UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - mødesager

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

26-01-2016 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

26-01-2016 14:00:00

PUNKTER

1. Orientering om aktuel status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet
2. Lukket punkt
3. Proces for budget 2017-2020
4. Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015
5. Opfølgning på budgetaftalen for 2016
6. Lukket punkt
7. Dispositionsforslag for Ny Retspsykiatri Sankt Hans
8. Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling
9. Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling
10. Status for brugen af privathospitaler m.m.
11. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) vedr. grønne innovative indkøb
12. Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse
13. Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m.
14. Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering
15. Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark
16. International markedsføring - Delegation til MIPIM-messen 2016
17. Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee
18. Forslag til særligt RegH program og bustransport i forbindelse med Folkemødets første dag
19. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) vedr. julepynt på regionens hospitaler
20. Forslag til ændring af tidspunktet for trafikbestillingen hos Movia
21. Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane
22. Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol
23. Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser
24. Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade
25. Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte
26. Generel orientering fra ledelsen
27. Eventuelt


1. Orientering om aktuel status for kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet efterspurgte på mødet i december 2015 i forbindelse med behandling af de større byggerier, at forretningsudvalget fik en mundtlig statusorientering for byggeprojektet Det Nye Rigshospital.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Projektdirektør fra Rigshospitalet Henrik Eriksen deltog under sagens behandling.
 
Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING
I kvartalsrapporteringen pr. 30. september 2015, der blev behandlet af regionsrådet på mødet i december 2015, orienterede administrationen om, at økonomien for projektet på Rigshospitalet er presset som følge af omfanget af uforudseelige udgifter og krav fra entreprenører. Det blev endvidere i sagen oplyst, at der, såfremt denne udvikling fortsætter, efter administrationens opfattelse vil være en væsentlig risiko for, at projektets reserver ikke var tilstrækkelige.
 
Som nævnt i sagen var det imidlertid administrationens vurdering, at projektafdelingen på Det Nye Rigshospital havde stor fokus på denne risiko og at der løbende blev iværksat og foretaget løbende opfølgning på relevante tiltag med det formål at reducere risikoen for budgetoverskridelse.
 
Administrationen følger fortsat udviklingen tæt og drøfter løbende handlemuligheder med Rigshospitalet. Administrationens vurdering er derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at reducere yderligere i kvaliteten af projektet, i det der i forhold til det nuværende risikobillede vurderes at være tilstrækkeligt med reserver til stede i projektet.
 
Projektchef Henrik Eriksen, Rigshospitalet, orienterer forretningsudvalget om aktuel status for projektet, herunder de aktuelle udfordringer, reserveniveau og iværksatte tiltag.
 
Der er aftalt møde i den politiske følgegruppe den 5. februar, hvor følgegruppen vil blive orienteret om den aktuelle status for projektet samt hvilke forebyggende handlinger der allerede er eller forventes igangsat for at sikre budgetoverholdelse.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Forretningsudvalget orienteres mundtlig om aktuel status for kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital på mødet 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15007792



2. Lukket punkt



3. Proces for budget 2017-2020

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med denne sag forelægges forslag til overordnet proces for budgetlægningen for 2017-20 under hensyn til tidsfrister og krav i regionsloven. Formålet er blandt andet at beskrive det forberedende arbejde på det politiske og det administrative niveau frem til fremlæggelsen af budgetforslaget i august.
 
Af lovgivningen fremgår, at forretningsudvalget senest den 15. august 2016 skal fremlægge forslag til budget 2017-20. Forslag til budget 2017-20 skal undergives to behandlinger i regionsrådet, og skal førstebehandles i regionsrådet senest den 24. august 2016. Andenbehandling af budgettet skal ske minimum tre uger efter førstebehandlingen og senest den 1. oktober 2016.
 
Med sagen fastlægges endvidere en samlet tidsplan for budgetprocessen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
  1. at godkende forslag til overordnet tidsplan for udarbejdelse af budgetforslag 2017-20,
  2. at godkende indarbejdelsen af en politisk prioriteringspulje i forbindelse med forslag til budget 2017-20 på sundhedsområdet på 20 mio. kr. og på det regionale udviklingsområde på 5 mio. kr., og
  3. at anmode de stående udvalg om:
    a. at drøfte budgetanalyser inden for eget ansvarsområde,
    b. at bidrage med forslag til nye initiativer inden for eget ansvarsområde, og
    c.     eventuelt bidrage med forslag til justeringer af serviceniveau til budget 2017-2020.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Formanden stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 2. at:
”at godkende indarbejdelse af en politisk prioriteringspulje i forbindelse med forslag til budget 2017-20 på sundhedsområdet i størrelsesorden 20-50 mio. kr. og på det regionale udviklingsområde i størrelsesorden 5-10 mio. kr., og”
 
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget var godkendt.
 
Indstillingen var herefter godkendt

 

SAGSFREMSTILLING
Regionens samlede strategi - Fokus & Forenkling - som regionsrådet har vedtaget, har fire politiske målsætninger:
Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Region Hovedstadens strategi sætter rammen og er retningsgivende for det arbejde, som udføres i regionen. Det er afgørende, at den strategiske fokusering fastholdes hele vejen igennem budgetarbejdet, og at der sikres en tæt kobling mellem de politiske målsætninger og budgetarbejdet på alle niveauer.
 
Det økonomiske udgangspunkt
Det er fortsat administrationens vurdering, som det også fremgår af budgetaftalen for 2016, at regionen i de kommende år vil stå over for voksende økonomiske udfordringer, bl.a. som følge af flere og bedre behandlingsmuligheder og stigende medicinudgifter. Det er vurderingen, at den økonomiske ubalance i 2017, trods beslutninger om store effektiviseringer i de seneste års budgetter, vil være omkring 300 mio. kr. på sundhedsområdet, stigende med ca. 300 mio. kr. årligt herefter. Heri er indregnet en forventning om, at regionen via økonomiaftalen for 2017 tilføres ekstra midler svarende til det hidtidige omfang ved økonomiaftalerne. Også på det regionale udviklingsområde er der et udgiftspres i de kommende år, som vil nødvendiggøre en stram styring og prioritering. På det sociale område er der fra kommunal side stort fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive tilbud, og at taksterne holdes i ro.
 
Udgangspunktet for den aktuelle vurdering af den økonomiske situation er udviklingen frem til og med 4. økonomirapport 2015. Der vil blive arbejdet videre med vurderingen på baggrund af de økonomiske tendenser i de første måneder af 2016. Der vil herudover indgå indmeldinger fra hospitaler og virksomheder i forhold til økonomiske udfordringer og løsningsmuligheder, samt administrationens analyse af tværgående problemstillinger i regionen.
 
Allerede med budgetaftalen for 2016 er der lagt nogle spor for arbejdet med effektiviseringer og analyser, som skal bidrage til løsning af de fremtidige økonomiske udfordringer, herunder udfordringerne i 2017.
 
Erfaringer fra budgetproces 2016-2019 og politisk prioriteringspulje
I forbindelse med budgetprocessen i foråret 2015 blev der arbejdet med at tilvejebringe et katalog indeholdende forslag til serviceniveaujusteringer, som et redskab til at skabe en eksplicit politisk prioritering og skabe krone til krone finansiering af nye initiativer. En del af disse blev indarbejdet som løsning af den økonomiske ubalance i 2016 og en mindre del af forslagene blev benyttet som et katalog af muligheder i forhold til finansiering af nye initiativer.
 
Arbejdet med det konkrete katalog af forslag til justering af servicniveauer viste sig vanskeligt, og der fremkom kun et katalog af muligheder med et beskedent økonomisk bidrag. Det vil formodentlig vise sig at være yderligere vanskeligt i forhold til budget 2017, nu hvor de mest oplagte muligheder er udnyttet. Dertil kommer, at det vil give et yderligere træk på de administrative ressourcer i en periode, hvor der i forvejen er en væsentlig arbejdsbelastning med en række strukturelle analyser, jf. bilag 1, samt at det i praksis er svært at skelne mellem serviceniveaujusteringer og effektiviseringer.
 
Det foreslås på baggrund af disse erfaringer, at der i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget 2017-2020 i stedet indarbejdes en politisk prioriteringspulje, som tilvejebringes via en forhøjelse af den effektiviseringsramme, der udmeldes til regionens virksomheder og administration.
 
Indarbejdelse af en prioriteringspulje til politisk forhandling vil øge den samlede økonomiske ubalance og lægger dermed op til en større grad af arbejdsdeling mellem politikere og administration. En prioriteringspulje indebærer, at der er på den ene side er tilvejebragt et råderum til politiske beslutninger, og på den anden side i højere grad forudsættes et administrativt ledelsesrum i forbindelse med budgetprocessen, dvs. arbejdet med at effektivisere ressourceanvendelsen lokalt. På baggrund af erfaringerne med budget 2016 foreslås det, at der i givet fald indarbejdes en pulje for sundhedsområdet på 20 mio. kr. Ligeledes indarbejdes en pulje på det regionale udviklingsområde på 5 mio. kr.
 
Administrationens forberedelser
På baggrund af budgetaftalen for 2016 vil administrationen foretage en række analyser med et flerårigt perspektiv. Det drejer sig bl.a. om realisering af gevinster i forbindelse med implementeringen af sundhedsplatformen - gevinster både i form af øget kvalitet og bedre effektivitet som følge af nye funktionaliteter - samt effektiviseringsgevinster ved de nye sterilcentraler. Der vil endvidere blive arbejdet med sammenlignende analyser af hospitaler, samt effektiviseringer og udbud på transportområdet og administrative besparelser (inkl. taxa og konsulentydelser).
 
Dertil kommer, at der skal ske yderligere organisatorisk samordning og konkurrenceudsættelse af ikke-kliniske funktioner i forlængelse af arbejdet hermed i budget 2015 og 2016. Her indgår også etableringen af Center for Ejendomsdrift, der skal være i drift pr. 1. januar 2017. Der vil administrativt endvidere blive arbejdet med analyser vedr. strukturelle tiltag, som skal ses ind i budgetlægningen med et flerårigt perspektiv.
 
Administrationen vil give en redegørelse for arbejdet med de nævnte analyser og indsatser på budgetseminaret i april måned.
 
Der vil til forretningsudvalgsmødet og budgetseminaret i april måned endvidere foreligge en foreløbig opgørelse af, hvilke udgifts- og indtægtsposter, der foreslås inddraget ved budgetteringen for 2017. Der vil være en række poster af uafviselig eller teknisk karakter, hvor det konkrete beløb dog kan være usikkert. Derudover vil der være en række presserende udgiftsposter, som man politisk skal forholde sig til i forbindelse med den endelige budgetlægning. Poster af uafviselig eller teknisk karakter omfatter merudgifter eller -indtægter, der fx afhænger af nationale regelsæt og/eller patienternes adfærd, samt tidligere indgåede aftaler og beslutninger - fx praksisområdet, udgifter til hospice, lægelig videreuddannelse o.lign.
 
Også hospitaler og virksomheder inddrages i arbejdet med tilvejebringe forslag til effektiviseringer. Det endelig måltal for de samlede effektiviseringer i regionen i 2017 vil først endeligt kunne opgøres, når resultatet af økonomiforhandlingerne med regeringen foreligger i juni måned.
 
Processen for budgetlægningen
Forretningsudvalget
På dette møde drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.
 
På mødet i april forelægges i lighed med tidligere år de første vurderinger af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2017), baseret på det foreløbige regnskab for 2015 samt den første økonomirapport for 2016. I forlængelse heraf afholdes budgetseminar for regionsrådet.
 
I juni, når resultatet af økonomiaftalen foreligger fastlægges et endeligt måltal for effektiviseringer, som skal tilvejebringes i budget 2017.
 
De stående udvalg
De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet på de områder de har ansvaret for. Dette sker på baggrund af erfaringerne fra budgetprocessen i foråret 2015, hvor det var op til de enkelte udvalg, hvilke emner de ønskede at arbejde med. Den nye mere fokuserede proces, bliver tilrettelagt med henblik på at skabe større klarhed for det enkelte udvalg og det vil være en mere differentieret proces for de enkelte udvalg.
 
Udvalgene vil blive bedt om, inden for deres eget område, at bidrage med:
Disse opgaver bør løses med øje for, at ambitionsniveauet tilpasses den besluttede størrelse de to prioriteringspuljer på henholdsvis sundhedsområdet og regional udvikling. Det er desuden væsentligt, at initaitver og justeringer i serviceniveau tager afsæt i regionens mission, vision og de politiske målsætninger således, at der sikres en tæt og systematisk kobling mellem disse og udvalgenes initiativer og dermed en strategisk fokusering.
 
Udvalgenes budgetproces skal være afslutttet, således at forslag kan oversendes til forretningsudvalget senest den 23. juni.
 
Udarbejdelse af budgetforslag
Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet, og budgetprocessen justeres evt. på denne baggrund.
 
I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvorledes der opnås balance i regionens økonomi for 2017, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.
 
Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august, og forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde. Forslaget fremsendes derefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.
 
Regionsrådets medlemmer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. De stillede spørgsmål og administrationens besvarelse udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.
 
Budgetforhandlinger
Efter førstebehandlingen af budgetforslaget i august indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Disse skal være afsluttet senest d. 7. september med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde den 13. september.
 
Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.
 
Regionsrådet andenbehandler budgettet på det ordinære møde d. 20. september.
 
Overordnet tidsplan
På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås således følgende overordnede tidsplan for behandling af budgetforslaget:
En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 2 til sagen.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
16001238

7.pdf
8.pdf
4.pdf

Bilag

Analyser til udvalg
Overordnet tidsplan for budgetlægningen 2017-2020
Analyser til udvalg


4. Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. december 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der skal ultimo hvert kvartal udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Social- og Indenrigsministeriet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Godkendt.
 

SAGSFREMSTILLING
Den standardiserede økonomiopfølgning skal ses i forhold til de afsatte rammer i det pågældende års økonomiaftale.
 
Der tages i indberetningen udgangspunkt i den seneste godkendte økonomirapport, idet der foretages en vurdering af, om de seneste forbrugstal giver anledning til ændring af vurderingen i økonomirapporten.
 
Vurdering pr. 31. december 2015
Af 4. økonomirapport fremgik, at der på sundhedsområdet, drift forventes et udgiftsniveau, der samlet er 42 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet, hvilket svarer til en forventning om et udgiftsniveau på 33.088 mio. kr. De foreliggende regnskabsregistreringer peger i retning af, at udgiftsniveauet vil kunne blive lidt lavere, når den endelige opgørelse udarbejdes, men da der fortsat udestår afsluttende posteringer og validering, er det vurderingen, at skønnet ikke bør justeres på nuværende tidspunkt.
 
Vedrørende regional udvikling forventes fortsat rammeoverholdelse svarende til forventningen ved 4. økonomirapport.
 
Vedrørende anlægsområdet er der allerede på nuværende tidspunkt konstateret betydende ændringer i forbrugsniveauet, der bør føre til justering i forhold til vurderingen ved 4. økonomirapport, selvom der også på dette område vil kunne komme ændringer som led i de afsluttende posteringer. På anlægsområdet ekskl. kvalitetsfondsprojekterne forventes udgifterne at være 76 mio. kr. lavere end oprindelig afsat, svarende til forventningen i 4. økonomirapport, selvom virkningen af et større ejendomskøb i december måned ikke var medregnet i 4. økonomirapport opgørelsen. For anlægsudgifterne til kvalitetsfondsprojekterne forventes disse på nuværende tidspunkt at være 114 mio. kr. lavere end det forventede ved 4. økonomirapport.
 
I forbindelse med forelæggelsen af regnskabet og 1. økonomirapport på mødet i regionsrådet i april måned, vil der foreligge en endelig opgørelse af udgiftsniveauet set i forhold til udgiftsrammerne på driftsområdet.
 
Skemaerne, der indsendes til Social- og Indenrigsministeriet, er vedlagt som bilag. Med hensyn til oplysningerne om det fremskrevne forbrug i skemamaterialet bemærkes det, at der er tale om en ren mekanisk fremskrivning. Da denne metode giver resultater, der ikke svarer til det forventede årsresultat på de enkelte områder, er der i skemamaterialet i stedet anført et tal for forventet årsresultat (sidste kolonne), der svarer til administrationens forventninger, jf. ovenfor.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar, hvorefter den standardiserede økonomiopfølgning indsendes til Social- og Indenrigsministeriet.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Torben Hedegaard Jensen

Journalnummer
16001200

9.pdf

Bilag

Standardiseret økonomiopfølgning 4 kvartal 2015


5. Opfølgning på budgetaftalen for 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens budget for 2016 blev vedtaget af regionsrådet den 9. oktober. Med henblik på at planlægge det politiske arbejde med implementering af budgettet, gives der et overblik over de initativer, som administrationen vil forelægge til politisk behandling, og hvilke initiativer, der vurderes umiddelbart kan igangsættes på baggrund af den afsluttede politiske behandling af budgetaftalen.
 
Forretningsudvalget er ansvarlig for ansvarsfordelingen imellem de øvrige udvalg i regionen. Med denne sag tages der stilling til fordelingen af budgetinitiativerne for 2016 på baggrund af den nuværende opgavefordeling mellem udvalgene.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Godkendt.

SAGSFREMSTILLING
Initiativer til politisk stillingtagen eller opfølgning
En række initiativer og afsatte midler i budgettet for 2016 kræver nærmere politisk stillingtagen inden implementering. De vil blive forelagt til behandling i de politiske udvalg, hvorunder ansvarområdet er placeret, med henblik på efterfølgende behandling i forretningsudvalget og regionsrådet. Af budgetaftalen for 2016 fremgår ligeledes nogle konkrete opfølgningspunkter for udvalgene.
 
På baggrund af den planlægning vi kender på nuværende tidspunkt, vil administrationen forelægge de nedenstående sager til politisk behandling og opfølgning. Hvor der i budgettet er afsat direkte midler vil dette være nævnt, og alle initativerne har også en tidsangivelse, der viser hvornår det forventes, at udvalget vil få forelagt en sag første gang. Den videre behandling af sagen vil herefter tilrettelægges i udvalget.
 
Sundhedsudvalget (SUND):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde (TVÆRS):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Psykiatriudvalget (PSU):
Politisk behandling
It- og afbureakratieringsudvalget: (ITA)
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Erhvervs- og vækstudvalget (EVU):
Politisk behandling
Miljø- og trafikudvalget (MTU):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
Forretningsudvalget (FU):
Politisk behandling
Opfølgningspunkter
 
Initiativer til igangsætning uden yderligere politisk behandling
Budgetaftalen indholder derudover en række initiativer, som kan implemeteres umiddelbart på baggrund
af aftaleteksten, de konkrete budgetindspil fra udvalgene eller som en videreførelse af kendte
initiativer.
 
