energiledelsesmodel med implementeringsværktøjer samt gennemført en række tværgående aktiviteter, som er målsat i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015.

2. Kommunikation og formidling

I 2012 blev der internt arbejdet med videndeling mellem hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe og med at synliggøre regionens miljøprofil udadtil ved videreudvikling af hjemmesiden ”Grønnere hospitaler og institutioner” www.regionh.dk/bæredygtig. Regionens intranetplatform blev endvidere udviklet i 2012 og taget i brug primo 2013. Endelig er regionens gode historier som for eksempel lægemiddelkortlægning, spildevandsrensning og klimaregnskab blevet formidlet ved konferencer og i tidsskrifter.

3. Klima

Miljø- og grøn vækstudvalget tiltrådte i februar 2013 regionens klimaregnskab, 2011. Regnskabet er en videreudvikling af klimaregnskab 2009 og omfatter udover de direkte udledninger fra energiforbrug og egen transport også indirekte udledninger fra indkøb af varer og serviceydelser.

2011-regnskabet var forbedret på en række områder. Det viste, at regionens samlede udledning af klimagasser fra driften faldt fra 714,7 tusinde tons i 2009 til 659,4 tusinde tons i 2011. Udledningen fra anlæg steg svagt fra 96,3 tusinde tons til 101,5 tusinde tons. 80 % af regionens udledninger i 2011 kom via indirekte udledninger fra indkøb af varer og tjenesteydelser.

4. Energi

Region Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med at minimere det energiforbrug, som er forbundet med driften af regionens bygninger. Bygningsdriften i Region Hovedstaden bidrog i 2012 med 116.187 tons CO₂.

El-forbruget er samlet steget med 1,5 % fra 2011 til 2012. Heraf skyldes 0,5 procentpoint el-forbrug i bygningsmassen, og 1,0 procentpoint skyldes el-forbrug til regionens afværgeforanstaltninger i forbindelse med jordforurening. El-forbruget til afværgeforanstaltninger har ikke tidligere været medregnet i det grønne regnskab.

Stigningen i el-forbruget i bygningsmassen kan primært tilskrives ibrugtagning af scannere bevilget i 2011 og 2012.

Elforbruget på de enkelte hospitaler er faldende på syv hospitaler, mens der ses stigninger på Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Amager Hospital.

5. Brugsvand

Region Hovedstaden har gennem mange år arbejdet med at begrænse forbruget af brugsvand, og der har været et konstant fald i det samlede forbrug i flere år. Senest er forbruget faldet med godt fem % fra 2011 til 2012.

6. Kemikalier

Alle planlagte tværgående aktiviteter i strategi- og handlingsplanen for bæredygtig udvikling blev gennemført eller er i proces. I 2012 blev de mest miljø- og sundhedsproblematiske kemikalier og lægemidler for første gang udpeget som resultat af et stort kortlægningsarbejde af regionens ca. 4.000 kemikalier og godt 900 lægemidler på hospitalerne.

Kortlægningen viste blandt andet, at knap 800 kemikalier er så problematiske (A- stoffer), at regionen bør undgå dem, at cirka 15 % af de problematiske kemikalier (A og B stoffer) er specielt spildevandsproblematiske, at 123 stoffer er reproduktions- og fosterskadelige, at 135 stoffer er kræftfremkaldende, og at 129 stoffer er miljøskadelige.

Der foreligger en foreløbig liste over, hvilke kemikalier det anbefales at udfase eller substituere, samt hvilke produktgrupper det kan være relevant at finde mere miljørigtige alternativer til.

I 2012 blev der målrettet arbejdet på effektiv kemikaliestyring i regionen med fokus både på sundhed og miljø lige fra indkøb, anvendelse og bortskaffelse. Kemikaliestyringen implementeres i 2013. Generelt har der i 2012 været et tæt samarbejde mellem administrationen og arbejdsmiljøenheder på hospitalerne, da det stort set er de samme stoffer, der er farlige for miljø og sundhed.

7. Affald

Regionens samlede affaldsmængde steg i 2012 med 1.193 ton eller syv %. I 2012 blev der skabt 16.148 ton i forhold til 15.055 ton året før. Øget bygge- og anlægsaktivitet var en medvirkende årsag til stigningen.

Ved vurderingen af udviklingen skal det samtidigt bemærkes, at patientaktiviteten er i samme periode steget med omtrent 4 %.

Andelen af affald, som blev frasorteret til genanvendelse fra 2011 til 2012, steg fra 18 % til 19 % i forhold til den totale mængde affald og er nu den højeste, siden regionen blev dannet. I samme periode faldt andelen af affald til forbrænding markant fra 69 % til 64 %, hvilket også er det laveste i regionens levetid.

Til gengæld steg andelen af affald til specialbehandling fra 12 % til 16 %, og andelen af affald til deponering steg fra 1 % til 2 %, hvilket er en negativ udvikling. Hvis tallene korrigeres for øget bygge- og anlægsaktivitet, faldt andelen af affald til specialbehandling til 14 %, og andelen af affald til deponering var uændret.

Generelt blev kvaliteten af data om affald forbedret i 2012.

8. Spildevand

Alle planlagte tværgående aktiviteter i strategi- og handlingsplanen for bæredygtig udvikling blev gennemført eller er i proces. I 2012 blev der specielt arbejdet med spildevandsansøgninger for hospitalerne (tilslutningsansøgning til at udlede spildevand til det kommunale kloaknet). Der blev udarbejdet en spildevandsansøgning på Hvidovre Hospital, som nu fungerer som model for de øvrige hospitaler. Tre hospitaler er i gang med udarbejdelse af grundlaget for en ansøgning.

Endvidere blev kortlægningen af hospitalernes udledning af miljøproblematiske lægemidler afsluttet for alle regionens hospitaler - undtagen Bornholms Hospital og dem, der lukker. Den potentielle udledning fra de tre nye hospitaler (Nyt Bispebjerg, Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Herlev Hospital) er blevet estimeret. Regionens forskellige hospitaler udleder mellem 3 og 43 lægemidler, der er specielt miljøkritiske i vandmiljøet. Rensebehov er vurderet og fundet relevant på de nye hospitaler samt et par eksisterende hospitaler. Det blev vedtaget, at regionen afprøver et lokalt spildevandsrensningsanlæg på Herlev Hospital, som er finansieret af Region Hovedstaden og Fornyelsesfonden. Det er et OPI-projekt, og det forventes i drift medio 2013.

Endelig blev hospitalerne screenet for ricisi for oversvømmelse ved skybrud samt behov for forebyggende aktiviteter. Der arbejdes videre i 2013 med handlingsplaner.

9. Miljørigtige indkøb

I 2012 blev der sat mere fokus på miljørigtige indkøb. Der blev blandt andet stillet miljøkrav til 30 gennemførte udbud. 483 varer blev markeret med et miljømærke i regionens nye varekatalog i det fælles indkøbssystem SAP. Dette gør det lettere for brugere at indkøbe miljørigtigt. Endeligt blev der stillet miljøkrav angående CO₂ udledning for den siddende patienttransport.

10. Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling

En lang række aktiviteter vedrørende bæredygtig udvikling blev gennemført i 2012 eller er i proces. Blandt de væsentligste er, at i samtlige rådgiverudbud og projektkonkurrencer for kvalitetsfondsbyggerierne indgik de politisk besluttede fokusområder for miljømæssig bæredygtighed. Således blev rådgiverne bl.a. bedømt på deres evne til at bygge bæredygtigt.

11. Miljørigtig it

IMT har opprioriteret indsatsen for at fremme miljørigtig it og blandt andet arbejdet med udskiftning af eksisterende 250 pc’er til tynde klienter (en tynd klient er en computer uden harddisk, hvor data og programmer ligger på en server), som bruger mindre strøm. Udskiftningen vil ske primo 2013.

Der er gennemført flytning af et stort antal fysiske og virtuelle servere. Der er nedlukket ca. 600 servere med en strømreduktion på 50 kWh i datacenter og 137,5 kWh på øvrige lokationer. Endvidere er miljøhensyn indgået i evalueringen ved udbud af it-udstyr (elforbrug, støj, varmeudvikling og genbrugsmaterialer), og der indgås aftaler om bortskaffelse af it-udstyr miljømæssigt korrekt.

Afrunding

Administrationen arbejder i øjeblikket på at udarbejde reduktionsmål på affaldsområdet samt på energiområdet og forventer at kunne præsentere forslag hertil august 2013.

Det grønne regnskab 2012 offentliggøres på regionh.dk., og der laves en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØNVÆKST UDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales.

Notat af 11. maj 2013 vedr. Grønt Regnskab 2012 var omdelt til mødet.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionens udkast til ny regional sundhedsplan har været sendt i høring. Generelt er høringssvarene til sundhedsplanen meget positive, idet det bl.a. bemærkes, at sundhedsplanen er gennemarbejdet, let læselig, og giver pejlemærker for regionens fremtidige indsats på sundhedsområdet. Endvidere er der tilfredshed med planens prioritering af det tværsektorielle arbejde.

Administrationen har på baggrund af de indkomne høringssvar alene foretaget mindre korrektioner i planen, der er begrundet i ønsker om præcisering og udbygning af visse dele af planen. På den baggrund er der fx foretaget en udbygning af indsatsområder.

En række bemærkninger går på ønsker om ændringer i regionens eksisterende planer og strategier. Da sundhedsplanen er udformet som en statusredegørelse, foreslås det, at dette ikke foranlediger ændringer i planen, men at bemærkningerne tages til efterretning og indgår i grundlaget for regionens videre arbejde.

På den baggrund indstilles det, at regionsrådet godkender den nye sundhedsplan.

Regionsrådet besluttede på mødet den 11. december 2012 at udkast til ny regional sundhedsplan forelægges dels Sundhedsstyrelsen til lovbestemt indhentelse af rådgivning fra styrelsen, dels Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden og Region Hovedstadens MED-udvalg.

• en beskrivelse af regionens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder de væsentligste planer og strategier med vægt på de principper og udviklingstendenser, som de bygger på,

• en overordnet status på implementeringen af disse planer med eksempler på iværksatte initiativer, og

• en perspektivering (kapitel 10), der beskriver regionens fokusområder i de kommende år.

• Sundhedsprofil,

• Patient-/bruger- og pårørendeinddragelse,

• Praksisområdet,

• Hospitals- og Psykiatriområdet, herunder fremtidens hospitaler,

• Den præhospitale indsats og akutstruktur,

• Tværsektorielt samarbejde, herunder bl.a. sundhedsaftaler, forebyggelse, fødeplanen, strategi for kronisk sygdom og plan for den ældre medicinske patient,

• Kvalitet,

• Uddannelse,

• Forskning.

Vedlagt som bilag 2 er en opsummering af alle høringssvarene med administrationens bemærkninger.

Alle høringssvar kan i den fulde længde læses på www.regionh.dk/sundhedsplan

Der informeres om den nye sundhedsplan på regionh.dk og laves en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Med ændringer af serviceloven har kommunerne i fællesskab overtaget koordineringen af rammeaftalen på det sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR (Kommunekontaktråd Hovedstaden) behandlede udkastet til udviklingsstrategi for rammeaftale 2014 på møde den 16. april 2013 og har udsendt det til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR.

Den administrative gennemgang af udviklingsstrategien har betydet, at Region Hovedstaden er blevet mere synlig i strategien. Det er dog fortsat kommunernes myndighedsansvar, som er styrende for udviklingsaftalens indhold.

Udviklingsstrategien peger på en forventet stigning i antallet af borgere inden for flere målgrupper. Dette afspejler sig dog ikke i en øget efterspørgsel efter tilbud dækket af rammeaftalen, men forventes derimod dækket ind af kommunernes inklusionsstrategi og andre tilbud i nærmiljøet.

Udviklingsstrategien giver, som den foreligger, ikke anledning til bemærkninger.

Kommunerne har med virkning fra rammeaftalen for 2012 overtaget koordineringen af rammeaftalen på det sociale område fra regionerne. Med bekendtgørelse fra april 2012 overtog kommunerne også ansvaret for koordineringen af rammeaftalen på specialundervisningsområdet. I forhold til tidligere år er det således nu alene kommunerne, der har det samlede ansvar for koordinering af rammeaftalerne på det samlede sociale område og specialundervisningsområdet.

Rammeaftalerne består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategiens formål er at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene omfattet af rammeaftalen. Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og pladser samt sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Region Hovedstaden er bidragsyder til rammeaftalens udviklingsstrategi på linje med kommunerne i forhold til indberetning af kapacitetsoplysninger.

Regionsadministrationen har haft udkastet til udviklingsstrategi til administrativ kommentering forud for forelæggelse i KKR den 16. april 2013. Regionsrådet har frist til den 31. maj 2013 til at godkende den foreliggende udviklingsstrategi.

Den administrative gennemgang har bevirket, at Region Hovedstaden er blevet mere synlig i udviklingsstrategien. Dog er det i lighed med sidste år kommunernes synspunkter som myndighed på det sociale område, der er styrende for væsentlige dele af udviklingsstrategien.

Der peges i udviklingsstrategien på en række udviklingsopgaver for 2013 og særlige temaer for 2014.

Udviklingsstrategien indeholder endvidere en gennemgang af udviklingen på det specialiserede sociale område og specialundervisningsområde. Denne gennemgang peger på, at flertallet af kommuner forventer en stigning i antallet af:

For så vidt angår disse grupper er der et samspil mellem regionens psykiatriske behandlingstilbud og den kommunale indsats. Samspillet mellem regionens ambulante psykiatriske behandlingstilbud og de kommunale tilbud vil der blive taget stilling til i forbindelse med arbejdet med sundhedsaftalerne.

Hertil kommer, at en betydelig andel af kommunerne har forventning om stigning i antallet af borgere inden for en række andre målgrupper på børne- og voksenområdet.

Forventningerne til stigningen i antallet af borgere inden for en række særlige målgrupper, kan dog ikke genfindes i den konkrete udvikling inden for kapacitet og belægning på de relevante tilbudstyper omfattet af udviklingsstrategien. Der forventes således ikke oprettet nye pladser. Dette forklares med kommunernes strategi om inklusion (i egne tilbud) og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud i nærmiljø.

Specifikt vedrørende efterspørgsel af ydelser fra kommunikationscentrene forventer ca. 2/3 af kommunerne en uændret efterspørgsel, mens ca. 1/5 forventer en faldende efterspørgsel.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Forslaget til Rammeaftale 2014 – udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Ifølge Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) skal regionsrådet én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i HOPP 2020, herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige.

Regionsrådet forelægges én gang årligt ændringsforslag til fordelingen af funktioner, herunder forslag til optageområdeændringer. Der er modtaget meget få ændringsforslag i år, og kun ét forslag indstilles til ændring.

Det indstilles, at urologisk kirurgi på børn samles på Rigshospitalet, og at denne ændring ikke sendes i høring.

Ifølge HOPP 2020 skal regionsrådet én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i HOPP 2020, herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige. Det fremgår endvidere af HOPP 2020, at det vil være udgangspunktet, at tilpasninger, som fortsat kan sikre faglige krav og kvaliteten i diagnostik og behandling, vil blive prioriteret.

Regionsrådet vil derfor hvert forår blive forelagt ændringsforslag til fordeling af funktioner, herunder forslag til optageområdeændringer. Forslag til den årlige revision indstilles af regionens hospitalsdirektioner, de sundhedsfaglige råd og administrationen.

Der er modtaget få ændringer i år. Hovedparten af de indkomne forslag efterlever ikke kriterierne for at indgå i den årlige revision af HOPP 2020, men er derimod forslag til ændringer i Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Forslag til ændringer i foråret 2013

Det indstilles, at urologisk kirurgi på børn samles på Rigshospitalet.

Urologisk kirurgi på børn består af et relativt lille volumen, som i dag varetages på tre matrikler (Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital – Hillerød og Rigshospitalet). For fortsat at sikre opretholdelsen af den faglige behandlingskvalitet for funktionen, foreslås det, at funktionen samles på Rigshospitalet. Rigshospitalet kan samle funktionen inden for eksisterende fysiske rammer, og ændringen kan derfor gennemføres uden anlægsinvestering.

Samling af funktionen er foreslået af de relevante sundhedsfaglige råd samt af flere af de berørte hospitalsdirektioner.

Ændringen vurderes at berøre meget få funktioner og interessenter. Det indstilles derfor, at ændringen ikke sendes i høring.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Indstillingen vil i sig selv ikke indebære økonomiske konsekvenser.

Der ændres i opgavevaretagelsen på regionens hospitaler. De økonomiske konsekvenser af omfordelingen af opgaver justeres via kommende økonomirapporter.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Orientering om det igangværende arbejde med en strategi for det fælles arbejde i de fem regioner med digitalisering af sundhedsvæsenet.

Strategien er vedtaget af Danske Regioners bestyrelse, og en opfølgning i form af pejlemærker og konkrete aktiviteter forventes forelagt bestyrelsen den 17. maj 2013, således at de kan indgå i den forestående økonomiaftale med regeringen.

Regionerne etablerede i 2010 Regionernes Sundheds-It (RSI) for at styrke et forpligtende samarbejde regionerne imellem om projekter og aktiviteter vedr. digitalisering af sundhedsvæsenet. Det resulterede i 24 pejlemærker, som regionerne besluttede at ville opfylde i perioden fra 2012 til 2013. Til orientering vedlægges disse som bilag.

