Bilag 1: Bilag 1 - Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2020 og nærmeste årAdministrationen indstiller, at miljø- og klimaudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
På mødet den 19. november 2019 vedtog regionsrådet at sende udkast til oversigt over den offentlige jordforureningsindsats 2020 til kommentering i henhold til § 18 i Jordforureningsloven. Udkastet har herefter været udsendt til offentlig kommentering i en periode på otte uger frem til den 8. februar 2020.
Oversigten over den offentlige indsats i 2020 forelægges med denne sag til politisk godkendelse. Oversigten og de indkomne kommentarer hertil er vedlagt som bilag. Herudover er vedlagt udkast til besvarelse af de indkomne kommentarer.
Oversigt over den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2020 foreligger nu i endelig udgave til godkendelse, efter den har været udsendt til kommentering i offentligheden i otte uger frem til den 8. februar 2020. Administrationen har foretaget mindre administrative ændringer/rettelser i forhold til udkastet, der blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. F.eks. hvor regionens igangværende indsatser er blevet afsluttet hurtigere end forventet. Administrationen har også opdateret hvilke lokaliteter, der forventes undersøgt i forhold til indeluftrisiko i 2020-2021. Det skyldes, at igangsætning af undersøgelser i forhold til indeluftrisiko normalt sker, hvor det på det pågældende tidspunkt vurderes, at der kan være størst risiko for indeluften i eksisterende bolig, Som følge af regionens kortlægningsaktiviteter, kommer der løbende nye lokaliteter til, hvor der kan være indeluftrisiko i boliger, og nogle af de nye lokaliteter kan vurderes til at være i større risiko, end de der ellers stod øverst på listen til indeluftundersøgelser.
Prioriteringen af regionens jordforureningsindsats i 2020, som den kommer til udtryk i oversigten, er i overensstemmelse med regionens jordplan, herunder den reviderede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”, som blev vedtaget af regionsrådet 19. november 2019. Den reviderede jordplan blev godkendt efter den prioriterede indsats for 2020 blev udarbejdet. Derfor indgår nye områder i den revidererede jordplan, ikke i den prioriterede indsats for 2020.
Regionsrådet skal, jævnfør § 18 i Lov om forurenet jord, udarbejde en oversigt over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Oversigten skal revideres årligt, og offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt.
Hurtigere rent grundvand
Med den justerede jordplan blev regionens prioriterede jordforureningsindsats overfor jordforurening med klorerede opløsningsmidler udvidet til at omfatte de områder i regionen, hvorfra 85 % af drikkevandet indvindes. Samtidig blev det besluttet at gennemføre en forstærket pesticidindsats også indenfor 85 % området. Tidshorisonten for indsatsen blev, som en konsekvens heraf, forlænget. Dvs. målet er nu, at grundvandet skal sikres mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. Den væsentligste undersøgelsesindsats gennemføres inden 2027.
Nye grundvandsundersøgelser i 2020 igangsættes på lokaliteter inden for 12 af de 51 grundvandsområder, der var omfattet af den oprindelige jordplan fra 2014. Undersøgelserne i forhold til de klorerede opløsningsmidler er indtil nu (oktober 2019) afsluttet i 18 af de oprindelige 51 grundvandsområder, som med den reviderede jordplan er udvidet til 54 grundvandsområder. Når der er overblik over alle undersøgelsesresultater i et indvindingsopland/grundvandsområde, fortsættes der efterfølgende med en samlet afværgeindsats overfor de forureninger, der måtte udgøre en trussel mod drikkevandsindvindingen.
I overensstemmelse med jordplanen er fokus også i 2020 rettet mod forureninger med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler er kemikalier, der er anvendt bl.a. til affedtning i industrien og til tøjrensning. Der er fundet klorerede opløsningsmidler på et meget stort antal lokaliteter i Region Hovedstaden, og der er tale om stoffer som selv i lave koncentrationer kan udgøre en stor sundhedsrisiko. Derfor har de klorerede opløsningsmidler fortsat en central rolle i regionens arbejde for at beskytte grundvandet.
