Sagen beskriver tidsplanen for forretningsudvalgets og regionsrådets arbejde med budgetlægningen for 2014-2017 i henhold til tidsfrister og krav i lovgivning, bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, regionens kasse- og regnskabsregulativ og styrelsesvedtægt.

Det indgår i den foreslåede proces, at forretningsudvalget og regionsrådet får forelagt sag om rammer for budget 2014-17 i april samt får mulighed for en tematiseret drøftelse på et seminar i april.

Regionsrådets vedtagelse af regionens budget 2014-17 er en afgørende, strategisk beslutning, hvor der lægges rammer for regionens udvikling inden for de tre områder sundhed, regional udvikling og specialundervisnings- og handicapområdet. Overordnet økonomisk ledelse er en proces, der foregår løbende, fx gennem regionsrådets og forretningsudvalgets behandling af økonomirapporter mv., men budgetvedtagelsen har som funktion dels at sammenfatte de løbende beslutninger, dels at udstikke nye mål og indsatser. Regionsrådets budgetvedtagelse er endvidere udtryk for en beslutning, hvor de økonomiske rammer kobles sammen med regionsrådets øvrige strategiske beslutninger.

Rammer for processen

Lovgivningen fastsætter en række tidsfrister for forretningsudvalgets og regionsrådets arbejde med budgetlægningen for 2014-2017. Herudover fremgår af regionens kasse- og regnskabsregulativ retningslinjer for regionens budgetprocedure, budgetbevillinger mv. Endelig fremgår det af regionens styrelsesvedtægt, at forretningsudvalget varetager de opgaver, der svarer til økonomiudvalgets i en kommune, herunder at føre tilsyn med forvaltningen af regionens økonomiske midler.

Af bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. følger det, at forslag til budget og flerårigt budgetoverslag 2014-2017 udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august 2013.

Forslaget til budget 2014-2017 skal undergives to behandlinger i regionsrådet.

Budgetforslaget skal senest den 24. august 2013 1. behandles i regionsrådet. Regionsrådets 2. behandling af budgettet skal finde sted mindst tre uger efter 1. behandlingen og senest den 1. oktober 2013.

Forslag til kommunernes årlige bidrag, som indgår i budgetforslaget, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne (Kommunekontaktudvalget) i regionen senest den 1. september 2013. Kommunerne har herefter frist til den 10. september 2013 til skriftligt at meddele deres stillingtagen til udviklingsbidrag.

Herudover skal Kommunekontaktudvalget inden den 1. september 2013 drøfte udkast til rammeaftale på det sociale område. Frist for regionsrådets godkendelse af rammeaftalen er den 15. oktober 2013.

Processen

Det foreslås, at forretningsudvalg og regionsråd i april 2013 forelægges en vurdering af rammer for budget 2014-2017 og får mulighed for en tematiseret drøftelse af en række centrale problemstillinger på et seminar.

Som udgangspunkt for drøftelsen vil der foreligge en første vurdering af økonomien i 2013, 1. økonomirapport 2013, ligesom der vil blive redegjort for de forventede konsekvenser for 2014 af den foreløbige udvikling i 2013. Herefter vil der være mulighed for drøftelse af fx prioriteringsmuligheder i budgetlægningen, planlægningsperspektiver, nye behandlingsmuligheder samt mulighederne for eventuelle tiltag med henblik på at opnå balance i den samlede økonomi.

Som grundlag for vurderingen af rammerne indgår indmeldinger fra hospitalerne og psykiatrien som indhentes i starten af 2013, samt administrationens analyse af tværgående problemstillinger i regionen.

Endvidere indgår bidrag fra Psykiatriudvalget, Kvalitetsudvalget samt Miljø- og grøn vækstudvalget. Det foreslås, at forretningsudvalget anmoder de tre udvalg om at fremkomme med bidrag til budgetlægningen for 2014-17 senest den 20. marts 2013, således at bidragene kan indgå i budgetprocessen. Bidragene skal indeholde forslag til temaer inden for udvalgenes ansvarsområder, der kan indgå fx i forbindelse med udmøntning af puljer til prioritering afsat ved budgetlægningen.

Dertil kommer forventninger, på det foreliggende grundlag, til resultatet af økonomiforhandlingerne medio 2013. Forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner om økonomien for 2014 forventes afsluttet senest medio juni 2013, og det foreslås, at regionsrådet orienteres om resultatet af økonomiforhandlingerne kort herefter.

Budgetforslaget udsendes primo august til regionsrådets medlemmer og fremsendes derefter til direktionerne og RegionH MED-udvalget.

Regionsrådets medlemmer har som hidtil mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. emner inden for budgettets område til koncerndirektionen. De stillede spørgsmål og administrationens besvarelse udsendes til alle medlemmer og offentliggøres. Der foreslås en tidligere frist for seneste fremsættelse af spørgsmål og en tilsvarende fremrykket frist for besvarelse, således at spørgsmål og svar foreligger forud for de politiske drøftelser.

Den 6. august 2013 afholdes et budgetseminar for regionsrådets medlemmer med henblik på gennemgang og drøftelse af budgetforslaget.

Førstebehandling af budgetforslag 2014-2017 i regionsrådet er efter regionsrådets mødeplan fastlagt til den 20. august 2013, og 2. behandling er fastlagt til den 24. september 2013.

Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget foreslås fastsat til den 19. september 2013.

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

Overordnet tidsplan

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås således følgende overordnede tidsplan for budgetbehandlingen:

Tidsplanen vil senere kunne blive revideret, når der, efter at resultatet af økonomiforhandlingerne foreligger før sommerferien, er taget stilling til, i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle spareforslag for hospitaler, tværgående virksomheder og administration.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at status for implementeringen tages til efterretning, idet

Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 en række tilpasninger af Hospitals- og psykiatriplan 2020 (HOPP 2020) indenfor somatikken. Der blev ikke vedtaget tilpasninger indenfor psykiatrien. Regionsrådet vedtog:

Nogle tilpasninger har det været muligt at implementere umiddelbart efter, at de blev vedtaget af regionsrådet, men de tilpasninger, som forudsætter større organisatoriske og personalemæssige tilpasninger, har det ikke været muligt at gennemføre i 2012. Disse ændringer vil blive gennemført løbende i 2013 under hensyntagen til regionens personalepolitiske principper, som fx er rettidig varsling af personale ved flytning af funktioner, som kan være op til 6 måneder. Hertil kommer, at der er nogle ændringer, hvor det har været nødvendigt med en yderligere uddybning og drøftelse af opgaven med de involverede hospitaler, før der kan træffes beslutning om, hvornår ændringen kan effektueres.

For så vidt angår beslutningen om ændringer i varetagelsen af den specialiserede kardiologi, og at mammografiscreeningsprogrammet tilknyttes organisatorisk og ledelsesmæssigt Herlev Hospital bemærkes, at der foreslås ændringer på områderne.

Regionsrådet skal én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen i HOPP 2020, herunder forudsætningerne for funktionernes optageområder, har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige. Tilpasninger, som vedtages, skal gennemføres i det kommende kalenderår. Ændringer, som er vedtaget i 2012, skal derfor implementeres og effektueres i løbet af 2013.

Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 en række tilpasninger af HOPP 2020 indenfor somatikken. Der blev ikke vedtaget tilpasninger indenfor psykiatrien.

Tilpasninger indenfor somatikken

Nogle ændringer har det været muligt at implementere umiddelbart efter, at de blev vedtaget af regionsrådet, primært fordi ændringerne omfatter en lille aktivitet, og derfor ikke forudsætter større organisatoriske og personalemæssige tilpasninger.

De ændringer, som forudsætter større organisatoriske og personalemæssige tilpasninger, har det ikke været muligt at gennemføre i 2012. Disse ændringer vil blive gennemført løbende i 2013 under hensyntagen til regionens personalepolitiske principper, som fx er medinddragelse af det berørte personale i processen og rettidig varsling af personalet ved flytning af funktioner, som kan være op til 6 måneder. Hertil kommer, at der er nogle ændringer, hvor det har været nødvendigt med en yderligere uddybning og drøftelse af opgaven med de involverede hospitaler, før der kan træffes beslutning om, hvornår ændringen kan effektueres. For så vidt angår beslutningen om varetagelsen af den specialiserede kardiologi og organiseringen af mammografiscreeningsprogrammet henvises til nedenstående.

Status for implementering af tilpasningerne

Ændringer, som er vedtaget i juni 2012, skal implementeres og effektueres senest i løbet af 2013.

Vedlagt i bilag 1 er en skematisk oversigt over hvilke tilpasninger, der er gennemført og hvilke der udestår (skema 1).

Ændringer i varetagelsen af den specialiserede kardiologi og organisering af mammografiscreeningsprogrammet.

Ændringer i varetagelsen af den specialiserede kardiologi

Det blev den 19. juni 2012 besluttet, at der kun skal være KAG-aktivitet på de matrikler, der foretager PCI, og at varetagelse af dele af de specialiserede kardiologiske funktioner for planlægningsområde Syd flyttes til Rigshospitalet. Forudsætningerne for denne beslutning har i løbet af efteråret 2012 ændret sig.

Region Sjælland varslede i 2011 hjemtagning af KAG- og PCI-aktivitet til Roskilde Sygehus. Antallet af patienter fra Region Sjælland er dog ikke faldet som forventet, og regionen varetager derfor en højere aktivitet på området end forventet.

For at imødekomme behovet for KAG-aktivitet, samt anvende den eksisterende kapacitet bedst muligt, er det vurderingen, at Bispebjerg Hospital skal opretholde dele af den nuværende KAG-aktivitet.

På den baggrund foreslås det, at:

Mammografiscreeningsprogrammet tilknyttes organisatorisk og ledelsesmæssigt Herlev Hospital

Det har efter regionsrådets vedtagelse af ændringen vist sig, at der er nogle uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede ændringen af mammografiscreeningsprogrammets organisering., idet den foreslåede ændring kan give uhensigtsmæssige patientforløb, fordi den kan skabe uklarhed over lægernes tilknytning til hhv. klinisk mammografi eller screeningsfunktionen.

Det foreslås derfor, at mammografiscreeningsprogrammet ikke tilknyttes organisatorisk og ledelsesmæssigt til Herlev Hospital, men at den nuværende organisering af screeningsprogrammet ved Rigshospitalet fastholdes.

Administrativ kvalificering og konkretisering af forslag

Regionsrådet besluttede endvidere den 19. juni 2012, at administrationen skulle kvalificere og konkretisere følgende områder nærmere:

Vedlagt i bilag 1 er en skematisk oversigt, hvor der gøres status for de områder, administrationen har kvalificeret og konkretiseret yderligere (skema 2).

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser af omfordelingen af opgaver mellem hospitaler berigtiges bevillingsmæssigt i de kommende økonomirapporter.

Regionsrådet.

Anbefales, idet der erindres om at C, O og Ø ikke er en del af aftalen om HOPP2020.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at orienteringen tages til efterretning.

En spørgeskemaundersøgelse har afdækket, hvor mange patienter de praktiserende læger kan varetage udover det antal patienter, de er forpligtet til ifølge overenskomsten. Undersøgelsen viser, at med det nuværende befolkningsantal er lægekapaciteten i almen praksis tilstrækkelig. Samarbejdsudvalget for almen praksis har derfor besluttet ikke at udvide lægekapaciteten i 2013.

Baggrund

Ifølge overenskomsten om almen praksis træffer samarbejdsudvalget én gang årligt inden udgangen af december beslutning om, hvor mange lægekapaciteter, der ønskes nedsat i regionen pr. 1. april det følgende år. Såfremt det besluttes at udvide kapaciteten, træffer regionen beslutning om den geografiske placering af nye kapaciteter.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af alle eksisterende praksis i regionen. Resultatet af høringen sammenholdes med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af patienterne samt andre relevante forhold.

Høringen af de praktiserende læger blev i september og oktober gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse (bilag 1). Ifølge besvarelserne har de praktiserende læger givet tilsagn om at kunne varetage en patientpopulation på 1.893.475 (bilag 2).

Det faktiske antal patienter er pr. 1. oktober 2012 1.722.735. En tabeloversigt over antallet af gruppe 1-sikrede fordelt på de planlægningsområder hvor de er tilmeldt læge, er vedlagt i bilag 2.

Vurdering af lægekapaciteten

Ifølge overenskomsten skal lægedækningen fastsættes ved at sammenholde resultatet af høringen af de praktiserende læger vedrørende ønsket patientantal med det faktiske antal tilmeldte patienter. Denne sammenligning viser en difference på 170.740 patienter. Det betyder, at de praktiserende læger i regionen angiver at have kapacitet til yderligere i alt 170.740 patienter. Sammenligningen viser dog, at der i områderne Glostrup og Halsnæs er flere patienter, end hvad lægerne i området har givet udtryk for at kunne varetage med nuværende kapacitet. Forskellen er på henholdsvis 139 og 368.

Samarbejdsudvalget har på møde den 6. december 2012 (protokol vedlagt i bilag 3) vurderet, at dette resultat er udtryk for, at den nuværende kapacitet på 1.080 lægekapaciteter er tilstrækkelig. Lægekapaciteten udvides derfor ikke i 2013.

Det er dog besluttet at give delepraksis i Halsnæs mulighed for at hæve den øverste lukkegrænse med henblik på at skabe en bedre lægedækning.

Endelig har samarbejdsudvalget vurderet, at i Glostrup, opvejes kapacitetsunderskudet af kapaciteterne i tilstødende kommuner. Kapaciteten i Glostrup udvides derfor ikke, men området følges nøje.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at regionsrådet tager orientering om midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalerne 2011 – 2014 til efterretning.

Det er i Sundhedsaftalerne for 2011 -2014 aftalt, at der skal udarbejdes en midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalerne, der skal danne grundlag for den politiske perspektivkonference om sundhedsaftalerne, som Sundhedskoordinationsudvalget afholder den 6. marts 2013. Statusafrapporteringen blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 27. november 2012. Der er i afrapporteringen sat fokus på de målsætninger, som parterne har arbejdet med gennem de seneste to år, men også på de dele af sundhedsaftalerne, hvor der er behov for en fokuseret indsats i 2013 og fremadrettet. Endelig er der i sidste del af statusrapporten fokuseret på nogle af de områder, der skal håndteres i de kommende sundhedsaftaler.

Det er i Sundhedsaftalerne for 2011 -2014 aftalt, at der skal udarbejdes en midtvejsstatus for arbejdet med Sundhedsaftalerne, der skal danne grund for den politiske perspektivkonference om sundhedsaftalerne, som Sundhedskoordinationsudvalget afholder den 6. marts 2013. Midtvejsstatusafrapporteringen, der er vedlagt som bilag, blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 27. november 2012.

Status

Der er gennem de seneste to år lagt meget energi i at sikre implementering af de mange målsætninger, der er aftalt i sundhedsaftalerne for 2011- 2014, og parterne er kommet langt med den faktiske implementering.

På det overordnede plan er der etableret en robust struktur for samarbejdet mellem regionen, kommunerne og almen praksis.

På det administrative niveau er der blandt andet arbejdet med tiltag, der understøtter tættere og mere koordineret inddragelse af almen praksis. Herunder er der gennemført en ændring i sammensætningen af den administrative styregruppe, således at denne nu er sammensat af repræsentanter fra alle tre aktører i sundhedstrekanten. Der er endvidere iværksat flere tiltag, der har betydet forbedrede politiske og administrative styringsmuligheder.

Der er i aftaleperioden nedsat nye udviklings- og arbejdsgrupper i relation til indsatsområderne Indlæggelser og Udskrivninger, Patientsikkerhed, Psykiatri, Medicin og Svangreomsorg. Herudover er der fra sidste aftaleperiode videreført udviklingsgrupper inden for indsatsområderne Patientrettet Forebyggelse og Sundhedsfremme, Genoptræning, Hjælpemidler, IT og Information samt Data om Økonomi og Aktivitet.

I forhold til de generelle målsætninger er fundamentet for en tættere koordination med almen praksis styrket gennem udarbejdelse af plan for Sundhedsaftalens fælles udviklingsopgaver mellem kommuner, hospitaler og almen praksis.

Der er arbejdet målrettet på at udvikle den elektroniske kommunikation, og der har været særligt fokus på IT-understøttelse af kommunikation i forbindelse med patientrettet forebyggelse og i forhold til kommunikation omkring indlæggelser og udskrivninger.

Inden for de enkelte indsatsområder er der arbejdet målrettet med en lang række af temaer:

I forhold til den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er hospitalerne, kommunerne og almen praksis kommet meget langt med implementeringen af de godkendte forløbsprogrammer for mennesker med kronisk sygdom og flere nye programmer er under udvikling.

I samarbejdet omkring indsatsområdet indlæggelser og udskrivninger har fokus været rettet mod implementering af en ny kommunikationsaftale, som erstatter de hidtidige varslingsaftaler. Herudover er der arbejdet med implementering af følgeordninger, og der er iværksat en lang række bilaterale projekter med henblik på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.

På hjælpemiddelområdet er der udarbejdet et snitfladekatalog om behandlingsredskaber og hjælpemidler, der erstatter det casekatalog, der blev udarbejdet i forbindelse med første generations sundhedsaftaler.

Udviklingsgruppen vedr. genoptræning har arbejdet med udarbejdelse af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser. Den første genoptræningsforløbsbeskrivelse vedrørende skulderopererede er nu udarbejdet og skal implementeres og yderligere genoptræningsforløbsbeskrivelser er på vej.

På psykiatriområdet er den tidligere struktur med ét koordinerende samordningsudvalg samt lokale samordningsudvalg ophørt og erstattet af fire psykiatriske samordningsudvalg for planområderne, der både dækker voksenområdet og børne- og ungeområdet. Der er som konsekvens af den nye struktur nedsat en udviklingsgruppe, der skal arbejde med udviklingstiltag på tværs af de fire planlægningsområder. Dette udviklingsarbejde vil blandt andet tage afsæt i de erfaringer, der gennem de seneste år er høstet via bilaterale udviklingsprojekter mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne - blandt andet i forhold til rehabilitering, beskæftigelsesområdet og i forhold til særlig udsatte grupper, herunder borgere med dobbeltdiagnoser og hjemløse med sindslidelse.

Patientsikkerhed er nyt indsatsområde i sundhedsaftalerne. Der er i aftaleperioden udarbejdet en ramme for samarbejdet om håndtering af utilsigtede hændelser ved sektorovergange mellem hospitaler og kommuner. Der arbejdes nu på en udvidelse af rammen, således at også almen praksis inkluderes.

Udover de ovennævnte indsatsområder er der i aftaleperioden aftalt rammer for det tværsektorielle samarbejde omkring hygiejne og forskning. Der er endvidere igangsat udviklingsarbejder omkring medicin og i forhold til svangreomsorgen. Endelig kan det fremhæves, at der har været et stort fokus på monitorering af data.

Halvvejs gennem aftaleperioden er der naturligt også dele af sundhedsaftalerne, der endnu ikke er arbejdet systematisk med på regionalt niveau. Det gælder blandt andet målsætninger om udarbejdelse af en ramme for opgaveoverdragelse og kommunernes adgang til specialistviden.

