Der er mange tegn på, at verden i de kommende år bevæger sig fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Udviklingen drives både af nødvendighed og af forretningsmuligheder, og Region Hovedstaden kan spille en afgørende rolle i at ruste virksomheder, vidensinstitutioner og kommuner i hovedstadsregionen til at gribe de nye muligheder for grøn vækst og bæredygtig udvikling.

 

På mødet vil Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsberg og formand for Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, give en kort præsentation om cirkulær økonomi, og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog.

 

I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Denne lineære økonomi har skabt en betydelig velstand i verden, men har samtidig resulteret i et stort overtræk på klodens ressourcer. Det er derfor tid til at transformere den nuværende lineære økonomi til en cirkulær økonomi. En økonomi hvor vi bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Det, der tidligere var affald, skal i langt højere grad fungere som værdifulde input i nye produkter.

 

En dansk omstilling til cirkulær økonomi kan give erhvervslivet en gylden mulighed for at være først med innovative teknologier og løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Den britiske tænketank Ellen MacArthur Foundation estimerede i 2015, at en intelligent omstilling af det danske samfund fra en lineær til en cirkulær økonomi kan give en årlig gevinst på op mod 45 mia. kr. i 2035 (Se bilag 1 for uddybning af den brændende platform såvel som potentialerne i den cirkulære økonomi).

 

Region Hovedstaden har sat sig for at gribe denne chance og bidrage til, at kommuner og virksomheder i hovedstadsregionen og Greater Copenhagen bliver rustet til at gribe de vækstmuligheder, der ligger i omstilling til cirkulær økonomi. Derfor er der i Handlingsplan 2017-2018 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) et fyrtårnsprojekt med overskriften "Ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi". Fyrtårnsprojektet skal blandt andet styrke erhvervslivets muligheder for at udvikle nye grønne forretningsmodeller og løsninger, der kan eksporteres og bidrage til at realisere målet om, at mindst 80 % af regionens affald genanvendes i 2035.

 

Omstillingen bremses imidlertid af en række barrierer, og en del af dem kan Region Hovedstaden bidrage til at fjerne. Nogle af de væsentligste er:

Regionen gennemførte fra august 2016 til maj 2017 en proces med bred involvering af interessenter med henblik på at afdække regionale udfordringer og mulige løsninger i forhold til cirkulær økonomi. I samme periode arbejdede regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, som offentliggjorde deres anbefalinger til regeringen i juni 2017.

 

Der er et stort sammenfald mellem de barrierer og mulige løsninger som er afdækket i regionens involveringsproces, og dem der er beskrevet i Advisory Boardets anbefalinger. Der er derfor gode muligheder for, at regionen kan indgå i samarbejder med relevante ministerier og styrelser om indsatser, der tackler udfordringerne - og der er i øjeblikket en god dialog om mulige fælles indsatser.

 

Nogle af de mulige fælles indsatsområder er:

Som led i Region Hovedstadens fyrtårnsprojekt om cirkulær økonomi er der netop igangsat forprojekter inden for de tre indsatsområder, der er beskrevet ovenfor. Forprojekterne løber 2017 ud, og i forprojekterne arbejder regionen sammen med en række samarbejdspartnere om at forberede partnerskaber og konkrete projektideer til efterfølgende hovedprojekter.

Denne sag omhandler anvendelse af 2,1 mio. kr. af de frie midler på budgettet for øvrig regional udvikling til projekt vedrørende Byggeboxen. De øvrige 3,9 mio. kr. indstilles til anvendelse på budget for miljø jf. seperat sag til miljø- og trafikudvalget.

 

Med mindreforbruget på reserven til pris- og lønudviklingen, er det nødvendigt at igangsætte nye aktiviteter, for at undgå et samlet mindreforbrug på øvrig regional udvikling.

 

Projektet Byggeboxen er igangsat som led i udmøntningen af rammevilkåret i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om kvalificeret arbejdskraft.

Byggeboxen er et gratis undervisningsforløb for 4.-7. klasse-elever, som bliver tilbudt af Dansk Byggeri. Hovedformålet er, at eleverne får viden og erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchens verden med afsæt i grundskolernes fag og med klar kobling til de uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i relation til byggeriet – herunder især indenfor erhvervsuddannelserne.

Eleverne kommer med ind bag byggepladsens hegn og møder branchens mennesker, maskiner og muligheder. Besøget varer 3 timer, hvor eleverne skal arbejde med skolens fag i byggeriets verden. To undervisere præsenterer eleverne for udfordringer, opgaver og værktøjer, fx vha. bruge Virtual Reality. Der er i indeværende projektperiode udviklet faste undervisningsforløb som skolerne kan booke sig ind via på byggerierne Nærheden og Bispebjerg hospital.

 

Der findes pt. to Byggeboxe: NærHeden og Bispebjerg. NærHeden i Høje-Taastrup Kommune udvikler fremtidens forstad fra en bar mark til en helt ny bydel med skole og boliger. Bispebjerg i Københavns Kommune bygger nye rammer for patienter, ansatte og naboer på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.