Pesticider i grundvandet og samarbejde om indsatsen
De klorerede stoffer har hidtil været anset for at være den største trussel mod vores grundvand. Pesticider har indtil for nylig ikke været betragtet som meget problematiske i forhold til grundvandet i Region Hovedstaden. Desværre har inddragelse af nye pesticid-typer i vandværkernes kontrol af drikkevandet vist, at visse pesticider er en større trussel mod regionens grundvand end hidtil antaget. Dette betyder, at ud over en fortsat stor indsat i forhold til klorerede stoffer, er indsatsen udvidet til også at omfatte en væsentlig indsats i forhold til pesticider.
I første omgang fokuseres indsatsen på at skabe større viden om pesticidforurening i regionen og på at udarbejde en strategi for, hvordan pesticidudfordringen håndteres fremadrettet. Det sker bl.a. ved at gennemføre pilotprojekter i tre geografiske områder, hvor regionen sammen med kommuner og vandforsyninger opbygger viden om, hvor pesticiderne stammer fra, og hvordan vi sammen kan løse udfordringerne. Parallelt hermed samarbejder og videndeler vi med landets andre regioner og staten om fund og undersøgelsesstrategier. Der er ikke i 2020 planlagt videregående undersøgelser eller oprensende indsats mod pesticidforureninger.
Forventet indsats 2020
I 2020 forventes igangsat 20-25 nye afgrænsende grundvandsundersøgelser og 2-4 nye undersøgelser i forhold til indeluft. Ca. 70 afgrænsende undersøgelser fortsættes fra 2019 eller tidligere. På 15 lokaliteter sker der opfølgende arbejde i forhold til tidligere gennemførte afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af måling af effekten af den udførte afværge eller retablering af arbejdsområde o.l. Der forventes igangsat nye oprensninger på 4-6 lokaliteter i 2020. 2 projekteringer og 4 etableringer opstartet i 2019 eller tidligere fortsættes (heraf to udviklingsprojekter i forhold til faneoprensning). Undersøgelses- og afværgeaktiviteterne forventes i 2020 at være fordelt på 20 kommuner i regionen.
I forhold til pesticidindsatsen vil administrationen i 2020 afslutte det første pesticidsamarbejde i Nybølle grundvandsområde med HOFOR, lokale vandforsyninger, Høje-Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt Region Sjælland. Samarbejderne i Marbæk-grundvandsområdet med vandforsyningen NOVAFOS og Frederikssund Kommune fortsættes. Endvidere planlægges igangsat opsporende aktiviteter i forhold til muligt forurenede pesticidlokaliteter inden for St. Maglebys indvindingsopland i samarbejde i HOFOR og Dragør Kommune.
Budgettet udgør i 2020 100 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger inkl. drift af tekniske driftsanlæg. Den forventede indsats i 2020 er nærmere beskrevet i bilag 1.
Indkomne kommentarer til den forventede indsats i 2020
HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Grundvandssamarbejde er kommet med kommentarer til regionens forslag til offentlig indsats (bilag 3). Et gennemgående tema i de indkomne kommentarer fra kommunerne er utilfredshed med at regionen ikke (også) prioriterer en undersøgelses- og afværgeindsats indenfor netop deres kommune. Endvidere beklager kommunerne, at regionen ikke har hjemmel til at medtage kommunernes problemer med højtstående grundvand, bl.a. som følge af lukkede vandindvindingsboringer, som prioriteringsparameter.
Administrationen har med sine svarforslag til de indkomne kommentarer fastholdt regionens prioritering af, at undersøgelses- og afværgeindsatsen frem til 2030 skal ske indenfor de områder, der er højt prioriteret i den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. De indkomne kommentarer fra Frederiksberg, Glostrup og Herlev Kommuner, HOFOR og Slangerup Grundvandssamarbejde har ikke ændret ved Region Hovedstadens konkrete planer for 2020, idet de ønskede ændringer vil gå imod jordplanens prioriteringer.
