Kræftudvalget har til møde d. 18. marts 2014 besluttet at indstille til Forretningsudvalget, at der fastsættes en målsætning om, at 90 pct. af alle kræftpakkeforløb i Region Hovedstaden skal gennemføres indenfor pakkeforløbets anbefalede forløbstider.

Den videre proces ift. at få sagen forelagt Forretningsudvalget er drøftet med Sekretariatet, som har besluttet, at sagen skal beskrives yderligere og forelægges kræftudvalget til fornyet drøftelse, før den forelægges Forretningsudvalget.

Kræftudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Kræftsudvalgets beslutning den 20. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Susanne Due Kristensen (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Anbefales, idet der til regionsrådets behandling af sagen udarbejdes et notat om, hvorfor målet er sat til 90 pct. og ikke 100 pct.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Monitoreringsdata fra den nationale monitoreringsmodel på kræftområdet viser, at Region Hovedstaden for en lang række kræftformer efterlever pakkeforløbenes anbefalinger for hovedparten af patienterne. Eksempelvis har regionen en målopfyldelse på over 80 pct. for adskillige kræftformer, og for enkelte kræftformer er der en målopfyldelse på 90 pct. eller derover (eksempelvis vulvakræft og modermærkekræft) (se vedlagte bilag for uddybning, hvor monitoreringsresultaterne for 3. og 4. kvartal 2013 fremgår).

Monitoreringsdata for 2013 viser også, at der er sket en positiv udvikling for flere af de kræftformer, der har været fokus på at forbedre. Trods fremgang i 2013 er forbedringerne dog ikke tilstrækkelige til at nå op på samme niveau som de bedste af de øvrige regioner. Det gælder bl.a. hoved- halskræft (strålebehandling) samt blære- og nyrekræft (kemobehandling). Derudover er der udfordringer inden for bl.a. lungekræft samt tarmkræft metastaser, hvor målopfyldelsen er faldet i 2013, og der er områder, hvor regionen i hele 2013 har haft en mindre god målopfyldelse.

Der har i 2013 været igangsat en lang række initiativer for at forbedre forløbstiderne og for at understøtte, at flere patienter får tilbudt forløb i overensstemmelse med pakkeforløbenes anbefalinger (se vedlagte bilag for uddybning, der også blev forelagt udvalget til møde den 20. april 2014). Initiativerne har resulteret i, at udviklingen er vendt til en fremgang i 3. og 4. kvartal for en række kræftformer (eksempelvis for hoved-halskræft (kirurgi, strålebehandling) og brystkræft (kirurgi)).

Arbejdet med at sikre en forbedring af målopfyldelsen samt en fastholdelse af målopfyldelsen på de områder, hvor den er høj, er fortsat i 2014. Data for 1. kvartal 2014 offentliggøres den 31. maj 2014, og det vil derfor - med afsæt i data for 1. kvartal 2014 - blive muligt at vurdere om de igangsatte initiativer har affødt yderligere forbedringer af forløbstiden.

Kræftudvalget har til møde den 18. marts 2014 besluttet at indstille til Forretningsudvalget, at der fastsættes en regional målsætning om, hvor mange pct. af pakkeforløbene, der skal gennemføres inden for pakkeforløbenes anbefalede forløbstider.

Kræftudvalget har vurderet, at det er vigtigt med en ambitiøs regional målsætning, hvis Region Hovedstaden skal være blandt de bedste på kræftområdet såvel nationalt og internationalt. Derfor indstiller Kræftudvalget, at der fastlægges en regional målsætning på 90 pct. målopfyldelse. Det er endvidere vigtigt for udvalget, at en efterlevelse af målsætningen ikke sker på bekostning af kvaliteten i behandlingen, hvilket gælder både den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Udvalget ønsker derfor, at der skal arbejdes henimod, at målsætningen efterleves samtidig med, at kvaliteten fastholdes.

Monitoreringsdata for 2013 viser, at andelen af forløb (uanset kræftform og behandlingsmetode), der er gennemført indenfor pakkeforløbenes anbefalinger er steget i løbet af 2013 både nationalt og i Region Hovedstaden:

*Dynamiske data, kilde: SSI

Som det fremgår af oversigten, vil det kræve en samlet forbedring på 25 pct.-point, hvis der skal opnås en 90 pct. målopfyldelse i Region Hovedstaden, også nationalt vil det kræve en betydelig forbedring af forløbstiderne, hvis den samlede målopfyldelse skal være på 90 pct.

Det er administrationens vurdering, at en målopfyldelse på 90 pct. ikke kan opnås uden, at der implementeres yderligere initiativer på hospitalerne. Initiativerne, der skal implementeres, kan opdeles i følgende kategorier:

Erfaringerne fra de forløbne år viser, at der har været mulighed for at effektivisere, leane og omorganisere forløbene indenfor den økonomiske ramme, således at der sikres en forbedret målopfyldelse. Det er vurderingen, at der fortsat vil være områder (både ift. en konkret kræftpakke og ift. tværgående indsatsområder), hvor der er mulighed for at optimere forløbene yderligere, således at det har en positiv effekt på målopfyldelsen. Men det er samtidig vurderingen, at det vil være begrænset, hvor meget forløbstiderne kan forbedres indenfor den eksisterende økonomiske og organisatoriske ramme. De såkaldte 'lavt hængende frugter' er plukket.

Det anbefales, at målsætningen betragtes som et politisk og administrativt pejlemærke, som skal afspejle regionens ambitionsniveau på kræftområdet. Efterlevelse af målsætningen vil kræve at der fortsat arbejdes med at implementere optimerede og effektive patientforløb og arbejdsgange. Samtidig må det løbende vurderes, om der er behov for at omallokere nogle ressourcer samt gennemføre større organisatoriske forandringer og/eller tilføre kræftområdet flere ressourcer, således at kapaciteten generelt kan blive udvidet.

Målsætningen om, at 90 pct. af alle kræftpakkepatienter skal behandles i overensstemmelse med pakkeforløbenes anbefalede forløbstider, skal derfor implementeres løbende og i takt med, at de økonomiske rammer muliggør dette.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

En efterlevelse af målsætningen om at 90 pct. af alle kræftpakkeforløb skal gennemføres i overensstemmelse med pakkeforløbenes forløbstider, kan medføre økonomiske konsekvenser.

