UDVALG

Erhvervs- og vækstudvalget

MØDE

Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

STED

Mødelokale H6+H7 på regionsgården

STARTTIDSPUNKT

01-12-2015 14:30:00

SLUTTIDSPUNKT

01-12-2015 16:30:00

PUNKTER

1. Beslutningssag: Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter
2. Beslutningssag: Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsuddannelser
3. Beslutningssag: Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
4. Orienteringssag: Den nationale ESS-strategi
5. Beslutningssag: Studietur til Hamborg
6. Beslutningssag: Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling
7. Beslutningssag: Opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen
8. Eventuelt


1. Beslutningssag: Udmøntning af ReVUS fyrtårnsprojekter

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte den 9. oktober 2015 handlingsplan 2015–2016 for den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor der indgår 10 fælles fyrtårnsprojekter sammen med kommunerne og andre parter. Regionsrådet har reserveret 40 millioner kr. årligt i perioden 2015–2018 til projekter under ReVUS. De første fem projekter er nu klar til at blive sat i gang og forelægges derfor til bevilling. Den samlede bevilling til de fem projekter udgør 39 millioner kr. i 2015.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget, med forbehold for miljø- og trafikudvalgets udtalelse, over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende de fem foreslåede fyrtårnsprojekter (bilag 1-5) som første led i en udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
  1. at bevilge i alt 39 mio. kr. i 2015 til de fem foreslåede fyrtårnsprojekter.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet.
 
Udvalget anmoder om, at der udarbejdes et kort notat med overblik over initiativer indenfor erhvervsuddannelsesområdet til forelæggelse i erhvervs- og vækstudvalget.

SAGSFREMSTILLING
De 10 fælles kommunale-regionale fyrtårnsprojekter i handlingsplanen udgør første skridt i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er prioriteret i samarbejde med alle kommuner i regionen og udarbejdet sammen med kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og andre relevante parter. I alt 22 af de 29 kommuner deltager i mindst ét af de 10 fyrtårnsprojekter.
 
Fem af de 10 fyrtårnsprojekter er nu så langt, at de har etableret en forpligtende regional partnerskabskreds og medfinansieringen er endeligt aftalt. Administrationen vurderer, at disse fem fyrtårnsprojekter er levedygtige og kan levere gode resultater, der bidrager med regionale løsninger, der realiserer den regionale vækst- og udviklingsstrategi. De lever dermed op til principperne for at kunne blive lagt op til bevilling. (Principperne er angivet nedenfor).
 
De 10 fyrtårnsprojekter i handlingsplanen finansieres via den pulje på 40 mio. kr. om året, som regionsrådet i budget 2015–2018 har afsat til ReVUS. I 2015 er der brugt 1 mio. kr. i forbindelse med udviklingen af ReVUS til blandt andet dialogmøder med borgere, kommuner, virksomheder og organisationer samt layout og tryk. Der er således 39 mio. kr. til rådighed til regionens bidrag til fyrtårnsprojekterne i år. De enkelte projekter har medfinansiering fra andre parter, fx. fra kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv m.v.
 
Administrationen har udarbejdet følgende principper for udmøntningen af ReVUS-midler, som alle projekterne skal leve op til:
Der søges i 2015 bevilling til hele eller dele af følgende 5 fyrtårnsprojekter, hvor partnerkreds og medfinansiering er endeligt aftalt:
 
1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
Fyrtårnsprojektet bidrager til, at flere vælger en erhvervsuddannelse og opnår kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Det samlede fyrtårnsprojekt realiseres gennem en række delprojekter. I første omgang indstilles to delprojekter til bevilling. Det ene delprojekt, "En faglært fremtid som førstevalg på Vestegnen" (0,5 mio. kr.), skal øge grundskoleelevers kendskab til faglært arbejde gennem især relationer mellem faglærte og skoleelever. Det andet delprojekt, "Geografisk spredning og samlokalisering" (0,5 mio. kr.) handler om, at erhvervsskoler og 10. klassecentre sammen etablerer decentrale grundforløb tættere på elevernes bopæl. Delprojekterne løber fra 2015-2016. De to delprojekter har et samlet budget på 1,2 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
 
2. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Fyrtårnsprojektet skal sikre, at virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for. Det skal ske ved at målrette efteruddannelse af voksne til virksomhedernes behov. I første omgang søges bevilling til udvikling af en ny model for fælles koordinering og samarbejde mellem kommuner i forhold til at sende ledige borgere og ufaglærte medarbejdere fra de forskellige kommuner på fælles uddannelseshold. Projektet løber fra 2015-2017. Projektet har et samlet budget på 12,1 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
 
3. Copenhagen Science Region
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen senest i 2025 er et internationalt knudepunkt for videnmiljøer inden for sund, grøn og smart vækst. Det kræver en række delprojekter at skabe et sammenhængende økosystem for forskning, innovation og iværksætteri, som kan tiltrække internationale forskere, virksomheder og universiteter til regionen. De første tre delprojekter indstilles til bevilling nu. Det første drejer sig om at skabe nye innovative uddannelser inden for sund vækst (8 mio. kr.), det andet drejer sig om målrettet international branding af de højt specialiserede videnmiljøer i Copenhagen Science Region (3 mio. kr.) og det tredje skal lave skræddersyede udviklingsforløb for forskere, der starter virksomhed - såkaldte spin-outs (1 mio. kr. til delprojekt i 2015, og der forventes yderligere ansøgt om 1,7 mio. kr. i 2016 til realisering af delprojektet). Delprojekterne løber fra 2015-2018. Delprojekterne har et samlet budget på 22,9 mio. kr., heraf 12 mio. kr. fra Region Hovedstaden
 