Administrationen har som opfølgning på den reviderede jordplan holdt møder, hvor alle regionens kommuner og vandforsyninger (ca. 110 forsyninger) var inviteret. Møderne resulterede i mange gode forslag til fremtidige samarbejder om beskyttelse af vores fælles drikkevandsressource. Ligeledes har administrationen deltaget i møder i forbindelse med kommunernes udarbejdelse og revision af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Bl.a. har administrationen i 2019 og foråret 2020 deltaget i møder med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Frederiksberg forsyning, Herlev Kommune, samt Glostrup Kommune, Glostrup Forsyning og HOFOR om koordinering af grundvandsbeskyttende aktiviteter.
Oversigten forelægges regionsrådet til endelig godkendelse inden fremsendelse til Miljøstyrelsen sammen med svarforslag til de indkomne kommentarer (bilag 1 og bilag 2). De indkomne kommentarer fra HOFOR, tre kommuner (Frederiksberg, Glostrup og Herlev) og Slangerup Vandsamarbejde er vedlagt som bilag 3 sammen med administrationens bemærkninger til kommentarerne.
Oversigten over regionens offentlige indsats for 2020 på jordforureningsområdet fremsendes til Miljøstyrelsen og svarbrevene sendes til HOFOR, de tre kommuner og Slangerup Grundvandssamarbejde, der har kommenteret på regionens udkast til den offentlige jordforureningsindsats i 2020.
Den politisk vedtagne reviderede jordplan afgrænser de drikkevandsområder, hvor Region Hovedstadens grundvandsbeskyttende indsatser sker frem til 2030. En tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at de kommuner og vandforsyninger, som er placeret i områder uden for de i jordplanen prioriterede områder, ikke vil opfatte sig imødekommet i forhold til en oprensende indsats. Møder på administrativt niveau mellem kommuner, forsyninger og regionen, herunder møder bl.a. angående kommunernes indsatsplaner, har dog vist, at der er en række felter vedrørende grundvandsbeskyttelsen, som kommuner, forsyninger og regionen kan arbejde sammen om. Dette gælder bl.a. nytten af regionens kortlægningsindsats og den løbende optimering af samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til byggeri på forurenede grunde.
Oversigten over den offentlige indsats lægges på regionens hjemmeside som en nyhed. Der vil løbende blive kommunikeret om de nye tiltag, der igangsættes i 2020, fx i pressemeddelelser og indlæg i aviser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 9. juni 2020 og regionsrådet den 23. juni 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Carsten Bagge Jensen
19054850
Bilag 2: Bilag 2 - Svarforslag til de indkomne kommentarer - 2020
Bilag 4: Pkt. 1 Præsentation som vist på mødet 26.05.2020
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Med denne orientering giver administrationen en kort status for udmøntningen af initiativet ”Udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner”, som er et fokusområde for innovationsindsatsen på jordforureningsområdet.
Regionsrådet besluttede som en del af budgetaftalen for 2019 at afsætte 5 mio. kr. til projektet fordelt på budgetårene 2019 og 2020. Miljø- og klimaudvalget blev orienteret d. 21. maj 2019, sag nr. 6, om start af projektet vedrørende oprensning af forureningsfaner.
Forureningsfaner er forurenet grundvand, som breder sig med grundvandsstrømmen, og derfor potentielt kan ødelægge en betydelig grundvandsressource. Det er derfor ofte nødvendigt at foretage indgreb i form af afværgeforanstaltninger, som hindrer forureningsfanernes udbredelse i vores grundvandsmagasiner.