Der udsendes en pressemeddelelse.

3. juni 2014: Forretningsudvalget forelægges forslag til, at der fastsættes en regional målsætning på kræftområdet. Sagen forelægges for regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14003080

Forretningsudvalget skal med henblik på processen for budget 2015 beslutte forslag til nye initiativer.

Administrationen indstiller:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Godkendt.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Udvalgets drøftelse

Forretningsudvalget skal som ansvarlig for den politikformulerende og politiskopfølgende opgave i forhold til personale og IT drift, lige som de stående udvalg aflevere forslag til budgetønsker inden 6. juni.

Forretningsudvalget drøftede på mødet i maj de af administrationen udarbejdede budgetskemaer med oversigt over mulige budgetbidrag. Efterfølgende er de mulige budgetinitiativer yderligere kvalificeret, herunder med oplysninger om økonomiske forhold, og der er suppleret med enkelte budgetinitiativer. De reviderede skemaer er vedlagt som bilag.

På den bagrund bedes udvalget beslutte:

Udvalget vil på mødet herudover kunne drøfte forslag til effektiviseringer.

I sagen nedenfor er - ud over forretningsudvalgets mulige budgetinitiativer - angivet de budgetinitiativer, der henhører under It- og afbureaukratiseringsudvalgets område. Administrationen skal i den forbindelse bemærke, at de enkelte forslag under forretningsudvalgets område ikke kan ses isoleret, men skal ses i sammenhæng, herunder i sammenhæng med de forslag, der henhører under It- og afbureaukratiseringsudvalgets område.

Oversigt over budgetinitiativer

Beskrivelsen af budgetinitiativerne er udarbejdet i den skabelon, der vil indgå i den videre budgetproces. Der er desuden som bilag vedlagt administrationens samlede oversigt over forslag til budgetinitiativer for alle udvalg. Af oversigten fremgår initiativernes tilknytning til strategien for regionens udvikling.

Der er udarbejdet forslag til budgetinitiativer vedrørende sikring af medarbejderressourcer og whistleblowerordning. Sikring af medarbejderressourcer retter sig mod understøttelse af strategiarbejdet i Region Hovedstaden, idet de politiske målsætninger forudsætter højt kvalificerede medarbejdere i regionen. Forslaget om en whistleblowerordning tager udgangspunkt i konstitueringsaftalen, hvor det indgår, at der skal etableres en whistleblowerordning.

På it-området er der forslag om videreførelse af den merbevilling til løn, som regionsrådet på møde i marts 2014 har givet i tillægsbevilling til udvidelse af personalekapaciteten til realisering af planlagte aktiviteter og opretholdelse af en sikker og stabil drift. Der er tillige forslag vedr. afslutningen af opgraderingen til Windows 7 og midler til reinvesteringer i it-infrastrukturen for at sikre fortsat optimal understøttelse af Sundhedsplatformen.

Der er endvidere udarbejdet to forslag omhandlende initiativer under overskriften supply chain. Disse to initiativer omhandler dels trådløst netværk (Wifi), som forberedelse til og grundlag for optimering af arbejdsgange ved anvendelse af positioneringsteknologi, dels forbedringer i mobildækningen (Distribueret Antennesystem) indendørs på hospitalerne, hvor bygningskonstruktionerne i dag nogle steder giver meget dårlig eller ingen mobildækning. Begge disse initiativer skal ses som forberedelse af eksisterende bygninger med henblik på, at der kan anvendes de samme teknologier som i de store nybyggerier.

Vedr. forslagene på it-området er der opstillet tre scenarier, hvor forslagene har forskellige tidsprofiler over årene 2015- 2018. I alle scenarier indgår videreførelse af den i 2014 givne merbevilling til løn, afslutning af opgraderingen til windows 7 og reinvesteringer til understøttelse af sundhedsplatformen.

Scenarie a – basal vedligeholdelse

For dette udgiftsscenarie vil regionens it-infrastruktur udelukkende blive vedligeholdt på det nuværende niveau. Der vil her blive prioriteret den mest basale it-infrastruktur og brugerudstyr, herunder

Scenarie b – vedligehold og modernisering

Dette udgiftsscenarie indeholder investeringer i den mest basale it-infrastruktur jf. scenarie a. Desuden vil dele af det historiske investeringsefterslæb på it-infrastrukturen i regionen blive yderligere indhentet. Dette omfatter yderligere modernisering af regionens netværk, etablering af øget forsyningssikkerhed til datacentrene og sikringen af bedre datasikkerhed i regionen. På mobility-området vil der være midler til en prioriteret udbygning af regionens trådløse netværk på de lokationer, som først overgår til Sundhedsplatformen.

Scenarie c – forbedringer

Scenariet udgør det udgiftsscenarie, som ITA er blevet forelagt til udvalgsmødet den 25. april 2014 og med de ændringer, som er blevet nævnt indledningsvist i sagsfremstillingen. Scenariet omfatter CIMT’s anbefalede investeringsniveau i den teknologiske infrastruktur således, at denne vedligeholdes, moderniseres og forbedres. På mobility-området vil der i dette scenarium være midler til yderligere udbygning af regionens trådløse netværk til understøttelse af klinikernes mobilitet på hospitalerne og således, at arbejdsgange i højere grad kan indrettes med patienten i centrum. Denne udbygning af netværket vil også i højere grad kunne forberede regionen til en senere udvikling af løsninger indenfor sporbarhed og mobilitet i de kliniske og logistiske arbejdsgange fx i forbindelse med realiseringen af kvalitetsfondsbyggerierne.

Oversigt over forretningsudvalgets forslag til budgetinitiativer:

Forslagene forelagt for forretningsudvalget vedrører understøttelse af den løbende drift af regionens opgaver, samt initiativer af tværgående karakter.

Oversigt over It- og afbureaukratiseringsudvalgets forslag til budgetinitiativer:

For de samlede forslag på it-området indeholder nedenstående tabel - budgetvirkningen i 2015 - fordelt på de tre scenarier.

I tabellen herunder er de tre scanarier samlede økonomi fordelt over årene 2015-2018.

I forhold til de nu beskrevne budgetforslag, er det administrationens indstilling, at der i budgetforslaget afsættes en årlig driftsramme på 200 mio. kr., svarende til scenarie a. I forhold til at understøtte arbejdet vedr. Sundhedsplatformen kan det inden for det enkelt år budgetår være nødvendigt at foretage mindre justeringer i fordelingen af midler mellem initiativerne.

