Bilag 1: Bilag 1. Tilbagemelding fra Håb i PsyiatrienAdministrationen indstiller overfor social- og psykiatriudvalget:
Formanden indstillede, at sag 6 om aktuelle orienteringer blev behandlet efter sag 2 om patient- og pårørendestøtter. Udvalget godkendte indstillingen.
Dagsorden blev herefter godkendt.
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Udvalget besluttede, at regionen indgår samarbejdsaftale med Røde Kors. I beslutningen er der lagt vægt på at Røde Kors kan tilbyde en robust organisering med stort omfang af erfaring med frivillige og denne specifikke målgruppe. Røde Kors har flere erfaringer fra patient- og pårørendestøtter i psykiatrien i andre landsdele og desuden fra psykiatriske akutmodtagelser i Region Syddanmark. Røde Kors har desuden relevante erfaringer fra somatikken i Region Hovedstaden og fra andre regioner. Desuden kan Røde Kors tilbyde koncept for uddannelse, oplæring og supervision, som allerede er udarbejdet og gennemtestet og dermed klar til at sætte i drift. Udvalget vil se positivt på at Røde Kors samarbejder med andre civilsamfundsorganisationer i afprøvningen af modellen for frivillige patient- og pårørendestøtter.
Udvalget takkede SIND Hovedstaden og Håb i Psykiatrien for deres oplæg og præsentation.
Protokollen er også kommunikeret til Røde Kors i forbindelse med tilkendegivelsen til dem om at regionen gerne vil takke ja til deres samarbejde.
Med budgetaftalen for 2024 blev det besluttet at afprøve en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser i samarbejde med en frivillig organisation.
På møde d. 24. november 2025 blev udvalget orienteret om at processen for indgåelse af en aftale med en civilsamfundsorganisation er genopstartet. Etablering af ordningen blev på møde d. 19. november 2024 udskudt i forbindelse med det øgede fokus på sikkerhed i psykiatrien og midlerne blev midlertidigt omprioriteret til ansættelse af forebyggelsesinstruktører. Region Hovedstadens Psykiatri har vurderet, at det fra 2026 er muligt at etablere patient- og pårørendestøtter, og administrationen har derfor igangsat en proces med henblik på at indgå samarbejde med en civilsamfundsorganisation.
Med nærværende sag bedes udvalget træffe beslutning om valg af organisation til samarbejde om patient- og pårørendestøtter i psykiatriske akutmodtagelser.
På mødet vil der være virtuelt besøg fra SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien.
Det blev med budgetaftalen for 2024 besluttet at afprøve en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser i samarbejde med en frivillig organisation. Af bilag 4-5 fremgår de oprindelige medlemsforslag fra SF og Socialdemokratiet som blev stillet i budgetprocessen. De to medlemsforslag blev sammenskrevet til et samlet budgetinitiativ, som blev behandlet i budgetprocessen (bilag 6).
Med budgetaftalen blev der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til afprøvning af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser. Med udskydelsen af indsatsen er der anvendt 0,7 mio. kr. for 2024 og 2025 til forebyggelsesinstruktører. Der er afsat 1 mio. kr. i 2026 og 0,7 mio. kr. fra 2027 og frem til modellen med patient- og pårørendestøtter.
Administrationen har igangsat proces med at indgå samarbejde med en civilsamfundsorganisation om ordningen med fire organisationer: SIND, Bedre Psykiatri, Røde Kors og Håb i Psykiatrien. Organisationerne er udvalgt på baggrund af beskrivelse af budgetindsatsen i Budget 2024 og en vurdering af relevante organisationer fra Region Hovedstadens Psykiatri i 2024. Bedre Psykiatri har i forbindelse med den nyopstartede proces vurderet, at de ikke på nuværende tidspunkt kan varetage driften af ordningen, herunder rekruttering og ansættelse af frivillige.
