Bilag 1: Udtalelse fra Anette Skovbo Hofflund næstformand på LMU3 på PC Sct Hans siger om flytningen af ambulatorierne til BrøndbyøstervejPC Sct. Hans retspsykiatriske ambulatorier har gennem længere tid oplevet udfordringer med både plads og sikkerhed – udfordringer der er særligt udtalte i det retspsykiatriske ambulatorium (ROPS) på Carl Nielsens Allé, 2100 Kbh. Ø. Der er generelt mangel på kontorfaciliteter og udfordringer med arbejdsmiljøet. Retspsykiatrisk opsøgende team er et specialiseret tilbud til patienter, der er udskrevet og stadig har en retslig foranstaltning. Teamet, som har 11 ansatte, har 80 patienter. Ambulatoriets mindre størrelse, en høj udgående aktivitet samt de fysiske rammer i bygningen, begrænser mulighederne for indretning efter nye sikkerhedsprincipper med en tydelig opdeling mellem patient- og personaleområder, der ellers vil øge sikkerheden.
Bygningen huser desuden kun én anden klinisk funktion (opsøgende psykiatrisk ambulatorium for patienter med misbrug/ dobbeltdiagnose (MOPS)), hvilket forringer mulighederne for understøttelse (fx løb til alarm) i akutte situationer. MOPS, som har 11 ansatte, er en del af Sct. Hans afdeling M og har 80 patienter. I forbindelse med Region Hovedstadens Psykiatris overvejelser om flytningen af ROPS er det blevet tydeligt, at MOPS også skal flyttes for at undgå at være den eneste kliniske funktion tilbage på Carl Nielsens Allé, hvilket ville efterlade enheden sårbar.
Funktionerne flyttes til Brøndbyøstervej (Psykiatrisk Center Glostrup), hvor der er ledige lokaler, som skal indrettes efter nye sikkerhedsprincipper. På matriklen er der allerede et retspsykiatrisk ambulatorium under Sct. Hans med helt samme målgruppe som på Carl Nielsens Allé blot vedr. et andet optageområde.
Center for Ejendomme er i gang med projektet. Flytningen forventes gennemført medio 2026. Lokalerne er et tidligere sengeafsnit (bygning 4.2). Afsnittet blev ikke ombygget i forbindelse med det tidligere gennemførte renoveringsprojekt fra 2012-2018, hvor de fleste afsnit på matriklen blev ombygget, og har stået tomt siden. På Brøndbyøstervej findes der seks døgnafsnit, et psykoterapeutisk ambulatorium og administrationsfunktioner under PC Glostrup. Bygningen omfatter desuden et det allerede beliggende retspsykiatriske ambulatorium.
Ved at flytte ROPS og MOPS til en lokation med flere kliniske funktioner vil der altid være tilstrækkeligt personale til at kunne håndtere akutte situationer og der skabes en tættere forbindelse til det kliniske miljø. Derved understøttes sikkerheden og faglighed. Hertil kommer, at den sikkerhedsassistent, som i forvejen er på Brøndbyøstervej, også kan løse sikkerhedsopgaven for de to nye ambulatorier. De nye lokaler giver desuden mulighed for at adskille patient- og personaleområder. Med etableringen af nye fysiske rammer kan der sikres dermed bedre sikkerhed for personalet, idet der ombygges efter de nye principper for sikkerhed i overensstemmelse med regionens handleplan for sikkerhed og tryghed.
Ved at samle de tre ambulatorier på samme adresse (ROPS, MOPS og det retspsykiatriske ambulatorium, der allerede ligger på adressen) kan ressourcer som samtalerum, medicinrum og personalerum desuden deles, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af faciliteterne.
For at sikre, at de retspsykiatriske ambulatorier fortsat kan dække hele regionen, indgås der samarbejdsaftaler med andre psykiatriske centre om adgang til kontorpladser og samtalerum. Der skal desuden anskaffes flere el-biler til transport mellem lokationerne, så personalet kan udføre udgående aktiviteter på tværs af regionen og fortsat udføre hjemmebesøg hos patienterne. Med samarbejdsaftalerne på tværs af regionen vil det også sikres, at samtaler med patienter i ambulatoriet kan holdes i samtalerum tættere på patienternes bopæl.
Udgifterne til ombygning, flytning og anskaffelse af el-biler afholdes inden for Region Hovedstadens Psykiatris budget. Budgetestimatet er på 5 mio. kr.
25072889.
Administrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Dagsorden blev godkendt.
Maria Gudme (A), Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget:
Anbefalet, idet udvalget udtrykker opbakning til igangværende initiativer og arbejdet med igangsættelsen af nye initiativer for at nedbringe ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien, men ønsker en række spørgsmål besvaret frem mod forretningsudvalgets møde i december. Udvalget er desuden opmærksomme på presset på personalet i børne- og ungdomspsykiatrien.
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 29. september noterede et enigt udvalg noterer sig, at den gennemsnitlige længde af udredningsforløb er faldet betragteligt, men at man stadig var bekymret for den lave andel af børn og unge, som udredes indenfor 30 dage. Social- og psykiatriudvalget besluttede, at de på et ekstraordinært møde i oktober skulle foreligges en sag med en dybdegående gennemgang af både nøgletal og indsatser for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skulle også fremlægge nye initiativer i tillæg til den eksisterende handleplan for hurtigere udredning og behandling.