 

Det er kun skoler fra de to kommuner, der kan booke et gratis besøg i Byggebox en. Forventningen til udvidelsen af projektet er, at flere kommuner går med i samarbejdet, eksempelvis Hillerød kommune omkring Nyt Hospital Nordsjælland.

 

Indtil nu har der været stor efterspørgsel i kommunerne/folkeskolerne til at booke skoleundervisning i byggeboxene. Således var alle undervisningsdage på de to byggeboxe bookede for hele skoleåret 2017/2018 allerede ved begyndelsen af skoleåret. I øjeblikket arbejder man derfor på at udvide undervisningskapaciteten i Bispebjerg og Høje Tåstrup.

 

Ved en udvidelse af projektet med 2,1 mio. kr. er forventningnen at regionen i samarbejde med Dansk Byggeri kan åbne to nye undervisningslokationer eksempelvis i forbindelse med nogle af Regionens store byggerier, og dermed udvidde kapaciteten og imødekomme den store efterspørgsel. Dansk Byggeri er positive herfor.

Den 10. november 2016 afholdtes det tredje møde i det strategiske rundbord om Faglært til vækst. Her indgik parterne aftalen 'Faglært til vækst - rundbordsaftale om flere og dygtigere faglærte' (bilag 1). På samme møde var der opbakning til, at regionsrådsformanden inviterede til endnu et rundbordsmøde for dels at følge op på udmøntningen af rundbordsaftalen, dels at drøfte den regionale udmøntning af anbefalingerne fra ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Se medlemmerne af ekspertgruppen i bilag 2. Det fjerde møde blev afholdt den 18. august 2017.

 

Formand for erhvervs- og vækstudvalget Lars Gaardhøj giver på mødet en kort, mundtlig tilbagemelding fra det fjerde rundbordsmøde.

 

I efteråret 2016 blev der nedsat en ekspertgruppe. til at udføre en gennemgribende analyse af VEU-systemet. I maj 2017 afrapporterede gruppen sine anbefalinger til regeringen og arbejdsmarkedets parter i form af 13 hovedanbefalinger inden for tre overordnede temaer (se bilag 3).

 

Ifølge ekspertgruppen finder mere end hver tredje medarbejder ikke efteruddannelse nødvendigt og samtidigt matcher uddannelsestilbuddene ofte ikke virksomhedernes efterspørgsel. Samtidigt er arbejdsmarkedet i konstant udvikling, hvilket øger behovet for nye kompetencer. Det står dermed klart, at det nuværende efteruddannelsessystem er udfordret.

 

Visionen for ekspertgruppens anbefalinger er, at de skal sikre, at VEU-systemet giver den enkelte medarbejder mulighed for at være kompetent hele arbejdslivet – både for den enkeltes skyld og for arbejdsmarkedets. Succeskriterierne for et nyt system er blandt andet, at det skal være overskueligt og sammenhængende for brugerne og være tilgængeligt gennem hele arbejdslivet.

 

På det fjerde rundbordsmøde drøftede parterne bl.a. de samlede anbefalinger fra ekspertgruppen, herunder perspektiverne for en regional udmøntning heraf. Følgende blev bl.a. drøftet:

 

Som det fremgår af oversigten 'udmøntning af rundbordsaftale 2016 - 2017' (bilag 4) er processen med at få udmøntet rundbordsaftalen i konkrete indsatser langt. Sideløbende med rundbordsdrøftelserne har medlemmerne af arbejdsgruppen i samarbejder på tværs udviklet en lang række af indsatser indenfor Faglært til vækst. Således er der på nuværende tidspunkt igangsat indsatser indenfor alle rundbordsaftalens spor og hovedparten af anbefalingerne. De fleste af indsatserne er organiseret i brede partnerskaber på tværs af regionale aktører.

 

Status på udmøntning af rundbordsaftalen er således, at der pt. kun mangler at blive igangsat indsatser for 'ledige flygtninge' og 'unge uden job og uddannelse'. Administrationen er i gang med, at samle parterne om nye indsatser på de to områder mhp. finansiering via socialfonden. Erhvervs- og vækstudvalget godkendte på mødet den 3. oktober 2017 igangsættelsen af indsatsen ”Sammen om virksomhedsrettet integration”, en indsats for at skaffe virksomheder mere arbejdskraft inden for det faglærte arbejdsmarked målrettet ledige flygtninge.

Praktikpladsenheden har siden sin opstart i 2012 haft gode erfaringer med at samle erhvervsskoler og andre parter på praktikområdet om at øge systematikken og koordineringen af det praktikpladsopsøgende arbejde. Her har regionen en unik rolle som en samlende part, der kan se på tværs af brancher og geografi og sammen med parterne finde regionale løsninger på regionale udfordringer. De erfaringer skal der arbejdes videre med i professionaliseringen af det praktikpladsopsøgende arbejde.