4. Copenhagen Healthtech Cluster
Fyrtårnsprojektet skal være med til at sikre, at Greater Copenhagen bliver et internationalt knudepunkt for udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger senest i 2025. Copenhagen Healthtech Cluster skal samle hospitaler, kommuner og vidensinsititutioner om at tilbyde virksomheder de bedste betingelser for at udvikle, teste, implementere og kommercialisere sundheds- og velfærdsløsninger. Projektet løber fra 2015-2018. Projektet har et samlet budget på 23 mio. kr., heraf 13 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
 
5. Klimatilpasning
Fyrtårnsprojektet skal sikre fundamentet for, at hovedstadsregionen er førende og internationalt anerkendt som klimaberedt region i 2025. For at realisere en samlet og tværgående indsats for klimatilpasning i regionen er der i alt planlagt syv delprojekter, hvoraf de første tre indstilles til bevilling nu. Det drejer sig om en regional task force for klimatilpasning (5,45 mio. kr.), et tværkommunalt kystsikringsprojekt under titlen: ”Nordkystens fremtid” (2,2 mio. kr.) og endelig en analyse af mulighederne for at etablere et laboratorium for klimatilpasningsløsninger (0,35 mio. kr.). Delprojekterne løber fra 2015-2018. De tre delprojekter har et samlet budget på 17,5 mio. kr., heraf 8 mio. kr. fra Region Hovedstaden.
 
For hvert af de fem fyrtårnsprojekter er der som bilag vedlagt et faktaark fra handlingsplan 2015-2016, et resumé af, hvad der vil blive sat i gang for de søgte midler samt selve projektansøgningen.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
De samlede udgifter til gennemførelse af fyrtårnsprojekterne kan afholdes inden for puljen på 39 mio. kr., der er afsat til udviklingsprojekter i relation til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i budget 2015 under Øvrig regional udvikling. Hovedparten af midlerne (ca. 37, 5 mio. kr.) tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. De resterende midler (ca. 1,5 mio. kr.) faktureres i 2015.

KOMMUNIKATION
I forbindelse med lanceringen af ReVUS den 9. oktober gennemførtes et omfattende pressearbejde på flere platforme. De enkelte projekters kommunikationsarbejde vil ske i forbindelse med hver enkelt indsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget vedr. de punkter, som falder under miljø- og trafikudvalgets ressort (fyrtårnsprojekt nr. 5 om klimatilpasning). Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15016167

Referat
Sagsfremstilling

1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf

Bilag

Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne
Efterspørgselsstyret efteruddannelse
Copenhagen Science Region
Copenhagen Healthtech Cluster
Klimatilpasning projektperiode


2. Beslutningssag: Ny udbudsrunde og uddannelsesdækning af erhvervsuddannelser

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, når en erhvervsskole vil åbne eller lukke et grundforløb på et uddannelsessted. Derfor skal regionsrådet også afgive indstilling til ministeriet om placeringen af grundforløb, når ministeriet gennemfører et udbud af alle erhvervsuddannelser. Regionen skal i samarbejde med erhvervsskolerne koordinere udbuddet af grundforløbene.
 
Ministeriet har i efteråret 2015 udbudt erhvervsuddannelserne til ikrafttræden i august 2017. Skolernes ansøgningsfrist er den 22. februar 2016 og regionsrådets indstilling skal være afgivet den 15. april 2016.
 
Ministeriet har som led i udbuddet informeret om de kriterier, som ministeriet lægger til grund for sine afgørelser af ansøgningerne fra erhvervsskolerne.
 
Administrationen har med afsæt i disse kriterier udarbejdet forslag til en regional samarbejdsmodel, ikke blot med erhvervsskolerne men også med kommunerne og har udviklet supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i Region Hovedstaden.
 
Administrationen forelægger sagen for at sikre politisk forankring og godkendelse af samarbejdsmodellen og de udarbejdede pejlemærker.
 
Ved forelæggelsen for erhvervs- og vækstudvalget vil direktør Claus Bjørn Billehøj introducere sagen med et kort oplæg.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende administrationens forslag til Region Hovedstadens målsætninger for en regional samarbejdsmodel og supplerende pejlemærker for den koordinerende indsats i RH
     
  2. at administrationen arbejder videre med udbuddet af erhvervsuddannelserne inden for de beskrevne rammer
     
  3. at forretningsudvalget indstilling fra møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016, (hvor der er deadline) med forbehold for en endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1, 2 og 3 blev anbefalet.
 
Udvalget bemærker yderligere, at administrationen skal sikre, at de lokale virksomheder løbende inddrages i det videre arbejde.

