UDVALG

Erhvervs- og vækstudvalget

MØDE

Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

STED

Mødelokale på regionsgården H6 + H7

STARTTIDSPUNKT

06-10-2015 14:30:00

SLUTTIDSPUNKT

06-10-2015 16:30:00

PUNKTER

1. Drøftelsessag: Greater Copenhagen - muligheder og udfordringer
2. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af sundhedsforskningsområdet
3. Beslutningssag: Kompetent arbejdskraft gennem et løft af erhvervsuddannelserne
4. Orienteringssag: Arbejdet med Interregmidler
6. Orienteringssag: Uddeling af Global Excellence prisen 2015
7. Beslutningssag: Forslag til studietur for erhvervs- og vækstudvalget til Hamborg i 2016
8. Beslutningssag: Flytning af lokalitet for udvalgsmøde den 19. januar 2016
9. Eventuelt


1. Drøftelsessag: Greater Copenhagen - muligheder og udfordringer

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk samarbejde mellem Skåne, Hovedstaden og Sjælland, der har til formål at skabe øget vækst og nye arbejdspladser. Samarbejdet har allerede igangsat fælles, strategiske projekter og danner en solid platform for udmøntningen af en række initiativer inden for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
I øjeblikket pågår forhandlinger med Skåne omkring en revitalisering og omdannelse af Øresundskomiteen til "The Greater Copenhagen & Skåne Committee".
 
Der er bred politisk erkendelse af, at hvis Greater Copenhagen skal lykkes med at skabe højere vækst og flere arbejdspladser, så er det nødvendigt at samle offentlige og private interesser omkring en fælles, strategisk dagsorden, der handler om vækst og beskæftigelse, og som er båret af konkrete indsatser.
 
Dansk Erhvervs direktør Jens Klarskov og formand for LO Hovedstaden Morten Skov Christiansen er inviteret til at holde et oplæg, om de udfordringer dansk erhvervsliv og den danske arbejdsstyrke står over for. Oplæggene vil have fokus på, hvordan Greater Copenhagen-indsatsen kan understøtte erhvervsudviklingen og sikre kompetent arbejdskraft i hele metropolregionen. I oplæggene vil parterne også adressere deres forventninger til Greater Copenhagen-samarbejdet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at erhvervs- og vækstudvalget på baggrund af oplæggene drøfter muligheder og udfordringer for Greater Copenhagen samt organisering af det fremtidige erhvervssamarbejde.
 

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Status på Greater Copenhagen-samarbejdet
Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk samarbejde mellem Hovedstaden og Sjælland, der har til formål at skabe højere vækst og flere arbejdspladser. Samarbejdet fokuserer på at tiltrække investorer, virksomheder, talenter og turister til Greater Copenhagen. Desuden understøttes erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen med en indsats for at internationalisere virksomhederne, dannelsen af et sammenhængende arbejdsmarked og etableringen af et sammenhængende erhvervsfremmesystem.
 
Samarbejdet giver allerede konkrete resultater. Copenhagen Capacity har etableret en besøgstjeneste ("One Point Entry Service") for grønne, internationale investorer. Tjenesten nåede allerede i august 2015 det antal besøgende, der var målsætningen for hele året. Der er skabt enighed på tværs af Skåne, Hovedstaden og Sjælland om en fælles trafikpolitisk prioritering (vedtaget af regionsrådet den 28. oktober 2014). Og det er aftalt at igangsætte et fælles turismeprojekt på tværs af geografien, der skal tiltrække flere turister og få dem ud i hele metropolregionen.
 
Status på ny organisation for Greater Copenhagen-samarbejdet
Der har siden Greater Copenhagen-samarbejdets start i 2013 været en åben invitation til regionen og kommunerne i Skåne om fuld deltagelse i et ligeværdigt samarbejdet.
 
Der er mellem de tre parter en enighed om at fokusere det erhvervspolitiske samarbejde, og der er allerede nu et stærkt samarbejde på det operationelle niveau om konkrete projekter - bl.a. om ESS-projektet og Lighting Metropolis.
 
