UDVALG
Erhvervs- og vækstudvalget
MØDE
Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager
STED
Mødelokale H6+H7 på Regionsgården
STARTTIDSPUNKT
03-11-2015 19:00:00
SLUTTIDSPUNKT
03-11-2015 21:00:00
PUNKTER
1. Drøftelsessag: Hovedstadens Letbane
2. Drøftelsessag: Innovation i sundhedssektoren
3. Beslutningssag: Etablering af The Greater Copenhagen & Skåne Committee
4. Beslutningssag: Nedlæggelse af Oresund Award - in Health
5. Beslutningssag: Høring vedr. etablering af ekstra teknisk gymnasium i København
6. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Wifi, mobildækning og Smart Vækst indsatserne i Region Hovedstaden
7. Eventuelt
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEMiljø- og trafikudvalget har ønsket at invitere bestyrelsesformanden for Hovedstadens Letbane til en drøftelse om letbanen, dens anlæg og placering af stationer, afklaring af tekniske elementer samt drøfte vækstmulighederne for letbanen.
Derfor lægger administrationen op til en fælles temadrøftelse mellem miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget om letbanen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget drøfter sagen på baggrund af oplæg fra Hovedstadens Letbane.
POLITISK BEHANDLINGDrøftet.
SAGSFREMSTILLINGPå baggrund af drøftelser om Dispositionsforslaget for letbaneprojektet på miljø- og trafikudvalgets møde den 2. juni 2015, har miljø- og trafikudvalget ønsket at invitere bestyrelsesformanden og administrerende direktør for Hovedstadens Letbane til et møde i udvalget. Udvalget har ønsket at drøfte bl.a. tilgængelighed og placering af stationer i forhold til hospitalerne og adgangen mellem letbanen og hospitalerne. På mødet vil udvalget få mulighed for at stille spørgsmål til projektet og processen.
Administrationen har derfor planlagt en fælles drøftelse mellem miljø- og trafikudvalget og erhvervs- og vækstudvalget om Hovedstadens Letbane.
Bestyrelsesformand for Hovedstadens Letbane Anne Grete Holmsgaard vil holde et oplæg om letbaneprojektet. I oplægget vil der være en præsentation af Hovedstadens Letbane, status og fremdrift af projektet samt kommende milepæle. Derudover deltager administrerende direktør i Hovedstadens Letbane Henrik Plougmann Olsen.
Oplægget vil kunne danne grundlag for en videre drøftelse i udvalgene.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15000197
Referat
Sagsfremstilling
1.pdf
Bilag
Præsentation vist på mødet
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSESund Vækst er, når det offentlige behandlingssystem og private virksomheder lærer af hinanden, med bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser til følge. At løbende innovation og virksomheders idéer til f.eks. nye behandlinger testes og de bedste af idéerne implementeres er dermed en fordel, både i forhold til sundhedsområdet, men også i forhold til væksten. Region Hovedstaden kan styrke mulighederne for, at der udvikles nye løsninger på tværs af offentlig-private parter samt sikre, at de nye løsninger bliver indkøbt og implementeret, at det sker i bred skala og at de bedste løsninger bliver til eksportsuccesser og arbejdspladser.
Region Hovedstaden arbejder i dag strategisk med innovation, og for at styrke det videre arbejde er der behov for en strategisk politikforberedelse drøftelse af innovationsarbejdet.
Drøftelserne vil blive indledt med oplæg af ledende overlæge Michel Nemery fra Herlev Gentofte hospital og centerdirektør Claus Bjørn Billehøj.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter scenarier for styrkelse af det samlede innovationsarbejde som en strategisk indsats, der understøtter de politiske målsætninger om at styrke de ekspansive vidensmiljøer.
POLITISK BEHANDLINGDrøftet.
SAGSFREMSTILLINGRegion Hovedstaden har igennem de seneste par år haft innovation på dagsorden med henblik på at forbedre patientbehandlingen, medarbejdertilfredsheden og øge væksten i hovedstadsregionen. Dette er særligt sket gennem Innovationspolitikken 2020, der blev lanceret i januar 2013 (nyt, nyttigt, nyttiggjort), Region Hovedstadens strategi Fokus og Forenkling og senest den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) via indsatsen Sund Vækst.
Der sker i dag en løbende og værdiskabende innovationsindsats i Region Hovedstaden. Det gælder på det enkelte afdelingsniveau, hospitalsniveau (som f.eks. IdeRiget på Rigshopsitalet-Glostrup) og på koncernfælles niveau. Imidlertid er denne indsats ofte ikke sammentænkt eller der er begrænset fokus på skalering fra den ene organisatoriske enhed til en anden, det kan være fra afdeling til afdeling eller på tværs af hele koncernen. Tilsvarende er der ofte ikke ledelsesmæssigt overblik over, om de ressourcer, der investeres i innovationen, står mål med den værdiskabelse, der genereres.
