Regionsrådet godkendte i april 2017 Region Hovedstadens åbenhedspolitik. Vedtagelsen blev fulgt op i budgetaftalen for 2018, hvor partierne forpligtede hinanden på, at holde politikken levende med disse ord:

 

 

Senest har det nye regionsråd konstitueret sig på baggrund af netop disse tanker i Åbenhedspolitikken.

 

Administrationen følger nu op med konkrete forslag til, hvordan åbenhedspolitikkenn kan blive til virkelighed blandt medarbejderne, og hvor forretningsudvalget kan bidrage til dette. Der foreslåes tre trin: 1) Måling af åbenhed i forbindelse med trivsel, 2) Åbne tavlemøder på forretningsudvalget og 3) Seminar om åbenhed.

 

Forslagene er præsenteret i slideserien som bilag 1, som danner baggrund for forretningsudvalgets fælles drøftelse. Åbenhedspolitikken er desuden vedlagt som bilag 2.

Regionens samlede strategi - Fokus & Forenkling - som regionsrådet vedtog i april 2014, har fire politiske målsætninger:

Formålet med strategien er at fokusere og forenkle processer og opgaver. Region Hovedstadens strategi sætter rammen og er retningsgivende for det arbejder, der udføres i regionen. Den strategiske fokusering skal fastholdes gennem budgetarbejdet, og der skal sikres en tæt kobling mellem de politiske målsætninger og budgatarbejdet på alle niveauer.

 

Det er fortsat administrationens vurdering, at regionen i de kommende år står over for voksende økonomiske udfordringer på sundhedsområdet.

 

Også på det regionale udviklingsområde er der et udgiftspres i de kommende år, særligt vedr. kollektiv trafik, som vil nødvendiggøre en stram styring og prioritering.

 

På det sociale område er der fra kommunal side fokus på, at regionen leverer omkostningseffektive tilbud, og at taksterne holdes i ro.

 

I forbindelse med budgetprocessen for 2018 blev der på et særskilt møde mellem udvalgsformænd og repræsentanter for partier uden udvalgsformandspost i starten af året drøftet den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet i de stående udvalg og forretningsudvalget og prioriteringen af konkrete indspil til budgetforhandlingerne. På den baggrund blev gennemført drøftelser i udvalgene i april, maj og juni og fremsendt forslag til budgetinitiativer, som indgik i de politiske drøftelser i august og september.

 

På baggrund af erfaringerne herfra foreslås det, at der også i år afholdes et forberedende møde, jf. den politiske proces i udvalgene beskrevet nedenfor.

 

På baggrund af aftalen om budget 2018 udarbejdes en række analyser og opfølgninger, som vil blive forelagt forretningsudvalget og de stående udvalg i løbet af 2018, jf. sag forelagt for forretningsudvalget den 10. oktober 2017.

 

Administrationen vil endvidere indhente bidrag fra hospitaler og virksomheder vedr. økonomiske udfordringer og effektiviseringsmuligheder i de kommende år.

 

Der vil til regionsrådets budgetseminar og forretningsudvalgets møde i april måned endvidere foreligge en foreløbig opgørelse af hvilke indtægts- og udgiftsposter, der foreslås inddraget ved budgetteringen for 2019. Der vil være en række poster af uafviselig eller teknisk karakter, hvor det konkrete beløb dog kan være usikkert. Derudover vil der være en række presserende udgiftsposter, som man politisk skal forholde sig til i forbindelse med den endelige budgetlægning. Poster af uafviselig eller teknisk karakter omfatter udgifter eller indtægter, der fx afhænger af nationale regelsæt og/eller patienternes adfærd, samt tidligere indgåede aftaler og beslutninger - fx praksisområdet, udgifter til hospice, lægelig videreuddannelse mv.

 

Opgørelsen af den økonomiske udfordring vil løbende blive kvalificeret, men vil først endelig kunne fastlægges, når resultatet af økonomiforhandlingerne med regeringen foreligger i juni 2018.

 

På dette møde drøftes tidsplan og den overordnede tilrettelæggelse af budgetprocessen.

 

På mødet i april forelægges vurderingen af de økonomiske rammer for det kommende budgetår (2019), baseret på regnskabet for 2017 samt den første økonomirapport for 2018. På den baggrund afholdes også regionsrådets budgetseminar. På budgetseminaret vil der være mulighed for at drøfte en række politiske temaer i relation til budgetlægningen.

 

I juni, når resultatet af økonomiaftalen foreligger, fastlægges den økonomiske udfordring for regionen.

 

De stående udvalg inddrages i budgetprocessen målrettet på de områder, de har ansvaret for. Hensigten er at sikre udvalgenes inddragelse i prioriteringen og at sikre forankringen af nye forslag.

 

Der afholdes et møde i februar mellem udvalgenes formandsskaber, samt repræsentanter for partier uden formands-/næstformandspost, med henblik på tilrettelæggelse af budgetprocessen i udvalgene. I løbet af foråret vil der være mulighed for drøftelser i udvalgene på møderne i april og maj med henblik på at aflevere bidrag til budgetlægningen senest d. 8. juni 2018. Bidragene vil indgå i materialet til de politiske forhandlinger i august og september.

 

Efter indgåelse af aftale om regionernes økonomi mellem Danske Regioner og regeringen i juni måned orienteres regionsrådet om resultatet, og budgetprocessen justeres evt. på den baggrund.

 

I den forbindelse vil forretningsudvalget skulle tage stilling til, hvordan der kan opnås balance i regionens økonomi for 2019, herunder i hvilket omfang der er behov for at iværksætte udarbejdelse af generelle forslag til effektiviseringer for hospitaler, virksomheder og administration.

 

Budgetforslaget fremlægges til førstebehandling i august og forslaget præsenteres for regionsrådet på et særskilt møde, hvor der bl.a. også vil være mulighed for at drøfte de stående udvalgs bidrag nærmere. Forslaget fremsendes herefter til direktionerne og det regionale MED-udvalg, RMU.

 

Regionsrådets medlemmer har mulighed for at stille uddybende spørgsmål vedr. budgetlægningen til administrationen. Spørgsmål og administrationens svar udsendes til alle medlemmer og offentliggøres.