Administrationen har anmodet organisationerne om skriftligt materiale med beskrivelse af, hvordan de vil kunne implementere patient- og pårørendestøtter til brug for beslutning om valg af samarbejdsorganisation. Der er indsamlet skriftligt materiale fra SIND, Røde Kors og Håb i Psykiatrien (bilag 1-3), hvor organisationerne har beskrevet deres model for ordningen ud fra de 5 fastsatte vurderingskriterier. Social- og Psykiatriudvalget blev på møde d. 24. november orienteret om kriterierne. Kriterierne er:
Efter politisk beslutning om valg af organisation til samarbejdet vil administrationen hurtigst muligt indgå aftale med organisationen. Region Hovedstadens Psykiatri afdækker sideløbende hvilke tre akutmodtagelser, som har mulighed for at etablere ordningen i 2026. Administrationen har undersøgt med Region Sjælland om de har indgået lignende aftaler om frivillige i akutmodtagelserne. Regionen oplyser at der tidligere har været opstartet et samarbejde om patientstøtter i den psykiatriske akutmodtagelse i Slagelse, men tilbuddet varede kortvarigt og blev lukket ned i forbindelse med covid-19. Region Sjælland har fornyligt indgået et samarbejde med Røde Kors om patientstøtter i et ældrepsykiatrisk sengeafsnit.
Opsamling på organisationernes indmelding
Administrationen har modtaget tilbagemeldinger fra SIND, Håb i Psykiatrien og Røde Kors, som alle ønsker at indgå i samarbejde med regionen om opgaven.
I tabel 1 herunder fremgår en kort beskrivelse af organisationernes tilbagemeldinger på de konkrete vurderingskriterier, samt administrationens vurdering heraf. Nederst fremgår administrationens anbefaling om valg af organisation.
| Røde Kors | Håb i Psykiatrien | SIND |
1. Overvejelser om organisering og evaluering
| Røde Kors vil etablere en organisering på tværs af tre akutmodtagelser, hvor både lokalafdelinger og landskontoret kan understøtte rekruttering og kommunikationsindsats. Røde Kors vil stille deres analyseenhed til rådighed for evaluering af indsatsen. De foreslår årlig evaluering. Administrationen vurderer at denne organisering understøtter en robust drift af tilbuddet. Den beskrevne organisering fremstår klarest og mest robust på baggrund af erfaring med det konkrete koncept fra tidligere.
| Håb i Psykiatrien vil forud for fastlæggelse af en organisering undersøge behovet hos brugere. Håb i Psykiatrien oplyser at de vil organisere indsatsen under en frivillig koordinator eller projektleder. Håb i Psykiatrien oplyser at de vil gennemføre kvalitativ og kvantitativ evaluering af indsatsen. Administrationen vurderer at fokus brugerinvolvering kan være til gavn i projektet. Konkret organisering er ikke beskrevet besvarelsen. | SIND Hovedstadens Regionskreds’ oplyser at de i samarbejde med Psykiatriforeningernes Fællesråd vil etablere ordningen med en gradvis skalering af tilbuddet. SIND oplyser er der vil blive gennemført midtvejs- og slut-evaluering, hvor både patient-, pårørende- og personaleoplevelser indgår. Administrationen vurderer at samarbejdet med Psykiatriforeningernes Fællesråd giver større mulighed for rekruttering. Konkret organisering er ikke beskrevet besvarelsen. |
2. Kapacitet til at dække tre akutmodtagelser | Røde Kors vil dække de tre akutmodtagelser med tre korps, som alle ledes af en frivillig aktivitetsleder. Hver akutmodtagelse vil være tilknyttet en lokalafdeling af Røde Kors. Organiseringen bliver understøttet af en projektleder fra Røde Kors landskontor. Administrationen vurderer at organiseringen giver mulighed for rekruttering til de tre akutmodtagelser, og vil fremhæve at Røde Kors vil involvere både lokalafdelinger og landskontor i rekrutteringen. | Håb i Psykiatrien vil dække alle tre akutmodtagelser og vil kunne anvende deres netværk fra andre frivillighedsprojekter i akutmodtagelserne. Administrationen vurderer, at organiseringen giver mulighed for rekruttering til de tre akutmodtagelser.