Efteråret 2012 er i RSI blevet brugt på at udarbejde efterfølgerne til de oprindelige pejlemærker, som udløber i 2013. Denne gang tages udgangspunkt i en strategi, som vil være grundlaget for de konkrete pejlemærker og aktiviteter, som regionerne i deres fælles arbejde med digitalisering af sundhedsvæsenet vælger at prioritere i perioden fra 2014 til 2016.

Selve strategien blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 1. februar 2013 i Danske Regioner.

Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet har sit sundhedspolitiske afsæt i kvalitetsdagsordenen, hvilket betyder, at digitalisering er et vigtigt instrument i bestræbelserne på at gennemføre de forandringsprocesser i sundhedsvæsenet, som skal muliggøre, at regionerne i fremtiden kan øge kvaliteten i behandlingen, uden at det koster mere.

Strategien består af en vision: Vi styrker mødet mellem borgere og sundhedspersoner med sammenhængende og ensartede digitale muligheder.

Og seks strategiske målsætninger:

Omdrejningspunktet for de fem regioners fælles arbejde de kommende år vil være de seks strategiske målsætninger, som vil blive brugt som målestok, når de konkrete fælles pejlemærker og aktiviteter skal prioriteres og besluttes. Og en prioritering bliver nødvendig i forhold til den kapacitet og de ressourcer, der er til rådighed. Det skal understreges, at de enkelte regioner ud over de fælles projekter også fortsat vil have en lang række digitaliseringsaktiviteter alt efter deres virksomhedens behov.

Med den vedtagne strategi arbejdes der i øjeblikket i det regionale fællesskab på at konkretisere strategien i en række pejlemærker og aktiviteter, som skal være klar i løbet af maj måned 2013, således at de kan spilles ind i de forestående økonomiforhandlinger mellem Regeringen og Danske Regioner, hvor digitalisering og sundheds-it forventes at blive et tema i den kommende aftale for 2014.

Det er ikke hensigten i den øjeblikkelige proces at fastlægge et udtømmende og fastlåst katalog af pejlemærker for de kommende år. Dels skal de regionalt valgte pejlemærker samordnes og evt. suppleres med pejlemærker, der kommer til at udspringe af den nationale, tværsektorielle digitaliseringsstrategi. Dels vil der hen ad vejen vise sig behov for at supplere pejlemærkerne, når nye behov opstår. Før pejlemærkerne omsættes og igangsættes i konkrete projekter, vil der i hvert enkelt tilfælde foreligge en mere fyldestgørende business case end den generelle vurdering, der foreligger på nuværende tidspunkt.

Arbejdet med et oplæg til pejlemærker foregår i øjeblikket i RSI-regi og er ikke færdigt endnu. Grundpakken forventes at komme til at bestå af ca. 15 pejlemærker. Blandt de konkrete aktiviteter, som forventes at indgå i pakken, kan nævnes følgende ikke-udtømmende eksempler:

Det er planen, at grundpakken med pejlemærker forelægges Danske Regioners bestyrelse på mødet den 17. maj 2013, så den kan vedtages og sammen med den tidligere vedtagne strategi indgå i økonomiforhandlingerne.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Tiltrædelse af orienteringen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Implementeringen af de enkelte pejlemærker vil dog have varierende økonomiske konsekvenser og vil, såfremt de ikke kan finansieres inden for IMTs budget, kræve særskilt forelæggelse for regionsrådet.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 12. december 2012 forslag til Råstofplan 2012 og den tilhørende miljøvurdering. I den efterfølgende offentlige høring har regionen modtaget 30 skriftlige bemærkninger til planen og miljøvurderingen. Samtlige bemærkninger er vedlagt i bilag 1. Administrationen har udarbejdet en hvidbog med et resumé og en vurdering af bemærkningerne samt administrationens indstilling til beslutning (bilag 2). Bemærkningerne har ført til få justeringer i teksten samt mindre justeringer i fire interesseområder (bilag 3), mens ét lerindvindingsområde er udtaget af planen. Der er ikke foretaget ændringer i antallet eller arealet af graveområderne. Råstofplan 2012 og Miljøvurdering af Råstofplan 2012 vedlægges som bilag 4, 4a og 5. Planen opfylder råstoflovens krav, og staten har meddelt, at den ikke vil gøre indsigelse mod planen.

Regionsrådet besluttede den 22. marts 2011, at der skulle foretages en revision af Råstofplan 2007. Den 12. december 2012 godkendte regionsrådet forslag til Råstofplan 2012 med tilhørende miljøvurdering, som derefter blev sendt i offentlig høring i medfør af reglerne i hhv. råstofloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Råstofplan 2012 og Miljøvurdering af Råstofplan 2012 har været i offentlig høring fra den 12. december 2012 til den 28. februar 2013. Det er muligt at nøjes med digital offentliggørelse af høringsmaterialet via regionens hjemmeside. Administrationen valgte imidlertid at offentliggøre høringen i samtlige lokalaviser i regionen for at få en større offentlig debat. Samtidig blev staten, kommuner og en række interessenter direkte orienteret om høringen. Regionen har modtaget 30 skriftlige høringssvar fra bl.a. staten, regioner, kommuner, interesseorganisationer og borgere. Samtlige bemærkninger er vedlagt som bilag 1. Administrationen har samlet bemærkningerne i en hvidbog, der beskriver, hvem der har indsendt bemærkningerne, giver et kort resumé af bemærkningerne samt oplyser om administrationens vurdering og indstilling til beslutning (bilag 2).

På baggrund af bemærkningerne har administrationen holdt afklarende møder med staten (Naturstyrelsen og Vejdirektoratet) og Frederikssund Kommune. Bemærkningerne og møderne har resulteret i enkelte tilføjelser og justeringer i Råstofplan 2012 og den tilhørende miljøvurdering.

Bemærkningerne har medført følgende forslag til ændringer i råstofplanen:

Interesseområder er et nyt element i Region Hovedstadens råstofplan, men er lovpligtigt ifølge råstofloven. Til trods for, at der i planen i både tekst og på kort er gjort meget for at forklare, hvad disse arealer omfatter, afspejler en del af høringssvarene interessenternes usikkerhed med hensyn til forståelse af udtrykket ”interesseområde”. Ændringerne i interesseområderne er illustreret i bilag 3. Samtlige ovennævnte tilføjelser og justeringer er indarbejdet i Råstofplan 2012 og Miljøvurdering af Råstofplan 2012, der er vedlagt som bilag 4, 4a og 5.

De øvrige ændringer omfatter mindre justeringer og tilføjelser til planens tekst. Staten har meddelt, at med de justeringer, der er planlagt foretaget i Råstofplan 2012, vil staten ikke gøre indsigelse mod råstofplanen.

Der er ikke foretaget ændringer i antallet eller arealet af graveområderne, i antallet af interesseområder eller i retningslinjerne i forhold til forslag til Råstofplan 2012.

Råstofplan 2012 overholder råstoflovens krav samtidig med, at planens påvirkning af miljøet er reduceret og optimeret mest muligt.

Region Sjællands høringssvar indeholder en opfordring til et tættere samarbejde om råstofplanlægningen frem mod næste planrevision. Dette flugter fint med, at administrationen allerede indgår i et samarbejde med samtlige regioner om at evaluere på udarbejdelsen af de respektive regioners råstofplaner for 2012 med henblik på at nå frem til områder, hvor det fælles faglige og procesmæssige grundlag kan styrkes og gøres mere ensartet. Administrationen har desuden afholdt møde med Region Sjælland og aftalt at igangsætte fælles analyser vedrørende bl.a. råstoffernes fordeling og anvendelighed i de to regioner, som kan forebygge uoverensstemmelser om dette grundlag ved næste planrevision.

Såfremt regionsrådet beslutter at godkende Råstofplan 2012, påbegyndes en klagefrist på fire uger, hvor råstofplanens retlige forhold kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En eventuel klage har opsættende virkning på planens ikrafttrædelse, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Planen er gældende i 12 år, det vil sige fra 2012 til 2023, og evalueres af regionsrådet hvert fjerde år i forbindelse med evalueringen af den Regionale Udviklingsplan.

Der udsendes en pressemeddelelse i forbindelse med regionsrådets behandling af sagen. Publiceres på regionh.dk.

Udgifter til offentliggørelse af planen afholdes inden for de midler, der er afsat til området i 2012. Udførelse af planen har ingen økonomiske konsekvenser for regionen.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales. Til brug for regionsrådets behandling af sagen udarbejdes et notat om udnyttelse af skifergas.

Notat af 8. maj 2013 om skifergas i Danmark og notat af 7. maj 2013 vedr. grusindvinding på Stålhøjgård var omdelt til mødet.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Der er udarbejdet et udkast til en ny praksisplan for kiropraktik gældende for perioden 2013-2016. Udkastet har været i høring blandt relevante parter og forelægges nu til endelig godkendelse i regionsrådet.

I henhold til overenskomst om kiropraktik skal regionen udarbejde en samlet planlægning for praktiserende kiropraktorer i regionen.

En styregruppe bestående af to repræsentanter for Kiropraktorkredsforeningen i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra administrationen har udarbejdet et udkast til en ny praksisplan. Udkastet blev godkendt i samarbejdsudvalget for kiropraktik den 27. september 2012 og i regionsrådet d. 13. november 2012, jf. protokol i bilag 1.

Høring af planen

Planudkastet har herefter været i høring hos relevante parter. Høringsperioden gik fra december 2012 til og med januar 2013. I bilag 2 ses de samlede høringssvar. Der er modtaget svar fra 13 høringsparter. Generelt er planen blevet vel modtaget. Flere høringsparter støtter planens fokus på tværsektorielt samarbejde og målsætningen om at udligne social ulighed i sundhed. Enkelte kommuner tilkendegiver, at de gerne indgår i et samarbejde i forbindelse med implementeringen af planen. Der er dog kritik af, at mange klinikker ikke har handicapegnede adgangsforhold. I bilag 3 er en samlet oversigt over de indholdsmæssige kommentarer.

Høringen har givet anledning til få tilpasninger af planen. Der er endvidere sket en skærpelse af planens formuleringer vedrørende patientsikkerhed foranlediget af regionsrådets behandling af høringsudkastet. Den samlede plan med synlige ændringer ses i bilag 4.

Efter høringen har planen været behandlet i samarbejdsudvalg for kiropraktik, hvor der var enighed om planens indhold jf. protokolsag i bilag 5. Samarbejdsudvalget opfordrer overenskomstens parter til at udarbejde en strategi for forbedring af tilgængelighed i kiropraktorpraksis med inddragelse af relevante brugerorganisationer. Samarbejdsudvalget har fokus på, at handicaptilgængelighed omfatter andet end fysisk tilgængelighed.

Planens indhold

Hovedtemaerne i den kommende plan er:

Implementering af planen

Såfremt regionsrådet godkender planen, vil den træde i kraft umiddelbart herefter og erstatte den tidligere praksisplan for kiropraktik 2008-2011. I regi af samarbejdsudvalget for kiropraktik følger herefter en implementeringsfase, der sikrer, at planens anbefalinger bliver omsat til konkrete forandringer i de kiropraktiske klinikker i regionen. Regionsrådet orienteres årligt om, hvorledes implementeringen skrider frem.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Tiltag i forbindelse med implementeringen af praksissplanen vil medføre en driftsudgift på 300.000 kr. årligt. Udgifterne i 2013 afholdes indenfor praksisbudgettet. Udgifter for 2014 foreslås indeholdt i budgettet for 2014.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Siden 2007 har Region Hovedstaden haft interne regler om lægers bibeskæftigelse, og fra 2008 har der været en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger (FAS) om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for cheflæger, overlæger og afdelingslæger.

For at følge op på håndtering og omfang af lægers bibeskæftigelse, udarbejder Region Hovedstaden fremover hvert år en opgørelse over bibeskæftigelse i regionen.

Samlet set viser lægernes indberetninger, at lægers bibeskæftigelse følger de retningslinjer, der er udarbejdet og, at der løbende er den nødvendige dialog mellem læger og nærmeste chef om bibeskæftigelse.

Det er videre vurderingen, at regelsættet om bibeskæftigelse og den elektroniske indberetning er et velegnet dialogværktøj og opfølgningsgrundlag, der på passende vis sikrer regulering af eventuelle interessekonflikter og tvivl om lægers habilitet.

Siden 2007 har Region Hovedstaden haft regler for registrering af og dialog om lægers bibeskæftigelse samt om modtagelse af økonomiske støtte.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 lavede Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS) en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse for tre lægegrupper – cheflæger, overlæger og afdelingslæger.

Der har ikke tidligere været en fælles indsamling og registrering af bibeskæftigelse i Region Hovedstaden. I 2012 er der for første gang gennemført en ensartet og elektronisk registrering af bibeskæftigelse baseret på lægernes egne oplysninger.

Reglerne om lægers bibeskæftigelse afvejer og undersøger to hensyn.

Lægers eventuelle bibeskæftigelse skal være forenelig med deres hovedbeskæftigelse i Region Hovedstaden, og der må heller ikke kunne drages tvivl om lægers interesseforhold og uvildighed i forhold til behandlingen af og rådgivningen af patienter.

Samtidig er der også en række funktioner i sundhedsvæsnet, der bygger på, at læger har forskellige former for bibeskæftigelse - f.eks. undervisning af studerende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. Læger er også ofte involveret i forsknings- og udviklingsprojekter samt repræsentanter i offentlige eller halvoffentlige råd, nævn og kommissioner, hvor der er brug for deres professionelle viden og indsigt. Flere læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller egne klinikker.

I sammenfatningen i rapporten nævnes bl.a. følgende:

Resultaterne af den elektroniske registrering i 2012 viser generelt:

Samlet set understøtter resultaterne af den gennemførte undersøgelsen den vurdering, at lægers bibeskæftigelse balancerer mellem de nævnte hensyn om at undgå interessekonflikter og tvivl om habilitet på den ene side, og på den anden side, at læger kan bidrage til at sikre en række væsentlige samfundsfunktioner på sundhedsområdet.

Der forberedes et presseberedskab i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales, idet administrationen anmodes om i samarbejde med regionens revision fortsat at sikre imod uhensigtsmæssige sammenfald for så vidt angår lægers bibeskæftigelse i forhold til lægemiddelindustrien, patientforeninger mv.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

I overensstemmelse med regionsrådets strategi for hovedstadsregionen som international metropol har administrationen forhandlet med Jiangsu provinsmyndigheden i Kina om en formel rammeaftale for samarbejde. Udkastet indeholder seks fokusområder og anfører fem forslag til mulige, konkrete samarbejdsprojekter inden for sygehusbehandling, miljørigtigt byggeri, jord- og vandforurening og innovationssamarbejder inden for life-science, vedvarende energi og Smart Grid (intelligente el-systemer). Projekterne skal bidrage til vækst og jobskabelse i hovedstadsregionen.

Hospitaler, stabe og også parter i hovedstadsregionen har bidraget med projektforslag. Efter aftaleindgåelse skal projektforslag i første omgang udfoldes med hensyn til mål, mulige partnere, aktiviteter og økonomi, og på den baggrund indgåes i givet fald specifikke projektaftaler.

Samarbejdsaftalen underskrives på delgationsrejse til Jiangsu i maj med deltagelse af regionsrådsmedlemmer, eksterne parter og embedsmænd.

Region Hovedstaden er vært ved et kinesisk genbesøg i juni, hvor provinsens nyvalgte partisekretær Luo Zhijun kommer til blandt andet København.

Indhold i udkast til rammeaftale

Teksten i aftaleudkastet afspejler, at målet i regionsrådets strategi for hovedstadsregionen som en international metropol er, at øget samarbejde med udenlandske regioner bidrager til vækst og jobskabelse i hovedstadsregionen. Erhvervsudvikling i de to regioner indgår således i de seks fokusområder i aftalen:

Begge regioner er enige om, at samarbejdet skal bygge på konkrete projektsamarbejder, som skal sikre hurtig og værdiskabende fremdrift. Derfor er der i aftalen indføjet fem bud på kommende projekter til efterfølgende nærmere analyse og vurdering før eventuel, egentlig udførelse. Projektforslagene udspringer af input fra Region Hovedstadens hospitaler og stabe og fra eksterne samarbejdspartnere i regionen (i parentes):

Formålet er erhvervsudvikling, vækst og jobskabelse

Hovedsigtet med aftalen er at styrke den regionale erhvervsudvikling, og under forberedelserne af rammeaftalen har Region Hovedstaden derfor indledt et samarbejde med danske, statslige myndigheder for at fremme forhandler med kinesiske myndigheder om at etablere dansk-kinesiske innovationscentre for energi-virksomheder dels i Nanjing (provinshovedstaden i Jiangsu) dels i hovedstadsregionen.

Der er i det hele taget stor interesse fra Jiangsu-provinsens side for danske, bæredygtige løsninger. Det er også tilfældet for såvidt angår flere af Region Hovedstadens ressortområder, fx hospitalsbyggeri og jord- og vandforurening.

På jord- og spildevandsområdet er der et begyndende, kinesisk marked for de systemløsninger og den teknologi, som udvikles i blandt andet hovedstadsregionale netværk bestående af myndigheder (blandt andet Koncern Miljø), forskere, ingeniørfirmaer, entreprenører og laboratorier. Modtagelse af delegationer fra Jiangsu vil give mulighed for at vise regionens løsninger som en unik show-case på området og dermed bane vejen for dansk eksport til provinsen.

