Regionsrådet godkendte den 15. december 2015 4. økonomirapport for 2015, hvor der blev redegjort for et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. vedr. finanslovsmidler. Det fremgik af sagen, at regionsrådet til mødet i marts 2016 får forelagt et forslag til, hvordan mindreforbruget fra 2015 kan disponeres i 2016, indenfor de rammer, som finanslovsbevillingen for 2015 sætter.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

1. at midlerne afsat til kræftområdet udmøntes således, at regionsrådet bemyndiger koncerndirektionen til at udmønte:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

I Finansloven for 2015 var der afsat 77,3 mio. kr. til Region Hovedstaden til implementering af initiativer i regeringens sundhedsstrategi. Indsatsområderne (initiativerne) i regeringens sundhedsstrategi fordeler sig på følgende områder:

Ud af de 77,3 mio. kr. er der i 2015 udmøntet 19 mio. kr. til en styrket indsats på kræftområdet. De 19 mio. kr. er udmøntet med afsæt i de rammer og principper, som regionsrådet godkendte til mødet d. 9. oktober 2015.

 

I 2015 er der således et mindreforbrug på 58,3 mio. kr. Mindreforbruget er fremkommet, da udmøntning af midlerne har været forsinket som følge af folketingsvalget i juni måned.

 

Noget af mindreforbruget er allerede i finansloven for 2015 disponeret på nationalt plan til indsatsområder i 2016, og regionsrådet kan derfor ikke udmønte disse midler til andre initiativer i 2016. De fordisponerede midler er til: aktiv patientstøtte, etablering af udgående ekspertteams og etablering af et nationalt ledelsesprogram (i alt 9,5 mio. kr.) Der er herefter 48,8 mio. kr. tilbage, som regionsrådet kan disponere over i 2016.

 

 

De 48,8 mio.kr. er midler, som i finansloven for 2015 var afsat til en styrket indsats på kræftområdet samt til en kvalitetspulje. Regionsrådet bemyndigede den 9. oktober 2015 efter anbefaling fra Kræftudvalget koncerndirektionen til at udmønte midlerne til kræftområdet fra finansloven for 2015 til bl.a. at sikre en øget diagnostisk kapacitet samt sikre øget adgang for almen praksis til billeddiagnostiske. Det er derfor administrationens vurdering, at midlerne i overensstemmelse med bemyndigelsen af 9. oktober 2015 og de beskrevne rammer i finansloven skal udmøntes til en styrket indsats på kræftområdet, samt understøtter øget kvalitet.

 

Administrationen foreslår på den baggrund, at midlerne fordeles til initiativer indenfor fire indsatsområder:

Nedenfor beskrives de fire indsatsområder herunder hvordan midlerne konkret kan udmøntes og fordeles mellem de fire indsatsområder.

 

Indkøb af kræftapparatur
I 2015 var der i regionens budget afsat 25 mio. kr. til indkøb af kræftapparatur. I forbindelse med udmøntningen af disse midler rejste regionens hospitaler ønsker til indkøb af kræftapparatur for ca. 90 mio. kr.

 

Udmøntning af regionens årlige apparaturpulje tilgodeser ikke særskilt kræftområdet. I overensstemmelse med regionsrådets beslutning udmøntes regionens apparaturpulje efter nogle overordnede principper og midlerne fordeles bl.a. efter, hvad der skal anvendes til genanskaffelser og strategiske anskaffelser. Det er derfor administrationens vurdering, at der fortsat er behov for, at indkøb af apparatur til kræftområdet prioriteres.

 

Det foreslås, at der afsættes 28,8 mio. kr. tilindkøb af yderligere kræftapparatur i 2016, som skal understøtte hurtig diagnostik af patienter med mistanke om kræft. Det er samtidig forventningen, at regionens apparaturpulje de kommende år vil blive aflastet, således at ønsker om nødvendigt apparatur til andre sygdomsområder i højere grad kan imødekommes.

 

Meraktivitetspulje
Regionens hospitaler har de forløbne år formået at øge aktiviteten på kræftområdet betydeligt.

 

For at sikre hurtig diagnostik og behandling af patienter med kræft, har regionens hospitaler derfor i takt med, at efterspørgslen på ydelser er steget, anmodet om finansiering af meraktivitet på kræftområdet. I 2015 er der eksempelvis udmøntet meraktivitetsmidler til øget diagnostisk kapacitet indenfor tarmkræft, lungekræft, gynækologiskkræft, urologiskkræft og øvre-mavetarmkræft.

 

Det er vurderingen, at der i 2016 vil være behov for at øge aktiviteten yderligere på kræftområdet. Men det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at identificere specifikt, hvor behovet bliver størst.

 

Derfor foreslås det, at der afsættes en pulje på 15 mio. kr. til honorering af meraktivitet på kræftområdet. Puljen udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af meraktivitetsansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil meraktivitet ift. diagnostik af kræftpatienter blive særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne.

 

Pukkelafvikling på kræftområdet
Antallet af patienter, som henvises til diagnostik ved mistanke om kræft, varierer. Udsvingene kan skyldes, at der iværksættes nye udrednings- og opsporingsinitiativer, som fx screening eller, at der er nationalt fokus på bestemte symptomer (fx. nationale oplysningskampagner om modermærkekræft).

 

Det foreslås derfor, at der afsættes 4 mio. kr. til pukkelafvikling. Midlerne udmøntes af koncerndirektionen på baggrund af ansøgninger fra hospitalerne. I overensstemmelse med kravene til anvendelsen af midlerne fra finansloven for 2015, vil pukkelafvikling ift. diagnostik og udredning af bliver særligt prioriteret i udmøntningen af midlerne.

 

Efteruddannelse
Implementering af nye behandlingstilbud forudsætter målrettet efteruddannelse af personalet. I forbindelse med at regionen arbejder på at indgå en aftale med Region Skåne om behandling af danske patienter med partikelterapi på Skandion Klinikken, vurderer Rigshospitalet, at der er behov for at sikre efteruddannelse af personalet på onkologisk Klinik, således at Rigshospitalet selv kan varetage den indledende vurdering af patienterne. Ved at sikre disse kompetencer på Rigshospitalet, er det også vurderingen, at regionen forbereder sig bedst muligt til Dansk Center for Partikelterapi er etableret i Aarhus, således at regionen – når patienterne skal sendes til Aarhus til behandling – fortsat kan varetage den indledende vurdering af patienterne på Rigshospitalet. Det foreslås derfor, at der afsættes 1. mio. kr. til efteruddannelse af relevant personale indenfor nye specialiserede behandlingsområder

 

Eventuelle varige konsekvenser af udmøntningen af meraktivitetsmidler i 2016 vil blive løst med den forøgede bevilling til kræftområdet, som regionen tilføres i 2017, jf. Finansloven for 2015.

Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter midlerne vil blive udmøntet i overensstemmelse med regionsrådets beslutning.

Regionsrådet vil desuden få forelagt en status for udmøntning af midlerne fra regeringens sundhedsstrategi (Finansloven 2015) i 2. halvår 2016.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

16018808

Der er på finansloven for 2016 afsat 50 mio. kr. til at løfte kvaliteten på fødeområdet. Midlerne fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen i 2016 og 2017, og det forventes, at regionen tildeles 15,8 mio. kr. Fra 2018 overføres midlerne permanent til regionen. Der er ansøgningsfrist for regionens anvendelse af midlerne til Sundheds- og Ældreministeriet den 1. marts 2016.

 

Spørgsmålet om disponering af de nye midler blev drøftet på sundhedsudvalgets møde den 9. februar 2016, idet sundhedsudvalget bad administrationen om på grundlag af de skitserede elementer at udarbejde en sag til forretningsudvalget og regionsrådet med en uddybende forklaring af udmøntningsforslaget.

Administrationen indstiller, at forrretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionen skal den 1. marts 2016 fremsende ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om, hvordan regionen foreslår at midlerne fra finanslov 2016 til fødeområdet anvendes. Midlerne fordeles fra en finanslovspulje på baggrund af bloktilskudsnøglen, og regionen vil på den baggrund kunne forvente at få tildelt 15,8 mio. kr. ud af de samlede 50 mio. kr. til regionerne.

 

Sundheds- og Ældreministeriet har i ansøgningsmaterialet fokuseret på, at bevillingen giver regionerne mulighed for fortsat at arbejde målrettet med at løfte kvaliteten på svangreområdet ved at styrke ressourcerne på udvalgte fødeafdelinger, hvor regionerne vurderer, at der er lokale udfordringer og ved at understøtte projekter som fx "Sikre fødsler", der fokuserer på at indføre og strukturere rutiner omkring fødsler.

 

Der var på finansloven for 2015 afsat 35,0 mio. kr. i 2015 og 75,0 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger, hvoraf Region Hovedstaden skulle modtage ca. 11,0 mio. kr. i 2015 og ca. 23,6 mio. kr. i 2016 og følgende år.

 

I sommeren 2015 godkendte regionsrådet på baggrund af anbefaling fra sundhedsudvalget om serviceeftersyn på fødeområdet, at de 23,6 mio. kr. skulle anvendes til:

I forbindelse med regeringsskiftet i sommeren 2015 blev den oprindelige finanslovsbevilling for 2015 reduceret til, at der alene var afsat en bevilling på 35 mio. kr. i 2015 til et løft af kvaliteten på fødeområdet.

 

Region Hovedstaden har modtaget 11 mio. kr. af bevillingen til ansættelse af flere jordemødre og speciallæger til at varetage opgaven vedrørende ”tidlig igangsættelse af fødsler”. Tilskudsmidlerne dækker de øgede lønudgifter fra 1. november 2015 og frem til den 31. august 2016, hvor midlerne ophører og erstattes af regional bevilling i 2016, som blev prioriteret i budgetaftalen for 2016.

 

Det fremgår af regionens vedtagne budget for 2016, at der fremover prioriteres i alt 13,6 mio. kr. årligt til tidlig igangsættelse af fødsler, samt at finansieringen i 2016 sker ved tilskuddet fra finansloven for 2015 og regional bevilling af et rammebeløb for 2016 og følgende år, der er afsat i regionens budget 2016.

 

Fødestederne har modtaget midlerne i oktober 2015 og har herefter påbegyndt opslag og ansættelse af læger og jordemødre. Der er i alt tildelt midler til ansættelse af 6 speciallæger og 19 jordemødre.

 

De midler der er afsat med finanslov 2016 og de regionale midler fra budget 2016 betyder, at der fra 2016 og frem vil være tale om et samlet løft på 29,4 mio. kr. til fødeområdet i forhold til niveauet før oktober 2015.

 

Det er administrationens vurdering, at de nye midler fra finanslov 2016 primært bør anvendes til et generelt løft i bemandingen til alle relevante faggrupper og ikke til øremærkede områder som fx kendt jordemoder. Der har den seneste tid været fokus på travlheden på fødeafdelingerne. Ved at tilføre ressourcer til at udvide personalegruppen, vil det være muligt at modvirke en del af denne travlhed, at give mere tryghed for de nye familier og at løfte kvaliteten generelt.

 

Det foreslås derfor, at de 15,8 mio. kr. anvendes til øget bemanding på fødeafdelingerne for at løfte kvaliteten og imødekomme et stigende fødselstal (14,8 mio. kr.) og til konsolidering og fortsat uddannelse til projekt "sikre fødsler" (1,0 mio. kr.). Beløbene anvendes på fødeafdelingerne og i udgangspunktet til ansættelse af læger, jordemødre og sygeplejersker. Formålet er at løfte kvaliteten og imødegå et generelt pres på fødestederne, som også har indflydelse på arbejdsmiljøet.

 

Det er i øvrigt administrationens vurdering, at der vil kunne være behov for at disponere yderligere midler i 2016 til øget bemanding som følge af prognosen for det stigende fødselstal. Eventuelle yderligere tilførsler vil også skulle vurderes i lyset af hospitalernes samlede aktivitetsniveau og de til rådighed værende midler til meraktivitet i 2016.

 

Ansøgningen til Sundheds- og Ældreministeriet om udnyttelse af de nye finanslovsmidler vil herefter kunne indeholde følgende:

Ansøgningen til sundheds- og ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse er vedlagt som bilag.

 

Regionen skal for 2016 og 2017 fremsende et særskilt budget opdelt på løn- og driftsudgifter m.v. til godkendelse i Sundheds- og Ældreministeriet samt efterfølgende et revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at midlerne er anvendt til svangreomsorgen.

 

Administrationen har i dialog med hospitalerne udarbejdet et konkret forslag til udmøntning af de nye 15,8 mio. kr., jf. tabel 1:

 

 

Der lægges op til, at midlerne ved positivt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet stilles varigt til rådighed allerede fra 2016 til forbedringer i fødeafdelingerne, og at midlerne budgetlægges efter en fordeling til hospitalerne, der er proportional med fødselstallet.

 

På denne baggrund har hospitalerne foreslået den følgende anvendelse:

 

For Amager og Hvidovre Hospital ansættes 3,8 læger og 5,0 jordemødre/sygeplejersker til styrkelse af lægebemandingen i aften- og nattetimerne samt mere jordemodertid, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal.

 

For Bornholms Hospital afsættes midlerne til vedligeholdelse af de ansatte jordemødres faglige kompetencer specielt i forhold til de sjældne, men alvorlige komplicerede forløb for både mor og barn.

 

For Herlev og Gentofte Hospital ansættes 8,3 jordemødre til yderligere opgradering af tidlig igangsættelse samt fødegangsarbejde, herunder såvel til kvalitetsløft som til imødegåelse af stigende fødselstal, samt et beløb til en uddannelsestovholder/koordinatorfunktion med sigte på mere sikre fødsler.

 

For Nordsjællands Hospital ansættes 1,0 læge og 4,1 jordemødre til at styrke den lægelige vagtordning og for jordemødrene til at omlægge døgnvagterne til almindelig vagttjeneste. Derudover justering til imødegåelse af stigende fødselstal.

 

For Rigshospitalet lægges der op til at der ansættes yderligere 8,9 jordemødre/sygeplejersker til udbygning af vagtbemandingen på barselsafsnittet og fødegangen, herunder såvel til kvalitetsløft som til stigende fødselstal.

