Bilag 1: Bilag 1 - Samarbejdsaftale GCHSPDen 25. september 2018 godkendte Regionrådet en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden, Københavns Universitet, Region Sjælland og Danmarks Tekniske Universitet (bilag 1). Samarbejdsaftalen sikrer etablering af et nyt styrket samarbejde mellem de fire organisationer i form af Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP), der afløste det tidligere Copenhagen Health Science Partners (CHSP).
Kernen i samarbejdet er og har været etablering af excellente forskningssamarbejder på tværs af universiterne og hospitalerne - såkaldte Clinical Academic Groups (CAG).
Med denne sag forelægges de fire nye udvalgte CAG ansøgninger, indstillet af det internationale panel, til politisk godkendelse.
På mødet den 23. april 2019 forelægges de syv ansøgninger, der er udvalgt til interview af det internationale panel, til orientering i udvalg for forskning, innovation og uddannelse. Dette er nødvendigt, da interview med ansøgere og det internationale panel ikke er afsluttet før mødet i udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019. Derfor vil de 4 udvalgte CAG ansøgninger blive sendt i skriftlig votering i udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 1. maj forud for mødet i forretningsudvalget den 7. maj 2019.
Administrationen indstiller overfor udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Administrationen indstiller endvidere, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler:
Taget til efterretning.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med etableringen af Greater Copenhagen Health Science Partners er at tage et kvantespring i forhold til at bringe grundforskning ind i klinikken.
Da det er vigtigt, at mere forskning og innovation bliver bragt i anvendelse for at sikre den bedst mulige behandling og forebyggelse for borgerne i Greater Copenhagen.
Derfor etableres disse nye excellente forskningssamarbejder, Clinical Academic Groups, med særligt potentiale for at løfte behandlingen til et nyt niveau på tværs af hospitaler og universiteter.
En CAG er ikke blot en samarbejdskonstruktion, der skal løfte en faglig langsigtet vision, men en varig samarbejdsrelation mellem forskning, klinik og uddannelse på tværs af organisationerne.
En CAG indeholder en stærk faglig vision, og det stærke lederskab i en CAG skal have en klar plan for, hvordan visionen omsættes til bedre forskning, uddannelse og klinisk praksis. En CAG skal bidrage til et markant styrket samarbejde på tværs. Det gælder både på tværs af traditionelle faggrænser, på tværs af universiteterne og regionernes hospitaler, de øvrige sundhedstilbud og i forhold til nationale og internationale samarbejdspartnere.
Der er siden 2017 blevet udpeget 8 CAGs , de nyeste 4 blev godkendt af regionsrådet den 19. juni 2018. De etablerede CAGs er alle godt i gang, blandt andet har én fået 22 mio. kr. til et projekt, der skal sikre at spædbørn beskyttes bedre mod mæslinger, en anden har modtaget 22 mio. kr. til i et nordisk samarbejdsprojekt om at være helt på forkant med udviklingen af personlig medicin til hjertepatienter og en tredje har fået 16,5 mio. kr. til forskning i langtidsfølger af immunterapi og udvikling af nye typer immunterapi til kræftpatienter (se bilag 3 for yderligere information om de 8 CAGs).
Økonomi i Greater Copenhagen Health Science Partners
Regionsrådet godkendte den 25. september 2018 den økonomiske ramme for GCHSP frem mod 2023 med i alt 9,9 mio. kr. fra Region Hovedstaden ud af et samlet budget på 33,6 mio. kr. (se samarbejdsaftalen i bilag 1). Etableringen af de fire nye CAGs er indenfor denne økonomiske ramme.
Hver CAG får en basisfinansiering til den første 2-årige periode på 1 million kr. fra GCHSP.
Hver CAG tildeles desuden 450.000 kr. per år i tre år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året inden for CAG'ens vision på Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.
Inden for den økonomiske ramme planlægges yderligere to opslag om nye CAGs, så der ender med at være i alt 18 CAGs.
Proces for etablering af de fire nye CAGs
I denne tredje ansøgningsrunde kan i alt fire ansøgninger opnå tilsagn og dermed status som CAG. Opslagsteksten med kriterier kan ses i vedlagte bilag 2.
Ansøgere har kunne søge i perioden mellem den 8. oktober 2018 og 25. februar 2019. Der er indkommet i alt 9 ansøgninger. Ansøgningerne er efterfølgende blevet sendt til et internationalt evalueringspanel bestående af:
Evalueringspanelets primære opgave er at vurdere ansøgningernes faglige kvalitet og den fremadrettede vision og ambitioner for samarbejdet, herunder excellence og potentiale for klinisk og samfundsmæssig effekt.
På baggrund af ansøgningerne har det internationale evalueringspanel udvalgt syv ansøgninger til interview den 24. april 2019 (bilag 4 - fortroligt).
Eftersom mødet i udvalg for forskning, innovation og uddannelse ligger den 23. april 2019, dvs. før det internationale panel har indstillet de endelige fire CAG ansøgninger, forelægges de syv ansøgninger til orientering i udvalget.
Efter interview af CAG ansøgere indstiller det internationale panel til Executive Board og Board of Partners fire ansøgninger til permanent status som CAG. Indstillingen om godkendelse af de fire CAGs vil blive forelagt til skriftlig votering i udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 1. maj 2019 og herefter i forretningsudvalget den 7. maj 2019 og regionsrådet den 14. maj 2019 (bilag 4 - fortroligt).
Illustration af proces for CAG opslag kan ses i bilag 5.
Videre proces
Såfremt regionsrådet godkender indstillingen, vil de fire CAG's blive igangsat og præsenteret d. 4. juni 2019 i Mærsk tårnet på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet med deltagelse af bl.a. regionsrådsformanden og regionsdirektør.
De kommende ansøgningsrunder planlægges af GCHSP-sekretariatet.
Ved tiltrædelse af indstillingens punkt 1 tager udvalg for forskning, innovation og uddannelse de syv ansøgninger, som er blevet indstillet til interviews af det internationale panel, til efterretning.
