Wonderul Copenhagen og Copenhagen Capacity er erhvervsdrivende fonde, og de modtager begge tilskud fra Region Hovedstaden, der er reguleret i resultatkontrakter.

 

Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf to er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2016 et tilskud fra regionen på 36 mio. kr. i basisfinansiering og 6 mio. kr. i projektfinansiering. Det svarer til 22 pct. af årets omsætning på 191 mio. kr.

 

Wonderful Copenhagen er samarbejdsorganisation for regionens turismeaktører, og koordinerer fælles platforme for udvikling og markedsføring af hovedstaden og Greater Copenhagen ude i verden. Turisme er et vigtigt væksterhverv. Alene i hovedstaden sikrer turismeerhvervet 44.000 jobs og genererer en årlig omsætning på 38 mia. kr. Turisme er også et strategisk aktiv i arbejdet med at gøre hovedstaden internationalt kendt, tilgængelig og attraktiv i tråd med visionerne for både den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og Greater Copenhagen-samarbejdet.

Fonden havde ovenpå Eurovision i 2014 en betydelig negativ grundkapital, som nu er vendt til en positiv egenkapital tre år tidligere end planlagt.

 

Copenhagen Capacity har en bestyrelse på 13 medlemmer, hvoraf fire er udpeget af regionsrådet. Fonden modtog i 2016 et tilskud fra regionen på 37,5 mio. kr. Det svarer til 54 pct. af årets omsætning på 70 mio. kr. Copenhagen Capacity er den centrale, regionale aktør bag udviklingen af Greater Copenhagen til en internationalt attraktiv erhvervsregion. Copenhagen Capacity samarbejder med bla. InvestinDenmark om ude i verden at markedsføre metropolens grønne, sunde, smarte og kreative løsninger, og områdets forskningsbaserede og innovative miljøer - og på den måde tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og medarbejdere til regionen.

 

Som en fast del af kontraktsamarbejdet evaluerer parterne hvert år resultaterne i det forgange år.

 

Wonderful Copenhagens hovedresultater i 2016 (se bilag 1 for uddybet beskrivelse):

Copenhagen Capacitys hovedresultater i 2016 (se bilag 2 for uddybet beskrivelse):

En del af forklaringen er, at fonden opnår gode resultater med at henvende sig direkte til udenlandske enkeltvirksomheder med konkrete forslag til forretningsmuligheder. Ligeledes har et tæt samarbejde mellem investeringsfremme- og talent-afdelingen vist sig frugtbart. Det skyldes, at adgang til kvalificeret arbejdskraft har stigende betydning for udenlandske virksomheder, der overvejer hovedstadsområdet som lokalitet.

 

I øvrigt har Copenhagen Capacity kortlagt, hvor de private, udenlandsk ejede virksomheder placerer sig, og hvor deres medarbejdere er bosat. I gennemsnit er det kun 6% af de privatansatte lønmodtagere i udenlandske virksomheder, der også bor i den kommune, hvor de arbejder. Og på regionalt niveau pendler 10 pct. af de privatansatte skatteborgere med bopæl i Region Sjælland (godt 18.000 personer) til et udenlandsk firma i Region Hovedstaden. Der er altså en stærk økonomisk afhængighed og gevinst, der går på tværs af kommune- og regionsgrænser på Sjælland.

 

På baggrund af evalueringen af det forgange år aftaler parterne eventuelle justeringer i mål, aktiviteter og samarbejde i det nye år. Erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet orienteres om dette.

 

Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden har for 2017 blandt andet aftalt (se den samlede aftale i bilag 3):

Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden har for 2017 blandt andet aftalt (se den samlede aftale i bilag 4):

Den gældende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden løber i den tre-årig periode 2015-17 med mulighed for yderligere et års forlængelse, dvs. for 2018.

 

3+1-modellen giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem ReVUS og arbejdet med at tiltrække investeringer og talent. Desuden giver 3+1 modellen Copenhagen Capacity mulighed for at tilrettelægge deres aktiviteter i et langsigtet perspektiv. Dermed vil det være et nyt regionsråd, et nyt vækstforum og en ny fondsbestyrelse, der får mulighed for at fastlægge den fler-årige indsats, så den ligger på linje med de prioriteter, som regionsrådet og andre parter lægger ind i den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS 2019-23 skal også udformes i 2018.