| SIND vil dække de tre akutmodtagelser med én vagt ugentligt fra start. Samarbejdet med Psykiatriforeningernes Fællesråd giver bredere mulighed for rekruttering. Administrationen vurderer, at organiseringen giver mulighed for rekruttering til de tre akutmodtagelser. Administrationen bemærker at SINDs landsforening ikke er involveret i rekrutteringen. |
3. Erfaring i at uddanne frivillige og give dem supervision | Røde Kors vil anvende koncept til uddannelse og supervision fra andre lignende projekter. Der vil i til denne indsats blive anvendt allerede udviklede kurser og materialer. Frivillige kan desuden tilgå Røde Kors’ online platform til at opsøge information og sparre med hinanden. Oplæring af frivillige vil foregå i samarbejde med psykiatrien. Røde Kors vil etablere netværksmøder med de frivillige, hvor sikres struktureret erfaringsudveksling. Desuden tilknyttes frivillige supervisorer til indsatsen. Administrationen vurderer, at det allerede udviklede koncept for uddannelse og materiale kan sikre hurtig idriftsættelse og sikrer robusthed som færdigt koncept. Konceptet fremstår grundigt og sikrer god understøttelse af de frivillige. | Håb i Psykiatrien oplyser, at oplæring af frivillige vil foregå i samarbejde med psykiatrien. Oplæring vil både være viden om psykiatrien og praktiske erfaringer med målgruppen fra Håb i Psykiatriens motionscaféer. De frivillige vil skulle deltage i supervision ved specialpsykolog. Der vil være tæt kontakt til de frivillige, Administrationen vurderer, at konceptet for uddannelse og supervision fremstår grundigt og sikrer god understøttelse af de frivillige. Konceptet beror på brugerperspektiv og viden om målgruppen. Det er dog ikke testet i samme omfang som Røde Kors’. | SIND oplyser at de vil anvende erfaringer med oplæring af frivillige, og tage udgangspunkt i et koncept om grundig introduktion, kursusbaseret oplæring samt løbende supervision, både fastlagt og efter behov. Oplæring og supervision skal ske under fælles ansvar mellem organisationen og akutmodtagelserne. Administrationen vurderer, at konceptet for uddannelse og supervision fremstår grundigt og sikrer god understøttelse af de frivillige. Det er dog ikke testet i samme omfang som Røde Kors’. |
4. Kendskab til de psykiatriske akutmodtagelser | Røde Kors har kendskab til psykiatriske akutmodtagelser gennem deres arbejde med patient- og pårørendestøtter i psykiatrien i andre landsdele. Røde Kors har i dag patientstøtter på 6 psykiatriske akutmodtagelser i landet, og har desuden patientstøtter i somatiske akutmodtagelser i regionen. Administrationen fremhæver at Røde Kors har erfaring med patient- og pårørendestøtter i psykiatrien fra andre landsdele. | Håb i Psykiatrien har viden om de psykiatriske akutmodtagelser gennem andre frivillige tilbud i psykiatrien, men har ikke frivillige aktiviteter i psykiatriske akutmodtagelser. Administrationen fremhæver at Håb i Psykiatrien har stor erfaring med frivillige i psykiatrien, dog ikke fra akutmodtagelserne. | SIND har viden om de psykiatriske akutmodtagelser gennem andre frivillige tilbud i psykiatrien, men har ikke frivillige aktiviteter i psykiatriske akutmodtagelser. Administrationen fremhæver at SIND har stor erfaring med frivillige i psykiatrien, dog ikke fra akutmodtagelserne. |
5. Erfaringer med frivillige i psykiatrien | Røde Kors har frivillige i psykiatrien både som patient- og pårørendestøtter men også i andre tilbud. Røde Kors har erfaring med psykiatriske patienter fra fx mandecafé, besøgsvenner, genbrugsbutikker i psykiatrien samt besøgstjenester. | Håb i Psykiatrien har frivillige i afsnit i psykiatrien. Desuden har Håb i Psykiatrien erfaring med psykiatriske patienter i forbindelse med andre tilbud, herunder Motionscaféer, kulturbesøg og motionsbesøg. | SIND har erfaring med peers i psykiatrien og frivillige igennem bisidderfunktioner, besøgsven ordninger og anden deltagelse i bruger- og pårørendesamarbejder. |