Ved tiltrædelse af indstillingens punkt 2 godkendes de fire CAG ansøgninger indstillet af det internationale panel.
Der er risiko for, at de forskningsmiljøer der ikke bliver udvalgt, kan føle sig overset. Dette modvirkes ved, at det er et internationalt panel af anerkendte forskere der vurderer ansøgningerne. Dette er den sædvanlige måde som forskerne vurderer ansøgninger på.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Såfremt de fire CAGs godkendes, udarbejdes særskilt kommunikation. Denne vil ske på de interne medier i alle fire partner organisationer og der vil blive udsendt en pressemeddelelse.
Præsentation af de udvalgte CAGs vil ske ved et event i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet den 4. juni 2019.
Sagen forelægges for udvalg for forskning, innovation og uddannelse d. 23. april 2019, i skriftlig votering i udvalg for forskning, innovation og uddannelse d. 1. maj 2019, forretningsudvalget den 7. maj 2019 og regionsrådet den 14. maj 2019.
Svend Særkjær / Diana Arsovic Nielsen
19017265
Bilag 1: Bilag 1 - Samarbejdsaftale GCHSP
Bilag 2: Bilag 2 - CAG opslag 2019
Bilag 3: Bilag 3 - Præsentation af de 8 CAGs
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Proces for CAG opslag 2019
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 oplæg til procesplan for at udarbejde Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål.
Den 30. og 31. oktober samt 13. november 2018 drøftede de stående udvalg og forretningsudvalget en kortlægning af regionens nuværende bidrag til at realisere verdensmålene, samt tilkendegav ønsker om fokusområder for regionens fremadrettede indsats.
På baggrund af de politiske drøftelser og ønsker udarbejdede administrationen forslag til fremadrettede indsatser til handlingsplanen, som blev drøftet den 25. og 26. februar samt den 5. marts 2019 i de stående udvalg og forretningsudvalget.
Den 12. marts 2019 godkendte regionsrådet rammen for handlingsplanen for FN's verdensmål.
Administrationen har nu udarbejdet forslag til selve handlingsplanen, som med denne sag forelægges alle stående udvalg til anbefaling over for forretningsudvalget og regionsrådet.
Administrationen indstiller, at udvalg for forskning, innovation og uddannelse overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York de 17 verdensmål: En hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden.
Der er 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. For at opnå målene skal alle yde deres del; lige fra regeringer, regioner, kommuner til erhvervsliv og civilsamfund.
Handlingsplanen
Regionens handlingsplan for FN's verdensmål (se bilag 1) indeholder indsatser, som er relateret til Region Hovedstaden som organisation og myndighed. Indsatser relateret til den regionale udvikling forankres i den kommende regionale udviklingsstrategi, som kører en særskilt politisk proces.
Handlingsplanen er et overbliksdokument over de væsentligste indsatser, der kan bidrage til at realisere verdensmålene. Indsatserne vil være forankret i eksisterende politikker, strategier og planer. Når nye relevante politikker, strategier og planer skal vedtages og eksisterende skal evalueres, opdateres mv., så skal disse vurderes i forhold til verdensmålene og være forpligtet til at indeholde mål, som minimum rækker frem mod 2030, da det er årstallet, hvor verdensmålene skal være realiseret.
Det unikke ved verdensmålene er, at de afspejler, at verden er kompleks. Vi står overfor udfordringer, som kun kan håndteres ved at nedbryde de traditionelle silo-tænkninger og at agere helhedsorienteret. Verdensmålene taler derfor direkte ind i regionens værdi om helhedssyn og er den bærende værdi for handlingsplanen.
Handlingsplanen for FN's verdensmål skal bidrage til at sikre, at hovedstadsregionen har et sammenhængende sundhedsvæsen på et internationalt topniveau, og samtidig er en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og høj livskvalitet. Handlingsplanen rummer både fortællingen om det, Region Hovedstaden allerede gør, og er løftestang for nye indsatser, som bidrager yderligere til verdensmålene.
Handlingsplanen sætter særligt fokus på tre af verdensmålene med fortællinger og synliggørelse af, hvor det er regionen især vil løfte udviklingen, så det giver en væsentlig betydning for regionens bidrag til verdensmålene. Indsatserne indenfor de tre verdensmål vil dog samtidig bidrage til en række af de øvrige verdensmål. Regionen kan ikke løfte ét verdensmål uden at se på det i sammenhæng med de andre.
De tre verdensmål som handlingingsplanen sætter særligt fokus på er verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Og mange af indsatserne vil blive løftet i partnerskaber (verdensmål 17). De konkrete indsatser under de tre udvalgte verdensmål udfoldes yderligere i udkast til handlingsplanen (bilag 1).
Finansiering af de fremadrettede indsatser
Forslag til indsatser i handlingsplanen er fokuseret omkring væsentlige indsatser, som peger op mod verdensmålene, og hvor der kan være stor effekt af at øge ambitionsniveauet. Det gælder for alle forslag til indsatser, at de enten adresserer eksisterende målsætninger, som kræver en styrket indsats, eller igangværende indsatser, hvor det kan være oplagt at styrke eller opskalere målsætningen. Flere af forslagene til fremadrettede indsatser vil kræve yderligere ressourcer for at kunne realiseres.
Regionsrådet har den 12. marts 2019 godkendt, at de fremadrettede indsatser, bliver en del af udvalgenes indspil til de årlige budgetprocesser. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at handlingsplanens mål er 2030 og der vil således ikke være behov for at igangsætte alt i 2020. Samtidig godkendte regionsrådet, at de budgetforslag som sendes videre fra udvalg til budgetforhandling og bevillingssager fremadrettet skal vurderes i forhold til verdensmålene.
Hvilke indsatser, der konkret igangsættes, vil således bero på de enkelte udvalgs prioritering i forbindelse med budgetprocesserne. Når indsatserne løftes ind i budgetprocesserne, vil der være behov for en yderligere administrativ kvalificering af indsatserne. Handlingsplanens succes vil derfor være afhængig af, at der afsættes ressourcer til indsatserne i forbindelse med de kommende års budgetforhandlinger.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål.
