Revisionen har den 8. maj 2013 fremsendt beretning vedrørende løbende revision for 2012. I overensstemmelse med gældende regler skal revisionsberetninger, revisionsprotokollater mv. udsendes til regionsrådets medlemmer senest syv hverdage efter modtagelsen. Beretningen udsendtes med skrivelse af 14. maj 2013.

Revisionsberetningen giver en status på fremdriften af regnskab 2012 herunder de iværksatte tiltag til imødegåelse af revisionsbemærkninger for 2012.

Revisionen påpeger, at regnskabet på tidspunktet for revision endnu ikke er afsluttet, hvorfor der angives forhold, som revisionen finder regionen bør have fokus på i forbindelse med regnskabsafslutningen 2012.

Beretningen vedrørende den løbende revision indeholder en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger. En række af de tidligere afgivne bemærkninger betragtes som afsluttede.

Bemærkningerne omhandler primært udfordringerne vedrørende håndtering af materielle anlægsaktiver, sikring af korrekte og rettidige investeringsregnskaber samt sikring af de fornødne kompetencer og fokus på aflæggelse af regnskabet.

Bemærkningerne vedrørende den løbende revision anses for besvaret med nærværende sagsfremstilling.

Indledning

Revisionen har den 8. maj 2013 fremsendt beretning vedrørende løbende revision for 2012. I overensstemmelse med gældende regler skal revisionsberetninger, revisionsprotokollater mv. udsendes til regionsrådets medlemmer senest syv hverdage efter modtagelsen. Beretningen udsendtes med skrivelse af 14. maj 2013. Det er Deloitte, som reviderer regionens regnskab for 2012. Revisionen er fra og med 1. januar 2013 overdraget til BBDO revision efter udbud.

Revisionsberetningen giver en status på fremdriften af regnskab 2012, herunder de iværksatte tiltag til imødegåelse af revisionsbemærkninger for 2012.

Revisionen påpeger, at regnskabet på tidspunktet for revision endnu ikke er afsluttet, hvorfor der angives forhold, som revisionen finder regionen bør have fokus på i forbindelse med regnskabsafslutningen 2012. Beretningen indeholder tillige en opfølgning på tidligere afgivne bemærkninger.

I det følgende gennemgås først de tidligere bemærkninger, derefter de øvrige anførte bemærkninger vedrørende den løbende revision.

Vedrørende tidligere revisionsbemærkninger

Revisionsberetningen for 2011 indeholdt seks bemærkninger, hvoraf de tre nedenstående bemærkninger af revisionen nu anses for lukkede:

De tre bemærkninger, der fortsat holdes i erindring er:

Administrationens bemærkninger

Administrationen har følgende kommentarer til de tre revisionsbemærkninger, der holdes i erindring:

Ad 2010/03. Anlægsaktiver under udførelse og 2010/04 Anlægsaktiver, rettigheder og korrekt registrering.

Administrationen har gennemført en lang række tiltag, workshops, uddannelsesinitiativer samt opdatering af forretningsgange for området. Der er således bl.a. udarbejdet brugervenlige retningslinjer for såvel den styringsmæssige som den regnskabsmæssige håndtering af anlægsområdet. Der er endnu ikke sket fuld implementering af de iværksatte tiltag, da dette sker i takt med overgang til nyt økonomisystem REFLEX. Der er stor fokus på data oprydning og klarmelding af anlæg inden overgang til REFLEX, og der er specielt dedikerede ressourcer til håndtering og dokumentering af processerne. Efter den enkelte enheds overgang til REFLEX sker der ligeledes en successiv ibrugtagning af anlægsaktiver, der sikrer en mere rettidig påbegyndelse af afskrivninger. Den systemmæssige opbygning af REFLEX sikrer en løbende opdatering på dette område hver måned. Dette giver ligeledes et bedre grundlag for opfølgning på afsluttede anlægssager, herunder tidligere udarbejdelse af investeringsregnskaber. Der er iværksat central gennemgang af udvalgte statuskonti pr. 30/6 - 2013 med samtlige hospitaler og tværgående virksomheder.

Ad 2010/07 Investeringsregnskaber, investeringssager.

Revisionen har endnu ikke modtaget hovedparten af de forventede investeringsregnskaber for 2012. Administrationen har fulgt op på dette og specifikt aftalt levering af investeringsregnskaber således, at revisionen kan påtegne disse inden revisionsberetningen afleveres til regionen. Administrationen følger dette nøje, og vil ligeledes pr. 30/6 - 2013 følge op på de investeringsregnskaber, der er afsluttet i første halvår 2013.

Anlægsområdet er det område, der fortsat giver de største udfordringer grundet de store datamængder og de mange involverede parter i sagerne. Med de iværksatte tiltag og opfølgninger forventes det fortsat, at området vil være gennemgået med udgangen af 2013.

Der er ligeledes stor opmærksomhed på, at de periodiske afstemninger af relevante konti gennemføres rettidigt således, at der er basis for rettidig og valid økonominformation.

Revisionens hovedobservationer

Hovedobservationerne i beretningen er udover de ovennævnte bemærkninger, at regionen skal bevare fokus på:

På baggrund af den foretagne gennemgang af revisionsbemærkningerne indstilles, at de anses for besvaret.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 idéoplægget og på mødet den 14. december 2012 konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup. Herudover godkendte regionsrådet på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 mio. kr. (2012 p/l) og en investeringsbevilling til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset på i alt 13 mio. kr (2012 p/l).

Sundhedsstyrelsen udsendte i juni 2011 et nyt forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. I oktober 2012 blev varetagelse af regionsfunktionsniveau i henhold til anbefalinger i forløbsprogram godkendt på kun tre matrikler, og i november 2012 indgav regionen en indsigelse, som efterfølgende i marts 2013 blev imødekommet. Det betød, at regionsfunktionen for neurorehabilitering kan varetages på Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital samt at den højt specialiserede funktion varetages på Glostrup Hospital.

Implementeringen af forløbsprogrammet medfører et øget kapacitetsbehov på 22 senge i det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, hvoraf 20 senge er til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og 2 senge er til neurorehabilitering ved svære neuropatier. Byggeriet vil med kapacitetsudvidelsen inkludere i alt 125 senge.

Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en udvidelse af den eksisterende budgetramme for Nyt Hospital Glostrup med i alt 128,2 mio. kr. i forbindelse med budget 2014-17 samt en forhøjelse af den eksisterende bevilling til etablering af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg med i alt 7,2 mio. kr. Bevillingsforhøjelsen på 7,2 mio. kr. afholdes inden for den samlede budgetramme og finansieres af det forhøjede rådighedsbeløb, som søges afsat til projektet i budget 2014-17.

Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 idéoplægget og på mødet den 14. december 2012 konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup. Herudover godkendte regionsrådet på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 mio. kr. (2012 p/l)

Sundhedsstyrelsen udsendte i juni 2011 et nyt forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. I oktober 2012 blev varetagelse af regionsfunktionsniveau i henhold til anbefalinger i forløbsprogram godkendt på kun tre matrikler. Det var administrationens vurdering, at godkendelsen var i modstrid med regionens planlægning og ville medføre uhensigtsmæssige patientforløb, og der blev derfor i november 2012 gjort indsigelse overfor Sunhedsstyrelsens beslutning.

I marts 2013 imødekom Sundhedsstyrelsen regionens indsigelse og godkendt at regionsfunktionen kan varetages på Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Nordsjællands Hospital samt at den højt specialiserede funktion varetages på Glostrup Hospital. Sundhedsstyrelsen beslutning understøtter således regionsrådet beslutning om at samle den specialiserede neurorehabilitering på Glostrup Hospital.

Regionsfunktionerne for hjerneskaderehabilitering omfatter, i henhold til anbefalinger i forløbsprogrammet, neurorehabilitering ved svære neuropatier, herunder bl.a. Guillian Barrés sygdom. Der er tale om en forholdsvis lille patientgruppe, som i dag er indlagt på neurologiske, medicinske, ortopædkirurgiske og onkologiske afdelinger.

Det anslås, at cirka 190 personer efter anden erhvervet hjerneskade end apopleksi har behov for rehabilitering på regionsfunktionsniveau i Region Hovedstaden. Rehabiliteringsbehovet på regionsfunktionsniveau svarer ifølge forløbsprogrammet til en indlæggelsestid fra 29 til 59 dage. Sengebehovet er derfor estimeret til 20 senge til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade og 2 senge til neurorehabilitering ved svære neuropatier.

Der er ikke i det nye neurorehabiliteringshus kapacitet til at rumme denne patientgruppe, idet der ved idéoplægget godkendelse udestod en vurdering af kapacitetsbehovet ved implementering af forløbsprogram og af alternative indplaceringsmuligheder i den eksisterende bygningsmasse. Den ekstra kapacitet er inkluderet som option i idéoplægget og konkurrenceprogrammet for Nyt Hospital Glostrup.

I maj 2013 er der gennemført en analyse af mulighederne for at indplacere den ekstra kapacitet i den eksisterende bygningsmasse på Glostrup Hospital. Det er administrationens vurdering på baggrund af den gennemførte analyse, at det af hensyn til den samlede planlægning og anlægsøkonomi, er mest hensigtsmæssigt at anvende optionen og dermed inkludere udvidelsen i fase 2 af den igangværende projektkonkurrence. Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en forhøjelse af budgetrammen for neurorehabiliteringshuset med 121 mio. kr.

Kapacitetsudvidelsen vil herudover, som følge af den af kommunen fastsatte parkeringsnorm i lokalplanen, medføre et behov for etablering af yderligere 60 parkeringspladser. Der er i den indgåede entreprisekontrakt for etablering af parkeringshuset mulighed for at indarbejde udvidelsen. Det er administrationens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at placere de ekstra parkeringspladser i det planlagte parkeringshus. Kapacitetsudvidelsen vil med udgangspunkt i forudsætningerne for det oprindelige projekt medføre en forhøjelse af den eksisterende ramme for parkeringshuset med 7,2 mio. kr.  

Nyt Hospital Glostrup udsender pressemeddelelse om sagen.

Det samlede budget for byggeprojektet efter kapacitetsudvidelsen er 817,2 mio. kr. (2013 p/l).

Regionsrådet godkendte på mødet den 21. august 2012 en investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg på i alt 93,4 (2012 p/l) og en investeringsbevilling på i alt 13 mio. kr. til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset på i alt 13 mio. kr. (2012 p/l).

Kapacitetsudvidelsen vil medføre merudgifter på 7,2 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015, 25,9 mio. kr. i 2016, 50,7 mio. kr. i 2017 og 32,1 mio. kr. i 2018 (2013 p/l).

Med kapacitetsudvidelsen er der behov for at forhøje bevillingen til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg med i alt 7,2 mio. kr. i 2014.

