Kunstig intelligens betegner en type software, der kan afkode store mængder af ustrukturerede data så som billeder og faglitteratur på kort tid - langt større mængder data og langt hurtigere end et menneskes kapacitet. Ved hjælp af menneskelige input trænes intelligent software til at genkende mønstre, stille diagnoser og komme med behandlingsforslag. ”Intelligente” systemer kan således inden for en kort årrække f.eks. bruges som lægens IT-assistent ved diagnosticering, behandling og/eller planlægning af behandlingsforløb, da systemets anbefalinger kan funderes på nyeste forskningsresultater og lokal praksis inden for ét eller flere sygdomsområder. På den baggrund har formålet med samarbejdsprojektet været at få konkret erfaring af potentialerne ved denne teknologi.

 

Samarbejdsprojektet med IBM Danmark har været eksplorativt i den forstand, at formålet har været dels at teste en konkret teknologi, nemlig Watson for Oncology; dels at identificere potentielle use cases med henblik på et videre samarbejde om udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet. Derudover har det været en vigtig komponent at anskue teknologien i et større regionalt perspektiv, hvorfor projektets afrapportering også indeholder forslag om at inddrage forskningsmiljøerne på universiteterne og iværksættermiljøet i Region Hovedstaden. Helt konkret har projektet haft fire spor:

 

 

Samlet set har resultaterne af projektet været positive. Det er projektgruppens vurdering, at kunstig intelligens vil have en stor indvirkning på fremtidens sundhedsvæsen, i forhold til forebyggelse, diagnose, behandling og planlægning af sundhedsydelser. Der er ligeledes stor opbakning i de kliniske miljøer, blandt iværksættere og universiteter til at deltage i udviklingen af kunstig intelligens. Projektet har via dialoger med hospitalsdirektionerne og klinikere identificeret en lang række områder, hvor der er store potentialer i at videreudvikle teknologiske løsninger baseret på kunstig intelligens.

Samtidigt har projektet også vist, ikke mindst testen af Watson for Oncology på Rigshospitalet - Blegdamsvej, at der fortsat kræves yderligere udvikling og lokal tilpasning før teknologien kan implementeres i klinikken. Eksempelvis var der kun sammenfald mellem Watson’s og lægernes behandlingsforslag i 27 % af tilfældene. Det skyldes bl.a., at det benyttede system var trænet i USA ud fra amerikanske guidelines og behandlingspraksis.

 

I lyset af, at de fleste intelligente systemer kræver lokal tilpasning, vurderer projektgruppen, at det er vigtigt, at Region Hovedstaden ikke er passiv tilskuer til udviklingen af kunstig intelligens, men tager aktivt del i udviklingen, og at de kliniske miljøer inddrages tidligt i processen, så udviklingen af teknologien hele tiden sker med det danske sundhedsvæsens behov for øje.

Det stiller krav til Region Hovedstaden som organisation. Region Hovedstaden skal være i stand til at indgå offentligt-private innovationssamarbejder, hvor resultaterne er behæftet med usikkerhed, og hvor evt. værdier først realiseres på et senere tidspunkt. På den anden side peger projektet også på, at Region Hovedstaden og Danmark har en unik position i kraft af store mængder sundhedsdata og meget stærke faglige miljøer. En anbefaling fra projektet er derfor, at Region Hovedstaden med fordel kan bruge sin styrkeposition til at påvirke udviklingen hen imod løsninger, som er tilpasset det danske sundhedsvæsens behov, så udviklingen ikke styres udelukkende af kommercielle interesser.

 

Sammenfattende anbefaler projektet:

Det er administrationens vurdering, at pilotprojektet har bekræftet, at der er store potentialer ved brugen af kunstig intelligens, ikke blot i forhold til en fortsat udvikling og effektivisering af sundhedsvæsenet, men også i forhold til at skabe vækst i iværksættermiljøerne i Greater Copenhagen. Det er ligeledes administrationens vurdering, at det er vigtigt, at Region Hovedstaden aktivt tager del i udviklingen af kunstig intelligens, for at sikre at teknologien tilpasses sundhedsvæsenets behov. Endeligt vurderer administrationen, at det indledende pilotprojekt har identificeret flere interessante områder, eksempelvis diabetesbehandling og mammografiscreening, hvor det ville være værdifuldt for Region Hovedstaden at indgå som partner i et udviklingssamarbejde, med henblik på at udvikle teknolologiske løsninger, som er tilpasset sundhedsvæsenets behov.