Flere af de fremadrettede indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer, for at de kan realiseres. Hvis ikke det lykkes at afsætte ressourcerne til indsatserne i forbindelse med de årlige budgetprocesser kan handlingsplanen ikke føres ud i livet. Det vil derfor kræve, at indsatserne løftes ind i budgetprocessen for 2020 og videre frem.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Administrationen planlægger en intern og ekstern kommunikationsindsats, se bilag 2.
Sagen behandles parallelt i alle stående udvalg den 23. og 24. april, i forretningsudvalget den 7. maj og i regionsrådet den 14. maj 2019.
Svend Særkjær / Diana Arsovic Nielsen
17037044
Bilag 1: Forslag til Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Kommunikation i forbindelse med Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
I udkast til Regional Udviklingsstrategi, RUS'en, er internationalisering et af tre centrale værktøjer, der på tværs af faglige fokusområder skal bane vejen for at nå nye resultater. For at kunne levere regionale løsninger på internationalt topniveau må vi søge inspiration hos førende, udenlandske aktører, og samarbejde med dem om at udvikle nye løsninger. Internationalt samarbejde er også en vej til at bidrage til for eksempel FN's Verdensmål, det er en indgang til internationale finansieringskilder og et muligt tilbud til vore lokale partnere i hovedstadsområdet om at gå med i forløb, de ikke selv ville kunne løfte.
Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt ikke en klar tilgang til sit internationale arbejde på det regionale udviklingsområde. I denne sag lægges der derfor op til, at udvalget drøfter ambitioner med og sætter retning for det videre arbejde med at udfolde den internationale tilgang, som introduceret i den regionale udviklingsstrategi.
Sagen drøftes parallelt i udvalg for forskning, innovation og uddannelse, miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget.
Administrationen indstiller overfor udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Øget globalisering er én af de megatrends, der historisk og også fremadrettet ændrer præmisserne for regional vækst og udvikling. Vækst og udvikling er ikke længere indkredset af nationale og administrative grænser. I stedet drives udviklingen af morgendagens løsninger og banebrydende forskning i dag fremad i dynamiske og internationale vækstcentre.
Set i international skala er Region Hovedstaden en relativt lille metropolregion. For også i fremtiden at kunne markere sig på den internationale scene og videreudvikle sine styrkepositioner indenfor jord og grundvand, mobilitet, sundhed, uddannelse og miljø- og klima er der behov for et større fokus på internationalisering og grænseoverskridende samarbejde.
Administrationen vurderer derfor, at Region Hovedstaden bør styrke internationaliseringen ift. det regionale udviklingsområde for i fremtiden at kunne:
Udvalget har på mødet den 19. marts 2019 modtaget et overblik over Region Hovedstadens eksisterende, internationale indsatser på det regionale udviklingsområde. I det følgende uddybes Region Hovedstadens muligheder for at arbejde mere internationalt på tre konkrete områder: 1) Greater Copenhagen EU-office, 2) inden for Interreg-programmet og 3) forslag til, at Region Hovedstaden styrker sin internationale profil ved at etablere samarbejder med førende, udenlandske regioner og ved at indtræde i internationale, politiske og administrative fora.
En styrket, international indsats bør fokuseres på et mindre antal særlige styrkepositioner, der ligger i kernen af regionens nye rolle indenfor det regionale udviklingsområde. De særlige styrkepositioner identificeres i forbindelse med udviklingen af Den Regionale Udviklingsstrategi og handlingsplanen.
Internationalt samarbejde på det regionale udviklingsområde
Med ny Lov om Erhvervsfremme, herunder bortfaldet af regionernes udmøntningsopgave af strukturfondsmidlerne, er der behov for, at Region Hovedstaden styrker internationaliseringen i det regionale udviklingsarbejde.
Fra tidligere at have bistået eksterne parter i at søge medfinansiering til strategiske indsatser, er der behov for, at Region Hovedstaden i fremtiden indtager en mere strategisk og aktiv rolle i det internationale arbejde. Bl.a. ved at agere pro-aktivt og offensivt i projektudvikling og -eksekvering samt i udarbejdelsen af ansøgninger om projektmidler.
På mødet vil Diana Arsovic Nielsen, direktør i Center for Regional Udvikling, give en uddybet introduktion af forslaget til at styrke den internationale profil og indsats på det regionale udviklingsområde. Tillige vil EU-kontorets direktør, Birgitte Wederking, deltage på mødet.
En del af Region Hovedstadens internationale arbejde er indtil nu foregået i regi af hhv. EU-kontoret i Bruxelles og via EU’s Interreg-programmer.
Region Hovedstadens EU-kontor
EU-kontoret blev etableret i 2014 og har siden da haft til formål at hjælpe regioner, kommuner og virksomheder med at søge EU-midler, danne netværk og varetage medlemsinteresser.
Den 1. januar 2019 fusionerede Region Hovedstadens og Region Sjællands EU-kontorer til det fælles Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU). Der pågår i skrivende stund en strategiproces for det nye fælles EU-kontor, hvor medlemmerne, herunder Region Hovedstaden, deltager i arbejdet. Den endelige strategiproces forventes godkendt i GCPHEUs styregruppe og bestyrelsen i løbet af maj 2019. Region Hovedstaden bestrider formandsposterne i både styregruppe og bestyrelse.
EU-kontoret har overordnet set haft succes med at hjemtage midler til medlemmerne. Ift. det fremadrettede arbejde vurderer kontoret imidlertid, at der via øget medlemsengagement i projektudvikling og -ansøgninger kan hjemtages endnu flere midler. Administrationen vil derfor arbejde målrettet på at styrke relationen til Bruxelles, så EU-kontorets muligheder og tilbud kan udnyttes optimalt.