 

Kontraktparterne skal i foråret 2018 afklare, om man ønsker at indlede forhandlinger af en ny, fler-årig kontrakt og i givet fald udstikke et mandat med den økonomiske ramme og overordnede, faglige retningslinjer for mål og aktiviteter i en ny resultatkontrakt gældende fra 2019 og frem. Derefter forhandles kontraktteksten på plads til godkendelse i regionsrådet og Copenhagens Capacitys bestyrelse medio 2018.

 

Kontraktforlængelsen for 2018 (se bilag 1) viderefører de faglige mål, aktiviteter og økonomi, der er aftalt for 2017, herunder:

Cowi har foretaget en mindre evaluering af fondens resultatskabelse i 2015 og 2016, og suppleret med interviews med fondens ledelse og med fondens samarbejdspartnere og brugere. Evalueringen bekræfter, at Copenhagen Capacity performer over aftalt niveau på stort set alle mål. Cowi stiller desuden en række forslag til, hvordan justeringer i de nuværende mål i kontrakten vil kunne øge incitamenterne yderligere i ønsket retning i det daglige arbejde i Copenhagen Capacity. Evalueringen er vedlagt som bilag 2.

 

Den et-årige kontrakforlængelse blev godkendt af Copenhagen Capacitys bestyrelse på møde den 2. juni 2017.

 

Storbritanniens kommende udtræden af EU vil ændre vilkårene for mange institutioner, virksomheder og medarbejdere i Storbritannien. Mange vil opleve så markant forringede vilkår, at de vil forlade/neddrosle aktiviteterne i Storbritannien og i stedet lokalisere sig i andre lande. Disse overvejelser er i fuld gang, og fx EU-lande mobiliserer nu alle kræfter for at vinde kapløbet om at tiltrække aktiviteter fra Storbritannien. Et eksempel er EU's European Medical Agency (EMA), som er placeret i Storbritannien, men vil skulle flytte til et EU-land. En række centrale aktører i Greater Copenhagen er gået sammen for at lægge billet ind på fremover at huse EMA med 900 ansatte.

 

Copenhagen Capacity er en drivende aktør i indsatsen - både snævert i forhold til EMA og bredt i forhold til erhvervsmuligheder efter Brexit i bred forstand. I 2017 vil Copenhagen Capacity anvende 1,8 mio. kr. på en Brexit-indsats. Copenhagen Capacity er igang med at udvikle en Brexit-strategi, der er indledt med analyser af, hvilke brancher, der vil være relevante at satse på. Derefter vil opgaven være at udpege helt konkrete erhvervsmuligheder (herunder jobmuligheder) i Greater Copenhagen overfor virksomheder, medarbejdere mfl. i Storbritannien. Copenhagen Capacity har etableret et samarbejde med partnere i både Greater Copenhagen og i Storbritannien om denne indsats.

Den gældende resultatkontrakt mellem Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden løber i den tre-årig periode 2015-17 med mulighed for yderligere et års forlængelse, dvs. for 2018.

 

3+1-modellen giver mulighed for at sikre overensstemmelse mellem ReVUS og arbejdet med at tiltrække turister. Desuden giver 3+1 modellen Wonderful Copenhagen mulighed for at tilrettelægge deres aktiviteter i et langsigtet perspektiv. Dermed vil det være et nyt regionsråd, et nyt vækstforum og en ny fondsbestyrelse, der får mulighed for at fastlægge den fler-årige indsats, så den ligger på linje med de prioriteter, som regionsrådet og andre parter lægger ind i den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS 2019-23 skal også udformes i 2018.

 

Kontraktparterne skal i foråret 2018 afklare, om man ønsker at indlede forhandlinger af en ny, fler-årig kontrakt og i givet fald udstikke et mandat med den økonomiske ramme og overordnede, faglige retningslinjer for mål og aktiviteter i en ny resultatkontrakt gældende fra 2019 og frem. Derefter forhandles kontraktteksten på plads til godkendelse i regionsrådet og Wonderful Copenhagens bestyrelse medio 2018.