For så vidt angår anlægsområdet er der forpligtende samarbejder dels regionerne imellem dels mellem regioner og staten omkring strategier for udvikling på it-området. På nuværende tidspunkt vurderes det at det er nødvendigt at afsætte fra 25 mio. kr. op til 50 mio. kr. til at dække disse samarbejder. På denen baggrund er det administrationens indstilling at der afsættes en årlig investeringsramme på 50 mio. kr.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14000843

Efter afviklingen af det europæiske Melodi Grand Prix - ESC 2014 - i B&W-hallerne på Refshaleøen skal der aflægges regnskab for det projektselskab, som i henhold til aftale med Danmarks Radio har stået for indretning af B&W- hallerne til formålet og varetaget øvrige værtsbyopgaver i forbindelse med arrangementet. Projektselskabet er stiftet som et anpartsselskab af fonden Wonderful Copenhagen, som ejer alle anparter i selskabet.

I forhold til de budgetmæssige forudsætninger, som var grundlaget for regionsrådets bevillingsbeslutninger, må der forventes et underskud af en ikke uvæsentlig størrelse. På baggrund af forskellen mellem de budgetmæssige forudsætninger og det forventede regnskab bør der efter administrationens opfattelse udarbejdes en nærmere redegørelse herfor. Bestyrelsen for Wonderful Copenhagen, som har stiftet projektselskabet, har allerede besluttet at udarbejde en evaluering af forløbet. Det foreslås, at Region Hovedstaden som en af de to store offentlige tilskudsgivere til afvikling af ESC 2014 stiller krav til evalueringens indhold vedr. forholdet mellem budget og regnskab som anført i mødesagen. Evalueringen vil kunne anvendes i det fremadrettede arbejde i forhold til regionens engagement i afvikling af større begivenheder i hovedstadsregionen og i forhold til drøftelserne med Wonderful Copenhagen om resultatkontrakt for 2015 - 18.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Godkendt, idet forretningsudvalget også ønsker, at Wonderful Copenhagen skal redegøre for, hvilke erfaringer der kan drages med henblik på læring til næste gang der skal indgås et partnerskab om afvikling af en MEGA-event i Hovedstadsregionen.

Per Tærsbøl (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

Den 24. september 2013 besluttede regionsrådet at medfinansiere værtsby- og venue-opgaven i forbindelse med Eurovision Song Contest (ESC) med hhv. 7 mio. kr. i 2013 og 3 mio. kr. i form af en underskudsgaranti i 2014.

Budgetforudsætninger

I september måned var budgettet for Projektselskabet ApS estimeret til ca. 35 mio. kr. ekskl. udgifter til kompensation til lejere, der måtte flytte i produktionsperioden. Der budgetteredes med sponsorindtægter på 4,5 mio. kr. og med offentlige tilskud, inkl. 4 mio. kr. fra Wonderful Copenhagen, på i alt 25,5 mio. kr. Hertil kom et tilskud fra ejeren af B&W-hallerne, Refshaleøens Ejendomsselskab på 5 mio. kr. og underskudsgarantien fra regionen på 3 mio. kr.

I januar måned viste det sig, at budgettet ikke holdt, dels fordi en midlertidig fjernelse af 3 bærende søjler i hallen blev 8 mio. kr. dyrere end forudsat og dels fordi andre udgifter kunne forudses at blive større. Projektselskabet søgte derfor en samlet tillægsbevilling fra de offentlige tilskudsydere på 13 mio. kr. Regionsrådet godkendte den 4. februar 2014, at der blev givet en tillægsbevilling på 4,34 mio. kr. som regionens andel af dækningen af de uforudsete merudgifter. Regionsrådet godkendte samtidig, at underskudsgarantien blev frigivet. Det fremgår af mødesagen, at projektselskabet ved Wonderful Copenhagen over for regionen og Københavns Kommune havde erkendt, at der i den oprindelige budgetlægning ikke var taget tilstrækkelig højde for uforudsete udgifter. Forretningsudvalget anbefalede tillægsbevillingen, men beklagede, at det havde været nødvendigt med en ekstrabevilling. Regionen havde hermed bidraget med i alt 14,34 mio. kr. til projektet.

Udgiftsbudgettet udgjorde herefter 48 mio. kr. Hertil kom udgifter til myndighedsbehandling af tilladelser mv. fra Københavns Kommune på 4,4 mio. kr., som blev modsvaret af et særtilskud fra Københavns Kommune.

Der forelå ikke oplysninger om, at det reviderede budget ikke kunne holde før i slutningen af april, hvor projektselskabet måtte konstatere, at der var udækkede merudgifter på 12,8 mio. kr. til bl.a. sikkerhed. Det aftaltes mellem Projektselskabet ApS og Danmarks Radio, at DR lagde ud for disse udgifter på projektselskabets vegne, idet Wonderful Copenhagen som ejer af anparterne i projektselskabet forpligtede sig til at arbejde for en løsning heraf inden udgangen af 2014.

Aftalen mellem projektselskabet og DR indebar, at DR tilkendegav at være villig til at lægge yderligere 5 mio. kr. ud for kalkulérbare risici.

Potentiel voldgiftssag

Der består, jf. tidligere orientering herom, en tvist mellem DR og projektselskabet om, hvem der skal bære forskellige udgifter til installationer mv. inde i hallen. Uenigheden drejer sig om udgifter til ca. 10 mio. kr. Kan parterne ikke blive enige må sagen afgøres ved voldgift. Det forventes afklaret pr. 1. juni, om der anlægges voldgiftssag.

