Bilag 1: Bilag 1 - Uddybende status for indsatserne i rapporten Frem-tids... (D14177163)Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Dagsorden blev godkendt.
Sag nr. 10 og 15 var eftersendt.
Der var modtaget afbud fra Carsten Scheibye (V).
Thomas Rohden (B) ankom kl. 10.20.
Peter Westermann (F) forlod mødet kl. 11.35.
Mødet sluttede kl. 14.01.
Thomas Rohden (B) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Drøftet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 19. maj 2025:
Drøftet.
Maria Gudme (A), Christine Dal (V) og Grethe Olivia Nielsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling
Social- og psykiatriudvalget godkendte i april 2023 rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Rapporten indeholder ni indsatsområder, der skal styrke kapaciteten og sikre mere sammenhængende og effektive forløb for børn og unge i psykiatrien. Indsatserne skal ses i sammenhæng med Aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har, siden indsatserne blev vedtaget, arbejdet målrettet med implementeringen. I maj 2024 blev social- og psykiatriudvalget forelagt den første status på arbejdet med indsatserne.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 19. maj og i Forretningsudvalget den 10. juni 2025 vil konstitueret hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, og centerchef for børne- og ungdomspsykiatrien, Hallur G. Thorsteinsson, præsentere status på arbejdet med indsatserne i rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien.
Børne- og ungdomspsykiatrien oplever fortsat betydelige kapacitetsudfordringer. I 2024 blev der godkendt 6.339 henvisninger til BUC – omtrent samme niveau som i 2023. Det samlede antal ambulante patienter er steget fra ca. 10.800 i 2020 til ca. 16.300 i 2024. I marts 2025 blev udredningsretten overholdt for 22 % af patienterne, og 14 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Den 8. april 2025 præsenterede regeringen den afsluttende del af den samlede 10-årsplan for psykiatrien. Udspillet indeholder en plan for et permanent løft af psykiatrien, hvor der i perioden 2020 til 2030 tilføres i alt 4,6 mia. kr. Det varige løft skal styrke kapaciteten, blandt andet gennem flere behandlingspladser og øget bemanding, og dermed understøtte en mere stabil og effektiv indsats i psykiatrien.
De midler bidrager til samme tema som arbejdet med indsatserne i fremtidssikringsrapporten har fokus på, nemlig at styrke kapaciteten og sikre en højere grad af overholdelse af udrednings- og behandlingsretten.
Indsatserne har overordnet til formål at styrke kapacitet, kvalitet og effektivitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Gennem optimering af drift, kapacitetsudvidelser, opgaveflytning og styrket tværsektorielt samarbejde forventes det, at patientforløbene bliver mere sammenhængende og effektive. Det vil bidrage til kortere ventetider, bedre patientoplevelser og mere målrettede behandlingsforløb. Samtidig skaber forskning og evidensbaserede tilgange et styrket vidensgrundlag, der understøtter udviklingen af tidligere, mere præcise og forebyggende indsatser.
I denne sag gives en overordnet status for hver af de ni indsatser i Fremtidssikringsrapporten samt en beskrivelse af deres formål og hvad indsatserne bidrager med til børne- og ungdomspsykiatrien – se bilag for uddybende status indenfor de ni indsatser.
Indsats 1 Udviklingsarbejde og nytænkning: Fokus på at øge patienttid og reducere administration via optimering af blandt andet Sundhedsplatformen og kalenderstruktur – Indsatsen er integreret i arbejdet med den interne taskforce, hvor der fokuseres på 10 hovedanbefalinger.
Indsats 2 Udvidelse af F-ACT: Øget ambulant kapacitet til de mest sårbare patienter – rekruttering af personale er i gang, men der afventes afklaring ang. lokaler – Indsatsen forventes at være etableret ultimo 2025.
Indsats 3 Opgaveflytning: Frigøre kliniske ressourcer, ved at overflytte opgaver og undgå flaskehalse. Indsatsen er overgået til drift, men med budgetaftalen for 2025 er der afsat 2,6 mio. kr. til et nyt pilotprojekt for at flytte flere opgaver fra klinikere til sekretærer. Fire sekretærer og en projektleder er ansat, og der afprøves opgaveflytning inden for fire spor frem til og med 2026.
Indsats 4 Fastholdelse og rekruttering: Forbedret arbejdsmiljø og fokus på kerneopgaver skal øge medarbejdertilfredsheden og fastholde personalet. Flere af rapportens øvrige initiativer understøtter målet om at tiltrække og fastholde medarbejdere. Der arbejdes aktivt med rekruttering og fastholdelse, herunder bl.a. forbedring af onboardingforløbet.
Indsats 5 Digitaliseringsstrategi: Øget fleksibilitet og kapacitet gennem videokonsultationer, selvbooking og digital innovation – handleplan under udarbejdelse. Indsatsen vil fremover blive fulgt i regi af den interne taskforce.
Indsats 6 Opnormering af døgninstitutionsteam: Rekrutteringen er i gang, og døgninstitutionsteamet udvider med tilknytning til Skodsborg-institutionen pr. 1. april 2025. Det forventes, at indsatsen overgår til drift i løbet af foråret.
Indsats 7 Styrket samarbejde med kommune: Tværsektoriel Strategisk Styregruppe godkendte i april 2025 10 anbefalinger, der skal styrke samarbejdet om børn og unge i mental mistrivsel. En ny arbejdsgruppe skal omsætte anbefalingerne til praksis med start i foråret 2025.
Indsats 8 Flytning til praksissektoren: Kapacitet udvidet med ny speciallægepraksis i november 2023, så der nu er syv fuldtids- og én deltidspraksis. Der er ikke opslået nye ydernumre, da planlægningen afventes i sammenhæng med Region Østdanmark og sundhedsreformen. D. 29. april 2024 er der i udvalget for det nære og sammehængende sundhedsvæsen dog taget beslutning om at anbefale en midlertidig kapacitetsøgning.
Indsats 9 Forskning og evidens: Første del af Årsagsanalysen som blev præsenteret for SPU og NÆRSAM i marts 2025, viser tidligere diagnoser og stigende angst blandt piger 12–18 år. Fremtidige analyser vil fokusere på at identificere målrettede, tidlige indsatser for udvalgte diagnosegrupper og forbedre forståelsen af stigningen i henvisninger til BUC.
Hovedparten af indsatserne er allerede overgået til drift, mens andre fremover vil blive forankret i de ti hovedanbefalinger fra den interne taskforce. Dette sikrer en mere struktureret og koordineret indsats, som er i tråd med den strategiske retning i Region Hovedstadens Psykiatri.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil status på indsatser i rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien være drøftet.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 19. maj og Forretningsudvalget den 10. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
24043743
Bilag 1: Bilag 1 - Uddybende status for indsatserne i rapporten Frem-tids... (D14177163)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Drøftet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
På baggrund af tre aktuelle, større sager om systematisk misbrug af adgang til Sundhedsplatformen (SP) er gennemført en samlet evaluering. De aktuelle sager omfatter:
Den samlede evaluering af sagerne viser behov for drøftelse af seks konkrete temaer:
I det følgende fremlægges de seks temaer og de tilhørende opfølgningsaktiviteter, som skal iværksættes.
Vicedirektør Anna Aaskilde Laursen fra Center for IT og Medicoteknologi deltager under punktet.
1. Bredden af medarbejdernes adgange i SP
Brugerrettighedsmodellen i SP er designet for at understøtte høj patientsikkerhed og effektivt samarbejde på tværs af regionens afdelinger og hospitaler. Det betyder, at medarbejdere i Region Hovedstaden med adgang til SP generelt har bred adgange til patientoplysninger. Således er der forskel på ”dybden” af de personoplysninger, som de forskellige faggrupper kan se, men i bredden er det muligt at fremsøge alle patienter på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De verserende (og tidligere) alvorlige sager om uberettigede opslag tydeliggør de databeskyttelsesmæssige risici, der følger af medarbejdernes adgange i SP. Den nuværende brugerrettighedsmodel har været baseret på tillid, effektivitet og bred adgang, hvor konkrete brud på persondatasikkerheden er blevet håndteret proportionelt med alvorsgraden af bruddet. De verserende sager viser dels, at alvorligt misbrug af betroede adgange rent faktisk sker, ikke ofte men oftere end aldrig. Dels, at omfanget og volumen af berørte borgere i sagerne om alvorligt misbrug er massivt - også i de tilfælde, hvor der alene er fremsøgt ”almindelige oplysninger”. Derfor er der behov for, at der bliver strammet op i løsningen med øget adgangsbegrænsning.
Det er besluttet, at der igangsættes en kvalificering af den nuværende rettighedsmodel i SP med henblik på 1) en overordnet vurdering af, hvordan regionen kan afgrænse medarbejdernes adgange i SP 2) et oplæg til differentiering mellem medarbejderfunktioner, der har behov for brede adgange og omvendt medarbejderfunktioner, som bør afgrænses.
2. Opfølgning på mistanker om uberettigede opslag
Tidlig identificering af medarbejdere, som misbruger deres adgang til SP, er et vigtigt element i forebyggelsen af alvorlige sager om uberettiget opslag. Derfor er det helt afgørende, at der sker en grundig opfølgning på alle mistanker om uberettiget opslag, herunder både de, der identificeres via borgerhenvendelser og de, der identificeres i den automatiske logkontrol og sendes ud via de ugentlige SP-lograpporter til hospitalerne.
Det er den personaleansvarlige leders ansvar at sikre tilstrækkelig opfølgning på alle mistanker om uberettigede opslag – herunder at sikre en grundig gennemgang af de ugentlige SP-lograpporter. Lederen skal vurdere opslagets faglige begrundelse, afgøre hvorvidt der er tale om uberettiget opslag samt vurdere behov for eventuelle sanktioner og ansættelsesmæssige konsekvenser.
Det er besluttet: 1) At den lokale ledelses ansvar for at følge op på mistanker om uberettigede opslag præciseres, og at ledelsens reaktion på en medarbejders uberettigede opslag i alle tilfælde skal dokumenteres skriftligt på personalesagen, uanset om der udstedes en formel ansættelsesretlig sanktion. 2) At der skal etableres en hypercare-periode, hvor der fra centralt hold følges tæt op på den lokale håndtering af alle udsendte SP-lograpporter. 3) At Center for HR og Uddannelse udarbejder et oplæg til hospitalsdirektørkredsen om håndtering og sanktionering af uberettigede opslag.
3. Procedurer for ansættelse af nye medarbejdere
I Region Hovedstaden er ansættelse af nye medarbejdere et lokalt ansvar, som foregår indenfor rammerne af det regionale rekrutteringssystem og med udgangspunkt i den centrale vejledning om ansættelse i regionen.
Både i de verserende (og tidligere) alvorlige sager om misbrug af adgange figurerer medarbejdere, som har haft flere forskellige ansættelser i regionen. Det er kendetegnet for sagerne, at medarbejdernes adfærd går igen på tværs af de forskellige ansættelser, og at der ved screening i ansættelsessituationen derfor ligger et stort potentiale for at opdage medarbejdere med denne adfærd og forebygge lignende sager fremadrettet.
Eksempelvis bør der altid indhentes referencer på ledelsesniveau fra tidligere ansættelser. Hvis der er tale om medarbejdere, der skifter ansættelse internt i regionen, bør der herudover søges indblik i medarbejderens personalesag. Supplerende kan den personaleansvarlige leder med fordel foretage tjek i registret over sundhedspersoner, som Styrelsen for Patientsikkerhed har under ”skærpet tilsyn”. Herudover er der også mulighed for at indhente straffeattest, hvis det vurderes at være sagligt og proportionelt. Det bemærkes, at sædvanlig adgang til SP i sig selv ikke vurderes at være tilstrækkelig grund til indhentelse af en straffeattest.