 

Kontraktforlængelsen for 2018 (se bilag 1) viderefører den økonomiske ramme og de faglige mål og aktiviteter, der er aftalt for 2017, herunder:

Cowi har foretaget en mindre evaluering af fondens resultatskabelse i 2015 og 2016, og suppleret med interviews med fondens ledelse og med fondens samarbejdspartnere og brugere. Evalueringen bekræfter, at fonden performer godt, og dertil har et omfattende netværk af tilfredse parter. Endvidere har fonden været aktiv i udarbejdelse af turismestrategi for Greater Copenhagen ligesom Wonderful Copenhagens 2020 strategi tager godt højde for både rammerne i ReVUS og Greater Copenhagen. Evalueringen er vedlagt som bilag 2.

 

Den et-årige kontrakforlængelse blev godkendt af Wonderful Copenhagens bestyrelse på møde den 8. juni 2017.

 

Ved erhvervs- og vækstudvalgets behandling af ansøgningen fra Rungsted Gymnasium om at udbyde hhx den 21. marts 2017, anbefalede udvalget administrationens indstilling om, at det indstilledes til Undervisningsministeriet, at ansøgningen ikke blev imødekommet. Erhvervs- og vækstudvalget anbefalede indstillingen med følgende bemærkning:

 

"Anbefalet, idet et enigt udvalg overfor ansøger bemærker, at der kan ansøges igen i efteråret 2017 med en ny ansøgning, der beskriver et samarbejde med et fagligt partnerskab eller på anden måde underbygger det handelsfaglige grundlag."

 

Administrationen har på den baggrund tilbudt at etablere dialog mellem relevante erhvervsskoler og Rungsted Gymnasium, hvilket ansøger ikke har taget imod. De almene gymnasier kan udbyde de almene studentereksaminer stx og hf, mens erhvervsskolerne har tilladelse til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Det fremgår af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium ikke har etableret samarbejde med en institution, der har tilladelse til at udbyde hhx.

 

Det er et centralt rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at virksomhederne i Region Hovedstaden skal sikres kompetent arbejdskraft. Det er Undervisningsministeriets ansvar at sikre kapaciteten på de gymnasiale uddannelser, og regionsrådet afgiver indstilling til ministeriet om åbning eller lukning af uddannelsessteder efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionerne.

 

Erhvervsskolerne har tilladelse til at udbyde de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx, mens de almene gymnasier kan udbyde de almene studentereksaminer stx og toårigt hf. Det er Undervisningsministeriets kompetence at dispensere herfor.

 

Rungsted Gymnasium har ansøgt Undervisningsministeriet om tilladelse til at udbyde hhx-uddannelsen på gymnasiets adresse fra skoleåret 2018/19 (Bilag 1). Erhvervs- og vækstudvalget behandlede den 21. marts 2017 en ansøgning fra Rungsted Gymnasium om etablering af samme uddannelse. Drøftelsen resulterede i at erhvervs- og vækstudvalget anbefalede Undervisningsministeriet ikke at imødekomme ansøgningen med en bemærkning overfor ansøger om, at der kan sendes en ny ansøgning, der beskriver et samarbejde med et fagligt partnerskab eller på anden måde underbygger det handelsfaglige grundlag. Rungsted Gymnasium trak efterfølgende sin ansøgning tilbage med henblik på at genansøge på et nyt grundlag. På baggrund af tilbagemeldingen fra erhvervs- og vækstudvalget har Rungsted Gymnasium valgt at fremsende en ny ansøgning.

 

Administrationen har tilbudt Rungsted Gymnasium at samle relevante parter med henblik på dialog om et samarbejde omkring hhx-uddannelsen på gymnasiet, hvilket ansøger ikke har taget imod.