Den opdaterede udgiftsprofil for projektet vil efter kapacitetsudvidelsen være som følger:

I budget 2013-16 er der afsat i alt 241,5 mio. kr. til byggeprojektet Nyt Hospital Glostrup. Merudgifterne på i alt 128,2 mio. kr. kan ikke afholdes af det til formålet afsatte rådighedsbeløb og søges derfor indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2014-17.

I Sundhedsaftalen fra maj 2011, som er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller, er afsat 50 mio. kr. til støtte for etablering af et nyt samlet specialiseret neurorehabiliteringscenter på Glostrup Hospital. De 50 mio. kr. indgår i den samlede ramme for projektet.

Regionsrådet.

I forbindelse med at Glostrup Hospital udbygges med et nyt neurorehabiliteringshus, er der identificeret et behov for at forbedre hospitalets trafikale adgangsforhold, der især retter sig mod at mindske trafikale afviklingsproblemer imod Nordre Ringvej.

Der lægges op til, at hovedadgangen til hospitalet flyttes mod syd, hvilket medfører at der skal etableres et nyt kryds på Nordre Ringvej. Derudover foreslås en ny vejforbindelse fra Kindebjergvej til Gamle Landevej.

Det økonomiske overslag viser samlede udgifter til de trafikale omlægninger på 22 mio. kr.

Der søges på nuværende tidspunkt om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forberedende arbejder, der skal etablere et mere præcist grundlag for projektet og projektøkonomien.

I forbindelse med den forestående udbygning af Glostrup Hospital øges den samlede bygningsmasse fra ca. 100.000 m² til 130.000 m², hvilket skaber en øget trafikmængde på ca. 45 % til hospitalet. Herudover etableres der i samme periode en letbane på Ring 3 med tilhørende station syd for den nuværende hovedindgang til hospitalet.

Med udbygningen af Glostrup Hospital vil de nuværende tendenser til bilkøer på hospitalsmatriklen og Nordre Ringvej blive forværrede. Problemerne vil i overvejende grad opstå i mellem kl. 07.00–08.00 og kl. 14.45–15.45 på hverdage, hvor personaletrafikken falder sammen med myldretidstrafikken på Nordre Ringvej.

Når letbanen er etableret vil letbanekøretøjerne have forrang i overkørslen ved hospitals hovedindkørsel, hvilket vil betyde yderligere kødannelse på Nordre Ringvej i morgenmyldretiden og på hospitalsmatriklen i eftermiddagsmyldretiden.

Der er på denne baggrund udarbejdet et forslag til trafikale omlægninger i området.

Forslaget går i hovedtræk ud på, at hovedadgangen til hospitalet flyttes mod syd og at der etableres en ny forbindelsesvej fra hospitalet vest om Psykiatrisk Center Glostrup til Gamle Landevej med mere nordlig forbindelse til Nordre Ringvej eller Motorring 4.

For at sikre en enklere orientering på hospitalsområdet foreslås det at flytte det nuværende kryds ved Kindebjergvej mod syd, hvor der etableres en samlet ”rambla” (hovedstrøg/ gågade). Denne løsning skaber en mere enkel og overskuelig adgang til hospitalet, hvorfra der vil være direkte adgang til de to parkeringspladser ved hospitalets fremtidige hovedindgange. Disse parkeringspladser vil blive dedikeret til patienter, pårørende, ambulancer, taxi, VBT, service og driftskørsel.

Det er målet, at "Ramblaen" i dens udformning og anvendelse skal favorisere fodgængere og cyklister samt give plads til ophold for hospitalets brugere, sådan at der skabes et behageligt bymæssigt miljø, hvor bilerne ikke dominerer.

Herudover etableres der i forbindelse med det nye neurorehabiliteringshus på den vestlige del af matriklen, et parkeringshus med ca. 400 pladser samt eventuelt i en senere etape et antal ekstra parkeringspladser på Kindebjergvej, der lukkes i forbindelse med flytningen af krydset.

Parkeringshuset vil blive dedikeret til personaleparkering, hvilket i kombination med vejadgangen til Gl. Landvej vil medvirke til at reducere trafikken på Ramblaen.

Afvikling af en del af personaletrafikken til Gl. Landevej vil endvidere reducere belastningen af hospitalets hovedindkørsel i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, og derved medvirke til en bedre trafikafvikling på hospitalsmatriklen og Ring 3 samt en mere stabil drift af letbanen.

Det skønnes, at de samlede udgifter til de trafikale omlægninger vil udgøre i størrelsesordenen 22 mio. kr.

Der søges om en investeringsbevilling på 2 mio. kr. til forberedende arbejder, der skal etablere et mere præcist grundlag for projektet og projektøkonomien.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Udgifterne på 2 mio. kr. i 2013 finansieres af det i budget 2013 afsatte beløb til renovering på kontoen for sundhed, fælles.

Regionsrådet.

Miljøministeren har udsendt forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring. Forslag til Fingerplan 2013 er en revision af Fingerplan 2007, der beror på et tidligere udsendt debatoplæg fra foråret 2011. Fingerplanen udstikker de overordnede regler for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet.

Administrationen foreslår, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende generelle bemærkninger:

Administrationen foreslår endvidere, at Region Hovedstadens høringssvar kommer til at indeholde følgende faglige bemærkninger indenfor planens enkelte områder:

Ifølge Miljøministeriet er de væsentligste fokusområder og ændringer i forslag til Fingerplan 2013 følgende:

Administrationens vurdering

Overordnet finder administrationen, at det er positivt, at Fingerplanforslaget har fokus på en række områder og initiativer, der vil gavne hovedstaden og dens udvikling. På en række områder er der således god overensstemmelse mellem Fingerplanforslaget og de emner og initiativer, som Region Hovedstaden selv har sat fokus på i den regionale udviklingsplan, klimastrategien, erhvervsstrategier og i de øvrige strategiske samarbejder med regionens kommuner.

Region Hovedstaden har i samspil med kommunerne udarbejdet en visionær udviklingsplan for hovedstadsregionen. Udviklingsplanen er et fælles bud på, hvad der skal satses på for at fremtidssikre regionen. Blandt andet, hvordan den grønne vækst skal styrkes, trængslen på vejene mindskes og bedre uddannelser sikres. Der er således mange områder, hvor udviklingsarbejdet i Region Hovedstaden spiller sammen med Fingerplanens planlægningsområder. Det vil være hensigtsmæssigt, at Region Hovedstadens indsats nævnes i Fingerplanforslaget, der hvor planen iøvrigt beskriver kommunernes regionale ansvar og perspektiv.

Med afsæt i den regionale udviklingsplan, klimastrategien og erhvervsudviklingsstrategien har administrationen derudover vurderet de konkrete hovedbudskaber og initiativer i planforslaget, som følger.

Klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler

Regionens klimastrategi udbygger og styrker det regionale samarbejde om at løse klimaudfordringer på tværs af geografiske og administrative grænser. Kommuner og region er i fuld gang med planer og initiativer på klimaområdet, og derfor har det været muligt at sætte fælles, ambitiøse mål for en tværgående klimaindsats i hovedstadsregionen. Et af initiativerne er et fælles kommunalt og regionalt KLIKOVAND–netværk. Netværket har opbakning blandt 25 kommuner og 20 forsyningsselskaber. I den forbindelse opfordres Miljøministeriet til at sikre koordinering i Fingerplanen af de lokale og regionale initiativer på vandområdet.

Det er positivt, at Fingerplanforslaget sætter fokus på klimatilpasning og de grønne kiler, hvor der fortsat er behov for et styrket regionalt samarbejde. Det vurderes relevant i den forbindelse at foreslå, at Fingerplanen kan danne grundlag for, at der etableres et samarbejde på regionalt niveau med kommuner og stat dels om udvikling og udbygning af de grønne kiler og den samlede grønne struktur på tværs af kommunegrænser, dels om en samlet strategi for tilgængeligheden af de rekreative områder til fods, på cykel, via kollektiv trafik og i bil.

I forhold til tilgængeligheden og udbygningen af de grønne kiler, har Region Hovedstaden i den regionale udviklingsplan sat fokus på betydningen af de grønne kiler for en attraktiv storbyregion, hvor der også er fremsat konkrete forslag til udvikling af regionens grønne og blå struktur. Endvidere opfordres Miljøministeriet til at gå aktivt ind i det samarbejde, som Region Hovedstaden har taget initiativ til med hovedparten af regionens kommuner, om etablering af et sammenhængende cykelstinet for pendlere – cykelsuperstierne.

Byomdannelse og ny byudvikling

Region Hovedstaden arbejder sammen med en række kommuner og hospitaler i hovedstadsområdet med mobilitetsplanlægning for erhvervsområder, store regionale arbejdspladser, rådhuse og hospitaler, samt mobilitetsvurderinger af nyudlagte byudviklingsområder. De nævnte projekter gennemføres primært igennem demonstrationsprojektet ”Formel M”, som Region Hovedstaden, Transportministeriet og en række kommuner deltager i. I den forbindelse opfordres Miljøministeriet til at stille krav om mobilitetsvurdering af byudviklingsområder, samt at indføre mobilitetsplanlægning som redskab i Fingerplanen til brug ved byplanlægningen, da det vil kunne fremme bæredygtig transport og reducere bilkørsel.

I forhold til byomdannelse og ny byudvikling vurderes det positivt, at der fortsat skal være fokus på byomdannelse og udvikling af tættere byer i stedet for inddragelse af det åbne landskab. I en tid med lav byggeaktivitet bør der fokuseres på at skabe attraktive, varierede bymiljøer inden for den nuværende afgræsning af Fingerbyen. Det er i den forbindelse positivt, at Miljøministeriet er opmærksomhed på de muligheder for attraktiv byudvikling og den stationsnære lokalisering, som åbner sig ved etableringen af letbanen i Ring 3, og at Fingerplanen giver nye byudviklingsmuligheder i de stationsnære områder.

Fingerplanforslaget indeholder desuden en invitation til projektsamarbejde mellem Naturstyrelsen og berørte kommuner om en fokuseret udbygning i Ring 3. Da Region Hovedstaden er part i Ringby – Letbanesamarbejdet og er med til at finansiere anlæg af letbanen sammen med staten og kommunerne, og sammen med kommunerne skal drive letbanen videre, ville det være hensigtsmæssigt, om Region Hovedstaden kan deltage i Miljøministeriets dialogprojekter i Ring 3 med henvisning til projekternes regionale perspektiv.

Det vurderes derudover positivt, at Miljøministeriet er opmærksom på behovet for en ny station ved Hillerød, som vil kunne betjene det kommende nye hospital, og på muligheder for byudvikling omkring en ny station, samt at planforslaget sikrer, at allerede etablerede regionshospitaler kan udvides til hospitalsformål, uanset om de ligger uden for de stationsnære områder.