 

Efter førstebehandlingen i august måned indkalder regionsrådsformanden til forhandlinger. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 10. september 2018 med henblik på udsendelse af dagsorden til forretningsudvalgets møde den 18. september 2018.

 

Regionsrådets medlemmer kan ved henvendelse til koncerndirektionen få besvaret spørgsmål af teknisk karakter i forbindelse med fremsættelse af ændringsforslag.

 

Regionsrådet andenbehandler budgettet på mødet den 25. september 2018.

 

På baggrund af ovennævnte krav til budgetlægningen og mødeplan for forretningsudvalg og regionsråd foreslås følgende overordnede tidsplan for behandling af budgettet:

En mere detaljeret tidsplan fremgår af bilag 1.

Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) blev i 1996 etableret som en enhed, der skal fremme samarbejde og uddannelsesvirksomhed på og mellem de onkologiske afdelinger på hospitaler i Østdanmark. SKA er et samarbejde mellem de to regioner og enheden kan derfor kun opretholdes, så længe de to regioner er enige om det.

 

SKA er organisatorisk indplaceret i Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og personalet er ansat på hospitalet.

 

SKA er finansieret af Region Hovedstaden og Region Sjælland med et samlet årligt tilskud på 3,8 mio. kr. fordelt med henholdsvis 2,6 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

 

På baggrund af input og faglige vurderinger fra de onkologiske afdelinger foreslås, at regionen med virkning den 31. marts 2018 ophører med at yde tilskud til driften af SKA, idet hovedparten af opgaverne varetages/kan varetages på anden vis og i andet regi.

 

SKA’s aktiviteter har hidtil bestået i:

a) Kursusvirksomhed for ansatte inden for specifikke aspekter af klinisk onkologi

b) Udarbejdelse af vejledende standarder for diagnostik og behandling

c) Informationsvirksomhed om kræftsygdomme til medarbejdere og offentlighed

 

Opgaverne under b) varetages i dag af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) og opgaverne under c) varetages i dag dels af de centrale sundhedsmyndigheder og Kræftens Bekæmpelse, dels af regionernes onkologiske afdelinger. Tilbage er i al væsentlighed opgaverne under a) og de kan efter administrationens opfattelse varetages mere hensigtsmæssigt i regi af den enkelte onkologiske afdeling i Region Hovedstaden, der i dag har fået en størrelse, der gør dette hensigtsmæssigt.

 

Aktuelt varetager SKA primært planlægning og gennemførelse af diverse kurser for forskellige personalegrupper.

 

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er enig med de onkologiske afdelinger i, at der ikke er det samme behov for SKA som tidligere, idet en lang række vejledninger varetages i andre fora.

 

De lediggjorte midler foreslås at blive tilført de onkologiske afdelinger i regionen til varetagelse af den fortsatte uddannelsesaktivitet for personalet.

 

Der vedlægges udtalelse fra det berørte personale fra SKA dateret den 29. november 2017.

 

Der vedlægges udtalelse fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab vdrørende SKA dateret den 30. november 2017.

 

Direktionerne ved Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Bornholms Hospital er efter indhentelse af udtalelserne fra det berørte personale og fra Forretningsudvalg og Repræsentantskab fortsat enig i indstillingen om at ophøre med at yde tilskud.

 

Region Sjælland har sendt følgende bemærkninger i forbindelse med Region Hovedstadens forslag om at ophøre med at yde tilskud: ”I Region Sjælland har vi været meget glade for SKA-samarbejdet og mener fortsat der er brug for kurser mv. som SKA udbyder, men vi tager selvfølgelig til efterretning, at Hovedstaden har en anden vurdering og ønsker at bringe samarbejdet til ophør.”

 

Region Sjælland agter at videreføre funktionen i lokaler på sygehuset i Næstved og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere i SKA.

 

SKA vil således fortsat tilbyde kurser, som Region Hovedstaden i givet fald vil kunne benytte sig af.

 

Der er i sin tid vedtaget et sæt vedtægter for SKA, der bl.a. fastlægger, at SKA er organiseret både med et repræsentantskab og et forretningsudvalgets. SKA kan til trods for sine vedtægter ikke i juridisk forstand opfattes som en selvstændig, uafhængig enhed, men må betragtes som et samarbejde mellem to regioner i henhold til sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 1. juli 2014 om samarbejde mellem offentlige myndigheder på sundhedsområdet. Da SKA i sin tid er oprettet af forgængermyndighederne for de to regioner, kan de to regioner derfor også beslutte at nedlægge SKA.

 

Personalet på SKA er alle overenskomstansat. Der er ansat ti personer i SKA (5,0 årsværk). Der er tale om fire speciallægekonsulenter (0,5 årsværk), to projektsygeplejersker (2,0 årsværk), en AC medarbejder (1,0 årsværk), to kontorassistenter(0,5 årsværk) samt en lægesekretær (1,0 årsværk). Flere af de nævnte medarbejdere har kun ganske få ugentlige timer i SKA.

 

Region Sjælland agter at videreføre funktionen og forventer at kunne tilbyde ansættelse til fire medarbejdere herunder en sekretær, to sygeplejersker samt en kommunikationsmedarbejder. De øvrige medarbejdere forventes at få tilbudt job i Region Hovedstaden. Såfremt det ikke lykkes at omplacere berørte medarbejdere, vil de som ansatte i Region Hovedstaden blive tilmeldt regionens jobbank i henhold til regionens personalepolitiske retningslinier.

 

Der er gennem årene opbygget en positiv opsparing i SKA. I november 2017 beløber opsparingen sig til ca. 5,6 mio. kr., der forventes at kunne dække driftsudgifterne indtil marts 2018, herunder eventuelle udgifter i forbindelse med afvikling af funktionen f.eks. løn i en eventuel opsigelsesperiode. Et eventuelt restbeløb vil skulle deles med Region Sjælland efter den fastlagte tilskudsfordeling.

Nærværende afrapportering om Sundhedsplatformen tager udgangspunkt i nedenstående parametre:

 

I regi af SP er der iværksat et projekt for anvendelsesoptimering, som har til formål at at opnå en bedre anvendelse af de smarte funktioner i SP, som kan hjælpe klinikerne til mere tidbesparende og patientforbedrende processer. Projektet udrulles på regionens hospitaler frem mod foråret 2018.