Overordnet vurderer administrationen derfor, at det vil være fordelagtigt for Region Hovedstaden at positionere sig som en stærk partner i udviklingen af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet.

 

På baggrund af projektets resultater arbejder administrationen på at indgå et længere strategisk samarbejde med IBM Danmark om udviklingen af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet. Der forelægges i foråret 2017 en sag til beslutning i udvalgene og regionsråd vedr. rammeaftale mellem Region Hovedstaden og IBM Danmark. Formålet med det strategiske samarbejde er at sikre en samlet og koordineret satsning på udviklingen af kunstig intelligens til gavn for sundhedsvæsenet og væksten i Greater Copenhagen.

Det er et centralt rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at virksomhederne i Region Hovedstaden skal sikres kompetent arbejdskraft. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet afgiver indstilling til ministeriet om åbning eller lukning af uddannelsessteder efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne.

 

Rungsted Gymnasium har ansøgt Undervisningsministeriet om tilladelse til at udbyde hhx-uddannelsen på gymnasiets adresse Stadionalle 14, 2960 Rungsted Kyst fra skoleåret 2017/18 (Bilag 1). Idet Undervisningsministeriets ansøgningsfrist for nye uddannelsessteder for det kommende skoleår udløb den 1. november 2016, vil udbuddet dog tidligst kunne ske fra skoleåret 2018/19.

 

Begrundelsen for ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium er, at gymnasiet forventer, at flere unge vil søge hhx, hvis der var et tilbud i Hørsholm. Denne forventning begrundes med udgangspunkt i den nuværende elevgruppe, herunder valgfagsinteresser og overgangsfrekvensen til videregående merkantile uddannelser.

 

Det fremgår af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium i januar 2016 har drøftet skolens ønske om at udbyde hhx-uddannelsen ved et møde i Undervisningsministeriet, hvor borgmesteren i Hørsholm kommune og medarbejdere fra Undervisningsministeriet deltog. Ministeriet påpegede dengang, at det var nødvendigt for gymnasiet at indgå et samarbejde med en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde hhx-uddannelsen. Rungsted Gymnasium skriver, at man har forsøgt at finde en samarbejdspartner, der ønskede at udlægge hhx-uddannelsen på gymnasiet, men at det ikke har været muligt at etablere et sådant samarbejde. Administrationen er bekendt med, at gymnasiet har været i dialog med både Niels Brock og Erhvervsskolen Nordsjælland om et muligt samarbejde, men det fremgår af høringssvaret fra KNord, at Rungsted Gymnasium ikke har henvendt sig til hertil.

 

Endelig fremgår det af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium har ønske om på sigt at etablere et campusmiljø, hvor der også udbydes merkantil eux.

 

I dag har erhvervsskoler tilladelse til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx, mens de almene gymnasier kan udbyde de almene studentereksaminer stx og toårigt hf. Det er Undervisningsministerens kompetence at dispensere herfor.

 

I januar 2017 har både erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet behandlet den kapacitetsudredning for stx, som Epinion har udarbejdet for Region Hovedstaden. I denne kapacitetsudredning indgår Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i hver enkelt kommune i Region Hovedstaden. Og det fremgår, at befolkningsudviklingen for de 15-17-årige i Hørsholm kommune forventes at være svagt faldende i perioden 2016-2025. Dette gælder også nabokommunen Fredensborg, mens udviklingen for de 15-17-årige for Rudersdal kommune forventes uændret.

 

Hørsholm kommune har Region Hovedstadens næsthøjeste søgning til de gymnasiale uddannelser, kun overgået af Gentofte kommune. I Hørsholm tilmeldte 91,4 % af de elever i 9. og 10. klasse, der forlod grundskolen, sig en gymnasial uddannelse i marts 2016. Dette var en stigning på 0,7 % i forhold til året før. Søgningen til hhx er stigende på landsplan, og i Region Hovedstaden var det i 2015 10,9 % af de elever, der søgte en gymnasial uddannelse, der ønskede en hhx.

 

Ifølge indberetningen af kapacitet på hhx i Region Hovedstaden, som erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet behandlede i januar 2017, udvider NEXT med 1 hhx-klasse på Baltorp Gymnasium og Niels Brock på Julius Thomsens Plads udvider med 2 hhx-klasser i 2017 i forhold til året før. KNord i Lyngby nedskriver med 1 hhx-klasse i forhold til året før. Samlet set er der ledig kapacitet på hhx i Region Hovedstaden.