Administrationens anbefaling om valg af samarbejdsorganisation
Administrationen anbefaler at social- og psykiatriudvalget beslutter, at regionen indgår samarbejdsaftale med Røde Kors. Administrationen har i anbefalingen lagt vægt på, at Røde Kors kan tilbyde en robust organisering med stort omfang af erfaring med frivillige og denne specifikke målgruppe. Røde Kors har flere erfaringer fra patient- og pårørendestøtter i psykiatrien i andre landsdele og desuden fra psykiatriske akutmodtagelser i Region Hovedstaden. Hertil kan Røde Kors tilbyde koncept for uddannelse, oplæring og supervision, som allerede er udarbejdet og gennemtestet og dermed klar til at sætte i drift. Administrationen vurderer, at Røde Kors hurtigt ville kunne igangsætte en model for patient- og pårørendestøtter baseret på erfaring i psykiatriske akutmodtagelser i regionen.
Det er administrationens vurdering at Håb i Psykiatrien og SIND begge også har mulighed for at etablere modellen for patient- og pårørendestøtter.
På baggrund af beslutning i udvalget om indgåelse af aftale med en samarbejdsorganisation, vil administrationen igangsætte arbejdet med at indgå formaliseret aftale med den valgte organisation med inddragelse fra de psykiatriske akutmodtagelser.
Med budgetaftalen for 2024 blev der afsat 1 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. fra 2025 og frem til afprøvning af en model for frivillige patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser. På baggrund af udskydelse af projektets opstart, er 0,7 mio. kr. fra 2024 og 2025, blev midlertidigt anvendt til styrkelse af forebyggelsesinstruktørfunktionen om natten på Brøndbyøstervej, Psykiatrisk Center Glostrup. Der er afsat 1 mio. kr. i 2026 og 0,7 mio. kr. fra 2027 og frem til patient- og pårørendestøtter i tre psykiatriske akutmodtagelser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget til beslutning den 5. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Ida Kronbak Veileborg
25081891
Bilag 1: Bilag 1. Tilbagemelding fra Håb i Psyiatrien
Bilag 2: Bilag 2. Tilbagemelding fra Røde Kors
Bilag 3: Bilag 3. Tilbagemelding fra SIND, Regionskontor
Bilag 5: Bilag 5. Budgetforslag (SF) Flere pårørende- og forældrementorer i psykiatrien
Bilag 6: Bilag 6. Samlet budgetforslag - Hjælp psykiatriske patienter i akutmodtagelserne
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Som led i sundhedsreformen og regionsrådets beslutning fra juni 2025 gennemføres en fuld integration og sammenlægning af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Formålet er at skabe faglig, ledelsesmæssig og organisatorisk ligestilling mellem de to områder. Integration skal styrke sammenhængen i patientforløb, opbygge fælles faglige miljøer og udnytte synergier på tværs af specialer og sektorer. Målet er, at psykisk sygdom behandles på lige fod med somatiske lidelser, så forskelle i middellevetid mindskes og stigmatisering reduceres.
Social- og psykiatriudvalget har på mødet den 24. november 2025 tilkendegivet, at de ønsker at følge implementeringen tæt i 2026. På udvalgsmødet den 5. januar vil administrationen give en kort mundtlig status på arbejdet med integrationen.
Sammenlægningen af psykiatrien med somatikken trådte i kraft den 1. januar. Sammenlægningen omfatter ca. 6.000 medarbejdere i psykiatrien. De fleste fortsætter i nuværende funktioner og på samme matrikler, mens ca. 150 medarbejdere fra den centrale administration overgår til nye organisatoriske enheder.
