Forretningsudvalget modtog den 6. marts 2018 en redegørelse om godkendelse af projektforslag for Akuthuset på Bispebjerg Hospital.

 

Administrationen har på baggrund heraf indskærpet over for projektorganisationerne for de store byggerier, at de politiske følgegrupper ved forelæggelse af status for projekterne skal orienteres om væsentlige aktuelle risici.

 

Indskærpelsen er sket dels ved et møde i projektchefforum den 19. marts 2018, dels i forbindelse med hospitalsbyggestyregruppemøder i de enkelte projekter og endelig ved en opdatering af styringsparadigmet for de store byggerier i Region Hovedstaden - 4. udgave juni 2018.

 

I 4. udgave er der foretaget to overordnede ændringer. For det første er der sket en præcisering af projektorganisationernes og administrationens forpligtigelse til rettidigt, at inddrage de politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet ved alle væsentlige ændringer og risici vedrørende byggeprojekterne. For det andet udvides projektorganisationernes arbejde med systematisk håndtering af risici til også at gælde for hospitalsledelsernes arbejde med kvalitetsfondsbyggeriernes effektiviseringstiltag.

 

Til orientering vedlægges det opdaterede Styringsparadigme med en oversigt over ændringerne. Når ændringerne er implementeret i styringsmanualerne for de enkelte byggerier, vil disse blive tilsendt medlemmerne af de politiske følgegrupper.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres i vedlagte notat, udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage. Desuden fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage.

 

Der er indført en ny national model for monitorering af udredningsretten. Modellen betyder, at det fremover er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven, selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.

Dokumentation af overholdelse/ikke overholdelse af udredningsretten er problematisk grundet dataproblemer ift. Sundhedsplatformen. Der arbejdes fortsat med at forbedre registreringen og datakompletheden. Dette omfatter systematiske opfølgningslister til hospitalernes afdelinger. Data skal derfor tolkes med varsomhed.

 

I hvilket omfang regionen viderevisiterer patienter til private hospitaler, fremgår ligeledes af notatet, hvor der ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned, og fordelingen på forskellige ydelsesgrupper. Desuden findes en opgørelse af, fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

I efteråret 2017 blev et udkast til en ressourcepolitik forelagt forretningsudvalget. Udvalget besluttede at udsætte at sende politikudkastet i høring, fordi flere politikere oplevede uklarhed om bl.a. politikkens formål, form og anvendelse.

 

På mødet den 10. april 2018 anbefalede forretningsudvalget, at der ikke skal udarbejdes en ressource-, kvalitets- og medarbejderpolitik, samt at de politiske udvalg drøfter, hvor der kan ryddes op og forenkles i regionale politikker og strategier på deres ressortområde. Regionsrådet godkendte dette på mødet den 17. april 2018.

 

Administrationen arbejder aktuelt på et forslag til en ny, fælles indkøbsstrategi for Region Hovedstaden. Strategien vil indeholde en række målsætninger og initiativer på indkøbsområdet, bl.a. vil administrationen gerne professionalisere indkøbsområdet og opnå højere og stærkere udbudsdækning af den samlede indkøbsvolumen.

 

Det vil imidlertid også være muligt at løfte andre målsætninger og initiativer, som har politisk opbakning, ind i strategien. Administrationen vil derfor på et forretningsudvalgsmøde i august 2018 fremlægge et forslag til en procesplan for den nye indkøbsstrategi, som inddrager de relevante politiske fora herunder bl.a. miljø- og klimaudvalget og forretningsudvalget mv.

 

Dermed vil udvalgene og regionsrådet have mulighed for at præge indkøbsområdet på en mere konkret måde, end det ville være tilfældet, hvis arbejdet med en ressourcepolitik var fortsat.

På møde den 15. maj 2018 tiltrådte regionsrådet en anmodning fra Konservative om at få en sag forelagt om prisforskel i indkøbet af EPJ-systemet anskaffet i Region Syddanmark og Sundhedsplatformen. Sagen skal også belyse, hvilke forskelle i funktionalitet, der begrunder prisforskellen. Sagen skal forelægges forretningsudvalget inden behandling i regionsrådet.

 

Administrationen forventer at forelægge sagen i august. Dette skyldes at den ønskede sammenligning kræver detaljerede oplysninger om den kontrakt, som Region Syddanmark har indgået i forbindelse med anskaffelsen af ny EPJ. Administrationen har derfor rettet henvendelse til Region Syddanmark om at få indblik i disse oplysninger, således, at en sammenligning kan gennemføres.

 

Administrationen bemærker, at den ønskede sammenligning forventes at være på et overordnet niveau. Dette skyldes, at der er tale om meget komplekse it-løsninger, samt at der kan være store forskelle i betalingsmodellerne ift. levering og drift til leverandørerne. Administrationen forventer således at kunne redegøre for forskelle i anskaffelsessum, årligt leverandørvederlag samt overordnede forskelle i de to løsningers indhold.

Regionens forretningsudvalg (FU) har siden den 1. januar 2013 modtaget rapporten "Overordnet status på drift og udvikling - orientering fra CIMT" med kvartalsvis kadence.

 

Strukturen er, at data præsenteres på forsiden og eventuelle afvigelsesforklaringer præsenteres på bagsiden. Rapporten ledsages af en læsevejledning (side 3), der forklarer de forskellige grafer samt hvordan de aflæses. Der er desuden en kort beskrivelse af rapportens opbygning sidst i denne meddelelse.