Børne- og ungdomspsykiatrien har haft stigende kapacitetsudfordringer de seneste 8-10 år. Det skyldes særligt det stigende antal henviste børn og unge. De seneste år er der blevet arbejdet målrettet og intenst med både at udvide kapaciteten og udnytte den eksisterende kapacitet optimalt. Mange børn og unge udredes dog stadig ikke indenfor 30 dage. I september 2025 var udredningsretten overholdt for 13 % af patienterne, og 9 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
På mødet i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober og i forretningsudvalget den 9. december vil konstitueret hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, og centerchef for børne- og ungdomspsykiatrien, Hallur G. Thorsteinsson, give en dybdegående gennemgang af nøgletal for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt fremlægge nye initiativer og indsatser i tillæg til den eksisterende handleplan forhurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skal ses i sammenhæng med sag om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Hvordan arbejdes der for at nedbringe ventelisterne?
Region Hovedstadens Psykiatri har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke overholdelsen af udredningsretten. Psykiatrien har som en del af den samlede handleplan for at reducere ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien igennem de seneste to år arbejdet med implementeringen af indsatser præsenteret i rapporten Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Rapportens indsatser omfatter:
Der blev i 2024 som en del af dette arbejde desuden nedsat en taskforce, der har gennemført en kapacitets- og forløbsanalyse. Taskforcens arbejde ligger i forlængelse af Fremtidssikringens indsatser. Taskforcens arbejde har resulteret i 10 anbefalinger til indsatser, der er arbejdet med i børne- og ungdomspsykiatrien. De 10 indsatser er:
Fremtidssikringens- og Taskforcens indsatser har resulteret i massive udviklings- og implementeringsprocesser i BUC, som er undervejs pt. Med indsatserne er den gennemsnitlige udredningstid og flowet af patienter blevet væsentlig forkortet. Der er fokus på at øge patienttid og sikre at der opstartes og afsluttes flere forløb.
Det store antal nye henviste (herunder fra andre regioner) samt et stigende antal behandlingspatienter udgør dog pt. en stor trussel mod de gode resultater.
Hovedindsatser for hurtigere udredning og behandling til børn og unge
Psykiatrien har et stort fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow. Der arbejdes med kapacitetsudvidelser, bedre planlægning og flow, etablering af nye ambulatorier, styrket samarbejde med primær og praksissektor (uddybet i bilag 3), nytænkning af patientforløb og med øget direkte patienttid. Sammenfattende arbejdes der med følgende fem hovedindsatser, der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen. De fem hovedindsatser vil blive gennemgået systematisk på udvalgsmødet. Hovedindsatserne omfatter dels igangværende initiativer, men også nye initiativer.
1. Styrket samarbejde med primær-, privat- og praksissektor (uddybet i bilag 3)
Igangværende initiativer:
Nye initiativer:
2. Nytænkning af patientforløb
Igangværende initiativer:
Nye initiativer:
3.Massive kapacitetsudvidelser:
Igangværende:
Nye initiativer:
4. Bedre planlægning og mere tid med patienten
Igangværende:
Nye initiativer:
5. Udvidelse af arealer og optimal udnyttelse af eksisterende lokaler
Igangværende:
Nye initiativer:
Den igangværende styrkelse af kapaciteten samt dele af de initiativer, der præsenteres med denne sag – herunder hurtigspor og kapacitetsudvidelser – er primært rettet mod ungeafsnittene. Størstedelen af gruppen på venteliste til både udredning og behandling er ’større børn’ og ’unge’. Derfor vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe ventetiden med de nye initiativer ligger her.
Der er fokus på at øge tiden med patienterne. I bilag 2 fremgår udviklingen i behandlernes patientrettede tid, hvor der ses en positiv tendens i forøgelsen af den patientrettede tid sammenlignet med samme tidspunkt i 2024. Det forventes desuden, at tiden med patienten vil stige yderligere med de nye initiativer, herunder ibrugtagningen af et nyt ugeplanlægningsværktøj.
Der skal etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien som følge af den politiske aftale af samme navn. Modellen lægger op til, at barnet/den unge sideløbende med udredning opstarter behandlingsrettede indsatser som for eksempel psykoedukation, støttende samtaler og familiebehandling. Dette projekt løfter kvaliteten af behandlingen og medfører, at der skal bruges flere ressourcer på hvert udredningsforløb. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have anbefalet overfor forretningsudvalget at drøfte status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien samt opstart at nye initiativer.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025. Derudover forelægges sagen Forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25076467
Bilag 1: Bilag 1_Oktober_Børn og unge – data på UBR, henvisninger, sygefr... (D14929615)
Bilag 2: Bilag 2_Oktober_Supplerende Data BUC (D14929616)
Bilag 3: Bilag 3 - Børne- og ungdompsykiatriske indsatser på praksisområdet (D14929837)
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget anbefaler overfor forretningsudvalget:
Anbefalet.