Der er på nuværende tidspunkt opnået en række konkrete resultater på 5 pilotprojekter, der er igangsat for at udvikle nye, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige oprensningsmetoder til forureningsfaner. I alle pilotprojekterne indgår diverse partnere fra såvel danske rådgivere og entreprenører, forskere fra flere universiteter samt udenlandske eksperter.
Status for projekterne er:
Synergi mellem forureningsoprensning og bæredygtig opvarmning/nedkøling af bygninger:
Det er velkendt, at man ved tilsætning af særlige mikroorganismer samt nogle hjælpestoffer kan omdanne forurening med chlorerede opløsningsmidler til ufarlige stoffer. I dette pilotprojekt, som er gennemført på en forurenet grund i Birkerød, er det demonstreret, at disse processer sker væsentligt hurtigere ved opvarmning og recirkulering af grundvandet. I projektet er det desuden vist at denne oprensningsmetode kan kombineres med såkaldte ATES-anlæg (aquifer thermal energy storage), som bruger grundvandets temperatur til hhv. at køle og opvarme bygninger om sommeren/vinteren.
Pilotprojektet er afsluttet og pga. de meget lovende resultater, vurderer administrationen, om det skal udvides til et fuldskalaprojekt, som led i håndteringen af forureningsbelastningen i Birkerød Industrikvarter.
Oprensning i passiv reaktiv zone:
To igangværende pilotprojekter tester en metode, hvor et oprensningsmiddel injiceres i det forurenede grundvand i en såkaldt reaktiv zone. Her foregår fjernelsen af forureningen helt passivt og uden behov for vedligeholdelse, idet det forurenede grundvand naturligt strømmer igennem den reaktive zone (se illustration i bilag). De to projekter tester to forskellige oprensningsmidler.
Det første projekt er i sin afsluttende fase, og resultaterne er så lovende, at denne metode nu på lige fod med andre metoder, indgår i den screening af metoder, der går forud for alle oprensningsprojekter. Det andet projekt er ca. midtvejs. Også her ses lovende resultater, men det er også blevet klart, at vi i visse geologiske situationer, har svært ved at fordele oprensningsmidlerne jævnt i grundvandet. Som konsekvens heraf er et udregningsprojekt om dette igangsat.
Dynamisk recirkulering:
Når man tilsætter mikroorganismer, hjælpestoffer mv. i forbindelse med oprensning af forureningsfaner, er det en særlig udfordring, at få skabt kontakt mellem det forurenede grundvand og det oprensningsmiddel man tilsætter. I dette pilotprojekt afprøves et princip, der kaldes dynamisk recirkulering, hvor der på skift oppumpes og injiceres vand i forskellige boringer i og omkring fanen. På denne måde ”æltes” grundvandet og oprensningsmidlet sammen, lidt som en butterdej. Status for projektet er, at de fleste fysiske installationer er etableret, men driftsfasen er midlertidigt udskudt, bl.a. som følge af corona situationen.
Værktøj til vurdering af bæredygtighed:
I samarbejde med Rambøll og Miljøstyrelsen udvikles et værktøj, der på systematisk vis kan vurdere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af forskellige oprensningsmetoder på en given lokalitet. Værktøjet kan anvendes på et simpelt niveau, samt på et mere detaljeret (og dermed mere tidskrævende) niveau. Udarbejdelsen af værktøjet er i sin afsluttende fase og forventes implementeret i løbet af 2020.
Initiativet understøtter miljøenhedens arbejde med at udvikle, afprøve og nyttiggøre nye metoder og teknikker, som sætter driftsorganisationen i stand til at løse sin opgave på en billigere og mindre miljøbelastende vis, samtidig med at de nye løsninger er mindst lige så praktisk anvendelige som de traditionelle.
Miljø – og klimaudvalget vedtog i 2018 at afsætte en udviklingspulje på 5 mio. kr. målrettet indsatsen til udvikling af økonomisk og bæredygtig håndtering af forureningsfaner. Puljen løber fra 2019-2020 med et forbrug i 2019 på 3 mio. kr. (heraf 0,3 mio. til løn og 2,7 mio. til drift) og 2 mio. kr. i 2020 (heraf 0,3 mio. til løn og 1,7 mio. til drift).