Proces for Budget 2017
Der er i budgetaftalen for 2016 også taget initiativ til en række tiltag, som har indvirkning på rammerne for Budget
2017. Forretningsudvalget vil i primo 2016 få forelagt en sag om den kommende budgetproces, hvor også disse tiltag vil indgå.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15018084



6. Lukket punkt



7. Dispositionsforslag for Ny Retspsykiatri Sankt Hans

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden modtog i september 2012 endeligt tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, om tilskud fra kvalitetsfonden til projektet med en samlet anlægsramme på 550 mio. kr. (09-pl). Der er nu udarbejdet et dispositionsforslag, der forelægges ved nærværende mødesag til politisk godkendelse. Dispositionsforslaget er baseret på Byggeprogrammet fra marts 2012, der blev udarbejdet i forbindelse med ansøgningen til ekspertpanelet og godkendt af regionsrådet den 10. april 2012.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende dispositionsforslag for Ny Retspsykiatri Sankt Hans, og
  2. at godkende igangsættelse af arbejdet med projektering af nybyggeriet, Ny Retspsykiatri Sankt Hans.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Dispositionsforslaget er udarbejdet i perioden fra efteråret 2014 og frem til ultimo 2015 og er baseret på byggeprogrammet fra marts 2012. Foreliggende dispositionsforslag, som er vedlagt som bilag, er et resultat af arbejdet i projektfasen - herunder resultater af brugerinddragelsesprocessen og forhandlingerne med Roskilde Kommune, som har været gennemført i forbindelse med godkendelse af lokalplanen.
 
I forbindelse med projektkonkurrencen i 2012-2013, udarbejdede Region Hovedstaden og Roskilde Kommune, som grundlag for det fremadrettede arbejde med tillæg til lokalplanen for Sct. Hans, et 11 punkts program med 14 krav til konkurrencedeltagerne. I juni 2014 valgte kommunen at skærpe kravene til bygningens arkitektur i forhold til det tidligere godkendte 11-punktsprogram. Dette nye skærpede 11 punktprogram blev godkendt i Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune den 21. august 2014. Herefter blev arbejdet genoptaget.
 
I dispositionsforslagsfasen har der været en fortsat dialog mellem projektet og Roskilde Kommune og kommunen er fremkommet med supplerende myndighedskrav i forhold til den arkitektoniske ramme og udtryk, hvilket har medført yderligere ændringer af projektet. I denne del af forløbet har Roskilde Kommune bl.a. stillet ufravigelige krav til følgende:

• Ankomstplads får en symmetrisk placering i forhold til Tofteparkens akse.
• Taghældning på ankomstbygning ændres og at der etableres i alt otte mindre tage.
• Minimering af facadehøjder ved placering af gulvniveau i ankomstbygning under Lindeparkens vejniveau.
• Forskydning af facader så der etableres større variation i facadeudtryk.

Der har været arbejdet på flere niveauer for at fremme dialogen. En proces der har ført til, at der nu er udarbejdet et forslag til lokalplan, som er sendt i intern teknisk høring i kommunen forud for færdiggørelse af et endeligt forslag til lokalplan. Der er endvidere en fælles forståelse mellem Roskilde Kommune og projektet om, at der fortsat er mindre udeståender, som det forventes, at der kan findes en løsning på inden forslaget til lokalplan sendes til politisk behandling med henblik på offentliggørelse.
 
Lokalplanen forventes endelig vedtaget af Roskilde Kommune august - september 2016.
 
De supplerende plan- og myndighedskrav fra kommunen, krav til generelt øget sikkerhed og sikring for retspsykiatrien, opfyldelse af energiramme 2020, byggeriets ”fodaftryk” på grunden i forhold til lokalplanen, benchmarking med sammenlignelige nyere gennemførte psykiatribyggerier i bl.a. Slagelse og Aabenraa betød, at der i begyndelsen af 2015 forelå et overslag på entrepriseomkostninger, som lå betydeligt over oprindeligt budget. Projektet indledte derfor en optimeringsrunde for at tilpasse projektet.
 
Projekttilpasningerne omfatter i hovedtræk arealoptimeringerne, og projektet er nu reduceret fra godt 24.000 m2 til ca. 21.000 m2.
 
Ændringer i projektet:
I justeringsprocessen er der ikke reduceret i patientrelaterede funktioner. Projektet indeholder fortsat 126 lukkede retspsykiatriske sengepladser i enestuer med eget bad og toilet med tilhørende aktivitets-, personale-, og servicefaciliteter. Overordnet er projektet disponeret og placeret som tidligere med ankomstbygning langs Lindegårdsparken og vinkelret på Tofteparkens akse, samt en stor fælles aktivitetshave omkranset af fire sengeenheder beliggende to og to, der tilsammen danner hele retspsykiatriens ydre perimeter.
 
Grundlæggende har ønsket i forbindelse med optimeringerne været at fastholde kvalitetsniveauet og opretholde alle funktioner som beskrevet i vinderprojektet, og effektuere via arealoptimeringer. Underlæggende har det været en prioritering at fastholde arealer i de patientnære områder (sengeenhederne) fremfor de administrative områder. Reduceringer er foretaget således, at konsekvenser for de daglige rutiner, arbejdsgange og logistik er gennemgået og justeret i dialog med personalegrupperne, dialogforum for patienter og pårørende samt administrationen på Sct. Hans. Der er foretaget følgende ændringer:

• Ankomstbygningen er reduceret fra tre etager til én etage med følgende konsekvenser:
• Sengestuen er reduceret med 1,5 m2 pr. stue til 18 m2 excl. badeværelser. Optimeringen er gennemført i samarbejde med personalegrupperne på Sct. Hans, samt erfaringer fra nyetablerede senge på PC Ballerup, hvor løsningen er verificeret ved hjælp af en model af stuerne og efterfølgende patient- og personalehøringer.
• Gangbredder i sengeenhederne er reduceret med 20 cm (fra 300 til 280 cm) og er fortsat så rummelige, at patienter og personale kan passere hinanden uden problemer eller ubehag. De reducerede gangarealer er tillagt patienternes gårdhaver i de enkelte sengeafsnit.
• Der er etableret en sekundær udvendig sikret sluseindgang til multihal, således at der skabes større anvendelighed af terapibad og multisal for øvrige patienter på Sct. Hans.
• Størrelser og antal af rum i servicedelen ved varemodtagelsen og andre teknikarealer i kælderetager er optimeret i forhold til byggeteknik, deres indbyrdes placering, flow og arbejdsgange.
• Optimering af modulsystem (standardisering) samt det statiske system.

Inddragelse af personale-, brugere samt pårørende:
Der har i dispositionsforslagsfasen være gennemført en omfattende inddragelsesproces med deltagelse af personale, brugere og patienter samt den tekniske drift. Der har ligeledes deltaget repræsentanter med fokus på hygiejne, arbejdsmiljø og logistik. Grupperne har generelt forholdt sig til arbejdsgange med bl.a. fokus på logistikflow, fysisk overskuelig- og gennemsigtbarhed, sikkerhed for personale og patienter, funktionskrav i forhold til arbejdsmiljø og behandling samt rumindretning af særlige retspsykiatriske funktioner.
 
Undervejs i processen blev der bygget en 1:1 model (mock-up) af en sengestue som aktivt er blevet inddraget i processen.
 
Dialogforum med patient- og pårørenderepræsentanter er gennemført primo januar 2016 og der vil fortsat være patient- og pårørendeinddragelse i de kommende faser.
 
Ovennævnte projektjusteringer er gennemført efter grundig behandling i brugergrupper og endelig besluttet i Koordineringsgruppen og Projektstyregruppen bestående af centerledelse på PC Sct. Hans og projektledelse fra Region Hovedstadens Psykiatri.
 
Arealreduktionen i ankomstbygningen betyder at centerledelse og øvrige administrative funktioner skal forblive i eksisterende bygning på østområdet, hvilket ikke er helt optimalt, men vurderet nødvendig i forhold til overholdelse af budget.
 
Dispositionsforslaget har været fremlagt for projektets politiske følgegruppe den 7. januar 2016. Følgegruppen udtrykte tilfredshed med dispositionsforslaget – men gav samtidig udtryk for, at de gerne havde set konsekvenserne af de foretagne ændringer i projektet, havde været mere tydelige i selve forslaget. Ændringerne og konsekvenserne er derfor oplistet i nærværende mødesag.
 
Tidsplan:
De langstrakte forhandlinger med Roskilde Kommune er bl.a. årsag til projektets forsinkelse på ca. tre år.
 
Projektforslaget forventes forelagt for FU og RR medio 2016 og forventet ibrugtagning er ultimo 2020.
 
Økonomi:
Budgetrammen fra ekspertpanelet med de 550 mio. kr., er udvidet med 10,6 mio. kr. svarende til det forventede lånoptag fra energilånepuljen til at opfylde bygningsklasse 2020.
 
For at sikre tilstrækkelig robust økonomi, har projektet, jf. seneste anbefalinger for regionen, forøget reserve til uforudseelige omkostninger (UFO) fra 10 til 12,4 % af budgetterede omkostninger til entreprise, nedrivning og rådgivning.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, idet Regionsrådet på Regionsrådsmødet d. 20. august 2013 sag 7, godkendt investeringsbevilling på 102,2 mio. kr. til blandt andet projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale, bygherreomkostninger og nedrivningsarbejder.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jens Gordon Clausen

Journalnummer
16001205

11.pdf

Bilag

Dispositionsforslag Ny Retspsykiatri Sct. Hans - foreløbig udgave af den 11.12.2015


8. Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
De politiske målsætninger er vedtaget 8. april 2014. Den 17. juni 2014 blev der som led i Fokus og Forenkling fastlagt kongeindikatorer for de enkelte driftsmål. Kongeindikatorerne er indikatorer på, i hvilken grad Regionen nærmer sig opfyldelsen af de fire politiske målsætninger. Der er sidst sket en ændring af kongeindikatorerne ved forretningsudvalgets beslutning om kongeindikatoren for "patientens situation styrer forløbet" Den 11. august 2015. Kongeindikatorerne opdateres én gang årligt samtidig med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen.
 
 

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at kongeindikator for "patientens situation styrer forløbet", patienttilfredshed, formuleres som: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt til du blev udskrevet / er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb". Formuleringen af spørgsmål evalueres efter ét år,
  2. at kongeindikator for "Høj faglig kvalitet", kliniske kvalitetsdatabaser formuleres som: "målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser",
  3. at kongeindikator for "ekspansive videnmiljøer", hjemtagne eksterne forskningsmidler, formuleres som "hjemtagne eksterne midler, som administrationen indhenter fra offentlige og private finansieringskilder", og
  4. at kongeindikator for "grøn og innovativ metropol", CO2, formuleres som "CO2 udledning for hele Region Hovedstaden som virksomhed, og for Hovedstadsregionen som geografisk størrelse.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
De nuværende kongeindikatorer er så vidt muligt hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts 2015. Dette sker for at begrænse antallet af målinger i regionen. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. Ved regionsrådets beslutning den 10. marts 2015 blev administrationen tillige pålagt at genoverveje kongeindikatoren for "høj faglig kvalitet". Dette er afspejlet i forslaget nedenfor.
 
Den 10. november 2015 besluttede forretningsudvalget at anmode de stående udvalg om en udtalelse vedrørende administrationens forslag til den årlige opdatering af kongeindikatorerne. De stående udvalg har på den baggrund afgivet udtalelse herom.
 
 
Politisk mål: Patientens situation styrer forløbet
De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:
 
Sundhedsudvalget anbefaler, at formuleringen af de valgte spørgsmål evalueres hen ad vejen. Samtidig foreslår udvalget en umiddelbar ændring af spørgsmålet til ambulante patienter, således at dette fremover formuleres : "Er du alt i alt tilfreds med den måde, dit besøg i ambulatoriet forløb på?"
 
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at det er enig i formuleringen af spørgsmålene i relation til kongeindikatoren på "patientens situation styrer forløbet. Udvalget nævner dog, at ambitionsniveauer bør tages op til overvejelse efter ét år.
 
Psykiatriudvalget fremfører, at ambitionsniveauet for indikatoren på "patientens situation styrer forløbet" bør hæves, og at spørgsmålene i øvrigt bør formuleres , så de giver et bedre indtryk af patientens reelle oplevelse af forløbet.
 
Administrationens anbefaling
I lyset af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen at fastholde den foreslåede formulering af indikatoren for patientens situation styrer forløbet: ”Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?” Samtidig anbefales det, i lyset af udvalgenes bemærkninger, at formuleringerne evalueres efter en periode på ét år, således at der kan tages stilling til en eventuel spørgsmålsjustering ved opdateringen af kongeindikatorer i 2016.
 
Det anbefales endvidere at fastholde det foreslåede ambitionsniveau på 4,5 (på en skala fra 1-5), idet dette foreslås taget op til revision og eventuel justering i forbindelse med den næste årlige revision af kongeindikatorer og ambitionsniveauer.
 
Endvidere anbefales det, i tråd med sundhedsudvalgets bemærkninger, at de valgte formuleringer af spørgsmålene evalueres inden forelæggelsen af næste årlige opdatering af kongeindikatorer og ambitionsniveauer (november 2016).
 
Politisk mål: Høj faglig kvalitet
De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:
 
Sundhedsudvalget tilslutter sig anvendelse af kliniske kvalitetsdatabaser som ny kongeindikator for "høj faglig kvalitet". Udvalget anfører dog:
Udvalget for tværsektorielt samarbejde anfører, at det tilslutter sig såvel den foreslåede indikator for høj faglig kvalitet samt det foreslåede ambitionsniveau.
 
Psykiatriudvalget anfører, at patientrapporterede data bør indgå som en del af de kliniske kvalitetsdatabaser.
 
IT og afbureaukratiseringsudvalget anfører i sit høringssvar, at udvalget lægger vægt på, at anvendelsen af kliniske kvalitetsdatabaser som kongeindikator ikke fører til et øget registreringspres.
 
En række individuelle medlemmer at IT og afbureaukratiseringsudvalget har desuden afgivet bemærkninger:
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af de indkomne høringssvar, at forslaget om fremover at anvende de kliniske kvalitetsdatabaser som grundlag for kongeindikatoren "høj faglig kvalitet" fastholdes.
 
I forlængelse af sundhedsudvalgets og udvalget for IT og afbureaukratiserings bemærkninger, har administrationen udarbejdet et notat til besvarelse af spørgsmålene, jf. bilag 1. Det fremgår af notatet blandt andet, at beregningen i de kliniske kvalitetsdatabaser bygger på allerede eksisterende datakilder uden behov for ny indsamling af data.
 
I forhold til psykiatriudvalgets bemærkninger vedrørende anvendelsen af patientrapporterede data bemærkes det, at der arbejdes på at inddrage dette i alle kliniske kvalitetsdatabaser.
 
Politisk mål: Ekspansive vidensmiljøer
De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:
 
Erhvervs- og vækstudvalget anfører, at udvalget bakker op om, at kongeindikatoren justeres, således at der fremover måles på hjemtagne midler fra både hospitaler, centre og virksomheder i hele Region Hovedstaden som organisation. Udvalget vurderer, at det vil bidrage til at styrke fokus på området og dermed på udviklingen af ekspansive videnmiljøer i hele Region Hovedstaden. Udvalget anbefaler, at det nuværende ambitionsniveau på 100 mio. kr. årligt hæves, når der foreligger erfaringer på området.
 
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at forslaget vedrørende indikatoren for "ekspansive vidensmiljøer" fastholdes, således at kongeindikatoren fra 2016 justeres til at omfatte Region Hovedstaden som organisation. Der vil blive målt på eksterne indtægter til forskning og innovation via registrering i økonomisystemet for at sikre ensartet praksis.
 
Det anbefales endvidere, at det nuværende mål på 100 mio. kr. årligt justeres. Et endeligt mål kan dog først fastlægges, når der foreligger erfaringer på området. Det vil forventeligt ske ved næste års opdatering af kongeindikatorer og driftsmål.
 
Politisk mål: Grøn og innovativ metropol
De stående udvalg har i høringsprocessen afgivet følgende bemærkninger:
Erhvervs- og vækstudvalget anfører, at det er enigt i, at indikatoren CO2 fortsætter uændret.
 
Miljø- og trakfikudvalget anfører ligeledes, at det er enigt i at fastholde indikatoren CO2, og at det vil bidrage til at øge fokus på reduktion af CO2-udledning i regionen.
 
Ambitionsniveauet fastlægges, når der er grundlag for dette.
 
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler på baggrund af udvalgenes bemærkninger, at forslaget vedrørende indikatoren for "grøn og innovativ metropol" fastholdes, således at Region Hovedstaden årligt opgør CO2 både for hele Region Hovedstaden som virksomhed og hovedstadsregionen som geografisk størrelse. Ved at måle CO2 udledning kan regionen følge op på, om de konkrete indsatser for at skabe en grøn og innovativ metropol har en effekt, og dermed om målet om fossilfrihed i 2050 kan forventes opfyldt.
 
Der er endnu ikke grundlag for at fastlægge et ambitionsniveau for denne indikator.
 
Øvrige bemærkninger
IT og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler, at der generelt tages udgangspunkt i eksisterende data, således at unødigt bureaukrati undgås.
 
De indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2-7.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2016.
 
I forlængelse af en beslutning om kongeindikatorerne vil administrationen indarbejde disse i de kommende kvartalsrapporteringer vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet.
 
Administrationen tager initiativ til, at der inden næste årlige opdatering kan ske en evaluering af formuleringen af spørgsmål til måling af "Patientens situation styrer forløbet".

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
16000633

12.pdf
13.pdf
14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf

Bilag

EVU - kongeindikatorer
ITA-sag - Høringssvar Kongeindikatorer_151218
MTU - kongeindikatorer
Sundhedsudvalget_Høringssvar kongeindikator 20151210
Høringssvar til FU vedr. kongeindikatorer og driftsmål - TVÆRS
PSU_høringssvar FU_kongeindikatorer og driftsmål_jan 2016
Kongeindikator klinisk kvalitet


9. Årlig opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget besluttede den 10. november 2015 at anmode de stående udvalg om en udtalelse vedrørende den årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer. De stående udvalg har på den baggrund afgivet udtalelse herom.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at driftsmålet "Patienttilfredshed" evalueres efter ét år (formuleringen af spørgsmål til måling af tilfredshed),
  2. at driftsmålet "Udredning inden 30 dage" fastholdes, idet administrationen udarbejder en redegørelse for, om ambitionsniveauet på 80 % er det rigtige i forhold til at overholde lovgivningen,
  3. at driftsmålet "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt indenfor én dag" fastholdes idet administrationen dog drøfter muligheden for en fremskyndet forelæggelse af forslag til ambitionsniveau, sådan at dette kan fremlægges i forbindelse med 2. kvartårlige afrapportering vedrørende driftsmål og ambitionsniveauer,
  4. at driftsmålet "Uventede dødsfald" justeres, sådan at titlen ændres til "uventede hjertestop",
  5. at driftsmålet "akutte genindlæggelser" fastholdes, idet opgørelsen dog justeres således at
    a. Genindlæggelser for det somatiske område som hidtil opgøres som genindlæggelser indenfor 30 dage
    b. Genindlæggelser indenfor det psykiatriske område opgøres som genindlæggelser indenfor 7 dage,
  6. at driftsmålet "passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik" justeres, sådan at ambitionsniveauet nedsættes fra et mål om en 2,5 % årlig stigning til et mål om en 1,0 % årlig stigning,
  7. at driftsmålet "CO2" etableres, jf. høringssvar fra Miljø- og Trafikudvalget,
  8. at driftsmålet "passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr (realiseret passagertal pr kilometer / budgetteret passagertal pr. kilometer)" ændres til "udgiftsbehov / påstiger i regionens busser", og
  9. at øvrige driftsmål fastholdes som foreslået, og at driftsmålene vedrørende hospitalserhvervet bakteriæmi (HAB, bakterier i blodet og VAP, respiratorrelateret lungebetændelse) udgår

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Indstillingens punkt 4 og 5 blev anbefalet uden afstemning.
Formanden satte herefter indstillingens punkt 1, 2, 3, 6, 7, 8 og 9 under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet drøfter én gang årligt de driftsmål, der er fastlagt i forlængelse af driftsmålstyringen samt fastlægger et ambitionsniveau for driftsmålene. Administrationens forslag til opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer blev forelagt forretningsudvalget den 10. november 2015. Udvalget anmodede de stående udvalg om en udtalelse vedrørende administrationens forslag.
 