Værdien af bygningsinstallationer

Det har ved budgetteringen været forudsat, at de installationer mv., der var foretaget i B&W-hallerne af hensyn til afvikling af ESC, skulle fjernes igen, da der ellers ville være tale om ulovlig støtte af offentlige midler til en privat virksomhed. Såfremt virksomheden betaler for værdien af installationer mv. vurderes det imidlertid, at der ikke vil være tale om ulovlig støtte. Der kan her paralleliseres til erhvervslejemål, hvor udlejer godkender, at lejer indretter lejemålet efter sine særlige behov. I sådanne tilfælde er lejer forpligtet til at retablere ved lejemålets ophør, medmindre parterne har indgået aftale om, at udlejer overtager ændringerne, eventuelt mod at betale for værdien. Københavns Kommunes økonomiudvalg har på sit møde den 20. maj anmodet forvaltningen om at udarbejde en redegørelse om mulighederne for salg af bygningsforbedringer. Det er Wonderful Copenhagens vurdering, at der i givet fald kan være tale om indtægter på op til 8 - 9 mio. kr. i denne forbindelse. Hertil kommer, at hvis bygningsinstallationer mv. kan sælges, reduceres projektselskabets budgetterede udgifter til fjernelse af dem tilsvarende.

Underskuddets størrelse

Ifølge Wonderful Copenhagen forventes der p.t. et underskud i projektselskabet i forhold til budgettet fra februar måned. En del af underskuddet er midlertidigt finansieret af udlæg fra Danmarks Radio på 17,8 mio. kr. Et endeligt regnskab foreligger endnu ikke, men underskuddets størrelse vil være påvirket af

- størrelsen af de samlede udgifter

- indtægter fra salg af bygningsforbedringer

- udfaldet af potentiel voldgiftssag med DR

På denne baggrund kan usikkerheden om størrelsen af det endelige underskud i forhold til de hidtidige budgetforudsætninger beskrives således:

Opnås der ikke indtægter ved salg af bygningsinstallationer mv. som forudsat i tabellen, kan underskuddet potentielt stige til 28,8 mio. kr. Som nævnt kan underskuddet først gøres endeligt op, når regnskabet er afsluttet.

Redegørelse

Det må på baggrund af ovenstående konstateres, at de budgetforudsætninger, som lå til grund for kommunens og regionens bevillingsbeslutninger er skredet i flere omgange. Dette og usikkerheden om den endelige størrelse af underskuddet giver efter administrationens opfattelse anledning til, at der udarbejdes en nærmere redegørelse for afvigelser mellem budget og regnskab. Fonden Wonderful Copenhagen, der ejer projektselskabet, har besluttet at udarbejde en evaluering, som forventes forelagt for fondens bestyrelse inden den 1. august 2014.

Da regionen er hovedtilskudsyder til Wonderful Copenhagen foreslås det, at fonden anmodes om at sikre, at evalueringen indeholder følgende elementer:

På baggrund af evalueringen vil regionsrådet dels kunne tage stilling til, om grundlaget for regionsrådets bevillingsbeslutninger har været tilstrækkeligt, dels kunne opstille retningslinjer fremadrettet for Region Hovedstadens støtte til store arrangementer.

Resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagens resultatkontrakt udløber med udgangen af 2014. Evalueringen vil tillige indgå i grundlaget for Vækstforums, Erhvervs- og Vækstudvalgets, forretningsudvalgets og regionsrådets stillingtagen til fornyelse af Wonderful Copenhagens resultatkontrakt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Administrationen forholder sig løbende til kommunikations- og presseindsats.

Når redegørelsen foreligger påregnes den forelagt for regionsrådet i august måned med henblik på, at der kan tages endelig stilling til resultatkontrakt for Wonderful Copenhagen i oktober måned.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

13008751

Forretningsudvalget fik ved en formandsmeddelelse på mødet den 6. maj en generel orientering om resultatet af den trivselsundersøgelse (TrivselOP), der er gennemført. Forretningsudvalget ønskede, som politikformulerende udvalg i forhold til personalepolitik, en drøftelse af resultaterne.

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Forretningsudvalget besluttede, når opfølgningen på TrivelOp er afsluttet i MED organisationen, at afholde en temadrøftelse om resultatet, politisk opfølgning, samt hvordan også resultaterne af LUP kan inddrages i det politiske arbejde.

Per Tærsbøl (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

TrivselOP har til formål at skabe dialog på regionens arbejdspladser om, hvordan trivsel og arbejdsmiljøforhold kan forbedres til gavn for kerneydelsen. Der er således tale om et dialogværktøj og ikke eksakt videnskab.

Det regionale koncept for TrivselOP indeholder følgende hovedelementer:

Opfølgningen på TrivselOP 2014 er fastlagt i Regions MED-udvalget, som efter overenskomsten er ansvarlig for det overordnede regionale koncept for trivselsmålinger.

Den konkrete opfølgning på de forhold, der er vigtige at handle på, er primært henlagt til det enkelte hospital eller den enkelte virksomhed, som er ansvarlig for personale- og arbejdsmiljøforhold mv. Der er således aftalt en tydelig arbejdsdeling mellem det regionale niveau og hospitals- og virksomhedsniveauet omkring opfølgning.

Resultater

I TrivselOP 2014 går det generelt godt i forhold til 2011. Men der er også forhold, som kan forbedres. Særligt håndteringen af følelsesmæssigt belastende situationer er forbedret, mens hud-belastninger og biologisk smitterisiko er blevet reduceret. Samtidig ses dog en lille tilbagegang i de ansattes oplevelse af faglig kvalitet.

Færre ansatte end i 2011 oplever krænkende adfærd i form af mobning på arbejdspladsen, mens der er sket en stigning i andelen, der har været udsat for fysisk vold.

Direktørkredsen og Regions MED-udvalget har i den indledende dialog om resultaterne, og inden hospitalers og virksomheders indsatsområder foreligger, bl.a. hæftet sig ved følgende generelle indtryk:

Der kan yderligere bemærkes følgende om resultaterne:

Opfølgningen på TrivselOP 2014

Den aftalte overordnede tids- og procesplan i Regions MED-udvalget for opfølgningen på TrivselOP ser således ud:

Efter afslutningen af forløbet vil der i efteråret 2014 være en evaluering af proces og indhold i TrivselOP-forløbet i Regions MED-udvalget.

Forretningsudvalgets opgave som politikformulerende og politikopfølgende på personaleområdet bør derfor ske i respekt af denne proces.

Den aftalte arbejdsdeling omkring opfølgning indebærer, at der på regionalt niveau endnu ikke er blevet udpeget eventuelle fælles indsatsområder alene på baggrund af frigivelse af TrivselOP rapporterne. Regions MED-udvalget har således aftalt, at der ikke skulle udsendes tidlige meldinger om særlige problemområder eller indsatsområder, da det vil bryde ind i den proces, der er henlagt til hospitaler og virksomheden frem til august måned.