SAGSFREMSTILLING
I forlængelse af reformen af erhvervsuddannelserne skal der gennemføres en ny udbudsrunde. Det betyder konkret, at alle nuværende uddannelsesudbud bliver annulleret, og at skolerne skal ansøge om nye godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser fra august 2017.
 
Regionsrådet skal i henhold til loven koordinere den samlede indsats for at sikre sammenhæng i uddannelsesdækningen, bl.a. vedr. placeringen af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Koordineringen sker i samarbejde med skolerne. Administrationen lægger som noget nyt op til en proaktiv inddragelse af kommunerne om det forestående udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb fx om samlokalisering med 10. klasser. I udbudsrunden ansøger skolerne ministeren for Børn, Unge og Ligestilling om godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelserne. Regionsrådet skal afgive indstillinger om placeringen af grundforløb til ministeren på baggrund af skolernes ansøgninger. Indstillingerne afgives til ministeren senest den 15. april 2016.
 
Ministeriet har bedt regionerne om at tage en tidlig og faciliterende dialog med skolerne med udgangspunkt i fakta/analyser og den regionale vækst og udviklingsstrategi. Regionerne kan proaktivt appellere til skolerne om at oprette udbud, hvor regionerne ser et behov for uddannelsesdækning. Det er dog som nævnt i sidste ende skolernes bestyrelser, der beslutter, hvilke udbud skolerne ansøger om at udbyde, og ministeren, der godkender ansøgningerne.
 
Kriterier for udbudsrunden udmeldt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
I udbudsrunden lægger Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling op til, at grundforløbene skal have en bred geografisk dækning. Der skal dog også tages hensyn til antallet af elever, kvaliteten og efterspørgslen efter faglærte. Endvidere er nedenstående kriterier meldt ud til skolerne.
Administrationens forslag til målsætninger, pejlemærker og samarbejdsmodeller
Administrationen foreslår, at regionens supplerende målsætninger tager afsæt i ministeriets prioriteringer. Analyser viser, at der er en sammenhæng mellem transportafstand til ungdomsuddannelse og andelen af unge, der har en ungdomsuddannelse. I Region Hovedstaden har de unge 50 % længere transportid til en erhvervsuddannelse end til de almene gymnasier, hhv. 30 og 20 minutter i gennemsnit.
 
En bredere geografisk uddannelsesdækning forventes derfor at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Det er et mål i ReVUS, at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden har kun 14 % af eleverne valgt en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2015 (19 % på landsplan). Derudover er der store kommunale forskelle, fx valgte under 3 % i Gentofte en erhvervsuddannelse i 2015, mens 25 % i Ishøj valgte denne vej.
 
Et øget udbud kan også gøre det lettere for skoler og virksomheder at samarbejde om at sikre praktikpladser i hele regionen, ligesom et udbud kan bidrag med viden og arbejdskraft til virksomhederne i et område. Uddannelsesdækningen er et led i at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, uddannelse og beskæftigelse lokalt og regionalt og kan bidrage til at sikre virksomhederne en kompetent faglært arbejdsstyrke, som er et rammevilkår i ReVUS.
 
En af udfordringerne for erhvervsuddannelserne er endvidere, at der på nogle skoler ikke er et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Campusdannelse, fx via samlokalisering af uddannelser, kan bidrage til et bedre ungdomsuddannelsesmiljø, hvor køn og fagligheder mødes.
 
Administrationen anbefaler på den baggrund, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) lægges til grund for administrationens udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om placering af grundforløbene på erhvervsuddannelserne. Endvidere foreslås, at administrationens udarbejdelse af indstillinger baserer sig på nedenstående målsætninger:
Indstillinger om erhvervsuddannelsernes lokalisering af grundforløb bør ske ud fra en samlet vurdering af behovet for arbejdskraft, uddannelsesniveau, afstand til erhvervsuddannelse, erhvervsudvikling, elevgrundlag, befolkningsudviklingen mv. Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling tilvejebringer et stort datagrundlag til brug for ansøgningsrunden og administrationen har udarbejdet nogle analyser til brug for dialogen med skolerne.
 
Den videre proces
Udbudsrunden er startskuddet for en samlet drøftelse med erhvervsskolerne om, hvordan uddannelsesdækningen, uddannelsesmiljøet og transporttiden til erhvervsuddannelserne kan forbedres. Der forventes ikke de store ændringer af det nuværende udbud af erhvervsuddannelser i selve udbudsrunden, og regionsrådets reelle muligheder for at ændre i udbuddet er begrænset, da det er skolerne og ministeren, som er afgørende for udbuddet. Endvidere er erhvervsskolernes økonomi udfordret af besparelser og nye adgangskrav, der betyder, at færre elever vil komme direkte ind på skolerne og derved udløse færre tilskud fra staten. Den igangværende dialog på administrativt niveau indikerer dog vilje til samarbejde mellem skolerne om at etablere grundforløb enkelte flere steder end i dag.
 
Det er aftalt, at regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget inviterer direktørerne for erhvervsskolerne til en drøftelse af udbudsrunden og den fremtidig indsats for bedre uddannelsesdækning, tilgængelighed og uddannelsesmiljøer. Udbud og uddannelsesmiljø er endvidere et indsatsspor i programmet for flere, dygtigere faglærte Faglært til Vækst.
 
