UDVALG

Erhvervs- og vækstudvalget

MØDE

Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager

STED

Mødelokale på regionsgården

STARTTIDSPUNKT

03-05-2016 14:30:00

SLUTTIDSPUNKT

03-05-2016 16:30:00

PUNKTER

1. Beslutningssag: Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne
2. Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity
3. Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen
4. Drøftelsessag: Drøftelse af regionens turismesatsning
5. Beslutningssag: Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser
6. Beslutningssag: Erhvervsdelegation til Kina i november 2016
7. Beslutningssag: Budget 2017-2020
8. Orienteringssag: Copenhagen Science City - handlingsplan
9. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for 2017
10. Orienteringssag: Studietur til Hamborg
11. Eventuelt


1. Beslutningssag: Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne

Beslutningssag: Resultater af Region Hovedstadens eksterne forskningsanalyse samt anbefalinger til udvikling og værdiskabelse af regionens sundhedsforskning til gavn for patienterne

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden bruger årligt ressourcer for ca. 2,2 mia. kr. på forskning og har en førende position inden for sundhedsforskning. Et samarbejde med industrien er afgørende for at sikre den nyeste viden og dermed de bedste løsninger for patienterne.
 
I budgetaftalen 2015 blev der afsat 0,5 mio. kr. til en ekstern analyse af sundhedsforskning i Region Hovedstaden. Regionsrådet godkendte på mødet den 19. maj 2015 indholdet af analysen. Ifølge budgetaftalen har analysen til formål at undersøge, hvilke typer af forskning, der foregår på regionens hospitaler. Herunder hvem der finansierer den samt, hvilken værdi de forskellige typer forskning har for henholdsvis regionens sundhedsvæsen og for den geografiske regions vækst og udvikling. Hensigten med analysen er bl.a. at sikre gennemsigtighed og troværdighed udadtil og at undersøgelsen skal munde ud i et forslag til, hvordan samspillet mellem hospitaler og industri m.v. kan tilrettelægges til bedst mulig gavn for patienterne og regionen som helhed (se bilag 1 for analysens kommissorium).
 
Der er samtidig, som en del af den politiske bestilling, gennemført en undersøgelse af regionens hjerteafdelinger som omhandler den femårige periode 2010-2014 (bilag 3).
 
Sagen behandles parallelt i Sundhedsudvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende administrationens videre arbejde med anbefalingerne (bilag 4).

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Resultatet af analysen er rapporten ”Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden” (bilag 2) som overordnet viser, 1) at forskningsmiljøerne i Region Hovedstaden arbejder indenfor rammen af regionens procedurer, lovgivning og videnskabsetiske regelsæt samt 2) at forskningsmiljøerne bevirker, at Region Hovedstaden har en global styrkeposition inden for sundhedsvidenskabelig forskning til stor gavn for patienterne. Derudover indeholder rapporten 16 anbefalinger til regionen, og det understreges, at regionen i højere grad bør bruge styrkepositionen positivt til at brande hovedstadsområdet.
 
Hovedkonklusioner og anbefalinger
På baggrund af de fire fremsatte undersøgelsesspørgsmål i det oprindelige oplæg til analysen fremsat for regionsrådet den 19. maj 2015, er der fremkommet en række centrale pointer vedrørende forsknings­samarbejderne. Nedenstående fire punkter giver svar på disse spørgsmål.
 
Typer af forskningssamarbejder, der foregår på regionens hospitaler
Der tegner sig et forskelligartet billede af forskningssamarbejderne, som i høj grad er påvirket af, hvilket forskningsområde de adspurgte forskningsmiljøer arbejder inden for. Der ses såvel regionale som nationale og internationale samarbejder (både offentlige og private). Generelt er forskningssamarbejderne overvejende drevet af at finde de stærkeste samarbejdsparter.
 
I forhold til de offentlige samarbejder ses det, at nogle forskningsmiljøer samarbejder med andre inden for samme kliniske specialer, mens andre samarbejder på tværs af specialer - fx ved at gøre brug af andres udstyr og viden på et specifikt område eller netop i forhold til brug af udstyr.
 
Typen af virksomhedssamarbejde varierer mellem forskningsprojekter - dog er der flest samarbejder omkring kliniske afprøvninger. Virksomhederne giver overvejende støtte til forskningsprojekter (89 % blandt de adspurgte miljøer) og mindre til ren kontraktforskning (rekvireret forskning) (11 %). Forskningsmiljøerne ser samarbejdet som uproblematisk, da de kun udfører forskning, der er direkte relevant i forhold til patientbehandling eller indirekte, idet det genererer midler til forskningsområder, som ellers er svære at opnå ekstern finansiering til - fx forskning i forebyggelse og medicinske doceringer eller konkrete lidelser såsom hovedpine.
 
Kilder til finansiering af forskningssamarbejder
Kilderne til finansiering og muligheden for at finde samarbejdspartnere afhænger af det kliniske speciale. Forskningsmiljøerne henter 58 % af deres finansiering fra eksterne parter, hvilket viser, at de er meget afhængige af ekstern finansiering og derfor har et konstant fokus på tiltrækning af midler. Samlet set er de private fonde den største bidragsyder af ekstern finansiering til de adspurgte miljøer, mens de offentlige fonde, såsom Det Frie Forskningsråd, fylder væsentlig mindre.
 
Værdien af de forskellige typer forskning
Det står tydeligt frem, at forskningsmiljøerne er drevet af behovet for at forbedre patientbehandlingen via udvikling af ny viden. Derudover giver forskningsmiljøerne det generelle indtryk, at forskningsaktivitet løfter niveauet på en afdeling til gavn for patienterne. Fx mener de adspurgte miljøer, at de letttere kan tiltrække de bedste talenter, og at forskningsaktive miljøer hurtigere indhenter nyeste viden og implementerer nye behandlingsformer.
 
Derudover er der en række konkrete konklusioner vedrørende forskningssamarbejder, strategi for forskning, administration af forskning – herunder forskningsmidler - samt resultaterne af forskningen, som kan læses i bilag 2.
 
Anbefalinger
Det eksterne ekspertpanel, der har medvirket ved analysens gennemførelse, er fremkommet med 16 anbefalinger som tager udgangspunkt i 1) at skabe værdi for patienterne og sundhedsvæsenet samt 2) fremme vækst og udvikling i regionen i form af investeringer, nye jobs mv. jf. formålet med rapporten.
 
14 af de 16 anbefalinger omhandler overordnet fokus på og rammer for forskningsaktiviteterne - det gælder både faciliteter, udstyr, dataadgang og midler, men også regional koordinering, forskningsstrategi, rekruttering og videreførelse af de eksisterende forskningsmiljøer og, ikke mindst, integration til klinikken og patientinddragelse. Administrationen har - bl.a. direkte og indirekte via den koncernfælles strategiske indsats ”Styrkelse af forskning og innovation” - i forvejen sat fokus på disse 14 anbefalinger i 2016. Deril indarbejdes de i en videre proces med den politisk vedtagne kongeindikator ”Tiltrækning af eksterne midler”.
 
To anbefalinger håndteres ikke på nuværende tidspunkt i den koncernfælles strategiske indsats. Anbefalingerne omhandler det administrative arbejde relateret til forskningsaktiviteterne, herunder de nye forskningsadministrationskrav. Administrationen vil se på, hvordan de to anbefalinger kan håndteres bedst muligt.
 
Alle anbefalinger, samt svar på hvordan administrationen vil arbejde videre med at imødekomme disse, er uddybet i bilag 4.
 
Hjerteafdelingerne
Som en del af den eksterne forskningsanalyse er hjerteafdelingerne i regionen gennemgået for de seneste fem år.
 
Gennemgangen og undersøgelsen af hjerteafdelingerne er primært baseret på allerede udarbejdede revisionsberetninger suppleret med data fra den lovpligtige forskningsstatistik for alle regionens afdelinger og andre oplysninger fra de gennemførte interviews.
 