I forhold til de enkelte indsatsområder er der ligeledes opgaver, der endnu ikke er taget systematisk hånd om. Herunder udestår blandt andet aftaler om, hvordan der på regionalt plan skal arbejdes med samarbejde omkring børn. Disse områder kræver derfor et særligt fokus i den resterende del af aftaleperioden.

Perspektivering

I sidste del af statusrapporten er der sat fokus på nogle af de udfordringer, der skal håndteres i den næste generation af sundhedsaftaler, hvis der skal sikres sammenhæng og kvalitet mellem de specialiserede og borgernære sundhedstilbud. Herunder er behovet for afprøvning af nye samarbejdsmodeller, IT-understøttelse og samarbejde med praksisområdet fremhævet. Der er desuden sat fokus på overgaveoverdragelse og ulighed i sundhed. Endelig er også patientperspektivet fremhævet.

De nævnte udfordringer vil sammen med andre aktuelle fokusområder være genstand for de politiske drøftelser på perspektivkonferencen for Sundhedsaftalerne den 6. marts 2013. Midtvejsstatussen vil blive grafisk opsat og trykt, således at den kan udsendes til deltagerne på Sundhedskoordinationsudvalget perspektivkonference.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at regionsrådet godkender igangsætning af forprojekt vedr. Nye Initiativer På Sundhedsområdet i det 21. århundrede (NIPS 21), og at forprojektet finansieres via genbevilling af uforbrugt beløb i 2012 i 1. økonomirapport 2013.

Albertslund og Ishøj Kommuner har inviteret Region Hovedstaden til et samarbejde om udvikling og implementering af et nyt initiativ, NIPS 21 (et kraft- og innovationscenter for Nye Initiativer på Sundhedsområdet i det 21. århundrede).

Forslaget er blevet drøftet på et møde mellem regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og borgmestrene fra Albertslund og Ishøj Kommuner. Parterne var enige om, at forslaget indeholder interessante perspektiver for begge parter, og at man derfor ønsker at gå videre med forslaget med afsæt i eksisterende aktiviteter.

Det blev aftalt, at der skal udarbejdes et forprojekt i 2013. Det samlede budget til forprojektet forventes at udgøre 1,4 mio. kr. hvoraf Region Hovedstadens andel vil udgøre 0,7 mio. kr., som foreslås finansieret via genbevilling af uforbrugt beløb i 2012 i 1. økonomirapport 2013.

Albertslund og Ishøj Kommuner har inviteret Region Hovedstaden til et samarbejde om udvikling og implementering af et nyt initiativ, NIPS 21 (et kraft- og innovationscenter for Nye Initiativer på Sundhedsområdet i det 21. århundrede).

NIPS 21 blev den 30. oktober 2012 drøftet på et møde mellem regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og borgmestrene i Ishøj og Albertslund Kommuner. Der var enighed om, at projektet indeholder interessante perspektiver for innovation og samarbejde mellem regionen og de to kommuner. Der var endvidere enighed om at gå videre med samarbejdet med afsæt i eksisterende aktiviteter.

Det blev aftalt, at der skal gennemføres et forprojekt, hvori projektet konkretiseres. Der skal sideløbende udarbejdes to-tre konkrete forslag til samarbejdsprojekter. Projektforslagene skal foreligge i foråret 2013.

NIPS 21 – formål og indhold

Formålet med NIPS 21 er på nuværende tidspunkt at optimere kvaliteten og ressourcerne i den tværsektorielle sundhedsindsats samt at styrke og skærpe kommunernes rolle som drivere af innovation og udvikling på sundheds- og velfærdsområdet.

Projektet vil i den videre dialog blive konkretiseret og vinklet således, at der kommer et større fokus på det hele sundhedsvæsen, herunder på behovet for at sikre sammenhæng imellem de regionale og de kommunale sundhedstilbud. Der vil endvidere blive arbejdet på at få flere kommuner inddraget i projektet.

I det videre arbejde udvises opmærksomhed på behovet for koordinering og samspil med igangværende projekter, jf. nedenfor.

Konkrete emner for samarbejde

Der findes allerede en række samarbejdsprojekter mellem Ishøj Kommune, Albertslund Kommune og Region Hovedstaden. Det gælder bl.a. projekterne: Forløbsprogrammer, Sundhedshus Albertslund, Shared Care, Vækstforumprojekt på velfærdsteknologi m.m.

Der skal i forbindelse med konkretiseringen af NIPS 21 udpeges to-tre konkrete projekter som samarbejdet kan udvikles omkring:

Emner for samarbejde kunne fx omhandle følgende:

Forprojektet gennemføres i 2013.

Finansiering

Det samlede budget til forprojektet vil udgøre på 1,4 mio. kr. til et fælles sekretariat og konkretisering af de 2-3 projekter, der ønskes arbejdet videre med.

Projektet samfinansieres mellem initiativkommunerne og Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden andel vil udgøre 0,7 mio. kr., der foreslås finansieret via genbevilling af uforbrugt beløb i 2012 i 1. økonomirapport 2013.

I 4. økonomirapport indgik overførsel til 2013 af en mindre del af det uforbrugte beløb i 2012 afsat til kvalitetsforbedringer ved udvikling af samarbejdet med kommunerne om svage grupper. Det foreslås, at genbevillingen af det uforbrugte beløb i 1. økonomirapport 2013, forhøjes med de anførte 0,7 mio. kr.

Der planlægges en presseindsats omkring samarbejdet omkring NIPS 21 samt kommunikeres ud via regionh.dk.

Region Hovedstadens andel af udgifterne til forprojektet på 0,7 mio. kr. foreslås finansieret via genbevilling af uforbrugt beløb i 2012 i 1. økonomirapport 2013.

Regionsrådet.

Sagen udsat, idet forretningsudvalget udbad sig en fornyet sagsfremstilling med konkretisering af forprojektet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at Forretningsudvalget godkender anvendelsen af midler på 3 mio. kr. i uddannelsesområdet til medarbejderudvikling og uddannelse ud fra Psykiatriudvalgets indstilling.

I budgettet for 2013 er der afsat 5 mio. kr. til et større kultur- og uddannelsesprojekt i psykiatrien, heraf er de 3 mio. kr. afsat på uddannelsesområdet under medarbejderudvikling og uddannelse. Psykiatriudvalget indstiller brugen af disse midler til Forretningsudvalget. De 2 mio. kr. er udmøntet af Psykiatriudvalget, jf. budgetvedtagelsen.

Psykiatriudvalget har på sine møder i december og januar drøftet brugen af de 3 mio. kr., og foreslår at disse anvendes på kompetenceudvikling, recovery- og patientrettede værktøjer til personalet samt en workshop for ledere og mellemledere.

Det indstilles, at Forretningsudvalget godkender Psykiatriudvalgets indstilling.

Sagen skal ses i sammenhæng med de pågående drøftelser om psykiatri i psykiatriudvalget og gruppeformandskredsen.

Psykiatriudvalget har på møde den 26. november 2012 drøftet rapport fra arbejdsgruppen om kommunikationsveje og visioner for psykiatrien. På møde den 4. december 2012 og 15. januar 2013 har Psykiatriudvalget drøftet arbejdsgruppens forslag og anvendelsen af de i budget 2013 afsatte midler på 5 mio. kr. til et større kultur- og uddannelsesprojekt målrettet implementering af visionerne. Der er afsat 2 mio. kr. til udvikling af organisationskulturen, og der er afsat 3 mio. kr. til medarbejderudvikling og uddannelse.

På mødet den 4. december 2012 havde Psykiatriudvalget en dialog med centercheferne fra de psykiatriske centre og direktionen fra Region Hovedstadens Psykiatri om barrierer og muligheder for implementering af visionerne for fremtidens psykiatri.

Psykiatriudvalget indstiller på baggrund af sine drøftelser følgende udmøntning af de 3 mio. kr. medarbejderudvikling og uddannelse til Forretningsudvalget:

Beslutningen kommunikeres til interne interessenter via intranet, nyhedsbrev m.v.

Midlerne er afsat i budget 2013 og udmøntes i en kommende økonomirapport.

Forretningsudvalget.

PSYKIATRIUDVALGETS BESLUTNING

Psykiatriudvalget har tiltrådt, at det indstilles til Forretningsudvalget, at de 3 mio. kr. anvendes til kompetenceudvikling, recovery- og patientrettede værktøjer samt en workshop for ledere og mellemledere.

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Regionsrådet har tidligere besluttet at afsætte 50 mio. kr. i alt i årene 2015-2019 til et offentligt udbud om afholdelse af store internationale events i en multiarena.

Efter henstilling fra Europakommissionen i forbindelse med godkendelse af den offentlige støtte til multiarenaen foreslår administrationen, at der i stedet afsættes 50 mio. kr. til store internationale events i hele hovedstadsregionen.

Baggrund

Regionsrådet besluttede på sit møde, den 13. september 2011 at afsætte 50 mio. kr. i alt i årene 2015-2019 til offentligt udbud om afholdelse af store internationale events i en multiarena.

Efterfølgende har Københavns Kommune, Realdania og By og Havn tilvejebragt det økonomiske fundament for etablering af en multiarena i Ørestaden.

I forbindelse med den samlede godkendelse af den offentlige støtte til multiarenaen i Europakommisionen har kommissionen imidlertid henstillet til, at Region Hovedstadens midler af hensyn til reglerne om statsstøtte ikke udelukkende målrettes events i en multiarena, men i stedet målrettes events i hovedstadsregionen generelt. Kommissionens henstilling bakkes op af arenaselskabet, Københavns Kommune, Realdania og By&Havn.

På den baggrund foreslår administrationen, at regionsrådet følger Europakommissionens henstilling og konverterer de tidligere afsatte midler til events i en multiarena til midler, der kan støtte store internationale begivenheder i hele hovedstadsregionen.

Da Region Hovedstadens støtte er en del af en samlet godkendelsesproces i Europakommissionen for hele den offentlige støtte til multiarenaen, er der er behov for en hurtig afklaring af den regionale støtte i forhold til Europakommissionens godkendelse, hvis multiarenaen skal kunne igangsættes i overensstemmelse med tidsplanen.

Administrationen vurderer, at det har stor betydning for turisme-erhvervet og for kultur- og sportslivet, at der i regionen er kapacitet til at tiltrække en mangfoldighed af kulturelle, herunder sportslige, aktiviteter på et niveau, som en europæisk hovedstadsregion og metropol bør kunne tilbyde sine borgere og besøgende.

Wonderful Copenhagen har analyseret den potentielle samfundsøkonomiske meromsætning forbundet med den kommende multiarena i Ørestaden. Wonderful Copenhagen vurderer, at arenaen vil generere op mod 700 mio. kr. om året ved ca. 275.000 tilrejsende turister. Arenaen alene vil give en værditilvækst i Danmark på over 500 mio. kr. om året og generere over 1000 nye jobs. Analysen bygger bl.a. på oplysninger fra andre arenaer i Skandinavien.

Med den udvidede lokalemæssige kapacitet til gennemførelse af større indendørs kulturarrangementer, som multiarenaen vil indebære, vil der være et udvidet behov for støtte til sådanne begivenheder.

Det afsatte beløb på kr. 50 mio. kr foreslås udbudt i puljer, som kan bevilges til økonomisk støtte til store internationale kulturelle events i årene 2015 – 2019.

Alle, som kan godtgøre, at de er i stand til at realisere store internationale events, vil – i lighed med tildeling af støtte fra Region Hovedstadens øvrige midler til kulturaktiviteter – have mulighed for at søge om støttebeløb til arrangementerne.

Tildeling af støtten vil ske til de events, som ud fra Region Hovedstadens kriterier, herunder den til enhver tid af Regionsrådet godkendte regionale kulturpolitik/begivenhedsstrategi, besidder de største kulturelle kvaliteter til glæde for hovedstadsregionens borgere, og som kendetegnes ved, at de ikke vil kunne gennemføres på sædvanlige kommercielle vilkår. De specifikke kriterier fastlægges inden midlerne udbydes.

Det vil fra Region Hovedstadens side være forudsat, at de arrangementer, som opnår støtte, kan gennemføres i Region Hovedstaden.

Der planlægges en presseindsats om de udvidede støttemuligheder. Samtidig annonceres muligheden for at søge støtte i større dagblade og på regionh.dk i god tid inden første ansøgningsfrist.

Ved bevilling til de konkrete events udsendes en pressemeddelelse, hvis indhold aftales med Region Hovedstaden. Efterfølgende planlægges Region Hovedstadens deltagelse ved yderligere presseaktiviteter løbende.

Det samlede tilskud på 50 mio. kr. vil kunne afholdes inden for rammen af de midler, der var afsat til at støtte begivenheder i en multiarena under Øvrig regional udvikling.

Regionsrådet.

Anbefales, idet O (2) tilkendegav, at ville stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 4. december 2012. Sagen genforelægges med uændret indstilling.

Der foreslås tilsagn om tilskud fra Region Hovedstaden på i alt 3 mio. kr. til udvikling og afholdelse af VM i Badminton 2014 – herunder særligt udvikling og afholdelse af en række regionale aktiviteter i samarbejde med det danske badmintonforbund Badminton Danmark, Wonderful Copenhagen og kommunerne i den regionale kulturaftale KulturMetropolØresund.

Administrationen vurderer, at VM i Badminton 2014 lever op til Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionens krav om lokal forankring, blivende værdier og international gennemslagskraft. Administrationen vurderer endvidere, at VM i Badminton 2014 vil kunne bidrage til at opfylde begivenhedsstrategiens målsætninger og vision.

Det danske badmintonforbund Badminton Danmark har vundet værtskabet af VM i Badminton 2014. Hovedbegivenheden skal afholdes i Ballerup Arena over syv dage i september 2014. Administrationen har modtaget henvendelse fra Badminton Danmark, Ballerup Kommune og Wonderful Copenhagen med ønske om støtte til udvikling og afholdelse af VM i Badminton 2014.

Badminton er den næstmest dyrkede sportsgren i verden efter fodbold. Det forventes, at der kommer 500 spillere fordelt på 50 hold fra 50 nationer til hovedstadsregionen for at deltage ved VM i Badminton. Hertil kommer 400 officials og ca. 1.000 medrejsende.

VM i Badminton forventes at give Region Hovedstaden stor international omtale, markedsføring og mediedækning. Der samarbejdes med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen omkring de internationale medier. VM Badminton vil ifølge Wonderful Copenhagen nå 500-600 millioner husstande via TV-transmission. Dansk badminton har 200 millioner seere alene i Kina, der følger det årlige mesterskab Denmark Open. Ved VM i badminton i 2014 vil der mellem kampene være indslag, som brander regionen, og mesterskaberne vil også blive streamet live på internettet. De sociale medier vil også blive anvendt til kommunikation med internationale fans og frivillige.

Der forventes udsolgt alle dage til kampene i Ballerup Arena, hvor der kan være 5.500 tilskuere, og det forventes, at 300-400 journalister vil dække mesterskaberne, heraf en stor andel fra Kina, Malaysia, Japan og Indonesien.

Under VM afholdes mange badminton-relaterede møder og seminarer i regionen. Badminton har stort fokus i Kina, og det kan udnyttes til at skabe erhvervsrelaterede samarbejdsmuligheder mellem danske og kinesiske virksomheder. Indsatsen vil blive igangsat under VM 2013 i Guangzhou og videreført til København 2014.

Regionale aktiviteter

Det er administrationens vurdering, at der i forbindelse med denne begivenhed er et stort potentiale for at aktivere regionens borgere – herunder børn og unge under uddannelse – og sætte fokus på sport, bevægelse og læring. Derfor foreslår administrationen, at Region Hovedstaden tager initiativ til, at der i samarbejde med bl.a. Badminton Denmark, Wonderful Copenhagen, uddannelsesinstitutioner og kommunerne i den regionale kulturaftale KulturMetropolØresund udvikles og gennemføres en række regionale aktiviteter.

De regionale aktiviteter kunne være børneturneringer, handicapturneringer og andre konkurrencer og aktiviteter. Her kunne lokale kommuner, idrætsforeninger, uddannelsesinstitutioner og frivillige blive involveret i begivenheden.

Samtidig kunne der forud for begivenheden udvikles et omfattende lokalt program for skoler, SFO, og klubber med udgangspunkt i de lokale badmintonforeninger. Det kunne f.eks. være i form skoleturneringer, skræddersyede undervisningsforløb til idræt og undervisning koblet til VM i Badminton i andre fag.

Konceptet for de regionale aktiviteter vil blive forelagt regionsrådet til endelig godkendelse i løbet af 2013. Begivenhedsstrategi for hovedstaden, den regionale uddannelsesstrategi og kulturaftalen KulturmetropolØresund vil danne udgangspunkt for arbejdet.

Organisering

VM i Badminton arrangeres af Badminton Danmark med hjælp fra bl.a. Ballerup Kommune, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. De regionale aktiviteter udvikles af Region Hovedstaden og den regionale kulturaftale KulturMetropolØresund i tæt samarbejde med de øvrige interessenter. Det nærmere indhold udvikles mellem parterne fra nu og frem mod afholdelsen af eventen.

Administrations vurdering

Region Hovedstaden kan i henhold til lovgivningen medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder og udvikle kulturelle tilbud, som videreføres af andre i mere permanent drift. Det er administrationens vurdering, at der ved bevilling af midler til VM i Badminton 2014 er tale om at udvikle et kulturelt tilbud, og at der derfor vil kunne bevilges udviklingsmidler til begivenheden.

Det er desuden administrationens vurdering, at støtte til udvikling og afholdelse af VM i Badminton 2014 ligger fint i tråd med Begivenhedsstrategi for hovedstadsregionen begivenheden lever op til begivenhedsstrategiens krav om lokal forankring, blivende værdier og international gennemslagskraft.

På denne baggrund indstiller administrationen VM i Badminton 2014 til tilsagn.

Budget for projektet

Det samlede budget for VM i Badminton 2014 er på 14 mio. kr. Der er tilsagn om støtte fra bl.a. Ballerup Kommune og Sport Event Denmark. Der afventes stadig tilsagn bl.a. fra de øvrige deltagende kommuner, og bevillingen betinges derfor af, at den budgetterede økonomi i det væsentligste bliver tilvejebragt.

Ved bevilling udsendes en pressemeddelelse, hvis indhold aftales med Region Hovedstaden. Efterfølgende planlægges Region Hovedstadens deltagelse ved yderligere presseaktiviteter løbende.

Det samlede tilskud på 3 mio. kr. kan afholdes inden for den ramme, der er afsat til øvrig regional udvikling i 2013.

Regionsrådet.

04.12.2012: Sagen blev udsat.

Hans Toft (C) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling.

29.01.2013: Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at regionsrådet godkender sammensætning af delegation til MIPIM-messen (Le marché international des professionnels de l’immobilier) i Cannes den 13-15. marts 2013 og de foreløbige planer for deltagelsen i markedsføringen af regionen på MIPIM-messen - verdens største netværksbegivenhed for bygge- og ejendomsbranchen, samt udstillingsvindue for regioner og byer.

