BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Der blev den 5. juni 2018 indgået økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner om de økonomiske rammer og forudsætninger for det kommende års budgetlægning.

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:

at det besluttes,
1. at budgetforslaget for 2019-22 udarbejdes med afsæt i den model, hvor den politiske prioriteringspulje er 45 mio. kr., eller
2. at budgetforslaget for 2019-22 udarbejdes med afsæt i den model, hvor den politiske prioriteringspulje er 85 mio. kr.,
at der indhentes forslag til administrative besparelser for 20 mio. kr., som besluttet i budgetaftalen for 2018,
at administrationen bemyndiges til at indhente forslag til besparelser og andre løsningsforslag fra hospitaler og virksomheder for 198 mio. kr.,
at Region Hovedstadens Psykiatri friholdes for bidrag til de generelle besparelser, og
at der gives en orientering for regionsrådets medlemmer d. 28. august 2018 om de indsendte forslag.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 19. juni 2018:

Enhedschef Jette Sylow deltog under sagens behandling.

Der var omdelt notat med følgende tekniske ændringsforslag (bilag 3):

”3. at administrationen bemyndiges til at indfri leasinggæld for i alt op til 180,7 mio. kr. hvoraf 51,7 mio. kr. disponeres inden 1. juli 2018 og de resterende midler disponeres inden 1. december 2018.

Dermed bliver de oprindelige indstillingspunkter 3, 4 og 5 hermed til indstillings-punkt 4, 5 og 6.”

Det tekniske ændringsforslag blev godkendt uden afstemning.

Formanden satte herefter indstillingspunkt 1 og 4 til afstemning:
For stemte: A (5), B (1), C (2), F (1), V (2) og Å (1), i alt 12.
Imod stemte: (Ø) 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.

I forhold til indstillingspunkt 1 blev det fra flertallet tilkendegivet, at scenarie b vælges, hvorved der arbejdes videre med en politisk prioriteringspulje på 85 mio. kr.
Indstillingspunkt 1b og 4 var herefter godkendt.

Indstillingspunkterne 2, 3, 5 og 6 blev godkendt uden afstemning.

Enhedslisten angav, at de ikke støtter indstillingspunkt 1 og 4 og ønskedes følgende protokolbemærkning:
”Det kan være okay at afsætte 45 mio. kr. til en politisk prioriteringspulje, men ikke okay at afsætte store puljer og reserver, samtidig med at der lægges op til at spare 200 mio. kr.
Medicinudgifterne sættes for højt, især når der sammenlignes med de øvrige regioner, og vi kan afsøge mulighederne for at bruge af mindreforbruget i 2018 til at dække evt. nye udgifter i 2019.
Sundhedsområdet er uhyre presset, derfor skal vi ikke lægge op til ekstra besparelser.”

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsområdet

Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner giver en samlet forøgelse af råderummet på sundhedsområdet for regionerne på 1.000 mio. kr., heraf 200 mio. kr. øremærket psykiatrien. Der indgår fortsat et omprioriteringsbidrag vedr. regionernes administration på ca. 60 mio. kr., dvs. netto en forøgelse af regionernes råderum på 940 mio. kr. For Region Hovedstaden betyder det en forøgelse på 314 mio. kr. og en reduktion på 18 mio. kr., i alt 296 mio. kr.

Ændringer i bloktilskudsfordelingen betyder en reduktion på 24 mio. kr. Der tages forbehold, da tallet ikke er endeligt udmeldt. Dertil kommer mindre ændringer som følge af omfordelingen af gevinsterne ved kvalitetsfondsbyggerierne, samt medfinansiering af fællesoffentlige it-investeringer, i alt en reduktion på 1 mio. kr.

Samlet udvides regionens ramme med 271 mio. kr., jf. nedenstående tabel.

På baggrund af økonomiaftalen samt arbejdet med afklaring af budgettets forskellige poster siden vurderingen i april måned, er den samlede ubalance i regionens økonomi opgjort til 292 mio. kr., som det fremgår af nedenstående tabel. I bilag 2 er nærmere redegjort for ændringerne i de forskellige poster siden april.

Der er i tabellen opstillet to alternativer for opbygningen af budgettet til politisk drøftelse og beslutning. Det første alternativ bygger på hidtidig budgetteringspraksis, mens det andet alternativ indebærer en ændret strategi for, hvordan regionen sikrer, at der er tilstrækkelige reserver i budgettet til at håndtere økonomiske usikkerheder i løbet af året.

I opgørelsen indgår som udgangspunkt, at den renoveringspulje på 130 mio. kr., der hidtil har været afsat på sundhedsområdets fælleskonto, overføres til Center for Ejendomme.

De to alternativer indebærer en række overvejelser og hensyn vedr.

Budgetsikkerhed / -risiko
Timing af politiske prioriteringer – ved budgetaftalen og løbende i budgetåret
Ansvar for omprioriteringer – både lokalt og regionalt

Overvejelserne er nærmere beskrevet i bilag 2. En væsentlig overvejelse vedrører sammenhængen mellem den politiske prioriteringspulje, der er til udmøntning i forbindelse med budgetforhandlingerne, og den økonomiske fleksibilitet i budgettet. Jo mindre fleksibilitet og dermed løbende mulighed for at foretage politiske prioriteringer, jo større behov for at kunne tage strategiske beslutninger i forbindelse med budgetaftalen.