 

Administrationen har sendt ansøgningen i høring hos Erhvervsskolen Nordsjælland, som udbyder hhx i Helsingør, Handelsskolen KNord, som udbyder hhx i Hillerød og Lyngby samt de forpligtende samarbejder for Nordsjælland og Nord. De forpligtende samarbejder består af rektorerne for de almene gymnasier i hhv. Nordsjælland og Nord, samt Region Hovedstaden. Region Hovedstaden indgår ikke i høringssvarene, ligesom Rungsted Gymnasium ikke indgår i høringssvaret fra det forpligtende samarbejde Nordsjælland. De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner for hhx og htx indgår ikke i de forpligtende samarbejder. Høringssvarene fremgår af bilag 2.

 

Både Erhvervsskolen Nordsjælland, som udbyder hhx i Helsingør, og KNord, som udbyder hhx i Hillerød og Lyngby, har svaret, at de forventer, at søgningen til de nuværende hhx-uddannelsessteder vil blive påvirket negativt, såfremt der udbydes hhx i Hørsholm kommune. Derfor skriver begge institutioner, at de gerne ser, at der ikke gives tilladelse til hhx på Rungsted Gymnasium.

 

Det forpligtende samarbejde Nordsjælland forholder sig positivt til et nyt hhx-uddannelsessted på Rungsted Gymnasium, mens det forpligtende samarbejde Nord skriver, at en udvidelse af den gymnasiale kapacitet bør ske ud fra en konkret vurdering af behovet.

 

Region Hovedstaden fik i september 2013 udarbejdet en rapport om ”Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden” af Epinion og Pluss Leadership. Rapporten konkluderede, at de længste rejsetider til gymnasial uddannelse i regionen er til hhx og htx. Af kortet i bilag 3 fremgår, at der i Hørsholm kommune var 5-10 %, der søgte en hhx-uddannelse samt at rejsetiden er blandt de længste – over 30 minutter. Kortet viser andelen af ansøgere til hhx per kommune samt den gennemsnitlige rejsetid til hhx per kommune.

 

Af kapacitetsindberetningen for de gymnasiale uddannelser, som erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet behandlede i januar 2017 fremgår det, at relevante hhx-uddannelsessteder i 2017 for ansøgere med bopæl i Hørsholm kommune er:

Ifølge rejseplanen.dk er rejsetiden med offentlig transport og cykel fra Kokkedal station, som er nærmeste station til Rungsted Gymnasium, til ovennævnte uddannelsessteder:

Administrationen tager til efterretning, at Rungsted Gymnasium i ansøgningen vurderer, at flere af de elever, der i dag søger stx på Rungsted Gymnasium ville søge hhx samme sted, hvis der blev etableret et uddannelsestilbud her.

 

Administrationen kan konstatere, at der er ledig kapacitet på hhx, samt at der er mulighed for at udvide kapaciteten inden for de eksisterende rammer, hvilket også fremgår af erhvervsskolernes høringssvar. Administrationen vurderer, at det er vigtigt for den samlede uddannelsesdækning i Region Hovedstaden, at der fortsat kan opretholdes et hhx-uddannelsessted i hhv. Helsingør og Hillerød, og at et nyt hhx-uddannelsessted sandsynligvis vil betyde, at de eksisterende hhx-udbydere vil opleve faldende søgetal. Særligt for ansøgere bosiddende i de nordlige kommuner, ville en lukning af hhx-uddannelsestilbuddene i Hillerød eller Helsingør betyde en langt større afstand til uddannelse, end tilfældet er i dag.

 

For at søge at sikre den nuværende brede uddannelsesdækning og under hensyntagen til søgemønstre og kapacitet anbefaler administrationen, at regionsrådet indstiller overfor Undervisningsministeriet, at ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium ikke imødekommes.

Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Winter Games APS (CWG), der søger 2 mio. kr. til gennemførelse af Copenhagen Winter Games 2017 - Dobbelt World Cup og OL Kvalificeringsrunde i disciplinen BIG Air, snowboard og ski. Stævnet planlægges gennemført i B&W hallerne på Refshaleøen den 3. og 4. november 2017 og har et samlet projektbudget på 13.895.000 kr.