Eksperterne ser ingen tegn på bevillingsmønstre og finansieringsforhold, der alene gælder regionens hjerteafdelinger, hverken i forhold til variationen mellem afdelingerne, mellem årene eller i forhold til typer af bevillingsgivere – fraset de allerede afdækkede problemer, som beskrevet i de angivne revisionsberetninger, der allerede er taget hånd om i regi af andre indsatser. På den baggrund er der ingen særlige anbefalinger alene gældende hjerteafdelingerne i Region Hovedstaden.
 
Datagrundlag og organisering
Analysen er gennemført af et panel bestående af fem eksterne eksperter, udvalgt på baggrund af deres sundhedsfaglige kompetencer og erfaring på det sundhedsfaglige forskningsområde. Administrationen har ydet sekretariatsbetjening til panelet.
 
Datagrundlaget for rapporten er den årlige forskningsstatistik og forskningsevaluering, den interne og eksterne revisionsanalyse gennemført i de seneste to år samt ansøgninger, publikationslister og bibliometrisk analyse for Global Excellence – in Health vinderne. Der ud over er der gennemført sammenlagt 21 kvalitative interviews med vindere af Global Excellence – in Health. Interviewene er blevet gennemført af et panelmedlem assisteret af administrationen og med deltagelse fra forskningsleder eller afdelingsleder samt den respektive Global Excellence vinder fra hvert af de 21 miljøer.
 
Rapportens anbefalinger er alene fremsat af ekspertpanelet. Rapportens disposition og indhold er kommenteret og godkendt af de eksterne panelmedlemmer. Delrapporten om hjerteafdelingerne (bilag 3) er udarbejdet på baggrund af eksisterende data og på tilsvarende vis kommenteret og godkendt af det eksterne panel.
 
Det eksterne ekspertpanel består af:
KONSEKVENSER
Det forventes, at det videre arbejde med anbefalingerne vil blive positivt modtaget af forskningsmiljøerne og at de gerne samarbejder med administrationen herom. På sigt vil dette også understøtte og udvikle den høje kvalitet i forskningen og dermed i patientbehandlingen, til gavn for patienterne.
 
En tiltrædelse af indstillingerne forventes ikke at indebære negative udfald eller yderligere konsekvenser, end det i sagen henviste.
RISIKOVURDERING
Det forventes, at rapporten kan give anledning til en del presseomtale, hvorfor der udarbejdes en særskilt presse- og kommunikationsplan.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Såfremt regionsrådet godkender administrationens indstilling om administrationens videre arbejde med anbefalingerne, vil der på sigt komme bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
En samlet presse- og kommunikationsplan udarbejdes, da det forventes, at rapporten vil kunne medføre medieomtale.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 26. april 2016, erhvervs- og vækstudvalget den 3. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15016641


1.pdf
2.pdf
3.pdf
4.pdf
5.pdf
6.pdf

Bilag

Mødesag RR Ekstern forskningsanalyse maj 2015
Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden
Delrapport: Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden; Hjerteafdelingerne
Anbefalinger
Notat - sundhedsforskning i regionerne
Præsentation vist på mødet


2. Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity

Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Copenhagen Capacity

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På anbefaling fra erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og Vækstforum Hovedstaden godkendte regionsrådet den 16. december 2014 resultatkontrakt 2015-17 mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity. Resultatkontrakten og sagsfremstillingen fra december 2014 anfører, at regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden - som led i et fortløbende, tæt samarbejde - årligt modtager en afrapportering om resultatopnåelse og andet. Administrationen og Copenhagen Capacity har aftalt konkrete samarbejdsaktiviter og nogle mindre justeringer i samarbejdet.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  • at godkende aftale om kontraktsamarbejde i 2016 mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity.

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
 
Copenhagen Capacity er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen. Det indebærer blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse.
 
Copenhagen Capacity har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på 35,6 mio. kr., som udgør 2/3 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet 37,5 mio. kr.
 
Region Hovedstaden kan øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales. Tilskuddet ydes til bestemte formål, og regionen kan stille vilkår for tilskuddets anvendelse, som er sagligt begrundet i forhold til de aktiviteter, som fonden skal varetage efter loven. Det er ikke regionens eller fondens opgave at påse, om konkrete virksomheder udøver deres aktiviteter i henhold til den lovgivning, der regulerer det pågældende område. Det er en opgave for den eller de tilsynsførende myndigheder på området.
 
Resultatkontrakten med Copenhagen Capacity indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlige afrapporteringer. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016. Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.
 
Resultater i 2015
Copenhagen Capacitys opgaver kører i tre indsatsområder: Tiltrækning af udenlandske virksomheder, investeringer og talenter; erhvervsudvikling i regionen (f.eks. Copenhagen Healthtech Cluster) og Greater Copenhagen markedsføring.
 
Kontrakten med Copenhagen Capacity er bygget op om et mindre antal hovedmål (KPI’er, Key Performance Indicators) for markant vækst, tilfredsheden blandt de udenlandske virksomheder, der benytter Fondens ydelser, international synlighed og evnen til at involvere kommuner i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. For at fremme samarbejdet i Greater Copenhagen vedrører KPI’erne både succes’er i Region Hovedstaden, Sjælland og Skåne.
 
I 2015 bidrog Copenhagen Capacity til at skabe/fastholde 1.024 job i udenlandske virksomheder i Hovedstaden og på Sjælland. Det er rekord og væsentligt over det aftalte mål om 900 job. Fonden har udvist stor dygtighed i forhold til især vidensbaserede virksomheder. Kundetilfredsheden er stor blandt både virksomheder og kommuner, og det er lykkedes at engagere 34 kommuner i Greater Copenhagen-aktiviteter (mål: 25). Resultatkontraktens mål og de opnåede resultater 2015 på KPI'er er anført i tabellen.
 
KPIResultat 2015Mål 2015
Antal skabte/fastholdte job1.024900
Succesfulde investeringssager (antal udenlandske virksomheder)3025
- heraf vidensbaserede virksomheder2310
Tilfredshed blandt udenlandske virksomheder med serviceydelser fra Copenhagen Capacity100 %90 %
Tilfredshed hos brugere af Copenhagen Capacity's tilbud for tiltrækning af udenlandsk talent71 %90 %
Antal kommuner aktive i Greater Copenhagen initiativer (Region H og Region S)3425
International medieomtale54
25
 
Da kontrakten blev indgået i 2014, blev der lagt et stigende ambitionsniveau ind over årene, således at mål for såvel antal skabte/fastholdte job, antal job til udenlandske talenter og antal succesfulde investeringssager automatisk løftes fra år til år. Målet i 2016 er 970 skabte/fastholdte job (opnåede resultater i 2013 og 2014 var 747 og 789 skabte/fastholdte job).
 
Aftale om kontraktsamarbejde i 2016 mellem Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity vil i 2016 varetage en vigtig funktion i videreudviklingen af det praktiske Greater Copenhagen-samarbejde, blandt andet ved at styrke samarbejdet og koordinationen med skånske parter om tiltrækning af udenlandske virksomheder og ved at afprøve det nye brand i en markedsføringskampagne rettet mod særlige målgrupper i udlandet.
 
Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity har endvidere aftalt konkrete aktiviteter og mindre justeringer i indsatsen vedrørende:
Se uddybning heraf i bilag 3 'Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden.
 
Resultatkontrakten som styringsværktøj
Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Copenhagen Capacity til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.
KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at samarbejdet med Copenhagen Capacity fortsætter som aftalt, bl.a. med videreudvikling af det praktiske Greater Copenhagen-samarbejde.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Vækstforum Hovedstaden den 13. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
16001279


7.pdf
8.pdf
9.pdf

Bilag

Copenhagen Capacity Årsplan 2016
Copenhagen Capacity Status 2015
Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Copenahgen Capacity og Region Hovedstaden Endelig version til underskrift


3. Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen

Beslutningssag: Årlig status på kontraktsamarbejde med Wonderful Copenhagen

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På anbefaling fra erhvervs- og vækstudvalget, forretningsudvalget og Vækstforum Hovedstaden godkendte regionsrådet den 3. februar 2015 resultatkontrakt 2015-17 mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Resultatkontrakten og sagsfremstillingen fra februar 2015 anfører, at regionsrådet og Vækstforum Hovedstaden - som led i et fortløbende, tæt samarbejde - årligt modtager en afrapportering om resultatopnåelse og andet. Administrationen og Wonderful Copenhagen har aftalt nogle mindre justeringer.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  • at godkende aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen.