 

I denne afrapportering rapporteres dels på fremdriften i anvendelsen af bestillinger i de såkaldte 'Best./Ord. sets' og 'SmartSets' (dvs. funktioner, som sikrer, at flere bestillinger og ordinationer kan laves i en samlet proces, og derved kan forenkle og effektivisere klinikernes arbejdsgang). Dels afrapporteres på ajourføring af det Fælles Medicinkort (FMK) ved udskrivning, således at der er korrekte og opdaterede medicinoplysninger i FMK. Årsagen til at FMK ajourføring i SP er en selvstændig indsats i projektet for anvendelsesoptimering er dels af hensyn til patientsikkerhed, dels af hensyn til de forpligtigelser regionen har til at anvende FMK.

 

Anvendelsesgraden af hhv. Best./Ord.sets og SmartSets er endnu lav (under 10 pct. på tværs af hospitalerne), men projekt anvendelsesoptimering er fokuseret på netop at styrke anvendelsen af disse funktioner, således at der rammes en anvendelsesgrad på 25-30 pct. ift. alle ordinationer. Det ønskede måltal ift. ajourføring af FMK er sat til 95 pct. På nuværende tidspunkt er målopfyldelsen dog kun på omkring 60 pct., og projekt anvendelsesoptimering har derfor stort fokus på at sikre en øget ajourføring af FMK. I november 2017 blev der endvidere implementeret en særskilt ændring i FMK, der forventes at forbedre brugeroplevelsen væsentligt samt skabe færre situationer, hvor FMK skal ajourføres. Begge dele forventes at understøtte en bedre målopfyldelse for ajourføring (Se yderligere information i bilag 1).

 

Netop nu styrkes antallet af henholdsvis nøglepersoner (dvs. brugere med særlig indsigt i SP) og kliniske byggere (dvs. SP-certificerede klinikere der kan opsætte administrativt/klinisk indhold i SP). Begge roller er vigtige i arbejdet med at få SP til at blive en integreret og naturlig del af den kliniske hverdag og gøre brugen af SP enklere.

 

Antallet af nøglepersoner styrkes med henblik på at understøtte en mere avanceret sidemandsoplæring direkte i klinikken i SP's smarte funktionalitet. Der forventes at være 2200 nøglepersoner i starten af 2018, hvilket er en stigning på mere end 30 % på fem måneder.

 

Antallet af kliniske byggere opmandes til at understøtte opbygning af smarte workflows i Sundhedsplatformen, som kan hjælpe klinikerne til en lettere hverdag. Pr. 1. januar 2018, er der samlet set certificeret 49 kliniske byggere, mens 3 er i et uddannelsesforløb. Målsætningen er, at der skal være minimum en klinisk bygger per speciale. Der er 43 specialer i Region Hovedstaden med tilknyttet klinisk bygger samt en tværgåede byggefunktion. Dog er der visse store specialer, hvor målet er mindst to kliniske byggere.

 

Endelig bemærkes det, at antallet af nyansatte, som gennemfører basal uddannelse i SP i dag er ca. 70 pct., men der arbejdes på at nå en målsætning på 85 pct.

 

Under dette punkt afrapporteres på SP's optimeringspulje på 35 mio. kr., som udmøntes til større SP udviklingsprojekter jævnfør den projektportefølje (Roadmap) for SP, som Styregruppen for Klinisk og Administrativt Indhold (ledende klinikere og faglige eksperter fra de to regioner) har prioriteret. I 2018 vil puljen bl.a. blive anvendt til to større projekter, nemlig opgradering af SP til 2018 versionen af EPIC med forskellig ny funktionitet, samt en ny version af Landspatientregisteret (LPR3), der begge forventes lanceret november 2018 (se bilag 3). Allerede her i januar er der endvidere opstartet en forbedring af Medicineringsmodul og koblingen til FMK (for detaljer se bilag 3.1).

 

Med implementeringen af SP har Region Hovedstaden udfordringer med korrekt og dækkende indberetninger til Landspatientregisteret (LPR) (se pkt. 4.1 i bilag 4) . Udviklingen i fejlindberetninger har på de enkelte hospitaler været størst ved ibrugtagningen af SP, hvorefter fejlmængden stabiliseres med tendens til at begynde at falde. På områder med særlige registreringsmæssige udfordringer er der gennemført systemrettelser, der fremadrettet vil gøre registreringsarbejdet lettere og mindske antallet af fejl.

 

Der er endvidere igangsat et arbejde med at kvalitetssikre data i SP (se pkt 4.2 i bilag 4). Til at understøtte kvalitetssikringen arbejdes der med systematisk validering af indikatorer, der er tilgængelige for brugerne i SP, ligesom der er igangsat et arbejde med udvikling af indikatorer, der kan understøtte målopfyldelse på prioriterede områder. Der er prioriteret 45 indikatorer, som er under udvikling og validering.

 

Slutteligt afrapporteres der på det, som tidligere meldt ud ved 3. økonomirapport, lavere aktivitetsniveau (se pkt 4.3 i bilag 4). Hertil skal det bemærkes, at aktivitetsniveauet også er påvirket af antallet af LPR-fejl, som derved ikke indgår i målingen. I det omfang LPR-fejlene rettes vil aktivitetsniveauet stige.

 

I forbindelse med regionsrådets behandling af sag om status på implementeringen af SP den 22. august 2017 blev det besluttet, at der løbende skulle gives en status for økonomien i relation til SP. Der rapporteres således her på en status for selve bevillingen til anskaffelse og implementering af SP (se bilag 5). Regionsrådet har godkendt en samlet bevilling til anskaffelse og implementering af SP på i alt 1.038,4 mio. kr., jf. redegørelse for økonomien ved mødesagen af 22. august 2017. Det forventede forbrug for den samlede anskaffelse forventes at blive 1.038,4 mio. kr. og dermed forventes budgetoverholdelse.

 

I afrapporteringen gives et billede af håndtering af fejl og ønsker til SP, herunder den hurtighed, hvormed svar gives (se bilag 6). Niveauet holder sig inden for de fastsatte servicemål, om at 80 pct. af opkaldene til SP helpdesk skal besvares inden for fem minutter og at minimum 60 pct. af alle sager løses ved første kontakt til helpdesken.