Der har samtidig vist sig en forskel i ønskerne til, hvordan en ny organisation skal arbejde. På den skånske side ses Greater Copenhagen-samarbejdet som et mellemstatsligt samarbejde. På den danske side ses samarbejdet som et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem tre regioner om at skabe vækst og beskæftigelse.
 
Der er på dansk side enighed om at anvende kræfterne på Greater Copenhagen-samarbejdet. Det er ikke vurderingen, at Øresundskomiteen i sin nuværende form bidrager med en fokuseret insdats, der skaber reelle forandringer for borgere og virksomheder set i forhold til, at der hvert år anvendes 12 mio. kr (5,1 mio kr. fra Region Hovedstaden) til at drive organisationen.
 
Der forhandles fortsat om at nå en løsning, så en ny organisation kan træde i kraft fra den 1. januar 2016. Øresundskomiteen træffer på to møder henholdsvis den 19. oktober og den 4. november 2015 beslutning om komiteens fremtid.
 
Erhvervs- og vækstudvalget bliver forelagt en sag om drøftelse af revitalisering eller en opløsning af Øresundskomiteen. Drøftelsen er en forberedelse på en beslutning i Regionsrådet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15001525

Sagsfremstilling
Referat

1.pdf
2.pdf

Bilag

Notat - Organiering af Greater Copenhagen
Præsentation vist på mødet 06-10-2015 - Dansk Erhverv v/Jens Klarskov


2. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af sundhedsforskningsområdet

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden arbejder struktureret og målrettet på at fremme forskning på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder med henblik på at udvikle sundhedsvæsenet og fremme vækst i regionen. Med den politiske målsætning ”Ekspansive Vidensmiljøer” i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling blev der lagt op til en videreudvikling af forsknings­indsatsen. Samtidigt er der på regionalt plan valgt en kongeindikator, der måler, hvor attraktiv Region Hovedstaden er som samarbejdspartner med afsæt i de hjemtagne eksterne bevillinger.
 
De strategiske indsatsområder under Fokus og Forenkling er nu under revision og vil i løbet af efteråret blive videreudviklet. I den forbindelse lægges op til en politikforberedende drøftelse i erhvervs- og vækstudvalget, idet der ønskes en grundlæggende drøftelse af den sundhedsforskning og herunder den kliniske forskning, der bedrives i Region Hovedstaden, såvel som den bagvedliggende strategi herfor.

I forlængelse af ovenstående vil centerdirektør Claus Bjørn Billehøj på mødet give en kort præsentation, der vil danne grundlag for en diskussion af sundheds­forskningsområdet.
 
Sagen forelægges både i erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget, da sundhedsforskningsområdet ligger inden for begge udvalgs resortområde.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter ambitioner og fremtidig udvikling for sundhedsforskningen i Region Hovedstaden, på baggrund af den på mødet fremførte præsentation, som input til det videre arbejde med sundhedsforskningsstrategien.

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstaden arbejder struktureret og målrettet på at fremme forskning på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder med henblik på at udvikle sundhedsvæsenet og fremme vækst i regionen. Dette er sket gennem to forskningspolitikker i 2007 og 2012.
 
Region Hovedstaden er landets førende region indenfor sundhedsforskning. Der forskes for ca. 2 mia. kr. pr år i Region Hovedstaden, jf. den seneste forskningsevaluering, og heraf er ca. halvdelen eksternt finansieret via fonde og private virksomheder. Region Hovedstaden udarbejder årligt ca. 3600 videnskablige publikationer, og i 2013 var der over 4000 aktive fuldtids- eller deltidsforskere samt ca. 950 teknisk og administrativt hjælpepersonale, der arbejder med forskning.
 
Den kliniske forskning, herunder forskning i implementering, danner grundlag for udvikling af behandling af Region Hovedstadens patienter og understøtter dermed den politiske målsætning om høj faglig kvalitet. Samtidig sikrer forskningen en fagligt orienteret kultur i klinikken, som er med til at tiltrække national og international arbejdskraft. Dermed er regionens sundhedsforskning med til at understøtte vækst, investeringer og jobskabelse i både regionen og på nationalt niveau.
 