 
Sundhedsområdet
1. Patienttilfredshed
Administrationen har foreslået en fastholdelse af formuleringen af de overordnede tilfredshedsspørgsmål. Der er foreslået et ambitionsniveau på 4,5 (på en skala fra 1-5).
1) "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb?
2) "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedrørende din undersøgelse / behandling?"
 
Der er ikke kommet bemærkninger til dette driftsmål. Dog har flere udvalg afgivet udtalelse i forbindelse med driftsmålets brug som kongeindikator.
 
Sundhedsudvalget har foreslået, at de valgte formuleringer af spørgsmålene evalueres. Samtidig har udvalget foreslået en ændret formulering af spørgsmålet til ambulante patienter, således at dette fremover formuleres: "Er du alt i alt tilfreds med den måde dit besøg i ambulatoriet forløb på?"
 
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører, at det er enig i formuleringen af spørgsmålene. Udvalget nævner dog, at ambitionsniveauer bør tages op til overvejelse efter ét år.
 
Psykiatriudvalget fremfører, at ambitionsniveauet for indikatoren på "Patientens situation styrer forløbet" bør hæves.
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen at driftsmålet evalueres efter ét år (formuleringen af spørgsmål til måling af tilfredshed på sundhedsområdet).
 
2. Udredning inden 30 dage
Administrationen har foreslået et ambitionsniveau for driftsmålet således, at 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri). Det er første gang, at der sættes et ambitionsniveau for psykiatriens område.
 
Sundhedsudvalget gør opmærksom på, at der er forskellige gyldige årsager til, at patienter ikke udredes inden for 30 dage. En del patienter kan ikke udredes inden fristen af faglige årsager, og en del patienter vælger at gøre brug af deres frie valg og komme til på et bestemt sygehus med længere ventetid. Loven foreskriver, at patienterne skal tilbydes udredning inden for 30 dage, men det er det pt. ikke muligt at måle på. Derfor måles der på, om patienterne er udredt inden for 30 dage. Udvalget ønsker på den baggrund en redegørelse fra administrationen for, om 80 % er det rigtige ambitionsniveau, hvis det skal afspejle, at loven er overholdt, dvs. om 80 % udredt inden for 30 dage skønnes at afspejle, at 100 % er tilbudt udredning inden for 30 dage.
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at målet fastholdes, samt at administrationen udarbejder en redegørelse for, om ambitionsniveauet på 80 % er det rigtige i forhold til at kunne overholde lovgivningen.
 
3. Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve afsendt indenfor én dag)
Administrationen har foreslået, at fastlæggelsen af et ambitionsniveau for driftsmålet sker, når der foreligger et erfaringsgrundlag, og at dette må ventes at være i forbindelse med den næste årlige opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer.
 
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde anfører i deres høringssvar, at de ønsker et forslag til et ambitionsniveau for målet primo 2016.
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at forslaget driftsmålsfastsættelse fastholdes. Samtidig anbefales det, at administrationen drøfter muligheden for en fremskyndet forelæggelse af forslag til ambitionsniveau, sådan at dette kan fremlægges i forbindelse med 2. kvartårlige rapportering vedrørende driftsmål og ambitionsniveauer.
 
4. Uventede dødsfald
Administrationen har foreslået et ambitionsniveau formuleret som "En løbende reduktion af antallet af patienter, der får hjertestop og dør".
 
Sundhedsudvalget finder det kommunikationsmæssigt problematisk, at kvalitet er lig med færre uventede dødsfald på hospitalerne. Kommunikativt vil det være hensigtsmæssigt at ændre formuleringen til uventede hjertestop.
 
I forlængelse heraf foreslår administrationen, at driftsmålet fastholdes, men at navnet ændres til "Uventede hjertestop".
 
5. Akutte genindlæggelser
Administrationen har foreslået, at ambitionsniveauet fastsættes til "Løbende reduktion i antallet af akutte genindlæggelser". Der har ikke tidligere været fastlagt et ambitionsniveau for driftsmålet.
 
Sundhedsudvalget er enig i driftsmålet om de akutte genindlæggelser, men finder det hensigtsmæssigt, hvis det kan gøres muligt alene at måle på de ”Unødige” genindlæggelser, eksempelvis akut genindlæggelse som følge af, at en patient er blevet sendt hjem for tidligt.
 
Psykiatriudvalget gør opmærksom på, at udvalget finder, at driftsmålet for det psykiatriske område bør ændres til akutte genindlæggelser inden for 7 dage frem for inden for 30 dage efter udskrivelse.
 
Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde ønsker en præcisering af, at akutte genindlæggelser måles som alle genindlæggelser inden for tidsperioden uanset hvilken diagnose, patienten genindlægges for.
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at det foreslåede ambitionsniveau om ”Løbende reduktion i antallet af akutte genindlæggelser” fastholdes for både somatik og psykiatri. Administrationen anbefaler samtidig, at målet for det psykiatriske område justeres således, at det dækker akutte genindlæggelser inden for 7 dage efter udskrivelse, mens der for det somatiske område fortsat opgøres akutte genindlæggelser inden for 30 dage.
 
Det anbefales, at der i forbindelse med 2. kvartårlige rapportering forelægges en redegørelse for mulighederne for at måle på "Unødige" genindlæggelser. Redegørelsen skal tillige præcisere hvilke diagnoser, der medtages som akutte genindlæggelser, og om der er behov for ændringer heri.
 
Regional udvikling
6. Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik
Administrationen har ved høringsperiodens indledning foreslået en fastholdelse af det tidligere ambitionsniveau på en årlig vækst på 2,5 %, idet den igangsatte dialog med Movia om eventuelle justeringer af amvitionsniveauet på dette tidspunkt ikke var afsluttet. Resultatet af dialogen indgår i Miljø- og Trafikudvalgets høringssvar.
 
Et flertal i Miljø- og trafikudvalget har i forlængelse af dialogen med Movia udarbejdet et forslag til justerede driftsmål og ambitionsniveauer for regionale buslinjer. Det foreslås, at ambitionsniveauet reduceres til et mål om en årlig vækst på 1 %, idet det hidtidige ambitionsniveau på 2,5 % årlig stigning i passagertallet vist sig at være for ambitiøst i forhold til det realiserede passagertal.
 
Miljø- og trafikudvalget tilslutter sig forslaget om at ændre ambitionsniveauet for udviklingen i passagertallet fra 2,5 % til 1 %. Udvalget drøftede i den forbindelse, at der er behov for at se på forskellige muligheder for at styrke passagerudviklingen i den offentlige transport, idet der vurderes at være et stort potentiale, og udvalget finder at det er vigtigt at styrke dialog og samarbejde med kommunerne om optimering af driften.
 
Administrationen anbefaler derfor, at ambitionsniveauet ændres til 1 % årligt, da det vurderes at være både realistisk og ambitiøst set i lyset af ændrede trafikmønstre og udviklingen i den regionale kollektive trafik de seneste år.
 
7. CO2
Administrationen har foreslået, at der implementeres et driftsmål for kongeindikatoren CO2, der kan implementeres og rapporteres gradvist i 2016. Et driftsmål for CO2 vil give mulighed for at øge kendskab til udviklingen i CO2-forbrug på hospitaler, øvrige virksomheder og centre, og samtidig øge videndeling og erfaringsudveksling mellem hospitaler om mulige nye initiativer til at nedbringe CO2-udledning. Dermed kan driftsmålet bidrage til at understøtte de overordnede politiske og regionale målsætninger.
 
Miljø- og trafikudvalget har udtrykt sin støtte til dette, idet det relaterer sig fint til kongeindikatoren CO2. Derudover vil det give mulighed for at øge kendskabet til udviklingen i CO2-forbrug for Region Hovedstaden som virksomhed.
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at der etableres et driftsmål for CO2.
 
8. Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr.
Miljø- og trafikudvalget har efter drøftelser med Movia foreslået, at driftsmålet "Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr." ændres, da der er stor forskel på land- og bykørsel, og målet derfor ikke siger noget om produktivitet og udnyttelse af ressourcer. I stedet foreslår udvalget "Udgiftsbehov / påstiger i regionens busser".
 
I forlængelse heraf anbefaler administrationen, at driftsmålet "Passagerkilometer i Region Hovedstadens kollektive trafik i.f.t. kr. (realiseret passagertal pr kilometer / budgetteret passagertal pr. kilometer) ændres til "udgiftsbehov / påstiger i regionens busser".
 
Øvrige driftsmål, der fastholdes
Langt hovedparten af driftsmålene fastholdes, idet der fra de stående udvalg ikke har været bemærkninger til administrationens indstilling. Dette gælder:
 
Sundhed
Regional Udvikling
Den Sociale Virksomhed
 
Øvrige bemærkninger
Enhedslisten har overfor sundhedsudvalget herudover gjort opmærksom på, at de overordnet stadig er kritiske overfor driftsmålstyringstanken, fordi den fokuserer på det, der er muligt at måle, og ikke det, det kunne være ønskeligt at måle. Dette menes at være: Hvor mange patienter kom ud af hospitalet og var helbredt for det, de blev indlagt for og uden at have fået nye sygdomme med hjem.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
I forlængelse af indstillingens vedtagelse vil de opdaterede kongeindikatorer og driftsmål indgå i den løbende rapportering til regionsrådet. Driftsmål og ambitionsniveauer kommunikeres til hospitaler, virksomheder og centre i Region Hovedstaden.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget og efterfølgende regionsrådet den 2. februar 2016.
 
I relation til kommende kvartalsrapportering vedrørende fremdrift på kongeindikatorer og driftsmål til regionsrådet vil administrationen tage udgangspunkt i de godkendte driftsmål og ambitionsniveauer.
 
Administrationen tager initiativ til, at der inden næste årlige opdatering kan ske en evaluering af formuleringen af spørgsmål til måling af "Patientens situation styrer forløbet".

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

Journalnummer
16000635

19.pdf
20.pdf
21.pdf
22.pdf
23.pdf
24.pdf
22.pdf
25.pdf

Bilag

EVU - driftsmål
ITA-sag - Høringssvar DMS_151210
Sundhedsudvalget_Høringssvar driftsmål 20151210
Høringssvar til FU vedr. kongeindikatorer og driftsmål - TVÆRS
PSU_høringssvar FU_kongeindikatorer og driftsmål_jan 2016
Bilag 1. Opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i Fokus og Forenkling
MTU høringssvar - endelig version d. 19-1-2016
MTU høringssvar - endelig version d. 19-1-2016


10. Status for brugen af privathospitaler m.m.

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har ved indgåelse af budgetaftale 2015 og 2016, efterspurgt en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker til forelæggelse for Forretningsudvalget inden udgangen af 2015, med henblik på at drøfte rammerne for det fremtidige samarbejde.

INDSTILLING
Administrationen indstiller,

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Forretningsudvalget besluttede følgende:
1. at fremrykke arbejdet med udarbejdelsen af en ressourcepolitik,
2. at spørgsmålet om brugen af privathospitaler indgår i dette arbejde,
3. at der i løbet af foråret forelægges en procesplan herfor, og
4. at der i løbet af første halvår afholdes en temadrøftelse om brugen af privathospitaler.
 

SAGSFREMSTILLING
Af budgetaftale 2015 og 2016 fremgår: ”Partierne er enige om, at regionen fortsat samarbejder med private hospitaler og klinikker på områder, hvor det giver mening med henblik på at forkorte ventetider, overholde udredningsretten og det udvidede frie sygehusvalg. Dette sker under forudsætning af, at pris og kvalitet lever op til regionens standard. Med henblik på at drøfte rammerne for et fremtidigt samarbejde udarbejder administrationen en uddybende status på brugen af private hospitaler og klinikker, som forelægges Forretningsudvalget inden udgangen af 2015.”
 
I vedlagte notat er udarbejdet status, med det formål, at samle en række data samt erfaringer med regionens samarbejde med private hospitaler og klinikker set fra forskellige perspektiver.
 
Hvordan kommer patienter på privathospital?
Alle nyhenviste elektive patienter får, når de henvises til udredning eller behandling på en offentlig hospitalsafdeling, et indkaldelsesbrev indenfor 8 hverdage. I brevet oplyser afdelingen om tidspunktet for første besøg. Så længe udrednings- eller behandlingstidspunktet falder indenfor de tidsfrister der er gældende oplyses patienten om dette behandlingssted, men får samtidig at vide, at det altid er muligt at vælge et andet behandlingssted på et andet offentligt hospital (frit sygehusvalg).
 
I brevet oplyses telefonnummeret og e-mail-adresse til Sygehusvalg i Enhed for Patientvejledning, der er en servicefunktion bemandet med sygeplejersker og lægesekretærer (12 medarbejdere), med en telefontid for patienter på tre timer i hverdage. Sygehusvalg hjælper patienten med at undersøge alternativer og evt. flytte patienten til et andet hospital.
 
Hvis hospitalsafdelingen som patienten er henvist til, ikke kan tilbyde udredning eller behandling indenfor tidsfristen fremsender afdelingen stadig et indkaldelsesbrev, der oplyser om tidspunkt for første besøg. I brevet oplyses samtidig om muligheden for at benytte andre behandlingssteder – offentlige eller private. Der oplyses om konkrete behandlingssteder, hvor tidsfristerne kan overholdes – oftest private hospitaler eller klinikker (udvidet frit sygehusvalg). I brevet henvises til at kontakte Sygehusvalg, hvis patienten ønsker at gøre brug af et af de alternative behandlingssteder.
 
I visse tilfælde overføres patientens henvisning direkte til et privathospital eller –klinik, som regionen har indgået aftale med efter udbud (samarbejdshospital), og patienten modtager indkaldelse direkte fra privathospitalet. Denne model anvendes efter konkret vurdering for hele patientgrupper.
 
Det sker at patienter er utilfredse med en indkaldelse direkte fra privathospital. I disse tilfælde informeres patienten om muligheden for at blive tilbagehenvist til en offentlig afdeling. Tilsvarende sker det, at patienter er utilfredse med selv at skulle gøre opmærksom på ønsket om omvisitering til privathospital.
 
Typer af aftaler og udviklingen i forbruget
Overordnet set er samarbejdet med private hospitaler og klinikker reguleret via to typer af aftaler; dels de aftaler med privathospitaler, som indgås via Danske Regioner, og dels de aftaler, som regionen selv indgår.
 
Ved udvælgelsen af områder, hvor der regionen selv indgår aftaler, ses på områder, hvor der er mange patienter, som må vente længe, som derfor skal omvisiteres til behandling i privat regi. Endvidere ses på, om der for disse områder kan forventes en besparelse i forhold til prisen aftalt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK). Udbudsaftaler kan indeholde både udredning og behandling eller alene omfatte behandling.
 
I de seneste år er der sket en stigning i regionens udgifter til udredning samt udvidet frit sygehusvalg til private hospitaler, hvor udgifterne i 2014 i gennemsnit var omkring 16 mio. kr. pr. måned er forventningen til 2015 på 20 mio. kr. pr. måned i gennemsnit. Stigningen vurderes at ske som følge af regionens øgede fokus på og patienternes efterspørgsel efter ret til hurtig behandling samt udredning, hvor Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker har indgået aftaler om flere udredningsforløb.
 
Udviklingen i antallet af patienter følger ikke fuldstændig udviklingen i udgifterne. Det hænger bl.a. sammen med at regionen løbende indgår nye udbudsaftaler på områder med stor aktivitet eller hvor det i øvrigt vurderes, at der kan ske en besparelse i forhold til prisen i det udvidede frie sygehusvalg DUF. Desuden afhænger forholdet mellem antallet patienter og udgifter også af patient-mixet. Et enkelt fedmekirurgisk indgreb koster fx betydeligt mere end en MR-skanning.
 
Hidtidig tilgang til samarbejdet med privathospitaler m.m.
Region Hovedstaden har hidtil haft en pragmatisk tilgang til, hvornår der indgås aftaler med privathospitaler efter udbud (udbudsaftaler med samarbejdshospitaler). Denne fremgangsmåde har regionen haft gode erfaringer med. I vurderingen af brugen af udbudsområder ses på omfanget af patienter, den kvalitet der kan leveres på privathospitalet, perioden hvor ydelsen efterspørges samt hvilke priser der kan opnås.
 
Der er således indgået udbudsaftaler når de nævnte parametre opfyldes, dvs. regionens egen kapacitet har været presset og det har været vurderet at der var et vist volumen, samt mulighed for at opnå aftaler med private til en god pris og til den ønskede kvalitet. På områder med mindre efterspørgsel eller vekslende behov anvendes Danske Regioners aftaler med Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker.
 
Hvis der ønskes en anden tilgang end den pragmatiske er der umiddelbart to veje at gå.
 
Man kan enten ud fra et ønske om at udfordre egne afdelinger konkurrenceudsætte flere ydelser, for derigennem evt. at opnå lavere priser og øget effektivitet (pris pr. ydelse). Udfordringen ved dette kan være, at det er svært at finde den rette prissættelse på ydelserne samt en risiko for at udhule aktiviteten på de offentlige afdelinger. Hertil kommer overvejelser om i hvilket omfang regionen derved skaber rekrutteringsudfordringer i eget regi, idet læger så vil skifte arbejdssted fra det offentlige til det private eller foretage ekstraarbejde på privathospitaler i stedet for i det offentlige.
 
Eller man kan vælge at opruste egne afdelinger og derved minimere brugen af private hospitaler. Udfordringen herved er, at man ikke vil have en fleksibel bufferkapacitet, der kan være behjælpelig ved situationer med for lille offentlig kapacitet.
 