 

Der afrapporteres endvidere på, at der som led i projekt anvendelsesoptimering er igangsat et større oprydningsprojekt i samarbejde med hospitalerne, hvor der på hospitalerne gennemføres en gennemgang af en lang række uafklarede sager med henblik på at sikre, at der ikke indgår forældede sager heri. Målet er at sikre, at den fremadrettede support kan fokuseres på de problemstillinger, som fylder på hospitalerne nu. Samlet set er der løst over 152.000 sager, og der udestår endnu at få håndteret 6000 prioriterede åbne sager i regi af den nye SP drifts- og udviklingsorganisation.

 

Endelig bemærkes det, at ITA besluttede, at der ikke længere er behov for afrapportering på Sundhedsplatformens svartider, da svartiderne det sidste år har været meget tæt på 100 pct.

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vurderede, at de tre regioners beskyttelse af adgangen til it-systemer og sundhedsdata ikke er tilfredsstillende. Hermed er der risiko for, at følsomme og fortrolige persondata kommer i hænderne på uvedkommende eller ikke er pålidelige og tilgængelige, når der er brug for dem.

 

Administrationen tager Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger meget alvorligt, og prioriterer at få løst de problemer, som Rigsrevisionen påpeger. Således har administrationen allerede siden Rigsrevisionens it-revision den 5. januar 2017 arbejdet for at sikre, at regionen kan leve op til Rigsrevisionens krav.

 

Administrationen orienterede den 16. januar regionsrådet om, at: ”Administrationen har siden Rigsrevisionens it-revisionen den 5. januar 2017 arbejdet med en løsning der sikrer, at medarbejderne med privilegerede rettigheder ikke kan tilgå internettet, når de er logget på med disse rettigheder. Denne løsning vil være implementeret inden udgangen af 2017. Forretningsudvalget vil blive orienteret herom, når løsningen er endeligt implementeret.”

Administrationen må hertil tilføje, at løsningen desværre er forsinket. Løsningen forventes nu implementeret inden udgangen af første kvartal 2018.

 

Ud af de i alt 13 punkter, som Region Hovedstaden fik kritik på ift. at vi enten ikke opfyldte eller kun delvist opfyldte Rigsrevisionens krav, er der fundet en udbedrende eller forbedrende løsning på otte punkter og disse er implementeret. Der udestår tiltag på fem punkter for at regionen opfylder Rigsrevisionens krav. På disse fem punkter arbejdes der på at implementere løsninger.

 

Det vedhæftede udkast til udtalelsen til Sundheds- og Ældreministeriet beskriver blandt andet nogle af de tiltag, der er taget siden 5. januar 2017.

Rigsrevisionen har i december 2016-november 2017 gennemført en undersøgelse af Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner via mål for reduktion af hospitalsinfektioner, retningslinjer for hygiejne og rationel brug af antibiotika. I Region Hovedstaden indgik Rigshospitalet og Herlev Gentofte Hospital i undersøgelsen. Perioden som var genstand for undersøgelsen var årene 2013-2016.

 

Rigsrevisionens konklusion var

Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt – ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på.

 

Statsrevisorerne bemærker:

1) At der i perioden 2013-2016 ikke har været opstillet specifikke nationale reduktionsmål for hospitalsinfektioner. Region Hovedstaden og Region Sjælland har dog i dele af perioden 2013-2016 haft et specifikt mål om at reducere hospitalsinfektioner.

2) At hospitalerne i perioden 2013-2016 i 29 % af rengøringskontrollerne ikke levede op til retningslinjerne. For håndhygiejne og uniformshygiejne levede hospitalerne ikke op til retningslinjerne i 54 % og 43 % af kontrollerne. Den manglende overholdelse af retningslinjerne for hygiejne forøger risikoen for infektioner.

3) At udviklingen i brugen af antibiotika på hospitalerne ikke er tilstrækkelig rationel, idet der udskrives for meget og for bredspektret antibiotika. Det skyldes bl.a., at hospitalernes arbejdsgange ikke altid understøtter rationel brug af antibiotika.

4) At reduktionsmålet for brugen af antibiotika i den nationale handlingsplan fra 2017 med fordel kan følges op med reduktionsmål for hospitalsinfektioner.

 

Det foreslås, at regionsrådet i udtalelsen udtrykker, at rådet er enig med Statsrevisorerne i at det er muligt at forbedre forebyggelse af hospitalsinfektioner i forhold til gældende praksis i perioden 2013-2016. Region Hovedstaden, har siden 2012 arbejdet med reduktion af antibiotika med indsatser indenfor både forebyggelse via optimering af rengøring og hygiejne, og via rationel anvendelse af antibiotika. Det fremgår endvidere af udkastet, at regionsrådet har været opmærksom på udfordringen siden 2010, hvor den specifikke målsætning om at halvere antallet af hospitalsinfektioner blev formuleret i Region Hovedstadens kvalitetshandlingsplan 2010-2013, som en konkretisering af kvalitetspolitikkens mål om, at behandlingen skal være sikker for patienterne.

 

I 2017 er der i forbindelse med det nationale lærings- og kvalitetsnetværk (LKT) for antibiotika opsat mål for reduktion af det totale forbrug af antibiotika, samt mål for reduktion forbrug af de kritisk vigtige antibiotikagrupper i de deltagende klinikker.

Regionens netværk for rationelt antibiotikaforbrug og de deltagende afdelinger i LKT antibiotika mødes i et læringsfællesskab mhp sparring og udvikling, og gør brug af forbedringsvidenskab i arbejdet på forbedring af den kliniske praksis

Region Hovedstaden overvåger desuden forekomsten af en række specifikke bakterieudbrud, samt forbruget af antibiotika, målt på indkøbsdata fra Region Hovedstadens Apotek.

(Et nationalt LKT er én af 3 indsatser i det nye kvalitetsprogram - hvor de 2 øvrige indsatser er 8 nationale mål og et nationalt lederprogram. Som et af de første LKT'er er et mål om reduktion af antibiotika blevet udvalgt. Der deltager 23 teams/afdelinger fra hele landet i et forpligtende læringsfællesskab, som arbejder mod samme mål og mødes på læringsseminarer 4 gange i løbet af 2 år. I Region Hovedstaden findes desuden et netværk for rationelt antibiotikaforbrug som er organiseret under den regionale hygiejnekomite).

