UDVALG

Forretningsudvalget

MØDE

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

STED

REGIONSRÅDSSALEN

STARTTIDSPUNKT

26-01-2016 09:00:00

SLUTTIDSPUNKT

26-01-2016 14:00:00

PUNKTER

1. Meddelelse - Ny fremgangsmåde for ibrugtagning af nye lægemiddelstoffer og eksperimentel lægemiddelbehandling på hospitalerne
2. Meddelelse - Orientering om driftsstart for nye ambulancekontrakter pr. 1. februar 2016
3. Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten
4. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 opgjort efter kassekreditreglen
5. Meddelelse - Opgradering af Det Fælles Medicinkort på Region Hovedstadens Elektroniske Patient Medicineringsmodul
6. Meddelelse - Adgang til helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen
7. Meddelelse - Orientering om tekniske driftsforstyrrelser på AMK-Vagtcentralen
8. Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT)
9. Lukket punkt
10. Meddelelse - Henvendelse fra Rudersdal Kommune om overtagelse af regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød
11. Meddelelse - Danske Regioners generalforsamling 2016 - indkaldelse af emner
12. Aktuelle Orienteringer:
13. Konferencer mv.:
14. Meddelelse - Opfølgning på sag om aktindsigtsanmodning på Amager og Hvidovre Hospital
15. Meddelelse - Orientering om klagesag, COWI mod Region Hovedstaden v/ Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg Hospital.


1. Meddelelse - Ny fremgangsmåde for ibrugtagning af nye lægemiddelstoffer og eksperimentel lægemiddelbehandling på hospitalerne

Beslutninger om ibrugtagning af et nyt lægemiddel eller eksperimentel medicin foretages i dag i en intern faglig proces på afdelingsniveau på hospitalerne, som ikke systematisk inddrager regionens speciallæger i klinisk farmakologi, som har de bedste forudsætninger for at kunne vurdere et til tider svært gennemskueligt evidensgrundlag. Dette betyder, at der til tider opstår forskellig brug af nye præparater på regionens hospitaler. Derfor har det været et ønske i administrationen og i den nedsatte Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne, at en model baseret på en farmakologisk vurdering for ibrugtagning af nye lægemidler og eksperimentel medicin blev udviklet.
 
Formålet med modellen er at sikre, at anvendelsen af nye lægemiddelstoffer og eksperimentel medicin, som ikke er vurderet, eller har udsigt til at blive vurderet i Koordineringsrådet for Ibrugtagning af Sygehuslægemidler (KRIS) eller i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), kun tages i brug til de rette patienter. Det forventes, at den faglige vurdering af et nyt lægemiddel eller eksperimentel medicin vil kunne gennemføres i løbet af to uger, og at omfanget af modellen vil være ca. 10 sager årligt. Tiden til den faglige vurdering vurderes ikke at ville få behandlingsmæssige konsekvenser.
 
Modellen indebærer, at nye lægemidler og eksperimentel medicin kun tages i brug overfor patienterne, når anvendelsen er godkendt af enten KRIS, RADS eller regionens farmakologiske eksperter i den regionale lægemiddelkomité. Administrationen har omtalt forslaget i sundhedsdirektørkredsen, og de øvrige regioner er positive for tiltaget. Der vil således arbejdes for en koordinering med de øvrige regioner.

Journalnummer
15016402



2. Meddelelse - Orientering om driftsstart for nye ambulancekontrakter pr. 1. februar 2016

Regionens nye kontrakter om ambulanceberedskab og liggende sygetransport går i drift den 1. februar 2016. Ambulanceberedskabet varetages herefter og de kommende 6 år af Falck Danmark A/S i fire af regionens seks delområder og Hovedstadens Beredskab I/S (sammenlægning af beredskaber i hovedstadsområdet, herunder Københavns Brandvæsen som vandt udbuddet) i to af regionens delområder. Sygetransporttjenesten varetages i hele regionen af Falck Danmark A/S.
 
Regionen har stillet krav om en række nye forhold i de nye kontrakter. Således vil begge regionens leverandører, Falck og Hovedstadens Beredskab, gå i drift med helt nye køretøjer med øget sikkerhed for patienterne og bedre arbejdsmiljø for personalet. Det gælder bl.a. nye elektriske båresystemer og forbedret indretning af bårerummet, der sikrer fastspænding af personalet under kørsel. Køretøjerne har nyt kommunikationsudstyr, som inkluderer den elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Det sundhedsfaglige ansvar samles hos regionens Akutberedskab, for at sikre ensartet og høj kvalitet på tværs af regionen. Øvrige kvalitetsmæssige forbedringer omfatter øget samarbejde mellem leverandører og regionen om forskning og udvikling af området, mandskabets afhentning af medicin fra aflåste skabe i akutmodtagelserne, grønne gas-drevne sygetransportkøretøjer mv. Dertil er der nu stillet krav om, at også personalet i den liggende sygetransport skal indberette utilsigtede hændelser med henblik på læring og kvalitetsudvikling.
 