Regionsrådet har besluttet at styrke den internationale markedsføring af Hovedstadsregionen – bl.a. gennem deltagelse i MIPIM-messen i Cannes den 13-15. marts 2013. Det foreslås, at delegationen på 18 personer sammensættes af medlemmer af regionsrådet, Vækstforums formandskab, borgmestre og administrationen.

På sit møde den 20. november 2012 besluttede Regionsrådet at bevilge i alt to mio. kr. til videreudvikling af arbejdet med at markedsføre Hovedstadsregionen internationalt. Indsatsen varetages af Copenhagen Capacity, der i mange år har haft det danske hovedansvar for Øresundsstanden på MIPIM-messen i Cannes. MIPIM er verdens største netværksbegivenhed for bygge- og ejendomsbranchen.

På Øresundsstanden har partnerne mulighed for at eksponere deres egne udviklingsprojekter. På dansk side omfatter partnerkredsen udover Region Hovedstaden bl.a. følgende: By & Havn, Carlsberg Ejendomme, Femern Belt Development, Københavns Kommune, NCC (Nordic Construction Company) Property Development, Saxo Properties og Sjælsø Gruppen. Fra svensk side, hvor Malmø Stad har hovedansvaret, deltager ligeledes en kreds af private ejendoms- og udviklingsselskaber.

Digitalt erhvervskort og præsentationer på MIPIM

Som en del af indsatsen er Copenhagen Capacity sammen med Københavns Kommune mfl. i gang med at udvikle et Digitalt Erhvervskort over Hovedstadsregionen, der vil blive præsenteret på MIPIM i 2013. Region Hovedstaden samarbejder med projektet med henblik på udvikling af særlige regionale elementer, som kan integreres i erhvervskortet, eksempelvis Letbanen og udviklingsområderne; Vidensbydel Nørre Campus med Rigshospitalet, COBIS (Copenhagen Bio Science) og ESS (European Spallation Source)-datamanagement centeret; Bispebjerg hospital, Herlev og Hvidovre hospital; Hillerød Hospitalet og bydelen omkring; Lyngby-Taarbæk vidensby med Danmarks Tekniske Universitet (forskerparken); Frederikssund med Copenhagen Cleantech Park. Det Digitale Erhvervskort bliver en integreret del af MIPIM-indsatsen. Dog bliver 2013 et test-år i forhold til MIPIM, hvor alle elementer ikke nødvendigvis er med endnu. Copenhagen Capacity har også en dialog med interesserede kommuner om at koble sig på erhvervskortet med deres planer.

Derudover arbejder administrationen med videreudvikling af de to film om hhv. hospitalsbyggerierne og infrastrukturprojekterne, som også blev anvendt på MIPIM 2012:

Indsatsen efter MIPIM 2013

Det digitale erhvervskort skal også bruges i den løbende markedsføring af regionen.

Copenhagen Capacity vil anvende erhvervskortet hele året i deres indsats indenfor ejendoms- og byudviklingsområdet. De er i overvejelser om, at markedsføre hovedstadsregionen via erhvervskortet på bl.a. Expo Real messen i München og MIPIM Asia. Erhvervskortet vil også blive markedsført via Copenhagen Capacitys netværk, via artikler m.m. Erhvervskortet bliver også et aktivt redskab for offentlige og private aktører, der kan markedsføre deres projekter i kortet og vise dem frem for potentielle investorer mv.

Erhvervskortet bliver på fem sprog, herunder kinesisk, og kan derfor også anvendes i forbindelse med regionens samarbejde med Kina.

Kortet kan også bidrage til at øge borgernes viden om hovedstadsregionens store udviklingsprojekter. Netop fordi erhvervskortet bliver digitalt og kan det vises alle steder med adgang til internettet, fx på informationsstandere i forbindelse med Region Hovedstadens store forårsevent i maj måned 2013 om ”Danmarks Internationale Region”, på biblioteker, hospitaler m.v.

Regionens film om hospitalsbyggerierne og infrastrukturplanerne vil ligeledes kunne anvendes i den videre markedsføring og kommunikation fra regionen.

Deltagelse i MIPIM-messen

Det vil styrke drøftelserne om en fælles international markedsføring af Hovedstadsregionen og understøtte indsatsen på MIPIM, hvis repræsentanter fra regionen, herunder regionsrådet, medlemmer af Vækstforum, borgmestre mv., deltager i MIPIM-messen i marts 2013.

På den baggrund foreslås en samlet delegation på 18 deltagere sammensat på følgende måde:

Herudover indbydes repræsentanter fra følgende organisationer til at deltage i Region Hovedstadens delegation - dog således, at deltagelse sker for de deltagende organisationers egen regning:

Delegationsbesøget på MIPIM-messen planlægges fra onsdag den 13. til fredag den 15. marts 2013 – med afrejse onsdag formiddag og hjemrejse fredag eftermiddag.

Delelementer i programmet omfatter:

Onsdag

Torsdag

Fredag

Programmet færdigudvikles i et samarbejde mellem Koncern Regional Udvikling og Copenhagen Capacity.

Delegationen vil blive indkvarteret på Hotel Chateau La Begude, som ligger ca. 15 km. fra Cannes.

Det samlede budget for MIPIM-indsatsen udgør 826.500 kr. Dette omfatter hotel, fly, adgang til messen, bustransport, forplejning, produktion af film til fremvisning på MIPIM, markedsføringstiltag, partnerskabsbidrag til Copenhagen Capacity samt afholdelse af event på messen. I det samlede budget indgår deltagerbetaling på op til i alt 134.750 kr. for syv inviterede deltagere (omfatter transport, hotel, forplejning og indgang til messe). Deltagerbetalingen for de inviterede vil ved regnskabsaflæggelse for messedeltagelsen være krediteret Region Hovedstaden. Indsatsen finansieres via de to mio. kr., som regionsrådet den 20. november 2012 vedtog at benytte til en styrket international markedsføring af Region Hovedstaden.

Region Hovedstadens deltagelse sidste år - MIPIM 2012

Ved MIPIM 2012 var Region Hovedstaden repræsenteret ved ni medlemmer fra Vækstforum, fem medlemmer af forretningsudvalget, et medlem af regionsrådet samt fire fra administrationen. Delegationen var af sted i perioden den 7.- 8. marts 2012.

Programmet på MIPIM 2012 bød bl.a. på rundvisning på messen ved Direktør Claus Lønborg, Copenhagen Capacity, efterfulgt af Øresundsstandens åbningsreception. Dagen efter var der om formiddagen oplæg ved Projektdirektør Kasper Jacoby, Koncern Byggestyring, om Region Hovedstadens store hospitalsbyggerier. Efter frokost var der oplæg om storbykonkurrence ved Professor Christian Wichmann Mathiessen, som derefter viste rundt på messen med fokus på udvalgte byer herunder Barcelona og London.

Administrationen kan oplyse, at de samlede omkostninger ved deltagelse i MIPIM 2012 var 712.000 kr.

Kommunikationsindsatsen planlægges i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity.

Udgifterne til MIPIM-deltagelsen afholdes inden for rammerne af projektbevillingen til styrket international markedsføring til Copenhagen Capacity.

Regionsrådet.

Anbefales, idet O (2) tilkendegav, at ville stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at regionsrådet godkender rammen for politisk deltagelse og inddragelse på Sundhedsdage 2013

Region Hovedstaden afholder Sundhedsdage den 22., 23. og 24. marts 2013 kl. 10-17 i Øksnehallen i København.

Målgrupperne er alle borgere i Region Hovedstaden, herunder børn/børnefamilier, unge og kronisk syge. Andre særlige målgrupper er også ældre, nuværende og tidligere patienter, pårørende, medarbejdere i Region Hovedstaden.

Sundhedsdage 2013 skal bringe borgerne i dialog med politikerne om både Region H’s nuværende og fremtidige sundhedspolitik med særligt fokus på den nye børnepolitik. For regionsrådets medlemmer vil der være rig mulighed for at debattere de aktuelle emner både før Sundhedsdage 2013 på Facebook og i løbet af de tre dage i Øksnehallen.

Følgende initiativer for politisk inddragelse er planlagt for regionsrådets medlemmer før og under Sundhedsdage

Der er politisk deltagelse i åbningstiden fra kl. 10-17 den 22., 23. og 24. marts 2013.

Deltagelse aftales med de enkelte politikere på forhånd, og regionsrådets medlemmer modtager en samlet oversigt over fordeling af

Sundhedsdage 2013 er en folkelig event, der har fokus på viden, oplevelse, overraskelse, involvering og dialog. Øksnehallen bliver inddelt i fire overordnede emneområder, og de besøgende vil opleve et sammenhængende univers med viden, information og aktiviteter, der appellerer til alle og særligt til målgrupperne børn, unge og kroniske syge

Regionsrådets medlemmer inviteres alle til at deltage i Sundhedsdage 2013, hvor der vil være rig mulighed for at møde borgerne.

Følgende aktiviteter er planlagt i forhold til den politiske deltagelse og inddragelse på Sundhedsdage 2013

Deltagelse i debat og kursus i brug af Facebook

Facebook kommer til at spille en vigtig rolle under Sundhedsdage 2013. Med siden facebook.com/sundhedsdage vil der blive sat fokus på en række temaer, som bliver centrale på Dialogmøderne under Sundhedsdage 2013. Debatten på Facebook vil være aktiv både før, under og efter sundhedsdagene, ligesom debatterne fra dialogmøderne vil blive vist på siden til de borgere, der ikke deltager i salen. Det er målet at få skabt spændende debatter mellem politikerne og interesserede borgere, patienter, patientforeninger og sundhedspersonale. Det er afgørende, at der fra regionens side er liv på siden, og at der løbende svares på spørgsmål fra borgere og interessenter. Debatten begynder på facebook allerede i februar.

Der udbydes et minikursus for regionsrådets medlemmer i brug af Facebook, så alle er klædt på til debatterne. Der udsendes invitation snarest.

Dialogområde

I centrum af Øksnehallen vil der være et dialogområde med en stand, hvor borgere og regionsrådspolitikere kan komme i dialog om forskellige spørgsmål, holdninger og ideer til Region Hovedstadens sundhedsvæsen. I området vil der også være repræsentanter for Region Hovedstadens hospitalsdirektioner, som kan gå i dialog med borgerne om for eksempel det daglige arbejde på hospitalerne. Dialogområdet foreslås at være politisk bemandet alle tre dage i hele åbningstiden fra 10-17, så regionsrådets medlemmer kan komme i dialog med de besøgende

Der udarbejdes en plan som sikrer af samtlige politiske partier er repræsenteret. En samlet oversigt sendes til regionsrådets medlemmer. Administrationen tager kontakt til gruppeformændene med henblik på at sikre den politiske bemanding.

Dialogmøder

Et helt centralt element på Sundhedsdage er fire dialogmøder, hvor borgere inviteres til debat om Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Dialogmøderne skal skabe debat og dialog mellem regionsrådets politikere og borgerne i Region Hovedstaden for at udvikle sundhedsvæsenet. Møderne er åbne for såvel besøgende i Øksnehallen som inviterede deltagere fra patientforeninger og særligt interesserede borgere. Der er på forhånd valgt fire emner indenfor børn, unge samt kroniske syge, og et af målene med debatterne er at få input til regionens nye børnepolitik.

Følgende fire emner tages op af de nævnte politiske udvalg, og hele regionsrådet inviteres med til dialogmøderne

Et dialogmøde om fredagen inviterer særligt unge fra folkeskolens ældste klasser og gymnasier til debat om børn, unge og livsstil. Unge fra hele regionen kan, som led i arbejdet med børnepolitikken, deltage i konkurrencen ”Sygt Go` Sundhed”, som er blevet igangsat i midten af januar. Vinderne kåres om fredagen på Sundhedsdage 2013, hvor alle regionens skoler er inviteret til at besøge Sundhedsdage 2013.

Alle dialogmøderne foregår i et aflukket område i Øksnehallen med plads til 50 gæster. Under debatten sidder politikerne i midten og debatterer med publikum, der er placeret i en halvcirkel foran dem. Dialogmøderne varer 2 timer og har særlig fokus på at få input til Region Hovedstadens nye børnepolitik.

En ordstyrer dirigerer debatten, som også livestreames på internettet. Borgere kan følge en livestreaming af mødet og stille spørgsmål direkte til salen via facebook.

Da den politiske deltagelse offentliggøres i forbindelse med invitationer og annoncering af Sundhedsdage er det vigtigt med bindende tilmelding, således at alle borgere kan træffe politikere på dialogmøder og i dialogområdet.

Andre aktiviteter

Det foreslås at regionsrådsmedlemmerne udover ovennævnte kan deltage i følgende aktiviteter efter egne ønsker.

Vedlagt skema med standoverblik. Det er i proces, og vil løbende blive kvalificeret frem mod Sundhedsdage.

Bemanding

Der er politisk deltagelse i hele åbningstiden fra kl. 10-17 den 22., 23. og 24. marts 2013.

Deltagelse aftales med de enkelte politikere på forhånd, og regionsrådets medlemmer modtager en samlet oversigt over fordeling af tid og sted.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifter til den politiske deltagelse er indeholdt i det samlede budget for Sundhedsdage.

I budgetaftalen for 2013 er der afsat 2 mio. kr. til afholdelse af sundhedsdage i 2013. Den samlede udgift udgør 4,5 mio. kr., og de resterende 2,5 mio. kr. tilvejebringes via overførsel af uforbrugte midler samt midler i grundbudgettet for 2013. Det samlede beløb er foreslået overført til 4. økonomirapport 2013.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Folkemødet på Bornholm (Allinge) afholdes i dagene 13.-16. juni 2013.

I 2012 var Folkemødet et stort tilløbsstykke, og forventningerne til Folkemødet 2013 er, at det bliver stadig større.

Med udgangspunkt i regionens særlige rolle som hovedstadsregion og som vækstcenter i Øresundsregionen lægges der op til, at regionen også i år skal være repræsenteret ved Folkemødet. I ægte ”folkemøde-ånd” tilstræbes det at sætte endnu mere fokus på borgerdialog og samtaler/debatter med politikere. Derfor sigter planlægningen af regionens aktiviteter i år på at forbedre regionsrådsmedlemmernes muligheder for inddragelse og medvirken i konkrete aktiviteter.

Indholdsmæssigt planlægges to hovedspor for regionens deltagelse:

I lighed med sidste år inviteres hele regionsrådet til at deltage i Folkemødet.

Baggrund

Folkemødet er et enestående element i den danske offentlige debat og har opbakning fra alle Folketingets partier samt en lang række virksomheder og organisationer. Folkemødets mål er at understøtte demokratiet gennem samtaler om samfundets udfordringer og muligheder.

I 2012 var der over 750 registrerede arrangementer og tæt på 33.000 besøgende. Det er tre gange så mange som første folkemøde i 2011.

Region H’s tilstedeværelse ved Folkemødet 2013

Der lægges op til, at Region H også i år skal være repræsenteret på Folkemødet. Målet er at skabe positiv opmærksomhed om regionens indsats og rolle bl.a. inden for regional udvikling og sundhed. En proaktiv presse- og kommunikationsstrategi skal understøtte ønsket om at blive opfattet som imødekommende og handlingsorienteret. Det skal regionens aktiviteter og stande på folkemødet derfor også afspejle.

Succeskriterier

Baseret på erfaringerne fra sidste års folkemøde vil planlægningen i år have fokus på at sikre:

Status for den konkrete planlægning af Folkemødet 2013

Planlægningen af dette års Folkemøde er ved at tage form. Der lægges vægt på en god blanding af debat, refleksion og folkelig underholdning - alt sammen i en ramme af faglig aktualitet. - Samtidig overvejes det, hvordan der kan skabes bedre rammer for rr-medlemmernes konkrete medvirken i aktiviteter ved folkemødet.

Fagligt fokus: Det faglige indhold udstikkes af to hovedspor:

1. "Grøn vækst" med fokus på klima, miljø, trængsel og trafik. Aktiviteterne placeres fysisk i ”Kernehuset” – i samarbejde med Øresundskomitéen

2. Børne- og sundhedspolitik – i forlængelse af sundhedsdagene - med placering på teltpladsen.

”Mingling”: I lighed med 2012 lægges der også i år op til socialt samvær/”mingling”. Bl.a. planlægges det, at regionen også i år vil være vært ved en reception (et andet sted end sidst).

Overnatning/transport: Der er foretaget forhåndsreservation af værelser på Hotel Pepita i Allinge. Fra hotellet er der cirka 10-15 minutters gang fra Folkemødets markedsplads. Der reserveres desuden flybilletter til og fra Bornholm.

Deltagelse:

Regionsrådets medlemmer inviteres til at deltage i Folkemødet. Politisk Sekretariat vil snarest udsende information om tilmelding. Af hensyn til den praktiske planlægning er det vigtigt med en hurtig tilbagemelding omkring deltagelse.

Der planlægges en presse- og kommunikationsindsats i forbindelse Folkemødet med stort fokus på den politiske deltagelse.

Udgifterne til Region Hovedstadens deltagelse på Folkemødet på cirka 500.000 kr. afholdes af det administrative budget.

I dette beløb er bl.a. inkluderet udgifter til leje af lokale til debatarrangementer, telt, udgifter til ordstyrere, reception samt udgifter til befordring og ophold for regionens mødedeltagere.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt, idet sundhedsinnovation, Innovationspolitik og velfærdsteknologi søges indarbejdet i regionens aktiviteter på Folkemødet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at rammerne for den øgede kortlægningsindsats godkendes.

Der er i budget 2013 afsat 51 mio. kr., således at der, i hhv. Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg (Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk), i løbet af de kommende fem år (2013-2017) kan gennemføres både mistankekortlægning samt de heraf afledte 1-års-boligundersøgelser samt indledende forureningsundersøgelser på de særligt grundvandskritiske grunde. Kortlægningen vil følge de principper, som også er anvendt i de øvrige kommuner i regionen. Der vil ske en væsentlig inddragelse af kommunerne og en årlig afrapportering til Miljø- og grøn vækstudvalget.

I dag mangler Region Hovedstaden at gennemføre den systematiske mistankekortlægning i hhv. Vest­egns­kom­munerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg, i Frederiksberg og Københavns Kommuner, på Amager (Dragør og Tårnby Kommuner) samt i en del af Gribskov og Halsnæs Kommuner.

I hhv. Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg forventer vi at skulle vurdere ca. 3.400 grunde – hvoraf halvdelen (1.700 grunde) sandsynligvis skal mistankekortlægges, fordi der har foregået aktiviteter som kan forurene jorden og drikkevandet. Halvdelen af de mistankekortlagte grunde (850 grunde) forventes at være kritiske i forhold til oppumpningen af drikkevandet, fordi der kan være forurenet med fx klorerede opløsningsmidler. Disse 850 grunde skal derfor undersøges med henblik på at afgøre, om de er forurenede eller ej.