 

Det konstateres i udtalelsen, at der i forhold til rengøring og hygiejne er sket betydelige forbedringer på Region Hovedstadens hospitaler i perioden 2013-2016. Ved ekstern audit af lokaler til patientophold præsterer hospitalerne og psykiatrien i 2017 90-100 % målopfyldelse. Regionens Udvalg for rengøring og hygiejne, som er forankret i den regionale hygiejnekomite, arbejder på et forslag til udvidelse af hvilke lokaletyper, der skal/kan laves audit på fremover, for således at sikre forbedringer i de områder, hvor også sundhedspersonalet er ansvarlige for hygiejnen. For håndhygiejne er der vedvarende fokus på området, bl.a. gennem obligatorisk e-læringsprogram og fokuserede indsatser. I 2018 vil der være specielt fokus på uniformshygiejne, idet regionen erkender at der med fordel bør fokuseres på dette område.

 

På baggrund af igangsatte og kommende tiltag vurderer Region Hovedstaden samlet, at alle væsentlige elementer i Rigsrevisionens rapport og Statsrevisorens kommentarer allerede er eller vil blive imødekommet.

 

Det vedhæftede udkast til udtalelse til Sundheds- og Ældreministeriet indeholder en uddybning og konkretisering af ovenstående - Bilag 2.

 

I 2011 blev der i et samarbejde mellem de 11 kommuner langs Ring 3, transportministeriet, Region Hovedstaden og Realdania udarbejdet en vision for byudvikling i ringbyen, kaldet Loop City. Et centralt element i visionen var etablering af en letbane i Ring 3. Målet var både en forbedring af den kollektive trafik og modvirkning af trængselsproblemer og bedre muligheder for byudvikling bl.a. som følge af, at arealer op til letbanens stoppesteder får status som stationsnære efter planloven.

 

De offentlige parter indgik i juni 2011 en samarbejdsaftale om det videre arbejde. Visionen indgik herefter i kommunernes arbejde med kommuneplanlægning og i regionsrådets arbejde med den regionale udviklingsplan i henhold til regionsrådets beslutning af april 2011.

 

Letbanesamarbejdet udarbejdede herefter en udredning om de tekniske muligheder for anlæg af en letbane langs Ring 3. På grundlag af udredningen indgik de offentlige parter en principaftale om banens etablering, som regionsrådet for sit vedkommende godkendte i april 2013.

 

Principaftalen dannede grundlag for lov om en letbane i Ring 3, som folketinget vedtog i februar 2014. I henhold til loven stiftedes et interessentskab. Regionsrådet godkendte for sit vedkommende deltagelse i interessentskabet på mødet i februar 2014 med følgende fordeling af ejerandelene:

 

Staten 40%

De 11 kommuner tilsammen 34 %

Region Hovedstaden 26 %

 

Når letbanen er anlagt og kan tages i brug til passagerdrift udtræder staten af interessentskabet. Herefter fordeler ejerskabet sig med 57 % til kommunerne og 43% til regionen.

 

Regionens bidrag, som først forfalder fra og med 2019, har været indarbejdet i budgetterne siden budget 2016 – 19. Regionens bidrag var i 2013 niveau angivet til 150 mio. kr. som engangsindskud og en årlig ydelse til forrentning og afdrag og driftstilskud på 84 mio. kr.

 

Anlægsloven blev vedtaget i folketinget i maj 2016. Under behandlingen i folketinget blev der på baggrund af statsrevisorernes kritik af anlægsøkonomien i Aarhus Letbane, herunder spørgsmålet om korrektionsreservens størrelse i anlægsprojekter med statslig deltagelse, stillet krav om en forøgelse af korrektionsreserven og en øget statslig repræsentation i interessentskabets bestyrelse. Regionsrådet tiltrådte dette på et ekstraordinært møde den 17. maj 2016. Betalingsaftalen mellem Hovedstadens Letbane og regionen blev tilpasset i overensstemmelse hermed og godkendt på regionsrådets møde den 31. januar 2017.

 

I henhold til letbaneloven forudsætter indgåelse af kontrakter om anlæg, drift og vedligeholdelse af letbanen, at ejerne (interessenterne) forinden har godkendt, at det økonomiske grundlag for gennemførelse af projektet er tilstede.

 

Efter udbud af anlægs- drifts- og vedligeholdelsesopgaven forelægges sagen nu med henblik på ejernes godkendelse af det økonomiske grundlag. Interessentskabet har med ejernes godkendelse indtil nu afholdt udgifter til forberedelse af projektet til projektering mv inden for en ramme på 475 mio. kr. i 2013 niveau. Da der først forventes truffet endelig beslutning hos alle interessenter i løbet af første kvartal mod hidtil forudsat i december 2017 søger selskabet om en mindre udvidelse af rammen indtil endelig anlægbeslutning er truffet.

 

Der er som bilag 7 vedlagt en oversigt over den politiske behandling i regionen i valgperioden 2014 - 17.

 

Hovedstadens Letbane har gennemført udbud af anlægs- og driftskontrakterne for letbanen og revurderet selskabets samlede anlægsomkostninger, herunder omkostninger til bygherreorganisationen, på baggrund af udbudsresultatet.

 

Det oprindelige anlægsoverslag i udredningen - før projektering - var i 2013 prisniveau for anlægget

 

- Selve baneanlægget ca. 3,8 mia kr. med en korrektionsreserve på 15 %

- Letbanetog mv – driftsrelaterede anlægsinvesteringer 1,3 mia. kr.

 

- Anlæg i alt 5,1 mia. kr. i 2013 prisniveau, inkl. 15 % korrektionsreserve

 

Det opdaterede anlægsoverslag i 2017 priser inkl. 30 % korrektionsreserve, som har dannet grundlag for udbuddet, er på 6,2 mia. kr.

 

Resultatet af udbuddet er en samlet udgift i 2017 prisniveau inkl. forhøjet korrektionsreserve til selve baneanlæggene på 4,8 mia. kr. Hertil kommer udgifter til indkøb af tog og etablering af køre- og vedligeholdelsescenter - de såkaldte driftsrelaterede anlægsomkostninger - som er på 1,4 mia. kr. Anlægsudgifterne udgør således i alt 6,2 mia. kr.