POLITISK BEHANDLING
Anbefalet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
Erhvervs- og vækstudvalget erklærede Hans Toft (C) for inhabil og han deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Baggrund
 
Wonderful Copenhagen er organiseret som en erhvervsdrivende fond, og reguleres af fondslovgivningen. Det indebærer blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne skal varetage fondens interesser og at de regionalt udpegede medlemmer ikke er undergivet regionsrådets instruktionsbeføjelse. Region Hovedstaden kan øve indflydelse på fondens aktiviteter igennem resultatkontrakten, hvor vilkår for anvendelsen af det årlige tilskud aftales.
 
Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 10 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2015 et tilskud fra regionen på ialt 39 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 35 mio. kr. og tilkøb af strategiske turismeprojekter til 4 mio. kr., hvilket svarer til ca. 1/4 af Fondens samlede budget. I 2016 udgør tilskuddet ialt 41,5 mio. kr. - hhv. basisbevilling på 36 mio. kr og tilkøb af strategiske turismeprojekter på 5,5 mio. kr.
 
Resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen indeholder retningslinjer for det fortløbende samarbejde i kontraktperioden. Herunder at parterne mødes årligt for at evaluere organisationens aktiviteter og resultater i det forgangne år og aftale eventuelle justeringer i indsatsen i det kommende år. Kontrakten angiver også, at Vækstforum Hovedstaden og regionsrådet modtager årlig afrapportering. Bilagene til sagen er årsrapport 2015, årsplan 2016 og aftale med Region Hovedstaden vedrørende 2016. Vækstforum og regionsrådet skal i foråret 2017 tage stilling til, om resultatkontrakten skal forlænges med et år.
 
Resultater 2015
Wonderful Copenhagens opgaver kører i fem programmer, der er aftalt mellem Fonden og regionen: Krydstogt og kongres; Nye vækstmarkeder; Storby- og kulturturisme; Tværregionale samarbejder og Analyse og stabsfunktioner.
 
Kontrakten med Wonderful Copenhagen er bygget op om et mindre antal hovedmål samt KPI’er (Key Performance Indicators) for de enkelte programmer.
 
I 2015 bidrog Wonderful Copenhagen til at skabe/fastholde et samlet antal kommercielle overnatninger på ca. 9,8 mio. svarende til en turismeøkonomisk omsætning på ca. 43 mia. kr. og en jobeffekt på ca. 52.000 jobs. Året før var antallet af overnatninger 9,1 mio., og der er således tale om en stigning på ca. 8 pct.
 
Nedenstående tabel opsummerer effekterne af Wonderful Copenhagens arbejde i 2015 set i forhold til de seks overordnede mål, der er opstillet i resultatkontrakten. Fondens indsats for at tiltrække kongresser, krydstogtskibe og flyruter bidrog i 2015 med en estimeret omsætning på 1,5 mia. kr., mens kongresserne og krydstogterne alene bidrog med 2.202 fuldtidsstillinger.
 
Overordnet effekter og resultatskabelse 2015
 
Resultat
Mål/budget
1. Vækstbidrag fra turismen
 
 
Omsætning (kr.)*
1.5 mia.
2 mia. årligt i snit
 
- Kongres (kr.)
696 mio.
1.116 mio.
- Krydstogt (kr.)
717 mio.
742 mio.
- Global Connected (kr.)
117 mio.
117 mio. (350 mio. i kontraktperiode)
Jobs**
2.202
2.200
- Kongres (jobs)
1.254
-
- Krydstogt (jobs)
948
-
2. Netværk
 
 
- Unikke betalende medlemmer/projektpartnere
325***
300
- Tilfredshedsgrad medlemmer
3,75 (skala 1-5)****
2/3 oplever høj grad af tilfredshed
 
 
 
3. Medfinansiering
 
 
- Gearing
4,02
3,5
4. International synlighed
 
 
- Fremtrædende placering sammenlignet med andre destinationer
No. 9 ud af 100 *****
Fremtrædende placering
- Antal årlige internationale journalistbesøg
334
270
5) Bedst i international benchmark
 
 
- Internationalt review******
 
Kontraktperioden
6) Genopbygning af omdømme
 
 
- Omdømme undersøgelse*******
 
Kontaktperioden
* Tallet for omsætning omfatter kongres-, ruteudvikling- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et mål på 8 mia. kr. svarende til 2 mia. kr. årligt.
** Tallet for jobskabelse omfatter kongres- og krydstogtarbejdet. Jf. kontrakten er der fastsat et samlet mål på 2.200 jobs i perioden.
***De 325 er unikke bidrag, der er et mix af netværks-, produkt- og projektbidrag.
**** I 2015 er der udelukkende gennemført en tilfredshedsundersøgelse af medlemmer i Cruise Copenhagen Network. Der vil blive gennemført en samlet tilfredsmåling i kontraktperioden.
***** På RepTrak liste (en online-redegørelse for 100 byers brand-værdi). Kilde: 2015 City RepTrak®.
******Der vil ifm. WoCo’s kommende strategi blive gennemført et internationalt review, som vil måle WoCo’s performance over for andre sammenlignelige turistorganisationer.
*******WoCo har gennem årene opbygget et godt ry som resultatskabende organisation. Forløbet omkring Eurovision har dog haft betydelige konsekvenser for organisationens image og betydet tab af omdømme. Der er i 2015 implementeret en række tiltag for at genoprette omdømmetabet. Der vil i kontraktperioden blive gennemført en omdømmeundersøgelse blandt WoCo’s stakeholders.
 
En stor del af Wonderful Copenhagens værdiskabelse sker i projekter, hvor ikke alle aktiviteter kan måles 1:1 i omsætning og jobskabelse, fordi effekten sker indirekte. Det gælder Wonderful Copenhagens salgs- og markedsføringsaktiviteter som fx skaber fælles platforme for turismeaktører, så regionens oplevelsesprodukter kan præsenteres samlet et sted og derigennem opnå større gennemslagskraft. Tilsvarende gælder det Wonderful Copenhagens udviklingsaktiviteter, som har et længere sigte og medvirker til at styrke regionens oplevelsestilbud.
 
Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen vil i 2016 varetage en central rolle i at drive den fælles turismefremmeindsats inden for Greater Copenhagen-samarbejdet bland andet ved at udarbejde en vision for ”Greater Copenhagen turisme 2025” samt etablere samarbejdsaftale mellem de centrale aktører og udarbejde fælles handlingsplan. Herudover skal Wonderful Copenhagen i 2016 formulere Fondens strategi for 2017-2020, hvor regionen vil blive inddraget undervejs (uddybet i bilag ”Aftale mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 2016”).
 
Der er desuden aftalt vedrørende mulige konsekvensreduktioner i tilskuddet til Wonderful Copenhagen, såfremt der i økonomiaftaler mellem Danske Regioner og Finansministeriet bliver indgået aftale om rammebesparelser eller omprioriteringsbidrag på det regionale udviklingsområde. Herudover er der aftalt mindre justeringer som følge af, at Wonderful Copenhagen jf. resultatkontrakten skal foretage en gennemgang af resultatmålene (de såkaldte KPI’er, key performance indicators) for de enkelte indsatsområder og projekter med henblik på at skærpe og tydeliggøre mål og effekter.
 