Det er besluttet, at der ikke igangsættes yderligere nye tiltag for ansættelse af medarbejdere, men at der bør være øget fokus på, at man lokalt følger regionens eksisterende procedurer for ansættelse af nye medarbejdere.
4. Procedurer for teknisk lukning af adgange til regionens IT-systemer
I de alvorlige sager om misbrug af adgange til SP kan der let opstå udfordringer i sammenspillet mellem på den ene side regionens procedure for brud på persondatasikkerheden og hensynet til beskyttelsen af borgernes oplysninger og på den anden side regionens procedurer og hensyn til beskyttelse af medarbejderne.
Hvis en medarbejder skal udelukkes for ansættelse i regionen på grund af mistanke om systematisk misbrug, kræver det tungtvejende argumenter og grundig dokumentation. Ved en mistanke om uberettigede opslag kan medarbejderen hjemsendes, mens sagen undersøges. Medarbejderens adgange til SP kan lukkes i perioden. Alternativt kan man sætte medarbejderens adfærd under et skærpet tilsyn. Der vil ved hjemsendelse være tale om en ansættelsesretlig reaktion, som skal behandles i samarbejde med den lokale HR-afdeling.
Processen er smidigere for tilkaldevikarer eller eksterne vikarer, som ikke er ansat i regionen. Her kan afdelingen beslutte med øjeblikkelig virkning, at de ikke anvendes fremadrettet.
Det er besluttet, at opmærksomheden på disse muligheder skærpes. Hertil vil det nye system for bruger- og adgangsstyring gøre det nemmere at administrere adgangene i regionens it-systemer, herunder midlertidig lukning af adgangene.
5. Forbedring af den automatiske logopfølgning i SP
Administrationen har i forbindelse med de verserende sager opdaget, at der siden 2023 har været en teknisk fejl i den automatiske logopfølgning, som har medført, at ca. 20% af lograpporter med mistænkelige opslag ikke er blevet udsendt til hospitalerne. Fejlen er udbedret ultimo april 2025, og sammen med leverandøren er der sat skærpet fokus på overvågning af løsningen.
Herudover har de aktuelle sager om medarbejderes uberettigede opslag kastet lys over adfærdsmønstre, som den nuværende logopfølgning ikke er gearet til at håndtere. Samtidig har de verserende (og tidligere) sager vist behov for, at den personaleansvarlige leder understøttes i at opdage, hvis en medarbejder gentagne gange foretager uberettigede opslag i SP, ligesom der er behov for at kunne se uhensigtsmæssig adfærd på tværs af ansættelser.
Det er besluttet, at den nuværende logopfølgning strammes for at øge identifikationen af systematiske uberettigede opslag i SP. Hertil etableres en række nye kontrolfiltre, som skal fange mistænkelige opslag.
6. Medarbejdere uden ansættelsesmæssig tilknytning til Region Hovedstaden
I to af de større sager om uberettigede opslag har medarbejderne været tilknyttet regionen som hhv. ekstern vikar og studerende og af samme årsag ikke været registreret i regionens lønsystem eller haft en personalesag.
I forhold til at føre kontrol og følge op på adfærd i regionens IT-systemer (herunder SP) medfører dette en række udfordringer:
Det er besluttet, at Center for HR og Uddannelse træffer beslutning om ansættelsesretlige konsekvenser i sager om medarbejdere uden fast tilknytning til Region Hovedstaden – herunder fører dialogen med evt. uddannelsesinstitutioner og den pågældende medarbejder.
Administrationen igangsætter de opfølgningsindsatser, som koncerndirektionen har truffet beslutning om. Koncerndirektionen forelægges nærmere om tiltagene samt eventuelle økonomiske omkostninger, når de konkrete muligheder er blevet afdækket.
Der er ingen risici forbundet med tiltrædelse af sagens indstilling.
De særskilte opfølgningsaktiviteter kan give anledning til økonomiske omkostninger, som vil skulle beregnes særskilt. Nærværende sag indebærer dog ikke økonomiske omkostninger.
På baggrund af drøftelsen af læringspunkterne iværksættes de konkrete opfølgningsaktiviteter.
Mette Harbo/Anna Olga Aaskilde Laursen
25033602
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Med ”Aftalen om sundhedsreformen 2024” er det besluttet, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire kommunale opgaver overgår til regionerne per 1. januar 2027. Arbejdet med at forberede og gennemføre denne opgaveflytning er placeret i reformprogrammet ”Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen”. Programmet er etableret i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Denne sag forelægges for forretningsudvalg og regionsråd i begge regioner i juni/august 2025.
I reformaftalen er det beskrevet, at regionen kan overtage driften af de nære sundhedstilbud, som hører under de fire opgaver, der i dag varetages i kommunerne, eller at der kan indgås aftaler med kommunerne om, at de fortsætter driften i en leverandørmodel. Det er de forberedende sundhedsråd, der har ansvar for den fremtidige varetagelse af de nære sundhedstilbud. I denne sag præsenteres en række principper for den fremtidige varetagelse af de nye sundhedsopgaver fra kommunerne, som skal være rammesættende for beslutninger om, hvor og hvordan de enkelte tilbud drives bedst. Derudover gives en status på arbejdet med programmet, herunder en overordnet tidsplan for resten af 2025 frem til første kvartal 2026.
På mødet i forretningsudvalget gives et kort oplæg fra hospitalerne om de første overvejelser om varetagelsen af de nye opgaver med afsæt i de forelagte principper. Oplægget holdes af Pernille Welinder, vicedirektør, Nordsjællands Hospital og Helene Bliddal Døssing, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital. Desuden deltager Charlotte Hosbond, direktør i Center for Sundhed under punktet.
Aftalen om sundhedsreformen udstikker nogle tydelige forventninger om et sundhedsvæsen med mere lighed, nærhed og sammenhæng i borgernes forløb. For at opnå dette, er det bl.a. beskrevet i aftalen om sundhedsreformen, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne, per 1. januar 2027 flyttes til regionen. Ansvaret for drift og samarbejdet om opgaverne vil fremover være placeret i sundhedsrådene, hvor forretningsudvalget og regionsrådet har den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.
De fire kommunale opgaver, der overgår til regionen er:
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet faglige beskrivelse af indhold i opgaverne, målgruppe og snitflader til øvrige kommunale opgaver, som ikke forventes at være en del af opgaveflyttet. På den baggrund har regeringen, Danske Regioner og KL forhandlet en aftale om økonomi og nærmere beskrivelse af de opgaver, der flyttes til regionerne, Forårsaftalen, der blev indgået den 25. maj 2025. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i afsnit om økonomi.
Dernæst følger lovgivning på området, som vil være en del af den Lovpakke II, der kommer i høring i juni 2025 og behandles i Folketinget i oktober. Det vil sige, at først i oktober kender parterne de endelige rammer for opgaveflyttet.
Det er det forberedende regionsråd, der endeligt beslutter, hvilke tilbud der overflyttes til regionen og hvilke tilbud, som man ønsker at indgå driftsaftaler med kommunerne om. Beslutningen i regionsrådet sker på indstilling fra de enkelte forberedende sundhedsråd. Beslutningsprocessen i både de forberedende sundhedsråd og forberedende regionsråd skal gennemføres i 1. kvartal 2026.
Derfor har administrationen i samarbejde med hospitalerne og kommunerne påbegyndt arbejdet med at forberede en proces, som skal føre til, at de seks forberedende sundhedsråd har et fagligt kvalificeret grundlag at træffe beslutning ud fra.
Fælles overordnede rammer for opgavevaretagelsen i det nære
En del af det forberedende arbejde indebærer, at der sættes nogle overordnede rammer for, hvilket tilbud og sundhedsydelse en borger i den kommende Region Østdanmark skal kunne forvente, uanset om det er regionen eller en kommune, der driver tilbuddet. Der vil være tale om nogle rammevilkår, som ligger fast på baggrund af den føromtalte aftale om økonomi samt nogle lovmæssige krav, der stilles til bl.a. det faglige indhold i tilbuddene. Derudover foreslår administrationen, at der aftales nogle fælles principper, som skal være udgangspunktet for at vurdere, hvordan de enkelte tilbud bedst drives fremover. Principperne vil efterfølgende danne baggrund for beslutningsoplæg til sundhedsrådene.
Seks principper for fremtidig varetagelse af de nære sundhedstilbud
I det følgende præsenteres et bud på seks principper, som vil være rammesættende for håndteringen af de fire ovenfor nævnte opgaver.
Den kommende Region Østdanmark har med aftalen om sundhedsreformen fået en opgave i at realisere reformaftalens intentioner om mere lighed, nærhed og sammenhæng sammen med og på tværs af de 46 kommuner. Det betyder, at de nære sundhedstilbud, der er omfattet af opgaveflyttet, skal varetages på nye måder, uanset hvem der driver tilbuddene fremover. Der ønskes en forandring, og det er sundhedsrådene, som får ansvaret for at aftale, hvordan tilbuddene drives bedst i deres respektive geografiske område inden for de rammer, der er fastlagt af regionsrådet. De seks principper, som præsenteres herunder, foreslås som rammesættende for varetagelse af tilbuddene, uanset hvem der driver dem.
Med afsæt i sygdomstyngden og borgernes sundhedstilstand skal alle borgere uanset bopæl opleve lighed i sundhed i form af sammenlignelige sundhedsydelser. Der skal være et særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra hjælp for at styrke deres sundhedskompetencer.
De nære sundhedstilbud skal organiseres under hensyntagen til borgernes hverdagsliv og med mest mulig kontinuitet og vidensdeling.
Borgeren skal opleve, at sundhedsydelserne leveres nært og tilgængeligt uanset, hvor de bor i regionen. Vi fremmer løsninger, der tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker og bruger digitale værktøjer, hvor det er til gavn for borgeren.
Borgerne skal opleve den samme høje kvalitet i de leverede sundhedsydelser uanset geografi. Ydelserne lever op til de nationale kvalitetsstandarder. Borgerne skal møde kompetent personale, der har de rette faglige kompetencer.
Regionens samlede sundhedstilbud skal tilrettelægges, så de så vidt muligt er fagligt og økonomisk bæredygtige. Det betyder bl.a., at der i videst mulige omfang skal være en volumen i tilbuddet, som understøtter faglig udvikling og rutine i tilbuddets enkelte ydelser.
Regionen og kommunerne har et fælles ansvar for, at tilbud både i region og kommuner kan leveres bæredygtigt, med tilstrækkelig faglig kvalitet og robusthed således, at der er et helhedssyn på de tilbud borgerne modtager på tværs af sektorgrænser.
Formål med principperne
Hensigten med principperne er, at de vil danne grundlag for, at administrationen i samarbejde med kommunerne kan beskrive en række forskellige modeller eller scenarier for varetagelsen af de konkrete tilbud, der hører under hver af de fire opgaver. Disse modeller vil indgå i de beslutningsoplæg, som de forberedende sundhedsråd skal behandle på møder i januar-marts 2026. Principperne skal derfor drøftes med kommunerne i august 2025.