 

Det fremgår af ansøgningen, at Rungsted Gymnasium forventer, at flere unge fra Rungsted/Hørsholmområdet forventes at vælge en hhx-uddannelse, såfremt denne var tilgængelig i lokalområdet. Det bemærkes i ansøgningen, at det fortsat ikke er muligt at etablere et samarbejde med en udbyder af hhx, men at gymnasiet derimod vil søge at sikre hhx-fagligheden gennem forskellige tiltag, fx et bestyrelsesmedlem, der repræsenterer det lokale handelsliv, og ansættelse af en vicerektor med handelsfaglig baggrund.

 

I januar 2017 har både erhvervs- og vækstudvalget og regionsrådet behandlet den kapacitetsudredning for stx, som Epinion har udarbejdet for Region Hovedstaden. I denne kapacitetsudredning indgår Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning af 15-17-årige i hver enkelt kommune i Region Hovedstaden i perioden 2016-2025. Det fremgår, at befolkningsudviklingen for de 15-17-årige i Hørsholm og Fredensborg kommuner vil være svagt faldende, mens den vil være uændret i Rudersdal kommune.

 

Hørsholm kommune har den næsthøjeste søgning til de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). 91,8 % af de elever i 9. og 10. klasse, der forlod grundskolen i 2017, tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Gennemsnittet for Region Hovedstaden er i 2017 79,4 %. I løbet af de senere år er andelen af unge, der ønsker hhx, steget støt.

 

Ifølge indberetningen af kapacitet på de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden for skoleåret 2017/18, udvider NEXT med 1 hhx-klasse på Baltorp Gymnasium i Ballerup og Niels Brock udvider med 2 hhx-klasser på Julius Thomsens Plads, mens K Nord i Lyngby nedskriver med 1 hhx-klasse. Den samlede udvidelse i Region Hovedstaden er på 2 hhx-klasser. Samlet set er der ledig kapacitet på hhx i Region Hovedstaden.

 

Administrationen har sendt Rungsted Gymnasiums ansøgning om hhx til Erhvervsskolen Nordsjælland, som udbyder hhx i Helsingør, til KNord, som udbyder hhx i Hillerød og Lyngby, samt de forpligtende samarbejder for Nordsjælland og Nord med henblik på udtalelser. De forpligtende samarbejder består af rektorerne for de offentlige, almengymnasiale uddannelser i hhv. Nordsjælland og Nord. Rungsted Gymnasium indgår ikke i høringssvaret fra det forpligtende samarbejde i Nordsjælland. De erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner for hhx og htx indgår ikke i de forpligtende samarbejder. Høringssvarene fremgår af bilag 2.

 

Erhvervsskolen Nordsjælland fastholder sin indsigelse mod etableringen af hhx på Rungsted Gymnasium, som indgik i erhvervs- og vækstudvalgets behandling af sagen 21. marts 2017. Erhvervsskolen Nordsjælland har desuden vedlagt søgetallene til hhx i Helsingør. Det fremgår, at søgningen i de senere år har været faldende: i 2014 var der 46 ansøgere, i 2015 var der 30, og i 2017 har der været 26 ansøgere. I sin udtalelse af 25. januar 2017 skriver Erhvervsskolen Nordsjælland, at der er ledig hhx-kapacitet i Helsingør, og at der endvidere er mulighed for at udvide, såfremt der skulle være behov herfor. Det fremgår af udtalelsen, at Erhvervsskolen Nordsjælland mener, at etableringen af et hhx-uddannelsessted i Rungsted vil påvirke søgningen til hhx i Helsingør negativt.

 

KNord fastholder, ligesom Erhvervsskolen Nordsjælland, sin tidligere udtalelse. KNord pointerer, at Rungsted Gymnasium ikke har henvendt sig til KNord med henblik på at afsøge mulighederne for at etablere et samarbejde omkring udbud af hhx. KNord har endvidere vedlagt rapporten "Analyse af den geografiske tilgængelighed til de nuværende gymnasiale udbud", som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (nu: Undervisningsministeriet) har udarbejdet. Af analysen fremgår det, at elevbestanden på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør faldt fra 125 elever til 110 elever i perioden 2012-14.