Den politiske drøftelse suppleres af bilaterale møder med erhvervsskoledirektørerne på administrativt niveau.
 
Skolerne har ansøgningsfrist den 22. februar 2016 og regionsrådet skal afgive indstilling til ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling senest den 15. april 2016. Ifølge den vedtagne mødeplan for politiske udvalgsmøder i 2016 ligger det første møde i erhvervs- og vækstudvalget efter skolernes ansøgningsfrist den 29. marts 2016 med efterfølgende møder i forretningsudvalget den 12. april og i regionsrådet den 19. april 2016. Derfor er det først muligt for regionsrådet at behandle indstillingerne vedr. skolernes ansøgninger på mødet i regionsrådet den 19. april 2016, hvilket er efter ministeriets deadline. Derfor foreslår administrationen, at forretningsudvalgets indstillinger fra deres møde den 12. april 2016 sendes til ministeriet den 15. april 2016 med forbehold for endelig politisk godkendelse i regionsrådet den 19. april 2016.
 
Konkret skal regionsrådet indstille om placeringen af grundforløb 1 og 2. Grundforløbene varer 20 uger hver. Grundforløb 1 er kun for elever, der kommer direkte fra grundskolen, mens grundforløb 2 er mere specialiseret og orienteret mod de konkrete erhvervsuddannelser (hovedforløb).

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15008796

Referat
Sagsfremstilling



3. Beslutningssag: Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur- og sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i hele servicesektoren.
 
Regionsrådet besluttede den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er tredje gang, og sidste gang i 2015, at administrationen behandler ansøgninger til puljen. I denne tredje ansøgningsrunde behandles en ansøgning fra den private organisation SportEventGroup, som handler om cykelløbet Velothon Copenhagen 2016, et enkeltdagscykelløb for både professionelle og borgere.

INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
 
1. at anbefale, at ansøgningen behandles i forretningsudvalget og regionsrådet.
 
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
2. at regionsrådet bevilger 1 mio. kr. af midlerne til store, internationale kultur- og sportsevents i 2015 til medfinansiering af Velothon Copenhagen 2016. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1 blev anbefalet, idet udvalget anmoder om, at sagen tilføjes et kort statusnotat til sagens videre behandling som redegør for Københavns Kommunes medfinansiering.

SAGSFREMSTILLING
Ansøgning om projekt: Velothon Copenhagen 2016 (bilag 1)
Ansøger: SportsEventGroup (Privat organisation)
Samlet Budget: 7 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 1 mio. kr.
Tidsperiode: 16. juni 2016
 
Velothon Copenhagen 2016 er et cykelløb i rækken af såkaldte UCI Velothon Majors - enkeltdagsløb, der finder sted i flere byer i særligt Europa og som er rettet mod professionelle og borgere. Løbet blev kørt første gang i 2013 i Berlin og i Kitzbuhel i Østrig. Siden hen er flere europæiske byer og nogle få amerikanske blevet tilføjet listen. I 2015 blev løbet kørt i Berlin, Cardiff, Wien og Stokholm.
 
Administrationens vurdering
Regionsrådet har den 14. april 2015 godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til puljen. Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra SportEventGroup benyttet det af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
 
Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 28 mio. kr. er høj for et event med et budget på 7 mio. kr. Dette skyldes bl.a., at hver udenlandsk deltager forventes gennemsnitligt at medbringe 1,5 person i tre dage. Deltagere og deres medbragte familie og venner har et døgnforbrug på gennemsnitligt ca. 1500 kr. pr.person.
 
Velothon Copenhagen 2016 vil blive det største internationale endagscykelløb, som hidtil er afholdt i Danmark.
 
Løbet har mottoet "Ride like a pro". Først afholdes et løb, hvor alle interesserede kan deltage (mod betaling). Løbet afholdes på den samme rute, som de professionelle ryttere senere kører på. Der forventes i alt 5000 deltagere. Det professionelle løb er sanktioneret af UCI (det internationale cykelforbund), hvilket betyder, at flere af de bedste internationale ryttere ønsker at deltage, at der køres under internationale regelsæt, og at løbet vil have international medieinteresse.
 
Administrationen anser det for positivt, at ansøger har en målsætning om, at Velothon Copenhagen skal være en tilbagevendende begivenhed. Såfremt Velothon Copenhagen 2016 bliver en succes, forventes løbet at være selvfinansierende fremover ved hjælp af sponsorbetaling og deltagergebyr.
 
Ansøger planlægger en række sideevents, hvor et af dem er inddragelse af skolebørn i eventen. Blandt andet planlægges aktiviteter, der lærer børn at cykle.
 
Desuden vurderer administrationen, at Københavns Kommunes engagement i projektet er givtigt i forhold til, at Københavns Kommune stod for planlægningen af VM i enkeltstart i 2011.
 
Endelig vurderer administrationen, at Velothon Copenhagen 2016 kan demonstrere - i en mindre skala - hvordan en eventuel afholdelse af Tour de France-starten i København ville kunne udfolde sig.
 
Risikovurdering
En detaljeret risikovurdering af særligt de økonomiske forhold vedr. afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Administrationen vurderer, at SportEventGroup sammen med deres internationale partner, Legardére Unlimited Events, udgør et samarbejde, der har omfattende erfaring med planlægning og afholdelse af lignende events. Endvidere samarbejder SportEventGroup om eventen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents.
 
SportEventGroup er blevet informeret om, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 1 mio. kr.
 
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
 
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventet.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Støtten på 1 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Puljen er på 10 mio. kr. i 2015. Der er tale om midler fra bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015. Hvis ansøgningen bevilges, er der 1 mio. kr. af puljen tilbage i 2015. Dermed udmøntes puljen ikke fuldt ud i 2015 og de resterende midler tilfalder bevillingsområdet øvrig regional udvikling.

KOMMUNIKATION
Det aftales med ansøger SportEventGroup, at der indgås en dialog med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen i forbindelse med afholdelse af eventen, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og ved omtale.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15016381

Sagsfremstilling
Referat

6.pdf
7.pdf
8.pdf

Bilag

Ansøgning om tilskud til Velothon Copenhagen 2016
Risikoanalyse_til_Region_Hovedstaden
Om SportEventGroup


4. Orienteringssag: Den nationale ESS-strategi

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort den nationale ESS-strategi den 9. november 2015. Siden første spadestik til European Spallation Source (ESS) blev taget den 2. september 2014, har en statslig strategigruppe, bestående af repræsentanter fra universiteter, erhvervsliv, myndigheder og andre erhvervsaktører, arbejdet med at udvikle en langsigtet strategi for Danmarks fremtidige ESS-indsats. Målet har været at udvikle en klar plan for, hvordan Danmark høster det fulde udbytte af dansk medværtskab i ESS. Region Hovedstaden har spillet en central rolle i dette arbejde og har blandt andet ledet én af to arbejdsgrupper.
 
Den nationale ESS-strategi består af en lang række konkrete initiativer som samlet set er et væsentligt bidrag til at opbygge den relevante infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV.
 
Fremadrettet samler ministeriet de deltagende aktører i en implementeringsgruppe for på denne måde at sørge for, at de konkrete initiativer gennemføres. Direktør for center for Region udvikling, Claus Bjørn Billehøj, vil på vegne af Region Hovedstaden deltage i implementeringsgruppen.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
 
At erhvervs- og vækstudvalget tager den nationale ESS-strategi (bilag 1) til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING
Regionens rolle i arbejdet med den nationale ESS-strategi
Region Hovedstaden har spillet en central rolle i arbejdet med udviklingen af den nationale ESS strategi, blandt andet ved at være ansvarlig for én af to arbejdsgrupper. Regionens arbejdsgruppe har haft fokus på, hvordan ESS og MAX IV kan forankres i Greater Copenhagen, og hvordan regionen bedst formår at tiltrække og fastholde internationale talenter og virksomheder til regionen. Endvidere har fokus været på at styrke modtageservicen, så flere ESS-forskere tiltrækkes og fastholdes i regionen, samt på hvordan de grænsehindringsproblematikker, der findes, når man som ESS-medarbejder ønsker at bo i Danmark og arbejde i Sverige, bedst løses. ESS og MAX IV er et centralt indsatsområde i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) og ovenstående tiltag vil desuden bidrage til den overordnede målsætning om Greater Copenhagen som en attraktiv og international metropol.
 
Strategiens indhold
Administrationen betragter overordnet strategien positivt og vurderer, at strategien – hvis alle de planlagte elementer realiseres - vil bidrage til realiseringen af potentialet forbundet med ESS og MAX IV.
 
Strategien har overordnet tre fokusområder. For det første er der fokus på at løfte førende materialeforskningsmiljøer på universiteterne, så de bedst muligt kan udnytte ESS og MAX IV. Der vil være speciel fokus på 4-5 fyrtårnsmiljøer, som udvælges på baggrund af, om de i forvejen har et højt forskningsniveau samt om de matcher erhvervsmæssige styrkepositioner i Danmark. Et andet centralt fokusområde handler om, at ESS skal bidrage til innovation og vækst i erhvervslivet. Dette skal blandt andet ske gennem opbygning af såkaldte industriportaler på universiteterne (KU, DTU og AU), hvor virksomheder kan få hjælp til at gennemføre forsøg på storskalanlæg som ESS og MAX IV. Derudover vil der være fokus på at opbygge en service på anlæggene, som gør det smidigt for virksomheder at tage direkte kontakt til anlæggene og lave forsøg. Endelig er der i strategien fokus på at øge tiltrækningen af internationale talenter og virksomheder samt at fjerne juridiske grænsehindringer, så ESS-medarbejdere fra ikke-EU-lande, kan arbejde i Lund og bo i Danmark på samme tid.
 