Erhvervsudvikling og lokalisering

Det vurderes som vigtigt, at erhvervsudvikling og lokalisering i Fingerplanforslaget ses i tæt sammenhæng med udvikling af en effektiv, fremtidssikret og bæredygtig trafikal infrastruktur. Et godt afsæt i dette arbejde kan være den regionale udviklingsplan, herunder Region Hovedstadens fælles trafikoplæg med Kommunekontaktrådet Hovedstaden.

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Kommunekontaktrådet Hovedstaden, Kommunekontaktrådet Sjælland og Københavns Kommune har etableret et politisk samarbejde om en Fokuseret Vækstdagsorden, der skal skabe vækst og udvikling i hele Østdanmark. Udgangspunktet for samarbejdet er, at Danmarks internationale metropol er placeret i Østdanmark og tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark. Men der opleves i stigende grad udfordringer med at skabe vækst og produktivitet i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med internationalt.

Det anbefales derfor, at Fingerplanen ikke blot er et statisk plandokument, men som regeringens strategiske dokument for regionen er med til at skabe gode betingelser for vækst og udviklingsmuligheder i hele Østdanmark. Fingerplanen skal medvirke til at gøre det attraktivt for virksomheder at investere samt arbejde og bo i regionen. Det bør ske i koordination med øvrige relevante statslige tiltag som fx Hovedstadsstrategien, der også har fokus på udvikling og koordinering af erhvervsindsatsen. Derudover ønsker parterne en tæt koordinering mellem Fingerplanen og regeringens kommende arbejde med Hovedstadsstrategi samt med Femern Bælt strategien.

Kollektiv trafik og infrastruktur

Region Hovedstaden har i samarbejde med Kommunekontaktrådet Hovedstaden udarbejdet et fælles trafikoplæg, som en del af den regionale udviklingsplan. Region Hovedstaden ønsker, gennem en trafikalt integreret Øresundsregion, gode transportforbindelser til naboregionerne og til de store europæiske og globale knudepunkter, at sikre, at hovedstadsregionen bliver en del af et større netværk. Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en vital rolle for vore internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og vidensarbejdere. Ikke blot for Hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele Danmark.

Det er vigtigt at påpege, at vækst og udvikling i hovedstadsregionen er tæt knyttet til, at der i den fremtidige planlægning i hovedstadsregionen satses og fokuseres på relationerne til vores naboregioner. Øresundsregionen skal være Nordeuropas trafikknudepunkt og skal sammen med Femern forbindelsen skabe god mobilitet og sammenhængende infrastruktur.

Trængsel på regionens veje både koster og hæmmer væksten. Der er derfor al mulig grund til at sætte ind overfor den stigende trængsel. Trængsel er ikke kun et problem i de tætte byområder i Storkøbenhavn. På de store indfaldsveje og på ringforbindelserne er væksten i vejtrafikken steget ganske meget. Ligesom der på det overordnede vejnet også i regionens nordlige kommuner er flere steder, hvor trafikanterne i dag oplever trængslen. En forbedring af fremkommeligheden og af den geografiske sammenhæng i hele regionen skal styrkes gennem at udbygge og forbedre vejnettet og gennem at udbygge den kollektive transport, herunder styrke togforbindelserne mellem Nordsjælland og København.

Den kollektive trafik spiller en væsentlig rolle, når man skal have flere bilister til at bruge bus og tog på de strækninger og i de byområder, hvor trængslen er størst. Især på tværs af fingrene mangler der en attraktiv banetrafik. På baggrund af ønsket om at udbygge letbanen og en mere sammenhængende banebetjening i hovedstadsområdet har Region Hovedstaden taget initiativ til undersøgelser af potentialet for flere letbaner i hovedstadsregionen og forlængelse af letbanen i Ring 3 til Lufthavnen. Herudover deltager Region Hovedstaden aktivt i Trængselskommissionens arbejde.

Region Hovedstaden har gennem aftalen om letbanen langs Ring 3 og gennem konstruktiv medvirken ved de statslige planprocesser vist, at regionen både kan og vil være med til at løfte hovedstadsregionen op i et højere vækstgear. Regionen indgår derfor fortsat gerne i en konstruktiv dialog med Miljøministeriet, Transportministeriet, regeringen og Folketinget om, hvordan vi sammen kan realisere de foreslåede initiativer i forhold til bl.a. grønne tiltag, klimatilpasning, byomdannelse og byudvikling, erhvervsudvikling og udvikling af infrastruktur.

Administrationens anbefaling

På denne baggrund bør Region Hovedstaden tilkendegive sin opbakning til revisionen af Fingerplanen og opfordre Miljøministeriet til at indarbejde ovennævnte kommentarer og anbefalinger i Fingerplan 2013.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

11003346

Der er i budget 2013 afsat midler til en pulje til arbejdet med kollektiv trafik. Der resterer 5,7 mio. kr. af denne pulje til udmøntning i 2013. På baggrund af den kollektive trafikanalyse "Let at komme rundt", som konsulentfirmaet Tetraplan har udarbejdet for Region Hovedstaden, har administrationen udarbejdet forslag til, hvordan de resterende midler i puljen kan anvendes. Det drejer sig om to konkrete projekter, som i forlængelse af trafikanalysen fokuserer på mobility management-tiltag og kampagner. Derudover fokuserer to konkrete projekter på miljøtiltag i hhv. busser og Lokalbanen.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at udvalget anbefaler, at kampagnen tilrettelægges, så den bliver konkret og lokalt forankret med fokus på konkrete initativer som fx inforskærme, skiltning, oplysninger i indkaldelserne fremfor mere løse initativer som reklamespots og fx Lorry-eksponering.

Baggrund

I forbindelse med Budget 2013 blev det besluttet at igangsætte en analyse af den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen. Desuden blev der afsat midler til en kollektiv trafikpulje med det formål at få flere til at benytte den kollektive trafik. Regionsrådet fik den 25. september 2012 præsenteret første fase af den kollektive trafikanalyse. Anden og sidste fase af analysen er nu gennemført af konsulentfirmaet Tetraplan.

Resultater af analysen

Analysen har fokuseret på de ansattes transport til og fra hospitalerne i Region Hovedstaden i to faser. Den første fase analyserede tilgængeligheden til hospitalerne og konkluderede, at der er et rimelig højt betjeningsniveau for så vidt angår den kollektive trafikbetjening til hospitalerne, samt at hospitalernes manglende stationsnærhed kompenseres af et højklasset bussystem. Det blev dog også konkluderet, at trods et rimeligt højt betjeningsniveau, så er der fortsat en høj andel af både ansatte, patienter og pårørende, der vælger ikke at tage den kollektive trafik. Derfor skal de ansatte og besøgende motiveres til at benytte den kollektive trafik. I analysens anden fase er der sat fokus at øge motivationen via anvendelse af forskellige Mobility Management værktøjer. Der er således igangsat en konkret mobilitetsplan for Hvidovre Hospital samt udarbejdet en generel mobility management værktøjskasse til anvendelse på hospitalerne.

Det er i Tetraplans analyse belyst, at hvis det er let at få information om fx afgangstider og køreplaner vil det få flere til at vælge den kollektive trafik. Derudover viser undersøgelsen, at målrettede kampagner kan få en god effekt.

I værktøjskassen er der - med baggund i de forudgående analyser - fokuseret på tiltag, der har effekt i forhold til at få flere til at vælge bus og tog. Værktøjskassens fire hovedoverskrifter er følgende:

På baggrund af Tetraplans analyse samt værktøjskassen er der nedenfor opstillet forslag til en række projekter, som kan følge op på den kollektive trafikanalyse.

Forslag til projekter til arbejdet med kollektiv trafik

Administrationen har på baggrund af analysen af, hvilke initativer, der har effekt i forhold til at motivere flere til at benytte den offentlige trafik, udarbejdet nedenstående forslag til, hvordan de resterende midler i puljen til arbejdet med kollektiv trafik kan anvendes:

I alt afsættes ca. 5,7 mio. kr. til udmøntning i indeværende år.

Formålet med at introducere Mobility Management for medarbejdere i kommuner og større virksomheder er at nedbringe myldretidstrængslen væsentligt ved en større overflytning af pendlere fra bilen til hjemmearbejde, samkørsel, cykler og kollektiv trafik.

Der foreligger en række værktøjer og erfaringer, som gør det muligt at gennemføre konkrete mobilitetsplaner. Ud over ”Værktøjskassen” i fase 2 i den kollektive trafikanalyse, har projektet Formel M gennemført demonstrationsprojekter inden for Mobility Management, ligesom det daværende HUR, ifølge oplysninger fra Movia, i perioden 2002-2004 gennemførte en række mobility management-tiltag med dokumenterede effekter for trafik og miljø.

På baggrund af disse værktøjer og erfaringer foreslår administrationen, at der udarbejdes konkrete mobilitetsplaner i kommuner og virksomheder i regionen. Der afsættes derfor midler til, at relevante konsulenter kan udarbejde og implementere mobilitetsplanerne. Der vil inden sommerferien blive gennemført en annoncering af opgaven, så analyserne kan blive gennemført i løbet af 2. halvår 2013.

Der afsættes 1,2 mio. kr. til projektet i 2013.

Det foreslås at gennemføre en informationskampagne om busdrift til hospitalerne i Region Hovedstaden, hvor de ansatte, patienter og besøgende skal motiveres til at bruge den kollektive transport gennem god information og gode tilbud.

Movia har i samarbejde med et reklamebureau udarbejdet et idéoplæg til en informationskampagne om busdrift til hospitalerne. Det primære formål er at få målgruppen til at tage bussen, når de skal til/fra hospitalet. Det sekundære formål er at synliggøre indsatsen for at imødekomme de hospitalsbesøgendes udfordringer, fx med at finde en p-plads, når de besøger et hospital.

Når man skal til et hospital, har man andet at tænke på end transport. Ud fra denne antagelse agter Movia i samarbejde med et reklamebureau at dramatisere tre budskaber, som er fælles for de otte store hospitaler i Region Hovedstaden samt hospitalernes besøgende:

Med udgangspunkt i ovenstående vil der blive udformet en kampagne, der kommunikerer, at man undgår (yderligere) bekymringer, hvis man tager bussen til hospitalet. Herunder at synliggøre hvor mange busser, der rent faktisk kører forbi hospitalerne. Endvidere vil der blive peget på flekstursordningen som mulighed i de kommuner, der er tilsluttet ordningen. De primære målgrupper er patienter (ambulante) og pårørende.

Informationskampagnen vil blandt andet køre via mails ved indkaldelse til hospitalsundersøgelsen, eksponering på og i busserne, på Movias og hospitalernes hjemmesider, i Movias nyhedsbreve, TV spots, lokalannoncer og på infotainmentspots på apoteker etc. Samtidig med informationskampagnen iværksættes en række konkrete og målrettede tiltag, der kan øge informationsniveauet om kollektive tilbud på hospitalerne. Der opsættes således info-tavler om bus-afgangstider på de hospitaler, som ikke allerede har sådanne, skiltningen på hospitalets arealer forbedres, således at det bliver lettere at finde vej til stoppestederne, og det vil blive forsøgt at give oplysninger om buskøreplaner i patienternes indkaldelser ligesom det undersøges, om der kan gives en særlig rabat på busbilletten til de hospitalspatienter, der vælger at benytte det offentlige til og fra hospitalet.

