Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

 

Region Hovedstaden har med udgangen af 2018 efterlevet kassekreditreglen, dvs. at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.826 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo 2018 på 3.213 mio. kr. mod forudsat 2.505 mio. kr. i det vedtagne budget 2018. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 708 mio. kr.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen prognosticeres ved årets udgang til 3.300 mio. kr. baseret på forudsætningerne i 4. økonomirapport 2018. Det vil sige, at der er en ændring på - 87 mio. kr. Ultimo beholdningen i 4. økonomirapport var skønnet til 1.178 mio. kr. Den faktiske kassebeholdning blev 1.923 mio. kr., dvs. 745 mio. kr. i større kassebeholdning.

 

Hovedårsagen til den forbedrede ultimo kassebeholdning kan tilskrives, at det forventet regnskab 2018 er forbedret i forhold til det korrigerede budget i 4. økonomirapport vedr. anlægsinvesteringerne. Anlægsforbruget var på 1.868 mio. kr. ultimo året ud af et budget på 2.576 mio. kr. svarende til et forbrug på 73 %. Mindreforbruget på anlægsområdet for 2018 forventes genbevilliget i 1. økonomirapport 2019.

 

Den næste vurdering for 2019 foretages i forbindelse med 1. økonomirapport 2019 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 1. kvartal 2019, som forelægges i april måned 2019.

Der skal ultimo hvert kvartal udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug 2018 i forhold til det regionale udgiftsloft.

 

4. økonomirapport 2018, som blev godkendt på regionsrådets møde den 18. december 2018, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2018. Det skal bemærkes, at der endnu ikke er tale om endelige regnskabstal.

 

I 4. økonomirapport 2018 blev det forventede årsresultat angivet til at svare til udgiftsloftet. Det blev imidlertid oplyst, at der blev tilstræbt et mindreforbrug på 50-100 mio. kr. af hensyn til en balanceret udnyttelse af regionens anlægs- og udgiftslofter samt risiko for overskridelser af udgiftsloftet i nogle af de øvrige regioner.

 

Det forventede årsresultat er opgjort på baggrund af fornyede vurderinger fra hospitaler m.v. samt genforsikring af tjenestemandspensioner for ialt 100 mio. kr. og øget fremrykning af medicinindkøb.

 

 

Det forventes, at Region Hovedstaden får et samlet forbrug på ca. 35.237 mio. kr. under forudsætning af overførsler på ca. 707 mio. kr. til genbevilling i 2019. Regionens udgiftsloft udgør 35.308 mio. kr. og det forventede forbrug svarer dermed til et mindreforbrug på 71 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet

 

Vedrørende regional udvikling forventes budgetoverholdelse.

 

På anlægsområdet forventes et samlet forbrug på ca. 2.380 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 781 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.

 

 

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten medio februar måned.

Hermed følger status på udviklingen i antal medarbejdere der er berørt af besparelser og afskedigelser primo januar 2019.  Det er den tredje formandsmeddelelse om medarbejderudvikling knyttet til vedtagelsen af Budget 2019.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres udviklingen for 1) andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage og 2) udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage, i vedlagte notat. 

 

Den nationale model for monitorering af udredningsretten betyder, at det er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven. Også selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage.  

 

I notatet fremgår det også i hvilket omfang regionen visiterer patienter videre til private hospitaler.

Her ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned samt fordelingen på forskellige ydelsesgrupper.

 

Desuden findes en opgørelse af 1) fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt 2) en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Der blev med virkning fra 1. juli 2018 gennemført en ændring af Sundhedsloven, som indebærer at der indføres gebyr på tolkebistand ved behandling hos de praktiserende læger, speciallæger og ved hospitalsbehandling. Patienter der har haft bopæl i Danmark i samlet mere end 3 år, skal opkræves gebyr for tolk, når tolken er nødvendig for behandlingen.

 

Der er i Region Hovedstaden blevet udsendt fakturaer til patienterne for tolkninger udført i juli, august og september måned 2018. Der er udsendt 2.823 fakturaer til en samlet værdi på 1,2 mio. kr.
 