 

I ansøgningen redegør CWG for, at de vil ansøge Det Internationale Skiforbund (F.I.S.) om at afholde F.I.S. BIG AIR World Cup stævne. Ifølge CWG har der aldrig før været afviklet en større og mere spektakulær indendørs sportsevent i København. Det er ambitionen at skabe en årlig tilbagevendende megaevent i København og dermed få en plads på verdenskortet blandt de 6-8 værtsbyer for F.I.S. Big Air World Cup spredt over flere kontinenter.

 

CWG har været i intensiv dialog med F.I.S. og Danmarks Skiforbund, og det er vurderingen, at de sammen kan afvikle stævnet. Samarbejdet mellem de tre ansvarlige organisationer vil blive formaliseret i en samlet juridisk bindende aftale faciliteret af F.I.S.

 

Der forventes mere end 150 udøvende deltagere til stævnet, der afvikles over 2 dage. Herudover forventes 200 trænere og teamledere fra mere end 20 lande, 250 lønnede officials fra ind og udland, og mellem 1000-3000 tilrejsende og overnattende fans. Mediemæssigt forventes Copenhagen Winter Games at tiltrække mere end 40 internationale mediefolk samt danske medier.

 

Det er vurderingen, at Copenhagen Winter Games via atleter, trænere, ledere og tilskuere vil generere en turismeøkonomiskomsætning på ca. 23. mio. kr. Vurderingen er foretaget af Wonderful Copenhagen. Dertil kommer brandingværdien, som et værtsskab for Copenhagen Winter Games vil tilføre Greater Copenhagen.

 

Ansøger har oplyst, at selskabet Copenhagen Winter Games APS er under stiftelse. Da gennemførelsen af eventen er afhængig af tilskud fra Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen har ansøger valgt ikke at stifte selskabet inden, tilskuddene er blevet bekræftet.

 

Personerne bag Copenhagen Winter Games APS er Michael Fugmann og Kaare Breinholt. Begge har tilsammen over 35 års erfaring i større events (se vedlagte CV). Michael Fugmann er bl.a. arkitekten bag og den ansvarlige for gennemførelsen af en af Europas største ski og snowboard events i Frankrig, Frostgun Invitational, med live-TV til over 200 millioner hustande og med omkring 200 ansatte og en million omsætning.

Kaare Breinholt er siden 2008 ejer af eventfirmaet WishBone APS, der ifølge Virk.dk havde en omsætning på godt 10 mio. kr. i 2015 og 18 ansatte. Selskabet havde pr. 31. december 2015 en egenkapital på ca. 1.8 mio. kr. (se vedlagte årsregnskab 2015 fra Virk.dk). Kaare Breinholt har stor erfaring med bl.a. budgettering, eventproduktion, sikkerhed og tilladelser mv. til store events.

 

Herudover vil Copenhagen Winter games APS indgå en formaliseret og juridisk bindende aftale med Det Internationale Skiforbund (F.I.S.) og Danmarks Skiforbund til gennemførelsen af eventen.

I vedlagte budget indgår offentlige tilskud på i alt 6 mio. kr.:

CWG oplyser, at Københavns Kommune har bevilget 1,5 mio. kr., og at Wonderful Copenhagen har bekræftet deres tilskud på 500.000 kr. Såfremt, at Region Hovedstaden bevilger de budgetterede 2 mio. kr., vil Sport Event Danmark efterfølgende blive ansøgt om 2 mio. kr. CWG oplyser, at de er i dialog med Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen om yderligere støtte på 500.000 kr., og i så fald vil Sport Event Danmark blive ansøgt om 1,5 mio. kr.

 

Den resterende del af budgettet består af private kommercielle partnerskaber og billetsalg. CWG oplyser, at der p.t. er indgået sponsoraftaler for op mod 80% af det budgetterede. Sponsoraftalerne udgør ca. 30% af det samlede budget, og de offentlige tilskud ca. 40%.

 

Vedrørende ansøgningen til F.I.S. oplyser CWG, at F.I.S. har forhåndstilkendegivet, at World Cup’en tildeles København såfremt, at de offentlige parter bakker op om eventen.

 

Ansøgningen indeholder en detaljeret risikovurdering for afholdelse af Copenhagen Winter Games. Det fremgår bl.a. af risikovurderingen, at eventen er afhængig af offentlig støtte på 5.8 mio. kr., heraf 2 mio. kr. fra Region Hovedstaden.