 

I forhold til det seneste reviderede overslag er anlægsomkostningerne til selve baneanlæggene efter udbuddet blevet forøget med i alt 725 mio. kr. Beløbet består af en merudgift på 425 mio. kr. i de tilbudte priser på baneanlæg og ombygning af veje og broer og en merudgift på 300 mio. kr. som følge af en længere anlægsproces end oprindeligt forudsat.

 

Selskabets bestyrelse har samtidig besluttet at foretage en renteafdækning af op til 2/3 af selskabets forudsatte realiserede nettogæld med henblik på at minimere selskabets finansielle risiko. Renteafdækningen forventes at nedbringe selskabets finansieringsomkostninger med ca. 700 mio. kr. Meromkostningerne til anlægget på 725 mio. kr. modsvares derfor for størstedelens vedkommende af mindre renteudgifter. På nuværende tidspunkt vil der derfor alene være behov for anvendelse af ca. 25 mio. kr. af den afsatte korrektionsreserve på 1,1 mia. kr. Ejernes aftalte finansieringsandele og betalingsaftaler ændres derfor ikke som følge af udbuddet. Der er i bilag 2 - bestyrelsens indstilling til ejerne - gjort udførligt rede for anlægsøkonomi, finansiering, tilkøb, sociale klausuler mv.

 

Omkostningerne til de driftsrelaterede anlægsinvesteringer (indkøb af letbanetog og køre- og vedligeholdelsescenter) ligger lidt under budgettet (ca. 9 mio. kr. mindre), og der er ikke fundet behov for en ændring af den øvrige del af dette budget, herunder af omkostningerne til bygherreorganisationen. Afvigelsen på 9 mio. kr. foreslås indsat i en pulje med henblik på opsparing til fremtidige kapacitetsbehov i forbindelse med driften af letbanen.

 

Udbuddet af drift og vedligeholdelse, når banen tages i brug, er således resulteret i samlede driftsomkostninger, som ligger inden for selskabets langtidsbudget med de usikkerheder, der altid må være knyttet til fremtidige forhold. Det gælder blandt andet de fremtidige passagerindtægter. Driftsøkonomien giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i ejernes årlige driftsindskud.

 

Efter anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren har Hovedstadens Letbane bedt revisionsfirmaet EY foretage en ekstern kvalitetssikring af letbaneprojektets aggregerede risiko og det deraf afledte behov for reserver. EY har foretaget en gennemgang af projektets basisoverslag og har gennemgået projektets risikoregister og risikoproces, herunder håndteringen af justeringer af kontraktkravene i udbudsperioden. EY har fundet, at både basisoverslag samt risikoregister og risikoproces har et passende niveau på projektets nuværende stade. EY har endvidere gennemgået forudsætningerne for den besluttede renteafdækning og har fundet dem rimelige og realistiske.

 

Letbaneprojektets kvalitetssikrede aggregerede risiko er på 330 mio. kr. (2017-priser). EY er imidlertid af den opfattelse, at reservebehovet bør baseres på en kombination af den aggregerede risiko og en pejling i forhold til den statslige Ny Anlægsbudgettering og erfaringerne fra andre tilsvarende projekter på samme stade. EY vurderer på dette grundlag, at letbaneprojektet på det nuværende stade bør have reserver på 10-20 pct. af basisoverslaget, det vil sige på mellem 440 og 880 mio. kr. (2017-priser). Efter udbud og opdatering af anlægsbudgettet udgør den resterende reserve 1.081 mio. kr. (2017-priser), svarende til ca. 30 pct. af anlægslovens basisoverslag og ca. 25 pct. af det opdaterede basisoverslag.

 

På denne baggrund er de hidtil forudsatte finansieringsbidrag til anlægsudgifterne fra ejerkredsen, herunder Region Hovedstaden, som nævnt ovenfor uændrede.

 

I anlægsloven er det forudsat, at letbanen kan åbne for passagerdrift i 2023/24. Heri er indeholdt en forlængelse af anlægsperioden som følge af den ændrede strategi for ledningsomlægninger. En række af ledningsejerne har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at de forventer en længere proces for ledningsomlægninger end først antaget. Hertil kommer, at ekspropriationer ikke har kunnet gennemføres, før ejergodkendelsen foreligger, og at selskabet gennem drøftelser med tilbudsgiverne har søgt at sikre så realistisk en tidsplan som muligt.

 

På den baggrund forventes letbanen at åbne i anden halvdel af 2024. Dette må imidlertid tages med det forbehold, at en række tidskritiske ekspropriationer, som var forudsat gennemført i begyndelsen af 2018, skal afvente ejergodkendelsen og derfor tidsmæssigt må planlægges på ny. Det er Ekspropriationskommissionen, der fastlægger tidspunktet for ekspropriationer. Selskabet vil bede kommissionen søge om muligt at tilrettelægge ekspropriationerne, således at åbning af letbanen kan fastholdes til anden halvdel af 2024. Dog består der en risiko for, at dette ikke er muligt. Selskabet vil vende tilbage herom i 1. kvartal 2018.

Udgifterne til kollektiv trafik har været stigende siden 2016, hvor regionsrådet fastsatte et måltal for de samlede udgifter til kollektiv trafik på 500 mio. kr. Den økonomiske ramme er således blevet forhøjet flere gange, og udgør i 2018 544,6 mio. kr. Udgifterne til kollektiv trafik forventes imidlertid at stige yderligere, hvilket bl.a. skyldes generelt stigende udgifter til busdriften og udgifter til letbanen. Som det fremgår af tabel 1 forventes udgifterne at stige med yderligere ca. 60 mio. kr. frem mod 2021.

 

Udgifterne til kollektiv trafik forventes at stige gradvist frem mod 2021, hvorfor besparelserne også skal realiseres gradvist frem mod 2021. Beslutningen herom skal dog træffes nu af flere årsager:

 

Som et led i budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at udføre en budgetanalyse af Movia mhp. at finde tilpasningsmuligheder på området. Movia har sideløbende også foretaget en budgetanalyse mhp. at finde forbedringspunkter.