EU’s Interreg-programmer
Der findes et stort antal Interreg-programmer i EU/EØS-geografien. De skal fremme samarbejde mellem aktører fra regioner på tværs af landegrænser. De relevante Interreg-programmer for aktører i Region Hovedstaden er Interreg Europe, North Sea, Baltic Sea, og Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS) herunder delprogram for Øresund. EU’s medfinansiering er på 50 pct. i ØKS, og helt op til 85 pct. i fx Europe- programmet. Region Hovedstadens fokus har især ligget på ØKS (15 regioner fra Sjælland t.o.m. de sydøstlige regioner i Norge) og i særdeleshed på Øresunds-delprogrammet, der dækker Hovedstaden, Sjælland og Skåne.
ØKS-programmet støtter projekter inden for Innovation, Grøn økonomi, Transport og Beskæftigelse. I programperioden 2014-2020 råder ØKS over 960 mio. kr. til EU-medfinansiering. Aktører fra Region Hovedstaden er blandt de store støttemodtagere (hospitalerne, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Gate 21).
Delprogrammet for Øresund fungerer som et velegnet, finansielt instrument til udvikling af Greater Copenhagen som én, funktionel metropol, fx det store ESS/Max IV-projekt med et samlet budget på 140 mio.kr., en række transport-projekter samt samarbejder mellem hospitaler og forskningsmiljøer.
Regionsrådet er repræsenteret i de styrende organer, og regionen kan påtage sig en væsentlig rolle i valg af indsatsområder og tildelingskriterier i programperioden 2021-2027.
Internationalt regionssamarbejde
Pt. er Region Hovedstaden aktiv i både Greater Copenhagen og STRING (aktører i korridoren fra Hamborg til Oslo), hvor der samarbejdes tæt og konstruktivt med tilgrænsende eller nærtliggende regioner.
Region Hovedstaden har også erfaringer at trække på fra formelle samarbejder med Jiangsu Provinsen i Kina og Commonwealth of Massachusetts i USA.
I øjeblikket er der - på finsk initiativ – sonderinger af interessen for at indlede et tættere, uformelt samarbejde imellem regionerne omkring Helsinki, Stockholm, Hamborg, Amsterdam samt Region Hovedstaden.
Derudover er administrationen ved at identificere førende, udenlandske regioner, der vil være interessante at søge samarbejde med på det regionale udviklingsområde.
Endelig kortlægger administrationen også internationale fora og netværk for regioner, hvor Region Hovedstaden med fordel kan indtræde og tage en aktiv rolle på politisk og administrativt niveau.
Forslag til styrket internationalisering
Med den intensiverede globalisering og de ændrede, økonomiske forudsætninger for regionens virke på det regionale udviklingsområde foreslår administrationen, at internationalisering styrkes på dette felt. Både for at sikre politisk gennemslagskraft nationalt og internationalt og for styrke det økonomiske fundament, der i fremtiden skal gøre Region Hovedstaden i stand til at drive væksten og udviklingen fremad. Det foreslås i den forbindelse, at arbejdet med internationalisering fremadrettet kan tage afsæt i følgende tre principper:
En styrket international indsats vil kræve politisk prioritering og deltagelse på området. Dette kan bl.a. betyde:
På baggrund af udvalgets input og drøftelser vil administrationen arbejde videre med at udfolde en ramme for Region Hovedstadens styrkede internationalisering med ophæng i den regionale udviklingsstrategi og udvalg for forskning, innovation og uddannelse, som jf. styrelsesvedtægten har det som politikudviklende opgave at skabe rammer og sætte retningen for internationale samarbejder i regionen. Øvrige udvalg inddrages, hvor det er relevant for deres fagområder. Administrationen tilrettelægger en proces for løbende involvering af udvalg i udviklingen af det internationale område.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes Region Hovedstadens fremadrettede arbejde med internationalisering på det regionale udviklingsområde.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen behandles parallelt den 23. april 2019 i udvalg for forskning, innovation og uddannelse, miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget.
Diana Arsovic Nielsen
19007684
Bilag 1: Præsentation vist på mødet
Sundhedsvæsenet står i disse år overfor væsentlige ressourcemæssige udfordringer som ikke lader sig løse med kendte metoder og tilgange. Teknologiens udviklingshastighed og landvindinger i udviklingen af bl.a. kunstig intelligens byder tilsvarende på store muligheder for at udvikle nye systemer og behandlingsmetoder som gennemgribende kan revolutionere den måde fremtidens diagnosticering og behandling af patienter sker på. Både løsningen af de udfordringer og udnyttelsen af de teknologiske muligheder som sundhedssektoren står overfor, kræver nye tilgange, tankemåder og samarbejdsformer som bringer borgere, sundhedssektorens medarbejdere, forskere og klinikere samt eksterne aktører sammen om en fælles målsætning: at skabe nye ideer og løsninger for fremtidens sundhedsvæsen. Og disse nye tilgange, tankemøder og samarbejdsformer er kernen i innovation.
For at forankre og konkretisere dialogen om innovation på politisk niveau har erhvervs- vækst- og forskningsudvalget (nuværende udvalg for forskning, innovation og uddannelse) på to workshops i januar og marts 2019 arbejdet med udvikling af politiske principper, fokusområder og retninger for, hvordan innovation kan understøttes i Region Hovedstaden. På baggrund af drøftelserne på de to workshops, har administrationen udarbejdet en skitse til et inspirationsoplæg med politiske principper og retning for innovation i Region Hovedstaden, som nu lægges op til en første drøftelse i udvalget. Denne sag indledes med en opsamling på workshoppen den 19. marts 2019.
Administrationen indstiller overfor udvalget for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Pointer fra workshop den 19. marts 2019
Formålet med anden workshop var at arbejde videre med ambitioner og mål for innovation i Region
Hovedstaden og herunder:
På workshoppen blev udvalget præsenteret for nedenstående ambition (1) og mål (2) for innovation i Region Hovedstaden, som byggede på inspiration fra dialogen på første workshop (se bilag 1):
I drøftelserne af ambition og mål, lagde det politiske udvalg stor vægt på, at regionens innovationsindsats skal være ambitiøs og derfor bør styrkes og prioriteres. Det er dog afgørende, at innovation sker inden for afgrænsede (prøve)områder og har fokus på at skaber værdi for kernedriften. Politikerne efterspurgte en konkretisering af målet om flere afprøvninger. "Flere" kan ikke i sig selv være et mål. Afprøvningerne skal løse reelle problemer med stort fokus på reel værdiskabelse og udbytte.