Akutberedskabet har fulgt leverandørernes forberedelse af driftsstarten tæt. I implementeringsperioden fra marts 2015 og frem mod driftsstart har der været afholdt månedlige implementeringsmøder med hver af leverandørerne. Leverandørernes forberedelser har fulgt de af regionen godkendte implementeringsplaner i tilbuddene angående baser, personale, uddannelse, køretøjer, vagtplaner mv. Det betyder bl.a., at begge leverandører har tilstrækkeligt personale ansat til at kunne varetage opgaven, og vagtplanerne er fastlagt og fuldt besat.
 
Derudover har Akutberedskabet i perioden selv forberedt varetagelsen af det sundhedsfaglige ansvar ved at ansætte medarbejdere, etablere procedurer, planlægge uddannelse, indsamle dokumentation og ensrette og opdatere sundhedsfaglige instrukser Akutberedskabet har også afholdt møder med leverandørernes mandskab om, hvordan regionen vil forvalte det sundhedsfaglige ansvar og hvilken praktisk betydning, det får for mandskabet.
 
Der har været gennemført en risikoanalyse af driftsstarten i samarbejde med leverandørerne. Her er risici blevet afdækket og afbødende initiativer er iværksat bl.a. ift.:
Der forventes derfor kun i meget begrænset omfang øgede responstider i dagene omkring driftsstart.
 
Selve natten til driftsstart håndteres ved, at der på natten er vagtsat et rutineret team af dispatchere på 112 AMK-Vagtcentralen, og der vil være teknisk støtte fra leverandører af IT-system til kommunikation mellem 112-AMK-Vagtcentralen og beredskaberne.
 
Der er endvidere fastlagt en medieindsats i samarbejde med leverandørerne med henblik på hurtig og præcis information til pressen i perioden omkring driftsstart.
 
Implementeringsperioden er samlet set forløbet med et rigtig godt samarbejde med de kommende leverandører.

Journalnummer
16000574



3. Meddelelse - Udvikling inden for det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten

Regionen følger løbende udviklingen i omvisiteringer af patienter til private udbydere, som følge af lovgivningen vedr. udvidet frit sygehusvalg.
 
I vedlagte notat opgøres udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret og en opgørelse over, hvilke private hospitaler, der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.
 
I oktober måned 2015 har der været 2.491 omvisiteringer til private hospitaler, 28 % er omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg og 72 % er omvisiteret inden for rammerne af de udbudsaftaler, regionen har med en række private udbydere.
 
91 % af omvisiteringerne finder sted inden for områderne radiologiske procedurer (MR-skanninger), øjenoperationer (grå stær), operationer på nervesystemet, ”uden kode” og operationer på fordøjelsesorganer og milt.
 
Udredningsret
Regionen er forpligtet til at give patienten et tilbud om udredning inden for 30 dage på det somatiske område og 60 dage på det psykiatriske område, hvis det er fagligt muligt.
 
I vedlagte bilag opgøres udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage indenfor det somatiske område og 60 dage indenfor det psykiatriske område. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage indenfor det somatiske område og 60 dage indenfor det psykiatriske område.
 
Bilaget viser bl.a., at andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage i somatikken i oktober 2015 var ca. 54 %, mens andelen udredt inden for 60 dage i psykiatrien i oktober 2015 ligger på ca. 80 %.
 
Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange patienter der har fået et tilbud om udredning som udredningsretten foreskriver, men alene at opgøre andelen som blev udredt. Det er ligeledes heller ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel som ikke er udredt inden for 30 dage, af faglige årsager eller i henhold til patientens frie valg.
 
Der pågår nationalt et arbejde med henblik på at monitorere på om udredningsretten er overholdt i henhold til loven.
 
Der pågår derudover forsat et arbejde med henblik på at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

Journalnummer
12002387

1.pdf

Bilag

Patienter viderevisiteret til private hospitaler og udredningsretten


4. Meddelelse - Likviditetsopgørelse for 2015 opgjort efter kassekreditreglen

Kassekreditreglen fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen 2015 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. Til orientering er vedlagt notat som gennemgår opgørelsen af kassekreditreglen året 2015.
 