 

Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det dermed fremgå af bevillingsaftalen, at medfinaniseringen fra Region Hovedstaden, sker under forudsætning af, at de øvrige offentlige parter, herunder Københavns Kommune og Sport Event Denmark medfinansierer projektet. Det vil endvidere fremgå, at region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt. budgetunderskud, og at Region Hovedstadens risiko er begrænset til det ansøgte støttebeløb på 2 mio. kr. Såfremt, der ikke tilvejebringes nok finansiering til at afholde eventen, vil regionens støtte tilbageføres til puljen.

 

Det fremgår også af risikovurderingen, at eventen planlægges afviklet i B&W hallerne, og at CWG vurderer at besidde de relevante kompetencer for afviklingen. Administrationen har bedt CWG om at sikre sig, at der ved afviklingen i B&W hallerne ikke kommer uforudsete udgifter til ombygning mv.

 

Såfremt eventen får tilsagn om regional medfinansiering, vil det dermed fremgå af bevillingsaftalen, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde, samt at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for afholdelse af eventen. Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at regionens medfinansiering må anvendes til de budgetterede udgiftsposter vedrørende marketing, tv-produktion, PR-materiale samt udgifter til sikkerhed, frivillige og sekretariat. Det vil fremgå, at regionens medfinansiering ikke må anvendes til andre formål uden forudgående aftale.

 

Den samlede vurdering viser, at ansøgningen opfylder kriterierne for at opnå støtte fra puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.

 

Konkret vurderes det bl.a., at projektet skaber en fornuftig turismeøkonomiskomsætning, og at der vil blive bygget en samlet juridisk ansvarlig organisation op omkring afviklingen af projektet.

 

For så vidt angår organiseringsformen i et APS selskab, så er dette muligt jf. loven om regionernes opgaver på kulturområdet. Det vil dog være en forudsætning for regionens støtte, at et eventuelt overskud i henhold til det afsluttende regnskab tilbagebetales til regionen forholdsmæssigt i forhold til regionstilskuddets andel af den samlede ydede støtte.

 

Administration vurderer samlet, at de samfundsøkonomiske gevinster ved Copenhagen Winter Games, mediedækningen og den mulige inddragelse af borgerne i regionen gennem borgerrettede skisportsaktiviteter bevirker, at eventen spiller ind til den overordnede vision om hovedstadsregionen som en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

 

Administrationen anbefaler, at eventen modtager medfinansiering fra Region Hovedstaden.

 

Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 til store, internationale kultur- og sportsevents. Der er indtil videre bevilget 3,125 mio. kr. af 2017-midlerne til Tour de France starten i Danmark i 2019, 2020 eller 2021 (det er dog meldt ud, at det ikke bliver i 2019). De øvrige 4,875 mio. kr. til Tour de France blev bevilget i 2016.

 

Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens indstilling, vil i alt 5,125 mio. kr. være forbrugt for budgetåret 2017.

 

Der er yderligere tre ansøgningsfrister til eventpuljen i 2017. Wonderful Copenhagen oplyser, at de forventer to ansøgninger fra hhv. Dansk Håndboldforbund til afvikling af VM i herrehåndbold 2019 og Dansk Boldspil-Union til afvikling af EM i fodbold i 2020. Ansøgningerne vurderes at kunne behandles indenfor de resterende 2017-midler, alternativt i 2018.

En af målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi er, at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft i regionen, herunder at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I dag vælger under 14 % dette. Copenhagen Skills er opstået i kølvandet på den store succes med afholdelsen af DM i Skills i København 2015. Her lykkedes det at samle erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsevejledning, 29 kommuner og Region Hovedstaden i en fælles indsats med målrettet vejledning for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

 

I takt med, at opbakning til Copenhagen Skills og aktiviteterne er vokset, er forventninger og ambitioner fra de deltagende parter steget. Ønsket er, at trække endnu flere nye aktiviteter indenfor EUD-vejledning ind i en Copenhagen Skills sammenhæng, fremfor at lade nye projekter skyde op. Dette indgår også i anbefalingerne fra rundbordsaftalen om Faglært til vækst.

Igennem Copenhagen Skills har erhvervsskolerne i Region Hovedstaden en samlet dialog med lærere, vejledere, forældre og elever om at kommunikere muligheder på erhvervsuddannelserne, styrke fokus på karriereveje og overgange til beskæftigelse på en ensartet måde.

Organisation og partnerskabskreds bag Copenhagen Skills har skabt en mulighed for, at koncepter og tilbud kan udrulles samlet for alle udskolingselever i hele regionen. Hermed er grundstenen lagt for at realisere den fælles ambition om et samlet koncept for al brobygning til EUD for udskolingen i Region Hovedstaden. Parterne bag Copenhagen Skills er desuden blevet tilbudt værtskabet for DM i Skills 2020.