De centrale pointer fra udvalgets drøftelse om politisk retning for innovation og prioriteret handling kan sammenfattes i følgende punkter:
Kompetenceudvikling
Ledelse og strategi
Det er afgørende, at ledelsen:
Ressourcer
Denne gearing er vigtig, og det vil styrke risikovilligheden lokalt, at der adgang til midler fra centralt hold.
Ud over de tre rum for innovation pegede udvalget på vigtigheden af inddragelse af patienter og borgere. Til sidst bød udvalgets medlemmer ind med, hvor og hvordan de gerne vil have en rolle i at indfri ambition og mål for innovation i Region Hovedstaden. Eksempler på disse politikerroller var bl.a. at stille budgetforslag om en innovationsfond og til efteruddannelse, mødes med borgere og klinikere for at indsamle behov og idéer samt kommunikere og synliggøre best practies for innovation i Region Hovedstaden.
Udkast til inspirationsoplæg
Administrationen foreslår, at de politiske principper og retning for innovation i Region Hovedstaden udfærdiges som et inspirationsoplæg, der på samme tid kan sætte retning for eksisterende og kommende innovationsaktiviteter og kan udgøre et grundlag for en bredere samtale i regionen om innovation. Denne bredere dialog kan på den lidt længere bane føre til en egentlig innovationsstrategi med bred opbakning i organisationen. En første skitse til inspirationsoplæg for politiske principper og retning for innovation i Region Hovedstaden er vedlagt som bilag 2. Indholdet afspejler de politiske drøftelser af ambition, mål, principper, rum for handling samt politikerroller på de to politiske workshops. Endeligt udkast til inspirationsoplæg forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 21. maj 2019 med henblik på godkendelse i regionsrådet den 25. juni 2019.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes skitse til inspirationsoplæg med politiske principper og retning for innovation i Region Hovedstaden. Administrationen indarbejder udvalgets kommentarer i det endelige inspirationsoplæg, som forelægges til godkendelse i udvalget den 21. maj 2019 og regionsrådet den 25. juni 2019.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Der planlægges en kommunikationsindsats, når regionrådets beslutning foreligger.
Oplægget planlægges formidlet som et dialogværktøj mellem det politiske niveau, administration og det udførende niveau på hospitaler og virksomheder.
Sagen forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019.
Diana Arsovic Nielsen
18010431
Bilag 1: Bilag 1 - template fra workshop 2
Bilag 2: Bilag 2 - Udkast skitse politisk oplæg
Processen for budget 2020-2023 er nu sat i gang. Forretningsudvalget har besluttet, at de stående udvalg har tre budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget.
Formålet med denne sag er at drøfte allerede indkomne budgetforslag
Administrationen indstiller overfor udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Drøftet.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Ifølge styrelsesvedtægten skal ”De stående udvalg bidrage efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder”. Foretningsudvalget har derfor, som led i forberedelserne til budget 2020-2023, bedt udvalgene om hver at indstille 5 budgetforslag. Udvalgene skal således som led i den videre proces, drøfte allerede nu indkomne budgetforslag (se bilag 1).
Den videre budgetproces:
I forhold til det poltiske råderum til budgetforslag i 2020 så fastholdes råderummet på 19,1 mio. kr. Dette kan ændre sig, når økonomiaftalen falder plads i juni, ligesom Movias endeligt vedtagne budget også tidligere har vist at have stor indflydelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes de indkomne budgetforslag
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019.
Diana Arsovic Nielsen
19012752
Bilag 1: Budgetforslag 1. runde
Forretningsudvalget godkendte den 13. november 2018 proces for opdatering af Region Hovedstadens indkøbspolitik. Administrationen har på den baggrund udarbejdet første udkast til en opdateret politik, der skal sætte den overordnede retning for Region Hovedstadens indkøb fremadrettet.
Efter forretningsudvalgets drøftelse den 2. april sendes udkastet nu i høring i henholdsvis udvalg for forskning, innovation og uddannelse og miljø- og klimaudvalget, hvorefter administrationen udarbejder en endelig, layoutet, version til godkendelse i regionsrådet før sommerferien.
Chefkonsulent Karen Lisbeth Trabolt deltager under sagens behandling med henblik på at opsamle de konkrete input.
Forretningsudvalget indstiller til udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Forretningsudvalgets beslutning den 2. april 2019:
Indkøbschef Jens Brøndberg og udbudsjurist Christian Vendelbo Rasmussen deltog under punktet.
Godkendt.
Jens Mandrup (F) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019:
Drøftet.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Strategisk indkøb skal skabe værdi for patienten
Indkøb handler ikke alene om prisen før og efter et køb - det handler også om, hvordan Region Hovedstaden får skabt mest mulig værdi for patienten. Derfor er indkøbspolitikkens overordnede målsætning at skabe mest mulig sundhed for pengene. Politikken er bygget op omkring fire pejlemærker, der kommer hele vejen rundt om et indkøb:
Indkøbspolitikken understøtter Region Hovedstadens overordnede vision og spiller sammen med Region Hovedstadens politiske målsætninger og strategier. Derfor sætter indkøbspolitikken for eksempel ikke egne mål for CO2 eller fagligt arbejdskraft, men pejlemærker, der understøtter de mål, der allerede er sat.
Med pejlemærket om Samfundsansvar, etik og bæredygtighed sætter indkøbspolitikken samtidig fokus på FN's verdensmål om ansvarlig produktion og forbrug.
Indkøbspolitikken omfatter Region Hovedstadens indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver, herunder også leje og leasing, men ikke medicin, da det er Amgros, der står for det område.
Hvordan arbejder Region Hovedstaden konkret med at udmønte indkøbspolitikken?
