Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.

 

Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2019 efterlevet kassekreditreglen, dvs. at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.

 

I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.826 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo marts 2019 på 3.520 mio. kr. mod forudsat 3.284 mio. kr. i det vedtagne budget 2019.

 

Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 236 mio. kr.

 

Hovedårsagen til den forbedrede ultimo kassebeholdning kan især tilskrives, at der var et lavt forbrug af anlægsinvesteringer ved udgangen af 2018 og der er konstateret en varig forbedring af kassebeholdningen på 280 mio. kr.

 

Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen prognosticeres ved året udgang til 3.390 mio. kr. baseret på forudsætningerne i 1. økonomirapport 2019 mod forudsat 2.612 mio. kr. i det vedtagne budget 2019.

 

Den næste vurdering for 2019 foretages i forbindelse med 2. økonomirapport 2019 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 2. kvartal 2018, der forelægges i august måned 2019.

For at følge op på hvorvidt Region Hovedstaden opfylder udrednings- og behandlingsretten, opgøres udviklingen for 1) andelen af patientforløb udredt inden for 30 dage og 2) udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage, se vedlagte notat. 

 

Data til udredningsretten trækkes nu direkte fra Sundhedsplatformen pga. implementeringen af LPR3. Datagrundlaget er derfor ændret lidt, da patienter fra andre regioner udredt på Region Hovedstadens hospitaler indgår.

 

Den nationale model for monitorering af udredningsretten betyder, at det er muligt at se, hvad årsagen til manglende udredning inden for 30 kalenderdage skyldes, og dermed om udredningsretten er overholdt i henhold til loven. Også selvom udredningen ikke kan gennemføres inden for 30 kalenderdage. 

 

I notatet fremgår det også, i hvilket omfang regionen visiterer patienter videre til private hospitaler.

Her ses på udviklingen i antallet af omvisiteringer pr. måned samt fordelingen på forskellige ydelsesgrupper.

 

Desuden findes en opgørelse af 1) fra hvilke hospitaler patienterne er omvisiteret samt 2) en opgørelse over, hvilke private hospitaler der er de oftest anvendte. Opgørelserne er på antal og viser ikke den økonomiske fordeling.

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget inden indsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

 

1. økonomirapport 2019, som blev godkendt på regionsrådets møde den 9. april 2019, indeholdt en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 1. kvartal, og er fremskrevet i henhold til gældende retningslinjer.

 

Opgørelsen giver ikke anledning til ændrede forventninger til det samlede årsresultat. Dette er beskrevet nærmere i 1. økonomirapport 2019. Næste økonomirapport vil omfatte en revideret vurdering af årets resultat.

 

 

Det forventes, at Region Hovedstaden opnår balance i forhold til udgiftsloftet for sundhedsområdet på 36.151 mio. kr. under forudsætning af overførsler på 677 mio. kr. til genbevilling i 2020. Den forventede overførsel er lavere end overførslen fra 2018 til 2019, som lå på 707 mio. kr.

 

Vedrørende regional udvikling forventes budgetoverholdelse.

 

 

Genbevillingen er opgjort som et bruttobeløb excl. genbevilling af forventede indtægter. Opgørelsen i 1. økonomirapport 2019 er opgjort som et nettobeløb inkl. genbevilling af forventede indtægter. For så vidt angår bruttoanlægsudgifter er det vedrørende sundhed (excl. kvalitetsfondsprojekter) forudsat, at der sker overførsler ud af året, så udgifterne svarer til oprindeligt budget.

 

Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten i henhold til deadline.

I forbindelse med 4. økonomirapport 2017 godkendte regionsrådet, at der blev afsat 22 mio. kr. til ansættelse af lægesekretærer og HK’ere beskæftiget med registrering i Sundhedsplatformen (SP). De 22 mio. kr. er skønsmæssig vurderet til ca. 55 lægesekretærstillinger. Hermed redegøres for hospitalernes forvaltning af midlerne.

 

Forbruget af de bevilligede 22 mio. kr. var for hele 2018 på kr. 17.341.964. Det giver et resterende beløb i størrelsesordenen kr. 4.658.036.

 

Hospitalernes forbrug af deres respektive pulje er forskelligt, hvilket blandt andet hænger sammen med såvel organiseringsform, rekrutteringsproces som vanskeligheder ved at finde de rette medarbejdere og kompetenceprofiler.

 

Hospitalerne er generelt tilfredse med de muligheder bevillingen har givet mhp. at ansætte ekstra lægesekretærer og herigennem sikre en fokuseret indsats ift. at afdække afdelingernes optimale brug af SP ift. kodning og administrativ registrering og implementere efterfølgende smartere arbejdsgange.

 

Fra de respektive lokale Virksomheds-MED-Udvalg udtrykkes der en gennemgående tilfredshed med ordningen ift. den værdi, den har skabt for hospitalerne og signalværdien i relation til vigtigheden af sekretæropgaverne.

 

Derfor har flere hospitaler peget på muligheden for at videreføre ikke anvendte midler til 2019. Det skal ses i sammenhæng med den gennemførte overgang til LPR3 og SP18 i februar, og de heraf afledte ekstra opgaver. Hertil kommer, at de hospitaler med udgående ’eksperter’ af lægesekretærer inden for SP oplever, at disse yder en meget værdifuld støtte til lokale afdelinger og gruppen af lægesekretærer.

 

Dog er Region Hovedstadens Psykiatri mere forbeholdne for bevillingen begrundet i vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer samt at fastholde selvsamme medarbejdere.