Alternativ a - "BF2019 efter øa19"

Det første alternativ i tabellen er baseret på sædvanlig praksis med afsættelse af en pulje til kapacitetsudvidelser mv. til udmøntning i løbet af året, samt en mindre pulje til politisk prioritering som led i budgetforhandlingerne. Som følge af at økonomiaftalen fik et bedre resultat end ventet, er den politiske prioriteringspulje forøget til 45 mio. kr. Det vil, sammen med et råderum på anlæg, samtidig i højere grad muliggøre den prioritering af psykiatrien, som indgår i økonomiaftalen, hvor regionens andel udgør 63 mio. kr.

Alternativ b - "Alternativ BF2019"

Det andet alternativ baserer sig på en ny reservestrategi. Første skridt i denne forbindelse er overførslen af renoveringspuljen til Center for Ejendomme, idet renoveringspuljen tidligere har fungeret som reserve i den forstand, at der har været tilbageholdenhed med udmøntning ved økonomisk usikkerhed.

Det andet alternativ indebærer endvidere, at der ikke længere afsættes en pulje til kapacitetsudvidelser, og at den politiske prioriteringspulje forøges til 85 mio. kr. I stedet for kapacitetspuljen afsættes en dedikeret reserve på fælleskontoen på 100 mio. kr. som stødpude ift. uforudsete ændringer i løbet af året. Det betyder, at ansvaret for de løbende omprioriteringer overføres til hospitalerne, og at det således må forventes, at der på hospitalerne skal ske en opbygning af reserver til håndtering heraf.

En politisk prioriteringspulje på 85 mio. kr. vil skabe et væsentligt manøvrerum ved de politiske forhandlinger om budgettet og mulighed for større indsatser på udvalgte områder. Dertil kommer, at administrationen arbejder på ved nedbringelse af forbruget på privathospitaler at tilvejebringe yderligere 15 mio. kr. i råderum frem mod budgetforhandlingerne, således at den samlede pulje bliver 100 mio. kr. Til gengæld vil der som udgangspunkt være begrænset mulighed for politiske markeringer i løbet af året.

Det er således en central politisk beslutning, om der skal budgetteres efter den hidtidige model og dermed afsættes en politisk prioriteringspulje på 45 mio. kr., eller der skal vælges en ny reservestrategi, hvor den politiske prioriteringspulje vil være 85 mio. kr.

Den opgjorte ubalance på 292 mio. kr. vil under alle omstændigheder kunne reduceres ved to tiltag, således at størrelsen af de besparelser, der skal hentes på hospitaler og virksomheder, bringes ned.

For det første er der mulighed for at indfri leasinggæld i 2018 for 181 mio. kr., hvilket vil aflaste 2019 med 44 mio. kr.

For det andet er der i 2019 et højere anlægsloft, hvilket gør det muligt at budgettere med en større renoveringspulje på investeringsbudgettet og dermed aflaste driftsbudgettet. Det samlede beløb afsat til renovering udgør herefter 160 mio. kr., sammensat af de 80 mio. kr. der overføres til Center for Ejendomme på driftsrammen og de 80 mio. kr., det er muligt at afsætte på investeringsbudgettet, jf. nedenfor. Det svarer til det beløb, der foreslås disponeret i forbindelse med arbejdet vedr. renoveringsefterslæbet i regionen.

Ved anvendelse af de to mulige tiltag kan ubalancen reduceres til 198 mio. kr.

Administrationen foreslår således, at der indhentes forslag til besparelser for i alt 198 mio. kr. i 2019 fra hospitaler og virksomheder, samt 20 mio. kr. vedr. administrative besparelser. Det foreslås endvidere at friholde psykiatrien mhp. så vidt muligt at sikre en nettotilvækst i psykiatriens budget på 63 mio. kr., svarende til regionens andel af de øremærkede midler i økonomiaftalen for 2019.

Det indgår endvidere i økonomiaftalen, at regeringen vil fremsætte lovforslag om afskaffelse af den statslige aktivitetsafhængige finansiering og i stedet indføre "nærhedsfinansiering". Nærhedsfinansieringen udgør 1,5 mia. kr., og der vil i 2020 blive en opfølgning på, om regionerne opfylder fem nærmere bestemte kriterier. Kriterierne er:

Reduktion i antal sygehusforløb pr. borger
Reduktion i drg-værdi pr. kroniker med KOL og/eller diabetes
Reduktion i andelen af indlæggelser, der fører til en akut genindlæggelse inden for 30 dage
Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb
Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten

Finansieringen reduceres gradvist, afhængigt af hvor mange kriterier den enkelte region opfylder. 2019 betragtes som et indfasningsår, hvorfor der alene vil blive foretaget en reduktion på op til 750 mio. kr., dvs. det halve af nærhedsfinansieringen. En eventuel reduktion af finansieringen vil ikke have betydning for det udgiftsmæssige råderum, men udelukkende påvirke likviditeten på samme måde som den aktivitetsafhængige finansiering i dag.