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget på hvert udvalgsmøde orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
På social- og psykiatriudvalgets møde den 29. september noterede et enigt udvalg noterer sig, at den gennemsnitlige længde af udredningsforløb er faldet betragteligt, men at man stadig er særdeles bekymret over den alt for lave andel af børn og unge, som udredes indenfor 30 dage. Social- og psykiatriudvalget besluttede derfor, at de på et ekstraordinært møde i oktober skulle foreligges en sag med en dybdegående gennemgang af både nøgletal og indsatser for at nedbringe ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien. På mødet i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober og i forretningsudvalget den 9. december vil konstitueret hospitalsdirektør for Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman, og centerchef for børne- og ungdomspsykiatrien, Hallur G. Thorsteinsson, give en dybdegående gennemgang af nøgletal for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Sagen skal ses i sammenhæng med sag om status på handleplanen for hurtigere udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden samt opstart af nye initiativer og indsatser.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne. I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne – og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
Overholdelse af udredningsretten pr. september 2025
Af tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra april 2025 til og med september 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Det bemærkes, at der kan forekomme efterregistreringer, da data allerede er trukket 6. oktober. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger.
I september 2025 var udredningsretten overholdt for 13 % af patienterne, og 9 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage. Det er set i forhold til de seneste 6 måneder et uændret niveau, hvor overholdelsen af udredningsretten har ligget mellem 10-17 %.
Børne- og Ungdomspsykiatrien oplyser, at den primære forklaring på den lave overholdelse af udredningsretten er en stigning i antallet af henvisninger. Antallet af henvisninger er steget med over 50 pct. siden 2020 og med 15 pct. år til dato sammenlignet med samme periode i 2024 (bilag 1, slide 5).
Flere udredningspatienter indebærer flere behandlingsforløb. Alt andet lige indebærer det, at ventetiden for patienter til behandling akkumuleres over tid, da behandlingspatienter ofte ikke kan afsluttes til primærsektoren i samme takt, som nye patienter henvises til udredning. Per uge 40 (d. 29. sep. 5. okt. 2025) var der ca. 9.900 igangværende behandlingsforløb, og ca. 500 som afventede behandlingsstart. Siden uge 18 har der løbende været en stigning i antal igangværende behandlingsforløb. Siden uge 18 har antallet af patienter som afventer behandlingsstart varieret mellem 481-553.
I perioden fra 2020 til 2024 var der en stigning på over 50 pct. i igangværende patientforløb. Ved udgangen af 2025 forventes denne stigning at være over 65 pct.
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling
Aldersfordeling på ventelister til udredning og behandling
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling fremgår af bilag 2, slide 2 til 4. Data viser, at omkring 85 pct. af patienterne, der er på venteliste til udredning, tilhører grupperne ’større børn’ og ’unge’. For patienter på venteliste til behandling udgør ’større børn’ og ’unge’ igen den største andel, nemlig omkring 65-70 pct. Denne fordeling mellem grupperne er stabil over de seneste 4 måneder.
Henvisningsmarkører hos patienter på venteliste til behandling
I bilag 2, slide 4, præsenteres henvisningsmarkører for patienter på venteliste til behandling. Hovedparten af de patienter, der aktuelt afventer behandling, er henvist med diagnoserne ADHD, autisme samt kønsidentitetsforhold. Herudover omfatter en stor andel af patienterne på ventelisten gruppen ”øvrige”, og en mindre andel har andre henvisningsmarkører som spiseforstyrrelse, depression, OCD osv.
Udredningslængde og ventetid til behandling
I september 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde 100 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage. Siden da har der været et gradvist fald frem til februar 2025, hvor den gennemsnitlige udredningslængde nåede ned på cirka 84 dage. Fra februar til juli 2025 har den gennemsnitlige udredningslængde ligget relativt stabilt mellem 81 og 86 dage (bilag 1, slide 11)
I september 2025 blev 396 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 36 patienter (9 %) udredt inden for 0-30 dage, 39 patienter (10 %) inden for 31-60 dage, 86 patienter (22 %) inden for 61-90 dage, mens 235 patienter (59 %) havde en udredningstid på over 90 dage (bilag 1, slide 3).
I september 2025 blev cirka 63 % af behandlingsforløbene opstartet inden for 30 dage, hvilket er på niveau med de foregående måneder (bilag 1, slide 4).
Øvrige forhold med indflydelse på ventelister
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 14,9 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 6,3 % fra 15,9 dage til 14,9 dage (bilag 1, slide 6)
Der ses en væsentlig forskel i særligt det pædagogiske personales sygefravær i forhold til de andre stillingsgrupper, hvor det pædagogiske personales sygefravær er højt. Det pædagogiske personale er dog ikke ansat på ambulatorier, men døgnafsnit, hvorfor sygefraværet derfor ikke påvirker udrednings- og behandlingsretten. Der ses en positiv udvikling i sygefraværet hos plejepersonalet. Sammenlignet med 2022 er sygefraværet her i de seneste 12 måneder faldet med 28,6 % fra 19,9 dage til 13,9 dage.
Personalets afgangsrate
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 14,9 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023 (bilag 1, slide 7).
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have anbefalet overfor forretningsudvalget at drøfte status for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025. Derudover forelægges sagen Forretningsudvalget den 9. december 2025.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25076467
Bilag 1: Bilag 1_Oktober_Børn og unge – data på UBR, henvisninger, sygefr... (D14929615)
Bilag 2: Bilag 2_Oktober_Supplerende Data BUC (D14929616)
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Midler til 10-årsplan i psykiatrien er kommet sent i 2025. Samtidig er det tidskrævende at finde og rekruttere personaleressourcer. De to forhold kombineret med stor indsats i forhold til forberedelse af integration af psykiatri og somatik i 2026 gør, at der i denne sag anvendes forskellige tilgange for hurtigst muligt at understøtte psykiatrien og efterleve intentionerne i 10-årsplanen.