Med Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling er der lagt op til en videreudvikling af forskningsindsatsen, jf. den politiske målsætning om fokusering. Samtidigt er der på regionalt plan valgt en kongeindikator, der måler, hvor attraktiv Region Hovedstaden er som samarbejdspartner med afsæt i de hjemtagne eksterne bevillinger.
 
Forskningen på regionens hospitaler er imidlertid i dag præget af diversitet. Derfor er der, ikke mindst i forlængelse af de nyligt gennemførte fusioner af hospitaler og afdelinger, behov for at sikre fælles regionale mål for sundhedsforskning og dermed også for den kliniske forskning, herunder forskning i implementering.
 
Det er administrationens vurdering, at det fællesregionale perspektiv skal fokuseres og styrkes. Et fælles perspektiv på tværs af de forskellige forskningsområder skal sikre en samling af de stærke forskningsmiljøer, så der skabes grundlag for stærke, tværgående forskningssatsninger og forskningsansøgninger. Dermed styrkes det internationale udsyn og synlighed. Fælles regionale mål vil også fungere som pejlemærker ift. at prioritere skarpere og medvirke til at udvikle nye forskningsområder til gavn for behandlingen og for sundhedsvæsenet som helhed. Ligeledes vil fælles regionale mål bidrage til en fokusering af kommercialiseringsindsatsen og fungere som indikator ift. samarbejde med erhvervslivet.
 
Administrationen har besluttet, at der igangsættes en revision af de strategiske indsatsområder. I den forbindelse lægger administrationen op til en temadrøftelse i erhvervs- og vækstudvalget, idet der ønskes en grundlæggende drøftelse af den sundhedsforskning og herunder den kliniske forskning, der bedrives i Region Hovedstaden, såvel som den bagvedliggende strategi herfor.
 
De regionale mål skal tage afsæt i rammer, der allerede er godkendt administrativt og politisk. Her tænkes i særdeleshed på:
Med afsæt i ovenstående punkter og den fremførte præsentation på møderne i erhvervs- og vækstudvalget og sundhedsudvalget ønskes en diskussion vedrørende sundhedsforskningen i regionen, som input til det videre arbejde med strategien for regionens sundhedsforskning.
 
Administrationen planlægger en temadrøftelse for regionsrådsmedlemmerne om klinisk forskning på hospitalerne og samarbejdet med private virksomheder på sundhedsområdet. Temadrøftelsen vil finde sted den 17. november 2015.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 24. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15008785

Referat
Sagsfremstilling

3.pdf

Bilag

Præsentation vist på mødet 06-10-2015 - Sundhedsforskning


3. Beslutningssag: Kompetent arbejdskraft gennem et løft af erhvervsuddannelserne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Vækst i hovedstadsregionen fordrer, at medarbejderne har de kompetencer, som virksomhederne har brug for. I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det derfor et centralt indstsområde at sikre en kompetent arbejdsstyrke. Initiativet "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020" udgør et væsentligt bidrag til indsatsen. Kvalitetsløftprogrammet benævnes fremadrettet Faglært til Vækst, hvorfor denne benævnelse af programmet også er benyttet her.
 
Erhvervs- og vækstudvalget drøftede den 5. maj 2015 de centrale udfordringer på erhvervsuddannelsesområdet og satte retning for administrationens videre arbejde med kvalitetsløftprogrammet. Den 24. juni 2015 drøftede udvalget administrationens udspil til beskrivelse af programmets mål, rammer og indsatsområder. Vækstforum Hovedstaden drøftede den 24. august 2015 perspektiverne ved et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne og udtrykte stor opbakning til administrationens forslag til kvalitetsløftprogram.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
 
at administrationen arbejder videre med kvalitetsløftprogrammet, Faglært til Vækst, for erhvervsuddannelserne inden for de beskrevne rammer.

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Mangel på faglært arbejdskraft
Manglen på faglært arbejdskraft skaber allerede nu flaskehalse på arbejdsmarkedet og er med til at bremse den spirende vækst og jobskabelse i virksomhederne. I hovedstadsregionen forventes det, at der i 2020 vil mangle ca. 8.000 faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Allerede i årene 2016-18 vil de store anlægsbyggerier i regionen øge efterspørgslen på faglært arbejdskraft.
 