Principperne kan have forskellig vægt og betydning for hver af opgaverne. Eksempelvis har nærhed en meget stor betydning på forebyggelsesområdet, hvor der er erfaring med, at det er vigtigt for borgerne at kunne modtage forebyggelsestilbud i deres nærområde. På den anden side vil faglig kvalitet sandsynligvis blive vægtet meget højt inden for den specialiserede rehabilitering, hvor der ikke er så mange forløb, og derfor vil det være afgørende at sikre et robust tilbud med kompetent personale til rådighed. Endelig vil principper om fx lighed og nærhed have forskellige betydning på tværs af regionen, som kommer til at dække over meget uens kommuner og borgersammensætning. Det betyder, at der skal være en særlig opmærksomhed på, at begrebet ”nærhed” har en anden betydning i kommuner med store afstande og lav befolkningstæthed end i de kommuner, hvor regionens større byer ligger.
Orientering om status på arbejdet med programmet, herunder tidsplan for 2025 og første kvartal 2026.
Det forberedende regionsråd for Region Østdanmark skal senest den 1. april 2026 meddele kommunerne, hvilke tilbud man ønsker at overtage og samtidig, hvilke tilbud, man ønsker at indgå driftsaftaler om. Det betyder, at der er ganske kort tid til at gennemføre drøftelser i de forberedende sundhedsråd med henblik på at kunne træffe en endelig beslutning inden udgangen af marts 2026. På den baggrund har administrationerne i henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden udarbejdet fælles tids- og milepælsplan for 2025, som beskriver den proces, som skal resultere i, at der kan udarbejdes beslutningsoplæg til de forberedende sundhedsråd. Tidsplanen er vedlagt som bilag.
I tidsplanen beskrives, at der skal være en bilateral dialog på administrativt niveau med alle kommuner, hvor parterne, med afsæt i de før beskrevne principper, udarbejder beslutningsoplæg til sundhedsrådene, som beskriver en række forskellige modeller for, hvordan tilbuddene kan varetages fremover.
Dialog med kommuner
I Region Hovedstaden er der holdt dialogmøder med kommunerne i klyngerne på administrativt niveau, hvor kommunerne har delt viden om deres tilbud og nye snitflader. Parterne har drøftet fælles opmærksomhedspunkter og behov for samarbejde om opgaverne. Derudover har hospitalerne været i dialog med de enkelte kommuner i deres optageområde mhp. at blive klogere på, hvordan de eventuelt vil kunne overtage driften af tilbuddene, og hvor der er særlige opmærksomhedspunkter.
I Region Sjælland er der inviteret til dialogmøder med kommunerne i de kommende sundhedsråd den 10. og 11. juni 2025.
Administrationerne i begge regioner vil afholde en workshop med kommunerne i Østdanmark, hvor de inviteres til at give input til arbejdet med principperne.
Sammenlægning af programmerne i Hovedstaden og Sjælland
Programmet ”Omlægning af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen” er etableret i begge regioner. Både principper og tidsplan er udarbejdet i fællesskab i de to regioner. I dette arbejde er det blevet klart, at det er nødvendigt, at administrationerne i de to regioner er tæt koordineret- Derfor er det besluttet at sammenlægge programmerne, så de nu varetages af samme ledelse og projektteam.
Ved tiltrædelse af indstillingen er principperne for fremtidig varetagelse de nye sundhedsopgaver fra kommunerne godkendt, og status på arbejdet med programmet Omstilling af sundhedsopgaven mod det nære sundhedsvæsen taget til efterretning.
Regeringen, Danske Regioner og KL har i "Forårsaftalen" indgået en aftale om implementeringen af flere af initiativerne i sundhedsreformen, herunder opgaveflyttet.
Det fremgår af aftalen, at regionerne samlet tilføres 4,2 mia. kr. fra kommunerne i forbindelse med opgaveflytningen. Forudsat at midlerne fordeles efter den nuværende kendte bloktilskudsnøgle, vil Region Østdanmarks andel udgøre knap 2 mia. kr. Midlerne vil indgå som en del af den generelle finansiering af regionerne (via bloktilskuddet). Det er endnu for tidligt at vurdere om de forudsætninger, der er lagt til grund for økonomien, svarer til finansieringsbehovet i Region Østdanmark (fx antallet af sundheds- og omsorgspladser, antal årsværk, aktivitetsniveau).
Derudover tilføres regionerne en investeringsmotor på 2,4 mia. kr. målrettet de nære sundhedsindsatser, herunder flere læger i de almenmedicinske tilbud. Region Østdanmarks andel forventes at udgøre 1,13 mia. kr. Midlerne indgår som en del af den generelle finansiering og indfases gradvist frem mod 2030. Regionen er ansvarlig for at sikre en prioritering og fordeling mellem sundhedsrådene under hensyn til statslige bindinger. Derudover tilføres kommunerne 2,0 mia. kr. til nære sundhedsindsatser, som også udmøntes af sundhedsrådene.
Endelig er der med reformaftalen afsat 3,5 mia. kr. i perioden 2027-2030 til at ombygge, nybygge eller renovere de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser. Midlerne tildeles efter en statslig fordelingsnøgle, og de seks sundhedsråd i Region Østdanmark får samlet 1,278 mia. kr. i perioden.
Dertil kommer, at der som en del af Aftalen om regionernes økonomi 2026 er målrettet 325 mio. kr. i 2026 til understøttelse af et solidt grundlag for implementering af sundhedsreformen, herunder til patientrettet forebyggelse og akutsygepleje.
I Region Hovedstaden forelægges sagen forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
I Region Sjælland forelægges tilsvarende sag forretningsudvalget den 17. juni og regionsrådet den 18. august 2025.
Anne Skriver Andersen/Charlotte Hosbond
24082812
Bilag 1: Bilag tidsplan for opgaveflyt (2)
Bilag 2: Principper for fremtidig varetagelse af de fire opgaver - Oplæg til FU 100625
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Databeskyttelsesrådgiveren (DPO'en) skal i henhold til GDPR-forordningen art. 38, stk. 3 rapportere direkte til regionsrådet.
DPO-rapporten 2024-25 indeholder også status og opfølgning på tilsyn i 2022 og 2023.
Region Hovedstadens databeskyttelsesrådgiver (DPO) Birgitte Hagelskjær Nielsen deltager under punktet.
DPO-rapporten orienterer om databeskyttelsesrådgiverens arbejde i 2024-25 herunder status og opfølgning på tilsyn i 2022 og 2023. Rapporten beskriver DPO’ens funktion og arbejdsopgaver, herunder en opsamling på overvågningsdelen, inklusiv anbefalinger og rådgivning, som er givet i forbindelse med planlagte tilsyn udført i 2024-25 (indtil den 15. maj) samt tilsyn i 2022 og 2023, der ikke tidligere er rapporteret som afsluttet (i grøn). DPO-rapporten vedlægges som lukket bilag.
Rapportens sidste afsnit om "Opsamling og fremtidige aktiver" side 33 og 34 fremgår nedenfor. Til brug for denne sagsfremstilling er der indsat underoverskrifter over hvert afsnit. Disse underoverskrifter er ikke med i selve rapporten, men medtages alene her af hensyn til læsevenligheden:
Krav til compliance og nye udfordringer
Krav til compliance og komplekse udfordringer er stigende på databeskyttelsesområdet. Cybertruslen har aldrig været større, og globalt udfordres sundhedsområdet af hackerangreb. Derfor er det også godt at se, at Region Hovedstaden som de forrige år fortsat arbejder godt med området. Flere komplekse lovregulerede områder har fået et særligt fokus i regionen. Det gælder bl.a. AI-området og arbejdet med NIS2. Begge indsatser er vigtige for det samlede complianceniveau, men vi har fortsat udfordringer med at nå den af ledelsen fastsatte deltagerprocent for e-læringsprogrammerne, ligesom der stadig er for mange menneskelige fejl, der forårsager brud-sager.
Compliance, e-læringsindsatsen og ledelsesmæssigt ansvar
Det ligger uden for DPO'ens område at pege på mulig håndtering, men e-læringsindsatsen bør formentlig gentænkes i forhold til både metoder og konsekvens. Netop fordi de menneskelige fejl fortsat er dominerende i statistikken over brudsager, er også awareness-indsatsen og ledelsens involvering vigtig. Derfor anbefales det, at der gives tydelig information og instruks til ledere på alle niveauer om deres rolle på området; om hvordan de forventes at informere og instruere medarbejderne. På den måde understøttes det gode arbejde, der er så godt i gang, og det sikres, at ”alle leddene i kæden bliver smurt” som beskrevet ovenfor.
Af DPO-rapporten 2023 fremgår følgende: ”Persondataretlig compliance er en kontinuerlig opgave. Der sker hele tiden nyt på området. Nye udfordringer og trusler kommer til. Teknologien stiller nye krav til compliance og processer. Tilsynene bliver tydeligere i deres vejledninger og afgørelser. Og dermed er der også behov for løbende tiltag og justeringer på allerede etablerede interne processer. Behovet for fokus på compliance samt dialog og koordinering af processer er på ingen måde blevet mindre siden rapporteringen for 2022. Det samme gælder en vedvarende indsats og et konstant ledelsesmæssigt fokus på området – ikke kun centralt, men også lokalt.” DPO’ens opfattelse på dette punkt er uændret.
Fokus på ny lovgivning, forskellige subjekter og implementeringsproces
Der er bl.a. kommet ny lovgivning på databeskyttelsesområdet, og det er vigtigt at tænke de nye komplekse regelsæt ind i allerede eksisterende processer. Det, der selvsagt er udfordringen, er, at lovgivningerne retter sig mod forskellige subjekter. Nogle retter sig mod forretningens drift, andre mod borgerne. Her er det vigtigt at gentage, at formålet med GDPR-forordningen er beskyttelse af personoplysninger. Ikke regionens, men borgernes.
AI, etik og borgerinddragelse
Databeskyttelse bliver sat under ekstra pres, når vi taler AI. AI fylder stadig rigtig meget alle steder og som regel involverer udvikling og brug af AI også behandling af personoplysninger. Planen er lagt for strukturen og governance i regionen. Men der er stadig en masse usikkerheder i forhold til anvendelsen. En af de ting, det bliver vigtigt at tage med ind i arbejdet, er at sikre befolkningens tillid til anvendelsen af AI. Det er vigtigt, at vi får kortlagt både de positive og de negative effekter ved AI løsninger. Og så er anvendelse af AI i øvrigt også forbundet med en masse etik. Der er efterhånden gode erfaringer med borgerinddragelse i flere projekter, og et forslag kunne være at etablere et AI-borger-board, som supplement til AI-arbejdet i regionen.
Vi har naturligvis en pligt til at udforske om og hvordan digitalisering og ny teknologi kan forbedre vores offentlige tilbud og løsninger. I det arbejde er det vigtigt at tage højde for, at ikke alle borgere er digitale. Man regner med, at ca. 10% af borgerne aldrig er digitale. Måske er du digital nu, men sygdom eller andet kan støde til, og du kan ikke forvente, at dine digitale kompetencer forbliver intakte. Det er derfor vigtigt, at vi husker på de ældre, de syge og sårbare, når vi indfører mere og mere digitalisering i sundhedsvæsenet.
Kontrol med databehandlerkæder og kendskab til samarbejdspartnere
Helt centralt for niveauet af databeskyttelse er, udover medarbejdernes daglige håndtering af data, vores mange samarbejder med databehandlere, leverandører og andre samarbejdspartnere. Et tæt samarbejde med industrien kommer også til at være en forudsætning for fremtidens sundhedsarbejde både patientbehandling, forskning og innovation. Der er allerede regler om, at den dataansvarlige som en naturlig del af arbejdet med databeskyttelse skal have styr på, hvad der sker med data i behandlerkæderne. Man skal kende sin leverandør, og dette gøres bl.a. ved at sikre pre-screening inden et samarbejde indledes ligesom det løbende skal sikres, at leverandørerne arbejder sikkert med data. I denne omskiftelige tid skal der også være ekstra opmærksomhed på exitstrategier i aftaler. De aftaler, vi i stigende grad kommer til at indgå med industrien, skal også tage højde for de forskellige interesser, der alt andet lige vil være, når et samarbejde indgås.