 

Til uddannelse til sikre fødsler afsættes der 150.000 kr. til afholdelse af udgifter til udvikling og forberedelse af fælles undervisning for alle fødesteder i regionen.

Der træffes beslutning om grundlaget for ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om anvendelse af de nye finanslovsmidler, som efterfølgende vil skulle indarbejdes i økonomirapporteringen og budgetlægningen for 2017, hvis der opnås tilsagn fra ministeriet om den forudsatte disponering.

Beslutningen vurderes at have offentlighedens interesse og kommunikeres ud via regionh.dk.

Administrationen indsender den 1. marts 2016 en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet med forbehold for regionsrådets godkendelse. Sagen behandles herefter af regionsrådet den 8. marts 2016, og når der foreligger svar fra Sundheds- og Ældreministeriet, vil de i sagen anførte nye bevillinger kunne indarbejdes i økonomirapporteringen.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15019213

I forbindelse med, at en række medarbejdere fysisk flytter fra lejede lokaler hos COBIS på Tagensvej i København til Regionsgården i Hillerød, samtidig med behovet for at skabe tilstrækkelig plads til at gennemføre vedligeholdelse og istandsættelse af Regionsgården over en længere årrække, lægges op til at indgå aftale om et nyt mindre lejemål til Den Sociale Virksomheds administration. Da der er opnået enighed med udlejer om lejevilkår forelægges sagen som åben sag.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Som led i den almindelige vedligeholdelse af Regionsgården gennemføres i øjeblikket en istandsættelse af receptionsområdet. Over de kommende 10 år er vedligeholdelsen planlagt som en successiv istandsættelse og renovering af Regionsgårdens lokaler i blok A - E . For at istandsættelsen kan foregå uhindret og med så få gener for medarbejderne som muligt, bør den gennemføres en etage ad gangen, hvorfor der skal frigøres en etage i den samlede istandsættelsesperiode.

 

Den Sociale Virksomheds administration benytter idag lokaler på Regionsgården og benytter idag ca. 2/3 af en etage i blok E, men da der i forvejen er frigjort ca. 1/3 etage i blokkene, vil flytningen være tilstrækkelig til at frigøre det nødvendige areal til istandsættelsen.

 

Da der er fokus på at fastholde centrenes nuværende stabsfunktioner på Regionsgården, er der lagt op til en anden placering for Den Sociale Virksomheds administration. Dette skal ses i sammenhæng med, at de medarbejdere fra Center for Regional Udvikling, der i dag har til huse på COBIS på Tagensvej i København, i foråret 2016 flytter til regionsgården. Der tilvejebringes plads hertil, bl.a. ved at etablere storrumskontorer i Regionsgårdens nye bygning.

 

Det er undersøgt, om der kan findes en hensigtsmæssig placering på et af hospitalerne, men der har ikke kunnet findes lokaler, der umiddelbart har kunnet anvendes til en samlet placering, samtidig med at der skulle være en hensigtsmæssig placering i forhold til de instituioner, som er tilknyttet Den sociale virksomhed, hvorfor der har været et ønske om at Hillerødområdet.

 

En afsøgning af markedet har tilvejebragt et lejemål i en ejendom ejet af HK-Hovedstaden på Milnersvej i Hillerød, hvor et kontorareal på godt 400 m2 vil blive istandsat og indrettet hensigtsmæssigt til formålet af udlejer. Der er gode trafikale forbindelser, gode parkeringsforhold og mulighed for leje af møde/konference faciliteter.

 

Lejemålet kan indgås på følgende vilkår:

 

Udgifterne til husleje m.m. kan afholdes inden for administrationsbudgettet. Der udløses deponering på 5,6 mio. kr., men da administrationen medio 2016 har indgået en anden aftale om reduktion af lejemålet hos COBIS på Tagensvej i København pr. medio 2016, kan der frigøres 10,1 mio. kr., der anvendes som 5,6 mio. kr. til deponering vedrørende Milnersvej og 5,5 mio. kr., der tilføres til kassebeholdningen.

Lejeudgifter og driftsudgifter på forventet 0,4 mio. kr. kan afholdes inden for administrationsbudgettet. Der skal særskilt deponeres 5,6 mio. kr. vedrørende lejemålet, men beløbet kan frigøres af et tidligere deponeret beløb vedrørende et lejemål hos COBIS, der reduceres medio 2016.

Der lægges ikke op til særskilt kommunikation

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet 1. marts 2016 og regionsrådet 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16018412

I forbindelse med vedtagelsen af den nye lokalplan samt kommuneplantillægget i 2013, blev der på baggrund af helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg udarbejdet en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet). Som et resultat af VVM-redegørelsen har Københavns Kommune pålagt hospitalet at gennemføre ændringer af Bispebjerg Bakke med henblik på at sikre trafiksikkerheden for både køretøjer og bløde trafikanter samt sikre en smidig trafikafvikling.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Vejprojekt Bispebjerg Bakke vedrører bl.a. omlægning af lyskrydset Tagensvej/Bispebjerg Bakke med nye svingbaner og helleanlæg samt flytning af busstoppested. På selve Bispebjerg Bakke skal der bl.a. etableres ny belægning, cykelsti i to retninger (begge sider af vejen), etableres fortove i begge sider, eksisterende parkeringsfaciliteter skal omlægges og ændres, herunder også parkeringsfaciliteterne i rundingen ind mod den fredede bygning 20. Der vil også blive behov for at flytte og udskifte belysningsmaster og signalstandere, som ellers ville stå i kørebaneareal eller cykelstiareal, ligesom der er medregnet udgifter til flytning/udskiftning af eksisterende skilte.

 

Projektet skal gennemføres under hensyntagen til den eksisterende vejbredde, eksisterende vejtræer og i sammenhæng med det sydlige vej-loop. Bispebjerg Hospital har i 2015 etableret de nødvendige forlængelsesveje ud mod Bispebjerg Bakke, således at trafikken også i de kommende år, hvor der bygges på matriklen, kan afvikles smidigt.

 

Historisk har porten gennem den fredede bygning 20 været hovedindgang til Bispebjerg Hospital for ankomst fra syd, da det er fra denne den nordgående gangakse udspringer. Porten er lukket for kørende trafik, men den vil fortsat have funktion som den primære hovedindgang til hospitalet for gående. For at understøtte portens funktion som sydlig hovedindgang ønskes det, at belægninger i selve porten samt på den anden side af bygningen (1. tværvej) omlægges, så der opstår et naturligt gangforløb op mod de fredede pavilloner (bygning 1 og 2). Netop arealet mellem pavillonerne og bygning 20 har været hårdt ramt af oversvømmelser. Ved det seneste store regnskyl i september 2015, stod hele parkeringspladsen under vand og tunnellerne omkring pladsen blev oversvømmet. Når belægningen på pladsen omlægges, bliver det samtidig muligt at hæve terrænet, etablere nye kloaker og sikre omkringliggende kældernedgange og lyskasser mod fremtidige kraftige regnskyl.

Forprojektet, herunder projektering og udbud, er igangsat i 2015 med finansiering over driftspulje til trafikale omlægninger. Der blev således i forbindelse med 4. ØR 2015 udmøntet 1,7 mio. kr. til forprojektet.

 

Til gennemførelse af selve vejprojektet ansøges med denne sag om 22,5 mio. kr.

 

 

Med de uforbrugte midler fra driftspuljen til trafikale omlægninger i tidligere år, der søges genbevilget i 1. økonomirapport 2016, og det afsatte rådighedsbeløb til trafikale omlægninger i grundbudgettet på 5,7 mio. kr. årligt, vil der være tilstrækkelige midler til projektets realisering.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 1. marts 2016 og regionsrådet på mødet den 8. marts.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16016575

I den lokalplan for Bispebjerg Hospital, som er vedtaget for kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, er der åbnet mulighed for etablering af en dagligvarebutik på hospitalsmatriklen. Lokalplanen ønsker at åbne hospitalsområdet op for kvarteret. Samtidig kan en dagligvarebutik på hospitalsområdet være en fordel for patienter, pårørende og personale. Hospitalet har modtaget henvendelser om muligheden for at etablere en dagligvarebutik i det nybyggede P-hus.

 

Det foreslås derfor, at der udbydes en byggeret i offentligt udbud. Detaljerne for udbuddet fremgår af sagens fortrolige bilag, og holdes fortrolige af hensyn til udbuddet.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Den lokalplan, som Københavns Kommune har vedtaget for Bispebjerg Hospital i forbindelse med kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg bygger bl.a. på en vision om ”det integrerende Bispebjerg”, der sigter mod at forbinde hospitalet til byen og endvidere har det formål at tilvejebringe faciliteter på matriklen for de ansatte, patienter og pårørende. En etablering af detailhandelsfunktioner ses som en vigtig forbindelse til bymiljøet. Lokalplanen giver derfor mulighed for, at der kan etableres en detailbutik på op til 1.000 m2 på matriklen.

 

På baggrund af lokalplanen har hospitalet fået konkrete forespørgsler fra detailkæder omkring muligheden for at etablere sig på matriklen. For at kunne bidrage til realisering af visionen ønsker hospitalet at frasælge en byggeret til detailbutik i en del af stueetagen i det nyetablerede parkeringshus. Salg af byggeret vil indebære udmatrikulering af areal omfattende ca. 40 p-pladser i det nye p-hus, der har 600 pladser. P-husets parkeringskapacitet er dimensioneret i forhold til behovet, når kvalitetsfondsbyggeriet står færdigt i 2024. Det er hospitalets vurdering, at en midlertidig parkeringskapacitet på 560 pladser i P-huset vil være tilstrækkelig indtil de 40 p-pladser retableres andetsteds på matriklen i forbindelse med ibrugtagning af nye bygninger til psykiatrien.

 

P-huset er finansieret af den fælles pulje for det somatiske og det psykiatriske nybyggeri til etablering af parkeringsfaciliteter på den samlede matrikel. Parkeringshuset er derfor delvist finansieret af Kvalitetsfondsmidler, hvorfor regionen har rettet henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet for afklaring af, hvorvidt salg af byggeret i P-huset ligger indenfor rammerne af kvalitetsfondsprojekterne. Ministeriet har ingen bemærkninger til et eventuelt salg af byggeret, men gør opmærksom på, at det generelt gælder for kvalitetsfondsprojekterne, at det er regionens ansvar at levere fuldt funktionsdygtige hospitaler, som overholder tilsagnsbetingelserne og totalrammen, og at det er op til regionen at prioritere, hvordan byggerierne skal realiseres. Endelig er det regionens ansvar at sikre, at det påtænkte videresalg ikke er i konflikt med de gældende regler, hvorefter regioner ikke må opføre bygninger med henblik på videresalg.

 

Etableringen af P-huset har været planlagt i hele projektperioden og huset er opført til parkeringsformål og ikke med henblik på videresalg. Parkeringshuset er således opført i henhold til det oprindelige formål og til dækning af det forventede totale parkeringsbehov frem mod 2024, hvor nybyggeriet på matriklen forventes at være gennemført. Parkeringshuset er således ikke dimensioneret med henblik med et delvist frasalg for øje.

 

Forslaget om salg af en byggeret i huset fremsættes på baggrund af efterfølgende konkrete henvendelser og vurderes derfor ikke at være i strid med gældende regler. Regionen vil imidlertid ved et frasalg nu være forpligtet til senere at retablere pladserne og retableringsudgiften vil således ikke kunne indgå som change request i forbindelse med det videre planlægningsarbejde for projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Det vil endvidere være en forudsætning for et salg af byggeret, at salgsindtægten kan finansiere anlæg af 40 erstatningspladser andetsteds på matriklen. Der er i arealdisponeringen taget højde for, at pladserne fysisk kan etableres uden for P-huset. Den politiske følgegruppe er orienteret om forslaget.

 

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagens fortrolige bilag.

Sagen kommunikeres ud til offentligheden via Bispebjerg Hospitals hjemmeside, når byggeretten sendes i offentligt udbud.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016, hvorefter byggeretten i tilfælde af godkendelse vil blive udbudt til offentligt salg i april.

 

Hospitalet tager i samråd med mægler og advokat stilling til indkomne tilbud og koncerndirektionen indgår herefter aftale om salg under forudsætning af, at omkostningsdækning kan opnås.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16018873

Forretningsudvalget drøftede på sit møde den 10. november 2015 Bo Smith-udvalgets redegørelse om "Embedsmanden i det moderne folkestyre". Forretningsudvalget besluttede at bede administrationen om at forberede en temadrøftelse vedr. styreformer, herunder Skanderborgmodellen, samt om erfaringerne med medlemssekretærordninger.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

Sagen blev udsat.

 

 

Sagen blev udsat.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede ved begyndelsen af indeværende valgperiode at ændre styrelsesvedtægten, så regionen styres efter Skanderborgmodellen. Skanderborgmodellens hovedprincip går ud på, at de stående udvalg varetager den politikudviklende rolle inden for hver sit ansvarsområde, og hvor det er Regionsrådet, der har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender.

 

Der er med Skanderborgmodellen som styreform foretaget et valg mellem to principper for politisk styring af en offentlig virksomhed:

 

- et strategisk styringsprincip, hvor det politiske niveau forholder sig strategisk til regionens opgaver og sætter retning for udviklingen af regionens ansvarsområder, og

 

- et forvaltningsmæssigt styringsprincip, hvor forvaltningen af ansvarsområderne er henlagt til et politisk niveau med et bestemt ansvarsområde som i det traditionelle udvalgsstyre, hvor et stående udvalg har ansvaret for den umiddelbare forvaltning af et bestemt institutions- eller sagsområde, hvor styringen i vidt omfang foregår ved enkeltsagsbehandling.

 

Regionerne er født uden udvalgsstyre, idet der først ved en lovændring i 2013 blev åbnet mulighed for, at regionerne kunne nedsætte stående udvalg. Regionerne, hvis virksomhed på langt det største ansvarsområde, sundhedsområdet, er meget driftstung, blev af samme grund etableret med det såkaldte ”fleksible forretningsudvalgsstyre”, hvor regionsrådet varetog den overordnede strategiske styring, mens forretningsudvalget varetog de traditionelle opgaver for et økonomiudvalg og afgav indstillinger til brug for regionsrådets sagsbehandling. Styreformen gav ikke mulighed for at nedsætte stående udvalg, men alene særlige udvalg med bestemte opgaver – typisk af udredende eller forberedende art – som kun kunne have de samme opgaver i en begrænset periode.