For at sikre integration og ligestilling og implementering af den politiske beslutning i juni er der en række centrale indsatser, der skal sikre et tværgående ledelsesfokus og understøtte overgangen fra organisatorisk sammenlægning d. 1. januar til reel integration og ligestilling af psykiatrien på sigt. Implementeringen af integrationen sker gennem to hovedspor:
Ledelsesmæssigt, organisatorisk og administrativt spor
Den nye organisering trådte i kraft den 1. januar. Forud for dette er der gennemført en række indsatser inden for HR-, økonomi- og kliniske systemer, herunder Sundhedsplatformen og andre driftskritiske systemer, så alle praktiske og tekniske forhold var på plads ved årsskiftet. Drift, løn, vagtplanlægning, indkøb og IT fungerer som planlagt.
Et centralt element har været den ledelsesmæssige integration. I den forberedende fase har der været tæt dialog mellem akuthospitalerne og de psykiatriske centre med fokus på at etablere et nært og ligeværdigt samarbejde mellem hospitalsdirektioner, centerchefer og afdelingsledelser – på linje med samarbejdet mellem somatiske afdelinger.
Det første møde i Ledelsesforum for Psykiatri blev afholdt i starten af december. Forummet understøtter integrationen ved at skabe fælles ledelsesfokus på kvalitet og sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af psykiatri og somatik. Forummet vil desuden drøfte fremdrift i arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien og følge op på tværs på psykiatriens målområder herunder handleplanen for tryghed og sikkerhed.
Sundhedsfagligt spor
Her arbejdes der med en række initiativer, herunder etablering af børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i planområde Midt, harmonisering af planområderne, analyse af etablering af en psykiatrisk enhed på Rigshospitalet, udvikling af en fælles visitationsmodel med Region Sjælland samt øget samlokalisering af psykiatri og somatik. Derudover arbejdes der med integration af psykiatriske kompetencer på somatiske afdelinger og omvendt, samt inddragelse af brugerrepræsentanter i udviklingsarbejdet. I samarbejde med Region Sjælland gennemføres der desuden en analyse af retspsykiatrien, som skal belyse muligheder og udfordringer ved at samle retspsykiatrien under én fælles ledelse på et hospital i Region Østdanmark. Analysen skal ikke omfatte fysisk sammenlægning, men fokusere på organisatoriske forhold og samarbejdsflader. Der er udarbejdet et kommissorium og der er afholdt en workshop i december, der skal supplere det data, der indhentes på området fra begge regioner. Analysen forventes at blive forelagt forberedende FU og RR i 1. halvår af 2026.
Samarbejde med Region Sjælland frem mod dannelsen af Region Østdanmark
Det fremgår af “Aftale om ligestilling og integration af psykiatri og somatik”, indgået mellem Regeringen og Danske Regioner i marts 2025, at Region Sjælland og Region Hovedstaden koordinerer deres indsatser med henblik på, at det forberedende regionsråd for Region Østdanmark laver en samlet plan med fælles sigtepunkter for ligestilling og integration af psykiatri og somatik. Planen skal fremsendes til godkendelse hos Sundhedsstyrelsen senest den 1. april 2026.
Formålet med planen er at beskrive de fælles sigtepunkter, som skal ligge til grund for det videre arbejde med at integrere og ligestille psykiatri og somatik i begge regioner i 2026 frem mod dannelsen af Region Østdanmark.
Social- og psykiatriudvalget vil på udvalgsmødet d. 2. marts blive orienteret om planen ligesom Fusions-MED orienteres inden planen godkendes i det forberedende FU og forberedende regionsråd i marts.
På mødet i marts vil social- og psykiatriudvalget ligeledes få en status på de igangværende aktiviteter i forbindelse med integrationen i Region Hovedstaden.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil social- og psykiatriudvalget have taget orienteringen om implementeringen af integration og ligestilling af psykiatri og somatik til efterretning.