I skemaet herunder er listet status for kortlægningsopgaven ved udgangen af 2012 samt vores forventede aktiviteter i løbet af de kommende fem år.

Udgangspunktet er, at kortlægningen er begyndt i de kommuner, hvor der ligger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Derefter følger de kommuner, hvor der er meget vand og af god kvalitet i indvindingsoplande, men som ikke er OSD. Endelig er den eksakte rækkefølge påvirket af praktiske udfordringer, fx hvis regionen har vanskeligt ved at få adgang til kommunens arkiver.

Kortlægningen udføres i samarbejde med kommunerne, som har stor viden om, hvor der gennem tiden har været forskellige industrier, ligesom kommunerne er i besiddelse af det historiske materiale, som er essentielt for kortlægningsarbejdet.

Kortlægningsstrategien for hhv. Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg følger administrationens gennemprøvede strategi, som der er gode erfaringer med, og som løbende evalueres og udvikles.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Miljø- og grøn vækstudvalget anbefalede indstillingen, idet det i budget 2013 afsatte beløb på 51. mio. kr. i årene 2013-2017 frigives under forbehold for budgetvedtagelsen for årene 2014-2017, og idet sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet til afgørelse. Miljø- og grøn vækstudvalget ønskede endvidere tabellen i sagsfremstillingen tilføjet status for samtlige vestegnskommuner, ligesom projekttitlen ”Vestegnskommunerne” ønskedes ændret til ”Øget kortlægningsindsats i Vestegnskommunerne og tilstødende kommuner uden for København og Frederiksberg”. Et bilag med de ønskede ændringer vil blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet.

Der planlægges en pressemeddelelse.

Når kortlægningsarbejdet begynder i en kommune, udsendes der i samarbejde med kommunen en pressemeddelelse. Når kortlægningen afsluttes gøres status med den enkelte kommune, og i samarbejde med kommunen udsendes en pressemeddelelse.

Der er i budget 2013 afsat 51 mio. kr. over de næste fem år til øget kortlægning i Vestegnskommunerne.

Regionsrådet.

Anbefales, idet det forud for fremsendelse af dagsorden til regionsrådet præciseres hvornår kortlægningen i de enkelte områder er tilendebragt.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Region Hovedstadens strategi for indsatsen mod jordforurening har fire mål, som i hovedtræk han­dler om borgernes sundhed, prioritering af indsatsen, kommunikation med borgerne og udvikling af metoder til undersøgelse og oprensning af forurening.

Som led i strategien udføres der hvert år et større antal kortlægninger, undersøgelser og oprens­nin­ger af forurenet jord med det formål at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed.

Regionen har desuden fokus på at igangsætte projekter om udvikling af nye metoder og tek­nikker, så den samlede oprensningsperiode kan forkortes. Det iværksatte køb af en ”testgrund” vil bidrage betydeligt til dette udviklingsarbejde.

Administrationen har udarbejdet værktøjer, som viser fremdriften i hovedopgaverne på jordfor­urenings­området. Værktøjerne skal bruges til på en overskuelig måde at fortælle, hvor langt regio­nen er med opgaverne, og hvornår opgaverne forventes færdige. Værktøjerne skal fremadrettet ind­gå i dialog og kommunikation med omverdenen om regionens arbejde på jordforureningsområdet.

Med budget 2013 er det politisk besluttet at øge indsatsen med at opspore og kortlægge forureningen i Vestegnskommunerne i de kommende år. Alligevel vil midlerne til jordforureningsområdet samlet set være færre end i de foregående år. Indsatsen på Vestegnen betyder således en markant styrkelse af den samlede kortlægningsindsats, hvilket dog samtidig resulterer i færre resterende midler til de øvrige opgaver på jordforureningsområdet. Det vil betyde et fald i antallet af videregående undersøgelser og oprensninger i de kommende år, idet der ikke kan afsættes lige så mange midler til disse opgaver som tidligere.

I 2013 vil regionens indsats med undersøgelser og oprensninger af forureninger fortsat ske i områder med særlige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Indsatsen vil pri­mært være rettet mod foru­rening med klorerede oplysningsmidler, der udgør den største trussel mod drikkevandet og inde­kli­maet i boliger.

Det forventes, at regionerne med virkning fra den 1. januar 2014 også får ansvaret for jord­for­ureninger, der truer overfladevand. Finansieringen af denne nye opgave er endnu uklar. An­svaret for opgaven vil betyde, at der er behov for at justere Region Hovedstadens strategi for jord­for­u­rening i 2013. I den sammenhæng vil det også være relevant at inddrage den viden, Region Hovedstaden har opbygget om ny jordrensningsteknologi og om vandressourcen i regionen, for at se på, om det er muligt at skærpe strategiens principper for prioritering, så indsatsen på jordforurenings­om­rådet kan målrettes i endnu højere grad.

Regionsrådet vedtog den 30. oktober 2007 en strategi for indsatsen mod jordforurening i Region Hovedstaden. Strategien har de fire nedenfor anførte mål. Status for opfølgningen på disse mål er nærmere beskrevet i bilag 1.

Mål 1 i strategien: ”Borgerne skal ikke påvirkes negativt sundhedsmæssigt af jord- og grund­vands­forureninger”

Regionens arbejde med kortlægning, undersøgelse og oprensning af jordforurening er koncentreret om de vigtigste drikkevandsområder og menneskers sundhed i boliger.

Fremdriften i hovedopgaverne på jordforureningsområdet opgjort for hver kommune, er vist i bilag 2. Her ses også en oversigt over, hvornår hovedopgaverne forventes afsluttet i Region Hoved­staden. Oversigten er bedste bud og bygger på regionens skøn over, hvor mange forurenede grunde der forventes at være sammenholdt med de ressourcer, der erfarings­mæs­sigt bevilges til opgaverne på jordforureningsområdet.

Mål 2 i strategien: ”De tilgængelige økonomiske ressourcer anvendes optimalt”

Prioritering af, hvilke forureninger der skal undersøges og renses op, bygger på en samlet vur­dering af 1) de forurenende stoffer, 2) hvor meget grundvand stofferne kan ødelæg­ge, og 3) hvilke andre risici der er i det vandområde, hvor vandværket pumper drikke­vandet op. Derfor er det nød­vendigt side­løbende med undersøgelser og oprensninger at gen­nem­føre mistanke-kortlægning. På denne må­de opnås det helt essentielle overblik over de samlede trus­ler for et givent vand­værk, så mid­ler­ne bruges mest op­timalt. De vigtigste drikke­vandsområder prioriteres højest. Indsatsen ko­ordi­­neres med staten og kommunerne. I bilag 3 findes en nærmere beskrivelse af princip­per­ne for priori­terin­gen.

Mål 3 i strategien: ”Regionens opgaver skal være forståelige for borgerne og formidles på en måde, der giver borgeren mulighed for at handle fornuftigt i egen interesse”

Der er bl.a. igangsat et nyt projekt om at få data om jordforurening gjort tilgængelige for borgere, ejen­doms­­mæglere, kommuner m.v. på regionens hjemmeside.

Sammen med de øvrige regioner arbejder administrationen lige nu med at producere to film til hjem­mesiden. Filmene vil vise regionernes arbejde med mistanke-kortlægning, og hvordan en bolig­grund undersøges.

Mål 4 i strategien: ”Regionens viden fastholdes og udvikles i tæt samarbejde med for­sk­nings­verdenen og med anvendelse af de nyeste internationale erfaringer og metoder på området”

Vidensopbygning omfatter opbygning af kompetencer, deling af erfaring og indhentning af viden såvel nationalt som internationalt. Administrationen har et tæt samarbejde med den danske forsknings­verden og rådgiverbranche og har knyttet kontakter til flere udenlandske firmaer og rådgivere. Deres erfaringer bruges aktivt i regionens udviklingsprojekter.

Prioritering af den offentlige indsats i 2013

I 2013 forventes igangsat/videreført/afsluttet videregående undersøgelser på ca. 60 forurenede grunde fordelt på 18 kommuner. Der forventes aktiviteter i forbindelse med oprensning på ca. 33 grunde.

Indsatsen med videregående undersøgelser og oprensninger vil også i 2013 primært finde sted i om­råder med sær­lige drikkevandsinteresser samt på boliggrunde. Fokus er rettet mod forureninger med klorerede opløsnings­midler. Det er en foru­renings­type, der er letopløselig i grundvandet, kan trans­porteres langt i jord og grundvand og er muligt kræftfrem­kald­ende. De klorerede opløsningsmidler udgør den væsent­ligste trussel mod drik­kevands­res­sourcen. Stofferne er også proble­ma­tiske i for­hold til inde­kli­ma­et, idet de let kan dampe op fra jord og grundvand og trænge ind i byg­ninger. Den forventede indsats i 2013 er nærmere beskrevet i bilag 3.

I henhold til jordforureningsloven skal regionens oversigt over den forventede indsats udsendes til kom­mente­ring i offentligheden, inden regionsrådet vedtager den endelige indsats. Efter kommente­ringen vil den endelige oversigt blive forelagt regionsrådet i foråret 2013 til godkendelse sammen med den årlige indberetning om jordforureningsindsatsen i 2012 til Miljø­­styrelsen.

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGETS BESLUTNING

Anbefales.

Oversigten over den forventede indsats udsendes til kom­mente­ring i offentligheden i fire uger. Oversigten ligger på regionh.dk i denne periode.

En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Regionen indberetter i henhold til lovgivningen kapaciteten for det kommende skoleår for alle gymnasiale uddannelser samt den toårige hf til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Handelsgymnasier og tekniske gymnasier fastsætter selv deres kapacitet, medens de almene gymnasier og hf-institutioner samarbejder om fastsættelse af kapaciteten. Regionen er tillagt en koordinerende funktion og kan anmode ministeren om at pålægge et alment gymnasium eller en toårig hf-institution et midlertidigt kapacitetsloft.

Regionen indberetter kapaciteten for de gymnasiale uddannelser og toårigt hf i Region Hovedstaden til Ministeriet for Børn og Undervisning, der har ansvaret for at sikre kapaciteten.

Det almengymnasiale område (stx) samt højere forberedelseseksamen (toårig hf)

Offentlige almene gymnasier og hf-institutioner fastsætter deres kapacitet for det kommende skoleår i dialog med øvrige institutioner i det område, hvor de ligger.

For stx vil antallet af 1.g-klasser i august 2013 være 327 klasser i hovedstadsregionen på de offentlige gymnasier, jf. bilag 1. De 327 klasser svarer til, at der er plads til 9.156 gymnasieelever på de offentlige gymnasier i hovedstadsregionen.

Der er fire fordelingsområder: Centrum, Vest, Nordsjælland og Nord. Sammenholdt med sidste års indberetning er antallet af klasser på niveau med sidste år. 1: Centrum: En klasse mere i Centrum, 2: Tre klasser mindre vest for København og 3: Nordsjælland (gymnasier og hf-institutioner i Allerød, Birkerød, Egedal, Espergærde, Hillerød, Frederikssund, Frederiksværk, Gribskov, Helsingør og Rungsted) vil være en klasse større, 4: Nord (gymnasier og hf-institutioner i Gladsaxe, Ballerup, Hellerup, Gentofte, Herlev, Nærum, Ordrup, Virum og Lyngby, vil der ifølge indberetningen være en klasse mindre i 2013, selvom Handelsskolen København Nord åbner som nyt gymnasium for stx med 1.g-klasser. Forklaringen er, at fem eksisterende gymnasier i området alle nedskriver deres kapacitet med én 1.g klasse i august 2013.

På området for toårig hf udvider de offentlige hf-institutioner i hovedstadsregionen antallet af 1. hf-klasser med ni stk. til i alt 99 klasser svarende til 2.772 pladser for skoleåret 2013. Heraf udvides med fem klasser i København, tre på Vestegnen og en klasse i Nordsjælland.

Ud over den anførte kapacitet på de offentlige institutioner er modtaget oplysninger om kapaciteten på de private gymnasier og hf-institutioner.

Administrationens indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning er vedlagt, jf. bilag 1.

Højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

De enkelte erhvervsgymnasier og tekniske gymnasier fastsætter selv deres kapacitet, og der er ikke områdeinddelte samarbejder om kapaciteten, når det gælder hhx og htx.

Erhvervsgymnasierne og de tekniske gymnasiers indberetning viser, at der i 2013 udbydes i alt 71 hhx klasser til 1.988 elever og 57 htx klasser til 1.596 elever. Sammenlignet med 2012 svarer kapaciteten for næste skoleår til, at der udbydes en htx-klasse og fem hhx-klasser mindre i det kommende skoleår.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at den indberettede kapacitet er tilstrækkelig til at sikre samtlige ansøgere til stx og toårig hf optag i 2013. Det er herved forventningen, at elevfordelingen vil indebære en udnyttelse af kapaciteten i hele regionen. Administrationen bemærker, at der i lighed med tidligere år vil kunne forekomme oprettelse af overbelægninger i form af ekstra klasser, såfremt det viser sig nødvendigt af hensyn til elevfordelingen. Endvidere bemærkes, at der med en uændret søgefrekvens til stx forventeligt vil være færre ansøgninger i 2013 end i 2012 pga. mindre ungdomsårgange.

Hvad angår hhx og htx har administrationen ingen bemærkninger til kapaciteten, og regionen har ikke indblik i søgningen til og optaget på de to gymnasiale uddannelser.

Regionen skal senest den 1. februar 2013 indberette kapaciteten til Ministeriet for Børn og Undervisning, og administrationen vil derfor - med forhold for regionsrådets behandling - indberette kapaciteten rettidigt efter sagens behandling i forretningsudvalget, jf. bilag 1.

Administrationen vil som vanligt i samarbejde med de almene gymnasier og toårige hf-institutioner udsende pressemeddelelse, når ansøgertallene foreligger i sidste halvdel af marts måned 2013.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Regionsrådet skal udtale sig, forinden en professionshøjskole træffer endelig beslutning om at nedlægge et uddannelsessted.

Professionshøjskolen University College Copenhagen (UCC) har i januar 2012 henvendt sig til Region Hovedstaden, da UCC fra 2016 ønsker at etablere et campus på Carlsberg-grunden i København og i forbindelse hermed ønsker at nedlægge ni uddannelsessteder i København, på Frederiksberg samt i Søborg i Gladsaxe og i Ballerup.

Regionsrådet besluttede i maj 2012 at anmode UCC om en redegørelse, der belyser hhv. ændrede søgemønstre som følge af nedlæggelse af uddannelsesstederne og den transportmæssige tilgængelighed og afstandsfølsomhed, herunder for målgrupper uden gymnasial uddannelse.

Sagen forelægges nu til politisk behandling, efter at UCC som opfølgning i oktober hhv. december 2012 har fremsendt vedlagte supplerende materiale og redegørelse, der påpeger, at UCCs campus vil blive et uddannelsesfyrtårn med en god tilgængelighed.

Sagen har været behandlet i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 22. januar 2013. Udvalget havde følgende udtalelse: Udvalget er enig i:

Derimod finder udvalget ikke:

Udvalget anbefaler på den baggrund sagen til regionsrådet, men vurderer, at regionen bør tage initiativ til strategiske tiltag - fx i forhold til at øge lærernes ansvar for at fastholde de studerende - i samarbejde med UCC, der sikrer, at flere målgrupper gennemfører uddannelserne til lærer eller pædagog. Udvalget ser endvidere frem til resultatet af den kommende analyse af unge uden job og uddannelse, og håber den vil kunne give ny inspiration til nye tiltag.

Baggrund

Regionsrådet skal udtale sig inden en professionshøjskoles bestyrelse beslutter at nedlægge et uddannelsessted. Uanset regionsrådets udtalelse kan uddannelsesministeren pålægge bestyrelsen at undlade nedlæggelse af et uddannelsessted, hvis ministeren mener, at der fortsat er behov for uddannelsesstedet.

UCC har i januar 2012 bedt regionsrådet om en udtalelse, idet professionshøjskolen ønsker at lukke sine ni uddannelsessteder i Storkøbenhavn og etablere et nyt samlet campus på Carlsberg-grunden. I den nye struktur vil UCC herefter have tre uddannelsessteder, nemlig et på Bornholm (lærer- og pædagoguddannelse) og et i Hillerød (for uddannelserne til sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog og afspændingspædagog) foruden campus på Carlsberg-grunden (for uddannelserne til lærer og pædagog, tekstilformidler, center for tegnsprog samt videreuddannelse).

Efter drøftelse i Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning besluttede regionsrådet i maj 2012 at anmode UCC om en redegørelse, der belyser hhv. ændrede søgemønstre som følge af nedlæggelse af uddannelsesstederne og den transportmæssige tilgængelighed og afstandsfølsomhed, herunder for målgrupper uden gymnasial uddannelse.

Sagen forelægges nu til politisk behandling, efter at UCC som opfølgning i oktober hhv. december 2012 har fremsendt vedlagte supplerende materiale og redegørelse, jf. bilag 1. UCC har sideløbende undersøgt de økonomiske muligheder for campus, der er tilvejebragt, idet Folketingets Finansudvalg har tiltrådt de økonomiske rammer for etablering af campus på Carlsberg-grunden i 2016, jf. bilag 2.

På det nu foreliggende grundlag indstiller administrationen til regionsrådet, at UCC kan beslutte at nedlægge de ni uddannelsessteder i Storkøbenhavn i forbindelse med etableringen af campus på Carlsberg-grunden. Region Hovedstaden vil gå i dialog med UCC om flere målgruppers gennemførelse af uddannelserne til lærer og pædagog.

UCC’s redegørelse

Det fremgår af UCC’s supplerende indspil, at det for UCC er af afgørende betydning at følge de studerendes søgemønstre og studiemæssige præferencer. Tilgængeligheden har herved været et helt centralt parameter i grundlaget for campus på Carlsberg-grunden, der bliver centralt placeret i et trafikknudepunkt og direkte ved den kommende Carlsberg S-togsstation.

UCC forventer ikke, at samlingen i Campus København får negativ betydning for søgemønsteret, eller indvirkning på sammensætningen af studerende, fx i forhold til alder. UCC påpeger, at de ni uddannelsessteder, der ønskes lukket, ligger indenfor et relativt begrænset område på op til 13 km fra Carlsberg-grunden. De studerende på pædagogseminariet i Skovlunde vil med kollektiv trafik få kortere eller uændret transporttid til campus ved Enghave station.

UCC fremhæver, at campusdannelsen er et uddannelsesprojekt, der etablerer et stærkt fagligt og innovativt uddannelsesmiljø med differentiering i forhold til de studerendes individuelle præferencer og behov samt et af Europas største uddannelses- og forskningsmiljøer på det pædagogiske område. UCC påpeger, at den trafikale tilgængelighed derfor ikke bør vurderes isoleret.

Administrationens vurdering og anbefaling

Den regionale udviklingsplan vil bl.a. sikre, at flere målgrupper får en videregående uddannelse via god geografisk tilgængelighed samt et uddannelsessystem med internationalt format, der kan konkurrere med de bedste i verden.

