Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen blev 4.304 mio. kr. mod forudsat 4.050 mio. kr. i det korrigerede budget 2012, som er baseret på likviditetsudviklingen i 4. økonomirapport 2012.

Region Hovedstaden har med udgangen af 2012 således efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv set over et år.

Kassebeholdningen udgør 2.293 mio. kr. ultimo 2012 - eller 946 mio. kr. højere end forudsat i 4. økonomirapport 2012.

Den første vurdering for 2013 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2013 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal 2013.

Der er til orientering vedlagt et notat som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen for 2012, jf. § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne.

Der skal ultimo hvert kvartal indsendes en økonomiopfølgning til staten. Oversigten skal opstilles efter bestemte formkrav og forelægges medlemmerne af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.

På driftsområdet, sundhed og regional udvikling, tager indberetningen udgangspunkt i regionens oprindelige budget korrigeret for konsekvenserne i 2012 af lov- og cirkulæreprogrammet m.v.

Med hensyn til årsresultat er i denne opfølgning lagt til grund, hvad der er oplyst i 4. økonomirapport 2012 vedrørende standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen. Der er dog vedrørende sundhed korrigeret for, at IT-, Medico- og Telefonivirksomhedens indkøb af pc-ere for 100 mio. kr. bogføres som en driftsudgift og ikke som en investeringsudgift, samt at der er indkøbt sygehusmedicin for yderligere 20 mio. kr. til lager, jf. særskilt formandsmeddelelse om dispositioner vedrørende regnskabsåret 2012. Det bemærkes, at det forventede årsresultat for 2012 er inkl. budgetreduktioner, som senere forventes genbevilget i 2013.

Den standardiserede økonomiopfølgning pr. 31. december 2012 viser på sundhedsområdet, at der forventes et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget inkl. korrektioner på i alt 534 mio. kr. i 2012.

Afvigelsen fremkommer, idet den aftalte udgiftsramme for 2012 svarer til regionens oprindelige budget for 2012. Herefter belastes rammen i starten af året af genbevillinger fra 2011, der er indarbejdet i 1. økonomirapport. Til gengæld sker der en aflastning som følge af mindreforbrug, der konstateres i den sidste del af året. For 2012 er der derudover en væsentlig aflastning af driftsrammen som følge af overførsel af beløb fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet.

På det sociale område viser opgørelsen mindreudgifter i forhold til det oprindelige budget på fem mio. kr.

På området regional udvikling forventes rammeoverholdelse.

Skemaerne, der indberettes til staten samt sendes til kommunalbestyrelserne i regionen, er vedlagt som bilag.

Rigsrevisionen har med brev af 14. januar 2013 (bilag 1) oplyst alle regioner om, at Rigsrevisionen vil igangsætte en forundersøgelse af den præhospitale indsats, da man ønsker at se nærmere på, hvordan regionerne har løftet opgaven med at styrke den præhospitale indsats og det nære tilbud på baggrund af de store forandringer i organiseringen af hospitalsstrukturen i Danmark.

Forundersøgelsen har til formål at give Rigsrevisionen tilstrækkelig information om området til at beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse.

IT-, Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) indkøbte i 2012 som en del af driftshandleplanen pc-ere mv. for 100 mio. kr.

Af 4. økonomirapport 2012 fremgår det blandt andet under beskrivelsen af IMT, at en sådan investering skal aktiveres, hvorfor beløbet på 100 mio. kr. overføres fra driftsrammen til den lokale investeringsramme.

Det har efterfølgende vist sig, at udgiften i stedet bør udgiftsføres som en driftsudgift.

Denne ændring indebærer i sig selv, at der i forhold til 4. økonomirapport 2012 vil være et mindreforbrug på investeringsområdet på 100 mio. kr. og et tilsvarende merforbrug på 100 mio. kr. vedrørende sundhedsområdets driftsudgifter.

I 4. økonomirapport 2012 blev Region Hovedstadens Apoteks driftsbudget forhøjet med 40 mio. kr. til yderligere indkøb af sygehusmedicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2013. Der var på tidspunktet for 4. økonomirapport usikkerhed om, hvor stort et beløb, det var praktisk muligt yderligere at indkøbe medicin for i 2012, men det var vurderingen, at der højest kunne blive tale om et beløb af den nævnte størrelse.

Medio december 2012 viste der sig imidlertid mulighed for yderligere indkøb af sygehusmedicin for 20 mio. kr. til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2013, og administrationen besluttede at gennemføre et sådant indkøb.

I 4. økonomirapport 2012 forventedes på sundhedsområdet i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne et mindreforbrug på 654 mio. kr. De nævnte dispositioner medfører samlet merudgifter på driftsbudgetterne på 120 mio. kr., hvorfor mindreforbruget i 2012 reduceres til 534 mio. kr. Det bemærkes, at der ikke i økonomiaftalen for regnskabsåret 2012 er en udgiftsramme for investeringsudgifterne.

Forretningsudvalget har i forbindelse med behandling af mødesag ”Nyt Hospital Nordsjælland, program og miljøvurdering for placering ved Hillerød” på mødet den 19. september 2012 bedt om udarbejdelse af ”notat, der beskriver meromkostningerne ved Hillerød i forhold til omkostningsniveauet på Bispebjerg.”

I vedlagte notat er der foretaget en sammenligning af de budgetterede udgifter for de to byggeprojekter.

Til sammenligningen er anvendt de af COWI beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland, da der ikke foreligger en selvstændig beregning af kvadratmeterpriserne specifikt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

Kompleksiteten i byggeprojektet på en matrikel med et hospital i fuld drift, og hvor store dele af den eksisterende bygningsmasse er fredet, taler dog for, at kvadratmeterprisen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg vil ligge på niveau med og måske endda højere end de beregnede kvadratmeterpriser for Nyt Hospital Nordsjælland.

Kvadratmetersammenligningen viser, at der er en moderat budgetmæssig udfordring for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg i forhold til at udbygge med 121.300 m² indenfor en samlet investeringsramme på 3,98 mia. kr. (2009 pl).

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har med udgangspunkt i helhedsplanen ”New Hospital and New Psychiatry Bispebjerg” fra juni 2012 identificeret en række områder, hvor der kan foretages projektmæssige tilpasninger.

På nuværende tidspunkt arbejdes blandt andet med gennemgang af arealanvendelse i eksisterende byggeri og placering af funktioner, optimering af arealudnyttelsen af både eksisterende og nybyggede kvadratmetre og dermed muligheder for at reducere omfanget af renovering af det eksisterende byggeri.

Konklusionen på sammenligningen er derfor, at det fortsat vurderes realistisk, at projektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg kan gennemføres inden for den fastlagte investeringsramme og i overensstemmelse med ekspertpanelets anbefalinger og regionsrådets beslutninger.

Regionsrådet godkendte den 2. februar 2010, at der meddeles en investeringsbevilling på i alt 145,2 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer på Psykiatrisk Center Hvidovre.

Med bevillingen gennemføres en række tilbygninger samt ombygning/renovering af eksisterende bygninger.