 

Professionalisering er her forstået som:

 

Administrationen har i forbindelse med professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde afdækket tre hovedudfordringer:

Erhvervsskolerne har ikke tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at samarbejde på tværs og indgå strategiske partnerskaber. Det skyldes, at der udbetales tilskud til erhvervsskolerne per praktikpladsaftale indgået på egne uddannelser. Erhvervsskolerne vil altså ikke få tilskud ved at medvirke til at skabe praktikpladser hos en anden erhvervsskole. Erhvervsskolerne vil heller ikke få tilskud her og nu ved etablering af længerevarende strategiske partnerskaber, hvor der måske først kommer et øget antal praktikpladser på længere sigt.

Herudover er det administrationens vurdering, at ikke alle erhvervsskolerne hver for sig besidder de kompetencer, der skal til for at kunne indgå strategiske partnerskaber med virksomheder eller klynger.

Administrationen vurderer endvidere, at professionalisering af det praktikpladsopsøgende arbejde vil kunne drage fordel af, at virksomhederne i højere grad er proaktive i forhold til at sikre deres egen kompetenceforsyning og uddannelsesbehov. Det vil også være med til at øge antallet af praktikpladser.

I det seneste vækstbarometer i foråret 2017 angiver en tredjedel af virksomhederne, at de ikke har en strategi eller plan for kompetenceforsyning. Virksomhederne kan derfor med fordel tilskyndes til at tage en mere aktiv del i egen kompetenceforsyning og uddannelsesbehov. Dermed vil erhvervsskolerne i det praktikpladsopsøgende arbejde i højere grad mødes af virksomheder, der arbejder aktivt og målrettet med deres behov for uddannelse og kompetencer.

 

Allerede i dag arbejder den regionale praktikpladsenhed for at fremme professionalisering gennem de igangværende regionale udviklingsprojekter og indsatser. Det drejer sig om:

I forbindelse med ovenstående projekter og initiativer er det vigtigt, at regionen synliggør og kommunikerer resultaterne fra projekterne, således det bliver tydeligt for alle erhvervsskolerne i regionen, at der er en gevinst ved professionalisering på længere sigt.

 

For at kunne indfri de politiske ambitioner på praktikpladsområdet er det en central opgave for regionens praktikpladsenhed at understøtte erhvervsskolernes bevægelse mod et øget samarbejde på tværs, øge deres evne til at indgå strategiske partnerskaber med virksomheder og arbejde med, at virksomhederne bliver mere bevidste om egen kompetenceforsyning og uddannelsesbehov.

 

 

I perioden januar til juni 2017 er der indgået i alt 537 uddannelsesaftaler som følge af praktikpladsenhedens indsatser. Fordelingen af uddannelsesaftalerne på indsatserne ses i tabellen herunder.

 

Tabel 1. Antal uddannelsesaftaler januar – juni 2017

*Excl. social – og sundhedsuddannelserne, pædagogisk assistentuddannelsen samt lægesekretær.

 

Praktikpladsheden opgør antal praktikpladser i Region Hovedstadens egen organisation (fratrukket SOSU, PAU og lægesekretær) på den pågældende uddannelsesaftales modtagedato. Modtagedatoen er den dag, uddannelsesaftalen er modtaget på en erhvervsskole. Dette opgøres månedligt ved udtræk fra EASY-systemet, der er et administrativt system, som alle erhvervsskoler benytter til registrering af uddannelsesaftaler. Center for HR opgør praktikpladser på startdatoen for uddannelsesaftalen. Der kan derfor være mindre forskelle på opgørelserne fra praktikpladsenheden og Center for HR.

 

Dermed er driftsmålet på 100 praktikpladser per måned (600 praktikpladser i perioden januar – juni) ikke opnået. Den regionale praktikpladsenhed tilstræber at nå det samlede driftsmål på 1200 praktikpladser i 2017.

 

Det skal bemærkes, at målet om 261 praktikpladser årligt i Region Hovedstadens egen organisation er skævt fordelt over året med flest praktikpladser i anden halvdel af 2017. Administrationen forventer, at måltallet opnås.

 

Følgende faktorer influerer negativt på indfrielse af det samlede driftsmål om 1200 praktikpladser:

For at imødegå ovenstående udfordringer og arbejde mod at opfylde driftsmålet på 1200 praktikpladser i 2017, iværksættes følgende konkrete handlinger:

Grundlæggende faglige forudsætninger i dansk og matematik er et grundvilkår for vækst og for den enkeltes muligheder for beskæftigelse og uddannelse samt livskvalitet. Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne er således centrale tilbud for at sikre virksomhedernes adgang til kompetent arbejdskraft.

 

Forberedende voksenundervisning er et tilbud til alle voksne over 18 år, som kan få udbytte af undervisning i dansk og matematik. Ordblindeundervisning for voksne er et tilbud til ordblinde med behov for særligt tilrettelagt undervisning for at forbedre deres muligheder for at klare sig i sammenhænge, der kræver skriftlige færdigheder.

 

Behovet for forberedende voksenundervisning er stort i Region Hovedstaden. Ca. halvdelen af alle ufaglærte og hver 4. hhv. hver 3. med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har ringe læse- hhv. regnefærdigheder. Det viser 2013-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der også peger på, at hver 10. hhv. hver 5. har ringe færdigheder i dansk hhv. matematik, når det gælder hele aldersgruppen mellem 16 og 25 år.