 

De kritiske systemer, som er udfaset ved ibrugtagning af Sundhedsplatformen, er udeladt af denne rapport. Der er fortsat tre kritiske systemer (hhv. Blodinfo, LogisCad og IP-telefoni), hvor der ikke er målinger i rapporten. Der arbejdes fortsat på at genetablere målinger på Blodinfo, ligesom der arbejdes på at etablere målinger på hhv. LogisCad og IP-telefoni.

 

 

 

Rapporten består af følgende afsnit:

 

Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane I/S har sendt et brev til interessenterne bag selskabet og dermed Region Hovedstaden med en orientering om, at letbanen forventes at åbne i 2025 frem for andet halvår 2024. Hovedstadens Letbane oplyser, at baggrunden for ændringen er, at ejergodkendelsen af det økonomiske grundlag for indgåelse af kontrakter på letbanen forelå senere end forventet på baggrund af ejernes drøftelser om godkendelse af projektet.

 

Fremadrettet vil Hovedstadens Letbane kommunikere 2025 ud som åbningstidspunkt for letbanen. Selskabet forventer, at det et til to år før åbningen vil være muligt at formidle et mere præcist tidspunkt for letbanens åbning.

Med mail af 30. april 2018 orienterede regionsrådets formand regionsrådets medlemmer om, at der den 1. april 2018 var trådt nye regler om fortabelse af valgbarhed i kraft. Med mailen fulgte udover selve lovteksten også to orienteringsbreve om reformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

I mailen kunne man læse en kort oversigt over de nye pligter for regionsrådets medlemmer m.fl. som følge af reformen. Det blev i denne sammenhæng stillet i udsigt, at de nye regler ville blive uddybet i en formandsmeddelelse på et kommende forretningsudvalgsmøde.

 

Før reformen var det det nu ophævede Valgbarhedsnævnet, som bl.a. bestod af politikere, der tog stilling til konkrete tilfælde af lovovertrædelser og deraf følgende straf og besluttede, om de pågældende straffede personer skulle anses for at have mistet deres valgbarhed.

 

Efter reformens ikrafttræden fremgår det nu i stedet af objektive lovbestemmelser, i hvilke tilfælde – og i hvor lang tid – valgbarheden i givet fald fortabes.

 

Af loven fremgår således følgende om, hhv. hvornår valgbarheden fortabes, og hvornår den genvindes:

Note 1: Betinget fængselsstraf kan aldrig føre til tab af valgbarhed ud over den

funktionsperiode, hvor en person er dømt.

 

Det er som hidtil altid muligt at stille op til regionale valg uanset manglende valgbarhed på grund af straf. Opnår en opstillet kandidat valg, kan vedkommende indtræde i regionsrådet, hvis perioden, hvor valgbarheden er fortabt, udløber inden for den funktionsperiode, som vedkommende er valgt for. På samme måde kan et medlem genindtræde i regionsrådet, hvis medlemmet er udtrådt, fordi vedkommende har mistet sin valgbarhed på grund af straf, og perioden, hvor valgbarheden er fortabt, udløber inden for funktionsperioden. I begge tilfælde varetager stedfortræderen hvervet i den mellemliggende periode.

 

Under samme betingelser har en stedfortræder mulighed for at indtræde/genindtræde på stedfortræderlisten.

 

De nye regler om fortabelse af valgbarhed finder anvendelse på alle spørgsmål om fortabelse af valgbarhed pga. straf idømt efter reformens ikrafttræden den 1. april 2018. Dette gælder også spørgsmål om fortabelse af valgbarhed pga. straf fra før reformens ikrafttræden for regionsrådsmedlemmers vedkommende, hvis perioden for valgbarhedsfortabelse endnu ikke er forløbet, og spørgsmålet ikke har været forelagt det nu nedlagte Valgbarhedsnævnet. Og det gælder endelig spørgsmål om stedfortræderes fortabelse af valgbarhed, hvis perioden for valgbarhedsfortabelse endnu ikke er forløbet.

 

Se evt. nærmere om de nye pligter for regionsrådets medlemmer m.fl. som følge af lovreformen i vedhæftede Oversigt over pligter i forbindelse med fortabelse af valgbarhed pga. straf.

Regionsrådsformanden har afholdt møde i Kommunekontaktudvalget i Region Hovedstaden den 17. maj 2018.

Dagsorden og referat af mødet er offentliggjort på regionens hjemmeside. Næste møde er planlagt til den 16. november 2018.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Venstre rejste i efteråret 2017 et ønske om at få et mål, der følger ventetid til behandling. Udredningsretten monitoreres allerede som driftsmål, men der er ikke en tilsvarende monitorering af behandlingsrettighederne.

 

Forretningsudvalget drøftede efterfølgende tre muligheder for at opgøre ventetider og ønskede, at administrationen skulle arbejde videre med et mål for ”Behandling 30 dage (udvidet frit sygehusvalg)”. Målet ligger sig op ad patienternes ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde reel behandling inden for 30 dage fra udredningen er færdig.

 

Data til at opgøre behandlingsrettighederne er tilgængelige i Sundhedsplatformen, men er på nuværende tidspunkt ufuldstændigt registrerede. Der vil derfor være en implementeringsperiode, inden der foreligger et validt datagrundlag.

 

Data for ventetid til behandling vil desuden blive påvirket af implementeringen af LPR3 i november 2018. Så for ikke at skulle implementere målet to gange inden for en kortere periode, anbefaler administrationen at afvente implementeringen af LPR3, inden der arbejdes videre med det konkrete mål.

 

Mulighederne for at indføre monitorering af behandlingsrettighederne drøftes desuden i regi af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.