Region Hovedstaden kan ligeledes lette vejen for rådgivnings- og arkitektvirksomheder til Kina indenfor bæredygtigt hospitalsbyggeri, for eksempel nybyggeri og renovering af hospitaler, spildevandsløsninger og affaldshåndtering.

Jiangsu Provinsens interesse for erhvervslivet i regionen understreges af, at Region Hovedstaden i dagene 17. - 19. juni er vært ved et delegationsbesøg ledet af provinsens partisekretær, hvor man fra kinesisk side ønsker at møde virksomheder ved et arrangement hos Dansk Industri og særligt life-science virksomheder under møder med Medicon Valley Alliance og forsker- og inkubatorparken COBIS.

For yderligere at fremme erhvervsvinklen afholder Region Hovedstaden den 3. juni sammen med Københavns Kommune og Bycirkelsamarbejdet en konference for blandt andet danske og kinesiske virksomheder om offentlige myndigheders muligheder for at underbygge dansk eksport til Kina og tiltrækning af kinesiske investeringer og virksomheder.

Procesplan

De to regioner har siden januar 2013 arbejdet med aftalen. I Region Hovedstaden er der etableret et Kina-netværk i stabene, og dette samt eksterne parter har bidraget med forslag til samarbejdsprojekter. Efter underskrivelse af den formelle samarbejdsaftale ultimo maj, påbegyndes det egentlige projektudviklingsarbejde i 2013 og 2014 med udgangspunkt i de fem forslag herover. Hvis begge parter på baggund af foranalyserne ønsker at igangsætte et projekt, indgås der specifikke aftaler herom under den generelle samarbejdsaftales paraply. Projekter godkendes først hos bevilligende instanser.

Rammeaftalen indeholder formuleringer om den overordnede styring og evaluering af samt fremdrift og fremadrettet fokus for samarbejdet. En styringskomité på koncerdirektørniveau mødes hvert 1½ år, blandt andet for at drøfte afrapporteringer fra kørende og afsluttede projekter.

Bredt sammensat delegation fra hovedstadsregionen til underskrivelsesceremoni i Jiangsu, maj 2013

1. Vice regionsrådsformand Birgitte Kjøller Pedersen (SF) underskiver samarbejdsaftalen under en ceremoni i Nanjing den 29. maj. Delegationen består af fem regionsrådsmedlemmer, embedsmænd (herunder Hvidovre Hospital) og repræsentanter fra samarbejdspartnere i hovedstadsregionen: Vækstforum Hovedstadens formandskab, Københavns Kommune, Bycirkelsamarbejdet, Væksthus Hovedstadsregionen, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Jiangsu-provinsens partisekretær på genvisit i København juni 2013

Allerede i juni måned planlægges et genvisit i København fra provinsens nyudnævnte partisekretær Luo Zhijun. Fra kinesisk side vises interesse for, at Region Hovedstaden som vært arrangerer en velkomst banquet. Besøget ventes desuden at indeholde besøg på en virksomhed, på forskerparken COBIS, et erhvervsarrangement i samarbejde med DI, ligesom der arbejdes på møder med danske ministre.

Regionen vil i samarbejde med kinesiske samarbejdspartnere planlægge en presseindsats i danske og kinesiske medier.

Regionsrådet har frigivet midler til delegationsrejse og forberedelse af samarbejdsaftale. Udgifter i forbindelse med fremtidige projektsamarbejder forelægges bevilligende myndigheder til godkendelse.

Regionsrådet.

Der var eftersendt revideret udgave af udkast til rammeaftale.

Anbefales. Det undersøges, om Marianne Stendell (A) kan tilmeldes som medlem af regionens delegation efter afbud fra andet medlem.

O (2) tilkendegav, at gruppen ikke kan støtte indstillingen.

C (2) tilkendegav, at gruppen vil meddele sin stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

Regionsrådets formand satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: A (12), B (3), C (6), F (7), V (6), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 37.

Imod stemte: O (4), i alt 4.

Undlod at stemme: 0.

I alt 41.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt, idet følgende medlemmer af regionsrådet blev udpeget til at deltage i delegationsrejsen til Jiangsu i maj måned 2013:

- Lars Gaardhøj (A),

- Marianne Stendell (A),

- Charlotte Fischer (B),

- Birgitte Kjøller Pedersen (F),

- Bent Larsen (V).

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

Evalueringen af lov om trafikselskaber er sendt i høring med frist til den 31. maj 2013. På baggrund af evalueringens forslag er det hensigten, at der skal fremsættes et lovforslag i efteråret 2013.

Evalueringen har fokus på busområdet, på behovet for at justere de lovgivningsmæssige rammer for trafikselskaberne, samt samspillet mellem aktørerne i den lokale kollektive trafik. I evalueringen fremlægges der en række forslag, som har stor betydning for hovedstadsområdet: Oprettelse af en paraplyorganisation med deltagelse af alle trafikselskaber til varetagelse af kundeservice, koordinering af køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring og indtægtsdeling, samt en styrkelse af regionens ansvar på busområdet. Det foreslås, at Region Hovedstaden på denne baggrund afgiver et selvstændigt høringssvar.

Offentlig høring

Transportministeriet offentliggjorde den 22. marts 2013 evalueringen af lov om trafikselskaber. Fokus er hovedsageligt på hovedstadsområdet, men der er også en række anbefalinger med relevans for hele Danmark. Evalueringen er sendt i høring med frist til den 31. maj 2013. Regionaludvalget og forretningsudvalget er orienteret om evalueringen på udvalgenes møder i april.

På baggrund af evalueringens forslag er det hensigten, at der skal fremsættes et lovforslag i efteråret 2013. På baggrund af evalueringens betydning for organiseringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet foreslås det, at regionen afgiver et selvstændigt høringssvar.

Baggrund

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at der i forlængelse af strukturreformen skal gennemføres en evaluering af, hvorvidt der kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den lokale kollektive transport i Danmark.

I forbindelse med kommunalreformen blev der i 2007 oprettet trafikselskaber i hele landet, hvor der blev skabt en ensartet struktur på busområdet. Det har efterfølgende vist sig, at ikke alle elementer i den nuværende lovgivning virker lige hensigtsmæssigt. I hovedstadsområdet med de mange aktører, har det betydet, at kunderne ikke altid oplever den kollektive trafik som sammenhængende.

Evalueringen skal også ses i sammenhæng med Trængselskommissionen. Kommissionen offentliggjorde i februar måned 2013 et idékatalog over mulige tiltag i hovedstadsområdet, som bl.a. skal reducere trængsel og sikre større overgang til kollektive transportformer. I kataloget peges der på, at behovet for at styrke sammenhængen, herunder samarbejdet mellem aktørerne i den kollektive trafik.

Evalueringen af lov om trafikselskaber

Evalueringen har hovedsagelig fokus på hovedstadsområdet. Den indeholder derfor en række forslag og justeringer omkring organiseringen af den kollektive trafik samt finansieringen, som vil få direkte betydning for regionen.

Forslag til ny organisering

Evalueringen kritiserer manglen på sammenhæng i den kollektive trafik i hovedstadsområdet.

Derfor opstilles der tre forskellige forslag til ny organisering:

I evalueringen anbefales den midterste model (en paraplyorganisation). Sammenlignet med de paraplymodeller, der indgår i Trængselskommissionens idékatalog svarer denne model mest til en ”lille” paraply, med lav integration mellem trafikselskaberne. Det vil sige, at de nuværende selskaber beholder deres nuværende form, men at aktiviteter i forhold til kundeservice, koordinering af køreplanlægning, trafikinformation, billetter, markedsføring og indtægtsdeling samles i paraplyorganisationen. Hensigten er, at kunden skal møde ét system med én kundeflade.

Der lægges op til, at de enkelte selskabers direktører i fællesskab skal lede organisationen, der skal kunne tage flertalsbeslutninger. Det foreslås, at selskaberne selv fremkommer med et forslag til, hvordan organisationen skal etableres og organiseres. Der lægges med andre ord ikke op til en politisk overbygning.

Forslag til ny finansieringsmodel

Det fremgår af evalueringen, at den eksisterende finansieringsmodel i hovedstadsområdet ikke understøtter en effektiv tilrettelæggelse af bustrafikken. Derfor er der et behov for at se på ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner blandt andet i forhold til administrationsudgifter og ansvar for busruter på tværs af flere kommuner.

I hovedstadsområdet foreslås det derfor, at de administrative omkostninger fordeles mellem regioner og kommuner i forhold til indkøb af trafik. Dette svarer til modellen i resten af Danmark. Regionens frigjorte midler kan herefter anvendes til at købe mere bustrafik af regional karakter. Det kan betyde oprettelse af flere S-busruter og andre regionale ruter, som fremover finansieres af regionen. Det indebærer en styrkelse af regionens ansvar på busområdet.

Der er i evalueringen lagt op til, at en nærmere proces skal identificere, hvilke konkrete ruter Region Hovedstaden og Region Sjælland skal overtage ansvaret for.

Regionens tidligere beslutninger

Forretningsudvalget vedtog den 15. november 2011 i forbindelse med drøftelsen af regeringsgrundlaget og mulighederne for regionerne følgende:

Denne beslutning har ligget til grund for de indspil, som regionen på dette område har afgivet til Trængselskommissionen: Forslag om oprettelse af to regionale trafikselskaber i Østdanmark, som varetager hele den kollektive trafikbetjening, samt forslag om flere regionale busruter.

For så vidt angår det Øresundsregionale samarbejde vedtog forretningsudvalget den 15. november 2011, at Øresundskomiteen bør have det som en forpligtigelse at forelægge de to regeringer overvejelser om det grænseregionale samarbejde, f.eks. vedr. grænsehindringer og trafiksammenhængene i Øresundsområdet samt den trafikale knudepunktsopgave i den europæiske sammenhæng.

Regionens nuværende bidrag til Movia

Regionen er i dag på den kollektive trafiks område økonomisk ansvarlig for tre områder:

I budget 2013 er der således i regionen afsat 445 mio. kr. til Movia til dækning af såvel trafikbestillingen som fælles administrationsomkostninger (drift, administration, personale og tjenestemandspensioner). Heraf udgør regionens bidrag til fælles administrationsomkostninger 264 mio. kr., inkl. renteudgifter og afdrag på driftslån fra HUR-tiden samt ydelser på et rejsekortlån. Regionens andel af fællesudgifterne udgør 80 %, mens Region Sjælland betaler resten.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at forslagene fra evalueringen kun delvist imødekommer forretningsudvalgets tidligere beslutning af 15. november 2011.

Administrationen skal derfor foreslå, at følgende bemærkninger indgår i regionens høringssvar:

Såfremt det besluttes at bevare Movia som trafikselskab i dets nuværende form, der dækker Danmark øst for Storebælt foreslås det,

Øresundskomitéens synspunkter

Øresundskomitéen har ved flere lejligheder drøftet trafikforholdene i Øresundsregionen og over for de statslige myndigheder givet udtryk for, at trafikken i Øresundsregionen kræver en overordnet samlet styring. Udviklingen med en Femern-forbindelse og den stadig stigende arbejdspendling mellem de tre regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne, viser efter komitéens opfattelse med al ønskelig tydelighed hvor vigtigt det er, at der skabes ét fælles organ, der har ansvar for sammenhængen i den overordnede kollektive trafik i Øresundsregionen. Øresundskomiteen ønsker at sikre arbejdskraftmobiliteten, den kollektive trafik ind og ud af regionen og ikke mindst tilgængeligheden til Københavns Lufthavn, som er hele regionens vigtigste omdrejningspunkt for den internationale vækst og virke.

Administrationen skal foreslå, at Øresundkomitéens synspunkter indgår i regionens høringssvar.

Danske Regioners høringssvar

På forretningsudvalgets møde den 9. april 2013 blev der efterspurgt et notat med beskrivelse af regionens synspunkter i forhold til det høringssvar, som Danske Regioner er blevet bedt om at afgive. Danske Regioners udvalg for regional udvikling forventes at behandle sagen på sit møde den 3. maj og bestyrelsen på sit møde den 17. maj. Det forventes, at Danske Regioner vil bakke op om en ensartet finansieringsmodel for administrative omkostninger i hele landet og bakke op om en større integration mellem de forskellige dele af den kollektive trafik, forankret i en lokal og regional politisk ledelse. Notat om indstilllingen til udvalget for regional udvikling eftersendes.

Regionsrådets beslutning sendes til Transportministeriet og der laves en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Udkast til høringssvar fra Danske Regioner var eftersendt.

Anbefales, idet der indarbejdes en omtale af Øresundstoget i regionens høringssvar.

C (2) forbeholdt sig sin stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

Regionsrådets formand satte forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: A (12), B (3), F (7), O (4), V (6), Ø (1) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 34.

Imod stemte: 0.

Undlod at stemme: C (6) og Andreas Røpke (Ufp), i alt 7.

I alt 41.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Niels Borre (F) og Danni Olsen (O) deltog ikke i sagens behandling.

I forbindelse med Budget 2013 afsatte regionsrådet 2,5 mio. kr. til en undersøgelse af mulige letbanelinjeføringer fra Avedøre Holme til lufthavnen. For at have muligheden for at komme med et indspil til Trængselskommissionen, som har valgt at arbejde med letbaner, blev undersøgelsen delt i to: En indledende screening af potentialer og en analyse af udvalgte linjeføringer. I den fremlagte screening er der udvalgt seks linjeføringer til en nærmere undersøgelse. Alle tager udgangspunkt i letbanestationen ved Glostrup st., og har endestation ved lufthavnen. Linjeføringsforslagene er blevet vurderet på grundlag af fx. sammenhæng med øvrig kollektiv trafik, store rejsemål og byudvikling.

Resultaterne viser, at de undersøgte linjeføringer i en sydlige korridor over Avedøre Holme til lufthavnen på en hverdag vil få 13.000-14.500 passagerer og netto koste mellem 1,7- 1,9 mia. kr. I en nordlige korridor er der undersøgt dels en linjeføring over Ny Ellebjerg og Bella Centret til lufthavnen, dels en afkortet udgave til Ny Ellebjerg st. Linjeføringen til lufthavnen vil få et passagertal på mellem 23.000-24.000 på en hverdag og vil koste netto 1,5 mia. kr. Den afkortede linje til Ny Ellebjerg vil få et passagertal på næsten 9.000 og vil netto koste 0,7 mia. kr.

Screeningen er udført over kort tid, og det betyder, at der fortsat er en række forhold som ikke er blevet undersøgt. Fx vil en tilpasning af busser for at undgå parallelkørsel være med til at give flere passagerer til en letbane.

Baggrund

Sagen har den 25. april været forelagt Regionaludvalget. Udvalget havde følgende udtalelse: Udvalget anbefaler, at der i forlængelse af budgetaftalen for 2013 om en letbaneundersøgelse fra Avedøre Holme til Københavns Lufthavn arbejdes videre med den sydlige løsning (Løjtegårdsvej-løsningen) som letbane og ikke en højklasset busløsning (BRT løsning). Herudover anbefaler udvalget, at der udarbejdes en samlet letbanestrategi for regionen.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2013 at afsætte 2,5 mio. kr. til en undersøgelse af mulige letbanelinjeføringer fra Avedøre Holme til lufthavnen. Formålet var at undersøge, hvordan der kan etableres en direkte forbindelse til lufthavnen, og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem den planlagte letbane langs Ring 3 og det øvrige banenet.

Da Trængselskommissionen i sit arbejde har lagt op til, at der skal udføres en analyse af et sammenhængende letbanenet og en vurdering af højklassede busløsninger (BRT), blev undersøgelsen opdelt i to faser: 1) En screening af mulige linjeføringer med henblik på et indspil til Trængselskommissionen, og 2) en grundig analyse af udvalgte linjeføringer.

Fase 1 - screeningen

Konsulentfirmaet COWI har efter bestilling fra Region Hovedstaden udarbejdet screeningen af linjeføringer mellem Glostrup, Avedøre Holme, Ørestad st. og lufthavnen.

Der er screenet i alt 10 forslag til linjeføringer. Alle tager udgangspunkt i letbanestationen ved Glostrup st., og alle har endestation ved lufthavnen. Blandt disse er seks blevet udvalgt til en nærmere undersøgelse.

Alle linjeføringsforslag er blevet vurderet på grundlag af:

Endelig er det forudsat, at letbanen i myldretiden kører hvert 5. minut og uden for myldretiden hvert 10. minut.

Resultaterne af screeningen

De seks udvalgte linjeføringer løber i to hovedkorridorer: En sydlig over Avedøre Holme med mulighed for betjening af enten Hvidovre Hospital eller Brøndby Stadion og en nordlig over Ny Ellebjerg st. (Se kort i bilagsrapporten).

Resultaterne viser, at de fire undersøgte linjeføringer i den sydlige korridor på en hverdag vil få 13.000-14.500 passagerer og netto koste mellem 1,7- 1,9 mia. kr. (uden en 50 % korrektionsreserve).

I den nordlige korridor er der undersøgt dels en linjeføring over Ny Ellebjerg og Bella Centret til lufthavnen, dels en afkortet udgave til Ny Ellebjerg st. Linjeføringen til lufthavnen vil få et passagertal på mellem 23.000-24.000 på en hverdag og vil koste netto 1,5 mia. kr. Den afkortede linje til Ny Ellebjerg vil få et passagertal på næsten 9.000 og vil netto koste 0,7 mia. kr.