Endelig er hovedstadsregionen aktuelt udfordret ved, at ca. 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.
 
I lyset af manglen på faglært arbejdskraft, vælger for få unge en erhvervsuddannelse. 14 % af regionens unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (19 % på landsplan), mens mange unge fravælger erhvervsuddannelserne på grund af dårligt ry og mangel på praktikpladser.
 
Faglært til Vækst, et ambitiøst kvalitetsløftprogram for flere og dygtigere faglærte
I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det derfor besluttet at udvikle et kvalitetsløftprogram, Faglært til Vækst, der skal føre til, at der uddannes flere og dygtigere faglærte, der kan bidrage til vækst og udvikling i hovedstadsregionen.
 
Med Faglært til Vækst vil Region Hovedstaden binde sig op på de nationale målsætninger om, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at 60 % fuldfører den uddannelse, de er startet på.
 
Faglært til Vækst vil bygge videre på de gode resultater fra bla. Next EUD, Copenhagen Skills og Den regionale Praktikpladsenhed. Disse indsatser har bidraget til bedre uddannelsesmiljøer, øget kendskab og parathed til erhvervsuddannelserne og flere praktikpladser.
 
Etablering af strategisk rundbord - et politisk partnerskab
Mange aktører arbejder for at sikre flere og dygtigere faglærte (skoler, kommuner, jobcentre, arbejdsmarkedets parter mfl.). Det er dog administrationens vurdering, at der er behov for en samlende aktør, som kan sikre fælles retning for og sammenhæng mellem de mange indsatser.
 
Region Hovedstaden vil proaktivt tage dette ansvar og samle de centrale aktører om nytænkende og bæredygtige løsninger på de regionale udfordringer i forhold til manglen på faglært arbejdskraft. Der etableres derfor et partnerskab i form af et strategisk rundbord.
 
Formålet med rundbordetsdrøftelserne er at sikre bred opbakning til det fælles mål om flere og dygtigere faglærte, der kan bidrage til vækst i hovedstadsregionen. Resultatet af rundbordsdrøftelserne vil være en fælles vision, målsætninger og eksekveringsplan for kvalitetsløftprogrammet Faglært til Vækst. Det er et succeskriterium, at Faglært til Vækst kommer til at præge den uddannelsespolitiske dagsorden.
 
Rundbordet sammensættes af centrale beslutningstagere, der som helhed repræsenterer erhvervsskoler, elever, virksomheder, kommuner, arbejdsmarkedets parter og videregående uddannelser. Deltagerne vil blive personligt inviterede til at deltage i rundbordet og skal kunne bidrage aktivt til både udvikling, kvalificering og implementering af programmet. Regionsrådsformanden leder rundbordsdrøftelserne.
 
Region Hovedstadens indspil til rundbordets drøftelser
Faglært til Vækst vil sætte rammen for en ambitiøs og samlet indsats. Administrationen har foreslået, at initiativerne i kvalitetsløftprogrammet gennemføres inden for nedenstående fire spor.
Erhvervs- og vækstudvalget og Vækstforum har tidligere tilsluttet sig, at initiativerne målrettes inden for disse spor. De fire spor vil således udgøre Region Hovedstadens indspil til rundbordsdrøftelserne.
 
Proces frem til igangsætning af Faglært til Vækst
I efterår 2015 nedsættes rundbordet, og første møde afholdes sidst på året. Yderligere to eller tre møder gennemføres første halvår 2016. Forslag til fælles vision og eksekveringsplan for kvalitetsløftprogrammet vil foreligge før sommeren 2016.
 
I efteråret 2016 planlægges og organiseres den konkrete udmøntning af Faglært til Vækst med start den 1. januar 2017. De konkrete initiativer og projekter udføres af skoler, offentlige institutioner, interesseorganisationer med flere.
 
Administrationen har afgivet budgetforslag for 2016 vedr. finansiering af startfasen på kvalitetsløftprogrammet på 6 millioner kr. Budgetforslaget omfatter ud over rundbordet og indledende analysearbejde også videreførelsen af Copenhagen Skills, der har opnået bred opbakning blandt kommuner og erhvervsskoler.
 