Derfor er det afgørende for at kunne indfri de politiske målsætninger om at styrke de ekspansive vidensmiljøer, at den samlede innovationsindsats - inden for de nuværende økonomiske rammer - skal styrkes og fremadrettet skal ses som en integreret del af den almindelige ledelsesopgave og som en integreret del af den almindelige drift. Det er administrationens vurdering, at innovation ikke kun er en processmæssig investering i fremtiden, men innovation er bl.a. med til at afhjælpe konkrete behandlingsrettede udfordringer her og nu i behandlingen i klinikken, til at gennemføre effektiviseringer, til at organisere det patientrettede arbejde smartere. Dette er særligt vigtigt i en situation med pressede ressourcer, hvor innovation er en vigtig del af de løsninger, Region Hovedstaden har behov for.
Et helt centralt element heri er, at gevinstrealisering fra innovation stiller krav til ledelsen på alle niveauer i Region Hovedstaden, herunder særligt at ledelsesopgaven indebærer en forståelse for organisations samlede kritiske udfordringer og at den fremadrettede innovationsindsats kobles op herpå, således at implementeringen af løsninger bliver omdrejningspunktet.
Det er administrationens vurdering, at en styrket fælles tankegang og fokusering på tværs af regionen vil imødekomme flere af de nuværende udfordringer, der opleves på innovationsområdet og styrke mulighederne for, at der udvikles nye løsninger på tværs af offentlig-private parter samt sikre, at de nye løsninger bliver indkøbt og implementeret, at det sker i bred skala og at de bedste løsninger bliver til eksportsuccesser og arbejdspladser.
Fokuspunkter i det videre arbejde vil bl.a. være:
- Incitamentsstruktur for innovation
Der er få incitamenter i Region Hovedstaden til at arbejde med innovation, og mange innovationsprojekter drives i dag af ildsjæle ved siden af den daglige drift. Dette betyder, at projekterne bliver meget personafhængige, og at vejen frem mod implementering kan mangle den nødvendige forankring hos kollegaer og fremtidige brugere. Incitamenterne for innovation kunne med fordel skærpes og indebære både økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter på fx afdelingsniveau via opsætning af driftsmål om at implementere innovationer, udlove konkurrencer, awards etc. - Understøttelse af gevinstrealisering
Det fulde udbytte af en innovation realiseres ikke altid. Det kræver fokuseret ledelsesarbejde at inddrive de potentielle økonomiske gevinster, da implementering af en innovation ofte medfører store ændringer i eksisterende arbejdsgange. Hvis en hospitalsafdeling for eksempel indfører et nyt initiativ, der betyder reducerede sengedage, vil besparelsen først realiseres, når eksisterende aktiviteter på det pågældende sengeafsnit ændres og tilpasses til det nye initiativ. Gevinstrealisering stiller dermed krav til ledelsesmæssige beslutninger. - Koordinering på tværs
Gode løsninger på kliniske behov opstår mange steder - men ofte bliver en god idé kun til en lokal løsning. Hvis Region Hovedstaden etablerer en fælles "infrastruktur" for udvikling, implementering og skalering af idéer på tværs af regionens hospitaler og virksomheder, ville det muliggøre deling af nye løsninger og succesfulde tiltag i langt højere grad. Det vil ligeledes være en fordel, at ressourcer ville kunne puljes og være fælles til rådighed til implementering af konkrete løsninger. En god infrastruktur betyder, at der er ansatte på alle hospitaler mf., der har tid sat af til at være bindeled mellem det lokale og det regionale niveau, og at begge niveauer er beslutningsdygtige og handlekraftige. - Innovative indkøb
Behovet for at indkøbe og afprøve nye løsninger i regionen kan til tider stride imod ønsket om at anskaffe sig kendte og driftsikre produkter. Det kan være en hindring, at selve indkøbsprocessen skal nytænkes, samtidig med at de nye arbejdsgange, der vil give afkastet af den nye løsning også kræver en indsats over tid. Derfor kan det ske, at selv om en ny løsning efter alt at dømme vil blive en økonomisk gevinst, kan valget ende med at blive en kendt løsning, da lav risikovillighed ved indkøbet sættes over nye løsninger. Der er brug for, at der i forhold til indkøb arbejdes med villigheden og rammerne for at afprøve nye løsninger.