Der styres dermed ikke længere direkte efter den samlede drg-værdi, men det fremhæves i teksten, at "aktivitet opgjort som DRG-/DAGS-produktionsværdi også fremover ses som en central og valid del af monitoreringen på sundhedsområdet".

Der vil frem mod budgetforhandlingerne blive arbejdet med de nye muligheder for styring på baggrund af de fremtidige rammer på sundhedsområdet.

Regional udvikling

Økonomiaftalen fastlægger, at regionernes samlede økonomiske ramme på det regionale udviklingsområde reduceres med 600 mio. kr. som følge af aftale om ændring af erhvervsfremmesystemet. Dette svarer til, at budgettet til regional udvikling i Region Hovedsatden reduceres med ca. 195 mio. kr. Der er endvidere i lighed med tidligere år indarbejdet et omprioriteringsbidrag på ca. 1 pct.

Der er i økonomiaftalen afsat 50 mio. kr. til kollektiv trafik, hvilket svarer til ca. 16 mio. kr. for regionen.

Som konsekvens af ændringerne på erhvervsfremmeområdet og dermed ændret lovhjemmel er der behov for at overføre opgaver til sundhedsområdet for at kunne videreføre dem. Det drejer sig om Copenhagen EU-office og Copenhagen Health Science Partners mv., hvilket svarer til 8 mio. kr.

Investeringsbudgettet

Økonomiaftalen for 2019 resulterede for Region Hovedstadens vedkommende på et anlægsloft på 804 mio. kr., hvilket er over det forventede niveau. Med det planlagte afløb på allerede igangværende projekter, vil det i 2019 være muligt at disponere 145 mio. kr. til konkrete formål. Administrationen indstiller, at der afsættes 80 mio. kr på investeringsbudgettet i 2019 til igangsættelse af den planlagte renovering af regionens bygningsmasse, som er et samlet projekt på næsten 7,2 mia. kr. over de kommende ti år. Sammen med de 80 mio. kr., der afsættes på driftsbudgettet, vil der være mulighed for en renoveringsindsats på 160 mio. kr.

De resterende 65 mio. kr. indstiller administrationen disponeres til håndtering af budgetudfordringer på allerede igangværende projekter. Der er herudover et råderum til prioritering af konkrete engangsinvesteringer inden for psykiatrien.

Den videre proces

Der er fortsat en proces i gang i administrationen med at foretage en nærmere kvalificering af elementerne i budgetgrundlaget frem til udarbejdelse af et budgetforslag for 2019. Der vil som følge heraf kunne forekomme justeringer i vurderingen af udgiftsbehov, og skønnet for ubalancen kan derfor ændres.

For at sikre en hensigtsmæssig proces på hospitaler og virksomheder og et tilstrækkeligt gennemarbejdet materiale til den politiske behandling af budgetforslaget for 2019 foreslås det, at udarbejdelse af forslag til besparelser og andre løsningsforslag sættes i gang inden sommerferien.

Det foreslås herudover, at der gives en orientering for regionsrådets medlemmer d. 28. august 2018 om de indsendte forslag.

Processen efter sommerferien ser herefter således ud:

14. august 2018: 1. behandling af budgetforslaget i forretningsudvalget og budgetseminar for regionsrådet
21. august 2018: 1. behandling af budgetforslaget i regionsrådet
23. august 2018: Møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg
28. august 2018: Orienteringsmøde for regionsrådet om de indsendte spare- og løsningsforslag
30. august 2018: Frist for fremsættelse af budgetspørgsmål
Ultimo august/primo september: Politiske forhandlinger
18. september 2018: 2. behandling i forretningsudvalget
20. september 2018: Frist for fremsættelse af ændringsforslag
25. september 2018: 2. behandling i regionrådet

KONSEKVENSER

Ved forretningsudvalgets godkendelse vil der blive indhentet forslag til besparelser og andre løsningsforslag fra hospitaler, virksomheder og administration.

Regionsrådet vil blive orienteret på et møde d. 28. august 2018.

Administrationen vil udarbejde et forslag til budget 2019-22 baseret på de trufne beslutninger. Konsekvenserne af den ekstraordinære indfrielse af leasinggæld vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2018 og i budgetforslaget.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

Konsekvenserne af den ekstraordinære indfrielse af leasinggæld vil blive indarbejdet i 3. økonomirapport 2018 og i budgetforslaget.

KOMMUNIKATION

Administrationen udarbejder intern og ekstern nyhed.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. juni 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen

JOURNALNUMMER

18001205

Bilag

2. Grundlag for budgetlægning på det regionale udviklingsområde efter aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Sagen havde status af fortrolig indtil den 27. juni 2018, men er nu gjort tilgængelig for offentligheden, idet medarbejderne i Center for Regional Udvikling er blevet informeret om de i sagen indeholdte oplysninger.

Denne sag forelægges fortroligt af hensyn til kommunikation til medarbejdere, hvis ansættelse vil blive påvirket af det ændrede grundlag for budget.