Til brug for sagens forelæggelse i foråret 2012 viste administrationens opgørelse, at de studerende på seminarierne i Skovlunde og Søborg har et betydeligt optag fra nærområdet, at de er ældre, og at flere har indvandrerbaggrund end på tilsvarende institutioner. Tal fra Evalueringsinstituttet fra 2011 viser imidlertid, at lærerseminaret i Søborg har et kritisk højt frafald på 47 procent. Det er markant højere end UCC’s gennemsnit og 11 procent højere end på Zahles seminar, jf. bilag 3, som pga. af stor søgning har adgangsbegrænsning til forskel fra seminaret i Søborg. Forskellen i gennemførelsesprocenten peger i retning af, at det i højere grad er de studerendes adgangsgivende kvalifikationer frem for nærheden til uddannelsesstedet, der har betydning for gennemførelsen.

Administrationen har ikke kendskab til tilsvarende undersøgelser om forskelle i frafaldet på UCC’s uddannelsessteder for pædagoguddannelsen. AKF (Anvendt Kommunal Forskning) påpeger imidlertid i en analyse af frafaldet på professionshøjskolerne, at en stor uddannelsesinstitution mindsker risikoen for frafald af pædagogstuderende. Analysen påpeger også, at frafaldsrisikoen er mindre for studerende, der har børn eller er gift, når de påbegynder studiet, men omvendt større for de grupper af studerende, der tilhører mindretalsgrupper.

Ovenstående viser at det er andre faktorer, såsom de studerendes kvalifikationer og uddannelsesmiljøet, der har betydning for gennemførelsen end uddannelsesstedet lokalisering i de studerendes nærområde.

Administrationen anerkender derfor følgende:

Administrationen skønner derfor:

Administrationen anbefaler således, at regionsrådet på det nu foreliggende grundlag udtaler sig positivt om nedlæggelsen af de ni uddannelsessteder i forbindelse med etableringen af campus på Carlsberg-grunden i 2016.

Administrationen vil indlede en dialog med UCC om strategi og tiltag, der kan understøtte fælles interesser for at sikre bedre muligheder for, at flere målgrupper gennemfører uddannelsen til hhv. pædagog eller lærer. Det kan fx være de ældre studerende eller dem uden studentereksamen, som er vigtige for målsætningen om at 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse. Men der kan også være tale om mænd og studerende med blandet kulturel baggrund, som udgør et mindretal på uddannelserne, men som er vigtige, når vi i vores uddannelsessystem og udviklingen af børn og unge skal spejle befolkningen.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales, idet F (2) og Karin Helweg-Larsen (ufp) tilkendegav, at de vil stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 24. maj 2012, at regionsrådets medlemmer som en overgangsordning skulle have mulighed for at vælge udsendelse af mødemateriale i elektronisk form mod at fravælge papirudgaven.

Der lægges nu op til, at bilagsmateriale med virkning fra forberedelsen og gennemførelsen af møderne i hhv. forretningsudvalget og regionsrådet i marts måned 2013 alene distribueres i elektronisk form til de medlemmer af regionsrådet, som har valgt elektronisk udsendelse af mødemateriale.

Der arbejdes mod en fuld overgang til elektronisk udsendelse af sagsmateriale med virkning fra den 1. januar 2014.

Efter § 8 a i den kommunale styrelseslov (som også gælder for regionerne) kan regionsrådet ved en almindelig flertalsafgørelse beslutte, at regionsrådet overgår til at modtage mødemateriale elektronisk og ikke i papirform.

Regionsrådet besluttede i den anledning på sit møde den 24. maj 2012, at regionsrådets medlemmer som en overgangsordning skulle have mulighed for at vælge udsendelse af mødemateriale i elektronisk form mod at fravælge papirudgaven og samtidig modtage en iPad. 37 medlemmer har på nuværende tidspunkt valgt modtagelse af en iPad samt modtagelse af elektronisk mødemateriale.

I den efterfølgende periode er der blevet arbejdet på en implementering af et elektronisk dagsordenssystem med nem tilgængelighed og tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Et sådant dagsdordenssystem er nu på plads, og der kan derfor tages et første trin i retning af papirløs mødesagsbehandling.

Der lægges således op til, at bilagsmateriale med virkning fra forberedelsen og gennemførelsen af møderne i hhv. forretningsudvalget og regionsrådet i marts måned 2013 alene distribueres i elektronisk form til de medlemmer af regionsrådet, som har valgt elektronisk udsendelse af mødemateriale.

I særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, vil administrationen også fremover kunne være behjælpelig med papirudgaver af bilagsmaterialet.

Der arbejdes med fuld overgang til elektronisk udsendelse af sagsmateriale med virkning fra den 1. januar 2014.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Elektronisk formidling af bilagsmateriale vil indebære besparelser på porto, papir og trykning m.v.

Der vil blive udarbejdet et samlet skøn over besparelserne, når det elektroniske dagsordenssystem er fuldt indfaset. Herefter vil der blive foretaget bevillingsmæssig berigtigelse.

Regionsrådet.

F (2) stillede forslag om, at dagsordener til forretningsudvalgs- og regionsrådsmøder også efter 1. januar 2014 fremsendes på papir.

1. næstformand Birgitte Kjøller Pedersen satte forslaget under afstemning:

For stemte: F (2), i alt 2.

Imod stemte: A (2), B (2), C (2), O (2), V (2) og Karin Helweg-Larsen (ufp), i alt 11.

Undlod at stemme: 0.

I alt 13.

Ændringsforslaget var herefter forkastet.

Anbefales, idet det præciseres, at "elektronisk udsendelse af sagsmateriale" betyder, at materialet dels publiceres via eDagsorden og dels fremsendes til regionsrådets medlemmer via e-mail.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

I forbindelse med etablering af kvalitetsfondsprojektet med en ny Nordfløj til Rigshospitalet, skal der nedrives et antal bygninger, herunder bygning 35 (H-bygningen), der er beliggende i den østlige ende af matriklen ud mod Blegdamsvej.

Funktionerne i bygning 35, dvs. dialyseenheden, klinik for infektionsmedicin og klinik for onkologi skal derfor genhuses, og eftersom der ikke kan skaffes plads inden for Rigshospitalets nuværende fysiske rammer, søges der om investeringsbevilling til opførelse af et moderne pavillonbyggeri i 6 etager, med delvis kælder med forbindelse til det eksisterende tunnelsystem, samt to sengeelevatorer.

Udgiften forventes i alt at udgøre 110,3 mio. kr. og forventes afholdt i 2013, idet bygningen efter tidsplanen for kvalitetsfondbyggeriet skal være klar til ibrugtagning ved årsskiftet 2013/2014.

Udgiften kan finansieres af den afsatte renoveringspulje på driftsbudgettet i 2013.

I forbindelse med etablering af kvalitetsfondsprojektet med opførelse af en ny nordfløj på Rigshospitalet, skal der nedrives et antal bygninger, herunder bygning 35 (H-bygningen). Funktionerne i bygningen, dvs. dialyseenheden, klinik for infektionsmedicin og klinik for onkologi skal derfor genhuses.

Mulighederne for at rumme disse funktioner inden for Rigshospitalets nuværende rammer, herunder ved at foretage rokader af andre funktioner, har været undersøgt, men vist sig ikke at være til stede.

Da der ikke kan skaffes plads inden for Rigshospitalets nuværende fysiske rammer foreslås opført et moderne pavillonbyggeri i 6 etager med delvis kælder med forbindelse til det eksisterende tunnelsystem, samt to sengeelevatorer med direkte forbindelse til hospitalets tunnelsystem.

Beløbet dækker etableringsudgifter inkl. vand,- el- og afløbsinstallationer, alle tekniske anlæg, gasarter, sprinkleranlæg, ny transformer, EDB kabling m.v. samt teknisk rådgivning. Udgiften forventes afholdt i 2013.

Pavillonbygningen indgik oprindeligt i regionens investeringsbudget 2012-2015, hvor det var forudsat at udgifterne skulle afholdes i 2013 og 2014 med den overvejende del i 2014. Som følge af en ændring i tidsplanen for kvalitetsfondsbyggeriet er behovet for genhusning fremrykket, således at pavillonen skal være klar til ibrugtagning ved årsskiftet 2013/2014.

I forbindelse med forarbejderne til budget 2013 forudsatte administrationen, at der kunne findes en løsning ved leje af pavillonbygningen fra 2014 for en 10-årig periode, hvorefter funktionerne kunne flytte ind i andre lokaler, når nordfløjen er opført. Det har imidlertid vist sig, at lejebetalingen for en 10-årig periode vil være højere end udgiften på 110 mio. kr. til at købe og opføre bygningen. Derudover ville regionen med en sådan aftale fortsat ikke ved periodens afslutning være ejer af bygningen, og vil fortsat skulle betale leje ved et ønske om benyttelse til andre formål efter flytning.

Pavillonen forudsættes placeret på tværvejen ved siden af den eksisterende pavillonbygning i 3 etager, der blev opført i 2008.

Pavillonen skal med et samlet etageareal på 4.400 m² indeholde følgende faciliteter:

Udgiften på 110 mio. kr. kan afholdes af de afsatte midler til renovering på kontoen for fælles driftsudgifter under Sundhedsområdet, fælles.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

Udgiften til projektet udgør 110,3 mio. kr. der forventes afholdt i 2013.

Beløbet kan disponeres af den afsatte pulje til renovering i driftsbudgettet for 2013.

Det kan forventes, at pavillonbygningen vil kunne flyttes med henblik på anden benyttelse i regionen eller med henblik på afhændelse.

Der forventes ikke at være merudgifter til drift af den nye bygning.  

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Der lægges op til igangsætning af etape 2 af udbygningen af Psykiatrisk Center Ballerup. I regionens investeringsplan er der i perioden 2012-2016 afsat 188 mio. kr. til etablering af 40 senge og yderligere plads til ambulante funktioner. Med sagen søges om en investeringsbevilling på 7,5 mio. kr. til forarbejder til projektet, der skal klargøre grundlaget for den videre projektering og udførelse af byggeriet.

Baggrunden for udbygningen er beslutningen om, at patienter der hidtil er blevet behandlet i centerets funktioner ved Gentofte Hospital fremover skal behandles i nye og tidssvarende rammer i centrets lokaler i Ballerup. Derudover er det i forbindelse med budget 2013 besluttet at samle al behandling af voksne med spiseforstyrrelser i Ballerup.

Udgiften på 7,5 mio. kr. til de indledende forarbejder vil kunne afholdes af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2013 til sagen.

Der gennemføres en udvidelse med i alt 40 sengepladser heraf 23 pladser til brug for behandling af voksne med spiseforstyrrelser. Der skal derudover gennemføres en udvidelse af ambulatoriekapaciteten til behandling af voksne med spiseforstyrrelser og til flytningen af de øvrige ambulante funktioner fra Gentofte. Derudover skal administrative funktioner fra Gentofte indplaceres i Ballerup. Hertil kommer, at der med sammenlægning af funktionerne i Gentofte og Ballerup vil være behov for større og bedre kantinefaciliteter samt forbedrede auditorie- og undervisningsfaciliteter.

Ud over nybyggeri med henblik på kapacitetsudbygning er der behov for at bringe en række eksisterende bygninger, som endnu ikke er renoveret, op på en bygningsmæssig standard, der er på niveau med de bygninger, der blev renoveret i forbindelse med den allerede gennemførte udbygning af centret (etape 1).

De samlede udgifter til udbygningen af Psykiatrisk Center Ballerup forventes at kunne rummes inden for de afsatte 188 mio. kr. til projektet. Når forarbejderne er afsluttede, vil der blive forelagt ansøgning om investeringsbevilling til detailprojektering og udførelse af byggeriet.

Derudover foreslås et restbeløb på 10 mio. kr. fra den tidligere godkendte investeringsbevilling på 105 mio. kr. til projektets etape 1 anvendt til opgradering af klimaskærmen på den ældre bygningsmasse fra 1955.

Psykiatriplan 2007 indeholdt en udvidelse af Psykiatrisk Center Ballerups optageområde, således at centret skulle overtage betjeningen af forhenværende Stenløse, Ølstykke og Farum Kommuner. Som følge heraf blev det vurderet, at der var behov for at gennemføre en modernisering og fysisk udvidelse af lokalerne i Ballerup (etape 1).

Planlægningen af etape 1 blev påbegyndt i foråret 2007 og bevilling til byggeriet blev godkendt af regionsrådet den 27. oktober 2009. Nybyggeriet blev sat i gang i december 2010 og kunne tages i brug i maj 2012. Resultaterne af etape 1 er en nyetableret akutmodtagelse på ca. 2.500 m^2. med 11 akutsengepladser og 10 lukkede sengepladser samt blandt andet modernisering og ombygning af fire af centerets bygninger.

Der lægges nu op til igangsætning af forarbejderne til etape 2 af udbygningen af Psykiatrisk Center Ballerup. I regionens investeringsplan er der i perioden 2012-2016 afsat 188 mio. kr. til etablering af 40 senge og yderligere plads til ambulante funktioner. Der ansøges således om en investeringsbevilling på 7,5 mio. kr. til de indledende forarbejder til etape 2 med henblik på afklaring af grundlaget for den videre projektering og udførelse af projektet.

Der vil senere blive forelagt ansøgninger om investeringsbevillinger til udførelsesfasen af byggeriet, som forventes at blive påbegyndt primo 2014.

Med etape 2 muliggøres den fysiske sammenlægning af funktionerne ved Gentofte Hospital med centerets funktioner i Ballerup således, at funktionerne i Gentofte fremover vil skulle varetages i Ballerup. Derudover vil beslutningen i forbindelse med budget 2013 om at samle al behandling af voksne med spiseforstyrrelser i Ballerup kunne realiseres.

En fysisk udvidelse med 40 senge i Ballerup dækker behovet for 17 senge i forbindelse med flytningen af sengepladser fra Gentofte til Ballerup. Af driftsmæssige årsager blev alle sengepladser flyttet fra Gentofte til Ballerup i foråret 2012 i forlængelse af lukningen af akutmodtagelsen i Gentofte. En del af sengepladserne i Ballerup er på nuværende tidspunkt placeret på to-sengsstuer (hvilket de også var i Gentofte), hvilket kan ophøre, når de 17 nye sengepladser er etableret. Derudover dækker udvidelsen med 40 senge flytning af 10 eksisterende spiseforstyrrelsessengepladser fra PC København og nyetableringen af 13 sengepladser til brug for personer med spiseforstyrrelser.

Ud over de 23 sengepladser til behandling af spiseforstyrrelser skal der med etape 2 skabes plads til de ambulante funktioner vedr. spiseforstyrrelser fra PC København og PC Stolpegård samt PC Ballerup (klinik for spiseforstyrrelser i Gentofte) samt de resterende ambulante funktioner, som aktuelt er placeret i Gentofte, fx klinik for traumatiserede flygtninge.

Der er desuden behov for, at der etableres en ny kantine og nye konferencefaciliteter.

Det er hensigten, at ny- og ombygningerne skal sikre gode fysiske rammer for patienterne, herunder sikre enestuer til alle indlagte patienter, samt understøtte en mere effektiv opgaveløsning og bedre ressourceanvendelse. Herunder forventes samling af ambulatorier at give en mere effektiv drift, der kan omsættes i øget ambulant aktivitet og føre til mere hensigtsmæssige patientforløb.

De indledende forarbejder forventes afsluttet ultimo 2013. Udgiften kan afholdes inden for det afsatte rådighedsbeløb til sagen i budget 2013.

Renovering af klimaskærm

Regionsrådet godkendte i oktober 2009 en investeringsbevilling på 105 mio. kr. til etape 1 af ny- og ombygningsprojektet på Psykiatrisk Center Ballerup. Inden for rammerne af denne bevilling er der renoveret klimaskærm på en række af de oprindelige bygninger på matriklen, som er opført som lavt byggeri i 1955. Det drejer sig om bygningerne 7, 8, 9 og 10. De øvrige bygninger fra 1955 har fortsat den originale facade.

Husene er etableret med eternittag, der indeholder asbest, og der er konstateret nedfald af asbest på isolering i tagrum.

Af bevillingen på 105 mio. kr. til etape 1 resterer uforbrugte midler på 10 mio. kr., som foreslås anvendt til renovering af klimaskærmen på bygningerne 2, 3, 25, 26 og delvis 6. Omfanget af renoveringsarbejdet er asbestrenovering, udskiftning af vinduer, tag, tagrumsisolering og facadeisolering. Projekt vil blive udført på samme måde som den allerede gennemførte renovering af klimaskærmen på bygningerne 7, 8, 9 og 10.

Med den foreslåede renovering vil alle bygninger, hvor der er patientbesøg, være opgraderet med tidssvarende klimaskærm.

Renoveringen skal sikre gode fysiske rammer for patienterne og sikre bedre drift ved minimering af vedligeholdelse. Endvidere vil renoveringen tilgodese arbejdsmiljøet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Investeringsbevillingen på 7,5 mio. kr. til forarbejder til anden etape af udbygningen kan finansieres af de rådighedsbeløb, der er afsat i investeringsbudgettet for perioden 2012 – 2016.

Den foreslåede renovering af klimaskærmen på den ældre bygningsmasse kan afholdes inden for en tidligere godkendt investeringsbevilling på 105 mio. kr. til projektets etape 1.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Der er udarbejdet et dispositionsforslag for den del af byggeriet, som var omfattet af projektkonkurrencen inden for rammen af Nyt Hospital Herlevs endelige tilsagn på 2,25 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Dispositionsforslaget danner grundlag for det kommende projekt­forslag, der forelægges regionsrådet forventeligt efter sommerferien 2013. Byggeriet vedrører opførelsen af ny fælles akutmodtagelse, samt afdeling for gynækologi, obstetrik, pædiatri, gastroentrologi og kardiologi og betegnes delprojekt A.

Dispositionsforslaget for Nyt Hospital Herlev (delprojekt A) viderefører indholdet i det detaljerede byggeprogram. Dispositionsforslaget specificerer endvidere, hvordan projektorganisationen på Nyt Hospital Herlev og deres totalrådgiver vil arbejde videre med projektet ved udarbejdelse af projektforslaget.

Dispositionsforslaget har vist, at det er nødvendigt med nogle mindre væsentlige ændringer i forhold til byggeprogrammet: Forøgelse af det samlede antal af kvadratmeter med 2.089 m², ingen decentral adgang for varer, ingen parkering under forpladsen, udvidelse af størrelsen på neonatalstuerne og placering af obstetriske ambulatorier i de eksisterende bygninger.

Skemaer med oplysninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i dispositionsforslagsfasen er udfyldt og vedlagt denne sag. En opdateret projektspecifik styringsmanual er endvidere vedlagt til orientering.

Gennem det seneste halve år er udarbejdet et dispositionsforslag for delprojekt A, Nyt Hospital Herlev. Dispositionsforslaget er baseret på det detaljerede bygge- og anlægsprogram, som regionsrådet godkendte den 10. april 2012. Derudover er forslaget baseret på en gennemført brugerproces samt på inddragelse af interessentgrupper.