Ved budgetprocessen for 2017 kvalificerer administrationen rundbordets eksekveringsplan og afgiver et større budgetforslag for 2017 med henblik på implementering af det ambitiøse program.
 
I forbindelse med implementeringen af den kommende ReVUS har Region Hovedstaden sammen med de 29 kommuner udvalgt ti indsatsområder. To af disse omhandler erhvervsuddannelserne og understøtter kvalitetsløftprogrammet. Disse finansieres med midler afsat til ReVUS-processen.
 
Navngivning af kvalitetsløftprogrammet
Der er fra flere sider udtrykt forbehold overfor formuleringen ”Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne”. Dels er den netop gennemførte reform for erhvervsuddannelserne lanceret som et kvalitetsløft, dels opfatter skoleområdet formuleringen som et udtryk for manglende tillid til deres indsats. For ikke at opbygge en barriere over for programmet navngives det ”Faglært til Vækst”. Denne benævnelse er også benyttet her.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Der planlægges en kommunikationsindsats i relation til det politisk-strategiske rundbord.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november og regionsrådet den 17. november 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15002505

Referat
Sagsfremstilling



4. Orienteringssag: Arbejdet med Interregmidler

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionens kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) indeholder en række overregionale ambitioner, som oftest relaterer sig til Greater Copenhagen-samarbejdet, som fx samarbejdet omkring European Spallation Source (ESS) og MAX IV. Interreg 5A-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) kan være med til at understøtte udmøntningen af en del af disse ambitioner. Arbejdet med Interreg-midler tager udgangspunkt i de prioriteter og indsatser, der er nævnt i den kommende ReVUS. Administrationen har desuden en tæt dialog med Region Sjælland og Region Skåne om, hvordan der bedst muligt samarbejdes om en fælles strategisk prioritering af midlerne.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om Interreg-arbejdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Baggrund
Interreg-5A ØKS er et dansk-svensk-norsk program til fremme af grænseoverskridende initiativer på tværs af de tre lande. Programmet er finansieret af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond. Programmet har et samlet budget på knap 136 mio. euro (1 mia. kr.) i perioden 2014-2020. Heraf er ca. 420 mio. kr. reserveret til projekter i Greater Copenhagen-geografien (”delprogram Øresund”). Programmet fokuserer på fire investeringsprioriteter: Innovation, grøn økonomi, transport samt beskæftigelse.
 
Region Hovedstaden er sammen med de andre deltagende danske regioner ansvarlig for programmets gennemførsel i Danmark. Til dette formål er regionen repræsenteret i såvel administrative som politiske styregrupper, som giver tilsagn og afslag på ansøgninger. Regionen kan derudover søge programmets midler, både som leadpartner og som ”almindelig” projektpartner.
 
Strategisk brug af midlerne
Midlerne i programmet bør anvendes på måder, der sikrer den størst mulige effekt på den regionale udvikling i de deltagende regioner. Administrationen har til dette formål indledt dialogaktiviteter med Region Skåne og Region Sjælland. Dialogen skal føre til, at regionerne lægger sig fast på en række områder, som 1) er af central betydning for at indfri målsætninger i regionernes udviklingsstrategier, 2) har potentiale til at blive udviklet til Interreg-ansøgninger og 3) kan fremmes med overregionale tiltag. Det er hensigten, at der på kort og lang sigt i fællesskab udvikles større Interreg-ansøgninger, som har direkte indflydelse på vækst og beskæftigelse i de tre regioner. Interreg-midlerne skal dermed supplere regionernes andre finansieringsmuligheder, såsom de nationale strukturfondsmidler, regionens egne midler til erhvervsudvikling samt øvrige EU-puljer.
 
I Interreg-programmets første ansøgningsrunde lykkedes det allerede at omsætte denne tankegang til virkelighed. Interreg-styregrupperne godkendte tre større ansøgninger, som Region Hovedstaden sammen med mindst en af de to andre regioner er involveret i: Projektet om udvikling af ESS og MAX IV (Interreg-støtte på 70 mio. kr.), ”ReproUnion” – et projekt inden for fertilitetsforskning (Interreg-støtte på 57 mio. kr.) og initiativet ”Lighting Metropolis” i regi af Albertslund Kommune (Interreg-støtte på 27 mio. kr.). Alle tre projekter er af stor betydning for at indfri regionens politiske målsætninger, herunder ambitionerne i ReVUS.
 
