Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Sag nr. 3 var eftersendt.
Meddelse nr. 3 "Meddelelse - Forskningsbevilling fra Novo Nordisk Fondens Challengeprogram" blev drøftet.
Meddelse nr. 7 "Meddelelse - Status på forberedelse af borgerforslag" blev drøftet.
Christoffer Buster Reinhardt (C), Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i drøftelsen.
Dagsordenen blev godkendt.
Carsten Scheibye (V) ankom kl. 10.17.
Finn Rudaizky (ufp) forlod mødet kl. 12.50.
Carsten Scheibye (V) forlod mødet kl. 13.58.
Christoffer Buster Reinhardt (C) forlod mødet kl. 14.03.
Mødet sluttede kl. 14.09.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke under punktet.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Taget til efterretning.
Forretningsudvalget drøftede på møde den 1. april afdækning af vold i forbindelse med modtagelse og behandling af somatiske patienter. På mødet var der ønske om en opfølgende sag, hvor det bliver belyst, hvilke patientgrupper der reagerer med vold og hvilke afdelinger, der primært oplever trusler og vold fra patienter og pårørende. Derudover blev der spurgt til, om der kan være en sammenhæng mellem ventetid i akutmodtagelser og udadreagerende adfærd.
Anmeldelse af arbejdsskader og interne registreringer af vold (psykisk og fysisk) indeholder ikke information om patienten eller dennes diagnose. Det er derfor ikke muligt på den baggrund at besvare spørgsmål om, hvilke patienter der reagerer med trusler eller vold. Administrationen har derfor bedt regionens hospitaler, Akutberedskabet samt Den Sociale Virksomhed om at besvare nedenstående spørgsmål med afsæt i den kvalitative viden og erfaring, der er lokalt.
Hvilke typer patienter reagerer med vold (psykisk eller fysisk)?
Hospitalerne oplyser, at det overvejende er patienter med delir, abstinenser, misbrug, demens, kognitive funktionsforstyrrelser og psykiatriske diagnose (sommetider koblet med et misbrug), der reagerer med trusler eller vold. Akutberedskabet oplyser, at de patienter, de oftest møder, som reagerer med trusler eller vold, er demente, stofpåvirkede eller psykisk syge.
Hospitalernes erfaring er, at patienttypernes voldelige ageren er forskellig. Generelt er oplevelsen, at demente og delirøse patienter slår ud, holder fast eller er verbalt truende. Abstinente patienter krænker verbalt.
Det er primært patienter, der er påvirket af GHB, der kan agere med fysisk vold og beskadigelse af materiale (møbler, udstyr mm). Patienter med psykiatrisk diagnose – evt. kombineret med et misbrug – opleves at agere med psykisk og fysisk vold og også beskadigelse af materiel.
Pårørende reagerer typisk med vrede, råb og beskyldninger fx om, at personalet er inkompetent.
Hvilke afdelingstyper oplever vold og trusler fra patienter og pårørende?
Nedenstående skema indeholder et overblik over, hvilke afdelinger patienterne hyppigst er på. Oversigten er lavet på baggrund af indmeldinger fra hospitaler, Akutberedskabet samt Den Sociale Virksomhed.
Patienttype | Afdelinger |
Patienter med demens | Alle afdelinger, men særligt geriatri, ortogeriatri (samarbejde mellem ortopædkirurgi og geriatri), neurologi samt Akutberedskabet
|
Patienter med delir | Alle afdelinger, men særligt gynækologisk obstetrisk samt børne- og ungeafdelinger
|
Patienter med misbrug, abstinente patienter | Alle afdelinger, men særligt endokrinologisk, infektionsmedicinsk, lunge- og infektionsmedicinsk, akutområdet, intermediært afsnit, intensiv, gastro/medicinsk, gynækologisk og obsterisk, børne- og ungeafdeling samt Akutberedskabet
|
Patienter med psykiatrisk diagnose
| Alle afdelinger, men særligt akutområdet (den akutte patient) samt Akutberedskabet |
Patienter med kognitiv funktionsforstyrrelse | Neurologi
|
Pårørende | Alle afdelinger, men særligt palliativ, børne- og ungeafdeling og akutområdet. |
Vold og trusler fra pårørende
Trusler og krænkende adfærd fra pårørende optræder i forskellig grad på de somatiske akuthospitaler. Således oplever Bornholms Hospital 5-10 episoder årligt, mens de øvrige akuthospitaler anslår, at omfanget er mellem 6-15 pct. af alle episoder med vold og trusler.
Erfaring med længere ventetid i akutmodtagelserne end estimeret af Akuttelefonen1813
Hospitalernes erfaring er, at det kan give anledning til konflikter, når borgere har fået angivet en tid fra Akuttelefonen 1813, og de ikke kommer til på det oplyste tidspunkt. Frustration over den manglende indfrielse af forventninger kommer typisk til udtryk verbalt. Det er et fåtal af borgerne, som bliver fysisk voldelige på denne baggrund. Størstedelen af dem, som reagerer med fysisk vold, er borgere med enten en psykisk diagnose og/eller en misbrugsproblematik.
Bornholms Hospital oplever særligt problemet i sommermånederne, hvor presset på akutmodtagelsen er stort som følge af den øgede turisme. I denne periode oplever medarbejderne, at det kan være ubehageligt at gå ud i venteværelset, fordi de her kan møde vrede patienter og patienter med intimiderende adfærd.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om opfølgning på afdækning af vold på somatiske hospitaler til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Bente Hammer
25035349
Administrationen indstiller til forretningsudvalget enten
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Formanden satte indstillingspunkt 1.c til afstemning:
For stemte: C (3), V (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 6.
Imod stemte: A (4), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 9 .
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkt 1.c var herefter bortfaldet.
Det Konservative Folkeparti (C) og Finn Rudaizky (ufp) fremsatte følgende ændringsforslag til 1.b.:
”1.b: at beslutte, at regionen monitorerer antallet af læger i uklassificerede stillinger med henblik på, at hospitalerne maksimalt fastholder det nuværende niveau, dog således af uklassificerede yngre lægestillinger med vagtfunktion og forskningsstillinger herunder phd-studerende undtages”.
Formanden satte herefter ændringsforslaget til indstillingspunkt 1.b til afstemning:
For stemte: C (3), V (2) og Finn Rudaizky (ufp), i alt 6.
Imod stemte A (4), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 9.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Ændringsforslaget til indstillingspunkt 1.b var herefter bortfaldet.
Formanden satte herefter sagens oprindeglige indstillingspunkt 1.b til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), F (1), V (2) og Ø (2) i alt 11.
Imod stemte C (3) og Finn Rudaizky (ufp), alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Sagens oprindelige indstillingspunkt 1.b var herefter godkendt.
På regionsrådsmøde d. 17. juni 2025 fremlagde Enhedslisten et medlemsforslag om at udsætte det kvalificerede ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger i Region Hovedstaden. Regionsrådet fremmede medlemsforslaget til realitetsbehandling i forretningsudvalget.
Region Hovedstaden indførte pr. 1. juni 2025 et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger og læger i uklassificerede stillinger. Et kvalificeret ansættelsesstop betyder, at den enkelte hospitalsdirektion får til opgave løbende at vurdere, om det er nødvendigt for driften på de enkelte afdelinger at ansætte læger. Der kan således kun ansættes speciallæger eller læger i uklassificerede stillinger, hvis den enkelte hospitalsdirektion skønner, at det er nødvendigt i den konkrete situation.
Der er ikke tale om et forbud mod ansættelse af speciallæger eller læger i uklassificerede stillinger, men en indskærpelse af den ledelsesmæssige vurdering, når hospitalerne gør sig overvejelser om (gen)ansættelser.
Alle de somatiske hospitaler er omfattet af det kvalificerede ansættelsesstop med undtagelse af Bornholms Hospital. Psykiatrien er undtaget frem til den 1. januar 2026.
Formål med det kvalificerede ansættelsesstop
Formålet med et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger og læger i uklassificerede stillinger er dels at understøtte, at Region Hovedstaden kan efterleve det loft over speciallæger, som regeringen og Danske Regioner har indført og dels at fremme lægedækningen i hele den østdanske geografi forud for sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er væsentligt for en øget lægedækning på tværs af den østdanske geografi, at Region Hovedstaden ikke forøger en tilstrømning af læger til regionen.
Data på lægeområdet viser, at det samlede antal månedslønnede læger på regionens hospitaler er steget de seneste år. Den 1. januar 2020 var der således ansat 6.144 månedslønnede læger på regionens hospitaler, mens der den 1. januar 2025 var ansat 6.821 månedslønnede læger på regionens hospitaler. Der henvises til vedlagte bilag 2, der nærmere viser udviklingen på lægeområdet på regionens hospitaler.
Et særligt formål med at lade læger i uklassificerede stillinger omfatte af det kvalificerede ansættelsesstop er at tilskynde læger, der ikke er i gang med eller har aftalt at starte på et uddannelsesforløb til speciallæge, at søge ledige uddannelsesforløb i hele den østdanske geografi. Det kan være i et af de specialer, der har ledige forløb, og hvor der er efterspørgsel på ansøgere, f.eks. psykiatri, børne- og unge psykiatri, almen medicin samt geriatri. Som bilag 2 viser, er der ledige uddannelsesforløb i Østdanmark, herunder særligt hoveduddannelsesforløb i almen medicin i Region Sjælland.
Intentionen med det kvalificerede ansættelsesstop er således ikke, at Region Sjælland skal ansætte flere læger i uklassificerede stillinger, men at lægerne tilskyndes til at træffe et uddannelsesvalg i en retning, hvor der er tilgængelige uddannelsesforløb og ikke afvente uddannelsesstart i længere perioder. Dette vil på sigt medvirke til at sikre det rette niveau af speciallæger i alle specialer.
Stigning i antal uddannelsesstillinger
Intro- og hoveduddannelsesstillinger fastlægges i dimensioneringsplaner, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2026-2030 blev offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 27. juni 2025, og som følge af planen vil antallet af uddannelsesstillinger stige over de kommende år. I perioden fra 2026 til 2030 dimensioneres nationalt årligt med 100 ekstra hoveduddannelsesforløb til læger. Størstedelen vil være inden for almen medicin, to psykiatriske specialer og geriatri. Dermed stiger antallet af dimensionerede hoveduddannelsesforløb nationalt fra de nuværende 1.140 til 1.240 forløb årligt i 2026-2030. Ifølge den politiske aftale om sundhedsreformen skal der desuden skabes yderligere fleksibilitet gennem en forsøgsordning med mulighed for at oprette op til 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb årligt inden for specialerne almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri.
Læger i uklassificerede stillinger
Læger, der ansættes i uklassificerede stillinger, er typisk ”mellem uddannelsesstillinger”. De har ofte afsluttet en introduktionsstilling og er ikke påbegyndt et hoveduddannelsesforløb. Alternativt har de afsluttet den kliniske basisuddannelse (KBU) og endnu ikke påbegyndt introstilling. Uklassificerede stillinger er i henhold til overenskomsten altid tidsbegrænsede og er som udgangspunkt af ét eller fem års varighed.
Uklassificerede stillinger i et vagthold
Et vagthold for læger i tilstedeværelsesvagt indeholder minimum 7 personer. Formelt er tallet 6, men i så fald skal alt fravær, f.eks. sygdom og ferie, dækkes af vikarer. De fleste afdelinger har deres vagthold besat med læger under uddannelse (klassificerede uddannelsesstillinger i intro- eller hoveduddannelse) samt med speciallæger, afhængig af hvilke kompetencer det pågældende vagthold skal have.
Læger i uklassificerede stillinger kan indgå i en afdelings vagthold, men der er ikke noget krav herom. Det er således som udgangspunkt ikke en nødvendighed for at få en vagtplan til at gå op, at der er læger ansat i uklassificerede stillinger.
På visse afdelinger i Region Hovedstaden kan det være driftsmæssigt nødvendigt at ansætte læger i uklassificerede stillinger for at dække alle vagtlag. Det kan f.eks. gøre sig gældende på store specialer med mange vagtlag og skyldes, at antallet af klassificerede uddannelsesstillinger på en afdeling fastlægges/tildeles på baggrund af uddannelseshensyn og ikke ud fra afdelingens behov for læger.
På afdelinger, hvor antallet af klassificerede uddannelsesstillinger er mindre end driftsbehovet, kan det altså være nødvendigt at ansætte læger i uklassificerede stillinger for at udfylde en driftsfunktion. Det er administrationens opfattelse, at dette både kan lade sig gøre under et kvalificeret ansættelsesstop (indstilling 1a) og en skærpet monitorering (indstilling 1b).
Antallet af læger i uklassificerede stillinger ansat på regionens hospitaler varierer over tid. I første halvår 2025 svingede antallet mellem 602 og 641. Se evt. tabel 6, bilag 2.
Kønsfordeling
Data fra Region Hovedstadens lønsystem viser, at der er en overvægt af kvinder ansat i uklassificerede stillinger. Den samme overvægt gør sig dog gældende, når man kigger på kønsfordelingen blandt læger i hoveduddannelse og medicinstuderende optaget på universiteterne. En beslutning om kvalificeret ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger kan således ikke siges at ramme kvindelige læger uforholdsmæssigt hårdere end mandlige læger.
Administrationen har til brug for drøftelsen i forretningsudvalget udarbejdet et kort notat om ansættelse af læger i uklassificerede stillinger og den lægelige videreuddannelse (bilag 1) samt et notat med relevant data om lægestillinger fra Region Hovedstaden og Region Sjælland (bilag 2).
Situationen i Region Sjælland
Enhedslisten har i forbindelse med medlemsforslaget ønsket, at det undersøges med Region Sjælland:
Administrationen har fået bidrag fra Region Sjælland til denne sag, herunder svar på ovenstående spørgsmål i medlemsforslaget. Der er ligeledes tale om en uddybning af svar på politikerspørgsmål RR-070-25. Region Sjællands bidrag er vedlagt som bilag 3.
Region Sjælland har oplyst, at der på tværs af sygehuse og psykiatri i Region Sjælland vurderes at være over 100 vakante lægestillinger, som pt. er ubesatte af forskellige grunde. Typerne af lægestillinger, der mangler, er primært overlæger, speciallæger (afdelingslæger) og ledende overlæger. I bilag 2 er de vakante stillinger uddybet pr. hospital og speciale.
Region Sjælland har oplyst, at der samlet set er den nødvendige økonomi i regionen til at ansatte de læger, der mangler. Finansieringen kan findes dels indenfor sygehusenes rammer og dels ved reduktion af ”dyre løsninger” og omklassificering af uklassificerede stillinger. Endelig forventes nationale midler fra forårsaftalen og økonomiaftalen at lette det økonomiske pres.
Region Sjælland har desuden oplyst, at regionen efter sommerferien starter en større kampagne for at tydeliggøre og lette adgange til ledige speciallægestillinger i regionen.
Løbende dialog og evaluering
Konsekvenser af det kvalificerede ansættelsesstop drøftes løbende med hospitalerne og Region Sjælland. Som det fremgår af Region Sjællands bidrag, er det regionens opfattelse, at det kvalificerede ansættelsesstop i Region Hovedstaden vil bidrage til tiltrækningen af læger til Region Sjælland.
Det kvalificerede ansættelsesstop skal evalueres primo 2026. I forbindelse med evalueringen vil der på baggrund af fornyet input fra Region Sjælland igen blive taget særskilt stilling til, om læger i uklassificerede stillinger skal være omfattet af et kvalificeret ansættelsesstop.
Øvrige indsatser i samarbejde med Region Sjælland
De to regioner har generelt et tæt samarbejde, og flere behandlingsforløb af patienter fra Region Sjælland varetages på hospitalerne i Region Hovedstaden (en aktivitet svarende til ca. 2 mia. kr. årligt). Det gælder fx aktivitet indenfor højt specialiserede funktioner, som Region Sjællands sygehuse ikke aktuelt har godkendelse til at varetage jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan, fritvalgspatienter mv.
Region Sjælland og Region Hovedstaden har desuden en række aktuelle strategiske samarbejdsområder med henblik på at sikre lighed i behandlingsmuligheder, kvalitet og nærhed for alle borgere i Østdanmark. De to regioner mødes månedligt og drøfter områder, hvor der er behov for at styrke det strategiske samarbejde yderligere.
Reformopgaven ”Læger i fremtidens sundhedsvæsen” løses derudover i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Forretningsudvalget blev senest orienteret om arbejdet på møde d. 6. maj 2025.
Arbejdet med reformopgaven skal munde ud i et katalog af valgmuligheder i forhold til lægedækning på kort og længere sigt, som skal bidrage til, at der tilbydes patientsikker behandling af ensartet høj kvalitet i hele Region Østdanmark.
Relevante pejlemærker for reformopgaven er:
Hvis indstilling 1.a tiltrædes, fastholdes det kvalificerede ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger i Region Hovedstaden.
Hvis indstilling 1.b tiltrædes, monitoreres antallet af læger i uklassificerede stillinger med henblik på, at hospitalerne maksimalt fastholder det nuværende niveau.
Hvis indstilling 1.c tiltrædes, udsættes det kvalificerede ansættelsesstop for læger i uklassificerede stillinger i Region Hovedstaden.
Administrationen tager stilling til kommunikation, som også indebærer eventuel pressehåndtering.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Lone Bækgaard Jonesco
25016724.
Bilag 1: Bilag 1. Notat om læger i uklassificerede stillinger_endelig (D14686899)
Bilag 2: Bilag 2. Data vedr. læger og uddannelsesstilinger_endelig (D14686920)
Bilag 3: Svar fra Region Sjælland_Input til kampagne og mødesag vedr. spe... (D14638788)
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Aftalen om sundhedsreformen indebærer, at regionen overtager finansierings- og myndighedsansvaret for fire opgaver i det nære sundhedsvæsen. Udførelsen af opgaveflyttet skal aftales i sundhedsrådene i første kvartal 2026. I de næste måneder vil administrationerne i Hovedstaden og Sjælland gå i dialog med kommunerne med henblik på at tegne forskellige scenarier for opgaveflyttet. Formålet er, at parterne får skabt de bedste forudsætninger for at realisere reformens intentioner om mere lighed, sammenhængende forløb af høj kvalitet og et sundhedsvæsen tættere på borgerne i Region Østdanmark.
De forskellige scenarier, som skal være grundlag for sundhedsrådenes beslutningsproces, udarbejdes på baggrund af en møderække med kommunerne, som vil foregå i perioden september-november 2025.
Med denne sag ønskes et mandat til, at administrationen på baggrund af dialog med kommunerne, ud fra de i sagen beskrevne rammer, udarbejder et oplæg til de forberedende sundhedsråd. Dermed vil den videre dialog og udarbejdelse af beslutningsoplæg alene ske på administrativt niveau frem mod årsskiftet, hvorefter de politiske drøftelser om opgaveflyttet sker i de forberedende sundhedsråd.
Denne sag forelægges forretningsudvalg og regionsråd i begge regioner i august/september 2025.
Forretningsudvalget har tidligere drøftet opgaveflyttet på mødet d. 10. juni 2025, hvor seks principper for varetagelse af de nære sundhedstilbud blev godkendt.
De kommende sundhedsråd får ansvar for at udvikle det nære sundhedsvæsen, så sundhedstilbuddene uden for hospitaler og sygehuse styrkes. Borgere med kroniske sygdomme samt ældre og sårbare borgere skal opleve mere sammenhæng i deres forløb. Den kommende Region Østdanmark skal samtidig arbejde for mere lighed i adgangen til et nært sundhedsvæsen med tilbud af høj kvalitet.
Dette indebærer, at sundhedsrådene skal gennemføre en flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaverne; Sundheds- og omsorgspladser, Akutsygepleje, Patientrettet forebyggelse og rehabilitering på specialiseret niveau samt den mest specialiserede del af avanceret genoptræning.