Der henvises i øvrigt til aftale om Finansloven for 2016 af 19. november 2015, hvor et nyt initiativ under afsnittet om styrket kernevelfærd beskrives: Hurtigere udredning og behandling. Heraf fremgår, at der er enighed om på landsplan at afsætte en økonomisk ramme på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 ”til at sikre patienterne hurtig udredning og behandling på sygehuset. De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling.” Med initiativet får patienterne ret til at vælge et andet sted, hvis det offentlige sygehus af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage eller hvis ventetiden på behandling på det offentlige sygehus overstiger 30 dage. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i foråret 2016 med henblik på ikrafttræden fra 1. oktober 2016. Administrationen kender endnu ikke det konkrete udspil til den nye lovgivning, men udelukkende finanslovsteksten.
 
Ved en gennemførsel af initiativet forventes en øget brug af private hospitaler og klinikker samt evt. et behov for tilpasning af regionens servicetilbud med henblik på at kunne leve op til en kommende ny lovgivning.
 
Vedlagte uddybende notat indeholder således en beskrivelse af:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Jens Gordon Clausen / Christian Worm

Journalnummer
15017897

26.pdf
27.pdf
28.pdf
29.pdf
30.pdf
24.pdf
23.pdf
25.pdf
26.pdf
27.pdf

Bilag

Forretningsudvalg dec. 2015 Bilag 1. Liste over samarbejdsklinikker og hosptialer
Forretningsudvalg dec. 2015 Bilag 2. Specialefordelte omvisiteringer 2014 og 2015
Notat - Status på brugen af private hospitaler og klinikker - november 2015
ROPS_Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundheds...
Orientering vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2016 0118
Notat - Status på brugen af private hospitaler og klinikker - november 2015
Forretningsudvalg dec. 2015 Bilag 1. Liste over samarbejdsklinikker og hosptialer
Notat - Status på brugen af private hospitaler og klinikker - november 2015
ROPS_Rapport om brugen af private leverandører på det regionale sundheds...
Orientering vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven 2016 0118


11. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) vedr. grønne innovative indkøb

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har i mail af 2. december 2015 ønsket en sag på forretningsudvalgets møde om grønne innovative indkøb.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Forretningsudvalget besluttede, at det videre arbejde med forslaget indgår i arbejdet med at udarbejde en kommende ressourcepolitik.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden med følgende indhold:
 
"REGION HOVEDSTADEN - I front for grønne, innovative indkøb
Regionen Hovedstaden kan som stor indkøber fremme både innovation og grøn omstilling – også langt mere end i dag. Det kræver en ny, ambitiøs strategi og handlingsplan til afløser for den, der udløber her med udgangen af 2015.
 
Region Hovedstaden køber årligt produkter og ydelser for mere end 10 mia. kroner. Regionen kan derfor alene qua sin købekraft gøre en mærkbar forskel – til gavn for såvel innovation og vækst samt den grønne omstilling af samfundsøkonomien. Regionen kan samtidig ved sit eksempel inspirere andre til at følge samme vej og styrke innovation og grøn vækst.
 
En ny ambitiøs strategi- og handlingsplan for grønne, innovative indkøb flugter med regionens ambition om ”en grøn og innovativ metropol” som strategisk mål. Det indgår i regionens regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS), at regionen vil ”fremme intelligent grøn efterspørgsel efter metoder og produkter inden for miljø- og klimaområdet”. Det skal ske ved at ”udnytte det grønne vækstpotentiale” i regionens indkøb. Fundamentet er derfor på plads.
 
Det indstilles på den baggrund:
 
Derfor en ny strategi og handlingsplan

Der er flere grunde til, at regionen netop nu bør tage initiativ til at udarbejde en ambitiøs grøn, innovativ indkøbspolitik.
  1. Ny udbudslov:
     
Nye udbudsregler giver et nyt stærkt momentum for at styrke regionens grønne indkøb og dermed forløse det ”grønne vækstpotentiale”, som vi selv har sat op som mål. Folketinget har netop vedtaget en samlet ny udbudslov, der implementerer EU’s nye udbudsdirektiv – med ikrafttrædelse fra april 2016.

De nye udbudsregler giver et stærkere grundlag for at stille miljø- og klimakrav i offentlige udbud. Der gives bl.a. mulighed for at medregne totalomkostninger for en vare eller serviceydelse i form af miljø- og klimabelastning. Offentlige ordregivere vil også kunne stille krav om miljømærkede produkter.
 
De nye regler giver også bedre adgang til at styrke innovation i forbindelse med indkøb.
 
  1. Uforløst grønt, innovativt indkøbspotentiale:
     
Den amerikanske Ellen MacArthur Foundation gennemførte i foråret en undersøgelse af potentialet for cirkulær økonomi i Danmark. Resultatet er beskrevet i rapporten ”Delivering the circular economy: A toolkit for policymakers”. Heraf fremgår, at danske hospitaler ikke alene kan forbedre deres negative påvirkning af klima og ressourcer, hvis de i højere grad baserer deres indkøb på cirkulær økonomi.
 
De kan også hente lavt sat 70-90 mio. Euro ved at indføre ”performance” modeller i sine indkøb, dvs. hvor regionen systematisk indtænker cirkulær økonomi i sin indkøbspolitik. Ved fx at leje udstyr i stedet for at købe det styrkes leverandørernes incitamenter til at levere kvalitet, reparere og genbruge/-anvende materialer, produkt eller udstyr. Det nævnes, at leverandører af hospitalsudstyr som Siemens, Philips og GE i stigende grad tilbyder sådanne ”performance modeller”, der styrker både kvaliteten, holdbarheden og genanvendeligheden af udstyret.
 
Rapporten peger på flere barrierer for at gå i retning af mere performance-baseret indkøb. Det handler om alt lige fra manglende mål og pejlemærker på området til indkøbernes kompetencer og redskaber til at vurdere produkters totalomkostninger.
 
Der fremsættes på den baggrund i rapporten en række anbefalinger, som bør indgå i arbejdet med at skabe en ny indkøbspolitik med pejlemærker for, hvordan regionen maksimalt udnytter rummet for den slags innovationsfremmende og ressourcebesparende efterspørgsel.
 
  1. Behov for politisk handling:

    Regionens indkøbspolitik er relativt gammel - fra 2007. Den er kortfattet og har kun overordnede passager om miljø. Det fremgår, at ”miljøaspektet skal indtænkes i relevant og realiserbart omfang”. Samtidig bemærkes det, at opfyldelsen af miljøkrav skal være ”økonomisk realiserbar”.

Regionen vedtog i 2011 en ”Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015”. Dvs. den nuværende strategi og handlingsplan udløber med udgangen af dette år, hvilket i sig selv kalder på et politisk initiativ.
 
Planen opstiller en række mål af relevans for indkøb, herunder om reduktion af CO2-udledning fra udstyr, apparatur, transport og energi samt færre sundhedsskadelige stoffer i produkter og udstyr.

Det fremgår af svaret på regionsrådsspørgsmål 47 af 3. marts, at sidste gang der er gjort status for handlingsplanen er i Grønt regnskab 2013. Heraf fremgår, at der ud af 55 udbudte kontrakter med opstart i 2014 blev stillet miljøkrav i 21, herunder 16 som mindstekrav.

Administrationen konkluderer på denne baggrund, at ”mange aktiviteter er igangsat og gode resultater er opnået”, men at der er ”et stykke vej til at realisere de politiske målsætninger i strategien”. Sagt med andre ord: Vi er ikke i mål – og skal vi videre, kræver det en ny handlingsplan.
 
Her vil det samtidig være oplagt også at tage stilling til, om regionen – på linje med andre regioner og kommuner – skal melde sig ind i bl.a. Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI), der i høj grad er et forum for erfaringsudveksling og videnopsamling."
 
Administrationens bemærkninger:
 
Efter styrelsesvedtægten er det forretningsudvalget, der har kompetencen vedr. regionens indkøbspolitik, og arbejdet med forslaget skal derfor forankres i forretningsudvalget.
 
Efter styrelsesvedtægten har Miljø- og trafikudvalget den politikformulerende opgave i forhold til miljørigtig udvikling af driften af regionens virksomhedsområde. Beslutter forretningsudvalget at arbejde med forslaget, skal udvalget inddrages. Der bør i forbindelse med beslutningen træffes beslutning om, på hvilken måde udvalget inddrages i arbejdet.
 
Ud fra forslaget kan det ikke ses, hvilken kompetence Erhvervs- og Vækstudvalget har i forslaget. Dette skal således nærmere præciseres.
 
Det foreslås, at vedtager udvalget forslaget, forelægges et forslag til en procesplan for arbejdet på det førstkommende forretningsudvalgsmøde.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15018914



12. Opfølgning på Bo Smith-udvalgets redegørelse

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Forretningsudvalget drøftede på sit møde den 10. november 2015 Bo Smith-udvalgets redegørelse om "Embedsmanden i det moderne folkestyre". Forretningsudvalget besluttede at bede administrationen om at forberede en temadrøftelse vedr. styreformer, herunder Skanderborgmodellen, samt om erfaringerne med medlemssekretærordninger.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
  1. at udvalget på sit møde i februar gennemfører en temadrøftelse om styreformer med et mundtligt oplæg fra administrationen,
  2. at administrationen til udvalgets møde i marts måned udarbejder et forslag til ekstern evaluering af regionens styrelsesvedtægt med henblik på, at der i indeværende valgperiode kan gennemføres en politisk drøftelse af revision behovet for eventuelle ændringer heri for den kommende valgperiode, og
  3. at udvalget på baggrund af Københavns Kommunes medlemssekretærordning drøfter behov og muligheder for at etablere en ordning med sekretærbistand for regionsrådets medlemmer.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Sagen blev udsat.

SAGSFREMSTILLING
A) Regionens styreform
Regionsrådet besluttede ved begyndelsen af indeværende valgperiode at ændre styrelsesvedtægten, så regionen styres efter Skanderborgmodellen. Skanderborgmodellens hovedprincip går ud på, at de stående udvalg varetager den politikudviklende rolle inden for hver sit ansvarsområde, og hvor det er Regionsrådet, der har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.
 
Der er med Skanderborgmodellen som styreform foretaget et valg mellem to principper for politisk styring af en offentlig virksomhed:
 
- et strategisk styringsprincip, hvor det politiske niveau forholder sig strategisk til regionens opgaver og sætter retning for udviklingen af regionens ansvarsområder, og
 
- et forvaltningsmæssigt styringsprincip, hvor forvaltningen af ansvarsområderne er henlagt til et politisk niveau med et bestemt ansvarsområde som i det traditionelle udvalgsstyre, hvor et stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af et bestemt institutions- eller sagsområde, hvor styringen i vidt omfang foregår ved enkeltsagsbehandling.
 
De lovgivningsmæssige rammer
Regionerne er født uden udvalgsstyre, idet der først ved en lovændring i 2013 blev åbnet mulighed for, at regionerne kunne nedsætte stående udvalg. Regionerne, hvis virksomhed på langt det største ansvarsområde, sundhedsområdet, er meget driftstung, blev af samme grund etableret med det såkaldte ”fleksible forretningsudvalgsstyre”, hvor regionsrådet varetog den overordnede strategiske styring, mens forretningsudvalget varetog de traditionelle opgaver for et økonomiudvalg og afgav indstillinger til brug for regionsrådets sagsbehandling. Styreformen gav ikke mulighed for at nedsætte stående udvalg, men alene særlige udvalg med bestemte opgaver – typisk af udredende eller forberedende art – som kun kunne have de samme opgaver i en begrænset periode.
 
Administrationen anbefalede derfor i sagsfremstillingen fra januar 2014, at regionens styreform fremadrettet var baseret på Skanderborgmodellen, ”som indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra forretningsudvalgets lovbestemte opgaver, ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg har politikformulerende og – opfølgende opgaver. På denne måde får udvalgene mulighed for at arbejde med overordnet strategisk styring, hvilket også vil være i tråd med de udtrykte ønsker til arbejdsformen i evalueringen af driftsudvalgene. Regionsrådet har så mulighed for at delegere afgørelseskompetencen i enkeltsager til administrationen eller i særlige tilfælde til udvalgene.
 
Det er administrationens vurdering, at den foreslåede model vil være en særligt velegnet styreform for regionen. Det grunder dels i erfaringerne fra evalueringen af driftsudvalgene samt i karakteren af regionens opgaveportefølje, som efter administrationens vurdering er mere egnet til en styreform af overordnet strategisk karakter fremfor detailstyring via enkeltsagsbehandling.”
 
Regionsrådet tiltrådte indstillingen. Valg af styreform gælder for valgperioden og kan først ændres med virkning fra næste valgperiode.
 
Andre regioners styringsmodel
Region Sjælland har bevaret det fleksible forretningsudvalgsstyre og har ikke nedsat stående udvalg, men har nedsat 7 midlertidige udvalg med politikformulerende og politikevaluerende opgaver og med opgaver af forberedende og rådgivende karakter for regionsrådet.
 
Region Midtjylland har placeret den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender i forretningsudvalget. Der er nedsat 4 rådgivende udvalg som særlige udvalg. Udvalgene refererer til forretningsudvalget.
 
Region Nordjylland har også placeret den umiddelbare forvaltning i forretningsudvalget og har nedsat 6 særlige udvalg med rådgivende og forberedende opgaver over for forretningsudvalg og regionsråd.
 
Region Syddanmark har valgt Skanderborgmodellen og har nedsat 9 stående udvalg. Den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender ligger hos regionsrådet. De stående udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet på bredt formulerede områder.
 
En oversigt over de øvrige regioners udvalgsstruktur er vedlagt som bilag.
 
Styrelsesvedtægten i Region Hovedstaden
Der blev, udover forretningsudvalget, i februar 2014 nedsat 6 stående udvalg og et midlertidigt særligt § 17 stk. 4 udvalg:
 
 
De stående udvalgs opgaver er i styrelsesvedtægten beskrevet som
Endelig har udvalgene en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. Inddragelse af de stående udvalg i budgetprocessen er beskrevet i sag nr. 1 på dagsordenen. De stående udvalg inddrages i højere grad end tilfældet er i de øvrige regioner. Styrelsesvedtægten er vedlagt som bilag 1.
 
Forslag til evaluering
De stående udvalg har nu fungeret i knap 2 år med de opgaver, der fremgår af styrelsesvedtægten. Det er derfor indhentet en række erfaringer med styreformen, herunder med den lovbundne inddragelse af eksterne fora som Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget m.fl.
 
Styreformen kan først ændres med virkning fra næste valgperiode. Det foreslås, at drøftelser om regionens styreform fremadrettet gennemføres på basis af en indledende drøftelse i forretningsudvalget om styreformer og en ekstern evaluering af den opgavevaretagelse i de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet, som følger af styrelsesvedtægten og relationerne til de eksterne fora.
 
Administrationen vil til mødet i marts måned forelægge et forslag til ekstern evaluering, som kan belyse, om formålet med den valgte model for politisk styring er opnået, herunder
Det vil af hensyn til politiske drøftelser om styreform i næste valgperiode være hensigtsmæssigt, hvis en evaluering er færdig, så drøftelser kan finde sted i første halvår 2017.
 
B) Beskrivelse af medlemssekretærordning i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation
 
En af anbefalingerne i Bo Smith-udvalgets redegørelse om "Embedsmanden i det moderne folkestyre" er muligheden af at styrke bistanden til de politiske grupper i kommunalbestyrelser og regionsråd, så medlemmerne får en vis hjælp til formulering af forslag, læsning af længere rapporter mv. På den måde kan kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer "koncentrere sig om det politisk centrale samtidig med at de passer deres sædvanlige arbejde". Der er i styrelsesloven hjemmel til, at regionsrådet kan beslutte at tildele partigrupperne et vist mål af sekretærhjælp, som man fx har gjort det i Københavns Kommune.
 
Forretningsudvalget udtrykte ved behandlingen af redegørelsen ønske om at drøfte behov og muligheder for at etablere en medlemssekretærordning for regionsrådet med afsæt i den ordning Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har.
 
Københavns Kommunes nuværende medlemssekretærordning gælder i indeværende valgperiode (2014-2017) og er nærmere beskrevet i vedlagte notat fra Københavns Kommune af 25. oktober 2013 (bilag 1), der omhandler den generelle sekretatsbetjening af Borgerrepræsentationen.
 
For så vidt angår medlemssekretærordningen fremgår det af notatet, at alle medlemmer af Borgerrepræsentationen har en medlemssekretær tilknyttet, som kan bistå med kommunalpolitisk og formidlingsmæssig rådgivning, såfremt det er direkte relateret til hvervet som medlem af Borgerrepræsentationen samt udvalgene.
 
Ifølge notatet har Københavns Kommune vurderet, at hjemmel til ordningen findes med afsæt i Kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11 (relevant del fremhævet med kursiv): ”…Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder mv., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.”
 
Ordningen indebærer, at medlemssekretæren – blandt andet ved at trække på kompetencer og ressourcer i den øvrige administration – vil kunne hjælpe med monitorering af generelle kommunalpolitiske tendenser samt håndtering af udvalgte interesseområder for det enkelte medlem.
 
Følgende typer af opgaver vil være omfattet af denne service:
Medlemssekretærordningen er struktureret således, at medlemmer af samme partigruppe har den samme medlemssekretær. Medlemssekretæren må i medfør af Kommunestyrelsesloven dog ikke udføre partipolitisk arbejde.
 
Københavns Kommune har i forbindelse med etableringen af den eksisterende medlemssekretærordning afsat 7 AC-årsværk (specialkonsulenter) til betjening af de 49 medlemmer af Borgerrepræsentationen, som ikke er borgmestre. Omregnet til lønsum i Region Hovedstaden vil dette svare til udgifter på ca. 4,5 mio. kr. årligt, svarende til 92.000 kr. pr. medlem af Borgerrepræsentationen.
 
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15016817

31.pdf
32.pdf
33.pdf
28.pdf

Bilag

Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden
Notat om udvalgsstruktur i de øvrige regioner
Medlemssekretærordningen
Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden


13. Ændrede indstillingsskabeloner (risikovurdering) m.m.

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har ved flere lejligheder drøftet behovet for, at der i sagsfremstillingerne til udvalg og regionsrådet blev foretaget en tydeligere risikovurdering.
 
Der blev blev derfor i foråret 2015 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Charlotte Fischer (B) (Formand), Bodil Kornbek (A), Karsten Skawbo-Jensen (C), Lise Müller (F), Ole Stark (V) og Annie Hagel (Ø). De øvrige partier i regionsrådet har ikke udpeget medlemmer til gruppen. Gruppen har været sekretariatsbetjent af administrationen.
 
Gruppens opgave har været at komme med forslag dels til forbedring af mødesagerne som beslutningsgrundlag, og dels til en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at understøtte udvalgenes politikformulerende rolle og processen herfor. Arbejdsgruppen har nu afsluttet arbejdet og anbefalingerne forelægges hermed.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende at sagsfremstillingerne fremadrettet tilføjes et afsnit om risikovurdering, samt
  2. at bede administrationen om i samarbejde med formændene for de stående udvalg, med henblik på at styrke den politiske beslutningsproces i større politikformulerende sager, at udvikle en "værktøjskasse" til at støtte dette arbejde
 

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Administrationen stillede følgende ændringsforslag til indstillingens 1. at:
 
”at godkende at sagsfremstillingerne fremadrettet tilføjes et afsnit om konsekvenser og et afsnit om risikovurdering, samt”.
 