De mindre justeringerne af de underliggende KPI’er vurderes samlet set ikke at have nogen betydning for det centrale overordnede mål om et vækstbidrag fra turismen på 8 mia. kr. og en jobskabelse på 2.200 i kontraktperioden, hvorfor dette mål fastholdes. Det samme gælder de overordnede mål 3-6, jf. resultatkontraktens s. 6-7. Der er aftalt følgende mindre justeringer af de underliggende KPI’er:
 
Tilfredshed blandt samarbejdspartnere
 
Målet justeres således, at der måles på antal unikke økonomiske bidrag frem for antal virksomheder og samtidig opjusteres måltallet fra 300 til 330:
Kongresser
Krydstogt
Tiltrækning af events og sportsbegivenheder
Internationale medier, pressetjenester og destinationsmarkedsføring
 
Det fremgår af resultatkontrakten, at to delmål under mål 2.3 vedr. ’Internationale medier mv.’ skal tilpasses i kontraktperioden. De to delmål erstattes med følgende to mål:
Regional og national satsning på kulturturisme
 
Det fremgår af resultatkontrakten, at der skal fastsættes målsætninger i kontraktperioden på området ’Regional og national satsning på kulturturisme’, herunder ’etablering af konsortium for Kulturturisme’ og ’Nationalt storbykonsortium’. Følgende mål er fastsat:
Storbyorganisationerne har aftalt at prioritere tre strategiske indsatsområder:
Serviceløft i Turistbranchen
 
Følgende nye mål er fastsat:
Nye vækstmarkeder og øget værdiskabelse
 
Der er opsat to nye, supplerende KPI’er på området:
Copenhagen Connected
Turismeudvikling Femern Bælt / tiltrækning af tyske turister
 
Henset til at hele Femern projektet er udsat, foreslås det, at målet vedr. Femern Bælt udtages som selvstændigt mål af kontrakten. WoCo vil i stedet fokusere på at skabe et forstærket og formaliseret samarbejde mellem de to metropolregioner Hamborg og København, herunder om tiltrækning af kinesiske turister. Samtidig er det aftalt i STRING-netværket, at der i 2016 gennemføres en mindre aktivitet.
 
Copenhagen Card
(Ovenstående uddybes i bilag 3 ”Aftale mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen 2016”).
 
Resultatkontrakten som styringsværktøj
Senest den 31. juli 2017 skal der politisk tages stilling til evt. forlængelse af resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen til 2018. Det kan samtidig være anledning til et metodisk servicetjek af resultatkontrakten som styringsværktøj, og administrationen vil derfor igangsætte en proces med evaluering af resultatkontrakten som styringsværktøj.
KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges Vækstforum Hovedstaden den 13. maj 2016, forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15000941


10.pdf
11.pdf
12.pdf

Bilag

Wonderful Copenhagen Årsplan 2016
Wonderful Copenhagen Status 2015
Aftale om kontraktsamarbejde 2016 mellem Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden (til underskrift)


4. Drøftelsessag: Drøftelse af regionens turismesatsning

Drøftelsessag: Drøftelse af regionens turismesatsning

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden har i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS, sat ambitiøse mål for vækst i turismeerhvervene. Målet i ReVUS er, at antallet af turister til hele regionen stiger med 6% om året frem mod 2025.
 
Region Hovedstaden har indgået en resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen, WoCo, som er politisk godkendt for perioden 2015-2017 med mulighed for forlængelse i 2018. Af resultatkontrakten fremgår, at WoCo arbejder for at tiltrække flere turister til Greater Copenhagen og dermed øge den turismeøkonomiske omsætning. Det overordnede mål er et vækstbidrag på 8 mia. kr. i omsætning og skabelse af 2.200 arbejdspladser i kontraktperioden.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at erhvervs- og vækstudvalget drøfter regionens turismesatsning.

POLITISK BEHANDLING
Drøftet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Turismen er et vigtigt væksterhverv for hovedstadsregionen og for Danmark. Ifølge VisitDenmarks seneste turismeøkonomiske opdatering skaber turismeindustrien i hovedstaden omsætning for 38 mia. kr. årligt. Det skaber ca. 44.000 arbejdspladser, hvoraf 2/3 beskæftiger ufaglærte og 1/5 nydanskere. Turismebranchen giver således jobmæssigt fodfæste til borgere, der ellers kan have svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet.
 
Som optakt til erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse af regionens turismesatsning er WoCo's direktør Mikkel Aarø-Hansen inviteret til at give en status for WoCos turismearbejde og de strategiske turismeprojekter, som indgår i Region Hovedstadens resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen. Status vil specifikt omhandle udbredelsen af turismearbejdet til hele Greater Copenhagen regionen.
 
Region Hovedstadens mål på turismeområdet
Region Hovedstaden har sat ambitiøse mål for vækst i turismeerhvervene. I ReVUS er opstillet følgende turismerelevante effektmål:
Herudover er der i ReVUS opstillet en fyrtårnsindsats:
Resultatkontrakten med Wonderful Copenhagen
Region Hovedstaden har indgået en resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen, som er politisk godkendt for perioden 2015-17 med mulighed for forlængelse i 2018 (vedlagt som bilag). Resultatkontrakten opererer med et prisloftreguleret basistilskud på gennemsnitligt 35,3 mio. kr. årligt plus tilkøb af konkrete regionale strategiske turismeprojekter til gennemsnitligt 5,5 mio. kr. årligt i perioden 2015-17.
 
I resultatkontrakten er det nævnt eksplicit, at WoCo arbejder for at tiltrække flere turister til Greater Copenhagen og dermed øge den turismeøkonomiske omsætning. Der er opstillet følgende overordnede mål for resultatkontraktperioden:
 
1. Vækstbidrag fra turismen:
2. Omfattende netværk af tilfredse samarbejdspartnere i hele Greater Copenhagen-regionen:
3. Betydelig medfinansiering:
4. International synlighed:
5. Bedst i internationalt benchmark:
6. Genopbygning af omdømme:
KONSEKVENSER
Administratioen vil tage konklusionerne på udvalgets drøftelser af regionens turismesatsning med i den videre dialog med Wonderful Copenhagen og i planlægning af processen frem mod politisk stillingtagen af evt. forlængelse af resultatkontakten til 2018.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer i sig selv ingen bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15000941


13.pdf

Bilag

Præsentation vist på mødet


5. Beslutningssag: Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser

Beslutningssag: Regionsrådets indstillinger om nye udbud af erhvervsuddannelser

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen skal udbyderne af erhvervsuddannelser genansøge om udbudsretten med virkning fra august 2017. Regionsrådet skal ifølge lovgivningen afgive indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb del 1 og del 2. Regionen har ingen beføjelser i forhold til placering af hovedforløb, EUX eller praktikcentre. Regionen koordinerer i samarbejde med udbyderne den samlede indsats for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser.
 
Ministeriet har den 30. marts 2016 orienteret administrationen om skolernes konkrete ansøgninger om udbud. Frist for regionens afgivelse af indstilling er den 27. maj 2017.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at regionsrådet godkender administrationens forslag til indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om at godkende alle ansøgninger om placering af grundforløb fra udbydere i hovedstadsregionen bortset fra
    • Roskilde Tekniske Skole: Grundforløb del 1, Teknologi, byggeri og transport i Frederikssund
    • Roskilde Tekniske Skole: Grundforløb del 2, Anlægsgartner i København NV
    • NEXT Uddannelse København: Grundforløb del 2, Skiltetekniker på Frederiksberg
  2. at regionsrådet godkender vedlagte brev fra regionen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med begrundelse for indstillingen, samt at brevet sendes til Danske Regioner til orientering.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Udbydernes ansøgninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Generelt giver udbydernes ansøgninger om grundforløb del 1 og 2 ikke anledning til kommentarer. Der er dog enkelte opmærksomhedspunkter, hvoraf tre giver anledning til indstillingen om ikke at støtte det konkrete udbud, jf. bilag 1.
 
Ud over de eksisterende udbud er der ansøgt om etablering af nye grundforløb 1 og 2 i campusdannelser med to eller flere skoler i kommunerne Taarnby, Høje Taastrup, Furesø, Frederikssund og Helsingør. Desuden er der søgt om enkeltstående, nye udbud af grundforløb 1 i Glostrup, Lyngby-Taarbæk og Valby. Der er indsendt ansøgninger om 217 udbud af grundforløb 2 mod i dag 133. På fire adresser bortfalder udbuddet, mens der ønskes etableret grundforløb 2-udbud på 17 nye adresser.
 
I bilag 2 og bilag 3 gives en visuel oversigt over det kommende udbud af erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 og 2, såfremt skolernes ansøgninger efterkommes. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 1 viser eksisterende og nye udbud. Bilag 2 vedrørende grundforløb del 2 viser alene det fremadrettede udbud.
 