Til sammenligning kan nævnes, at Ring 3-letbanen vil få et hverdagspassagertal på ca. 45.000 og netto koste 3,4 mia. kr. (uden korrektionsreserve).

Som bilag er vedlagt et resumé af screeningsrapporten samt en oversigt over de seks letbanestrækningers længde og køretid. Selve screeningsrapporten med tilhørende bilagsbind (ialt 150 sider) kan rekvireres på papir i Politisk Sekretariat.

Workshop med berørte kommuner

De seks udvalgte linjeføringer blev præsenteret på en workshop på embedsmandsniveau med deltagelse af de berørte kommuner: Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Herudover deltog Letbane/Ringbysamarbejdet, Metroselskabet og Movia.

Workshopdeltagerne foreslog, at regionen i den næste fase af undersøgelsen arbejder videre med en løsning i henholdsvis den sydlige og den nordlige korridor.

I den sydlige korridor blev der konkret peget på ”Løjtegårdsvej-løsningen”, der fra Glostrup st. fortsætter til Brøndby Stadion, Brøndby Strand, Avedøre Holme, Ørestad st., Løjtegårdsvej og lufthavnen.

I den nordlige korridor blev det foreslået at arbejde videre med den foreslåede løsning mellem Glostrup st., Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg, Bella Centret, Tårnbyvej og lufthavnen (Vejlands Allé-løsningen). Linjeføringen kan dog varieres gennem Tårnby Kommune i forhold til byudviklingsprojekter.

Dog gjorde deltagerne opmærksom på, at DSB har planer om at genåbne den direkte regionaltogsforbindelse mellem Roskilde-Glostrup-Ny Ellebjerg-lufthavnen. Forbindelsen vil køre tre gange i timen og vil givet ”samle” en del af de passagerer op, som ellers ville benytte en direkte letbane. Denne forbindelse indgår i Trængselskommissionens arbejde.

Administrationens vurdering

Screeningen er foretaget over en kort periode på ni uger. Det betyder, at der fortsat er en række forhold, der vil kunne generere flere passagerer og dermed en bedre driftsøkonomi, som ikke er undersøgt. Fx er der ikke i beregningerne taget højde for yderligere byudvikling end det, der er kendt i dag, ligesom busnettet ikke er tilpasset nye letbanestrækninger. Det betyder, at der er buslinjer, der kører parallelt, og således er med til at konkurrere om de samme passagerer.

Administrationen er enig i forslagene fra workshoppen om at koncentrere den videre analyse om to hovedforslag i henholdsvis den sydlige og den nordlige korridor. Dog skal der i det videre arbejde fortsat være plads til relevante justeringer.

Administrationen vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at forslaget til linjeføring i den nordlige korridor i screeningen har langt det største antal passagerer pr. hverdagsdøgn, og den har ligeledes den største selvfinansieringsgrad med 55 % af drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. Endvidere kan linjeføringen etapedeles med en 1. etape til Ny Ellebjerg st., som forventes at blive et centralt knudepunkt for flere transportformer, herunder en kommende metroforbindelse.

På grund af planerne om den nye direkte regionaltogsforbindelse mellem Roskilde og lufthavnen vil administrationen foreslå, at der i den sydlige korridor over Avedøre Holme også undersøges en højklasset busløsning – fx en BRT-løsning.

I Budget 2013 er der efter screeningen 2,0 mio. kr. tilbage til undersøgelsen. Det er dog administrationens vurdering, at der i dag foreligger så meget baggrundsmateriale, at undersøgelsen af de to hovedforslag vil kunne holdes inden for en ramme på 1,5 mio. kr. Administrationen vil foreslå, at de resterende midler anvendes på andre initiativer inden for den regionale udviklingsplanlægning.

Der ydes en presseindsats om analysens igangsættelse.

I Budget 2013 er afsat ialt 2,5 mio. på kontoen for regional udviklingsplanlægning til undersøgelse af en letbane til lufthavnen.

Regionsrådet.

Indstillingen anbefales af A (3), B (2), C (2), V(2) og Karin Helweg Larsen (ufp), i alt 10.

O (2) anbefaler i overensstemmelse med Regionaludvalgets udtalelse, at der alene iværksættes analyse af den sydlige linjeføring ekskl. undersøgelse af en højklasset busløsning (BRT).

F (3) anbefaler indstillingen, dog uden undersøgelse af en højklasset busløsning (BRT).

Per Tærsbøl (C) fremsatte forslag om, at sagen udsættes.

Regionsrådets formand satte forslaget under afstemning.

For stemte: C (5) og O (3), i alt 8.

Imod stemte: A (12), B (3), F (5), V (6), Ø (1) og Andreas Røpke (Ufp), i alt 28.

Undlod: Karin Helweg-Larsen (Ufp)

I alt 37

Forslaget var herefter forkastet.

Regionsrådets formand satte herefter Dansk Folkepartis ændringsforslag om, at der alene skal iværksættes analyse af den sydlige linjeføring, og at der ikke skal iværksættes en undersøgelse af en højklasset busløsning, under afstemning.

For stemte: O (3), i alt 3.

Imod stemte: A (12), B (3), C (5), F (5), V (6), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 34.

Undlod at stemme: 0.

I alt 37.

Dansk Folkepartis ændringsforslag var herefter forkastet.

Regionsrådets formand satte herefter SF`s ændringsforslag om, at der ikke skal iværksættes en undersøgelse af en højklasset busløsning, under afstemning.

For stemte: A (12), F (5), V (6), Ø (1) og Andreas Røpke (Ufp), i alt 25.

Imod stemte: B (3) og C (5), i alt 8

Undlod at stemme: O (3) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 4.

I alt 37.

SF`s ændringsforslag var herefter vedtaget.

Regionsrådets formand satte sluttelig forretningsudvalgets indstilling under afstemning.

For stemte: C (5) og B (3), i alt 8.

Imod stemte: A (12), F (5), O (3), V (6), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 29.

Undlod: 0

I alt 37.

Som følge af afstemningsresultatet har regionsrådet herefter truffet følgende beslutning:

at der igangsættes en analyse af to forslag:

1) En sydlig løsning fra Glostrup st. over Avedøre Holme, Ørestad st., Løjtegårdsvej og lufthavnen, og

2) en nordlig løsning fra Glostrup st., Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg, Bella Centret og videre til lufthavnen.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Niels Borre (F), Danni Olsen (O) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Jannie Hjerpe (F) forlod mødet under sagens behandling. Birgitte Kjøller Pedersen (F) deltog ikke i afstemningen.

Kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg opføres på Bispebjerg Bakke, hvor Bispebjerg Hospital og Psykiatrisk Center København findes i dag. Byggeperioden strækker sig over 5 år fra 2014 til 2020. Det har hidtil været forudsat, at de psykiatriske patienter dels kunne genhuses i bygninger andre steder på matriklen, dels kunne forblive i den ene halvdel af en bygning, hvor den anden halvdel rives ned. Efter en nærmere planlægning af byggeprocessen har det imidlertid vist sig, at de behandlingsmæssige konsekvenser for patienterne ved en forbliven i bygninger, der indgår i byggeprocessen, og genhusning tæt på en byggeplads vil være for store. Bl.a. vurderes det, at de støj- og støvmæssige gener vil være for store. Der foreslås derfor i stedet en genhusning i den 5-årige byggeperiode af patienterne dels på Gentofte Hospital i nyistandsatte lokaler, dels på Rigshospitalet.

Baggrund

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg opføres på regionens matrikel ved Bispebjerg Bakke, hvor Bispebjerg Hospital og Psykiatrisk Center København drives i dag.

Psykatrisk Center København råder på Bispebjerg over 52 åbne senge og 22 lukkede gerontopsykiatriske senge. De åbne senge er placeret i Bygning 13, som er placeret midt i det byggefelt, hvor det nye somatiske hospitals bygninger skal opføres. Bygning 13 skal derfor nedrives, oprindeligt planlagt af to omgange, første halvdel i 2015 og den anden halvdel i 2017. Efter en nøjere gennemgang af byggeplanerne er det konstateret, at hvis patienterne skal forblive i bygningens ene halvdel, mens den anden halvdel nedrives, vil det give store belastninger i en lang periode i form af støv, støj og rystelser samtidig med at der er byggeplads og materialplads på begge sider af bygningen.

De lukkedes senge er placeret i 3 mindre bygninger på matriklen sammen med ambulante funktioner og administration. Også disse bygninger skal nedrives. Genhusningsmulighederne på matriklen for de lukkede senge er heller ikke velegnede for gerontopsykiatriske patienter. Samtidig ville det med den hidtidige plan om, at en del af bygning 13 skulle rives ned i 2015 for at skabe plads til nybyggeriet, give en betydelig ulempe for centrets funktioner, at den resterende del skulle forblive i bygningen frem til 2017.

Hertil kommer, at den samlede byggeproces for både psykiatri og somatik lettes betydeligt, når antallet af midlertidige genhusninger og rokader på matriklen nedbringes.

Nyt forslag til genhusning

Der lægges derfor op til en løsning, hvor de åbne senge fra Bispebjerg placeres i de arealer på Gentofte Hospital, der er blevet ledige efter flytning af psykiatriske funktioner til Ballerup, mens de lukkede gerontopsykiatriske senge flyttes til Rigshospitalet. Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri genhuses i en pavillon på Psykiatrisk Center Ballerup. Den samlede genhusning forventes realiseret når byggearbejderne er afsluttet og senest ved udgangen af september 2014.

Psykiatriudvalgets behandling af sagen

Psykiatriudvalget har på sit møde den 5. marts haft sagen forelagt til udtalelse. Udvalget fandt ikke det fremsendte oplæg tilfredsstillende og ønskede andre modeller belyst, herunder økonomi, i den sag som forelægges for forretningsudvalg og regionsråd. Der redegøres i det følgende for forslaget til genhusning og for de supplerende vurderinger af andre løsningsmuligheder, som er foretaget efter Psykiatriudvalgets behandling af sagen.

Genhusning på Gentofte

Forslaget indebærer, at de 52 åbne senge på Bispebjerg flyttes til Gentofte. Herudover flyttes 10 åbne senge for patienter med spiseforstyrrelser fra Rigshospitalet til Gentofte sammen med klinik for affektive lidelser, som er en ambulatoriefunktion.

Løsningen indebærer en istandsættelse af sengeafsnit, ambulatorier og kontorer m.v. i lokalerne på Gentofte Hospital, herunder en gennemgribende renovering af de utidssvarende baderum og toiletter. Derudover foretages en fornyelse af gulvbelægning, el- og vvs-installationer, opdatering af brandalarmeringsanlæg, installation af overfaldsalarmer, etablering af køleanlæg i medicinrum samt maleristandsættelse overalt. Den samlede udgift udgør 32,1 mio. kr.

Med istandsættelsen forventes lokalerne uden væsentlige udgifter efterfølgende at kunne benyttes til andre funktioner, når genhusningsperioden er forbi.

Genhusning på Rigshospitalet

De 22 lukkede sengepladser til gerontopsykiatriske patienter foreslås flyttet til Rigshospitalet. Sengene vil blive etableret som enestuer som nu. Der er udgifter på 3,1 mio. kr. til istandsættelse af lokalerne på Rigshospitalet, hvor der gennemføres enkelte bygningsmæssige ændringer og en lettere overfladeistandsættelse.

Antallet af to-sengsstuer

Den foreslåede løsning fører til, at antallet af to-sengsstuer øges fra de nuværende 11 til 17 i genhusningsperioden på Gentofte Hospital. Hvis der ikke er fuld belægning på sengeafsnittene, udtyndes benyttelsen dog primært i tosengsstuerne, så patienterne i højere grad kan være alene. Indplacering af de 22 lukkede senge på Rigshospitalet sker alle som enestuer, dvs. uændret i forhold til nu.

Der vil sideløbende i genhusningsperioden frem til 2019 være et fald i det samlede antal af flersengsstuer, fordi de tilbageværende flersengsstuer i Ballerup og Hvidovre omdannes til enestuer ved færdiggørelsen af de igangværende byggeprojekter i 2015-17. Når Ny Psykiatri Bispebjerg er færdigt i 2020, vil de sidste flersengsstuer i Region Hovedstadens Psykiatri blive konverteret til enestuer. Ved Psykiatriudvalgets behandling blev det uheldige i at øge antallet af to-sengsstuer påpeget. Det kan derfor oplyses, at hvis sengene på Gentofte drives i fire sengeafsnit i stedet for tre sengeafsnit, ville antallet af to-sengsstuer blot blive øget til 14, d.v.s. 3 færre end 17. En sådan ændring vil indebære merudgifter til plejepersonale på 1,6 mio. kr. pr. år.

Afledte merudgifter til drift

Med hensyn til de afledte driftsudgifter vil der fra medio 2014 være merudgifter vedrørende lægedækning, da der er behov for ekstra vagtlag, da centret i genhusningsperioden har patienter indlagt på flere matrikler. Merudgiften er opgjort til 5,3 mio. kr. pr. år.

Genhusning af Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri, der henhører under PC Ballerup, skal flyttes til Ballerup, når den igangværende udbygning af PC Ballerup er afsluttet i 2017. For at få plads til samtlige funktioner fra Bispebjerg lægges der op til en midlertidig genhusning af kompetencecentret ved leje af en pavillonbygning, der kan opsættes i Ballerup inden for PC Ballerups område og nedtages igen, når byggeriet i Ballerup er færdigt. Som anført i sag til Psykiatriudvalget den 5. marts 2013, har der tidligere været overvejet andre midlertidige løsninger for denne funktion, men disse kan enten ikke realiseres som følge af arealbehovet, eller også er der væsentlig højere etableringsudgifter. Pavillonløsningen i Ballerup udløser etableringsudgifter på 1,4 mio. kr. til fundament, forsyning og stianlæg m.m., og kompetencecentret for Transkulturel Psykiatri vil kunne flytte til Ballerup primo 2014. Pavillonløsningen giver øgede driftsudgifter på 1,8 mio. kr. til leje af pavilloner fra primo 2014. Der udløses derudover udgifter til deponering på 12,5 mio. kr., der frigives på ny, når lejemålet ophører ultimo 2017.

Andre muligheder

På baggrund af Psykiatriudvalgets behandling af sagen har administrationen vurderet, om andre løsninger end den foreslåede ville være mere hensigtsmæssige. Det er som nævnt vurderet, at den oprindeligt forudsatte genhusning på Bispebjergmatriklen ikke er hensigtsmæssig af behandlingsmæssige hensyn. Et andet alternativ kunne være genhusning af de psykiatriske funktioner på Frederiksberg, men det er planen, at ledige lokaler på Frederiksberg skal bruges til genhusning af somatiske funktioner, dels af hensyn til, at lokalerne på Frederiksberg er indrettet til somatiske funktioner og dels af hensyn til, at Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital drives som én enhed.

Hertil kommer, at der med en indplacering i eksisterende bygninger på Gentofte Hospital som foreslået kun udløses indirekte rokader i beskedent omfang. Der er samtidig relativt lave etableringsudgifter pr. m2 set i forhold til en større pavillonløsning.

Der vil på et kommende møde i regionsrådet blive fremlagt mødesag om igangsætning af den fornødne genhusning i 2014-2017 af somatiske funktioner som led i byggeprojektet Nyt Hospital Bispebjerg. Der vil som nævnt i videst muligt omfang blive lagt op til udnyttelse af eksisterende bygningskapacitet på Frederiksberg matriklen, idet det endnu undersøges, om der derudover kan blive behov for etablering af erstatningskapacitet i midlertidige pavillonløsninger.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen udløser samlede investeringsudgifter på 36,5 mio. kr., heraf 13,5 mio. kr. i 2013 og 23 mio. kr. i 2014. Udgiften i 2013 disponeres af de afsatte midler til renovering på driftsbudgettet på kontoen for sundhed, fælles. Udgiften i 2014 på 23 mio. kr. forudsættes indarbejdet i budgetforslaget for 2014.

Med hensyn til de afledte driftsudgifter vil der være merudgifter vedrørende lægedækning, da der er behov for et ekstra forvagtslag og supplerende bagvagtsdækning, da centret i genhusningsperioden har patienter indlagt på tre i stedet for to matrikler. Merudgiften har virkning fra medio 2014 med 2,7 mio. kr. og 5,3 mio. kr. pr. år. i den resterende genhusningsperiode henimod ultimo 2018, hvor funktionerne forventes at flytte tilbage til de nybyggede fysiske rammer på Bispebjerg Bakke.

Derudover udløser pavillonløsningen i Ballerup øgede driftsudgifter på 1,8 mio. kr. til leje af pavilloner fra primo 2014 og frem til ultimo 2017, når nybyggeriet i Ballerup er færdigt.

Merudgiften til drift i 2014 bliver dermed i alt 4,5 mio. kr., stigende til 7,1 mio. kr. i 2015 – 2017. Merudgiften udfases herefter i 2018 og 2019 når genhusningsperioden ophører. Merudgifterne forudsættes indarbejdet i budgetforslag 2014 under Region Hovedstadens Psykiatri.

Udgifternes fordeling over årene til etablering og drift fremgår af nedenstående tabeller:

Når istandsættelsen er tilendebragt i 2014 vil der derudover være udgifter på ca. 1 mio. kr. til flytning af funktioner fra Bispebjerg til Rigshospitalet og Gentofte Hospital. Udgiften kan afholdes inden for Region Hovedstadens Psykiatris driftsramme.