 

Formålet med Copenhagen Skills er at skabe en fælles og overskuelig ramme for erhvervsskolernes tilbud til grundskolerne, kendetegnet ved kvalitet og indblik i alle de muligheder en erhvervsuddannelse rummer. Det skal ske, så grundskoleelever i 7., 8., 9. og 10. klasse oplever en trinvis introduktion til de mange muligheder på erhvervsuddannelserne. Copenhagen Skills har stor opbakning til indsatsen på alle erhvervsskolerne, i kommunerne og størstedelen af centrene under Ungdommens Uddannelsesvejledning. Følgende aktiviteter kan nævnes:

Hidtil har Copenhagen Skills primært været finansieret af regionens erhvervsskoler og Region Hovedstaden. Hertil har en sammenslutning af 7 UU-centre bidraget med 0,5 mio. kr. til afvikling af uddannelseseventen i Bella Center.

 

 

*København, Frederiksberg, Tårnby, Syd, Vestegnen, Vallensbæk og UUNord. Øvrige 4 nordlige UUcentre står uden for.

 

Parterne bag Copenhagen Skills har en overordnet ambition om et samlet koncept, hvor alle grundskoleaktiviteter om EUD samles og koordineres under Copenhagen Skills i perioden 2018-2020. Centrale nye udviklingsområder kan være:

Ovennævnte aktiviteter er ligeledes anbefalinger fra rundbordsaftalen "Faglært til vækst". Fortsættelsen af Copenhagen Skills vil derfor i vid udstrækning sikre udmøntning af centrale anbefalinger fra rundbordet og udgør en vision for en samlet organisering for samarbejde og fælles finansiering mellem kommuner, erhvervsskoler og Region Hovedstaden.

 

Det store omfang af nye fælles og tværgående aktiviteter betyder, at behovet for medarbejderressourcer og midler til aktiviteter stiger. Omfanget af aktiviteter under Copenhagen Skills er udvidet betragteligt siden opstarten i 2014. Copenhagen Skills bør fremadrettet løftes i et ligeligt økonomisk og ressourcemæssigt partnerskab mellem Region Hovedstaden, erhvervsskolerne og kommunerne.

 

Der vil blive arbejdet på, at kommunerne under KKR hovedstaden i fremtiden, finansierer aktivitetsmidler på lige fod med region og erhvervskoler og dermed indgår i teamet under Copenhagen Skills. Kommunerne er primær aktør i forhold til at drive samarbejdet med grundskolerne og har en kerneopgave i forhold til vejledning af de unge i udskolingen. Regionens rolle er, at bidrage med udvikling og facilitering af nye indsatser og samarbejder.

 

 

Hidtil har Region Hovedstaden været forpligtet til at stille med én medarbejder og 1,5 mio. kr. til indsatsen. Med det øgede aktivitetsniveau, er der behov for at øge parternes samlede aktivitetsbudget - herunder at øge regionens samlede bidrag til 3 mio. kr. årligt. Dette ud fra en forudsætning om at erhvervsskoler og kommuner tilsvarende hver især, øger aktivitetsmidler til 3 mio. kr. årligt.

 

De flere midler og flere aktiviteter i regi af Skills kan medføre, at der bruges tilsvarende færre midler på området i både region, på erhvervsskoler og i kommuner da Copenhagen Skills samlet vil løfte f.eks. flere vejledningsaktiviteter, der ellers løftes i den enkelte kommune. Dette skal ses som et udtryk for at samle flere midler under samme hat - så de kan arbejde i samme retning, og dermed ikke som udtryk for at bruge flere penge.

 

Endelig vil et kommende værtsskab for DM i Skills 2020 betyde en merudgift svarende til 1,5 mio. kr. årligt i to år i forbindelse med forberedelse og afvikling af DM i Skills. Det samlede estimat på 3 mio. matcher den aktivitetsbevilling som regionsrådet i 2014 afsatte til afvikling af DM i 2015.

Medfinansieringen af DM i Skills sker under forudsætning af, at Københavns kommune og erhvervsskolerne bidrager med tilsvarende beløb til den samlede finansiering.

 

Der vil i efteråret 2017 blive forelagt en sag for erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet om Copenhagen Skills 2018-20 og DM i Skills 2020.