De forberedende sundhedsrådene skal i løbet af første kvartal 2026 træffe beslutning om gennemførelsen af opgaveflyttet. Administrationen vil beskrive en række forskellige scenarier, som hver især vil tydeliggøre, hvordan et nyt samarbejde om opgavevaretagelsen kan føre til bedre forløb for borgerne og de medarbejdere, som skal løse opgaverne. Samtidig vil det være et selvstændigt mål at sikre, at opgaveflyttet sker på en måde så borgerne oplever stabilitet og tryghed i deres forløb, også i en overgangsperiode.
Efterårets møderække med kommunerne
Der planlægges administrative møder mellem de to regioner og kommunerne om opgaveflyttet i perioden fra september til ultimo november 2025, og der sigtes mod to møder med hver kommune. Målet er, at der efter møderækken kan udarbejdes et beslutningsgrundlag til de forberedende sundhedsråd, hvori de ovenfor nævnte scenarier for varetagelsen af de fire opgaver i opgaveflyttet er beskrevet. De forberedende sundhedsråd skal dernæst indstille et af scenarierne til endelig beslutning overfor det forberedende regionsråd. De forberedende sundhedsråd kan bede administrationen arbejde med mindre tilpasninger i de forelagte scenarier undervejs i processen.
Præsentation af de fire generiske scenarier
Med henblik på at give administrationen mandat til dialogen med kommunerne præsenteres her fire generiske scenarier, som vil være ramme for drøftelserne.
De fire generiske scenarier beskriver forskellige måder, hvorpå flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret til regionerne kan implementeres. Herudover gives et bud på de konsekvenser, som administrationen kender til, men med forbehold for, at det endnu ikke er muligt at konkretisere konsekvenserne yderligere på nuværende tidspunkt, da der fortsat afventes forskellige afklaringer, fx om økonomi eller nationale aftaler om rammer for driftsaftaler/samarbejdsaftaler.
Der skal beskrives minimum ét scenarie for hver af de fire opgaver i hver kommune.
Scenarie | Beskrivelse | Konsekvenser |
Regionen overtager driften | Regionen overtager driftsansvaret for opgaven per 1.1.2027 | Der skal ske en deling af aktiver og passiver, så medarbejdere, bygninger og udstyr overgår til regionen. |
Kommunen fortsætter driften i en leverandørmodel | Der indgås aftale med kommunen om, at den fortsætter driften af opgaven i en leverandørmodel. I denne model er der også mulighed for, at én kommune driver et tilbud for flere andre (nærliggende) kommuner. | Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, som beskriver alle relevante forhold i samarbejdet, økonomi, kvalitetskrav til ydelsen, aftaler om kommunikation og deling af data, opfølgning og styring samt aftalens varighed. |
Kommunen fortsætter driften til og med 2028 | Regionen kan bede en kommune om at fortsætte driften til og med 2028. Denne løsning er primært tiltænkt situationer, hvor parterne ikke kan opnå enighed om samarbejdet inden for fristen, og hvor målet er at sikre en stabil opgaveløsning. | Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM), der fastlægger krav og vilkår til kommunen på baggrund af drøftelser mellem parterne. |
Hybridmodel | Scenariet kan udfoldes på flere måder, men vil give mulighed for, at der inden for det enkelte sundhedsråd laves konkrete samarbejdsaftaler, hvor parterne beslutter, hvordan samarbejdet om opgaveløsningen skal ske. Det kan fx indebære fælles ledelse, delt ansættelse, særlige krav til kommunikation og deling af data eller andre snitflader i opgaveløsningen end de, der er beskrevet nationalt. Der kan også være mulighed for at indgå aftaler med private leverandører til dele af opgaven, hvilket særligt er relevant inden for opgaven om specialiseret genoptræning. | ISM arbejder på at beskrive en samarbejdsform, hvor kommunen varetager hovedparten af opgaven, som omtales som det horisontale samarbejde. Med forbehold for, at denne ikke er endeligt beskrevet, vil denne løsning sandsynligvis være rammesættende for hybridmodellen. Det vurderes, at denne model vil kræve et velfungerende samarbejde i sundhedsrådet både politisk og administrativt. |
Aftale til understøttelse af leverandørmodellen
Undervejs i arbejdet med Forårsaftalen og i lovforslaget om overgangsloven er det kommet frem, at EU-lovgivning om udbud medfører, at hvis regionen vil indgå en driftsaftale med en kommune, om at denne skal varetage opgaven på vegne af regionen, vil dette skulle i udbud først. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) er i gang med at beskrive løsninger for leverandørmodellen som muliggør, at parterne kan indgå aftaler om kommunal drift af en eller flere opgaver uden forudgående udbud. Administrationen afventer afklaring fra ISM om rammer for indgåelse af aftaler med kommunerne, hvor de varetager opgaven i en leverandørmodel.
Den regionale tilgang til dialog med kommunerne
Administrationerne i to regioner har sammen med hospitaler og sygehuse gjort sig overvejelser om, hvilke scenarier, der giver den bedste mulighed for at indfri intentionerne med reformen. Heraf tegner der sig et billede af, at i nogle tilfælde vil den bedste løsning være, at regionen overtager driften af opgaven, mens der i andre tilfælde, er forhold, der taler for, at kommunerne oplagt kan fortsætte med at drive opgaven. I begge tilfælde kræver det, at der indgås nye samarbejder mellem hospitaler/sygehuse og kommuner, så sundhedsrådet lykkedes med at skabe den forandring, som har været reformens intention med opgaveflyttet.
Administrationen anbefaler, at de to regioner arbejder med en model, som betyder, at der på tværs af sundhedsråd - for den samme opgavetype - kan komme forskellige scenarier i spil. Samtidig kan der også i nogle tilfælde komme forskellige scenarier i spil inden for samme sundhedsråd, fordi kommunerne nogle steder har meget forskellige udgangspunkter ift. geografi, sygdomsbyrde, størrelse, muligheder for rekruttering osv.
Tidsplan for implementering af opgaveflyttet frem mod, at delingsprocessen er gennemført
Myndigheds og finansieringsansvaret for de fire opgaver i opgaveflyttet overgår til regionerne d. 1. januar 2027. Inden denne skæringsdato skal der træffes beslutning om den fremtidige varetagelse af opgaverne, der skal eventuelt indgås samarbejdsaftaler med kommunerne eller hvis regionen overtager driften, skal der ske en fordeling af aktiver og passiver. I bilag 1 ses en tidslinjen for processen frem mod 1. januar 2027, hvori følgende nedslag vises:
Ved tiltrædelse af indstillingerne forelægges sagen for Regionsrådet den 2. september. Derefter vil der ikke være politisk drøftelse om opgaveflyttet, førend de forberedende sundhedsråd forelægges beslutningsoplæg til drøftelse i januar 2026.
Såfremt indstillingerne tiltrædes, forelægges sagen for regionsrådet på mødet d. 2. september 2025. Tilsvarende sag forelægges forretningsudvalg og regionsråd i Region Sjælland henholdsvis d. 16. september og 23. september.
Anne Skriver Andersen / Charlotte Hosbond
25058176.
Bilag 1: Bilag tidsplan for opgaveflyttet frem til 1. januar 2027
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
På regionsrådets møde den 8. april 2025 blev årsregnskabet for 2024 afgivet til regionens eksterne revisor, BDO. BDO har den 17. juni 2025 fremsendt påtegning og revisionsberetning nr. 38 vedrørende afsluttende beretning for regnskabsåret 2024. BDO's beretning (beretning nr. 38) blev fremsendt til regionsrådets medlemmer den 18. juni 2025 jf. styrelseslovens §42 b.
Ifølge regionslovens §23 skal regionsrådet herefter endeligt godkende regionens regnskab. Med denne sag forelægges revisionsberetning og revisionspåtegning 2024 og endeligt regnskab for 2024 samt 1 revisionspåtegnet investeringsregnskab med henblik på godkendelse.
Årsregnskabet, revisionsberetningen samt de afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes herefter til Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed umiddelbart efter regionsrådets møde den 2. september 2025.
Aktionærerne i BDO ønsker en fremtidssikret og markedskonform model og struktur for ejerskab, der gør det lettere at tiltrække og fastholde aktionærer på både kort og langt sigt. Med baggrund i en undersøgelse af markedet for revisionsvirksomheder i Danmark, som viser omkring 80% af de største revisionsvirksomheder er organiseret med en ejerstruktur i interessentskabs- eller partnerselskabsform. Aktionærerne har på den baggrund besluttet at omstrukturere BDO-koncernen og etablere en partnerselskabsstruktur. I forbindelse med omstruktureringen, der finder sted pr. 1. juli 2025, overdrages revisionsopgaven i Region Hovedstaden fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til et nystiftet partnerselskab under navnet BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle aktiviteter, herunder medarbejdere, vedrørende revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nye selskab, hvorfor forskellen ikke vil kunne mærkes i samarbejdet og dialogen med BDO. Ifølge styrelseslovens §42 er det regionsrådet, der antager regionens sagkyndige og uafhængige revision, hvorfor overdragelsen skal godkendes af regionsrådet.
Fra regionens eksterne revisor BDO deltager Verni Jensen og Jakob B. Ditlevsen. Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og enhedschef i Center for Økonomi, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under punktet til forretningsudvalgets møde.
Indledning
I denne sag gennemgås konklusionerne på den udførte revision af årsregnskabet for 2024 samt den eksterne revisors opmærksomhedspunkter som følge af den udførte revision. Desuden aflægges 1 revisionspåtegnet investeringsregnskab til godkendelse og der redegøres for baggrunden for, at revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Revisionsberetning og påtegning af regnskab 2024
Konklusionen på den udførte revision af årsregnskabet for 2024 er, at regionens regnskab forsynes med en revisionspåtegning uden forbehold, og at den udførte revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger for 2024.
Årsregnskabet
Regionens løbende økonomiopfølgning har fokus på udviklingen i nettodriftsudgifterne, som er det, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen - herunder opgørelsen af udgiftsloftet.
Årsregnskabet opgøres og aflægges imidlertid efter de omkostningsbaserede principper, hvilket er en anden opgørelsesmetode end de principper, der ligger til grund for økonomiaftalen med regeringen. Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede regnskab er angivet nedenfor:
I det udgiftsbaserede regnskab indgår:
I det omkostningsbaserede regnskab indgår de samme elementer men derudover også:
For en mere detaljeret gennemgang af begreberne i regnskabet henvises til ordlisten i sagens bilag 4.
Regionens økonomi og likvide beredskab
I forhold til regnskab 2024 har regionen overholdt udgiftsloftet (driftsrammen), der er aftalt med staten som et led i den indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen.
Regionen har ultimo 2024 en samlet likviditet på 2,6 mia. kr. Heri indgår 2,5 mia. kr., der kan henføres til øremærkede ikke-forbrugte eksterne midler. I tilfælde af at disse øremærkede eksterne midler skulle blive anvendt helt eller delvist i de kommende år, vil regionens likviditet derfor blive presset. Den likvide beholdning ultimo regnskabsåret udgør et øjebliksbillede, og det er administrationens og revisionens opfattelse, at lånebekendtgørelsens regler, om at den gennemsnitlige kassebeholdning altid skal være positiv, forventes at blive overholdt.
Opmærksomhedspunkter fra revisionen
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger. Revisionen har dog i beretningen medtaget tre forhold, som har revisionens særlige opmærksomhed.
Projektstyring på forskningsområdet
I revisionsberetning nr. 37 om revision i årets løb, der blev behandlet på regionsrådets møde den 8. april 2025, fremhævede BDO, at der på virksomhedsniveau foretages opfølgning på årets forbrug i forhold til det for projektet lagte årsbudget. BDO konstaterede dog, at regionen med fordel kunne styrke processen om en samlet opfølgning på fremdriften og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne.
BDO anfører i denne beretning nr. 38, at de er blevet orienteret om iværksatte centrale tiltag i forbindelse med det centralt fastsatte ledelsestilsyn, der har til formål at styrke opfølgningen på fremdriften og muligheden for afslutning inden for det fastlagte budget. BDO vil følge op på realiseringen og resultatet af dette arbejde.
Akutberedskabet
BDO har tidligere, efter ønske fra direktionen i regionen, foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange til intern økonomistyring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO orienterede herom i forbindelse med den afsluttende revisionsberetning nr. 36 vedrørende årsregnskabet for 2023, der blev behandlet på regionsrådsmødet den 27. august 2024.
På baggrund af revisionens gennemgang vurderede de, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud. Den økonomiske opfølgningsmodel indeholder dog elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. BDO har derfor efter aftale med administrationen foretaget en opfølgning på de skønsmæssigt fastsatte poster, da disse ikke må afvige fra det afgivne kontrolbud. BDO har ved gennemgangen konstateret, at den væsentligste skønsmæssige post er for ambulanceelever, hvor der er sket overførsel af budget til andre enheder.
Administrationen har oplyst BDO om, at det er en bevidst prioritering, at der uddannes et tilstrækkeligt antal ambulancereddere. Der har nemlig både hos private aktører og i regionen været udfordringer med at ansætte et tilstrækkeligt antal ambulancereddere, hvorfor der udover budget, opgjort på baggrund af det afgivne kontrolbud, også er tilført budget fra flere sider, herunder også fra Sundhedsstyrelsen i form af puljemidler til uddannelse af ambulanceelever.
BDO's opfølgning på gennemgangen og vurderingen af de indførte forretningsgange til intern styring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2) anses med ovenstående iagttagelser for afsluttet.
Der henvises til anden særskilt orienteringssag under dette mødes dagsorden om kvalitet, aktivitet og økonomi i delaftale 2 i ambulanceberedskabet.
Sundhedsreform
Den politiske aftale om "Sundhedsreform 2024", der blev indgået i november 2024, har vidtrækkende konsekvenser for Region Hovedstaden, da regionen, sammen med Region Sjælland, indgår i den nye Region Østdanmark. Der er også ændringer i opgaveporteføljen for regionerne med overtagelse af opgaver fra kommunerne, opgaveafgang samt krav om styrket samarbejde med kommunerne, herunder i nye sundhedsråd.
BDO omtaler i beretningen, at de har haft indledende drøftelser med Center for Økonomi om Sundhedsreformen, og at det er aftalt, at de i den videre proces yder rådgivning og assistance, der bidrager til, at regionen får overvejet relevante problemstillinger i relation til regnskabs- og styringsmæssigt at kunne levere et godt og sikkert grundlag i forbindelse med implementeringen af intentionerne i Sundhedsreformen og i processen med sammenlægningen til Region Østdanmark. Såvel implementeringen af Sundhedsreformen som sammenlægningen til Region Østdanmark er meget store forandringsprojekter, der vil kræve væsentlige ledelses- og administrative ressourcer.
BDO noterer sig endvidere, at de er bekendt med, at der er dannet en styregruppe på højeste administrative niveau, og at der er afsat personalemæssige ressourcer til indledende arbejde samt udarbejdet kommissorium og programbeskrivelse over forhold og opgaver, der skal løses i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark.
Investeringsregnskaber over 10 mio. kr.
Konkrete investeringer over 10 mio. kr. bevilges altid af regionsrådet, jf. reglerne i "Budget- og regnskabssystem for regioner" samt bilag til regionens kasse- og regnskabsregulativ. Som en konsekvens heraf er der tidligere truffet beslutning om, at alle investeringsregnskaber over 10 mio. kr. skal forsynes med en særskilt revisionserklæring, inden regnskaberne forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på godkendelse.
Med denne sag forelægges 1 investeringsregnskab med henblik på godkendelse.
På regionsrådets møde den 22. juni 2021 meddelte regionsrådet en investeringsbevilling på 35,0 mio. kr. til færdiggørelse af Den Regionale Sterilcentral Herlev. Regnskabet udviser et samlet forbrug på 36,1 mio. kr. Revisionserklæringen samt det reviderede investeringsregnskab er medtaget som bilag til denne sag. Revisionen har ikke givet anledning til hverken revisionsmæssige forbehold eller bemærkninger. Med behandlingen og godkendelsen af denne sag betragter revisionen formelt set de afholdte udgifter som godkendte.
Overdragelse af revisionskontrakt
På regionsrådets møde den 22. oktober 2024 blev BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab valgt som revisor for Region Hovedstaden for den fireårige periode gældende fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2028 med en option på forlængelse i yderligere to år.
I forbindelse med en omstrukturering i BDO-koncernen, som fandt sted pr. 1. juli 2025, vil alle rettigheder, forpligtelser og ansvar i BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab overgå til et nystiftet partnerselskab (kommanditselskab) under navnet BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle aktiviteter, herunder medarbejdere, vedrørende revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nye selskab, hvorfor forskellen ikke vil gøre nogen forskel i samarbejdet og dialogen med BDO.
Ifølge styrelseslovens §42 er det regionsrådet, der antager regionens sagkyndige og uafhængige revision, hvorfor overdragelsen skal godkendes af regionsrådet. Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det, at revisionsopgaven i Region Hovedstaden overdrages til dette nystiftede partnerselskab.
Ved en tiltrædelse af indstillingen vil det revisionspåtegnede regnskab for 2024 samt det revisionspåtegnede investeringsregnskab blive godkendt. Desuden overdrages revisionsopgaven i Region Hovedstaden fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab til BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt af regionsrådet i september 2025. I samme forbindelse sendes årsregnskabet med revisionsberetning til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 26. august 2025 og regionsrådet tirsdag den 2. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
24068492
Bilag 1: Påtegning årsregnskab 2024 Region Hovedstaden 17.06.2025
Bilag 2: Region Hovedstaden Årsberetning 2024 - 17.06.2025
Bilag 3: Årsregnskab 2024_25032025
Bilag 4: Ordliste regnskab 2024
Bilag 5: Investeringsregnskab Færdiggørelse af den regionale sterilcentral Herlev
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Taget til efterretning.
Den 1. februar 2023 trådte den nye ambulancekontrakt i Region Hovedstaden i kraft. Region Hovedstadens Akutberedskab (følgende benævnt Akutberedskabet) drifter en ud af fire store delaftaler. Aftalen (Delaftale 2 Hvidovre) udgør ca. 1/4 af kontraktsummen på ca. 400 mio. kr. årligt inkl. lønsum og moms. Falck drifter de resterende tre store delaftaler samt en mindre delaftale på Bornholm.
I forbindelse med regionsrådets tildeling af ambulancekontrakter den 17. august 2021, var der enighed blandt partierne om, at relevante politiske udvalg årligt skal forelægges en status på, om Delaftale 2 lever op til indholdet i kontrolbuddet - herunder kvalitet og økonomi. Der skal sikres tilsvarende opfølgning og kontrolforanstaltninger på Delaftale 2, der gælder for den eksterne leverandør.
Forretningsudvalget blev senest den 7. maj 2024 orienteret om Delaftale 2 i ambulanceberedskabet.
Denne sag omhandler en orientering om, hvorvidt Delaftale 2 opfylder kravene i kontrolbuddet i året 2024. Fokus i denne sag ligger udelukkende på opfølgning og kontrolforanstaltninger vedrørende ambulancedriften, som svarer til dem, der gælder for den eksterne leverandør.
I sin rolle som ordregiver gennemfører Akutberedskabet en kvalitetsmæssig opfølgning af Delaftale 2 for at sikre overholdelse af det faglige indhold i kontrolbuddet. En stor del af opfølgningen finder sted i regi af Sundhedsfagligt Ambulance Udvalg (SAMBU), hvor der drøftes indberetninger af utilsigtede hændelser, tendenser i klagesager og status på den årlige vedligeholdelsesuddannelse. SAMBU-møderne afholdes fire gange om året.
Der afholdes kvartalsvise driftsmøder med leverandørerne med opfølgning på den løbende driftssituation.