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1000 kr. pr. indbyggere svarende til en gennemsnitlig likviditet på 1.767 mio. kr. Denne forudsætning er ligeledes opfyldt.
 
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo december 2015 på 3.404 mio. kr. mod forudsat 3.293 mio. kr. i den seneste opgørelse af kassekreditreglen.
 
Kassebeholdningen ultimo december 2015 var beregnet til 1.604 mio. kr. ud fra 4. økonomirapport. Den faktiske kassebeholdning er opgjort til 1.999 ultimo året eller 395 mio. kr. højere end forudsat i seneste økonomirapport.
 
Den næste vurdering for 2016 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2016 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal 2016.

Journalnummer
15005460

2.pdf

Bilag

kassekreditreglen for 2015


5. Meddelelse - Opgradering af Det Fælles Medicinkort på Region Hovedstadens Elektroniske Patient Medicineringsmodul

Region Hovedstaden klinikere tilgår i dag Det Fælles Medicinkort (FMK), som registrerer og giver adgang til borgere og sundhedspersonale om borgernes medicinoplysninger, via systemsnitfalden 1.2.6 til Region Hovedstadens Elektroniske Patient Medicineringsmodul (EPM) i den elektroniske patientjournal. Det er i fællesoffentligt regi aftalt, at man med udgangen af 2015 skal opgradere fra denne snitflade til en nyere snitflade (enten snitflade 1.4.2 eller 1.4.4), for derved at opnå nogle forbedringer i systemet. Forbedringerne består bl.a. i at det automatisk markeres i FMK at en patient er udskrevet fra et hospital, når dette sker samt at der bliver mulighed for digital understøttelse af planlagte pauseringer i medicinordination med start- og slutdato.
 
Implementering af Sundhedsplatformen fra maj 2016 gør imidlertid, at Region Hovedstaden i foråret 2015 tog en principiel beslutning om at stoppe (næsten al) it-udvikling frem mod implementeringen, for at undgå unødig dobbeltudvikling og uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Det gjaldt også i forhold til FMK snitfladen, da det dels ikke var muligt at nå opgradering til januar 2016, fordi Sundhedsdatastyrelsen (SDS, tidl. National Sundheds-IT) var forsinket med certificeringskriterier. Dels fordi en opgraderet snitflade mellem EPM og FMK overflødiggøres på alle regionens hospitaler når Sundhedsplatformen er implementeret, idet Sundhedsplatformen får sit eget medicinmodul, der integreres til FMK version 1.4.4.
 
Sundheds- og Ældreministeriet finder det imidlertid uhyre vigtigt at Region Hovedstaden implementerer nye versioner af FMK på det nuværende system, selv om dette udfases over det næste år. Dette begrundes bl.a. i en bekymring for om en manglende (senere) opgradering skulle føre til, at andre også går senere på end ønsket. Sundheds- og Ældreministeriet og SDS har derfor vedholdende opfordret til, at Region H – i alle tilfælde – implementerer en minimumsmodel af den nye FMK snitflade på det nuværende system, EPM.
 
For at imødekomme ministeriet har Region Hovedstaden derfor undersøgt, om det vil være muligt at implementere minimumsmodellen, forud for Sundhedsplatforms-implementeringen. Konklusionen ud fra et økonomisk perspektiv og ud fra en vurdering af tidspresset er, at den reelle gevinst ved at opgradere EPM til 1.4.4 snitfladen ikke står mål med indsatsen, idet de samme funktionaliteter vil blive tilgængelige på alle regionens hospitaler i takt med implementeringen af Sundhedsplatformen, som påbegyndes maj 2016. En opgradering af snitfladen mellem FMK og EPM vil give en udgift på minimum 5 mio. kr. og i bedste fald en gevinst på ét år for ca. 75 % af Regionens hospitaler. Der vil tidsmæssig være risiko for, at gevinsten kun kommer til at dække ca. 40 % af hospitalerne og i mindre end et år. Det hænger sammen med, at tidsplanen sammenholdt med erfaringer om hvor svært opgraderinger oftest har været på EPM, gør at der er høj risiko for, at forsinkelser vil indsnævre den tid hvor EPM er opgraderet før Sundhedsplatformen alligevel overtager medicineringsprocedurerne for regionen. Skulle implementeringen af FMK snitfladen blive forsinket til efter medio maj, vil man ramme ind i frozen zone (en tidsperiode hvor man af hensyn til implementering af Sundhedsplatformen ikke kan implementere andet), hvilket betyder at implementering tidligst vil kunne gennemføres til september.
 