Med afsæt i ovenstående punkter og oplæg på mødet ønskes en diskussion i erhvervs- og vækstudvalget vedrørende innovationsindsatsen i Region Hovedstaden, herunder muligheden for at udarbejde et videngrundlag til en forøget indsats i 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15014971
Sagsfremstilling
Referat
2.pdf
3.pdf
Bilag
Præsentation vist på mødet-Claus Bjørn Billehøj
Præsentation vist på mødet-Michel Nemery
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEGreater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk samarbejde mellem regioner og kommuner i Skåne, Hovedstaden og Sjælland, der har til formål at øge væksten og skabe nye arbejdspladser i hele metropolregionen. Samarbejdet fokuserer bl.a. på at tiltrække investorer, virksomheder, talenter og turister. Derudover arbejder de deltagende kommuner og regioner for at samle og fokusere de erhvervspolitiske initiativer i større fælles strategiske indsatser, for at etablere et sammenhængende arbejdsmarked og for at sikre et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem med færre aktører. Greater Copenhagen-samarbejdet er dermed helt i tråd med den netop vedtagne regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Der har siden foråret 2015 været et bredt politisk ønske om, at Greater Copenhagen og Øresundskomiteen blev samlet til en organisation. Der har derfor de seneste måneder været forhandlinger om en omdannelse af Øresundskomiteen til "The Greater Copenhagen & Skåne Committee" med det formål, at der dannes en ny handlekraftig organisation for Skåne, Hovedstaden og Sjælland.
På et møde i Øresundskomiteens forretningsudvalg den 19. oktober 2015 blev det besluttet at indstille til Øresundskomiteen, at Øresundskomiteen omdannes til The Greater Copenhagen & Skåne Commitee pr. 1. januar 2016. Indstillingen behandles på Øresundskomiteens møde den 4. november og igen den 2. december 2015.
Med budget 2016 er konsolideringen af Greater Copenhagen-samarbejdet vedtaget som en af de centrale prioriteringer i 2016 for Region Hovedstaden.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
at godkende, at Region Hovedstadens medlemmer af Øresundskomiteen på grundlag af vedlagte vedtægter (bilag 1) tilslutter sig omdannelsen af Øresundskomiteen til The Greater Copenhagen & Skåne Committee pr. 1. januar 2016.
POLITISK BEHANDLINGFormanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
SAGSFREMSTILLINGThe Greater Copenhagen & Skåne Committee er et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem tre geografiske regioner, der har til formål at øge væksten og beskæftigelsen i den fælles metropolregion, Greater Copenhagen.
Vision: I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.
The Greater Copenhagen & Skåne Committee skal:
- Understøtte den fælles markedsføring af ”Greater Copenhagen”.
- Arbejde for at skabe en stærk international infrastruktur.
- Understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.
- Arbejde for en integreret og bæredygtig vækstregion, herunder at påvirke de lovgivninger og grænsehindringer, der vurderes at være barrierer for vækst.
- Etablere fælles strategiske erhvervsindsatser.
Vedtægterne for The Greater Copenhagen & Skåne Committee indebærer bl.a.:
- Alle 79 kommuner og de tre regioner i Hovedstaden, Sjælland og Skåne tilbydes at deltage i samarbejdet. Ambitionen er, at samtlige 79 kommuner og de tre regioner indgår aktivt i samarbejdet.
- Der udpeges en bestyrelse på max 18 medlemmer, hvoraf ni kan udpeges af Skåne og ni af Hovedstaden og Sjælland.
- Antallet af bestyrelsesmedlemmer er dog afhængigt af antallet af deltagende kommuner fra hver region.
- Der nedsættes et formandskab bestående af en formand og to næstformand (en fra hver regionale geografi), der skifter årligt.
- Der nedsættes en administrativ styregruppe på direktørniveau, hvor formandsposten for nuværende varetages af Region Hovedstaden.
- Der udarbejdes en handlingsplan, der fremlægges på et årligt topmøde for hele medlemskredsen.
- The Greater Copenhagen & Skåne Commitee betjenes af et mindre sekretariat bestående af en sekretariatsleder og få medarbejdere.
Region Hovedstaden og Region Sjælland skal sammen med KKR Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Sjælland udpege i alt 9 repræsentanter fra deres midte som medlemmer af bestyrelsen for Greater Copenhagen & Skåne Comittee. Der er opnået enighed om, at posterne fordeles således, at regionerne tilsammen udpeger de to formænd for regionsrådet samt yderligere to medlemmer, at Københavns Komunne udpeger overborgmesteren, og at kommunerne ligeledes udpeger fire borgmestre (formand og næstformand i de to kommunekontaktråd). Det forventes, at formandsskabet roterer hvert år imellem de tre geografier, således at borgmestre og regionsrådsformænd skiftes til at være formænd. Det forventes, at det bliver KKR Hovedstadens formand, der vælges for den første periode. Forslag til vedtægter, provisorisk budget og det politiske forståelsespapir er vedlagt som bilag.