Der udløses derudover udgifter til deponering på 12,5 mio. kr. vedrørende leje af pavillonbygningen i Ballerup. Beløbet tages af kassebeholdningen og frigives på ny, når lejemålet ophører ultimo 2017.

Regionsrådet.

Anbefales, idet forretningsudvalget bemærker, at de afledte driftsmerudgifter er en følge af byggeprojektet på Bispebjerg.

C (2) tilkendegav, at gruppen vil meddele sin stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

O (2) tilkendegav, at gruppen vil meddele sin stillingtagen ved sagens behandling i regionsrådet.

Nina Berrig (C) stillede forslag om, at sagen blev udsat

For stemte: C (5) og O (3), i alt 8.

Imod stemte: A (12), F (5), O (3), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 28.

Undlod: 0

I alt 36.

Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti stillede forslag om, at "genhusningen af de psykiatriske afdelinger i forbindelse med byggeriet på Bispebjerg hospital flyttes til Helsingør hospital, hvor de kan etableres med de bestående 52 pladser."

Regionsrådets formand satte forslaget under afstemning.

For stemte: C (5), O (3), i alt 8.

Imod stemte: A (12), B (3), F (5), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 28.

Undlod at stemme: 0.

I alt 36.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Knud Andersen (V) forlod mødet under sagens behandling. Birgitte Kjøller Pedersen (F) deltog ikke i afstemningen.

På baggrund af analyser af intensivkapaciteten i Region Hovedstaden er der løbende afsat midler til udbygning på området. Der er således blevet etableret intensive og intermediære senge på flere hospitaler i regionen.

På Rigshospitalet udestår udbygning med 6 intensive og 3 intermediære pladser på neuroområdet. Udbygningen forudsætter, at der foretages en omfattende ombygning af sengeafsnit på Rigshospitalet.

I denne sag søges om bevilling af i alt 19,8 mio. kr. til udvidelsen, herunder anskaffelse af apparatur, til intensivafdelingen på Rigshospitalets Neurocenter. Beløbet søges disponeret af det afsatte driftsbudget til udvidelse af intensivkapaciteten i budget 2013.

Baggrund

På baggrund af analyser af intensivkapaciteten i Region Hovedstaden er der løbende afsat midler til udbygning på området. Der er således i de senere år blevet etableret intensive og intermediære senge på Hillerød Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidove Hospital og Rigshospitalet.

I budget 2013 er afsat 54,5 mio. kr. med henblik på den fortsatte udbygning, idet der herunder vil kunne disponeres etableringsudgifter vedrørende den udestående udbygning på Rigshospitalet på det neurointensive område. Udbygningen er planlagt med 6 intensive og 3 intermediære pladser og forudsætter, at der foretages en omfattende ombygning af sengeafsnit på Rigshospitalet.

Intensivkapaciteten på neuroområdet er i dag utilstrækkelig. Som følge af fysiske begrænsninger er det i dag kun muligt at have 14 senge i drift, hvilket indebærer, at belægningsprocenten er 95 i intensivsengene, og der sker uhensigtsmæssige overflytninger af intensivpatienter. Efter ombygningen kan etableres 20 fysiske senge. Antallet af intermediære senge udvides fra 7 til 10.

I denne sag lægges op til anvendelse af i alt 19,8 mio. kr. til udvidelsen, herunder anskaffelse af apparatur, til intensivafdelingen på Rigshospitalets Neurocenter.

Udbygning af kapaciteten

Neurocentrets intensivafdeling med intensivpladser og opvågningssenge er beliggende på centralkompleksets 9. etage, afsnit 2093 og 3091. I dag er der desuden intermediære senge i afsnit 3093, dvs. et stykke væk fra intensivafsnittet. Ved ombygningen samles intensivsengene, opvågningsafsnittet og de intermediære senge, således at alle sengene er placeret i tre sammenhængende afsnit i midten af centralkompleksets 9. etage.

Udbygning af intensivkapaciteten kan gennemføres efter en rokade, hvor eksisterende lokaler til opvågning og kontorer ombygges til de 6 nye intensivpladser, således at alle intensivsenge i afsnittet kommer til at ligge i forlængelse af hinanden. Rokaden udløser ombygning til genhusning af opvågningspladserne, hvor der i dag er almindelige stationære senge og ambulatorierum.

Tilsvarende ombygges rum, der i dag rummer stationære senge og kontorer til de 10 intermediære senge, fordelt på to rum med henholdsvis 6 og 4 pladser. Således vil de intermediære senge komme til at ligge i umiddelbar tilknytning til intensivafsnittet.

De stationære senge i de rum, der ombygges i forbindelse med udvidelsen, genhuses andetsteds på etagen, hvilket udløser udgifter til istandsættelse.

Derudover gennemføres afledte renoveringer og ombygninger af skyllerum, affaldsrum, fælles personalerum og opholdsrum for pårørende mv.

Den samlede ombygning er opgjort til 14,1 mio. kr. Ombygningen vil kunne påbegyndes i juni måned og gennemføres henover sommeren med henblik på, at sengene gradvis kan tages i brug fra september frem til oktober, hvor ombygningen forventes afsluttet.

Apparatur

De samlede udgifter til indkøb af apparatur er opgjort til 5,7 mio. kr. Heraf udgør overvågningsudstyr til intensivsenge og intermediære senge i alt knap 2 mio. kr., sengene koster godt 1,5 mio. kr. og respiratorer til de 5 intensivsenge knap 1 mio. kr. Herudover er der diverse mindre apparaturanskaffelser.

Økonomi

De samlede udgifter til ombygning med henblik på udvidelse af Neurocentrets intensivkapacitet kan således opgøres til 19,8 mio. kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgiften til udbygning og apparaturanskaffelser udgør 19,8 mio. kr., der forventes afholdt i 2013.

Beløbet kan disponeres af den afsatte pulje til udvidelse af intensivkapaciteten.

De afledte driftsudgifter er opgjort til godt 20 mio. kr. i helårsniveau. Den varige virkning af udvidelsen vil kunne rummes inden for det afsatte beløb til udbygning af intensivkapaciteten.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til forarbejder vedrørende omlægning og udvidelse af Rigshospitalets forsyninger, heraf 6 mio. kr. til forarbejder vedrørende konvertering af varmesystemet fra fjernvarmedamp til fjernevarmevand.

Det var på daværende tidspunkt vurderingen, at udgifterne til selve konverteringen af varmesystemet ville beløbe sig til ca. 55 mio. kr.

Efter gennemførelsen af forarbejdet til projektet, kan de forventede udgifter til selve konverteringen nu opgøres til 31,5 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes, at forsyningselskabet HOFOR (tidligere Københavns Energi) afholder en væsentlig del af konverteringsudgifterne.

Projektet indebærer, at Rigshospitalet i perioden fra medio 2013 og frem til 2018 skal have konverteret varmeforsyningen fra fjernvarmedamp til fjernvarmevand.

Processen skal foregå successivt med opbygning og indføring af nyt fjernvarmesystem med nye varmecentraler og frakobling og nedtagning af eksisterende dampforsyning. Der er tale om i alt 11 varmecentraler dækkende samtlige Rigshospitalets bygninger på Blegdamsvej.

Der søges om en investeringsbevilling på 31,5 mio. kr., der kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16. Udgifterne forudsættes lånefinansieret, da der er energibesparelser ved projektet.

Forsyningen af fjernvarmedamp er under udfasning i København og planlægges ophørt på Rigshospitalets område i 2018. Rigshospitalet skal således i perioden fra medio 2013 og frem til 2018 have konverteret varmeforsyningen fra fjernvarmedamp til fjernvarmevand.

Processen skal foregå successivt med opbygning og indføring af nyt fjernvarmesystem med nye varmecentraler og frakobling og nedtagning af eksisterende dampforsyning. Der er tale om i alt 11 varmecentraler dækkende samtlige Rigshospitalets bygninger på Blegdamsvej.

Der er udarbejdet en detailplan herfor i samarbejde med forsyningsselskabet HOFOR (tidligere Københavns Energi). Da konverteringen er drevet af, at dampforsyningen i København nedlægges, er HOFOR økonomisk deltagende i projektet på den måde, at de afholder omkostninger til fremføring af forsyningsledninger samt opbygningen af varmecentralernes primærside. Regionens omkostninger relaterer sig til sekundærsiden af varmecentralerne og fordeling herfra.

Projektet indebærer, at samtlige varmecentraler på Rigshospitalet skal udskiftes, idet forsyningen fremover er fjervarmevand i stedet for damp. Det drejer sig om varmevekslere, pumper og rørsystemer til varmt brugsvand, opvarmning ved radiatorer og ventilationsluft samt opvarmet demineraliseret vand.

Regionen skal afholde udgifter til varmecentralerne og deres udstyr, mens forsyningsselskabet HOFOR afholder udgifter for ca. 15 mio. kr. til ny ledningsføring frem til varmecentralerne inkl. etablering af et antal nye stik, ligesom HOFOR fremover vil dække varmetabet i forsyningsledningerne.

Regionsrådet godkendte den 22. maj 2012 en investeringsbevilling på 20 mio. kr. til forarbejder vedrørende omlægning og udvidelse af Rigshospitalets forsyninger, heraf 6 mio. kr. til forarbejder vedrørende konvertering af varmesystemet. Det blev på daværende tidspunkt estimeret, at omkostningerne til udførelsen ville beløbe sig til 55,0 mio. kr. Forarbejderne er nu gennemført og de forventede omkostninger til udførelsen er opgjort til 31,5 mio. kr. Den betydelige ændring i estimatet har baggrund i, at HOFOR som nævnt dækker en stor del af konverteringsomkostningerne, omkostninger der i første omgang var forudsat afholdt af regionen. Derudover er der også en mindre del af ændringen, der har baggrund i den endelige udbudsprojektering, som er et mere kvalificeret og gennemarbejdet grundlag.

Konverteringen vil medføre mindre varmetab, dvs. energibesparelser, i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. om året (2013 priser), når denne er fuldt gennemført.

De forventede udgifter til udførelse og tilsyn forventes at fordele sig således:

Der søges således om en investeringsbevilling på 31,5 mio. kr., der kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16. Da der er energibesparelser forbundet med projekt, forudsættes udgifterne lånefinansieret.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Investeringsbevillingen på 31,5 mio. kr. kan finansieres af de afsatte rådighedsbeløb til projektet i investeringsbudgettet for 2013-16. Da der er energibesparelser forbundet med projektet, forudsættes udgifterne lånefinansieret.

Konverteringen vil som nævnt medføre mindre varmetab, dvs. energibesparelser, i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. om året (2013 priser), når denne er fuldt gennemført. Rigshospitalets driftsbudget forudsættes derfor reduceret med 2,5 mio. kr. (2013-priser) fra 2019.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Det eksisterende nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital er blevet utidssvarende. Anlægget er fra 1974 og har ikke kapacitet til at opfylde det nuværende behov for nødstrøm under et givet forsyningssvigt. Der er samtidig risiko for nedbrud af nødstrømsanlægget ved fuld belastning. Nødstrømsforsyningen er derfor i dag problematisk ud fra et drifts- og patientsikkerhedsperspektiv. Der kan heller ikke umiddelbart tilsluttes nyt udstyr, der kræves forsynet med nødstrøm. Grundet anlæggets alder er det derudover vanskeligt at skaffe reservedele.

Det foreslås, at der etableres et nyt anlæg, der kan imødekomme både det nuværende og fremtidige behov for nødstrømskapacitet. Udgiften hertil er opgjort til 27 mio. kr.

Der ansøges således om en investeringsbevilling på 27 mio. kr., der forventes at fordele sig med 20,0 mio. kr. i 2013 og 7 mio. kr. i 2014.

Udgiften på 20 mio. kr. i 2013 kan finansieres af den afsatte pulje til renovering på sundhed, fælles i driftsbudgettet for 2013. Udgiften på 7 mio. kr. i 2014 indarbejdes i investeringsbudgettet i budgetforslag 2014-17.

Det eksisterende nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital er næsten 40 år gammelt og er blevet utidssvarende. Anlægget har ikke kapacitet til at opfylde det nuværende behov for nødstrøm ved generelt forsyningssvigt, og der er ikke mulighed for at tilslutte yderligere udstyr, der kræves forsynet med nødstrøm. Der er derudover pga. anlæggets tilstand risiko for nedbrud ved fuld belastning, og det er samtidig vanskeligt at skaffe reservedele til anlægget. Nødstrømsforsyningen er derfor i dag problematisk såvel ud fra et drifts- som et patientsikkerhedsperspektiv.

Der vil i øvrigt være et stigende behov for nødstrømsforsyning i takt med, at hospitalet udvides, og fordi der forventes en stigning i omfanget af behandlings- og it-udstyr, der kræves forsynet med nødstrøm.

Hvis det eksisterende centrale nødstrømsanlæg ikke udvides og fremtidssikres, vil eneste mulighed for yderligere kapacitet være at opstille decentrale nødstrømsanlæg, hvor behovet opstår. Denne løsning bør undgås, da der ikke vil være reservekapacitet og dermed utilstrækkelig forsyningssikkerhed, hvis det decentrale anlæg går ud af funktion.

Der lægges derfor op til at anvende 27 mio. kr. til etablering af et nyt centraliseret nødstrømsanlæg, der dimensioneres til dækning af både det eksisterende hospital samt det kommende nybyggeri på hospitalets areal. Det ny anlæg vil indeholde fire moderne dieselgeneratoranlæg, hvor de tre vil kunne dække det samlede nødstrømsbehov ved et generelt strømsvigt, mens det sidste fungerer som reserve der kan sættes ind, hvis et af de øvrige tre anlæg ikke kan holdes igang. Der foretages derudover den fornødne fornyelse af øvrige dele af nødforsyningsanlægget, herunder hovedfordelingsanlæg, transformere, hovedkabler mv. til nødstrømsforsyningen. Eksisterende installationer, kabler og andet teknik kan i øvrigt overføres og tilsluttes til det nye anlæg. Anlægget placeres centralt i ledige lokaler ved Servicebygningen og Teknisk Central.

Udgifterne forventes at fordele sig med 20 mio. kr. i 2013 og 7 mio. kr. i 2014.

Udgiften på 20 mio. kr. i 2013 kan finansieres af den afsatte pulje til renovering på sundhed, fælles i driftsbudgettet for 2013. Udgiften på 7 mio. kr. i 2014 vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2014-17.

Der ydes en presseindsats lokalt.

Der lægges op til beslutning om investeringsbevilling på i alt 27 mio. kr. Udgiften på 20 mio. kr. i 2013 kan finansieres af den afsatte pulje til renovering på sundhed, fælles i driftsbudgettet for 2013. Udgiften på 7 mio. kr. i 2014 søges indarbejdet i budgetforslaget for 2014-17.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

I hovedstadsregionens klimastrategi et det en vigtig målsætning, at der gennemføres betydelige energibesparelser i kommunernes og regionens bygninger.

I EU-regi findes en støtteordning kaldet ELENA, der yder støtte til planlægning og forberedelse af lokale og regionale myndigheders energiinvesteringer.

Region Hovedstaden har stået i spidsen for arbejdet med at udarbejde en tværkommunal og regional ansøgning til ELENA, og det er lykkedes at samle i alt 11 kommuner samt Glostrup Hospital og Bornholms Hospital i en fælles ansøgning. De samlede regionale og kommunale investeringer forventes at beløbe sig til 459 mio. kr. Der ansøges om ELENA-støtte på 21,9 mio. kr. til teknisk bistand til at forberede investeringerne.

Såfremt ELENA-ansøgningen bliver godkendt af Den Europæiske Investeringsbank og EU-Kommissionen, vil ELENA-projektet løbe fra den 1. september 2013 til den 31. august 2016.

Baggrund

I hovedstadsregionens klimastrategi er der lagt op til, at der som led i grøn omstilling i hovedstadsregionen gennemføres betydelige energibesparelser i kommunernes og regionens bygninger.

Regionsrådet besluttede den 22. maj 2012 at påtage sig rollen som leadpartner og ansøger i en fælles regional-kommunal ansøgning til EUs ELENA-ordning.

ELENA-ansøgning

Med tilslutning fra Kommunekontaktråd Hovedstaden har Region Hovedstaden igangsat arbejdet med en fælles ELENA-ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank. Dansk resumé af ELENA-ansøgningen er vedlagt som bilag 1.

ELENA-støttemidler omfatter indholdsmæssigt planlægning af og forberedelse til at gennemføre en række energiinvesteringer.

Foruden Region Hovedstaden - med Glostrup Hospital og Bornholms Hospital - er der i alt 11 kommuner med i samarbejdet: Albertslund, Fredensborg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Københavns Kommuner.

Det forudsættes, at ELENA-midlerne fører til energiinvesteringer i de offentlige bygninger. Ordningen støtter op til 90 %. af udgifterne til at forberede investeringsprogrammet, og støtten kan maksimalt udgøre fem % af investeringerne (der skal således være en faktor på mindst 20 mellem støttebeløb og investering). De øvrige ti % af udgifterne til forberedelse af investeringsprogrammet skal finansieres via egenfinansiering af partnerne i projektet.