2024-tilsyn
I 2024 havde DPO’en fokus på et koncerncenters arbejde med databeskyttelsesområdet. Selvom overvågningen endnu ikke er færdig, har det været tydeligt, at det kræver et vedvarende stort arbejde at sikre, at de teoretiske centrale retningslinjer og vejledninger bliver implementeret i det daglige arbejde, og at kendskab til området ”når alle led i kæden”.
Tilsynsområder 2025 og 2026
I forhold til overvågningsområder ser DPO’en på, hvad Datatilsynet udmelder som fokusområder, retstilstanden samt egne erfaringer i forhold til regionens indsats på området. På det grundlag finder DPO’en det relevant i 2025 og 2026 at foretage overvågning af bl.a. regionens udbudsproces og håndtering af rettighedsanmodninger.
Afslutning
DPO’en ser igen frem til at fortsætte det gode samarbejde med rådgivningsfunktionerne i regionen og regionens ledelse og medarbejdere.
Administrationens bemærkninger til DPO'ens anbefalinger
Administrationen har indsamlet og udarbejdet bemærkninger til DPO-rapportens anbefalinger, der er vedlagt som lukket bilag. Der er heri redegjort for, hvordan administrationen forholder sig til tilsynsanbefalingerne fra DPO, samt om og hvordan der bliver fulgt op på anbefalingerne.
Tiltrædes indstillingen, tages uddybning af DPO-rapporten og ledelsens opfølgende arbejde til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025.
Birgitte Hagelskjær Nielsen
25042876
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Drøftet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Den politiske målsætning i Region Hovedstaden for andelen af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85 % af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden september 2024 generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I marts 2025 blev 78 procent af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen var 81 procent i april 2025. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for oktober 2024 - marts 2025
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden oktober 2024 til marts 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskrevet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for marts måned:
Derudover var der i marts måned 1 (0,0 pct.) udredningsforløb, 3 (0,3 pct) initiale behandlingsforløb og 1 (0,5 pct.) behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for oktober 2024 til marts 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på overholdelsen af forløbstider i kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakker
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Drøftet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra november 2024 til og med april 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til april 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i april 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I april blev udredningsretten overholdt for 84 % af patienterne i somatikken, og 64 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau.
Voksenpsykiatri
I april blev udredningsretten overholdt for 97 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 88 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført mange ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I april 2025 var udredningsretten overholdt for 15 % af patienterne, og 10 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Den primære årsag til, at overholdelsen af udredningsretten ikke er højere, er en stor stigning i antallet af behandlingspatienter, som kræver flere personaleressourcer. Dertil er der de første måneder i 2025 kommet flere patienter end samme periode sidste år. Antal henvisninger i uge 1-17 i 2025 ligger 6,3 % over antal henvisninger i 2024, som skaber et kapacitetspres. Det bemærkes desuden, at opgørelsen over udviklingen i overholdelsen af udredningsretten kun giver et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Af disse tal fremgår det fx ikke, at længden på et gennemsnits udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien i april 2025 er forkortet med ca. 30 dage sammenlignet med september 2024, som led i det arbejde der pågår med at udnytte ressourcerne optimalt og nytænke arbejdsgange.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Det sker gennem en række initiativer, herunder implementeringen af de 10 anbefalinger fra den taskforce, som blev nedsat i regi af Region Hovedstadens rapport om fremtidssikring af børne – og ungdomspsykiatrien. Rapporten og den forudgående analyse blev igangsat efter beslutning i social – og psykiatriudvalget i maj 2022.
Region Hovedstaden Psykiatri har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et arbejde med at udvikle nye ugeplaner, der bl.a. bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og reducere aflysninger. Ligeledes blev der i 2024 igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til april 2025 er der afviklet ca. 1150 timer gennem FEA (ca. 140 timer om måneden), hvilket har medført en udgift på ca. 1,1 mio. kr. Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler.
Nationale og tværregionale initiativer
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
10-årsplanen for psykiatrien
Den 19. maj 2025 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Regeringen og Folketingets partier har færdigforhandlet aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Den nye psykiatriaftale bygger oven på de tidligere politiske aftaler fra 2022 og 2023, og tilsammen udgør de tre aftaler den samlede 10-årsplan for psykiatrien. Aftalen indebærer et varigt løft på 2,6 milliarder kr. årligt som gradvist indfases frem mod 2030. Den samlede 10-årsplan for psykiatrien tilfører derfor psykiatrien et varigt løft på 4,6 milliarder kr. fra 2030.
Med den nye psykiatriaftale fremgår det, at bevillingen på 150 millioner kroner fra sundhedsreformen til kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsykiatrien bliver varige midler. Beløbet øges gradvist frem mod 2030, hvorefter det årlige varige løft vil udgøre 284 millioner kr. på landsplan. Den endelige afklaring af økonomien afventer dog udmøntningsaftalen, som forventes at blive præsenteret snarest.
Et af de centrale initiativer i den nye aftale er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye rettighed træder i kraft i 1. januar 2026.
Der kan i øvrigt henvises til notat, Orientering om aftalen om en samlet 10-årsplan, som blev udsendt til Regionsrådet d. 22. maj 2025.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital, og den har været gældende siden den 12. august 2021. Aftalen er gyldig frem til den 31. august 2025 med mulighed for forlængelse til udgangen af august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025.
Charlotte Hosbond / Rosina Rubinquartz
25014934
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Formanden satte indstillings til afstemning:
For stemte: A (4), C (3) og V (1), i alt 8.
Imod stemte: B (2) og Ø (2), i alt 4.
Undlod at stemme: Finn Rudaizky (ufp), i alt 1.
I alt 13.
Indstlllingen var herefter anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
I forbindelse med regionsrådsmødet den 11. marts 2025 stillede det Konservative Folkeparti medlemsforslag om, at administrationen skulle undersøge mulighederne for at etablere et kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland. Det indgik også i forslaget, at administrationen skulle gå i dialog med Helsingør Stift om indretning og finansiering af kirkerummet.
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stillede på regionsrådsmødet ændringsforslag om, at administrationen ikke kun skulle undersøge mulighederne for at etablere et kirkerum, men at der også fortsat skulle være et tvær-/ikkereligiøst rum til fordybelse på hospitalet. Det blev besluttet at sende ændringsforslaget til realitetsbehandling i forretningsudvalget, hvilket sker med denne sag.
Administrationen har bedt arkitektfirmaet bag byggeriet, Herzog & de Meuron, om at udarbejde forslag til, hvordan der kan etableres et kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland. Det har været en forudsætning, at kirkerummet ikke inddrager areal, som er tiltænkt kliniske formål, og at kirkerummets placering ikke begrænser hospitalets fremtidige udviklingsmuligheder. Desuden har det været en forudsætning, at der kan findes en løsning, der kan passes ind, så kirkerummet ikke forsinker tidsplanen for det samlede byggeri.
Kirkerummet foreslås på den baggrund etableret i det, der var tiltænkt at være et opholdsområde til forskningspersonale. Kirkerummet vil blive placeret på level 1, som er samme niveau som hovedindgangen, ved siden af elevatoren til kapelområde og samtalerum, som ligger umiddelbart under på level 0.
Rummet vil blive ca. 45 m2 og give plads til omkring 25 personer. Herudover kan der gøres plads til et omklædningsrum på ca. 5 m2 i tilknytning til kirkerummet, og der er adgang til offentlige toiletter ved rummet.
Bilag 1 indeholder en visualisering af kirkerummet og tegninger af kirkerummets placering.
Som en del af byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland etableres også et tvær-/ikkereligiøst kapel til ceremonier og fordybelse, som oprindeligt planlagt.
Kapellet etableres med en række support- og offstage morsfunktioner, fx kølerum, der er nødvendige for, at kapellet kan anvendes til bisættelser. Samtidig er kapellet placeret, så det er let at bære kister ind og ud af rummet. Af hensyn til kisteflow og nærhed til funktioner vil alle bisættelser fra hospitalet skulle foregå fra kapellet.
Faciliteter til ceremonier og refleksion på andre hospitaler
Administrationen har undersøgt hvilke faciliteter til religiøse ceremonier og refleksion, der er på andre hospitaler.
Med udgangspunkt i en umiddelbar undersøgelse af forholdene for samtlige danske hospitaler konkluderes det, at alle hospitaler har kapeller, der kan benyttes af alle religioner, på nær Frederiksberg Hospital, hvor der ikke er nogle faciliteter til religiøse ceremonier og fordybelse. En håndfuld hospitaler har også kirkerum, mens enkelte hospitaler derudover har andre rum så som bederum og refleksionsrum.
En samlet oversigt over faciliteter til ceremonier og refleksion fremgår af bilag 2. Der tages forbehold for, at de indhentede oplysninger kan være forældede eller forkerte.
Hvis kirkerummet etableres som en integreret del af det omkringliggende areal, der i dag er udlagt som opholdsareal i forbindelse med et gangforløb i administrationsfløjen, og projekteringen udføres af projektets designteam, vil det kunne udføres i forlængelse af de pågående indvendige arbejder. Det fordrer, at der senest inden sommerferien 2025 tages beslutning om etablering af kirkerummet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglig taskforce fraråder generelt set sene ændringer i de større byggerier, da sådanne ændringer medfører en risiko for forsinkelse og fordyrelse af byggeprojekterne. Administrationen vurderer dog, at det er muligt at etablere det foreslåede kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland uden at påvirke tidshorisonten på det samlede byggeri, fordi der er tale om ganske få ændringer, der både projektmæssigt og udførelsesmæssigt er uafhængigt af den øvrige del af byggeriet, og som kan udføres i forlængelse af de allerede planlagte indvendige arbejder.
Alternativt vil kirkerummet kunne etableres efter hospitalets åbning, men det vurderes at blive dyrere og være uhensigtsmæssigt, da der skal etableres særlige lokale byggepladsfaciliteter, og da byggeriet vil genere hospitalets drift.
I forbindelse med sagen har administrationen været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få vished for, at etablering af et kirkerum ikke strider mod tilsagnskravene fra kvalitetsfonden. Det er aftalt med ministeriet, at regionen sender et notat, der beskriver, hvordan kirkerummet planlægges realiseret på Nyt Hospital Nordsjælland. Da kirkerummet ikke får betydning for hospitalets funktionalitet og er finansieret af eksterne midler, er det administrationens vurdering, at det ikke strider mod kvalitetsfondens tilsagnsvilkår. Det er dog en forudsætning at ministeriet godkender ændringen.
Den samlede økonomi for kirkerummets aptering (indretning) estimeres til ca. 1,5-2 mio. kr. De estimerede omkostninger er inklusiv udgifter til projektering og løst inventar, dvs. møbler, men ikke til eventuel kunstudsmykning så som altertavler, døbefonte og kors.
Nyt Hospital Nordsjælland er et kvalitetsfondsbyggeri, og jævnfør kvalitetsfondens tilsagsvilkår må regionen ikke øge investeringsrammen til projektet ved at egenfinansiere dele af projektet. Det gælder derfor, at regionen ikke kan tilføre egne midler til etablering af et kirkerum.
Det er derfor en forudsætning for etablering af kirkerummet (inkl. aptering, møbler, kunst, mv.), at finansieringen sker med eksterne midler.