Sagen foreligges social- og psykiatriudvalget den 5. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Jens Christian Reventlov Petersen
25084548
Bilag 1: Notat vedr. den ledelsesmæssige integration
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Social- og psykiatriudvalget besluttede på møde den 19. marts 2024, at udvalget fremadrettet orienteres om status på overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.
Overholdelse af udredningsretten er et regionalt udviklingsmål i Region Hovedstaden og forretningsudvalget vedtog i juni 2020 et delmål om, at 70% af patienterne skal være udredt inden for 30 dage, og at udredningsretten skal være overholdt for 95 % af patienterne.
I den regionale psykiatriplan 2025 og frem er der hertil vedtaget et særligt delmål for børne- og ungdomspsykiatrien om, at udredningsretten bliver overholdt for 50 % inden udgangen af 2025.
På det ekstraordinære møde i social- og psykiatriudvalget den 28. oktober blev udvalget præsenteret for en status på overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten samt arbejdet med indsatserne i rapporten om Fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien. Desuden blev udvalget præsenteret for nye initiativer i tillæg til handleplanen. Sagen indeholdte også supplerende data, som karakteristika for patienter på venteliste, overblik over behandleres patientrettede tid samt hvor mange patienter der kommer fra andre regioner, disse data vil fremover indgå i denne sag.
Overholdelse af udredningsretten per november 2025
Af tabel 1 fremgår udviklingen i overholdelsen af udredningsretten fra juni 2025 til og med november 2025 sammenholdt med de politiske mål for udredningsretten. Der henvises til bilag 1 for data over overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien samt overblik over udvikling i antal henvisninger (side 5).
I november 2025 var udredningsretten overholdt for 25 % af patienterne, og 17 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage.
Hvordan arbejdes der for at øge overholdelsen af udredningsretten?
Psykiatrien har som en del af den samlede handleplan for at reducere ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien igennem de seneste to år arbejdet med implementeringen af indsatser præsenteret i rapporten Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Den igangværende styrkelse af kapaciteten samt dele af de supplerende initiativer, der præsenteres med denne sag – herunder hurtigspor og kapacitetsudvidelser – er primært rettet mod ungeafsnittene. Størstedelen af gruppen på venteliste til både udredning og behandling udgøres af ’større børn’ og ’unge’ (se afsnittet længere nede om ”Aldersfordeling på ventelister til udredning og behandling”). Derfor vurderes det, at det største potentiale for at nedbringe ventetiden med de supplerende initiativer ligger her.
Der er fokus på at øge tiden med patienterne, og af bilag 1, side 15, fremgår udviklingen i behandlernes patientrettede tid, hvor der ses en positiv tendens i forøgelsen af den patientrettede tid sammenlignet med samme tidspunkt i 2024. Opgørelsen findes dog ikke på faggruppeniveau.
Som redegjort på det ekstraordinære udvalgsmøde i oktober, så har antallet af speciallæger i Børne- og Ungdomspsykiatrien været konstant de senere år – samtidig med at antallet af andre faggrupper (ikke-specialister) og patienter stiger. Derfor er det afgørende, at speciallægekræfterne bruges mest effektivt, og derfor bruger de en stor del af tiden på faglig sparring, konferencer og varetagelse af de mest komplekse forløb. Dette afspejles også i, at den direkte patienttid for denne gruppe er relativt stabil over tid.
Psykiatrien har et stort fokus på at optimere kapacitetsudnyttelsen og skabe et bedre patientflow, og det har været vurderingen, at det er nødvendigt at tænke i helt nye baner. Psykiatrien har derfor iværksat følgende fem hovedindsatser der bygger videre på fremtidssikringsrapporten og taskforcen.