I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet blev der konstateret nogle kritiske miljøforhold i den eksisterende bygningsmasse omhandlende PCB, bly og asbest, som der skulle tages hensyn til i forbindelse med projektet.

Der er mellem bygherre og totalentreprenør opstået en tvist om, hvad der er indeholdt i udbudsmaterialet vedrørende de saneringsarbejder, der skal udføres i forbindelse med de pågældende miljøforhold.

Udbudsmaterialet er nu gennemgået i samarbejde med bygherrerådgiver og advokatfirma. Den tekniske såvel som den juridiske vurdering er samstemmende, at regionen står godt i relation til et eventuelt formelt søgsmål, hvorfor alle krav fra entreprenøren om merbetaling i første omgang er afvist.

Entreprenøren har herefter den 10. december 2012 igangsat en uvildig vurdering af sagen, der vil kunne benyttes som et grundlag for en eventuel senere sag for voldgiftsnævnet.

Hvis en eventuel voldgiftssag falder ufordelagtigt ud for regionen, vil det kunne medføre en merudgift på indtil 20 mio. kr. Under hensyntagen til risikoen herfor vil det nu blive undersøgt, om det må anses for økonomisk fordelagtigst at indgå et forlig om en mindre kompensation.

Hvis der indgives et formelt søgsmål fra entreprenøren, vil der senere blive forelagt en sag om de bevillingsmæssige konsekvenser til politisk behandling.

Rigshospitalets matrikel skal huse den ene af to regionale sterilcentraler som led i opgradering af genbehandlingen i Region Hovedstaden.

Byggeorganisationen for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital har til opgave også at lede byggeriet af sterilcentralen. Der har været afholdt udbud for at finde en rådgiver til opgaven.

Nedenstående fem totalrådgivere med underrådgivere blev prækvalificeret.

Tilbuddene var alle konditionsmæssige.

Tildelingskriteriet var ”det økonomisk mest fordelagtige bud” med følgende tre delkriterier: 45 % på proces og risikostyring, 35 % på organisation og samarbejde og endelig 20 % på pris.

Byggeorganisationen har sammen med bygherrerådgiveren evalueret tilbuddene i henhold til ovennævnte delkriterier og har medio december 2012 givet alle tilbudsgivere besked.

Vinderen blev Alectia med arkitektfirmaet C.F. Møller og Teknologisk Institut som underrådgivere.

Med vedtagelse af Region Hovedstadens budget for 2013 er det besluttet, at der afsættes 4,1 mio. kr. årligt til et udgående hospiceteam på Hospice Søndergård. De 4,1 mio. kr. årligt afsættes fra 2013.

Det er aftalt mellem Hospice Søndergård og Region Hovedstaden, at den udgående hospicefunktion starter den 15. januar 2013 med begrænset kapacitet, og at funktionen udbygges løbende i takt med patienttilstrømningen. Hospice Søndergård forventer at være i fuld drift med en kapacitet på 30 samtidige forløb fra juli måned 2013.

Evt. etableringsomkostninger i forbindelse med oprettelse af den udgående hospicefunktion afholdes inden for de 4,1 mio. kr. der er afsat i 2013. Der indgås driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og Hospice Søndergård vedrørende hospicefunktionen.

Diakonissestiftelsens Hospice har den 28. juni 2012 ansøgt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hospicepulje om tilskud til oprettelse af seks nye hospicepladser.

Ministeriet har den 5. december 2012 givet tilsagn om støtte til udvidelse med de seks pladser. Således vil Diakonissestiftelsens Hospice blive udvidet fra de nuværende 10 senge til 16 senge. Der ydes et tilskud til etablering på i alt tre mio.kr., hvilket er i henhold til kriterierne for Hospicepuljen 2011-2014.

Vedrørende etableringen af to hospicepladser på Bornholm udestår en afklaring. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har påpeget, at etableringen af hospicepladser skal ske i samarbejde med en selvejende institution, og administrationen er ved at afdække mulighederne herfor.

Regionsrådet vedtog med budget 2013 at samle området for behandling af spiseforstyrrelser fysisk og organisatorisk i én enhed for børn og unge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center København (på Rigshospitalet) og i én enhed for voksne på Psykiatrisk Center Ballerup. Region Hovedstaden har søgt om Sundhedsstyrelsens (SST) rådgivning til samlingen og har fået svar den 3. januar 2013.

SST finder, at samlingen af behandlingen af spiseforstyrrelser for børn og unge er positiv, og understreger, at det er vigtigt med langsigtede planer for sammenhængen og samarbejdet med somatikken. SST har noteret, men finder det også nødvendigt, at regionen vil sikre samarbejdsaftaler med de nødvendige somatiske specialer.

Sundhedsstyrelsen finder generelt ikke, at placering af psykiatri uden tæt fysisk tilknytning til somatik er hensigtsmæssig, særligt når der er tale om nybyggeri. SST accepterer dog undtagelsesvis samlingen af behandlingen af spiseforstyrrelser for voksne på Psykiatrisk Center Ballerup.

Baggrunden herfor er de særlige geografiske udfordringer, der er i Region Hovedstaden. SST har lagt vægt på, at der kun er 10 minutters kørsel til Herlev Hospital, og har noteret, men finder det også nødvendigt, at regionen etablerer samarbejdsaftale med Herlev Hospital. Endelig er det indgået i SSTs vurdering, at der tilknyttes speciallæger i intern medicin til behandlingstilbuddet på Ballerup.

I maj 2012 indgik koncerndirektionen udviklingsaftaler med hospitalsdirektionerne for perioden maj 2012 – december 2013. I udviklingsaftalerne beskrives hvordan hospitalerne arbejder med de bærende udviklingsstrategier i perioden. Forretningsudvalget fik de indgåede udviklingsaftaler forelagt på møde den 14. august 2012. I henhold til tidsplanen er der foretaget en midtvejsstatus for udviklingsaftalerne i januar 2013. I forbindelse hermed har hospitalerne rapporteret på fremdriften af de opstillede handlingsplaner i forhold til tidsplanen.

Midtvejsstatus viser, at hospitalerne overordnet set forventer at gennemføre de fastsatte mål inden for tidsfristen. Hospitalerne har i deres midtvejsstatus angivet de områder, hvor der er indtrådt forsinkelser eller andet uforudset i forhold til planen. Det drejer sig hovedsagligt om forsinkelser på grund af

Det er koncerndirektionens vurdering, at der er tale om velbegrundede forsinkelser eller ændringer, der er forårsaget af udefra kommende omstændigheder. Hospitalerne har i deres midtvejsstatus angivet hvordan forsinkelserne håndteres, og koncerndirektionen har på baggrund heraf taget status til efterretning.

Udviklingsaftalerne afrapporteres i henhold til tidsplanen for forretningsudvalg og regionsråd efter sommerferien 2013.

Region Hovedstadens hospitaler stoppede anvendelsen af FMK i april 2012 (efter ca.fem måneders drift) på grund af identifikation af flere fejl - heraf nogle med patientsikkerhedsmæssige konsekvenser.