 

Administrationen anbefalede derfor i sagsfremstillingen fra januar 2014, at regionens styreform fremadrettet var baseret på Skanderborgmodellen, ”som indebærer, at den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, bortset fra forretningsudvalgets lovbestemte opgaver, ligger i regionsrådet, mens de stående udvalg har politikformulerende og – opfølgende opgaver. På denne måde får udvalgene mulighed for at arbejde med overordnet strategisk styring, hvilket også vil være i tråd med de udtrykte ønsker til arbejdsformen i evalueringen af driftsudvalgene. Regionsrådet har så mulighed for at delegere afgørelseskompetencen i enkeltsager til administrationen eller i særlige tilfælde til udvalgene.

 

Det er administrationens vurdering, at den foreslåede model vil være en særligt velegnet styreform for regionen. Det grunder dels i erfaringerne fra evalueringen af driftsudvalgene samt i karakteren af regionens opgaveportefølje, som efter administrationens vurdering er mere egnet til en styreform af overordnet strategisk karakter fremfor detailstyring via enkeltsagsbehandling.”

 

Regionsrådet tiltrådte indstillingen. Valg af styreform gælder for valgperioden og kan først ændres med virkning fra næste valgperiode.

 

Region Sjælland har bevaret det fleksible forretningsudvalgsstyre og har ikke nedsat stående udvalg, men har nedsat 7 midlertidige udvalg med politikformulerende og politikevaluerende opgaver og med opgaver af forberedende og rådgivende karakter for regionsrådet.

 

Region Midtjylland har placeret den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender i forretningsudvalget. Der er nedsat 4 rådgivende udvalg som særlige udvalg. Udvalgene refererer til forretningsudvalget.

 

Region Nordjylland har også placeret den umiddelbare forvaltning i forretningsudvalget og har nedsat 6 særlige udvalg med rådgivende og forberedende opgaver over for forretningsudvalg og regionsråd.

 

Region Syddanmark har valgt Skanderborgmodellen og har nedsat 9 stående udvalg. Den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender ligger hos regionsrådet. De stående udvalg varetager rådgivende funktioner over for regionsrådet på bredt formulerede områder.

 

En oversigt over de øvrige regioners udvalgsstruktur er vedlagt som bilag.

 

Der blev, udover forretningsudvalget, i februar 2014 nedsat 6 stående udvalg og et midlertidigt særligt § 17 stk. 4 udvalg:

 

 

De stående udvalgs opgaver er i styrelsesvedtægten beskrevet som

Endelig har udvalgene en forpligtelse til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. Inddragelse af de stående udvalg i budgetprocessen er beskrevet i sag nr. 1 på dagsordenen. De stående udvalg inddrages i højere grad end tilfældet er i de øvrige regioner. Styrelsesvedtægten er vedlagt som bilag 1.

 

De stående udvalg har nu fungeret i knap 2 år med de opgaver, der fremgår af styrelsesvedtægten. Det er derfor indhentet en række erfaringer med styreformen, herunder med den lovbundne inddragelse af eksterne fora som Kommunekontaktudvalget, Vækstforum, Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget m.fl.

 

Styreformen kan først ændres med virkning fra næste valgperiode. Det foreslås, at drøftelser om regionens styreform fremadrettet gennemføres på basis af en indledende drøftelse i forretningsudvalget om styreformer og en ekstern evaluering af den opgavevaretagelse i de stående udvalg, forretningsudvalget og regionsrådet, som følger af styrelsesvedtægten og relationerne til de eksterne fora.

 

Administrationen vil til mødet i marts måned forelægge et forslag til ekstern evaluering, som kan belyse, om formålet med den valgte model for politisk styring er opnået, herunder

Det vil af hensyn til politiske drøftelser om styreform i næste valgperiode være hensigtsmæssigt, hvis en evaluering er færdig, så drøftelser kan finde sted i første halvår 2017.

 

 

En af anbefalingerne i Bo Smith-udvalgets redegørelse om "Embedsmanden i det moderne folkestyre" er muligheden af at styrke bistanden til de politiske grupper i kommunalbestyrelser og regionsråd, så medlemmerne får en vis hjælp til formulering af forslag, læsning af længere rapporter mv. På den måde kan kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer "koncentrere sig om det politisk centrale samtidig med at de passer deres sædvanlige arbejde". Der er i styrelsesloven hjemmel til, at regionsrådet kan beslutte at tildele partigrupperne et vist mål af sekretærhjælp, som man fx har gjort det i Københavns Kommune.

 

Forretningsudvalget udtrykte ved behandlingen af redegørelsen ønske om at drøfte behov og muligheder for at etablere en medlemssekretærordning for regionsrådet med afsæt i den ordning Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har.

 

Københavns Kommunes nuværende medlemssekretærordning gælder i indeværende valgperiode (2014-2017) og er nærmere beskrevet i vedlagte notat fra Københavns Kommune af 25. oktober 2013 (bilag 1), der omhandler den generelle sekretatsbetjening af Borgerrepræsentationen.

 

For så vidt angår medlemssekretærordningen fremgår det af notatet, at alle medlemmer af Borgerrepræsentationen har en medlemssekretær tilknyttet, som kan bistå med kommunalpolitisk og formidlingsmæssig rådgivning, såfremt det er direkte relateret til hvervet som medlem af Borgerrepræsentationen samt udvalgene.

 

Ifølge notatet har Københavns Kommune vurderet, at hjemmel til ordningen findes med afsæt i Kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11 (relevant del fremhævet med kursiv): ”…Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i de i stk. 1 nævnte møder mv., eller beslutte at yde anden støtte i forbindelse hermed.”

 

Ordningen indebærer, at medlemssekretæren – blandt andet ved at trække på kompetencer og ressourcer i den øvrige administration – vil kunne hjælpe med monitorering af generelle kommunalpolitiske tendenser samt håndtering af udvalgte interesseområder for det enkelte medlem.

 

Følgende typer af opgaver vil være omfattet af denne service:

Medlemssekretærordningen er struktureret således, at medlemmer af samme partigruppe har den samme medlemssekretær. Medlemssekretæren må i medfør af Kommunestyrelsesloven dog ikke udføre partipolitisk arbejde.

 

Københavns Kommune har i forbindelse med etableringen af den eksisterende medlemssekretærordning afsat 7 AC-årsværk (specialkonsulenter) til betjening af de 49 medlemmer af Borgerrepræsentationen, som ikke er borgmestre. Omregnet til lønsum i Region Hovedstaden vil dette svare til udgifter på ca. 4,5 mio. kr. årligt, svarende til 92.000 kr. pr. medlem af Borgerrepræsentationen.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 26. januar 2016. Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

15016817

Regionsrådet vedtog den 8. april 2014, at alle eksisterende og kommende politikker samles i fire politikker: åbenheds-, medarbejder-, ressource- og kvalitetspolitik.

 

Baggrunden var, at regionen har en lang række politisk- og administrativt besluttede politikker. Omfanget og forskellighed i indhold og form gør det vanskeligt for såvel politikere som for ledere og medarbejdere i regionen at skabe sig et samlet overblik.

 

Det er ambitionen med de fire politikker, at de skal erstatte de mange politikker, der allerede er vedtaget og dermed være et afgørende skridt for at skabe fokus og forenkling. Politikkerne skal være korte og udtrykke så klare værdier, at den enkelte medarbejder og leder i konkrete situationer kan vurdere, hvordan de skal handle. Politikkerne skal derfor tage udgangspunkt i dilemmaer som medarbejdere og ledere oplever i dagligdagen.

 

Den første politik, der forelægges er åbenhedspolitikken. Herefter følger ressourcepolitikken, kvalitetspolitikken og medarbejderpolitikken.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

 

Godkendt.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Det er forretningsudvalget, der overfor regionsrådet har den politikformulerende rolle i forhold til arbejdet med de fire politikker.

 

I følgende forslag til proces er der mulighed for at drøfte Åbenhedspolitikken i flere trin. Forretningsudvalget kan således lægge ekstra drøftelser ind i processen, hvis der er behov for det. Procesplanen er således tentativ og kan ændres af forretningsudvalget.

 

Forslag til proces ser ud som følger:

 

På dette møde godkender forretningsudvalget det følgende udkast til proces for udarbejdelse af Åbenhedspolitikken. Processen løber fra april til august 2016.

 

Forretningsudvalget forelægges et oplæg til politisk drøftelse, med henblik på efterfølgende at kunne formulere en åbenhedspolitik.

 

Oplægget er blevet til på baggrund af en række fokuserede interviews med medlemmer af regionsrådet, eksterne aktører, ledere og medarbejdere i Hovedstaden. Der er afholdt en workshop om de dilemmaer, der er fremkommet gennem disse interviews. Der er afholdt fokusinterviews med en gruppe medarbejdere fra regionens medarbejderpanel og mellemledere fra hospitaler og virksomheder samt drøftelser i Regions MED udvalget.

 

Det materiale, der er frembragt i forbindelse med forberedelsen af oplægget vil blive vedlagt som bilag.

 

Oplægget vil efter forretningsudvalgets møde blive forelagt Regionsrådet på mødet den 19. april til en principiel drøftelse.

 

På baggrund af drøftelsen på april-mødet forelægges forretningsudvalget til en første drøftelse et oplæg til Åbenhedspolitikken som vil bestå af forslag til retningsgivende svar på de udvalgte spørgsmål om åbenhed som er trådt frem under forarbejdet.

 

Høringsprocessen i MED-organisationen på niveau 1 og 2 (RMU – regionalt niveau og VMU’erne – hospitals og virksomhedsniveau) igangsættes med en drøftelse i regionsrådet den 17. maj 2016.

 

Høringsmaterialet består af et 1. udkast til Region Hovedstadens Åbenhedspolitik. MED-organisationen høres i forhold til politikkens indhold.

Det kan overvejes, hvorvidt der skal igangsættes en ekstern høring.

 

Forretningsudvalget drøfter revideret udkast til Åbenhedspolitikken på baggrund af høringen og indstiller den til regionsrådets vedtagelse den 16. august.

Denne sag indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der etableres en side på Regi, hvor den godkendte procesplan andet relevant materiale om forarbejdet til Åbenhedspolitikken kan hentes og anvendes.

Direktørkredsen og RegionsMED-udvalget involveres i udarbejdelse af en implementeringsplan for Åbenhedspolitikken. Dette arbejde igangsættes sideløbende med denne proces.

Hjalte Aaberg/Jesper Olsen

16019341

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 besluttede Regionsrådet, at der fra 2016 skal etableres en åbenhedsordning "sådan at alle udgifter til regionsrådets medlemmer til kørsel, telefon, transport m.m. offentliggøres, således at der er åbenhed herom, og det samtidig er tydeligt sammenhængen mellem det antal møder og aktiviteter medlemmet deltager i, samt eksempelvis afstand til Regionsgården, der har betydning for eksempelvis transportudgifter. Ordningen tilrettelægges sådan, at der ikke kræves nye indberetninger, men alene bruges de indberetninger medlemmerne i forvejen foretager."

 

Dette er indarbejdet i vederlagsregulativet, der blev vedtaget på regionsrådets møde i december 2015. I forbindelse med behandlingen blev det samtidig vedtaget, at forretningsudvalget i løbet af første kvartal skulle behandle et forslag til, hvordan offentliggørelsen praktisk gennemføres.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

 

Sagen blev udsat.

 

Charlotte Fischer (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Efter vederlagsregulativet får medlemmerne af regionsrådet godtgjort en række udgifter i forbindelse med varetagelsen af deres hverv.

 

Disse vil fremadrettet blive offentliggjort på regionens hjemmeside. Udgifterne offentliggøres løbende år til dato, efterhånden som udgifterne bliver bogført.

 

Der vil på hjemmesiden være en oversigt over medlemmernes udgifter år til dato. Sammen med oversigten, vil der være en forklarende tekst, der oplyser om hvilke udgifter, der er tale om, samt en vejledning i, hvordan udgifterne skal læses.

 

Der vil være forskelle mellem medlemmernes udgifter, der kan være afhængige af flere faktorer. Det kan bl.a. være antallet af møder, hvortil der søges transportgodtgørelse, afstanden fra medlemmets bopæl, mødernes placering på dagen, samt afstand til medlemmets arbejdsplads, der kan have betydning for valg af transportform. Der henvises til bilag 1.

 

Hvis et medlem udtræder af rådet, eller der er et midlertidigt medlem i forbindelse med et regionsrådsmedlem har fået orlov, offentliggøres også disse udgifter, med en note om begrænsninger i perioden. Stedfortrædere, der er indkaldt til at deltage i et møde i forbindelse med et enkelt afbud, vil ikke fremgå af oversigten.

 

Der vil for hvert medlem være en oversigt med følgende oplysninger:

Afstand er et af flere parametre, der har betydning for transportudgifternes størrelse. Der gøres en særskilt note vedrørende de medlemmer, der bor på Bornholm og som følge heraf har en større transportudgift.

 

For de medlemmer, der ønsker det, vil også afstanden fra deres faste arbejdssted blive opført.

 

Der gøres en note om, at det alene er forbruget der offentliggøres. Udover forbruget stiller regionen IT udstyr til rådighed, der supporteres. Disse udgifter offentliggøres ikke særskilt. Af vederlagsregulativet fremgår, hvilke udgifter til IT udstyr, medlemmerne får stillet til rådighed.

 

Det er samtlige udgifter til transport, der offentliggøres. Det sker samlet. Udgifterne vil således udover den almindelige mødeaktivitet, også afspejle hvis et medlem eksempelvis har deltaget i et kursus eller konferencer.

 

 

Kategorierne er sammensat ud fra regionens kontoplan, med henblik på, at materialet i videst muligt omfang skal kunne offentligøres uden større manuel behandling, med udgangspunkt i træk fra regionens bogføringssystem. Det vil eksempelvis ikke uden en betydelig manuel bearbejdning være muligt, at oplyse det samlede antal kilometer transportudgifterne dækker, eller udspecificere fordelingen mellem kørsel i egen bil, offentlig transport eller taxa.