Anbefalet med det stillede ændringsforslag.
 
 

SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet har det politiske ansvar for den umiddelbare forvaltning for regionens anliggender, forretningsudvalget har ansvaret for den overordnede planlægning, økonomi og drift og de stående udvalg og kræftudvalget (indtil ultimo 2015) har den politikformulerende og politikkontrollerende funktion.
 
Sagerne der forelægges regionsrådet kan opdeles i tre typer af sager; løbende driftssager, større driftssager og sager, hvor der træffes beslutning om nye eller større politiske elementer.
 
Regionsrådet forelægges derfor en stor mængde løbende driftssager af formel karakter og arbejdsmængden for det enkelte medlem er derfor ligeledes stort. Det er administrationens forelæggelse af oplysninger i en mødesag, der ligger til grund for regionsrådets beslutning. Regionsrådets medlemmer kan herudover stille supplerende spørgsmål eller anmode om at få suppleret beslutningsgrundlaget. Disse sager vil normalt kun blive behandlet en gang.
 
Udover disse sager, er der større komplicerede driftssager eller større politikformulerende sager, hvor der kan være behov for dels at sagen behandles på flere møder. Dertil kommer, at der kan være behov for at det skriftlige beslutningsgrundlag er uddybet i forhold til løbende driftssager, fordi der er tale om nye emner, fordi der er tale om sager med høj kompleksitet, eller der er behov for en politisk drøftelse af flere løsningsmuligheder. Dette gør sig særligt gældende i udvalgenes politikformulerende rolle, herunder særligt nye større initiativer.
 
Arbejdsgruppen har henover foråret og sommeren 2015 drøftet udvalgenes rolle og har særligt fokuseret arbejdet på to specifikke områder; indholdet i mødesager som beslutningsgrundlag og tilrettelæggelsen af beslutningsprocessen.
 
Arbejdsgruppen har peget på to konkrete anbefalinger for at imødekomme de udfordringer, der opleves ift. beslutningsgrundlaget og –processen (se bilag 1). I nedenstående gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger.
 
Ændring af mødeskabelon – tilføjelse af et afsnit med risikovurdering
 
Mødeskabelonen suppleres med et egentligt afsnit, hvor risici kan belyses, således at der skabes et tydeligere fokus på eventuelle konsekvenser ved større anlægssager eller ved politikformulerende beslutninger, hvor der tiltrædes nye overordnede politiske rammer for regionen.
 
I dette afsnit vil utilsigtede risici ved at tiltræde en indstilling kunne fremgå. Afsnittet vil skulle indeholde administrationens vurdering af en given risiko, som administrationen på det givne tidspunkt vurderer som relevant. Der vil blive set på to elementer; størrelse af risikoen samt sandsynligheden for at risikoen indtræffer. Der vil altså ikke være en procentmæssig vurdering, men en beskrivelse af administrationens vurdering hertil.
 
Formålet med at tilføje et ekstra afsnit er at tydeliggøre administrationens vurdering af en given beslutning i mødesagerne. Såfremt administrationen ikke vurderer, at der er væsentlige risici ved en given beslutning, vil der blive brugt en standardformulering i afsnittet. Brugen af en sådan standardformulering, vil redegøre for, at administrationen har overvejet eventuelle risici til en given beslutning, men af hensyn til et proportionalitetsperspektiv, at sådanne sager ikke beskrives mere komplekst end højst nødvendigt. Den politiske stillingtagen bygger på administrationens pligt om at oplyse om risici, der vurderes at være af relevant størrelse på det givne oplyste grundlag.
 
Da det nye afsnit ikke indeholder en vurdering i forhold til det bevillingstekniske, vil afsnittet Økonomiske konsekvenser blive ændret til Bevillingstekniske konsekvenser, for at skabe mest mulig overskuelighed over, hvad de enkelte afsnit i en mødesag indeholder.
 
I bilag 2 ses administrationens vejledning til dette nye afsnit. Denne vejledning vil indgå som bilag til de interne arbejdsdokumenter i forbindelse med administrationens udarbejdelse af politiske mødesager.
 
Den ændrede skabelon vil træde i kraft primo 2016 og vil gælde for alle stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet.
 
Udvikling af værktøjskasse til gode politiske processer
 
Arbejdsgruppen har haft et særligt fokus på, at der kan tilrettelægges gode politiske processer, særligt i udvalgenes politikformulerende opgaver. Arbejdsgruppen har derfor foreslået, at der udarbejdes en "værktøjskasse" til brug for udvalgsformændene og administrationens tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Administrationen har på den baggrund udarbejdet vedlagte notat (se bilag 3), der kan bruges som redskab herfor. Der er tale om et redskab, der løbende skal udvikles og supperes. Udvalgene er ikke bundet af redskabet i deres arbejde.
 
I redskabet er der - med afsæt i regionens erfaringer med udvalgsarbejdet - samlet en række gode råd til:

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15004353

34.pdf
35.pdf
32.pdf
36.pdf
33.pdf

Bilag

Arbejdsgruppens anbefalinger
Vejledning til risikoafsnit
Vejledning til risikoafsnit
Bidrag til den politiske værktøjskasse
Bidrag til den politiske værktøjskasse


14. Status for sundhedsplatformens økonomi og implementering

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Denne sag har til formål at give en generel status for arbejdet med Sundhedsplatformen. Programmet arbejder fortsat efter de implementeringsdatoer, der blev fastsat ved programmets opstart (dvs. første go live på Herlev/Gentofte hospital i maj 2016), og der opleves et stort engagement i forhold til programmet. Det samlede program har en bred forankring i organisationen og involverer mange interessenter.
 
Der er tale om et af de største Sundheds-it-programmer i Danmark nogensinde. Der er i hele Region Hovedstadens organisation fokus på, at dette er et koncernfælles projekt, og at alle kræfter og initiativer skal målrettes en succesfuld implementering af projektet.

INDSTILLING
It- og afbureaukratiseringsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 1. december 2015:
Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Sundhedsplatformen er et fælles projekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstadens andel af projektet er 75 pct. og Region Sjællands andel er 25 pct.
 
De i denne mødesag anførte økonomiske og personalemæssige ressourcer omfatter alene Region Hovedstadens andel af projektet med mindre andet er anført.
 
Økonomisk status
Regionsrådet godkendte den 17. december 2013 indgåelse af kontrakt med EPIC om anskaffelse af Sundhedsplatformen, herunder afsættelse af en investeringsbevilling på i alt 629 mio. kr. og en driftsbevilling på i alt 232 mio. kr. over projektperioden. I alt 861 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af de direkte udgifter til anskaffelse og implementering af sundhedsplatformen.
 
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2015 blev det besluttet at leasingfinansiere en del af den besluttede anskaffelse, i alt 541 mio. kr.
 
Konkretiseringen af projektet, og det forhold at Sundhedsplatformen gennemføres i samarbejde med Region Sjælland i en særskilt programorganisation, førte i april 2015 til udvidelse af projektets samlede økonomi med 172 mio. kr. over projektperioden, jf. Regionsrådets møde den 14. april 2015 gennem en omprioritering af regionens it-budget. Budgettilførslen til programmet var begrundet i anskaffelse af en medicoteknisk integrationsplatform, etablering af to datacentre samt afsættelse af en yderligere reserve. Af de 172 mio. kr. er 41,3 mio. kr. en reserve, som teknisk er afsat i regionens egen it-organisation Center for IMT.
 
De afsatte reserver vil enten kunne prioriteres til selve programorganisationen eller til regionens egen it-organisation til løsning af afledte leverancer fra programmet.
 
Tabellen nedenfor viser udviklingen i den samlede bevilling til Sundhedsplatformen fra de oprindelige 861,2 mio. kr. til 1033,4 mio. kr.. Det fremgår heraf at projektet reelt er udvidet med den medicotekniske integrationspaltform svarende til 35,8 mio. kr. mens 95 mio. kr. er tilført ved ompriorrtering fra CIMTs budget og at reserven på 41,4 mio. kr. ligeledes er fundet ved en omprioritering inden for CIMTs budget.
 
image
 
Samlet set udgør projektbevillingen inkl. de afsatte reserver 1.033,4 mio. kr. og fordeler sig som anført herunder på en anlægsramme, en driftsramme og forudsat leasingfinansiering.
 
image
 
Den nedsatte programstyregruppe er forankret på koncerndirektionsniveau i de to regioner. På de månedlige programstyregruppemøder er der et fast punkt på omkring status for projektets økonomi. Hertil kommer, at programmet har faste møder med de to regioners økonomfunktioner, hvor der følges op på projektets økonomi.
 
På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at programmet overholder det samlede budget for projektet. De i regionerne afsatte reserver i 2015, jf. beslutning på regionsrådsmødet i april 2015, forventes ikke at blive anvendt i 2015, men vil blive foreslået overført til 2016 og således fortsat være afsat som reserve for programmet.
 
Projektet følger stort set tidsplanen. Pr. 1. november 2015 skiftes teknisk set status fra fase 3, som omfatter basisopsætningen ("System Build & End User Adoption"), til fase 4, som omfatter færdiggørelse af opsætning, test, uddannelse og Go-live ("Testing, Training and Go-live").
 
Bortset fra mindre justeringer i tidsplanen for enkelte delprojekter, er det vurderingen, at der er den nødvendige fremdrift, og at de kendte forsinkelser indhentes, således at det ikke har betydning for de planlagte go-live datoer.
 
Personaleressourcer
Region Hovedstaden bidrager også med personaleressourcer til implementeringen af sundhedsplatformen.
 
Der er pt. udlånt 237 fuldtidsmedarbejdere fra hospitaler, virksomheder og koncerncentre til projektet. Der foregår lige nu en proces med rekruttering af kommende undervisere til brug for undervisningen i foråret 2016 forud for at projektet går live på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016.
 
Ud over de udlånte medarbejdere til programmet anvendes der ligeledes personaleressourcer lokalt på hospitalerne og i koncerncentre til at understøtte arbejdet med implementeringen.
 
Businesscase og gevinstrealisering
I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet for projektet blev der udarbejdet en businesscase efter best practice og med inspiration fra statens model for statslige it-projekter.
 
Det grundlæggende formål med en businesscase er at beregne og tydeliggøre gevinstpotentialerne – både kvalitative og økonomiske - og udgifterne ved et givent projekt, når der tages højde for risici. Derved vil business casens beregninger kunne anvendes i vurderingen af it-projektets eller programmets berettigelse og dermed som beslutningsstøtte.
 
En businesscase bygger dermed på en analyse af, hvilken forandring man ønsker, og hvordan den kan opnås gennem en afdækning af gevinster, udgifter og risici.
 
Den oprindelige businesscase viste, jf. regionsrådets sag af 17. december 2013, at projektet maksimalt ville have en tilbagebetalingstid på 9-11 år. Det fremgik endvidere, at hovedgevinsterne forventedes at tage form af kvalitative forbedringer, herunder bedre patientsikkerhed og patienttilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte. De største økonomiske gevinster forventedes i form af afledte tidsbesparelser som følge af mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning, mere effektive kliniske processer, bedre patientforløb og færre sengedage.
 
Gevinstrealiseringen er ledelsesmæssigt forankret i direktionerne på de enkelte hospitaler med reference til koncerndirektionen. Gevinstrealiseringen er baseret på en aktiv forandringsledelse, som involverer alle ledelseslag i organisationen.
 
Med henblik på at understøtte gevinstrealiseringen er i Center for Økonomi primo 2015 etableret en funktion, som alene har til formål at arbejde med gevinstrealiseringen i forhold til Sundhedsplatformen. Hovedsigtet er at sikre, at potentialerne – både de kvalitative og de økonomiske – kan realiseres gennem de nødvendige omstillinger og ændringer i arbejdsgange på hospitalerne. Der er i høj grad tale om ledelse af forandringsprocesser og opstille målepunkter for om forandringerne gennemføres, samt at opgøre gevinsterne. Seneste er der med budgetaftalen for 2016 i Region Hovedstaden fastlagt de første måltal for gevinster, som skal realiseres i perioden 2017-2019.
 
Til at understøtte realiseringen arbejdes med kortlægning af de konkrete gevinster, fastlæggelse af indikatorer for de enkelte gevinster med henblik på måling, uddannelse af lederne. Der arbejdes således med en datadrevet proces, hvor der løbende følges op på at gevinsterne realiseres. Frem mod Go-live på Herlev/Gentofte Hospital fastlægges de konkrete indikatorer, der skal følges op på, herunder et udgangspunkt (baseline) og et konkret ambitionsniveau for gevinsterne.
 
Gevinster kan som nævnt ovenfor både omfatte økonomiske gevinster fx bortfald af opgaver/udgifter og sparet tid, færre sengedage og kvalitative gevinster for patienter og personale gennem større patientsikkerhed, standardisering af patientforløb, og automatisering af processer.
 
Businesscasen er ultimo oktober blevet ajourført med aktuelle udgiftsestimater i programmet baseret på den bevillingsmæssige ramme i regionen, samt vurdering af anvendelsen af personaleressourcer, tidsplan mv. Businesscasen er endnu ikke opdateret på gevinstsiden, idet dette først antager en mere konkret form i marts 2016 for så vidt angår implementering på Herlev og Gentofte Hospital.
 
Businesscasen har således også til formål at sikre, at der fastholdes et fokus på gevinstsiden undervejs i programimplementeringen.
 
Opdateringen af businesscasen har ikke ændret ikke ved projektets tilbagebetalingstid. Når der er erfaringer med første Go-live hospital, opdateres gevinstsiden i business casen.
 
Go-live på regionens hospitaler
Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, der tager sundhedsplatformen i brug. Dette er planlagt til 21. maj 2016. Herefter følger Rigshospitalet/Glostrup den 5. november 2016, Nordsjællands Hospital, Amager/Hvidovre Hospital og Bornholms Hospital den 18. marts 2017 og endelig Bispebjerg/Frederiksberg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri den 20. maj 2017. Først herefter sættes systemet i drift på hospitalerne i Region Sjælland.
 
Da Herlev/Gentofte Hospital er første hospital, som overgår til drift på Sundhedsplatformen, er der et meget tæt samarbejde mellem programorganisationen, direktionen på hospitalet, Center for IMT og Center for Økonomi i forhold til hele planlægning af implementeringen, undervisningsforløb samt fokus på omlægning af arbejdsgange.
 
Organisationen modenhedstestes løbende på paratheden til ”go-live”, lige som der er en teknisk generalprøve i februar 2016.
 
Som led i forberedelserne pågår en planlægningsproces, hvor det nærmere vurderes om det i forbindelse med go-live tidspunktet er muligt at opretholde normal patientaktivitet eller om det er nødvendigt på tværs af regionens hospitaler kortvarigt at indgå aftaler om aflastning i forhold til patientaktiviteten. Den samlede patientaktivitet i 2016 i regionen under et forventes dog at kunne opretholdes. Implementeringen er endvidere tilrettelagt således, at de hospitaler, som først skal go-live på et senere tidspunkt, bidrager med undervisere til undervisningen på de første hospitaler og vice versa. Herved sikres en vidensoverføring mellem hospitalerne.
 
For hospitalerne vil der, ud over den personale- og ledelsesmæssige indsats, ligeledes være krav om egenleverancer på visse dele af slutbrugernes redskaber, som skal kunne fungere i samspil med Sundhedsplatformen. Dette kan nogle steder betyde, at der er op mod hospitalets go-live er et lidt større udskiftningsbehov for dette udstyr, end der normalt udskiftes i et kalenderår. Denne ”pukkel” i udskiftningsbehovet forventes i de efterfølgende år modsvaret af et mindre udskiftningsbehov. Der foregår konkret i forberedelsesfasen ligeledes en vurdering af udstyrsbehovet i forhold til de ændrede arbejdsgange og gevinstrealiseringen.
 
For Herlev og Gentofte Hospital er den del af egenleverancen kvalificeret og viser behov for udskiftning af printere, mobile enheder/PDA’er og skærme, tilpasset EPIC’s tekniske minimumskrav, og med samlede udgifter inden for en samlet ramme på ca. 10 mio. kr. fordelt over to år. Hospitalet har endvidere valgt at anskaffe såkaldte ”workstations on wheel” til stuegangsfunktioner, dvs. rullende arbejdsstationer, som ikke er et minimumskrav, men svarer til best practice anbefalinger. Dette koster ca. 5 mio. kr., men vurderes at ville forbedre gevinstrealiseringen. Samlet set forventer hospitalet i 2015 og frem mod maj 2016 inden for egen bevilling at anskaffe udstyr inden for en ramme for i alt 15 mio. kr. Der er dog tale om en mindre udgift sammenholdt med hospitalets samlede årlige driftsbudget på 4,7 mia. kr.
 
Center for IMT
Anskaffelsen af Sundhedsplatformen omfatter udover selve sundhedsplatformen også etablering af de to servermiljøer i regionernes datacentre, som systemet skal afvikles på, etablering af fibre mellem datacentrene til sikring af driften, hvis et af miljøerne skulle fejle samt overvågning af miljøerne.
 
Regionerne har ansvaret for egen infrastruktur. CIMT har siden kontraktindgåelsen tilrettelagt den løbende vedligeholdelse af den samlede infrastruktur med henblik på at sikre den mest optimale afvikling af Sundhedsplatformen. Tilsvarende er fastlæggelsen af standarder for og den løbende udskiftning af slutbrugerredskaber sket under hensyn til anbefalingerne fra EPIC.
 
Et par af de større vedligeholdelsesopgaver er opgradering af styresystemerne til pc-ere (Windows 7) og servere (Windows 2010) og etablering af adgangen for klinikerne til sundhedsplatformen (virtualiseringsmiljø).
 
I kontrakten med Epic var der lagt op til, at regionens eksisterende (virtualiserings-)miljø for adgang til systemerne, der stod overfor at skulle opgraderes, kunne anvendes. Ændrede hardwarekrav medførte imidlertid, at den eksisterende adgangsløsning alligevel ikke kan anvendes. CIMT har været nødsaget til at genbesøge Epic’s anbefalinger og derigennem finde den løsning, der på bedste vis tager hensyn til både klinikernes anvendelse, driftsstabilitet og vedligeholdelse, økonomi, skalerbarhed og fremtidige kravændringer fra EPIC. Valget er faldet på en Citrix-løsning, der over en tre årig periode beløber sig til ca. 70 mill. kroner (investering og hjemtagelse af drift). Disse udgifter afholdes inden for CIMT’s eget budget og medfører en ændret prioirtering af CIMT’s øvrige investeringer i moderniseringen og vedligeholdelsen af den samlede infrastruktur.
 
Programstyregruppen for Sundhedsplatformsprogrammet har besluttet, at driften af Sundhedsplatformen skal varetages i en fælles driftsorganisation, hvor CIMT varetager support og systemforvaltning og KIT (Koncern-IT) i Region Sjælland varetager infrastrukturdriften. Der vil være ansatte fra begge regioner med i alle dele af organisationen.
 
Driftsorganisationen etableres gradvist, hvilket betyder at det i en overgangsperiode er nødvendigt at have en parallel driftsorganisation, inden de systemer, der erstattes af Sundhedsplatformen, kan endeligt udfases. De systemer som udfases er eksempelvis det patientadministrative system GS!Åben, medicineringssystemet EPM, operationsplanlægningsystemet Orbit og dikteringssystemet MIRSK. For infrastrukturdriften etableres organisationen allerede 1. januar 2016, mens supporten overgår gradvist fra programmet til driftsorganisationen i takt med implementeringen. Systemforvaltning vil først overgå til den nye driftsorganisation, når implementeringen er slut i 2018.
 
Der er givet nogle foreløbige rammer for driftsorganisationen, idet en endelig beskrivelse af organisationen, dens varige opgaver og størrelse afventer erfaringerne med driften af Sundhedsplatformen på de første hospitaler. Det forventes forelagt programstyregruppen i 1. kvartal 2017. Inden da vil der blive foretaget en analyse af, hvorledes en hensigtsmæssig opbygning af regionens it-organisation skal se ud efter den samlede idriftsættelse af Sundhedsplatformen på alle hospitaler og en række andre it-systemer udfases/nedlægges som følge deraf. Dette gælder bl.a. drifts, og serviceniveau i forhold til hospitalerne.
 
Ud fra foreløbige estimater for driftsorganisationens størrelse og EPICs erfaringer er der indledningsvis behov for at målrette 15 årsværk til CIMT/KIT primo 2016 til håndtering af situationen med dobbelt drift. For CIMTs vedkommende vil de ca. 12 årsværk blive finansieret inden for egen bevilling.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af sagen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da der er afsat bevilling til anskaffelse og implementering af Sundhedsplatformen

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Koncerndirektør Svend Hartling / Koncerndirektør Jens Gordon Clausen

Journalnummer
15002228

37.pdf
38.pdf

Bilag

Resume Region Hovedstadens business case for Sundhedsplatformen
Begrebet intern rente dec. 2015


15. Medfinansiering af Tour de France-start i Danmark

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Danmark har fået mulighed for at tiltrække de første etaper af Tour de France i 2019 eller 2020 med start i Hovedstaden. Et værtskab for Tour de France vil medføre en markant turismeøkonomisk omsætning og branding af Hovedstadsregionen, samt resten af Danmark. Dertil vil det give borgerne en unik mulighed for at opleve verdens største cykelløb i deres eget område.
 
Regionens økonomiske bidrag til værtsskabet kan finansieres af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents på i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tiltrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
 
Det er første gang i 2016, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. Første ansøgningsrunde til puljen var planlagt til mødet i erhvervs- og vækstudvalget i marts 2016, men som regionsrådet fik oplyst i forbindelse med regionsrådsmødet den 17. november 2015, så er der allerede behov for at finde afklaring på regionens eventuelle medfinansiering af et Tour De France-værtsskab på regionsrådsmødet den 2. februar 2016 af hensyn til buddet, der sendes i første halvdel af 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
1. at Region Hovedstaden indgår i arbejdet med at tiltrække Tour De France-starten til Danmark i 2019 eller 2020.
 
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
2. at 4 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. i 2017 (8 mio. kr. i alt) af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents udmøntes til medfinansiering af en eventuel dansk Tour de France-start – Grand Départ – i 2019 eller 2020. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at staten, Københavns Kommune og øvrige relevante kommuner og regioner bidrager med den øvrige finansiering.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 19. januar 2016:
Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Udlod at stemme: 0.
I alt 9.
Indstillingens punkt 1 blev herefter anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
 
Indstillingen var herefter anbefalet.
 
 
 
 
 

SAGSFREMSTILLING
Ansøgning om projekt: Tour de France-start i Danmark 2019 eller 2020
Ansøger: Konsortium for Tour de France-starten i Danmark (konsortiet har endnu ikke et officielt navn)
Samlet Budget: udgiftsbudget ca. 80 mio. kr, finansieringsbudget ca. 90 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 8 mio. kr. i alt.
Tidsperiode: op til otte dage i juni/juli 2019 eller 2020 (tre løbs-dage og ca. fem dages ophold af cykelhold, presse mv. i hovedstadsregionen inden første løbsdag)
 
Tour de France er verdens største cykelløb og verdens største årligt tilbagevendende begivenhed. VM i Fodbold og OL er større begivenheder, men afholdes blot hvert 4. år.
 
Starten på Tour de France – den såkaldte Grand Départ – afvikles ofte uden for Frankrig. Eksempelvis var London vært for starten i 2007; Rotterdam i 2010; England (Leeds, York, London) i 2014 og Utrecht i 2015.
 
Ruten for Grand Départ i Danmark kommer med stor sandsynlighed til at se således ud: København (prolog), Roskilde-Odense (1. etape) og Vejle-Sønderborg (2. etape). Dermed bevæger ruten sig rundt i Hovedstadsregionen, Sjælland og Syddanmark.
 
Budvinderen af Grand Départ 2019 bliver annonceret i sidste kvartal af 2017 (senere, hvis Danmark bliver valgt til 2020).
 
Erhvervsministeriet oplyser, at et dansk værtsskab vil løbe op i minimum 80 mio. kr., men der arbejdes for at indsamle tilsagn på 90 mio. kr. mhp. at opnå fleksibilitet i bud- og planlægningsfasen, samt størst mulig effekt af et dansk værtsskab for Grand Départ. Den samlede danske regionale medfinansiering til Tour de France-værtsskabet forventes at udgøre 15 mio. kr. ud af det samlede beløb. Region Syddanmark har besluttet at bidrage med 5 mio. kr. Region Sjælland forventes at medfinansiere med ca. 2 mio. kr., mens Region Hovedstaden forventes at bidrage med op til 8 mio. kr.
 
De respektive regionale bidrag er vurderet ud fra, hvilke effekter regionerne kan forvente af Tour de France-værtsskabet. Tour de France-organisationen, cykelhold, presse, turister mv. vil opholde sig længst tid i Hovedstadsregionen, da de typisk ankommer 5 dage før prologen (i København). Effekterne af Tour-værtsskabet er således klart størst i Region Hovedstaden, hvilket er i god tråd med den anbefalede medfinansiering på 8 mio. kr.
 
Regionens medfinansiering vil blive tilsagnsbudgetteret til det konsortium, der skal have ansvaret for Tour de France-starten i Danmark, så snart konsortiet er oprettet. Konsortiet forventes oprettet medio 2016. Midlerne tilbagegår til puljen for store, internationale kultur- og sportsevetns såfremt, at Danmark ikke vinder buddet på Tour de France-starten i 2019 eller 2020.
 
Ud over de 80 mio. kr. vil de berørte kommuner få afledte udgifter til fx ekstra renhold, trafikomlægning og borgerrettet information om samme. Disse omkostninger dækkes ikke af nævnte finansiering af det danske værtsskab.
 
Udarbejdelse af buddet forventes at koste ca. 1. mio. kr. Beløbet er indeholdt i det samlede udgiftsbudget på ca. 80 mio. kr. Udgiftsbudgettet fremgår af bilag 2, og det skal bemærkes, at bilaget er fortroligt af hensyn til det offentliges forhandlingsposition over for kontraktparter.
 
Administrationens vurdering
Den administrative behandling af sagen har været anderledes end normalt ved ansøgninger til eventpuljen. Regionens involvering skyldes ikke en ansøgning fra fx en eventoperatør, men en henvendelse fra erhvervsministeren om engagement i et muligt dansk Tour de France-værtsskab. Denne proces betyder, at der ikke eksisterer data med forventninger om fx turismeøkonomiske effekter. Dermed kan det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj ikke benyttes til vurdering af eventen.
 
Administrationens vurdering baserer sig således på erfaringer og effekter fra flere af de byer og regioner, hvor Grand Départ har været afholdt uden for Frankrig.
 
Effekter
Tour de France-starten har været en økonomisk gevinst for de byer og regioner uden for Frankrig, hvor den har været afholdt. Tal fra erhvervsministeriet viser, at Grand Départ i Rotterdam 2010 gav en turismeøkonomisk omsætning på 158 mio. kr. Rotterdam registrerede 46.160 kommercielle overnatninger i de dage, hvor Tour de France var i byen. 24.000 af disse blev beregnet som relateret til touren. Antallet af overnatninger betød, at al hotelkapacitet i en radius af 100 km fra Rotterdam var booket. Den turismeøkonomiske omsætning for Rotterdam var resultat af en ”kort” Grand Départ med kun en prolog og en etape, der endda havde mål i Bruxelles (Belgien). Omsætningen var 1 mia. kr. i de berørte engelske byer og regioner i 2014. Det engelske budget var på 270 mio. kr. mod 112 mio. kr. i Rotterdam.
 
Da Grand Départ i Danmark vil indeholde en prolog og to etaper, vurderer administrationen, at den turismeøkonomiske omsætning vil være større end i Rotterdam. Endvidere vurderes det, at langt de fleste udenlandske Tour de France turister kommer forbi Hovedstadsregionen. Dette skyldes, at København er det mest populære turistmål i Danmark, og ikke mindst, at ryttere, officials, presse mv. ankommer til byen op til fem dage før prologen afholdes. I dagene op til prologen vil der være fremvisning af cykelholdene, sponsoraktiviteter mv. Alene Tour de France-organisationen reserverer dagligt 1550 hotelsenge under Touren. ”Tour-karavanen” vil kun opholde sig én dag i hver af de øvrige danske start- og målbyer.
 
Grand Départ vil uden tvivl sætte et positivt økonomisk aftryk på servicesektoren i hele hovedstadsregionen.
 
Branding
Tour de France eksponeres massivt i medier over hele verden. Således er der hvert år akkrediteret en lang række medier til Tour de France (ikke kun Grand Départ), herunder 2000 journalister og fotografer, 92 tv-netværk og 58 radiostationer. Touren vises i tv i 190 lande og der sendes i alt 80 timers live-tv.
 
Administrationen vurderer, at København vil opleve en markant branding i forbindelse med afviklingen af prologen. Desuden vil der både før (i realiteten fra det tidspunkt, at Danmark officielt vinder buddet) og efter Touren være mulighed for at kæde Greater Copenhagen sammen med Tour de France i den internationale markedsføring af regionen.
 
Organisering
Organiseringen af det danske Tour de France-værtsskab er for nuværende ikke faldet på plads. Københavns Kommune har tilbudt at sidde for bordenden af den proces, der skal føre frem til oprettelsen af et konsortium, som vil få ansvaret for koordinering og gennemførelse af Grand Départ. Erhvervsministeriet har foreslået, at konsortiet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig for gennemførelsen af det danske værtskab. Bestyrelsen kan bestå af medlemmer fra de største bidragsydere. Bestyrelsen kan bestå af fem personer, der repræsenterer hhv.:
I samarbejde med Erhvervsministeriet vil Københavns Kommune i starten af 2016 undersøge, hvordan konsortiet juridisk kan konstrueres.
 
Region Hovedstaden vil ikke indgå i konsortiet eller på anden måde indgå i organiseringen af Tour de France-starten. Som ved andre events, der modtager bidrag fra regionens midler til store, internationale kultur- og sportsevents, så vil Region Hovedstadens engagement i Grand Départ kun være i form af medfinansiering.
 
Risikovurdering
Konsortiet forventes at foreslå en model, hvor de danske kommunale aktører tager ansvar for et evt. budgetunderskud.
 
Det vil blive meddelt konsortiet, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på op til 8 mio. kr.
 
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen.
 
Ovenstående økonomiske forudsætninger fremgår ligeledes af brev som regionsrådsformanden har sendt til erhvervs- og vækstministeren den 24. november 2015 (bilag 3). Regionsrådsformanden har modtaget svar på nævnte brev fra erhvervs- og vækstministeren den 9. december 2015 (bilag 4). Af svaret fremgår det bl.a., at ministeren deler formandens ønske om, at det danske værtskab sker inden for klare økonomiske rammer, samt at ministeren forventer at der opbygges en professionel projektorganisation med deltagelse af bl.a. Sport Event Denmark, der har viden og erfaring fra bl.a. Giro d'Italia i Herning og VM i landevejscykling i 2011 i Hovedstadsregionen.
 
Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve Grand Départ, men det forventes, at Wonderful Copenhagen kommer til at indgå i arbejdet med selve buddet (ikke finansieringen heraf) og etablering af en række sideevents (også før og efter Touren), der skal sikre, at det turismemæssige udbytte af Tourens besøg i regionen bliver optimalt. Finansiering hertil skal søges hos offentlige (fx København Kommune) og private aktører, herunder fonde.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Støtten på op til 8 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at 4 mio. kr. finansieres i 2016 og 4 mio. kr. finansieres i 2017. Midlerne tilbageføres til øvrig regional udvikling, såfremt Danmark ikke vinder buddet. Hvis ansøgningen bevilges, er der 6 mio. kr. tilbage i puljen i henholdsvis 2016 og 2017.

KOMMUNIKATION
Der skal sammen med bl.a. Visit Denmark og Wonderful Copenhagen udarbejdes en kommunikationsstrategi, der skal medvirke til at skabe markant synliggørelse af Greater Copenhagen i forbindelse med det danske Tour de France-værtsskab.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15017909

39.pdf
41.pdf
42.pdf

Bilag

Notat fra Erhvervsministeriet - nøgletal for Grand Depart, Tour de France
Brev til erhvervs- og vækstministeren vedr. Tour de France
Svar til regionsrådsformanden fra erhvervsministeren vedr. Tour de France


16. International markedsføring - Delegation til MIPIM-messen 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Copenhagen Capacity arrangerer hvert år sammen med Malmø Stad en fælles markedsføringsstand på den største europæiske ejendoms- og investeringsmesse, MIPIM (le Marché International des Professionnels de l'immobilier). Flere danske og svenske kommuner samt en række private parter bidrager aktivt til standen. Regionsrådsrådet er igen i år inviteret til at åbne standen sammen med Malmø Stad og Københavns Kommune, og til at deltage i de arrangementer, der afvikles for at tiltrække udenlandske investeringer til ejendomsmarkedet og til byudviklingsprojekter i Greater Copenhagen.
 
MIPIM afvikles den 15. til 18. marts 2016. Der er behov for at afklare regionsrådets politiske deltagelse på MIPIM.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Formålet med deltagelse på MIPIM-messen er at styrke markedsføringen af Greater Copenhagen som et attraktivt område for udenlandske aktører at investere og arbejde i. Region Hovedstaden kan via en fokuseret markedsføring af sine erhvervsmæssige styrkepositioner, vidensmiljøer og andre kvaliteter og særkender skærpe sin position i den globale konkurrence og tiltrække investeringer.
 
På messen har regioner og byer som for eksempel Hamborg, London og Stockholm hver en messestand, hvor lokale myndigheder sammen med regionens virksomheder og udviklingsselskaber markedsfører sine udviklingsmuligheder og projekter. Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity og øvrige offentlige og private partnere anvender således MIPIM-messen og deres fælles stand til at styrke og markedsføre Greater Copenhagen internationalt. MIPIM-standen indgår som en del af regionsrådets resultatkontrakt med Copenhagen Capacity.
 
De store investeringer i bygge- og anlægsopgaver samt befolkningsvæksten gør Greater Copenhagen attraktiv for internationale investorer. Det understøttes af et velfungerende marked for bygge- og anlægsprojekter i regionen. Den samlede byggefortælling markedsføres i år på standen med information om: (1) samfund og myndigheder, (2) byggegrunde, (3) byggefirmaer, (4) rådgivere og (5) økonomi og finansiering.
 
Administrationen vurderer, at deltagelse i MIPIM er en god anledning for regionsrådet til at vise, at regioner og kommuner står sammen om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.
 
Administrationen samarbejder med Copenhagen Capacity om følgende hovedaktiviteter med regionrådsformandens deltagelse:
Regionsrådsformanden vil blandt andet markedsføre Investorportalen, der drives af Copenhagen Capacity i Greater Copenhagen-regi. Regionsrådsformanden vil også deltage i en række forskellige netværksarrangementer, der afholdes af danske og udenlandske aktører. Bilaterale møder mellem udenlandske investorer og regionsrådsformanden kan blive arrangeret med henblik på at tiltrække investeringer og udbygge strategiske samarbejdsalliancer.
 
Regionsrådsformanden ledsages af tre embedsmænd fra Center for Regional Udvikling. Deltagelse af centrets direktør og faglig ansvarlig enhedschef skal sikre den fremadrettede strategiske forankring i Region Hovedstaden af de kontakter og projektmuligheder, der etableres. Endelig deltager en medarbejder for at varetage den praktiske koordination af fælles events med Københavns Kommune og øvrige partnere på standen og for at sikre afvikling af bilaterale møder med danske og udenlandske offentlige og private samarbejdspartnere.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Deltagelse på MIPIM-messen estimeres til ca. 15.000 kr. pr. deltager. Udgifterne dækker fly, adgang til messen og deltagelse i messe-aktiviteter, hotel, forplejning og lokal transport. Udgifter afholdes inden for rammerne af henholdsvis politikerkontoen og det administrative budget.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj.

Journalnummer
15006850



17. Udpegning til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Øresundskomiteens medlemmer har vedtaget, at komiteen omdannes til The Greater Copenhagen & Skåne Committee med virkning fra den 1. januar 2016. Bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee sammensættes af op til 18 medlemmer, hvoraf 9 skal udpeges fra dansk side og 9 fra skånsk side. Der er enighed blandt de danske parter om, at kommunerne samlet udpeger 5 medlemmer og regionerne 4 medlemmer til bestyrelsen. Ifølge den politiske aftale mellem parterne udpeger hvert af de deltagende regionsråd 2 regionsrådsmedlemmer, heraf det ene regionsrådsformanden, til bestyrelsen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at regionsrådet efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeger regionsrådets formand som medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee, og
  2. at regionsrådet efter indstilling fra valggruppen IVØ udpeger endnu et medlem af regionsrådet som medlem af bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Commitee.

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Øresundskomiteen har på to på hinanden følgende møder, hhv. den 4. november 2015 og den 2. december 2015, besluttet at omdanne sig til The Greater Copenhagen & Skåne Committee pr. 1. januar 2016. Vedlagt denne sag er den politiske aftale om omdannelse (bilag 1).
 
The Greater Copenhagen & Skåne Committee er en politisk komité for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Hovedstaden og Sjælland. Formålet med The Greater Copenhagen & Skåne Committee er at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropol-region.
 
Omdannelsen af Øresundskomiteen til The Greater Copenhagen & Skåne Committee indebærer, at der nedsættes en bestyrelse på 18 medlemmer - med 9 medlemmer fra både dansk og svensk side. Region Hovedstaden og Region Sjælland skal således sammen med KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Sjælland udpege i alt 9 repræsentanter af deres midte som medlemmer af bestyrelsen. Der er opnået enighed om, at de danske poster fordeles således, at regionerne tilsammen udpeger de to formænd for regionsrådene samt yderligere to regionsrådsmedlemmer, at Københavns Komunne udpeger overborgmesteren, og at kommunerne udpeger fire borgmestre (formand og næstformand i de to kommunekontaktråd) til bestyrelsen.
 
Der udpeges en formand og to næstformænd fra de tre regionale geografier for 1 år ad gangen. Formandskabet sammensættes af både kommunale og regionale repræsentanter, således at mindst en af næstformændene vælges blandt de kommunale bestyrelsesmedlemmer, i perioder med en regional bestyrelsesformand og mindst en blandt de regionale repræsentanter i perioder med en kommunal bestyrelsesformand.

Det første møde var den 13. Januar 2016, og der blev følgende valgt til formandskabet: Formand Steen Christiansen, borgmester i Albertslund og formand for KKR Hovedstaden. De to næstformænd udgøres af regionsordførende Henrik Fritzon i Skåne, og Regionsrådsformand Jens Stenbæk fra Region Sjælland.
 
Vedtægter og budget for 2016 er vedlagt som bilag 2 og bilag 3.
 
Regionsrådet skal således udpege 2 medlemmer af regionsrådet - heraf som den ene regionsrådets formand - til bestyrelsen for The Greater Copenhagen & Skåne Committee. Udpegningen er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.
 
Valg af ét eller flere medlemmer af et udvalg m.v. foretages efter lov om kommunernes styrelse efter d´Hondts metode.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Vedtagelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg/ Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15014962

43.pdf
44.pdf
45.pdf

Bilag

Politisk forståelse om GCSC
Vedtægter for The Greater Copenhagen
Budget 2016 for The Greater Copenhagen & Skåne Committee


18. Forslag til særligt RegH program og bustransport i forbindelse med Folkemødets første dag

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden deltager som tidligere år på Folkemødet på Bornholm, der i år afholdes fra torsdag d. 16. til søndag d. 19. juni 2016. Ved tidligere Folkemøder har regionsrådets medlemmer i vid udstrækning individuelt kunne definere udrejsedage og transportform (fly, færge mv.). Denne sag lægger op til, at der i år kun arrangeres én fælles bustransport til Bornholm mhp at kunne udarbejde et heldagsprogram d. 16. juni, der er særligt tilrettelagt til de af regionsrådets medlemmer, der deltager på Folkemødet for Region Hovedstaden.

INDSTILLING
Administrationen indstiller at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Sagen blev ikke anbefalet.
 

SAGSFREMSTILLING
Alle regionsrådets medlemmer vil anmodes om at deltage i Folkemødet 2016.
 
I forbindelse med tilbagemeldingen fra tidligere års deltagelse har flere af regionsrådets medlemmer udtrykt ønske om at udnytte Folkemødet til flere fælles arrangementer og et mere struktureret program.
 
Administrationen har udarbejdet forslag til program på Folkemødets første dag (d. 16. juni 2016) for de af regionsrådets medlemmer, der deltager i Folkemødet med Region Hovedstaden.
 
Programmet lægger op til, at der i år arrangeres en fælles afrejsedag med bustransport til Bornholm torsdag den 16. juni og indeholder et besøg og et debatarrangement (med borgere/patienter) på Bornholms Hospital. Besøget og debatten vil have særligt fokus på arbejdet med nye initiativer som følge af udnævnelsen til udviklingshospital i Budget 2016-2019.
 
Prioriteringen af en fælles dag betyder:
Der vil, som i de tidligere år, blive arrangeret individuelle hjemrejser med fly fra Rønne til København.
 
 
Program for et særligt RegH program torsdag den 16. juni 2016(forbehold for mindre justeringer)
 
Formål: At planlægge et fælles besøg for regionsrådets medlemmer på Bornholms Hospital med fokus på udviklingshospitalets nye initiativer som følge af Budget 2016-2019 samt skabe ramme for debat med borgere på Bornholm.
 
Indhold: Dagen begynder med en bustur fra Hillerød med opsamling i København. Derefter går turen videre til Ystad, hvor man går ombord på færgen. I Rønne venter en ny bus, som bringer alle til et besøg på Bornholms Hospital. Efter debat og rundvisning på hospitalet, fortsætter turen til Hotel Pepita i Allinge-Sandvig. Efter indlogering på hotellet er der mulighed for at deltage i Folkemødet på egen hånd samt i Danske Regioners åbningsarrangement og reception. Dagen afsluttes med en fælles middag på et røgeri i Allinge.
 
Aktivitet
Tidspunkt
Busafgang fra Hillerød
07.45 (herefter opsamling i København)
Ankomst Ystad
10.00
Ankomst Bornholm
11.50
Ankomst Bornholms Hospital
12.15
Afgang Bornholms Hospital
14.15
Ankomst Hotel Pepita i Alllinge-Sandvig
14.45
Åbningsarrangement i Danske Regioners telt herefter reception (alternativt deltagelse i øvrige events på Folkemødepladsen)15.30-16.30
Fælles middag på Røgeri i Allinge
18.00-19.45
 
 
Region Hovedstadens aktiviteter ved Folkemødet og tilmelding
Region Hovedstaden deltager i år på Folkemødet med et Sundhedstelt samt et telt om Greater Copenhagen. Der vil være 3-4 debatter i Sundsteltet, og alle regionsrådspolitikere får mulighed for at melde sig til en debat. Der er nedsat en politisk følgegruppe, og via den har alle partier haft mulighed for at komme med forslag til debatterne samt til et program for regionsrådes politikere.
 
I februar bliver der sendt en invitation til alle regionsrådets politikere med tilmelding til Folkemødet, herunder transport og overnatning på Hotel Pepita i Allinge-Sandvig. Der vil desuden være en tilmelding til debatter i Sundhedsteltet. Program og praktisk information i forbindelse med deltagelsen forventes udsendt i løbet af foråret.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Elisabeth Geday

Journalnummer
14010395



19. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) vedr. julepynt på regionens hospitaler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Henrik Thorup (O) har bedt om at få en sag på forretningsudvalgets dagsorden om julepynt på regionens hospitaler. Henrik Thorup oplyser, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, at der på flere af regionens hospitaler er givet besked på, at der af religiøse årsager ikke må opsættes julepynt med rød farve.

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 8. december 2015:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Taget til efterretning.
 

SAGSFREMSTILLING
Henrik Thorups henvendelse
Regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) har oplyst, at Dansk Folkeparti har modtaget flere henvendelser om, "at der på flere af regionens hospitaler er blevet givet besked om, at den opsatte julepynt ikke må være i rød farve af religiøse årsager. Da det ikke er til at finde en saglig begrundelse for dette, ønsker DF spørgsmålet behandlet på FU på førstkommende møde." Finn Rudaizky (O) har stillet regionsrådsspørgsmål nr. 219 om samme emne foranlediget af en henvendelse fra en borger, der havde besøgt Gentofte Hospital.
 
Redegørelse
Administrationen har indhentet nærmere oplysninger om det rejste spørgsmål fra regionens hospitaler:
 
Herlev og Gentofte Hospital
Direktionen for Herlev og Gentofte Hospital oplyser, at den daværende direktion for Gentofte hospital i 2013 besluttede at sikre et ensartet professionelt udtryk på hospitalet, også i julemåneden. Som julepynt ophænges hjerter og stjerner udført i naturmaterialer. Der ligger ingen religiøse hensyn bag valget af julepynt, der opsættes i ugen op til 1. søndag i advent og nedtages mellem jul og nytår. Den pågældende julepynt er genbrugt siden 2013, og således også i år. Som bilag er vedlagt billeder af juleudsmykningen på Gentofte Hospital. På Herlev Hospital tages der heller ikke religiøse hensyn ved valg af juleudsmykning.
 
Nordsjællands Hospital
Direktionen på Nordsjællands Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen regler for julepyntningen, og at der derfor ikke tages nogen særskilte, herunder religiøse, hensyn i forhold til valget af pynt. Hospitalet oplyser, at eventuel udsmykning overholder brandmyndighedernes krav.
 
Bornholms Hospital
Direktionen på Bornholms Hospital oplyser, at hospitalet ikke har nogen retningslinjer for julepyntning, og derfor heller ikke tager særlige religiøse hensyn.
 
Amager og Hvidovre Hospital
Direktionen på Amager og Hvidovre Hospital oplyser, at der på hospitalet ikke tages religiøse hensyn i forbindelse med julepyntningen. På fællesarealer foretages der pyntning, der så vidt muligt er afstemt i farver svarende til det omkringliggende interiør, herunder også røde farver. På sengeafsnit, ambulatorier, administrative områder m.m. pyntes der ligeledes med traditionel juleudsmykning i mange varianter.
 
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Direktionen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital oplyser, at hospitalet ikke har overordnede retningslinjer for udsmykning i forbindelse med julen. Det er således op til de enkelte afdelinger at beslutte om og hvorledes, der skal pyntes op til jul.
 
Rigshospitalet - Glostrup Hospital
Direktionen for Rigshospitalet - Glostrup Hospital oplyser, at der i juleudsmykningen tages udgangspunkt i, at hospitalet behandler patienter med alvorlig sygdom og at alle uanset religion skal kunne føle sig velkomne. Der er ingen forbud mod bestemte farver, men brugen af levende lys er ikke tilladt pga brandfaren.
 
Region Hovedstadens Psykiatri
Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital med administration og centre placeret på forskellige matrikler. Direktionen for Region Hovedstadens Psykiatri oplyser, at det er op til det enkelte center at juleudsmykke i forbindelse med julen, og der juleudsmykkes derfor i forskellig omfang og stil på centrene. Centrene er ikke pålagt at tage religiøse hensyn i forbindelse med juleudsmykningen.
 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 8. december 2015. Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

Journalnummer
15018915

46.pdf

Bilag

Billeder af julepynt på Gentofte Hospital


20. Forslag til ændring af tidspunktet for trafikbestillingen hos Movia

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ifølge Movias trafikbestillingsproces skal Region Hovedstaden i lighed med de øvrige ejere bestille kollektiv trafik hvert år senest 1. maj. En undtagelse er dog Københavns Kommune, som afgiver bestilling i september måned.
 
Region Hovedstadens budgetforhandlinger er først endeligt afsluttet i september måned, og det betyder, at trafikbestillingens økonomiske ramme som udgangspunkt er bindende for budgetlægningen. Dette giver ikke de optimale muligheder for, at trafikbestillingens indhold og økonomiske ramme kan indgå i de konkrete budgetforhandlinger. Administrationen har derfor afdækket fordele og ulemper ved at flytte tidspunktet til umiddelbart efter budgetforhandlingerne er afsluttet med virkning fra 2016, som indeværende sag omhandler.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
  1. at tidspunktet for afgivelse af trafikbestilling hos Movia tilpasses Region Hovedstadens budgetproces med virkning fra 2016, således at afgivelsen af trafikbestillingen rykkes fra maj til september/oktober, og
     
  2. at der rettes henvendelse til Movia og de øvrige ejere af Movia med en opfordring til, at Movias trafikbestillingsproces og trafikbestillingstidspunkt samlet rykkes tilsvarende.

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 19. januar 2016:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Trafikbestillingsprocessen
Region Hovedstaden afgiver trafikbestilling i maj hvert år, for bus og lokalbanetrafikken i Region Hovedstaden for det efterfølgende driftsår. I 2016 skal Region Hovedstaden afgive bestilling til Movia for bus- og lokalbanetrafikken 2017.
 
Region Hovedstadens budgetforhandlinger, og dermed rammen for kollektiv trafik, fastlægges først i september måned, og dermed er det nuværende tidspunkt for trafikbestillingen ikke placeret hensigtsmæssigt, eftersom den økonomiske ramme for det regionale udviklingsområde (og eventuelle ændringer af samme) kan have påvirkning på indholdet i Region Hovedstadens bestilling af kollektiv trafik.
 
I forlængelse af trafikbestilling 2016 (regionsrådsmødet den 19. maj 2015), har administrationen undersøgt forskellige muligheder for bedre at kunne tilpasse Region Hovedstadens trafikbestilling til det, for regionen, gældende budget. En tilpasning vil også betyde, at regionsrådet i budgetforhandlingerne har større mulighed for at målrette budgetinspil for kollektiv trafik til den overordnede økonomiske ramme for det efterfølgende år. En af mulighederne er netop at flytte trafikbestillingstidspunktet hvert år til september/oktober.
 
Formålet med at flytte trafikbestillingstidspunktet kan opsummeres som følger:
Movias årshjul
I figuren nedenfor ses Movias økonomiske årshjul. I figuren er også vist hvornår Region Hovedstadens budgetforhandlinger afsluttes. Som modellen er i dag, skal kommuner og regioner afgive trafikbestilling for 2017 i maj 2016. Movias budget for 2017 vil først ligge fast i september/oktober, og Region Hovedstadens budgetforhandlinger for 2017 afsluttes i september 2016.
 
Movias godkendte budget vil fra det er fastlagt og udsendt til alle ejere kunne ændre sig som følge af udsving i kontrakter, indtægter samt øvrige forhold. Det er ikke muligt at sætte en fast ramme for, hvor stort et sådant udsving vil kunne være. Movia anslår, at realistiske udsving vil være op til 10 % for busdriften, hvilket for Region Hovedstaden kan være et udsving, der svarer til cirka 22 mio. kr, hvortil der også kan forekomme udsving på de administrative udgifter, og udgifterne til lokalbanedriften. Øvrige forhold som påvirker regionens budgetlægning er den efterregulering af de faktiske udgifter, som sker hvert år i januar måned i relation til Movias ejere. I 2015 fik regionen en positiv efterregulering på cirka 47 mio. kr, og i januar 2016 får regionen en positiv efterregulering på cirka 20 mio. kr.
 
image
 
 
Fordele og potentielle udfordringer ved at flytte trafikbestillingstidspunkt
Administrationen har undersøgt mulighederne for at tilpasse busbestillingstidspunktet med et udgangspunkt i, at trafikbestillingstidspunktet vil blive flyttet fra maj til september/oktober. Fordelene og potentielle udfordringer er beskrevet nedenfor:
 
Fordele
Potentielle udfordringer
Administrationens vurdering
Det er i regionens interesse at kunne styre den økonomiske ramme bedre. Det er administrationens vurdering, at fordelene for regionen ved at flytte trafikbestillingstidspunktet er større end de potentielle udfordringer. Udsvingene i de økonomiske udgifter til kollektiv trafik er store, og en ændring af bestillingstidspunktet er derfor et led i en bedre styring, da det giver et mere præcist overblik over egen økonomi samt udgifterne til kollektiv trafik. Ligeledes vil dette give mulighed for budgetindspil inden for den allerede vedtagne ramme, hvormed der i budgetaftale 2016 er besluttet at udgifterne til Movia skal ligge inden for et måltal på 0,5 mia. kr. årligt til kollektiv trafik.
 
Når der afgives trafikbestilling, så omhandler det konkrete ændringer til den nuværende drift for Region Hovedstaden, og dermed vil en ændring af trafikbestillingstidspunktet ikke have en påvirkning på den igangværende drift.
 
Administrationen indstiller samtidigt, at regionen retter en henvendelse til Movias bestyrelse med henblik på, at alle ejere afgiver bestilling samtidigt, således at koordineringen kan ske parallelt mellem ejerne. Det betyder, at Movias generelle årshjul og trafikbestillingsproces fremadrettet tilpasses ejernes behov, og dermed justeres som følge heraf.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15012818



21. Orientering om konsekvenser af høringssvar fra en række ledningsejere til anlægsloven for Hovedstadens letbane

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med Transport- og Bygningsministeriets høring af forslag til anlægslov for Hovedstadens Letbane, har en række ledningsejere stillet krav om garanti for, at projektet afholder omkostningerne til ledningsomlægninger, såfremt letbanen mod forventning ikke gennemføres. Ledningsejernes krav indebærer, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen. Administrationen orienterer hermed om ledningsejernes høringssvar og konsekvenserne heraf.

INDSTILLING
Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 19. januar 2016:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Lovudkastet til anlægsloven for Hovedstadens Letbane har været sendt i høring, og i den forbindelse har en række ledningsejerne fremsat en række indvendinger imod den forudsatte strategi for omlægningen af ledninger i forbindelse med anlægget af Ring 3. Strategien, som er forudsat i både Principaftalen og projekteringsloven, indebærer, at ledningerne omlægges, før de egentlige anlægsarbejder igangsættes. Formålet er, at anlægsarbejdet kan gennemføres så effektivt som muligt uden sammenblanding med ledningsomlægningerne.
 
Derfor indebærer strategien, at ledningsejere, hvis ledninger er placeret efter gæsteprincippet, og som derfor selv skal afholde omkostningerne ved omlægningen, kan komme til at afholde disse omkostninger forgæves, såfremt ejerne måtte beslutte ikke at gennemføre letbanen. Letbaneprojektets ejere kan imidlertid først træffe endelig beslutning om gennemførelse af letbanen, når resultatet af udbuddet af de store kontrakter foreligger, hvilket forventes at ske i foråret 2017. Ledningsejernes krav indebærer dermed, at der ville skulle stilles garanti for et beløb på omkring 500 mio. kr., hvilket er uden for rammerne af Principaftalen.
 
Hovedstadens letbane har på den baggrund, og efter drøftelse med Transport- og Bygningsministeriet, foreslået en strategi, der vurderes at give de mindste konsekvenser for letbaneprojektet. Denne strategi vil imidlertid indebære en udskydelse af åbningen af letbanen til 2023, med risiko for forlængelse til 2024, i stedet for 2021 med risiko for forlængelse til 2023. Transport- og Bygningsministeriet præsenterede denne strategi på kvartalsmødet den 10. december 2015. Hovedstadens Letbanes notat af 7. december 2015 til kvartalsmødet med forslag til ændret strategi er vedlagt som bilag 1. Ministeriet bad desuden i den forbindelse om de øvrige ejeres accept af forslaget, så vidt muligt senest den 14. december 2015 med henblik på at kunne fastholde fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget til den 13. januar 2016, hvilket er forudsætningen for, at udbuddet af letbaneprojektet kan fastholdes til foråret 2016.
 
Der har efterfølgende været afholdt møde i Borgmesterforum den 15. december 2015, hvor letbaneprojektets kommunale og regionale ejere besluttede at acceptere, at Transport- og Bygningsministeriets anbefalinger og de nævnte konsekvenser indarbejdes i forslaget til anlægslov. Dog besluttede parterne at foreslå, at det i lovbemærkningerne tilkendegives, at der i det videre arbejde med letbaneprojektet vil blive arbejdet for at nedbringe forlængelsen af tidsplanen, således at letbanen så vidt muligt kan åbne senest i 2023. Det blev desuden tilføjet, at det var en forudsætning for Region Hovedstaden, at en imødekommelse af ledningsejernes synspunkter ikke umiddelbart vurderes at indebære væsentlige konsekvenser for projektets anlægsøkonomi, der ligger ud over de afsatte reserver, ligesom det var forudsat, at de afledte konsekvenser for finansieringsplanen, herunder tidsplan for indbetaling af interessenternes bidrag, afklares i det videre forløb. Dette er i overensstemmelse med administrationens vurdering og fremgår ligeledes af regionsrådsformandens svar af 15. december 2015 til Transport- og Bygningsministeriet, som er vedlagt som bilag 3.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15000197

47.pdf
48.pdf
49.pdf

Bilag

Hovedstadens Letbanes notat - Behandling af høringssvar i lovforslag
Region Hovedstadens notat - Handlemuligheder
Regionsrådsformandens brev til Transport- og Bygningsministeriet


22. Rammeaftale mellem Region Hovedstaden og Metropol

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Professionshøjskolen Metropol rettede i januar 2015 henvendelse til Region Hovedstaden med forslag om at indlede et mere fomaliseret samarbejde på områder af fælles interesse. Udgangspunktet for den første drøftelse var et ønske fra Metropols side om at indgå en aftale med fokus på etablering af delestillinger. Som følge af de mange andre fælles berøringsflader og interesseområder blev der enighed om at udarbejde en overordnet fælles rammeaftale, der kan tjene som et fælles afsæt til, at parterne med tiden indleder et tættere samarbejde på øvrige fælles interesseområder.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
1. at godkende forslaget til rammeaftale mellem professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden (bilag 1).
 
Administrationen indstiller endvidere:
 
2. at forretningsudvalget udtaler sig om mulighederne for samarbejdsaftaler vedrørende delestillinger.

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 19. januar 2016:
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden er sammen med de højere uddannelsesinsti­tutioner og det private erhvervsliv centrale parter i forhold til at fastholde og udbygge den stærke position, som Danmark har i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet.
 
Professionshøjskolen Metropol har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse inden for en række sundhedsfaglige faggrupper samt at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, og herigennem aktivt at medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.
 
Region Hovedstaden har med sit særlige ansvar for at sikre vækst i hovedstadsregionen og som sygehusejer, og dermed hovedaftager af de faggrupper, der uddannes på professionshøjskolen Metropol, en klar interesse i at sikre den bedst mulige kobling mellem Professionshøjskolen og regionens sundhedsvæsen. Region Hovedstaden har herunder en særlig interesse i at deltage i udviklingen af ny viden til gavn for den undersøgelse, behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i det offentlige sundhedsvæsen, og for at sikre et stærkt (rekrutterings-) fundament for vækst og udvikling i forhold til de private virksomheder, der er beskæftiget inden for sundhedsområdet.
 
På baggrund af de klare fælles interesser er Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden blevet enige om at indgå i et mere formaliseret samarbejde. Med henblik på at sikre et godt fælles afsæt har parterne udarbejdet vedlagte forslag til overordnet rammeaftale.
 
Rammeaftalen
Formålet med rammeaftalen er
1. At udvikle et partnerskab med afsæt i områder med faglig og strategisk interesse for begge parter.
2. At bruge hinanden som videnspartnere indenfor uddannelses-, forsknings- og udviklingsområdet og med afsæt heri indgå aftaler om fælles indsatser, som udmøntes i fælles samarbejder og udviklingsinitiativer.
3. At understøtte visioner og målsætninger i Strategi 2020 for Metropol samt Fokus og Forenkling for regionen. Det betyder, at parterne har en fælles målsætning om at sikre:
Parterne har en fælles ambition om at:
På det konkrete plan lægges der i rammeaftalen op til at parterne en gang årligt aftaler en fælles handlingsplan for initiativer, som søges igangsat i det kommende år, herunder med fokus på:
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen aftales samtidigt fælles målsætninger og succeskriterier for aktiviteterne i det kommende år. I det omfang, hvor disse indsatser omsættes i konkrete aftaler om fælles initiativer, bliver der nedsat udviklings-/arbejdsgrupper og udarbejdet konkrete underaftaler, der specificerer rammerne for de enkelte initiativer.
 
Disse underaftaler udarbejdes på administrativt niveau som allonger til rammeaftalen.
 
En første allonge/del-aftale under den overordnede rammeaftale er udarbejdet og vedrører en aftale om etablering af delestillinger mellem Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden.
 
Delestillinger på tværs af Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden vil kunne sikre etablering af forsknings- og udviklingsområder, til gavn for kvaliteten i uddannelsen og for den behandling og pleje, der ydes af professionsbachelorer i sundhedsvæsenet. Et tæt ansættelsesmæssigt samarbejde vil desuden kunne styrke begge parter fx ved søgning af eksterne forsknings- og udviklingsmidler. Endelig vil delestillinger kunne give både Professionshøjskolen Metropol og Region Hovedstaden fordele – bl.a. via lektorater på Københavns Universitet, som betyder fælles indflydelse på vejledning og uddannelse af højtuddannede professionsbachelorer.
 
Aftalen om etablering af delestillinger mellem Metropol og Region Hovedstaden vil træde i kraft i forlængelse af Regionsrådets godkendelse af den overordnede rammeaftale mellem Metropol og Region Hovedstaden.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. I forhold til den mere langsigtede bane er der heller ikke umiddelbart særlige økonomiske konsekvenser. I takt med at parterne udbygger samarbejdet i form af underaftaler/allonger til rammeaftalen, vil eventuelle økonomiske forpligtelser blive håndteret som et integreret led heri.

KOMMUNIKATION
På baggrund af Regionsrådets godkendelse af rammeaftalen vil Metropol og Region Hovedstaden sikre en fælles kommunikation om det nye samarbejde. I første fase vil det være i form af en fælles pressemeddelelse om ramme aftalen og underaftalen om etablering af delestillinger, hvor målgruppen er til alle relevante faggrupper internt i regionen og hos Metropol, og til de relevante eksterne parter (universiteter, øvrige regioner, kommuner mv.) som regionen og Metropol samarbejder med i forhold til forskning og udvikling af nye løsninger inden for forebyggelse, undersøgelse og behandlinger på sundhedsområdet. I takt med udbygningen af samarbejdet vil der løbende blive kommunikeret ud herom til alle relevante parter afhængig aftalernes fokus.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15019450

50.pdf

Bilag

Forslag til rammeaftale Metropol og Region Hovedstaden


23. Indberetning af optagekapaciteten i 2016 på de gymnasiale uddannelser

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har ansvaret for kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet skal ifølge lovgivning hvert år senest den 1. februar indberette gymnasieuddannelsernes optagekapacitet for det kommende skoleår til ministeriet.
 
Indberetningen til ministeriet omfatter alle fire gymnasiale uddannelser - stx, hf, hhx og htx - og skal være opdelt på skole henholdsvis uddannelsessted- og gymnasieuddannelse. Skolerne skal orientere Region Hovedstaden om deres kapacitet senest den 15. december, og på baggrund heraf indberetter regionen til ministeriet. Under hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget den 26. januar 2016 med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet. Administrationen indberettet optagekapaciteten til ministeriet i overensstemmelse med skolernes orientering af Region Hovedstaden.
 
Sagen forlægges som led i regionsrådets koordinerende opgaver i forhold til kapaciteten på de gymnasiale uddannelser ifølge lovgivningen.

INDSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 19. januar 2016:
Anbefalet.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Administrationen har til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberettet de fra institutionerne modtagne oplysninger om optagekapaciteten for 2016, jf. bilag 1.
 
Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)
De offentlige almene gymnasier og hf-kursussteder skal samarbejde forpligtende om planlægningen af optagekapaciteten inden for de geografiske områder, som fremgår af bilag 2, og skal indhente kapacitetsoplysninger fra de private institutioner i området. Den således indberettede kapacitet for 2016 indebærer oprettelse af følgende antal klasser:
Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)
Erhvervsskolerne som udbyder de to erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, er ifølge lovgivningen ikke underlagt pligt til at samarbejde om optagekapaciteten inden for geografiske områder. Erhvervsskolerne vil ifølge den indberettede optagekapacitet for 2016 oprette følgende antal klasser:
Administrationens bemærkninger
Administrationen bemærker på baggrund af den indberettede optagekapacitet for det kommende skoleår følgende:
 
Den treårige studentereksamen (stx) og den toårige højere forberedelseseksamen (hf)
Den treårige højere handelseksamen (hhx) og den treårige højere tekniske eksamen (htx)
Administrationen har ikke kendskab til søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Med denne sag indberetter Region Hovedstaden ovenstående kapacitet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Administrationen udarbejder dertil sag om regionens rolle og muligheder på det gymnasielle område til drøftelse i regionsrådet i foråret 2016.
 
Af hensyn til tidsfristen den 1. februar 2016 sender administrationen indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling umiddelbart efter mødet i forretningsudvalget med forbehold for efterfølgende godkendelse af regionsrådet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Administrationen offentliggør de gymnasiale uddannelsers optagekapacitet for 2016 på Region Hovedstadens hjemmeside.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15018078

51.pdf
52.pdf

Bilag

Indberetning af kapacitet for 2016 til Ministeriet for Børn Unge og Ligestilling
Oversigt over forpligtende samarbejder for almengymnasiale uddannelser


24. Godkendelse af afrapportering på Socialstyrelsens udmeldinger om synsforstyrrelser og hjerneskade

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den nationale koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen, har i sin første centrale udmelding udbedt sig en afrapportering omkring
I regi af Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning er der for hovedstadsregionen udarbejdet afrapportering fra de to områder. Disse skal, forud for indsendelse til Socialstyrelsen, politisk godkendes i hhv. kommunerne i hovedstadsregionen og regionen.

INDSTILLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 12. januar 2016:
Anbefalet.
Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og for den mest specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.
 
Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har fået kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe ikke eksisterer. Hertil kommer, at den nationale koordinationsstruktur af Socialstyrelsen har fået kompetence til at give driftspålæg, såfremt det vurderes, at kommunernes tilbagemelding på de centrale udmeldinger ikke er fagligt tilstrækkelig. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar for at opretholde eller videreføre et tilbud.
 
1. november 2014 udsendte Socialstyrelsen, som led i den nationale koordinationsstruktur, de to første centrale udmeldinger, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 1. marts 2016. De centrale udmeldinger er:
Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen endnu en central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region den 15. oktober 2016.
 
Ifølge lovgivningen skal de centrale udmeldinger behandles i hver region i regi af Rammeaftalerne. Fælleskommunalt sekretariat står for udarbejdelsen af de tværkommunale afrapporteringer. Forud for fremsendelse af afrapportering til Socialstyrelsen skal denne godkendes i kommunerne og regionen.
 
For at sikre en grundig afdækning er hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens kommuner samt drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper, der består af fem medlemmer fra kommunerne og én fra regionen.
 
Kommunernes afrapporteringer på de centrale udmeldinger har stor bevågenhed på nationalt plan. Det forventes, at kommunerne gennem afrapporteringerne kan redegøre for og sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig afspecialisering inden for de pågældende områder. Kommunernes levering er overordnet set betinget af, at afrapporteringerne på de centrale udmeldinger bliver godkendt af Socialstyrelsen. Dette med henblik på at undgå en fornyet henvendelse fra Socialstyrelsen og i sidste ende et eventuelt driftspålæg.
 
Centrale udmeldinger i 2014
Vedlagt er hovedstadsregionens afrapporteringer på de to første centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden har på møde den 24. november 2015 behandlet afrapporteringerne, og KKR anbefalede begge til godkendelse i kommunalbestyrelserne.
 
Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).
 
Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet samt for at sikre, at målgruppernes behov kan imødekommes endnu bedre. Disse områder kan opsummeres som følgende:
Af de tilbud som Region Hovedstaden driver inden for det specialiserede socialområde, er det alene Region Hovedstadens Kommunikationscenter som leverer ydelser inden for de to områder. Region Hovedstadens Kommunikationscenter leverer specialiserede ydelser til kompensering for blandt andet tale-, syns-, og høre nedsætteles. Den Sociale Virksomhed indgår i samarbejde med kommunerne i hovedstadsområde i arbejdet med at fremtidssikre specialiserede ydelser inden for tale,- syns og hørenedsættelse som leveres af de 3 kommunikationscentre i hovedstadsområdet. Hertil kommer, at Region Hovedstadens Kommunikationscenter er en del af rammeaftalen for det specialiserede sociale område.
 
I perioden 24. november 2015 til 19. februar 2016 er afrapporteringerne udsendt til politisk behandling og godkendelse i alle kommuner og Region Hovedstaden. Afrapporteringerne skal være endelig fastlagt og fremsendt til Socialstyrelsen senest ved udgangen af februar 2016. Herefter fremsender Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde på vegne af kommunerne og regionen afrapporteringerne til Socialstyrelsen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen skal behandles på forretningsudvalgsmødet den 26. januar 2016 og i regionsrådet den 2.februar 2016

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Else Hjortsø

Journalnummer
14013967

53.pdf
54.pdf

Bilag

Afrapportering_central udmelding_hjerneskade_ endelig
Afrapportering_central udmelding_synsnedsættelse_endelig


25. Psykiatriudvalgets studietur - regnskab og fagligt udbytte

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Psykiatriudvalget var den 4. og 5. november 2015 på studietur til London. Ifølge procedurerne for udvalgsstudieture skal der efter studieturen aflægges rapport og regnskab, der skal forelægges regionsrådet. Administrationen forelægger hermed en opfølgning på studieturen i forhold til udvalgets videre arbejde samt et regnskab for afholdelsen af studieturen.

INDSTILLING
Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 12. januar 2016:
Psykiatriudvalget anbefaler, at forretningsudvalget godkender afrapportering og regnskab fra udvalgets studietur.
Susanne Langer (Ø) og Anne Ehrenreich (V) deltog ikke i sagens behandling.
 
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Anbefalet.
 
Charlotte Fischer (B) deltog ikke i sagens behandling.
 

SAGSFREMSTILLING
Politisk godkendelse af program
Psykiatriudvalget besluttede på sit møde den 24. juni 2014, at studieturen skulle gå til London, og bad om et oplæg fra administrationen til en studietur. Psykiatriudvalget fik på sit møde den 13. januar 2015 forelagt et tentativt programforslag over tre dage med temaerne recovery og psykiatribyggeri.
 
I juni 2015 godkendte formand for Psykiatriudvalget, Karsten Skawbo-Jensen, at studieturen alene skulle omhandle recoverytemaet og vare 2 dage, da udgiften til recoveryorganisationen og transporten i forbindelse med besøg ved psykiatribyggeri i England overskred budgetrammen, og programmet stod til at blive for komprimeret. Psykiatriudvalget tog på sit møde den 1. september 2015 et revideret programforslag til efterretning og anbefalede Forretningsudvalget og Regionsrådet at godkende programmet. Desuden bemyndigede Psykiatriudvalget administrationen til at lave en mindre justering i budgettet. Udvalget fik via mail bekræftelse på eksakte afgangs- og ankomsttidspunkter den 6. oktober 2015.
 
Inden afrejse fik samtlige deltagere udleveret og tilsendt en rejsemappe med det endelige program, praktiske oplysninger, baggrundsinformation mv. Rejsemappen er vedlagt som bilag.
 
Fagligt indhold
Formålet med studieturen var at indhente erfaringer med implementering af recovery i psykiatrien. Recovery er en ændret tilgang til patienterne, hvor der er fokus på at hjælpe den enkelte til at leve et meningsfuldt liv gennem selvbestemmelse, involvering i egen behandling og ved at skabe håb hos den enkelte.
 
Programmet for studieturen tog udgangspunkt i det nationale implementeringsprogram for recovery i England, kaldet ImROC, som er finansieret af National Health Service (NHS).
 
Onsdag den 4. november: Udvalget besøgte psykiatrien i det centrale og nordvestlige London og hørte om metoder til at arbejde med recovery, erfaringer med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund og beskæftigelsesindsatser.
 
Torsdag den 5. november: Dagen startede med besøg på Recoveryskolen ved psykiatrien i det sydvestlige London, hvor der var fokus på samarbejde og co-produktion mellem professionelle og brugere. Om eftermiddagen havde udvalget et opsamlende møde med lederen for ImROC med henblik på at drøfte perspektiverne fra de to besøg og drøfte den foreliggende dokumentation af den positive effekt, som initiativerne har vist sig at have for patienterne og ressourceforbruget.
 
Psykiatriudvalget har udtrykt stor tilfredshed med det faglige indhold på turen og har udvalgt følgende emner, som udvalget ønsker at arbejde videre med:
De engelske erfaringer er dokumenteret i en række businesscases, som kan danne grundlag for vurdering af, hvilke initiativer det vil være relevant at arbejde videre med. Udvalgets videre opfølgning på erfaringerne fra studieturen vil ske i forbindelse med udvalgets arbejde i foråret 2016 med en 3-årsplan for psykiatrien.
 
Deltagere på studieturen
 
Psykiatriudvalget:
Administrationen:
Afbud:
De deltagende embedsmænd var ansvarlige for koordinering, praktisk afholdelse samt opfølgning i forbindelse med studieturen. Desuden havde administrationen ansvar for planlægning af studieturen.
 
Regnskab
 
Budget og regnskab for studietur 2015, Psykiatriudvalget
UdgiftspostBudgetFaktisk forbrug
Fly25.000 kr.22.430 kr.
Hotel25.000 kr.19.900 kr.
Forplejning14.400 kr.11.315,32 kr.
Transport20.000 kr.15.196,22 kr.
Recovery-organisationen i London45.000 kr.45.382,57 kr.
Ialt129.400 kr.114.224,11 kr.
 
Der er desuden følgende udgifter: Værtsgaver for 1376,59 kr., tabt arbejdsfortjeneste på 1805,38 kr. samt fraværsgodtgørelse på 1762,34 kr. Samlet udgør disse udgifter 4.944,31 kr.
 
Samlet udgift til studieturen for Region Hovedstaden er således omkring 120.000 kr. Det svarer til en udgift pr. udvalgsmedlem på godt 13.000 kr.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Udgiften til Psykiatriudvalgets studietur afholdes inden for politikerkonto.

KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016 og regionsrådet den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Christian Worm

Journalnummer
14011077

55.pdf

Bilag

Rejsemappe endelig til mødesag


26. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 26. januar 2016:
 
Administrationen orienterede om følgende:
• 2 konkrete personalesager,
• processen vedr. den agterskrivelse, der er sendt fra Erhvervsstyrelsen til tidligere medlemmer af bestyrelsen i Wonderful Copenhagen, og
• processen vedr. sundhedsstyrelsens behandling af sagen om specialeplan i relation til børn hjertekirurgi.
 

Sagsfremstilling
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg

Journalnummer
15001019.



27. Eventuelt

Der var omdelt følgende 2 meddelelser:
• Nr. 14 - Opfølgning på sag om aktindsigtsanmodning på Amager og Hvidovre Hospital, og
• Nr. 15 - Orientering om klagesag, Cowi mod Region Hovedstaden v/ Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Hospital.