Region Hovedstaden har på denne baggrund ændret og udvidet fokusområderne i FMK-projektet i forhold til forbedring af test og kvalitetssikring. Dette har blandt andet til formål at forbedre FMK-modulet indenfor områderne patientsikkerhed, brugervenlighed og performance og derved bringe FMK i anvendelse igen på Region Hovedstadens hospitaler.

Region Hovedstaden vil sikre en koordineret implementering af FMK på regionens hospitaler og på praksisområdet, så der opnås en fælles høj anvendelse af FMK.

Som systemansvarlig region har Region Hovedstaden styrket samarbejdet med National Sundheds It (NSI) og de øvrige regioner blandt andet omkring etablering af testmiljøer.

Regionsrådet har ved møde i juni 2012 vedtaget at Center for Telemedicin placeres i Koncern Plan Udvikling og Kvalitet i tæt relation til opgaver omkring strategisk anvendelse af IT og patient empowerment.

Centeret rådgiver Koncerndirektionen vedrørende udmøntning og prioritering af telemedicinske opgaver.Vicedirektørkredsen vil være rådgivende vedrørende fagligt indhold og udbredelsespotentiale og Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen vil blive inddraget i forhold til tværsektorielt indhold og udbredelsespotentiale. Relevante fora vil blive orienteret om centerets aktiviteter.

Centeret etableres med en daglig leder, som har ansvar for opgaveportefølje og fremdrift. Der etableres en virtuel kernegruppe med bl.a. repræsentanter for hospitalerne, psykiatrien, IMT samt administrative repræsentanter for kommunerne og praksissektor, som skal deltage i varetagelsen af centerets opgaver.

Herudover etableres en tværsektoriel klinisk referencegruppe, som skal sikre, at det sundhedsfaglige personale løbende involveres i telemedicinske sammenhænge.

Region Hovedstaden har stort fokus på anvendelse af telemedicin både tværregionalt og tværsektorielt. To kortlægninger har vist, at der er mange gode telemedicinske løsninger i drift og telemedicinske projekter i gang i regionen, ligesom der er flere udbredelses­muligheder.

Af større telemedicinske satsninger kan nævnes følgende:

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Et tværregionalt og tværsektorielt storskalaprojekt, hvor regionen samarbejder med Region Midt og Region Nord. Projektet deltager blandt andet i udviklingen af nationale standarder for hjemmemonitorering. Projektet går i klinisk drift den 15. marts 2013 og afsluttes ultimo juni 2014.

Hjerteinsufficiens Telemedicin: Et tværsektorielt demonstrationsprojekt omfattende medicinjustering hos patienter med hjertesvigt via hjemmemonitorering. Projektperioden er fra januar 2012 - juni 2013 og projektet evalueres klinisk og organisatorisk.

Online KOL-rehabilitering i patientens eget hjem: Et videobaseret projekt, der tilbyder rehabilitering til svage KOL- patienter i patienternes eget hjem. Et pilotprojekt har været afprøvet med 12 patienter i efteråret 2012, men for at sikre en grundig evaluering med henblik på eventuel udbredelse af onlinetilbuddet til hele Region Hovedstaden fortsætter projektet i 2013.

Telemedicinsk Sårvurdering: Bliver i regionen anvendt på Hillerød Hospital, Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital i samarbejde med en række kommuner. Det er besluttet at udbrede telemedicinsk sårvurdering til alle kommuner og regioner i Danmark. Regionen gennemfører i øjeblikket en brugerevaluering af telemedicinsk sårvurdering med henblik på at klæde regionen på til den nationale udbredelse, og en regional organisering forventes etableret ultimo februar 2013.

Sundhedsdage 2013: Center for Telemedicin deltager med 7 telemedicinske stande.

Regionsrådet bevilgede i marts 2011 midler til etablering af et tværfagligt videnscenter for patientstøtte – psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte. Bevillingen lyder på 400.000 kr. årligt i tre år. Den vedlagte rapport er en oversigt over aktiviteter og fremdrift i centret i løbet af det første år. Bevillingen fra regionsrådet dækker (med supplement fra Neurocenteret på Rigshospitalet) lønudgifter til centrets leder. Derudover har centret i perioden beskæftiget to medarbejdere i løntilskud, hhv. en web- og kommunikationsmedarbejder og en forskningsmedarbejder.

Det overordnede formål med Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte er at samle, udvikle, implementere og formidle viden om psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte til og inddragelse af patienter og pårørende.

Dette formål betyder, at videnscentrets opgaver retter sig mod at:

Centrets målgruppe er både patienter og pårørende fra alle patientgrupper samt sundhedsprofessionelle.

Centeret har arbejdet aktivt med videnformidling, en række forsknings- og udviklingsprojekter samt netværksaktiviteter.

Fokusområder for 2012 og 2013:

Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte afholder hvert år i april måned en årlig patientstøttedag, som samtidig er en konference for sundhedsprofessionelle med formidling af nyeste viden på patientstøtteområdet.

Statusnotat med bilag vedlagt.

Regionsrådet behandlede på mødet i december 2012 udkast til ny regional sundhedsplan, der er en statusredegørelse over, hvordan regionens eksisterende initiativer i forskellige planer og strategier bidrager til at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen.

På baggrund af regionsrådets beslutning har administrationen sendt udkast til ny regional sundhedsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på indhentelse af styrelsens rådgivning. Desuden er planudkastet i perioden frem til den 13. februar 2013 sendt i høring i hhv. Region Hovedstadens MED-udvalg og Region Hovedstadens Sundhedskoordinationsudvalg SKU) med henblik på drøftelse på SKUs møde den 8. februar 2013.

Administrationen er orienteret om, at nogle af de kommuner, der sidder med i SKU, har valgt at sætte planen til politisk behandling i eget politiske system. For ikke at forskelsbehandle de kommuner, som ikke er medlem af SKU, sendes planudkastet i høring hos alle kommunerne, der således alle får mulighed for politisk behandling.

Desuden sendes planudkastet i høring i følgende organisationer: Regionsældreråd Hovedstaden, Danske Patienter, Danske Handicap Organisationer og følgende faglige organisationer: Danske Sygeplejeråd, Lægeforeningen Hovedstaden, Praksisudvalget-Hovedstadsregionens praktiserende læger, Dansk Psykologforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktor-forening, Dansk Laborantforening, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografter i Danmark, Foreningen af Offentlige Ansatte Fag og Arbejde (FOA), Dansk Farmaceutforening, Den Almindelige Danske Jordmoderforening

For at give høringsparterne den nødvendige tid til behandling af planudkastet forlænges høringsperioden til den 27. marts 2013 med behandling på møde i SKU den 19. marts 2013. Den ændrede tidsplan betyder, at planen forelægges til regionsrådets godkendelse den 14. maj 2013 i stedet for den 16. april 2013.

På regionsrådsmødet i august 2012 godkendte regionsrådet et høringsudkast til ny praksisudviklingsplan. Planen blev sendt i offentlig høring i perioden 5. september – 19. oktober 2012. Høringsperioden er afsluttet, og der er modtaget 22 høringssvar.