Med denne sag sættes således en retning for, hvordan midlerne til psykiatrien bringes i anvendelse hurtigt og effektivt.
Regeringen og aftalepartierne indgik i maj 2025 en aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, der gradvist tilfører nye midler frem mod 2030. Samlet set løftes psykiatrien nationalt med i alt 2,6 mia. kr.
Region Hovedstaden har i 2025 modtaget 136,3 mio. kr. ud af den samlede nationale pulje. Midlerne for 2025 er engangsmidler, men forventes at blive variggjort med en udmøntningsaftale for 2026 og frem, som forventes indgået i slutningen af 2025.
Sagen omhandler anvendelsen af 10-årsplanens midler på 124,1 ud af 136,3 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1. Øvrigt mindreforbrug i psykiatrien indgår som en del af den almindelige drift med dertilhørende overførselsadgange.
Desuden indeholder sagen hovedfokusområder fra en større andel af de varige midler i 2026, således at detailplanlægning og rekrutteringer kan igangsættes.
Enhedschef Lars Æbeløe-Knudsen fra Center for Økonomi deltager under behandlingen af sagen for at redegøre for den økonomiske ramme for psykiatrien. Derudover deltager enhedschef Jesper Myrup fra Enhed for Hospitalsplanlægning, Centerdirektør Charlotte Hosbond og koncerndirektør Erik Jylling.
Region Hovedstaden modtager i 2025 i alt 136,3 mio. kr. fra 10-årsplanen. Midlerne skal bidrage til at udbygge kapaciteten, styrke de udgående teams og akuttelefonen samt sikre hurtigere og mere sammenhængende behandlingstilbud.
Da tildelingen er sket sent på året, forventes hovedparten af midlerne først anvendt i 2026 og vil derfor blive overført i regnskabet.
Med 3. økonomirapport blev det besluttet, at 75 mio. kr. af de 136,3 mio. kr. tilførte midler skal anvendes til etableringstiltag, der styrker integrationen mellem psykiatri og somatik samt forbedrer sikkerheden i psykiatrien.
I prioriteringen af 2025-midlerne er der lagt vægt på initiativer, der:
Det har vist sig at 20 mio. kr. yderligere kan anvendes til særligt prioriterede tiltag inden for integrationen af psykiatri og somatik, og foreslåes derfor.
Bilag 1 giver en oversigt over prioriteringen af de 95 mio. kr., herunder konkrete etableringstiltag til styrkelse af integration, ligestilling og sikkerhed i psykiatrien – eksempelvis installation af karmscannere.
Derudover foreslås det at 30,1 mio. kr. anvendes til bygningsprojekter, finansiering af den regionale fællestelefon (efter bortfald af statslige puljemidler medio 2025). Samt til engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagningen af Ny Psykiatri Bispebjerg, etape 2, som sikrer tidssvarende rammer for behandling af patienter med psykisk sygdom i København. Alt sammen i overensstemmelse med de nationale formål.
Tabel 1 viser fordelingen af midlerne, som sikrer, at midlerne bringes i anvendelse hurtigst muligt og mindreforbruget i psykiatrien reduceres. 11,2 mio. kr. overføres uprioriteret til 2026 med henblik på at understøtte nye initiativer i psykiatrien.
Tabel 1. Overordnet fordeling af 10 års midler 2025 (mio. kr.)
Område | Beløb (mio. kr.) |
Etableringstiltag til styrkelse af integrationen mellem psykiatri og somatik samt sikkerhedsdagsordenen | 75,0 |
Yderligere tiltag til styrkelse af integrationen mellem psykiatri og somatik | 20,0 |
Ibrugtagningen af Ny Psykiatri Bispebjerg etape 2 | 25,0 |
Finansieringsbehov til Akut/fællestelefon i 2025 | 3,1 |
Unik Recovery | 2,0 |
Subtotal | 125,1 |
Uprioriterede midler til overførsel | 11,2 |
Total | 136,3 |
De konkrete initiativer i 2025 understøtter således de nationale mål om øget kapacitet, styrket akutindsats, bedre integration med somatikken og fokus på forebyggelse og retssikkerhed. Dette sikrer en glidende overgang mellem de midlertidige og de varige midler.
Varig finansiering fra 2026 og frem
Med vedtagelsen af budget 2026 er det besluttet at anvende 25 mio. kr. fra 10-årsplanen til at understøtte en række initiativer i psykiatrien.
Anvendelsen af de nationale midler i Psykiatrien har fået en retning, der flugter med de tiltag, der præsenteres i 10 årsplanen. Det forventes derfor, at de midler, der i 2025 er afsat til syv initiativer – herunder akuttelefonen samt de udgående F-ACT- og OPUS-teams – videreføres som varige midler fra 2026. Den samlede varige finansiering til psykiatrien forventes således at udgøre 178,6 mio. kr. fra 2026, svarende til en stigning på 42,3 mio. kr. i forhold til de 136,3 mio. kr. afsat i 2025.
Herudover forventes tre yderligere initiativer at medføre et supplerende løft på 60,2 mio. kr. Det samlede varige løft i 2026 vil dermed udgøre 102,5 mio. kr. i forhold til niveauet i 2025. Den endelige udmøntning forudsætter en opdateret vurdering af de prioriterede indsatser.