Regionens budgetanalyse viser bl.a., at der reelt alene er mulighed for at nedbringe udgifterne til kollektiv trafik ved at tilpasse busdriften. Busdriften udgør i 2018 forventet ca. 239 mio. kr. ud af ca. 545 mio. kr. jf. tabel 1. De øvrige elementer (fx lokalbaner, pensionsudgifter mv.) af tabel 1 er bundet af andre forpligtelser.

 

Budgetanalysen indeholder et bruttokatalog over tilpasningsmuligheder, og mulighederne er samlet i fire grupper efter det drivende sparehensyn. De fire drivende hensyn er hhv. mest trafik til flest passagerer, fladedækning, lavt passagertab og få linjepåvirkninger. En af grupperne, ”mest trafik til flest passagerer”, indeholder mange elementer og indebærer besparelser på 89-109 mio. kr., mens de tre øvrige grupper indeholder færre elementer, og hver især medfører besparelser på 35-59 mio. kr.

 

Besparelseselementerne dækker over forskellige muligheder for linjeændringer som afkortning, frekvensnedsættelse og nedlæggelse. Det egentlige valg af besparelser og drivende hensyn i valget af besparelser, bør besluttes i forbindelse med afgivelse af trafikbestillingen.

 

Der er forskellige muligheder for at håndtere udgiftspresset fremadrettet. Alle scenarier i figur 1 repræsenterer besparelser på 60 mio. kr. årligt, når dette er fuldt indfaset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Administrationen indstiller, at vælge en fordeling af besparelserne således, at kollektiv trafik skal spare 40 mio. kr., og de øvrige områder skal spare 20 mio. kr. jf. scenarie B. Dette begrundes bl.a. i følgende tre forhold:

Når rammen for kollektiv trafik er fastlagt, kan trafikudvalget arbejde videre med udfyldning af rammen og beslutte, hvilken strategisk tilgang til busbesparelser, der evt. skal anvendes.

Trafikudvalgets beslutninger danner grundlag for en trafikbestilling, som besluttes af regionsrådet.

Udmøntning af de konkrete besparelser på det øvrige regionale udviklingsområde kan indgå i forhandlingerne om budgettet for 2019.

Alle gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om optagelseskapaciteten for det kommende skoleår. Oplysningerne er inddelt på uddannelse, institution og uddannelsessted, jf. bilag 1.

 

De almengymnasiale institutioner er i Region Hovedstaden inddelt i følgende fire områder, hvor de offentlige institutioner er forpligtet til at samarbejde om kapaciteten. Områderne er:

Dertil kommer Bornholm.

 

Ingen almengymnasiale institutioner har som led i indberetningen begæret pålæg af kapacitetsloft over andre almengymnasiale institutioner.

 

De almengymnasiale institutioner kan efter indberetningen til Undervisningsministeriet ændre kapacitet efter anbefaling fra det fordelingsudvalg, som institutionen ligger i, forudsat at det ikke medfører afvisning af prioritetsansøgere.

 

Den almene studentereksamen, stx, udbydes af de almene gymnasier, ligesom KNord udbyder uddannelsen i Lyngby og erhvervsskolen NEXT udbyder uddannelsen i både Albertslund og Ishøj. Højere forberedelseseksamen, hf, udbydes af almene gymnasier, hf-kursussteder og voksenuddannelsescentre.

Der er indberettet i alt 354 stx-klasser fordelt på de i alt 36 offentlige gymnasier i Region Hovedstaden. Dertil kommer 43 klasser på de private skoler. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af indberetningerne fra alle områderne, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2018, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet seks klasser mindre på de offentlige almene gymnasier i Region Hovedstaden i 2018 end i 2017. Antallet dækker over forskelle mellem de enkelte områder. Fem af disse klasser skyldes nedskrivning af kapaciteten på Bornholm. Nordsjælland og Vest nedskriver optagekapaciteten med hver én klasse, mens Centrum opskriver med én klasse på de offentlige gymnasier. I Nord er den offentlige optagekapacitet uændret.

 

Indberetningen af de offentlige almene gymnasiers optagekapacitet er overordnet tilstrækkelig. Det skyldes, at der vil være underansøgte gymnasier, der har plads til at optage elever inden for lovgivningens grænse på max. 60 minutters transporttid, når elever ikke får en plads på et gymnasium, som de selv har ønsket. I Centrum er den indberettede kapacitet mindre end den forventede søgning, idet søgningen forventes at stige med 2 klasser i 2018 i forhold til 2017, hvor der også var underskudskapacitet. I Vest forventes søgningen at falde med en halv klasse. I Nord og Nordsjælland forventes søgningen i 2018 at svare til 2017. Der var i alle områder - undtaget i Centrum - offentlige gymnasier med overskudskapacitet i 2017.

 

I Vest er der oprettet et nyt privat gymnasium, Hovedstadens Kristne Gymnasium, som udbyder stx fra 2018.

Der er indberettet i alt 115 hf-klasser fordelt på de i alt 22 offentlige institutioner i Region Hovedstaden. Dertil kommer 10 klasser på de private institutioner. Fordelingen efter område fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Det fremgår af indberetningerne fra både Centrum, Vest og Nordsjælland, at flere skoler overvejer at tilpasse optagekapaciteten i 2018, såfremt det er et hensigtsmæssigt led i fordelingsproceduren.

 

Der er i alt indberettet syv hf-klasser mere på de offentlige institutioner i Region Hovedstaden i 2018 end i 2017. Centrum og Vest opskriver begge med tre klasser og Nord med en klasse på de offentlige hf-institutioner.

 

I Nordsjælland udbydes hf-uddannelsen som noget nyt fra 2018 på Gribskov Gymnasium, ligesom der er oprettet et nyt privat hf-uddannelsessted, Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.

 

 

Uddannelserne udbydes af erhvervs- og handelsskolerne, der alle er offentlige.

Der er indberettet i alt 2 klasser mere på de erhvervsgymnasiale uddannelser, heraf 6 klasser mere på hhx i København og Albertslund og 4 klasser mindre på htx fordelt på uddannelsessteder i København og på Frederiksberg samt Vestegnen.