Der arbejdes med kapacitetsudvidelser på flere niveauer. Nye ambulatorier etableres, og der rekrutteres yderligere faggrupper til udredning og behandling. Voksenpsykiatrien bidrager midlertidigt til behandling af 17-årige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Patientforløb forenkles og digitaliseres gennem virtuelle møder, selvbooking og hurtigere udredning. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at starte behandling og tilbyde mere fleksible muligheder. Der afprøves desuden hurtigspor for patienter med udvalgte diagnoser. Planlægningen styrkes, så ressourcer anvendes mere effektivt, og der frigøres tid til kerneopgaven. Samarbejdet med praktiserende læger og private aktører udvides for at øge kapaciteten til udredning og behandling. Endelig optimeres de fysiske rammer med nye lokationer og bedre udnyttelse af eksisterende arealer for at imødekomme det stigende behov.
Der skal desuden etableres et tilbud om hurtig opstart af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien, som følge af den politiske aftale af samme navn. Modellen lægger op til, at barnet/den unge sideløbende med udredning opstarter behandlingsrettede indsatser som for eksempel psykoedukation, støttende samtaler og familiebehandling. Det kan presse overholdelsen af udredningsretten yderligere. En del af midlerne fra 10-årsplanen går til dette initiativ. Ændringerne forventes at træde i kraft fra ultimo 2025/primo 2026.
Der er i regi af Danske Regioner nedsat en tværregional taskforce i Børne- og Ungepsykiatrien, som blandt andet skal arbejde med nedbringelse af ventetiderne, sikre ensartet opdatering af Venteinfo, ensartet registreringspraksis og overholdelse af patientrettigheder samt understøtte 10 årsplanen.
Uddybende data fra børne- og ungdomspsykiatrien
På baggrund af ønske fra udvalget inkluderer sagen også data på antal aktive behandlingsforløb og gennemsnitlig udredningstid. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over udviklingen i antal aktive behandlingsforløb samt gennemsnitlig udredningstid og for en oversigt over udviklingen i overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, udredningslængde, sygefravær samt fastholdelse af personale.
Det bemærkes, at eventuelle afvigelser fra ovenstående opgørelse vedrørende udredningsretten skyldes, at der er forskellige datoer på datatræk.
Aldersfordeling på ventelister til udredning og behandling
Karakteristika for patienter på venteliste til udredning og behandling fremgår af bilag 1, side 12 til 13. Omkring 84 % af patienterne, der er på venteliste til udredning, tilhører grupperne ’større børn’ og ’unge’. For patienter på venteliste til behandling udgør ’større børn’ og ’unge’ igen den største andel, nemlig omkring 62 %. Denne fordeling mellem grupperne er stabil over de seneste 4 måneder.
Henvisningsmarkører hos patienter på venteliste til behandling
I bilag 1, side 14, præsenteres henvisningsmarkører for patienter på venteliste til behandling. Hovedparten af de patienter, der aktuelt afventer behandling, er henvist med diagnoserne ADHD, autisme samt kønsidentitetsforhold. Herudover omfatter en stor andel af patienterne på ventelisten gruppen ”øvrige”, og en mindre andel har andre henvisningsmarkører som spiseforstyrrelse, depression, OCD osv.
Udredningslængde og ventetid til behandling
I november 2025 var den gennemsnitlige udredningslængde cirka 95 dage. Til sammenligning lå den i august/september 2024 på omkring 113 dage. Siden da har der været et gradvist fald frem til marts 2025, hvor den gennemsnitlige udredningslængde nåede ned på cirka 81 dage. Fra februar til juli 2025 har den gennemsnitlige udredningslængde ligget relativt stabilt mellem 81 og 86 dage (bilag 1, side 11)
I november 2025 blev 432 patienter i børne- og ungdomspsykiatrien i regionen færdigudredt. Heraf var 76 patienter (18 %) udredt inden for 0-30 dage, 87 patienter (20 %) inden for 31-60 dage, 60 patienter (14 %) inden for 61-90 dage, mens 209 patienter (48 %) havde en udredningstid på over 90 dage (bilag 1, side 3).
I november 2025 blev cirka 67 % af behandlingsforløbene opstartet inden for 30 dage, hvilket er på niveau med de foregående måneder (bilag 1, side 4).