Movia anbefaler at køre kampagnen i september umiddelbart før kommunalvalget. Derudover er hospitalspersonalet retur fra sommerferie, og patientindkaldelserne er på normalt niveau igen, således at kampagnen vil være direkte relevant for en større målgruppe.

Anslået pris for informationskampagnen er ca. 2-2,5 mio. kr.

Lokalbanen ønsker at implementere system til energioptimal kørsel med togene. Indførslen af systemet baseres på erfaringerne ved Nordjyske Jernbaner. Lokalbanen ønsker at teste samme eller tilsvarende system.

Systemet tager udgangspunkt i et stykke software, der vha. indlæste data vedr. banens topografi, standsningspositioner, køreplan, togets rullemodstand og fartgrænser kombineret med data fra togets GPS vedr. position og hastighed beregner den optimale kørsel (acceleration, maks. hastighed, bevarelse af konstant hastighed, friløb og nedbremsning), som anvises til den pågældende lokomotivfører.

Implementering af system til energieffektiv kørsel sker over flere faser. Først skal der gennemføres et forprojekt, hvor systemet testes på et eller flere togsæt på Lokalbanens forskellige strækninger med henblik på at opnå erfaringer fra driften af systemet, herunder hvad besparelsespotentialet er. Næste fase er implementering af systemet i fuld skala, baseret på de vundne erfaringer fra forprojektet. Forprojektet skal endvidere belyse behovet for undervisning af lokomotivførerne.

Forprojektet kan gennemføres i indeværende år. Den anslåede pris er 1-1,5 mio. kr., der afsættes til gennemførelse af et forprojekt i 2013.

Region Hovedstaden finansierer en række buslinjer i regionen, som drives af Movia - blandt andet linje 500S. Som led i regionens klimastrategi ønsker Region Hovedstaden at udbrede klimavenlige busser i forlængelse af de tiltag, Movia allerede har igangsat. Movia har i dialog med operatøren på linje 500S undersøgt muligheden for at busserne som et forsøg i 2013 kan drives af brændstoffet BTL. BTL kan uden problemer fyldes i tanken i stedet for almindelig diesel og giver en CO2-reduktion på 60-90 % i forhold til almindelig diesel. Forsøget vil afdække eventuelle udfordringer i forbindelse med brugen af brændstoffet og samtidig bidrage til en markant CO2-reduktion på én af regionens buslinjer.

Der afsættes 1-1,5 mio. kr. til at gennemføre projektet i 2013.

Administrationens vurdering

Det er administrationens vurdering, at ovennævnte projekter vil være fint i tråd med trafikpuljens formål og de øvrige initiativer, som regionen har igangsat på den kollektive trafiks område, samt at de foreslåede tiltag vil bidrage til at øge antallet af passagerer i den kollektive trafik og miljøforbedringer.

Såfremt der gennemføres miljøtiltag på hhv. lokalbaner og buslinje 500S kan dette kommunikeres i de pågældende busser og tog.

Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. til udmøntning af projekterne i 2013. Midlerne finansieres via puljen til arbejdet med kollektiv trafik under øvrig regional udvikling. Initiativet får derfor ikke økonomiske konsekvenser i indeværende år.

Regionsrådet.

På sit møde den 20. november 2012 besluttede regionsrådet at bevilge i alt 2 mio. kr. til videreudvikling af arbejdet med at markedsføre hovedstadsregionen internationalt.

Ca. halvdelen af regionsrådets bevilling har bidraget til hhv. medfinansiering af Øresundsstanden på MIPIM 2013 i Cannes og regionens studietur til MIPIM. Med godt 20.000 deltagere fra mere end 90 lande og 1.900 udstillere (2013) er MIPIM verdens største årlige messe for investering i fast ejendom, virksomhedslokaliseringer samt byudvikling og -markedsføring.

Region Hovedstadens studiebesøg til MIPIM havde til formål at give delegationen indblik i, hvordan regioner og storbyer fra hele verden markedsfører sig over for potentielle investorer. Besøget var dog primært centreret omkring Øresundsstanden, hvor Region Hovedstaden var repræsenteret, dels gennem interaktive skærme med cases/film omhandlende de store hospitalsbyggerier og regionens infrastruktur, og dels gennem Copenhagen Capacity, Region Hovedstadens organisation for investeringsfremme, der arrangerede Øresundsstanden for 18. år i træk.

Region Hovedstaden har gennem bevillingen medvirket til at finansiere Øresundsstanden, Lego-vindmølle foran messen samt delegationens rejse. Selve Øresundsstanden er derudover blevet medfinansieret af 22 private (NCC Property Development, Sjælsø Gruppen mv.) og offentlige (Københavns Kommune, Malmø Stad mv.) aktører. Endvidere er der i bevillingen afsat 500.000 kr. til medfinansiering af et digitalt erhvervskort, der for første gang blev fremvist offentligt på MIPIM 2013. Disse midler er udbetalt til Copenhagen Capacity, men endnu ikke disponeret til Københavns Kommune og Malmö Stad, der udvikler kortet.

Den resterende del af regionsrådets bevilling (ca. 800.000 kr.) indgår som medfinansiering i Copcap’s nye strategi for at markedsføre hovedstadsregionen internationalt inden for by- og ejendomsudvikling ved at udvide fokus fra ”4 dage på MIPIM til 365 dage globalt”. Konkret indebærer det medfinansiering af, at Copcap i 2013 udfører deres investeringsfremmetiltag ved Business Arena Stockholm, Expo Real, München og MIPIM Asia, Hong Kong. Desuden er Koncern Regional Udvikling i dialog med Copcap og Københavns Kommune om et evt. samarbejde om et Investor Summit (topmøde for investorer) i Hovedstadsregionen primo 2014, som har til formål at invitere internationale investorer til hovedstadsregionen og fremvise vores mest relevante udviklingsarealer og udviklingsprojekter. Der søges i denne forbindelse udarbejdet et markedsføringsmateriale, som også vil kunne bruges i forbindelse med en informationsindsats i forhold til kommuner, biblioteker mv. i hovedstadsregionen.

Det endelige MIPIM-regnskab er endnu ikke opgjort af Copcap, men det estimeres, at Region Hovedstaden har haft udgifter for ca. 700.000 kr. Det foreløbige regnskab for Region Hovedstaden er gjort op på følgende måde:

Administrationen vurderer overordnet set, at Region Hovedstadens engagement i MIPIM 2013 har været en succes. Standen var én af de mest besøgte på MIPIM og vandt en pris for bedste stand i konkurrence med de baltiske lande og det øvrige Skandinavien. Region Hovedstadens præsentation var den blandt de 22 partnerpræsentationer, som de besøgende brugte mest tid ved.

Region Hovedstaden er med sit partnerbidrag én blandt 11 partnere på dansk side. Hertil kommer 32 sponsorer. Både antallet af partnere og sponsorer er steget fra 2012. Regionens partnerbidrag udgør 5% af det samlede budget for standen på 5 mio.kr. Det vurderes, at det er vigtigt med et bredt partnerskab fra regionen ikke mindst blandt private virksomheder. Og der er enighed mellem partnerne herunder de private om, at MIPIM-deltagelsen er en god netværksplatform, og at standen fungerer rigtig godt. På den baggrund er der ikke behov for, at regionen påtager sig et større finansieringsansvar for MIPIM-indsatsen.

Region Hovedstadens delegation er overordnet set tilfredse med standen og deltagelsen på MIPIM. Delegationens vurdering af Region Hovedstadens repræsentation på de interaktive skærme er overvejende god. Copcap kunne med fordel have arrangeret egentlige præsentationer af de interaktive skærme (og det digitale erhvervskort). Flere af delegationsdeltagerne vurderer, at standen var behagelig at opholde sig på, men at man samtidig havde lidt for meget ”luft” i programmet, der kunne være brugt mere effektivt. Det foreslås bl.a., at delegationen med fordel kunne have fået en grundigere indføring i andre relevante regioners stande.

Standen havde i år skiftet navn fra ”The Øresund Region” til ”Copenhagen-Malmö Region”. Særligt de private partnere på standen har i flere år været utilfredse med det hidtidige navn, i det de anser ”The Øresund Region” for vanskeligt at markedsføre internationalt.

Det digitale erhvervskort havde sin debut på MIPIM, selvom det ikke er helt færdigudviklet. Det er administrationens vurdering, at det digitale erhvervskort i fremtiden også bør kunne inkludere områder og grunde med strategisk regional betydning uden, at der nødvendigvis foreligger detaljerede planer for arealanvendelse. Endvidere bør det fremgå tydeligt af kortet, at Region Hovedstaden bidrager. Region Hovedstaden har afsat ca. 500.000 kr. til udvikling af erhvervskortet samt synliggørelse af regionale projekter. Idet midlerne fra Region Hovedstaden bliver disponeret af Copcap (som en del af bevillingen til international markedsføring af regionen), vil disse krav til justeret profil og udseende blive imødekommet.

Det forventes, at Copenhagen Capacity står for den kommunikationsmæssige opfølgning på MIPIM-deltagelsen.

Midler til international markedsføring blev bevilget i november 2012, så sagen har ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Ifølge lov om social service er regionen forpligtet til at udføre tilsyn med egne tilbud indenfor lovens område, ligesom magtanvendelser skal indberettes til regionen. Fra januar 2014 forventes tilsynsforpligtigelsen at overgå til det nye socialtilsyn, der forankres i Frederiksberg Kommune. Det samme gælder behandling af magtanvendelser.

Regionsrådet har hvert år siden 2007 fået orientering om tilsynene og magtanvendelserne på regionens sociale tilbud.

Tilsynene i 2012 har kun givet anledning til få anbefalinger og påbud, og forholdene på tilbuddene bliver generelt vurderet som gode. Lige som de øvrige år er der med enkelte undtagelser på nuværende tidspunkt fulgt op på de anbefalinger og påbud, der er givet i forbindelse med tilsynet.

Antallet af magtanvendelser er fortsat faldende på samtlige tilbud.

Der gøres meget for at begrænse omfanget af magtanvendelser blandt andet ved at bruge erfaringerne fra episoderne med magtanvendelse i de faglige drøftelser og finde alternative tilgange til borgerne.

Regionsrådet vedtog i september 2007 retningslinjer for udøvelsen af det lovbestemte tilsyn, som Region Hovedstaden skal føre med de sociale tilbud i såvel Region Hovedstadens Psykiatri som i Den Sociale Virksomhed.

Social- og integrationsministeren har i april 2013 stillet lovforslag om et nyt socialtilsyn, der skal overtage tilsynsforpligtigelsen fra regioner og kommuner. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2013.

Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at 2013 er sidste år, hvor Region Hovedstaden fører tilsyn med de sociale tilbud i Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed. Samtidig vil sagsbehandlingen af magtanvendelser overgå til Socialtilsynet.

Tilsyn 2012

Den Sociale Virksomhed gennemførte i 2012 16 anmeldte og 4 uanmeldte tilsyn på virksomhedens i alt 18 tilbud. Psykiatrien var i 2012 på uanmeldt tilsyn på virksomhedens tre socialpsykiatriske tilbud. Der har således i 2012 været tilsyn på samtlige sociale tilbud i Region Hovedstaden minimum en gang. Dette svarer til Danske Regioners anbefaling.

Hverken i Den Sociale Virksomhed eller i Region Hovedstadens Psykiatri fandt tilsynet alarmerende forhold.

Tilsyn i Den Sociale Virksomhed 2012

Udover det generelle fokus i tilsynet var de særlige temaer for de anmeldte tilsyn på de sociale tilbud i Den Sociale Virksomhed:

Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra fremsendte oplysninger om mødevirksomhed og organisering, ud fra interviews med brugere/pårørende, medarbejdere og ledelse og ud fra de tilsynsførendes egne observationer på stedet.

Forud for tilsynsbesøget fik beboere og pårørende at vide, at der ville komme tilsynsbesøg, så de havde mulighed for at bidrage med deres synspunkter.

Ved tilsynene blev der givet anbefalinger til to tilbud. Ingen af botilbuddene fik påbud. Den ene anbefaling vedrørte opbevaring af medicin og den anden opdatering af individuelle planer.

Foranlediget af en konkret henvendelse, blev der i februar 2012 med en dags varsel gennemført tilsyn på Sølagers afdelinger i Skibby.

Ved tilsynet blev der givet et påbud. Sølager fik påbud om at ophøre sin praksis med at indskrænke de unges ret til besøg på baggrund af mistanke om indsmugling af hash, mobiltelefoner og lignende. Det skyldes, at kompetencen til at indskrænke de unges besøg alene ligger hos kommunen eller politiet.

Udover Den Sociale Virksomheds eget tilsyn har der været tilsyn fra Ombudsmanden på Sølager den 25. oktober 2011 og på Nødebogård den 6. februar 2013.

Ved ingen af de to tilsyn blev der peget på alvorlige fejl og mangler. Der er ikke modtaget endelig rapport fra nogen af de to tilsyn.

Der har i 2012 været fire uanmeldte tilsyn på botilbud for børn og unge i Den Sociale Virksomhed. Fokus for det uanmeldte tilsyn var børnene og de unges dagligdag og aktiviteter og hermed det daglige pædagogiske arbejde på bostedet. Tilsynet fandt derfor sted på tidspunkter på dagen/ugen, hvor tilsynet forventede, at en stor del af børnene og de unge ville være til stede.

Tilsynets vurderinger blev foretaget ud fra de observationer, som de tilsynsførende gjorde sig undervejs i besøget. I nogle tilfælde blev der gennemført korte interview med medarbejdere og/eller børnene/de unge.

Tilsynets observationer fokuserede på:

Der blev givet påbud til to af botilbuddene. Det ene påbud blev givet, fordi tilsynet konstaterede, at ikke alt medicin var låst inde. Det andet påbud blev givet, fordi der blev benyttet låger, der hindrede børnene i frit at forlade botilbuddet og deres værelser.

Der blev herudover givet tre anbefalinger. Den ene vedrørte ryddeligheden på tilbuddets indendørsarealer, den anden styring af et airconditionanlæg og den tredje påføring af navn og cpr nummer på håndkøbsmedicin.

Tilsyn i Region Hovedstadens Psykiatri 2012

Tilsynsbesøgene blev gennemført i december 2012 som uanmeldte tilsyn. Fokus for tilsynene var:

Tilsynsbesøgene blev varetaget af tre medarbejdere med sygeplejerskeuddannelse fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen. De tre tilsynsførende har ikke i deres daglige arbejde kontakt med de sociale bosteder. Denne model var valgt for at sikre, at bostederne i Region Hovedstadens Psykiatri på medicinområdet bliver vurderet på de samme indikatorer, som embedslægen i 2011/2012 har vurderet ved sine tilsyn på plejehjem/plejeboliger og bosteder.

Orienteringen og den generelle audit skulle give et billede af dagligdagen på bostedet, samt hvordan bostedet arbejder med vejledninger på medicinområdet. Den specifikke audit blev foretaget på beboerjournaler, der i forvejen var udvalgt. Disse beboerjournaler blev gennemgået omkring områderne:

For alle tre bosteder gælder det, at der ikke ved audit blev fundet nogen patientsikkerhedsmæssige risici, der skal elimineres. Procedurerne omkring medicinhåndtering var korrekte og i overensstemmelse med vejledningerne på området.

Alle bostederne arbejder målrettet med at efterleve de kvalitetsstandarder, der er for de sociale tilbud.

Tilsynet fandt en række områder, der har behov for kvalitetsforbedringer. Det skal nævnes at bostederne for en række af områderne allerede har planlagt initiativer til forbedring af kvaliteten. Områderne vedrørte:

Bostederne havde fulgt op på alle de anbefalinger og påbud, der var givet ved tilsynet i 2011, med undtagelse af en enkelt anbefaling. Denne anbefaling vedrørte indscanning af psykiaternotater i EKJ (Elektronisk Klient Journal). Bostedet havde notaterne i papirform, men de var endnu ikke en del af den elektroniske beboerjournal.

To bosteder (Orion og Lunden) fik henholdsvis en anbefaling og et påbud om indscanning af psykiatrinotater.

Magtanvendelser 2012

Ligesom på tilsynsområdet orienteres Regionsrådet om indberetninger om magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Ved magtanvendelser forstås fysiske indgreb. På voksenområdet i både Psykiatrien og Den Sociale Virksomhed er indgreb i selvbestemmelsesretten også magtanvendelse. Overordnet er reglerne om magtanvendelse, at der kun må anvendes magt, når barnet eller den voksne er til fare for sig selv eller omgivelserne eller til væsentlig gene for fællesskabet. Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået, og den skal udøves så skånsomt som muligt.

På de sikrede afdelinger er det herudover indberetningspligtig magtanvendelse at undersøge de unges opholdsrum og person.

Bilag 1 viser oversigt over antallet af magtanvendelser fra de sidste tre år, fordelt på Børn og unge, Unge på sikrede afdelinger, Voksne på bostederne i Den Sociale Virksomhed samt Voksne på bostederne i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det fremgår af de fire oversigter, at der har været et fald i antallet af magtanvendelser.

Erfaringerne fra episoderne med magtanvendelse anvendes i de faglige drøftelser, og man søger at finde alternative tilgange til borgerne. Dette tiltag er intensiveret i 2012, idet der er indført fælles regionale standarder og vejledninger for procedurer omkring behandlingen af magtanvendelse.

Der planlægges en presseindsats.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Praksisudviklingsplan for almen praksis har været i offentlig høring i perioden 5. september – 19. oktober 2012. Der er modtaget 22 høringssvar.

På baggrund af høringssvarene er relevante bemærkninger indarbejdet i planen, som forelægges forretningsudvalg og regionsråd til endelig godkendelse. Det vurderes, at de indarbejdede ændringer forbedrer praksisudviklingsplanen uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

I henhold til overenskomst om almen praksis (2011) skal samarbejdsudvalget for almen praksis som minimum hvert fjerde år udarbejde en praksisudviklingsplan.

Praksisudviklingsplanens behandling i regionsrådet har været udsat pga. usikkerhed om hvorvidt en ny overenskomst ville påvirke de praktiserende lægers vilkår. Da det er fastlagt, at overenskomsten videreføres frem til 1. september 2014, fremlægges nu endeligt udkast til en praksisudviklingsplan for almen praksis, som kan sikre drift og udvikling af almen praksis, indtil der kan laves en ny plan i henhold til Lov om ændring af sundhedsloven og en ny overenskomst.

Praksisudviklingsplanen udarbejdes med henblik på dels at sikre en tilstrækkelig kapacitet i almen praksis, dels at formulere målsætninger for udvikling af samarbejde og kvalitet i planperioden.

På møde i august 2012 godkendte regionsrådet et høringsudkast til en ny praksisudviklingsplan. Planen blev sendt i offentlig høring i perioden 5. september – 19. oktober 2012. Høringsperioden er afsluttet, og der foreligger et endeligt udkast til en ny plan.

Planen består af tre dele:

Afsnittet beskriver mål og anbefalinger for fremtidig praksisstruktur, rekruttering og fastholdelse, lægedækning i sårbare områder samt tilgængelighed.

Med udgangspunkt i andre dele af regionens planarbejder uddyber afsnittet mål og anbefalinger med fokus på samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

I planen beskrives samarbejde mellem Lægevagten og det øvrige sundhedsvæsen. Dette afsnit vil på bagrund af hjemtagningen af lægevagten ikke være relevant efter 1.1.2014.

Afsnittet beskriver mål og anbefalinger for arbejdet med kvalitetsudvikling af ydelser i almen praksis, herunder akkreditering, datafangst, telemedicin og patientsikkerhed.

Høring

Der er indkommet i alt 22 høringssvar, heriblandt fra 12 kommuner.

Høringssvarene er generelt positive overfor praksisudviklingsplanen i sin helhed og viser et engagement og en parathed til dialog og samarbejde med almen praksis og regionen.

Svarene indeholder i nogle tilfælde konkrete forslag til mindre ændringer og tilføjelser af nye aspekter, som er indarbejdet, hvor de er vurderet relevante. I andre tilfælde er kommentarerne af uddybende og beskrivende karakter, som vil være nyttige i implementeringsperioden.

Det vurderes, at de indarbejdede ændringer forbedrer praksisudviklingsplanen uden at den tidligere fastlagte linje ændres. Alle ændringer i forhold til høringsudkastet fremgår af bilag 1 med korrektur.

En skematisk oversigt over høringssvarene samt høringssvarene i deres helhed er vedlagt i bilag 3 og 4.

Praksisudviklingsplanen er godkendt af Samarbejdsudvalget for almen praksis (protokol vedlagt i bilag 5).

Implementering

Efter endelig godkendelse nedsætter samarbejdsudvalget for almen praksis en implementeringsgruppe bestående af to repræsentanter fra PLO-Hovedstaden og to repræsentanter fra regionens administration. Styregruppen skal indledningsvist udarbejde en prioritering i forhold til implementering af planens indsatsområder, så det egentlige arbejde med gennemførelsen af planen hurtigt kan igangsættes.

Der afrapporteres årligt til regionsrådet om fremdriften af implementeringen af planen.

Implementeringen vil bl.a. vedrøre fokusområder i relation til tilgængelighed både fysisk og telefonisk samt anvendelse af datafangst til dokumentation og kvalitetsudvikling af praksissektoren. De i økonomibilag 6 anførte udgifter er således primært relateret til en øget indsats på disse områder.