Efter planen skulle regionsrådet på mødet i februar 2013 behandle et endeligt udkast til praksisudviklingsplan 2012-2015. I lyset af de igangværende overenskomstforhandlinger med De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har administrationen besluttet, at udsætte sagen om endelig godkendelse af praksisudviklingsplanen til overenskomstforhandlingerne med PLO er afsluttet. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at Region Hovedstaden ønsker en skærpet fokus på særligt tilgængelighed i den kommende praksisudviklingsplan. Sagens bilag vedlægges denne formandsmeddelelse.

Regionen har i december 2012 indgået en ny aftale med Bloddonorerne i Region Hovedstaden (BiRH) om rekruttering og fastholdelse af bloddonorer. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2013.

Aftalen er en konsekvens af regionens opsigelse af den tidligere aftale med BiRH, som indebærer en opløsning af den selvejende institution GivBlod.

Opsigelsen skete, idet det var naturligt at sammenlægge GivBlods opgaver vedrørende den mobile blodbank og udrykningsdonorer med den regionale blodbanks øvrige opgaver. Sammenlægningen bidrager til at sikre, at blodbanken kan modsvare fremtidens udfordringer i forhold til den regionale blodforsyning. GivBlods medarbejdere er overgået til ansættelse i Region Hovedstaden svarende til en virksomhedsoverdragelse.

Den nye samarbejdsaftale indebærer, at BiRH fremover får hovedansvaret for at rekruttere og fastholde det nødvendige antal donorer i Region Hovedstaden. Til BiRHs varetagelse af disse opgaver udbetaler regionen et gebyr på 49 kr. pr. tapning, hvilket svarer til niveauet i de øvrige regioner. Strategierne for rekruttering og fastholdelse drøftes i et samarbejdsudvalg mellem blodbanken og BiRH.

Det er aftalt, at retten til navnet GivBlod tilfalder Region Hovedstaden, men at BiRH kan anvende navnet vederlagsfrit, så længe der eksisterer en samarbejdsaftale med regionen. Som følge af, at alle aktiver i GivBlod hidrører fra Region Hovedstaden, er det endvidere aftalt, at alle aktiver og passiver i GivBlod overdrages til Region Hovedstaden.

I regionsrådets beslutning om akuttelefon 1813 blev det afsat midler til en opfølgningskampagne, som nu igangsættes den 21. januar og kører i to-tre uger med annoncering i tv (Lorry og TV2/Bornholm), dagblade, online annoncering og outdoors (annoncering i S-tog).

Derudover består kampagnen bl.a. af presseindsats og intern kommunikation samt udsendelse af pjecer og plakater til hospitaler og eksternt til biblioteker, idrætsforeninger, kommunernes borgerservice etc.

Kampagnen skal bidrage til at øge borgernes kendskab til akuttelefonen 1813, der i sommeren og efteråret 2012 har oplevet et fald i antal opkald. Et øget kendskab til akuttelefonen skal desuden være med til at lette overgangen til visiterende akutmodtagelser og akutklinikker i 2014.

Den seneste kampagne for akuttelefonkampagnen blev godt modtaget og efterfølgende præmieret med en Advertising Effectiveness Award.

Den nationale innovationsstrategi ’Danmark – Løsningernes land’ blev lanceret den 20. december 2012. Strategien styrker rammerne for øget innovation, der skal bidrage til jobskabelse, vækst, produktivitet og konkurrenceevne.

Strategien skal bringe Danmark i Top 5 i OECD, hvad angår andelen af innovative virksomheder, andelen af højtuddannede i den private sektor og omfanget af private investeringer i forskning og udvikling. Regeringen vil koncentrere indsatsen om tre områder:

Der er en række centrale match mellem regeringens strategi og Region Hovedstadens nye ”Innovationspolitik 2020 – Nyt, nyttigt, nyttiggjort”. Således er Region Hovedstadens politik et stærkt udgangspunkt for at understøtte regeringens mål - ligesom regeringens strategi kan løfte den regionale indsats. Det gælder ikke mindst det fælles fokus på udveksling af viden mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Sundhedsvæsenet er en god platform for en markant satsning på innovation. Region Hovedstaden har således stor erfaring med forskningsdrevet innovation i samarbejde med private virksomheder. Region Hovedstaden forsker årligt for 1,4 mia. kr. og udvikler fremtidens diagnosticering og behandling af patienterne. Der udarbejdes årligt 600 samarbejdsaftaler med fokus på nye behandlingsformer og medicin.

Innovationspolitikken har fokus på udviklingen af innovative løsninger, som sætter patienten i centrum, og som samtidig bidrager til, at danske virksomheder bliver ”first movers” på et verdensmarked, der efterspørger innovative løsninger på de særlige behov i sundhedssektoren. Denne efterspørgselsdrevne tilgang flugter med regeringens fokus.

Regeringens publikation ’Danmark – Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne’, regeringen, december 2012, er tilgængelig på forskningsministeriets hjemmeside www.fivu.dk.

Resumé af den nationale innovationsstrategi er vedlagt.

I KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles klimastrategi er det en strategisk satsning, at der inden 2015 udarbejdes en fælles vision for et fossilfrit og effektivt fælles energi- og transportsystem.

Regionsrådet tiltrådte på sit møde den 11. december 2012 et konkret projekt- og finansieringsforslag for omstilling af energisystemet og gav i den forbindelse regionsrådsformanden mandat til at forhandle med KKR Hovedstaden om, hvorvidt projektet skulle gennemføres som et udbudsfrit udviklingsprojekt, eller om opgaven skulle sendes i udbud.

Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden er nu blevet enige om, at projektet placeres som udbudsfrit udviklingsprojekt hos GATE 21 (et partnerskab imellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der sammen arbejder for grøn erhvervsudvikling), idet det forudsættes, at to af arbejdspakkerne i projektet – til anslået værdi af 3,5 mio. kr. – sættes i udbud. Projektet forankres hos en politisk styregruppe, som udgøres af Klimapolitisk Forum i Region Hovedstaden.

GATE 21 har, under forudsætning af at projektet gennemføres i sin nuværende form, tilkendegivet at ville stå for medfinansiering på ca. 1,55 mio. kr. på vegne af kommunerne. Projektet forventes således ikke at medføre udgifter for kommunerne.

Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har den 20. december 2012 i fællesskab fremsendt ansøgning til Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard om støtte til projektet fra ministeriets pulje til strategisk energiplanlægning.

Koncern Regional Udvikling har anmodet konsulentfirmaet Copenhagen Economics om at analysere, hvilken betydning og effekt et højhastighedstognet vil indebære for Københavns Lufthavn i form af effekter på lufttrafikken og miljøet.

Den eksisterende trafik mellem de tre nordiske hovedstæder er i overvejende grad domineret af flytrafik. Der flyver årligt ca. 3,6 mio. passagerer mellem Oslo, Stockholm og København. Der er i øjeblikket overvejelser om at etablere højhastighedstog i Norden, men på nuværende tidspunkt er der ikke truffet nogen egentlig beslutning. Et højhastighedstog vil markant reducere rejsetiden med togtransport. Det betyder, at højhastighedstoget i højere grad vil kunne blive et alternativ til at rejse med fly mellem disse strækninger.