Administrationens beregninger viser, at ca. 42.000 15 - 17 årige vil have et tilbud om grundforløb 1 i deres bopælskommune, hvis regionens indstilling følges, mod i dag ca.38.500 unge. Mere end 3.000 unge får altså en erhvervsuddannelse tættere på. Der vil dog fortsat være ca. 16.500 unge 15 - 17 årige, der ikke har grundforløb 1 i deres bopælskommune.
 
Der er enkelte tilfælde, hvor et uddannelsesudbud flytter adresse inden for et begrænset geografisk område, bl.a. på grund af fusionen mellem CPH WEST og Københavns Tekniske skole. Dette vurderes ikke at forringe uddannelsesdækningen.
 
Erhvervsskolen Nordsjælland ønsker på grund af manglende elevsøgning ikke længere at udbyde uddannelsen til modelsnedker. Skolen ansøger ikke om at udbyde grundforløb del 1 i Halsnæs, men alene grundforløb del 2, Smed og Industritekniker. På grund af reformens ændring af grundforløbene fremstår det hidtidige grundforløb i Halsnæs som et grundforløb del 1, der ophører. Administrationen har ingen bemærkninger hertil.
 
Regionsrådets målsætninger
Regionsrådet har den 15. december 2015 vedtaget følgende målsætninger for regionsrådets indstillinger og prioriteringer af udbud:
Regionsrådet læner sig desuden op ad ministeriets kriterier for udbudsrunden om, at udbuddene skal begrundes ud fra elevgrundlag, erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft samt mulighederne for praktikpladser. Målsætningerne lå til grund for administrationens dialog med skolerne om koordinering af uddannelsesudbuddet.
 
Administrationen vurderer på dette grundlag, at ansøgningerne i høj grad afspejler regionsrådets målsætninger, idet erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, den geografiske spredning af de fire hovedindgange forbedres markant, og flere uddannelser lokaliseres i campus, så der skabes bedre ungdomsuddannelsesmiljøer. Dette vil bidrage til at nå målene om, at 25 % af en årgang starter på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og at 60 % gennemfører den erhvervsuddannelse, de er påbegyndt.
 
Administrationen vurderer desuden, at der gennem den fokuserede dialog mellem regionen og skolerne er skabt en fælles forståelse af behovet for sammenhæng mellem udbuddet af grundforløb og relevante hovedforløb, og at dette på sigt vil indgå i skolernes campusdannelser.
 
Ved brev af den 7. april 2016, bilag 4, har borgmester Ole Bjørstop, Ishøj Kommune, på vegne af de fem vestegnskommuner udtrykt deres opbakning til det øgede udbud af uddannelser på Vestegnen fra NEXT Uddannelses Københavns side. NEXT ansøger sammen med Hotel og Restaurantskolen og SOPU (Sundhed, Omsorg og Pædagogik) om at udbyde grundforløb inden for alle fire hovedområder i Høje Taastrup.
 
Brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Administrationen foreslår, at administrationen sender et brev til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med de regionale argumenter for indstillingen og positionerer regionen som en væsentlig aktør i forbindelse med udbudsrunden. Den tekniske løsning, hvori indstillingerne formelt skal afgives til ministeriet, rummer ikke mulighed for at afgive disse argumenter. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har givet tilsagn om at videreformidle regionernes argumentationer til øvrige høringspartnere.
 
Udkast til brev er vedlagt som bilag 5.
 
Processen forud for ansøgningsfristen
Økonomisk pres på skolerne de senere år har betydet en centralisering af udbuddet, men gennem regionens koordinerende proces om udbuddet er det lykkedes at samle skolerne om etablering af samlokalisering og campusdannelser i områder, hvor der i dag er langt til en erhvervsuddannelse. Dialogen har været ført med anerkendelse af, at skolernes økonomi er under pres, og at uddannelserne derfor ikke kan spredes for tyndt ud, hvis kvaliteten i udbuddet fortsat skal sikres.
 
Som led i processen har regionsrådsformanden og formanden for erhvervs- og vækstudvalget afholdt et møde med erhvervsskoledirektørerne, ligesom administrationen har afholdt en række møder med erhvervsskoler og kommuner.
 
Administrationen har efterspurgt ønsker fra udbyderne til busforbindelser, der kan understøtte søgningen til erhvervsuddannelserne fra unge i de kommuner, der i dag ikke har et udbud af erhvervsuddannelser. Disse ønsker kan indgå i forhandlingerne om budget 2017.
 
Udbydere, kommuner m.fl. er også opfordret til at søge socialfondsmidler og midler afsat til udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at understøtte programmet Faglært til vækst om flere, dygtigere faglærte. Regionsrådet har i 2015 afsat 0,5 mio. kr. til en undersøgelse af modeller for samlokalisering af 10. klasse og grundforløb. Erfaringerne fra projektet vil blive overdraget til erhvervsskolerne sommeren 2016.
 
Processen efter ansøgningsfristen
Frist for at afgive indstillinger til ministeriet er den 27. maj 2016. Ministeriet sender svar på ansøgninger i september 2016. Det nye uddannelsesudbud har virkning fra august 2017. Tidsplanen kan ændres af ministeriet.
 
Grundforløb
Efter reformen består en erhvervsuddannelse af et grundforløb i to dele (skoleforløb) og et hovedforløb (vekslen mellem skole og praktik).
 
Grundforløb 1 er udelukkende for unge, der starter direkte fra 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 giver adgang til alle grundforløb 2 uanset på hvilken skole, forløbet er taget. Skolerne målretter grundforløb 1 i forhold til de hovedområder, de selv udbyder, men forløbet skal orientere eleverne mod flere uddannelser og dermed et bredere arbejdsmarked. Der er fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik 2) Kontor, handel og forretningsservice 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser 4) Teknologi, byggeri og transport.
 
Grundforløb 2 er for alle EUD-elever, så ældre elever starter direkte på grundforløb 2. Grundforløb 2 er fagligt knyttet til det konkrete hovedforløb/fag, man vil uddannes inden for. Der udbydes 67 forskellige hovedforløb i hovedstadsregionen.
KONSEKVENSER
Regionsrådet godkendelse af indstillingerne vil sammen med udtalelser fra de faglige udvalg og Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser danne grundlag for ministeriets beslutninger om ret til udbud af erhvervsuddannelserne. Såfremt ministeriet godkender skolernes ansøgninger om udbud i hovedstadsregionen, vil erhvervsuddannelserne komme tættere på de unge i regionen, og der etableres flere campusmiljøer.
RISIKOVURDERING
Der kan være en risiko for, at visse faglige udvalg vil modsætte sig regionens og skolernes ønsker til at etablere grundforløb flere steder. De faglige udvalg er med til at definere uddannelsernes mål og indhold. De udgøres af arbejdsmarkedets parter, som også sidder i skolernes bestyrelser. Visse faglige udvalg er bekymrede for kvaliteten af erhvervsuddannelserne og for at sprede grundforløbene ud, ligesom enkelte parter ikke ser noget behov for at involvere kommunerne i uddannelsesudbuddet.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Der planlægges presseomtale, når beslutningen om etablering af erhvervsuddannelserne er meldt ud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2017.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15008796


14.pdf
15.pdf
16.pdf
17.pdf
18.pdf

Bilag

Opmærksomhedspunkter
Kort_Grundforløb del 1
Kort_Grundforløb del 2
Vestegnskommunernes opbakning
Udkast til brev til Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling


6. Beslutningssag: Erhvervsdelegation til Kina i november 2016

Beslutningssag: Erhvervsdelegation til Kina i november 2016

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet indgik maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen i Kina. I januar 2015 aftalte de to parter at fokusere særligt på Sund Vækst og Grøn Vækst, som godkendt af regionsrådet den 19. maj 2015. I forlængelse af dette planlægges nu en formandsledet erhvervsdelegation den 20.–25. november 2016, som skal fremme disse to vækstspor.