Hospitaler og virksomheder får fra den regionale personalepolitiske pulje 8 mio. kr. til støtte til handleplaner og indsatser og handleplaner, der bliver udarbejdet og iværksat inden for de næste måneder. Eventuelle yderligere midler skal findes inden for de eksisterende budgetrammer på hospitalerne.

Herudover vil der være en række uddannelsesmuligheder. Der er bl.a. mulighed for gennem regionens arbejdsmiljøuddannelse og MED-uddannelsen at understøtte områder, hvor der med kompetenceudvikling kan gøres en indsats for at styrke arbejdspladsernes egen håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet.

En tiltrædelse af indstillingen indbærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der planlægges en intern kommunikationsindsats i regionen.

Når denne proces er afsluttet vil forretningsudvalget få forelagt en redegørelse om proces og indsatser til brug for en drøftelse af eventuelle behov for yderligere tiltag og politisk opfølgning.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14002117

I forbindelse med budget 2013 blev der afsat midler til bl.a. aftenåbent i distriktspsykiatrien og udvidelse af antal OPUS-teams. Udvalget får med sagen en status for initiativerne.

Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Psykiatriudvalgets beslutning den 20. maj 2014:

Formanden satte indstillingens første punkt under afstemning med følgende formulering af afstemningstemaet:

1: ordningen fortsætter i sin nuværende form med aftenåbent på tre centre to aftener om ugen,

eller

2: midlerne anvendes til at udbrede ordningen til alle 14 distriktspsykiatriske centre med åbent en aften ugentligt.

For model 1 stemte: V (2), O (1) og Ø (1), ialt 4.

For model 2 stemte: A (3) og C (2), ialt 5

Undlod at stemme 0.

I alt 9.

Model 2 var herefter anbefalet.

V, O og Ø ønskede følgende stemmeforklaring tilført protokollen:

"Partierne V, DF og EL ønsker fortsættelse af model 1, fordi vi mener at forudsætningerne (8 måneder) for evaluering af de nuværende forsøg er for begrænsede til en valid konklusion. Vi er desuden bekymrede ved den risiko for kvalitetsforringelser, der ligger i model 2 med udbredelse af forsøget til alle steder inden for samme beløbsramme, og med mindre åbningstid."

Indstillingens andet punkt blev tiltrådt.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Formanden satte Psykiatriudvalgets indstilling under afstemning:

For model 1 stemte: O (1), V (1) og Ø (2), i alt 4.

For model 2 stemte: A (3), C (1), F (1), i alt 5.

Undlod at stemme: B (2).

i alt 11.

Psykiatriudvalgets indstilling var herefter anbefalet.

B (2) vil tilkendegive deres stillingtagen på regionsrådets møde.

Per Tærsbøl (C), Henrik Thorup (O), Martin Geertsen (V) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.

Der blev i budget 2013 afsat 3,0 mio. kr. årligt (fra 2014 yderligere 1,5 mio.) til et forsøg med etablering af aftenåbent i distriktspsykiatrien, så der i alt er afsat 4,5 mio. kr. årligt til formålet.

Der er afsat 6 mio. kr. til etablering af to OPUS-teams for at nedbringe ventetiden.

Aftenåbent i distriktspsykiatrien

Formålet med at holde aftenåbent i distriktspskykiatrien er at øge tilgængeligheden for personer med dagarbejde eller fuldstidsstudier og udvide kapaciteten. I forbindelse med afsættelse af midlerne blev det besluttet at evaluere ordningen efter et år for at se, om aftenåbning medfører en reel kapacitetsudvidelse.

Der har været holdt aftenåbent på tre psykiatriske centre (Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Hvidovre og Psykiatrisk Center Nordsjælland) to dage om ugen til kl. 20.00 i et år.

Der er etableret tilbud i form af både individuelle og gruppebaserede patient- og pårørendebesøg med bl.a. caféaftener, træning og psykoedukation mv.

Af evalueringen fremgår det, at antallet af patienter stort set er uændret, hvorimod antallet af besøg om aftenen er øget fra 2012 til 2013. De enkelte patienter har således henvendt sig flere gange, og aftenåbning har dermed resulteret i et serviceløft men ikke i en egentlig kapacitetsudvidelse som tiltænkt. Derudover er antallet af besøg relativt lavt i forhold til udgifterne, hvilket medfører, at udgifterne pr. besøg er høje. Det er vurderingen, at to aftener om ugen med åbent til kl. 20.00 overstiger det faktiske behov.

Tilbagemeldingerne fra de enkelte centre viser, at det har været en stor udfordring at definere, hvilket tilbud der skulle placeres i den udvidede åbningstid samt at udbrede kendskabet til tilbuddene. Derudover har sikkerhed samt omlægning af personalets arbejdstid været en udfordring i opstartsfasen.

På baggrund af evalueringen bør der tages stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte, samt hvordan den videre ramme for tilbuddet i så fald skal være. I den forbindelse kan der overvejes forskellige scenarier:

OPUS-teams

Midlerne til OPUS-team blev givet med det formål at etablere to nye teams i de områder, hvor ventetiden var længst. Det ene team blev etableret ved PC Hvidovre, som havde de største ventetids­problemer. Det andet team blev delt mellem PC København og PC Amager, som begge oplevede en stigende efterspørgsel. Da budget 2013 blev vedtaget, var der en del patienter, som ventede i over et år på OPUS-behandling. Efter tilførslen af to teams med budget 2013 og yderligere et med budget 2014 er ventetiden nedbragt ganske betydeligt. Af de 46 ventende patienter pr. 25. april 2014 har de 45 således en tid til første besøg inden for to måneder. Heraf har 33 en tid inden for 1 måned.

Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Hvis ordningen om aftenåbent udbredes i den foreslåede form, er der ikke økonomiske konsekvenser af forslaget. Såfremt udvalget vælger at afskaffe ordningen, vil det medføre en besparelse på 4,5 mio. kr. årligt.

Ingen særsklit kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Svend Hartling / Christian Worm

12009824

Med budgettet for 2014 blev der afsat en pulje på 12 mio. kr. til kvalitetsforbedringer. Puljen skal udmøntes via Sundhedsudvalget og udvalget har tidligere fastsat kriterierne for udmøntningen. På den baggrund har administrationen indkaldt projektansøgninger.

Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Sundhedsudvalgets beslutning den 20. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Leila Lindén (A), Marlene Harpsøe (O) og Niels Høiby (I) deltog ikke i punktets behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet har i budget 2014 afsat 12 mio. kr. til kvalitetsindsatser på regionens hospitaler og i psykiatrien. Heraf er de 7, 0 mio. kr. en engangsforhøjelse af puljen i 2014. Puljen udmøntes af Sundhedsudvalget.

På grund af det overvældende antal ansøgninger sidste år, er der i år valgt en ansøgningsmodel, hvor hver direktion er blevet bedt om at indsende max tre ansøgninger. Ansøgninger med regionalt sigte er indsendt direkte til Center for Sundhed. Administrationen har således modtaget 20 ansøgninger fra hospitalerne til et samlet beløb på 17,8 mio. kr.

Ansøgningerne er vurderet af et team nedsat af administrationen bestående af tre overlæger fra Center for Sundhed. Alle ansøgninger er gennemgået og scoret i forhold til nedenstående kriterier, som er godkendt af Sundhedsudvalget. Ansøgningerne er vurderet i forhold til følgende kriterier:

Endelig er der set på, om tidsrammen forekommer realistisk, og om det er beskrevet, hvordan indsatsen planlægges videreført efter bevillingens ophør. Ansøgninger til primært registreringsopgaver er ikke prioriteret.

På baggrund heraf er 16 projekter indstillet til støtte. De 16 projekter samt administrationens bemærkninger fremgår af bilag 1.

Det skal bemærkes, at der er flere af projekterne, der har fokus på at forbedre de ambulante forløb for patienter med kronisk sygdom. Erfaringerne fra disse projekter bør efterfølgende vurderes samlet for at indgå i en kvalificering af udvikling i typen og hyppigheden af regionens mange forskellige ambulante tilbud. Disse projekter er et godt eksempel på at mange af de indstillede projekter vedrører både Patientens situation styrer forløbet, Høj faglig kvalitet og Lighed i sundhed.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at det indstilles til Regionsrådet, at der udmøntes 12 mio. kr. fra Kvalitetspuljen.

Der udsendes en pressemeddelelse om hvilke projekter, der modtager midler fra puljen efter den endelige vedtagelse i Regionsrådet.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14002137

På regionrådsmødet 18. juni 2013 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på 11,5 mio. kr. til udvidelse af skopifunktionen på Bispebjerg Hospital. Forudsætningerne vedrørende anlægsdelen har siden sagens godkendelse i regionsrådet ændret sig. Der lægges derfor op til regionsrådets beslutning om at godkende en forhøjelse af den oprindelige investeringsbevilling til udvidelse af skopifunktionen på Bispebjerg Hospital med 1,81 mio. kr.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

1.at godkende en forhøjelse af den eksisterende bevilling til udvidelsen af skopifunktion på Bispebjerg Hospital med 1,81 mio. kr., og

2.at udgiften finansieres af de fra staten tilførte midler til etablering af screeningsprogrammet for tarmkræft.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

På regionrådsmødet 18. juni 2013 godkendte regionsrådet en investeringsbevilling på 11,5 mio. kr. til udvidelse af skopifunktionen på Bispebjerg Hospital.

De bygningsmæssige forudsætninger vedrørende anlægsdelen på 7,7 mio. kr. har siden sagens godkendelse i regionsrådet ændret sig. Efter brugernes ønske etableres der modtagelse i tilbygningen for at mindske afstanden til patienterne. Derudover skabes der handicapvenlige forhold i form af handicaptoilet og handicapadgang. Mellembygningens gangareal og elevatortårn udvides, og der etableres trapper for at forbedre adgangsforholdende for de ansatte. Et myndighedskrav om ændret placering af tilbygning og mellembygning har medført ekstra jordarbejder og øgede krav til fundering end oprindelig forudsat. Ligeledes skal der etableres en stikvej til den eksisterende brandvej.

Ovenstående har medført en fordyrelse af dele af byggearbejderne, og hospitalet har indhentet fornyet tilbud på tillægsarbejderne. Det billigste tilbud udgør 2,75 mio. kr. mere end oprindelig forudsat. Med den pågældende entreprenør er det lykkedes hospitalet at forhandle en besparelse i projektet på 0,94 mio. kr. Således er merudgiften reduceret til 1,81 mio. kr.

Derudover vurderer hospitalet, at der vil være udgifter til indrettelse af tilbygningen på cirka 0,6 mio. kr., som Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler selv finansierer i et selvstændigt projekt på driften.

Med denne sag søges en forhøjelse af den oprindelige investeringsbevilling til udvidelse af skopifunktionen på Bispebjerg Hospital med 1,8 mio. kr. Den samlede investeringsbevilling udgør herefter 13,31 mio. kr.

Udgiften på 1,81 mio. kr. finansieres af de fra staten tilførte midler til etablering af screeningsprogrammet for tarmkræft. Den samlede bevilling er herefter på 13,31 mio. kr., og projektet afsluttes i 2014.

Ingen særskilt kommmunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Morten Rand Jensen

14004941

Det grønne regnskab 2013 for Region Hovedstaden gør status på den politisk vedtagne Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15.

Regnskabet omfatter regionens virksomheder, dvs. regionens ni hospitaler inkl. Psykiatrien, Den sociale virksomhed, Region Hovedstadens Apotek samt koncernstabe (Regionsgården).

Miljø- og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 27. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstilling.

Jens Mandrup (F) og Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Sagen blev udsat til forretningsudvalgsmødet den 10. juni 2014.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Baggrund

Det grønne regnskab gør status på de 11 indsatsområder i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-15, der blev vedtaget af regionsrådet i december 2011.

Indsatsområderne, der hver især har en række mål og aktiviteter, er: 1. Miljø– og energiledelse, 2. Kommunikation og formidling, 3. Klima, 4. Energi, 5. Brugsvand, 6. Affald, 7. Kemikalier, 8. Spildevand, 9. Miljørigtige indkøb, 10. Bæredygtigt byggeri og grøn erhvervsudvikling samt 11. Miljørigtig it.

Som supplement til målene i Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling, vedtog regionsrådet i august 2013 følgende målbare mål for energi og affald:

Hvad gøres der status på i Grønt Regnskab 2013?