Med indkøbspolitikken sender regionen et signal om både økonomisk og samfundsmæssig ansvarlighed.
Økonomisk ansvarlighed betyder, at regionen skal se langsigtet i den økonomiske planlægning. Befolkningsudviklingen gør, at udgiftspresset vokser i årene, der kommer. Og den økonomiske virkelighed gør, at regionen selv skal medvirke til at skabe rammerne til at håndtere dette pres. Her er strategisk indkøb et vigtigt redskab, der kan være med til at skabe det nødvendige økonomiske råderum. Med budgetaftalen 2019 investerede budgetforligspartierne 3,5 mio. kr. årligt i strategisk indkøb, hvilket bidrager med 30 mio. kr. i indkøbsbesparelser i 2020 og frem.
Et centralt element i effektivisering af indkøbsarbejdet er også at tænke stort og smart, fordi det kan bidrage til at skabe et øget økonomisk råderum.Stort og smart betyder, at indkøb så vidt muligt skal ske på tværs af regionens egne hospitaler og virksomheder, men også på tværs af de fem regioner og i den offentlige sektor i det hele taget.
Indkøbene sker konkret i samarbejde med klinikere og inddrager patienter, når det er relevant. Det sker gennem regionens indkøbsstyregrupper, som består af ledende klinikere, og som står for udpegning af brugergrupper til de enkelte indkøb. Brugergrupperne består af slutbrugere, som kan være patienter, når indkøbet direkte berører patienten som eksempelvis på dialyseområdet, eller klinikere, som eksempelvis kirurger, hvis indkøbet vedrører deres instrumenter.
Når indkøbene skal balancere mellem de fire pejlemærker, kan der både opstå dilemmaer og andre gange går de hånd i hånd.
Nyrekræftområdet er et konkret eksempel på, hvordan strategisk indkøb bidrager til at skabe værdi for patienten og samtidig er et effektivt indkøb. Regionen har på nyrekræftområdet indgået et Offentlig-Privat Innovationssamarbejde (OPI) med en række virksomheder. Samarbejdet dækker afprøvning af metoder og løsninger inden for diagnostik og patientmotivering.Løsningerne har potentiale til at kunne forbedre overlevelse, livskvalitet og behandlingsoplevelse for patienter, men også til at reducere totaløkonomiske omkostninger til lægemidler og indlæggelser. Når regionen på den måde involverer industripartnere i projektforløbet via en innovationsfremmende indkøbsmodel, får regionen løsninger, der møder hospitalernes behov.
Region Hovedstadens indkøb af scannere er et andet konkret eksempel. Med indkøbet har regionen gjort hospitalerne grønnere med besparelser på energiforbruget, og samtidig har regionen udnyttet stordriftsfordele og indkøbt på tværs af hospitalerne. Det er sket ved, at regionen har iværksat et strategisk innovationssamarbejde med en leverandør for at udvikle nye innovative løsninger og arbejdsgange. Det maksimerer scannerkapaciteten, forbedrer patientoplevelsen og -kvaliteten samt sikrer mindre energiforbrug af scannere. Projektsamarbejdet skaber på den måde økonomisk råderum på en mere bæredygtig og patientrettet måde.
Prioriteringen af økologi i Region Hovedstadens køkkener er et eksempel på et dilemma mellem pejlemærkerne om Effektivitet og Samfundsansvar, etik og bæredygtighed, hvor prioritering af bæredygtighed indebærer en merpris - eksempelvis koster økologisk kaffe omkring 50% mere end konventionel kaffe.
God etik og moral
Region Hovedstaden lægger vægt på god etik og moral, og indkøbspolitikken sætter rammen for ordentlige og redelige indkøb. Som indkøber vil Region Hovedstaden komme til at stå i dilemmaer mellem de muligheder, lovgivningen giver, og de signaler regionen ønsker at sende om god etik og moral. Det kan fx være i situationer, hvor regionen ønsker at opsige kontrakten, men ikke konkret kan dokumentere misligeholdelse af kontrakten.
I forhold til udbudsfasen, skal Region Hovedstaden under EU-udbud afvise tilbudsgivere, der er omfattet ”obligatoriske udelukkelsesgrunde”. Leverandører, der eksempelvis er dømt for korruption eller hvidvask, udelukkes fra fremtidige udbud. Leverandøren har dog mulighed for at ”self-cleane”, og accepterer regionen leverandørens korrigerende tiltag, så kan leverandøren deltage i udbuddet. Region Hovedstaden anvender desuden aktivt også ”frivillige udelukkelsesgrunde”. Efter regionens vurdering kan en leverandør udelukkes, hvis der eksempelvis kan sås tvivl om ansøgerens integritet ved manglende overholdelse af skatteregler eller miljømæssige- eller sociale forpligtelser.
I den situation, hvor Region Hovedstaden allerede har en kontrakt med en leverandør, som dømmes for korruption eller hvidvask, er det i dag ikke muligt at opsige kontrakten. Hvis kontrakten skal opsiges, skal regionen kunne dokumentere, at den er misligholdt, og det er iflg. udbudsloven ikke muligt at benytte udelukkelsesgrundene under kontraktperioden.
Derfor følger regionen området tæt i forhold til, hvordan staten og de øvrige regioner fremadrettet vil arbejde med muligheder for at opsige kontrakter. Dette sker bl.a. som følge af Danske Bank sagen.
Administrationen anbefaler dog på trods af udbudslovens begrænsninger, at regionen inden for specifikke brancher skriver en passus ind om, at kontrakten kan opsiges i tilfælde af dom. I den aktuelle situation, vil Region Hovedstaden eksempelvis i de forestående bankudbud sikre mulighed for opsigelse af kontrakten i tilfælde af dom.
Det skal nævnes at der kan være risiko for klager fra tilbudsgivere og leverandører, hvis regionen generelt indfører en passus om kontraktophævelse i ovennævnte tilfælde, men administrationen vurderer, at denne risiko er lav. Samtidig har administrationen ikke erfaring med, og kan på den baggrund ikke vide, om det kan have konsekvenser for konkurrencen.