Med aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj 2018 reduceres antallet af politisk ansvarlige niveauer inden for erhvervsfremme fra tre til to: ét decentralt kommunalt forankret niveau og ét statsligt niveau. Som konsekvens afskæres Region Hovedstaden fra egen erhvervsfremmeindsats og vil fra 2019 ikke længere have lovhjemmel til at varetage en række opgaver relateret til erhverv, turisme og vækst, herunder den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i den nuværende form. Ændringerne af regionernes hjemmel til at arbejde med disse områder vil indgå i regeringens kommende forslag til ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Som konsekvens af aftalen om erhvervsfremme blev bevillingen til regional udvikling reduceret med ca. 195 mio. kr. inkl. administration i forbindelse med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner, som blev indgået den 5. juni 2018.

Administrationen har i den forbindelse vurderet konsekvenserne af aftalen for det regionale udviklingsområde. Bevillingsreduktionen medfører en reduktion af budgettet til øvrig regional udvikling, hvilket nødvendiggør en politisk prioritering af indsatser inden for budgettet til øvrig regional udvikling, herunder på lønudgifter.

Nærværende sag præsenterer forslag til et budget i balance, der kan danne grundlag for budgetforhandlingerne, og som kan give overblik over konsekvenserne af aftalen om erhvervsfremme og økonomiaftalen. I forbindelse med budgetforhandlingerne er der mulighed for at ændre på de endelige prioriteringer.

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

at godkende, at budgetforslaget udarbejdes i overensstemmelse med konsekvenserne af ”aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet” økonomiaftalen, og således at budgettet til erhvervsudvikling og øvrig regional udvikling reduceres med ca. 195 mio. kr.,
at godkende, at der årligt prioriteres 8 mio. kr. inkl. løn og overhead fra sundhedsrammen til at videreføre opgaver relateret til sundhedsområdet, der hidtil er løst på det regionale udviklingsområde, herunder
- Copenhagen EU-office, der vedrører samarbejdet med universiteter og forskning
- Copenhagen Health Science Partners, og
at administrationen bemyndiges til at igangsætte planlægning af proces for og iværksættelse af tilpasningen af de personalemæssige ressourcer på det regionale udviklingsområde.

POLITISK BEHANDLING

Forretningsudvalgets beslutning den 19. juni 2018:

Der var omdelt supplerende notat (bilag 2).

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Som følge af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner reduceres regionernes budget på det regionale udviklingsområde samlet med 600 mio. kr. pr. 1. januar 2019. For Region Hovedstaden betyder det en reduktion af budgettet på ca. 195 mio. kr. fordelt med 122,4 mio. kr. på

erhvervsudvikling og 72,4 mio. kr. på øvrig regional udvikling. Hertil kommer et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af administrationen på regional udvikling.

Udgiftsniveauet for regional udvikling i regionerne løftes samtidig med 50 mio. kr. i 2019 til understøttelse af de regionale busruter under den kollektive trafik. I den forbindelse forventes Region Hovedstaden at få tilført 16,4 mio. kr.

Da bevillingen på området reduceres med et større beløb end de opgaver, der bortfalder, står regionen overfor en budgetmæssig udfordring, der kræver prioritering af midler og opgaver.

Opgaver, hvor lovhjemlen bortfalder

Følgende opgaver flyttes fra regionerne og overtages af Danmarks erhvervsfremmebestyrelse, staten og

kommunerne:

Arbejdet med turisme og Wonderful Copenhagen overgår til staten og kommunerne.
Arbejdet med investeringsfremme og Copenhagen Capacity overgår til staten.
Vækstforum som institution nedlægges, mens hovedparten af opgaverne samt administration af EU's strukturfondsmidler overgår til staten.

Herudover bortfalder lovhjemlen til at arbejde med erhvervsfremme, vækst og turisme inden for øvrige indsatser, fx som led i understøttelse af ReVUS.

Opgaver, hvor der fortsat er lovhjemmel

Regionens myndighedsopgaver inden for råstof-, jordforurening- og sundhedslov samt uddannelse og forskning mv. påvirkes ikke af aftalen. Andre opgaver hjemlet i sektorlovgivningen inden for kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø kan fortsat varetages. Opgaver inden for sundhed, innovation og forskning, fx Copenhagen Health Science Partners vil fremadrettet kunne varetages, såfremt der prioriteres midler dertil inden for regionens sundhedsramme, da indsatserne kan hjemles i sundhedsloven.

Opgaver, hvor lovhjemlen ændres

Der er fortsat hjemmel til at udarbejde en regional udviklingsstrategi under forudsætning af, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår. Fremadrettet kan fokus derfor være på: kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. En ny regional udviklingsstrategi vil skulle udarbejdes under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi.

Der er endvidere mulighed for, at regionen ansøger og deltager i projekter igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø samt ansøger og deltager i projekter om kvalificeret arbejdskraft under EU’s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Initiativer som Copenhagen Skills, den regionale praktikpladsenhed, klimatilpasning og cirkulær økonomi, supercykelstier samt elbilindsatsen vurderes at kunne fortsætte, såfremt aspekter vedrørende erhvervsfremme og turisme udgår og under forudsætning af, at der er midler hertil.