Det grønne regnskab 2013 beskriver status på målsætninger og aktiviteter på de 11 indsatsområder. Regnskabet viser en kvantitativ status på forbrug af el, varme, brugsvand, CO2-udledning, affaldsgenerering, -behandling og -bortskaffelse samt på miljøproblematiske lægemidler og kemikalier i spildevandet på de enkelte hospitaler i 2013.

Regionens hospitaler, tværgående virksomheder og koncernstabe på Regionsgården har indrapporteret energiforbrugsdata samt affaldsdata. Hospitalerne har endvidere indsendt status på den lokale implementering af miljø– og energiledelse.

Region Hovedstaden har således med det grønne regnskab 2013 et godt grundlag til at evaluere målsætninger og aktiviteter samt miljøpåvirkningen.

Eksempler på resultater opnået i 2013

1. Miljø- og energiledelse

Alle hospitaler var 2013 i gang med at implementere miljø- og energiledelse. Det fremgår af Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling, at alle hospitalerne i 2012-2013 skal have en lokal miljøpolitik, lokale handlingsplaner med mål, lokale grønne regnskaber og at alle skal have miljø – og energiledelse fuldt implementeret i 2015. De fleste hospitaler havde i 2013 en miljøkoordinator ansat samt fokus på organiseringen af miljø- og energiarbejdet. De fleste havde envidere udarbejdet handlingsplaner, hvoraf kun to havde konkrete mål. Flere har eller er igang med at udarbejde lokale grønne regnskaber for 2013, som er grundlaget for at justere hospitalernes indsats, så de hver især medvirker til at indfri regionens mål og afstemmer dem med de økonomiske rammer.

2. Kommunikation og formidling

I 2013 blev regionens grønne hjemmeside ”Grønnere hospitaler og institutioner” www.regionh.dk/bæredygtig suppleret med en fælles kommunikationsplatform på intranettet, REGI, målrettet alle medarbejdere der arbejder med miljø, energi og affald.

4. Energi

Samlet set er Region Hovedstadens målte energiforbrug faldet fra 2012 til 2013 med 0,9 %. Dette dækker over et samlet fald på varmeforbruget på 2,7 %, samt en stigning i elforbruget på 2,4 %. CO2-udledningen fra varme og el, der samlet set er uændret fra 2012 til 2013, er på 105 tusind tons.

6. Affald

I 2013 udgjorde hospitalernes affald til genanvendelse 18,1 % af deres samlede affaldsmængde. Det er en fremgang på 0,7 % i forhold til året før. Årsagen er, at hospitaler og virksomheder er blevet bedre til at sortere pap, papir, plast, madaffald, tonere og elektronikaffald til genanvendelse. Der er dog stadig et stykke vej til målet på 23,7 % affald til genanvendelse i 2015. Klinisk risikoaffald fra hospitalerne udgjorde i 2013 9,4 % af den samlede affaldsmængde og skal reduceres til 6,6 % i 2015, dvs. en reduktion på 2,8 %.

7. Kemikalier

Regionens hospitaler anvendte i 2013 knap 4.000 forskellige kemikalier og ca. 1.100 lægemidler, hvoraf nogle anses for uønskede i miljøet og arbejdsmiljøet. Der er nu udpeget ca. 70 kemikalier og ca. 40 lægemidler, der er specielt miljøproblematiske. Udfordringen er at substituere disse stoffer ved indkøb og byggeri.

8. Spildevand

To ud af ni hospitaler har indsendt en spildevandsansøgning til relevante kommune med en plan for, hvilke renere teknologitiltag, der vil blive gennemført for at overholde vejledende grænseværdier for kemikalier og lægemidler. Regionens mål er, at alle hospitaler i 2015 skal have en opdateret spildevandstilladelse fra kommunerne.

9. Miljørigtige indkøb

Region Hovedstadens indkøb omfatter ca. 100.000 varer og der er ca. 630 produkter markeret med miljøkrav i indkøbssystemet. I 2013 blev der stillet miljøkrav i 28 af regionens udbudsforretninger.

Opsummering

Samlet viser det grønne regnskab for 2013, at der er gjort tydelige fremskridt, men også, at der er et stykke vej før alle mål i Strategi- og handlingsplan for bæredygtig udvikling er nået. For eksempel er miljø– og energiledelse ikke fuldt implementeret på alle hospitaler.

Endvidere bliver det en udfordring at reducere regionens samlede energiforbrug yderligere med 2,4 % frem til 2015, så 3 % målet kan indfries, samt at øge genanvendelsen af affald med 5,3 % frem til 2015 og reducere risikoaffald med yderligere 2,8 % frem til 2015. Der ligger ligeledes en lovmæssig bunden opgave i at minimere udledningen af miljøproblematiske stoffer med spildevandet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Det grønne regnskab vil blive lagt på regionh.dk og der udsendes en pressemeddelelse efter behandling i regionsrådet.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

09007414

Der foreslås gennemført en analyse i samarbejde med Trafikselskabet Movia. Analysen har til formål at forberede regionens trafikbestilling hos Trafikselskabet Movia for 2016, hvor regionen forventes at skulle drive væsentligt flere regionale buslinjer end i dag.

Miljø-og trafikudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

1. at administrationens forslag til at gennemføre en analyse i samarbejde med Trafikselskabet Movia godkendes, og

2. at analysen vedr. regional kollektiv trafik kan indgå i forberedelserne til regionens trafikbestilling hos Trafikselskabet Movia for 2016.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

3. at regionsrådet bevilger 0,5 mio. kr. til analysen i 2014.

Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 27. maj 2014:

Udvalget anbefalede administrationens indstillinger.

Jens Mandrup (F) og Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Analyse af regional kollektiv trafik som forberedelse af regionens trafikbestilling for 2016

Baggrund

Regionen vil fra 2016 få et ændret ansvar for den kollektive trafik. Det sker som følge af ændring af Lov om Trafikselskaber, som blandt andet ændrer på ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner i Trafikselskabet Movia, som er ansvarlig for bus- og lokalbanetrafik Øst for Storebælt.

I udgangspunktet indebærer den nye fordeling mellem kommuner og regioner, at regionerne skal overtage en række kommunalt finansierede linjer mod til gengæld at skulle finansiere en mindre andel af Movias administrationsomkostninger. Dermed ændres regionens samlede økonomiske ansvar overfor Movia ikke som følge af lovændringen.