INDSTILLING
Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
  1. at godkende delegationsrejsens formål, tentative program og deltagersammensætning, og
     
  2. at godkende, at regionsrådet ultimo 2017 modtager en samlet evaluering af Jiangsu-samarbejdet.
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
 
3. at godkende delegationsrejsens budget på op til 380.000 kr.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1 og 2 blev anbefalet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Jiangsu-indsatsens formål, organisering og evaluering
Formålet med Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter er at bringe Region Hovedstadens egen organisation og kerneopgaver i spil, for at øge dansk eksport og for at tiltrække kinesiske virksomheder og talenter. Jiangsu-aktiviteterne bidrager således til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og til visionen for Greater Copenhagen, om at udvikle metropolen til et internationalt knudepunkt for udenlandske investeringer. I den første fase af Jiangsu-samarbejdet blev de politiske relationer opbygget og de første, faglige kontakter etableret. Nu går samarbejdet ind i en ny fase, hvor udvikling af forløb med virksomhedsdeltagelse er styrende.
 
Region Hovedstaden har derfor etableret to partnerskaber på dansk side om Kina-indsatsen. Eksterne operatører – Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) på Sund Vækst og CLEAN på Grøn Vækst – er projektdrivende parter. Region Hovedstaden er underleverandør og en bredere partnerkreds er etableret. Se nærmere beskrivelse i bilag 1.
 
Administrationen foreslår, at der gennemføres en evaluering af resultaterne af de igangsatte Kina-aktiviteter ultimo 2017, og at det kommende regionsråd i foråret 2018 tager stilling til, om indsatsen skal fortsætte.
 
Formål med en formandsledet delegationsrejse 20.–25. november 2016
Til november vil det være næsten to år siden, der sidst var regionsrådspolitikere i Jiangsu. Formålet med delegationsrejsen er:
Erfaringsmæssigt undersøger danske medier med jævne mellemrum anvendelsen af offentlige midler til politikerrejser. I forhold til Kina-samarbejder er der en risiko for, at der kan rejses kritik af, at danske myndigheder samarbejder med det kinesiske styre.
 
Delegationens deltagere
Administrationen udarbejder endelig deltagerliste og detailprogram i samarbejde med bl.a. CHC og CLEAN. Deltagere og faglige aktiviteter organiseres i et Sund Vækst- og et Grøn Vækst-spor.
 
Deltagere fra Region Hovedstaden
Administrationen foreslår, at regionsrådet repræsenteres ved:
Administration foreslår derudover deltagelse af fem-seks medarbejdere fra administrationen. Deres primære opgaver er at assistere det politiske niveau, sikre den praktiske afvikling af arrangementer, knytte kontakter, holde faglige oplæg og sikre fremdriften i projekter. Programmet vil denne gang i langt højere grad foregå ved flere parallelle spor. Så snart det endelige program er fastlagt vil det administrative hold blive tilpasset efter det konkrete behov.
 
Der forventes også deltagelse på direktions- og afdelingsledelsesniveau fra hospitaler, der er involveret i konkrete healthtech-forløb (udgifter til evt. deltagelse vil blive afholdt af hospitalet og er ikke indeholdt i vedlagte budget).
 
Eksterne deltagere
Administrationen foreslår, at den eksterne deltagerkreds består af parter, der allerede er involveret i Sund Vækst- og Grøn Vækst-aktiviteter med Jiangsu.
 
På Sund Vækst er det aktiviteter ?inden for: Medicinsk og kirurgisk simulation, digital rehabilitering, forskning i diabetes, ældrepleje, ’fast track’-kirurgi og organisering af skadestuer.
 
På Grøn Vækst er det: Jord- og grundvandsområdet, herunder jordoprensning og karakterisering af forurening forårsaget af tungmetaller samt brug af databaser til kortlægning og registrering af forurening.
 
Deltagere på de to spor vil være danske virksomheder, hospitalsafdelinger, kommunale institutioner, forskningsmiljøer og erhvervsfremmeaktører såsom Copenhagen Capacity og de to Væksthuse på Sjælland.
 
Den samlede delegation kan blive på ca. 25 personer. Det er en målsætning, at mindst otte virksomheder deltager, ligesom centrale partnere i Greater Copenhagen-samarbejdet inviteres. Eksterne deltagere dækker egne udgifter til fly, hotel og forplejning.
 
Tentativt program
Administrationen foreslår, at delegationen rejser fra København søndag den 20. november 2016 og returnerer til København fredag den 25. november 2016, og dermed får tre en halv arbejdsdag i Kina.
 
Dele af programmet vil være fælles for hele delegationen, men de fleste aktiviteter vil være opdelt i et Grøn Vækst og et Sund Vækst spor for at udvikle de faglige kontakter og projekter med kinesiske partnere.
 
Forslag til programelementer i Nanjing (provinshovedstaden):
Desuden et 1-dags program i Shanghai for Sund Vækst-sporet:
Tentativt budget for delegationsrejsen
Administrationen indstiller, at der afsættes 380.000 kr. til delegationsrejsen med udgangspunkt i følgende budgetoverslag.
 
Budgetoverslag (samlet for fem politikere og seks embedsmænd):
Fly på economy-klasse
110.000 kr.
Lokal transport i Kina (tog, bus)
10.000 kr.
Hotel (incl morgenmad)
50.000 kr.
Øvrig forplejning
(v. 2 frokost, 2 middag)
15.000 kr.
Ydelser fra Udenrigsministeriet
(planlægning, deltagelse og afvikling, seminar, 2-3 tolke, presse)
160.000 kr.
Diverse (turmapper, visitkort, visa, værtsgaver m.v.)
35.000 kr.
I alt
380.000 kr.
 
Eksterne deltagere dækker egne udgifter til transport, overnatning og forplejning.
KONSEKVENSER
Administrationen vil arbejde videre med detailplanlægning af delegationsrejsen indenfor den fastsatte beløbsramme.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv yderligere risici end det i sagens henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
Den samlede udgift til rejsen på op til 380.000 kr. afholdes indenfor det regionale udviklingsområde, Øvrig regional udvikling. Dog afholdes udgifter direkte knyttet til deltagende politikeres rejse og ophold af politikerkontoen, Administration.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen behandles parallelt i miljø- og trafikudvalget den 3. maj 2016. Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj 2016.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
16015510


19.pdf

Bilag

Fokuseret Kina indsats 2016-2017, Region Hovedstaden


7. Beslutningssag: Budget 2017-2020

Beslutningssag: Budget 2017-2020

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Erhvervs- og vækstudvalget godkendte på mødet den 29. marts 2016 processen for at fremsætte og drøfte forslag til budget 2017, herunder, at der bliver drøftet budgetforslag på møderne den 3. og 31. maj 2016. Administrationen har ikke modtaget forslag til dette møde, og der bliver derfor først drøftet forslag på udvalgsmødet den 31. maj 2016. Fristen for at fremsende budgetforslag til drøftelse på næste udvalgsmøde er den 13. maj 2016.
 
Der er siden vedtagelsen af budget 2016-2019 opstået ændringer i forudsætningerne for budget 2017 vedrørende kollektiv trafik. Ændringerne betyder, at en større del af budgettet vil være målrettet kollektiv trafik end først forudsat, mens de øvrige bevillingsområder under regional udvikling vil være tilsvarende udfordrede, hvis budget 2017 fastholdes i sin nuværende form. Endvidere har Movia estimeret, at udgifterne til busdrift på to ruter bliver højere end først antaget. Udvalget får på mødet redegjort for konskevenserne af de ændrede forudsætninger, som grundlag for udvalgets drøftelse af rammerne for næste års budgetlægning.

INDSTILLING
Administrationen indstiller til erhvervs- og vækstudvalget:
  1. at drøfte en ændring af rammerne og principperne for budgetlægningen for budget 2017-2020, og
     
  2. at godkende, at holde et fællesmøde med miljø- og trafikudvalget den 31. maj 2016 med henblik på at drøfte og sende fælles forslag til forretningsudvalget.

POLITISK BEHANDLING
Indstillingens punkt 1 blev drøftet.
 