Sygefravær
Regionens måltal for antal dages sygefravær er 11,7 dage per år. I de seneste 12 måneder har det gennemsnitlige antal dages sygefravær i børne- og ungdomspsykiatrien været 14,3 dage på tværs af personalegrupper, herunder administrativt personale, læger, pædagogisk personale, plejepersonale og øvrigt sundhedspersonale (psykologer, fysioterapeuter mv.). Sammenlignet med 2022 er sygefraværet de seneste 12 måneder faldet med 10,2 % fra 15,9 dage til 14,8 dage (bilag 1, side 6).
Der ses en væsentlig forskel i særligt det pædagogiske personales sygefravær i forhold til de andre stillingsgrupper, hvor det pædagogiske personales sygefravær er højt. Det pædagogiske personale er dog ikke ansat på ambulatorier, men døgnafsnit, hvorfor sygefraværet derfor ikke påvirker udrednings- og behandlingsretten. Der ses en positiv udvikling i sygefraværet hos plejepersonalet. Sammenlignet med 2022 er sygefraværet her i de seneste 12 måneder faldet med 28,5 % fra 19,5 dage til 14 dage.
Personalets afgangsrate
I de seneste 12 måneder har afgangsraten været 15,3 % i børne- og ungdomspsykiatrien. Til sammenligning var afgangsraten i hele 2024 13,2 % og 15 % i hele 2023 (bilag 1, side 7).
Ved tiltrædelse af indstillingen vil udvalget have taget orienteringen om status på overholdelse af udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. januar 2026.
Charlotte Hosbond/Rosina Rubinquartz
24022663
Bilag 1: Bilag 1 - data fra BUC
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Taget til efterretning.
Regeringen fremsatte d. 9. oktober 2025 lovforslag L45 om en ny samlet patientrettighed for børn og unge henvist til udredning i psykiatrien. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2025. Loven træder i kraft pr. 1. januar 2026.
Formålet med den nye lovgivning er at skabe større sammenhæng i udrednings- og behandlingsforløb og sikre hurtigere adgang til hjælp for børn og unge med psykiske lidelser. Lovforslaget er en direkte opfølgning på de udfordringer, som børne- og ungdomspsykiatrien har oplevet med lange ventetider og manglende overholdelse af patientrettighederne.
Vedlagt er et notat (bilag 1), som beskriver den nye patientrettighed i børne- og ungdomspsykiatrien, og sammenligner med de nuværende rettigheder, som forsat vil være gældende i somatikken og i voksenpsykiatrien. Af notatet fremgår ligeledes overvejelser om implementering og fremtidig overholdelse af rettighederne fra Region Hovedstadens Psykiatri.
Registrering og monitorering fra 1. januar 2026
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sammen med Sundhedsdatastyrelsen endnu ikke vedtaget en ny monitoreringsmodel for monitorering af de nye rettigheder. Det er derfor besluttet i Sundhedsdatastyrelsen, at regionerne skal registrere og monitorere som vanligt, indtil den nye monitoreringsmodel er klar.
Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at der ikke kan datamonitoreres på de nye rettigheder fra ikrafttrædelse d. 1. januar 2026, men først fra de nye monitoreringsmodeller er besluttet nationalt.
Såfremt indstillingen tiltrædes, vil social- og psykiatriudvalget have taget orienteringen om ny patientrettighed i børne- og ungdomspsykiatrien til efterretning.
Center for Sundhed vurderer, at økonomipåtegning ikke er relevant.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. januar 2026. Social- og psykiatriudvalget vil igen blive forelagt en orientering når de nye monitoreringsmodeller er besluttet nationalt.
Charlotte Hosbond/Jane Lykke Nielsen
25094191
Bilag 1: Bilag 1_Notat_ Ny patientrettighed i børne-ungdomspsykiatrien (D... (D15250878)
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Administrationen gav en fortrolig orientering. Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Der er på social- og psykiatriudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.
Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.
Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 5. januar 2026.
Charlotte Hosbond / Jens Christian Reventlov Petersen
25084548
Der var intet.