 

Der er i Region Hovedstaden syv voksenuddannelsescentre, som har ansvaret for både forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne inden for det geografiske dækningsområde, som Undervisningsministeriet har tildelt hvert voksenuddannelsescenter, jf. bilag 1.

 

Voksenuddannelsescentrenes eget tilbud skal ifølge lovgivningen suppleres med tilbud på andre typer af institutioner for at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud. Det sker ved indgåelse af driftsoverenskomster.

 

Med virkning fra 1. januar 2017 har Undervisningsministeriet åbnet mulighed for, at nye driftsoverenskomster kan indgås to gange årligt med virkning fra den 1. august henholdsvis den 1. januar. Ansøgere har ret til en driftsoverenskomst, når de forventer to hhv. fem årselever på ordblindeundervisning for voksne hhv. forberedende voksenundervisning. Ansøger skal have adresse i det ansøgte voksenuddannelsescenters geografiske dækningsområde. Ligger ansøger i et andet voksenuddannelsescenters geografiske dækningsområde end det ansøgte, skal hjemstedscenteret give skriftlig tilladelse til, at ansøger indgår driftsoverenskomsten med det ansøgte voksenuddannelsescenter.

 

Regionsrådet tog ved behandlingen i juni 2017 voksenuddannelsescentrenes oplæg til indgåelse af nye driftsoverenskomster per 1. august 2017 til efterretning. Behandlingen omfattede ansøgninger til Københavns VUC, HF & VUC Nordsjælland, VUC Lyngby og VUC Frederiksberg.

 

Efterfølgende har administrationen konstateret, at Vestegnen HF & VUC med virkning fra 1. juli 2017 har indgået tre nye driftsoverenskomster uden forudgående høring af Region Hovedstaden. Vestegnens Sprog og Kompetecencenter samt AOF Center Storkøbenhavn har fået driftsoverenskomst om ordblindeundervisning for voksne. Rødovre Kulturelle Aftenskole har fået driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning. Det fremgår, at Vestegnen HF & VUC har vurderet at være lovmæssigt forpligtet til at indgå driftsoverenskomsterne. Administrationen har under hensyn til regionens koordinerende rolle påpeget overfor Vestegnen HF & VUC, at voksenuddannelsescentrene skal høre regionen inden indgåelse af driftsoverenskomster.

 

Flere voksenuddannelsescentre modtaget nye ansøgninger om driftsoverenskomster til ikrafttræden per 1. januar 2018.

 

De ansøgte voksenuddannelsescentre og ansøgerne fremgår af nedenstående tabel 1, hvor voksenuddannelsescentrene er forkortet til "VUC", forberedende voksenundervisning til "FVU" og ordblindeundervisning for voksne til "OBU":

 

 

Københavns Voksenuddannelsescenter ønsker ikke at indgå driftsoverenskomst med Vestegnens Sprog- og kompetencecenter om forberedende voksenundervisning. Københavns Voksenuddannelsescenter begrunder sin indstilling med, at der allerede er en god geografisk spredning og et varieret udbud fra fem sprogcentre, tre oplysningsforbund, to erhvervsskoler og to andre skoleformer, ligesom ansøger ikke har adresse i Københavns kommune.

 

HF & VUC Nordsjælland ønsker at indgå driftsoverenskomst med Sprogcenter Furesø om forberedende voksenundervisning og med AOF Frederikssund/Halsnæs om ordblindeundervisning for voksne. Sidstnævnte dog kun fordi ansøger tilkendegiver et rekrutteringsgrundlag på to årselever og dermed et retskrav på driftsoverenskomst. Modsat ønsker HF & VUC Nordsjælland ikke at indgå driftsoverenskomst om forberedende voksenundervisning med AOF Frederikssund/Halsnæs, idet ansøger ikke har retskrav, og de øvrige udbydere dækker målgruppen og det geografiske område.

 

HF & VUC København Syd ønsker at indgå driftsoverenskomst med Vestegnens Sprog- og kompetencecenter på ansøgers filial i Kastrup og dermed indenfor voksenuddannelsescentrets geografiske dækningsområde.

 

På baggrund af de ansøgte voksenuddannelsescentres vurderinger, indstiller administrationen, at erhvervs- og vækstudvalget tager voksenuddannelsescentrenes oplæg til indgåelse af driftsoverenskomster med nye parter til efterretning under forudsætning af, at de nye parter er godkendt til opgaven af Undervisningsministeriet.