Når den endelige udmøntningsplan foreligger, vil der som beskrevet blive udarbejdet en særskilt sag. Den samlede nationale udmøntning på 153,6 mio. kr. (178,6 mio. kr. - 25,0 mio. kr.). planlægges at blive fordelt på hovedområderne:
Grundet rekrutteringsvanskeligheder indstilles i sagen at alene 102,4 mio. kr. prioriteres i første omgang til de nævnte områder.
Det bemærkes, at der herudover fortsat resterer en betydelig del af de nationale midler til målrettede indsatser, som endnu ikke er fordelt. Udmøntningen af disse midler afventer de endelige aftaler mellem Danske Regioner og KL. En del af midlerne forventes desuden afsat til civilsamfundsaktører, herunder patient- og pårørendeorganisationer, og vil derfor ikke være øremærket regioner eller kommuner.
Godkendelsen indebærer, at midlerne kan bringes i anvendelse i overensstemmelse med den fremlagte plan, og at de bygningsrelaterede etableringstiltag og sikkerhedsmæssige forbedringer kan igangsættes.
Den foreslåede reservation af en tredjedel af midlerne grundet rekrutteringsudfordringer giver mulighed for at tilpasse udmøntningen til den faktiske fremdrift i de flerårige initiativer og dermed understøtte en robust implementering.
Administrationen vil følge fremdriften og orientere udvalget, når den nationale udmøntningsaftale foreligger, eller hvis der sker væsentlige ændringer i planens forudsætninger. Der udarbejdes senere en særskilt sag til politisk beslutning om anvendelsen af de reserverede midler, når implementeringsgrundlaget er fuldt afklaret.
Ingen væsentlige risici ud over de allerede nævnte tidsforskydninger mellem bevilling og implementering. Den foreslåede gradvise udmøntning reducerer risikoen for mindreforbrug og understøtter en mere kontrolleret indfasning af kapacitet og personale.
Sagen har ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser.
Med budgetaftalen for 2026 er der afsat 25 mio. kr. varigt til indsatser i psykiatrien, som indgår som en del af den varige finansiering på 178,6 mio. kr. fra 2026. Derudover reserveres en tredjedel.
Flere af initiativerne, herunder etablering af nye børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier og den planlagte psykiatriske funktion på Rigshospitalet, vil dog først være fuldt implementeret i 2028. Dette understreger behovet for at afsætte midler over en længere periode.
Da hovedparten af etableringstiltagene er bygningsrelaterede, forvaltes 93,5 mio. kr. af de samlede 95 mio. kr. af Center for Ejendomme (CEJ). Det vurderes, at op til 5 pct. af midlerne kan udgiftsføres i indeværende år.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget på mødet den 28. oktober, forretningsudvalget den 9. december og regionsrådet den 16. december.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen og Jens Buch/Chris Wiencke
25077659
Bilag 1: Bilag 1 _Prioritering af etableringstiltag for integration... (D14977530)
Administrationen til social- og psykiatriudvalget:
Sagen blev udskudt til næste møde.
Stinus Lindgreen (B), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i juni 2025 det politiske oplæg om integration af psykiatri og somatik. Oplægget danner grundlaget for den organisatoriske og ledelsesmæssige sammenlægning af de psykiatriske centre og de somatiske akuthospitaler pr. 1. januar 2026.
Et centralt princip i oplægget er, at de psykiatriske centre, herunder centerledelserne, overføres uændret til de modtagende hospitaler. Det vil sige, at integrationen ikke er en anledning til fx at flytte rundt på kliniske afdelinger eller patientgrupper på tværs af de eksisterende centre. Målet er at skabe stabil drift, tryghed blandt medarbejderne og fastholde psykiatriens ledelsesmæssige styrke i en periode med omfattende organisatoriske forandringer.
I et brev af 29. september 2025 til social- og psykiatriudvalget har medarbejdersiden i psykiatriens hospitalsMED-udvalg (HMU) udtrykt bekymring om fremtiden for psykiatriens nuværende centerledelser. På baggrund af brevet har social- og psykiatriudvalget ønsket en orienteringssag om arbejdet med den ledelsesmæssige integration af psykiatri og somatik. Brevet fra HMU er vedlagt som bilag.
Erik Jylling, koncerndirektør i Region Hovedstaden, vil på mødet give en status på den ledelsesmæssige integration på hospitalsniveau af psykiatri og somatik.
Den nationale aftale om integration af somatik og psykiatri
Sundhedsreformen og den nationale aftale om ligestilling mellem psykiatri og somatik markerer en grundlæggende omstilling af sundhedsvæsenet.
Psykiatrien har indtil nu været organiseret med egen ledelse på regionsniveau. Derfor kræver integrationen af psykiatri og somatik en ny struktur både ift. det ledelsesmæssige ansvar og den generelle organisering. Den nationale politiske aftale beskriver, at der skal ske en ledelsesmæssig, organisatorisk og administrativ integration af somatik og psykiatri på regions- og hospitalsniveau.
Det indebærer også en ændret ledelsesstruktur, så hospitalerne fremover vil have et samlet ledelsesansvar for både psykiatriske og somatiske indsatser.
Målet i den politiske aftale er reelt integrerede patientforløb, hvor borgere med både psykiske og somatiske lidelser oplever kvalitet, sammenhæng og helhed.
Det politiske oplæg i Region Hovedstaden
I beslutningsoplægget for integration og ligestilling af psykiatri beskrives seks principper, der sammen med den faglige og politiske involveringsproces er grundlaget for forslaget for en ny organisatorisk struktur, der skal sikre bedre og mere helhedsorienterede patientforløb som blev politisk vedtaget i juni 2025.