 

For hele regionen vil det resterende beløb (kr. 4.658.036) og de i 4. økonomirapport 2018 bevilligede 10 mio. kr. for 2019 skønsmæssigt kunne resultere i mere end 35 fuldtidsansatte lægesekretærer i hele 2019.

 

Ses på udviklingen i antal lægesekretærer viser tallene (opdaterede marts 2019), at der for 2018 er sket et fald i antal ansatte lægesekretærer (50 færre) og et tilsvarende fald i antal fuldtidsansatte lægesekretærer (33,7 færre). 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng besluttede den 29. august 2018 at oprette to midlertidige praksisklinikker på henholdsvis Amager Hospital og Frederiksberg Hospital. Klinikkerne blev oprettet for at regionen - i en situation med akut lægemangel - kunne leve op til sin forpligtelse til at levere almen lægehjælp til alle borgere i regionen. De midlertidige klinikker blev oprettet hhv. den 1. oktober og 29. oktober 2018 med 1 års varighed.

 

På tidspunktet for beslutningen om oprettelse af praksisklinikkerne havde 98 % af de praktiserende læger i Københavns Kommune og 100 % af lægerne på Frederiksberg lukket for tilgang af patienter. I Københavns Kommune var fem ud af ni områder helt lukket for tilgang af patienter. Københavns Kommune anslog på daværende tidspunkt, at der ville komme 6-7.000 nye borgere i løbet af august og september i forbindelse med bl.a. studiestart. 

 

Udvalget for forebyggelse og sammenhæng fik den 24. april 2019 forelagt en midtvejsstatus med henblik på drøftelse af, hvad der skal ske med praksisklinikkerne til oktober 2019.

 

Pr. 1. april 2019 var antallet af praksis åben for tilgang af patienter i de to kommuner samlet øget til otte, og antallet af aktive kapaciteter øget til 404 fra 396 opgjort pr. 28 august 2018. Dertil kommer, at der er tildelt 11 kapaciteter i de to kommuner, som forventes aktiveret frem mod 2. kvartal 2020.

 

Udvalget besluttede på mødet den 24. april 2019, at de to midlertidige praksisklinikker afvikles i oktober 2019 ved, at kapaciteterne opslås med henblik på overdragelse til læger efter overenskomstens bestemmelse. I samme opslag gøres opmærksom på muligheden for nedsættelse i licensklinik i lokaler på hhv. Amager Hospital og Frederiksberg Hospital. 

 

Udvalget forudsætter, at kapaciteterne først slås op, når der er indgået aftale med PLO-Hovedstaden om licensklinikker. Der er aktuelt dialog med PLO-Hovedstaden med henblik på at indgå en aftale.

Med baggrund i en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger oplysningspligt ved bibeskæftigelse. For at imødekomme det politiske ønske om at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse, præsenteres årlige en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau.

 

Systemet for bibeskæftigelse hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse. Grundlæggende er der således tale om et indberetnings- og vurderingssystem der bygger på tillid.

 

Resultatet af registreringen for 2018 viser, at 59 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Bibeskæftigelse forekommer oftest indenfor det offentlige sundhedsvæsen, og samlet har knapt halvdelen af lægerne med bibeskæftigelse mindre end 15 timer bibeskæftigelse om måneden. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler. 

 

Den samlede meget tilfredsstillende svarprocent er 98 pct. Den høje deltagelse er et udtryk for, at stort set alle læger i målgruppen har indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Samtlige læger, der har fået vurderet deres bibeskæftigelse, har fået vurderet denne forenelig med deres hovedansættelse i regionen.

 

Der ses ikke markante nye tendenser i 2018 sammenholdt med 2017, og 77 pct. af lægerne har da også uændrede registreringer i forhold til sidste år.

 

Der er i det forgangne år arbejdet med at videreudvikle datagrundlaget, som fremadrettet udsendes halvårligt til hospitalerne således, at direktionernes overblik lettes, og det hermed bliver lettere at monitorere den lokale bibeskæftigelse.

Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 9. april at udskyde behandlingen af den regionale udviklingsstrategi (RUS) til mødet den 14. maj med henblik på, at administrationen kan gå i dialog med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen om indholdet. Baggrunden herfor er, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i et høringssvar til Region Midtjyllands RUS stiller spørgsmål ved en række temaer, som også indgår i Region Hovedstadens RUS-udkast. Dialogprocessen med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afventer bl.a. den vejledning til indholdet af RUS, som Erhvervsstyrelsen har under udarbejdelse. Administrationen forventer derfor først, at RUS-sagen kan forelægges regionsrådet i anden halvdel af 2019.

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

 

Regions Hovedstaden og Region Skåne indgår begge i Greater Copenhagen samarbejdet, som primært omhandler infastruktur, vækst og grænsehindringer.

 

Tirsdag den 30. april 2018 underskrev regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og formand for Region Skåne Carl Johan Sonesson vedhæftede hensigtserklæring (Letter of Intent) for at styrke det bilaterale samarbejde med fokus på godt naboskab og det strategiske samarbejde på sundhedsområdet.

 

Konkret blev det drøftet, at der vil kunne etableres et øget samarbejde om specialiseret behandling af børn, styrket information om mulighederne for at blive behandlet på tværs af regionerne og en fælles akuthelikopter i Skåne, som skal dække Skåne og Bornholm.

 

Regionsrådet vil blive inddraget ved konkretisering af det kommende samarbejde.