Administrationen vil på baggrund af konkrete input fra henholdsvis udvalg for forskning, innovation og uddannelse og miljø- og klimaudvalget udarbejde en endelig version af indkøbspolitikken, som vil blive forelagt forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse. Det endelige forslag vil blive forelagt i en layoutet version.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019.
Jens Gordon Clausen/ Jens Buch Nielsen
18054398
Bilag 1: Indkøbspolitik_2019_V9
I forbindelse med budgetaftale 2019 blev det besluttet af afsætte 10 mio. kr. over to år (2019-2020) til en fortsættelse af den regionale praktikpladsindsats og arbejdet med at øge rekrutteringen af unge til erhvervsuddannelserne og antallet af praktikpladser.
Med denne sag gives en orientering om planerne for den konkrete udmønting af midlerne 2019 -2020.
Administrationen indstiller overfor udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Taget til efterretning.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med den regionale praktikpladsindsats er at udvikle og implementere nye metoder til at styrke rekrutteringen af elever til erhvervsuddannelserne og til at sikre flere praktikpladser internt i Region Hovedstaden og ude på virksomhederne. I forlængelse heraf er målsætningen 1000 nye praktikpladser årligt. Automatisering, robotteknologi og digitalisering stiller nye krav og udfordrer fremtidens medarbejdere. Vi skal ikke alene sikre flere praktikpladser - vi skal også sikre, at fremtidens faglærte kan honorere de nye krav den teknologiske udvikling stiller.
Der er behov for flere med STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math). Hovedstadsområdet alene står for næsten halvdelen af den samlede efterspørgsel på STEM-kompetencer i Danmark, og behovet vil stige endnu mere i fremtiden. De nye indsatser som udvikles på praktikpladsområdet skriver sig derfor direkte ind i arbejdet med at samle parter og koordinere indsatser for at sikre 'Fremtidens STEM kompetencer i hovedstadsområdet 2019-22', som udvalget godkendte den 26/2-2019. Ved at samle relevante parter i tværgående partnerskaber, sikres det at der arbejdes koordineret og i samme retning. Særlig to områder springer i øjene: Der er stor mangel på arbejdskraft nu og i de kommende år indenfor bygge- og anlæg og indenfor industri og produktion.
Bygge- og anlæg
Indenfor bygge - og anlægsområdet fokuses på at sikre flere praktikpladser både internt indenfor 'virksomheden Region Hovedstaden' og eksternt i geografien i forbindelse med alle de store bygge- og anlægsprojekter som er i gang på Sjælland.
1) Region Hovedstaden har som bygherre ansvar for en lang række hospitalsbyggerier. I årene frem mod 2025 investeres 20 mia. kr. i nye hospitalsbyggerier. Som del af den regionale praktikpladsindsats arbejdes målrettet for at sikre, at potentialet for praktikpladser udnyttes systematisk med udgangspunkt i de krav der er stillet i form af uddannelsesklausuler.
Ligeledes er der i forbindelse med budgetaftale 2019 truffet aftale om en 10-årig renoveringsplan for den nuværende bygningsmasse, hvor der også stilles krav gennem uddannelsesklausuler. Opfølgning på klausuler og praktikpladser sker på de konkrete byggeprojekter i tæt samarbejde mellem erhvervsskoler og region. Via samarbejdet får entreprenører hjælp til at blive godkendt som lærested og til rekruttering af lærlinge. Regionens byggeprojektledere får hjælp til beregning lærlingepotentiale og opfølgning der sikrer at praktikantkrav resulterer i praktikpladser. (0,6 mio. kr./årligt)
2) Region Hovedstaden støtter via Bygherreforeningen arbejdet med at sikre praktikpladser og rekruttere unge til bygge- og anlægsprojekter på hele Sjælland. Indsatsen finansieres i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Bygherreforeningen.
Bygherreforeningens indsats har to formål; at afdække praktikpladspotentialet, etablere flere praktikpladser på store bygge- og anlægsprojekter på hele Sjælland samt at rekruttere flere elever til bygge- og anlægsuddannelserne. Dette sker ved at indgå og styrke strategiske partnerskaber og samarbejdsaftaler med offentlige og private bygherrer. (1,2 mio. kr./årligt)
Industri og produktion
Særlig fokus har industri og produktion, hvor automation og robotteknologi er fremtiden. Formålet er at sikre, at flere faglærte i hovedstadsregionen kan håndtere fremtidens teknologi. Det betyder, at fokus både er rettet mod øget rekruttering af unge og på at skabe flere praktikpladser på industri- og produktionsvirksomheder i hovedstadsregionen.
Administrationen har igangsat en proces om udvikling af nye indsatser, som skal sikre fremtidens faglærte STEM kompetencer indenfor industri og produktion. Dette foregår gennem dialog med skoler og arbejdsmarkeds parter ( NEXT, TEC, Dansk Metal, Dansk Industri, Dansk El-Forbund og 3F).
Der er ideer til at igangsætte,
Nye indsatser tænkes realiseret og finansieret i et samarbejde mellem region, involverede parter og gennem ansøgninger til eksterne fonde.
Videre proces
Status på praktikpladsindsatsen vil blive fremlagt igen i andet halvår af 2019. Her vil den konkrete realisering af nye praktikpladsindsatser og partnerskaber blive præsenteret.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om udmøntningen af den regionale praktikpladsindsats 2019 -2020 til efterretning. På denne baggrund vil administrationen arbejde videre med de konkrete indsatser.
For at finansiere de nye indsatser arbejder vi på at geare midlerne gennem forskellige fondsansøgninger. Der er en ricisi forbundet med ansøgning af eksterne fonde som betyder, at indsatserne evt. ikke kan igangsættes i det planlagte omfang. Endvidere kan der opstå uforudsete hændelser blandt samarbejdspartnere som gør at parter kan vælge at trække sig. Dette kan i sidste ende få betydning for gennemførelsen af de konkrete nye initiativer.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Fremdrift, konkrete nye indsatser og resultater på pratikpladsområdet vil blive kommunikeret løbende som del af den dagsordensættende indsats omkring uddannelse og fremtidens kompetencer og blive samtænkt med kommunikationen omkring 'Fremtidens STEM kompetencer'.