Indstillingens punkt 2 blev godkendt.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Ændrede forudsætninger for budget for regional udvikling vedr. kollektiv trafik
Samlet set er budget og bevilling i balance for budget 2017 for regional udvikling, og det vil fortsat være muligt at skabe et råderum på ca. 5 mio. kr.
 
Der er dog sket to ændringer i forudsætningerne for budget 2017 siden budgetaftalen for 2016-2019. En forudsætning var, at statens investeringstilskud på 42 mio. kr. målrettet kollektiv trafik blev ændret til et bloktilskud på 30 mio. kr., som regionen selv kunne fordele på bevillingsområderne (miljø, erhvervsudvikling, kollektiv trafik og øvrig regional udvikling). Regeringen har imidlertid besluttet at fastholde bevillingen som et investeringstilskud målrettet kollektiv trafik, som regionen ikke kan fordele til øvrige bevillingsområder.
 
Endvidere vil regionen modtage en efterregulering fra Movia på 22,6 mio. kr. Denne var i budget 2016-2019 sat til 0 kr. for 2017.
 
På seneste møde blev udvalget orienteret om, at disse ændringer i forudsætningerne gav et råderum på 37 mio. kr. til kollektiv trafik for budget 2017.
 
Fastholdelsen af investeringstilskuddet betyder imidlertid, at finansieringen til de øvrige bevillingsområder under regional udvikling er tilsvarende udfordrede. Administrationen finder dette uhensigtsmæssigt og foreslår derfor, at rammerne for budget 2017 justeres.
 
Samtidig har regionen netop modtaget et revideret estimat fra Movia, der viser, at udgifterne til dele af busdriften forventes at stige i forhold til først antaget.
 
Ændring af rammer og principper for budgetlægning 2017
Som følge af de ændrede forudsætninger foreslår administrationen at justere i rammerne for budget 2017 med den konsekvens, at råderummet bliver mindre for kollektiv trafik end først antaget, og at der faktisk opstår et tilpasningsbehov: Der er i 2017 udgifter for 535 mio. kr. til kollektiv trafik.
 
Udgifter til kollektiv trafik2017201820192020
Busdrift227,4215,4211,6211,6
Lokalbaner inkl. leasing116,6115,9109,8109,8
Fællesudgifter164,6160,8149,0149,0
Yderligere investeringer13,213,213,213,2
Pensionsudgifter (Tjenestemænd)13,012,812,612,6
Yderligere lokalbaneinvesteringer0,020,020,020,0
Favrholm Station0,015,015,015,0
Letbane0,00,00,093,0
Forventet udgift i alt534,8553,1551,2624,2
 
Administrationen foreslår at fastholde måltallet for regionens udgifter til kollektiv trafik på 500 mio. kr. (inklusiv statens investeringsstilskud), men at efterreguleringen fra Movia på 22,6 mio. kr. tilgår kollektiv trafik i 2017 for at afbøde behovet for større tilpasninger i 2017. Som udgangspunkt afholdes efterreguleringen inden for rammen af kollektiv trafik, men ved ekstraordinært store beløb beror fordelingen af efterreguleringen på politiske beslutninger.
 
Endvidere foreslår administrationen, at trafikområdet på linje med øvrige bevillingsområder bidrager til et forventeligt omprioriteringsbidrag på 1 % (ca. 5 mio. kr). På længere sigt er det usikkert, hvordan tilpasningsbehovet vil være, da efterreguleringen varierer fra år til år.
 
Movias seneste estimat antyder derudover, at dele af busdriften bliver dyrere end først antaget.
 
Bevilling til kollektiv trafik2017201820192020
Forventet udgiftsniveau534,8553,1531,2624,2
Efterregulering fra Movia-22,60,00,00,0
Udgift efter regulering512,2553,1531,2624,2
Måltal500,0500,0500,0500,0
Difference mellem måltal og udgift12,253,131,2124,2
Omprioritering 1 %5,05,05,05,0
Samlet tilpasning*17,258,136,2129,2
Måltal inkl. omprioritering og difference495,0495,0495,0495,0
Investeringstilskud fra staten-42,0-42,0-42,0-42,0
Nettobevilling kollektiv trafik453453,0453,0453
*Den samlede tilpasning er et foreløbigt skøn forbundet med en vis usikkerhed, jf forklaring nedenfor.
 
Administrationen vurderer, med nuværende oplysninger fra bl.a. Movia, at der opstår et samlet tilpasningsbehov på kollektiv trafik på 15-20 mio. kr. Det skal dog understreges, at tallene er forbundet med en vis usikkerhed, og at der derfor ikke er tale om endelige tal vedrørende trafik. Der kan fortsat være en række forhold, der kan ændre på tallene fremadrettet, herunder resultatet af økonomiaftalen med staten og justeringer i Movias estimater. Historisk set varierer budgetterne fra Movia med 5 % mellem grundlaget for trafikbestillingen (forår) og det endelige budget (efterår).
 
Nedenstående tabel viser det samlede budget for regional udvikling. Som det fremgår, vil budgettet være i samlet balance med et råderum på knap 5 mio. kr. i 2017. Budgettet afspejler ligeledes, at tilpasningsbehovet for kollektiv trafik håndteres inden for regionens nettobevilling på 453 mio. kr. til området.
 
Budget 2016 i 2016 PL20162017201820192020
Bloktilskud727,4727,4727,4727,4727,4
Ændring bloktilskud/omprioriteringsbidrag -10,0-10,0
-10,0
-10,0
Udviklingsbidrag226,0226,0226,0226,0226,0
Indirekte administration-12,3-12,3-12,3-12,3-12,3
Estimeret bevilling941,1931,1931,1931,1931,1
Kollektiv trafik - uændret driftsomfang479,9453,0453,0453,0453,0
Råderum herefter461,2478,1478,1478,1478,1
Erhvervsudvikling121,7129,6129,6129,6129,6
Miljøområdet142,4151,0150,0150,0150,0
Øvrig regional udvikling197,1192,9180,1180,1180,1
I alt disponibelt råderum04,618,418,418,4
 
Rammer for at fremsætte budgetforslag
Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2017 være med til at indfri de opstillede politiske mål på det regionale udviklingsområde. Forretningsudvalget har i januar 2016 vedtaget et råderum på 5-10 mio. kr. til området for regional udvikling og lægger vægt på, "at initiativer og justeringer i serviceniveau tager afsæt i regionens mission, vision og de politiske målsætninger således, at der sikres en tæt og systematisk kobling mellem disse og udvalgenes initiativer".
 
Erhvervs- og vækstudvalget vedtog endvidere den 29. marts 2016, at forslag kan være både udgiftsdrivende, udgiftsneutrale eller produktivitetsforbedrende (effektiviserende) samt, at udgiftsdrivende forslag følges af et finansieringsforslag (krone til krone). Administrationen har endnu ikke modtaget budgetforslag til drøftelse på dette møde. Drøftelsen af budgetforslag bliver derfor først på det kommende møde.
 
Den videre proces
Forretningsudvalget har vedtaget en proces, der fastlægger, at de stående udvalg kan drøfte budgetforslag i foråret 2016. De stående udvalg har på mødet i marts 2016 godkendt at drøfte budget på møderne den 3. og 31. maj 2016. Det blev endvidere foreslået at holde et fælles møde med miljø- og trafikudvalget den 31. maj 2016 med henblik på at drøfte forslag vedr. regional udvikling, der sendes til forretningsudvalget.
 
Fristen for at fremsætte forslag til behandling på næste udvalgsmøde er den 13. maj 2016. Disse bedes sendt til Anja Storgaard pr. mail anja.storgaard@regionh.dk.
KONSEKVENSER
Budget 2017-2020 vil blive justeret, men det samlede budget for regional udviklig vil være i balance.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
16021022


20.pdf

Bilag

Præsentation vist på mødet


8. Orienteringssag: Copenhagen Science City - handlingsplan

Orienteringssag: Copenhagen Science City - handlingsplan

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Copenhagen Science City er et initiativ i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor formålet er at skabe et stærkt strategisk samarbejde og udvikle satsninger, der skaber et fælles internationalt brand om Copenhagen Scence City og tiltrækker internationale talenter.
 