Helsingør Stift har ved brev af den 16. maj 2025 tilkendegivet over for regionen at ville afholde udgiften til aptering af kirkerummet samt udgifter til møbler, udsmykning, kirkelige effekter mv. Dette blev også bekræftet på et møde mellem regionen og stiftet den 20. maj 2025, idet stiftet dog skal forelægges en mere detaljeret projektbeskrivelse, inkl. endelig pris, til stiftets endelige godkendelse.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Jens Buch Nielsen / Mogens Kornbo
25025969
Bilag 1: Bilag 1 - Visualisering og indplacering af kirkerum NHN
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt over faciliteter til ceremonier og refleksion på hospitaler
Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Indstillingspunkt 1 blev enstemmigt anbefalet.
Formanden satte indstillingspunkterne 2 og 3 til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), V (1) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 11.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0
I alt 13.
Indstillingspunkterne 2 og 3 var herefter anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning:
"Vi er i Enhedslisten imod en finansiering gennem leasing, da leasing udgifter dækkes af serviceloftet og dermed presser den almindelige drift."
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Det er nødvendigt at udvide det eksisterende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at opretholde vigtige funktioner ved et eventuelt strømnedbrud. Helt lavpraktisk overtager nødstrømsanlægget strømforsyningen ved strømafbrydelse og fungerer som en pålidelig back-up, indtil strømmen er tilbage. Nødstrømsanlægget er helt afgørende for at sikre patientsikkerheden i situationer hvor den ordinære strømforsyning til hospitalet svigter.
Det nuværende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej består af fem dieselgeneratoranlæg og er oprindeligt dimensioneret med ét anlæg i reserve. I praksis anvender det eksisterende nødstrømsanlæg dog alle fem generatoranlæg og kører på maksimum kapacitet uden mulighed for bl.a. service.
Det eksisterende nødstrømsanlæg er derfor ikke tilstrækkeligt i forhold til det nuværende behov for backup-strøm til Rigshospitalet, Blegdamsvej.
De seneste år er bygningsmassen udvidet på Rigshospitalet, Blegdamsvej, senest med Nordfløjen og Sterilcentralen. Sammen med den generelle teknologiske udvikling i patientbehandlingen har det øget behovet for nødstrømskapacitet.
Den planlagte ibrugtagning af Mary Elizabeths Hospital medio 2027 øger yderligere presset på kapaciteten i tilfælde af strømsvigt.
Det nuværende nødstrømsanlæg på Rigshospitalet, Blegdamsvej, er placeret i kælderen ved traumegården, hvor der er begrænsede muligheder for at udvide kapaciteten. Det anbefales derfor at etablere et nyt nødstrømsanlæg ved området vest for nordfløjen med mulighed for senere udvidelse. Skal arealet senere anvendes til udvidelser af Righospitalet, Blegdamsvej, vil nødstrømsanlægget kunne indkooperes i byggeriet, alternativt relokeres.
Den 8. april 2025 godkendte regionsrådet en lignende sag vedr. leasingfinansiering af et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at udvide det eksisterende nødstrømsanlæg.
På den baggrund anbefales en løsning, der dels sikrer høj forsyningssikkerhed gennem en skalerbar og fleksibel struktur, der kan tilpasses fremtidige behov og dels sikrer, at den eksisterende drift kan opretholdes under hele bygningsperioden.
Løsningen indebærer etablering af to nye dieselgeneratoranlæg med et DRUPS-system tilknyttet. To generatorer vil sikre den nødvendige nødstrømskapacitet på tværs af matriklen.
De to generatorer vil være dieseldrevne, hvilket vurderes som den løsning, der aktuelt kan levere den bedste forsyningssikkerhed. Brændselscelleteknologien er i disse år i kraftig udvikling, og indenfor en overskuelig årrække kan der potentielt anvendes brændselsceller til nødstrømsanlæg på hospitaler i Danmark. Men på nuværende tidspunkt vurderes brændselscelleanlæg for komplicerede og uprøvede til at give den fornødne tryghed i sammenligning med anlæg med dieselgeneratorer. Samlet set vurderes det derfor, at Region Hovedstaden er bedst tjent med, at de to nye generatorer til nødstrømsforsyning på Rigshospitalet er baseret på traditionel teknik med dieselgeneratorer. For at mindske luftforeningen fra dieselgeneratorerne, vil der blive etableret et såkaldt røg-gasrensningsanlæg, der renser udstødningsgassen fra nødgeneratorer og fjerner størstedelen af de skadelige stoffer.
Sikring af kritisk og følsomt udstyr og vital drift med et DRUPS-system
Nødgeneratorerne har en kort opstartstid, som medfører kortvarig strømafbrydelse i elektroniske apparater og funktioner.
I dag løses udfaldsproblematikken i overensstemmelse med gældende lovkrav ved brug af en række mindre nødstrømsanlæg, såkaldte UPS-anlæg. UPS står for "Uninterruptible Power Supply" og kobles til de mest kritiske funktioner (fx operationer, kuvøser mv.), som UPS-anlæggene kan forsyne med strøm typisk i op til en time.
De elektriske installationer, der ikke er direkte patientkritiske, skærmes dog på nuværende tidspunkt ikke mod kortvarig strømafbrydelse, hvilket medfører behov for tekniske eftersyn og genstart af anlæg. Det drejer sig bl.a. om ventilationsanlæg og styring af lys og lufttryk. Det tager typisk 1-3 timer, før al udstyr er genstartet og kan anvendes igen, og i den periode kan der bl.a. ikke påbegyndes nye operationer. Selv kortvarige udfald på elforsyningen kan således medføre forsinkelser i planlagte aktiviteter til gene for det kliniske personale og patienterne.
Antallet af udfald på strømforsyningen er stigende med flere nedeperioder på de elektriske installationer til følge. Administrationen anbefaler derfor, at der sammen med det nye generatoranlæg også etableres en såkaldt DRUPS-løsning. DRUPS står for "Diesel Rotary Uninterruptible Power Supply" og er et svinghjul, der bygges på generatoranlægget, og som opsamler reserve-energi, som frigives, når der er afbrydelser på elforsyningen.
DRUPS kan kortvarigt overtage strømforsyningen, indtil den normale strømforsyning er genetableret eller dieselgeneratoren starter. DRUPS-systemet højner således forsyningssikkerheden ved at eliminere alle driftsforstyrrelser, der følger af kortvarige afbrydelser af elforsyningen, og giver en større stabilitet i driften af medicoteknisk udstyr til gavn for patienterne.
I takt med at hospitalerne får mere avanceret medicinsk udstyr, øges sårbarheden overfor korte udfald i strømforsyningen. Etableringen af et DRUPS-system er således også en fremtidssikring af hospitalet.
DRUPS-systemet knyttes til de to nye generatorer med virkning for Mary Elizabeths Hospital og Sterilcentralen. Ved eventuel senere udvidelse af det nye nødstrømsanlæg vil DRUPS kunne udvides til at forsyne yderligere dele af matriklen.
Løsningen med to nye nødgeneratorer med DRUPS er skalérbar, idet placeringen vest for Nordfløjen gør det muligt at udvide kapaciteten yderligere ved en senere lejlighed. På sigt er det også muligt at udvide DRUPS til at kunne forsyne yderligere dele af matriklen.
Omkring nødstrømsanlægget etableres en facadeskal/et hegn, som skaber et sammenhængende udtryk med de omkringliggende bygninger og samtidig skærmer for selve nødstrømsanlægget.
Etablering af de nye generatorer inkl. DRUPS-system og to røggasanlæg vil blive gennemført uden afbrydelser af den eksisterende nødstrømsforsyning, hvor fortsat høj forsyningssikkerhed vil være i fokus. Dette er muligt, idet de to nye generatorer først sammenkobles med det eksisterende nødstrømsanlæg, når de nye anlæg på gruspladsen vest for Nordfløjen er fuld implementeret.
Ovennævnte løsning indebærer en anlægsinvestering på 131 mio kr. (116 mio. kr. til generatorer og røggasanlæg og 15 mio. kr. i tillæg til DRUPS).
Finansiering via leasing gennem KommuneKredit
Administrationen anbefaler, at nødstrømsanlægget på Rigshospitalet, Blegdamsvej leasingfinansieres gennem KommuneKredit, da omkostningerne til anlægget vurderes at ville belaste regionens centrale anlægsreserve uhensigtmæssigt meget.
Fordelen ved at leasingfinansiere anlægget er, at udgifter kan afholdes via driftsmidler.
Med en finansieringssum på 131 mio. kr. og ud fra det nuværende renteniveau på 2,14 % og en løbetid på 10 år forventes de samlede udgifter til leasingfinansiering at være i alt 144 mio. kr. med en årlig leasingydelse på 15,1 mio. kr.
Fra og med datoen for betaling af leverandørfakturaer og indtil leasingperioden begynder, beregnes en delafgift, som er renten på de allerede betalte fakturaer. Delafgiften betales sammen med første leasingydelse og vil skønsmæssigt beløbe sig til omkring 3 mio. kr.
Den samlede forventede udgift under de nævnte forudsætninger er således i alt 147 mio. kr.
Administrationen foreslår, at leasingydelserne til nødstrømsanlægget finansieres af regionens centrale midler. Tilsvarende er nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre og Herlev Hospital også blevet finansieret på denne måde.
Fra regionsrådet træffer beslutning om at etablere nødstrømsanlægget, forventer administrationen, at der vil gå 18-20 måneder, før det kan tages i brug. Administrationen anbefaler, at etablering af anlæggene påbegyndes medio 2025, så det kan være klar til ibrugtagning af Mary Elizabeths Hospital medio 2027.
Hvis indstillingen godkendes indebærer det ikke yderligere risici end det, der er beskrevet i sagsfremstillingen.
Hvis sagen ikke godkendes, vil det betyde, at Rigshospitalet, Blegdamsvej ikke kan udvide det eksisterende nødstrømsanlæg. Dette vanskeliggør muligheden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at opretholde vigtige funktioner ved et eventuelt strømnedbrud.
Hvis sagen godkendes, påbegyndes anskaffelse af nødstrømsanlæg til Rigshospitalet Blegdamsvej.
Den samlede anlægsinvestering er 131 mio. kr. for indkøb af anlæg, rådgivning og etablering.
Der udtages leasingramme til etablering af anlægget på 131 mio. kr. indenfor regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit.
Finansieringen indarbejdes i regionens budget for 2026, og leasingydelser samt delafgift afholdes som driftsudgifter fra leasingpuljen under det fællesregionale sundhedsområde.
Finansiering af leasingydelser indarbejdes i budget ud fra nedenstående tabel.
| År | 2026 | 2027 | 2028 | 2029 | 2030 | 2031 | 2032 | 2033 | 2034 | 2035 | Total |
| Leasingydelser, mio.kr. | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 15,1 | 8,0 | 144 |
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Driftsbevilling | Rigshospitalet, Blegdamsvej | Leasingramme 131 mio. kr. | 10 år | Budget 2026 |
| Driftsbevilling | Rigshospitalet, Blegdamsvej | Delafgifter omkring 3 mio. kr. | Engang | Budget 2026 |
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Jens Buch Nielsen / Mogens Kornbo
25037073
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 8. april 2025 blev regionsrådet i forbindelse med 4. kvartalsrapportering 2024 orienteret om væsentlige udfordringer i forhold til overholdelse af tidsplan og økonomisk ramme for Nyt Hospital Nordsjælland. Administrationen har efterfølgende arbejdet på at kvalificere en ny tidsplan og et revideret budgetestimat. Denne sag giver på baggrund heraf en status for ændringerne i tidsplanen og de forventede merudgifter.