Der gennemføres desuden årlige audits af relevante emner, med fire planlagte audits i år. Dette inkluderer blandt andet vedligeholdelsesuddannelse, opfølgning på læsning af gældende sundhedsfaglige retningslinjer samt audits af køretøjer og udstyr. Både Falck og Akutberedskabet fremlagde forslag til innovationsprojekter i deres tilbud. Der blev derfor nedsat en fælles styregruppe, der løbende skal sikre styring og fremdrift i de iværksatte initiativer.
Innovationsstyregruppen har bl.a. arbejdet med et pilotprojekt med el-ambulance. Dette projekt er efterfølgende lukket ned, da det har vist sig, at der var udfordringer med det tekniske udstyr i koldt vejr. Derudover har der været udfordringer ift. batterikapacitet.
Som igangværende projekter kan nævnes:
Ambulanceområdet i Region Hovedstaden har været igennem en udfordrende periode efter afgørelsen af udbuddet om ambulancedriften i regionen den 17. august 2021. Flere ytrede dengang, at de ikke længere ønskede at køre ambulance i Region Hovedstaden, og den tidligere leverandør af ambulancedrift, Hovedstadens Beredskab, oplevede stor personaleflugt så snart afgørelsen om det tabte udbud blev offentliggjort.
Det er lykkedes at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne udtrykker øget trivsel og stolthed på trods af det udfordrende udgangspunkt med mistillid blandt personalet, der blev virksomhedsoverdraget til Akutberedskabet pr. 1. juni 2022 (8 måneder inden den planlagte kontraktstart 1. februar 2023). Medarbejderne scorede ved Q1 2025 i trivselsmålingen 4,3 ud af 5 på spørgsmålet om overordnet arbejdsglæde. Dette er den højeste score i Region Hovedstaden på dette målepunkt. Sygefraværet er nedbragt, og der er en øget interesse for og søgning på ledige stillinger i Ambulancetjenesten. Delaftale 2 er efter det andet kontraktsår i den gode situation, at der ikke er ledige stillinger. Dette skal ses i sammenhæng med et samlet behov for bemanding for Delaftale 2 på 134 fuldtidsstillinger.
Udbudsmaterialet fastsætter krav om, at leverandørerne årligt skal optage ambulancebehandlerelever svarende til mindst 7 pct. af antallet af ambulancereddere ansat under aftalen for hver delaftale. Beslutningen om at fastlægge kravet om elevoptag på mindst 7 pct. blev truffet på baggrund af leverandørernes vurdering af det fremtidige rekrutteringsbehov. Leverandøren pålægges en bod, hvis antallet af optagne ambulancebehandlerelever ikke opfylder det fastsatte minimumsniveau på 7 pct. For Delaftale 2 indebærer dette et årligt optag på 10 elever. Dette krav er overholdt, og desuden er der via Sundhedsstyrelsen pulje til styrket akutindsats opnået finansiering til at optage yderligere 6 elever årligt.
I kontrakten stilles krav om, at der fremadrettet skal være mindst én paramediciner på alle ambulanceberedskaber. Denne kompetenceøgning skal implementeres gradvist i løbet af kontraktperioden. I Delaftale 2 er det allerede sikret, at det påkrævede antal paramedicinere er til stede i kontraktens første år. Akutberedskabet gennemfører løbende efteruddannelse af ambulancebehandlere til paramedicinere for at imødekomme kravet om øget paramedicinerbemanding på beredskaberne. I løbet af kontraktens andet år har Akutberedskabet uddannet 24 paramedicinere Der er ikke kontraktlige krav om, hvor mange paramedicinere leverandørerne skal uddanne.
Rigsrevisionen kritiserede i februar 2025 i deres beretning vedrørende ambulancedriften i regionerne Region Hovedstadens egen ambulancetjeneste for ikke at leve op til kravene om mobiliseringstid. Mobiliseringstiden angiver, hvor hurtigt ambulanceberedskaberne mobiliserer sig ved udkald. De kontraktuelle krav tilsiger eksempelvis, at et ambulanceberedskab skal være mobiliseret indenfor 90 sekunder ved en A-kørsel. Hvis ikke dette sker, udløser det en bod hos eksterne leverandører.
Akutberedskabets egen ambulancetjeneste, der leverer på Delaftale 2, har som ny leverandør i starten af kontraktperioden haft fokus på opstart og sikker drift. Dette medførte i 2023 og begyndelsen af 2024 et for højt niveau af overskridelser af mobiliseringstiden – den periode som Rigsrevisionen har set nærmere på. Der er efterfølgende arbejdet målrettet og med stor ledelsesmæssig opmærksomhed på at nedbringe overskridelserne. Data for 2024 og 2025 viser et markant bedre niveau med et faldende antal overskridelser. Bodsniveau bruges i denne sammenhæng, for at kunne sammenligne mellem Delaftale 2 og ekstern leverandør, selvom det alene er den eksterne leverandør, der betaler bod.
Delaftale 2 lå de første seks måneder efter kontraktstart den 1. februar 2023 på et gennemsnitligt månedligt bodsniveau på omkring 400 tkr., mens den eksterne leverandør tilsvarende lå på omkring 90 tkr. Ifølge Region Hovedstaden var mobiliseringstiden i denne opstartsperiode ikke tilfredsstillende, særligt for regionens egen drift. Dette skyldtes, at regionen befandt sig i en implementeringsfase og måtte opbygge erfaring med ambulancedrift.
Med et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at nedbringe overskridelser af mobiliseringstiden er bodsniveauet imidlertid reduceret markant. I de seneste seks måneder (februar–juli 2025) udgør den gennemsnitlige månedlige bod for Delaftale 2 således under 50 tkr., svarende til et fald på omkring 90 %. For den eksterne leverandør er boden i samme periode reduceret til omkring 30 tkr., hvilket svarer til et fald på ca. 65 %.
Samlet set viser udviklingen et betydeligt fald i bodsniveauet hos begge parter, men der er fortsat behov for opmærksomhed på at fastholde den positive udvikling. På trods af fremgangen er der fortsat et stykke vej til et reelt sammenligneligt niveau, da den eksterne leverandør er omkring tre gange større end Delaftale 2.
Akutberedskabet har i mindre grad end den eksterne leverandør fokuseret på at korrigere overskridelser, som skyldes fejlregistreringer – eksempelvis udstyrsfejl. Det hænger sammen med, at Akutberedskabet ikke pålægges bod ved overskridelser og derfor i højere grad har prioriteret faktiske driftsforbedringer frem for systematisk datagennemgang. Det ændrer dog ikke ved, at Akutberedskabet anerkender en forpligtelse til også at arbejde med de systemiske rettelser, idet mobilisering anses som et væsentligt kvalitetsparameter og derfor er bodspålagt i udbuddet.
Når en region hjemtager en opgave på baggrund af et EU-udbud, overgår kontrolbuddet inklusive beregninger, jf. Bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud, BEK nr. 607 af 24/06/2008, til at være en ikke-juridisk bindende, intern Service Level Agreement (SLA). Driften er generelt underlagt regions- og sundhedsloven samt generel lovgivning om ambulancedrift. Der er ingen sanktioner, hvis betingelserne i serviceaftalen ikke opfyldes under regionens drift.
Region Hovedstaden kan ikke indgå bindende civilretlige kontrakter med sig selv, da både leverandør og aftager har samme CVR-nummer. Der kan derfor heller ikke pålægges bod. Den forventede bod i kontrolbuddet er derfor blevet fratrukket den bevilling Regionsråddet har givet til Akutberedskabet til drift af delaftale 2.
I stedet for en ekstern juridisk bindende kontrakt med bodsbestemmelser, overgår man til en intern SLA med bevillingsstyring. Mens den eksterne kontrakt fastsætter et antal driftstimer, hvor manglende levering medfører bod, drejer det sig i stedet om at levere flest mulige driftstimer inden for bevillingsrammen i en intern SLA.
I 2024 leverede Delaftale 2 99,6 pct. af de aftalte driftstimer
Bod for ydelser, der ikke leveres i overensstemmelse med udbuddet, opgøres både for Delaftale 2 og den eksterne leverandør. Den opgjorte driftsbod for Delaftale 2 i 2024 beløber sig til 0,2 mio. kr., mens den for den eksterne leverandør er opgjort til 3,4 mio. kr. Opgørelsen af boden for Delaftale 2 har udelukkende karakter af ledelsesinformation, da bod på egen drift, som tidligere nævnt, ikke pålægges og budgettet er fjernet. Styringen af Delaftale 2 hviler derfor ikke alene på økonomiske incitamenter, men i høj grad også på den løbende ledelsesmæssige opfølgning og prioritering i Akutberedskabet.
Akutberedskabet har fra kontraktstart tilrettelagt aktivitetsregistrering og økonomistyring for Ambulanceafdelingen således, at der kan skelnes mellem:
Delaftale 2 har sit eget budget, og der foretages separat bogføring af forbruget samt registrering af vagter vedrørende kontering af løn. Akutberedskabet er derfor i stand til at opgøre regnskabsresultatet for delaftale 2 for regnskabsåret 2024, hvor delaftale 2 udviser et mindreforbrug på 1,7 mio. kr.
Center for Økonomi har til opgave at kontrollere, om Akutberedskabet betjener deres område inden for rammerne af udbuddet. I den forbindelse deltager en repræsentant fra Center for Økonomi i de månedlige økonomiske opfølgningsmøder hos Akutberedskabet. På disse møder fokuseres der på at sikre, at både Delaftale 2, Falck og den øvrige ambulanceafdeling er økonomisk adskilt og overholder deres økonomiske forudsætninger. Endvidere sikres uvildighed i den økonomiske styring ved at Center for Økonomi, ved Finanschefen, løbende monitorerer compliance, herunder ved at Delaftale 2 er omfattet af regionens ledelsestilsyn. Dette vurderer BDO, jf. deres endelige beretning for regnskab 2024, er opfyldt, hvor de konkret anfører at;" …der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud."
Rigsrevisionens beretning om regionernes ambulancedrift i perioden 2020-2024 offentliggjorde en beretning den 3. februar 2025 om, hvordan regionerne har håndteret udbud, drift og opfølgning på ambulancetjenester. Rigsrevisionen anførte at Region Hovedstaden har håndteret ambulancedriften inden for den økonomiske ramme og fulgt op på udgifterne.
Forretningsudvalget er blevet orienteret om administrationens vurdering af, at Delaftale 2 lever op til indholdet i kontrolbuddet, og at der grundlæggende er sikret samme opfølgning og kontrolforanstaltninger på Delaftale 2, som gælder i forhold til den eksterne leverandør.
Risikoen for at Delaftale 2 ikke kan overholde kravene i kontrolbuddet vurderes som lav.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 26. august 2025.
Jens Buch Nielsen/Lars Æbeløe- Knudsen
25056950
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), V (2) og ufp (1), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Enhedslisten stemmer imod, da vi mener beslutninger om udvikling af vores sundhedsvæsen skal træffes i demokratiske fora og ikke ud fra erhvervslivets interesser.”
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Administrationen indstiller,
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Budgetforslaget beskriver aktiviteter og målsætninger for regionens tre områder; sundhed, regional udvikling og socialområdet.
Med budgetforslaget vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi i 2026.
Direktør Jens Buch Nielsen og enhedschef Mads Christian Nørgaard fra Center for Økonomi deltager under sagens behandling i forretningsudvalgets møde.
Økonomiaftalen for 2026 af 28. maj 2025 giver et historisk løft af regionernes økonomi og sikrer et budget uden generelle regionale besparelser.
Der er aftalt en anlægsramme gældende for to år. Hertil kommer udmøntning af midlerne fra Sundhedsfonden, der er aftalt som en del af Sundhedsreformen. Region Hovedstaden ser dog fortsat ind i en presset økonomisk ramme for anlægsområdet, hvor der i lighed med de forrige år vil være behov for hårde prioriteringer.
I det vedlagte budgetforslag jf. bilag 1 er der redegjort for regionens udgifter og finansiering.
Sundhedsområdet
På sundhedsområdet lægges det til grund, at regionens ramme udvides med 713 mio. kr. som følge af økonomiaftalen for 2026. Dertil kommer 171 mio. kr. til øremærkede indsatser, der primært vedrører midler til et løft af psykiatriområdet med henblik på det gradvise og vedvarende kapacitetsløft som følge af 10-årsplanen. Samlet set udvides rammen således med i alt 884 mio. kr.
Den samlede stigning i nettodriftsudgifterne svarer i budgetforslaget til 884 mio. kr., som svarer til udvidelsen af regionens råderum. Der er redegjort nærmere for de enkelte poster i budgetforslagets kapitel 2. Det indstilles, at der på sundhedsområdet afsættes en pulje til politisk prioritering på 125 mio. kr. I budgettet for 2025 var prioriteringspuljen på 50 mio. kr.
Administrative besparelser og omprioriteringer
I budgetforslaget gennemføres der ikke generelle regionale besparelser på hverken det kliniske eller administrative område. Der er dog et krav fra regeringen om at gennemføre administrative besparelser svarende til 33,3 mio. kr. for Region Hovedstaden. Dette er indarbejdet i budgetforslaget. Derudover vil der på hospitalerne blive gennemført interne omprioriteringer som følge af udgiftspres og behov for at tilgodese udvalgte områder inden for den eksisterende budgetramme. Forretningsudvalget og regionsrådet vil blive orienteret om hvilke interne omprioriteringer, hospitalerne planlægger at gennemføre.
Regional udvikling
Som led i aftalen om sundhedsreformen sker der fra 2026 et opgavebortfald på det regionale udviklingsområde. Desuden overgår kulturområdet fra regionerne til kommunerne fra 1. januar 2027. Der er kun halvårseffekt af sundhedsreformen i 2026, og derfor slår den fulde effekt først igennem i 2027, hvor sundhedsreformen forventes at medføre en økonomisk ubalance på 41,7 mio. kr.
I 2026 er der i budgetforslaget samlet set et underskud på 31,6 mio. kr. på det regionale udviklingsområde - inkl. effekten af sundhedsreformen. Underskuddet skyldes primært en ubalance på området for kollektiv trafik. På grund af underskuddet i 2026 og ubalancen i 2027 og frem foreslår administrationen, at der ikke afsættes en politisk prioriteringspulje i 2026. Såfremt der ønskes en politisk prioriteringspulje, vil denne skulle tilvejebringes ved et træk på det akkumulerede overskud fra tidligere år, som aktuelt forventes at udgøre ca. 60 mio. kr. ved indgangen til 2026. Givet overskuddets karakter som opsparede midler kan de ikke prioriteres til varige indsatser.
Anlægsområdet
Regionen har i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner fastsat et anlægsniveau for kvalitetsfondsprojekterne på 1.413,1 mio. kr.
For øvrigt anlæg medfører økonomiaftalen et loft på 1.325,6 mio. kr. Det aftalte loft indeholder det aktuelt planlagte afløb på regionens igangsatte investeringsprojekter. Midlerne fra sundhedsfonden indgår i loftet og gør det muligt at fortsætte renoveringsprogrammet. Det er i 2026 fortsat nødvendigt at suspendere de lokale investeringsrammer, men puljen til finansiering af prisudvikling og reserven til akutte behov fortsætter.
Kommende forhandlinger
De prioriterede forslag fra de ståede udvalgs budgetdrøftelser vil indgå i de kommende forhandlinger om det endelige budget. De prioriterede forslag fra de stående udvalgs budgetdrøftelser er vedlagt som bilag 2 og 3.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til budgetforslaget til spørgetimen d. 22. august.
Ved regionsrådets godkendelse overgår budgetforslaget til andenbehandling.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Efter forretningsudvalgets behandling den 26. august 2025 forelægges budgetforslaget for regionsrådet den 2. september.
Der afholdes budgetseminar for regionsrådet med deltagelse af det regionale medarbejderudvalg (RMU) den 19. august 2025. Herefter er der følgende proces frem til vedtagelsen af budgettet i regionsrådet den 30. september 2025:
Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard
25026760
Bilag 1: Budgetforslag 2026-2029
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Både Region Sjælland og Region Hovedstaden har i dag strategimaterialer i form af en strategi og et målbillede (bilag 1 og 2). Det vil først være muligt at påbegynde arbejdet med en strategi for Region Østdanmark i løbet af 2026. Indtil da vil der være behov for en fortælling, der viser opgaven, som den nye region skal løse, og vejen derhen.
Koncerndirektionerne fra Region Sjælland og Region Hovedstaden har på deres møde den 12. marts 2025 igangsat et arbejde med en fortælling om Region Østdanmark, der kan bruges i skabelsen af den nye region. Fortællingen skal bruges i kommunikationen internt i organisationerne og eksternt, fx i valgkommunikationen på hjemmeside og Facebook. Fortællingen kan også indgå i arbejdet med at lave budgetaftaler for 2026 og i konstitueringsaftalen efter valget.
Fortællingen skal senere i 2026 videreudvikles af en ny administrativ og politisk ledelse, fx i forbindelse med udarbejdelsen af en egentlig mission og vision for Region Østdanmark.
Koncern Ledelse og Kommunikation (Sjælland) og Center for Politik og Kommunikation (Hovedstaden) har udarbejdet et udkast til en fortælling i to dele (bilag 3):
Der er lagt vægt på at holde fortællingen kort, anvendelig og forståelig.
Administrationerne i Region Sjælland og Region Hovedstaden vil indarbejde fortællingen i relevante processer og produkter.
Sagen er ikke forbundet med udgifter.
Fortællingen lægges på hjemmesider og kommunikeres internt.
Sagen behandles på forretningsudvalget i Region Sjælland den 12. august 2025 og i regionsrådet den 19. august 2025.
Den behandles på forretningsudvalget i Region Hovedstaden den 26. august 2025 og i regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse / Charlotte Skaaning Larsen
25029389
Bilag 1: Bilag 1_Region Sjælland_Strategi 2022-2025
Bilag 2: Bilag 2_Det handler om liv
Bilag 3: Bilag 3_Udkast til fortælling om Region Østdanmark_opsat
Bilag 4: Bilag 4_Samarbejdsprincipper i dialog
Bilag 5: Bilag 5_Seks pejlemærker mellem KL og Danske Regioner
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Af regionens budgetaftale for 2025 fremgår, at der skal udvikles en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder.
Administrationen fremlægger her forslag til Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet til godkendelse. Visionspapiret er vedlagt som bilag.
Siden beslutningen om at udvikle en civilsamfundsstrategi for Region Hovedstaden er der vedtaget en sundhedsreform med en sammenlægning i en ny Region Østdanmark. Der vil derfor de kommende år skulle arbejdes med den strategiske retning for samarbejdet med civilsamfundet i den nye region. Visionspapiret er Region Hovedstadens oplæg til den videre proces for udvikling af området i Region Østdanmark.
Af visionspapiret fremgår at arbejdet tænkes forankret i de kommende sundhedsråd, hvor der kan findes lokale løsninger i samarbejde mellem hospitaler, kommuner og civilsamfundsorganisationer.
Ifm. udvikling af visionspapiret er der udarbejdet en analyse pba. interviews og workshop med en række interessenter, herunder ledere og medarbejdere fra regionens hospitaler, psykiatrien og Den Sociale Virksomhed, Region Sjælland, kommuner, en bred vifte af civilsamfundsorganisationer samt regionsrådspolitikere. En pixiudgave af analysen er vedlagt som bilag.
Analysen opstiller en række anbefalinger, som er blevet til pba. interviews og workshop. Både anbefalinger og resten af analysen er god inspiration til det videre arbejde med udvikling af området.
I visionspapiret er der opstillet strategiske pejlemærker, der på et mere overordnet plan beskriver de områder, der skal prioriteres i det fremtidige samarbejde mellem regionens hospitaler og virksomheder og civilsamfundet. De strategiske pejlemærker repræsenterer områder med ambitiøse politiske visioner i Region Hovedstaden og et stort potentiale ved styrket samarbejde med civilsamfundet:
Visionspapiret er sat grafisk op af RegionH Design med billeder fra nogle af de civilsamfundsorganisationer, regionen aktuelt samarbejder med.