De overordnede funktioner beskrevet i dispositionsforslaget er:

Dispositionsforslaget indeholder beskrivelser og tegninger af forskellige elementer af projektet i højere detaljeringsgrad end i byggeprogrammet, herunder:

Den funktionelle struktur for det nye byggeri er, at den akutte operationsgang samt fødeafsnittet varetager alle akutte funktioner. I bygningen findes alle visitations-, diagnose- og behandlingsfunktioner i en 2-etages base. Sengeafdelingerne findes i to øvre cirkulære bygninger på henholdsvis 2 og 3 etager. Denne struktur sikrer korte afstande mellem vitale funktioner og befordrer en høj frekvens af korterevarende besøg i løbet af dagtimerne. Strukturen sikrer endvidere fleksibilitet, således at bygningen kan tilpasses fremtidens behov.

Dispositionsforslaget beskriver de kliniske funktionelle sammenhænge for byggeriet. F.eks. er et standardsengeafsnit brudt ned i funktionsområder: Modtagelse, sengeafsnit, personalerum, birum og kontorer. Sengeafsnittene er således beskrevet i dispositionsforslaget:

”Et sengeafsnit består af enheder på hver 9 sengestuer med en centralt placeret sygeplejebase, der fungerer som et åbent kontorareal med god dagslysadgang. Sengestuerne indrettes med mulighed for visuel kontakt fra sygeplejestationen. Sengestuerne indrettes som en-sengsstuer med eget bad og toilet. For at sikre mulighed for autonomi og diskretion vil alle en-sengsstuer have mulighed for total afblænding af glasarealet ud mod fællesområdet.”

Ændringer i forhold til byggeprogrammet

Ved arbejdet med dispositionsforslaget er der fremkommet følgende behov for ændringer i forhold til det tidligere forelagte. Alle ændringerne er blevet behandlet og taget til efterretning af den politiske følgegruppe.

Øget antal kvadratmeter:

Delprojekt A omfatter 52.953 m² brutto. I bygge- og anlægsprogrammet var der kalkuleret med 50.864 m² brutto nybyggeri fordelt på 5 etager over terræn, samt delvis kælder. Ønsket om de ekstra kvadratmeter skyldes primært en udvidelse af nødvendige forbindelsesgange mellem det eksisterende hospital og de nye bygninger. Finansieringen af kvadratmetrene er bl.a. fundet ved at undlade at bygge parkeringspladser under forpladsen, der viste sig at være en meget dyr og teknisk vanskelig løsning. Der etableres i stedet et tilsvarende antal parkerings­pladser på terræn.

Parkering under forpladsen:

Jævnfør ovenfor udgår parkeringskælder under forpladsen.

Decentral adgang for varer udgår:

Planen om to indgange for varer til hospitalet er ændret. Det giver en bedre logistik, at tung trafik med varer kun ankommer et sted på hospitalet, nemlig ved Servicebygningen og den kommende regionale sterilcentral nordligst på matriklen.

Neonatalstuer:

Brugergrupper for børneafdelingen har gjort gældende, at neonatalstuer skal være af en størrelse, så der er plads til ordentlig pleje af både mor og barn samt en størrelse der giver fleksibilitet ved tvillingefødsler. Dette betyder en udvidelse af neonatalstuerne fra 35 m² netto til 50 m² netto, hvilket er i overensstemmelse med Region Hovedstadens paradigme for arealstandarder. For at skabe plads til dette flyttes 16 obstetriske ambulatorier fra nybygningen til den eksisterende behandlingsbygning. Dette underbygger den overordnede strategi med at udføre den akutte behandling i nybyggeriet og den elektive i det eksisterende hospital.

I den næste fase, benævnt projektforslagsfasen, bearbejdes dispositionsforslaget. Projektforslaget vil redegøre for alle æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger samt drifts- og vedligeholdelsesprincipper. Der redegøres for rumindretning og bestykning i projektet. Dialogen med brugerne vil fortsætte i de samme brugergrupper, som i dispositionsforslagsfasen.

Status for projektet i øvrigt

Delprojekt B, udvidelse af servicebygning og kapel fortsætter som planlagt. Den valgte rådgiver Alectia med Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S som underrådgiver har afsluttet byggeprogrammet. Rådgiver fortsætter arbejdet med dispositionsforslag og projektforslag. Projektforslaget for delprojekt B forventes forelagt regionsrådet efter sommerferien 2013.

Der er udarbejdet en opdateret projektspecifik styringsmanual, som vedlægges til orientering.

Arbejdet med effektiviseringsgevinsterne pågår løbende. Dels arbejder hospitalets ledelse med organisering af personalet i de nye bygninger, som vil reducere vagtlagene i den eksisterende behandlingsbygning, dels arbejder projekt­organisationen med placering af funktioner i den ny bygning, så disse understøtter de mest logiske måder at arbejde på. Desuden arbejdes på en del effektiviseringsløsninger på logistikområdet med bl.a. indførelse af AGV (Automatisk Gående Vogne), sporbarhed m.v.

Tidsplan

Konsortiet som vandt projektkonkurrencen i foråret 2011 arbejder nu videre med projektforslaget for delprojekt A. Dette forventes forelagt regionsrådet efter sommerferien 2013.

Oplysninger om projektet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Nyt Hospital Herlev har fået endeligt tilsagn om medfinansiering fra kvalitetsfonden. I henhold til regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsprojekterne fra ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal regionerne afgive oplysninger om arealer, kvadratmeterpriser, sengepladser, behandlingskapacitet og udnyttelsesgrader til ministeriet ved faseovergange i projektet. Til brug for dette er fem skemaer fra ministeriet udfyldt og vedlagt denne sag til godkendelse.

Inddragelse af den politiske følgegruppe

Følgegruppen for Nyt Hospital Herlev afholdt møde den 3. december 2012 for at drøfte dispositionsforslaget. Følgegruppen tog materialet til efterretning.

Der planlægges en kommunikationsindsats.

Den 10. april 2012 gav regionsrådet bevilling til den videre projektering af både delprojekt A og delprojekt B (servicebygning og kapel) samt det administrative delprojekt E, som bl.a. omfatter drift af bygherreorganisationen og andre tværgående omkostninger. Der er således ingen indstilling om bevilling ved denne forelæggelse hvorfor en tiltrædelse af indstillingen ikke i sig selv indebærer økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Sagen blev taget af regionsrådets møde den 20. november 2012, da mødesagen ikke i tilstrækkeligt omfang gjorde rede for, om servicelovens bestemmelser for permanent flytning af borgere med handicap på botilbud herunder tilsagn, ønske om anden bolig eller værgemål er efterlevet. Mødesagen er nu suppleret med den ønskede redegørelse.

Regionsrådet godkendte i september 2011 om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal.

Botilbuddet Lyngdal, beliggende i Ølstykke, Egedal Kommune er et botilbud for 12 handicappede voksne med særlige behov. Botilbuddet er for tiden flyttet til regionens bygninger på Tyringevej, hvor der er ledig plads under den planlagte ombygning.

Baggrunden for ansøgningen om at ombygge botilbuddets bygning i Ølstykke var, at bygningen er for lille og utidssvarende og med en uhensigtsmæssig sammenblanding af arealer til beboelse og administration. Ombygningen og tilbygningen kunne skabe et tidssvarende botilbud med adskillelse af funktionerne, idet det var planen at etablere tre særskilte boenheder, en ny administrationsbygning samt en værkstedsbygning.

Som forelagt på regionsrådets møde den 20. september 2011 ville den samlede udgift til byggeriet udgøre 21,7 mio. kr.

Efter regionsrådets godkendelse er forberedelserne af byggeriet iværksat, men regionens byggetekniske rådgivere har efterfølgende beregnet, at byggeriet i Ølstykke bliver væsentlig dyrere. Udgifterne til byggeriet vil andrage mindst 26,4 mio. kr. Stigningen på 4,7 mio. kr. skyldes især ændrede byggeregler, der gælder fra 2012. Der kan ikke dispenseres fra de nye byggeregler, da dele af byggetilladelsen er indhentet i 2012.

På dette grundlag vurderes det, at bevillingens restbeløb på 18,8 mio. kr. bedre kan anvendes ved at indrette tre af regionens bygninger på Tyringevej, hvor botilbuddet har været genhuset siden januar 2012.

Såfremt Tyringevej- bygningerne ombygges til formålet vil tilbuddet have mindst lige så gode forhold som ved en ombygning af det eksisterende tilbud i Ølstykke.

Den permanente flytning af botilbuddet Lyngdal fra Ølstykke til Tyringevej i Birkerød er en væsentlig ændring for beboerne, og derfor skal beboerne give samtykke til, at flytningen sker. Beboerne på Lyngdal har dog en så nedsat psykisk funktionsevne, at de ikke selv er i stand til at give informeret samtykke til flytningen.

Det er derfor beboernes værger eller pårørende, der skal give samtykke til flytningen på beboernes vegne. Der er på nuværende tidspunkt en enkelt beboer på Lyngdal, der hverken har pårørende eller værge, og der vil derfor blive anmodet om iværksættelse af værgemål for denne beboer.

Såfremt der måtte være værger eller pårørende, der ikke ønsker at give samtykke til den permanente flytning af Lyngdal, vil der blive rettet henvendelse til beboerens hjemkommune, således at andet egnet botilbud kan findes til beboeren. Det forventes dog ikke at blive aktuelt.

Værger og pårørende er tidligere blevet informeret grundigt om planerne for ombygningen og vil løbende blive informeret om byggeprocessen, så de kan give et informeret samtykke. I november 2012 blev der afholdt et indledende informationsmøde for værger og pårørende, hvor planerne for den permanente flytning af Lyngdal til Tyringevej blev drøftet. Der var ved mødet stor forståelse for og tilslutning til planerne.

Der vil i starten af 2013 blive afholdt yderligere et informationsmøde for værger og pårørende, hvor repræsentanter fra Den Sociale Virksomhed og arkitektfirmaet deltager. På mødet vil de blive inviteret til at deltage i byggestyringsgruppen. Der vil blive taget personlig kontakt til de værger og pårørende, der ikke deltager ved informationsmødet.

Derudover udarbejdes en skriftlig information til alle værger og pårørende, og der vil blive afholdt yderligere informationsmøder efter behov.

Den Sociale virksomhed søgte i efteråret 2011 om godkendelse af om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal i Ølstykke, med følgende begrundelser:

Lyngdal er opført i 1988 af Frederiksborg Amt som botilbud for 12 handicappede voksne med særlige behov. Lyngdal drives af regionen.

Lyngdal løfter en pædagogisk opgave med nogle af de mest specialiserede, pædagogiske opgaver for mennesker med svære vanskeligheder pga. gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og målgruppen er typisk mentalt stærkt retarderede. Den specialpædagogiske indsats virker bedst med fysiske rammer, som understøtter en struktureret og tydelig tilgang, der giver forudsigelighed og tryghed for beboerne.

Bygningskomplekset i Ølstykke vurderedes at være for lille og utidssvarende og med en uhensigtsmæssig sammenblanding af arealer til beboelse og administration. Rammerne er for snævre til den nuværende målgruppe og giver ikke i tilstrækkelig grad mulighed for, at der psykisk og fysisk kan skabes adskilte rum for den enkelte. Det er vurderingen, at de utilstrækkelige fysiske rammer i flere tilfælde har været medvirkende til, at beboere har reageret aggressivt over for medarbejdere.

Den planlagte ombygning og tilbygning vurderedes at ville skabe et tidssvarende botilbud med adskillelse af funktionerne, idet der skulle etableres tre særskilte boenheder, en ny administrationsbygning samt en værkstedsbygning. De samlede investeringsudgifter var oprindeligt opgjort til 21,7 mio. kr. Efter regionsrådets godkendelse af om- og tilbygningen blev der søgt om kommunale byggetilladelser i 2011 og i starten af 2012.

I november 2011 flyttede beboere og personale af hensyn til ombygningen til tre af regionens boliger på Tyringevej i Birkerød (det tidligere Svanepark-område), hvor der var indrettet individuelle områder til hver beboer tilpasset til de enkeltes funktionsnedsættelser.

Ved den videre planlægning, opstart og byggesagsbehandling i Egedal Kommune, blev det klart, at det oprindelige budget på 21,7 mio. kr. ikke kunne holdes. Projektet blev derfor stillet i bero.

Regionens byggerådgivere har nu beregnet, at byggeriet bliver 4,7 mio. kr. dyrere end tidligere forventet. Byggeriet vurderes nu mindst at ville koste 26,4 mio. kr. Projektet har indtil oktober 2012 kostet 2,9 mio. kr. Projektfordyrelsen skyldes ændrede byggeregler, herunder højere energistandarder og krav til bygningsmaterialer.

Der har været ført dialog med Egedal Kommunes tekniske afdeling om en evt. dispensation fra de nye byggeregler, da der var ansøgt om byggetilladelse for dele af byggeriet, inden de nye byggeregler trådte i kraft. Dispensation for reglerne har dog ikke været muligt for de bygninger, der senest er søgt om byggetilladelse til.

Det er på denne baggrund Den sociale Virksomheds vurdering, at de yderligere udgifter vil betyde en væsentlig forhøjelse af taksterne i forhold til det oprindelige projekt.

Det skønnes derfor, at projektets restbevilling på 18,8 mio. kr. bedst kan anvendes på ombygning af regionens bygninger på Tyringevej i stedet for, at der investeres yderligere i Lyngdals bygninger i Ølstykke. Bygningerne på Tyringevej kan skabe de ønskede, separate boenheder, personalefaciliteter, administration og værksted, som var hensigten med det oprindelige projekt for Lyngdal i Ølstykke.

Naturområdet op til Tyringevej (Svaneparken) tillader desuden en række attraktive og rekreative muligheder for beboere og deres hjælpere, da der kan arrangeres gåture o. lign. Lyngdal- ejendommen i Ølstykke vil også uden videre ombygning være velegnet til anvendelse til andre sociale formål. Der ønskes derfor mulighed for enten at frasælge ejendommen eller at udleje den til andre formål, hvis den ikke kan anvendes til et andet regionalt formål.

Den permanente flytning af botilbuddet Lyngdal fra Ølstykke til Tyringevej i Birkerød er en væsentlig ændring for beboerne, og derfor skal beboerne som udgangspunkt give samtykke til, at flytningen sker. Beboerne på Lyngdal har dog en så nedsat psykisk funktionsevne, at de ikke er i stand til at give informeret samtykke til flytningen.

Det er derfor beboernes værger eller pårørende, der skal give samtykke til flytningen på beboernes vegne. Der er på nuværende tidspunkt en enkelt beboer på Lyngdal, der hverken har pårørende eller værge, og der vil derfor blive anmodet om iværksættelse af værgemål for denne beboer.

Såfremt der måtte være værger eller pårørende, der ikke ønsker at give samtykke til den permanente flytning af Lyngdal, vil der blive rettet henvendelse til beboerens hjemkommune, således at andet egnet botilbud kan findes til beboeren. Det forventes dog ikke at blive aktuelt.

Det er blevet overvejet om servicelovens § 129 gælder for den permanente flytning af Lyngdal. Servicelovens § 129 omhandler flytning uden samtykke og skal alene bringes i anvendelse, når en person, der modsætter sig eller ikke kan give informeret samtykke til flytning, skal optages i et særligt botilbud.

Ifølge Ankestyrelsens praksis skal servicelovens § 129 anvendes, når der skal ske en flytning af en person fra eget hjem eller et andet botilbud til en af de i § 129 nævnte typer af botilbud, og når der for den enkelte beboer sker en ændring i tilbuddets indhold. Eksempelvis flytning fra en almindelig afdeling til en skærmet afdeling eller fra et midlertidigt aflastningsophold til et længerevarende ophold.

Med flytningen af Lyngdal sker der udelukkende ændringer i de fysiske forhold. Derimod sker der ikke ændringer i tilbuddets indhold, type eller personalesammensætning, og det vurderes derfor, at servicelovens § 129 ikke skal bringes i anvendelse ved flytningen af Lyngdal.

Værger og pårørende er tidligere blevet informeret grundigt om planerne for ombygningen og vil løbende blive informeret om byggeprocessen, så de kan give et informeret samtykke. I november 2012 blev der afholdt et indledende informationsmøde for værger og pårørende, hvor planerne for den permanente flytning af Lyngdal til Tyringevej blev drøftet. Der var ved mødet stor forståelse for og tilslutning til planerne.

Der vil i starten af 2013 blive afholdt yderligere et informationsmøde for værger og pårørende, hvor repræsentanter fra Den Sociale Virksomhed og arkitektfirmaet deltager. På mødet vil de blive inviteret til at deltage i byggestyringsgruppen. Der vil blive taget personlig kontakt til de værger og pårørende, der ikke deltager ved informationsmødet.

Derudover udarbejdes en skriftlig information til alle værger og pårørende, og der vil blive afholdt yderligere informationsmøder efter behov.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Investeringsudgiften på 18,8 mio. kr. til ombygning af regionens bygninger på Tyringevej kan finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af investeringsbevillingen på 21,7 mio. kr. til om- og tilbygning af botilbuddet Lyngdal i Ølstykke.

Udgiften på 18,8 mio. kr. forventes afholdt i 2013.

Driftsudgifterne i bygningerne på Tyringevej forventes at være uændrede bortset fra forrentning og afskrivning.

Investeringsudgifterne på regionens handicapinstitutioner indregnes i taksterne som forrentning og afskrivning. Investeringsudgiften vil derfor over årene blive betalt tilbage af de anbringende kommuner og via beboernes huslejebetalinger.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at forretningsudvalget tager administrationens redegørelse til efterretning.

Forretningsudvalget behandlede på mødet den 18. september 2012 sammensætningen af bedømmelseskomiteen for projektkonkurrencen for kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Det indgik i behandlingen, at der skal planlægges en principiel diskussion af arbejdsvilkår for og planlægning af regionsrådsmedlemmernes arbejde i de nedsatte politiske følgegrupper og bedømmelseskomiteer.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet en redegørelse vedr. arbejdet og de tidsmæssige rammer for møder i de politiske følgegrupper og bedømmelseskomiteer. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

Politiske følgegrupper

På mødet den 16. marts 2010 godkendte regionsrådet at nedsætte seks politiske følgegrupper vedrørende regionens kvalitetsfondsprojekter med hver seks medlemmer udpeget af og iblandt regionsrådets medlemmer, af hvilke regionsrådet endvidere udpeger et medlem som formand for følgegruppen. Endvidere blev det besluttet, at den politiske følgegruppe skal inddrages i planlægningen af det enkelte byggeprojekt, bl.a. forud for forelæggelser for regionsrådet af byggeprogram, ansøgning til regeringens ekspertpanel, investeringsbevillinger mv.

På mødet den 21. juni 2011 godkendte regionsrådet, at byggeprojektet Nyt Hospital Glostrup styringsmæssigt skal håndteres efter samme principper som kvalitetsfondsprojekterne, hvorfor der blev nedsat en politisk følgegruppe for byggeriet.