 

Der vil for så vidt angår formanden være en henvisning til, at de særlige udgifter vedr. formanden til transport (tjenestebil) og repræsentation. Disse offentliggøres særskilt på hjemmesiden, sammen med formandens kalender m.m.

Det vurderes, at der ikke er andre konsekvenser af sagen end de, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

Det vurderes, at der ikke er andre risici end de, der fremgår af sagsfremstillingen.

 

Vedtagelse af indstillingen medfører ikke bevillingstekniske konsekvenser.

Oplysningerne gøres tilgængelige på regionens hjemmeside ved udgangen af 1. kvartal og offentliggøres herefter månedsvis.

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 1. marts 2016. Der er ikke videre behandling af sagen.

Hjalte Aaberg / Jesper Olsen

16018690

Det fremgår af den politiske aftale om Hospitalsplan 2020, at administrationen skal fremlægge et oplæg til politisk drøftelse om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

1. at godkende at administrationen tager afsæt i følgende nye forslag til målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer

 

a. At der ved den kommende kapacitetsfremskrivning for regionens somatiske hospitaler frem til 2025 er særskilt fokus på kapacitetsbehovet på det medicinske område.

 

b. At sengekapaciteten skal udnyttes endnu bedre.

 

c. At den ambulante kapacitet skal udnyttes endnu bedre.

 

d. At der skal sikres mere ensartede ansættelsesforhold for speciallæger på regionens medicinske afdelinger, herunder mere ensartet vagtbelastning. Undersøgelse af muligheder iværksættes.

 

e. At der sikres en tæt kobling mellem de internmedicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelse/akutklinik.

 

f. At muligheder inden for nuværende overenskomster og arbejdstidsaftaler undersøges med henblik på at understøtte variationen i patientindtaget, bl.a. fra sommer til vinter.

 

g. At muligheder for mere fleksibel kapacitetsudnyttelse på tværs af hospitaler/planområder undersøges.

 

2. at orientering om at administrationen arbejder videre med følgende allerede besluttede målsætninger og løsninger for at forbedre den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sikre sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis tages til efterretning:

 

h. At der i regi af det igangværende benchmark-projekt der speciale for speciale fokuseres på sammenlignende analyser mellem hospitaler, herunder fx i forhold til liggetider og ambulatoriebesøg med henblik på at skabe kapacitet til flere patienter. (jf. budgetaftale for 2016)

 

i. At arbejdsmiljøet på de akutmedicinske afdelinger skal styrkes, vold mod personalet skal forebygges og der skal sikres den nødvendige støtte i forbindelse med følelsesmæssige spidsbelastninger. (jf. budgetaftale for 2016)

 

j. At der for at fastholde og rekruttere erfarent personale til de medicinske afdelinger udarbejdes en model for at styrke kompetenceudviklingen og pleje og omsorg på de medicinske afdelinger. (jf. budgetaftale for 2016)

 

k. At regionen forventer, at kommunerne sikrer, at de har relevante og tilstrækkelige tilbud til borgere, der er færdigbehandlede på hospitalet. Regionen vil tage initiativ til en dialog med de enkelte kommuner herom. (jf. budgetaftalen for 2016; Sundhedsaftale 2015-2018; Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019)

 

l. At regionen med relevante parter vil indgå aftale, som understøtter let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov. (jf. Sundhedsaftale 2015-2018; Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019)

 

m. At regionen arbejder videre med at udvikle og implementere almen praksis’ adgang til diagnostisk bistand af høj kvalitet, så almen praksis kan varetage rollen som tovholder. (jf. Praksisplan for Almen Praksis 2015-2019)

 

n. At region og kommuner udarbejder en overordnet ramme for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger og kommunale medarbejdere, når de kommunale medarbejdere udfører lægelige ordinationer i hjemmesygeplejen og på kommunale tilbud. (jf. Sundhedsaftale 2015-2018)

 

 

Sagen blev udsat

 

Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Administrationens har udarbejdet vedlagte rapportudkast om den samlede kapacitet i de medicinske specialer og sammenhængen til indsatser i kommuner og almen praksis. Der er desuden vedlagt et oversigtsskema med rapportens forslag til målsætninger og løsninger. Rapporten blev præsenteret for Regionsrådet på et temamøde den 23. februar 2016.

 

Nedenfor fremgår resumé af oplægget.

 

Udgangspunktet for alle hospitalerne er, at den sundhedsfaglige organisering skal understøtte patientens forløb og forløbstankegangen. For hospitalerne er der fokus på at varetage funktionerne i patientforløbet med de rette kompetencer og at sikre sammenhæng mellem funktionerne. De enkelte hospitalers rammer er forskellige og påvirker dermed mulighederne for organisering, men samme funktioner kan varetages under forskellige organiseringsmodeller.

 

I Region Hovedstaden er der både brede medicinske afdelinger, der varetager flere medicinske specialer samt mere specialiserede afdelinger, der kun varetager ét enkelt speciale. Endvidere er der afdelinger, der dækker en matrikel og afdelinger, der går på tværs af hospitalets matrikler. Det enkelte hospital beslutter i stort omfang, hvordan hospitalets afdelinger er organiseret, herunder afdelingsledelsens spænd over specialer. Der er en lang række faktorer, der udgør rammerne for de enkelte hospitalers mulighed for organisering af de medicinske afdelinger, herunder fx fysiske forhold og rekrutteringssituationen. De medicinske afdelinger på regionens hospitaler er givet de forskellige rammer organiseret forskelligt, og der er styrker og svagheder ved de forskellige modeller.

 

Samlet set har hospitalsfusionerne med større organisatoriske enheder muliggjort flere forskellige modeller for organisering af de medicinske afdelinger og understøttelse af sammenhæng i patientforløb, høj kvalitet i behandlingen og en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten.

 

På baggrund af rapporten er der ikke grundlag for at anbefale en organiseringsmodel frem for en anden. Et væsentligt hensyn i organiseringen er dog, at der er en tæt kobling mellem de internt medicinske specialer og modtagelsen af medicinske patienter i akutmodtagelsen/akutklinikken.

 

I dag er der inden for hvert planområde en Central Visitationsenhed, der formidler akutte og elektive henvisninger fra praktiserende læger samt indlæggelser via Akuttelefonen 1813 til relevante kliniske afdelinger i planområdet. Der findes desuden systemer (elektroniske og organisatoriske), der giver visse muligheder for overblik over kapacitet og fordeling derefter.

 

Med Sundhedsplatformen vil det enkelte hospitals akutmodtagelser/akutklinikker få et stærkt forbedret redskab til tidstro at vurdere kapaciteten. En styrkelse af mulighederne for fleksibel kapacitetsudnyttelse kunne være at se på mulighederne for fleksibel kapacitetsudnyttelse på tværs af hospitaler og planområder.

 

Analysen af aktiviteten i de medicinske specialer viser, at der er sket en væsentlig stigning i antallet af unikke patienter, der er udskrevet fra hospital eller har haft ambulante besøg på hospital. Udviklingen går samtidig i retning af færre sengedage og flere ambulante besøg dvs. en omlægning fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling. Samtidig falder den gennemsnitlige liggetid. Alt i alt er der således flere patienter, som skal igennem hospitalet på kortere tid.

 

Der er store forskelle i det gennemsnitlige antal sengedage og det gennemsnitlige antal ambulante besøg pr. patient inden for de forskellige specialer i medicinsk blok. Der ses også forskelle mellem afdelinger inden for samme speciale. Der er bl.a. derfor igangsat et benchmark-projekt, der speciale for speciale vil se nærmere på data, herunder hvordan data kan understøtte videndeling mellem afdelinger om udbredelse af bedste praksis i forhold til såvel patientbehandling som organisering.

 

Ved seneste opgørelse for oktober 2015, var der 1.565 disponible medicinske senge i Region Hovedstaden. I hvilken grad de disponible senge er i brug og dermed dækker sengebehovet på et givent tidspunkt opgøres ved belægningsgraden. Belægningsgraden viser, at der er udfordringer med at skaffe tilstrækkelig kapacitet til indlagte medicinske patienter. Den samlede gennemsnitlige belægningsprocent inden for de medicinske specialer er generelt under 100, men året rundt ses der overbelagte senge. Overbelagte senge er særligt udtalt i vintermånederne. Endvidere er der store variationer afdelingerne imellem.

 

En indikator for, om der er kapacitetsudfordringer i ambulant regi er, hvor stor en andel af patienterne, der ikke kan tilbydes udredning og behandling inden for de frister, som gælder i forhold til udredningsretten og behandlingsgarantien. Opgørelser heraf viser, at der er udfordringer med at skaffe tilstrækkelig ambulant kapacitet på regionens hospitaler. Patienterne tilbydes i disse tilfælde i stedet viderevisitering til privat regi i henhold til gældende regler.

 

Regionen følger løbende hospitalernes kapacitetsbehov med udgangspunkt i forventninger til den fremtidige aktivitet vedr. sengedage og ambulante besøg. Forventningerne bygger på en antagelse om, at den udvikling, der er sket de senere år, vil fortsætte. Desuden har fremskrivningerne hidtil primært været fokuseret på den samlede udvikling dvs. samlet for alle specialer.

 

Regionens aktivitets- og kapacitetsfremskrivning viser, at udviklingen henimod færre sengedage, flere ambulante besøg og kortere liggetid, ser ud til at være lidt mere markant for det medicinske område end for de resterende specialer. Når der ses på den faktiske udvikling frem til 2014, tyder det endvidere på, at regionens fremskrivning ikke har været i stand til at forudsige udviklingen inden for det medicinske område helt præcist.

 

Fremskrivningen viser endvidere, at der samlet set er tilstrækkelig med fysiske sengepladser og ambulatorierum på regionens hospitaler, når de nye hospitalsbyggerier er afsluttet.

 

Der er grundlag for at se nærmere på udviklingen inden for de medicinske specialer, således at der fremadrettet er et endnu bedre grundlag for at sikre tilstrækkelig fysisk kapacitet på regionens hospitaler og en hensigtsmæssig fordeling af aktiviteten mellem hospitalerne, herunder at kapaciteten er fordelt hensigtsmæssigt mellem medicinske og kirurgiske specialer og mellem indlagte og ambulante patienter.

 

De nuværende fysiske rammer med relativt få enestuer, undersøgelsesrum og samtalerum udfordrer den daglige drift og giver ikke mange muligheder for at sikre fysisk bufferkapacitet. De få enestuer og samtalerum begrænser desuden personalets muligheder for at sikre fortrolighed med den enkelte patient.

 

Det er ikke muligt at ændre de overordnede fysiske rammer nu og her, men de nye hospitalsbyggerier samt ombygning og tilpasning af eksisterende bygningsmasse vil skabe bedre fysiske rammer, der bidrager til at understøtte et hospitalsvæsen af høj kvalitet og effektivitet.

 

Der er forskellige udviklingstendenser både generelt i befolkningen, men også særligt for medicinske patienter, som påvirker efterspørgslen efter sundhedsydelser, men også udfordrer mulighederne for at skabe et hensigtsmæssigt patientflow. Det drejer sig bl.a. om øget kompleksitet i patienternes tilstande fx med en stigning i antallet af patienter med multisygdom og en stigning i akutte medicinske tilstande, der kræver akut indlæggelse.

 

Der skal desuden flere patienter igennem hospitalet på kortere tid, men arbejdsopgaverne i et patientforløb formindskes ikke i samme omfang som fx liggetiden formindskes. Der er derfor behov for at sikre et godt patientflow på både sengeafsnittene og i ambulatorierne. Hospitalerne har igangsat forskellige tiltag. Både sengekapaciteten og den ambulante kapacitet skal udnyttes endnu bedre.

 

Hospitalerne er udfordrede i forhold til både rekruttering og fastholdelse af personale på de medicinske sengeafdelinger, særligt af sygeplejersker, men i nogen grad også speciallæger varierende mellem hospitaler og mellem specialer. For sygeplejerskerne afspejler rekrutteringsudfordring sig i en lav ledighed samt få ansøgere per ledig stilling.

 

Imidlertid kan der forventes flere nyuddannede sygeplejersker i løbet af de kommende år, da der er sket et øget optag på uddannelsen til sygeplejerske. Samtidig er der sket en udvikling i retning af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for sygeplejersker. Endelig er de nyuddannede sygeplejersker blevet yngre. Der er også fortsat en arbejdskraftreserve i forhold til medarbejdere på deltid.

 

Personaleomsætningen for alle personalegrupper varierer på de medicinske afdelinger, men niveauet ligger inden for samme spænd som den samlede personaleomsætning for det enkelte hospital, med en tendens mod at være lidt højere.

 

Der er allerede flere steder lokalt igangsat en række særlige initiativer, der kan imødegå disse rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, men der er behov for en styrket indsats for at fastholde og rekruttere erfarent personale samt at styrke arbejdsmiljøet. Endelig er der behov for at se på mulighederne inden for de nuværende overenskomster og arbejdstidsaftaler med henblik på at understøtte variationen i patientindtaget bl.a. fra sommer til vinter.

 

Aftaler om samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren foregår primært via 4-årige sundhedsaftaler og praksisplaner.

 

En tidlig og koordineret indsats kan medvirke til, at færre borgere har behov for indlæggelse på hospital og dermed bidrage til at skabe kapacitet på hospitalerne. Sammenlignet med resten af landet har Region Hovedstaden en højere andel af patienter, der indlægges med forebyggelige indlæggelser. Kommuner og almen praksis skal styrke indsatsen med tidlig opsporing.

 

Region Hovedstaden har en høj andel patienter, der er færdigtbehandlet på hospitalet og venter på et kommunalt tilbud. De færdigbehandlede patienter optager dermed plads på hospitalet. Der er løbende dialog mellem region og kommuner om dette, og der ses et markant fald i over de seneste måneder sammenlignet med foregående år. Kommunerne opruster kapaciteten af kommunale tilbud, og regionen understøtter med specialiseret rådgivning fra hospitalerne. En række initiativer bidrager til at forebygge, at patienterne genindlægges. Det drejer sig bl.a. om styrket elektronisk kommunikation og forskellige former for forløbskoordination.

 

Af aftaler om finansloven for 2016 fremgår, at aftaleparterne er enige om at afsætte 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. i 2017 og frem til en handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene.