 

Det forpligtende samarbejde Nordsjælland skriver i sit høringssvar, at ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium støttes, idet søgefrekvensen til hhx i Rungsted Gymnasiums opland forventes at stige og flere unge forventes at få opfyldt deres ønske om en merkantil studentereksamen. Det fremgår også af høringssvaret, at den ventede stigning i søgningen til hhx forventes at forårsage et fald i søgningen til stx.

 

Det forpligtende samarbejde Nord henviser til sit høringssvar fra januar, som blev afgivet i forbindelse med Rungsted Gymnasiums første ansøgning. Det fremgår af høringssvaret, at det forpligtende samarbejde Nord mener, at der må ske en konkret vurdering af kapacitetsbehovet på de gymnasiale uddannelser, før en udvidelse sker.

 

Region Hovedstaden fik i september 2013 udarbejdet en rapport om "Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden" af Epinion og Pluss Leadership. Rapporten konkluderede, at de længste rejsetider til gymnasial uddannelse i regionen er til hhx og htx.

 

Af kapacitetsindberetningen for de gymnasiale uddannelser, som erhvervs- og vækstudvalget behandlede 17. januar 2017, fremgår det, at relevante hhx-uddannelsessteder for ansøgere med bopæl i Hørsholm er:

Transporttiden fra Kokkedal Station, som er nærmeste station til Rungsted Gymnasium, er angivet i parentes. Dertil vil en række potentielle hhx-ansøgere bo på strækningerne mellem Rungsted Gymnasium og de nævnte erhvervsskoler.

 

Administrationen kan konstatere, at hverken ansøgningen eller forudsætningerne for at udbyde hhx på Rungsted Gymnasium har ændret sig væsentligt siden erhvervs- og vækstudvalget behandlede sagen 21. marts 2017, selvom der er skitseret enkelte tiltag, der kan bidrage til en større merkantil faglighed.

 

Administrationen fastholder sin vurdering af, at det er vigtigt for den samlede uddannelsesdækning i Region Hovedstaden, at der kan opretholdes et hhx-uddannelsessted i hhv. Helsingør og Hillerød, og at et nyt hhx-uddannelsessted sandsynligvis vil betyde, at de eksisterende udbydere vil opleve faldende søgetal. Som Erhvervsskolen Nordsjælland dokumenterer i sin udtalelse, er søgetallene i Helsingør allerede meget lave. Administrationen skønner, at etableringen af hhx-uddannelsen på Rungsted Gymnasium vil udgøre en trussel for opretholdelsen af det eksisterende hhx-uddannelsessted i Helsingør, idet søgningen hertil i 2017 er på under en klasse og transporttiden fra området omkring Rungsted Gymnasium til Helsingør er relativt lav.

 

En lukning af hhx-uddannelsestilbudene i Helsingør eller Hillerød vil betyde, at hhx-ansøgere bosiddende i de nordlige kommuner vil få langt større afstand til uddannelse end i dag. Administrationen mener ikke, at et nyt uddannelsessted bør etableres, såfremt det risikerer at true et eksisterende uddannelsessted.

 

Derfor anbefaler administrationen, at regionsrådet indstiller overfor Undervisningsministeriet, at ansøgningen om hhx på Rungsted Gymnasium ikke imødekommes.

Regionerne, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik har i flere år arbejdet sammen om at dokumentere resultaterne af den regionale erhvervsudviklingsindsats. Dette arbejde er koncentreret omkring EU-strukturfondsprojekter, da man i denne slags projekter i forvejen på systematisk vis indsamler oplysninger om deltagende private virksomheder. På baggrund af en sammenligning af gruppen af private virksomheder, som har været med i projekterne, med en kontrolgruppe, kan projekternes effekter hos de deltagende private virksomheder beregnes.

 

De seneste effektmålingsrapporter, som er blevet offentliggjort i regi af Danske Regioner viser, at der i perioden 2007-2011 blev igangsat 400 EU-strukturfondsprojekter i Danmark. 9.150 private virksomheder deltog i disse projekter. Effektmålingen indikerer, at projekterne samlet set har skabt over 13.700 fuldtidsjobs, og at indsatsen har øget omsætningen hos de deltagende virksomheder med i alt 34 mia. kr. i perioden 2011-2015.