Region Hovedstaden har i de senere år sat innovation og forskning øverst på dagsordenen, og der bliver investeret væsentligt i at sikre nye bedre rammer for forskning og innovation (både ift. infrastruktur, governance etc.). Dette skal først og fremmest sikre, at Region Hovedstaden kan bibeholde og forbedre sin position inden for sundhedsvidenskabelig forskning. Dertil skal de nye forbedrede rammer styrke koblingen fra ny viden til ny behandling – så patientbehandlingens kvalitet konstant forbedres.

 

Ifølge planen vil der således bl.a. være etableret en styrket governance for forskning, som sikrer koordinering og sammentænkning af regionens forskningsaktiviteter ved starten af 2018, og inden udgangen af 2018 vil der være etableret en ny innovationsstruktur, som understøtter den medarbejderdrevne og forskningsbaserede innovation, og som sikrer implementering og skalering, så alle patienter, uanset hospital, får den bedste behandling.

 

De ovenstående aktiviteter blev igangsat allerede i starten af 2016, og langt hovedparten af de anbefalinger, der kom fra rapporten "Forskningssamarbejde i Region Hovedstaden - analyse af eksternt forskningssamarbejde om sundhedsforskning" medio 2016, taler således ind i allerede kendte problematikker, som administrationen var og er igang med at løse.

 

En konkret gennemgang af rapportens 20 anbefalinger, og hvordan disse imødekommes af administrationens arbejde kan ses i bilag 1 og 2.

 

For at summere hovedtrækkene i anbefalingerne, kan disse overordnet set inddeles i følgende temaer:

I nedenstående fremgår det, hvordan de fire ovenstående tematikker, er blevet imødekommet af en række konkrete aktiviteter, som er blevet igangsat i senere år.

 

Regionen har indtil nu ikke haft en fælles organisering, der understøtter og sikrer koordinationen af regionens mange forskningaktiviteter. I 2016 og 2017 arbejdes der for implementeringen af en ny og forbedret fælles governance for forskning, som kan skabe det fælles strategiske rum for prioritering af forskning og forskningsunderstøttelse. Formålet er overordnet at sikre en bedre koordination mellem forskningsaktiviteterne og behovet for ny behandling i klinikken samt at gøre regionen til en mere attraktiv samarbejdspartner nationalt og internationalt. Der vil derfor blive udarbejdet lokale forskningsstrategier og handlingsplaner for hvert hospital og virksomhed, som vil blive samlet i en fælles regional forskningsstrategi og tilhørende handlingsplan. Forslaget til en samlet forskningsstrategi vil blive forelagt regionsrådet primo 2018.

 

En stor del af patientbehandlingen handler om medicin og teknologisk udstyr. Det er derfor centralt at disse udvikles for at sikre den bedste patientbehandling fremadrettet. Her er virksomheder centrale aktører. Nye produkter, medicin mv. kan desuden bidrage til vækst i regionen. Regionen har i samarbejde med andre offentlige aktører sikret, at der arbejdes strategisk for at udvikle disse samarbejder med virksomheder.

 

Nyt sundhedsteknolgisk udstyr: Via bl.a. CACHET (Copenhagen Center for Health Technology), som er et samarbejde bl.a. med DTU, arbejdes der strategisk på at styrke den medicotekniske forskning mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Samarbejdet skal styrke bl.a. forskning og udvikling inden for personlig sundhedsteknologi, der skal være med til at fremme sund og aktiv aldring, forebygge sygdomsforløb og give ældre mulighed for at leve et uafhængigt, sikkert og sundt liv. I et andet partnerskab kaldet CHC (Copenhagen Healthtech Cluster) arbejdes der på at inddrage de rette virksomheder i samarbejde om sundhedsteknologi - dette både for at forbedre livskvaliteten for patienter og borgere, samt skabe vækst i Greater Copenhagen.

 

Kliniske studier: Ud over ovenstående findes der også initiativerne Én Indgang og NEXT-samarbejdet. Én Indgang er en model for virksomhedshenvendelser, som er oprettet i alle fem regioner, og som skal øge antallet af kliniske studier i Danmark for både klassiske lægemiddelforsøg, men også for tests inden for medicoudstyr. Idéen er, at hele det danske sundhedssystem kan kontaktes via én indgang, der har lokalkendskab til de forskellige hospitalsafdelinger i Danmark. Én indgang gør det dermed muligt at koordinere og optimere samarbejdet mellem lægemiddelindustrien og forskerne i det danske sundhedsvæsen. NEXT-samarbejdet (deltagelse fra alle fem regioner samt deltagelse fra centrale virksomheder såsom LEO Pharma) arbejder for at gøre Danmark til lægemiddelindustriens foretrukne land til foretagelse af tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter. Målet er, at NEXT og Én Indgang opfattes som én integreret service for lægemiddelindustrien, og som ét fælles brand for Danmark.