Viden og resultater formidles ved faglige møder internt og eksternt. Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget d. 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
19023691
Bilag 1: Illustration af innovativ oprensningsmetode til forureningsfaner
Bilag 2: Pkt. 2 Præsentation som vist på mødet 26.05.2020
Administrationen indstiller:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 19. november 2019 den justerede jordplan ”Vejen til ren jord og rent vand II”. Efterfølgende har administrationen afholdt fem informationsmøder, hvor alle regionens kommuner og vandforsyninger (ca. 110 forsyninger) var inviteret. Møderne resulterede i mange gode forslag til fremtidigt samarbejde om beskyttelse af vores fælles drikkevandsressource.
Efter regionsrådets godkendelse af den justerede jordplan har administrationen på fem informationsmøder i januar og februar 2020 orienteret om indholdet i planen og drøftet konsekvenserne med de fremmødte kommuner og forsyninger. I alt har 17 kommuner og ca. 30 vandforsyninger deltaget i møderne, fordelt på ca. 80 personer.
Generelle indtryk fra møderne
Det er administrationens vurdering, at der generelt er en stor forståelse for regionens prioriteringer på jordforureningsområdet som beskrevet i den justerede jordplan.
Den forstærkede pesticidindsats er blevet godt modtaget hos alle deltagende kommuner og vandforsyninger, da der er stor bevågenhed på pesticidudfordringerne og ønske om at samarbejde om problemerne.
Tre nye grundvandsområder - Æbelholt i Hillerød Kommune, Helsinge i Gribskov Kommune og Ermelunden i Gentofte Kommune - er med justeringen blevet omfattet af de områder (”85 %-områderne”), hvor regionen gennemfører en indsats for at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030. På møderne var alle kommuner og forsyninger indenfor 85 %-områderne og specielt indenfor de tre nye områder tilfredse med jordplanens prioritering.
Omvendt gav de kommuner, der ikke er omfattet af 85 %-områderne, udtryk for mindre tilfredshed med den justerede jordplan. Det drejer sig om Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, København, Frederiksberg og Tårnby kommuner. På møderne med disse kommuner lagde administrationen derfor vægt på de andre muligheder, der er for samarbejde om jordforurening, f.eks. i byudviklingsområder og rækkefølge af kortlægning, hvilket blev taget godt imod af deltagerne.
Der var ingen af de deltagende kommuner eller forsyninger, der udtrykte planer om at rette henvendelser til regionen som følge af utilfredshed med prioriteringerne i den justerede jordplan.
Ønsker og forslag til fremtidigt samarbejde
Der kom mange gode forslag til fremtidigt samarbejde med regionen frem på møderne:
Der blev også spurgt ind til konkrete sager på møderne.
Administrationen er nu i gang med at opfylde de umiddelbart gennemførlige ønsker ved
Samtidig overvejer administrationen, hvordan der kan skabes et forum for videndeling med kommuner og vandforsyninger om relevante emner.
Miljø- og klimaudvalget vil blive orienteret om fremdriften for initiativerne på udvalgsmødet den 25. november 2020 i forbindelse med sagen om status for fremdriften i forhold til Jordplanen. Endelig overvejer administrationen løbende, hvordan de sidste gode forslag kan virkeliggøres, f.eks.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om indtryk fra møder med kommuner og vandforsyninger om den justerede jordplan til efterretning.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med denne orientering.
Sagen fremlægges miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Gunver Heidemann
19086301
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Drøftet
Alle budgetforslag gik videre til 2. budgetdrøftelse den 25. juni 2020.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med denne sag er at introducere udvalget til processen for budget 2021 samt det økonomiske råderum.