Interreg-programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak (ØKS) er nu halvvejs i programperioden 2014-2020. Indtil videre har programmet allokeret 54 pct. af sine midler (508 ud af 948 mio. kr.) til projekter, der fremmer samarbejdet mellem aktører fra de 15 deltagende regioner i Danmark, Sverige og Norge. Midlerne anvendes inden for programmets fire tematiske indsatsområder: innovation, grøn økonomi, transport samt beskæftigelse. Region Hovedstaden er som organisation indtil videre engageret i fem projekter, som tilsammen har opnået et samlet støttebeløb fra Interreg-programmet på 182 mio. kr. Disse projekter er:

 

Projektet vil udvikle og udnytte de erhvervs- og forskningsmæssige potentialer i ESS og MAX IV-anlæggene. Kernen af projektet er et uddannelsesprogram for forskere. Samtidig arbejder projektet på at tiltrække flere internationale talenter, nedbryde arbejdsmarkedsrelaterede barrierer mellem Danmark og Sverige samt sikre en regional leverandørbasis til anlæggenes opførelse og drift. Projektet har fået støtte fra Interreg-programmet på 70 mio. kr.

 

Fire af Region Hovedstadens hospitaler deltager i dette projekt, som vil forbedre behandlingen af patienter med fertilitetsproblemer på tværs af Øresund. Projektet gennemfører 20 konkrete forskningsprojekter, uddanner nye forskere på området og sikrer et bedre datagrundlag for behandling af patienter i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Interreg-programmet støtter projektet med 57 mio. kr.

 

Projektet vil udvikle og demonstrere energivenlige og smarte belysningsløsninger i Greater Copenhagen. Konkret skabes der et netværk af Living Labs, hvor belysningsløsninger i byrummet og i bygninger kan testes og demonstreres. En række kommuner og store virksomheder deltager i dette projekt. Interreg-programmet støtter initiativet med 27 mio. kr.

 

Projektet, som forener Region Hovedstadens hospitaler, universiteter og private virksomheder, vil skabe en platform for bedre forskning og behandling på det lungemedicinske område. Projektets aktiviteter omfatter bl.a. skabelse af en fælles database imellem de tre deltagende regioner, udvikling af nye diagnosemetoder og test og afprøvning af nye E-health-løsninger til behandling af lungesygdomme. Projektet modtager 26 mio. kr. i Interreg-støtte.

 

Projektet vil udvikle og afprøve en mere energieffektiv og bæredygtig metode for rensning af forurenet jord. Metoden skal udvikles ved bl.a. at teste en kemisk recept, der både nedbryder forurening, sikrer jordens bæreevne samt bruger mindre energi og udleder færre drivhusgasser. Indsatsen gennemføres i samarbejde med de svenske myndigheder på området. Projektet har fået tildelt støtte på 5 mio. kr. fra Interreg-programmet.

 

Ud over projekterne, som Region Hovedstaden selv er involveret i, er hovedstadsregionens aktører (universiteter, kommuner, klyngeorganisationer mv.) engageret i en række andre projekter, som har fået støtte fra programmet. Hovedstadsregionen er den geografi i programmet, som indtil videre har tiltrukket flest midler til sine aktører. Indtil videre har hovedstadsregionens aktører tilsammen fået bevilget 158 mio. kr. i Interreg-støtte. Dette svarer til cirka en tredjedel af alle bevilgede midler i programmet. Det vurderes, at både Region Hovedstaden som organisation og hovedstadsregionens aktører har været dygtige til at tiltrække denne store del af midlerne. Det kan fremhæves, at hovedstadsregionen har tiltrukket en tredjedel af midlerne, selvom hovedstadsregionen kun huser en femtedel af programregionens indbyggere. Det vurderes desuden, at det store hjemtag af midler ikke mindst skyldes Region Hovedstadens målrettede politiske arbejde i programmets styrings- og overvågningsudvalg.

 

Region Hovedstaden har i samarbejde med parterne i Greater Copenhagen igangsat to Interreg-forprojekter inden for hhv. ”grøn økonomi” og ”transport”. Forprojekterne har fået støtte fra Interreg-programmet på hver 375.000 kr. Forprojekterne udvikles til konkrete større indsatser, som der kan søges Interreg-midler til i efteråret 2017. Administrationen undersøger derudover løbende, hvordan Interreg-midlerne kan bruges til at understøtte de politiske målsætninger i regionen, herunder særligt i forhold til udrulningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Det undersøges eksempelvis, om midlerne kan understøtte regionens arbejde med udvikling af kunstig intelligens til sundhedsvæsenet (f.eks. Watson-projektet).

UPGRADE
Da UPGRADE blev igangsat var der ca. 30.000 unge i alderen 15-29 år uden job eller uddannelse udover grundskolen i Region Hovedstaden. UPGRADE er intensive opkvalificeringsforløb af henholdsvis 7- og 14-ugers varighed i dansk og matematik målrettet unge i alderen 18-30 år, som hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, og som heller ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne. Projektet blev igangsat dels for at give disse unge en bedre mulighed for at komme videre og få flere handlemuligheder og livskvalitet og dels ud fra virksomheders behov for faglært arbejdskraft i hovedstadsregionen.

 

Formålet med UPGRADE har været at give de unge det faglige løft i dansk og matematik, som sikrer dem adgang til en erhvervsuddannelse. Endvidere har projektet haft til formål at gøre de unge uddannelsesparate ved at udvikle en række personlige karaktertræk, som vurderes at have indflydelse på de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. Projektet har forløbet på tre VUC’er i Nordsjælland, Lyngby og Vestegnen og er implementeret lidt forskelligt i de tre områder, hvormed der ikke kan tales om ét UPGRADE -forløb bl.a. fordi forløbene har varieret i de tre områder med 7- og 14-ugers forløb.