Sagen forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse den 23. april 2019.
Diana Arsovic Nielsen
19007194
Regionsrådet vedtog i den 19. juni 2018 Region Hovedstadens forskningsstrategi med formål at udstikke de overordnede retninger for den fremtidige forskning i Region Hovedstaden. Det er forskningsstrategiens ambition, at forskning i stærkt samspil med klinik og uddannelse skal sikre sunde(re) borgere og patientbehandling i international topklasse i et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Den koncernfælles strategiske indsats (KSI) – Fælles om Styrket Forskning - er med til at sætte handling bag den vedtagne strategi på tværs af koncerncentrene i regionen.
Med sagen gives en afrapportering på indsatsen i 2018 og en orientering om det fremadrettede KSI-arbejde om sundhedsdata.
Administrationen indstiller overfor udvalg for forskning, innovation og uddannelse:
Indstillingens punkt 1 og 2 blev taget til efterretning.
Erik Gregersen (A) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.
Sagen indledes med et kort oplæg fra administrationen.
Gennem forskning er Region Hovedstaden med til at udvikle den fremtidige patientbehandling. KSI'en - Fælles om Styrket Forskning - har som indsats kørt over flere år og er en vigtig indsats i forhold til at løse problemstillinger, der er afgørende for at bibeholde stærke forskningsmiljøer i Region Hovedstaden. Målet med KSI'en er at videreudvikle Region Hovedstaden som forskningsinstitution. I 2018 understøttede KSI'en således udfoldelsen af den tilhørende handlingsplan for Region Hovestadens forskningsstrategi for sundhedsforskning. Fokus var bl.a. på igangsættelse af prioriterede strategiske områder som personlig medicin, forebyggelse og sundhedsfremme samt initiativer til udvikling af regionens støttefunktioner til forskerne.
Arbejdet har været koncentreret omkring fire overordnede indsatser:
Samlet set er KSI’en for 2018 kommet rigtigt godt i mål med de fleste indsatser. Det videre arbejde med indsatserne vil ske i regi af handlingsplanen for Region Hovedstadens forskningsstragi.
Den koncernfælles strategiske indsats - Fælles om Styrket Forskning 2019-2020
I 2019-2020 vil KSI’en Fælles om Styrket Forskning have fokus på den fortsatte brug af sundhedsdata i forskning og udvikling. Sundhedsdata kommer fremover til at fylde mere i behandling og i forskning, og som organisation vil Region Hovedstaden skulle træffe en række valg; politisk og administrativt for at imødekomme denne udvikling på bedst mulig vis.
Visionen for Fælles om Styrket Forskning 2019-2020 er at styrke Region Hovedstadens brug af sundhedsdata på forskningsområdet, så potentialerne ved sundhedsdata kan udnyttes til patienternes og samfundets bedste, mens borgernes grundlæggende rettigheder fortsat er sikret. Sundhedsdata spiller en større rolle i den igangværende udvikling af Region Hovedstadens forskningsmiljøer og er en nøglekomponent i forhold til udvikling og implementering af personlig medicin i de kliniske miljøer. Endvidere går arbejdet med sundhedsdata på tværs af koncerncentre i regionen, hvorfor der er behov for en koordineret indsats.
KSI’ens konkrete indhold er under udarbejdelse, men overordnet vil indsatserne være bredt fokuseret på de nøgleaktiviteter, der danner grundlaget for, at sundhedsdata også i fremtiden kan indgå i den forskning, der sker i Region Hovedstaden. KSI’en vil understøtte en udvikling, der tilsigter, at Region Hovedstaden kommer på forkant med den teknologiske udvikling. Hovedpunkter vil bl.a. være:
Region Hovedstaden står ikke alene om at være fokuseret på mulighederne i brugen af sundhedsdata, og det er derfor nødvendigt at indtænke eksterne aktører ind i processen - ikke mindst borgerne og der skal derfor gøres en indsats for at tage borgerne i ed og oplyse om de muligheder, som forskning i deres data giver for den fremtidige behandling, for dem selv og medborgere. Den øgede brug af genetik i forskning og behandling har også udfordret den eksisterende lovgivning og skabt etiske dilemmaer, hvor livsvigtig viden skabt fra forskning ikke må komme patienten til gavn. Derfor planlægges der også temadrøftelser i udvalg for forskning, innovation og uddannelse som led i at understøtte ophænget til borgerne.
Når regionens forskere skaber nye forskningsresultater, skal vi som organisation sikre, at resultaterne også bliver implementeret og kommer borgerne til gavn. KSI’en vil derfor også være centreret omkring de aktiviteter, der understøtter hele værdikæden fra forskning over udvikling og frem mod implementering.
Videre proces
Udvalg for forskning, innovation og uddannelse vil undervejs blive inddraget gennem temadrøftelser bl.a. omkring brugen af sundhedsdata, juridiske og etiske problemstillinger mv. med henblik på at udstikke den overordnede retning. Udvalget vil ligeledes bliver orienteret undervejs bl.a. når den endelige plan for delindsatser i KSI’en vil ligge klar sensommeren 2019.
Undervejs i processen vil forskere og de forskningsansvarlige direktører i Region Hovedstaden løbende være inddraget gennem forskellige råd og fora, herunder Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd, det administrative Forum for Forskning, Innovation og Regional Udvikling, koncernledelsen og hospitalernes lokale forskningsråd.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen af koncernfælles strategisk indsats om styrket forskning 2018 samt orienteringen om den koncernfælles strategiske indsats om sundhedsdata i 2019-2020 til efterretning.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges udvalg for forskning, innovation og uddannelse d. 23. april 2019.
Diana Arsovic Nielsen
19021806
Bilag 1: Præsentation vist på mødet
Rullende dagsorden for emner til kommende møder i udvalg for forskning, innovation og uddannelse er vedlagt som bilag. Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19001266