For at sikre princippet om at patientbehandlingen fungerer upåvirket, overføres de psykiatriske funktioner, stabsområder og bygninger organisatorisk og ledelsesmæssigt én til én til de nærliggende akuthospitaler. Dette skal understøtte at eksisterende centre, faglige miljøer og patienternes tilknytning bevares ved en uændret klinisk hverdag.
For at sikre princippet om robuste ledelseskæder i psykiatrien overføres centerledelser og administrative funktioner som udgangspunkt uændret til de modtagende hospitaler – dette for at sikre lokal forankring, faglig sammenhæng og tryghed for medarbejdere i overgangen til den nye struktur.
Denne model skal sikre stabil drift og kontinuitet i patientbehandlingen, samtidig med at integrationen forsat skal understøtte den nationale 10-årsplan for psykiatrien og målet om bedre og mere helhedsorienterede patientforløb for mennesker med en psykisk lidelse. Modellen med én til én sammenlægninger er således valgt for at sikre driftssikkerhed og høj kvalitet i patientbehandlingen, understøtte kontinuitet i patientforløbene og bidrage til en tryg overgang for både medarbejdere og patienter.
Beslutningsoplægget indeholder også en række specifikke organisatoriske forankringer. Retspsykiatrien forankres under Amager og Hvidovre Hospital, børne- og ungdomspsykiatrien under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt ambulante tilbud i alle sundhedsråd, og Rigshospitalet får et styrket samarbejdet med Bispebjerg Hospital. Tilsammen skal disse tiltag skabe en mere sammenhængende og ligeværdig behandlingsstruktur på tværs af sektorer og samtidig bevare psykiatriens særpræg og styrkeposition i den samlede hospitalsorganisation.
Ledelsesmæssig integration på hospitalsniveau
Dialogen og det helt indledende samarbejde mellem hospitalerne og de psykiatriske centre er allerede godt i gang. Der er et fælles ønske om, som et led i integrationen, at få skabt et nært samarbejde mellem hospitalsdirektionerne, centercheferne og afdelingsledelserne – på samme måde som direktionerne har et tæt samarbejde med de somatiske afdelinger.
Det nyetablerede Ledelsesforum for Psykiatri understøtter denne udvikling ved at skabe et fælles ledelsesfokus på kvalitet og sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af psykiatri og somatik, herunder at sikre det fortsatte arbejde med 10-årsplanen for psykiatri og handleplanen for tryghed og sikkerhed.
RMU følger arbejdet tæt og har løbende drøftelser med Psykiatriens fællestillidsrepræsentanter vedrørende fremdrift og organisering.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Med integrationen af somatik og psykiatri udvides Bispebjerg Frederiksberg Hospital med ca. 2.475 ansatte.
Direktionen etableres med 5 direktionsmedlemmer fra 1. januar 2026. Den består herefter af en hospitalsdirektør og 4 vicedirektører, heraf én vicedirektør med tidligere tilknytning til Psykiatrien. Det centrale omdrejningspunkt er fortsat kontaktdirektør ordningen, hvor direktionsmedlemmerne er fast kontaktperson for et antal afdelinger. Fordeling af kontaktdirektør områderne besluttes sidst på året.
I udgangspunktet vil vicedirektøren med særlig viden om psykiatri få kontaktdirektør ansvar for flertallet af de tværgående regionale psykiatrifunktioner som placeres på Bispebjerg, herunder også KAGs, Sundhedsfaglige Råd og forskning knyttet til psykiatrien.
Centercheferne deltager i direktionsmøderne ved behov, på samme måde som stabscheferne.
Den overordnede plan er at starte de konkrete organisatoriske sammenlægninger fra 2026, og at arbejde videre med organisationen over de næste år. Ambitionen er, at processen er tilendebragt og der er fuld integration mellem psykiatri og somatik ved udgangen af 2027. Det inkluderer ledelsesstruktur, organisering af administration og den kliniske grundstruktur med sengeafsnit og ambulatorier.
Psykiatrien er allerede nu med på VMU-møder og deltager i ledelsesfora og seminarer for at sikre størst muligt kendskab til hinanden på tværs af somatik og psykiatri.
Amager og Hvidovre Hospital
Med integrationen af somatik og psykiatri udvides Amager og Hvidovre Hospital med ca. 2.010 ansatte.
Direktionen etableres med 5 direktionsmedlemmer fra 1. januar 2026. Den består herefter af en hospitalsdirektør og 4 vicedirektører, heraf én vicedirektør med tidligere tilknytning til Psykiatrien. Det centrale omdrejningspunkt er fortsat kontaktdirektørordningen, hvor hver vicedirektør er fast kontaktperson for et antal afdelinger/centre. Fordeling af afdelinger og centre besluttes sidst på året.
Kontaktdirektøren for det enkelte psykiatriske center holder løbende dialogmøder, hvor både chefsygeplejersker og -læger samt centerchef deltager, med henblik på at have fælles ledelsesfokus på driften af centeret.
Centercheferne deltager i direktionsmøder og kan løse tværgående opgaver efter aftale med direktionen. Afdelingsledelserne fra de psykiatriske centre indgår i diverse mødefora på lige fod med somatiske afdelingsledelser.