 

Projektparter
KVUC, tovholder, Vestegnen HF & VUC, VUC Lyngby, HF & VUC Nordsjælland, UU Halsnæs Hillerød, UU Nord, UU Vestegnen, Erhvervsskolen Nordsjælland, Halsnæs Kommune, Hillerød Kommune, Høje Taastrup Kommune, Rødovre Kommune, Albertslund Kommune, Gladsaxe Kommune.
 

Projektet er evalueret af KORA. Det oprindelige mål for UPGRADE-projektet var at gennemføre 35-40 forløb og 700 visitations-samtaler med unge i målgruppen. Der er ved evalueringen gennemført 13 forløb med 260 unge, hvilket er langt fra det oprindelige mål for projektet. Det skyldes ifølge projektejeren KVUC, at det tog lang tid at få projektet i gang, herunder at rekruttere projekt-partnere, som var interesseret i at indgå i projektet. Samtidig kom projektet midt i erhvervsuddannelses­reformen, som også har været en barriere for at gennemføre al den ønskede aktivitet.

Evalueringen viser dog en positiv effekt af UPGRADE. Ca. en tredjedel af de unge som har været på et UPGRADE-forløb fortsætter på en erhvervsuddannelse ca. tre måneder efter de har afsluttet UPGRADE. Det er en langt større andel end de kursister, der følger almindelige forløb, hvor der kun er 17 % optaget på en erhvervsuddannelse efter tre måneder. Meget peger også i retning af, at flere af dem der ikke fortsætter i en erhvervsuddannelse, går videre i 10. kl. på VUC, og på den måde bliver i uddannelsessystemet. Fra Nordsjælland har man også en oplevelse af, at de unge der har været på et UPGRADE -forløb ikke er at finde i jobcentrene bagefter. Endelig vurderer KORA, at UPGRADE-forløbene viser vigtigheden af at skabe nogle sammenhængende forløb for de unge, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov, hvilket et vellykket samarbejde imellem de aktører, som har med de unge at gøre anses at bidrage til. For mere information om UPGRADE se KORAS evaluering i bilag 1.

 

Med trepartsaftalen og den nye organisering af tilbud og støtte til udsatte unge er det væsentligt fortsat at have fokus på målgruppens behov for trygge læringsmiljøer, sammenhængende forløb og koordinering på tværs af aktører omkring de unge. Region Hovedstaden vil tage erfaringerne fra UPGRADE med i det videre arbejde for denne målgruppe. Der er allerede i regi af Det strategiske rundbord om Faglært til vækst igangsat en proces mhp. et projekt om udsatte unge, så flere unge kommer videre i job eller uddannelse.

 

Da projektet blev igangsat opnåede ca. 13 % af alle studenter i Region Hovedstaden aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse (tal for 2011), og mange gymnasieelever fik heller ikke den afklaring og de valgkompetencer, der er nødvendige i forhold til at vælge og gennemføre en videregående uddannelse. Problemerne med manglende afklaring og manglende karriekompetencer påvirker ikke kun de frafaldstruede elever, men også gymnasieeleverne bredt set. Gymnasierne uddanner i dag en langt større gruppe af unge og til et langt bredere spektrum af uddannelser og erhverv.

 

Formålet var at forebygge, at unge bliver “ufaglærte studenter”, der ikke tager en uddannelse efter studentereksamen. Det skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen. Projektet har udviklet modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et uddannelsesvalg efter studentereksamen. Projektet har derfor arbejdet med at give eleverne:

Projektparter
Der deltog 17 gymnasier, Studievalg København og 3 videregående uddannelser i projektet med Ørestad Gymnasium som tovholder. Oversigten nedenfor viser de deltagende institutioner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Center for Ungdomsforskning v. Ålborg Universitet har fulgt projektet som følgeforskning. Projektet har udviklet en karrierelæringsmodel som et pædagogisk refleksionsredskab, der kan benyttes i forbindelse med planlægning af karrierelæringsforløb. Følgeforskningen af projektet peger på, at der med fokus på karrierelæring er føjet en central dimension til elevernes læring, såvel som til gymnasiets vifte af fagligheder. Dermed pointeres det, at karrierelæring potentielt har en positiv betydning for en stor del af eleverne og deres oplevelse og motivation for den undervisningssammenhæng i gymnasiet, som de indgår i. Generelt peger resultaterne af undersøgelsen på, at karrierelæring gør en forskel på en række områder, men nogle steder i undersøgelsen er dataene imidlertid ikke helt entydige i de kvalitative og de statistiske data. Følgeforskningsrapporten er dermed meget varsom mht. at drage direkte konklusioner og sammenhænge mellem karrierelæring og elevernes efterfølgende start på en uddannelse.