 

Sundheds- og ældreministeren offentliggjorde den 2. februar 2016 en akutpakke, som fordeler 415 mio. kr. i årene 2016-2019 på en række initiativer bl.a. øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelse, mere personale til at tage sig af patienterne og udvidede åbningstider. Det forventes, at hovedparten af midlerne udmøntes som bloktilskud.

 

I foråret 2016 aftaler parterne bag finansloven en mere langsigtet handlingsplan for den ældre medicinske patient med fokus på bl.a. styrkede kompetencer i kommuner og almen praksis.

 

Det er den umiddelbare vurdering, at der er god overensstemmelse mellem rammerne for udmøntning af regeringens akutpakke og forslagene til målsætninger/løsninger. Af vedlagte skema fremgår, om de enkelte forslag til målsætninger/løsninger kræver finansiering eller forslagene kan implementeres umiddelbart. Forslag om udmøntning af regeringens akutpakke vil blive forelagt politisk.

 

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Såfremt indstillingerne følges, vil Foretningsudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde drøfte status på implementering af målsætninger og løsninger i august/september 2016 jf. skemaet med målsætninger og løsninger.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

15009863

Praksisplanudvalget har den 11. december 2015 vedtaget den endelige Praksisplan for almen praksis 2015-2019. Praksisplanen sikrer blandt andet gennemførsel af regionens sundhedsaftale for 2015-2018 på de områder, der vedrører almen praksis og forelægges hermed regionsrådet til orientering.

 

I henhold til Sundhedsloven er det Praksisplanudvalget, der vedtager praksisplanen for almen praksis. Kun i tilfælde af, at Praksisplanudvalget ikke kan nå til enighed om planen, træffer regionsrådet den endelige beslutning om planen.

 

Regionsrådet har d. 8. april 2014 uddelegeret kompetence til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ift at give mandat til regionens repræsentanter i Praksisplanudvalget.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har løbende givet input til arbejdet med praksisplanen og også godkendt den samlede plan på udvalgsmøde d. 24. november 2015 forud for den endelige godkendelse.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Anbefalet.

 

Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

'Praksisplan for almen praksis 2015-2019' blev vedtaget af et enigt Praksisplanudvalg på udvalgets møde d. 11. december 2015. Praksisplanen sætter rammen for det videre arbejde med udvikling af almen praksis på en række væsentlige områder inden for kapacitet, tilgængelighed og faglig udvikling, herunder tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling. Praksiplanen og den tilhørende grundbeskrivelse for almen praksis er vedlagt som bilag.

 

Praksisplanen skal være med til at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis. Praksisplanen skal desuden være med til at sikre gennemførsel af sundhedsaftalen og beskriver derfor de opgaver, som ønskes løst i almen praksis.

 

Praksisplanens overordnede målsætninger er:

Inden for hver af praksisplanens temaer er der formuleret en række delmålsætninger og anbefalinger, der skal arbejdes videre med i planperioden for at virkeliggøre disse overordnede mål.

 

 

Det aktive samarbejde med patienterne skal sikres ved, at patienter og pårørende i højere grad deltager i beslutninger om egen behandling såvel som i beslutninger om udviklingen af sundhedsvæsenet. Lighed i sundhed skal desuden understøttes gennem arbejdet med tidlig opsporing og differentierede indsatser ikke mindst i forhold til sårbare og særligt udsatte borgere. For at styrke sammenhængen i tværsektorielle patientforløb er et nyt og styrket samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører vigtigt. Almen praksis skal derfor indgå i arbejdet med at udvikle og afprøve integrerede organisatoriske modeller på tværs af kommuner, region og praksissektor.

 

God og lige adgang til almen praksis skal understøttes gennem indsatser, der fokuserer på kapacitet og tilgængelighed ud fra borgernes behov. Kapaciteterne i almen praksis skal som udgangspunkt fordeles i regionen i forhold til befolkningstal, dog skal der tages hensyn til de sårbare områder i regionen, som ønskes styrket. En ny model for lægedækningen, der tager højde for ulighed i sundhed, står derfor centralt i praksisplanen og skal udarbejdes allerede i 2016.

 

Det er desuden en målsætning, at praktiserende læger praktiserer i bæredygtige praksis, hvor organiseringen understøtter høj faglig kvalitet og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen blandt andet gennem udbredelse af praksisfællesskaber.

 

Det er en forudsætning for en god lægedækning, at der er rekrutteret et tilstrækkeligt antal læger til den ønskede kapacitet. Der er en række sårbare områder i regionen, der er mere udsatte for rekrutterings- og fastholdelsesvanskeligheder end resten af regionen. Derfor skal der i planperioden samles viden om muligheder og barrierer for at understøtte almen praksis i disse områder.

 

Der skal ses på den samlede tilrettelæggelse af sygebesøg til patienterne, herunder også lægebetjening af patienter, der har midlertidigt ophold uden for hjemmet. Udviklingen i kommunernes opgaveløsning afstedkommer behov for at udvikle velfungerende løsninger for lægebetjening af de kommunale midlertidige tilbud, akutfunktioner, botilbud og plejecentre. Praksisplanen giver forslag til forskellige modeller for lægefaglig betjening af de kommunale akuttilbud, plejecentre m.v., som der i planperioden skal indgås rammeaftale om med henblik på at dække det lokale behov i kommunerne.

 

Det er en væsentlig overordnet målsætning fortsat at prioritere tilgængeligheden i almen praksis, så der tilstræbes lige adgang for alle patienter. Dette gælder såvel telefonisk, elektronisk og fysisk tilgængelighed, så patienterne kan komme i kontakt med deres læge, når de har behov for det.

 

Almen praksis skal udvikles som en integreret del af sundhedsvæsenet og skal indgå i forpligtende tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb. Symptomer på sygdom skal identificeres tidligt og der skal efter behov samarbejdes om at sikre en god og hurtig visitation fra praksis til videre behandling andre steder i sundhedsvæsenet. Der skal ligeledes sikres opfølgning og gode overgange mellem praksis og de øvrige sundhedsaktører efter endt behandling. Målsætninger og anbefalinger i denne del af praksisplanen har særlig sammenhæng til sundhedsaftalen med kommunerne:

For at sikre, at almen praksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever høj faglig kvalitet i opsporing, diagnostik og behandling, er det et mål for kvalitetsarbejdet, at almen praksis arbejder målrettet og systematisk med kvalitetsudvikling med Den Danske Kvalitetsmodel som ramme for arbejdet.

 

Kvalitetsarbejdet tilrettelægges derfor, så det understøtter organisatorisk kvalitet, sundhedsfaglige kvalitet, patientoplevet kvalitet og datadrevet kvalitetsudvikling. Kvalitetsarbejdet skal blandt andet understøtte, at almen praksis arbejder efter opdaterede faglige retningslinjer, at almen praksis foretager relevant dokumentation af kvaliteten af behandlingen og patientoplevelserne, samt at patientsikkerheden i almen praksis styrkes.

 

Praksisplanen bygger på de samme politiske visioner som regionens sundhedsaftale med kommunerne. Store dele af praksisplanen tager desuden udgangspunkt i sundhedsaftalens målsætningerne og indsatser om at udvikle samarbejdet og sammenhængen på tværs af sundhedsvæsenet. Ca. en tredjedel af anbefalingerne i praksisplanen udspringer derfor direkte af sundhedsaftalen. For mange af disse indsatser skal der først ske en udvikling og dernæst afprøvning i regi af sundhedsaftalen. Derfor er almen praksis’ opgave i første omgang overvejende at indgå i udviklingsarbejdet gennem deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper og initiativer nedsat under Sundhedskoordinationsudvalget.

 

Praksisplanen har været i bred høring fra juli til oktober 2015. Regionshandicaprådet og Patientinddragelsesudvalget har bidraget i høringsprocessen. Patientinddragelsesudvalget har desuden bidraget til udarbejdelsen af planen, dels ved input på dialogmøde med Praksisplanudvalget, dels har medlemmer fra Patientinddragelseudvaget deltaget i enkelte arbejdsgrupper i planarbejdet. Endelig har Patientinddragelsesudvalget løbende haft relevante tekstuddrag til høring under udarbejdelse af planen. Bidragene fra Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet har særligt medvirket til at sikre, at formuleringerne i planen afspejler ønsket om at tage udgangspunkt i patientens perspektiv.

 

Praksisplanudvalget har ansvaret for implementering af praksisplanen. Der udarbejdes årlige implementeringsplaner, der udfolder og konkretiserer de anbefalinger, der skal arbejdes med i det pågældende år. Ved nye eller ændrede opgaver/forpligtelser som følge af praksisplanen og sundhedsaftalen, som ligger uden for almen praksis’ forpligtelse jf. overenskomsten, skal der indgås en underliggende aftale med PLO-Hovedstaden. Den underliggende aftale skal beskrive vilkårene for almen praksis’ forpligtelse.

 

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde følger implementeringen af praksisplanen og modtager en gang årligt afrapportering om implementering af praksisplanen.

 

Midlerne til realisering af praksisplanens indsatser kommer fra flere sider, såvel nationalt,fx. kræftmidler og centralt afsatte overenskomstmidler til kvalitetsudvikling, som regionalt, herunder særligt midler til almen praksis' deltagelse i udviklingsarbejdet under sundhedsaftalen. Derudover er det på centralt niveau aftalt at indfase en ordning, hvor regioner og kommuner - under forudsætning af decentralisering af overenskomstens ydelser til samtaleterapi og sygebesøg - afsætter 100 mio. kr. hver pr. år til aftalt opgaveudvikling for at understøtte praksisplanlægningen. Derfor er der i budgettet for 2016 afsat 20 mio. kroner til at understøtte praksisplanlægningen. Udmøntningen af regionens andel forudsætter, at der kan opnås enighed om decentralisering af ydelserne sygebesøg og samtaleterapi.

 

De økonomiske konsekvenser af praksisplanen vil blive nærmere beskrevet efterhånden som planens anbefalinger bliver yderligere konkretiseret i årlige implementeringsplaner, og efterhånden som forhandlingerne om den underliggende aftale mellem region, kommuner og PLO-Hovestaden falder på plads. Derfor må det forventes, at der kan være behov for at fremsende konkrete forslag til den økonomiske ramme til implementeringsarbejdet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Praksisplanen er udarbejdet i samarbejde mellem region, kommuner og PLO-Hovedstaden, og formidles derfor bredt ud som led i det videre arbejde. Planen er desuden publiceret på regionens hjemmeside.

Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet 1. marts 2016 og regionsrådet 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

14005447

 

Derudover har medlem af regionsrådet Finn Rudaizky (O) stillet konkrete spørgsmål til Akuttelefonen 1813, herunder:

 

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

 

Taget til efterretning, idet svarene på de konkrete spørgsmål fra Finn Rudaizky (O) eftersendes skriftligt og optrykkes i protokollen.

 

Charlotte Fischer (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Akuttelefonen 1813 håndterede i januar 77.439 opkald, hvoraf 8.995 opkald blev viderestillet til læge. Dette svarer til i gennemsnit ca. 2.500 opkald til Akuttelefonen 1813 i døgnet, hvoraf ca. 290 opkald viderestilles til en læge. Den mediane ventetid var 8 minutter og 44 sekunder i januar, hvilket er 1 minut og 57 sekunder længere end i december. 29 procent af opkald til Akuttelefonen 1813 blev i januar besvaret inden 3 minutter og 54 procent blev besvaret inden for 10 minutter.

 

 

Generelt har der kunnet observeres forværrede svartider i november, december og januar. Dette skal ses i sammenhæng med den budgetopretning Den Præhospitale Virksomhed har indført i slutningen af 2015 med henblik på, at det samlede udgiftsbudget ikke blev overskredet. Dette betyder konkret, at der kun i reduceret omfang er blevet kompenseret for manglende sundhedsfaglig visitator ved at have flere læger på vagt til at håndtere opkaldene. Budgetopretningen rammer ekstra hårdt i december og januar sammenlignet med november, da der i disse måneder har været ca. 7.500 flere opkald om måneden.

 

Der har i flere weekender været udfordringer med lange svartider på Akuttelefonen 1813. Der var både d. 24. januar samt i weekenden den 30-31. januar 2016 lægere ventetider som følge af akut opstået sygdom blandt læger og sygeplejersker. Der vil på forretningsudvalgsmødet blive givet en mundtlig redegørelse heraf.

 

 

Den Præhospitale Virksomhed fik i budgetaftalen for 2016 tilført 20 mio. kr. fra 2016 og frem, primært målrettet 1813. Midlerne kan bl.a. anvendes til særlig aflønning med henblik på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker og læger, fremme af delestillinger, kvalitetsudvikling og en særlig indsats i forhold til arbejdsmiljø m.m.

 

Som opfølgning på budgetaftalen og med henblik på forbedring af akuttelefonens ventetider arbejdes med følgende indsatser:

 

De nuværende aftaler med FAS og YL om konsulentansættelse i regionens akuthjælp, herunder ansættelse ved Akuttelefonen 1813, løber frem til udgangen af marts 2016. Forhandling af nye aftaler sker via Danske Regioner med henblik på godkendelse i Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Der mangler at blive besat ca. 30 sygeplejestillinger ved Akuttelefonen 1813. Med henblik på rekruttering af flere sygeplejersker forhandles der med Dansk Sygeplejeråd om en videreudvikling af den nuværende lønmodel, der blev implementeret i 2015. Implementeringen af den nye lønmodel planlægges at træde i kraft den 1. april 2016.

 

Der arbejdes endvidere på etablering af flere delestillinger mellem Akutberedskabet og akutmodtagelser/-klinikker.

 

På nuværende tidspunkt er der ansat fire sygeplejersker i delestillinger. De er ansat på Amager og Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital. Derudover er der jobsamtaler med enkelte sygeplejersker. Der opslås løbende stillingsopslag for delestillinger på hospitalerne og der foregår i øjeblikket en målrettet indsats på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital for at øge synligheden af delestillinger. Hospitalsdirektionerne er bedt om at afholde møder med afdelingssygeplejerskerne på hospitalerne med deltagelse af direktionen fra DPV, for at sikre det regionale fokus på promoveringen af disse stillinger.