Analysen viser entydigt positive miljømæssige effekter, men en række modsatrettede effekter på Københavns Lufthavn og tilknyttede flyselskaber. På den ene side vil Københavns Lufthavn opnå gevinster igennem et øget opland. På den anden side vil flytrafikken mellem de tre nordiske hovedstæder og Hamborg blive reduceret, hvilket vil mindske Københavns Lufthavns passagerantal på disse ruter.

Konsulenternes samlede vurdering er derfor, at nettoeffekten på Københavns Lufthavn formentlig er omkring nul, men at der er risiko for, at lufthavnen kan miste passagerer. De negative effekter vil være størst for det netværksselskab, som opererer som et hub i Københavns lufthavn.

Rapporten fra Copenhagen Economics vedlægges.

Miljø- og grøn vækstudvalget var på studietur i Holland den 29. og 30. oktober 2012. Turen blev gennemført med henblik på at indhente inspiration til udvalgets arbejde med de tre temaer: Elbiler, overskudsjord og mobility management. Holland har i mange år arbejdet med alle tre fagområder.

Siden 2009 har Amsterdam arbejdet med omstilling til elbiler, og der er i Amsterdam etableret et offentligt elbilssekretariat. Udvalget besøgte elbilssekretariatet ”Amsterdam Electric” og blev præsenteret for Amsterdams elbilstrategi.

Holland er et af de førende lande inden for genanvendelse af overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Udvalget besøgte en række jordbørser og fik indsigt i, hvordan der i Holland handles med overskudsjord i både offentlige og private jordbørser.

Trafikplanlægning og mobility management har i en årrække været et indsatsområde i Holland. Udvalget hørte et oplæg fra det Hollandske Transport- og Miljøministerium og fik inspiration til tiltag, der kan fremme mobiliteten. Der er udarbejdet en afrapportering af studieturen.

Mandag den 14. januar 2013 blev der afholdt et fælles kommunalt/regionalt møde om en fokuseret vækstdagsorden i hovedstadsregionen. På mødet deltog regionsrådsformanden for Region Hovedstaden, regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, Region Sjælland, og formandskaberne fra Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Invitation og mødemateriale er vedlagt til orientering.

Der var på mødet enighed om, at det er vigtigt, at alle parter på området trækker i samme retning, og at de mange igangsatte initiativer koordineres og ses i sammenhæng, hvis væksten i hovedstadsregionen skal øges yderligere. Målet er at sætte en fælles dagsorden på erhvervs- og vækstområdet for hele den funktionelle hovedstadsregion (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne) - bl.a. i forhold til regeringen. Fokuspunkterne skal være: Behovet for at styrke regionens rolle som vækstmotor, behovet for et stærkt fælles brand for regionen og behovet for et stærkt universitetssamarbejde.

Det blev besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune, som skal gennemføre en kortlægning samt udarbejde en vision og en strategi henblik på politisk godkendelse.

Regionsrådet bevilligede tilskud til Distortion-festivalen på 900.000 kr. i 2012 og 750.000 kr. i 2013.

Distortion har tidligere været udsat for kritik i forhold til manglende oprydning og uorden i økonomistyringen. En forudsætning for udbetaling af rate to i 2013 er en tilfredsstillende afvikling – herunder oprydning og renhold – af arrangementet i 2012. Hertil kommer, at Distortion skulle fremvise et fornuftigt regnskab, der viser, at der har været taget hånd om økonomistyringen.

Regionen har modtaget tilfredsstillende dokumentation for begge dele. Det er derfor administrationens vurdering, at Distortion lever fuldt ud op til krav om forbedret oprydning og renhold. Desuden har administrationen modtaget regnskab for 2012 samt plan for forventet regnskab i 2013, som ser fornuftige ud.

På baggrund af denne vurdering agter administrationen at udbetale rate to for 2013 til Distortion.

Trængselskommissionen har afsluttet efterårets arbejde. Det videre arbejde er organiseret således, at kommissionen på møderne i januar 2013 færdiggør et idékatalog med en oversigt over mulige initiativer. Kataloget vil være udtryk for Trængselskommissionens indstilling til, hvad der bør arbejdes videre med i foråret 2013. Der har til brug for udarbejdelsen af kataloget været nedsat syv arbejdsgrupper bestående af medlemmer fra kommissionen samt eksterne eksperter, der har identificeret og beskrevet en række mulige initiativer.

Efter afleveringen af kataloget vil Trængselskommissionen arbejde videre med en prioritering af initiativerne. Dette arbejde vil ligge til grund for den strategi, som kommissionen vil fremlægge efter sommerferien 2013. I strategien gives et samlet bud på, hvordan man konkret kan sætte ind for at reducere trængsel, støj og luftforurening samt modernisere infrastrukturen i hovedstadsområdet. Arbejdsrapporter og referater fra kommissionens møder - samt idékataloget, når det foreligger - kan findes på Transportministeriets hjemmeside, hvor alt materiale løbende bliver lagt ud: http://www.trm.dk/da/temaer/trængselskommissionen

På regionsrådsmøde den 11. december 2012 ønskedes det - i forbindelse med behandlingen af sag nr. 13 "Indkøbspolitikken og udbudsstrategien – status for 2012" – oplyst, hvilke former for kontrol der er etableret for at sikre efterlevelse af krav om CSR (Corporate Social Responsibility).

Indkøbspolitikken

Regionsrådet har i indkøbspolitikken fastlagt de overordnede retningslinjer for regionens krav angående sociale klausuler. Disse er udmøntet til regionens kontrakter og indgår således som et krav til leverandøren på lige fod med mange andre krav, som leverandørerne skal opfylde.

De konkrete krav til ydelser og varer, som kontrakterne omfatter, bliver kontrolleret ved levering. Er kvaliteten eller leveringsfristen ikke overholdt, bliver der reklameret til leverandøren, og der aftales en handlingsplan for, hvorledes forholdet genoprettes hurtigt. Såfremt en sådan genopretning ikke bringer det ønskede resultat, og forseelsen er tilstrækkelig kritisk, kan regionen slutteligt opsige kontrakten.

Med hensyn til de sociale klausuler, så er leverandøren bekendt med, at disse skal være opfyldt i kontraktens levetid, idet kontrakten indgår som en del af udbudsmaterialet. Regionen har således valgt at lade leverandøren forpligte sig til overholdelse af de sociale klausuler ved sin underskrift på kontrakten.

Såfremt det efterfølgende viser sig, at leverandøren ikke overholder de sociale klausuler, så klages der og følges op efter samme procedure som nævnt ovenfor for så vidt angår andre eventuelle fejl og mangler. Dog vil leverandøren blive idømt en bøde på 50.000 kr., såfremt denne ikke har sikret, at de medarbejdere, der udfører en given tjenesteydelse for regionen, har de nødvendige arbejds- og opholdstilladelser, hvor dette er krævet.

Regionens indkøbsafdeling har ikke på nuværende tidspunkt haft tilfælde, hvor der har været behov for at klage over manglende overholdelse af de sociale klausuler.

Indkøbsafdelingen har en enkelt gang på baggrund af et forlydende om manglende overholdelse af arbejdstagerrettigheder kontrolleret en leverandør forud for kontraktunderskrift. Indkøbsafdelingen har desuden i et pågående udbud om indkøb af uniformer taget forbehold for at kunne auditere produktionsforhold forud for kontraktindgåelse.