Region Hovedstaden har imidlertid forstået, at Sundheds- og Ældreministeriet er bekymrede for, at en manglende opgradering dels vil begrænse de øvrige parters fulde gevinst af den nye FMK funktionalitet, dels vil have præcedensskabende konsekvenser for det fællesoffentlige samarbejde generelt.
 
Region Hovedstadens koncerndirektion har derfor valg at gå med til at gennemføre opgradering af FMK på Region Hovedstadens EPM til en minimumsmodel af version 1.4.4. Opgraderingen er forudsat af nedenstående forudsætninger og betingelser, som Sundheds- og Ældreministeriet gav deres accept til den 22. december 2015:
  1. At Sundheds- og Ældreministeriet fastholder at Region Hovedstaden skal opgradere nuværende EPM på trods af de nævnte forhold.
  2. At ministeriet tilslutter sig at tid, scope og økonomi fastlåses. Dvs. at projektet stoppes, hvis én af disse parametre skrider. Såfremt det bliver nødvendigt at afblæse planerne om EPM-opgradering pga. at tid-, scope- eller økonomiskred, sikrer ministeriet, at den nugældende FMK snitflade 1.2.6 holdes åben.
  3. At øvrige parter forpligter sig til at overholde aftalte opgraderingstidspunkter og at ministeriet snarest muligt fremsender plan herfor.
  4. At ministeriet og IBM (leverandøren) tager medansvar for styring af projektet ved at indgå i projektets styregruppe og at CIMT sekretariatsbetjener denne.
  5. At ministeriet bidrager med teknisk projektleder.
Lykkes det at gennemføre projektet til den planlagte tid, vil den nye snitflade mellem EPM og FMK være implementeret primo maj 2016. Herlev-Gentofte Hospital vil ikke få nytte af opgradering, da de samme funktioner vil være tilgængelige i Sundhedsplatformen som implementeres her i maj. Alle øvrige hospitaler vil få nytte den nye snitflade mellem EPM og FMK i perioden fra maj 2016 og frem til at Sundhedsplatformens implementering, hvilket for det sidste hospital i regionen sker i maj 2017.

Journalnummer
14002072



6. Meddelelse - Adgang til helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen

Adgang til helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen
Sundhedsplatformen er et fælles projekt for Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har en række fælles patienter, der modtager behandling i begge regioner. Sundhedsplatformen sættes i drift i maj måned i første omgang på Herlev og Gentofte Hospital.
 
Da de to regioner i en række tilfælde – fx på hjerte- og kræftområdet - behandler de samme patienter, har de også behov for at have adgang til opdaterede data i Sundhedsplatformen om den behandling patienten har fået i den anden region.
 
Sundhedsloven opererer med forskellige adgangsregler til patientdata, afhængigt af, om medarbejderen hører til den ene eller den anden medarbejdergruppe. Følgende medarbejdere med særlig autorisation har efter loven adgang til alle oplysninger, når der er behov for adgang til dem i forbindelse med aktuel behandling af en patient: læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence. Disse medarbejdergrupper har derfor i Sundhedsplatformen adgang til helbredsoplysninger om patienter i forbindelse med aktuel behandling.
 
Andre sundhedspersoner, som fx fysio- og ergoterapeuter, har adgang til helbredsoplysninger om patienter, som er i behandling på samme behandlingsenhed, som medarbejderen er knyttet til. Deres adgang er således begrænset i forhold til den første gruppes. Adgangen for fysio- og ergoterapeuter mv. kan dog udvides ved konkret beslutning af ledelsen af den pågældende behandlingsenhed. Det er de to regioners opfattelse, at denne gruppe af medarbejdere af ledelsen, når der er behov derfor, kan tildeles adgang til helbredsoplysninger i forbindelse med aktuel behandling af patienter både på det hospital, hvor den pågældende er ansat, på andre af regionens hospitaler og på hospitaler i den anden region. De to regioner har i vedlagte brev af 8. januar 2016 rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet og beskrevet regionernes opfattelse af adgangsforholdene.
 
Adgangsforsøg logges med henblik på at kunne kontrollere, at betingelserne for adgangen overholdes. Det fremgår af udbudsbetingelserne for design af Sundhedsplatformen, at dens sikkerhedssystem skal kunne honorere sikkerhedskravene efter dansk ret om logning mv. Leverandøren Epic har i sit tilbud bekræftet dette. I forbindelse med test af systemet i foråret vil de to regioner sikre sig, at sikkerhedsbestemmelserne overholdes.
 