 

Bemandingen øges ved Akuttelefonen 1813, herunder ved akut opstået sygdom, i det omfang, at det er muligt ved ekstraarbejde for sygeplejersker og læger inden for den nye budgetramme. Det er dog p.t. trods dette initiativ ikke altid muligt at dække behovet. For at få besat vagter ved akut opstået sygdom kontaktes sygeplejersker og læger direkte via SMS og ved telefonopkald. Det søges endvidere ved akut opstået sygdom at få sygeplejersker og læger, der allerede er på vagt, til at forlænge deres vagt nogle timer for at dække ind.

 

Aftalen med vikarbureauet VIK-team er opsagt, og flere læger derfra har søgt ansættelse direkte i DPV.

 

I forhold til Akuttelefonen 1813s samarbejde med hospitalerne kan oplyses, at akutmodtagelserne/-klinikkerne har indmeldt kapacitet ind til 1813, der visiterer ud fra disse oplysninger. Der afholdes løbende driftsmøder mellem Akutberedskabet og ledelserne af akutmodtagelserne/-klinikkerne med på blandt andet at drøfte kapacitets- og visitationsspørgsmål.

 

Akutmodtagelserne er døgnåbne.

 

Børnemodtagelsen på Nordsjællands Hospital har i weekenden d. 30. -31. januar 2016, ligesom de øvrige hospitaler, oplevet en usædvanlig stor travlhed, hvilket har medført, at børn og forældre har oplevet længere ventetid end normalt. Finn Rudaizky (O) henviser i sit spørgsmål til, at en patient har oplevet en låst dør til Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital. Nordsjællands Hospital har redegjort for episoden, der skyldes, at vedkommende har forsøgt at komme ind via børneafdelingens almindelige indgang, der kun er åben mellem kl 8 og 24. Der vil på forretningsudvalgsmødet blive givet en mundtlig redegørelse heraf.

 

 

Den Præhospitale Virksomhed iværksætter et visitations- og kvalitetsprojekt, som har fokus på at forbedre svartiderne gennem øget produktivitet. I projektet undersøges det, om der ved en fokuseret indsats kan opnås resultatforbedringer for den enkelte medarbejder, således at produktiviteten i telefonvisitationen øges uden, at kvaliteteten kompromitteres. Formålet er endvidere at afdække eventuelle barrierer for opnåelse af dette. Projektet forventes afsluttet ultimo april.

 

Der blev i 2015 iværksat en lang række initiativer, der har understøttet udvikling af et godt arbejdsmiljø i Akutberedskabet. På baggrund af budgetaftalen er der iværksat en række nye initiativer, herunder medarbejdertrivselsundersøgelser og dialogsamtaler, fokus på fraværsårsager, pauseafvikling, mv. Derudover inddrages medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet med at afdække og implementere forhold, der medvirker til øget trivsel. Der prioriteres ekstra ressourcer til, at en arbejdsmiljøkonsulent kan bistå Den Præhospitale Virksomhed med arbejdsmiljøindsatsen.

 

Der arbejdes målrettet med uddannelse af medarbejdere ved Akuttelefonen 1813. Uddannelse af medarbejdere kompliceres dog af, at alle medarbejdere, der deltager i fx uddannelsesaktiviteter skal substitueres af hensyn til den daglige opgavevaretagelse, hvilket betyder øgede lønudgifter.

 

Sundhedsudvalget har den 12. januar 2016 haft den første af to drøftelser af plan for at følge kvaliteten i akuthjælpen og anden drøftelse er den 15. marts 2016. Den samlede plan for hvordan udvikling af kvaliteten i akuthjælpen skal følges vil herefter blive forelagt forretningsudvalget. Drøftelserne tager udgangspunkt i elementerne kvalitetsmonitorering, patienttilfredshed og patientfeedback samt opgaveafgrænsning.

 

Administrationen gennemfører et styringseftersyn med fokus på sammenhæng mellem virksomhedens økonomi, aktivitet og servicemål, der vil blive forelagt forretningsudvalget.

 

Administrationen vil endvidere udarbejde et eftersyn af ledelsesstrukturen og arbejdsmiljøet i Den Præhospitale Virksomhed med fokus på:

- Organisering og ressourcer

- Udfordringer og indsatser i forhold til udvikling af ledelse, organisation og arbejdsmiljø

- Ledelsesmæssige og organisatoriske overvejelser i virksomheden.

 

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt.

Forretningsudvalget vil få en status når forhandlingerne med hhv. FAS/YL og DSR er afsluttet.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

16018012

I Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er det aftalt, at samarbejde med Helsingør Kommune om at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud. I 2013 blev det politisk aftalt mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. En tværsektoriel styregruppe har på den baggrund siden juni 2013 arbejdet på udvikling af et fælles sundhedshus.

 

Helsingør Kommune har i budgetforliget 2016-2018 afsat en ramme på ca. 250 mio. kr. til udvikling af et moderne sundhedshus. Helsingør Kommune har besluttet at gå efter en model, der indeholder kommunale sundhedsopgaver, etablering af 75 døgnforløbspladser, regionsfunktioner samt mulighed for deltagelse af praksis og speciallæger. Helsingør Kommune ønsker sundhedshuset placeret på det gamle hospital på Esrumvej 145. På den baggrund er der behov for regional stillingtagen til placering, økonomi og samarbejdsform.

Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Formanden satte indstillingspunkterne under afstemning:

For stemte: A (4), C (1), O (1), og Ø (1), i alt 7.

Imod stemte: V (1).

Undlod at stemme: 0.

I alt 8.

Indstillingspunkt 1 var hermed anbefalet, idet 'kan' udgår, så der står "etableres god tilgængelighed med offentlig transport" og indstillingspunkt 2 var anbefalet.

Indstillingspunkt 3 på udvalgets møde om indgåelse af forpligtende samarbejdsaftale blev ikke anbefalet og er derfor ikke en del af indstillingen til forretningsudvalget. Drøftelsen om en samarbejdsaftale skal genbehandles i udvalget for tværsektorielt samarbejde, når forundersøgelserne foreligger.

Per Roswall (V) udtalte, at Venstre ikke kan støtte, at der træffes beslutning om dele af indstillingen.

Erik Sejersten (V) deltog ikke i punktets behandling.

 

 

Anbefalet.

 

Venstres medlemmer oplyste, at gruppens medlemmer vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling af sagen.

 

Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Den 8. april 2014 godkendte regionsrådet og byrådet i Helsingør Kommune en vision for udvikling af et fælles sundhedshus med Helsingør som modelprojekt (bilag 1). Den 17. marts 2015 godkendte udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og byrådet i Helsingør Kommune et oplæg til konkrete faglige synergier på tværs af sektorer i et fælles sundhedshus (bilag 2 og 3). I oplægget blev også tilkendegivet, at Nordsjællands Hospital stiler efter at etablerere regionale funktioner i det fælles sundhedshus svarende til de 700 m2, der er i Murergade i dag. Derudover er det foreslået foreløbigt at reservere 500 m2 til almen praksis og 600 m2 til speciallæger. Helsingør Kommune har besluttet at etablere kommunalt indhold svarende til 12.400 m2.

 

Arbejdet med visionen og konkretisering af det faglige indhold har været organiseret i en tværsektoriel styregruppe, med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Helsingør Kommune, PLO-H, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov kommuner. De tre sidstnævnte kommuner har efter eget ønske deltaget som observatører i styregruppen og været inviteret til at indgå i sundhedshuset på lige fod med Helsingør Kommune, men Fredensborg, Hørsholm og Gribskov Kommuner har ikke ønsket dette. Borgerne i Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner skal dog fortsat kunne gøre brug af de regionale tilbud i det fælles sundhedshus, hvis de ønsker det. Det drøftes løbende i styregruppen, hvordan der opnås de bedste sammenhængende tilbud for borgerne i disse kommuner, herunder hvordan der sikres god tilgængelighed med offentlig transport.

 

Udviklingen af et fælles sundhedshus er nu på vej ind i en ny fase. Helsingør Kommune har med budgetforliget for 2016-2018 afsat en finansiel ramme på 250 mio. kr. og besluttet at undersøge mulighederne for at realisere et fælles sundhedshus ved en OPP-model (offentligt-privat partnerskab). Byrådet har også besluttet at undersøge mulighederne for, at sundhedshuset placeres i behandlerbygningen på det gamle hospital på Esrumvej 145. Helsingør Kommune har i den forbindelse anmodet Region Hovedstaden om at indgå i et forpligtende samarbejde om udvikling af et fælles sundhedshus.

 

Det tidligere regionsråd besluttede med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 at etablere et sundhedshus med regionale funktioner i Helsingør, og med vedtagelsen af Region Hovedstadens budget for 2013-2016 blev det besluttet, at Sundhedshuset skulle placeres i Murergade 5 i Helsingør. Af konstitueringsaftalen for Regionsrådet 2014-2017 fremgår det, at: "Partierne er enige om at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Eksempelvis hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt".

 

Fra et sundhedsfagligt synspunkt vil der være god synergi i at have regionale og kommunale tilbud placeret i samme sundhedshus. Det vil blandt andet give mulighed for at arbejde med nye samarbejdsformer og skabe sammenhængende patientforløb for borgerne (for illustration se bilag 2). For at realisere dette vil en flytning være nødvendig, idet der ikke er mulighed for at udvide sundhedshuset i lokalerne i Murergade.

 

Sundhedshuset i Murergade blev etableret i januar 2013 og Region Hovedstaden har en lejeaftale, der er bindende frem til udgangen af 2017, men med mulighed for forlængelse. Omkostningerne ved etablering af sundhedshuset i Murergade beløb sig til 7,1 mio. kr. Ved at indgå i et fælles sundhedshus med Helsingør Kommune på en ny adresse vil der være nye etableringsomkostninger.

 

Administrationen anbefaler, at et fælles sundhedshus placeres på Esrumvej 145 under forudsætning af, at foranalyserne viser god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner, samt at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade.

 

Helsingør Kommune har tilkendegivet, at de ønsker at etablere sundhedshuset som en OPP-model. Kommunen har afsat 5 mio. kr. i 2016 til kvalificering af projektet, herunder udarbejdelse af en finansieringsmodel, et arkitektonisk skitseforslag, et dispositionsforslag samt en trafikanalyse. Forarbejdet skal konkretisere, hvordan et fælles sundhedshus kan realiseres. Da Helsingør Kommunes andel af et kommende fælles sundhedshus er væsentligt større end Region Hovedstadens, foreslår administrationen, at Region Hovedstaden bidrager forholdsmæssigt svarende til fordelingsnøglen for arealet til det forberedende arbejde. Det vil for Region Hovedstaden betyde en engangsudgift på ca. 0,7 mio. kr. til forarbejdet. Finansiering kan ske med allerede afsatte midler til sundhedshuse fra budgetposten til det sammenhængende sundhedsvæsen.

 

Administrationen anbefaler fortsat, at Region Hovedstaden indgår i et fælles sundhedshus på lejevilkår. Mulighederne for dette vil også skulle belyses i kvaliceringen af projektet.

 

Helsingør Kommune har på styregruppemøde d. 25. november 2015 præsenteret Region Hovedstaden for et forslag til organisering af projektet i form af et program og i den forbindelse fremsat ønske om at indgå en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden.

 

Helsingør Kommune foreslår et program om udvikling af et fælles sundhedshus med tre delprojekter:

Helsingør Kommune påtager sig ansvaret for delprojekt 1: Byggeri og økonomi, herunder for udarbejdelse af udkast til udbud på følgende opgaver: finansiel rådgivning om OPP samt udbud til udvikler af byggeprojekt. Helsingør Kommune ønsker dog en tæt involvering af Region Hovedstaden i en programstyregruppe.

 

Helsingør Kommune påtager sig også ansvaret for delprojekt 2: Byudvikling og lokalplan. I dette projekt ligger også undersøgelse af trafikal tilgængelighed. Region Hovedstaden har fokus på, at der i den forbindelse sikres god tilgængelighed, herunder med offentlig transport for borgerne fra de kommuner, der vil benytte et fælles sundhedshus.

 

Nordsjællands Hospital har tilkendegivet, at de kan bidrage til og gerne indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af programmets delprojekt 3: Indhold og samarbejde. Helsingør Kommune og Nordsjællands Hospital er således fælles om dette delprojekt.

 

Resultaterne af foranalyserne vil blive forelagt til politisk behandling, når de foreligger.

Helsingør Kommune har følgende tidsplan for udviklingen af sundhedshuset:

Ved en godkendelse af indstillingen anvendes 0,7 mio. kr. til forarbejde fra budgetposten sundhedshuse under "sammenhængende sundhedsvæsen".

Der er i Region Hovedstaden og Helsingør Kommune enighed om at udmeldinger og kommunikation om projektets udvikling skal koordineres mellem parterne.

Resultaterne af foranalyserne vil blive forelagt til politisk behandling, når de foreligger.

Hjalte Aaberg / Svend Hartling

16014917

Trafikbestillingen for 2016, der blev behandlet på regionsrådets møde den 19. maj 2015, indeholdt en driftsudvidelse på Lokalbanen og R-net busserne. I trafikbestillingen blev det ikke defineret, hvornår udvidelserne skulle implementeres fra, men blot beskrevet, at der var mulighed for eventuel driftsstart fra december 2015.

 

Administrationen vurderede dog, at det ville være hensigtsmæssigt med en driftsstart i marts 2016, så udvidelserne ville blive implementeret på samme tidspunkt som de nye E-busser sættes i drift. Set i lyset af de kommende effektiviseringer på det regionale busnet, jf. budget 2016, har administrationen, i samarbejde med Movia, drøftet mulighederne for, at udskyde driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser til december 2016. Dette blev ligeledes drøftet ved miljø- og trafikudvalgets møde den 19. januar 2016, og spørgsmålet forelægges hermed til politisk stillingtagen.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Udvalget bemærker, at sagen ikke tages til efterretning, men sendes tilbage til administrationen med henblik på at få afklaret den politiske stillingtagen til udskydelsen af driftsstarten på udvidelser af Lokalbanen og R-net busser i Nordsjælland.

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), V (1), i alt 5.

Imod stemte: Ø (1), i alt 1.

Undlod at stemme: 0.

I alt 6.

Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende ført til protokollen:

”Enhedslisten er imod en udskydelse af den planlagte udvidelse af den kollektive trafik i Nordsjælland. Vi er yderligere bekymret for, at udvidelsen aldrig vil blive gennemført, og derfor forringer den allerede vedtagne plan.”

Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (2), C (2), F (1), O (2) og V (2), i alt 9.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.

Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

Ved behandling af Trafikbestilling 2016 i regionsrådet den 19. maj 2015, blev det besluttet at udvide driften på Lokalbanen i aftentimerne, samt udvide driften på Nærumbanen, således at den matcher Stogsdriften på hverdage. Ligeledes blev det besluttet, at R-net busserne skulle udvides med samme driftsudvidelse som Lokalbanen (Lokaltog), idet R-net busserne og Lokalbanen hænger sammen køreplanmæssigt. I den forbindelse blev det ikke defineret, hvornår udvidelserne skulle implementeres fra, men blot beskrevet at der var mulighed for eventuel driftsstart fra december 2015.

 

Administrationen vurderede, at det ville være hensigtsmæssigt med en driftsstart i marts 2016, så udvidelserne ville blive implementeret på samme tidspunkt som de nye E-busser sættes i drift. Set i lyset af de kommende effektiviseringer på det regionale busnet jf. budget 2016, lægges der nu op til at udskyde udvidelserne på Lokalbanen og R-net busserne til køreplanskifte december 2016, betinget af en forudgående prioritering. Det er administrationens vurdering, at udvidelserne på Lokalbanen og R-net busserne bør ses i sammenhæng med eventuelle besparelser på det regionale busnet, og indgå i en samlet prioritering i forbindelse med trafikbestilling 2017. Baggrunden for dette er at undgå, at et serviceniveau, der er udvidet i løbet af 2016, må lukkes ned i begyndelsen af 2017.

 

Hvis det politisk besluttes at udvidelserne skal igangsættes hurtigst muligt, vil dette tidligst kunne ske til juni 2016, og det konkrete tidspunkt kendes endnu ikke. Forsinkelsen skyldes kontraktuelle forhold og bindinger med busoperatører og Lokalbanen. Movia anbefaler dog at en eventuel driftsstart i så fald igangsættes i august, grundet sommerferien. 

 

Når regionsrådet afgiver trafikbestilling på kollektiv regional trafik for det kommende år vil forudsætningen som udgangspunkt være, at bestillingen omfatter udførelse af trafik for hele året, medmindre der i bestillingen er taget særlige forbehold for start af iværksættelse på grund af udbudsmæssige eller andre forhold. Hvis forudsætningerne for bestillingen ændres væsentligt efter den er afgivet, vil det kræve politisk stillingtagen i forhold til, om bestillingen på det pågældende område skal opretholdes eller ændres.

 

I den konkrete sag var det ved trafikbestillingen i maj 2015 oplyst, at udvidelserne muligvis kunne implementeres fra december 2015. Administrationen vurderede dog i samråd med Movia, at det ville være hensigtsmæssigt at gennemføre udvidelse af Lokalbanen og R-net busserne pr. marts 2016, så udvidelserne på dette område kunne træde i kraft sammen med udvidelserne af E-busserne. Administrationen anså, at dette lå inden for rammerne af trafikbestillingen.

 

Administrationen har foretaget en ny vurdering, hvorfor udskydelsen til december 2016 hermed forelægges til politisk stillingtagen.

 

Regionsrådet har med vedtagelsen af budgettet for 2016 fastsat et måltal på 0,5 mia. kr. for udgiften til kollektiv trafik – busdrift, lokalbaner og bidrag til Movias administration, pensionsbidrag mv. Måltallet gælder fra 2017 og fremefter. Da budgettet til kollektiv trafik efter trafikbestillingen for 2016 overstiger 0,5 mia. kr. vil der være et behov for tilpasning af udgiften til busser og lokalbaner i 2017 med 27 mio. kr. i forhold til niveauet for 2016. Set i lyset af behovet for væsentlige budgettilpasninger i 2017 er det derfor administrationens vurdering, at iværksættelse af de besluttede serviceudvidelser af R-net busser og Lokalbanen bør udsættes til køreplanskiftet 2016/2017 pr. december 2016, så der i forbindelse med trafikbestillingen for 2017 kan tages stilling til, i hvilket omfang det er muligt at gennemføre udvidelser på Lokalbanen og R-net busserne, indenfor den samlede prioritering af trafikbestillingen.

 

Såfremt det politisk ønskes at udvidelsen på lokalbanen og R-nettet skal idriftssættes i indeværende år, så vil det ikke være relevant at lade R-nettet og lokalbanen indgå i de kommende drøftelser om effektiviseringer i forbindelse med trafikbestilling 2017.

En mindreudgift på 1,9 mio. kr. i forbindelse med udsættelsen af driftsstarten på Lokalbanen og R-net busserne til december 2016 vil indgå i efterreguleringen fra Movia i 2018.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15001700

Wonderful Copenhagen skal tilpasse sine vedtægter til den nye fondslov. Fondens bestyrelse kan selv ændre vedtægten, men et forslag om at nedlægge repræsentantskabet kræver stifternes godkendelse. Da Region Hovedstaden er efterfølgermyndighed for Københavns Amt, som var en af stifterne, skal samtykke til nedlæggelse af repræsentantskabet forelægges for regionsrådet.

 

Da regionsrådet godkendte resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen for 2015-17 blev der stillet krav om åbenhed og transparens i fondens virksomhed og fonden blev bedt om en redegørelse for dette. Bestyrelsesformandens redegørelse af januar 2016 forelægges samtidig.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

 

Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning:

 

For stemte: A (2), C (2), F (1), O (2) og V (2), i alt 9.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 10.

Indstillingen var herefter anbefalet.

 

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 

Bestyrelsesformanden for Wonderful Copenhagen har i brev af den 18. januar 2016, som er vedlagt som bilag 1, anmodet om, at Region Hovedstaden som efterfølgermyndighed for én af stifterne giver samtykke til nedlæggelse af repræsentantskabet.

 

Baggrunden for at det er nødvendigt at ændre vedtægten er den nye lov om erhvervsdrivende fonde. Efter loven må et repræsentantskab (eller andre, bortset fra bestyrelsen selv) ikke vælge flertallet af medlemmerne i en erhvervsdrivende fonds bestyrelse. Tilsvarende må bestyrelsesformandens stemme efter loven ikke være udslagsgivende ved stemmelighed i bestyrelsen, såfremt formanden er blandt de af repræsentantskabet valgte medlemmer af bestyrelsen.

 

Wonderful Copenhagens repræsentantskab består af interessenter fra turismeerhvervet, kommuner og regionen. Ifølge den gældende vedtægt er det repræsentantskabet, som udpeger flertallet af bestyrelsens medlemmer. Der er tradition for, at bestyrelsesformanden har været udpeget af repræsentantskabet og formandens stemme er i henhold til vedtægten afgørende ved stemmelighed.

 

Bestyrelsen foreslår derfor, at vedtægten ændres, så det fremadrettet er bestyrelsen selv, der under hensyntagen til bestyrelsens samlede uafhængighed af stiftere og væsentlige bidragsydere udpeger de medlemmer, som ikke udpeges politisk af kommuner, region og KKR.

 

Da repræsentantskabets væsentligste opgave har været valg af bestyrelsesmedlemmer foreslås det, at repræsentantskabet nedlægges. Efter loven kan bestyrelsen selv træffe beslutning om ændring af vedtægterne, men stifterne af Wonderful Copenhagen og repræsentantskabet selv skal ifølge Erhvervsstyrelsen forholde sig til forslaget om nedlæggelse.

 

Frederiksberg Kommune har som stifter godkendt nedlæggelsen, mens Københavns Kommunes Borgerrepræsentation endnu ikke har behandlet sagen. Repræsentantskabet er blevet hørt og forventes at give sin tilslutning.

 

Det er administrationens vurdering, at en nedlæggelse af repræsentantskabet ikke vil have indflydelse på Wonderful Copenhagens opfyldelse af resultatkontrakten med Region Hovedstaden og heller ikke vil være til hinder for implementering af fondens åbenhedspoltik. Det forhold, at repræsentantskabet har haft en demokratisk funktion i form af, at fonden har haft en bredere kreds af interessenter tilknyttet, som har kunnet bidrage til debat om fondens virke, stiller imidlertid krav om, at fonden, jf. nedenfor, har særlig opmærksomhed på åbenhedspolitikken, så fonden både udadtil og indadtil kan fungere som en åben og transparent organisation.

 

I forbindelse med Regionsrådets godkendelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen for 2015-17 blev der stillet krav om større åbenhed og transparens. Det fremgår derfor af resultatkontrakten, at:

 

 

Wonderful Copenhagen har fremsendt en status for, hvordan bestyrelsen har udmøntet resultatkontraktens bestemmelser om åbenhed og transparens samt status for fondens aktiviteter iøvrigt. Af bestyrelsesformandens redegørelse af 3. februar 2016 (vedlagt som bilag 2) fremgår, at Wonderful Copenhagen i 2015 har haft fokus på at skabe en mere åben, ydmyg og samarbejdende organisation – både strukturelt og i ”holdningen” og den praktiske tilgang i dagligdagen. Fonden har bl.a. vedtaget en åbenhedspolitik og besluttet at medtage et afsnit om åbenhed i det forslag til vedtægter, som behandles endeligt på bestyrelsens møde den 1. april.

 

Fondens bestyrelse vil på samme møde tage stilling til et forslag til ny forretningsorden, hvor spørgsmålet om åbenhed vil blive yderligere adresseret. Hertil kommer, at der i fonden er indført en ny titelstruktur og en ny lønpolitik, der følger principperne og lønudviklingen i regionerne. Åbenhedspolitikken er vedlagt som bilag 3.

 

Forslag til nye vedtægter er vedlagt som bilag 4. Det fremgår af forslaget, som behandles den 1. april, at "Fonden ønsker at skabe størst mulig åbenhed om sit arbejde. I det omfang hensynet til Fondens aktiviteter eller trejdemand ikke taler imod, vil bestyrelsen løbende gøre informationer om Fondens arbejde, projekter og partnerskaber tilgængelige for offentligheden. Reglerne herom fastlægges i en af bestyrelsen vedtaget Åbenhedspolitik for Fonden, som ajourføres efter behov."

 

Det er administrationens opfattelse, at der hermed er taget de nødvendige første skridt til gennemførelse af åbenhed og transparens, men at den endelige vurdering af, hvorvidt Wonderful Copenhagen lever op til resultatkontraktens forudsætninger, beror på de konkrete beslutninger Wonderful Copenhagens bestyrelse træffer, bl.a. omkring vedtægter samt forretningsorden for bestyrelsens bestemmelser om offentlighed i bestyrelsesmaterialet, når der ses bort fra materiale der skal holdes fortroligt af hensyn til eksempelvis personalemæssige oplysninger eller oplysninger, der er nødvendige at holde fortrolige af hensyn til fondens forretningsmæssige virke. Regionen bør som part i resultatkontrakten følge udviklingen på området, så resultatkontraktens målsætning om åbenhed realiseres fuldt ud. Det foreslås derfor, at fonden anmodes om at orientere om kommende initiativer på området, så regionsrådet kan følge udviklingen.

 

Bestyrelsesformandens redegørelse indeholder også en beskrivelse af fondens aktiviteter vedr. turistfremme. Det foreslås, at denne del af redegørelsen med en beskrivelse af målopfyldelsen i forhold til resultatkontrakten for 2015 og den planlagte indsats for 2016 oversendes til behandling i Erhvervs- og Vækstudvalget som led i udvalgets politikkontrollerende arbejde på området.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15000941

Forretningsudvalget har den politikformulerende og politikkontrollerende rolle i forhold til den daglige driftsvirksomhed.

 

For at give forretningsudvalget mulighed for at følge de driftsudfordringer som hospitaler og virksomheder står overfor, foreslås at der løbende gennemføres temadrøftelser, hvor direktørerne for de enkelte hospitaler får mulighed for at præsentere aktuelle driftsudfordringer og indsatsområder, særligt med fokus på de fælles regionale indsatsområder.

Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

 

Sagen blev udsat.

 

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 

Der lægges op til, at temadrøftelsen kan afholdes inden for en tidsmæssig ramme af 45 minutter. Der vil indledningsvist være et oplæg fra Hospitalsdirektør Klaus Lunding på ca. 15 minutter, hvorefter der vil være 30 minutter til spørsgmål og debat.

 

Oplægget fra hospitalsdirektøren vil udover en kort præsentation af hospitalet, status på arbejdet med fusionen og kvalitetsfondsprojektet, navnlig fokusere på planlægning af implementering af sundhedsplatformen

 

Herlev og Gentofte Hospital tager sundhedsplatformen i brug den 21. maj 2016. Dette er en stor implementeringsopgave, bl.a. med hensyn til uddannelse af personale og information til patienterne, samt planlægning af driften i perioden, hvor der er uddannelse og omkring implementeringstidspunktet. De erfaringer som her opnås skal bruges i de efterfølgende implementeringen på de øvrige hospitaler

 

Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål til andre emner af relevans for Herlev og Gentofte Hospital.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Der er ingen planlagt efterfølgende kommunikation.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

16019327

Af budgetaftalen for 2015 fremgår, at der skal laves en kortlægning af regionens initiativer på shared care og patient empowerment, som skal forelægges forretningsudvalget og regionsrådet i løbet af 2015 med henblik på en politisk drøftelse af disse emner.

 

Med budgetaftalen var der enighed om, at kortlægningen skulle gælde psykiatrien. Psykiatriudvalget behandlede sagen på møde den 24. november 2015 og igen den 9. februar 2016 med henblik på drøftelse af kobling mellem shared care initiativerne i regionen og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

 

Drøftelsen af sagerne i Psykiatriudvalget viste, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for en egentlig politisk drøftelse, idet shared care initiativerne primært er koncentreret i to projekter, som endnu ikke er evaluerede. Der forelægges derfor en orientering om shared care og patient empowerment sammen med konklusionerne fra Psykiatriudvalgets drøftelser.

Psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

Psykiatriudvalget drøftede sagen og lagde i drøftelserne vægt på, at shared care skal bidrage til, at almen praksis understøttes i at hjælpe patienterne til at bevare eller genskabe tilknytningen til arbejdsmarkedet. Psykiatrudvalget ønskede, at "shared care" indgår som et vigtigt element i 3-årsplanen for psykiatrien.