 

Et af resultaterne fra undersøgelsen peger imidlertid på, at flere elever planlægger at tage en videregående uddannelse som følge af karrierelæring. Karrierelæringsaktiviteterne har øget elevernes ønske om at starte på en uddannelse – uanset om det er en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Således regner 82 % af eleverne, der har deltaget i projektet med at starte på en videregående uddannelse, mod 74 % af eleverne i kontrolgruppen. Men det er vanskeligt at drage en direkte kobling mellem karrierelæringen, og om eleverne efterfølgende også fortsætter på en uddannelse. Men undersøgelsen peger på, at karrierelæringsaktiviteterne har været med til at nuancere forestillingen om den snorlige og direkte vej og med til at afdramatisere betydningen af karakterer og valg. Arbejdet med karrierelæring er således meget andet end at fremme elevernes karriereplanlægning. Det er snarere et spørgsmål om at ruste eleverne til en fremtid og et samfund, der fordrer nye kompetencer. Karrierelæring har således en effekt på elevernes forventninger og orienteringer i relation til uddannelse og beskæftigelse. For mere information om "Karrierefokus i og efter gymnasiet" se Center for Ungdomsforsknings evaluering bilag 2: ”Karrierelæring i gymnasiet”.

 

Karrierefokus er nu medtaget i gymnasiereformen 2017, hvilket forpligter samtlige gymnasie- og HF-skoler til at inkludere karrierelæring i undervisningen. Projektlederen for ”Karrierefokus i og efter gymnasiet” har i den forbindelse deltaget i drøftelser, erfaringer og viden fra projektet i forbindelse med ministeriets indarbejdelse af karrierelæring i gymnasiereformen. I samarbejde med Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har projektledelsen endvidere deltaget i en arbejdsgruppe, der har produceret en vejledning til gymnasierne i hele landet vedr. karrierelæring og samarbejde med Studievalg. Hovedindholdet og anbefalingerne er baseret på evalueringen af "Karrierefokus i og efter gymnasiet".

NEXT-samarbejdet fokuserer på at fremme antallet af tidlig fase kliniske forsøg, hvor nye lægemidler første gang testes på mennesker. Ambitionen for NEXT-partnerskabet er at medvirke til at gøre Danmark til et foretrukket land for lægemiddelvirksomheder til at foretage de helt tidlige afprøvninger af nye lægemidler på patienter.

 

Innovationsfonden har af to omgange investeret i NEXT-partnerskabet med i alt 92,4 mio. kr. (hvor de 12 mio. kr. kommer fra regionerne) i projektperioden 2014 frem til 2019, og bliver trods sin kun 2-årige levetid jævnligt fremhævet som en stor succes, der har været med til at sikre en markant stigning i antallet af kliniske forsøg.

 

Der skal i henhold til aftalen med Innovationsfonden findes en model for videreførelse af NEXT-partnerskabet når Innovationsfondens midler til det nuværende NEXT udløber i 2019.

 

Timingen for drøftelser vedrørende videreførelse af NEXT er rigtig god da det falder sammen med anbefalingerne fra regeringens Life Science Vækstteam(offentliggjort 31. marts 2017), og hvori det anbefales at NEXT videreføres som et nationalt offentligt privat partnerskab med deltagelse af stat, regioner og virksomheder.

 

Regeringen har som led i sit erhvervs- og iværksætterudspillet "Sammen om fremtidens virksomheder” (offentliggjort d. 30. august 2017) foreslået afsat en årlig pulje på 30 mio. kr. til at følge op på anbefalingerne fra Life Science Vækstteamet.

 

På baggrund heraf har formandskabet for NEXT hos Sundheds- og Ældreministeriet og Erhvervsministeriet, afsøgt mulighederne for at staten med virkning fra 1. januar 2018 bidrager til videreførelse af NEXT med en fast årlig bevilling på finansloven til drift af NEXT-sekretariatet.

 

Tilbagemeldingen fra ministerierne har været, at man i udgangspunktet forholder sig positivt ift. at afsøge mulighederne for at tilvejebringe en finanslovsbevilling til NEXT-samarbejdet. Ministerierne har dog samtidig understreget, at en væsentlig forudsætning herfor vil være, at regionernes Èn indgang funktion (dvs. regionernes indgangsport for lægemiddelvirksomheder mm. til at gennemføre kliniske forsøg på hospitalsafdelinger) og NEXT-sekretariatet slåes sammen, således at der – i overensstemmelse med vækstteamets anbefaling skabes en samlet national indgang for koordination af klinisk forskning under NEXT-sekretariatet.

 

I modellen arbejdes der med en national konstruktion, hvor de fem regioner sammen med staten og private aktører (private virksomheder og fonde) bidrager finansielt til NEXT fra 2018 og frem. Finansieringen omfatter aftalte aktiviteter i NEXT-sekretariatet (markedsføring af dansk klinisk forskning, koordinering af nationale netværk, rådgivning & formidling, arbejde med patientinvolvering, administration af midler, dialog-forum for myndigheder, betjening af Styregruppe mm.) etablering af nye NEXT-netværk og vedligehold/drift af eksisterende NEXT-netværk.