De 5 regioner har i dag adgang til journaloplysninger på tværs af regioner gennem sundhedspersoners adgang til sundhedsjournalen på sundhed.dk. Når Sundhedsplatformen sættes i drift, håndteres de andre regioners behov for adgang til helbredsoplysninger i forbindelse med aktuel behandling i de to regioner på samme måde, idet oplysninger overføres fra Sundhedsplatformen til sundhedsjournalen på sundhed.dk. Region Sjællands og Region Hovedstadens behov for adgang til oplysninger om patienter i de 3 andre regioner sikres på samme måde.
 

Journalnummer
15002228

3.pdf
4.pdf

Bilag

Brev til Sundheds- og Ældreministeriet om adgangsrettigheder i Sundhedsplatformen
Underbilag 1 - henvendelsen til Sundheds- og Ældreministeriet


7. Meddelelse - Orientering om tekniske driftsforstyrrelser på AMK-Vagtcentralen

Driftsforstyrrelser på AMK-Vagtcentralen den 25. samt 29. december
 
Mellem jul og nytår oplevede Den Præhospitale Virksomhed – Akutberedskabet to større driftsforstyrrelser, først på it- og siden hen på telefonisystemerne. De to hændelser var uafhængige og vedrører to adskilte eksterne leverandører. De to hændelser er beskrevet nærmere i nedenstående.
 
It-hændelsen den 25. december 2015
Beskrivelse og håndtering af hændelsen
Den 25. december 2015 oplevede regionens AMK-Vagtcentral et nedbrud på det fælles softwareprogram, der styrer både 112-funktionen, Akuttelefonen 1813 samt disponeringssystemet. Hændelsen varede fra kl. 9.34- 14.12.
 
Problemet blev opdaget umiddelbart efter nedbruddet og Center for It, Medico og Telefoni (CIMT) blev kontaktet. Ligeledes blev leverandører af AMK-Vagtcentralens it-system Logis kontaktet, samt regionens telefonileverandør (NetDesign). Alle blev kontaktet med henblik på at afbøde / udbedre fejlen så hurtigt som muligt samt iværksætte relevante nødprocedurer.
 
På 112 blev en nødprocedure med manuel modtagelse, journalføring og disponering af ressourcer igangsat. Ambulancerne og akutlægebiler blev disponeret ved hjælp af radiokommunikation og manuelt overblik. Al dokumentation foregik manuelt.
 
Personale blev dertil flyttet fra Akuttelefonen 1813 til 112 for at sikre løsning af opkald og disponering af akutte og livstruende hændelser.
 
På Akuttelefonen 1813 blev en i forvejen etableret nødbesked aktiveret på telefonsvareren. Her blev borgerene oplyst om at der var driftsproblemer på Akuttelefonen 1813 og borgerne blev henvist til anden løsning. Akutte og livtruende tilstande blev henvist til 112, hastende tilfælde blev henvist til akutmodtagelser og -klinikker, mens resterende tilfælde blev bedt om at henvende sig igen senere.
 
Man valgte ikke at aktivere nødprocedure med journalføring på papir, da det i praksis ikke ville være muligt at modtage og manuelt registrere og håndtere de 200-300 opkald der normalt er i timen 1. juledag.
 
Det var under nedbruddet stadig muligt for Akutberedskabets samarbejdspartnere at kontakte det sundhedsfaglige personale på Akuttelefonen 1813 idet alle relevante samarbejdspartnere har fået udleveret et alternativt nummer (mobil eller fastnet), der giver direkte adgang til personalet, uden om telefonkøen. Der blev under nedbruddet håndteret ca. 50-60 opkald i timen via denne adgang.
 
Regionens akutmodtagelser og -klinikker blev kl. 10.43 orienteret om situationen og en forventning om et større antal selvhenvendere. Orienteringen gik via. hospitalernes akutte koordinationscentre (AKC). Pressevagt blev tillige orienteret og en orientering blev lagt på regionens hjemmeside.
 
Vurderet i forhold til det forventede antal opkald var der i timerne under nedbruddet samlet se mellem 800 og 900 opkald til Akuttelefonen 1813. Disse opkald blev delvist kompenseret i timerne efter nedbruddet hvor der var ca. 300 opkald mere end forventet.
 
Årsag til hændelsen
Nedbruddet i it-systemet blev udløst af en hidtil ukendt procedure for omklassificering af opgaver fra planlagte til akutte opgaver. Da denne procedure ikke var konfigureret i systemet medførte det en overbelastning som blokerede for normalt brug af it-systemet.
 