Efterfølgende har regionsrådet i forbindelse med godkendelse af hhv. paradigmet for styringsmanual og de projektspecifikke styringsmanualer tiltrådt følgende:

Hertil kommer, at regionsrådet har besluttet, at bedømmelseskomiteen efter projektkonkurrencens afslutning udgør den politiske følgegruppe.

Bedømmelseskomiteer

Grundet projekternes omfang og kompleksitet vil der som regel skulle afholdes fem møder i bedømmelseskomiteen. Indholdet på møderne planlægges i overensstemmelse med regionens skabelon herfor. Mødernes varighed er typisk 5-8 timer, da det er mange og ofte komplekse emner, der skal gennemgås for de respektive konkurrenceprojekter.

Forud for hvert møde udarbejdes og udsendes der supplerende mødemateriale til medlemmerne af bedømmelseskomitéen.

Datoer og tidspunkter for møderne i bedømmelseskomiteen planlægges under hensyntagen til den politiske kalender og det forventede tidsforbrug i forbindelse med produktion og udsendelse af det supplerende materiale. Herudover afsættes der tid til kvalitetssikring og juridisk granskning af nøgledokumenter, herunder bl.a. dommerbetænkningen.

Som eksempel blev der for projektet Det Nye Rigshospital i alt afholdt fire møder i bedømmelseskomitéen af 5-6 timers varighed og et afsluttende møde, hvor dommerbetænkningen blev underskrevet, af to timers varighed. Møderne blev afholdt med 2-3 ugers interval, og der blev i alt udsendt ca. 60 siders supplerende materiale.

En samlet redegørelse vedr. arbejdet og de tidsmæssige rammer for arbejdet i de politiske følgegrupper og bedømmelseskomiteer er vedlagt som bilag 1.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at regionsrådet på baggrund af indstilling fra Håndværksrådet udpeger en ny repræsentant til Vækstforum Hovedstaden.

I forlængelse af regionsrådsvalget udpegede regionsrådet 20 medlemmer og seks observatører til Vækstforum Hovedstaden for perioden 2010-2013. Vækstforummedlemmet, der har repræsenteret Håndværksrådet, Johnnie Hansen, udtræder nu pga. stor travlhed med sin virksomhed. Håndværksrådet har derfor indstillet to nye kandidater til medlemskabet, en kvinde og en mand. Regionsrådet skal på den baggrund udpege ét nyt medlem.

I forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalg udpeges medlemmer af Vækstforum Hovedstaden for en fireårig periode. Således udpegede regionsrådet på regionsrådsmødet den 23. marts 2010 Vækstforum Hovedstadens nuværende medlemmer. Imidlertid ønsker Håndværksrådets repræsentant, Johnnie Hansen, nu at trække sig pga. travlhed i sin virksomhed.

Derfor indstiller Håndværksrådet nye kandidater, hhv. vvs-installatør Benny Riise Johansen og chefkonsulent i Håndværksrådet Dorte Kulle. Med indstillingen af både en mand og en kvinde lever Håndværksrådet op til ligestillingslovens krav.

Benny Riise Johansen ejer virksomheden Benny Johansen & Sønner A/S, som han selv startede i 1990. Virksomhedens hovedområder er vvs, ventilation, blik- og rustfri industrimontage, energioptimering, køl og smedearbejde samt, i relation til boligselskaber, viceværtarbejde. Virksomheden har som kunder fx Leo Pharma, Toms group, Chr. Hansen Gruppen, Novo Nordisk, Dades/Datea, CW Obel Ejendomme samt flere store boligselskaber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte.

Det har ikke været muligt for Håndværksrådet i den konkrete situation at pege på en centralt placeret kvinde i en medlemsvirksomhed, der kan påtage sig opgaven. Organisationen har i stedet indstillet chefkonsulent Dorte Kulle, der har en meget stor viden om små og mellemstore virksomheder og disses udviklingspotentiale.

På baggrund af ovenstående foreslår administrationen, at regionsrådet udpeger en ny repræsentant for Håndværksrådet.

Blandt Vækstforum Hovedstadens nuværende medlemmer og observatører er der 10 kvinder og 16 mænd.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Forretningsudvalget anbefaler, at Benny Riise Johansen udpeges som nyt medlem af Vækstforum Hovedstaden, efter indstilling fra Håndværksrådet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at forretningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Regionsdirektør Svend Hartling orienterede om:

Regionsdirektør Morten Rand Jensen orienterede om:

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at redegørelsen og de stillede spørgsmål drøftes.

.

I medfør af Forretningsorden for forretningsudvalget kan ethvert medlem, ved skriftlig anmodning om behandling af en sag, få sagen på dagsordenen for førstkommende møde.

Charlotte Fischer har anmodet om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden:

"Sundhedsministeriet offentliggjorde 15. november en rapport om produktivitet i sygehusvæsenet. Rapporten viser en samlet vækst i produktiviteten for hele landet på 5,3 procent i perioden 2010-2011. For Region hovedstaden er væksten 5,0 procent.

Det interessante er, at rapporten opgør produktiviteten for hvert enkelt sygehus. Heraf fremgår, at der er betydelige forskelle på sygehusene i Region Hovedstaden. Fx steg produktiviteten på Herlev Hospital med 9,5 procent, mens den faldt med 0,2 procent på Bispebjerg, der som store områdehospitaler burde kunne sammenlignes.

Som det også fremgår af rapporten, er produktivitet naturligvis ikke det eneste, hospitalerne bør måles på. Og der kan være mange grunde til, at produktiviteten går op eller ned i en given periode. Men produktiviteten er et centralt element - og forudsætningen for en politisk ambition om at få mest mulig for pengene. Derfor er den vigtig at drøfte politisk.

Med afsæt i rapporten ønskes:

1) En generel drøftelse af regionens hospitalers produktivitet, herunder evt. også sammenlignelige afdelingers produktivitet.

2) En drøftelse af, hvordan rapporten kan bruges positivt og konstruktivt - til at identificere og udbrede best practice mellem regionens hospitaler.

3) En drøftelse af, hvordan Forretningsudvalget fremadrettet kan bruge disse og andre sammenlignelige oplysninger om vores hospitaler til at sikre den bedst mulige udvikling af hovedstadens sygehusvæsen."

Redegørelse

Ad 1 om regionens hospitalers produktivitet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i en årrække stået for en opgørelse af produktiviteten i sygehussektoren i Danmark. Den seneste rapport er udsendt i november 2012 og vedrører produktivitetsudviklingen fra 2010 til 2011. Rapporten udarbejdes af en arbejdsgruppe, hvor regionerne deltager sammen med Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I forbindelse med den seneste rapport blev der udsendt et notat til regionsrådets medlemmer, der giver en overordnet beskrivelse af resultaterne. Notatet er vedlagt som bilag 2.

Region Hovedstadens hospitaler under ét har som anført af spørgeren fra 2010 til 2011 haft en vækst i produktiviteten på 5,0 pct., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet på 5,3 pct. Udviklingen fra 2010 til 2011 er vist herunder på regionsniveau:

Figur 1.1 viser følgende billede på regionsniveau:

Produktiviteten i 2011 opgjort på tværs af landets regioner viser, at Region Hovedstadens produktivitet i 2011 var på niveau med landsgennemsnittet (indeks 100), jf. følgende billede:

Produktiviteten opgøres ved anvendelsen af omkostningsbrøkmetoden. Dette er en simpel metode, hvor aktiviteten, udtrykt ved den samlede produktionsværdi, sættes i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. Produktivitetsopgørelsen er et mål for omkostningseffektivitet.

Aktiviteten er opgjort som produktionsværdien på baggrund af DRG-taksterne, mens udgifterne udgør regnskaberne afgrænset som de udgifter, der medgår til at skabe aktiviteten. Både for aktiviteten og udgifterne foretages forskellige korrektioner for at gøre tallene så sammenlignelige som muligt.

På trods af korrektioner er det nødvendigt at tage en række forbehold for opgørelsens præcision, og tallene giver ikke fuldstændig sammenlignelighed på tværs af sygehuse.

Herunder kan der selv med det forholdsvis nøjagtige DRG-system være forskelle i patientsammensætningen, herunder forskelle i patienternes alder og socioøkonomiske baggrund eller forskelle i registreringspraksis, som kan medføre over- eller undervurdering af produktionsværdien for et hospital, når den opgøres med DRG-taksterne.

Tilsvarende vil der kunne være konterings- og afgrænsningsforhold på udgiftssiden, som er forskellige og som har betydning for produktivitetsopgørelsen.

På grund af en række opgørelsestekniske vanskeligheder indeholder rapporten ikke et forsøg på beregning af produktiviteten på afdelingsniveau. Sammenlignet med hospitalsniveauet er udgiften pr. afdeling endnu sværere at afgrænse sammenligneligt med afdelingens produktionsværdi.

Fx udtrykker DRG-taksten for en udskrivning det samlede ressourcetræk på hele hospitalet. Dette betyder, at forskelle i det enkelte hospitals og den enkelte afdelings organisering af specielt administrative funktioner og servicefunktioner vil have stor betydning for forholdet mellem udgifter og produktionsværdi (produktiviteten) på afdelingsniveau.

For hospitalerne opgøres produktivitetsudviklingen fra 2010-2011 og produktivitetsniveauet 2011 som følger for Region Hovedstadens hospitaler i rapporten:

Som forklaringseksempel til tabellen kan nævnes, at produktiviteten for Rigshospitalet steg med 2,8 pct. fra 2010 til 2011 (tallet i 3. kolonne). Denne udvikling skyldes en vækst på 4,8 pct. i produktionsværdi (1. kolonne), der er gennemført for en udgiftsvækst, der kun har været på 1,9 pct. (2. kolonne). Produktivitetsniveauet for Rigshospitalet i 2011 (4. kolonne) var på indeks 96, dvs. 4 pct. under landsgennemsnittet.

Tallene i tabel 1.1. viser en forholdsvis forskellig udvikling i produktionsværdi (aktiviteten) for hospitalerne, der især kan henføres til opgaveflytninger i forbindelse med gennemførelsen af hospitalsplanændringer. For Nordsjællands Hospital har der fx været et betydeligt fald i produktionsværdien, jf. kolonne 1. Det skyldes blandt andet de gennemførte flytninger i opgaverne til Herlev Hospital, der tilsvarende har haft en stor stigning i aktiviteten.

På hospitalsniveau kunne det være naturligt at forvente, at produktiviteten og produktivitetsudviklingen burde være på det samme niveau for hovedgrupper af hospitaler dvs. akuthospitaler og andre hospitaler.

Som spørgeren anfører, er udviklingen fra 2010 til 2011 på de to akuthospitaler Bispebjerg og Herlev Hospitaler meget forskellige. Bispebjerg Hospital har et fald i produktiviteten på 0,2 pct., mens Herlev Hospital har en stigning i produktiviteten på 9,5 pct.

Tallene dækker sandsynligvis over, at de to hospitaler har haft forskellige vilkår i 2011.

Herlev Hospital realiserede i 2011 en stor aktivitetsudvidelse som led i samling af en række opgaver på hospitalet, der hidtil var varetaget på andre hospitaler.

Samtidig har Herlev Hospital generelt været tvunget til at gennemføre aktiviteten for et lavere udgiftsniveau end tidligere, da der er gennemført besparelser, som vedrører afvikling af gæld for underskuddet i 2009.

Bispebjerg Hospital har i 2011 ikke gennemført lignende større strukturelle forandringer.

Generelt vil store hospitalsplanflytninger medføre en forbedring af det modtagende hospitals produktivitet og forværring af det afgivende hospitals produktivitet. Årsagen er, at der i disse sager som hovedregel flyttes driftsbudget til det modtagende hospital, der kun er på mellem 55 % til 75 % af produktionsværdien for aktiviteten der flytter. Det skyldes, at der er en række faste omkostninger til overordnet ledelse, fællesudgifter og visse beredskaber, der ikke reguleres ved disse ændringer.

For øvrige hospitaler gør tilsvarende forskelle sig gældende. Gentofte Hospital, der har haft en produktivitetsstigning på 2,4 pct. har afgivet en del opgaver til Rigshospitalet, mens Frederiksberg Hospital, der har haft en produktivitetsstigning på 10,5 pct. har gennemført betydelige besparelser og afviklet gæld for merudgifter i 2009 og 2010.

Rigshospitalet og Bornholms Hospital er vanskelige at sammenligne med de øvrige på grund af andre særlige forhold.

Rigshospitalet varetager i høj grad højt specialiseret behandling, som sandsynligvis ikke er afspejlet fuldt dækkende i DRG-systemet. Der kan være tale om, at der er flere patienter på Rigshospitalet, som det kan være vanskeligt at takstfastsætte rigtigt, da der er tale om et meget lille patientvolumen.

For Bornholms Hospital kan der være helt andre specifikke forhold, da hospitalet på grund af beliggenheden er nødsaget til at have et døgndækket vagtberedskab inden for både de medicinske og kirurgiske specialer, selv om der kun indlægges forholdsvis få patienter. Dette fører til høje gennemsnitsudgifter pr. patient.

Ad 2 om identificering og udbredelse af best practice

Da rapporten bygger på aggregerede data, der vanskeligt kan dekomponeres og opdeles i produktivitet på lavere niveauer – fx afdelingsniveauet, vil resultaterne ikke kunne bruges direkte til at sige noget om, hvad hospitalerne kan lære af hinanden.

Opgørelsen af hospitalernes produktivitet i 2011 tyder på, at der flere steder bør gennemføres en vurdering af, om der bør foretages justeringer i de faste omkostninger, der ikke normalt reguleres ved opgaveflytninger.

Hvis tallene er udtryk for dårlig udnyttelse af vagtberedskaber og ledig kapacitet i øvrigt, vil det være områder, der kan arbejdes med at forbedre. Men specielt for de mindre hospitaler vil der være en nedre grænse for de minimums beredskaber, som skal opretholdes.

På udvalgte områder vil det være en mulighed at gennemføre mere detaljerede sammenligninger af, om produktiviteten kan forbedres ved sammenligning med best practice.

Ambitionsniveauet bør fastlægges ud fra, at der kan blive tale om et forholdsvis detaljeret arbejde med at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag, der gør beregningsresultaterne entydige og klare med henblik på realisering af best practice.

Ad 3 om fremadrettede initiativer

Der lægges op til en drøftelse på grundlag af ovenstående redegørelse.

Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt, idet regionsdirektør Hjalte Aaberg gav tilsagn om, at administrationen i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2014 vender tilbage med oplæg til forretningsudvalget om, hvordan der sikres bedre grundlag for fælles ledelsesinformation om udviklingen i produktivitet, kvalitet og patienttilfredshed, samt et grundlag for at arbejde mere prioriteret med strategiske mål.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at redegørelsen for forløbet omkring valget af Århus Universitetshospital som nationalt center for partikelterapi og regionsrådsformandens aktiviteter i forbindelse hermed tages til efterretning.

.

Baggrund

I medfør af Forretningsorden for forretningsudvalget kan ethvert medlem, ved skriftlig anmodning om behandling af en sag, få sagen på dagsordenen for førstkommende møde.

Regionsrådsmedlem Michael Lange (V) har anmodet om, at der på næste forretningsudvalgsmøde redegøres for forløbet omkring valget af Århus Universitetshospital, som det sted ministeren for Sundhed og Forebyggelse har valgt som center for protonkanonen. Desuden anmodes om en redegørelse for regionsrådsformandens aktiviteter i forhold til at søge indflydelse i processen og beslutningen hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Redegørelse

Region Hovedstaden har arbejdet målrettet med at opsamle viden om partikelterapi og med at etablere et partikelterapianlæg ved Rigshospitalet i mange år.

Region Hovedstaden anmodede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om støtte til at starte projekteringen af et partikelterapianlæg tilbage i januar 2009. Herefter har regionen fremsendt flere redegørelser/ansøgninger til ministeriet.

Følgende er en oversigt over forløbet fra januar 2009 til Sundhedsstyrelsen i december 2012 meddeler regionen, at det nationale center for partikelterapi placeres ved Århus Universitetshospital:

Jan. 2009: Region Hovedstaden fremsender ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om støtte til at starte projekteringen af et kombineret ion/protonanlæg (partikelterapianlæg) ved Rigshospitalet.

Sept. 2009: Uddybning af ansøgning fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I ansøgningen redegøres for, at de samlede etableringsomkostninger for såvel bygningen som behandlingsanlægget (kombineret proton/ion anlæg) opgøres til ca. 1,3 mia. kr. (januar 2009-prisniveau).

Dec. 2010: Regionsrådet i Region Sjælland inviteres til at besøget Rigshospitalet. Ved besøget er der fremvisning af stråleterapien og præsentation af regionens ansøgning om et anlæg for partikelterapi.

Januar 2011: Regionsrådsformanden fremsender brev til Helle Thorning Schmidt, Henrik Sass Larsen og Villy Søvndal om et partikelterapianlæg på Rigshospitalet.

Marts 2011: Region Hovedstaden fremsender endnu en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningen (volume I og II), der fremsendes denne gang, er udbygget betydeligt og er skrevet på engelsk. Udgifterne til at etablere et anlæg er blevet kvalificeret og estimeres i ansøgningen til 1,174 mia. kr..

Juni 2011: Region Hovedstaden modtager brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Brevet redegør for, at regeringen har indgået en ny aftale for sundhedsområdet, og at etablering af et dansk center for partikelterapi indgår som et vigtigt element i aftalen. Ønsket er, at centret skal virkeliggøres i et offentligt/privat samarbejde. Staten vil finansiere etableringen af de fysiske rammer for anlægget og de senere driftsudgifter, men der skal skaffes privat finansiering til selve anlægget og den tilhørende forskning.

Ministeriet oplyser endvidere i brevet, at der vil blive taget initiativ til at igangsætte en faglig vurderingsproces, hvor der skal inddrages et panel af internationale eksperter, som skal være med til at vurdere den mest hensigtsmæssige placering af et dansk partikelterapianlæg. Processen forankres i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

Juli 2011: Region Hovedstaden modtager et brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Brevet redegør for, at den faglige vurderingsproces skal igangsættes, og at der skal nedsættes et panel af internationale eksperter. Ansøgere, som ønsker at komme i betragtning ifm. vurderingen af, hvor et dansk center for partikelterapi skal placeres, får mulighed for at fremsende supplerende ansøgningsmateriale, samt komme med forslag til internationale eksperter til vurderingspanelet.

Sept. 2011: Region Hovedstaden fremsender supplerende ansøgningsmateriale til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (volume III), samt forslag til det internationale ekspertpanel.

Okt. 2011: Regionsrådsformanden og 1. næstformand Birgitte Kjøller Pedersen henvender sig til minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag for at invitere ministeren på et besøg på Rigshospitalet, hvor ministeren vil blive præsenteret for en del af de mange aktiviteter, forskningsprojekter og resultater hospitalet kan præstere – blandt andet fra Stråleterapien.

Okt. 2011: I et lykønskningskort fra regionsrådsformanden til den nyudnævnte uddannelsesminister Morten Østergaard inviteres ministeren til et møde på Rigshospitalet om forskning.