Det er endnu ikke klart, hvilke og hvor mange nye buslinjer regionen skal finansiere. Som udgangspunkt skal regionen drive alle S- og R-busser samt natbusserne, hvilket i sig selv vil indebære et markant større ansvar for busdriften. Regionsrådet vil ligesom kommunerne i august 2014 få forelagt Movias forslag til endelig fordeling af ruter i høring, hvorefter den endelige fordeling fastlægges.

Behov for bedre vidensgrundlag

Regionen forventes altså - uanset hvad - at skulle spille en væsentligt større rolle i busbetjeningen af hovedstadsregionen. Regionen vil forventeligt få ansvar for et samlet net af regionale S-busser, som skal sikre gode kollektive forbindelser på tværs af S-tog og i de indfaldskorridorer, som ikke er betjent med S-tog samt regionale R-linjer, som skal sikre gode forbindelser mellem bysamfundene i Nordsjælland og forbindelser til Lokalbanetogene.

Regionen får dermed mulighed for at tilrettelægge et samlet regionalt busnet, som sikrer borgerne den bedst mulige betjening. Det vurderes i den forbindelse nødvendigt at undersøge, hvorvidt det nuværende net af S- og R-busser er dækkende og komplet, eller om det bør omlægges eller udvides for at kunne sikre borgerne den bedst mulige betjening. Der er blandt andet i Trængselskommissionen anbefalet en række nye S-busruter, som skal komplementere det eksisterende net.

Administrationen foreslår derfor, at regionen sammen med Trafikselskabet Movia snarest muligt igangsætter en analyse, som har til formål at undersøge kvaliteten af det samlede busnet, som regionen forventes at skulle drive fra 1. januar 2016.

Analysen skal undersøge følgende:

Analysen kan igangsættes umiddelbart efter sommerferien. Dermed kan resultaterne foreligge primo 2015 og kan indgå i en vurdering af, om regionens trafikbestilling for 2016 bør ændres i forhold til den nuværende struktur. Der afsættes 1,0 mio. kr. til analysen, hvoraf Movia og regionen hver finansierer 50 % svarende til 0,5 mio. kr. Projektet forventes gennemført af ekstern konsulent, og Movia vil forestå udbuddet med styregruppedeltagelse fra regionen.

Regionsrådets tilsagn indebærer en omkostning på 0,5 mio. kr. i 2014. Udgiften finansieres via øvrig regional udvikling.

Der skal sikres tæt dialog med kommunerne i analysefasen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

14004571

Danske Regioner har den 22. maj 2014 indstillet fire medlemmer af regionsrådet for Region Hovedstaden til regionsrådets udpegning af hhv. to medlemmer af Amgros´ bestyrelse og to stedfortrædere.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Valggruppen VØI oplyste, at Per Roswall (V) erstatter Anne Ehrenreich (V) som stedfortræder.

Anbefales.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Interessentskabet Amgros ejes af de fem danske regioner.

Det følger af Forretningsorden for bestyrelse og direktion i Amgos I/S af 26. november 2009, at hvert regionsråd blandt dets medlemmer udpeger ét medlem til bestyrelsen for Amgros I/S. Regionsrådet for Region Hovedstaden udpeger dog to medlemmer til bestyrelsen. De øvrige fire regionsråd udpeger på skift ét fælles bestyrelsesmedlem blandt deres medlemmer. Der udpeges på samme måde én stedfortræder for hvert bestyrelsesmedlem. Regionsrådenes udpegninger foretages efter indstilling fra Danske Regioner.

Danske Regioner har den 22. maj 2014 indstillet fire medlemmer af regionsrådet for Region Hovedstaden til regionsrådets udpegning af hhv. to medlemmer af Amgros´ bestyrelse og to stedfortrædere.

Danske Regioner har indstillet følgende to medlemmer af regionsrådet til udpegning som medlemmer af bestyrelsen for Amgros I/S:

- Sophie Hæstorp Andersen (A).

- Bergur Løkke Rasmussen (V).

Danske Regioner har indstillet følgende to medlemmer af regionsrådet til udpegning som stedfortrædere for de to medlemmer af bestyrelsen:

- Erik Gregersen (A).

- Anne Ehrenreich (V).

Udpegningerne er gældende fra datoen for regionsrådets beslutning og for den resterende del af regionsrådets valgperiode.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådets beslutning meddeles Amgros I/S.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

14005219

Danske Regioners skal indstille to repræsentanter for Region Hovedstaden til Østre Landsrets udpegning af sagkyndige retsmedlemmer.

Danske Regioner har derfor anmodet Region Hovedstaden om at indstille to personer, således at Danske Regioner kan videreformidle indstillingen til landsretten.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Forretningsudvalgets beslutning den 3. juni 2014:

Anbefales, idet formanden bemyndiges til at modtage navne, senest den 23. juni 2014.

Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

Efter retsplejelovens § 92 beskikkes der sagkyndige retsmedlemmer for hver retskreds (henholdsvis Østre og Vestre landsretskreds). Beskikkelsen foretages af landsrettens præsident for en periode af fire år. Der kan ske genbeskikkelse af nuværende sagkyndige retsmedlemmer.

Danske Regioner er godkendt til at afgive indstilling ved beskikkelse af sagkyndige. På den baggrund har Danmarks Domstole anmodet Danske Regioner om at indstille i alt otte sagkyndige til at deltage i behandlingen af civile sager i Østre og Vestre landsretskreds, således at der indstilles fire kandidater til hver landsretskreds.

Danske Regioner har anmodet Region Hovedstaden om at indstille to personer, således at Danske Regioner kan videreformidle indstillingen til landsretten.

Det fremgår af retsplejeloven, at de, der beskikkes, skal have dansk indfødsret og være uberygtede. De må endvidere ikke være umyndige eller under værgemål, ligesom deres bo ikke må være under konkursbehandling og de ikke må være fyldt 70 år.

Afgivelse af indstilling af én eller flere personer til udpegning til et hverv skal besluttes ved almindelig flertalsafstemning.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådets beslutning meddeles Danske Regioner.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014 og regionsrådet den 17. juni 2014.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

13013082

Administrationen indstiller:

Intet.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. juni 2014.

Hjalte Aaberg

12001546

Intet.