Hospitalsbyggestyregruppen har godkendt en ny tidsplan, som medfører, at hospitalet står klar til at modtage patienter i løbet af sensommeren 2027 i stedet for som tidligere planlagt ved årsskiftet 2026-2027. Desuden vurderer administrationen, at der er behov for en budgettilførsel i spændet 750-1.000 mio. kr. Den politiske følgegruppe er på et møde den 27. maj 2025 orienteret om de forventede merudgifter.
En endelig revideret tidsplan og et konsolideret budget samt finansieringsforslag vil blive forelagt regionsrådet til samlet godkendelse i en senere sag.
Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er udfordret i forhold til tidsplan og økonomi, som uddybes nedenfor samt i vedhæftede bilag.
Tidsplan
Ibrugtagningen af Nyt Hospital Nordsjælland bliver forsinket. Hovedårsagen til forsinkelsen er, at projektet har svært ved at skaffe de nødvendige medarbejdere med de rette tekniske kompetencer. Det skyldes ikke mindst, at bl.a. Novo Nordisk og Fujifilm Diosynth Biotechnologies i øjeblikket er i gang med store byggerier, som i kompleksitet ligner hospitalsbyggerierne, og som derfor trækker på de samme kompetencer. Det medfører vanskeligheder for entreprenørerne i forhold til at skaffe kvalificerede medarbejdere, hvilket udfordrer fremdriften (se bilag 1 vedrørende økonomi og bilag 2 vedrørende markedssituationen).
Det spiller også ind på forsinkelsen, at der fra myndighederne er kommet ny praksis for godkendelse af brandsikring af f.eks. vægge. Flere af regionens andre byggerier har på grund af skærpet myndighedspraksis været nødt til at udføre tidskrævende ombygninger af vægge og installationer. I lyset heraf har det været nødvendigt på Nyt Hospital Nordsjælland at tilpasse projektet og udførelsen af installationer og vægge for at undgå senere ombygninger. Omfanget af den uomgængelige forsinkelse er imidlertid reduceret væsentligt takket være inddragelse af erfaringerne fra de øvrige projekter.
For at sikre en solid og realistisk fremdrift har projektet udarbejdet en detaljeret og revideret tidsplan, der koordinerer byggearbejderne og aktiveringsfasen. Planen medfører, at det er nødvendigt at udskyde den planlagte ibrugtagning af hospitalet til sensommeren 2027. Den reviderede tidsplan tager hensyn til, at der skal være tilstrækkelig tid til test og gennemgang af bygningerne i aktiveringsperioden samt til hospitalets ferieafvikling i sommeren 2027.
Den nye tidsplan ændrer ikke ved Nyt Hospital Nordsjællands funktioner, kapacitet eller kvalitet.
Økonomi
Administrationen har gransket projektets samlede økonomi, og det kan konstateres, at forudsætningerne i det gældende styrende budget ikke længere holder. Det skyldes de i bilagene beskrevne markeds- og myndighedsrelaterede årsager, der sammen med den heraf afledte tidsforsinkelse afføder et behov for udvidelse af budgettet.
Samtidig kan det konstateres, at de tidligere opstillede forudsætninger om prisudviklingen på markedet, fra da regionen justerede budgettet i 2023, ikke holdt stik.
Administrationen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at nedskalere projektet ved for eksempel at undlade aptering af sengestuer, ambulatorierum eller operationsstuer. Besparelser vil påvirke andre dele af projektet og påføre nye omkostninger. Hvis besparelser implementeres, vil det også medføre ændringer i hospitalets funktionalitet og få væsentlig betydning for kapaciteten i et omfang, der vil blive mærkbart for patienterne og personalet.
Som følge heraf ønsker administrationen at orientere om et forventet behov for at forhøje det styrende budget.
Størstedelen af den økonomiske udfordring kan henføres til markedsudviklingen på hospitalsrelevante materialer og arbejdsløn, som har udviklet sig ugunstigt såvel pris- som kapacitetsmæssigt i forhold til forudsætningen ved seneste budgetjustering i foråret 2023 (se bilag 1 for en mere detaljeret gennemgang af økonomien).
Som det er gældende i regionens øvrige større byggerier, udhuler markedspriserne projektøkonomien, da de er højere end byggeomkostningsindekset for boliger, som projektets allerede indgåede kontrakter indeksreguleres med. Især hospitalsbyggerier rammes af markedsprisstigningerne, da hospitalerne har en stor andel af teknik og installationer, der er områder, hvor stigningerne har været mest markante i de seneste år (se bilag 2 for en uddybning af markedssituationens indvirkning på projektets økonomi).
Data udarbejdet af Quantum Project Control for Region Hovedstaden illustrerer dette:
Udvikling i pris- og lønindeks, byggeomkostningsindeks (BOI) og markedspriser fra 2021-2026, kilde: Quantum Project Control.
Det ses især på priserne på det tekniske område, at flere store private aktører ligesom Region Hovedstaden er i gang med teknisk komplicerede byggerier, der efterspørger samme arbejdskraft, materialer og ressourcer.
I november 2023 offentliggjorde Novo Nordisk byggeri for 42 mia. kr. i Kalundborg. Derudover påbegyndte Novo Nordisk store byggerier i Bagsværd og Hillerød, så virksomheden i alt pt. bygger for mere end 60 mia. kr. Fujifilm Diosynth Biotechnologies bygger i Hillerød for ca. 23 mia. kr. Pharma-byggerierne fortsætter de kommende år og vil fortsat presse markedskapaciteten og dermed også priserne på arbejdskraft i byggebranchen voldsomt, ikke mindst på alle installationsfagene, men også på kompletteringsarbejderne såsom indregulering og indvendig færdiggørelse.
Den ugunstige markedsudvikling ses således ikke at være et forbigående fænomen. Tværtimod forventes både specialiseret arbejdskraft og råvarer at fortsætte med at ligge på et højt prisniveau i de kommende år.
Materialepriserne er også steget markant de seneste par år og ser ud til at fortsætte med at stige i takt med den økonomiske usikkerhed i verden generelt og stigende inflation. F.eks. er prisen på kobber steget med 29 pct. fra 2022 til 2024, og teknisk isolering er steget mere end 50 pct. i samme periode. Projektet oplever leveranceudfordringer og prisstigninger på komponenter som f.eks. ventilationsanlæg og eltavler.
I forbindelse med budgetjusteringen i 2023 orienterede Nyt Hospital Nordsjælland den 23. april den politiske følgegruppe på projektet (PFG) om, at der fra 2024-2026 skønnedes at ville være markedsprisstigninger på 1,7 pct. om året alle årene. Det samme skøn lå til grund for regionens ansøgning om udvidelse af lånerammen til Nyt Hospital Nordsjælland, som den 15. maj 2023 blev oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som grafen ovenfor viser, har dette skøn vist sig ikke at holde stik, idet markedspriserne er steget mere end byggeomkostningsindeks (BOI) og markant mere end pris- og lønindeks (PL).
Dertil kommer inden for det nævnte økonomiske spænd merudgifter i forbindelse med tidsforlængelsen, merudgifter som følge af nødvendige merarbejder og en tilførsel til bygherrereserven. Disse punkter uddybes i bilag 1.
Udover spændet udestår en validering af behovet i forhold til ITML-leverancer (informationsteknologi, medicinsk udstyr og logistik) som Center for Ejendomme skal udføre ved sin overtagelse af ITML i projektets sidste faser. Der eksisterer således fortsat en usikkerhed på dette område.
Der er i hele byggeprojektet kontinuerligt fokus på at optimere tidsplanen og reducere ressourceforbruget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvordan projektet bedst færdiggøres uden at skride yderligere i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation.
Taskforcen har på et møde med regionen den 8. maj 2025 præsenteret sine anbefalinger til projektet, og administrationen er i dialog med ministeriet om det fremadrettede forløb for arbejdet omkring, hvordan regionen kan arbejde med anbefalingerne. Der er som en del af denne proces planlagt besøg fra Taskforcen på Nyt Hospital Nordsjælland den 6. juni 2025. Taskforcens anbefalinger og den opfølgende proces i forhold til byggeprojektet beskrives i selvstændig sag.
Videre proces
Administrationen vil hurtigst muligt præcisere de økonomiske estimater, der ligger til grund for nærværende sag. Det skal herunder undersøges nærmere, om der inden for budgetrammen kan forberedes en integration af psykiatrien i en afgrænset del af byggeriet ved at omdanne til psykiatriske sengepladser eller lade en del stå som råhus til psykiatrien. Det afhænger dog også af en nærmere analyse af det samlede kapacitetsbehov for psykiatrien.
Parallelt hermed vil administrationen fremsætte en endelig tidsplan samt et konsolideret budget, som kan danne grundlag for en dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en mulig låneadgang og dermed muligheden for, at regionen kan lånefinansiere de forventede merudgifter. Administrationen tilstræber i denne proces at optimere tidsplanen og økonomien med sigte på at ramme i den laveste ende af det udmeldte spænd af de forventede merudgifter. En ny sag med endelig tidsplan og konsolideret budget forelægges forventeligt forretningsudvalget til godkendelse i efteråret 2025.
Ved sagens godkendelse tager regionsrådet orienteringen om tidsplan og økonomi for Nyt Hospital Nordsjælland til efterretning.
Administrationen vurderer, at der fortsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at præcisere omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Der foretages med denne sag ingen økonomiske dispositioner. Som nævnt ovenfor vil der til efteråret blive fremlagt en sag vedrørende det nye styrende budget og finansieringen af de forventede merudgifter.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25036059
Bilag 2: Bilag 2 - Markedssituationen for større byggerier i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som opfølgning på en anbefaling fra Statsrevisorerne igangsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for kvalitetsfondsprojekterne. I forlængelse heraf etablerede ministeriet en byggefaglig taskforce, som rådgiver Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne om kvalitetsfondsprojekter med væsentlige ikke-håndterede udfordringer.
Taskforcen har i slutningen af 2024 samt starten af 2025 været på flere besøg hos projektorganisationerne på Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Den 8. maj 2025 præsenterede taskforcen sine endelige anbefalinger på et møde med deltagelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionen.
Blandt anbefalingerne er nedsættelse af et operationelt byggefagligt advisory board. Regionen har frem til udgangen af maj 2025 haft et eksternt, rådgivende advisory board, som har støttet de større hospitalsbyggerier i regionen med planlægning, styring og gennemførsel af byggerierne. Regionen har værdsat advisory boardets arbejde, som har bidraget med viden og perspektiver på regionens projekter. Advisory boardet har generelt haft en mere overordnet og strategisk rådgivningsfunktion, end den mere operationelle tilgang til projekterne, som taskforcen lægger op til i det anbefalede byggefaglige advisory board.
Taskforcens overordnede observationer og anbefalinger
Taskforcens anbefalinger er fremlagt i to rapporter – én for hvert byggeprojekt – som regionen har afgivet faktuelle bemærkninger til. Derudover har administrationen udarbejdet indholdsmæssige bemærkninger til hver af tasforcens anbefalinger.
Regionen er meget langt hen ad vejen enig i taskforcens observationer og anbefalinger, som i vidt omfang allerede er implementerede eller er i gang med at blive det på de to projekter.
De indholdsmæssige bemærkninger for Nyt Hospital Nordsjælland er den 30. maj 2025 oversendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og det forventes, at bemærkninger for Nyt Hospital Bispebjerg fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo juni 2025. Begge skrivelser er vedlagt som fortrolige bilag.