Den 10. marts 2015 vedtog regionsrådet, at Region Hovedstaden medfinansierer Copenhagen Science City-sekretariatet med 800.000 kr. årligt i tre år. I forbindelse med en styrket indsats i Copenhagen Science City har parterne udarbejdet en handlingsplan med prioriterede indsatsområder og aktiviteter for 2016.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om "Handlingsplan for Copenhagen Science City samarbejdet 2016" (se bilag 1) til efterretning.

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 
SAGSFREMSTILLING
Copenhagen Science City udgøres af området omkring Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet, og rummer dermed en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Copenhagen Science Citys geografiske udstrækning ses i bilag 2.
 
Samarbejdet om Copenhagen Science City drives frem af et sekretariat. Til sekretariatet er knyttet kontaktpersoner fra Region Hovedstadens administration, Københavns Kommune, Bygningsstyrelsen, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet.
 
Copenhagen Science City-samarbejdet har udarbejdet en fælles vision – Vision for Copenhagen Science City – og en medfinansieringsaftale om at styrke partnerskabet med flere aktivitetsmidler og nye medarbejdere. Til at styrke arbejdet er der knyttet et udviklingsråd med følgende medlemmer:
Der er udarbejdet en handleplan for Copenhagen Science City, som skal bidrage til den langsigtede realisering af den fælles vision. Planen fokuserer på indsatsområder, som ikke allerede dækkes af andre interessenter eller som vil tilføre merværdi til deres eksisterende arbejde. Handlingsplanen dækker områder, som Copenhagen Science City-sekretariatet og de tilknyttede arbejdsgrupper vil prioritere frem til udgangen af 2016. Det kan blive nødvendigt at omprioritere nogle indsatsområder, hvis der opstår nye behov eller samarbejdsmuligheder.
 
Der arbejdes ud fra handlingsplanens hovedoverskrifter:
  1. Tiltrækning af talent og investeringer
    • For at tiltrække talenter og investeringer brandes og videreudvikles Greater Copenhagen (et forprojekt der er finansieret med ReVUS-midler). Derunder udarbejdes der en handlingsplan for tiltrækning af talent og virksomheder til Greater Copenhagen og Copenhagen Science City og de øvrige videnbyer (Frederiksberg og Lyngby-Taarbæk). Derudover udrulles en ny hjemmeside samt kommunikationsstrategi for Copenhagen Science City. Nyhedsbrevet integreres den nye hjemmeside. Der arbejdes ydermere på at lave rundvisninger for relevante besøgsdelegationer. European Spallation Source (ESS) skal tænkes som en magnet til tiltrækning af talenter og investeringer i Greater Copenhagen. Derudover skal fysiske lokaler også være med til at tiltrække virksomheder og start-ups. Hertil skal udarbejdes en pjece om Copenhagen Science City for virksomheder, der skal laves co-branding med ejendomsmæglere samt en masterplan for byggeri.
  1. Et stærkere arbejdsmarked
    • Videreformidling (via div. Copenhagen Science City-kommunikationsplatforme) af de mange uddannelsestilbud, der er for forskere og studerende i Copenhagen Science City. Målet er at tiltrække og udklække højt kvalificeret arbejdskraft, der kan styrke arbejdsmarkedet.
  1. Kommercialisering og innovation
    • Synliggørelse af nye innovative uddannelsesinitiativer som Copenhagen Health Innovation og Copenhagen CEO's. Der skal laves et katalog over teknologier, som er egnet til licensaftaler. Målgruppen for dette katalog er virksomheder og målet er at markedsføre videnbyens muligheder. Der skal laves videoer om succeshistorier, der skal inspirere til samarbejde om innovation og kommercialisering. Der skal også laves trykt materiale herom. For at skabe yderligere synlighed er der lavet en plakat-kampagne, som bl.a. hænger på plankeværk ved Rigshospitalets byggepladser. Der skal også laves arrangementer og events, der skal skabe synlighed om Copenhagen Science City. Målgruppen er forskere, studerende, virksomheder og borgere.
  1. Byliv og grønne løsninger
    • Fase 1 i bylivsprojektet er at etablere mødesteder i Copenhagen Science City. Formålet er at skabe rammer for spontane møder mellem virksomheder, forskere og studerende. Projektet skal evalueres og der skal ske en opfølgning på Bygningsstyrelsens "Udviklingsplan for Copenhagen Science City - Scenarier for Udvikling".
  1. Organisation og ressourcer
    • Copenhagen Science City-samarbejdet skal forankres internt i partnerorganisationerne. Således skal sikres en intern koordinering, strategisk prioritering og ressourceallokering til Copenhagen Science City-arbejdet. Derudover skal der opbygges relationer med vigtige interne og eksterne interessenter herunder videnbyerne Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg.
Erhvervs- og vækstudvalget vil få forelagt en status for arbejdet primo 2017.
KONSEKVENSER
Der igangsættes initiativer indenfor de fem hovedoverskrifter i handlingsplanen. Det betyder igangsætning af initiativer med at tiltrække talent og investeringer, styrke arbejdsmarkedet i forbindelse med Copenhagen Science City, øge kommercialisering og innovation, skabe rammer for møder mellem virksomheder, forskere og studerende samt forankre Copenhagen Science City-samarbejdet internt i parterorganisationerne.

RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15001095


21.pdf
22.pdf

Bilag

Handlingsplan for Copenhagen Science City samarbejdet 2016
CSC geografisk placering


9. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for 2017

Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalgene selv mødeplanen. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplanen for 2017.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at erhvervs- og vækstudvalget godkender den forelagte mødeplan for udvalgsmøder i 2017.

POLITISK BEHANDLING
Godkendt.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Det fremgår af styrelsesvedtægten for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalgene selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer. Hertil skal der dog tages hensyn til øvrige udvalgs mødeplan.
 
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder i 2017, udarbejdet et forslag til mødeplan for 2017 for erhvervs- og vækstudvalget.
 
Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer at styrelsesloven overholdes, og tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv.
Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2015 og 2016.
 
Det foreslås, at erhvervs- og vækstudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
KONSEKVENSER
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil der blive afholdt møder i erhvervs- og vækstudvalget på ovenævnte datoer i 2017.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14002193




10. Orienteringssag: Studietur til Hamborg

Orienteringssag: Studietur til Hamborg

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
På mødet i erhvervs- og vækstudvalget den 1. december 2015 fik udvalget forelagt et forslag til program for studieturen til Hamborg den 18.-19. maj 2016 incl. budget. Regionsrådet godkendte efterfølgende såvel programmet som budgettet på i alt 76.700 kr. på deres møde den 15. december 2015. Administrationen har nu fået fastlagt det endelige program, der hermed forelægges udvalget.

INDSTILLING
Administrationen indstiller:
  • at erhvervs- og vækstudvalget tager det endelige program for studieturen til efterretning (bilag: program studietur)

POLITISK BEHANDLING
Taget til efterretning.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Det endelige program for erhvervs- og vækstudvalgets studietur til Hamborg den 18.-19. maj 2016 indeholder følgende overskrifter:
 
Onsdag den 18. maj 2016
 
Torsdag den 19. maj 2016
Det endelige program inklusiv tidsangivelse, specifikt indhold og andre relevante oplysninger fremgår af bilaget. Ud over dette program for studieturen vil udvalget få en samlet rejsemappe med program, relevant info., praktiske oplysninger m.m.. Dette udleveres til udvalget umiddelbart inden afrejse til Hamborg.
KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen betyder, at erhvervs- og vækstudvalget følger det planlagte program på studieturen.
RISIKOVURDERING
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14002193


23.pdf

Bilag

Program studietur Hamborg


11. Eventuelt

Eventuelt

Eventuelt
Formanden orienterede om Folkemødet på Bornholm og det blev aftalt, at administrationen i mødereferatet vedlægger et skriv, der giver overblik over programmet for dagene.
 
Formanden orienterede endvidere om, at handlingsplanen for Greater Copenhagen 2016 var uddelt til udvalgsmedlemmerne på mødet.
 
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
 


24.pdf

Bilag

Foreløbigt program for folkemødet 2016