Resultaterne indikerer, at regionernes indsats på erhvervsudviklingsområdet skaber betragtelige positive resultater i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser. Dette er et vigtigt indspil til regeringens igangværende initiativ til et eftersyn af erhvervsfremmesystemet.

 

Det er ambitionen, at effektmålingsmetoden fremadrettet kan anvendes på alle projekter inden for den regionale erhvervsudviklingsindsats og ikke kun i forhold til strukturfondsprojekter. Det skal bemærkes, at effekter af specifikke erhvervsudviklingsprojekter typisk set først indtræder 2-3 år efter projekternes afslutning. Dermed vil effektmålingsresultater i sagens natur hyppigt referere til projekter, som er blevet igangsat for 5-6 år siden.

 

Ud over målingen af den samlede effekt af strukturfondsprojekter bliver erhvervsudviklingsprojekter også evalueret individuelt. Nedenunder fremgår tre eksempler på afsluttede erhvervsudviklingsindsatser i hovedstadsregionen, som har haft positive effekter på væksten i hovedstadsregionen. Se bilag 2 for uddybende beskrivelser.

 

Projektet var med et budget på 139 mio. kr. i perioden 2010-2015 Region Hovedstadens største satsning på grøn-vækst-området. Projektet endte bl.a. med at skabe over 1.000 arbejdspladser (direkte og indirekte), samtidig med at det var med til at tiltrække 12 cleantech-virksomheder til landet og støtte over 120 iværksætter-virksomheder på området. Indsatsen resulterede i, at der med CLEAN blev skabt en af landets førende erhvervsklyngeorganisationer. Projektet blev i 2016 hædret med EU’s RegioStars Award som bedste europæiske projekt inden for kategorien ”smart growth”.

 

Indsatsen med Scion DTU som leadpartner har siden 2013 fremmet samarbejdet mellem forskere på DTU på den ene side og små og mellemstore virksomheder på den anden side. Projektet gennemfører skræddersyede vækstforløb for de deltagende virksomheder. Dette har givet helt konkrete vækstresultater i en række virksomheder, som med forskernes hjælp har kunnet udvikle konkrete produkter, der har ført til øget beskæftigelse og omsætning i virksomhederne. En af virksomhederne har f.eks. ansat flere medarbejdere og fået større opgaver som direkte følge af projektet. En anden virksomhed har kunnet etablere sig på flere udenlandske markeder og har øget antallet af medarbejdere samt omsætningen. Indsatsen blev i 2015 forlænget under navnet ”Smart Innovation”.

 

Projektet har i perioden 2014-2016 hjulpet med at tiltrække 212 nationale og internationale kongresser til hovedstadsregionen. Dette har ført til en afledt omsætning på over 2,2 mia. kr. Projektet har været en vigtig brik i indsatsen for at positionere hovedstadsregionen som et attraktivt sted til at afholde store internationale begivenheder. Projektet har ligeledes bidraget til at styrke turismesektoren i hovedstaden, f.eks. i form af øget beskæftigelse i sektoren og i forhold til antallet af overnatninger.

 

Også regionens tilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity giver betragtelige effekter i forhold til jobskabelse og øget omsætning i det private erhverv. Resultaterne af denne indsats kan ses under dagsordenpunkterne 1, 2 og 6.

 

Administrationen vurderer, at den regionale indsats for erhvervsudvikling skaber gode resultater og har en betydelig effekt på udviklingen i det private erhvervsliv. Det vurderes desuden, at det netop er forankringen på det regionale niveau, som gør, at udviklingsinitiativer skaber store effekter i geografien. Ikke mindst fordi regionale erhvervsudviklingsinitiativer rækker ud over kommunegrænser og inkluderer stærke regionale aktører, som f.eks. universiteter, klyngeorganisationer eller erhvervsaktører. De fem regioner og Erhvervsstyrelsen har i fællesskab igangsat flere analytiske tiltag, der i fremtiden vil gøre det nemmere både at dokumentere effekter af den regionale indsats for erhvervsudvikling samt at identificere, hvilken slags projekter der kan skabe de største effekter i forhold til bestemte udfordringer.