Den første budgetdrøftelse skulle have foregået på udvalgsmødet d. 23. marts 2020, som blev aflyst grundet corona-nedlukningen. Det er efterfølgende besluttet, at de ellers planlagte tre udvalgsbehandlinger af budgetprocessen, reduceres til to behandlinger, hvor dette er den første. Der træffes beslutning på næste udvalgsmøde d. 25. juni 2020.
På miljø- og klimaudvalgets møde d. 25. februar fik udvalget en status for prioritering af indsatser i handlingsplanen for FN's verdensmål ift. i forhold til udvalgets ressortområde.
På dette første budgetmøde d. 26. maj kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder, som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer og forslag til mindre analyser af et område.
Administrationen indleder sagen med et oplæg.
Det er de stående udvalgs opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes de stående udvalgs opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet. Udvalgene har ikke budgetansvar for deres ansvarsområder men kan efter anmodning fra forretningsudvalget bidrage til budgetarbejdet ved fx at komme med forslag til initiativer inden for udvalgets område.
Alle stående udvalg anmodes om at arbejde med udvalgets indspil til budgetforhandlingerne på møderne i maj og juni måned med henblik på hurtigst muligt efterfølgende at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Dog kan man herudover supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde. Disse indgår herefter i den videre politiske drøftelse af budget 2021-24.
Region Hovedstadens budgets opdeling
Region Hovedstadens opgaver og finansiering er opdelt i tre områder, og budgetlægningen er baseret på et balance-princip, hvor den samlede økonomi er opdelt i tre adskilte opgaveområder:
Miljø- og klimaudvagets ressort omfatter både økonomien på sundhedsområdet og økonomien på området for regional udvikling. Udvalget har ingen opgaver på social- og specialundervisningsområdet. I budgetlægningen foretages en prioritering inden for hvert område, men områderne er adskilte, så prioriteringen kan ikke foretages på tværs af områderne, og budgetlægningen forudsætter balance mellem udgifter og finansiering inden for hvert område. I bilag 1 fremgår en oversigt over de indkomne budgetforslag. Budgetforslagene er opdelt i henholdsvis sundhedsområdet og regional udvikling på baggrund af den adskilte opdeling i budgetlægningen mellem de tre områder jf. ovenstående.
Tidsplan i udvalget:
Miljø- og klimaudvalgets møde 26. maj 2020:
På dette møde kan udvalgets medlemmer drøfte allerede nu indkomne forslag (bilag 1). Desuden kan udvalgets medlemmer komme med ideer til emner og områder som ønskes afdækket nærmere med henblik på at kunne indgå i budgetprocessen. Det kan både være konkrete forslag til nye initiativer, besparelser og forslag til mindre analyser af et område.
Frist for for budgetforslag til 2. og sidste udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 3. juni (bilag 2 er budgetskabelonen). I tiden frem mod udvalgets denne budgetdrøftelse kvalificerer administrationen forslagene yderligere, således at der foreligger gennemarbejdede forslag med konkret økonomi.
Miljø- og klimaudvalgets møde 25. juni 2020:
Forslag til nye budgetinitiativer forelægges ved denne budgetdrøftelse i udvalget. Udvalget skal på disse møder prioritere blandt forslagene, således at maksimalt fem forslag sendes videre til budgetforhandlingerne i august måned. Dog kan man yderligere supplere med besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Administrationen vil sikre, at alle budgetinitiativer indeholder oplysninger om, hvorledes initiativerne forholder sig til FN’s verdensmål så snart, udvalgets fem prioriterede forslag foreligger i juni måned. Den 10. juni 2020 er frist for indmelding fra de stående udvalg og forretningsudvalget med bidrag til budgetlægningen.
Tidsplan for forretningsudvalget og regionsråd:
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes idéer og input til bruttoliste af budgetforslag samt besparelsesforslag. Disse vil indgå, når sagen behandles igen d. 25. juni 2020 i udvalget for forskning, innovation og uddannelse.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2021-24 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive indgået primo juni 2020. Udvalgenes forslag baserer sig i første omgang på en foreløbig vurdering af det økonomiske råderum.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Vibeke Grønvall Kristensen
20015731
Bilag 1: Samlet Budgetforslag til 26. maj
Bilag 3: Pkt. 4 Præsentation som vist på mødet 26.05.2020
Aministrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden er medlem af Madfællesskabet, som er politisk samarbejde for at fremme økologiske måltider i offentlige køkkener og styrke sammenhængen mellem land og by. Sekretariatsbetjeningen af Madfællesskabet har indtil ultimo 2019 ligget i Københavns Madhus, som bl.a. vandt udbuddet i Region Hovedstaden om at omstille de offentlige køkkener til økologi. Københavns Madhus gik imidlertid konkurs den 8. november 2019. Det betød, at man i Madfællesskabets (politiske) styregruppe skulle drøfte, om man ønskede at fortsætte samarbejdet og i givet fald, hvor sekretariatsbetjeningen af Madfællesskabet skulle ligge. På møde i styregruppen den 4. marts 2020, hvor udvalgsformand Kim Rockhill deltog, blev der givet grønt lyst til det videre samarbejde, og til, at organisationen FOOD skulle være sekretariat for Madfællesskabet.
Bæredygtig mad på hospitalerne og Madfælleskabets rolle
Som følge af arbejdet med Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål om klimavenlig kost og omstillingen af de offentlige køkkener til økologi bevilgede regionsrådet i budget 2020 via sundhedsmidler til et nyt bæredygtighedssekretariat på Rigshospitalet (tilknyttet Centralkøkkenet). Ifølge aftalen vil der i løbet af foråret blive ansat 3 medarbejdere, der skal understøtte hospitalskøkkener i at omlægge yderligere til økologi og facilitere øget samarbejde mellem de enkelte køkkener ift. at tage det næste skridt – at kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig kost samt mindre madspild. I budgetaftalen blev der samtidig afsat midler til et årligt kontingent til Madfællesskabet på 200.000 kr. over en fireårig periode.
Det er vurderingen, at det nye sekretariat kan være hjælpe til med at føre nogle af de dagsordener, der er i Madfællesskabet, ud i livet.
Madfællesskabet er et politisk samarbejde. Det blev grundlagt i 2015 og blev iværksat af Københavns, Lejre og Bornholms Kommuner, som har været frontløbere på den økologiske dagsorden. Region Hovedstaden og Albertslund Kommune blev medlemmer i 2017. Senest har Lolland Kommune vist interesse for at være medlem af Madfællesskabet. Madfællesskabet blev indtil konkursen betjent af Københavns Madhus, som tidligere var en del af Københavns Kommune, men fra 2013 blev en selvstændig fond med støtte fra især Københavns Kommune. Københavns Madhus' største succes har været udvikling af EAT-konceptet (et økologisk skolemadskoncept) i de københavnske skolekøkkener, men har haft svært ved at operere på et privat marked og bl.a. som følge heraf gik konkurs.
Det har betydet, at parterne - som fortsat ønskede at arbejde videre Madfællesskabet - skulle afsøge nye løsninger. I december 2019 blev det på første møde efter Madhusets konkurs drøftet, om FOOD kunne være en mulig afløser til at sekretariatsbetjene Madfællesskabet. Politikerne var nemlig enige om, at der - uagtet konkursen - fortsat var behov for, at man arbejdede videre med fælles indsatser for økologi og afsøgning af muligheder for at at indkøbe lokale fødevarer.