Andre initiativer, fx Greater Copenhagen-samarbejdet og Copenhagen EU Office, vurderes at kunne videreføres under forudsætning af, at regionens opgaver, ansvar og medfinansiering fremover udelukkende vedrører aktiviteter inden for regionens kerneopgaver eller grænseoverskridende samarbejder.

Se bilag 1 for en uddybende oversigt over de forventede ændringer af hjemmelsgrundlaget.

Økonomiske konsekvenser for budgettet for regional udvikling

Af tabel 1 fremgår konsekvenserne i forhold til budgettet til regional udvikling for 2019.

Udgiftsposterne til kollektiv trafik og miljø er uændrede, ligesom ændringerne ikke påvirker det økonomiske råderum og tilbagebetaling fra Movia, der kan anvendes under til finansiering af budgetforslag, der er et-årige eller egner sig til flerårige tilsagn, fx tilsagn til Supercykelstier, Energi på Tværs mv. i forbindelse med budget 2019 inden for det regionale udviklingsområde.

Tabel 1: Ænderinger på CRU's budget for 2019

Forventet forbrug regional udvikling (mio. kr., 2019 priser)	2019 før økonomi-aftale*	2019 efter økonomi-aftale	Ændring
Udgiftsposter
Erhvervsudvikling	122,4	0,0	-122,4
Kollektiv trafik	531,9	531,9	0,0
Miljø	145,9	145,9	0,0
Øvrig regional udvikling	202,8	130,4	-72,4
Udgiftsbudget regional udvikling	1.003,0	808,2	-194,8
Indtægt vedr. lokalbaner	-44,3	-44,3	0,0
Engangstilbagebetaling fra Movia	-51,0	-51,0	0,0
Samlet udgiftsbudget	907,7	712,5	-194,8
Bevilling
Bevilling regional udvikling	979,4	800,2
Råderum	36,3	36,3	0,0
Engangstilbagebetaling fra Movia	51,0	51,0	0,0

Behov for tilpasning af budgettet

Der er i lovgivningen fortsat gode muligheder for at igangsætte initiativer, der understøtter udvikling af regionens samlede opgavevaretagelse, herunder muligheden for at lave en regional udviklingsstrategi. Mulighederne skal dog ses i sammenhæng med, at der vil være mindre økonomisk råderum hertil.

På grund af manglende fremadrettet hjemmelsgrundlag vedr. erhvervsfremme mv. falder det forventede forbrug i 2019 og fremefter med ca. 175 mio. kr. Herudover er der behov for at prioritere opgaver for yderligere ca. 20 mio. kr. på øvrig regional udvikling for at realisere besparelsen.

Forslag til nyt budgetgrundlag for øvrig regional udvikling

Forslaget til budgetgrundlag fjerner de opgaver, hvor hjemlen bortfalder.

Forslaget rummer en fortsat høj kvalitet i de lovbundne opgaver, et stærkt internationalt engagement og fortsat mulighed for at arbejde med udvikling af regionens opgavevaretagelse, herunder gearing af midlerne med eksterne funding.

På det regionale udviklingsområde lægger budgetgrundlaget op til at reducere puljen til ReVUS/regional udviklingsstrategi, som i stedet søges kompenseret vha. øget ekstern funding.

På sundhedsområdet lægger budgetgrundlaget op til at bevare det internationale arbejde på EU-niveau og fortsætte med at undnytte regionens store potentialer inden for sundhedsforskning i samarbejde med universiteter, klinikere og forskere i Copenhagen Health Science Partners. Det foreslås derudover at finde besparelser på arbejdet med kunstig intelligens (IBM/Watson) og på International AIDS Society konference. For såvidt angår arbejdet med kunstig intelligens (IBM/Watson) er der i forvejen en bevilling på 3 mio. kr. hertil på sundhedsrammen, som der ikke påvirkes af denne sag.

Forslaget er præciseret i tabel 2.

Tabel 2: Forslag til budgetgrundlag for øvrig regional udvikling

Øvrig regional udvikling (mio. kr., 2019-priser)	2019 før økonomiaftale	Kan ikke videreføres pga. hjemmelbortfald	Kan ikke videreføres pga. hjemmelbortfald, men kan overføres til sundhed	Forslag til prioritering på sundhed	Forslag til budgetgrundlag for øvrig regional udvikling
Kultur*	10,0	-10,0
Uddannelse	3,1				3,1
Internationalt	0,9				0,6
Copenhagen EU-office	6,2		-2,0	2,0	4,2
Greater Copenhagen	10,1	-6,6			3,5
Copenhagen Health Science Partners	5,0		-5,0	5,0
Klima	0,8				0,8
Infrastruktur	3,6				3,6
ReVUS	39,0	-10,0			12,7
Rammeaftale IBM	3,1		-3,1
International AIDS Society konference	3,1		-3,1
Løn og overhead	114,4	-11,5	-1,0	1,0	101,9

Samlet budget	199,3	-38,1	-14,2	8,0	130,4

*Det bemærkes, at budgettet til "Kultur" ikke har fortsat lovhjemmel, da dette budget har været anvendt til store, internationale begivenheder, der har haft turismefremme som formål. Der kommer i den fremtidige lovgivning en mulighed for at arbejde med kultur i en kulturregion.