Ligeledes er også hvidbogen ”Fra plan til virkelighed – Region Hovedstadens erfaringer fra de store byggerier 2018-2024” vedlagt som fortroligt bilag. Hvidbogen samler op på de erfaringer, Region Hovedstaden har gjort sig i forbindelse med gennemførelsen af kvalitetsfondsbyggerier og egne store nybyggerier.
Oprettelse af et operationelt byggefagligt advisory board
En central anbefaling fra taskforcen til begge byggeprojekter er, at der nedsættes et operationelt byggefagligt advisory board med kompetence til at levere ekstern rådgivning og løbende sparring med projektledelsen om projektets strategiske valg, stade og fremdrift.
Administrationen deler taskforcens vurdering af værdien af at lade en uvildig byggefaglig tredjepart følge projekterne. Administrationen anbefaler derfor at regionsrådet giver mandat til at regionen opretter et operationelt byggefagligt advisory board som kan rådgive regionen på byggerierne af Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg.
Udfasning af BDO som Det Tredje Øje
Som følge af Indenrigs- og Sundhedsministeriets regnskabsinstruks til behandling af tilskud til Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri er det en forudsætning, at den samlede styring af projektet, herunder ift. tid, økonomi og risici, kvalificeres uafhængigt af byggeorganisationen med inddragelse af både økonomiske og byggefaglige kompetencer. Kvalificeringen foretages af et såkaldt Det Tredje Øje (DTØ) og kan foretages af relevante projektuafhængige kompetencer i regionen eller af en ekstern part.
For Region Hovedstadens vedkommende foretages denne funktion i dag af revisionsvirksomheden BDO. Administrationen deler taskforcens betragtning i vigtigheden af at styrke det faglige tilsyn med fokus på byggefaglig kompetence og ser det som naturligt, at det operationelle advisory board på sigt kan overtage rolle som Det Tredje Øje på kvalitetsfondsprojekterne.
Koncerndirektionen vil umiddelbart efter forretningsudvalgets behandling af sagen arbejde videre med nedsættelsen af det operationelle byggefaglige advisory board og udarbejde et kommissorie for boardets organisering og opgaver.
Etableringen af advisory boardet kan få betydning for det gældende styringsparadigme vedrørende de store byggerier og en revidering af dette kan være nødvendig. Forretningsudvalget og regionsrådet vil i det tilfælde få forelagt et revideret styringsparadigme til godkendelse.
Der vurderes ikke at være risici ved nedsættelse af et operationelt byggefagligt advisory board.
Administrationen vender tilbage med en sag når omfanget af det byggefaglige advisory board er afklaret.
Kommunikationen vedrørende nedsættelsen af advisory boardet indtænkes i den fremadrettede kommunikation i forhold til udfordringerne på byggerierne af Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital Bispebjerg. Derudover planlægges der ekstern kommunikation umiddelbart efter nedsættelsen af advisory boardet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mogens Kornbo
25039426
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet orienteres med denne kvartalsrapport vedr. 1. kvartal 2025 om fremdrift i byggeriet af Mary Elizabeths Hospital. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for byggeriet.
Mary Elizabeths Hospital er et nyt hospital for børn, unge og fødende, som bygges på Rigshospitalets matrikel mellem Nørre Allé og Henrik Harpestrengs Vej. Byggeriet indeholder 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer – i alt 60.000 m2.
Selve byggeperioden løber fra 2021 til medio 2027, hvor første patient forventes at flytte ind. Det nye hospital finansieres af regionen i samarbejde med Ole Kirks Fond, som følger projektet tæt. Projektet følges desuden af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Seneste møde i følgegruppen var den 2. maj 2025.
Der er på nuværende tidspunkt god fremdrift i byggeriet. Råhus og facader er færdigbygget, mens terrænarbejderne udføres på et senere tidspunkt. I de indvendige arbejder skrider arbejdet ligeledes frem. Dog har teknikfagene svært ved at skaffe medarbejdere, da der er stor konkurrence fra andre lignende byggerier på Sjælland.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. Sagen er yderligere uddybet i vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Kvalitet
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 1. kvartalsrapportering 2025 vedr. Mary Elizabeths Hospital til efterretning.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25034406
Bilag 1: 1. kvartalsrapport 2025 Bilag A
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar - 31. marts 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo maj 2025 er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling.
Tidsplan og fremdrift
Økonomi og risiko
Projektets samlede forbrug udgør 1.800 mio. kr., i løbende priser, for perioden 2010 til og med 1. kvartal 2025, hvoraf 60 mio. kr. vedrører forbrug i 1. kvartal 2025. Forbruget var lavere i 1. kvartal 2025 end forventet, men det skyldes bl.a. at en del fakturaer fra rådgivere og entreprenører ikke blev modtaget, så de kunne anvises i 1. kvartal. Efterhånden som der kommer mere gang i byggeriet i løbet af 2025, vil der ses en væsentlig stigning i udgiftsniveauet
Kvalitet
For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionserklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger.
DTØ konkluderer samlet set, jf. 1. kvartalsrapportering 2025, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.
Administrationen vurderer - ligesom i seneste kvartalsrapportering - at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Projektet vil indarbejde de nye forudsætninger for Akuthusets videre forløb i projektets risikolog efter beslutningen om et reduceret byggeri.
Administrationen er, i fortsættelse af ovennævnte, fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at
Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25034623
Bilag 1: Bilag 1 - 1. kvartalsrapport 2025 Nyt Hospital Bispebjerg (D14335311)
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring 1. Kvartalsrapport 2025 NHB (D14335197)
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg (D14237849)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet orienteres med denne kvartalsrapport vedr. 1. kvartal 2025 om fremdrift i nybyggeriet under Ny Psykiatri Bispebjerg. Desuden gives status for økonomien og overholdelse af tidsplan for nybyggeriet.
Det er første gang der fremlægges kvartalsrapportering for Ny Psykiatri Bispebjerg til regionsrådet, hvor der tidligere har været rapporeret halvårligt. Med overgangen til kvartalsvis rapportering på regionalt finansierede større byggerier, modtager regionsrådet fremover kvartalsvis opfølgning på alle regionens større byggerier.
Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter blandt andet opførelse af nybyggeri til behandling af psykiatriske patienter. Byggeriet udbygger og moderniserer psykiatrien ved at samle størstedelen af Psykiatrisk Center København på Bispebjerg matriklen. Funktioner som hidtil er placeret på Rigshospitalet, Gentofte og Frederiksberg matriklen.
Nybyggeriet indeholder 200 psykiatriske enestuer med eget bad og toilet fordelt på 12 sengeafsnit med tilhørende personalefaciliteter. Herudover indeholder byggeriet en akutmodtagelse, en ECT-klinik samt tandlægeklinik og mødelokaler.
Under Ny Psykiatri Bispebjerg er der endvidere afsat midler til etablering af parkeringsfaciliteter, der udføres i forbindelse med færdiggørelsen af akuthuset (Nyt Hospital Bispebjerg), samt midler til renovering af de faciliteter i Lersø-komplekset, som psykiatrien skal overtage fra somatikken.
Opførelse af nybyggeriet blev påbegyndt i 2019 med forventet ibrugtagning af etape 2 i april 2026. Nybyggeriet er regionalt finansieret.
I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i nybyggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.
Økonomi og risikovurdering
Tidsplan
Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 1. kvartalsrapportering 2025 vedr. Ny Psykiatri Bispebjerg til efterretning.
Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for nybyggeriet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift nybyggeriet, samt en stram økonomistyring.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25035525
Bilag 1: Bilag A - Status på projektet - Ny Psykiatri Bispebjerg 1. kvt. 2025
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2025 - 31. marts 2025. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 27. maj 2025.
Økonomi og risikovurdering:
Tidsplan:
Kvalitet:
Økonomi og risikovurdering uddybet
Projektøkonomien er, som varslet i tidligere kvartalsrapporter, under et væsentlig pres. Det skyldes, at projektet i høj grad er påvirket af blandt andet prisstigninger og mangel på arbejdskraft, hvilket udgør en central risiko for byggeriet.
Nyt Hospital Nordsjælland arbejder fortsat med et styrende budget på 5.618 mio. kr. i løn- og prisindeks for 2009 - det svarer til 7.896 mio. kr. i 2024 pris- og lønindeks. Det styrende budget indeholder de låneadgange, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet projektet i henholdsvis juni 2021 og juli 2023. Projektøkonomien bliver løbende gennemgået, og de seneste prognoser viser, at de økonomiske forudsætninger i det nuværende styrende budget ikke holder. Projektledelsen er i gang med at gennemgå de økonomiske udfordringer og vil præsentere et nyt konsolideret budget i løbet af de kommende måneder.
Administrationen har haft en længerevarende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om korrekt pl-regulering af det styrende budget, da den aktuelle pl-regulering efterlader en budgetmæssig manko i projektet. Denne manko på 157 mio. kr. er foreløbigt håndteret ved at reducere projektets bygherrereserve tilsvarende. Bygherrereserven er ultimo 1. kvartal 2025 reduceret til 29 mio. kr. og er dermed stærkt udfordret. Administrationen forventer, at finde en løsning for pl-mankoen snarest i løbet af 2025, så denne ikke belaster projektøkonomien unødigt.
Tidsplan uddybet
Det har, som varslet i tidligere kvartalsrapportering, været nødvendigt at udskyde projektets planlagte ibrugtagning til sensommeren 2027 mod tidligere ved årsskiftet 2026/2027. Udskydelsen skyldes en række forhold. Først og fremmest har det været nødvendigt, at projektet implementerer aktuelle erfaringer fra andre hospitals- og laboratoriebyggerier for at undgå helt uoverskuelige fejl og forsinkelser på et senere tidspunkt. Dette har blandt andet medført implementering af en ændret myndighedspraksis vedrørende godkendelse af brandlukninger, som har betydet en omfattende tilpasning af projektet. Denne tilpasning har, sammen med øvrige tilpasninger, medført moderate forsinkelser af de indvendige arbejdere, som presser de planlagte processer i aktiveringsfasen efter delafleveringerne af byggeriet.
Projektet er desuden udfordret af, at der er store kapacitetsudfordringer i byggebranchen, som er drevet af de igangværende pharmabyggerier, der efterspørger de samme faglige ekspertiser som hospitalsbyggerierne. Dette betyder desværre, at det ikke er muligt at skaffe de yderligere ressourcer til bemanding, som er nødvendige for at sikre tilstrækkelig fremdrift i byggeriet og dermed overholde den overordnede tidsplan.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Taskforcen, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvordan projektet bedst færdiggøres uden at skride yderligere i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation. Taskforcen har på et møde med regionen den 8. maj 2025 præsenteret sine anbefalinger til projektet, og administrationen er i dialog med ministeriet om det fremadrettede forløb for arbejdet omkring hvordan regionen kan arbejde med anbefalingerne. Der er som en del af denne proces planlagt besøg fra Taskforcen på Nyt Hospital Nordsjælland den 6. juni 2025.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Samtidig har revisionen dog fremhævet en række forhold vedrørende kvartalsrapporteringen, fremdriften og tidsplanen, deponeringsskemaet samt budgettet som uddybes i bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.
DTØ noterer sig, at ”jf. 1. kvartalsrapporten 2025 (fortroligt bilag) vil projektet fortsat i det mest sandsynlige scenarie ved successiv kalkulation blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen, som fortsat ikke er endeligt afklaret. Byggeriet prognosticeres således fortsat til ikke at kunne gennemføres inden for den eksisterende budgetramme og de heri indregnede bygherrereserver.”