Der planlægges afholdt et årligt topmøde, hvor alle parter, herunder regionsrådet, i Greater Copenhagen bliver inviteret til at drøfte handlingsplan og beretning forThe Greater Copenhagen & Skåne Committee. Det indgår i det politiske forståelsespapir, at hele organisationen skal evalueres om 3 år, det vil sige i 2018.
Proces:
Hvis Øresundskomiteen på de to møder den 4. november og 2. december 2015 godkender vedtægter og provisorisk budget for 2016 for The Greater Copenhagen & Skåne Committee, etableres den nye organisation den 1. januar 2016. Ændring af vedtægter skal ske ved trefjerdedels flertal (af alle medlemmer) på to på hinanden følgende møder i Øresundskomiteen. Det vil sige, at 27 ud af 36 medlemmer skal stemme for. Hvis parterne godkender, melder Region Hovedstaden sig ind på det foreliggende grundlag.
Regionsrådsformanden er formand for Øresundskomiteen, og Region Hovedstaden har derudover syv medlemmer i Øresundskomiteen.
Budget 2016
I budget 2016 er det aftalt, at en af de centrale prioriteringer i 2016 er konsolideringen af Greater Copenhagen-samarbejdet. Med budgettet er det aftalt, at Region Hovedstaden melder sig ud af Øresundskomiteen, dersom der ikke opnås enighed med de svenske parter om et stærkt Greater Copenhagen-samarbejde. Det er en betingelse, at partnerkredsen samfinansierer samarbejdet, så den samlede pulje til strategisk udvikling af og i Greater Copenhagen samtidig dækker alle basistjenester knyttet til drift af Greater Copenhagen-sekretariatet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDer er i budget 2016 afsat 2,6 mio. kr. i 2016 stigende til 4,9 mio. kr. til gennemførelse af tiltag, der er centrale for at samle parterne i Greater Copenhagen om en fælles vækstdagsorden. Det er dog en betingelse for bevillingen på dette område, at partnerkredsen samfinansierer, så den samlede pulje til strategisk udvikling af og i Greater Copenhagen samtidig dækker alle basistjenester knyttet til drift af Greater Copenhagen-sekretariatet.
Der er for 2016 afsat 5,2 mio. kr. til Region Hovedstadens medlemsskab af Øresundskomiteen. Udgifterne til medlemsskab af The Greater Copenhagen & Skåne Committee vil blive afholdt inden for denne ramme.
KOMMUNIKATIONParterne vil løbende afklare både indhold og timing i forhold til kommunikationstiltag omkring etablering af den nye organisation.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15001525
Sagsfremstilling
Referat
4.pdf
5.pdf
6.pdf
Bilag
Vedtægter
Provisorisk forslag til budget for The Greater Copenhagen
Politisk forståelse
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEI budgetaftalen for 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Prisens formål er at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne.
Et år efter modtagelse af prisen skal vinderen sende en afrapportering. Denne indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål. Administrationen har modtaget afrapportering fra første vinder af Oresund Award, som kort beskrives i sagen.
Status for prisen er, at den har været uddelt i to år, 2013 og 2014, på baggrund af et ansøgerfelt med samlet 12 ansøgninger. Der var i år frist for ansøgninger den 15. juni 2015 og administrationen modtog tre ansøgninger. Ved bedømmelsesmødet den 14. september 2015, vurderede bedømmelsesudvalget ansøgningerne og besluttede enstemmigt, at der ikke kan findes en vinder af Oresund Award – in Health 2015.
Med et faldende antal ansøgere og uden mulighed for at vælge en ansøger, der opfylder kriterierne for Oresund Award i 2015, er det administrationens anbefaling, at prisen nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde i regi af Greater Copenhagen.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
- at tage orientering om status på Oresund Award 2013 og 2014 til efterretning.
- at tiltræde indstillingen fra Oresund Award bedømmelsesudvalg, at der ikke uddeles en Oresund Award - in Health 2015,
- at godkende nedlæggelse af Oresund Award – in Health
POLITISK BEHANDLINGAnbefalet.
SAGSFREMSTILLINGBaggrund og formål for Oresund Award - in Health
I budgetaftalen 2013 blev det vedtaget, at der årligt afsættes 1 mio. kr. til uddeling af prisen Oresund Award – in Health. Midlerne fordeles således:
AKTIVITET | BELØB |
Bevilling til vinderne af Oresund Award – in Health | 800.000 kr. |
Udgifter til sekretariatsarbejde, bedømmelse, prisoverrækkelse, kommunikation m.m. | 200.000 kr. |
Total udgift for Region Hovedstaden | 1 mio. kr. |
Prisen uddeles en gang om året og administreres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Skåne. Hver region bidrager ligeligt til prisen på i alt 1,6 mio. kr. Derudover finansierer hver region ligeligt omkostningerne i forbindelse med sekretariatsbetjening, bedømmelsesproces, prisoverrækkelse, kommunikation m.m.
Oresund Award – in Health har til formål at anerkende og synliggøre førende forsknings- og behandlingsmiljøer, som har et samarbejde mellem parter fra Region Hovedstaden og Region Skåne. Vinderen af Oresund Award skal bestå af to eller flere samarbejdende forsknings- og behandlingsmiljøer. Samarbejdet skal tilføre værdi og synergi til sundhedsområdet og have forskning og udviklingsarbejde af høj international kvalitet, som kommer borgerne i de to regioner til gode. Desuden lægges der i udvælgelsen af Oresund Award vinderen vægt på en række faglige kriterier inden for hovedområderne: højeste kvalitet inden for klinisk arbejde, forskningsmæssige resultater, uddannelse og udveksling, innovation samt formidling og dokumentation.
Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale sundhedsfaglige professorer og med administrativ deltagelse fra både Region Hovedstaden og Region Skåne.
Bevillingen på i alt 1,6 mio. kr. skal anvendes til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde fx udviklingsomkostninger, tiltrækning af internationale forskere og behandlere samt afholdelse af internationale symposier. Et år efter modtagelse af prisen skal vinderne indsende en afrapportering, som indgår i dokumentationen for, at bevillingen anvendes efter sit formål.
Oresund Award har nu været uddelt i 2013 og 2014 og der har været en ansøgningsrunde for 2015. Følgende gives en status på Oresund Award 2013, 2014 og 2015 og den videre proces for Oresund Award.
Status på Oresund Award – in Health 2013
I december 2013 modtog parterne bag det dansk-svenske samarbejde, ReproHigh, som de første Oresund Award – in Health. Primo 2015 modtog administrationen en afrapportering fra ReproHigh.
ReproHigh samarbejdets anvendelse af Oresund Award
ReproHigh giver patienter i både Region Skåne og Region Hovedstaden adgang til fertilitetsbehandling. I alt er over 50 patienter blevet behandlet, og der er lavet over 500 fertilitetsanalyser. ReproHigh har indtil videre anvendt midlerne til at styrke det langsigtede mål om et center med kompetencer inden for reproduktiv medicinsk forskning, der arbejder over landegrænser. ReproHigh oplyser at de har igangsat aktiviteter til at styrke samarbejdet, etableret yderligere internationale kontakter og søgt om langsigtet finansiering. De har også investeret penge i ekspertviden inden for det bio- og sundhedsvidenskabelige område, internationale konferencer og informationsmateriale til præsentation af samarbejdet.
I ReproHigh´s kontakt til politikere og andre aktører i begge regioner, anvender de Oresund Award til at bibeholde fokus på deres forskning og de bagvedliggende grunde til infertilitet. Ligeledes arbejder de med at styrke samarbejdet mellem industrien, universiteterne og hospitalerne for at forblive konkurrencedygtige og attraktive, men også for at opnå en mere effektiv udnyttelse af ressourcer og dermed bedre behandling af patienterne.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering at ReproHigh anvender Oresund Award bevillingen på 1,6 mio. kr. efter hensigten, da bevillingen går til videre udvikling og internationalisering af de vindende forsknings- og behandlingsmiljøers samarbejde.
Status på Oresund Award – in Health 2014
I 2014 gik Oresund Award – in Health til samarbejdet SOHO (Sundets Onkologiske og Hæmatologiske Organisation) inden for det børne-onkologiske område.
Det er meddelt SOHO samarbejdet, at de primo 2016 skal indsende afrapportering til administrationen, som efterfølgende vil forelægge denne for erhvervs- og vækstudvalget.
Status på Oresund Award – in Health 2015
Administrationen modtog tre ansøgninger til Oresund Award - in Health 2015. Bedømmelsesudvalget vurderede de indkomne ansøgninger, og fandt at ansøgningerne ikke levede op til kriterierne for Oresund Award, hvorfor der ikke kan findes en vinder af Oresund Award 2015. Bedømmelsesudvalget besluttede derfor enstemmigt, at der ikke blandt årets ansøgninger kan findes en vinder til Oresund Award – in Health 2015.
Videre proces - Nedlæggelse af Oresund Award – in Health
Administrationen har på baggrund af ansøgerfeltet i årene 2013 til 2015 erfaret, at antallet af ansøgninger til Oresund Award - in Health er faldende. I 2015 modtog administrationen kun tre ansøgninger, hvoraf der ikke kunne findes en vinder, som redegjort for ovenfor. Det er derfor administrationens anbefaling, at Oresund Award - in Health nedlægges. Administrationen har været i dialog med Region Skåne, som er enig i nedlæggelsen. Begge regioner er gensidigt enige om fremadrettet at fortsætte det tætte samarbejde med fokus på kvalitet på tværs af sundet i regi af Greater Copenhagen, se bilag 1 for notat om yderligere samarbejder.
ØKONOMISKE KONSEKVENSERDe ikke forbrugte midler i 2015, ca. 940.000 kr., og fra 2016, 1 mio. kr. årligt, konverteres administrativt fra sundhedsområdets driftsbudget til lønbudgettet, konkret til oprustning af juridisk bistand inden for forskningskontraktområdet.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15012173
Referat
Sagsfremstilling
7.pdf
Bilag
Forskningssamarbejder over Øresund
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSEKøbenhavns Tekniske Skole (KTS) ønsker at udbyde endnu et teknisk gymasium (htx) i København. De har i dag udbud på to andre adresser i København. KTS vurderer, at der er behov for et ekstra udbud, da de hvert år må afvise flere ansøgere til et af deres eksisterende udbud af htx samt at antallet af unge stiger i København og Frederiksberg de næste år. Endvidere ser de en øget efterspørgsel efter nye kompetencer, hvor de naturvidenskabelige fag bliver suppleret med humanistiske fag. Endelig ser de muligheder for at styrke uddannelsesmiljøet på den nye adresse (Julius Thomsens Gade på Frederiksberg), hvor der idag også udbydes erhvervsuddannelser.
Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive en indstilling til Undervisningsministeren, når en uddannelsesinstitution ønsker at etablere en uddannelse på et nyt sted.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
at efterkomme Københavns Tekniske Skoles ønske om at etablere et htx gymnasium på Julius Thomsens Gade på Frederiksberg med henblik på at styrke variationen i uddannelsesudbuddet i området.
POLITISK BEHANDLINGAnbefalet.
SAGSFREMSTILLINGI Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det et centralt rammevilkår at sikre virksomhederne adgang til en kompetent arbejdsstyrke til gavn for vækst og arbejdspladser i virksomhederne og til gavn for borgernes beskæftigelsesmuligheder og livskvalitet. Knap 40 % af de rekrutterende virksomheder i regionen melder om mangel på faglærte og specialiserede medarbejdere. Det er derfor centrale mål i ReVUS, at flere får en erhvervsuddannelse samt at sikre flere talenter. Regionsrådet har endvidere besluttet på møde i februar 2014 at styrke uddannelsesdækningen på de erhvervsgymnasiale uddannelser - herunder htx (højere teknisk eksamen).
Ansøgning fra KTS - efterspørgsel efter medie- og kommunikationsuddanelser samt styrket campusmiljø
KTS ansøgning om at etablere et htx i København, konkret på Julius Thomsens Gade, begrundes med et øget uddannelsesbehov som følge af den generelle stigning i ansøgerne til gymnasierne i Region Hovedstaden samt et øget antal unge i regionen i de kommende år. Endvidere vurderer de, at der er en efterspørgsel blandt unge efter uddannelser, der kombinerer naturvidenskabelige fag på htx med mere humanistiske fag indenfor medie og kommunikation.
Konkret er medieuddannelserne beskåret på erhvervsuddannelserne (EUD) vha. ministerielt fastsatte kvoter. Det betyder også, at udbuddet af den type erhvervsuddannelser, der også udbydes på adressen i Julius Thomsens Gade, bliver reduceret. Konsekvensen heraf er, at de unge får vanskeligere ved at vælge den type uddannelser, selv om de unge efterspørger den, ifølge KTS.
Samtidig anfører KTS, at arbejdsgiverne inden for medieområdet i stigende grad ansætter personer med videregående uddannelser. KTS vil derfor med htx skærpe fokus på de videre uddannelsesmuligheder inden for medieproduktion.
Endelig vil der med udbud af både htx-gymnasier og erhvervsuddannelser på samme adresse etableres et stærkere uddannelsesmiljø for de unge, ligesom KTS' erhvervsuddannelser og htx-gymnasier kan fortsætte det eksisterende faglige samarbejde mellem de tekniske og mere humanistiske/kommunikative fag. KTS samarbejder aktuelt også med TV2 Lorry og Ørestaden Gymnasium om det felt. Ønsket er at skabe sammenhæng i fagene byggeri, energi, design og produktion.
Fakta
Det fremgår af KTS' ansøgning, at KTS allerede i dag udbyder htx to steder. Søgningen til disse er steget med 150 elever på fem år, særligt til deres udbud i Valby (Sukkertoppen), mens søgning til Østerbro er stabil. Sidste år afviste KTS 100 ansøgere til htx i Valby. De afviste blev henvist til TEC på Frederiksberg, til KTS' htx på Østerbro og til almene gymnasier. Ambitionen er at etablere en gymnasieafdeling med 5-7 spor.
Skolen ligger placeret tæt på Forum Metrostation og flere buslinjer. Det kan give en god transporttid for elever bosiddende på bl.a. Amager og København v/Enghave, som gymnasiet forventer at tiltrække elever fra, og som forventes at opleve en kraftig befolkningsvækst de næste år.
Høring af andre uddannelsesinstitutioner
KTS har sendt deres ønske om etablering af htx i høring hos de omkringliggende erhvervsgymnasier. CPH West i Ishøj noterer i høringssvaret, at man bør være opmærksom på, hvordan tendensen med, at flere unge søger til byen for at tage en ungdomsuddannelse påvirker søgningen til de mere yderligt liggende gymnasier. TEC på Frederiksberg er bekymrede over et nyt htx udbud på Frederiksberg. TEC er selv i færd med at opruste afdelingen på Frederiksberg og er bekymrede for, at et nyt udbud fører til to mindre stærke htx frem for et stærkt tilbud.
De almengymnasiale skoler som tilbyder studentereksamen og højere forberedelseseksamen bemærker generelt, at et nyt uddannelsessted bør være betinget af et tydeligt behov og kun tildeles, hvor der ikke er eksisterende udbud af samme type, der dækker det lokale behov. Konkret bemærker skolerne om en medieprofil på det tiltænkte nye tekniske gymnasium, at særligt Ørestad Gymnasium med sit fagudbud i vid udstrækning dækker dette behov, og at Frederiksberg Gymnasium hvert år har 2 klasser med mediefag i studieretningen. De almengymnasiale skoler bemærker i øvrigt, at de ikke forventer at få vanskeligheder med at finde plads til alle stx og hf elever og hvert år er lykkedes hermed.
Administrationens vurdering og indstilling
Region Hovedstaden arbejder for ekspansive vidensmiljøer, bedre ungdomsuddannelsesmiljøer og bedre tilgængelighed til erhvervsuddannelser. Formålet er at opnå flere talenter og flere faglærte til gavn for vækst og udvikling i regionen.
Der er i dag et udbud af offentlige almene gymnasier (stx) 35 steder i Region Hovedstaden, mens der er 10 udbud af htx og 8 udbud af hhx (handelsgymnasier). Der er således langt færre udbud og også langt færre elever på de erhvervsgymasiale uddannelser end på de almene gymnasier, hhv. godt 3.600 elever og knap 13.000.
Administrationen vurderer, at der på det foreliggende grundlag og på den helt korte bane ikke er behov for ekstra kapacitet på htx, da de eksisterende htx tilbud kan optage alle elever, herunder de elever, der ikke får plads på htx i Valby. Administrationen vurderer dog, at et udbud af htx på Julius Thomsens gade vil:
- styrke variationen i uddannelsesdækning og bl.a. forbedre uddannelsesmiljøet på KTS i Julius Thomsens Gade.
- bidrage til at skabe et campus med både htx gymnasium og erhvervsuddannelser, der ligger samme sted.
- få flere til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, og ikke mindst skabe attraktive erhvervsuddannelsesmiljøer. Det kan understøtte regionens målsætning om flere, dygtigere faglærte.
- reducere transporttiden til htx for elever på Enghave og Amager en anelse. (Transporttiden til erhvervsuddannelserne reduceres ikke herved).
- bidrage til arbejdsmarkedets efterspørgsel efter bredere kompetencer, her en kombinationen af naturvidenskabelige fag med kommunikative fag. Det kan bl.a. understøtte efterspørgslen inden for kreativ og smart vækst.
Administrationen vurderer samlet, at et ekstra tilbud vil styrke uddannelsesmulighederne for de unge, idet der kan skabes et mere varieret uddannelsesudbud.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCESSagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet 17. november 2015.
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15014352
Sagsfremstilling
Referat
8.pdf
9.pdf
Bilag
Høringssvar almene gymnasier
Etablering af teknisk gymnasium
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSERegion Hovedstaden har under smart vækst temaet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) fokus på at styrke rammerne for øgede investeringer og øget turisme bl.a. gennem indførelse af smarte digitale løsninger og fremme af digital infrastruktur.
Administrationen har igangsat arbejdet med initiativerne under smart vækst temaet i ReVUS. I den forbindelse ønskes en politikforberedende drøftelse i erhvervs- og vækstudvalget af de kommende indsatser på området.
Direktør for center for regional udvikling Claus Bjørn Billehøj vil på mødet præsentere de indsatser, der sigter mod at opfylde smart vækst temaet i ReVUS, blandt andet wifi og mobildækning.
INDSTILLINGAdministrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget drøfter indsatserne under Smart Vækst temaet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
POLITISK BEHANDLINGDrøftet.