Langsigtet budget

Ifølge de seneste prognoser fra Movia vil der i 2019 komme en tilbagebetaling på 51 mio. kr. og i 2020 komme en tilbagebetaling på ca. 30 mio. kr. Det er dog ikke forventningen, at der i 2021 og 2022 vil være tilbagebetalinger fra Movia i samme størrelsesorden.

Derimod viser prognoserne, at der vil være et yderligere behov for tilpasning på hhv. 17,3 mio. kr. og 5 mio. kr. i 2021 og 2022. Dette er en mindre udfordring end forudsat ved indgåelse af budget 2018, og ændringerne skyldes opdaterede prognoser fra Movia, der offentliggøres 19. juni 2018. Se tabel 3 for en uddybning.

Tabel 3:

Forventet forbrug regional udvikling (2019 priser)	2018	2019 efter øk. aftale	2020	2021	2022
Udgiftsposter
Erhvervsudvikling	122,3	0,0	0,0	0,0	0,0
Kollektiv trafik	556,6	531,9	569,6	587,0	574,7
Miljø	142,3	145,9	144,3	144,3	144,3
Øvrig regional udvikling	209,5	150,5	150,5	150,5	150,5

Besparelse vedr. erhvervsfremme		-20,1	-20,1	-20,1	-20,1
Samlet udgiftsbudget regional udvikling	1.030,7	808,2	844,3	861,7	849,4

Indtægter
Indtægter vedr. lokalbaner	-44,3	-44,3	-44,3	-44,3	-44,3
Engangstilbagebetaling fra Movia		-51,0	-30,0
Samlet indtægtsbudget regional udvikling	-44,3	-95,3	-74,3	-44,3	-44,3
Samlet forventet regnskab regional udvikling	986,4	712,9	770,0	817,5	805,2
Bevilling regional udvikling	979,4	800,2	800,2	800,2	800,2
Bevilling med yderligere 1 % omprioritering			792,2	784,3	776,4

Råderum(- er merforbrug)	-7,0	36,3	0,2	-17,3	-5,0
Herudover engangstilbagebetaling fra Movia		51,0	30,0
Råderum med yderligere 1 % omprioritering årligt.			22,2	-33,2	-28,7

Fremadrettet proces

Reduktionen i opgaver, der bortfalder både som følge af ændret hjemmelsgrundlag og som følge af en politisk prioritering, kræver reduktioner i medarbejderstaben i Center for Regional Udvikling. Administrationens vurdering er, at reduktionen på 15,5 mio. kr. til løn og overhead svarer til reduktioner i størrelsesordenen 20-30 årsværk.

Når det fremtidige budgetgrundlag for det regionale udviklingsområde er godkendt, vil der igangsættes en særskilt proces med personalemæssige tilpasninger i Center for Regional Udvikling med fokus på at sikre de rette kompetencer til at understøtte de tilbageværende opgaver i centret bedst muligt.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, indarbejdes ændringerne i budgetgrundlaget, der indgår i budgetprocessen for 2019, og de personalemæssige- og opgavemæssige tilpasninger i Center for Regional Udvikling igangsættes.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingerne medfører ikke yderligere risici end det i sagen anførte.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Tiltrædelse af indstillingen vil ændre fordelingen af bevillingen i budgetgrundlaget på regional udvikling jf. tabel 1 og tilføre bevillingen i budgetgrundlaget på sundhedsområdet 8 mio. kr.

KOMMUNIKATION

I forbindelse med godkendelse af budgetgrundlaget i regionsrådet planlægges intern kommunikation vedr. berørte medarbejdere og ekstern kommunikation til samarbejdspartnere vedr. den ændrede opgaveportefølje.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Det nye budgetgrundlag indgår i budgettet for regional udvikling i regionens budgetproces i efteråret 2019.

Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. juni 2018 og regionsrådet den 19. juni 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Hjalte Aaberg / Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

18026394

Bilag

3. Sammenlægning af Zealand Denmark og Copenhagen EU-Office

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE

Ejerkredsen bag Region Hovedstadens EU-kontor, Copenhagen EU Office (Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School) og Region Sjællands EU-kontor, Zealand Denmark (Region Sjælland og KKR Sjælland) står bag en politisk aftale af 14. august 2017 om, at de to kontorer fusionerer pr. 1. januar 2019. Forudsætningen herfor er, at der mellem parterne opnås enighed om det økonomiske grundlag for det nye kontor.

INDSTILLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

at godkende sammenlægningen af de to EU-kontorer, herunder det økonomiske grundlag (bilag 3) samt vedtægter (bilag 4) herfor.

Det skal bemærkes, at, efter sagens behandling i Erhvervs-, vækst og forskningsudvalget, er de økonomiske og juridiske forudsætninger for sagen ændret, som følge af regionernes indgåelse af økonomiaftale med regeringen for 2019, og aftale om fremtidig erhvervsfremme fra 24. maj 2018. Derfor har administrationen vedlagt forslag til ændret indstilling i sagen, som fremgår af bilag 5.

POLITISK BEHANDLING

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets beslutning den 22. maj 2018:

Anbefalet.