Fakturaer for tolkning udført i oktober måned skulle have været sendt ud i medio december. Inden udsendelsen af fakturaerne fra oktober blev administrationen bekendt med ny juridisk tolkning fra Sundheds- og Ældreministeriet af lovgrundlaget, som betyder en ændring af proceduren på udsendelse af fakturaer for tolkegebyr. Administrationen var derfor nødsaget til at sætte udsendelsen af fakturaer på pause.

 

Den nye juridiske tolkning af lovgrundlaget indeholder to ændringer, som kræver justeringer af den nuværende procedure for opkrævning af gebyr:  

Ovenstående kan medføre en merudgift for regionen, men omfanget er endnu ikke afklaret.

Udsendelse af fakturaer vil blive genoptaget så snart, der er en aftale om afregningen af lægeerklæringer.  

Anlægsopgaven med at få Hovedstadens Letbane på skinner gik formelt i gang, da kontrakterne blev underskrevet med entreprenørerne i foråret 2017 – hvori det blev klarlagt, at den samlede økonomi for letbanen holder sig inden for det budget, som fremgår af anlægsloven på godt 6,2 mia.kr. (2017-priser), og inkluderer en tilstrækkelig reserve på godt 1 mia. kr. Staten, regionen og kommunerne har afsat reserver svarende til 30 pct. af basisoverslaget.

 

For at give indsigt til ejerkredsen med de 11 let-banekommunerne og Region Hovedstader udsender interessentskabet Hovedstadens Letbane I/S tre gange årligt en "Status Letbane", som indeholder en generel status på projetet med indhold om, økonomi, aktiviteter og tid, risiko samt øvrige relevante informationer - seneste udgave er vedlagt som Bilag 1.

 

Derudover udsender Hovedstadens Letbane I/S ”Kommune og regionsorientering”, som er et supplement til "Status Letbane", som giver et billede af, hvordan anlægsarbejdet med letbanen kommer til at påvirke omgivelserne i nærmeste fremtid - seneste er vedlagt som Bilag 2.

En gang årligt udarbejder Hovedstadens Letbane I/S en "Årsrapport" med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet.

 

For så vidt angår Region Hovedstadens interne politiske proces og orientering om afrapporteringer og årsrapport fra Hovedstadens Letbane I/S – så vil det ske på følgende måde.

Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner lancerede d. 7. januar 2019 ”Strategi for cyber- og informationssikkerhed i sundhedssektoren 2019-2022” (bilag 1). Strategien er en af seks sektorstrategier, der skal ruste de samfundskritiske sektorer (sundhed-, energi-, finans-, søfart-, tele- og transportsektoren) mod cyberangreb. Arbejdet med strategien er tidligere blevet drøftet i Forretningsudvalget d. 12. juni og d. 13. november 2018.

Den nye strategi indeholder 17 initiativer på tværs af fire fokusområder, der skal styrke sundhedssektorens samlede evne til at forudse, forebygge, opdage og håndtere cyber- og informationssikkerhedshændelser. Strategien har bl.a. fokus på øget samarbejde på tværs af sektoren, overvågnings- og analysefunktioner, sikkerheden i medico-udstyr og uddannelse af medarbejdere. Initiativerne i strategien er velafbalancerede og flugter med flere af de tiltag, Region Hovedstaden allerede har sat i gang for at styrke cyber- og informationssikkerhedsindsatsen i regionen. Nye indsatser og aktiviteter, som følge af strategien, vil blive implementeret i regionens handlingsplan for informationssikkerhed 2019, der skal godkendes i Koncernledelsen i første kvartal 2019.

Region Hovedstaden er i regi af det tværregionale RSI-samarbejde ved at undersøge, hvilke initiativer regionerne med fordel kan samarbejde om, samt de overordnede omkostninger forbundet med udmøntning af strategien med henblik på fælles indspil til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne.

Sektion for Informationssikkerhed i CIMT vil primo marts 2019 give forretningsudvalget en status på regionens arbejde med informationssikkerhed. I den forbindelse vil der også blive orienteret om handlingsplan for informationssikkerhed 2019 og regionens arbejde med den nye strategi.