DTØ bemærker, at der pågår en proces, ”hvor projektets samlede budgetmæssige udfordring vil blive yderlig valideret med henblik på at afklare det endelige behov for en forøgelse af det styrende budget.”
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard
25035756
Bilag 1: Bilag 1 - 1. Kvartalsrapport 2025 Nyt Hospital Nordsjælland
Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring Nyt Hospital Nordsjælland 1. kvartal 2025
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Drøftet.
Budgetinitiativerne 5.4, 5.7, 5.8 og 5.9 opdateres og udsendes til forretningsudvalget inden der foretages en skriftlig votering af de samlede budgetinitiativer. Når resultatet foreligger opdateres nærværende beslutning.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling (drøftelsen), men alle medlemmer af forretningsudvalget kan deltage i den skriftlige votering.
Forretningsudvalgets beslutning ved skriftlig votering:
Efter skriftlig votering er følgende budgetinitiativer for 2026-2030 godkendt:
Afstemningsresultatet er vedlagt som bilag 11.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 28. januar 2025 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2026-2029. Efterfølgende har Forretningsudvalget på mødet den 4. marts 2025 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg.
Forretningsudvalg har den 1. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 12. maj prioriteret 10 forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.
Christian Holm, chefkonsulent i Center for Politik og Kommunikation, deltager på punktet.
De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2026-2029, og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt 5 forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt teksstykker, tæller dog ikke med i de 5, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.
Forretningsudvalget prioriterede ved elektronisk afstemning 12. maj hvilke 10 budgetinitiativer, der skal kvalificeres yderligere.
På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til 5 forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2026-29 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. I lyset af at der er landet en økonomiaftale for 2026, som er bedre end forventet, er der pt. dialog med regionens hospitaler omkring evt. målrettede behov. Evt. prioriteringer på basis af denne dialog vil blive fremlagt ifm. budgetforhandlingerne i august.
Forslag til budgetinitiativer
Politiske forslag til budgetinitiativer inden for forretningsudvalgets ressortområde:
Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni.
De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Jens Buch Nielsen / Andreas Hugo Tølbøll Tived
25019046
Bilag 1: 5.1 Trygge arbejdspladser styrket indsats for sikkerhed
Bilag 2: 5.2 Resiliensen i Region H og styrket beredskab
Bilag 3: 5.3 Budgetinitiativ Styrke akutberedskabet og forbedret ambulanceresponstid
Bilag 4: 5.4 OPDATERET - Opsporing af krigstraumer blandt flygtninge og borgere fra Ukraine
Bilag 5: 5.5 Etablering af akutmedicinsk behandling på Bornholms Hospital
Bilag 7: 5.7 OPDATERET - Ventelister skal nedbringes
Bilag 8: 5.8 OPDATERET - Opnormering og opkvalificering af rengøring på hospitaler
Bilag 9: 5.9 OPDATERET - Midler til indsatser under civilsamfundsstrategien
Bilag 11: Budgetinitiativer stemt videre fra anden behandling i forretningsudvalget
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Sagen blev udsat.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Rigsrevisionen har i oktober 2024 på eget initiativ igangsat undersøgelsen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 17/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde den 12. maj 2025, hvorefter Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme har givet anledning til, jf. rigsrevisorloven §18, stk. 2.
Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet til beretningen om Ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Regionsrådet blev den 12. maj 2025 orienteret om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.
Statsrevisors bemærkning
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne ikke har sikret kort og ensartet ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme.
Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at der hverken er sket nævneværdige forbedringer i patienternes ventetider eller en udjævning af uligheden i adgangen til specialiseret lindring, siden Statsrevisorerne rettede kritik mod begge dele for næsten 5 år siden.
Region Hovedstadens bemærkninger
Regionen anerkender Statsrevisorernes kritik, og er overordnet set enige i Rigsrevisionens fund og konklusioner. Den specialiserede lindrende indsats til patienter med livstruende sygdomme skal dog ses i tæt samspil med lindrende indsatser på basalt niveau på hospitaler, i kommuner og praksissektor – hvilket ikke er undersøgt i beretningen. Regionen vurderer, at en styrkelse af den basale lindrende behandling derfor vil være et væsentligt element i at sikre, at patienterne får den nødvendige lindring.
Region Hovedstaden vurderer, at der er behov for at styrke henvisningspraksis, så patienter med behov for en specialiseret lindring får adgang til behandling på det rette tidspunkt. Regionen arbejder derfor på at implementere systematisk brug af patientrapporterede oplysninger til basal palliation (også kaldet PRO-PAL basal), udviklet af Sundhedsdatastyrelsen, hvilket forventes at forbedre henvisningspraksis, når det er fuldt udbredt.
Regionen bemærker dertil, at der endnu ikke er udarbejdet nye visitationskriterier for det palliative område, hvilket var et opmærksomhedspunkt i Rigsrevisionens beretning fra 2020. Region Hovedstaden har tidligere anbefalet, at Sundhedsstyrelsen tager initiativ til at revidere de nationale visitationskriterier for specialiserede palliative enheder, da regionen forventer, at det vil kunne understøtte en bedre og mere ensartet henvisningspraksis til specialiseret lindrende behandling.
Region Hovedstaden anerkender behovet for at udligne ventetiden til specialiseret lindrende behandling på tværs af diagnosegrupper. Patientgruppen er udvidet til at omfatte alle med livstruende sygdomme, hvilket kræver kapacitetsændringer for at dække alle palliative behov. Regionen har en opgave foran sig for at imødekomme dette.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025 og regionsrådet den 17. juni 2025.
Charlotte Hosbond/ Rebecca Asbjørn Legarth
24066828
Bilag 1: Udtalelse til beretning om ventetid til specialiseret palliation
Bilag 2: Beretningen om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Sagen blev udsat.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund drøftede forretningsudvalget den 9. maj 2025 succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur i Region Østdanmark.
På indeværende møde udvælges der 3-5 successer og uløste problemer blandt nedenstående, som forretningsudvalget beskrev den 9. maj 2025.
Første drøftelse af succeser og uløste problemer den 9. maj 2025 førte til følgende oversigt:
Resultater:
Udeståender:
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har forretningsudvalget udvalgt succeser og uløste problemer med henblik på det videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur i Region Østdanmark
Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. juni 2025
Marie Kruse / Kristian Bach Thomsen
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Intet.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den xx. måned åååå.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget modtager kvartalsvist en opfølgning på implementeringen af budgetinitiativer i budgetaftalen. Opfølgningen bliver fremlagt forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og i administrationen med implementering af budgetinitiativerne, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser. Opfølgningen anvendes også som et internt arbejdsredskab for administrationen.
Opfølgningen er koordineret af Center for Økonomi, og er udarbejdet i samarbejde med de øvrige koncerncentre og udvalgssekretærerne for de de stående udvalg.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 3. december 2024 tidsplanen for arbejdet med budgetinitiativerne i 2025. Med denne sag forelægges forretningsudvalget årets anden status for arbejdet.
Vedlagt som bilag 1, er opfølgningen på budgetinitiativerne i budgetaftalen 2025 samt enkelte initiativer fra budgetaftalen 2024. Bilaget er opdateret af koncerncentrene i maj 2025.
Overordnet set følger implementeringen af de enkelte initiativer den forventede tidsplan.
24016302
Bilag 1: Opfølgning på budgetaftalen 2025_2. kvartal 2025
Lundbeckfonden har bevilget i alt 20 mio. kr. til et forskningsprojekt med titlen Støtte til etablering af Dansk Center for Pædiatrisk Søvn. Projektet vil være forankret ved MARY Elizabeths Hospital, Rigshospitalet og Herlev/Gentofte Hospital, og vil blive ledet af klinisk forsker Nanette Debes, PhD, i en delt stilling. Donationen er givet på baggrund af en ansøgning uden for de almindelige opslag og er en af de største donationer som Lundbeckfonden yder i år.
Bevillingen er 5-årig, og formålet er at etablere Dansk Center for Pædiatrisk Søvn, ud fra en præmis om, at alle børn klarer sig bedre, når deres søvn bliver forbedret. Centerets mission er at etablere en permanent indsats dedikeret til at afdække søvnmekanismer hos børn og unge for at levere evidensbaserede løsninger, der fremmer bedre søvn for alle børn.
Bevillingen giver mulighed for etablering af Danmarks første søvnforskningsklinik for børn. Der sigtes mod de højeste internationale standarder og en global forankring som eksperter i sund søvn for alle børn, både raske og syge. Centerets forskningsresultater vil blandt andet udmønte sig i guidelines omkring inddragelse af ”god søvn” i behandlingen af både indlagte og ambulante patienter, som vil kunne finde anvendelse nationalt og globalt.
Bevillingen/projektet vil være med til at styrke et forskningsområde, der kun har været sparsomt belyst både nationalt og internationalt. Det skyldes den store kompleksitet, der er forbundet med at forstå hvordan søvn/mangel på søvn påvirker det voksende barns hjerne, når denne naturligt er under konstant udvikling.
Der er begrænset videnskabelig indsigt i, hvad der kræves for at kunne betegne søvn som værende sund og ligeledes hvordan søvn-forstyrrelser påvirker hjernen hos børn på kort og lang sigt. Desuden er det gældende for de få projekter, der for nuværende findes på verdensplan, at disse er rettet mod meget specifikke søvnforstyrrelser.
Dansk Center for Pædiatrisk Søvn vil ved etableringen fokuserer på to primære forskningsprojekter:
Den første centerleder bliver klinisk forskningslektor Nanette Debes, PhD, som har flotte forskningsresultater inden for de børneneurologiske områder, der er relevante for søvnforskning. Der er i ansøgningen inkluderet midler til et professorat tiltænkt Nanette Debes. Dette vil være Danmarks første professorat dedikeret til børns søvn. Centerlederen bliver i første omgang ansat på Herlev Hospital og deler sin tid mellem de to lokaliteter. Forskningsaktiviteterne vil være placeret på begge hospitaler, og begge hospitaler vil stille relevant og nødvendigt personale og ressourcer til rådighed til at drive Dansk Center for Pædiatrisk Søvn.
Derudover findes der på begge hospitaler kapaciteter inden for en lang række fagområder som projektet vil gøre brug af. Det drejer sig blandt andet om ekspertiser inden for søvnmedicin og børneneurologi. I projektet er der yderligere samarbejder med Københavns Universitet samt andre internationale hospitals- og forskningsmiljøer.
Bevilling
Projektet løber over 5 år, med projektopstart i 2025. Projektet afrapporteres via økonomirapporterne.
Bevillingen til projektet fra Lundbeckfonden er givet som en rammebevilling omfattende projektdrift, løn og forskningsapparatur.
Ud af den samlede bevilling på i alt 20 mio. kr. er der afsat et beløb på 5,12 mio. kr. til indkøb og etablering af nødvendigt udstyr ved projektets begyndelse. Af større anskaffelser etableres en Søvn- og Epilepsi Monitorerings Enhed i alt 3,5 mio. kr. Driften af udstyret er inkluderet i bevillingen. Rigshospitalet og Herlev Hospital Region Hovedstaden finansierer ud af eget driftsbudget eventuelle yderligere uventede driftsmidler i forbindelse med anvendelsen af udstyret.
Der søges løbende støtte til aktiviteter hos Dansk Center for Pædiatrisk Søvn ved Lundbeckfonden med henblik på yderligere bevillinger til at udvide og forlænge rammen for centeret.
Kommunikation
Regionen vil efter behandlingen af meddelelsen sende pressemeddelelse ud i samarbejde med Lundbeckfonden.
25043755