Hvilke tiltag er iværksat på baggrund af hændelsen
Fejlen er udbedret og systemet er gennemgået for at udelukke samme type fejl. Der er således ikke risiko for yderligere fejl af denne type.
 
Nedbruddet i it-systemet afslørede dertil mangler i den etablerede nødprocedure for telefonisystemet, som efterfølgende er rettet, men endnu ikke idriftsat (se nedenfor under telefonnedbrud).
 
Udover de tekniske udbedringer har Akutberedskabet iværksæt en større evaluering af hændelsen. CIMT, pressevagten samt regionens akutmodtagelser og -klinikker inddrages i denne evaluering. Evalueringen vil udover de interne aspekter også fokusere på hændelsens betydning for regionens borgere. Evaluering pågår stadig, Akutberedskabet har, på nuværende tidspunkt, ikke kendskab til at driftsforstyrrelserne har medført uhensigtsmæssige patientforløb bl.a. oplyser en række af hospitalerne at ventetiden for regionens borgere var forlænget, dog ikke i uforsvarlig grad.
 
Telefonhændelse den 29. december 2015
Beskrivelse og håndtering af hændelsen
Den 29. december 2015 oplevede Akuttelefonen 1813 en driftsforstyrrelse på telefonisystemet i perioden fra omkring 22.20 til midnat. Telefoner til 112 fungerede som vanligt.
 
Problemet blev opdaget kl 22.25 ved, at antallet af opkald til Akuttelefonen 1813 faldt uventet og samtidig modtog 112-funktion et opkald fra en borger, der oplyste at have kontaktet Akuttelefonen 1813 og var blevet mødt af en telefonsvarer, der orienterede om telefonnedbrud. CIMT blev kort herefter kontaktet. Ligeledes blev leverandører af AMK-Vagtcentralens telefonisystem Netdesign kontaktet. Begge blev kontaktet med henblik på at udbedre fejlen så hurtigt som muligt.
 
Regionens akutmodtagelser og -klinikker blev kl. 23.08 via. hospitalernes AKC orienteret om situationen og et forventet større antal selvhenvendere.
 
Nedbruddet påvirkede ca. 150 borgere. Nedbruddet påvirkede ikke de alternative numre, der er udleveret til samarbejdspartnere. Der blev via. disse håndteret syv opkald under nedbruddet.
 
Årsag til hændelsen
Nedbruddet i telefonisystemet skyldtes en fejl i den tekniske processtyring af telefonisystemet. Dette betød at borgere, der kontaktede Akuttelefonen 1813 blev mødt af en teknisk fejlmeddelelse, som modsat den planlagte nødbesked ikke indeholdt vejledning til borgerne.
 
Hvilke tiltag er iværksat på baggrund af hændelsen
Årsagen til fejlen er endnu ikke lokaliseret, men er under udredning. Indtil der er fundet en permanent og testet løsning har Akuttelefonen 1813 etableret et forøget udrednings – og udbedringsberedskab i samarbejde med CIMT og NetDesign, og de under it-nedbruddet nævnte rettelser til nødproceduren afventer en endelig afklaring inden implementering.
 
Udover de tekniske udbedringer har Akutberedskabet iværksæt en evaluering af hændelsen. Denne evaluering, vil i tråd med evaluering af hændelsen den 25. december, ligeledes fokusere på hændelsens betydning for regionens borgere. Akutberedskabet har, på nuværende tidspunkt, ikke kendskab til at driftsforstyrrelserne har medført uhensigtsmæssige patientforløb.

Journalnummer
16014204



8. Meddelelse - Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra Center for It- og Medicoteknik (CIMT)

Forretningsudvalget har siden 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence. I forbindelse med godkendelsen af arbejdsplanen for It- og afbureaukratiseringsudvalget (ITA) er det besluttet at denne rapport ligeledes skal forelægges ITA til orientering forud for at den forelægges Forretningsudvalget.
Konklusioner fra rapporten
Sagshåndtering
Systemdrift
Større aktiviteter
Rapportens opbygning
Rapporten består af følgende afsnit:
  1. CIMT Servicedesk
    I dette afsnit præsenteres data for håndtering af henvendelser i CIMT Servicedesk.
  2. Systemdrift og support
    I dette afsnit præsenteres svartider for de kritiske systemer, samt data for håndtering af henvendelser til klinisk servicedesk, som understøtter klinikere i forhold til de mere specialiserede systemer og programmer.
  3. Større aktiviteter
    Her gives status på en række større projekter, der er med til at løfte driftsniveauet og understøtter god service og høj kvalitet i regionens teknologiske miljø.
  4. Baggrund
    I baggrundafsnittet gives en grundigere teknisk forklaring af det data, der præsenteres i afsnit 1-3. I del 1-3 er udviklingen på områderne illustreret via enten grafer eller tabeller. Dertil er tilknyttet en kort skriftlig kommentar, der beskriver årsager og forklaringer på den aktuelle udvikling. Formålet med denne opdeling er at give modtageren en så kortfattet præsentation af rapporten som muligt. Ønskes en grundigere forklaring af grafer, henvises der til afsnit 4, hvor der gives en mere teknisk og grundig redegørelse af de foregående afsnit.