Forretningsudvalgets beslutning den 19. juni 2018:

Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalgets oprindelige indstilling over for forretningsudvalget og regionsrådet var følgende:

”Erhvervs-, vækst- og forskningsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

• at godkende sammenlægningen af de to EU-kontorer, herunder det økonomiske grundlag (bilag 3) samt vedtægter (bilag 4) herfor.”

Det skal bemærkes, at, efter sagens behandling i Erhvervs-, vækst og forskningsudvalget, er de økonomiske og juridiske forudsætninger for sagen ændret, som følge af regionernes indgåelse af økonomiaftale med regeringen for 2019, og aftale om fremtidig erhvervsfremme fra 24. maj 2018. Derfor har administrationen vedlagt følgende forslag til ændret indstilling i sagen, som fremgår af bilag 5:

”at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler at godkende sammenlægningen af de to EU-kontorer, idet godkendelsen

sker under forudsætning af, at regionens opgaver, ansvar og medfinansiering fremover udelukkende vedrører aktiviteter, der løftes i kraft af regionens myndighedsopgaver eller er hjemlet i sektorlovgivningen fx inden for kollektiv trafik, miljø og sundhed
og sker med forbehold for, at regionsrådet endnu ikke kan tage stilling til finansieringen (herunder det økonomiske grundlag som beskrevet i bilag 3), før regionsrådet kender de endelige konsekvenser af den politiske aftale om erhvervsfremme.”

Anbefalet.

Henrik Thorup (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Arbejdet for en sammenlægning af de to EU-kontorer begyndte i 2015 med baggrund i det fælles samarbejde i Greater Copenhagen og ønsket om en fælles repræsentation i Bruxelles. Den 1. januar 2017 fusionerede Copenhagen EU Office med creoDK, som var ejet af Region Hovedstaden, KU, DTU og CBS. Herefter blev mulighederne for et fælles Greater Copenhagen kontor afsøgt, hvilket resulterede i et beslutningsoplæg for ejerkredsen af de to EU-kontorer i foråret 2017.

Parterne bag de to EU-kontorer ønsker at drive det fælles EU-kontor under navnet Greater Copenhagen EU-Office, som vil fremstå samlet og stærkt overfor baglandet og som repræsentation i Bruxelles. Kontoret vil endvidere styrke sammenhængskraften mellem medlemmerne af kontoret.

Et fælles Greater Copenhagen EU-Office vil skabe et internationalt fokuseret videnssamarbejde med regioner, kommuner og universiteter, der udnytter komplementære kompetencer og ressourcer til at løse fælles udfordringer. Et tæt samarbejde mellem vidensinstitutionerne og de offentlige myndigheder i medlemskredsen forbedrer begge parters muligheder for adgang til vigtigte netværk og deltagelse i EU-projekter, hvor den nyeste viden afprøves i praksis.

Kontorets overordnede fokus vil være, at:

Tiltrække EU-midler til medlemmerne og styrke medlemmernes muligheder og engagement i EU's forsknings- og innovationsdagsorden,
Fremme medlemskredsens netværk, viden og ageren i EU,
Øge medlemskredsens indflydelse på EU's strategier og initiativer, herunder programudmøntning,
Bidrage til, at medlemskreds og Greater Copenhagen får en stærk, fælles international profil og synlighed i EU.

Kommuner og Regioner kan understøtte egen udvikling og opfyldelse af politiske mål, bl.a. gennem internationale projekter og samarbejder med fokus på f.eks. velfærdsområder, innovation og vækst, samt forskning og uddannelse. Det fælles EU-kontor vil med målrettede aktiviteter understøtte kommunernes, regionernes og universiteternes interesser, involvering i EU-projekter og dermed hjemtag af EU-midler, samt sikre adgang til den nyeste viden inden for udvalgte fokusområder.

Et fusioneret kontor vil være en stærk service- og sparringspartner for ejerkredsen, f.eks. ved at:

Sikre en dynamisk, styrket og tilpasningsdygtig repræsentation - f.eks. øget viden om udvalgte indsatsområder, større internationalt netværk, stærk interessevaretagelse, ensartet udvalg af servicetilbud.
Styrke grundlag for hjemtag af EU-støtte til den danske del af Greater Copenhagen:
- Projektudvikling. Screening af EU-konkurrenceudsatte projektmidler, match-making til lokale interesser, projektudviklingsplan, identifikation af mulige partnere mv. Et eksempel herpå er case om energirenovering (partnere: Regions Sjælland og 12 sjællandske kommuner) og case om Biogasanlæg (Solrød kommune).
- Forprojektordning (eksisterer allerede i det nuværende Copenhagen EU-Office). Tilskud til EU-ansøgningsskrivning for medlemmer inkl. sparringsforløb om projektudvikling, inspiration fra andre projekter, netværk/partnersøgning, rådigvning om krav og regler mv.
Interessevaretagelse for udvalgte tematiske områder i EU-strategier, handlingsplaner og programmer samt fremtidige EU-projektindkaldelser. Herved sikres rammebetingelser for forskning på inversiteter og hospitaler, innovation og udvikling i Danmark, f.eks. for strukturfonde og Fehmern-forbindelsen.
Positionerning af medlemmernes kompetencer overfor EU-institutionerne og andre Bruxelles-baserede aktører mhp. at skabe stærke platforme for fremtidig interessevaretagelse og projektdeltagelse.
Netværksopbygning opbygning og vedligeholdelse af både formelle og uformelle netværk i Bruxelles for at indhente viden, sikre indflydelse og støtte medlemmernes deltagelse og interesser i EU-aktiviteter.
Øge konkurrenceevnen gennem fælles projekter, samarbejder og interessevaretagelse på tværs af medlemskredsen og virksomheder.
Sikre samlet positionering og branding samt interessevaretagelse af Greater Copenhagen.