Direktionen har planlagt arbejdet med den ledelsesmæssige integration i tre faser. I 2025 forberedes en overgangsstruktur med udgangspunkt i eksisterende strukturer. I 2026 arbejdes med integration af overgangsstruktur og opbygning af fælles kendskab til den samlede organisation og dens funktioner. Fra 2027 er der grundlag for endelig fastlæggelse af fremtidens organisation, idet Region Østdanmark er dannet, psykiatriens optageområde er fastlagt, og drift af kommunale opgaver er bestemt.
Psykiatrien er allerede nu med på VMU-møder. Herudover er der planlagt forskellige aktiviteter på ledelsesniveau for at sikre kendskab til hinanden på tværs af somatik og psykiatri forud for integrationen. Som eksempler kan nævnes fælles temadag, direktionsbesøg på de psykiatriske centre og oplæg fra de psykiatriske centerchefer i forskellige ledelsesfora. Psykiatrien indtræder i relevante mødefora fra årsskiftet.
Herlev og Gentofte Hospital
Med integrationen af somatik og psykiatri udvides Herlev og Gentofte Hospital med ca. 880 ansatte.
Den ene af de to centerchefstillinger, som flytter med de to centre pr. 1. januar 2026, er ledig. Direktionen er i tæt dialog med ledelserne på begge centre om, hvordan og hvornår den ledelsesmæssige integration bedst muligt kan foregå i det lys.
Afdelingsledelserne fra de psykiatriske centre er inviteret med ind på møderne i hospitalsledelseskredsen, så ledelserne fra de psykiatriske centre indgår i diverse mødefora på lige fod med somatiske afdelingsledelser.
Psykiatrien er allerede nu med på VMU-møder og deltager i ledelsesfora og seminarer for at sikre størst muligt kendskab til hinanden på tværs af somatik og psykiatri.
I udgangspunktet vil vicedirektøren med særlig viden om psykiatri få kontaktdirektøransvar for de psykiatriske afdelinger sammen med ansvaret for et antal somatiske afdelinger.
Nordsjællands Hospital
Med integrationen af somatik og psykiatri udvides Nordsjællands Hospital med ca. 570 ansatte.
Centeret er relativt lille, og med en lille lokal administration. Direktionen er i tæt dialog med ledelsen på centeret om, hvordan og hvornår den ledelsesmæssige integration bedst muligt kan foregå. For at sikre en robust organisation er planen at integrere både ledelse og administration i løbet af 2026. Denne øvelse smidiggøres af, at Nordsjællands Hospital og Psykiatrisk Center Nordsjælland fysisk ligger tæt på hinanden, hvilket giver gode muligheder for samarbejde og koordinering i den daglige drift.
Psykiatrien er allerede nu med på VMU-møder. Herudover er der planlagt forskellige aktiviteter på ledelsesniveau for at sikre kendskab til hinanden på tværs af somatik og psykiatri forud for integrationen. Som eksempler kan nævnes fælles temadag, direktionsbesøg på det psykiatriske center og oplæg fra centerchef i forskellige ledelsesfora. Psykiatrien indtræder i relevante mødefora fra årsskiftet.
Såfremt indstillingen tiltrædes vil social- og psykiatriudvalget have taget orienteringen om status for det igangværende forberedelsesarbejde om ledelsesmæssig integration af somatik og psykiatri til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Termansen
25039684
Bilag 2: Bilag - MED-struktur i forbindelse med fusionen af psykiatriens medarbejdere
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalgsformand Peter Westermann (F) orienterede om han som bestyrelsesformand for Depressionsforeningen var inhabil i beslutningen om uddeling af midler fra den tværsektorielle pulje, da Depressionsforeningen har ansøgt om midler.
Udvalget godkendte, at Peter Westermann (F) erklærede sig inhabil og forlod mødelokalet under sagens behandling.
På baggrund af drøftelserne fremsatte næstformanden følgende forslag:
Næstformanden satte forslaget til afstemning.
For stemte: A (2), C (2), V (2), i alt 6.
Imod stemte: Ø (1)
I alt 7.
Idrætsbroen Gentofte – Relationsskaberen – Fra psykiatri til foreningsliv blev tildelt 250.000 kroner fra puljen.
Enhedslisten ønskede følgende protokolbemærkning:
"Enhedslisten ønskede at FAKTI – Sorg i fællesskab – Styrket recovery for kvinder med flygtninge- og migrationsbaggrund skulle tildeles midler fra den resterende del af puljen”
Stinus Lindgreen (B), Peter Westermann (F), Christine Dahl (V) og Grete Olivia Nelsson (Ø) deltog ikke i sagens behandling
I 2026 er der afsat 2,756 mio. kr. til social- og psykiatriudvalgets pulje til tværsektorielle projekter på psykiatriområdet. Formålet med puljen er, at sikre en mere sammenhængende psykiatri og nedbryde barrierer på tværs af sektorovergange, så der skabes netværk og dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund. Projekterne skal udover at fremme samarbejder på tværs, udvikle nye løsningsforslag i relation til konkrete problemstillinger, som kan fremme kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet. På social- og psykiatriudvalgets møde den 29. september blev der af de 2,756 mio. kr. i puljen tildelt i alt 2,428 mio. kr. til 5 forskellige projekter. Udvalget fandt desuden, at der var mange positive elementer i følgende ansøgninger:
Udvalget besluttede, at administrationen skulle kontakte de tre organisationer og bede dem udarbejde reviderede projektbeskrivelser, der klarere beskriver, hvordan projekterne lever op til puljens kriterier med henblik på at udvalget på det ekstraordinære møde den 28. oktober beslutter en mulig tildeling af de resterende 327.335 kroner fra puljen til ét af de tre projekter.