Journalnummer
14002072

5.pdf

Bilag

Overordnet status på drift og udvikling – orientering fra CIMT


9. Lukket punkt



10. Meddelelse - Henvendelse fra Rudersdal Kommune om overtagelse af regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød

Rudersdal Kommune informerede den 11. september 2015 Region Hovedstaden om kommunens overvejelser om i medfør af serviceloven at overtage den regionale institution Lyngdal, som er beliggende i kommunen.
 
Den 5. oktober 2015 gennemførtes en fælles regional og kommunal besigtigelse af ikke bare de tre bygninger, som udgør institutionen Lyngdal, men samtlige regionens ti bygninger på Tyringevej i Birkerød.
 
Region Hovedstaden fremsendte den 6. november 2015 et foreløbigt udkast til aftale om overdragelse af institutionen Lyngdal til Rudersdal Kommune.
 
Den 16. november 2015 anmodede Rudersdal Kommune herefter om at måtte modtage et udkast til aftale om kommunens overtagelse af samtlige Region Hovedstadens ti bygninger på Tyringevej i medfør af servicelovens § 186 om kommunal ret til overtagelse af regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Kommunens henvendelse af 16. november vedhæftes som bilag.
 
Den 1. december 2015 meddelte Region Hovedstaden Rudersdal Kommune, at det er regionens opfattelse, at kommunen i medfør af serviceloven og øvrige regler på området alene har mulighed for at overtage de tre bygninger, som udgør institutionen Lyngdal. For de øvrige bygningers vedkommende gælder det, at de ikke umiddelbart falder ind under den særlige mulighed for overtagelse i medfør af serviceloven mv.
 
Årsagen hertil er nærmere bestemt, at regionens øvrige bygninger på Tyringevej ikke (eller ikke udelukkende) er knyttet til varetagelsen af institutionen Lyngdal, men benyttes til andre sociale formål, herunder af institutionerne Rønnegård, Granbohus og Nødebogård.
 
Rudersdal Kommune meddelte herefter den 2. december 2015 Region Hovedstaden, at kommunen ikke er enig i regionens fortolkning af reglerne på området. Rudersdal Kommune mener således at være berettiget til at overtage samtlige regionens bygninger på Tyringevej i Birkerød.
 
I et svar til Rudersdal Kommune af 4. december 2015 fastholdt regionen imidlertid den opfattelse af sagen, at retten til kommunal overtagelse af regionale tilbud i medfør af serviceloven mv. i det konkrete tilfælde er begrænset til de 3 bygninger på Tyringevej, som udgør den regionale institution Lyngdal.
 
Den 10. december 2015 rettede Rudersdal Kommune herefter henvendelse Social- og Indenrigsministeriet om sagen med en anmodning om afklaring af sagen. Kommunens henvendelse til ministeriet af 10. december 2015 vedhæftes som bilag 1.
 
Den 4. januar 2016 meddelte Social og Indenrigsministeriet Rudersdal Kommune, at ministeriet ikke har kompetence til at træffe afgørelse i tvisten imellem kommunen og Region Hovedstaden. Ministeriet henviser til, at uenighed vedr. udarbejdelse af aftaler om overtagelse af institutioner i medfør af serviceloven mv. må afgøres ved domstolene. Ministeriets udtalelse af 4. januar 2016 vedhæftes som bilag 2.
 
Den 19. januar 2016 har Rudersdal Kommune nu - under henvisning til Social- og Indenrigsministeriets svar af 4. januar 2016 - skrevet til ministeriet med en tilkendegivelse af, at kommunen står uforstående over for ministeriets henvisning til at søge uenigheden med Region Hovedstaden afgjort ved domstolene.
 
Rudersdal Kommune anmoder i samme forbindelse ministeriet dels om en definition af begrebet "regionalt tilbud" i servicelovens forstand, dels om en ministeriel tilkendegivelse af, om kommunen har krav på at overtage samtlige 10 regionale bygninger på Tyringevej i Birkerød. Kommunens henvendelse til ministeriet af 19. januar 2016 vedhæftes som bilag 3.
 
Administrationen vil i lyset af den seneste udvikling i sagen afvente en udmelding fra Social- og Indenrigsministeriet.

Journalnummer
15013588

6.pdf
7.pdf
8.pdf

Bilag

Bilag 1 - Brev fra Rudersdal Kommune af 10. december 2015
Bilag 2 - Svar af 4. januar 2016 fra Social- og Indenrigsministeriet til Rudersdal Kommune
Bilag 3 - Opfølgende henvendelse af 19. januar 2016 fra Rudersdal Kommune til Social- og Indenrigsministeriet


11. Meddelelse - Danske Regioners generalforsamling 2016 - indkaldelse af emner

Danske Regioners generalforsamling finder sted torsdag den 7. april 2016 i Centralværkstedet i Aarhus C.
 
Forslag fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer til dagsordenen skal indsendes til Danske Regioners bestyrelse på adressen regioner@regioner.dk, senest torsdag den 25. februar 2016. Der vil senere tilgå rådets medlemmer information om de praktiske forhold, transport og indkvartering mv.

Journalnummer
10008716

9.pdf

Bilag

Indkaldelse af emner til dagsordenen for GF2015


12. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Journalnummer
15002617



13. Konferencer mv.:

 



14. Meddelelse - Opfølgning på sag om aktindsigtsanmodning på Amager og Hvidovre Hospital

 Regionsrådet blev den 20. november 2015 orienteret om, at TV2’s dokumentarhold i begyndelsen af oktober 2015 havde indsendt en aktindsigtsanmodning til Amager og Hvidovre Hospital. Anmodningen vedrørte forskningskonti tilknyttet en ledende overlæge på hospitalet. Hospitalet iværksatte straks herefter en undersøgelse af forholdene, der bl.a. afdækkede uregelmæssigheder på vedkommendes forskningskonti. Uregelmæssighederne var i flere tilfælde af en sådan karakter, at administrationen i Region Hovedstaden overdrog sagen til ekstern revision hos revisionsfirmaet BDO. Revisionens gennemgang af den ledende overlæges forskningskonti omfattede perioden 1. november 2010 – 15. november 2015.
 
Administrationen har nu modtaget revisionens notat. Revisionsfirmaet BDO konkluderer, at regionens bestemmelser fra medio 2014 i al væsentlighed overholdes, hvilket er i overensstemmelse med regionens skærpede udmeldinger på dette tidspunkt. Revisionen kan dog også konstatere, at der bagudrettet – altså før indskærpelserne i 2014 - har været afholdt udgifter, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt disse er af privat karakter. Revisionen anbefaler, at regionen foretager en drøftelse med den ledende overlæge.
 
Direktionen for Amager og Hvidovre Hospital har i forbindelse med den igangværende personalesag indkaldt den ledende overlæge til møde, hvor pågældende præsenteres for et krav om tilbagebetaling på 49.314 kr. Kravet kan henføres til private udgifter, der er afholdt af forskningskonto. Da der pågår en personalesag, er det endnu ikke afgjort hvilke personalemæssige sanktioner der evt. skal ske, ud over at der er rejst krav om tilbagebetaling.

Journalnummer
14007416



15. Meddelelse - Orientering om klagesag, COWI mod Region Hovedstaden v/ Nyt Hospital og Ny psykiatri Bispebjerg Hospital.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er fredag d. 22. januar 2016 blevet orienteret af Klagenævnet for Udbud om, at COWI A/S, CCO A/S, Nordic Office of Architecture og AART architechts A/S (samlet benævnt COWI) har indgivet klage til nævnet over resultatet af evalueringen af projektkonkurrencen for Akuthuset. COWI var et af de tre hold, der var med i anden fase af projektkonkurrencen for Akuthuset på Bispebjerg.
 
Administrationen har på møderne i november og december 2015 tidligere orienteret forretningsudvalget om, at C.F. Møller Danmark har klaget over resultatet af evalueringen. I lighed med klagen fra C.F. Møller Danmark vedrører klagen fra COWI håndteringen af forhandlingsrunden med de tre vindere af projektkonkurrencen vedrørende akuthuset på BBH.
 
Administrationen vil nu i samarbejde med Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og Kammeradvokaten gennemgå klagen og vil herefter vende tilbage til forretningsudvalget med en udvidet orientering om indholdet i den nye klage, herunder en fornyet gennemgang af begge klagers mulige økonomiske konsekvenser for kvalitetsfondsprojektet på Bispebjerg.

Journalnummer
15016510.