 

Ift. at sikre forskningens uvildighed og relevans for patientbehandlingen, findes der en række kontrolinstanser, primært på nationalt niveau fx: Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhedsstyrelsen og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Dertil er der de regionale videnskabsetiske komiteer og på lokalt niveau godkendes kvalitetsforskning af de lokale hospitalsledelser.

 

Det er ikke muligt at detailstyre, hvilke samarbejdspartnere forskningsmiljøerne vælger at inddrage i deres forskningsprojekter. Det er også vigtigt at understrege, at der findes stærke incitamenter for at søge de stærkeste samarbejdspartnere , og det er naturligt for enhver forsker at søge at involvere de internationalt førende forskningsmiløer. Det man kan gøre for at styrke de internationale relationer handler derfor om at forbedre rammerne for samarbejde. Regionens arbejde med dette kan inddeles i to:

 

Styrket samarbejde med andre institutioner i regionen - fælles er vi et stærkere brand: For at styrke vores internationale position, er der blevet investeret væsentligt i at styrke samarbejdet med vores nærmeste samarbejdspartnere - universiteterne og professionshøjskolerne i regionen. Baggrunden for at øge samarbejdet er tosiddet: dels et ønske om at bringe klinikkens behov tættere på universitetsmiljøerne og sikre en hurtigere overførsel fra grundforskning, til anvendelsesorienteret forskning/klinsk forskning til i sidste ende bedre patientbehandling. Hertil kommer et øget samarbejde om uddannelse inden for sundhedsområdet. Dels skal samarbejdet styrke regionens profil udadtil. Samarbejdet foregår mellem Region Hovedstaden og de store forskningsinstitutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Metropol.

 

Synliggørelse af de flotte resultater forskningsmiljøerne leverer: Der er ikke tidligere blevet lavet en publikation rettet mod eksterne interessenter, der tydeliggør regionens samlede forskningskapicitet - volumen, kvalitet mv. Det har administrationen nu gjort, og således kommer der den første publikation, der skal brande de forskningsmæssige styrkepositioner, vi besidder på vores hospitaler i foråret 2017(meddelelse nr. 1 på dagsordenen).

 

Som nævnt også ovenfor, skal en styrket fælles governance for forskning sikre udvikling af forskningsfelter begrundet i behovene i de enkelte afdelinger/de enkelte specialer. Det betyder også, at regionen lever op til Sundhedslovens paragraffer om, at regionen skal sikre forskning i samtlige ydelser i sundhedsloven – dvs. der skal sikres forskning udover emnerne i de enkelte afdelinger – fx i samarbejder over mod kommunerne og de praktiserende læger. Dertil vil det via en styrket governance for forskning, være muligt at tage regionsfælles drøftelser i hovedstaden om principper for patientinddragelse i tilblivelsen og gennemførelsen af forskningsprojekter. Sidst kan nævnes, at brugen af det eksisterende ledelseshierarki vil betyde, at den nye styrkede regionsfælles governance for forskning i hovedstaden udvikles i tæt samspil med klinikken og behovet for udviklingen i patientbehandlingen.

 

Som det fremgår af bilag 1, er der to ekspertanbefalinger, som administrationen pt. ikke har aktiviteter, der understøtter.

Baggrunden for dette er todelt: 1) dels har administrationen prioriteret at arbejde med de øvrige 18 anbefalinger, da disse har været de mest efterspurgte udviklingsprojekter af forskningsmiljøerne, og der hvor man ifølge administrationens vurdering, vil kunne give det største løft til forskningen i regionen, 2) dels skulle de nye forskningsadministrationsregler konsolideres i organisationen, inden de evalueres.

 

Administrationen vil i løbet af foråret 2017 udarbejde et kommissorium for opfølgning af forskningsadministrationsreglerne, herunder behovet for uddannelse i brugen af forskningsadministrationsreglerne. Kommissoriet vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget, sundhedsudvalget og regionsrådet til godkendelse medio 2017 med henblik på gennemførelse af opfølgning i 3. og 4. kvartal 2017.