Hvis indstillingen tiltrædes, vil Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet være godkendt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Anja Methling.
25008348
Bilag 1: Region Hovedstadens vision for samarbejdet med civilsamfundet_au... (D14639175)
Bilag 2: Civilsamfundssamarbejde analyse_pixiudgave juli 2025 (D14492037)
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 10. juni 2025:
Sagen blev udsat.
Peter Westermann (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Som ved tidligere regionalvalg er administrationen i gang med at forberede valghandlingen cirka et år før, regionalvalget afholdes. I år er arbejdet forandret, idet Region Hovedstaden både skal fusionere med Region Sjælland og udmønte en ny politisk organisering som følge af sundhedsreformen.
På den baggrund drøftede forretningsudvalget den 9. maj 2025 succeser og uløste problemer inden for eget ressort med henblik på at forberede arbejdet i den nye politiske struktur i Region Østdanmark.
På indeværende møde udvælges der 3-5 successer og uløste problemer blandt nedenstående, som forretningsudvalget beskrev den 9. maj 2025.
Første drøftelse af succeser og uløste problemer den 9. maj 2025 førte til følgende oversigt:
Resultater:
Udeståender:
Ved tiltrædelse af indstillingspunktet har forretningsudvalget udvalgt succeser og uløste problemer med henblik på det videre forberedelsesarbejde af den nye politiske struktur i Region Østdanmark
Idet sagen blev udsat på mødet i forretningsudvalget den 10. juni 2025, forelægges sagen forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse / Kristian Bach Thomsen
25016993
Bilag 1: Overblik over nye politiske fora
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Efter bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet skal regionsrådet senest den 1. september afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten i forudgående år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen. Det bemærkes, at redegørelsen for 2024, i modsætning til tidligere år, alene foretages for kommunal fuldfinansiering (KFF). Dette skyldes, at der for året 2024 er undtagelser vedr. hhv. nærhedsfinansiering og den kommunale medfinansiering (KMF) i relevante bekendtgørelser.
Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet 2024 dateret 3. april 2025 er vedlagt som bilag 1 til sagen.
Revisionen for 2024 har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.
Aktivitetsniveau
Af redegørelsen (bilag 1) fremgår det, at aktivitetsniveauet fortsat er lavere end før COVID-19 pandemien selvom der de seneste to år har været en positiv udvikling. Det lavere niveau kan afspejle, at Regionen i perioden har arbejdet med omlægning til mere værdibaseret styring og omstilling til det nære sundhedsvæsen. Desuden har der i perioden været fokus på at omlægge akut aktivitet til subakutte ambulatoriebesøg og udkørende funktioner i
akutberedskabet, for at forebygge akutte indlæggelser. Dette har påvirket aktivitetsniveauet og produktionsværdien af hospitalsaktiviteten for det akutte område negativt.
Kommunal fuldfinansiering
Den kommunale fuldfinansiering (KFF) omfatter færdigbehandlede patienter, hospice og specialiseret ambulant genoptræning. KFF er afregnet på baggrund af aktivitetsregistreringen. Vedrørende 2024 har Region Hovedstaden i regnskabsåret 2024 modtaget indtægter på 114,2 mio. kr. Dertil har der været en ekstraordinær indtægt vedr. aktivitetsåret 2023 på 31,6 mio. kr., grundet efterregistreringer.
Organisation og kvalitetssikring af registrering
Af redegørelsen fremgår også den organisation, der er bygget op, herunder relevante udvalg og arbejdsgrupper samt de aktiviteter, der udføres til kvalitetssikring af den patientadministrative aktivitetsregistrering, herunder beskrivelse af registrerings- og metodeaudits. I 2024 har temaet for metodeaudit været ’Udredningsretten’, hvor der er sat fokus på specialerne pædiatri, karkirurgi, reumatologi, ortopædkirurgi og arbejdsmedicin., og den fokuserede registreringsaudit på hospitalerne har også været fokuseret på udredningsretten.
Revisionens konklusioner
Revisionen har afgivet Beretning nr. 38 ”Årsregnskab for 2024" hvor kapitel 8 omhandler revision af de statslige aktivitetsafhængige tilskud (bilag 2).
Revisionen konkluderer:
"Baseret på det tilgængelige materiale samt øvrige informationer indhentet fra regionens administrative ledelse m.fl., er det vores samlede vurdering, at de aktivitetsafhængige tilskud i al væsentlighed er opgjort iht. gældende regler.
Det er envidere vores vurdering, at der er etableret forretningsgange vedrørende mellemregionale afregninger, der danner grundlag for korrekt afregning.
Ligeledes vurderes det, at kontroller i forbindelse med etablerede forretningsgange, den etablerede registreringsorganisation, samt den løbende ajourføring og uddannelse, giver et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at regionens aktivitetsregistrering af de kliniske patientdata for 2024 i al væsentlighed har været underlagt tilstrækkelige kontroller." (side 921)
Efter regionsrådets godkendelse af redegørelse vedr. indberettet aktivitet mv. for 2024 (bilag 1) vil redegørelsen blive fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt kommunalbestyrelserne i regionen.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Jens Buch Nielsen / Nina Bonnevie
25001996
Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet og r...
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Drøftet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne samt en status for overholdelsen af de maksimale ventetider.
Den politiske målsætning i Region Hovedstaden for andelen af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør det overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. I november 2020 vedtog forretningsudvalget, at 85 % af kræftpatienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Gennem længere tid er udviklingen i forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området nøje, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten med henblik på overholdelse af regionens målsætninger.
Status på den samlede målopfyldelse for forløbstider i kræftpakkerne
Forløbstiderne i kræftpakkerne er faglige anbefalinger til, hvor lang tid de enkelte dele af pakkeforløbet bør tage i et standardforløb. Der er tale om faglige rettesnore og ikke lovbundne patientrettigheder som for de maksimale ventetider.
Der er i Region Hovedstaden fastsat et politisk mål om, at 85% af patienterne i kræftpakkeforløb skal behandles inden for de anbefalede standardforløbstider i kræftpakkerne. Der har siden januar generelt være en høj målopfyldelse på kræftpakkerne. I maj blev 77 % af alle patienterne i kræftpakkeforløb behandlet inden for standardforløbstiderne, mens andelen var 76 % i juni. Seneste data for målopfyldelsen for forløbstiderne i de enkelte kræftpakker fremgår af vedlagte bilag 1.
Tabel 1: Målopfyldelse for kræftpakkerne for januar til juni 2025
Maksimale ventetider på kræftområdet
I tabel 2 er en oversigt over maksimale ventetider for perioden januar 2025 til juni 2025 for ventetid til henholdsvis udredning, initial behandling samt behandling efter initial behandling fordelt på patientforløb, der ligger inden for den maksimale ventetid på 14 dage samt på forsinkelsesårsager for de forløb, som ikke ligger inden for den maksimale ventetid.
Det ses af oversigten, at størstedelen af de forløb, som ligger ud over den maksimale ventetid, skyldes hensyn til patientens helbred eller patientens eget ønske. Der er få forløb, hvor bekendtgørelsen ikke er overholdt, eller hvor tidsfristen for de maksimale ventetider er overskredet, men hvor patienten er informeret og har accepteret en senere tid.
Tabel 2 viser følgende vedr. antal og procentdel af forløb med forsinkelsesårsag accepteret (tidsfristen i den maksimale ventetid er overskredet, men patienten er informeret om patientrettighederne og har accepteret den tilbudte tid, og bekendtgørelsen er dermed overholdt) for juni måned:
Derudover var der i juni måned 4 (0,1%) udredningsforløb, 1 (0,1%) initiale behandlingsforløb og 0 behandlingsforløb efter initial behandling, hvor bekendtgørelsen om de maksimale ventetider ikke var overholdt.
Tabel 2: Oversigt over maksimale ventetider for januar til juni 2025 (antal og pct.)
Det videre arbejde
Administrationen følger løbende udviklingen på alle kræftområderne med henblik på at monitorere, om der er områder, hvor der er systematiske og længerevarende kapacitetsudfordringer. Forretningsudvalget vil som hidtil få forelagt en månedlig sag med status på målopfyldelsen for forløbstider i kræftpakkerne og overholdelse af de maksimale ventetider. Administrationen følger desuden op på områderne, så snart der ses en indikation på udfordringer.
Der vil også fortsat være fokus på målopfyldelsen for standardforløbstiderne i kræftpakkerne samt overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Charlotte Hosbond / Jane Lykke Nielsen /Emma Bruun Jespersen
25021413
Bilag 1: Bilag 1 - Målopfyldelse for kræftpakkerne (D14611430)
Bilag 2: Bilag 2 - Oversigt maksimale ventetider (D14603213)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Drøftet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed. Forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. Der er en større andel udredningsforløb, som overholder udredningsretten end andelen af udredningsforløb, som er afsluttet inden for 30 dage. Dette da et udredningsforløb godt kan overholde udredningsretten, selvom patienten færdigudredes efter 30 dage, hvis der eksempelvis ligger faglige årsager eller patientens ønske til grund for forsinkelsen.
Forretningsudvalget forelægges med denne sag den månedlige status for regionens overholdelse af udredningsretten for somatik og psykiatri.
Udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten bliver fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer samt at sikre en optimal udnyttelse og tilpasning af kapaciteten. Derudover er der et særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse af personale. Dette fokus understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Udviklingen i overholdelse af udredningsretten
Af nedenstående tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelse af udredningsretten fra december 2024 til og med maj 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det skal bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, hvorfor data ikke er endelige. Af vedlagte bilag 1 fremgår grafer over overholdelse af udredningsretten i somatik og psykiatri. Af bilag 2 fremgår antal visiterede henvisninger i børne- og ungdomspsykiatrien fra januar 2021 til maj 2025. Henvisningerne dækker over patienter godkendt til henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien inklusive private aktører. Bilag 3 viser udredningstal fra Sundhedsdatastyrelsen for Region Sjælland og Region Hovedstaden i 2024 (Q1-Q4). Sundhedsdatastyrelsen offentliggør løbende data på forskellige indikatorer vedrørende sundhedsvæsenet herunder udredning, hvor det er muligt at se data opgjort på regionalt niveau. Data kan tilgås her.
Overholdelse af udredningsretten sammenholdt med det politiske mål er, som følger:
Tallene for udredningsretten for hhv. somatikken, voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i maj 2025 kommenteres nedenfor.
Somatik
I maj blev udredningsretten overholdt for 83 % af patienterne i somatikken, og 61 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Igennem det seneste halve år har udredningsretten ligget på ca. samme niveau.
Voksenpsykiatri
I maj blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 94 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Stigningen kan tilskrives besatte stillinger, som derfor betyder en tilbagevenden til tidligere kapacitet. Psykiatrien er tilført mange ressourcer fra 2024 og frem i regi af blandt andet 10-årsplanen – se afsnit nedenfor.
Børne- og ungdomspsykiatri
I maj 2025 var udredningsretten overholdt for 14 % af patienterne, og 10 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det er et fald i april og maj måned, i forhold til de seneste 4 måneder, hvor overholdelsen af udredningsretten har ligget mellem 21-37 %. Den primære årsag til, at overholdelsen af udredningsretten ikke er højere, er en stor stigning i antallet af behandlingspatienter, som kræver flere personaleressourcer. Dertil er der i 2025 blevet henvist flere patienter, som skaber et yderligere kapacitetspres. Antallet af henvisninger fra uge 1-25 i 2025 er 11,3 % højere end antallet af henvisninger i samme periode i 2024. Det bemærkes desuden, at opgørelsen over udviklingen i overholdelsen af udredningsretten kun giver et overordnet billede af arbejdet med forbedring af patientforløb og -rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Af disse tal fremgår det fx ikke, at længden på et gennemsnits udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien i maj 2025 er forkortet med ca. 19 dage sammenlignet med oktober 2024, som led i det arbejde der pågår med at udnytte ressourcerne optimalt og nytænke arbejdsgange.
Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Det sker gennem en række initiativer, herunder implementeringen af de 10 anbefalinger fra den taskforce, som blev nedsat i regi af Region Hovedstadens rapport om fremtidssikring af børne – og ungdomspsykiatrien. Rapporten og den forudgående analyse blev igangsat efter beslutning i social – og psykiatriudvalget i maj 2022.
Region Hovedstaden Psykiatri har fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der pågår et arbejde med at udvikle nye ugeplaner, der bl.a. bedre favner den stigende andel behandlingspatienter og reducere aflysninger. Ligeledes blev der i 2024 igangsat en FEA-indsats (frivilligt ekstraarbejde) med fokus på pukkelafvikling. Fra september 2024 til juni 2025 er der afviklet ca. 1400 timer gennem FEA (ca. 140 timer om måneden). Finansieringen til indsatsen findes i de tilførte 10-årsplansmidler, og er blevet godkendt til at løbe året ud.
Nationale og tværregionale initiativer
Endvidere arbejdes der både nationalt og tværregionalt blandt andet med følgende initiativer:
10-årsplanen for psykiatrien
Den 19. maj 2025 meddelte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at Regeringen og Folketingets partier har færdigforhandlet aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Et af de centrale initiativer i den nye aftale er, at børn og unge skal have én samlet patientrettighed til udredning og behandling inden for 60 dage. Den nye rettighed indebærer konkret følgende:
Den nye rettighed træder i kraft i 1. januar 2026.
Der kan i øvrigt henvises til notat, Orientering om aftalen om en samlet 10-årsplan, som blev udsendt til Regionsrådet d. 21. maj 2025.
Aftaler med det private
Region Hovedstaden har haft en udbudsaftale med Hejmdal Privathospital siden den 12. august 2021. Aftalen var tidligere gyldig frem til den 31. august 2025, men er nu forlænget og er gyldig frem til den 31. august 2026. Kapaciteten udnyttes fuldt.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Charlotte Hosbond / Rosina Rubinquartz
25014934
Bilag 1: Bilag 1: Overholdelse af udredningsretten
Bilag 2: Bilag 2: Udvikling i antal henvisninger i BUC
Bilag 3: Bilag 3: Udredningstal, Region Hovedstaden og Region Sjælland
Bilag 4: Bilag 4: Notat vedrørende overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Sagen blev udsat.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Forretningsudvalget tilkendegav i 2022, at udvalget fremover ønsker at drøfte den regionale arbejdsmiljørapport, der bliver forelagt hvert årligt i forbindelse med at regionens øverste arbejdsmiljøudvalg RMU, har haft den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den politiske interesse for at følge arbejdsmiljøet hænger blandt andet sammen med arbejdsmiljøets betydningen for lederes og medarbejderes sikkerhed og tryghed, sygefravær, tilknytning til og mulighed for at rekruttere ledere og medarbejdere til regionens arbejdspladser.
Region Hovedstadens arbejdsmiljørapport 2024 er udarbejdet til brug for den årlige arbejdsmiljødrøftelse i regionens Hoved-MED-udvalg (RMU). Rapporten indeholder data om arbejdsmiljøet på regionalt plan, fx antal gennemførte arbejdsmiljøuddannelser, trivselsmålinger, APV 2024, samarbejde med Arbejdstilsynet, indberettede arbejdsskader og data på vold og trusler (fysisk og psykisk vold).
Rapporten indeholder også en række cases, der viser eksempler på, hvordan der på hospitaler og virksomheder bliver arbejdet med at styrke arbejdsmiljøet. Det gælder fx indsats med træning af compassionteknikker på Amager Hvidovre Hospital, APV-stafet på Steno Diabetes Center og pauser sat i system i Akutberedskabet.
Hospitaler, virksomheder og koncerncentre udarbejder ligeledes materiale til brug for de lokale arbejdsmiljødrøftelser.
Drøftelse i regionens øverste arbejdsmiljøudvalg
RMU er regionens øverste arbejdsmiljøudvalg, og har som følge heraf opgaven med at gennemføre en årlig arbejdsmiljødrøftelse på regionalt niveau. Det sker ved at behandle arbejdsmiljødata fra det forgangne år, evaluere de fokusområder som udvalget satte for året samt fastsætte fokusområder for det kommende år.
Oversigt over resultater fra Arbejdsmiljørapport for Region Hovedstaden 2024
Fokusområder
I 2024 valgte RMU at videreføre to fokusområder fra 2023 og supplere med fokus på forebyggelse af ulykker, herunder særligt vold og trusler. Fokusområderne for 2024 blev således:
I år har RMU haft et nyt og styrket fundament for fastsættelse af det kommende års fokusområder, idet virksomhedsMED-udvalgene (VMU) på hospitaler, virksomheder og for koncerncentrene har indmeldt deres prioriterede indsatsområder for arbejdsmiljøsamarbejdet forud for RMUs arbejdsmiljødrøftelse.
Fokusområderne er derfor besluttet med afsæt heri og med opmærksomhed på sundhedsreformen og ønsket om at bevare og udvikle attraktive og udviklende arbejdspladser i regionen.
Fokusområder for 2025
Godkendes indstillingen, drøftes arbejdsmiljørapporten, og RMU’s overordnede fokusområder tages til efterretning
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen / Helle B. Bavnhøj
25034941
Bilag 1: Arbejdsmiljoerapport_for_Region_Hovedstaden_2024 (D14203121)
Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet, idet sundhedsudvalget understreger, at det er en præmis, at kapaciteten ikke falder i forbindelse med flytningen.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 3. juni 2025 og den 17. juni 2025 behandlede henholdsvis forretningsudvalget og regionsrådet forslag til ændring af Hospitalsplan 2025 om at flytte Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, Glostrup-matriklen. Det blev besluttet at sende forslaget i høring. Forslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni 2025 til 5. august 2025.
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af ændringsforslaget henvises til sagsfremstillingen med ændringsforslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen kan tilgås her.
I dag varetager Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital de audiologiske funktioner i Region Hovedstaden. Rigshospitalet har organiseret funktionen således, at høreapparatbehandling for voksne foregår på deres udefunktion på Bispebjerg Hospital, mens høreapparatbehandling for børn og særligt komplicerede patienter foregår på hospitalets matrikel på Blegdamsvej. Den foreslåede ændring vil indebære, at Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg flyttes til Rigshospitalet - Glostrup. Afstanden mellem de to matrikler afhænger af ruten, men den korteste er cirka 13 km. Med ændringen ønskes det at skabe nye og moderne rammer til patienter og personale, og hvor der er gode adgangsforhold.
I 2024 havde den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital 5.668 unikke patienter. Patienterne vil typisk have 2-3 besøg ved første udlevering af høreapparat og derefter en genudlevering af nyt høreapparat hver 4. år. Der er aktuelt 41 ansatte tilknyttet audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.
Ændringsforslaget
Med flytningen til Glostrup-matriklen vil der blive etableret nye hørebokse og nyindrettede lokaler, der er målrettet den audiologiske funktion. De fysiske rammer vil være moderne og funktionelle, og der vil være gode adgangsforhold direkte fra terræn samt effektiv elevatordækning, hvilket samlet set giver bedre tilgængelighed end på Bispebjerg Hospital. Derudover vil parkeringsforholdene være forbedrede, og samtidigt vil placeringen i Glostrup være mere hensigtsmæssig for borgere i den kommende Region Østdanmark, der har brug for høreapparat. Administrationen vurderer derfor, at flytningen til Glostrup-matriklen vil medføre et markant kvalitetsløft og sikre væsentligt bedre adgangsforhold for patienterne – forhold, som ikke ville kunne opnås ved en fortsat placering på Bispebjerg.
Flytningen indebærer ingen organisatoriske ændringer. Afdelingen flytter således samlet, og referenceforhold forbliver uændrede. Dertil vil flytningen af den audiologiske funktion, der består af planlagt ambulant behandling, til Glostrup-matriklen harmonere godt med den fremtidige organisering af matriklen, som er planlagt til at centrere sig om elektiv behandling.
Placeringen er på nuværende tidspunkt tiltænkt at være i to sammenhængende sengeafsnit på 3. sal, der tidligere har været benyttet til medicinske patienter, som flyttede til Hvidovre Hospital i 2023. Med den kommende placering vil der også blive sørget for, at det er muligt at imødekomme fremtidige behov for udvidelse af den fysiske kapacitet, herunder som følge af ændret demografi, generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Glostrup-matriklen.
Foruden denne placering er der på Glostrup-matriklen endnu en placering, der kan anvendes. Der vil inden efterårsferien 2025 blive udarbejdet to scenarier, der beskriver hver enkel placering.
Med foreliggende tidsplan vil lokalerne være klar til ibrugtagning medio 2027.
Høringssvar til ændringsforslaget
Ændringsforslaget har været i offentlig høring i perioden 5. juni til 5. august 2025. Der er indkommet fire høringssvar fra henholdsvis FOA, Teknisk Landsforbund, Høreforeningen og medarbejderne ansat på Rigshospitalets audiologiske udefunktion på Bispebjerg. Hertil er der indhentet rådgivning og godkendelse fra Sundhedsstyrelsen, som beder regionen give besked, når flytningen træder i kraft, så specialevejledningen for øre-, næse- og halsspecialet kan opdateres. Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Flere høringsparter fremhæver positivt, at der med flytningen lægges op til forbedrede fysiske rammer, herunder etablering af nye hørebokse, nyindrettede lokaler og bedre adgangsforhold. FOA udtrykker opbakning til flytningen og vurderer, at den udgør en fornuftig justering af den gældende hospitalsplan. Tre høringsparter udtrykker bekymringer og opfordrer til, at beslutningen genovervejes. Bekymringerne koncentrerer sig særligt om to forhold:
Risiko for tab af medarbejdere
Alle høringssvarene peger på en række relevante opmærksomhedspunkter i relation til personalet, når der sker ændringer af arbejdspladsens fysiske placering. Der er en stor opmærksomhed på, at forandringerne skal gennemføres under stort hensyn til både personale og patienter. Derfor arbejder Rigshospitalet aktivt på, at overgangen planlægges i tæt dialog med MED-systemet med fokus på åben kommunikation og involvering.
Mindre fysisk kapacitet på Glostrup-matriklen
Hertil adresserer de tre høringsparter, som forholder sig kritisk overfor flytningen, at den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen er mindre end den tilsvarende på Bispebjerg Hospital. De er bekymrede for, at det vil føre til mindre anvendt kapacitet, og at den nye placering derfor ikke kan opfylde behov for rum og faciliteter. Der peges samtidig på en forventet stigning i patientvolumen, som vil kræve øget kapacitet.
Administrationen er opmærksom på, at det planlagte areal til funktionen på Glostrup er lidt mindre end det nuværende areal på Bispebjerg. Det faktiske areal på Bispebjerg er cirka 1800 m² – og ikke 2500 m² eller 1950 m², som angivet i to af høringssvarene. Det indtil videre afsatte areal til audiologi på Glostrup-matriklen er godt 1.500 m2. Det er en forudsætning for flytningen, at der vil være den samme anvendte kapacitet (hørebokse, ambulatorie/konsultationsrum, tilpasningsrum og kontorer/mødelokaler) på Glostrup-matriklen, som der har været på udefunktionen på Bispebjerg Hospital. Hertil vil det, som nævnt, løbende blive vurderet, om der vil være behov for udvidelse af den fysiske kapacitet på Glostrup-matriklen, herunder som følge af generelle behovsændringer, nye kvalitetskrav eller i forbindelse med arbejdet med den fremtidige organisering af Rigshospitalet, Glostrup-matriklen.
Den videre planlægning
Medarbejderne ved Rigshospitalets udefunktion har i deres høringssvar fremlagt 13 konkrete forudsætninger for et velfungerende audiologisk setup. Disse, sammen med pointerne fra de øvrige høringssvar, vil indgå i den videre planlægning, såfremt flytningen godkendes. Hertil vil Rigshospitalet fortsætte dialogen med både medarbejdere, ledelse og faglige organisationer for at sikre, at flytningen sker med størst mulig hensyntagen til både drift, faglighed og arbejdsmiljø.
Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at der gennemføres en ændring af Hospitalsplan 2025, sådan at den audiologiske udefunktion på Bispebjerg Hospital med den foreliggende tidsplan flyttes til Rigshospitalet, Glostrup-matrikel medio 2027.
Hvis ændringsforslaget godkendes, vil administrationen og hospitalerne straks efter den politiske beslutning igangsætte implementeringsarbejdet.
Bevillingen som blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025 forudsætter denne godkendelse.
Som ved andre ændrede placeringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Rigshospitalet er meget opmærksom på denne risiko, og såfremt forslaget bliver godkendt, vil Rigshospitalet sørge for at tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af alle personalegrupper via de respektive MED-udvalg blandt andet med sigte på, at så mange som muligt ønsker at flytte med.
Det er væsentligt, at udmeldingen om ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre, at personalet vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde.
De samlede etableringsudgifter er opgjort til 50 mio. kr., inklusive anskaffelse og installation af lydbokse og ventilationsanlæg til øreprop-laboratoriet m.v. I budgettet er der inklusive reservebeløb afsat 6 mio. kr. til lydbokse, mens de resterende 44 mio. kr. er afsat til ombygning og istandsættelse af de godt 1.500 m². Udgifterne forventes at fordele sig med cirka 5 mio. kr. i 2025, mens de resterende 45 mio. kr. afholdes med halvdelen i 2026 og halvdelen i 2027.
Bevillingen blev givet ved regionsrådets behandling den 17. juni 2025, betinget af en endelig godkendelse af ændringen af hospitalsplanen. Bevillingen tilvejebringes ved 2. økonomirapport, og bevillingen skal anvendes som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil dels vedrøre anlægsinvesteringer, dels driftsrelaterede anskaffelser samt vedligeholdelse af bygningsdele. Det påhviler efterfølgende Rigshospitalet at drive aktiviteten inden for deres samlede ramme, herunder af den aktivitet, der flytter fra Bispebjerg til Glostrup.
Rigshospitalet kommunikerer løbende lokalt til relevante afdelinger mv. Når det bliver relevant for borgere, kommunikeres der eksternt om flytningen.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/ Amelia Holmegaard Baker & Emma Bro Hansen
25052319
Bilag 1: Bilag 1_ Høringsnotat (D14641158)
Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet, idet forretningsudvalget på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (2), F (1), O (1) og Ø (1), i alt 7.
Imod stemte: 0, i alt 0.
Undlod at stemme: V (1).
I alt 8.
Anbefalet, idet udvalget på baggrund af særligt høringssvarene fra patientforeningerne, ønsker at betone, at det er en præmis for den nye organisering, at der bliver et stærkt samarbejde på tværs af hospitaler om patienter med sjældne og højt specialiserede sygdomme, samt at forskerne let skal kunne tilgå patienter på tværs af hospitalerne.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Alle regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at borgere med sygdomme i hjerne, rygmarv og nerver i planområde Syd skal have et styrket tilbud (neurologisk behandling). Amager og Hvidovre Hospital er regionens største akuthospital og det eneste akuthospital i regionen, som ikke modtager akutte patienter med neurologiske symptomer og sygdomme, da de ikke har en neurologisk afdeling.
Forretningsudvalget godkendte den 3. juni 2025 at sende forslag om den fremtidige organisering af neurologien i planområde Syd i høring. Forslaget har været i offentlig høring fra den 5. juni til 10. august 2025.
Med afsæt i de indkomne høringssvar foreslår administrationen fortsat:
For en nærmere og mere detaljeret beskrivelse af den ændrede organisering og konsekvenserne henvises til sagsfremstillingen med forslaget, som blev forelagt forretningsudvalget den 3. juni 2025. Sagen med høringsmaterialet kan tilgås her.
Med den fremtidige organisering af neurologien på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre-matriklen) får et af landets største akuthospitaler en neurologisk afdeling. Dette vil understøtte intentionerne i sundhedsreformen om robuste akuthospitaler, hvor patienter kan behandles nært for hyppige og almindelige sygdomme ved akuthospitalet i eget sundhedsråd.
Den nye organisering skal, sammen med renovering af de fysiske rammer på Hvidovre Hospital med blandt andet opdaterede én-sengs sengestuer, sikre:
Patienter i planområde Syd med neurologisk sygdom vil blive modtaget i en stor samlet akutmodtagelse med medicinske og kirurgiske specialer tilstede, ligesom det er tilfældet på de øvrige akuthospitaler i Region Hovedstaden. Dette sikrer, at patienterne kan få en samlet vurdering fra flere specialer, hvis der er uklarhed om, hvad symptomerne skyldes eller, hvis patienten har behov for behandling af flere sygdomme samtidig. Dette vil også være i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens akutanbefalinger fra 2020 om, at et akuthospital døgnet rundt skal kunne modtage patienter med akut opstået eller forværret sygdom, som kan varetages på hovedfunktionsniveau.
En neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre matriklen vil fremadrettet varetage akut og ambulant behandling for mere end 90 % af alle patienter med neurologisk sygdom i planområde Syd. Dette vil sikre gode og sammenhængende forløb til de mange patienter, som har flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid, da Amager og Hvidovre Hospital varetager akut og planlagt behandling for alle andre større specialer. Dette understøtter også sundhedsreformens intentioner om større lighed og et mere nært behandlingstilbud til borgerne i de nye sundhedsråd, hvor akuthospitalet tager ansvar for de borgere, som er bosat i sundhedsrådets kommuner – det såkaldte populationsansvar.
Ved at Rigshospitalet fremadrettet skal fokusere på at varetage den specialiserede behandling af neurologisk sygdom sikres alle regionens borgere en mere enkel og lige adgang til specialiseret behandling. Det giver også muligheden for, at Rigshospitalets specialiserede personale kan tage ud og understøtte behandlingen på akuthospitalernes neurologiske afdelinger og sikre stor tilgængelighed af den nyeste og bedste behandling inden for alle neurologiens subspecialer.
Samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og behandling af de neurologiske patienter i planområde Byen gør det ligeledes muligt for den specialiserede afdeling at sikre tilstrækkeligt patientgrundlag og bevare muligheden for at også de almen neurologiske patienter. I den kommende Region Østdanmark vil Rigshospitalet ligeledes være klar til at understøtte opbygningen af en robust afdeling i Vestsjælland (Slagelse).
En opbygning af det neurologiske område med basisafdelinger på alle regionens akuthospitaler, hvor alle neurologiske sygdomsområder behandles på hovedfunktionsniveau, samt én specialiseret afdeling på Rigshospitalet giver nye muligheder, men stiller også krav til at finde nye måder at arbejde på indenfor forskning, uddannelse, udvikling og tilrettelæggelse af blandt andet lægernes arbejde. Fremadrettet skal samarbejde om de enkelte sygdomsområder, for eksempel sclerose eller demens ske mellem specialister fordelt på afdelingerne på akuthospitalerne og den specialiserede afdeling, der via blandt andet fælles kliniske retningslinjer og kliniske akademiske grupper på hvert sygdomsområde skal skabe et ensartet behandlingstilbud, som kan gives til patienten på den lokale afdeling. Disse samarbejder mellem akuthospitalernes afdelinger og den specialiserede afdeling skal også sikre, alle patienter indenfor for eksempel sygdomsgruppen sclerose tilbydes deltagelse i forskning eller udviklingsprojekter. Også for lægerne og øvrigt specialiseret personale kræver denne organisering nye måder at arbejde på. For eksempel at uddannelse af speciallæger i endnu højere grad end i dag foregår i et samarbejde mellem flere afdelinger, men også at fastansatte speciallæger i regionen skal arbejde på flere matrikler og kunne veksle mellem at behandle patienter på meget specialiseret niveau og patienter på mere alment niveau. Meget af dette ligger tydeligt i intentionerne i sundhedsreformen og denne organisering understøtter netop disse intentioner.
Høring af ændringsforslagene
Forslaget om ny organisering af neurologien i planområde Syd har været sendt ud i bred høring fra den 3. juni til 10. august 2025. Der er indkommet 16 høringssvar fra patientforeninger, interesseorganisationer, faglige selskaber, MED-udvalg på hospitaler, medarbejdergrupper fra de neurologiske fagmiljøer, statslige myndigheder, sundhedsfaglige råd (SFR) og faglige organisationer. Der har desuden været afholdt et høringsmøde den 19. juni 2025, hvor der var mulighed for at blive orienteret om baggrunden for forslaget om den fremtidig organisering, samt opmærksomhedspunkter og konsekvenser ved forslaget. Ligeledes var der mulighed for at komme med bemærkninger og stille spørgsmål til den fremtidig organisering.
Administrationen har udarbejdet et høringsnotat med et resumé af de indkomne høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil (bilag 1). Alle høringssvarene er desuden vedlagt i deres fulde længde i bilag 2.
Generelle pointer fra høringssvarene:
Bemærkningerne i de indkomne høringssvar kan inddeles i nedenstående temaer. For flere af temaerne har forskellige høringsparter modsatrettede argumenter, og i det følgende er de forskelligrettede perspektiver hos høringsparterne forsøgt opsummeret.
Administrationen har taget alle høringssvar med i overvejelserne om forslaget til den fremtidige organisering af neurologien, og deler alle opmærksomhedspunkter og analyser af mulige udfordringer. Det vurderes dog, at den foreslåede fremtidige organisering samt nye måder at arbejde sammen på i alle subspecialer – de neurologiske afdelinger imellem og i særlig grad mellem de sundhedsprofessionelle – kan sikre behandling af høj kvalitet, excellent forskning og forsat faglig udvikling også ved den foreslåede organisering. Det har været afgørende, at behandlingen af den akutte neurologiske patient i højere grad tilgodeses ved modtagelsen i en fælles akutmodtagelse, og at etablering af en relevant neurologisk afdeling på et af Danmarks største hospitaler kun kan ske ved at have ansvar for hele det neurologiske område på hovedfunktionsniveau i det kommende sundhedsråd. Administrationens vurdering er, at den specialiserede behandling, forskning og faglig udvikling kan ske inden for hvert sygdomsområde, selvom det kræver samarbejde mellem sundhedsprofessionelle ansat i forskellige organisationer (hospitaler) og fremmøde på flere matrikler. Disse nye måder vurderes også at være i tråd med sundhedsreformens intentioner og fremtidens nye måder at arbejde på hvor behandlingen skal ske så tæt på patienten som muligt og hvor hvert sundhedsråd har ansvar på den almindelig behandling på hovedfunktionsniveau (populationsansvaret).
Såfremt ændringerne til Hospitalsplan 2025 godkendes, vil administrationen implementere ændringerne i planen. Umiddelbart efter den politiske beslutning iværksættes implementeringsarbejdet med at opbygge en neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital samt implementere samarbejdet mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Det forventes, at den neurologiske afdeling på Amager og Hvidovre Hospital kan overtage udvalgte aktiviteter fra Rigshospitalet i løbet af 2026 og er fuldt etableret i løbet af 2027.
Flere styre- og planlægningsgrupper bestående af hospitalerne og relevante koncerncentre vil stå for planlægning af implementeringsarbejdet med fokus på alle de elementer, som er beskrevet.
Som ved andre organisationsændringer er der risiko for, at personalet ikke ønsker at flytte med opgaven. Det søges der taget bedst muligt hånd om på hospitalerne. Det er dog også forventningen, at mange vil kunne se en faglig meningsfuldhed i at sikre et robust fagligt set-up for de neurologiske patienter på et stort akuthospital som Amager og Hvidovre Hospital samt at være med til at opbygge en ny afdeling med muligheder for at samarbejde på nye måder med både de øvrige afdelinger på Amager og Hvidovre Hospital, men også med regionens øvrige neurologiske afdelinger. Med forslaget om at etablere en ny neurologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital vil der være personale på Rigshospitalet, som vil opleve det som en stor ændring at skulle arbejde på den nye afdeling i Hvidovre, da deres arbejde med behandling af neurologisk sygdom på hovedfunktionsniveau flytter fra enten Blegdamsvej eller Glostrup til Hvidovre-matriklen.
Der er tæt koordination om fælles udmelding til personalet om ovenstående løsningsforslag. Det er væsentligt, at udmeldingen om de organisatoriske ændringer kommunikeres rettidigt for at sikre at personalet på de berørte hospitaler vil opleve, at beslutningsprocessen og en eventuel udmøntning foregår i et trygt og tillidsskabende samarbejde. Rigshospitalet, Amager og Hvidovre Hospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil derfor også tilrettelægge en proces med tæt inddragelse af personalet via de respektive MED-udvalg i forbindelse med omorganiseringen.
Det vil være vigtigt at informere borgerne om, at ændringen sker med baggrund i et ønske om et styrket og bedre tilbud til kommunernes borgere, så der vil være et løft i den faglige og organisatoriske kvalitet af de tilbud, som borgerne får. Ligeledes bør der sikres en god dialog med de berørte kommuner om, hvilke beslutninger der træffes og om det beslutningsgrundlag, beslutningerne træffes på baggrund af - herunder ønske om større lighed og kvalitet i det neurologiske tilbud til borgere i planområde Syd.
Aktuelt er de neurologiske patienter indlagt på Glostrup-matriklen på flersengsstuer (typisk 3-sengsstuer) med bad og toilet på gangen. I forbindelse med flytningen til Hvidovre-matriklen planlægges en opgradering af de fysiske forhold for patienterne, så de vil kunne indlægges under tidssvarende forhold. Den neurologiske afdeling planlægges placeret i den oprindelige hovedbygning på Hvidovre-matriklen, der står overfor en større renovering. Efter denne renovering vil patienterne kunne indlægges på 1-sengsstuer med bad og toilet på stuen.
Hovedbygningen på Hvidovre står overfor en større renovering af både de tekniske installationer og af sengestuerne generelt, da de nuværende sengestuer er utidssvarende flersengsstuer med dårlige adgangsforhold til toilet og bad. Udover renovering af sengestuer vil det også være nødvendigt med renovering af ambulatorierum og udbygning af understøttende funktioner som for eksempel apparatur til radiologi, træningsfaciliteter, hjælpemidler, køkken og intensiv samt personalerettede faciliteter som parkering og garderober.
De samlede etableringsomkostninger er estimeret til cirka 140-175 mio. kr. og renovering forventes at strække sig frem til ultimo 2027. Det vil dog i høj grad vil tale om fremrykning af udgifter, da faciliteterne og installationer skal renoveres uanset hvilke patientgrupper, der skal huses i bygningen.
I budgetforslaget for 2026 er der en afsat en reserve på i alt 153 mio. kr. til renovering af lokalerne og de tekniske installationer samt til udbygning af støttefunktioner. Reserven er afsat under Region Hovedstadens renoveringsprogram og Sundhedsfonden.
Renoveringsprojektet er endnu under kvalificering og udvalget vil blive præsenteret for en kvalificeret projektplan, hvor udgifter og tidsplan er præciseret.
Driftsøkonomi
Som udgangspunkt er der tale om en aktivitetsudskillelse fra et hospital til et andet. Der forventes ikke en aktivitetsudvidelse, og dermed vil det være et nulsumsspil, hvor den økonomi, der er knyttet til den aktivitet, der flyttes til Amager og Hvidovre Hospital, udskilles fra Rigshospitalet.
MED-organisationen blev orienteret om de foreslåede hospitalsplansændringer i maj 2025 i forbindelse med den politiske behandling af høringssagen i sundhedsudvalget den 20. maj og forretningsudvalget den 3. juni. Den 3. juni 2025 blev der udsendt pressemeddelelse om de foreslående ændringer.
Der er ikke for nuværende planlagt yderligere fælles kommunikation regionalt. Hospitalerne har dog løbende kommunikeret lokalt til relevante afdelinger mv.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond / Jesper Myrup, Line Rasmussen, Camilla Lindgreen og Thomas L. Jørgensen
25060838
Bilag 2: Samlet høringssvar Neurologien 13082025
Sundhedsudvalget indstiller, at forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 21. august 2025:
Anbefalet.
Leila Lindén (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Med budgetaftalen for 2025 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at styrke den palliative indsats. Midlerne skal anvendes dér, hvor behovet vurderes størst.
På sundhedsudvalgets møde den 24. juni 2025 blev et udmøntningsforslag drøftet. Udvalget besluttede, at sagen skulle genoptages i august, blandt andet med henblik på justering af de konkrete initiativer.
I den daværende sag indgik finansiering til et samarbejde med Røde Kors forudsat, at Røde Kors opnåede ekstern fondsfinansiering. Røde Kors har i mellemtiden oplyst, at de ikke har opnået den eksterne fondsfinansiering, som er en forudsætning for realiseringen af projektet "En sidste værdig tid". Projektet indgår derfor ikke i udmøntningen af de afsatte midler.
Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefalinger til, hvordan midlerne bedst kan bidrage til at styrke den palliative indsats.
For at opstille konkrete muligheder for anvendelsen af midlerne har administrationen igangsat et arbejde med inddragelse af blandt andet repræsentanter fra Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, som har bidraget med forslag til prioritering og anvendelse af midlerne.
Nedenfor præsenteres en konkretisering af de samlede initiativer, som administrationen foreslår, at budgetmidlerne til den styrkede palliative indsats anvendes på:
Initiativ 1: Ny model for den palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden – døgndækning og udvidet målgruppe
I tråd med anbefalingerne i Kræftplan V har en fagligt funderet arbejdsgruppe med mandat fra Sundhedsfagligt Råd Palliativ Behandling (SFR) arbejdet med at udvikle og fremtidssikre den regionale palliative rådgivningsvagt. Arbejdsgruppen har udarbejdet et fagligt oplæg til en ny model for den fremtidige palliative rådgivningsvagt i Region Hovedstaden (bilag 1). Den endelige økonomi for delelementerne i initiativet mangler at blive afklaret, men alle merudgifter vil blive afholdt inden for bevillingen, og der bliver således ikke tale om, at hospitalerne skal afholde yderligere udgifter inden for egen ramme. Den nye model er blandt andet inspireret af anbefalingerne fra opgaveudvalget ”En værdig sidste tid”. Modellen er yderligere i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens 'Anbefalinger for den palliative indsats' fra 2017.
Den nye model indebærer, at den palliative rådgivningsvagt vil have døgnåbent og få en bredere målgruppe.
Den nuværende regionale palliative rådgivningsvagt varetages i dag af læger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH). Fremover vil vagtordningen i dagstiden fra kl. 8-15 blive opdelt mellem de fem palliative enheder, baseret på deres optageområder. Bornholm vil blive lagt under BFH. Det øvrige tidsrum varetages telefonrådgivningen af en overlæge fra en af de palliative afdelinger. Målgruppen udvides, så det udover læger også er sygeplejersker på specialiserede palliative sengeafsnit samt kommunale hjemmesygeplejersker med patienter fra de palliative udkørende funktioner, der kan kontakte vagttelefonen.
Der foreligger aktuelt en aftale mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger, som fastsætter vilkårene for aflønningen i den nuværende ordning. Det forventes, at aftalen skal genforhandles, hvilket er en forudsætning for, at ordningen kan realiseres. Såfremt der indgås en aftale med Foreningen af Speciallæger, er det forventningen, at den nye ordning for den palliative rådgivningsvagt kan starte i efteråret 2025.
Den fremtidige palliative rådgivningsvagt vil medføre en stigning i de årlige udgifter fra cirka 2,5 millioner kr. til cirka 3,4 millioner kr., hvilket resulterer i merudgifter på lidt under en million kr. årligt i forhold til den nuværende ordning. Det foreslås, at der afsættes 1 million kroner til realiseringen af den palliative rådgivningsvagt.
Administration foreslår desuden, at der følges op på ordningen et år efter etableringen, og at resultatet forelægges sundhedsudvalget.
Initiativ 2: Styrket socialrådgiverindsats i enhed for pædiatrisk palliation
Der er et vedvarende og markant behov for socialfaglig støtte til familier med alvorligt syge børn i Region Hovedstaden. Enhed for Pædiatrisk Palliation – også kendt som Palliativt Team for Børn og Unge (PABU) – varetager den specialiserede palliative indsats og råder i dag over 0,4 årsværk til socialrådgivning.
Erfaringen viser, at behovet er væsentligt større. PABU oplever, at sundhedspersonale ofte må løse opgaver, som rettelig bør varetages af socialrådgivere. Det skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og øger presset på det sundhedsfaglige personale.
En opnormering til 1,5 årsværk vil styrke forudsætningerne for at leve op til de faglige standarder på området, sikre bedre støtte til familierne, styrke det tværsektorielle samarbejde og øge kapaciteten til undervisning og sparring i kommunerne – særligt relevant i lyset af sundhedsreformens fokus på det nære sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår derfor, at socialrådgiverindsatsen opnormeres til 1,5 årsværk. Det vil give en ratio på én socialfaglig medarbejder pr. tre sundhedsfaglige teammedlemmer – i overensstemmelse med Dansk Selskab for Palliativ Medicins minimumskrav. Konkret anbefales en opnormering på 1,1 årsværk, svarende til 0,6 mio. kr. årligt.
Initiativ 3: Etablering af et koordineret udmøntningsarbejde arbejde på det palliative område
Der er i det seneste år tilført midler til det palliative område fra flere forskellige initiativer og aftaler. Det er positivt og vidner om en politisk vilje til at styrke indsatsen for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende. Samtidig stiller det øgede ressourcegrundlag krav om koordination og samtænkning, så midlerne anvendes effektivt og understøtter en sammenhængende og koordineret indsats – både på det basale og det specialiserede niveau.
I juni 2025 indgik Regeringen, Danske Regioner og KL en udmøntningsaftale om de afsatte midler i 2025 i Kræftplan V, som blandt andet indeholder midler afsat til det palliative område. Med aftalen følger, at der skal laves en politisk aftale i efteråret 2025 om udmøntningen af kræftplanens midler til det palliative område fra 2026 og frem, herunder med mål for implementering og opfølgning. Løftet af den palliative indsats skal tænkes sammen med implementeringen af sundhedsreformens initiativer på det palliative område fra 2027 og frem.
For at sikre en strategisk og koordineret udmøntning af midlerne til det palliative område foreslår administrationen, at der nedsættes en bredt sammensat udmøntningsgruppe. Formålet er at styrke indsatsen både på det basale og det specialiserede niveau og dermed bidrage til en mere sammenhængende, tilgængelig og fagligt bæredygtig indsats til gavn for patienter og pårørende.
Udmøntningsgruppen skal bidrage med anbefalinger til koordineret anvendelsen af de tilførte midler uanset patientens bopæl eller sygdomsforløb. Det skal blandt andet afdække muligheder for at styrke kapaciteten i den specialiserede indsats, eksempelvis gennem etablering af udgående palliative teams. Samtidig skal det understøtte en forbedret koordinering og et tættere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, og styrke det basale område. Endelig skal arbejdet bidrage til at adressere og følge op på den kritik, som Rigsrevisionen rejste i 2025.
Administrationen foreslår, at de nærmere rammer for udviklingsarbejdet forelægges sundhedsudvalget efter at den resterende udmøntningsaftale for Kræftplan V er indgået.
Administrationen foreslår, at de midler i budgetaftalen for 2025, som ikke udmøntes i denne sag, svarende til 1 mio. kr. i 2025 og 0,9 mio. kr. årligt fra 2026 og frem, reserveres til en nærmere specificeret anvendelse på det specialiserede palliative område i forbindelse med udmøntningen af midlerne til palliation i Kræftplan V. Der lægges op til, at midlerne udmøntes som led i de første initiativer med forventet udmøntning ultimo 2025 eller primo 2026.
Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntningen af midlerne.
Under forudsætning af regionrådets godkendelse anvendes midlerne fra budgetaftalen for 2025 til en styrket palliativ indsats til nedenstående tre initiativer. Midlerne til initiativ 1 og 2 udmøntes til hospitalerne ved førstkommende økonomirapport:
Implementeringen af en ny model for den palliative rådgivningsvagt indebærer blandt andet, at eksisterende opgaver og den tilhørende økonomiske bevilling flyttes fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH) og fordeles mellem de øvrige hospitaler i regionen.
Udmøntningen af midlerne til den nye og udvidede palliative rådgivningsvagt justeres i henhold til tidspunktet for den konkrete opstart af initiativet i 2025.
I 2025 vil den samlede økonomiske fordeling af midlerne altså afhænge af, hvornår den nye model for rådgivningsvagt opstartes.
Initiativ 1: Palliativ vagtordning
Nedenfor vises den samlede fordeling i de tre initiativer:
Der laves ekstern kommunikation efter den politiske behandling i regionsrådet den 2. september 2025.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 21. august 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
Charlotte Hosbond/Katrine Gren Voldby
24079339
Bilag 1: Palliativ rådgivningsvagt final_tabel (D14226006) (3)
Bilag 2: Samarbejdsaftale - Palliativ vagtordning den 28. september 2016
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Taget til efterretning.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsstyrelsen udmøntede i november 2024 i alt 273,3 mio. kr. fra styrelsens Akutpulje (2.0) til yderligere styrkelse af akutte indsatser i regionerne. Af den samlede pulje godkendte Sundhedsstyrelsen finansiering af delprojekter og indsatser i Region Hovedstaden for i alt 88,2 mio. kr. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en status pr. april 2025 på Region Hovedstadens delprojekter herunder indsatser.
Sundhedsstyrelsens Akutpulje (2.0) er et varigt løft af det regionale akutberedskab og skal sikre, at alle borgere kan få hurtig og effektiv behandling døgnet rundt uanset, hvor i landet de bor. Midlerne er afsat som en udvidelse af den pulje, der blev afsat med Aftale om Sundhedsreform af maj 2022 til fastholdelse og styrkelse af det præhospitale område med henblik på hurtig hjælp i de områder i landet, hvor behovet er størst – Akutpulje (1.0).
På møde i sundhedsudvalget den 21. maj 2024 besluttede udvalget rækkefølgen af de projekter, der skulle indgå i regionens ansøgning til Akutpulje (2.0). Sundhedsstyrelsen godkendte de seks delprojekter og indsatser, der var ansøgt om finansiering til med undtagelse af indsatsen: Støtte til styrkelse af Tactical Emergency Medical Support (TEMS) under delprojekt D. Af projekter i sagen fremgik desuden, at der skulle ansøges om fuld finansiering til Hjerteløberordning og Hjertestarter-netværk. Projektet blev dog udeladt af ansøgningen, da der viste sig ikke at være opbakning hertil fra de andre regioner, som fandt, at ordningen bør finansieres mere fast fra national side. Efterfølgende har Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner i maj 2025 behandlet en mulig overdragelse af Hjerteløberordninger og Hjertestarter-netværk fra Trygfonden til regionerne. Kredsen besluttede at indstille til Regionsdirektørkredsen, at regionerne fremadrettet varetager opgaven herunder finansiering af denne. Endvidere at den sekretariatsbetjentes fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Danske Regioner forventer, at Regionsdirektørkredsen skal behandle sagen medio 2025, hvorefter den vil blive forelagt bestyrelsen i Danske Regioner.
I nedenstående tabel 1 fremgår seneste overblik over delprojekter inklusiv indsatser og korrigeret økonomi, som dog afventer Sundhedsstyrelsens godkendelse.
Tabel A: Overblik over delprojekter inklusiv indsatser samt korrigeret økonomi pr. april 2025.
Status på delprojekterne pr. april 2025
Delprojekterne forløber helt eller delvist efter de oprindelige tidsplaner. Af de i alt seks delprojekter inklusive indsatser, er indsatsen: Opnormering af årligt optag af ambulanceelever under delprojekt B implementeret og delprojekt F implementeret.
En overordnet status på delprojekterne inklusive indsatserne pr. april 2025 fremgår nedenfor.
Styrkelse af udkørende præhospitale funktioner (delprojekt A)
Akutbilen i Hornbæk: Akutbilen planlægges idriftsat pr. 1. september 2025. Der er dog opstået udfordringer i forhold til lokationen, da det alligevel ikke er muligt at indgå en lejekontrakt på det planlagte sted. Center for Ejendomme er i dialog med Helsingør Kommune om alternativer og afventer en tilbagemelding fra kommunen. Akutbilen med lokation i Hornbæk skal supplere de øvrige seks akutbiler i Region Hovedstaden placeret i hhv. Græsted, Hundested, Skibby, Dragør, Frederiksberg og Ballerup.
Etablering af digital understøttelse af akutbilskonceptet: I indsatsen udvikles indtil videre en forbedret mobilapplikation til anvendelse i akutbilerne for at understøtte paramedicinernes muligheder for at hjælpe borgerne til de rette tilbud på tværs af sektorer. Det er app’en Logis, hvor paramedicinerne i forvejen modtager information om disponerede ture, der udvikles og forventes klar sommer 2025.
Investering i udstyr til akutbiler til styrket præhospital diagnosticering og -behandling: Akutberedskabet har indtil videre udstyret tre af regionens seks akutbiler med POCT-udstyr. Med POCT-udstyr kan der udføres forskellige målinger af patienten og således sikres en mere fyldestgørende præhospital undersøgelse inden indbringelse til hospitalet. Indkøb af udstyret er finansieret af midler fra Akutpulje (1.0) og fremadrettet forventes yderligere udgifter ex. indkøb og uddannelse i POCT-udstyr afholdt heraf. For yderligere detaljer henvises til bilag 1. Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje (2.0).
Uddannelse og projektledelse til styrket præhospital diagnosticering og -behandling (oplæring i POC-udstyr): Der er i januar 2025 opstartet første efteruddannelsesmodul ”Den sub- akutte patient”, hvor bemandingen på akutbilerne uddannes i brug af EPOCT-apparater. Dette uddannelsesmodul forløbet i 1. halvår 2025. Det næste efteruddannelsesmodul fokuserer på brug af ultralyd og forventes gennemført i 2. halvår 2025.
Øget ambulanceelevoptag og styrket uddannelse (delprojekt B)
Opnormering af årligt optag af ambulanceelever: Indsatsen med øgning af det årlige elevoptag fra 10 til 16 elever er fuldt implementeret fra 2024, hvor 16 elever blev optaget. Indsatsen er således implementeret.
Administrativ bistand: Der har vist sig behov for administrativ understøttelse af ambulanceuddannelsen, hvorfor der på nuværende tidspunkt pågår en intern drøftelse af økonomi og behov for tilføjelse af yderligere administrativ understøttelse.
Styrket kvalitet i uddannelsen: Akutberedskabet har i samarbejde med Center for HR og Uddannelse igangsat udarbejdelse af et nyt vejlederkoncept for at understøtte ambulancebehandlerelevers daglige læring. Der forventes ansættelse og uddannelse af vejledere i 2. halvår af 2025. Desuden overvejes behov for tilføjelse af yderligere vejlederressourcer.
Udvidelse af Sociolancekoncept (delprojekt C)
Etablering og drift af Sociolancen: D. 1. august 2025 igangsættes en pilotafprøvning af en ny Sociolance i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Sociolancen vil være tilgængelig 15 timer pr. uge i kommunen i perioden fra 1. august 2025 frem til og med december 2026. Indsatsen evalueres efterfølgende.
Akutberedskabet har i samarbejde med Center for Sundhed afdækket den kommunale interesse for projektet, og der er taget kontakt til alle 29 kommuner i regionen, som er fulgt op med et regionalt initiativ til en fælles politisk drøftelse med kommunerne. Der er desuden afholdt et dialogmøde med ni kommuner fra vestegnen. Yderligere 2-3 kommuner har tilkendegivet, at de kunne være interesseret i et samarbejde om Sociolancen.
Opkvalificering af indsatsledelsen og beredskab (delprojekt D)
Kompetenceudvikling, udstyr til indsatsledelse samt styrkelse af bredskabsfunktionen i Akutberedskabet: I løbet af 2025 vil Akutberedskabet etablere et dedikeret beredskab til funktionen ’Indsatsleder Sundhed’ (ISL-SUND), der vil bestå af en præhospital akutlæge og en lægeassistent, der er uddannet paramediciner eller behandler. Funktionen Indsatsleder Sundhed (ISL-SUND) er for nuværende integreret i én af regionens fire akutlægebiler.
Akutberedskabet har fokus på opkvalificering af funktionen Indsatsleder Sundhed (ISL-SUND) ved at skærpe kvalifikations- og uddannelseskrav for præhospitale læger, der varetager funktionen. Lægerne skal bl.a. gennemføre den nationale, tværfaglige indsatslederuddannelse.
I forhold til styrkelse af beredskabsfunktionen i Akutberedskabet, blev den lokale beredskabsstab i Akutberedskabet ultimo 2024 suppleret med yderligere en beredskabsmanager til udvidelse af kapaciteten for beredskabsplanlægning, evaluering og læring. I forhold til det lokale beredskabsarbejde er der, udover beredskabsplanlægning, også fokus på hændelses- og øvelsesafvikling samt systematisk evaluering og samarbejde på tværs af regionen og samarbejde med øvrige myndigheder, sektorer og regioner.
Etablering af helikoptertankanlæg på Bornholm (delprojekt E)
Projektet er indledt med en afdækning af de tekniske krav til helikopteranlæg ved Bornholms Hospital i samarbejde med de centrale aktører som udover Akutberedskabet er Center for Ejendomme, Bornholms Hospital og Den Landsdækkende Akutlægehelikopter. Når de tekniske krav er afdækket, kan de efterfølgende faser igangsættes dvs. indkøb af helikoptertankanlæg, etablering af helikoptertankanlæg og idriftsættelse af tankanlæg. Tidsplanen afhænger af, hvad de tekniske krav viser.
Aktivitetsudvidelse med sygetransporter (delprojekt F)
Akutberedskabet har fra 2024 indsat fire ekstra beredskaber til den liggende sygetransport for at aflaste ambulanceområdet og fastholde og forbedre responstider for A- og B-kørsler. Projektet er således implementeret.
Akutberedskabet har i løbet af 2024 desuden udarbejdet en analyse af samspillet mellem ambulancer og liggende sygetransport. Analysen havde til formål at give en indsigt i, hvordan den nuværende dimensionering af beredskaber i de to kontrakter fungerer samt komme med nogle anbefalinger omkring mulige kontraktuelle ændringer og/eller foreslå igangsætning af forbedringsinitiativer, der kan være med til at give en endnu bedre anvendelse af de to beredskabstyper. Akutberedskabet arbejdere videre med implementering af anbefalingerne fra analysen.
Såfremt indstillingen tiltrædes, er orienteringen om status herunder tilpasning af delprojekter finansieret af Akutpulje (2.0) taget til efterretning.
Der er ikke direkte økonomiske konsekvenser forbundet med den foreliggende sag. Nedenfor følger en beskrivelse af processen for de bevilgede midler fra Sundhedsstyrelsen til Region Hovedstaden.
Sundhedsstyrelsen har samlet i perioden 2024-2027 bevilget 88,2 mio. kr. til Region Hovedstaden. Bevillingen gives for ét år ad gangen, da beløbet årligt skal godkendes via finansloven.
Bevillingsoversigten ser således ud:
Der skal overfor Sundhedsstyrelsen redegøres for eventuelle afvigelser fra budgettet, og det er muligt at ansøge om ændringer, hvis behovet opstår.
Statusrapportering for Akutpulje (2.0)
I forbindelse med statusrapportering for 2025 under Akutpulje (2.0) er der identificeret behov for budgettilpasning på tværs af delprojekterne. På den baggrund har Akutberedskabet den 7. april 2025 indsendt en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om budgetændringer på i alt 5,45 mio. kr. jf. bilag 1: Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje (2.0).
Omprioriteringen skyldes:
Alle ændringer er beskrevet nærmere i vedlagte bilag 2: Opdateret overblik over fordeling af midlerne i Akutpulje 2.0 mellem delprojekterne i Region Hovedstaden.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni 2025 og forretningsudvalget den 26. august 2025.
Charlotte Hosbond/Mette Thøgersen Grønkjær
25012764
Bilag 1: Bilag 1: Opdateret_Anmodning om godkendelse af budgetændringer ift. Akutpulje 2.0
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 24. juni 2025:
Anbefalet.
Sofie de Bretteville Olsen (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
EU-Kommissionen fremlægger i juli 2025 sit forslag til EU’s flerårige budget for budgetperioden 2028-2034. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
Af særlig interesse for Region Hovedstaden er fremtiden for forsknings- og innovationsprogrammet Horizon Europe, som flere forskere og innovatører benytter i udviklingen af sundhedsvæsenet samt EU’s samhørighedspolitik, herunder Interreg – EU’s interregionale samarbejds- og støtteprogrammer og EU’s Socialfond+.
Den 1. juli 2025 overtager Danmark EU-formandsposten og får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Formandskabet kan anvendes til at gøre opmærksom på regionens interesser på forsknings- og innovationsområdet.
Der er i EU et stort fokus på forsvar og forbedring af EU’s konkurrenceevne. Derfor vurderes det, at regionernes nuværende adgang til forsknings- og innovationsmidlerne kan blive forringet grundet omprioritering af det kommende budget.
Sundhedsudvalget skal med denne sag tage stilling til, om Region Hovedstaden skal forsøge at påvirke forhandlingerne om det kommende EU-budget til forskning og innovation med udgangspunkt i vedlagte forslag til positionspapir.
Parallelt hermed har Danske Regioner udarbejdet et holdningspapir til fremtidens EU-programmer. Papiret vil blive politisk behandlet i Danske Regioners bestyrelse den 26. juni 2025.
EU-Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget for perioden 2028-2034 forventes at indeholde et mere simpelt og fleksibelt budget, som skal løse problemerne med et fragmenteret programlandskab samt imødekomme de udfordringer EU står over for, såsom sikkerhedsspørgsmål, konkurrenceevne, migration, udvidelse og samhørighed.
Mulig omlægning af forskningsmidler til konkurrenceevnefond
På baggrund af tidlige tilkendegivelser fra EU-kommissionen forventes det imidlertid, at EU-kommissionen vil foreslå en sammenlægning af forsknings- og innovationsprogrammerne til en konkurrenceevnefond. Administrationen vurderer, at en sammenlægning potentielt kan resultere i en udvanding af midlerne til forskning og innovation gennem overførsel til andre formål – herunder styrkelse af konkurrenceevne og forsvar.
Det forventes derudover også, at EU-Kommissionen vil foreslå, at en række EU-programmer slås sammen til en ”national plan”, hvilket blandt andet vil påvirke Region Hovedstadens og de andre danske regioners opgavevaretagelse i forhold til de nuværende programmer Interreg og Socialfond + på en måde hvor regionernes adgang til programmerne forringes.
Der er endnu ikke en officiel dansk national holdning til prioriteringerne for det kommende budget. Forhandlingerne forventes at løbe frem til 2027.
Region Hovedstadens hjemtag og gavn af EU’s fokus på forskning og innovation
EU’s forsknings- og innovationspolitik understøttes i den nuværende programperiode af Horizon Europe-programmet, som blandt andet bidrager til at finansiere Region Hovedstadens forsknings- og innovationsprojekter. Danmark har traditionelt været dygtig til at trække forsknings- og innovationsmidler hjem og Region Hovedstaden er den region i Danmark, der har det største hjemtag af Horizon Europe midler.
Region Hovedstaden har siden 2019 modtaget 308 mio. kr. i konkurrenceudsatte midler fra forsknings- og innovationsprogrammerne Horizon 2020 (programperioden 2014-2020) og Horizon Europe (programperioden 2021-2027). Det er midler, der har bidraget til at styrke en række af de udviklingsindsatser, der foregår i regionens excellente forsknings- og innovationsmiljøer. Midlerne er endvidere vigtige for at opnå bedre forebyggelse, diagnostik og behandling samt robustgøre sundhedsvæsenet og fastholde Region Hovedstaden som en attraktiv samarbejdspartner. Der trækkes blandt andet midler hjem til områder som kræft, diabetes, fertilitetsbehandling, sjældne sygdomme, psykiske sygdomme etc. Region Østdanmark vil derfor have gavn af fortsat adgang til at søge EU-midler til gennemførelse af forsknings- og innovationsprojekter - også efter 2027.
Positionspapir
På denne baggrund har administrationen derfor i samarbejde med regionens EU-kontor Greater Copenhagen EU-Office udarbejdet et positionspapir (bilag 1) for det kommende forsknings- og innovationsprogram, som kan leveres ind til de nationale indspil i forhandlingerne om EU’s budget og i dialoger med EU-Kommissionen. Positionspapiret indeholder fem budskaber i forhold til det kommende budget og adgangen til forskningsmidlerne:
Det godkendte positionspapir sendes til Danske Regioner, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Udkastet til positionspapiret er blevet efterspurgt af og sendt til EU-Kommissær Dan Jørgensens kabinet.
Offentliggørelsen af budgetforslaget falder sammen med, at Danmark overtager EU-formandskabet. Danmark får dermed en væsentlig rolle i de indledende forhandlinger om det kommende flerårige EU-budget. Resultatet af forhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet (medlemsstaterne) bliver afgørende for mulighederne for at hjemtage EU-midler både til den østdanske geografi og til resten af Danmark til udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter.
EU-Kommissionen har som forberedelse til udarbejdelsen af budgetforslaget gennemført en høring fra februar til maj 2025, hvor alle organisationer og interessenter har haft mulighed for at give deres mening om det kommende budget til kende. Region Hovedstadens EU-kontor, Greater Copenhagen EU Office, har udarbejdet et fælles høringssvar for Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Universitet (RUC), Region Sjælland og Region Hovedstaden, som det fælles østdanske input i forhold til prioriteringerne for den fremtidige forsknings- og innovationsfinansiering til EU-Kommissionen, som er indsendt i forbindelse med høringen (bilag 2).
Øvrige støtteprogrammer
Interreg
Med aftalen om sundhedsreform 2024 blev det fastslået, at Interreg fortsat er forankret hos regionerne. Region Hovedstaden er sammen med Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland de danske programejere for det dansk-svensk-norske Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak program, som i programperioden 2021-2027 udmønter 1 mia. kr. til projekter inden for de fire indsatsområder: innovation og entreprenørskab, transport og mobilitet, grøn omstilling og grænseløst arbejdsmarked.
Region Hovedstaden har siden 2014 modtaget over 110,6 mio. kr. fra Interreg programmer til gennemførelse af mestendels sundhedsprojekter blandt andet med fokus på fertilitet, diabetes og sjældne sygdomme.
EU’s Socialfond +
Regionerne har i perioden 2021-2027 indstillingsret på 20 pct. (171 mio. kr.) af EU’s Socialfondsmidler i Danmark, som går til styrkelse af ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Denne indstillingsret fremgår også af aftalen om sundhedsreform 2024. Danske Regioner arbejder for at sikre, at de danske regioner får mindst den samme indstillingsret til EU-midler til udvikling af uddannelsesområdet efter 2027.
Danske Regioner har udarbejdet et udkast til et positionspapir for EU-programmerne efter 2027, hvor regionerne har bidraget i forhold til Interreg (bilag 3). Papiret vil efter politisk behandling i Danske Regioner blive sendt til Udenrigsministeriet.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen i samarbejde med Greater Copenhagen EU Office benytte papiret til påvirkning af den danske forhandlingsposition og interessevaretagelse overfor EU-Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne om det kommende flerårige EU-budget
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 24. juni, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Anne Brüel
25041748
Bilag 1: Region Hovedstadens anbefalinger til EU
Bilag 2: Greater Copenhagen EU Office MFF Key messages April 2025
Bilag 3: Danske Regioners positionspapir om EU-programmer efter 2027
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) og Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 25. juni 2025:
Anbefalet.
Som del af regionsrådets konstitueringsaftale for 2022-2025 er det besluttet, at der skal udarbejdes en grøn mobilitetsplan for at styrke kollektiv transport og cykling.
Med denne sag skal udvalget for trafik og regional udvikling tage stilling til forslag om en fælles mobilitetsstrategi, der sammen med de tilhørende VIP-projekter imødekommer kontitueringsaftalens beslutning.
Udvalget drøftede på mødet den 30. april 2025 emner til mobilitetsstrategien og fælles prioriterede projekter for hovedstadsområdet (VIP-projekter) med henblik på udarbejdelsen af et forslag til beslutning på mødet den 25. juni 2025. På baggrund af udvalgets drøftelse har administrationen i samarbejde med sekretariatet for KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Forslaget vil blive forelagt KKR Hovedstaden den 18. juni 2025 til drøftelse med henblik på endelig vedtagelse på KKR mødet den 6. september 2025.
En mobilitetsstrategi mellem regionen og KKR Hovedstaden skal bidrage til en enighed mellem regionen og kommunerne, om fremover at arbejde sammen for at få prioriteret strategiens indsatser i den fremtidig nationale planlægning af infrastruktur i hovedstadsområdet. Projekterne i strategien skal på sigt være med til at bidrage til, at hovedstadsregionen skal være et attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed gennem at sikre bedre mobilitet, mindske trængsel og støj, styrke en sammenhængende hovedstadsregion og fremme et integreret arbejdsmarked samt bæredygtige og klimavenlige løsninger. Strategien består af 5 nye VIP-projekter samt 1 tværgående indsatsområde, som bidrager hertil. Mobilitetsstrategien er et supplement til de gældende 7+3 VIP-projekter, der blev vedtaget i 2016, og det er derfor fortsat et mål, at de gældende 7+3 projekter realiseres.
På baggrund af en mobilitetsanalyse, den fælles vision for mobiliteten i hovedstadsområdet, udvalgets drøftelse på mødet den 30. april samt en proces i KKR Hovedstaden, har administrationen i samarbejde med KKR Hovedstaden udarbejdet vedlagte forslag til mobilitetsstrategi med tilhørende VIP-projekter (bilag 1).
VIP-projekter
Mobilitetsstrategien indeholder følgende VIP-projekter:
Opgradering af S-togsnettet med en ny tunnel mellem Hellerup og København H med stop under Rigshospitalet vil øge kapaciteten, frekvensen og kvaliteten i hele S-togsnetttet. S-toget og Kystbanen er ryggraden i hovedstadsområdets kollektive transport.
Etablering af BRT på linjerne 150S, 200S og 400S. Etablering af BRT er økonomisk meget krævende, og der er behov for, at staten tager et større ansvar for at understøtte BRT-projekter og busfremkommelighed. Det kan bl.a. indebære flere midler, herunder større andel af statslig finansiering af større tværgående projekter. (Linjerne 200S og 400S er delvis finansierede i dag)
Et fuldt udbygget supercykelstinet på i alt ca. 850 km. Mobilitetsanalysen viser, at etablering af et fuldt udbygget supercykelstinet vil øge antallet af cykelture væsentligt. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at de statslige puljer til medfinansiering af cykelstier og andet cykelinfrastruktur øges.
Tværgående indsatser
Mobilitetsstrategien indeholder desuden følgende tværgående indsatser:
Hastighedsnedsættelser på udvalgte bynære motorveje til 90 km/t, for at reducere trafikstøjen. Antallet af støjbelastede boliger over grænseværdien på 58db er i dag allerede over 400.000 boliger. Hastighedsnedsættelserne inden for Motorring 4 skal være en forsøgsordning og en løsning på støjudfordringerne, indtil der er indføres andre løsninger til håndtering af støjen fra de bynære motorveje fx støjskærme eller overdækninger. Desuden skal der arbejdes for flere statslige puljemidler til støjreducerende indsatser på det kommunale vejnet samt overdækning af bynære motorveje.
Udbygning af rute 16 mellem Frederiksværk og Hillerød. Ruten bør udbygges til motortrafikvej med supercykelsti. Sammenhæng på tværs af hele regionen er vigtig. Det er er derfor vigtigt, at der også arbejdes for mobilitetsløsninger, der har fokus på ydreområder, særligt styrkelse af lokalbanernes kvalitet, hastighed og frekvens. Men også fleksible og behovsstyrede kollektive løsninger, som fx mere flexbus eller nærbus samt alternative mobilitetsformer, som delemobilitet og samkørsel.
Der skal undersøges og fremmes indsatser, der etablerer og opgraderer flere trafikale knudepunkter. Knudepunkter med gode skiftemuligheder mellem forskellige transportmidler er afgørende for, at den kollektive transport fungerer optimalt og kan kombineres med andre transportformer.
Kørselsafgifter
På udvalgets møde den 30. april blev der desuden drøftet en tværgående indsats i forhold til kørselsafgifter. Kørselsafgifter er et emne med mange ubekendte og dimensioner. Det er derfor vurderet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at samle en fælles holde holdning til kørselsafgifter blandt kommunerne, og derfor indgår kørselsafgifter ikke i den fælles mobilitetsstrategi. Et fremtidigt regionsråd kan på et senere tidspunkt drøfte en fælles holdning til kørselsafgifter.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil Region Hovedstaden bakke op om det endelige forslag til en fælles mobilitetsstrategi og VIP-projekter.
Der er mange forskellige interesser på mobilitetsområdet, og derfor er vedlagte forslag til mobilitetsstrategi og tilhørende VIP-projekter et udtryk for de emner, der er opnået fælles enighed om.
Der er risiko for, at mobilitetsstrategien og VIP-projekterne ændrer sig fra drøftelsen i KKR Hovedstaden den 20. juni 2025 til den forventede endelige vedtagelse i regionsrådet den 2. september 2025.
Når mobilitetsstrategien er vedtaget af regionsrådet og hos KKR Hovedstaden vil den blive formidlet bredt bl.a. vi regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august 2025 og regionsrådet den 2. september 2025.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25037994
Bilag 1: Udkast til mobilitetsudspil_Styrket mobilitet for et hovedstadsområde i udvikling_04062025
Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Anbefalet.
Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 25. juni 2025:
Taget til efterretning.
Sofie de Bretteville Olsen (A), Kristine Kryger (B) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Regionsrådet besluttede den 22. august 2023 Region Hovedstadens samlede klimamålsætning på 50 procents reduktion af CO2-udledning fra hospitaler, virksomheder, koncerncentre mv. i 2030 - samt et mål om klimaneutralitet i 2050. Der er udarbejdet et roadmap med nu 30 klimaindsatser for at nå klimamålsætningen.
Miljø- og klimaudvalget forelægges hvert år en status på grøn omstilling på hospitaler og tilknyttede funktioner, om hvordan det går med de enkelte indsatsområder i regionens Grøn2030-program for grønne hospitaler. Afrapporteringen omfatter også Region Hovedstadens klima- og miljøregnskab, som viser den årlige udledning af drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter (herefter benævnt CO2), der er forbundet med forbrug og aktiviteter på regionens hospitaler, virksomheder og centre mv. Udover dette klimaaftryk viser regnskabet regionens miljøpåvirkning fra affald, spildevand og brugsvand, fødevarer samt biodiversiteten på regionens udendørsarealer.
Miljø- og klimaudvalget blev senest orienteret om Grøn2030-programmet den 30. april 2025 med en orientering om de fem nye klimaindsatser.
På mødet i miljø- og klimaudvalget vil Grøn2030-programleder, Lone Otte, holde et oplæg om afrapporteringen.
For at nå klimamålsætningen skal Grøn2030-programmet omfatte en stor indsats på hospitalerne for at reducere det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Der er derfor særligt fokus på de hospitalsdrevne strategiske klimaindsatser og medarbejderdrevne indsatser på alle hospitalerne. Indsatsen for at forebygge, reducere forbrug, genanvende og indkøbe grønnere er afgørende for at nå i mål.
Den største del af regionens CO2-udledninger i 2024 stammer fra indkøb og forbrug fra den kliniske drift på hospitalerne, hvor de største klimabelastninger kommer fra produktionen af medicinsk udstyr, medicin og de kliniske varer, der bruges på hospitalerne. Men også sundhedsydelser som fx brug af privathospitaler udgør en andel. Udledninger relateret til byggeri og bygninger står samlet set for 27 procent af den samlede klimabelastning, hvor byggematerialer til kvalitetsfondsbyggerier fylder mest.
Resultater af klima- og miljøregnskab 2024 og udviklingen fra 2023
Regionens klimaaftryk for år 2023 var opgjort til 1,11 mio. tons, og i 2024 er udledningen opgjort til 1,16 mio. tons, dvs. lidt højere. Klimaregnskabet for 2024 er baseret på nye beregninger af følgende områder: Byggeri, transport, energi, fødevarer og medicinske gasser. Forskellen mellem år 2023 og 2024 skyldes hovedsageligt en stigning i udledninger fra byggeri bl.a. fra aktivitet på kvalitetsfondsbyggerier.
Af nedslag kan nævnes følgende udvikling fra 2023 til 2024, hvor der flere steder ses en positiv effekt af de grønne indsatser:
Det er vigtigt at have for øje, at man ikke kan følge og monitorere udviklingen år for år udelukkende ved brug af den forbrugsrelaterede del af klimaregnskabet. Klimaregnskabet skal suppleres med den fællesregionale klimastyringsmodel, hvor der fortsat arbejdes med at udvikle styrings- og monitoreringsløsninger, der understøtter regionens klimaindsatser. Vigtige forhold om beregningsmetoder kan ses i afsnit nedenfor.
Se bilag 1 for uddybning af klimaaftrykket på de nævnte områder, samt status for de hospitalsdrevne og øvrige koncerncenterdrevne indsatser. Da regnskabet omfatter både klima- og miljø, samtidig med at klimamålsætningen omhandler CO2-reduktion, afrapporterer bilaget først på klima og derefter på indsatser om miljø.
Klima- og miljøregnskabet kommunikeres til interne og eksterne interessenter på regionens hjemmeside via en interaktiv webbaseret platform, hvor data, resultater og udvikling for de enkelte indsatsområder vises. Regnskabet kan tilgås her: Link til PowerBI.
Status for de hospitalsdrevne klimaindsatser
Der er igangsat 20 ud af de 30 klimaindsatser på roadmappet. En klimaindsats forventes at vare flere år og skal levere resultater frem til 2030 og sikkert længere endnu. Det tager tid at opstarte en klimaindsats og finde de rette tiltag, som har effekt på CO2-udledningen. Tiltag skal afprøves og implementeres, og herefter skal løsningerne udbredes til alle de relevante afdelinger og hospitaler. Dvs. effekten af en klimaindsats ses først efter mindst et års arbejde.
Det er dog vigtigt at huske, at CO2-reduktioner i dag er bedre end reduktioner i morgen. Såfremt reduktionerne først sker i sidste øjeblik, så vil det medføre en akkumuleret udledning, der er dobbelt så høj sammenlignet med, hvis reduktionerne sker løbende.
I bilaget er CO2-reduktionsbehovet for de enkelte klimaindsats estimeret for de indsatser, der har været i gang i mere end et år. Dvs. de fem nye klimaindsatser fra 2025 afrapporteres ikke i bilaget, da de stadig er i opstartsfasen.
CO2-reduktionsbehovet for hver klimaindsats i bilaget tager udgangspunkt i, hvad hver enkelt klimaindsats skal bidrage med, for at Region Hovedstaden samlet set når i mål med 50 procents reduktion i 2030. Men der tages også højde for, hvad der er realistisk for det pågældende område. Klimaindsatserne skal ikke bidrage med 50 procents reduktion hver især, da der også forventes en stor andel fra tværgående indsatser, herunder bl.a. medarbejderdrevne indsatser, forebyggelse og digitalisering.
Beregning af CO2-udledning
Regionens klimaaftryk for år 2024 består af nye opgørelser for energi, transport, fødevarer, byggeri, medicinske gasser, spildevand og brugsvand. CO2-udledning fra medicin, medicinsk udstyr og andre indkøb er baseret på 2023-tal. Klimaaftrykket for disse er ikke genberegnet, da der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for mere præcise beregninger. Der afventes bla. opdateringer af de anvendte databaser, som i de kommende år kan føre til mere præcise beregninger.
Beregningsmetoderne til at opgøre udledninger fra energiforbrug og transport ret præcise, da de er baseret på måleraflæsninger, brændstofforbrug mm. På samme måde er regnskabet for fødevarer også ret præcist, da det beregnes ud fra vægt og ikke pris.
For de fleste øvrige klimaindsatser er CO2-udledningen primært indirekte udledninger fra indkøb af varer og tjenester (forbrugsrelateret klimaaftryk), og derfor er CO2-udledningen estimeret per brugt krone ud fra organisations- og indkøbsdata. CO2-udledninger fra indkøb er baseret på denne såkaldte monetære opgørelsesmetode og er behæftet med store usikkerheder. Disse indirekte udledninger blev opgjort i klimaregnskabet for 2023, som er udgangspunktet (baseline) for at nå målet om at reducere med 50 procent.
Beregningerne er således foretaget ud fra bedst tilgængelige data, og kvalificeres og genberegnes løbende i takt med at datagrundlag forbedres. Der arbejdes på at få datakvaliteten op og forfine metodikken. Datagrundlag også fra internationale databaser og beregninger er under konstant forbedring. Arbejdet sker i samarbejde med de andre regioner og leverandørerne.
Det er administrationens vurdering, at datakvaliteten er tilstrækkelig til at vurdere, hvor den største udledning kommer fra, og hvor der skal sættes ind. I de kommende år kan vi via klimastyringsmodellen monitorere og følge fremdriften af klimaindsatser og tiltag. Det vil give et billede af, om klimamålsætningen forfølges tilfredsstillende.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om status på Grøn2030-klimaindsatserne til efterretning.
Der planlægges kommunikation om status på grøn omstilling til medarbejderne på interne kanaler, samt eksternt på sociale medier og presse.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 25. juni 2025, forretningsudvalget den 26. august og regionsrådet den 2. september 2025.
Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte
22018299
Bilag 1: Grøn afrapportering 2025
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 26. august 2025:
Koncerndirektør Anne Skriver orienterede om dialog med PLO Hovedstaden.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen orienterede om revurdering af kriterier for regionernes bloktilskud.
Koncerndirektør Erik Jylling orienterede om samarbejdet mellem Novo Nordisk Fonden og Steno Diabetes Center.
Finn Rudaizky (ufp) deltog ikke under sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 26. august 2025.
Jens Gordon Clausen
24081211
Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.
Datapakken indeholder nedenstående indikatorer:
Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 11. august 2025 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i september 2025.
24046885
Bilag 1: Datapakke - 112_20250811
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 2. kvartal 2025 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.929 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt.
Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen blev ved udgangen af 2. kvartal 2025 opgjort til 4.890 mio. kr. hvilket er stort set uændret i forhold til 1. kvartal.
Prognosen i nedenstående graf er baseret på Budget 2025-2028 og opdateret med faktisk likviditet for 2. kvartal 2025.
Nedenstående graf viser den forventede likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo årene baseret på kendte og besluttede tillægsbevillinger. Den faldende likviditet ud i årene skyldes primært, at regionen afdrager mere på lån end der bliver dækket af den årlige refinansieringspulje.
Der er stadig skærpet opmærksomhed på kvalitetsfondsbyggerierne.
Likviditeten for de seks første måneder af 2025 har fulgt det vedtagne budget for 2025 og i opgørelsen tages højde for genbevillingernes størrelse ind og ud af året for derigennem at sikre overholdelse af udgiftsloftet.
Det skal understreges, at der i den daglige likviditet indgår uforbrugte forskningsmidler på ca. 2,2 mia. kr.
22021742
Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme har tildelt 60 mio. kr. til HEP-META-projektet, der ledes af professor Nina Weis fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.
HEP-META-projektet skal undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2. På verdensplan er 296 millioner mennesker kronisk inficeret med hepatitis B-virus, hvilket fører til alvorlig leversygdom og over 800.000 dødsfald hvert år. Ny forskning tyder på en sammenhæng mellem kronisk hepatitis B og kardiometaboliske sygdomme, som fx hjertekarsygdomme, type-2 diabetes og overvægt. Mekanismerne bag denne sammenhæng er dog stadig uklare, men dem vil forskergruppen bag HEP-META-projektet nu forsøge at skabe klarhed over.
Forskerne vil studere personer fra forskellige befolkningsgrupper, der lever med kronisk hepatitis B og indsamle detaljerede sundhedsoplysninger, livsstilsdata, kliniske data og biologiske prøver. Ved hjælp af avancerede kliniske og eksperimentelle forskningsmetoder vil forskergruppen afdække de molekylære, immunologiske og metaboliske sammenhænge mellem disse tilstande, hvilket kan føre til bedre behandling og heraf følgende reduceret sygelighed og dødelighed. Et vigtigt aspekt af projektet er også at uddanne den kommende generation af forskere inden for infektionssygdomme og kardiometabolisk sygdom.
Projektet er et samarbejde mellem både danske og internationale forskere. Medansøgere er professor Jens Bukh fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP) og Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, professor Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center Copenhagen, og professor Brian McMahon, the Alaska Native Medical Centre in Anchorage, Alaska, USA.
HEP-META-projektet er tildelt 60 mio. kr., som skal dække udgifterne til projektet over de næste 6 år. Der er ikke anden medfinansiering af projektet. Midlerne er fordelt med 30 mio. kr. til forskningsgruppen under professor Nina Weis og 10 mio. kr. til hver af medansøgernes forskningsgrupper.
Der er ikke afsat budget til større indkøb af apparatur til forskningsarbejdet i Danmark.
Ved ansøgning om midlerne skulle en række kriterier opfyldes – blandt andet at forskningen havde et relevant fokus og at projektet bidrager til uddannelse af nye forskere. Der er dog ikke krav om at afrapportere, når midlerne tildeles og udbetales.
Regionen har den 27. juni 2025 udsendt en pressemeddelelse om forskningsbevillingen. Det er glædeligt, at regionens kliniske personale lykkedes med at tiltrække større forskningsbevillinger. I denne sag sker orienteringen dog på bagkant, hvilket beklages. Det er præciseret overfor hospitalet, at sådanne orienteringer skal ske forud for endelig donationstilsagn.
25058057
Forsinkelsen på Nyt Hospital Bispebjerg betyder, at det ikke er muligt for regionen at overdrage Frederiksberg Hospital til Frederiksberg Kommune til den med købsaftalen fra 2021 aftalte termin, som er senest 1. januar 2028.
Regionsrådet traf derfor i juni 2024 beslutning om hensigtserklæring om vilkår for forlængelse af overtagelsesdatoen for Frederiksberg Hospital (sag vedlagt som bilag), og hensigtserklæringen er nu udmøntet i et tillæg til købsaftale, der netop er underskrevet af parterne.
Med tillægget kan regionen fortsat følge planen med at flytte funktioner til Bispebjerg Hospital, når byggeriet står færdigt, og de nødvendige funktioner kan forblive på Frederiksberg Hospital indtil da.
Der er også omfattet en tidlig arealoverdragelse til kommunen i en første og mindre etape i den vestlige ende af matriklen, der ikke er berørt af forsinkelsen af Nyt Hospital Bispebjerg, og som kommunen vil benytte til at komme i gang med byudviklingen og opnå erfaringer i forhold til tilrettelæggelse af en hensigtsmæssig udviklings- og salgsproces for hospitalsgrunden.
Da kommunen har stor interesse i at igangsætte andre midlertidige aktiviteter med sigte på den fremtidige byomdannelse, er det jf. hensigtserklæringen også aftalt, at kommunen får brugsret til to andre bygninger på matriklen, der kan frigøres. Det er den såkaldte bygning 20 i den østlige ende af matriklen og kapellet i den nordlige del af matriklen, som kommunen vil benytte til midlertidige og kulturelle aktiviteter. Det samme gælder et grønt område, der stilles til rådighed for kommunen til anlæg af en kommende park ("Hospitalshaven"), som netop er igangsat, jf. også omtalen i medierne.
Endelig indeholder tillægget til købsaftalen et punkt, hvor parterne har tilkendegivet sine forventninger til konsekvenserne af Sundhedsreformen og hvilke muligheder, der tegner sig for senere beslutning (for regionens vedkommende i regi af Region Østdanmark) om indplacering på hospitalsgrunden af kommunale opgaver, der efter reformen bliver regionale.
21041012
Bilag 1: BILAG - Regionsrådets beslutning juni 2024 om tillæg til købsaftale (hensigtserklæring)
Baggrund
Det er et politisk ønske at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse. Der bliver derfor årligt fremlagt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau. Årsrapporten er vedlagt som bilag, og de overordnede resultater er beskrevet nedenfor. Årsrapporten for 2024 er udskudt som følge af administrationens revision af spørgerammen. Data i afrapporteringen er trukket 28. maj 2025. Administrationen forelægger en afrapportering for 2025 ved årsskiftet 2025/2026 som vanligt.
Der er en række funktioner i sundhedsvæsnet, der bygger på, at læger har bibeskæftigelse. Det drejer sig fx om bibeskæftigelse på andre offentlige hospitaler, forskning og undervisning på universiteter. I forlængelse heraf har Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger indgået en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse. Alle cheflæger, ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger i regionen skal i henhold til aftalen indberette bibeskæftigelse til sin ledelse.
Resultater 2024
Oplysningspligten om bibeskæftigelse påhviler den enkelte læge, der skal underrette sin ledelse omkring eventuel bibeskæftigelse. Ordningen er baseret på tilliden til, at medarbejderne efterlever denne forpligtelse. I forbindelse med dette års afrapportering er svarprocenten 95 pct. I de tre foregående år var svarprocenten 98 pct.
Omfang af bibeskæftigelse blandt læger
Resultatet for 2024 viser, at ud af de 3.367 cheflæger, ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger, der har svaret på undersøgelsen, har 50 pct. bibeskæftigelse. Til sammenligning var det 52 pct i 2023 og 53 pct. i 2022.
Der er samlet set registreret 2.583 bibeskæftigelser. Det er angivet flest bibeskæftigelser i kategorien Anden lægelig bibeskæftigelse, f.eks. personlig økonomisk indkomst fra private virksomheder, fonde og patientforeninger i forbindelse med forskningsprojekter. Det gælder også udskrivelse af attester, medlemskab af råd og nævn, universitetsundervisning mv.
Den næststørste kategori er bibeskæftigelse på andet offentlig sygehus.
Omfanget af lægernes bibeskæftigelse indikerer, at der er en vedvarende efterspørgsel efter lægespecialistkompetencer i alle dele af det samlede sundhedsvæsen.
Forenelighed af bibeskæftigelse
Der er 3.367 læger, der har svaret på undersøgelsen. Af de 3.367 registreringer, er der 105, der afventer leders vurdering. Af de 3.262 vurderede registreringer er tre vurderet uforenelige med hovedansættelsen. Hver af de tre registreringer kan rumme en eller flere bibeskæftigelser, der er uforenelige med hovedansættelsen.
Når en bibeskæftigelse vurderes uforenelig med hovedansættelsen, afklares det mellem leder og medarbejder, hvordan bibeskæftigelsen bringes til ophør. Dette kan ske øjeblikket, men det kan også aftales, at bibeskæftigelsen udfases over en rimelig periode. Der kan lægges vægt på omfanget og risikoen for interessekonflikt samt om bibeskæftigelsen allerede er etableret – fx ved nyansættelser eller ved en fornyet vurdering af en eksisterende bibeskæftigelse.
Potentielle interessekonflikter
Administrationen har på baggrund af en række sager om lægers bibeskæftigelse, revideret spørgerammen ved indberetning af bibeskæftigelse.
Spørgerammen er revideret for at sikre, at både læge og leder er opmærksomme på potentielle interessekonflikter, der kan opstå ved forskellige typer af lægelig bibeskæftigelse. De nye spørgsmål stiller fx skarpt på mulighed for at henvise patienter, udskrive medicin og beslutte indkøb af ydelser, apparatur og medicin samt privatøkonomiske interesser. Den reviderede spørgeramme skal i højere grad hjælpe læge og leder med at afklare og tage hånd om mulige risici ved en bibeskæftigelse.
En potentiel interessekonflikt i forbindelse med en indberetning ikke er ensbetydende med, at der reelt opstår en interessekonflikt. Det er leder og læges ansvar i fællesskab at undgå dette.
Afrapporteringen viser i hvilket omfang, der forekommer potentielle interessekonflikter ved de forskellige typer bibeskæftigelse.
Balance mellem hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse
Læger med bibeskæftigelse har i gennemsnit 1,5 bibeskæftigelser – i 2023 og 2022 var gennemsnittet 1,6. Lægerne har i gennemsnit 18 timers bibeskæftigelse pr. måned. Der er sket en stigning i andelen af læger, der har mindre end 15 timers bibeskæftigelse om måneden sammenlignet med de to foregående år. Der er tilsvarende sket et fald i andelen af læger, der har mere end 15 timers bibeskæftigelse om måneden. Samlet tegner det et billede af, at lægerne bruger mindre tid på bibeskæftigelse.
Administrationens opfølgning på afrapportering for 2024
Administrationen har i forlængelse af afrapporteringen for 2024 og implementeringen af den nye spørgeramme vurderet, om der er behov for tilpasningen eller yderligere ændringer af indberetningsmaterialet. Det er besluttet, at bibeskæftigelseskategorien Anden lægelig bibeskæftigelse fremadrettet skal opdeles i flere selvstændige kategorier, så der opnås en højere grad af specifikation og gennemsigtighed:
Anden lægelig bibeskæftigelse, f.eks. personlig økonomisk indkomst fra private virksomheder, fonde og patientforeninger i forbindelse med forskningsprojekter. Det gælder også udskrivelse af attester, medlemskab af råd og nævn, universitetsundervisning mv.
Koncerndirektionen og hospitalsdirektørkredsen drøfter afrapporteringens resultater, og om disse giver anledning til yderligere overvejelser eller opfølgning, herunder hvordan det sikres, at der i forbindelse med bibeskæftigelse, der indeholder potentielle interessekonflikter, ikke opstår reelle interessekonflikter.
Et andet opmærksomhedspunkt er cheflægers bibeskæftigelse. Det fremgår af Region Hovedstadens interne retningslinjer om lægers bibeskæftigelse, at cheflæger som hovedregel ikke kan have bibeskæftigelse medmindre det ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, der påhviler det offentlige sundhedsvæsen. Eksempler på sådanne undtagelser kan være: undervisning, foredrag samt medvirken i aktiviteter i tilknytning til videnskabelige selskaber.
Rapporten for 2024 viser, at 68 cheflæger har bibeskæftigelse. Det svarer til godt halvdelen af det samlede antal cheflæger. De 68 cheflæger med bibeskæftigelse har samlet indberettet 123 bibeskæftigelser. Af disse er 9 af cheflægernes bibeskæftigelser på et andet offentligt hospital. 91 af cheflægernes bibeskæftigelser er af typen Anden lægelig bibeskæftigelse, der kan være undervisning på universiteter, deltagelse i offentlige råd og nævn mv.
25027534
Bilag 1: Bilag - Årsrapport for lægers bibeskæftigelse 2024
Forretningsudvalget modtager løbende statusrapporter for letbanen, som udarbejdes bagudrettet og indeholder de seneste opgørelser af økonomi og risikovurdering. Vedlagte rapport dækker perioden frem til ultimo maj 2025 og skal derfor ses i forlængelse af den forudgående "Kvartalsvis status for letbanen, februar 2025", som blev forelagt forretningsudvalget den 6. maj 2025.
Status Letbane, maj 2025
Hovedstadens Letbane oplyser i statusnotatet, at selskabets primære fokus nu er på at sikre et rettidigt testforløb på den sydlige strækning, hvilket vil blive efterfulgt af et kraftigt fokus på færdiggørelsen af den nordlige strækning. Der pågår test- og træningskørsel på hele den sydlige strækning, som pr. juli 2025 (efter afslutningen af vedlagte statusrapport) er overgået til Trial Run, der simulerer den planlagte drift på strækningen.
Samarbejdet med trafik- og miljømyndigheder er fortsat konstruktivt i forhold til at få indhentet, de for projektet, nødvendige tilladelser. Et stort opmærksomhedspunkt er dog for nuværende, at afklaringen af problematikken med placering af kørestrømsmaster stadig er i gang. Glostrup Kommune har afvist at godkende flere af de master, hvor selskabet har anmodet om accept af den nuværende placering. Manglende afklaring kan i yderste konsekvens risikere at påvirke åbningsdatoen.
Selskabet arbejder med mangellister for alle protokoller på strækningen, som udgør kommentarer fra Hovedstadens Letbane og kommunerne til entreprenørerne. Her prioriteres i første omgang udbedring af de punkter, der sikrer, at Letbanen kan åbne til tiden. Det betyder, at der må forventes en del arbejder som først afsluttes efter Letbanen er gået i drift. Herunder også tilgængelighedsrelaterede projekter.
Økonomisk fremdrift
Budgettet er nu opdateret med den forøgelse på 250 mio. kr., der fulgte af frigivelsen af reserverne, jf. forretningsudvalgets behandling den 1. april 2025. Hermed er de samlede reserver i anlægsbudgettet nu fuldt disponeret. Budgettet for de periodiserede anlægsomkostninger samt driftsrelaterede anlægsinvesteringer er uden afvigelser, da de planlagte aktiviteter nu følger den opdaterede tidsplan. De budgetterede og afholdte anlægsudgifter frem til slut april 2025 er 7.200 mio. kr. De budgetterede og afholdte driftsrelaterede udgifter frem til slut april 2025 er 1.276 mio. kr.
Det vurderes fortsat, at projektet kan færdiggøres og idriftsættes indenfor det samlede langtidsbudget.
Risiko
Den samlede risiko for projektet (økonomi og forsinkelse) er opgjort til 241 mio. kr., hvilket er en nedjustering på ca. 345 mio. kr. i forhold til 1. kvartal. Nedjusteringen skyldes primært den indgåede aftale med Siemens Aarsleff Rail.
Arbejdsmiljø
Der har i perioden februar 2025 til og med april 2025 været fire ulykker, som har resulteret i fravær.
25024895
Bilag 1: Status Letbane, maj 2025
Forretningsudvalget behandlede på sit møde den 11. juni 2024 en sag om "Forsøg med borgerforslag til regionsrådet" foranlediget af et medlemsforslag i regionsrådet.
Forretningsudvalget besluttede på mødet, at økonomi, proces og tidsplan skulle yderligere afdækkes og forelægges udvalget i efteråret 2024.
I midten af september 2024 kom regeringen imidlertid med sit udspil til en sundhedsreform, som senere i november ledte til den endelige sundhedsreform, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland sammenlægges til Region Østdanmark fra 1. januar 2027.
Da Region Sjælland allerede har en ordning med borgerforslag, har administrationen i Region Hovedstaden tilrettelagt arbejdet efter at kunne oplyse sagen yderligere på baggrund af bl.a. erfaringer fra Region Sjælland, og forelægger en ny sag som led i at forberede dannelsen af Region Østdanmark i 2026. Til orientering er vedlagt Region Sjællands evaluering, som kom den 17. juni 2025. (Se bilag).
24033563
Bilag 1: Evaluering af ordning med borgerforslag i Region Sjælland - 17. juni 2025 - samlet
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
25000917