Administrationen har været i kontakt med de tre ansøgere og har modtaget reviderede projektbeskrivelser. Med denne sag forelægges social- og psykiatriudvalget de tre opdaterede projektbeskriver med henblik på at udvalget beslutter en mulig tildeling af de resterende midler i puljen.
Ansøgninger til de resterende 327.335 kroner
Administrationen har efter udvalgsmødet den 29. september kontaktet de tre ansøgere og bedt dem udarbejde revidere projektansøgninger, der klarere beskriver, hvordan de lever op til puljens kriterier. Administrationen har den 10. oktober modtaget reviderede projektbeskrivelser fra de tre organisationer. Udvalget skal uddele op til 327.335 kroner.
Af bilag 1 fremgår en opsummering af ansøgningerne, ligesom de 3 ansøgninger er vedlagt sagen i deres fulde længde. Dertil er vedlagt opslag af puljen for 2026, samt oversigt over projekter, der har modtaget støtte fra puljen fra tidligere år.
Nedenfor ses et overblik over de reviderede ansøgninger til puljen:
Kriterier for uddeling af puljen
Social- og psykiatriudvalget drøftede på mødet den 19. marts 2025 kriterier for udmøntning af puljen vedr. styrket samarbejde mellem region, kommuner og civilsamfundsorganisationer på psykiatriområdet. Udvalget vedtog følgende kriterier for puljen:
Der tildeles kun midler til det samme projekt for enten en ét årig eller en to-årig periode.
Det bemærkes, at drift af projekter ikke er formål med puljen. I stedet er formålet, at puljen skal bidrage til at støtte udviklingsorienterede og mindre projekter, som har brug for opstartsmidler og hjælp til at komme i gang med at blive robuste nok til at kunne skaffe permanent finansiering andre steder fra udover projektperioden.
Ovenstående kriterier er derudover i tråd med social- og psykiatriudvalgets pejlemærker for samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som udvalget drøftede på mødet den 23. marts 2023.
Administrationens vurdering af ansøgningerne
Det er social- og psykiatriudvalget, der alene træffer beslutning om, hvilke projekter, der skal tildeles støtte fra puljen. Administrationen har lavet en opsummering af de tre reviderede ansøgninger i vedlagte notat (se bilag 1). I notatet er der lavet en ny vurdering af ansøgningerne ud fra de opstillede kriterier for puljen. I notatet indgår den oprindelige vurdering af projektansøgningerne. Notatet beskriver desuden, hvordan de reviderede projektansøgninger imødekommer de kritikpunkter, der blev beskrevet i den oprindelige vurdering af ansøgningerne.
Disse projekter vurderer administrationen på baggrund af de reviderede projektansøgninger at opfylde alle kriterier og vurderes at have høj relevans og potentiale. Projekterne imødekommer tidligere kritikpunkter til ansøgninger:
Projekt, der kan overvejes sekundært
Projekt 1: FAKTI – Sorg i fællesskab – Styrket recovery for kvinder med flygtninge- og migrationsbaggrund har mange stærke elementer, men det er stadig ikke klart, hvordan projektet understøtter sammenhængende forløb:
Administrationens forslag til fordeling af midler
Det projekt, der foreslås støttet, er udvalgt på baggrund af en samlet vurdering af relevans, kvalitet, effekt og potentiale i forhold til puljens formål og kriterier. Projektet
Det anbefales, at projektet "Idrætsbroen Gentofte – Relationsskaberen" tildeles støtte fra SPU-puljen 2026.
Begrundelse: Projektet har en stærk tværsektoriel tilgang og adresserer en konkret problematik for borgere i overgangen fra behandling til hverdagsliv. Civilsamfundet og lokale idrætsforeninger inddrages meget aktivt i recovery af borgerene, som ikke tidligere har været støttet i regi af SPU-puljen og det vurderes at relationsskaberen vil kunne skabe en mærkbar effekt. Samtidig er der ikke tidligere givet midler til Idrætsbroen fra SPU-puljen
Ved tiltrædelse af indstillingen vil det valgte projekt blive tildelt støtte fra puljen med det besluttede beløb.
Hvis udvalget vælger at tildele et beløb, som er mindre end det ansøgte beløb, kan der være risiko for, at projektet ikke kan gennemføres i tilstrækkeligt grad til at opnå den ønskede effekt.
Puljens midler vil blive udmøntet til det projekt, som social- og psykiatriudvalget beslutter skal tildeles støtte fra puljen.
Ansøgerne til puljen vil modtage brev om tilsagn eller afslag på ansøgningen, efter social- og psykiatriudvalget har truffet beslutning herom.
Der vil efterfølgende blive kommunikeret på sociale medier og på regionens hjemmeside om, hvilke projekter, der har modtaget støtte.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 28. oktober 2025.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25077957
Bilag 1: Bilag 1 Notat_Opsummeringansøgere_SPU_pulje_2026_SPU_28_10_2025
Bilag 2: FAKTI ansøgning til region 2026-kombineret (1)-komprimeret
Bilag 3: Ansøgning 2026-SPUpulje - rev. okt.25-kombineret-komprimeret
Bilag 5: SPU_pulje_bevilget_projekter_2019_2025
Bilag 6: SPU Pulje opslag 2026 (D14730091) (1)
Tomt indhold