Administrationen skal understrege, at når Region Hovedstaden går ind i et Interreg-projekt, så hæfter regionen kun for dét beløb, som regionen decideret har bevilget til projektet. Region Hovedstaden kan derudover aldrig komme til at hæfte økonomisk for eller få en særlig udgift, hvis resultaterne i et projekt ikke nås. Hvis et projekt ikke udnytter hele sit budget, nedjusteres regionens bidrag efterfølgende.
 
For at sikre et bredt kendskab til programmet internt i organisationen er administrationen gået i gang med forskellige informationstiltag. Bl.a. har der været drøftelser i forskellige administrative fora i regionen, og der er taget initiativ til informationsmøder målrettet ansatte på hospitalerne, der beskæftiger sig med fundraising til forsknings- og innovationsprojekter. Derudover vil administrationen komme med et indspil til bestyrelsen i Greater Copenhagen-samarbejdet om, hvordan Interreg bedst muligt kan understøtte de strategiske indsatser i samarbejdet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
13012232

Referat
Sagsfremstilling

4.pdf

Bilag

Notat - Organisering af Interreg 5A ØKS


6. Orienteringssag: Uddeling af Global Excellence prisen 2015

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet besluttede i august 2009 at etablere udviklingsprogrammet ”Global Excellence – i Sundhed” for at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer. Derved understøtter prisen den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) på området for sund vækst samt visionen for Greater Copenhagen.
 
Global Excellence prisoverrækkelsen blev afholdt den 26. august 2015 og årets to vindere blev offentliggjort. Prisen blev overrakt af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og formand for sundhedsudvalget Karin Friis Bach. Global Excellence gives for en periode af fem år med mulighed for forlængelse. Ved prisuddelingen i 2015 blev fem 2011-vindere og to 2010-vindere genudnævnt som Global Excellence forsknings- og behandlingsmiljøet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om Global Excellence 2015 prisoverrækkelse til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Global Excellence vindere 2015
Regionsrådet etablerede i 2009 udviklingsprogrammet "Global Excellence - i Sundhed" for at anerkende førende forsknings- og behandlingsmiljøer. Global Excellence prisen er blevet uddelt de seneste seks år.
 
Ved ansøgningfristens udløb den 13. april 2015 til årets Global Excellence pris havde administrationen modtaget 13 ansøgninger. De indkomne ansøgninger blev vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale professorer inden for sundhedsforskning. På baggrund af en indstilling fra udvalget tog regionsrådet den 16. juni 2015 endelig beslutning om tildeling af Global Excellence prisen for 2015.
 
I år gik prisen til:
Fælles for dette års to vindere er, at de både evner at udvikle ny forskningsviden på højt internationalt niveau samtidig med, at den nye viden bliver omsat til nye banebrydende teknologier og sundhedsydelser, som kommer patienterne og sundhedsvæsenet til gavn, både nationalt og globalt. Med dette års uddeling har i alt 26 faglige forsknings- og behandlingsmiljøer nu fået udmærkelsen (Bilag 2).
 
Genudnævnelse af tidligere Global Excellence vindere
Global Excellence prisen gives for en tidsbegrænset periode af fem år med mulighed for forlængelse yderligere fem år. I år kunne vinderne af Global Excellence 2011 derfor søge om genudnævnelse og en ny bevilling på 250.000 kr.
 
Ansøgningerne om genudnævnelse til Global Excellence har kørt parallelt med den almindelige ansøgningsproces, og er blevet vurderet af samme bedømmelsesudvalg og ud fra samme parametre som ved nyudnævnelse. I bedømmelsen er den oprindelige ansøgning samt årlige afrapporteringer indgået. De forsknings- og behandlingsmiljøer, der var interesserede i en genudnævnelse, skulle via deres ansøgning kunne dokumentere, at de objektivt ligger på et meget højt internationalt niveau samt at der er sket en positiv videreudvikling og hvad Global Excellence prisen har betydet for deres forskning og synliggørelse. Bedømmelsesudvalget besluttede at indstille alle fem kandidater til genudnævnelse.
 