Det har i regionens indkøbsafdeling været overvejet at anbefale en forlods dokumentation for opfyldelse af krav hos tilbudsgiverne. At kræve dokumentation forlods – ud over en tro- og love-erklæring - ville være en meget byrdefuld proces for tilbudsgivere, som måske byder ind på 25-100 positioner i et udbud med produkter fra forskellige leverandører. Og da leverancesituationen som sådan vil kunne ændre sig med korte mellemrum, ville tilbudsgiverne kunne skulle gentage processen for hvert tilbud, de afgav. Regionen ville således risikere, at tilbudsgivere, som ikke kun har regionerne som kundegrundlag, ville afstå fra tilbudsgivningen, idet det ville være for byrdefuldt (kun én tildeles kontrakten). Regionen har på den baggrund valgt at lade leverandøren forpligte sig til overholdelse af de sociale klausuler ved sin underskrift på kontrakten.

Region Skåne har forsøgt sig med auditbesøg, men har måttet erkende, at det var meget bekosteligt og ressourcekrævende.

Novo Nordisk foretager nogle screeninger af deres leverandører, men de er i den situation, at de selv kan vælge leverandører og etablere et langvarigt samhandelsforhold, hvor EU's udbudsdirektiv jo tilsiger noget andet for offentlige myndigheder.

Udbudsstrategien

Regionsrådet besluttede på sit møde den 1. februar 2011, at regionen fremover ved udbud af visse, større anlægsprojekter skal stille krav til entreprenørerne om beskæftigelse af praktikanter.

Administrationen har herefter udarbejdet en række procedurer og kontrol- og sanktionsmuligheder for at sikre en ensartet og gennemsigtig sagsgang og for at sikre overholdelse af krav om beskæftigelse af praktikanter.

Der er således udarbejdet fire konkrete bilag i form af en vejledning til regionens projektledere, en til regionens rådgivere og en til de bydende entreprenører. Endelig er der fra administrationens side udarbejdet et udkast til kontraktklausuler, der er nødvendige for at sikre, at krav om beskæftigelse af praktikanter bliver en del af den samlede entreprisekontrakt.

I alle vejledningerne er der nøje indarbejdet regler for ansvar og fordelingen heraf i forhold til, at det af regionens projektledere og rådgivere på anlægsprojekterne påses, at reglerne nøje overholdes.

Der er således en indledende vurdering af, i hvilket omfang entreprenørerne skal indeholde beskæftigelsen af praktikant-årsværk i deres bud/kontrakter. Under byggefasen er der – efter projektlederens instruks herom – nøje pligter for bygherre rådgiveren i forhold til at påse, at aftalerne overholdes. Konkret kan det nævnes, at rådgiveren ved hvert byggemøde under punktet ”bemanding” påser, at entreprenøren afrapporterer navne mm. på de praktikanter, der er beskæftiget på pladsen/med opgaven.

Måtte der under byggeriet vise sig uregelmæssigheder i forhold til, om aftalerne bliver overholdt, har rådgiveren en række muligheder for at kræve skriftlig dokumentation fra entreprenøren for, at aftalerne overholdes. Sker dette ikke, eller misligholder entreprenøren aftalen, er det muligt at pålægge sanktioner. Der kan pålægges en bod på kr. 5.000,- plus moms for hver uge for hvert årsværk, entreprenøren ikke overholder aftalen eller fremlægger behørig dokumentation herfor.

Regionen kan også vælge at ophæve kontrakten, hvis vurderingen måtte være, at der er tale om væsentlig misligholdelse.

Kontraktklausulen er endvidere således udformet, at entreprenøren både under og ved byggeriets aflevering/afslutning har ansvaret for, at kravet om, at der under byggeriet skal beskæftiges et aftalt antal praktikant-årsværk, er overholdt. Hvis entreprenøren under byggeriet konstaterer, at aftalen ikke kan overholdes, så skal han skriftligt meddele regionens rådgiver eller projektleder dette, hvorefter problemet kan adresseres.

Hvis entreprenøren ikke giver behørig meddelelse og - efter påkrav fra rådgiveren – en efterfølgende skriftlig redegørelse, da kan forholdet sanktioneres som ovenfor nævnt.

Kan det efter byggeriets aflevering konstateres, at entreprenøren ikke i det væsentligste har efterlevet kontrakten, da kan entreprenøren pålægges bod svarende til kr. 100.000,- plus moms pr. manglende årsværk. Boden er således udarbejdet, at der kan pålægges bod for hver tiendedel praktikantårsværk, der måtte mangle.

Administrationen har indledt drøftelser med det statslige ejendomsselskab Freja Ejendomme med henblik på at afklare grundlaget for en senere aftale om salg af Helsingør Hospital. Samarbejdsmodellen, som kan benyttes af regionerne, indebærer, at Freja køber hospitalet af regionen og udvikler ejendommen med henblik på efterfølgende gensalg, og at parterne i forbindelse med salget til Freja aftaler en nærmere bestemt fordeling af gensalgsprovenuet. En aftale med Freja om salg af hospitalet kan forventes forelagt til beslutning inden sommerferien 2013.

Regionsrådet godkendte den 19. juni 2012 valg af leverandør vedr. den siddende patientbefordring i planlægningsområderne Byen, Midt, Nord og Bornholm. Regionsrådet havde forinden truffet beslutning om, at den siddende patientbefordring i planlægningsområde Syd skulle varetages af Movias flextrafikordning.

De nye ordninger for patientbefordringen trådte formelt set i kraft pr. 1. oktober 2012.

Movia varetager på årsbasis ca. 120.000 kørsler og Falck ca. 480.000 kørsler årligt.

Særligt implementering af de nye kontrakter med Falck har givet anledning til en del problemstillinger med forsinkelser til følge for patienterne.

Det er indtrykket, at implementeringen af kørslerne med Movias Flextrafikordning er forløbet gnidningsløst og uden væsentlige problemstillinger.

Siddende patientbefordring inden for regionens geografiske område bestilles til gennemførelse inden for 75-150 minutter, afhængigt af den direkte køretid mellem adresserne – dog 60-135 minutter for dialysepatienter.

En kørselsstatistik for kørslen med Falck i uge et, 2013, viser at 30 % af kørslerne var ramt af forsinkelse, og at forsinkelsen for disse kørsler i gennemsnit var 18 minutter. I uge to var 31 pct. af kørslerne forsinket med i gennemsnit 16 minutter. Forsinkelsen på indkørslerne var i gennemsnit på 13 minutter og på hjemkørslerne 19 minutter.

Forsinkelserne vurderes i væsentlig grad at være forårsaget af it-problemstillinger, dels i regionens og Falcks it-systemer, dels i udvekslingen mellem de to systemer.