Region Hovedstaden er involveret i følgende to indsatser i strategien:
  1. Etablering af et samarbejde med ESS’ HR-afdeling med henblik på at gøre opmærksom på mulighederne for at bosætte sig i Danmark, når man ansættes på ESS. Formålet vil være at øge andelen af ESS-medarbejdere, der bosætter sig i Danmark.
  2. Undersøgelse af mulighederne for at etablere et Industrial User Office i tilknytning til ESS. Et Industrial User Office hjælper virksomheder med opsætning og gennemførelse af forsøg på ESS. Formålet vil være at gøre det så smidigt som muligt for virksomheder at anvende ESS.
Begge tiltag understøtter visionen i Fokus og Forenkling om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst. Tiltagene vil desuden understøtte rammevilkårene kompetent arbejdskraft og internationalisering i REVUS.
 
Administrationens vurdering af strategien
Administrationen vurderer, at strategien lægger et godt fundament for arbejdet omkring ESS. Imidlertid bidrager strategien kun i begrænset omfang til at sikre koordinering på tværs af de relevante ministerier – blandt andet er Erhvervs- og Vækstministeriet stort set fraværende i strategien. Endvidere mangler en kobling til en række relevante erhvervsfremmeaktører som blandt andet klyngeorganisationer og væksthuse. Endelig beror styrkelsen af relevante forskningsmiljøer på det kommende finanslov 2017-indspil, hvorfor disse midler ikke er sikret. Hvis der ikke sikres midler på finansloven, vil det svække strategien væsentligt.
 
Samtidig er administrationen opmærksom på, at MAX IV-anlægget ikke er omfattet af strategien. Administrationen vurderer derfor, at der derudover bl.a. vil være brug for at fokusere på MAX IV anlægget, som er i gang allerede fra 2016. For mange virksomheder vil MAX IV være lige så relevant at anvende som ESS. Hertil kommer de forskningsmæssige muligheder på hospitalerne ved brugen af MAX IV, der ikke dækkes af strategien.
 
Det fremadrettede arbejde
For at sikre mest værdi for Greater Copenhagen som følge af ESS- og MAX IV-anlæggene vil Region Hovedstaden på den baggrund fremadrettet;
Regionens arbejde kan løftes indenfor de eksisterende økonomiske rammer og indebærer derfor ikke økonomiske konsekvenser.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15014971

Referat
Sagsfremstilling

9.pdf

Bilag

National-Strategi-ess-som-drivkraft-net


5. Beslutningssag: Studietur til Hamborg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en udvalgsstudietur til Hamborg. Ud fra udvalgets ønsker har administrationen udarbejdet forslag til program, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen. Studieturen planlægges afholdt onsdag den 18. maj til torsdag den 19. maj 2016, hvor flest udvalgsmedlemmer har tilkendegivet interesse for deltagelse.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
 
at godkende programmet, budget og forslag til embedsmandsdeltagelse for studieturen.

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.

SAGSFREMSTILLING
Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplaner, indgår muligheden for, at hente inspiration og input til udviklingen af regionens opgaveløsning. Erhvervs- og vækstudvalget besluttede den 6. oktober 2015, at administrationen skulle arbejde videre med planlægningen af en studietur til Hamborg. Administrationen forelægger hermed; et forslag til program, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse.
 
Sammensætningen af programmet tager udgangspunkt i de politiske målsætninger i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen. Administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets godkendelse af studieturen fastlægge endelige aftaler i programmet.
 
Fagligt indhold
Ved planlægningen af studieturen har administrationen sammensat programmet ud fra hensynet til indhold samt den geografiske placering af diverse besøgssteder. Administrationen har dermed valgt at opdele de to dage, studieturen foregår i, i forhold til emner, hvilket fremgår nedenfor.
 
Ankomstdag: Hafencity, som er et stort byudviklingsprojekt, som forener byudvikling om erhverv og kultur. Herunder både det store og nye operahus og krydstogtsskibsterminal.
 
Afrejsedag: Forskningsanlæggene DESY og MAX IV: herunder erfaringer med anlægget og muligheder for samarbejde med ESS.
 
Der er endnu ikke indgået aftaler med tysk side, men administrationen er i kontakt med mulige aktører i Hamborg og vil efter regionsrådets behandling af sagen fastlægge de endelige aftaler i programmet. En foreløbig beskrivelse af forslaget til program er vedlagt til orientering.
 
Budget
Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca. 76.700 kr. for 12 personer, som vist nedenfor. Dette giver en stykpris på 6.400 kr. pr person.
 
Budget
Udgiftspost
Beløb
Fly23.160 kr.
Hotel17.540 kr.
Transport14.400 kr.
Forplejning21.600 kr.
Total76.700 kr.
 
Forslag for embedsmandsdeltagelse til studieturen
Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for erhvervs- og vækstudvalget må ifølge procedurerne for udvalgsstudieture, max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage:
 
Claus Bjørn Billehøj, Centerdirektør, Center for Regional udvikling
Gunver Heidemann, Udvalgssekretær for erhvervs- og vækstudvalget, Center for Regional udvikling
Jesper Allerup, Enhedschef, Center for Regional udvikling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes indenfor politikerkonto.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles af forretningsudvalget den 8. december 2015 og regionsrådet den 15. december 2015.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
14002193

Referat
Sagsfremstilling

10.pdf

Bilag

Udkast til program Hamborg


6. Beslutningssag: Opdatering af kongeindikatorer i Fokus og Forenkling

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet vedtog den 8. april 2014 en ny vision, mission og strategi - Fokus og Forenkling. I den sammenhæng blev der også vedtaget fire politiske målsætninger, der skal understøtte arbejdet med at implementere vision og mission. De fire politiske målsætninger er:
Det grundlæggende formål med de politiske målsætninger er - på baggrund af mission og vision - at konkretisere, hvad regionen fremadrettet skal have fokus på at opnå. Arbejdet med at indfri de politiske målsætninger følges løbende via kongeindikatorerne, der giver mulighed for at følge fremdriften.
 
Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet de nuværende kongeindikatorer. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget, der forinden havde udtalt sig om driftsmål og ambitionsniveauer. Efterfølgende er der hver tredje måned sket en forelæggelse af kongeindikatorernes fremdrift for henholdsvis forretningsudvalg og regionsråd. Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer.
 
Forretningsudvalget besluttede på møde den 10. november 2015 at igangsætte opdatering af kongeindikatorerne. Erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse vedrører kongindikatoren "hjemtagne eksterne midler" og kongeindikatoren CO2.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING
Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9
 
Indstillingen var herefter godkendt.

SAGSFREMSTILLING
De nuværende kongeindikatorer er, hvor det er muligt, hentet fra de driftsmål, der blev godkendt af regionsrådet den 17. juni 2014 med ambitionsniveauer fastlagt den 10. marts 2015. Dette sker for at begrænse antallet af målinger i regionen. Parallelt med denne sag forelægges en sag vedrørende opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. Forslagene til ambitionsniveauer er sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg samt baseret på vurdering af historisk udvikling og ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Målene vurderes som udgangspunkt at være realistiske og ambitiøse.
 
I forslag til opdatering er der følgende justeringer i forhold til de to kongeindikatorer:
De to politiske målsætninger med tilhørende kongeindikator er uddybet nedenfor.
 
Politisk mål: Ekspansive vidensmiljøer
Ekspansive vidensmiljøer følges med en kongeindikator, der måler på de hjemtagne eksterne midler, som administrationen indhenter fra offentlige og private finansieringskilder. Dette mål er væsentligt, idet det er udtryk for andres vurdering af, om regionen har excellente miljøer med fokus på anvendelse og nyttiggørelse af resultater i samspil med erhvervslivet og andre myndigheder.
 
Kongeindikatoren foreslås fra 2016 justeret til at omfatte Region Hovedstaden som organisation. Der vil blive målt på eksterne indtægter til forskning og innovation via registrering i økonomisystemet for at sikre ensartet praksis.
 
Det nuværende mål på 100 mio. kr. årligt justeres. Et endeligt mål kan dog først fastlægges, når der foreligger erfaringer på området. Det vil forventeligt ske ved næste års opdatering af kongeindikatorer og driftsmål.
 
Politisk mål: Grøn og innovativ metropol
I forhold til "grøn og innovativ metropol" er det vedtaget at måle på CO2. CO2 er både en indikator for større livskvalitet, idet der er en tæt sammenhæng til forurening, og samtidig er mindre CO2 et vigtigt tegn på, at der udvikles teknologi, som regionen har mulighed for at eksportere.
 
Region Hovedstaden opgør årligt CO2 både for Region Hovedstaden som virksomhed og hovedstadsregionen som geografisk størrelse. De indirekte udledninger fra råvareudvinding, transport og produktion af varer og produkter udenfor regionens grænser medtages ikke i opgørelserne, bl.a. fordi monitorering af indsatser er vanskelig.
 
Der er endnu ikke grundlag for at fastlægge et ambitionsniveau for denne indikator.
 
Administrationens vurdering
Det vurderes, at forslaget om at udvide kongeindikatoren "hjemtagne eksterne midler" til at omfatte Region Hovedstaden som organisation vil øge viden og opmærksomhed i forhold til volumen og udvikling i eksterne indtægter til forskning og innovation. Samlet vil den justerede kongeindikator bidrage til at synliggøre regionens ekspansive videnmiljøer og give mulighed for at følge udviklingen, herunder følge op på sammenhæng og synergi i forhold til implementering af regionens strategiske satsninger og den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS).
 
I ReVUS er der fastlagt et mål om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035, og en transportsektor som er fri for fossile brændstoffer i 2050. Det er helt i tråd med, at regionen årligt måler på CO2-udledningen fra egen drift og følger målinger af CO2-udledning for Region Hovedstaden som geografi. Vejen mod fossilfrihed i energiforsyning og transportsektor er en gradvis CO2-reduktion. Måling af CO2-udledningen giver mulighed for, at regionen kan følge op på, om investeringer i regi af ReVUS understøtter realisering af den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol.
 
Udkast til høringssvar fra administrationen er vedlagt i bilag 1.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Efter høring af de stående udvalg forventes forretningsudvalget at behandle sagen inkl. høringssvar den 26. januar 2016. Regionsrådet træffer endelig beslutning i sagen den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15015641

Referat
Sagsfremstilling

11.pdf

Bilag

Høringssvar EVU - kongeindikatorer


7. Beslutningssag: Opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet vedtog den 17. juni 2014 de nuværende driftsmål.
 
Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet ambitionsniveauerne knyttet til de fastlagte driftsmål. Dette skete efter en høring i de stående udvalg og kræftudvalget. Fra den 1. januar er der hver tredje måned sket en forlæggelse af fremdriften på driftsmålene og ambitionsniveauerne for forretningsudvalget og regionsrådet.
 
Én gang årligt opdateres driftsmål og ambitionsniveauer. Forretningsudvalget besluttede på møde den 10. november 2015 at sende forslag til opdatering til udtalelse i de stående udvalg.
 
Erhvervs- og vækstudvalget drøfter opdatering af driftsmål og ambitionsniveuaer af relevans for udvalgets område.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:

POLITISK BEHANDLING
Formanden satte indstillingen under afstemning:

For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9
 
Indstillingen var herefter godkendt.

SAGSFREMSTILLING
Driftsmålstyringen er et system bestående af driftsmål, der måles på. Med driftsmålstyring bliver det muligt løbende at følge udviklingen af og fremdriften i relation til indsatserne. Der er to formål med driftsmålstyring. For det første skal der skabes overblik og styrbarhed for den politiske og administrative ledelse. For det andet skal driftsmålstyringen være et dagligt ledelsesværktøj, der tjener til at udvikle driften.
 
Ved regionsrådets beslutning om driftsmål og ambitionsniveauer den 10. marts 2015 blev administrationen pålagt at gennemføre en række undersøgelser frem mod fremlæggelsen af forslag til de opdaterede driftsmål og ambitionsniveauer. Det er besluttet at:
Administrationen har i forbindelse med opdateringen af driftsmål og ambitionsniveauer vurderet, hvorvidt målene er dækkende og valide. Vurderingen har givet sig udslag i en række justeringer, som anført nedenfor i skemaet.
 
Pilottesten af tilfredshedsmålingen blev forelagt forretningsudvalget den 11. august 2015.
 
Parallelt med denne sag forelægges en sag om opdatering af kongeindikatorer for de politiske målsætninger. Der så vidt muligt etableret en tæt sammenhæng mellem driftsmål og kongeindikatorer, således at udvalgte driftsmål anvendes som kongeindikatorer. Dette sker for for at begrænse antal målinger i Region Hovedstaden.
 
Forslagene til ambitionsniveauer er sat på baggrund af dialog med de politiske udvalg, samt baseret på vurdering af historisk udvikling og ønsket om at forbedre indsatsen og udvikle driften løbende. Målene vurderes som udgangspunkt at være realistiske og ambitiøse.
 
Forslag til opdatering af ambitionsniveauer og driftsmål
Administrationens forslag til kommende driftsmål og ambitionsniveauer af relevans for erhvervs- og vækstudvalgets område fremgår af nedenstående skema.
 
Driftsmål, Regional udvikling
Ambitionsniveau
Evt. ændring
Levering
  
Strukturfondsmidler udmøntes 100 % (2 driftsmål)
100 % disponeret
100 % forbrugt
 
Ambitionsniveauet er fastlagt realistisk med henblik på at sikre afløb af midlerne og realisering af ReVUS
 
Seneste målopfyldelse:
30,5 %
Ikke ændret.
Kvalitet
  
Ekstern finansiering til forskning og innovation
Fastlægges, når der foreligger et erfaringsgrundlag
 
Ambitionsniveauet ventes besluttet ved næste årlige opdatering af niveauerne.
 
Driftsmålet foreslås fra 2016 ændret til at omfatte Region Hovedstaden som organisation. Der vil blive målt på eksterne indtægter til forskning og innovation via registrering i økonomisystemet for at sikre ensartet praksis.
 
Det nuværende mål på 100 mio. kr. årligt justeres. Et endeligt mål kan dog først fastlægges, når der foreligger erfaringer på området. Det vil forventeligt ske ved næste års opdatering af kongeindikatorer og driftsmål.
Medarbejdere og ledere
  
Sygefravær
4,5 %
 
Målet er fastlagt fælles på tværs af regionen. Målet er realistisk i de fleste situationer.
 
Seneste målopfyldelse:
4,8 på tværs af regionen.
Ikke ændret.
 
Administrationens vurdering
Disponering og forbrug af strukturfondsmidler følges løbende for at sikre, at den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) realiseres og udmøntes i overensstemmelse med strategiens målsætninger og sikrer, at midlerne bruges inden for strukturfondsperioden. Forslag til justeret driftsmål om eksterne midler til forskning og innovation vil styrke fokus på udvikling af regionens ekspansive videnmiljøer blandt regionens hospitaler og øvrige virksomheder, og dermed bidrage til at realisere ReVUS og det strategiske indsatsområde om forskning og innovation.
 
Udkast til høringssvar fra udvalget er vedlagt i bilag 1.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Efter høring af de stående udvalg forventes forretningsudvalget at behandle sagen inkl. høringssvar den 26. januar 2016. Regionsrådet træffer endelig beslutning i sagen den 2. februar 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj

Journalnummer
15015640
 

Referat
Sagsfremstilling

12.pdf

Bilag

Høringssvar EVU - driftsmålogambitionsniveau


8. Eventuelt

Eventuelt
Referat
Sagsfremstilling