To af vinderne fra 2010 havde søgt om genudnævnelse i 2014, men deres ansøgning var blevet udskudt til dette års runde, da de ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede den positive udvikling af deres forsknings- og behandlingsmiljø. Omvendt gav ansøgningerne heller ikke grundlag for at konkludere, at de to forsknings- og behandlingsmiljøer ikke havde kvalitet til Global Excellence. Administrationen modtog en ansøgning om genudnævnelse fra begge faglige miljøer, og bedømmelsesudvalget besluttede at indstille de to kandidater til genudnævnelse.
 
Regionsrådet godkendte den 16. juni 2015 bedømmelsesudvalgets anbefalinger vedr. genudnævnelse (Bilag 1).
 
Videre forløb for Global Excellence prisen
Regionsrådet har på mødet den 16. juni 2015 godkendt administrationens indstilling om at igangsætte et servicetjek, der har til hensigt at sikre, at Global Excellence prisen også fremadrettet skaber værdi og indfrier formålet med prisen. Dette servicetjek betyder, at der ikke vil være prisuddeling i 2016, og at rammen for prisuddeling 2017 justeres på baggrund af servicetjekket. Forsknings- og behandlingsmiljøerne fra 2012 kan anvende Global Excellence logoet i 2016 og kan genansøge i 2017. Dermed kan hele det administrative arbejde pauseres i 2016, så Region Hovedstadens fokus kan rettes mod sundhedsplatformen og hospitalsfusionerne.
 
Servicetjekket, herunder rammerne og værdiskabelsen for Global Excellence, igangsættes i 2016 med udgangspunkt i Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling samt tilbagemeldingerne fra bedømmelsesudvalgets medlemmer. Flere af medlemmerne har deltaget i bedømmelsesudvalgene flere gange og har haft input til ansøgningsforhold og kriterier. Servicetjekket har til hensigt at sikre, at Global Excellence initiativet fortsat har den rette form, herunder:
  1. at sikre at arbejdet understøtter regionens politiske målsætninger og strategien Fokus og Forenkling bedst muligt,
  2. at afdække om regionen med fordel kan styrke koblingen mellem universitetsforskning og klinisk forskning, og
  3. at sikre at prisen spiller tilstrækkeligt ind i forhold til væksttemaet Sund Vækst i regionens kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder til at skabe vækst og arbejdspladser i hele Greater Copenhagen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15006740

Sagsfremstilling
Referat

5.pdf
6.pdf
7.pdf

Bilag

Vindere og genudnævnelser af Global Excellence 2015
Indehavere af Global Excellence 2015
Materiale udleveret på mødet den 06-10-2015 - Katalog Global Excellence 2015


7. Beslutningssag: Forslag til studietur for erhvervs- og vækstudvalget til Hamborg i 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet har den 8. april 2014 godkendt rammerne for udvalgenes studieture. På baggrund af disse rammer har administrationen udarbejdet et oplæg til en relevant studietur for udvalget. Studieturen skal være afholdt inden for kalenderåret 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
1. at erhvervs- og vækstudvalget godkender, at administrationen arbejder videre med planlægning af én to dages tur (én overnatning) til Hamborg i 2016.

POLITISK BEHANDLING
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
Regler for gennemførelse af studieturer
Med regionens politiske styringsform har de stående udvalg en helt central rolle at spille som politikformulerende og politikkontrollerende og initiere udviklingen af regionen.
 
I forlængelse af udvalgenes arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input til udvikling af regionens opgaveløsning. Der er således mulighed for at gennemføre en studietur. Destinationen for turen skal tilføre udvalget afgørende viden og inspiration i forhold til det videre arbejde, viden og inspiration, der ikke kan opnås igennem besøg indenfor nærområdet, eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination.
 
Såfremt et udvalg ønsker at planlægge en studietur, skal dette forelægges regionsrådet, som træffer beslutning herom. Forelæggelsen skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning.
 