 

De bærende principper for den fremtidige NEXT-model er følgende:

 

Finansieringen af ”kernen” i NEXT er for indeværende foreslået opdelt op i tre overordnede udgiftskategorier med et samlet budget for perioden 2019-2023 som forventes at blive på ca. 90-100 mio. kr.

I samme periode – og som led i anbefalingerne fra Life Science væksttemaet om at NEXT skal omfatter alle faser af kliniske forsøg - forventes regionerne at finansiere opbygning og vedligehold af virksomhedsinitierede fase III-forsøg(dvs. forsøg med mange deltagende forsøgspersoner).

 

Som anført ovenfor pågår der forhandlinger med staten om en finanslovsbevilling til NEXT. Det er forventningen at staten vil bidrage med en årligt bevilling til NEXT-sekretariatet.

 

Såfremt dette falder på plads vil regionerne skulle stå for at dække udgifterne til etablering og drift af de enkelte NEXT-netværk. Regionerne vil i givet fald først kunne afsætte budget til NEXT-samarbejdet i budgetforhandlingerne i 2018 med virkning fra 2019.

 

Som led i den foreliggende model for videreførelse af NEXT indgår, at deltagende virksomheder bidrager direkte til NEXT-konstruktionen med et årligt medlemsbidrag. Det estimeres at ca. 20 virksomheder vil være interesserede i at betale et årligt medlemsbidrag på 50.000 kr., hvilket vil give en forventet årlig indtægt på 1 mio. kr. til aktiviteter i NEXT.

 

De kommercielle kliniske forsøg på hospitalerne finansieres som hidtil 100 pct. af virksomhederne. Lægemiddelvirksom­hederne anvendte i 2016 ca. 210 mio. kr. til gennemførelse af kliniske forsøg på kliniske afdelinger og til anden klinisk forskning i Danmark, et niveau der forventes at stige i de kommende år. Samlet forventes virksomhederne at bidrage med en finansiering på minimum 1,26 mia. kr. i perioden 2018-2023.

 

Det vil være forventningen, at regionerne hver især skal bidrage til at til at dække etablerings- og driftsomkostningerne ved de nuværende og kommende NEXT centre. I modellen arbejdes der ud fra, at de enkelte regioner bidrager økonomisk ud fra det antal afdelinger, der indgår i de enkelte NEXT-netværk.

 

I forhold til regionernes Én indgang funktion forudsættes denne – trods integrationen med NEXT-sekretariatet - fortsat at skulle betales af de enkelte regioner. Dette giver de enkelte regioner mulighed for at justere ressourceanvendelsen i forhold til den lokal-regionale efterspørgsel.

 

Baseret på erfaringerne fra den nuværende sammensætning af afdelinger i de 4 eksisterende NEXT-netværk, er det forventningen at Region Hovedstaden skal dække ca. 30 pct. af de samlede omkostninger til etablering og drift af NEXT-netværk i perioden 2019-2023.

 

Det omtrentlige udgiftsniveau for Region Hovedstaden til NEXT forventes forsigtigt anslået at blive i størrelsesordenen 25-30 mio. kr. eller ca. 5-6 mio. kr. per år i en 5-årig periode (2019-2023).

 

I den kommende tid vil der være tale om en proces i to spor.

 

På den korte bane frem til årsskiftet skal der skabes en robust model, som kan sikre opbakning fra alle 5 regioner og staten. Som led heri har administrationen givet principiel opbakning til en sammenlægning af regionernes én indgang funktion og NEXT. I forbindelse hermed skal regionerne muligvis også tage stilling til og godkende evt. andre statslige betingelser for at komme på finansloven.

 

Sideløbende hermed og strækkende ind i 2018 skal regionerne tage stilling til og endeligt godkende regionernes finansielle forpligtelse til driften af NEXT-netværkene i perioden 2019-2023.

 

En endelig model for NEXT, herunder med klar angivelse af Region Hovedstadens bidrag til finansieringen, forventes forelagt regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019.

Administrationens forslag til opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveuaer inden for det regionale udvikingsområde blev på erhvervs- og vækstudvalgets møde den 3. oktober.

 

Der var på udvalgets møde ingen bemærkninger om konkrete justeringer.

 

Administrationen har på den baggrund udarbejdet udkast til høringssvar inden for udvalgets område i overensstemmelse med det tidligere forelagte forslag til opdatering 2018 (vedlagt i bilag).

 

Dog har administrationen arbejdet videre med at konkretisere forslaget om nyt driftsmål om sundhedsløsninger, hvorefter titlen foreslås præciseret som "Antal virksomhedskontakter om teknologiske og innovative sundhedsløsninger" . Derudover foreslås, at endelig konkretisering og defnition af driftsmålet først sker i foråret 2018, da driftsmålet skal ses i sammenhæng med og bør afvente en række igangværende og kommende indsatser inden for teknologiske og innovative sundhedsløsninger. Dette for at sikre, at der måles på de aktiviteter, som understøtter udviklingen af sundhedsteknologier til gavn for klinikken og borgerne bedst muligt.

 

Udkast til høringssvar indeholder således forslag til opdatering inden for følgende områder: