Bilag 1: Notat med svar fra Movia og Umove vedr. Ma-rianne Frederiks spørgsmål om buschaufførernes overfaldsalarmerGodkendt
Thomas Rohden (B) og Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Den 19. april 2026 har 3F anmodet om at få foretræde for udvalget til sagen for medlemsforslaget af Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF - Socialistisk Folkeparti om at sikre buschauffører trygge arbejdsforhold.
Det vil være Elaine Larsen (forhandlingssekretær 3F) og Henrik Nyeland (faglig sekretær 3F Københavns Chauffører og Vestegnen), som vil repræsenterer 3F under mødet. De ønsker med foretrædet at belyse chaufførenes arbejdsforhold og Movias indflydelse på denne.
26034736
Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF - Socialistisk Folkeparti foreslår:
På baggrund udvalgets drøftelse og foretræde for 3F besluttede udvalget, at udvalget retter henvendelse til Movias bestyrelse om at tage en drøftelse af sikkerhed og arbejdsvilkår for buschauffører. Udvalget giver forpersonen mandat til at godkende henvendelse til Movias bestyrelse.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Vi ønsker med dette forslag, at Movia redegør for, hvad der gøres for at sikre buschaufførerne trygge arbejdsforhold. Baggrunden er, at buschauffører oplever utrygge arbejdsforhold. De oplever truende kundeadfærd. Og der er flere tilfælde, hvor alarmknapper og sikkerhedslamper ikke virker. De oplever, at køreplanerne ikke tager hensyn til trængslen på vejene, så de bliver forsinket, må undvære pauser, og får utilfredse kunder. Betaling for busbilletter i bussen giver også anledning til konflikter. Der mangler opfølgning på passagerklager, og chaufførerne har ikke tid til at indberettet fejl og konflikter. De oplever, at der ved udbud af busruter lægges for meget vægt på billige tilbud og mindre på løn- og arbejdsforhold. Det betyder, at chaufførerne bliver presset på tid og manglende overholdelse af pauser, og forkert udbetalt løn. Der følges ikke op med kontrol af, om kontrakterne overholdes. Det forlyder, at chaufførerne flytter fra rutebusser til turistbusser eller skolebusser, pga. af arbejdsvilkårene.
Udvalgsmedlemmerne Marianne Frederik, Nicolai Kampmann og Sadek Al-Amood har på vegne af Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF - Socialistisk Folkeparti den 5. februar 2026 anmodet om at få behandlet et forslag om at sikre buschauffører trygge arbejdsforhold.
Administrationen bemærker, at udvalget – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal realitetsbehandle sagen på et kommende udvalgsmøde. Det følger af styrelsesvedtægten, at udvalget for trafik og regional udvikling varetager rådgivende funktion over for forretningsudvalget og regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal udvalget for trafik og regional udvikling varetage opgaven med den kollektive trafik, herunder busdrift.
Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag 1, som er svar fra Movia og Umove til Marianne Frederik vedr. spørgsmål om overfaldsalarmer i busser.
Såfremt udvalget for trafik og regional udvikling fremmer forslaget, vil sagen blive realitetsbehandlet på et kommende udvalgsmøde.
Medlemsforslaget forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026.
26014106
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Gymnasielærerne (GL) har henvendt sig til medlemmerne i udvalget for trafik og regional udvikling i januar 2026. På den baggrund har udvalget bedt om at modtage et oplæg fra Gymnasielærerne (bilag 1).
På mødet deltager Anders Frikke, formand for GL, Gitte Grønnemose Butler, uddannelses- og pressechef for GL, og Anette Rachlitz, konsulent for GL.
Gymnasielærerne (GL) er fagforeningen for gymnasielærere ved alle de gymnasiale uddannelser.
GL har henvendt sig til medlemmerne af udvalget for trafik og regional udvikling på følgende baggrund, da udvalget og regionsrådet har ansvar for elevfordelingen for de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden - "Erfaringer viser, at aktiv anvendelse af elevfordeling og kapacitetsstyring sammen med lokale/regionale løsningsmuligheder netop skaber den balance. I Aarhus-området fx er det delvis lykkedes, fordi regionen tog ansvar og støttede frivillige aftaler mellem gymnasierne om fordeling ift. beboelsesområder.
Udfordringerne er forskellige rundt om i landet. Nogle steder handler det om pres på storbygymnasier i forhold til elevsammensætning; andre steder om at bevare lokale tilbud i tyndt befolkede områder. Løsningerne kræver handling lokalt og regionalt nu og på længere sigt. Når der fra centralt hold skal arbejdes videre med reglerne, er det derfor også vigtigt, at der kommer flere reelle redskaber til regionerne.
I Gymnasielærerne kender vi sektoren godt, og vi samarbejder allerede med Danske Regioner. Vi vil også meget gerne mødes med dig og dit udvalg for at drøfte opgaven nu og fremover." (bilag 1).
Ved tiltrædelse af indstillingen tages oplægget til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026.
David Meinke/Nina Bjerre Toft
26012683
Bilag 1: Præsentation af GL vedr. elevfordeling Region Hovedstaden_TRU 22. april 2026
Administrationen indstiller at udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser. Der har i årene 2020-2023 været afsat i alt 16 mio. kr. til projekter, som skal understøtte, at flere unge vælger en STEM uddannelse. De sidste midler blev udmøntet til projekter i 2022, men på grund af mindreforbrug i enkelte projekter, er der tilbageløbsmidler på 1,0 mio. kr.
Administrationen anbefaler, at midlerne udmøntes til projekt Htx som førstevalg med NEXT Uddannelse København, som skal understøtte en øget søgning til mindre htx-udbud.
Region Hovedstaden har i flere år haft et strategisk fokus på at afhjælpe manglen på uddannede indenfor naturvidenskab, teknologi, matematik og ingeniørfagene (de såkaldte STEM-uddannelser), og dermed sikre arbejdskraft til bl.a. at løfte den grønne omstilling og til regionens life science virksomheder. En af de ungdomsuddannelser som i høj grad bidrager til de videregående STEM-uddannelser, er htx, som er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på teknologi, naturvidenskab og innovation. På uddannelsen arbejder eleverne særligt med fagene matematik, fysik, teknologi og programmering/IT og der arbejdes ofte med projekter, eksperimenter og problemløsning. Der er fra htx høje overgangstal til videregående uddannelse – særligt Ingeniør, IT/datalogi, arkitekt, medicinske og naturvidenskabelige uddannelser.
Administrationen har modtaget en ansøgning fra NEXT Uddannelse København (herefter NEXT), som ønsker at ansøge regionen om midler til et projekt, som skal styrke søgningen til mindre udbud af htx. Flere mindre htx-udbud i Region Hovedstaden har de senere år oplevet en udfordring med at rekruttere elever.
For at tiltrække flere elever til de små htx-udbud, ønsker NEXT, som udbyder 5 htx-udbud i Region Hovedstaden, derfor at igangsætte en vifte af oplysningsindsatser, som skal øge kendskabet til htx uddannelsen og de uddannelses- og sidenhen karrieremuligheder, som uddannelsen giver. Det vil de gøre gennem oplysningsmateriale målrettet de unge med et særligt fokus på de omkringliggende grundskoler, ved at klæde UU-vejlederne, som vejleder elever i udskolingen om valg af ungdomsuddannelse, bedre på til at vedlede om htx og ved at igangsætte debatter om htx.
Projektet vil ikke blot komme NEXTs egne htx-udbud til gode, men også andre htx-udbud med tilsvarende udfordringer i regionen. Indsatsen skal udvikles det næste år, og har et samlet budget på 1,25 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra Region Hovedstaden og 0,25 mio. kr. i egenfinansiering fra NEXT. En nærmere beskrivelse af projektets aktiviteter og målgruppe kan læses i bilag 1.
Projektet forventes både at kunne støtte op om institutioner med lav søgning samt understøtte arbejdet med at sikre flere STEM-kompetencer til regionens arbejdspladser.
Ved tiltrædelse af indstillingen udmøntes 1,0 mio. kr. af tilbageløbsmidler fra tidligere projekter vedr. STEM-uddannelse til projekt med NEXT Uddannelse København.
Projektets samlede budget er 1,25 mio. kr., heraf 1 mio. kr. fra regionale udviklingsmidler 2026 og 0,25 mio. kr. i egenfinansiering fra ansøger.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Til godkendelse | NEXT Uddannelse København | 1,0 | 1 år | Tilbageløbsmidler fra midler afsat til uddannelse |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 22. april 2026.
David Meinke / Nina Bjerre Toft
26029075
Bilag 1: Bilag 1 Indsatsbeskrivelse
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Godkendt.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 4. februar 2026:
Udvalget besluttede at bede administrationen om at udarbejde en rammesætning for analysen, som skal forelægges til politisk behandling og godkendelse.
Sadek Al-Amood (F) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 21. oktober 2025, at der skal udarbejdes en analyse af profiler, og hvordan eventuelle profilkriterier påvirker uddannelsesdækningen bredt i regionen, herunder med et særligt fokus på at sikre ungdomsuddannelsestilbud i geografiske yderområder.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede den 4. februar 2026, at administrationen skal udarbejde en ramme for analysen til politisk behandling og godkendelse.
Administrationen forelægger på denne baggrund en ramme for en analyse (bilag 1), der kan understøtte regionsrådets fremtidige beslutninger om særlige profiler på gymnasierne. Rammen tager hensyn til, at der også med den politiske aftale om en erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (epx) forventes at blive mulighed for, at gymnasier fra 2030 kan søge særlig profil hos regionsrådet med henblik på, at profilen bidrager til at sikre elevgrundlag på institutioner i tyndtbefolkede områder eller bidrager til at skabe en mere balanceret elevsammensætning.
Regionsrådene har siden 2022 haft til opgave at behandle og fastsætte procedurer for ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx eller hf. En godkendt særlig profil giver skolen mulighed for at udvælge ansøgere, der lever op til profilens kriterier og give dem forrang. Det påvirker hvilken type ansøgere, der kommer ind på skolen. I Region Hovedstaden har følgende gymnasier en godkendt profil: Sankt Annæ Gymnasium (musik på stx), Aurehøj Gymnasium (musik på stx), Frederiksberg Gymnasium (kompetent medborgerskab på stx), Rysensteen Gymnasium (global citizenship programme på stx), Nørre Gymnasium (kultur som vej til viden og fællesskaber på stx) samt Niels Brock, Det Internationale Gymnasium (elitelinje på hhx).
På mødet den 21. oktober 2025 besluttede regionsrådet, i forbindelse med godkendelse af en række gymnasiers ansøgning om særlig profil, at få udarbejdet en analyse, som skal belyse, hvordan særlige profiler kan påvirke uddannelsesdækningen bredt i regionen, herunder med et særligt fokus på at sikre ungdomsuddannelsestilbud i geografiske yderområder.
Gymnasiers muligheder for at give forrang
Profilgymnasier har mulighed for at optage ansøgere via forrang. Særlige profiler er den eneste af institutionernes forrangsmuligheder, som regionsrådet kan vælge at opstille kriterier for.
Institutionerne har dog også andre muligheder for at give ansøgere forrang. Det kan de blandt andet ved sjældne studieretninger, særligt tilrettelagte forløb, kostskolepladser, Pre-IB og til eliteidrætsudøvere. Den udtømmende liste af institutioners muligheder for at give forrang fremgår af § 3 og 4 i elevfordelingsbekendtgørelsen (bilag 2).
Udvalget for trafik og regional udvikling ønskede på mødet d. 4. februar, at analysen skal inkludere alle forrangstyper, som giver mulighed for at optage elever udenom transporttidskriteriet.
Udgangspunktet for analysen er, at særlige profilgymnasier løbende er blevet drøftet i gymnasiesamarbejderne. Drøftelserne viser, at der er stor uenighed blandt rektorerne i regionen om profiler, både når det gælder hvilken effekt de særlige profiler og andre typer af forrang har på det samlede uddannelseslandskab og den enkelte skole, og når det gælder overvejelser om, hvorvidt alle skoler i praksis kan påvirke deres optag og elevsammensætning ved at få en særlig profil.
Analysens ramme
For at få indblik i hvordan institutionernes mulighed for at give forrang kan påvirke det samlede uddannelseslandskab, skal analysen belyse:
1) hvordan særlige profiler kan påvirke elevsammensætningen på både profilskolen og de omkringliggende skoler, samt hvilke konsekvenser det kan få for opfyldelse af ansøgernes førsteprioritetsønske, når unge søger en ungdomsuddannelse.
2) hvordan institutionernes andre forrangstyper kan påvirke elevsammensætningen på både den pågældende skole og de omkringliggende skoler, samt hvilke konsekvenser det kan få for opfyldelse af ansøgernes førsteprioritetsønske, når unge søger en ungdomsuddannelse.
I analysen vil indgå stx- og hhx-gymnasier i Region Hovedstaden såvel som gymnasierne i Roskilde, Greve, Solrød og Køge, da det er vurderingen, at de også kan opleve afledte effekter af de nuværende særlige profiler.
Analysen vil give regionsrådet øget indblik i effekterne af en særlig profil og den vil kunne danne grundlag for fremtidige politiske drøftelser om fastsættelse af profilkriterier og tildeling af profiler til skoler.
Der skal udarbejdes en kortfattet rapport, og resultatet vil blive præsenteret den 16. september 2026 på mødet i udvalget for trafik og regional udvikling. Den kan herudover drøftes med gymnasiesamarbejderne. Desuden vil analysen blive præsenteret på et møde i udvalget for trafik og regional udvikling på et forventet møde for institutioner m.fl. i efteråret 2026 samt offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside.
Analysens karakter og omfang kræver, at den udføres af et eksternt bureau, og det foreslås, at der derfor afsættes 300.000 kr. fra puljen til uddannelse i budget 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen kontakte mulige tilbudsgivere med henblik på at gennemføre analysen af effekten af institutioners mulighed for at give forrang.
Analysen vil have et budget på 0,3 mio. kr. Midlerne finansieres inden for puljen til uddannelse 2026 inden for det regionale udviklingsbudget.
Analysen blev i sagen den 4. februar 2026 sat til et budget på 0,2 mio. kr. Grundet udvalgets ønske om, at analysen skal inkludere alle forrangsmuligheder forventes prisen for analyse at stige med 100.000 kr., og derfor anbefaler administration, at der udmøntes 0,3 mio. kr.
Sagen forelægges udvalget fra trafik og regional udvikling den 22. april 2026.
David Meinke /Nina Bjerre Toft
25083250
Bilag 1: Bilag 1 - Ramme for analyse
Bilag 2: Bilag 2 - Elevfordelingsbekendtgørelsen
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede på sit møde den 30. april 2025 en evaluering af de betjente billetsalg på lokalbanerne. De betjente billetsalg blev også fremhævet i budgetaftalen for 2026, hvor der står følgende:
”I en årrække har billetsalget ved betjente salgssteder været dalende på grund af et øget brug af Rejsekortet og digitale billetsalgsløsninger. For Region Hovedstadens lokalbaner er der fem betjente billetsalg, som drives af Lokaltog, mens de i Region Sjælland i 2015 nedlagde deres betjente billetsalg på lokalbanerne. Region Hovedstaden vil kigge på løsninger, der ligner dem i Region Sjælland, for lokaltogene i Nordsjælland. Forudsætningen er naturligvis, at det skal være muligt at købe billet uden en smartphone."
På den baggrund har administrationen bedt Movia om at udarbejde en beskrivelse af konsekvenserne ved at nedlægge de betjente billetsalg, som med denne sag kan danne grundlag for en politisk beslutning.
Lokaltog driver i dag fem betjente billetsalgssteder i Region Hovedstaden, mens Lokaltog ikke har haft egne betjente billetsalg i Region Sjælland siden 2015. Regionsrådet besluttede derfor med budgetaftalen for 2025 at "Region Hovedstaden vil kigge på løsninger, der ligner dem i Region Sjælland, for lokaltogene i Nordsjælland. Forudsætningen er naturligvis, at det skal være muligt at købe billet uden en smartphone.”
Administrationen har på den baggrund bedt Movia redegøre for mulighederne for og konsekvenserne ved at nedlægge de fem billetsalgssteder i Region Hovedstaden. Movias notat er vedlagt som bilag til denne sag.
En lukning af de fem betjente billetsalg vil forventeligt kunne ske med virkning fra 1. juli 2026, hvis regionsrådet godkender indstillingen i denne sag på sit møde den 5. maj 2026. Med lukningen vil en række opgaver blive tilpasset internt hos Lokaltog, og lukningen vil medføre en årlig besparelse til Region Hovedstaden på 1,4 mio. kr. med effekt fra slutningen af 2026. Besparelsen vil dermed få fuld økonomisk i effekt med virkning fra Budget 2027.
De fem betjente billetsalg betjente i 2025 42.000 kunder, hvilket var et fald på ca. 10 procent i forhold til året før. Personalet på de betjente salgssteder har, udover billetsalg, ansvaret for en række øvrige kundevendte opgaver, herunder håndtering af hittegods, håndtering af refusionssager, kompensationssager og rejsegarantisager samt andre mindre forespørgsler. Disse opgaver vil blive tilpasset og fortsat løst af Lokaltog. Derudover står personalet for åbning og lukning af ventesale og udlevering af nøgle til kundetoiletter. Lokaltog oplyser, at billetsalgene i øvrigt på forskellig måde er forankrede i lokalsamfundene, og at den fysiske tilstedeværelse er tryghedsskabende - også for de mere sårbare kunder, der bruger stationerne. Hvis billetsalgene lukkes, vil adgangen til kundetoiletter bortfalde, og åbningstiderne for ventesalene reduceres.
Lukning af de betjente salgssteder vil skabe en ensretning i forhold til banerne i Region Sjælland, og dermed et ens udgangspunkt for serviceniveauet i den kommende Region Østdanmark. Region Sjællands baner er, ligesom banerne i Nordsjælland, alle forbundet med DSB-stationer, hvor det er muligt at købe billetter i en 7-eleven butik. Kun Nærumbanen støder ikke op til en station med en 7-eleven kiosk. Nærumbanen er dog forbundet til Jægersborg St., hvor der er en billetautomat på perronen.
Movia har haft en indledende og uforpligtende dialog med supermarker og kiosker i nærheden af de nuværende betjente billetsalg med henblik på at afdække muligheden for at disse steder kan varetage billetsalget. Denne form for tredjepartssalg findes andre steder i Movias område, bl.a. langs lokalbanerne i Region Sjælland. Ved fire af de fem salgssteder blev der tilkendegivet interesse fra butikker inden for 0-500 meter fra stationerne. Ved Nærum Station var det ikke muligt at finde butikker eller kiosker med interesse for at stå for billetsalg. Hvis indstillingen i denne sag tiltrædes, vil Movia søge at indgå aftale om billetsalg gennem tredjepart, f.eks. supermarkeder eller kiosker i nærheden af de nuværende billetsalg.
Den 28. maj 2026 lukker det gamle rejsekort, hvorefter rejsende skal benytte sig af enten den digitale billetapp eller det fysiske Basiskort. Med Basiskortet er det muligt at købe billetter uden brug af smartphone. Hvis regionsrådet i Region Hovedstaden beslutter at lukke de betjente billetsalg, anbefaler Movia, at lukningen sker med virkning fra 1. juli 2026. Det sikrer, at personalet på de betjente billetsalg kan vejlede kunder med overgangen til nye billetløsninger i en periode efter lukningen af rejsekortet, og samtidig at Movia kan søge at indgå aftaler med alternative salgssteder.
Det forventes, at lukningen kan ske pr. 1. juli 2026 eller hurtigst muligt derefter, hvis regionsrådet tiltræder indstillingen. Movia vil i den mellemliggende periode søge at indgå aftale om billetsalg gennem tredjepart, f.eks. supermarkeder eller kiosker i nærheden af de nuværende billetsalg.
Lukning af de betjente billetsalg vil reducere den årlige betaling til lokalbanerne med 1,4 mio. kr. Lokalbanerne finansieres gennem tilskud til Movia under rammen for kollektiv trafik på det regionale udviklingsområde.
Hvis regionsrådet tiltræder indstillingen, vil administrationen gå i dialog med Movia og Lokaltog om at sikre en tydelig kommunikation om lukningen af salgsstederne til kunderne i Lokaltog.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026, forretningsudvalget den 28. april 2026 og regionsrådet den 5. maj 2026
David Meinke/Birgitte Leolnar
25075139
Bilag 1: Notat om betjente billetsalg i Region H
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Forpersonen satte indstilling til afstemning:
1.a)
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (2), ufp (1), i alt 10
Imod stemte: 0
Undlod stemte: 0
I alt 10
1.b)
For stemte: A (2), C (3), V (1), Ø (2), ufp (1), i alt 9
Imod stemte: F (1), i alt 1
Undlod stemte: 0
I alt 10
1.c)
For stemte: A (2), C (3), F (1), V (1), Ø (2), ufp (1), i alt 10
Imod stemte: 0
Undlod stemte: 0
I alt 10
Den samlet indstilling var hermed godkendt.
Sadek Al-Amood (F) bad om at få en mindretalsudtalelse til 1.b:
”I en situation, hvor vi i den nye Region Østdanmark står over for mulige massive besparelser på bl.a. den kollektive trafik, så mener vi i SF ikke, at det er fornuftig prioritering af udviklingsmidler at bruge penge på forsøg med førerløse busser. Der ville vi foretrække at bruge pengene på andre udviklingsprojekter.”
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen for 2026 er der afsat en årlig pulje på 3,0 mio. kr. til at understøtte fortsat udvikling af mobiliteten og den kollektive trafik i Region Hovedstaden. I budgetaftalen blev 0,5 mio. kr. af puljen afsat til en undersøgelse af krydsningssporsanlæg på lokalbanerne til forbedring af driften på lokalbanen Lille Nord. Desuden blev det besluttet at anvende 0,5 mio. kr. af puljen i 2026 til finansiering af andre budgetinitiativer. De resterende 2,0 mio. kr. indstilles udmøntet i nærværende sag.
Fra administrationen vil Birgitte Leolnar, enhedschef for mobilitet, på mødet indledende sagen med et oplæg.
Regionerne skal efter Sundhedsreformen fortsat udføre opgaver relateret til den kollektive trafik, og derfor blev det prioriteret i budgettet at fastholde en årlig politisk pulje til at understøtte udviklingsopgaver relateret til den kollektive trafik.
Af budgetbemækningerne fremgår, at midlerne skal understøtte, at regionen agilt har mulighed for at understøtte mobilitetsopgaven, da det ofte indebærer deltagelse i projektgrupper, medfinansiering af analyser eller tilskud til mindre projekter, som opstår uden for den årlige budgetproces. Opgaverne på området skal pege i retning af Region Østdanmark.
Den afsatte årlige pulje på 3,0 mio. kr. (2,0 mio. kr. i 2026) kan fx bruges til, at:
Med udgangspunkt i ovenstående foreslår administrationen, at der arbejdes videre medfølgende indsatsområder:
Screening og analyse af vejvisning og tryghed ved letbane- og lokalbanestationer – 1,0 mio. kr.
Indsatsen indebærer screening og analyse af passageroplevelser, herunder tryghed, på gadeplan og vejvisning ved udvalgte letbane- og lokalbanestationer. Det undersøges, hvordan passageren navigerer i byrummene og skift mellem tog, bus eller cykel. Fokus vil være på områderne helt tæt på udvalgte letbane- og lokalbanestationer. Det undersøges, hvilke skilte, skærme og visuel vejledning, der kan hjælpe kendte og nye brugere, og om det kan bidrage til øget tryghed og brug af stationerne.
Regionen samarbejder tæt med kommunerne om tryghed, ankomst- og adgangsveje ved letbane og lokalbane stationer. Da letbaneforpladserne nu er ved at tage endelig form, bliver det muligt at gennemgå dem og udpege konkrete forslag til skiltning, wayfindig og yderligere belysning. I den del af anlægsfasen kommuner står over for, at der nu mulighed for at styrke den samlede vejvisning, så skift mellem transportformer bliver mere intuitivt. For lokalbanestationerne skal der være fokus på fortsat at skabe en god kobling mellem stationen og de nærliggende byområder, herunder attraktive stationsmiljøer og gode gang- og cykelforbindelser som bidrager til øget brug af stationerne.
Resultatet vil være en række anbefalinger til konkrete tiltag på de undersøgte stationer, men også en række anbefalinger til at udbrede tiltagene til øvrige stationer. Finansiering af tiltagene vil skulle afsættes af kommuner eller trafikselskaber. Der afdækkes også muligheder for ekstern funding – fx gennem tilskud fra statslige puljer.
Understøttelse af muligt storskalaforsøg med førerløse busser – 0,5 mio. kr.
Regionen har indgået samarbejde med Region Sjælland og Movia med henblik på at forberede og undersøge mulighederne for et storskalaforsøg med førerløse busser. Den førerløse teknologi har potentiale til at kunne give et billigere og mere fleksibilitet kollektivt trafiktilbud. Fokus for storskalaforsøget vil være at styrke mobiliteten i landområder, hvor der er et særligt stort behov for at udvikle den kollektive trafik – fx ved forsøg med et førerløst Nærbus-tilbud koblet til de regionale linjer. Førerløs teknologi er i rivende udvikling, og er et stort fokus i EU, hvor regionen vil undersøge mulighederne for finansiering af et storskalaforsøg. Der kan også være muligheder i samarbejde med staten.
Midlerne på 0,5 mio. kr. kan anvendes til at understøtte samarbejdet. Dette kan indebære ekstern rådgivning – fx juridisk, tilskud til mulige EU-konsortier, simuleringsværktøjer, studiebesøg og national interessevaretagelse.
Analyser til interessevaretagelse af større infrastrukturprojekter – 0,5 mio. kr.
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har i sommeren 2025 sammen vedtaget en strategi for styrket mobilitet i hovedstadsområdet. Strategien indeholder bl.a. indsatser for at styrke den kollektive trafik og cykelinfrastruktur samt for at reducere trafikstøj – fem prioriterede VIP-projekter. Projekterne indeholder også løft af infrastrukturen til regionens hospitaler – bl.a. forlængelse af metro til Hvidovre Hospital.
En vigtig faktor for, at en stor andel af tidligere VIP- infrastrukturprojekter har fået finansiering gennem Statens Infrastrukturplan 2035, har været grundige analyser af potentialer, anlæg og økonomi. For at understøtte kommunerne i KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles prioriterede mobilitets- og infrastrukturprojekter, afsættes 0,5 mio. kr. til mindre analyser, som skal bidrage til at bringe interessevaretagelse videre.
Tiltrædes indstillingen vil administrationen igangsætte projekterne Screening og analyse af vejvisning og tryghed ved letbane- og lokalbanestationer, Understøttelse af muligt storskalaforsøg med førerløse busser samt Analyser til interessevaretagelse af større infrastrukturprojekter.
Der udmøntes i alt 2,0 mio. kr. til tre indsatsområder under politisk pulje til mobilitet og kollektiv trafik i 2026. Indsatserne resten af 2026, hvor midlerne anvendes. I nedenstående tabel fremgår fordelingen af midlerne på de tre indsatser.
Politisk pulje til mobilitet og kollektiv trafik | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
1.a) Screening og analyse af vejvisning og tryghed ved letbane- og lokalbanestationer | 1,0 | 2026 | Politisk pulje til mobilitet og kollektiv trafik i budgetaftale 2026 |
1.b) Understøttelse af muligt storskalaforsøg med førerløse busser | 0,5 | 2026 | Politisk pulje til mobilitet og kollektiv trafik i budgetaftale 2026 |
1.c) Analyser til interessevaretagelse af større infrastrukturprojekter | 0,5 | 2026 | Politisk pulje til mobilitet og kollektiv trafik i budgetaftale 2026 |
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026.
David Meinke/Birgitte Leolnar
26028989
Bilag 1: Præsentation for udmøntning udviklingsmidler 22. april 2026
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning.
Thomas Rohden (B) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udvikling udmøntede d. 1. oktober 2025 0,5 mio. kr. til analyse af potentielle placeringer af kommende EPX-uddannelser i Region Østdanmark, der er mest egnede i forhold til transporttid. Analysen er nu gennemført af rådgiveren Sweco, og konklusionerne præsenteres i nærværende sag. Analysen er vedhæftet som bilag 1.
Region Hovedstaden og Region Sjælland har fokus på at skabe gode muligheder for, at unge kan tage og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det indebærer både at sikre et godt udbud af ungdomsuddannelsesinstitutioner i hele Region Østdanmark, men også at de unge kan komme til og fra uddannelse med kollektiv transport, herunder med de regionale buslinjer eller lokalbaner.
Med indførslen af EPX-uddannelsen kommer store ændringer i uddannelsesudbuddet, der vil medføre at flere unge skal orientere sig mod andre typer af uddannelser og evt. placeringer i andre byer end hidtil. Transporttid bliver et af flere parametre, der skal tages med i overvejelserne om placeringer af EPX. Regionens egen analyse Uddannelse i tal 2025 viser, at transporttid har stor indflydelse på unges mulighed for at søge og gennemføre en uddannelse. Det bliver derfor en vigtig opgave at placere de kommende EPX-uddannelser hensigtsmæssigt, så transporttiden ikke bliver en udfordring for de unges muligheder for at søge en EPX.
Hovedkonklusioner fra analysen
Analysen udpeger hvilke uddannelsessteder, der kan dække flest mulige elever indenfor følgende to scenarier:
Uddannelsesstederne i analysen har en maksimal kapacitet på 150 EPX-elever, da flere uddannelsessteder må forventes ikke at have kapaciteten til større mængder af EPX-elever.
Analysen viser, at ved placering af 75 EPX-uddannelser i Region Østdanmark er det muligt at dække 95 % af alle elever inden for 60 minutters rejsetid og 92 % af alle elever inden for 45 minutters rejsetid. Placeringerne fordeles med 48 placeringer i Region Hovedstaden, heraf 37 i Storkøbenhavn, og 27 i Region Sjælland. Analysen viser dermed, at med den rette planlægning, vil en stor andel af de unge i Region Østdanmark kunne nå frem til en EPX-uddannelse indenfor rimelig rejsetid. Ved en kapacitet på 300 EPX-elever pr. uddannelsessted, vurderes et behov for 45 EPX-uddannelser. Dette vil medføre et fald på 1-3 %-point af unge med under 45 og 60 minutters rejsetid til nærmeste EPX-uddannelse.
Til sammenligning har 93% af alle unge under 45 minutters rejsetid til en ungdomsuddannelse i dag, mens 96% har mindre end 60 minutter. Størstedelen af de unge, der vil have mere end 60 minutters rejsetid ved placering af 75 EPX-uddannelser, vil dermed også have længere end 60 minutters rejsetid til enhver anden ungdomsuddannelse.
I nogle kommuner, der har mere end én ungdomsuddannelse, kan den eller de konkrete placeringer af EPX være afgørende for antallet af unge, der kan nå frem til EPX-uddannelsen på mindre end 45 minutter eller 60 minutter. Dette drejer sig om Haslev, Hillerød, Holbæk, Næstved, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Der er derudover tre områder i Storkøbenhavn, hvor placeringerne af EPX har stor indflydelse på rejsetiden for unge i Furesø, Jægersborg og Tingbjerg.
Analysen viser en grundlæggende god dækning med kollektiv transport i Region Østdanmark. Meget få områder har lang rejsetid til de foreslåede EPX-uddannelser, men i følgende kommuner ses en større koncentration af unge med længere end 60 minutters rejsetid:
En stor faktor i placeringen og antallet af kommende EPX-uddannelser er de fremtidige uddannelsesvalg for de nuværende HF-elever, og hvor stor en andel af disse, der fremover vil vælge en EPX-uddannelse. I nogle områder udgør HF-eleverne op imod 50% af elevgrundlaget for EPX. Her vil HF-elevernes fremtidige uddannelsesvalg have stor indflydelse på elevgrundlaget for kommende EPX-uddannelser.
Analysens metode og forudsætninger
De potentielle elever på EPX-uddannelserne er vurderet på baggrund af data om uddannelsesvalg og karaktergennemsnit og er fremskrevet efter Danmarks Statistiks forventede befolkningsudvikling. Der er stor usikkerhed om nuværende HF-elevers fremtidige uddannelsesvalg – om hvor stor en andel, der fremover vil læse på henholdsvis en boglig 3-årig uddannelse eller på den kommende EPX.
Rejsetiden er vurderet gennem data fra Rejseplanen med ankomst på uddannelserne mellem kl. 7.25 og 7.55 for at give et retvisende billede af rejsetiden og sikre at eleverne ikke skal ankomme unødigt lang tid før at undervisningen begynder.
Private gymnasier og uddannelsesinstitutioner er fravalgt i analysen, da regionen og staten ikke vil have indflydelse på om der udbydes EPX på disse institutioner.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om afsluttet transportanalyse af egnede placeringer af kommende EPX-uddannelser i Region Østdanmark til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 22. april 2026.
David Meinke/Birgitte Leolnar
25063257
Bilag 1: Analyse af mulige EPX-placeringer ift transporttid
Regionsrådet besluttede den 16. december 2025 at sende en henvendelse til børne- og undervisningsministeren vedr. at de elever, som tager på udlandsophold det år, hvor de søger plads på et gymnasium bliver tildelt en transporttid på 23 minutter (bilag 1).
Ministeren har nu fremsendt svar på denne henvendelse, som kan læses i bilag 2. Ministeren henviser til et udvalgsspørgsmål, som kan læses via følgende link - https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/spm/309/svar/2148881/3040758.pdf.
25075298
Regionsrådet besluttede den 21. oktober 2025, i forbindelse med godkendelse af ansøgninger om særlig profil på Rysensteen Gymnasium og Nørre Gymnasium, at regionsrådet evaluerer profilerne på henholdsvis Rysensteen Gymnasium og Nørre Gymnasium efter elevfordelingen i 2027 i forhold til potentielt tilsagn om forlængelse af deres særlige faglige profiler i yderligere to år.
Administrationen har været i dialog med de to gymnasier om, hvordan deres profiler kan understøtte en mere balanceret elevsammensætning og forelægger på denne baggrund et oplæg til proces og indhold for evalueringen af profilerne på Rysensteen Gymnasium og Nørre Gymnasium.
Regionsrådene har siden 2022 haft til opgave at behandle ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx eller hf. En godkendt særlig profil giver skolen mulighed for at udvælge ansøgere, der lever op til profilens kriterier udenom transporttidskriteriet. I Region Hovedstaden har følgende gymnasier en godkendt profil: Sankt Annæ Gymnasium (musik på stx), Aurehøj Gymnasium (musik på stx), Frederiksberg Gymnasium (kompetent medborgerskab på stx), Niels Brock, Det Internationale Gymnasium (elitelinje på hhx), Rysensteen Gymnasium (global citizenship programme på stx) samt Nørre Gymnasium (kultur som vej til viden og fællesskaber på stx).
Evalueringens indhold
Regionsrådet har ønsket en evaluering af hvorvidt profilerne på Rysensteen Gymnaisum og Nørre Gymnasium bruges til at understøtte en mere balanceret elevsammensætning. Ønsket kom på baggrund af at Rysensteen Gymnasium fremhævede i deres ansøgning, at deres særlige profil var med til at løfte den etniske diversitet og Nørre Gymnasium fremhævede i deres ansøgning, at profiler er et af de værktøjer, der kan udvikles på for at skabe en mere balanceret elevsammensætning. Evalueringen skal finde sted efter elevfordelingen i 2027.
Evalueringen vil bestå af data om socioøkonomiske forhold. Herunder herkomstland og forældres højest fuldførte uddannelse som administrationen vil trække fra uddannelsesstatestik. Baseline vil være sidste optag uden profil.
Derudover vil de to gymnasier levere data, som belyser, hvordan de bruger profilen til at sikre en mere balanceret elevsammensætning. Det kan fx være data, der viser noget om, hvordan de udbreder viden om profilerne for særlige elevgrupper og hvordan de fastholder profileleverne på gymnasierne.
Administrationen forelægger en sag om evalueringen til politisk behandling i august/september 2027 samtidig med sagen om nye ansøgninger til særlige profiler.
25086606
Delebiler og delecykler styrker den kollektive transport ved at give borgerne adgang til fleksibel transport, reducerer behovet for private biler og bidrager til kommunale mål om klima, sundhed, beskæftigelse og sammenhængende mobilitetstilbud. Region Hovedstaden har fokus på at udvikle og udbrede delemobilitetsløsninger som en del af det kollektive mobilitetstilbud i større dele af regionen. Derfor har regionen, i samarbejde med Rudersdal Kommune, fået udarbejde en håndbog med formålet at gøre det lettere for myndigheder og trafikselskaber at komme igang med at arbejde med delemobilitet. Udbredelse af delemobilitet er en del af mange kommuners klimaplaner. Håndbogen er finansieret gennem EU-projektet GEMINI, hvor Region Hovedstaden, i samarbejde med Rudersdal Kommune, afprøver og udvikler delemobilitetsløsninger,
Håndbogen bygger på erfaringer fra to beslægtede projekter om delemobilitet i forstæder, hvor Region Hovedstaden har været projektejer. Det ene projekt er det førnævnte EU-projekt GEMINI. Det andet er projektet Delemobilitet i forstæderne, hvor i alt ni forstadskommuner i Region Hovedstaden har deltaget med hver deres lokale forudsætninger, udfordringer og prioriteringer. Tilsammen repræsenterer projekterne et bredt udsnit af danske forstadskommuner med relativt lavere tæthed, højt bilejerskab og mange daglige rejser på tværs af kommunegrænser.
I begge projekter har fokus været på, hvordan delemobilitet – særligt delecykler og delebiler – kan fungere som et reelt supplement til den kollektive transport og som alternativ til privat bil i geografier, hvor løsningerne ikke kan baseres på storbyens volumen eller spontane brug. Håndbogen bygger dermed både på praktiske erfaringer og bred faglig sparring.
Denne håndbog er udviklet til forstæder, købstæder og landkommuner, der ønsker at arbejde langsigtet og læringsbaseret med delemobilitet. Den bygger på konkrete erfaringer fra danske kommuner, interviews med operatører og trafikselskaber samt workshops med kommunale medarbejdere, der til daglig arbejder med planlægning, drift, klima, sundhed, kommunikation og borgerdialog.
Delemobilitet er ikke kun et mobilitetstilbud – det er en forandringsproces udenfor de større byer. Brug, accept, økonomi og drift modnes over tid og kræver tydelig organisering, politisk opbakning og løbende justeringer.
Erfaringerne viser samtidig, at delemobilitet kræver en aktiv kommunal indsats. Samarbejde med operatører og lokale aktører, kommunikation, dataarbejde og justering af løsninger tager tid og ressourcer – særligt i opstartsfasen – og bør derfor planlægges som en del af driften, ikke som en midlertidig ekstraopgave.
26032867
Bilag 1: 440-003 Haandbog_Delemobilitet_final
I bilag 1 findes en foreløbig årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling for resten af 2026.