 

 

Anbefalet

 

Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der bl.a. med shared care i form af forløbsbeskrivelser for forskellige diagnoser, som er udarbejdet i samarbejde med almen praksis, og der tilbydes telefonrådgivning til almen praksis, hospitaler mv. Der afprøves endvidere to shared care projekter COLLABRI og IBBIS.

 

Formålet med projekt COLLABRI er at udvikle og afprøve en ny model for behandling af angst og depression i almen praksis for at sikre patienterne et bedre behandlingstilbud.

 

Formålet med IBBIS er at afprøve en integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser, som har til formål at skabe en hurtigere og bedre proces for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

Målet med projekterne er bl.a. at få erfaring med samarbejdsmodellerne i en dansk kontekst. Projekterne er endnu ikke afsluttet, og der er således ikke færdige resultater at fremlægge endnu. Det projekt, der er nået længst, er COLLABRI. Projektet afprøves i perioden oktober 2014 til maj 2016. IBBIS er under opstart og vil kunne følges løbende i Psykiatriudvalget. Projekterne er finansieret af eksterne midler. Projekterne er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag.

 

I shared care projekterne anvendes princippet Shared Decision Making. Ved Shared Decision Making er behandleren og patienten begge aktive og udveksler alle de nødvendige informationer om dels behandlingsmuligheder, dels de aspekter for patienten, som kan have betydning, herunder holdninger og værdier. Sammen når de frem til, hvilken behandling der er den mest rigtige for lige præcis den pågældende patient.

 

I projektet COLLABRI støtter care manageren patienten i at identificere egne mål med behandlingen (se bilag for en uddybning). Dette mål vil der blive arbejdet henimod gennem forløbet og på tværs af de faggrupper/sektorer, der er en del af forløbet. Hver eller hver anden uge foretages der sammen med patienten en kort evaluering.

 

I de shared care modeller der afprøves i Region Hovedstadens Psykiatri, er der fokus på forebyggelse, recovery og inddragelse.

 

I Collaborative Care modellen – som anvendes i projekterne COLLABRI og IBBIS behandles der ud fra den enkelte patients sygdomsniveau, og behandlingstilbuddene (det medicinske såvel som det terapeutiske) tager udgangspunkt i den seneste evidens. I modellen opkvalificeres den behandling, som allerede foregår i almen praksis. Den praktiserende læge er omdrejningspunktet og har behandlingsansvaret for patienten, men understøttes af f.eks. rådgivning fra speciallæger, uddannet hjælpepersonale, patientkurser etc.

 

Formålet med de shared care projekter, der afprøves, er at sikre, at der ydes en kvalificeret tidlig indsats for at forebygge sygdomsforværring. En hypotese, der efterprøves i shared care projekterne er, at patienter der modtager Collaborative Care vil opnå en reduktion af graden af deres sygdom og sygefravær samt øget funktionsniveau og livskvalitet.

 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre projekternes økonomi i forhold til en evt. udbredelse af indsatserne, da projekterne udover selve interventionen også inkluderer forskning og aktiviteter relateret hertil. Som et led i evalueringen af projekterne foretages der sundhedsøkonomiske analyser, som undersøger omkostninger i forhold til standardbehandling samt cost-benefit analyser, hvor omkostningerne bliver vejet op imod gevinster så som tilbagevenden på arbejdsmarkedet og lavere brug af sundhedsydelser. Evalueringen af COLLABRI forventes at foreligge medio 2017. IBBIS forventes afsluttet i april 2018.

 

Som det fremgår, er shared care modellerne i Region Hovedstadens Psykiatri under afprøvning i projektform og finansieret af eksterne midler. Der skal, når projektperioderne er udløbet, og evalueringerne foreligger, tages stilling til, om shared care modellerne skal sættes i drift. Såfremt dette ønskes, skal der tages stilling til en model og økonomi for udrulning af shared care i hele psykiatrien, så det bliver et tilbud til alle patienter i målgruppen i regionen.

 

Shared care projekterne er i projektperioden et tilbud om styrket samarbejde til de praktiserende læger og kommunerne. Dvs. at det er op til den enkelte læge/kommune, om man vil være en del af projektet. Såfremt det besluttes, at shared care modellerne efter projektperiodernes udløb skal sættes i drift, er det en forudsætning, at alle praktiserende læger og kommuner i regionen indgår i et forpligtende samarbejde med regionen herom, så der sikres lighed i sundhed.

 

Det vil være en fordel at udvikle flere shared care modeller, der rækker ud mod almen praksis med henblik på at styrke den faglige kvalitet i den tidlige indsats i almen praksis og forebygger forværring af sygdom hos patienterne.

 

For både børn/unge og voksne ses f.eks. en stigning i forekomsten af ADHD. Region Hovedstadens Psykiatri og specialepraksiskonsulentordningen arbejder derfor på at udvikle forslag til shared care ordning for behandling af ADHD for både børn/unge og voksne. Arbejdet har afventet nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der netop er udkommet. Når forslag til en shared care ordning inden for ADHD-behandling er udarbejdet, skal forslaget behandles af PLO-Hovedstaden og Center for Sundhed, der skal afklare rammerne, herunder økonomi, for en evt. shared care ordning.

 

Der er således en række initiativer igang for at styrke samarbejdet og den fælles indsats for patienterne på tværs af sektorer. Psykiatriudvalget har besluttet at følge området fremover, så resultaterne fra de nævnte projekter og den fremtidige udrulning af shared care i Region Hovedstadens Psykiatri behandles i udvalget. Udvalget ønskede endvidere klarhed over projekternes kobling til socialpsykiatrien og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

 

De patienter, der behandles i shared care projekterne IBBIS og COLLABRI, har lave til moderate symptomer af angst eller depression. De har behov for en tidlig indsats, der sikrer, at de enten kan bibeholde deres funktionsniveau eller vende tilbage til det relativt hurtigt. Det er således ikke en gruppe patienter, der er i kontakt med socialpsykiatrien.

 

IBBIS (Integreret Behandlings- og Beskæftigelsesindsats til Sygedagpengemodtagere) er et formelt samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og fire kommuner (København, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Taarbæk). Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering finansierer projektet med knapt 50 mio. kr.

 

I projektet undersøges koblingen mellem den sundhedsfaglige indsats og en struktureret beskæftigelsesindsats. Borgerne i IBBIS vil således få støtte fra både en behandler og en beskæftigelseskonsulent, og indsatserne vil være integreret. De fire kommuner, der deltager i projektet er udvalgt efter størrelse, geografisk placering og interesse.

 

IBBIS indsatsen varetages i et tæt samarbejde mellem Care Managers, som ansættes i psykiatrien og er administrativt forankret på Psykiatrisk Center Frederiksberg, og beskæftigelseskonsulenter, som er ansat i og udlånt fra de kommunale jobcentre – og med supervision af speciallæger i psykiatri/almen medicin og en psykolog. Care Managers og beskæftigelseskonsulenter vil blive organiseret i 2 teams. Et i København (Byen) og et som dækker Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk (Midt). Kontorpladser, samtalerum, mødelokaler og træningsfaciliteter ligger i det kommunale forebyggelses-/sundhedscenter.

 

I COLLABRI projektet er formålet at udvikle og afprøve en ny model for behandling af angst og depression i almen praksis. Fokus er således på at understøtte indsatsen i almen praksis. Hvor det er relevant, vil behandlerne samarbejde med sagsbehandlere fra beskæftigelsesområdet om individuelle patienter og deres plan for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet har dog ikke som IBBIS et beskæftigelsesrettet formål.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016, som opfølgning på budget 2015.

Svend Hartling / Christian Worm

15018150

Transport for Copenhagen er udpeget som et fyrtårnsprojekt i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Transport for Copenhagen har til formål at skabe et beslutningsgrundlag for at etablere én politisk ledelse med ansvar for hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen, det vil sige bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og øvrige regionale tog.

 

For at sætte handling bag forslaget har regionsrådet i Budget 2016 afsat 5,5 mio. kr. fordelt på 2016 og 2017 med henholdsvis 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. Administrationen fremlægger hermed et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i 2016. Derudover fremlægges resultaterne fra et kortlægnings- og analysearbejde, administrationen har fået udført for at få en større viden om, hvordan der kan skabes en større sammenhæng og en større kvalitet i den kollektive trafik. Analysearbejdet er udført af konsulenthuset Struensee & CO.

Miljø- og trafikudvalget indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.

Bodil Kornbek (A), Finn Rudaizky (O) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling.

 

Anbefalet.

 

De konservative medlemmer oplyste, at gruppen vil tilkendegive deres stillingtagen ved regionsrådets behandling.

 

Lars Gaardhøj (A), Charlotte Fischer (B), Karin Friis Bach (B), Martin Geertsen (V), og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
 

Hovedstadsregionen er den tættest befolkede del af Danmark, og trængsel på vejene er i dag et problem, der berører mange. Trængselskommissionen har beregnet, at vi årligt spilder 9,3 mio. timer på vejene, og med den forventede befolkningstilvækst i hovedstadsområdet vil vi i 2025 holde i kø i næsten dobbelt så lang tid – 18,4 mio. timer. Generelt vil vi i fremtiden rejse mere og vi vil rejse længere. I hovedstadsområdet vil den kollektive trafik i 2025 skulle håndtere 15 % flere ture end i dag. Den voksende udfordring på vejene og i den kollektive trafik hænger sammen med, at vi bliver over 100.000 flere indbyggere frem mod 2025.

 

Trængselskommissionens analyser viser, at der er en udfordring i at tilpasse transportsystemet til rejsemønstrene. Vi rejser ikke kun ind til København, vi rejser også mere på tværs i hele hovedstadsområdet. Sjælland er i dag én samlet pendlingsregion. Samlet set er billedet, at den kollektive transport er af stor og sigende betydning.

 

En af Trængselskommissionens anbefalinger er en bedre organisering af den kollektive trafik. Kunden skal i centrum, således at kunden kan sammensætte sin rejse på en måde, der er fleksibel i forhold til den enkelte kundes behov. Det foreløbige resultat af anbefalingen er DOT – Din Offentlige Transport – som blev igangsat 1. januar 2015. DOT er et samarbejde på hele Sjælland mellem Movia, Metroselskabet og DSB (S-tog, Regionaltog og Øresundstog). DOT skal fungere som en koordinerende paraplyorganisation, der samler de kunderettede aktiviteter, så kunden kun har én indgang til den offentlige transport. Samarbejdet er tænkt udviklet i faser over en kort årrække.

 

Region Hovedstadens vision er at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne. Et håndtag til at nå denne vision er at skabe større sammenhæng i den kollektive trafik. Manglende sammenhæng hæmmer økonomisk vækst og borgernes livskvalitet, særligt i form af spildtid ved manglende fremkommelighed og øget miljøbelastning.

 

Som et led i arbejdet med Transport for Copenhagen i 2016 fremlægger administrationen:

Administrationen har fået udført en analyse, som viser, at der generelt er et forbedringspotentiale i forhold til den måde, DOT fungerer på i dag. DOT er embedsmandsstyret af en direktørkreds og en styregruppe, og derfor ”konsensus-orienteret”. De tre trafikselskaber har forskellige ejerkredse på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Det kan besværliggøre beslutningsprocesser og samordningen på grund af forskellige hensyn og interesser. De tre trafikselskaber har ligeledes forskellige grader af beslutningskompetencer og forskellige krav til beslutningsflertal.

 

I forhold til at skabe sammenhæng i den kollektive transport påpeges det blandt andet:

Som et led i arbejdet med at opstille forslag til fremadrettede løsningsmodeller, er der inddraget internationale erfaringer og cases fra sammenlignelige metropoler og større byområder i Nordeuropa: Hamborg, Helsinki, Oslo, Stockholm og London. Trafikorganisationerne i de nævnte byer er forskellige med hensyn til integration på tværs af transportarter og bredden af opgaveporteføljen, men de er dog alle betydeligt mere integrerede i organiseringen og styringen end i Greater Copenhagen og har langt færre ejere.

 

De internationale cases viser, at en øget brugerrettet integration (fx køreplanlægning), en øget operationel integration (fx takstsystemer), øget integration i investeringsbeslutninger og integration i ejerskab er redskaber til at opnå:

På baggrund af kortlægningen og analysen opstilles der tre forslag til modeller. Modellerne vil danne udganspunkt for en vurdering i forhold til at forelægge nye organisationsmodeller. Dette vil blive forelagt politisk i efteråret 2016. Det første forslag kan gennemgøres indenfor den nuværende lovgivning, mens forslag to og tre forudsætter ny lovgivning:

Hovedresultaterne fra analysen er vedlagt som bilag. Den samlede rapport kan rekvireres via administrationen.

 

Regionsrådet har i 2016 afsat 2,5 mio. kr. til Transport for Copenhagen. Administrationen vil foreslå, at midlerne anvendes på følgende måde:

Hovedparten af midlerne (ca. to tredjedele) vil gå til analysearbejdet, der skal underbygge vidensgrundlaget i forhold til beslutning om valg af organisationsmodel.

 

Det er administrationens opfattelse, at de foreslåede indsatsområder giver et godt fundament for det videre arbejde henimod en politisk beslutning om et valg af en ny organisationsmodel for den kollektive transport.

 

Dialog- og kommunikationsaktiviteterne samt de to analyser vil være afsluttet medio 2016, og administrationen vil i efteråret 2016 fremlægge resultaterne sammen med forslag til nye organisationsmodeller. Ved samme lejlighed vil administrationen fremlægge et forslag til udmøntningen af budgetmidlerne i 2017 på 3 mio. kr.

Udgiften på 2,5 mio. kr. afholdes indenfor det regionale udviklingområde under bevillingsområdet kollektiv trafik.

Der udsendes en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016 og regionsrådet den 8. marts 2016.

Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

15015071

Administrationen indstiller:

Administrationen orienterede om udbudssagen og klagesagerne i forbindelse med projekt Nyt Hospital Bispebjerg.

 

Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Advokat Kristian Hartlev (Kammeradvokaten) og Chefkonsulent Marianne Kaae Nielsen (Enheden for budget og byggestyring) deltog under sagens behandling.

 

Susanne Langer (Ø) deltog ikke under sagens behandling.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. marts 2016.

Hjalte Aaberg

15001019