De samlede regionale og kommunale energiinvesteringer over tre år forventes at lede til besparelser på ca. 32.545 MWh pr. år svarende til 9.547 tons CO₂ pr. år. Endvidere vil projektet føre til øget samarbejde mellem deltagerne, kompetenceudvikling, besparelser via fælles undersøgelser og udbud samt en væsentlig beskæftigelsesmæssig effekt.

Hvis projektet får tildelt ELENA-midler, har regionen og kommunerne estimeret, at de tilsammen kan gennemføre energiinvesteringer for ca. 459 mio. kr. Der ansøges derfor om ELENA-støtte fra EU Kommissionen på 21,9 mio. kr. til at forberede investeringsprogrammet, jf. det danske resumé af ELENA-ansøgningen (se bilag).

Organisering

Region Hovedstaden er ansøger til ELENA samt ledende projektpartner. Dette betyder, at Region Hovedstaden har det overordnede ansvar for projektet og anvendelsen af ELENA-midlerne.

Såfremt ansøgningen imødekommes, etablerer regionen en støttefunktion til at varetage den daglige ledelse af projektet. Støttefunktionen vil bestå af en programleder med ansvar for den daglige programledelse og tre tekniske eksperter, som bistår projektets parter med teknisk bistand. Støttefunktionen finansieres af projektmidlerne og vil organisatorisk henhøre under Koncern Regional Udvikling.

I forhold til den konkrete projektorganisation nedsættes en styringskomité med direktører fra samtlige partnere, som mødes en gang årligt. Endvidere nedsættes en administrativ styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra regionen (formand) og fire-fem kommuner. Støttefunktionen er sekretariat for styringskomité og styregruppe.

Tidsplan

Regions Hovedstadens projekter

Region Hovedstaden bidrager med to projekter i ELENA-ansøgningen.

På Bornholms Hospital er der tale om efterisolering af ydervægge og udskiftning af vinduer og yderdøre på patientbygningen samt montering af solceller på tag over bygninger, der indeholder operation og diagnostik.

På Glostrup Hospital drejer projekterne sig om efterisolering, vinduesudskiftning og etablering af solafskærmning på behandlingsbygningen samt efterisolering, vinduesudskiftning og etablering af solcelleanlæg på produktionsbygningen.

Resultaterne præsenteres på regionh.dk. Der planlægges en presseindsats og artikler i faglige medier samt via partneres danske og internationale netværk.

Region Hovedstadens forventede investering som led i deltagelsen i ELENA-projektet er på 49,9 mio. kr., som forudsættes lånefinansieret i henhold til lånebekendtgørelsen fordelt med 21,9 mio. kr. til Bornholms Hospital og 28,0 mio. kr. til Glostrup Hospital. De enkelte projekter forelægges efterfølgende regionsrådet særskilt til godkendelse. Investeringerne fordeles over årene 2014-2016.

Med denne investering kan forventes et tilskud fra EU på ca. 2,3 mio. kr. til dækning af 90 % af regionens andel af den fælles tekniske bistand og drift af sekretariatet. Regionens egenfinansiering vedr. den fælles tekniske bistand mv. er på ca. 260.000 kr. over tre år.

Som leadpartner er regionen herudover ansvarlig for driften af den fælles støttefunktion. Lønudgifterne til støttefunktionen forventes samlet over de tre år at udgøre 5 mio. kr.

Lønningerne vil være dækket af ELENA-midler og partnernes medfinansiering, hvorimod udgifter til almindeligt kontorhold og mødeaktivitet mv. dækkes af leadpartneren og skønnes at udgøre 225.000 kr. over den treårige periode, hvor projektet kører (sep. 2013 til sep. 2016). Midlerne kan finansieres via øvrig regional udvikling.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling. Finn Rudaizky (O) forlod mødet under sagens behandling.

Regionsrådet har i budget 2013 afsat 15,5 mio. kr. i årene 2013-16 til at realisere klimastrategiens målsætning ”Region Hovedstaden som førende elbilregion”. Under budgetforhandlingerne blev der udtrykt ønske om at etablere parkeringspladser til elbiler på regionens hospitaler. Etableringen skal understøtte regionens omstilling til en grønnere transport.

Parkeringspladser til elbiler kræver etablering af ladestandere, således at elbilerne kan lades op, når de holder parkeret. I sagen fremlægges derfor en proces for etablering af ladestandere på regionens otte somatiske hospitaler samt regionsgården. De otte somatiske hospitaler dækker i alt 11 matrikler, som alle skal have etableret ladestandere.

Sagen forelægges Miljø- og grøn vækstudvalget, inden sagen skal behandles i forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 7. og den 14. maj 2013.

Baggrund

Under budgetforhandlingerne for 2013 blev det tilkendegivet, at der ønskes en proces for etablering af parkeringspladser til elbiler på regionens hospitaler. Etableringen vil understøtte udrulningen af elbiler i regionen og vil dermed bidrage til regionens og kommunernes fælles elbilsatsning.

Behovet for at etablere parkeringspladser og ladestandere på regionens hospitaler understøttes af en analyse, som regionen har fået gennemført af konsulentfirmaet Tetraplan omkring potentialerne for udrulning af elbiler i regionen. I analysen påpeges blandt andet, at hospitalerne kan karakteriseres som regionale knudepunkter, der i gennemsnit dagligt besøges af mere end 34.000 ansatte, patienter og pårørende. Analysen fokuserer på elbiler med en rækkevidde på 100 km. pr. opladning. Den konkluderer, at med ladestandere på hospitalerne, vil 94 % af bilisterne kunne benytte elbilen til og fra hospitalet, mod kun 77 % uden ladestanderne. Flere vil altså kunne benytte elbilen, fordi rækkevidden kan fordobles med muligheden for en opladning på hospitalet. Dertil kommer, at hospitalerne med deres spredning rundt i hele regionen understøtter, at der i hele hovedstadsregionen sker en udbygning af ladeinfrastrukturen.

Formål

Etablering af parkeringspladser til elbiler er et led i regionens elbilsatsning. Ved at etablere parkerings- og lademuligheder på regionens otte somatiske hospitaler på 11 matrikler samt på regionsgården i Hillerød opnås en værdifuld udbygning af infrastrukturen samt viden om udvikling af ladeinfrastrukturen og dennes betydning for udbredelsen af elbiler. Disse forhold kan alle bidrage til den videre omstilling til klimavenlig kørsel i Region Hovedstaden.

Der er tale om et udviklingsprojekt for at indhente erfaringer. Såfremt erfaringerne er positive, kan ladeinfrastrukturen udvides til fx også at dække de større institutioner inden for psykiatrien i Region Hovedstaden. Med udbygningen af ladeinfrastruk­turen på regionens otte somatiske hospitaler og på re­gionsgården sendes et vigtigt politisk signal om, at Region Hovedstadens virk­som­heder ønsker at gå forrest i forhold til grøn omstilling i hovedstadsregionen.

Med etablering af én ladestander pr. hospital reserveres samtidig to parkeringspladser pr. hospital, idet en ladestander kan oplade to elbiler ad gangen. Dermed vil regionens virksomheder bidrage med 26 parkeringspladser og ladepunkter til elbiler fordelt ud over hele regionen (to på hver af de 11 matrikler samt fire på regionsgården). Det skal samtidig bemærkes, at en række af hospitalerne i forbindelse med kommende byggerier af parkeringshuse mv. planlægger anlæg af ladestandere eller installation af strøm som forberedelse til anlæg af ladestandere. Administrationen vil derfor gå i dialog med hospitalerne, så der sikres sammenhæng mellem de enkelte hospitalers projekter og dette projekt.

Økonomi

Udgifterne til én ladestander med to udtræk forventes at være ca. 100.000 kr. Dette beløb dækker både etablering af ladestander og drift i en treårig periode. Derfor forventes etableringen og driften af ladestandere på de 11 matrikler samt regionsgården at medføre omkostninger for i alt 1,3 mio. kr. svarende til 100.000 kr. pr. hospitalsmatrikel og 200.000 kr. for etableringen og driften på regionsgården, hvor der vil blive installeret to ladestandere for at afprøve forskellige modeller.

Regeringen har som en del af energiaftalen fra marts 2012 etableret en infrastrukturpulje på 70 mio. kr. (hvoraf 40 mio. kr. er dedikeret til elbil-infrastruktur i årene 2013 - 2015). Energistyrelsen vil i løbet af foråret 2013 etablere strategiske partnerskaber, der vil danne grundlag for fordelingen af infrastrukturpuljen.

Et strategisk partnerskab om at udbrede ladeinfrastruktur i hovedstadsregionen kan muligvis betyde, at opsætning af ladestandere på regionens hospitaler kan blive medfinansieret af den statslige pulje. Administrationen anbefaler, at midlerne til gennemførelse af projektet afsættes med forhåbning om, at der efterfølgende kan opnås støtte via infrastrukturpuljen.

Proces

Administrationen anbefaler nedenstående proces for etablering af ladestandere på regionens otte somatiske hospitaler.

Hospitalsledelserne vil i forlængelse af den politiske godkendelsesproces blive kontaktet med henblik på at udvælge egnede parkeringspladser, der lever op til de krav, som testfasen vil klarlægge.

Der udsendes en pressemeddelelse efter eventuel godkendelse, som lægges på regionh.dk

Efter at udbudsmaterialet er udarbejdet, skal dette annonceres via lovpligtige kanaler.

Ladestanderne finansieres af midler under øvrig regional udvikling i budgetår 2013. Det samlede projekt inklusive testfasen forventes at kunne gennemføres for 1,3 mio. kr.

Regionsrådet.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Udvalget anbefalede indstillingen.

Anbefales, idet Miljø- og Grøn Vækstudvalget anmodes om at følge udviklingen på området vedr. alternative brændstoffer.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Region Hovedstaden har i foråret 2013 fået gennemført en ekstern evaluering af regionens indsats med at gennemføre udviklingsprojekter på uddannelsesområdet.

Evalueringen viser, at regionen via sin uvildige rolle og regionale indsigt i både uddannelse, erhvervsliv og arbejdsmarked spiller en yderst vigtig rolle i forhold til at skabe og facilitere udvikling på uddannelsesområdet. Regionen har via sine udviklingsprojekter i høj grad lykkedes med at skabe udvikling og nytænkning på uddannelsesområdet i hovedstadsregionen. Konkret har projekterne ført til øget samarbejde på tværs af institutioner og aktører på uddannelsesområdet, skabt innovation og nytænkning og styrket uddannelsesaktørernes fokus på regionale udfordringer.

Sagen har været forelagt for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 30. april 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: Evalueringen viser, at regionen har skabt enestående og synlige resultater på tværs af uddannelsesområdet, og den viser, at investeringerne i høj grad er pengene værd. Uden regionens indsats og midler var der ikke skabt det samme fokus på regionalt samarbejde, nytænkning og orientering mod fælles regionale udfordringer. Det er helt centralt for fremtidens vækst og udvikling.

Udvalget er enig med evalueringen i, at regionen spiller en unik rolle som igangsætter mellem de forskellige regionale aktører på uddannelsesområdet, og at regionens indsigt i både uddannelse, erhvervsliv og arbejdsmarked er nøglen til at skabe nytænkning og regional udvikling.

Udvalget er også opmærksom på, at vi har behov for at forbedre os, og har særligt hæftet sig ved:

· At vi skal styrke vores rolle som igangsætter både i opstart af projekterne og undervejs i projekterne, så flest mulige regionale uddannelsesaktører får gavn af resultater og viden fra projekterne

· At vi skal skabe samspil med Region Hovedstadens rolle som arbejdsgiver og uddannelsessted

· At vi får mere fokus på at trække politik ud af projekterne, så udviklingsarbejdet bliver en katalysator for at realisere nytænkning, fx ved at de unge i gymnasiet kan gå til eksamen i innovative kompetencer.

I forbindelse med afrapportering af regionens arbejde med udviklingsprojekter på ungdoms- og voksenuddannelser, besluttede regionsrådet den 9. oktober 2012 at igangsætte en ekstern evaluering af regionens uddannelsesprojekter.

Det primære formål med evalueringen har været at kortlægge og vurdere, hvordan og i hvor høj grad Region Hovedstadens uddannelsesprojekter har skabt regional værdi.

Evalueringen er gennemført af konsulentvirksomheden Oxford Research med udgangspunkt i 20 uddannelsesprojekter, som Region Hovedstaden har bevilget midler til i perioden fra 2009 til 2012. Oxford Research har udarbejdet et sammendrag af evalueringen, som er vedlagt som bilag.

Evalueringens hovedkonklusioner

Evalueringen viser, at uddannelsesaktørerne anser regionen som dagsordensættende. Det påpeges, at regionen igennem deres støtte til udviklingsprojekter har en stor indflydelse i forhold til at sætte fokus på specifikke problemstillinger på uddannelsesområdet. Samtidig er regionen via sin aktive medvirken i de regionale uddannelsesprojekter med til at løfte ’barren’, kvaliteten og ambitionsniveauet i projekterne og hermed i høj grad er med til at sikre den regionale værdiskabelse.

Med regional værdi menes, at projekterne ikke alene skaber resultater, der løser udfordringer på den enkelte institution, men at der tillige skabes varige resultater og forandringer på uddannelsesområdet, der støtter op om den generelle udvikling af hovedstadsregionen til en mere innovativ, konkurrencedygtig og attraktiv region.

Det er desuden Oxford Researchs vurdering, at der er et udbredt kendskab til regionens uddannelsesstrategi, og at regionen generelt er lykkedes med at skabe sammenhæng mellem uddannelsesstrategiens mål og indsatsområder samt de igangsatte udviklingsprojekter.

Evalueringen peger særligt på, at regionen via de igangsatte regionale uddannelsesprojekter har:

Udover de organisatoriske, kulturelle og samarbejdsmæssige forandringer har de igangsatte regionale uddannelsesprojekter også været med til at skabe en lang række konkrete resultater og effekter på uddannelsesområdet eksempelvis i form af:

Der er således skabt konkrete uddannelsesmæssige resultater i projekterne, der i høj grad støtter op om Region Hovedstadens uddannelsesstrategi. Evalueringen tyder samtidigt på, at flere af disse resultater videreføres og forankres efter projekternes ophør.

Evaluators anbefalinger

Oxford Research peger på tre faktorer, som er afgørende for om de enkelte projekter skaber varige resultater af regional værdi. Det drejer sig om, at projekter har:

Det er Oxford Researchs klare vurdering, at regionen allerede spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre denne regionale værdiskabelse ved selv at gå aktivt ind i projektudviklings- og ansøgningsfasen. Oxford Research anbefaler, at Region Hovedstaden fortsat styrker denne rolle og samtidig tager initiativ til selv at spille en mere fremtrædende rolle i projekternes gennemførsels- og afsluttende fase. Evalueringen kommer samtidigt med følgende konkrete anbefalinger til, hvordan regionen kan styrke sin indsats på uddannelsesområdet:

Administrations vurdering

Samlet set vurderer administrationen, at Oxford Researchs evaluering og anbefalinger er et godt udgangspunkt for Region Hovedstadens videre arbejde med at styrke den nuværende kurs og spille en aktiv, dagsordenssættende og faciliterende rolle i forhold til igangsætning af uddannelsesprojekter og realisering af den regionale uddannelsesstrategi.

Administrationen vil overveje tiltag til opfølgning på evaluators anbefalinger og præsentere dem for Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning.

Administrationen vil have fokus på at kommunikere resultaterne fra evalueringen, så regionens arbejde og resultater på uddannelsesområdet bliver synliggjort for en bredere kreds.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har den 16. april 2013 godkendt handlingsplan for den regionale udviklingsplan. På uddannelsesområdet er et af initiativerne, at der udarbejdes en analyse af regionens fremtidige kompetencebehov. Administrationen har udarbejdet et forslag til ramme for en analyse.

Formålet med analysen er at skabe et overblik over de fremtidige kompetencer, som virksomheder i regionens erhvervsklynger og styrkepositioner ser som afgørende for, at de kan udvikle sig og skabe vækst. Analysen skal bl.a. belyse forskellen mellem, hvad arbejdstyrken kan i dag, og hvad den skal kunne fremadrettet. På den måde får vi kortlagt et gab mellem eksisterende kompetencer og de kompetencer, der skal udvikles. Dette skal danne baggrund for anbefalinger til, hvordan man skal geare bl.a. uddannelsessystemet og beskæftigelsesindasten til at imødekomme gabbet.

Region Hovedstaden vil i samarbejde med relevante aktører, herunder Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland udvikle tiltag, der nytænker og målretter uddannelses- og efteruddannelsesområdet, herunder især de erhvervsrettede uddannelser. Hertil kommer tiltag, der kan styrke vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen og på den måde sikre, at flere unge og voksne får de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked efterspørger.

Sagen har været forelagt Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 30. april 2013. Udvalget afgav følgende udtalelse: Vi har behov for at skærpe uddannelsessystemets fokus på at uddanne de unge i fremtidens kompetencer. Derfor har vi brug for at skabe en tættere kobling mellem vækstvirksomhedernes kompetencebehov og uddannelserne. Med analysen vil vi stikke mere i dybden og forstå, hvad de unge præcist skal kunne for at vi kan klare os i en global verden. Regionen vil i tæt samspil med bl.a. Beskæftigelsesregionen give ny viden til de regionale aktører på uddannelsesområdet om, hvordan fremtidens arbejdskraft skal uddannes og hvordan uddannelserne skal geares.