Falck har indført et nyt kørselsdisponeringssystem fra kontraktstart og har haft vanskeligt ved at få det til at fungere optimalt. Der er tale om et fuldautomatiseret system, som er afhængigt af, at alle kørselsforudsætninger er digitaliseret og lagt ind i systemet. Falck har oplyst, at der arbejdes på en planlægningsmodel, så systemet i højere grad drager erfaringer fra det almindeligt forekommende kørselsmønster baseret på de hidtil kørte kørsler.

Regionens kørselsbestillingssystem og udvekslingen af data med Falck har været plaget af nogle børnesygdomme oven på kontraktstart. De alvorligste af dem vurderes at være udbedret. I uge et blev der opdaget en fejl, der bidrog til forsinkelse af dialysehjemkørsler. Fejlen er efterfølgende rettet.

To gange i slutningen af 2012 blev kørselsbestillingen ramt af netværksnedbrud på regionens side af flere timers varighed, hvorved kørslen blev væsentligt forstyrret og forsinket resten af de pågældende dage til gene for patienterne.

Ved de to nedbrud er alle typer kørsler blevet ramt af forsinkelse. Falck har desuden oplyst, at de i en periode frem til december havde stort pres på kapaciteten til at køre kørestolskørsler. Kapaciteten blev efterfølgende forøget gennem indkøb af flere store køretøjer og ombygning af eksisterende køretøjer.

Endelig har kørselssituationen i nogle perioder været påvirket af vintervejret.

Administrationen følger udviklingen tæt i et samarbejde med såvel Movia som Falck med henblik på sikre overholdelse af regionens servicemål.

Bornholms hospital

Med den nye kontrakt er det forudsat at alle kørselsbestillinger foretages i regionens elektroniske kørselsbestillingssystem, som i forvejen var i drift på regionens hospitaler på Sjælland. Dette system er blevet implementeret på Bornholms Hospital den 10. januar 2013.

Ved kørsel fra Københavns Lufthavn til de storkøbenhavnske hospitaler indføres der et ensartet loft på 120 minutter for kørslen til alle de storkøbenhavnske hospitaler. I den hidtidige kontrakt har der ikke været noget servicemål for disse kørsler. Den hidtidige bestemmelse om, at Falck skulle være i Københavns Lufthavn på flyets planlagte landingstidspunkt, ændres i den nye kontrakt, så Falck først skal afhente patienten 30 minutter efter flyets planlagte landingstidspunkt. Baggrunden for denne ændring er, at lufthavnens serviceprovider arbejder med et servicemål, hvor op- og nedbæring af patienter med reduceret mobilitet, fx kørestolspatienter, og ledsagelse af disse til lufthavnens udgang ikke forventes i alle tilfælde at kunne gennemføres hurtigere end ca. 30 minutter efter planlagt landingstidspunkt.

En del patienter har hidtil oplevet, at deres behandlingstidspunkt på Rigshospitalet har kunnet fastlægges helt ned til 60 minutter efter flyets planlagte landingstidspunkt. Dette har ikke været indeholdt som servicekriterium i den hidtidige kontrakt, men har i praksis fungeret uden at være kontraktligt understøttet. Det er utilsigtet, at administrationen ved kontraktindgåelsen ikke har medtænkt en kontraktlig formalisering, der mere direkte forholder sig til denne hidtidige praksis.

Administrationen vil tage kontakt til Falck for en drøftelse af service og økonomi vedrørende kørslens afvikling til og fra de to lufthavne under den nye kontrakt, således at det tilstræbes, at de bornholmske patienter generelt ikke kommer til at opleve en forringelse af serviceniveauet.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 4. december 2012, at der afholdes borgermøder i forbindelse med udarbejdelse af Børnepolitikken. Der afholdes tre borgermøder på hospitalerne i perioden 27. februar til 18. marts 2013. Møderne afholdes som aftenmøder med en bred drøftelse af temaerne i Børnepolitikken på baggrund af faglige oplæg og inspirationsoplæg.

Til borgermøderne inviteres regionsråd samt repræsentanter for kommuner, patientforeninger, interesseorganisationer og andre relevante parter. Møderne annonceres i lokalaviserne. Endeligt program for borgermøderne udarbejdes.

Møderne afholdes på følgende datoer:

På sundhedsdagene den 22. - 24. marts 2013 indgår børnepolitikken endvidere som tema i de planlagte dialogmøder.

Region Skåne og Malmö Stad afholder kongressen Senior i Centrum i Malmö Arena og Malmömässen den 29. maj til den 1. juni 2013. Kongressen sætter fokus på de ældre bl.a. gennem undervisning og uddannelse for fagpersoner og gennem fællesaktiviteter for fagpersoner og den bredere offentlighed.

I Region Hovedstaden markeres alle ansattes 25, 40 og 50 års jubilæum med dels et jubilæumsgratiale, dels en fælles jubilarfest, som holdes i Falconer Centret en gang om året. I år afholdes jubilarfesten den 25. oktober 2013.

Fra regionsrådet deltager en fjerdedel af medlemmerne efter intern fordeling. Information herom udsendes pr. mail. Der udsendes personlige invitationer ca. 1 måned før festen.

Sundhedshuset Helsingør

Sundhedshuset Helsingør blev indviet den 14. januar 2013 med åbent hus for alle interesserede og åbnede for patienter tirsdag den 15. januar 2013. Sundhedshuset har åbent alle ugens 7 dage fra 7-22.

Sundhedshuset er åbnet med alle funktioner i brug.

Etablering af Nordsjællands Hospital, herunder lukning af Helsingør Hospital

Helsingør Hospital lukker den 1. februar 2013 samtidig med, at hospitalerne i Frederikssund og Hillerød fusioneres.

I forbindelse med lukningen af Helsingør Hospital neddrosles der for akutindtaget i uge 4 (fra den 21. januar 2013). Dette sker ved, at den centrale visitation i planlægningsområde Nord visiterer patienterne til indlæggelse på enten Hillerød eller Frederikssund Hospitaler afhængig af patientens lidelse, tilstand og bopæl (jf. notat af 3. december 2012, som blev forelagt FU den 4. december 2012). Derved bliver der kun ganske få eller ingen nyindlagte patienter på Helsingør Hospital fra uge 5. For at understøtte driften i overgangsperioden vil Helsingør Hospital være bemandet til og med den 2. februar 2013. Skulle der mod forventning fortsat være patienter indlagt den 2. februar 2013, vil disse blive overflyttet til Nordsjællands Hospitals matrikler enten i Hillerød eller Frederikssund.

Kommunikation

Den planlagte informationskampagne til borgere i planlægningsområde Nord og praksissektoren er påbegyndt primo januar 2013 – jf. tidligere udsendte notat af 21. november 2012 om kommunikation om etablering af Nordsjællands Hospital, herunder ændringer i akutstrukturen i Nordsjælland.

Den borgerrettede information vil i den kommende tid fokusere på etableringen af Nordsjællands Hospital, herunder oplysning om hvor borgerne i Helsingør og omegn fremadrettet ved behov vil skulle behandles.

Der vil under ’generel orientering fra ledelsen’ blive givet en status for sundhedshuset, herunder antal besøg i akutklinikken.

Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.

I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

I 2011 anvendte Region Hovedstaden 179 mio. kr. på udvidet frit sygehusvalg.