Til orientering kan det oplyses, at Økonomi- og Indenrigsministeriet den 14. januar 2019 har fremsendt vedhæftede fem svar til Folketingets Social-, Indenrigs- og børneudvalg.

 

Det kan oplyses, at administrationen den 7. januar 2019 har svaret således på spørgsmål 192 og 193 Økonomi- og Indenrigsministeriets høringsbrev af 21. december 2018 til alle regionerne (vedhæftet):

 

 Opmærksomheden skal henledes på, at et regionsrådsmedlem, som af helbredsårsager har været fritaget for sine regionale hverv siden den 20. november 2018, indgår i ovennævnte beregning.  

 

Det kan endvidere oplyses, at administrationen efter anmodning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet har videreformidlet en orientering om ministeriets behandling af personoplysninger til de tidligere og nuværende medlemmer af regionsrådet i Region Hovedstaden, som fremgår af tabel 2 til ministeriets svar på spørgsmål 184.

Danske Regioner afholder generalforsamling torsdag den 11. april 2019 i Aarhus. Generalforsamlingens formelle dagsorden indeholder bl.a. godkendelse af regnskab, fastlæggelse af kontingent og politisk debat (bilag 1).

 

Forslag til dagsordenen fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer skal ifølge Danske Regioners vedtægter § 6, stk. 3, være Danske Regioners bestyrelse i hænde senest torsdag den 28. februar 2019 – på mailadressen regioner@regioner.dk. 

Mødemateriale, herunder den endelige dagsorden til generalforsamlingen, sendes direkte til alle regionsrådsmedlemmer senest den 14. marts 2019.

 

Der afholdes en halvdagskonference dagen før generalforsamlingen. Der fremsendes særskilt mail til regionsrådets medlemmer om deltagelse i hhv. konferencen og generalforsamlingen.

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 13. november 2018 proces for opdatering af indkøbspolitik, herunder at første udkast skulle drøftes i udvalget den 29. januar 2019. Herefter skulle udkastet i høring i Erhvervs-, Vækst- og Forskningsudvalget samt i Miljø- og Klimaudvalget og derefter endeligt forslag til forretningsudvalget i april 2019.

 

Administrationen orienterer hermed om, at udkastet først kan præsenteres for forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2019, hvorved det blandt andet vil være muligt at indarbejde mere fra regionens igangværende proces vedr. FN's Verdensmål.

 

Den øvrige proces er ikke ændret.

Fremadrettet vil forretningsudvalget, som de øvrige udvalg, blive orienteret om forventede, kommende sager i form af en årsplan. Forretningsudvalget orienteres hvert kvartal og årsplanen skal betragtes som foreløbig. Der skal i nærværende årsplan tages forbehold for eventuelle ændringer i styrelsesvedtægten særligt på det regionale område.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

?

18065694 

På Rigshospitalet bliver der opført et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V’s Vej på ca. 54.700 m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neuro-centrets 203 senge, 33 operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatorie-funktioner for HovedOrtoCentret.

 

Byggeriet af Nordfløjen blev startet op primo 2015 og er nu i sin afsluttende fase. Afleveringen fra entreprenørerne er forsinket i forhold til oprindeligt planlagt og forventes nu at ske til april 2019. Forsinkelsen skyldes især, at de sidste arbejder inde i bygningen tager længere tid end planlagt. Derudover har der været udfordringer med at skaffe det nødvendige antal kvalificerede håndværkere til at færdiggøre arbejdet. Forsinkelsen medfører, at Rigshospitalet har revurderet tidsplanen for indflytning i Nordfløjen, som tidligere har været fastsat til 6. oktober 2019. Det nye tidspunkt for indflytning er sat til den 26. januar 2020.

 

Den politiske følgegruppe for Det Nye Rigshospital er løbende blevet orienteret om forsinkelserne i byggeriet, senest på et møde i følgegruppen den 3. januar 2019 og ved mail af 21. januar 2019, hvor den nye ibrugtagningsdato blev oplyst.