Formål

Formålet med analysen er at skabe et overblik over de fremtidige kompetencer, som virksomheder i regionens erhvervsklynger og styrkepositioner ser som afgørende for, at de kan udvikle sig og skabe vækst. Analysen skal bl.a. belyse forskellen mellem, hvad arbejdsstyrken kan i dag, og hvad den skal kunne fremadrettet. På den måde får vi kortlagt et gab mellem eksisterende kompetencer og de kompetencer, der skal udvikles. Dette skal danne baggrund for anbefalinger til, hvordan man skal geare bl.a. uddannelsessystemet og beskæftigelsesindsatsen til at imødekomme gabbet.

Region Hovedstaden vil i samarbejde med relevante aktører, herunder Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland udvikle tiltag, der nytænker og målretter uddannelses- og efteruddannelsesområdet, herunder især de erhvervsrettede uddannelser. Hertil kommer tiltag, der kan styrke vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen og på den måde sikre, at flere unge og voksne får de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked efterspørger.

På den måde gør analysens resultater det muligt for Region Hovedstaden at understøtte regionens erhvervsklynger og styrkepositioner med veluddannet arbejdskraft, som netop er en af uddannelsesstrategiens visioner.

Baggrund

Analysen er et vigtigt tværgående initiativ i handlingsplan for den regionale udviklingsplan 2012 under indsatsområdet: Kompetencer, der matcher fremtidens behov. Handlingsplanen blev godkendt i regionsrådet den 16. april 2013.

I regionen ved aktørerne for lidt om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden og særligt inden for regionens centrale vækstområder. Det betyder, at man i uddannelsessektoren halter bagefter, når det gælder om at designe og tilrettelægge uddannelser, der kan levere fremtidsrettede kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det kunne fx være tværfaglige kompetencer, evne til at kunne samarbejde mellem produktion og forskning, sprog- og kulturkompetencer samt digitale kompetencer.

Analysen er en del af udmøntning af den regionale uddannelsesstrategi, der er en del af den regionale udviklingsplan. Resultaterne af analysen gør det muligt for Region Hovedstaden i samarbejde med relevante aktører, herunder Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, at skabe nye, tværgående regionale indsatser, der nytænker uddannelses-, vejlednings- og beskæftigelsesområdet. Den styrker på den måde den regionale udviklingsplans mål om, at flere unge og voksne skal udrustes med de kompetencer, der bedst matcher fremtidens behov.

Desuden bidrager analysen til udmøntning af Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi 2011-2013. Strategien peger på to væsentlige udfordringer i hovedstadsregionen, nemlig manglen på kvalificeret arbejdskraft og middelmådig innovationsevne. Analysen understøtter strategiens mål om at løse disse udfordringer ved at udvikle talent og kompetence i verdensklasse, at få flere beskæftigede i stærke erhvervsklynger og at udbrede uddannelse i iværksætterkompetencer.

De rette kompetencer skal sikre fortsat vækst og velfærd i regionen

Efterspørgslen på kompetencer ændrer sig konstant. Ufaglærte job flytter til udlandet, og behovet for uddannet arbejdskraft med nye, innovative kompetencer vil vokse markant de kommende år. I fremtiden risikerer vi at stå over for en stor gruppe af ufaglærte og faglærte ledige, når arbejdspladserne i produktionsvirksomhederne forsvinder eller ændres. Den amerikanske konsulentvirksomhed Boston Consulting Group kom i begyndelsen af april netop ud med en rapport, der fortalte, at hvert femte danske industrijob er forsvundet i 2020. Det er derfor afgørende, at vi i tide når at uddanne og efteruddanne, og at hovedstadsregionen går forrest, når det kommer til at sikre unge og voksnes parathed til at imødekomme kravene på arbejdsmarkedet. Det kræver, at vi konstant er opdaterede på, hvordan efterspørgslen på kompetencer udvikler sig.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland konkluderer i deres seneste analyserapport 2014, at der vil komme en stigning i efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft og understreger, at det er afgørende, at der sker en relevant kvalificering af arbejdsstyrken. Region Hovedstadens analyse bidrager netop til beskæftigelsesregionens mål om at udvikle arbejdsstyrkens kompetencer i tæt dialog med virksomhederne. Hvor beskæftigelsesregionens analyser fokuserer på strukturelle udfordringer i form af udbud og efterspørgsel af eksisterende faggrupper, giver Region Hovedstadens analyse et overblik over faglige, generelle og personlige kompetencer, som ikke alene er begrænset til kendte faggrupper.

Der er i dag ikke en analyse, der giver dette samlede overblik over hovedstadsregionens fremtidige kompetencebehov, som hviler på miljøernes egne fremskrivninger. Der lægges op til, at der tages afsæt i de erhvervsklynger, der er identificeret i Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) mellem Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Klyngerne er her: Cleantech, LifeSciences, Transport, Fødevarer, IKT og Kreative erhverv, som alle er investeringsfremmeområder.

Region Hovedstaden kan aktivt bruge den viden, som analysen skaber, til at nytænke uddannelsesområdet, herunder særligt de erhvervsrettede uddannelser samt hele vejlednings- og beskæftigelsesindsatsen. Det skal ske i samarbejde med beskæftigelsesregionen og regionens uddannelsesinstitutioner, job-centre, virksomheder og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre). Analysens resultater vil eksempelvis gøre det muligt at vurdere potentialet for at skabe nye uddannelser og geare eksisterende uddannelser. At etablere nye uddannelsesspor, som løber fra grundskole til videregående uddannelsesniveau samt på efteruddannelsesområdet.

Regeringen har i sin nyligt vedtagne vækstpakke afsat 1 mia. kr. til at skabe mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det understreger behovet for konkret viden om, hvordan vi kan kvalificere hele uddannelsessystemet, så det er bedre gearet til at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kompetencer.

Analysen supplerer i øvrigt en forestående analyse i regionen på sundhedsområdet, som ser på udbud og efterspørgsel af faggrupper på sundhedsområdet i hovedstadsregionen i de kommende 10 år. Administrationen i Koncern Regional Udvikling og Koncern Plan og Udvikling sikrer gensidig løbende koordinering, herunder også med Uddannelsesfagligt råd.

Analysens form og organisering

Region Hovedstaden etablerer et samarbejde med Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland omkring analysen for at sikre, at analysen supplerer eksisterende analyser, således at resultaterne bliver et velegnet redskab i beskæftigelsesindsatsen.

Det er vigtigt, at Region Hovedstaden sikrer, at der også fremover er opdateret viden om kompetencebehovet. Analysen designes derfor på en måde, så den kan følges op med fx 3 års mellemrum. Det sker ved at etablere et panel af virksomheder og kontakter fra forskningsmiljøerne, som kan kontaktes i forbindelse med opfølgning på første analyse.

Analysen skal skabe grobund for debat og tværgående samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet. Derfor lægger administrationen op til, at etablere et ekspertnetværk, som skal sikre igangsættelse af nye, tværgående regionale indsatser som opfølgning på analysen.

Proces

Analysen vil gå i gang i sensommeren 2013 og forventes færdig ultimo 2013. Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning vil følge arbejdet med analysen.

Undervejs vil administrationen sikre, at bidrag fra Vækstforum Hovedstaden samt Miljø- og grøn vækstudvalget inddrages i forbindelse med analysen.

Der planlægges en presseindsats og kommunikeres ud til regionale aktører inden for uddannelses-, vejlednings-, og beskæftigelsesområdet samt erhvervslivet.

Analysen kan gennemføres inden for midler afsat til uddannelsesindsatsen under øvrig regional udvikling i 2013.

Regionsrådet.

Anbefales. Der udarbejdes med henblik på senere forelæggelse et notat om hvilke muligheder regionen har for at styrke innovationsindsatsen.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der foreslås tilsagn om tilskud fra Region Hovedstaden på i alt 7,5 mio. kr. til udvikling, afprøvning og spredning af regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Projektet er 3-årigt og løber fra 2013-2016 og vil være et samarbejde mellem Region Hovedstaden og kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og øvrige aktører omkring det regionale strategiske udviklingsarbejde.

Motivationen til at arbejde med vejledningsaktiviteter i udskolingen er, at alt for mange unge i grundskolen er uafklarede og træffer deres uddannelsesvalg på et for spinkelt grundlag. Det får som konsekvens, at for mange unge falder fra deres ungdomsuddannelse eller får valgt en uddannelse, de ikke anvender, og som derfor ikke giver erhvervskompetence.

Projektet er inspireret af Region Hovedstadens Dream Team-tænketank for unge om ungdomsuddannelserne. De unge peger på, at man bør gentænke vejledningen, så den i højere grad matcher de unges behov. Projektet ligger i forlængelse af den regionale udviklingsplan, som sætter fokus på at styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser.

Sagen har været forelagt for Udvalget for Fremtidens Uddannelse og Forskning den 30. april 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: Alt for mange unge dropper ud af deres ungdomsuddannelse, fordi de har valgt forkert som følge af et ringe grundlag. Det er derfor nødvendigt at skabe et fornyet fokus i hele vejledningsindsatsen i grundskolen, som fremover også bør være en integreret del af undervisningen. Vi skal målrettet styrke de unges valgkompetence og skabe en helt ny forståelse af, hvordan vi bedre kan styrke de unges fremtidige uddannelsesvalg.

Administrationen vil indstille til regionsrådet, at der gives tilsagn om et tilskud på 7,5 mio. kr. til udvikling, afprøvning og spredning af regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Projektet er 3-årigt og løber fra 2013-2016. I projektet indgår Region Hovedstaden i et samarbejde med kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og øvrige aktører omkring det regionale strategiske udviklingsarbejde.

Projektet forankres i Ungdommens Uddannelsesvejledning – København med Region Hovedstaden som projektpartner.

Motivationen til at arbejde med vejledningsaktiviteter i udskolingen er, at alt for mange unge i grundskolen er uafklarede og træffer deres uddannelsesvalg på et for spinkelt grundlag. Det får som konsekvens, at for mange unge falder fra deres ungdomsuddannelse eller får valgt en uddannelse, de ikke anvender, og som derfor ikke giver erhvervskompetence.

Projektet er inspireret af Region Hovedstadens Dream Team-tænketank for unge om ungdomsuddannelserne. De unge peger på, at man bør gentænke vejledningen, så den i højere grad matcher de unges behov. Projektet ligger i forlængelse af den regionale udviklingsplan, som sætter fokus på at styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser.

FORMÅL OG FORVENTEDE RESULTATER

Det overordnede formål med projektet er at sikre, at eleverne i grundskolen får et bedre grundlag for at træffe et uddannelsesvalg. Et valg som både modsvarer deres egne drømme og ønsker og samfundets behov.

Formålet er konkret at sikre:

Forsknings- og udviklingsprojektet

For at skabe et solidt vidensgrundlag for en regional strategi for bedre vejledning, igangsættes dels en række nye vejledningsforsøg i samarbejde med ni folkeskoler og tre Ungdommens Uddannelses-centre, dels et følgeforskningsprojekt med Center for Ungdomsuddannelse (CeFu) som tovholder, som sætter fokus på, hvad der betinger unges valg og fravalg af ungdomsuddannelser. Målet er at skabe afsæt for en helt ny forståelse af, hvordan vi styrker de unges valgkompetence – både i UU vejledningen og i undervisningen.

En regional strategi for styrket vejledning

Erfaringerne fra forsknings- og udviklingsprojektet skal give et vidensfundament og skabe afsæt for en samlet regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Strategien er kort, handlingsrettet og indeholder forslag til fælles regionale indsatser, som vi ønsker udbredt til hele regionen. Strategien skal udarbejdes i et samarbejde med Region Hovedstaden, kommuner, Ungdommens Uddannelses-centre, grundskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner – heraf særligt erhvervsskolerne og kommuner. Desuden etableres en pulje, der gør det muligt for nye kommunale aktører – skoler og UU at få et udviklingstilskud til at implementere de foreslåede indsatser.

Forventede effekter

I projektet opstilles på den baggrund følgende effektmål:

For at have et godt afsæt til at evaluere på effektmålene, udarbejdes ved projektopstart en baseline.

Det er ambitionen, at der på baggrund af projektets resultater og anbefalinger, skabes ny og bedre vejledning til regionens unge og forbedrede rammer for, hvordan vejledningen tilrettelægges i dag i tæt samspil med undervisningen i grundskolens afsluttende klasser.

TIDSPLAN FOR PROJEKTET

Fase 1: Opstartsfase – fælles vision og målsætninger

Projektorganisationen fastlægges og der skabes en fælles forståelse og vision for fremtidens valg og vejledning i grundskolen. Igangsætning af første del af følgeforskningen.

Fase 2: Udviklings- og afprøvningsfase

Vejledningsforsøg udvikles og afprøves på udvalgte skoler i regionen. Eksempler på konkrete vejledningsforsøg:

Projektets formål er at styrke de unges grundlag for at træffe et uddannelsesvalg - dels gennem erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked – og dels gennem en processuel styrkelse af de unges valgkompetencer. Gennem forløbet skal de unge klassevis besøge virksomheder og uddannelsesinstitutioner og derefter reflektere sammen i grupper.

En af vejene til at styrke de unges indsigt i ungdomsuddannelserne, er ved at se dem i funktion. Hvor gymnasieuddannelserne ligner folkeskolen i forhold til fag og pædagogik, er erhvervsskolernes fokus på læring i praksis mindre kendt. Derfor etableres undervisningsforløb for grundskoleeleverne, der har til formål at skabe et kendskab og en fortrolighed med erhvervsskolerne som uddannelsesramme.

I dag er undervisningen i udskolingen ikke i særlig høj grad koblet eksplicit til det kompetencebehov, de unge mødes med efter endt uddannelse. Derfor tilrettelægges forsøg – med udgangspunkt i en konkret virksomhed - med projektforløb for grundskoleklasserne, der har til formål at aktualisere undervisningen i kernefagene dansk, matematik mv. i en anvendelsesorienteret kontekst.

Fase 3: Sprednings- og implementeringsfase

Opsamling på forsøgsresultater og følgeforskningsprojektet. Udarbejdelse af anbefalinger. Spredning og implementering til hele regionen via midler i vejledningspulje.

Fase 4: Evaluerings- og effektmålingsfase

Slutevaluering og effektmåling af indsatsen i den regionale vejledningsstrategi.

Målgrupper for projektet

Den primære målgruppe for projektet er unge i grundskolens udskoling fra 8-10 klasse. Den sekundære målgruppe for projektet er kommunale skoleforvaltninger, ledere og lærere i grundskolens udskoling, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder især erhvervsskoler i regionen.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at en ny regional strategi for fremtidens valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse vil kunne sætte en fælles ramme, som styrker de unges valg i grundskolen. Den vil bidrage til at højne de unges muligheder for at træffe det rette uddannelsesvalg første gang, og dermed er strategien også med til at hindre omvalg og frafald på ungdomsuddannelserne. Samtidig understøtter projektet et større kendskab til erhvervsuddannelserne, som kan medvirke til, at erhvervsuddannelser i højere grad kan blive et attraktivt førstevalg blandt de unge.

Budget for projektet

Region Hovedstadens tilskud vil gå til at finansiere udvikling, vejledningspulje og øvrige projektudgifter til fx projektledelse, kommunikation og evaluering. I alt 7,5 mio. kroner, herudover medfinansierer de øvrige parter med 3,5 mio. kroner.

Budgettet for den regionale strategi for fremtiden valg og vejledning i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er følgende:

Der planlægges en presseindsats.

Det samlede tilskud på 7,5 mio. kr. bevilges i 2013. Udgiften kan afholdes inden for den ramme, der er afsat til øvrig regional udvikling.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B) forlod mødet under sagens behandling.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Christian Prip udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité C.

Christian Prip har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen, og der skal i den anledning udpeges et nyt medlem af komiteen.

Det tilkommer valggruppen ABFØ at udpege nyt medlem. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

I henhold til lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter nedsætter regionsrådene regionale videnskabsetiske komiteer. I Region Hovedstaden er der nedsat seks komiteer med hver 11 medlemmer – seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer og fem sundhedsfaglige medlemmer. Komiteernes opgave er at behandle ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, dvs. forsøg på mennesker og menneskeligt biologisk materiale.

Medlemmerne af de videnskabsetiske komiteer i Region Hovedstaden vederlægges med 12.130 kr. om året. Komiteernes formænd og næstformænd vederlægges hver med hhv. 42.455kr. og 36.390 kr. om året. Komiteernes medlemmer modtager udgiftsgodtgørelse, ligesom medlemmerne – dog undtaget formænd og næstformænd, der modtager vederlag – kan modtage diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

På regionsrådets møde den 2. februar 2010 blev Christian Prip efter indstilling fra valggruppen ABFØ udpeget som ét af seks ikke-sundhedsfaglige medlemmer af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité C. Christian Prip har efterfølgende anmodet om at blive fritaget for varetagelse af posten som medlem af komiteen.

Christian Prip har anmodet om fritagelse for hvervet som medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden under henvisning til at komitéarbejdet ikke længere er foreneligt med hans nye arbejde, som indebærer, at han skal skifte folkeregisteradresse til Norge.

Det følger af komitelovens § 36, stk. 2, at medlemmerne af de regionale videnskabsetiske komiteer skal have tilknytning til den eller de regioner, komiteen dækker.

Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, der i henhold til regionslovens § 15, stk. 3, også gælder for regionerne, kan den valggruppe, som har valgt et medlem til et udvalg, besætte den ledige udvalgsplads, når det pågældende medlem er udtrådt af udvalget.