Det er muligt at arrangere fællesturer for flere udvalg med sammenfaldende interesser. Deltagere kan ikke ledsages på studieturer. Deltagere skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, er dette muligt. Alle merudgifter i den forbindelse afholdes af deltageren selv. Efter afslutningen af studieturen udarbejdes rapport og regnskab. Disse offentliggøres, efter forelæggelse for Regionsrådet, på regionens hjemmeside.
 
For hvert af de stående udvalg, inkl. forretningsudvalget, kan der afholdes studieturer for et samlet beløb af 15.000 kr. pr. medlem. Der kan alene arrangeres studieturer inden for Europa.
 
Forslag til studietur til Hamborg
Administrationen har udarbejdet et kort oplæg på en studietur til Hamborg med én overnatning. På turen vil udvalget kunne hente inspiration til arbejdet med en lang række af udvalgets indsatsområder. Oplægget indeholder en oversigt over mulige elementer i turen. Denne oversigt er ikke udtømmende og den konkrete sammensætning af studieturen vil bero på, hvad der konkret viser sig muligt, når datoen for en evt. studietur er fastlagt:
Med afgang ca. kl. 7.45 fra Københavns Hovedbanegård vil udvalget kunne være i Hamborg ved frokosttid. Herefter vil det være muligt at gennemføre besøg hos de valgte virksomheder og projekter om eftermiddagen og næste formiddag. Hjemturen kan f.eks. planlægges til afgang fra Hamborg ca. kl. 17.30 på dag to med ankomst på Københavns Hovedbanegård ca. kl. 22.15. Alternativt kan der lejes én bus til hele turen: udrejse, hjemrejse og transport i forbindelse med det faglige program.
 
Administrationen har undersøgt mulige datoer for to-dags turen til Hamborg ud fra kriteriet om, at datoerne ikke må kollidere med andre møder i politiske udvalg, hvor medlemmer af erhvervs- og vækstudvalget deltager. På den baggrund er det administrationens vurdering, at studieturen kan afholdes enten to af dagene i perioden 16. - 18. marts 2016 eller to dage i perioden 18. - 20. maj 2016.
 
Kriterier for opfyldes af studietur
Administrationen foreslår, at et kritere for afholdes af studieturen er, at mindst 5 udvalgsmedlemmer kan deltage i studieturen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14002193

Referat
Sagsfremstilling



8. Beslutningssag: Flytning af lokalitet for udvalgsmøde den 19. januar 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Der er behov for at få afklaret mulighederne for at rykke udvalgsmøderne i erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 19. januar 2016 til København af hensyn til en temadrøftelse/studiebesøg i/for it- og afbureaukratiseringsudvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
at erhvervs- og vækstudvalget godkender, at udvalgsmødet den 19. januar 2016 flyttes fra Regionsgården i Hillerød til et mødelokale på Rigshospitalet under forudsætning af, at også miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget tiltræder beslutningen om at flytte lokationen for udvalgsmøderne.

POLITISK BEHANDLING
Godkendt.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING
It- og afbureaukratiseringsudvalget ønsker at afholde udvalgsmødet den 19. januar 2016 i København. Da it- og afbureaukratiseringsudvalget ligger i mødeblok med miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget vil det være en forudsætning for flytning af mødet, at alle tre udvalget kan tilslutte sig ændringen i mødeplanen. Desuden forudsætter en ændring af lokalitet for udvalgsmøderne efter fastlæggelse af mødeplanen enstemmigt vedtagelse.
 
Såfremt alle tre udvalg i mødeblokken kan tiltræde beslutningen om at flytte møderne til København, vil administrationen justere mødeindkaldelserne for udvalgene.
 
Hvis forslaget ikke kan vedtages enstemmigt i alle tre udvalg, vil møderne blev afholdt på Regionsgården i Hillerød.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget den 6. oktober 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14002193

Referat
Sagsfremstilling



9. Eventuelt

EVENTUELT
Formanden oplyste om fælles temadrøftelse om letbanen med miljø- og trafikudvalget på næste møde den 3. november 2015.
 
Marianne Stendell (A), Hans Toft (C) og Lene Kaspersen (C) deltog ikke i sagens behandling.

Referat
Sagsfremstilling