Antallet af omvisiteringer på baggrund af det udvidede frie sygehusvalg er steget fra 2011 til 2012. Udgiften forbundet med disse omvisiteringer er dog faldet i samme periode. Årsagen hertil er, at stigningen i omvisiteringerne kan forklares med stigningen i omvisiterede MR-skanninger fra 2011 til 2012, og der er vedrørende MR-scanningerne gennem regionens udbud opnået ganske favorable priser på scanningsydelser.

I november måned 2012 har der været 2.003 omvisiteringer til private hospitaler. 53 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg, og 47 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.

85 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne radiologiske procedurer (MR-scanninger), øjenoperationer (grå stær), operationer på nervesystemet, ”uden kode” og operationer på fordøjelsesorganer og milt.

På baggrund af beslutning i regionsrådet den 14. december 2010 vil regionsrådet løbende blive orienteret om administrative indberetninger af informationer til statslige myndigheder, Danske Regioner mv. og besvarelser af henvendelser fra andre politikere."

Dette sker via mail umiddelbart efter, at de er indsendt til henholdsvis den rekvirerende myndighed, Danske Regioner eller politikere, og de indsendte informationer lægges herefter på Politikerportalen i kronologisk rækkefølge.

Der har siden sidste møde i forretningsudvalget været følgende underretninger:

På sit sidste møde den 29. november 2012 behandlede Vækstforum Hovedstaden en række bevillingssager, fx ”Sourcing China”, der har til formål at tiltrække kinesiske investeringer og turister til regionen. Derudover drøftede man regionens klynge-indsatser og resultater samt regeringens nye oplæg til klyngestrategi. Referat er vedhæftet. Vækstforums næste møde er den 26. februar 2013.

Dagsordenen til mødet kan findes på Vækstforums hjemmeside: www.vaekstforumhovedstaden.dk

Der har ikke været afholdt møde i sundhedskoordinationsudvalget siden sidste møde i forretningsudvalget. Næste planlagte møde i sundhedskoordinationsudvalget er fredag den 8. februar 2013.

Der har ikke været afholdt møde i Kommunekontaktudvalget siden sidste møde i forretningsudvalget.

Den 6. december 2012 blev der afholdt møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg. På mødet skulle der bl.a. besluttes om Øresundskomiteens sekretariat kan deltage i et Interreg-projektet omhandlende grænsehindringer. Et andet punkt til beslutning omhandlede, om man skulle begynde drøftelserne af et nyt Øresundsuniversitetssamarbejde. Næste møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg finder sted den 20. marts 2013.

Movias bestyrelse afholdt møde den 6. december 2012.

Bestyrelsesprotokollen for mødets åbne punkter er udsendt til orientering.

Den 11. marts 2013 afholdes det første af tre politiske møder i STRING, som er planlagt i 2013. Arrangementet afholdes i København. Det forventes at blive et todelt program med møde i Politisk Forum om formiddagen og en konference omkring emnet ”The Green Corridor” om eftermiddagen. Konferencen skal handle om bæredygtig transport og logistik i korridoren mellem Øresund og Hamborg. Konferencen er samtidig midtvejskonferencen for projektet ”Green STRING Corridor”.

Som del af strategien for STRING arbejdes der endvidere på at etablere et møde med de tre transportministre fra Sverige, Tyskland og Danmark for at drøfte muligheder og udfordringer på infrastrukturområdet ud fra STRING-samarbejdet politiske statement.

Den 22. november 2012 blev der afholdt møde i Den Skandinaviske Arena (DSA). Her godkendte man et policy-dokument for DSA. Dokumentet beskriver formålet med samarbejdet i DSA samt DSAs strategi. DSA dækker korridoren fra Oslo til Øresundsregionen og har fokus på udviklingsmål, der gavner hele korridorens geografi, og som ingen af regionerne i korridoren kan opnå på egen hånd. Strategisk beskæftiger DSA sig for nuværende med infrastrukturområdet, idet man ser en udbygget infrastruktur (særligt højhastighedstog) som en forudsætning for en stærk sammenknyttet korridor, der kan konkurrere på europæisk og globalt niveau Et andet punkt på dagsordenen, der blev taget beslutning om, var en snarlig lancering af en hjemmeside for DSA (www.denskandinaviskaarenan.com.). Endvidere blev der gjort status på COINCO North II - The Scandinavian 8 Million City's situation og fremdrift af projektlederen for projektet. Medio december 2012 færdiggjorde Københavns Universitet en kortlægning af demografi, beskæftigelse og erhverv i The Scandinavian 8 Million City (korridoren fra Oslo til Øresundsregionen). Kortlægning udgør første halvdel af en rapport bestilt af COINCO-projektet. Næste møde i Den Skandinaviske Arena finder sted den 21. marts 2013 i Stockholm. Efter mødet vil der blive afholdt et politkermøde med deltagelse af svenske rigsdagspoltikere og andre beslutningstagere for mere uformelt at drøfte mulighederne for at realisere et fælles skandinavisk højhastighedstogsystem. Der vil også blive inviteret danske politikere.

Kvalitetsfondsbyggeriet Ny Retspsykiatri Sct. Hans har afholdt projektkonkurrence om opførelse af en ny retspsykiatrisk afdeling med 126 senge.

Der er indkommet i alt 19 anmodninger om prækvalifikation, som alle var konditionmæssige. Der blev prækvalificeret seks teams, således er seks forslag blevet bedømt af bedømmelseskomiteen.

Konkurrencen blev igangsat i august 2012 og forslagene afleveret den 16. november 2012.

I perioden derefter og indtil den 22. januar 2013 har en bedømmelseskomite bestående af 3 fagdommere og 6 politikere bedømt forslagene.

Bedømmelseskomitéen for projektkonkurrencen er nået frem til en enig anbefaling, som udpeger følgende tre forslag til ligeværdige vindere af fase 1 i projektkonkurrencen til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.

De tre vinderforslag går dermed videre til bearbejdning i konkurrencens fase 2.

De tre ligeværdige vindere er:

Projekt nr. 62224

Totalrådgiver

Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S

Underrådgivere

Alectia A/S

Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S

EFFEKT arkitekter ApS

Aggebo & Henriksen, Kunstneriske konsulenter

Projekt nr. 73731

Totalrådgiver

Arkitema Architects

Underrådgivere

Moe og Brødsgaard A/S

Malene Landgreen, Kunstner

Projekt nr. 85269

Totalrådgiver

KHR Arkitekter A/S

Underrådgivere

Rubow Arkitekter A/S

Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører

Spangenberg & Madsen, Rådgivende Ingeniører A/S

WSP UK ltd

Opland Aps Landskabsarkitekter mdl

Vinderne blev offentliggjort den 30. januar.

For at finde den endelige vinder, som får tildelt kontrakten, vil der fra den 7. februar til den 10. maj 2013 foregå en proces med udbud efter forhandling. I denne periode skal vinderne konkretisere deres forslag samt give tilbud på pris og organisering af opgaven. De indkomne forslag evalueres i henhold til objektive kriterier, som regionsrådet har godkendt, hvorefter den endelige vinder offentliggøres efter regionsråds­mødet den 18. juni 2013.