Det tilkommer således i givet fald valggruppen ABFØ at udpege nyt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer For Region Hovedstaden, Komité C. Den, der udpeges som ikke-sundhedsfagligt medlem, kan godt have en sundhedsfaglig uddannelse, men må ikke have en aktuel tilknytning til sundhedsprofessionerne.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Omkostningerne forbundet med hvervet kan afholdes af det administrative budget.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt, således at følgende efter indstilling fra valggruppen ABFØ blev udpeget til posten som medlem af De videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden (Komité C): Charisma Fries (F).

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

På regionsrådets møde den 22. maj 2012 indstillede regionsrådet – i overensstemmelse med reglerne i ligestillingsloven – Vibeke Storm Rasmussen (A) og Lars Gaardhøj (A) til Transportministeriets udpegning af et medlem af Trængselskommissionen for Hovedstadsområdet.

Transportministeren udpegede herefter Vibeke Storm Rasmussen som Region Hovedstadens repræsentant i Trængselskommissionen.

Vibeke Storm Rasmussen har nu under henvisning til arbejdsmæssige forhold anmodet ministeren om at blive fritaget for varetagelse af posten.

Region Hovedstaden skal således under forudsætning af, at transportministeren fritager Vibeke Storm Rasmussen for hvervet indstille to kandidater - en kvinde og en mand - til ministerens udpegning til posten. Beslutning om indstilling til hverv træffes som flertalsbeslutning.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales, idet Lars Gårdhøj (A) og Maja Holt Højgaard (A) indstilles.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

.

Baggrund

Efter den kommunale styrelseslovs § 11, som også gælder for regionerne, kan ethvert medlem af regionsrådet indbringe ethvert spørgsmål for rådet om regionens anliggender og fremsætte forslag til beslutninger herom.

Regionsrådsmedlem Peter Kay Mortensen har den 22. april bedt om at få en sag sat på regionsrådets dagsorden om følgende spørgsmål:

”Som det fremgår af tidlige beslutninger, er der i indkøbs og udbudspolitikken beskrevet, at med hensyn til medarbejderne skal aftaler følges. Det er ikke helt tydeligt beskrevet hvad der i grunden menes med det.

Derfor ønsker undertegnede at få Regionsrådet til at fastslå, at det er ILO konvention 94, der er gældende for vilkår ved udbud samt sociale klausuler.

Vi står over for større udbud med nye hospitalsbyggerier og derfor er det vigtigt at få understreget reglerne i ILO konvention 94 der foreskriver, at arbejdet skal gennemføres i henhold til de gældende vilkår på arbejdsmarkedet, herunder overenskomstlignende vilkår, inden for de sammenlignelige brancher som er gældende for det geografiske område, hvor arbejdet udføres.

Undertegnede ønsker ligeledes at bestemmelserne er gældende både for hovedentreprenører samt for underleverandører, der er hyret ind af hovedentreprenøren. (kædeansvar)

Samtidig ønsker undertegnede at administrationen redegør for, hvordan man har tænkt sig at følge op på om regelsættet overholdes hos dem der vinder de af regionen besluttede udbud.

Der er truffet beslutning om social klausul vedr. lære og praktikpladser, men der ønskes også en redegørelse for hvordan man vil sikre, at de kommende udbud, ligeledes medvirker fremmende for det rummelige arbejdsmarked.”

Redegørelse

Administrationen kan i denne anledning oplyse følgende om de spørgsmål, som Peter Kay Mortensen rejser.

Anvendelse af ILO’s konvention 94 i Region Hovedstaden

I forbindelse med udførelsen af Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter og øvrige byggeopgaver indgås der entreprisekontrakter, som forpligter den udførende entreprenør til at overholde en række krav vedrørende arbejdsvilkår. I entreprisekontrakten oplistes det aftalegrundlag, som kontrakten hviler på.

En del af aftalegrundlaget er de såkaldte ”almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)” og ”almindelige betingelser for totalentreprise (ABT 93). AB 92 og ABT 93 er aftaledokumenter, som er vedtaget af byggeriets parter, og de indeholder regler om bygherrens og entreprenørens rettigheder og pligter. Aftaledokumenterne anvendes i alle Region Hovedstadens byggesager. AB 92 og ABT 93 består af de almindelige bestemmelser samt eventuelle fravigelser og udfyldninger, hvor den enkelte bygherre tilføjer eller præciserer forhold, som er særligt vigtige for bygherren.

I Region Hovedstadens AB92 og AB93 med fravigelser og udfyldninger er der tilføjet et afsnit fra den såkaldte ”ILO Konvention nr. 94”. Dette afsnit fastlægger bl.a., at arbejdere, der udfører offentlige bygge- og anlægsopgaver, skal sikres løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der bl.a. i henhold til kollektiv overenskomst gælder for arbejde af samme art i den geografiske egn, hvor arbejdet udføres.

Det er desuden præciseret, at hvis arbejdsforhold af den i udbuddet omhandlede art er omfattet af kollektiv overenskomst, skal entreprenøren/leverandøren overholde de i den kollektive overenskomst fastsatte vilkår også for arbejdstagere, der ikke er omfattet af overenskomsten. Man må dog ikke stille krav om, at leverandøren skal tegne overenskomst. Det er ligeledes præciseret, at entreprenøren er forpligtet til at orientere medarbejderne om de gældende forskrifter. Endelig er det præciseret, at entreprenøren er forpligtet til at sikre sig gyldig arbejds- og opholdstilladelse for sine ansatte af udenlandsk herkomst, dér hvor dette er påkrævet. Til slut er det præciseret, at hvis entreprenøren ikke overholder disse forpligtelser, og dette medfører et berettiget krav, kan Region Hovedstaden tilbageholde vederlag til entreprenøren med henblik på at tilgodese dette krav.

Derudover kan der i øvrigt henvises til afsnit 1 og 7 i Region Hovedstadens indkøbspolitik hvor de sociale forhold er omtalt, ligesom det supplerende kan oplyses at henvisningen til ILO konvention nr. 94 også fremgår af Region Hovedstadens vare- og tjenesteydelseskontrakter.

Kædeansvar

De kontrakter som Region Hovedstaden indgår med private virksomheder regulerer forholdet med Region Hovedstaden og den konkrete kontrahent, men i det omfang dele af kontrakten udføres af underleverandører vil underleverandøren også skulle honorere de i kontrakten nævnte bestemmelser. Såfremt dette måtte vise sig ikke at være tilfældet vil kontrahenten, af Region Hovedstaden, kunne gøres ansvarlig i henhold til kontraktens bestemmelser.

Opfølgning

Administrationen indgår for tiden i en dialog med andre større bygherrer såvel statslige som kommunale om, hvorledes det er muligt som bygherre at føre et effektivt tilsyn vedrørende kontraktbestemmelsens overholdelse. For tiden pågår en afklaringsfase hos Københavns Kommune og Bygningsstyrelsen med andre offentlige myndigheder, herunder Skat om, hvorvidt offentlige myndigheder kan bistå bygherrerne til yderligere effektiv kontrolindsats, og således skabe et balanceret forhold mellem kontraktvilkår og et effektivt tilsyn

Sociale klausuler – lære- og praktikpladser

Regionsrådet besluttede på møde den 1. februar 2011, at Region Hovedstaden fremover ved udbud af bygge- og anlægsopgaver, der opfylder visse betingelse, stiller krav i udbudsmateriale om, at leverandørerne skal beskæftige praktikanter.

Med praktikanter menes unge, der følger en erhvervsuddannelse, hvori der er en uddannelsesaftale inkl. et praktikforløb på en arbejdsplads, som er godkendt hertil.

Region Hovedstadens krav til praktikpladser tages i anvendelse, når følgende forhold ved udbuddet er opfyldt:

Vurderingen af ovenstående forhold sammenholdes med en konkret vurdering i hvert enkelt udbud, herunder markedsmæssige forhold, evt. mangel på praktikanter etc.

Som led i udmøntning af regionsrådets beslutning har administrationen udarbejdet et vejledningsmateriale herom. Vejledningsmaterialet indeholder et udkast til kontraktklausul, som kan anvendes i de konkrete tilfælde, herunder vejledningsmateriale til såvel rådgiver, entreprenører som projektledere.

Materialet kan ses på regionens hjemmeside på linket:

http://www.regionh.dk/topmenu/omRegionH/Indk%c3%b8b/Udbud/Bygge_og_anlaegsprojekter_krav_om_praktikanter.htm

I relation til kvalitetsfondsbyggerierne kan der ske udbud i 2013, men udbud af enterprisearbejder vil primært ske i 2014. Eventuel kontraktklausul om praktikpladser vil blive anvendt i alle de relevante udbud for kvalitetsfondsprojekterne.

Regionens udkast til kontraktklausul indeholder forskellige bestemmelser omkring sanktioner over for kontraktholderen, såfremt denne ikke lever op til de af regionen krævede praktikpladser, lige fra bod til ophævelse af kontrakten.

Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Supplerende notat af 13. maj 2013 om det rummelige arbejdsmarked var omdelt til mødet.

Tiltrådt, idet regionsrådet konstaterer, at regionen overholder ILO-konventionen. Regionsrådet orienteres om resultatet af de igangværende drøftelser med bl.a. Bygningsstyrelsen om opfølgning på kontraktsvilkår.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

.

Baggrund

Efter den kommunale styrelseslovs § 11, som også gælder for regionerne, kan ethvert medlem af regionsrådet indbringe ethvert spørgsmål for rådet om regionens anliggender og fremsætte forslag til beslutninger herom.

Regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) har den 23. april bedt om at få en sag sat på regionsrådets dagsorden om følgende spørgsmål:

”Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden. Opklarende spørgsmål.

Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemte imod. Efter et møde i Samarbejdsudvalget med praksissektoren, er der nogle uafklarede spørgsmål, som kan have interesse for hele regionsrådet:

For så vidt angår det af Lene Kaspersen stillede spørgsmål b) ”Hvordan vil man sikre kompetente sygeplejersker i 1813, når de ikke er uddannet til diagnosticering og behandling?” kan henvises til rapporten ”Når sygeplejersker visiterer i lægevagten”. Rapporten, som blev, omdelt som bilag på regionsrådsmødet den 12. marts 2013, konkluderer, at ”der ikke er grundlag for at sige, at telefonvisitation af sygeplejersker er mindre sikker og har ringere kvalitet end lægebaseret telefonvisitation i lægevagtsordninger. Ovenstående konklusion skyldes bl.a. mangel på dokumentation for sikkerheden og kvaliteten i lægers telefoniske visitation”.Det kan i øvrigt tilføjes, at det i visiteringsfasen vil være muligt at tale med en læge, såfremt borgeren måtte ønske det.

Til det stillede spørgsmål e) "Fra 1. januar bliver 1813 visiterende - er man sikker på, at der ikke sker fejlagtige afvisninger" oplyses, at det i akutberedskabet vil blive tilstræbt, at visiteringen sker på et grundlag, der sikrer et højt sikkerhedsniveau, uagtet sammensætningen og uddannelsesniveauet i beredskabet.

Til det stillede spørgsmål f) "Og hvis en familie bliver afvist i 1813, og mener situationen er alvorlig, kan de så tage til akutfunktionen uden at blive afvist igen, fordi de skulle ringe først?" oplyses, at ingen fremmødte i akutfunktionen vil blive afvist, uanset henvendelse via 1813 eller ej.

For så vidt angår den øvrige tilrettelæggelse af akutberedskabets form, indhold og tilrettelæggelse, herunder antal sygeplejersker og læger og de medicinske kompetencer henvises til den redegørelse om det enstrengede akutberedskab, der fremlægges på regionsrådets møde i august med henblik på fuld implementering af det enstrengede akutberedskab per 1. januar 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådets formand satte forretningsudvalgets indstilling til afstemning.

For stemte: A (12), B (3), C (5), F (6), O (2), V (5), Ø (1), Andreas Røpke (Ufp) og Karin Helweg-Larsen (Ufp), i alt 36

Imod stemte: 0

Undlod at stemme: 0

I alt 36.

Forretningsudvalgets indstilling var herefter tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, som også gælder for regionerne, kan ethvert medlem af regionsrådet indbringe et hvert spørgsmål om regionens anliggender for regionsrådet og fremsætte forslag til beslutninger herom. I henhold til regionsrådets forretningsorden sætter regionsrådsformanden en sag på dagsordenen for rådets førstkommende møde, dersom et medlem af regionsrådet senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag.

Nina Berrig har med henvendelse af 25. april anmodet om at få en sag på dagsordenen om, hvordan svartiderne på mammografiscreening i Region Hovedstaden kan forbedres.

Nina Berrigs henvendelse

”Baggrunden for mit ønske er, at jeg via en borgerhenvendelse, er jeg blevet opmærksom på at vi virkelig har et stort problem i Region Hovedstaden vedr. svartider.

Det nytter ikke, at indsatsen for at få flere kvinder til at benytte sig af tilbuddet lykkes, hvis de skal bekymres unødigt med hensyn til manglende svar.

Svar fra screeningschef Ilse Vejborg til borgeren bekræfter problemstillingen på IT området, hvorfor jeg blandt andet gerne vil bede om en redegørelse af IT-problemerne. Hvad skal der til for at forbedre situationen?

Borgerhistorien: Borgeren blev indkaldt til mammografi på Hillerød Hospital den 21. feb. 2013. Ved ankomst står der på et skilt ”forlænget svartider (mindst 4 uger) p.gr.a. IT problemer.” Den 3. april indkaldes til ny mammografi den 8. april 2013 (p.gr.a. dårlig billedkvalitet). Skiltet hænger der fortsat: ”forlænget svartider”. Borgeren er tidligere opereret for brystkræft, og er derfor ekstra bekymret. Ved forespørgsel får borgerne at vide, at ventetid på svar kan forventes yderligere forlænget. I dag er der gået 63 dage siden første mammografi – og der er stadig intet svar.”

Redegørelse

Regionen har de seneste par måneder haft lange svartider på mammografier, og det vedrører alle kvinder, der deltager i regionens mammografiscreeningsprogram. Årsagen skyldes dels en aktivitetsstigning på grund af en større screeningspopulation og dels IT-problemer. Den tekniske udfordring skyldes ustabil drift af RIS- (Røntgeninformationssystemer) og PACS- (Picture Archiving and Communication System) systemer. Forringelsen af driften har specielt været mærkbar fra slutningen af november og frem. Den støt stigende screeningspopulation og gentagne IT-nedbrud har gjort, at der er oparbejdet en betydelig pukkel af screeningsbilleder, der skal gennemses.

Umiddelbare tiltag: Afvikling af pukkel

Screeningslægerne har udført merarbejde aften og i weekender for at nedbringe svartiderne på mammografiscreeningsundersøgelser. Svartiden er nu nedbragt så betragteligt, at skiltene med oplysning om forlænget svartid er blevet fjernet primo maj. Der arbejdes målrettet mod, at svartiderne svarer til hensigtserklæringen om, at 90 % af kvinderne skal have svar inden 10 arbejdsdage.

Allerede iværsatte udviklings- og forbedringstiltag

Regionens IT-ansvarlige har igangsat et arbejde med at udvikle og forbedre IT-systemerne, så driften af røntgensystemerne bliver stabile. Der er fokus på tæt dialog mellem de ansvarlige klinikere på det eksisterende røntgensystem og IMT. For at forebygge nedbrud er der desuden nedsat en Task Force gruppe i IMT, som har implementeret flere driftsstabiliseringstiltag (blandt andet dagligt helbredstjek af systemerne, udvidet overvågning og diverse opdateringer). Det forventes, at en kommende opdatering af hardware (indenfor 4 uger) vil have en positiv effekt. Mere langsigtet er der anskaffet et nyt røntgensystem og samtidig opgradering af mammografi-modulet. Implementeringen begynder i efteråret 2013, med forventet afslutning efteråret 2014 (røngtensystemet i hele regionen).

Øget Screeningspopulation

Screeningspopulationen er steget med 8100 kvinder (4 %) siden 2007, og har også medvirket til at lægge et ekstra pres på svartiderne. Administrationen vil i forbindelse med udarbejdelse af det administrative budgetforslag foretage en nærmere vurdering af behovet for at tilføre screeningsprogrammet flere ressourcer.

I den konkrete sag har den omtalte borger nu fået svar på sin mammografiundersøgelse, og der var ikke tegn på kræft.

Genindkaldelse af kvinder på grund af utilstrækkelig billedkvalitet

For at undgå, at kvinder der indkaldes til nye billeder på baggrund af utilstrækkelig billedkvalitet (positionering af brystet) risikerer at skulle igennem en ny ventetid, vil administrationen tage initiativ til at screeningsprogrammet sikrer, at disse kvinder får vurderet de nye billeder umiddelbart og ikke bliver lagt i den almindelige granskningsrækkefølge.

Årlig status for mammografiscreening

Det kan afslutningsvis nævnes, at der udarbejdes en årlig status for mammografiscreeningen i Region Hovedstaden, herunder for ventetiderne. Næste status forventes forelagt i en formandsmeddelse for forretningsudvalget i september måned.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.

Tiltrådt.

Kirsten Lee (B), Ole Søbæk (C), Jannie Hjerpe (F), Niels Borre (F), Danni Olsen (O), Finn Rudaizky (O), Henrik Thorup (O) og Knud Andersen (V) deltog ikke i sagens behandling.