Offentliggøres på regionh.dk efter regionsrådets godkendelse.

Praksisudviklingsplanens økonomiske konsekvenser er nærmere beskrevet i bilag 6.

Tiltag i forbindelse med implementeringen af praksisudviklingsplanen vil over en tre-årig periode medføre en samlet udgift på 1,8 mio. kr. Hertil kommer årlige driftsmidler på i alt 2,8 mio. kr., hvoraf 2,3 mio. kr. allerede indgår i budgettet.

Merudgiften på 1,1 mio. kr. afholdes i 2013 af praksisbudgettet, og vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2014 - 2017.

Regionsrådet.

Der er udarbejdet et udkast til praksisplan for fodterapi gældende for perioden 2013-2016. Udkastet har været i høring blandt relevante parter og forelægges nu til endelig godkendelse i regionsrådet.

Ifølge overenskomst for fodterapi skal regionen udarbejde en samlet plan for regionens praktiserende fodterapeuter. Administrationen udarbejdede medio 2012 et udkast til praksisplan for fodterapi i samarbejde med repræsentanter for de praktiserende fodterapeuter.

Høringsudkastet blev godkendt i regionsrådet d. 11. december 2012 og har derefter været i høring hos relevante parter i perioden fra den 8. januar til den 4. marts 2013. Relevante høringssvar er indarbejdet i vedlagte udkast til praksisplan for fodterapi 2013-16.

Der er indkommet 14 høringssvar (se bilag 2 og 3). Høringssvarene er generelt positive over for praksisplanen i sin helhed. Høringssvarene indeholder i nogle tilfælde konkrete forslag til ændringer, som er indarbejdet. I andre tilfælde er kommentarerne af uddybende og beskrivende karakter, der kan være relevante i implementeringsperioden, men ikke medfører behov for ændring af planen. Desuden er der indført nogle redaktionelle ændringer.

Efter høringen har planen været behandlet og godkendt i samarbejdsudvalg for fodterapi, jf. protokol bilag 5.

Det endelige planudkast er vedlagt, bilag 1. Ændringer i forhold til høringsudkastet er markeret med korrekturskrift. Følgende ændringer kan fremhæves:

Det er administrationens vurdering, at de foretagne ændringer forbedrer planen, uden at den tidligere fastlagte linje ændres.

Praksisplanens indhold

Praksisplanens formål er at tilrettelægge den fremtidige fodterapeutiske betjening i praksissektoren i Region Hovedstaden. Planen skal understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning, samarbejde mellem fodterapipraksis og det øvrige sundhedsvæsen samt kvalitetsudvikling i fodterapipraksis. Da der er tale om den første praksisplan for fodterapi i regionen, skal planen samtidig beskrive fodterapikapaciteten i regionen.

Hovedtemaerne i planen er:

Implementering af planen

Såfremt regionsrådet godkender planen, vil den træde i kraft umiddelbart. I regi af samarbejdsudvalget for fodterapi implementeres praksisplanen gennem årlige implementeringsplaner. Regionsrådet orienteres årligt om status for implementeringen.

Offentliggøres på regionh.dk efter regionsrådets godkendelse.

Tiltag i forbindelse med implementering af praksisplanen vil medføre en årlig driftsudgift på 545.000 kr. Midlerne går dels til etablering af en praksiskonsulentordning for fodterapi, dels til gennemførelse af udviklingsaktiviteter mv.

Udgifterne i 2013 afholdes indenfor praksisbudgettet. Udgifter for 2014 vil blive indarbejdet i det administrative budgetforslag for 2014 - 2017.

Regionsrådet.

I budget 2013 er der forudsat en låneoptagelse på 209,6 mio. kr. og et afdrag på 346,2 mio. kr. svarende til et nettoafdrag på 136,6 mio. kr. I budgettet var det forudsat, at regionen opnår en lånedispensation på 144,6 mio. kr., svarende til dispensationen i 2012. Økonomi- og Indenrigsministeriet har imidlertid den 2. april 2013 meddelt lånedispensation på 80,1 mio. kr.

Regionen har adgang til at lånefinansiere energiinvesteringer og der foreslås optaget lån hertil for i alt 174,6 mio. kr. Konsekvensen heraf er en samlet låneoptagelse på 295,9 mio. kr. og et nettoafdrag på 29,9 mio. kr. De likviditetsmæssige konsekvenser er indarbejdet i 2. økonomirapport.

I budget 2013 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.123,9 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.987,3 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2013 og forventet i 2013 fordeler sig således:

Rammer for lånoptagelsen

Det anbefales, at lånoptagelsen opdeles i to lån: Lån til energibesparende foranstaltninger på 174,6 mio. kr., og lån bestående af refinansiering på 121,3 mio. kr.

Låneoptagelsen vil ske ud fra sædvanlig praksis. Det anbefales således, at lånoptagelse til energibesparende foranstaltninger på i alt 174,6 mio. kr. sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse med en løbetid på 10 år, svarende til den gennemsnitligt anslåede, tekniske levetid for investeringerne. Rentesatsen udgør ultimo maj 0,2 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo året, når investeringerne er gennemført.Låneoptagelsen i 2013 modsvares på grund af tidsforskydninger af en tilsvarende mindre lånoptagelse til energibesparende formål for 2012.

Det anbefales, at lånoptagelse til refinansiering af afdrag på i alt 121,3 mio. kr. ligeledes sker som et variabelt forrentet lån med kvartårlig rentefastsættelse. Rentesatsen udgør medio maj 2013 0,2 % p.a. Lånet forventes hjemtaget ultimo juni 2013.

Rente og løbetidsforudsætningerne for de enkelte lånoptagelser fremgår af bilag 1.

Procedure

Til optagelse af lån anvendes licitationsprincippet. Der indhentes tilbud fra Kommunekredit, Nordea og Danske Bank. Lånet vil blive optaget som obligationslån i henhold til gældende EU-regler.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Med denne sag optages lån for 2013 i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen for regionerne.

Det forventes, at renteudgifterne til langfristet gæld i 2013 vil andrage ca. 86 mio. kr. mod forudsat 96 mio. kr. i det vedtagne budget 2013. Nedenfor er vist den forventede udvikling i renteudgifterne vedrørende den langfristede gæld.

I oprindeligt budget 2013 er der kalkuleret med en rente på 1,5 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Der påregnes således en væsentligt lavere renteudgift i 2013 vedrørende de variabelt forrentede lån. Der vil i forbindelse med den løbende økonomirapportering samt i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslaget 2014-2017 blive foretaget en fornyet vurdering af niveauet for renteudgifter til den langfristede gæld.

Den langfristede gæld udgør herefter ultimo 2013 5.051,6 mio. kr. mod 5.081,5 mio.kr. ultimo 2012.

Regionsrådet.

13005054

Regnskab 2012 for Amgros I/S fremlægges til godkendelse. I den forbindelse udloddes til Region Hovedstaden et overskud på 14,9 mio. kr.

Baggrund

I overensstemmelse med interessentskabskontrakten har den fælleskommunale grossistvirksomhed Amgros I/S fremsendt sit reviderede 2012-regnskab til godkendelse. Ifølge regnskabsresultatet er der et driftsoverskud på 77,5 mio. kr. hvoraf der udloddes 32,5 mio. kr. til interessenterne. Udlodningen til interessenterne foretages på baggrund af omsætningsandelen det pågældende regnskabsår.

Af de resterende 45 mio. kr. af overskuddet henlægges 25 mio. kr. til et nyt it-system til Amgros (APOTO), mens 20 mio. kr. overføres i forbindelse med etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet.

Regionens andel af overskuddet

Region Hovedstadens andel af driftsoverskuddet for 2012 vedrørende lægemidler udgør 40,3 % eller 14,9 mio. kr. af det samlede overskud for 2012 på 32,5 mio. kr. Til sammenligning blev der samlet i 2011 udloddet 22 mio. kr.

Etablering af en forskningspulje

Danske Regioners bestyrelse har behandlet et forslag omkring etablering af en uafhængig forskningspulje på medicinområdet. Puljen skal anvendes til at støtte regionale forskningsprojekter, som dels forventes at kunne øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen, eller hvor det dels forventes, at der er et besparelsespotentiale.

Forslaget omfatter en tilførsel på 20 mio. kr. årligt fra 2014 og fire år frem. Det blev desuden foreslået at puljen finansieres via overskuddet fra Amgros. Derfor er der i regnskabet for 2012 indarbejdet et beløb på i alt 20 mio. kr., som udloddes til etablering af den uafhængige forskningspulje. Puljen finansieres ifølge aftale med Danske Regioner efter bloktilskudsnøglen for sundhed. Region Hovedstadens andel udgør således 6,3 mio. kr. af beløbet på 20 mio. kr.

Det bemærkes, at regionrådsmedlem Birgitte Kjøller Pedersen (F), som er den ene af Region Hovedstadens repræsentanter i Amgros' bestyrelse, på bestyrelsens møde den 22. marts ikke kunne tilslutte sig, at forskningspuljen blev finansieret af Amgros’ overskud uden en forudgående politisk drøftelse i regionen.

Det er administrationens vurdering, at overførslen af de 20 mio. kr. fra 2012 regnskabet kan godkendes, dels fordi etablering af puljen på sigt vil kunne bidrage til en reduktion af regionernes medicinudgifter, dels ud fra et perspektiv om, at budgetterne for 2013 er lagt i regionerne og at tiden er fremskreden til, at regionerne i indeværende år kan bidrage særskilt til finansiering af forskningspuljen. Fremadrettet bør puljen dog efter administrationens opfattelse finansieres direkte enten via kontingentet til Danske Regioner eller via indbetaling særskilt til Danske Regioner til formålet.

Nyt IT-system til Amgros

Baggrunden for henlæggelse af de 25 mio. kr. til indskudskapitalen er, at Amgros’ bestyrelse har besluttet at investere i et nyt IT-system (APOTO). Det er tidligere besluttet, at finansieringen heraf skal ske ved årlige henlæggelser over fem år – startende fra regnskabsår 2011. Henlæggelsen tilskrives interessenternes kapitalkonti efter regionernes forholdsmæssige andel af årets omsætning. Region Hovedstadens andel af interessentskabskapitalen stiger hermed fra 20,9 mio. kr. til 31 mio. kr.

I regionens budget for 2013 er der budgetteret med udlodning af et driftsoverskud for 2012 på 10 mio. kr. En godkendelse af regnskabet vil således indebære en merindtægt på 4,9 mio. kr.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

Overskuddet fra Amgros I/S vil blive indarbejdet i 2. økonomirapport. I regionens budget for 2013 er der indskrevet en forventet indtægt fra Amgros I/S på 10 mio. kr. Merindtægten er således på 4,9 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

Regionsrådet.

I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en treårig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed.