 

Administrationen har ikke et fuldstændigt overblik over søgningen til de erhvervsgymnasiale uddannelser og kan derfor ikke vurdere kapacitetsbehovet. Det bemærkes dog, at Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør i vinteren 2017/18 tilkendegav at ville lukke hhx- og htx-uddannelserne i Helsingør, men at institutionen efter nærmere overvejelser har meddelt, at beslutningen er udskudt til 2019 og man dermed vil fortsætte udbuddet i 2018.

 

Fra 2018 udbydes hhx som noget nyt på NEXT - Albertslund Gymnasium og htx på Erhvervsskolen Nordsjælland i Frederikssund.

 

De erhvervsgymnasiale institutioner bestemmer hver især selv deres kapacitet og kan efter indberetningen ændre kapaciteten.

 

 

De private institutioner med almengymnasiale uddannelse og de offentlige institutioner med erhvervsgymnasiale uddannelser er ikke forpligtet til at samarbejde med de offentlige almengymnasiale institutioner om koordinering af kapaciteten.

 

De private almengymnasiale institutioner indgår derimod på lige fod med de offentlige almene gymnasier i fordelingsudvalgene og har især i Centrum betydning for elevfordelingen. Her søgte 17 % af 1. prioritetsansøgerne på stx et privat gymnasium, og 29 % af dem, som fik deres 2.-5. prioritet, blev fordelt til et privat gymnasium. Det er langt over det regionale gennemsnit på 8 % for 1. prioritetsansøgere og 17 % på 2.-5. prioriteter. Konsekvensen af en for lav kapacitet i København vurderes fortsat at styrke elevgrundlaget på de private institutioner.

 

De erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i fordelingsudvalgene i Region Hovedstaden, men ansøgernes prioritetsønsker prøves på tværs af de gymnasiale uddannelser, selvom uddannelsen udbydes af en institution udenfor fordelingsudvalgenes funktionsområde. I 2017 havde 14 % af alle med stx som 1. prioritet enten hhx eller htx blandt deres underordnede prioriteter.

 

På baggrund af regionsrådets beslutning den 31. januar 2017 gennemfører administrationen aktuelt en proces med stx-gymnasierne om udfordringer i kapaciteten på denne uddannelse. Regionsrådets beslutning tog afsæt i Epinions kapacitetsudredning for stx. Supplerende vil administrationen i 2018 gennemføre en analyse, der som prognose for den fremadrettede søgning til alle de gymnasiale uddannelser samt eux skal bidrage til yderligere kvalificering af institutionernes kapacitet og styrke grundlaget for regionsrådets koordinerende rolle på kapacitetsområdet i samarbejde med uddannelsesinsstitutionerne.

Regionsrådets medlemmer inviteres til at deltage i Folkemødet 2018.

 

Administrationen henleder opmærksomheden på, at Folkemødet starter allerede kl. 12 med åbningsarrangement om torsdagen, og afsluttes som sædvanligt kl. 12 søndag.

 

Ligesom tidligere år arrangeres der individuelle rejser med fly mellem Rønne og København. Efter indlogering på Hotel Pepita torsdag er der mulighed for at deltage i Folkemødet på egen hånd samt i Danske Regioners åbningsarrangement. Første dag afsluttes med en fælles middag kl. 18.00 torsdag den 14. juni på Røgeriet.

 

Hver morgen arrangeres der fælles briefing på Hotel Pepita kl. 8.15. Her vil der være mulighed for at høre om dagens program, og der er god lejlighed til at dele med de øvrige deltagende politikere, hvilke aktiviteter, man hver især planlægger at deltage i den pågældende dag.

 

I starten af året udsendes en invitation til alle regionsrådets politikere med tilmelding til Folkemødet, herunder transport og overnatning på Hotel Pepita i Allinge-Sandvig.

 

Frist for tilmelding til Folkemødet er mandag den 5. februar.

 

I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet at nedjustere regionens budget for Folkemødet 2018. Det betyder bl.a., at regionen ikke længere vil have eget telt med sundhedspolitiske aktiviteter. Der vil i stedet blive planlagt en eller flere debatter i Danske Regioners telt med fokus på sundhed.

 

Greater Copenhagen – samarbejdet vil fortsat være repræsenteret på Folkemødet med eget telt. Temaerne i teltet er ”Why Greater Copenhagen?”, digitalisering, transport og turisme. Det er regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne, der planlægger aktiviteterne sammen med Kommunekontaktrådene (KKR) Hovedstaden og Sjælland samt samarbejdspartnere i geografien.

 

Aktivitetsbudgettet for dette års folkemøde er 325.000 kr. Til sammenligning var budgettet for 2017 650.000 kr. Derudover er der skåret ¾ af de medarbejderressourcer, der tidligere planlagde og gennemførte aktiviteter i sundhedsteltet.

Forslag til mødeplanen for 2018 (bilag 1) er lagt under hensyntagen til vinterferie i uge 7 og 8 og efterårsferie i uge 42, som er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes tirsdage kl. 10.00 - 14.00 og regionsrådets møder afholdes tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød. En undtagelse herfra er, at et møde i forretningsudvalget afholdes onsdag den 6. juni, idet det er Grundlovsdag tirsdag den 5. juni.

 

Behandlingen af budgettet har særlige frister, som skal overholdes. Med første behandling på forretningsudvalgets møde tirsdag den 14. august, og i regionsrådet på møde tirsdag den 21. august, og anden behandling i forretningsudvalget den 18. september og i regionsrådet den 25. september, har vi opfyldt kravet i bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, hvor det fremgår, at der skal være min. tre uger imellem 1. og 2. behandling. Budgettet skal være vedtaget senest den 1. oktober 2018.

 

Forslaget til de ordinære møder i forretningsudvalget og regionsrådet er fastlagt, så mødeplanen kan danne baggrund for møderække i de kommende stående udvalg eller §17, stk. 4 udvalg samt for planlægning af seminarer for forretningsudvalget og regionsrådet.

 

Af bilag 1 fremgår derfor også forslag til mødedatoer for de kommende udvalg for at give det samlede overblik. Der er også udarbejdet et forslag til mødetidspunkter med klokkeslet for udvalgene (bilag 2). Det er dog udvalgene selv, der skal fastsætte deres mødeplan på deres første møder.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.