Januar 2012: Regionsrådsformanden inviterer Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg til at besøge Rigshospitalet. I besøget indgår blandt andet en rundvisning i Stråleterapien, Juliane Marie Centeret og en præsentation af et dansk partikelterapianlæg på Rigshospitalet.

Marts 2012: Region Hovedstaden modtager et brev fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Brevet redegør for, at ministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen om at igangsætte den planlagte vurderingsproces. Der er modtaget projektforslag fra Region Hovedstaden og Region Midtjylland, som vil indgå i vurderingen.

April 2012: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag besøger Rigshospitalet sammen med regionsrådsformanden og 1. næstformand Birgitte Kjøller Pedersen. Ved besøget bliver ministeren blandt andet vist rundt i Stråleterapien og bliver præsenteret for et dansk partikelterapianlæg på Rigshospitalet. Ved besøget bliver det nævnt, at det nu vil være muligt at anskaffe et kompakt partikelterapianlæg, der vil være væsentligt billigere.

Maj 2012: Sundhedsstyrelsen inviterer Region Hovedstaden og Region Midtjylland til møde, hvor kommissorium for og sammensætning af det internationale ekspertpanel skal drøftes.

Juni 2012: Møde i Sundhedsstyrelsen, hvor kommissorium for det internationale ekspertpanel og sammensætningen heraf bliver besluttet.

Aug. 2012: Sundhedsstyrelsen orienterer Region Hovedstaden og Region Midtjylland om, at alle de indstillede til ekspertpanelet har givet tilsagn til at indgå i vurderingsarbejdet. De to regioner, som har fremsendt ansøgninger, inviteres til møde med ekspertpanelet den 9. oktober 2012. Det er faglige repræsentanter, som inviteres til møde med det internationale ekspertpanel. Eventuelt supplerende materiale til de oprindelige ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde den 3. september 2012.

Sept. 2012: Region Hovedstaden fremsender supplerende ansøgningsmateriale (volume IV) til Sundhedsstyrelsen. Den supplerende ansøgning redegør for, at den teknologiske udvikling har betydet, at der nu ønskes at etablere et kompaktanlæg. De samlede etableringsomkostninger, samt udgifter til et kompaktanlæg vurderes at være ca. 350 mio. kr.

Okt. 2012: Faglige repræsentanter for de to ansøgere får foretræde for det internationale ekspertpanel.

Okt. 2012: Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen henvender sig til minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag. I henvendelsen beklager regionsrådsformanden den lange behandlingstid og påpeger, at regionen har afsat midler til etableringen af et kompakt partikelterapi anlæg på Rigshospitalet

Okt. 2012: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag besvarer regionsrådsformandens henvendelse med besked om, at ministeren forventer, at regionen respekterer den aftalte proces for den nationale vurdering.

Nov. 2012: Regionsrådsformanden inviterer minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag til et møde og rundvisning på Rigshospitalets Juliane Marie Center og i Ronald McDonald Huset.

Dec. 2012: Region Hovedstaden modtager et brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at Sundhedsstyrelsen i lyset af ekspertpanelets anbefaling ønsker, at der etableres en ny højt specialiseret funktion: ”partikelterapi af både maligne og benigne tilstande evt. i samarbejde med udenlandsk center” og at denne funktion placeres ved Aarhus Universitetshospital.

Dec. 2012: Region Hovedstaden og Rigshospitalet retter henvendelse til Sundhedsstyrelsen med kritik af placeringen af et anlæg til partikelterapi i Aarhus.

Region Hovedstaden har efter aftale med sundhedsdirektørerne i Region Syd og Region Sjælland rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på, at Det Rådgivende Udvalg tager op til drøftelse, om der i henhold til specialeopdelingen er noget til hinder for, at der er mere end ét partikelterapianlæg i Danmark. Henvendelsen til Sundhedsstyrelsen er vedlagt sagen som bilag 2.

I hele perioden har Region Hovedstaden og Rigshospitalet understøttet den øvrige indsats med pressearbejde. Pressestrategien har primært fokuseret på at fortælle gode historier om Rigshospitalets involvering i partikelterapi samt erfaringerne med behandling af børn med kræft. De gode historier er blevet koblet med en sideløbende presseindsats, hvor fokus har været på Region Hovedstadens position som landets førende vækstlokomotiv og som del af vækstregionen Øresund.

Regionsrådsformanden har blandt andet haft debatindlæg i medier som Jyllands Posten og Berlingske Tidende, sidstnævnte i form af et fælles indlæg med regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst i april 2011. Derudover har regionsrådsformanden stillet op til en række interviews blandt andet med TVAvisen, TV2 Nyhederne, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger.

Da beslutningen om placering af et partikelterapianlæg skulle træffes af faglige eksperter har pressestrategien ikke kun været bundet op på politikere. Rigshospitalets fagfolk har deltaget aktivt i debatten – både i de sundhedsfaglige medier og i form af kronikker i fx Berlingske Tidende.

Endelig har en række regionsrådspolitikere i perioden i debatindlæg anbefalet en placering af et partikelterapianlæg på Rigshospitalet.

Ud over de nævnte initiativer er der på Rigshospitalet, blandt førende kliniske eksperter i regionen og på politisk-niveau i mange år arbejdet målrettet med at få etableret et partikelterapianlæg ved Rigshospitalet.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

Tiltrådt.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

at redegørelsen for de initiativer, der er taget for at sikre implementering af de vedtagne visioner for Region Hovedstadens Psykiatri og for fremadrettet at imødegå risiko for overmedicinering tages til efterretning.

.

Finn Rudaizky (O) og Nina Berrig (C) havde til regionsrådets decembermøde bedt om at en sag vedrørende ledelsesforholdene i Region Hovedstadens Psykiatri blev sat på dagsordenen. Regionsrådet besluttede efter forslag fra de to medlemmer at udsætte sagen.

På baggrund af efterfølgende drøftelser har Finn Rudaizky og Nina Berrig anmodet om, at den udsatte sag fra decembermødet ændres til en anmodning om en redegørelse for de initiativer, der er taget for fremadrettet at imødegå risiko for overmedicinering i Region Hovedstadens Psykiatri og sikre implementering af de vedtagne visioner for Region Hovedstadens Psykiatri.

Redegørelse

I sommeren 2012 blev der konstateret flere tilfælde af medicinering af svært psykotiske patienter på flere psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri, som lå ud over den anbefalede grænse. Der er vedlagt et notat om forløbet og om de initiativer, der er taget. På baggrund af sagen, blev der i sommeren 2012 taget en række initiativer. Regionen nedsatte bl.a. en ekspertgruppe om medicin i psykiatrien og en arbejdsgruppe om åben kommunikation og implementering af de af regionsrådet vedtagne visioner for Region Hovedstadens Psykiatri.

Medicinvejledning

Ekspertgruppen om medicin slog fast, at regionen har de rigtige vejledninger, men at vejledningerne i visse tilfælde ikke var blevet fulgt. Derudover anbefalede ekspertgruppen en max grænse for det antipsykotiske medikament olanzapin.

Patienten i centrum

I 2010 vedtog regionsrådet visioner for fremtidens psykiatri. Visionerne sætter fokus på den strategi, regionsrådet har for psykiatriens over­ordnede udvikling, og i hvilken retning psykiatrien skal bevæge sig i de kommende år. Særligt er det centralt at patienten er i centrum. For behandlingen af psykiatriske patienter betyder dette blandt andet:

Dialog og samarbejde med somatik og andre sektorer er betydningsfuldt og skal udvikles og styrkes.

Arbejdsgruppen om åben kommunikation og implementering af visionerne for Region Hovedstadens Psykiatri har foreslået en række løsninger, hvoraf dele udmøntes i 2013 og forelægges forretningsudvalget den 29. januar 2013.

Ledelsesinitiativer

På baggrund af sagen måtte det konstateres, at der var blevet begået en række fejl i forbindelse med den samlede håndtering af medicineringspraksis og de i den forbindelse konstaterede ledelsesmæssige problemer på Psykiatrisk Center Glostrup. Det har haft som konsekvens:

For at sikre arbejdet med at implementere visionerne har koncerndirektionen valgt fremadrettet at tage følgende ledelsesinitiativer:

Psykiatridirektøren refererer til regionsdirektøren på lige fod med de øvrige hospitalsdirektører. Koncerndirektør Svend Hartling overtager ansvaret for psykiatrien. Dette vil sikre en tæt kobling mellem somatik og psykiatri. Der vil blive etableret månedsmøder mellem Svend Hartling og psykiatridirektionen. Der vil fremadrettet være fokus på:

For at befordre kvalitets- og nytænkning og aktivere den innovative kraft i Region Hovedstadens Psykiatri skal der være forskellige fagligheder til stede i psykiatriledelsen. Psykiatridirektionen planlægger efter drøftelse med koncerndirektionen at besætte en ledig vicedirektørstilling med en person med:

Der konstitueres en vicedirektør indtil en ny er ansat. Den konstituerede vicedirektør skal blandt andet sparre med den øvrige direktion om ledelse, omsætte psykiatriens visioner i daglig praksis, herunder programsætning af nye initiativer, sikre opfølgning/løbende konkret status på initiativerne. Centercheferne, cheferne for regionens psykiatriske centre skal bruges som ressourcefulde ledelseskræfter, der kan påtage sig ledelsesopgaver på tværs. Aktuelt iværksættes blandt andet følgende initiativer, hvor en centerchef får ansvaret for tværgående ledelsesopgaver:

Desuden knyttes de to professorer med særlig psykofarmakologisk ekspertise, der er ansat i Region Hovedstadens Psykiatri, tæt til direktionen og skal varetage ledelses- og undervisningsopgaver på centrene.

Opfølgning

Psykiatriudvalget får en fast halvårlig afrapportering, som begynder medio 2013, og som er baseret på effektmål, indikatorer og data. Derudover vil der i en periode være en fast mundtlig orientering af Psykiatriudvalget i. Forretningsudvalget får en skriftlig orientering i april-maj 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Anbefales.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Administrationen forbereder en samarbejdsaftale med og delegationsrejse til Jiangsu-provinsen. På embedsmandsniveau er der god overensstemmelse mellem de to parter hvad angår forslag til faglige samarbejdsområder, at samarbejdet skal bæres af konkrete projekter og at etablering af en styregruppe skal sikre fremdrift.

En bredt sammensat, politisk delegation med deltagelse af regionsrådsmedlemmer, kommune-repræsentanter, Vækstforum og andre erhvervsfremmeaktører skal afspejle, at et bærende element i regionsrådets internationaliseringsstrategi er et tæt samarbejde mellem en ligeledes bred kreds af hovedstadsregionale aktører om aktiviteter her i regionen og i Kina indenfor blandt andet sundhed, erhverv, turisme, forskning og uddannelse.

Der frigives 750.000 kr. I budget 2013 er der under rammen for øvrig regional udvikling afsat i alt 1 mio. kr. i 2013 til samarbejdsaftalen med Jiangsu, herunder rejser, markedsføring og koordination med parter i Danmark og i Kina.

Baggrund

Regionsrådet vedtog den 19. juni 2012 politik og strategi for udvikling af Region Hovedstadens internationale relationer, herunder at der søges indgået en formel samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) med Jiangsu-provinsen i forbindelse med en politisk delegationsrejse til Kina.

Kina er verdens næststørste økonomi og har i en årrække præsteret tocifrede vækstrater. Evnen til at indgå i samarbejde med kinesiske aktører har således stor betydning for udviklingen i hovedstadsregionen. Jiangsu-provinsen ligger i det østlige Kina med et befolkningstal på 77 mio. indbyggere, heraf ca. 8 mio. indbyggere i hovedstaden Nanjing, beliggende 250 km. fra Shanghai. Jiangsu er verdens 18. største økonomi, og den kinesiske provins med det højeste BNP pr. indbygger.

Baggrunden for regionsrådets beslutning om at styrke sin Kina-indsats er, at det er vigtigt at bygge fjerne markeder op ved at etablere samarbejdsstrukturer af mere permanent karakter. Kulturelle forskelle og generelt manglende kendskab til hinanden kræver tillidsopbygning, og deltagelse af offentlige myndigheder er vigtigt i Kina, hvor politisk bevågenhed tillægges stor betydning.

Region Hovedstaden kan derfor som myndighed ikke blot understøtte bedre udnyttelse af mulighederne i Kina via sin egen portefølje inden for sundhed og miljø, men tillige understøtte et bredere Jiangsu-samarbejde ved at formidle samarbejdsmuligheder mellem centrale aktører i hovedstadsregionen og i Jiangsu.

Hovedstadsregionen har ikke i samme omfang som andre metropoler formået at udnytte mulighederne for at øge strømmen til og fra Kina af turister, investeringer, virksomheder, eksport, studerende, forskere, expats, events og delegationer.

Forberedelse af samarbejdsaftale til underskrivelse på delegationsrejse

Der er tæt kontakt til Jiangsu-provinsmyndigheden om planlægning af det kommende samarbejde; herunder underskrivelse af den formelle samarbejdsaftale ved et delegationsbesøg i Nanjing, provinshovedstaden i Jiangsu.

En embedsmandsdelegation fra Region Hovedstaden afholdt i Nanjing den 5. – 9. november 2012 møder med en række afdelinger i Jiangsu-provinsmyndigheden; Dels med Foreign Affairs Office (FAO: Udenrigsanliggender) om arbejdet hen imod en samarbejdsaftale dels med centrale departementer om mulige, konkrete samarbejdsområder inden for blandt andet sundhed, klima og miljøbeskyttelse. Desuden besøgte delegationen et nyopført hospital, en ny life-science forsker/industripark og afholdt møder med erhvervsledere i European-Chinese Chamber of Commerce.

Møderne gav et entydigt indtryk af en afklaret og fokuseret provins, som tillægger samarbejde med udenlandske partnere stor betydning for provinsens videre udvikling og løsning af store udfordringer. Det gælder blandt andet klimavenlig byudvikling, energiforbrug, miljøhensyn, pleje og behandling af en voksende ældrebefolkning og indsatsen for at løfte erhvervslivet mod mere forskning og teknologianvendelse. Provinsen har mange erfaringer med udenlandske samarbejder og prioriterer på den baggrund konkrete, handlingsorienterede partnerskaber.

Hovedlinjer i udkast til kommende, formel samarbejdsaftale

Administrationen har drøftet en første skitse til aftale med FAO, der vil blive den direkte aftalepart i den overordnede samarbejdsaftale. Med den som overligger vil specifikke, konkrete samarbejder blive aftalt direkte med implicerede fagkontorer og andre parter. Fra såvel kinesisk som dansk side lægges vægt på, at samarbejdsaftalen prioriterer følgende, faglige fokusområder:

Organisatorisk etableres en overordnet styregruppe på direktørniveau, der vil skulle mødes i en fast frekvens for at sikre fremdrift, årlige evalueringer og planlægning. Der nedsættes faglige arbejdsgrupper på konkret projektniveau.

Videre proces

Endeligt udkast til aftaletekst forelægges til regionsrådets godkendelse på regionsrådsmøde i foråret 2013. Parallelt hermed i Jiangsu. Over de kommende måneder afsøger og udfolder administrationen mulige emner for konkrete samarbejdsprojekter. Nærliggende projektemner vil involvere fx sygehuse, Koncern Plan og Udvikling, Koncern Byggestyring, Koncern Miljø og Videncenter for Innovation og Forskning. Koncern Regional Udvikling er indgangen til Region Hovedstaden, både som organisation og i forhold til at skabe kontakter mellem kinesiske aktører og eksterne interessenter i hovedstadsregionen, fx initiativet 'Sourcing China' som nævnt herunder.

Planer om kommende modtageapparat målrettet kinesiske turister, virksomheder og talenter i hovedstadsregionen

Oplægget til samarbejde sigter bredt på mange områder og skal fremme aktiviteter såvel her i regionen som i Jiangsu.

Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen vil i en stor Kina-satsning (’Sourcing China’) på erhvervs- og turisme-delen igangsætte målrettede aktiviteter, der skal trække kinesiske virksomheder, investeringer, turister og talenter til hovedstadsregionen. De to organisationer har ansøgt Vækstforum Hovedstaden om medfinansiering af initiativet over de kommende tre år. Det samlede budget er på ca. 35 mio. kr.

Bredt sammensat delegation til Kina i maj 2013

Formål

Formålet med en delegationsrejse er: at indgå den formelle samarbejdsaftale med Jiangsu-provinens guvernør; at knytte kontakter til provinsmyndighedens centrale beslutningstagere og til eksterne, kinesiske og danske aktører der fremmer dansk-kinesiske relationer; at øge indsigten i provinsens forhold og dermed samarbejdsmuligheder og via egne oplæg og informationsmateriale sprede viden om og markedsføre hovedstadsregionen. Rejsen skal understøtte regionsrådets internationaliseringsstrategi med mål om at øge regionens internationale konkurrenceevne og dermed vækst og jobskabelse.

Deltagersammensætning

Delegationens sammensætning bør afspejle det brede sigte med regionsrådets Kina-initiativ. Udover regionsrådsmedlemmer inviteres centrale, regionale aktører som Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstadsregionen, kommuner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer til at deltage i delegationsrejsen. En bredt sammensat delegation vil dels styrke det efterfølgende, hovedstadsregionale samarbejde dels være et markant signal til værterne om en seriøs og bredt funderet tilgang fra hovedstadsregionens side. Sammensætning af delegationen:

Herudover inviteres følgende til at deltage i rejsen for de respektive organisationers egen regning:

Programskitse

Det overordnede program afspejler den bredt sammensatte delegation og den brede vifte af fokusområder i skitsen til samarbejdsaftale. I de ca. 4 dages ophold i Kina kunne i korte træk indgå følgende aktiviteter:

Beijing, der er central som blandt andet hjemsted for afgørende, danske kontaktpunkter i Kina såsom ambassaden og det nyåbnede Sino-Danish Center for Education and Research:

Nanjing

Budgetoverslag

Der vil blive samarbejdet med Jiangsu-provinsmyndigheden om en presseindsats i såvel danske som kinesiske nyhedsmedier.

I budget 2013 er der under rammen for øvrig regional udvikling afsat i alt 1 mio. kr. i 2013 til samarbejdsaftalen med Jiangsu, herunder rejser, markedsføring og koordination med parter i Danmark og i Kina.

Regionsrådet

Sagen flyttes til åben dagsorden.

Anbefales, idet O (2) tilkendegav, at ville stemme imod ved sagens behandling i regionsrådet.

Vibeke Storm Rasmussen (A) og Julie Herdal Molbech (F) deltog ikke i sagens behandling.

.

Kirsten Lee (B) opfordrede til, at forretningsudvalget træffer en principiel beslutning om, at afgående regionsrådsformænd i Region Hovedstaden tilbydes at få malet deres portræt til ophængning på regiongården. Forretningsudvalget erklærede sig enige.

Kirsten Lee (B) spurgte til, hvorfor regionsrådsmedlemmerne ikke har adgang til at oprette gruppemails til brug for deres udsendelse af diverse materiale. Dette tages op på første møde i IT-brugerpanelet.