SAGSFREMSTILLINGDigitalisering og anvendelse af Big Data i erhvervslivet i samspil med nye sensorteknologier og intelligente robotter forandrer og skaber helt nye muligheder for at udvikle mere konkurrencedygtige virksomheder, tiltrække investeringer og turister. Samtidig kan de nye teknologier bidrage til at udvikle innovative løsninger på samfundsudfordringer med stigende urbanisering, energiforbrug og trængsel på vejnettet. Disse løsninger kan eksporters til andre metropolregioner globalt.
Region Hovedstadens kommuner og virksomheder er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad digitaliseret og udnytter kun i begrænset omfang mulighederne i Big Data. Derudover er der fortsat områder, hvor borgere og virksomheder ikke har adgang til den mobil- og bredbåndsdækning, som de ønsker. En tidssvarende digital infrastruktur er en nødvendig forudsætning for øget brug af data og moderne teknologi.
Region Hovedstaden har under Smart Vækst temaet i ReVUS fokus på at styrke rammerne, som kan understøtte Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol, samt målsætninger om at skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger. Blandt andet ved at fremme digital infrastruktur.
De konkrete indsatser, som administrationen igangsætter, er etablering af:
- En fælles wifi-løsning og en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning
- Udvikling af test- og demonstrationsfaciliteter for smarte bymetoder
- Etablering af et fælles kommunalt-regionalt kompetencecenter for digitalisering, data og smarte bymetoder.
Wifi og tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning
På wifi-området foreslår administrationen, at relevante aktører i Region Hovedstaden samles om at etablere et sammenhængende wifi-net, som kan binde regionen bedre sammen digitalt. For eksempel så en turist eller forretningsdrivende, som ankommer til regionen, kan få adgang til digitale tjenester via wifi på centrale lokationer i regionen.
Administrationen foreslår også, at der igangsættes en undersøgelse af, om wifi-net eventuelt også kan bidrage til at løse samfundsudfordringer ved brug af smart teknologi, fx smart parkeringsløsning, som reducerer tiden, bilister leder efter parkering og dermed reducerer CO2-udledningen.
Endelig foreslår administrationen, at regionen samarbejder med staten, kommunerne, telebranchen med flere om, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen, som gør det attraktivt at besøge, drive virksomhed og bosætte sig i regionen. Blandt andet har kommuner mulighed for at tage aktiv del i at etablere en sammenhængende digital infrastruktur i lokalområdet, særligt hvor der er huller i dækningen og det ikke er rentabelt for markedet at investere i digital infrastruktur.
Test og demonstrationsfaciliteter
Administrationen foreslår, at udvikling af test- og demonstrationsfaciliteter i regionen styrkes. Region Hovedstaden råder allerede i dag over test- og demonstrationsfaciliteter i verdensklasse, som har skabt international bevågenhed. Blandt andet bidrager Region Hovedstaden til at styrke udvikling af intelligent belysning i Greater Copenhagen gennem interreg-projektet Lighting Metropolis.
Virksomheder, forskningsinteresser og offentlige myndigheder kan benytte test- og demonstrationsfaciliteterne til at udvikle fremtidens smarte teknologier, som er en væsentlig konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække investeringer, virksomheder og arbejdspladser til regionen. Samtidig kan testfaciliteterne bidrage til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne gennem adgangen til at teste produkter og tjenester i mindre skala.
Fælles kommunalt-regionalt kompetencecenter for digitalisering, data og smarte bymetoder
Greater Copenhagen har gode forudsætninger for at blive blandt verdens førende udviklingscentre for intelligente og smarte byer, som blandt andet kan styrke væksten i regionen.
Administrationen foreslår, at centrale partnere, som for eksempel CLEAN, Gate 21 og eventuelt andre aktører, samles om at etablere et fælles kommunalt-regionalt kompetencecenter. Centeret kan binde eksisterende indsatser i Region Hovedstaden på digitaliseringsområdet bedre sammen og bistå virksomheder og kommuner i at udnytte fordelene ved digitalisering, anvendelse af data og intelligente løsninger.
Administrationen foreslår, at der som en del af indsatsen arbejdes på at styrke samarbejdet med regioner og kommuner i hele Greater Copenhagen.
Forslag til udmøntning af de konkrete indsatser om Wifi og tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning samt Fælles kommunalt-regionalt kompetencecenter vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget i december i forbindelse med udmøntningen for fyrtårnsprojekter under ReVUS.
ØKONOMISKE KONSEKVENSEREn tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATIONIngen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNINGHjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Journalnummer15013256
Referat
Sagsfremstilling
10.pdf
Bilag
Præsentation vist på mødet
Eventuelt
Referat
Sagsfremstilling