Eksempler på aktiviteter og serviceydelser i et fusioneret kontor er uddybende beskrevet i vedlagte bilag nr. 3.

Aftale om økonomisk grundlag

Med henblik på at føre de to EU-kontorer frem til en fusion, er der etableret en sammenlægningsstyregruppe med repræsentanter fra ejerkredsene samt RUC. På møde i sammenlægningsstyregruppen den 4. maj 2018 blev der opnået enighed om det økonomiske grundlag, som anbefales til politisk behandling i ejerkredsens besluttende organer.

Ifølge aftalen skal kommuner og regioner i kredsen samlet bidrage med 5,25 kr./indbygger i kontingent til foreningen bag kontoret. Samtidig justeres kontingentniveauet for de deltagende universiteter, således at RUC som nyt medlem af ejerkredsen skal betale kontingent på samme niveau som CBS. Kontingentet pristalsreguleres årligt.

Med et kontingent på 5,25 kr./indbygger sikres muligheden for at opretholde ambitionsniveauet i forhold til det nuværende i Copenhagen EU Office, hvilket har været en betingelse for parterne i hovedstadsregionen.

I dag yder universiteterne i Hovedstaden et bidrag til Copenhagen EU Office på 2.491.650 kr., kommunerne i KKR Hovedstaden yder et bidrag på 3.986.640 kr. og Region Hovedstaden yder et bidrag på 5.979.960 kr. Ved en sammenlægning vil bidraget til Greater Copenhagen EU-Office blive mindre, således at universiteterne i Hovedstadens bidrag falder til 2.373.000 kr, KKR Hovedstadens falder til 3.871.750 kr. og Region Hovedstadens bidrag falder til 5.693.750 kr.

Samtidig stiger bidraget for universiteter i Sjælland fra 0 kr. i dag til 474.600 kr., for kommuner i KKR Sjælland fra 1.000.000 kr. til 1.773.823 kr. og for Region Sjælland fra 1.875.000 kr. til 2.608.563 kr., således at de bidrager med et øget kontingentniveau i forhold til den nuværende betaling til ZealandDenmark.

Fastlæggelsen af kontingentniveauet baserer sig bl.a. på, at fusionen medfører sammenlægningsgevinster, som giver en række besparelser på bl.a. lokaleudgifter og synergi i opgaveløsningen.

I regi af sammenlægningsstyregruppen er udarbejdet et udkast til en politisk aftale samt forståelsespapir med tilhørende oplæg, der beskriver potentialer, forudsætninger, overordnede aktiviteter og ydelser i et fusioneret kontor, som dermed ligger til grund for en kommende strategi for det fælles Greater Copenhagen EU-Office. Der er endvidere udarbejdet udkast til vedtægter, som skal godkendes af ejerkredsen.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, sammenlægges de to kontorer til én organisatorisk og selvstændig juridisk enhed under navnet Greater Copenhagen EU-Office. Ambitionsniveauet i forhold til det nuværende Copenhagen EU Office opretholdes, samtidig med at der opnåes øgede synergieffekter og sammenlægningsgevinster. RUC tiltræder ejerkredsen.

Kontingentniveauet indebærer, at kommuner i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden skal yde et mindre bidrag til Greater Copenhagen EU-Office, end de betaler til Copenhagen EU Office i dag. Samtidig får kommuner i KKR Sjælland og Region Sjælland et øget kontingentniveau i forhold til den nuværende betaling til Zealand Denmark.

RISIKOVURDERING

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER

Godkendelse af det økonomiske grundlag medfører, at Region Hovedstaden, KKR hovedstaden og universiteter i hovedstaden skal yde et mindre bidrag til Greater Copenhagen EU-Office, end de betaler til Copenhagen EU Office i dag. Samtidig opjusteres niveauet, så Region Sjælland, KKR Sjælland og universiteter i Sjælland får et øget kontingentniveau i forhold til den nuværende betaling til ZealandDenmark.

KOMMUNIKATION

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 19. jun 2018 og regionsrådet den 19. juni 2018.

DIREKTØRPÅTEGNING

Diana Arsovic Nielsen

JOURNALNUMMER

16049390

UDVALG

MØDE

STED

STARTTIDSPUNKT

SLUTTIDSPUNKT

PUNKTER

1. Resultatet af økonomiaftale 2019 mellem regeringen og Danske Regioner

Bilag

2. Grundlag for budgetlægning på det regionale udviklingsområde efter aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet

Bilag

3. Sammenlægning af Zealand Denmark og Copenhagen EU-Office

Bilag

4. Generel orientering fra ledelsen

5. Eventuelt