Formålet er at understøtte målsætningen om at øge andelen af borgere, der cykler eller benytter offentlig transport. Der sker ved at etablere en pulje til fremme af cyklisters fremkommelighed på veje, i trafikkryds og ved trafikale knudepunkter. Kommuner som modtager medfinansiering fra staten til etablering af cykelsuperstier og samtidig selv afsætter midler hertil, kan søge om medfinansiering til fremkommelighedstiltag." På regionrådsmødet den 11. december 2012 blev rammerne for udmøntningen af puljen præciseret og vedtaget.

Administrationen indstiller, at der bevilges tilskud til ti projekter, der opfylder formålet.

Sagen har været forelagt for Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Baggrund

I budgettet for 2013 har regionsrådet afsat 12 mio. kr. over en treårig periode til en pulje, der skal sikre øget og sikker cykelfremkommelighed. Puljen kan søges af kommuner i Region Hovedstaden eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere.

Puljen skal især understøtte nyttiggørelsen af det kommende net af cykelsuperstier, og midlerne uddeles således til projekter, der bidrager til øget cykelfremkommelighed inden for følgende indsatsområder:

I 2013 er der afsat 4,1 mio. kr., der kan tildeles til projekter, som afsluttes inden udgangen af 2014. Kommunerne i Region Hovedstaden har kunnet ansøge om disse midler frem til 31. marts 2013.

Indkomne ansøgninger

Administrationen har modtaget i alt 11 ansøgninger til puljen – hvoraf én er diskvalificeret, idet den ikke lever op til de formelle krav til ansøgningerne (ansøger er ikke en kommune). De ti kvalificerede ansøgninger er kommet fra Hørsholm Kommune (tre ansøgninger), Gladsaxe Kommune (én ansøgning), Rudersdal Kommune (én ansøgning), Furesø Kommune (én ansøgning) og Albertslund Kommune (fire ansøgninger). For at sikre en saglig og ensartet vurdering af projektansøgningerne med udgangspunkt i de vedtagne indsatsområder har administrationen samarbejdet med konsulentfirmaet Cowi som faglig sparringspartner. Det skal også bidrage til at etablere et optimalt grundlag for næste og sidste ansøgningsrunde i 2014, hvor der kan forventes flere ansøgninger end i 2013.

Halvdelen af de ti projekter omfatter forbedring af skiftet mellem cykel og kollektiv trafik, fx via forbedret cykelparkering og/eller tilgængelighed for cyklister ved trafikale knudepunkter som stationer og busstoppesteder. Nogle af projekterne indeholder elementer, der kan øge komfort og hastighed for cyklisten, fx etablering af en ny stistrækning samt etablering af bedre belysning på en strækning. Ét projekt består i udvikling af en ny type cykelplejestation rettet mod cykelsuperstierne. Ét projekt består i kampagner, der skal få flere op på cyklen. Ét projekt er en analyse, der skal belyse potentialet for en mulig ny cykelsuperstistrækning, og ét består i etablering af en lokation med otte el-cykler og tilsvarende stativer. Resumeer af de ti ansøgninger kan læses i Bilag 1. De ti projekters budgetter er på i alt 6,435 mio. kr., hvoraf der søges om tilskud for i alt 3,718 mio. kr.

COWI vurderer, at alle ti projekter bidrager til puljens kriterier, samt at omkostningerne for projekterne er rimelige set i forhold til projekternes karakter. COWI´s vurdering af ansøgningerne er at finde i Bilag 2.

Administrationens vurdering

På baggrund af COWI’s vurdering af de indkomne ansøgninger til Cykelfremkommelighedspuljen, vurderer administrationen, at ti af de indkomne ansøgninger i varierende men tilstrækkelig grad opfylder puljens formål. De ti ansøgninger lever desuden op til puljens formelle krav. I alle ti projekter medfinansierer ansøger projektet, og regionens medfinansiering overstiger ikke 60 %.

Administrationen anbefaler derfor, at der gives tilskud til de ti projekter, og at der tildeles de midler, der er ansøgt om i hver af de ti ansøgninger.

Flere af projekterne er afhængige af medfinansiering fra Vejdirektoratets Cykelpulje, som der var ansøgningsfrist til den 11. april. Desuden har de fleste kommuner ansøgt Region Hovedstadens cykelfremkommelighedspulje under forudsætning af politisk godkendelse af den kommunale egenfinansiering på 40 %. Om projekterne opnår den forventede medfinansiering fra Vejdirektoratet og den ventede kommunale egenfinansiering vides ikke, når regionsrådet skal tage stilling til sagen. Bevillingen af midler til disse projekter vil derfor være betinget af, at projekterne opnår den ventede medfinansiering.

Såfremt der tildeles de ansøgte midler til de ti projekter, vil der være 382.000 kr. tilovers af de midler, der var afsat til tildeling i 2013. Dertil kommer eventuelt yderligere midler, hvis nogle af projekterne ikke får den ventede medfinansiering.

Administrationen forventer, at antallet af ansøgninger vil være større i 2014-runden end i 2013-runden, idet kommunerne vil have bedre tid til at forberede ansøgningerne til 2014-runden. Administrationen foreslår derfor, at ikke tildelte midler fra 2013 overføres til ansøgningsrunden i 2014.

Tildelingen af midler offentliggøres på regionens hjemmeside under www.regionh.dk/cykelpulje. Endvidere planlægges en lokal presseindsats.

De 3,718 mio. kr. finansieres af midler afsat til regional udviklingsplanlægning under øvrig regional udvikling. Der var oprindelig afsat 4,1 mio. kr. til tildeling i 2013. Overskuddet fra dette års ansøgningsrunde foreslås overført til næste ansøgningsrunde i 2014.

Regionsrådet.

Formålet med bevillingen er at oprette et nyt cykelvidencenter i regionen i regi af Bicycle Innovation Lab. Målet er at udmønte indsatsområdet om cykling i den regionale udviklingsplan fra 2012. Det gælder særligt to af handlingerne i udviklingsplanen:

Cykelvidencenteret har til formål at udvikle regionale aktiviteter på cykleområdet, herunder igangsætning af en række nye cykelinnovationsprojekter i perioden 2013-2016.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen har med den regionale udviklingsplan fra 2012 godkendt, at der satses på cykling regionalt.

Bicycle Innovation Lab har indsendt en ansøgning til Region Hovedstaden om medfinansiering af et cykelvidencenter med det formål at udvikle og udbrede cykelinnovation til hele hovedstadsregionen. Projektet vil kunne understøtte de overordnede mål i den regionale udviklingsplan og bidrage til at udmønte følgende målsætninger i udviklingsplanen:

Hvem er Bicycle Innovation Lab?

Bicycle Innovation Lab blev i perioden 2011-2012 drevet på forsøgsbasis af midler fra Vejdirektoratets cykelpulje . Danmark har som cykelnation særlige kompetencer og viden inden for cykelløsninger og dét har Bicycle Innovation Lab arbejdet med at synliggøre og understøtte - fx ved at stimulere til innovation på tværs af universiteter, producenter, planlæggere og cyklister - samt ved at udstille og formidle dansk cykeldesign og knowhow i både ind- og udland for turister og andre interesserede. Bicykel Innovation Lab har forsøgsperioden opbygget cykelviden og -ekspertise samt et cykelnetværk , som ikke findes i andre sammenhænge. Aktiviteterne er beskrevet nærmere i bilag 1.

Succeskriterier for 2013-2016

Bicycle Innovation Lab har i 2013 reorganiseret sig selv som en almennyttig forening med repræsentanter fra kommuner, erhvervsliv, organisationer og forskningsinstitutioner. Der er opstillet en række ambitiøse succeskriterier for perioden fremadrettet, fx:

Succeskriterierne for cykelvidencentret er angivet i oversigt i bilag 3. Uddybende beskrivelser findes i bilag 1.

Mere information om Bicycle Innovation Lab og dets aktiviteter kan findes på hjemmesiden www.bicycleinnovationlab.dk.

Regionens tilskud til Bicycle Innovation Lab øremærkes til nye udviklingsinitiativer i regí af det allerede eksisterende set-up Bicycle Innovation Lab.

Økonomi og finansiering

Det indstilles, at der bevilges 6 mio. kr. til cykelvidencentret, som skal gå til nye udviklingsprojekter i perioden 2013-2016.

Bevillingen tildeles under forudsætning af, at Bicycle Innovation Lab opnår støtte fra anden side til at sikre samt at projektet gennemføres i henhold til ansøgningen. Hvis budgettet og aktiviteterne nedjusteres, så vil Region Hovedstadens beløb blive tilsvarende nedjusteret, således at medfinansieringen aldrig overstiger 30%.

Administrationen vil fastlægge de nærmere detaljer med Bicycle Innovation Lab, når budgettet og finansieringsmodellen er faldet endeligt på plads.

Administrationens vurdering

Det anbefales at bevilge støtte til Bicycle Innovation Lab’s cykelvidencenter.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med sagen.

Bevillingen på 6 mio. kr. finansieres over budgettet for øvrig regional udvikling i perioden 2013-2016. Der udbetales 1 mio. kr. i 2013 og hernæst 2 mio. kr i de følgende to år, hhv. 2014 og 2015. Det resterende beløb på 1 mio. kr. udbetales i 2016.

Regionsrådet.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender støtte til det tre-årige projekt ”Test en elcykel”. Beløbet, som bevilges, svarer til 26 % af det samlede budget for projektet.

”Test en elcykel” er i tråd med flere af regionens strategier: Regional klimastrategi 2012, Regional Udviklingsplan 2012 og Strategi og Handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015. Målet med projektet er at flytte 1700 nuværende bilpendlere til elcykel. Projektet vil desuden bidrage til udbrede viden om mulighederne for at pendle på elcykel. Hvis målet nås, vil det bidrage til øget sundhed, bedre miljø, mindre CO2 og reduceret trængsel i og omkring hospitaler.

Foreningen Gate 21 (et partnerskab imellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner med det formål at fremme den grønne omstilling) er leadpartner på projektet. Øvrige partnere er mindst otte kommuner og Vejdirektoratet. Otte hospitaler i Region Hovedstaden skal indgå i projektet, hvis sagen godkendes.

Sagen har været behandlet i Regionaludvalget den 21. maj 2013. Regionaludvalget udtaler, at sagen anbefales til regionsrådet.

Baggrund

Region Hovedstaden har i 2012 vedtaget en klimastrategi og en udviklingsplan, som begge har fokus på at fremme klimavenlig transport og cykling. Projektet "test en elcykel" skal bidrage til at udmønte både klimastrategien og udviklingsplanen. Derudover kan projektet ses som led i udmøntningen af Region Hovedstadens strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015. Ved at konvertere de hospitalsansattes transport fra bil til elcykel reduceres miljø- og klimabelastningen fra de ansattes transport samtidig med, at de ansattes sundhed øges. Desuden vil det afhjælpe hospitalernes trængsels- og parkeringsproblematikker.

Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark, som indtil videre ikke har fået det store gennembrud på cykelstierne. Projektet skal undersøge, om elcyklen kan få nye målgrupper af borgere op på cyklen. Otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden skal arbejde sammen for at udbrede kendskabet til elcyklen som transportmiddel.

Formål og målsætning

Projektets hovedformål er at

Målsætningen er at konvertere 1.700 nuværende bilpendlere til pendlere, som foretager tre ud af fem pendlerture på elcykel fremover.

Målgruppe

Projektet har én primær målgruppe: Nuværende bilpendlere, som bor mere end fem kilometer fra deres arbejdsplads/uddannelsessted. Målgruppen vil blive adresseret via fire forskellige tilvalgspakker.

Beskrivelse af konceptet

Målsætningen om at konvertere 1.700 bilture til elcykelture skal opnås gennem to typer af kampagner:

Konceptet bygges op om et kampagnewebsite, hvor elcyklisterne i prøveperioden registrerer sig som elcyklister på forskellige hold og henter en app, som de skal anvende til at registrere deres elcykelture og km. Konceptet bygger på, at hver kommune eller hospitale udlåner én elcykel til én person i en periode på tre måneder. Hver kommune indkøber 20 elcykler, og hvert hospital indkøber 10 elcykler.

Tidsplan

Såfremt projektet bevilges tilskud fra Vejdirektoratet i juni 2013, kan projektet at påbegyndes den 1. august 2013 og afsluttet i juli 2016. Projektet indledes med pilotfase i efteråret 2013, hvor enkelte kommuner tester konceptet.

Projektorganisering

Projektet består af følgende projektpartnere: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Høje Taastrup Kommune, Odense Kommune, Roskilde Kommune samt Region Hovedstaden med otte hospitaler. Gate 21 er leadpartner på projektet og vil varetage projektledelsen.

Projektet vil medføre et begrænset ressourcetræk på hospitalerne, da Gate 21 som led i projektledelsen varetager de praktiske forhold omkring cyklerne og projektets gennemførsel. Der vil dog blive etableret en arbejdsgruppe på tværs af hospitalerne og stabene på regionsgården med henblik på at skabe kendskab til og samarbejde om projektet på tværs af organisationen.

Administrationens vurdering

Projekt ”Test en elcykel” anbefales, fordi det vil kunne bidrage til at sætte handling bag ordene i den regionale klimastrategi og udviklingsplan samt i strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling på hospitalerne i Region Hovedstaden. Derudover hænger projektet godt sammen med andre initiativer, som Region Hovedstaden har igangsat for at styrke grøn transport i hovedstadsregionen, fx Copenhagen Electric – det regionale elbilsekretariat, Test en elbil, Formel M og grønt mobilitetskontor. Ikke mindst kan projektet forbedre den almene sundhedstilstand blandt de ansatte på hospitalerne og i kommunerne.

De dokumenterede effekter af elcykelprojektet vil blive formidlet på et seminar, hvor øvrige danske og svenske kommuner inviteres til at høre om projektets erfaringer. Herudover vil projektet formidle erfaringerne fra projektet på den årlige nationale cykelkonference samt gennem løbende artikler til fagblade og papers til internationale konferencer.

Det samlede budget for ”Test en elcykel” er knap 7,5 mio. kr. Kommunernes andel udgør 34 % af det samlede budget svarende til 2,6 mio. kr. Statens cykelpulje er ansøgt om medfinansiering på 40 % svarende til knap 3 mio. kr og regionen er ansøgt om 26 % svarende til 1,9 mio. kr. Beløbet bevilges over en treårig perioden fra 3. kvartal 2013 til 2. kvartal 2016 under forudsætning af statslig medfinansiering. Der udbetales 1 mio. kr. i 2013 og 0,45 mio. kr. hvert af de følgende to år. Der udbetales en relativ stor del af regionens samlede bidrag i 2013, fordi startudgifterne er høje.

Regionsrådet.

Anlæg og drift af letbanen på Ring 3 organiseres i et interessentskab. Der dannes en interimsbestyrelse i perioden fra indgåelse af principaftale mellem parterne om etablering af letbane i Ring 3 til vedtagelse af en egentlig anlægslov.

Interimsbestyrelsen er forudsat at fortsætte som egentlig bestyrelse, når interessentskabet er stiftet.

Administrationen indstiller, at regionsrådet udpeger to repræsentanter fra Regionsrådet til interrimsbestyrelsen.

Regionsrådet godkendte den 16. april 2013, at regionsrådsformanden bemyndiges til at underskrive principaftale om, at Region Hovedstaden indgår som interessent i anlæg og drift af letbanen på Ring 3.

Når de deltagende kommuner ligeledes har godkendt deres deltagelse i interessentskabet, indgås en principaftale, som skal danne grundlag for, at der i efteråret 2013 kan fremsættes en anlægslov i Folketinget.

Anlæg og drift af Letbanen på Ring 3 organiseres i et interessentskab. Interessentskabet udgøres af tre interessenter. Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner, idet kommunerne er repræsenteret som én samlet interessent.

Ejerandelene fordeler sig som følger i anlægsperioden: Staten 40 %, Region Hovedstaden 26 % og kommunerne 34 %. Ved ibrugtagning til passagerdrift udtræder staten af interessentskabet. Herefter fordeler ejerskabet sig således: Region Hovedstaden 43 % og kommunerne 57 %.

Selskabet ledes af en bestyrelse, hvor staten repræsenteres med tre medlemmer og kommunerne samt regionen med to repræsentanter hver. Staten udtræder af selskabet, når Letbanen ibrugtages og ejerskabet fordeler sig herefter således: region Hovedstaden 43 % og kommunerne 57 % - og bestyrelsesposterne fordeles med tre repræsentanter til hver. Bestyrelsesformanden udpeges til den tid af kommunerne og næstformanden af regionen. Formand og næstformand forbereder i fællesskab bestyrelsens møder. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Midlertidig organisering

I perioden fra indgåelse af principaftale om etablering af letbane i Ring 3 til vedtagelse af en egentlig anlægslov, dannes der - med henblik på at sikre projektets fremdrift - en midlertidig organisation og en interimsbestyrelse. Den midlertidige organisation vil være omfattet af principaftalen.

Interimsbestyrelsen er forudsat at fortsætte som egentlig bestyrelse, når interessentskabet er stiftet. Interimsbestyrelsen sammensættes derfor på samme måde som den egentlige bestyrelse, hvor staten repræsenteres med tre medlemmer og kommunerne samt regionen med to repræsentanter hver.

Det forventes, at der i forbindelse med den endelige principaftale vil blive fastsat honorar for deltagelse i hhv. interimsbestyrelsen og selskabets endelige bestyrelse.

I forbindelse med spørgsmålet om honorar til bestyrelsesmedlemmer er det Styregruppens anbefaling:

I henhold til det mellem parterne drøftede udkast til vedtægter for selskabet skal bestyrelsen som helhed have erfaring med indgåelse af kontrakter og kontraktopfølgning, således at interessentskabet har de fornødne kompetencer for at kunne træffe beslutninger i forbindelse med et stort anlægsprojekt og bestyrelsens medlemmer forudsættes derfor at have relevante erfaringer.

Med henblik på deltagelse i interimsbestyrelsen, skal regionsrådet udpege to repræsentanter fra regionsrådet. Hver part kan tillige udpege suppleanter for medlemmerne. Valg af to medlemmer sker efter forholdstalsvalg, således at regionsrådet udpeger et medlem og en suppleant efter indstilling fra valggruppen ABFØ og et medlem og en suppleant efter indstilling fra valggruppen VCO. Valgene har virkning for resten af indeværende valgperiode.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

Der fremlægges forslag til tentativ mødeplan for forretningsudvalgets og regionsrådets møder i 2014. Regionsrådet afholder møde en gang månedligt undtagen i januar og juli. Det nyvalgte regionsråd skal tage endelig stilling til mødeplanen.

Mødeplanen for 2014 er bygget op efter samme skabelon som i 2013. Vinterferie i uge 7 og 8, og efterårsferie i uge 42 er friholdt for ordinære møder i forretningsudvalg og regionsråd, ligesom der ikke holdes møder i januar og juli måned. Forretningsudvalgets møder afholdes på tirsdage kl. 10.00-14.00 og regionsrådets møder afholdes på tirsdage kl. 17.00 på regionsgården i Hillerød.

Vedtagelsen af budgettet har særlige regler for frister, som skal overholdes. Med 1. behandling på forretningsudvalgsmøde tirsdag den 12. august 2014, og i regionsrådet på møde tirsdag den 19. august 2014, vil bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsens krav om at forretningsudvalget førstebehandler budgettet senest den 15. august 2014, og at regionsrådet førstebehandler budgettet senest den 24. august 2014, være opfyldt.

2. behandlingen af budgettet - der skal være 3 uger mellem 1. og 2. behandling - foreslås lagt i forretningsudvalget den 16. september 2014 og i regionsrådet den 23. september 2014.

Senest den 1. oktober 2014 skal budgettet være vedtaget.

Forslag til tentativ mødeplan for forretningsudvalget og regionsrådet for 2014 er vedlagt som bilag. Denne mødeplan forelægges også for det nyvalgte regionsråd til endelig godkendelse.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Regionsrådet.

08006791

Som en del af rekrutteringsplanen for den nye direktør skal forretningsudvalget godkende forslaget til job- og personprofil mhp. opslag af stillingen.

Forretningsudvalget godkendte den 9. april 2013 procesplan for rekrutteringen af ny direktør til Nordsjællands Hospital.

Ansættelsesudvalget består af:

Konsulentfirmaet H.C. Vestergaard, der medvirker i ansættelsesprocessen, har udarbejdet et forslag til job- og personprofil (bilag 1).

Procesplanen indeholder følgende overordnede kvalifikationskrav til hospitalsdirektøren:

Disse krav indgår i job- og personprofilen, som derudover indeholder afsnit om Region Hovedstaden og koncernfællesskabet, hospitalets vision, specialer og byggeprojekt, samt beskrivelse af udfordringer, succeskriterier og kompetencekrav.

Hospitalsdirektøren ansættes på tidsubegrænset kontakt med et løntillæg på 15 % i henhold til Danske Regioners rammeaftale om kontraktansættelse af chefer.

Stillingen vil blive annonceret medio juni med ansøgningsfrist den 12. august.

Der er lagt flg. mødeplan for ansættelsesudvalget:

Forretningsudvalget træffer den 17. september beslutning om ansættelsen på baggrund af indstilling fra ansættelsesudvalget.

Den opdaterede procesplan er vedlagt som bilag 2.

Job- og personprofilen indgår i stillingsopslaget.

Udgifter i forbindelse med sagen kan afholdes inden for det eksisterende budget.

Forretningsudvalget.

.

Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.

Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Forretningsudvalget.

12001546