Organisationen FOOD, som bl.a. har været projektleder for en af Vækstforum Hovedstadens fødevaresatsninger, blev vurderet som en mulig afløser for Københavns Madhus. FOOD er et offentligt/privat samarbejde, der har til formål at maddagsordenen. FOOD arbejder for at gøre danskerne og omverdenen opmærksomme på den rivende udvikling, der sker på madfronten i Danmark og Norden. Gennem projekter og madfestivaler hjælper FOOD med til at udvikle Danmark som madland. Landbrug og Fødevarer, Københavns Kommune, Erhvervsministeriet m.m. har medfinansieret FOOD. FOOD er bl.a. kendt for at lave madfestivaler i København, Aarhus og Lolland. Som følge af corona er disse dog blevet udsat til næste år.
Administrationen har herefter udarbejdet et fælles forslag, som blev præsenteret på mødet i styregruppen den 4. marts 2020. Der var enighed om, at formålet med Madfællesskabe skulle være at:
1) Skabe mere bæredygtige og velsmagende måltider – måltiderne skal være klimavenlige, sund og velsmagende og gerne dyrket med et lokalt ophav.
Denne indsats hænger godt sammen med den indsats, hospitalerne har fået midler til i budget 2020, og det er hensigten, at de tre medarbejdere, der ansættes på Rigshospitalet, inddrages i dette arbejde. Som følge af Corona-krisen har man udskudt samtaler til disse stillinger til maj (i stedet for marts-april) måned.
2) Styrke forbindelsen mellem by og opland. Oplandet skal producere flere af de fødevarer, der forbruges i byen. Der skal indgås aftaler om køb af fødevarer til byens offentlige og private køkkener fra producenter i Madfællesskabet. Her skal der især arbejdes med at få de offentlige køkkener til at indgå indkøbsaftaler med lokale producenter. Det er i udgangspunktet vanskeligt, eftersom EU's udbudsregler tillader, at man i udbud kan stille krav om økologiske, men ikke lokale produkter. Der er dog visse åbninger, og Københavns Kommune har erfaringer med at åbne op op for aftale med mindre lokale producenter. Det er nogle af disse elementer, som der skal afprøves i løbet af de kommende år i Madfællesskabet. Køkkencheferne på hospitalerne vil gerne deltage i dette arbejde, men det skal ske i samarbejde med regionens udbudsjurister.
Ingen yderligere konsekvenser end de i sagen henviste.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen/ Eva Jacobsen
17008644
Bilag 1: Notat om Madfællesskabet i FOOD
Bilag 2: Oversigt planlagte aktiviteter i Madfællesskabet
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen i Region Hovedstaden valgte ultimo 2018 at støtte en opgave med at udvikle og implementere en regional/geografisk funktion (fremover benævnt klyngefunktion) i det nationale beregningsværktøj ”Energi og CO2-regnskabet”. Foruden udvikling af klyngefunktionen er der blevet arbejdet med fremtidssikring af værktøjet, så den fremadrettede finansiering af værktøjet sikres.
Denne sag giver en status for, hvor langt arbejdet er på nuværende tidspunkt og giver et samlet overblik over CO2-udledningen i 2017 for hovedstadsregionens geografiske område.
I 2016 blev CO2-beregneren lanceret af Energistyrelsen sammen med KL og Realdania, på baggrund af Energiaftalen af 2012. Mange kommuner havde set frem til at kunne bruge beregneren, men ved lanceringen var der stadig en del problemer med visse funktioner, data og dataopdatering. I et regionalt perspektiv er opgørelsen af kommunernes CO2-udledningen grundlaget for en samlet regional opgørelse. Den samlede regional CO2-opgørelse er med til at vurdere, hvordan det går med fremdrift henimod en realiseringen af den fælles energivision for hovedstadsregionen, hvis mål er en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Den samlede CO2-opgørelse giver derfor undervejs et samlet billede på, hvor udviklingen er på vej hen, og hvilke områder der skal rettes særligt fokus på.
I forhold til den enkelte kommune er en CO2-opgørelse afgørende for at sætte lokale mål for omstillingen, og dermed et vigtigt værktøj i forbindelse med kommunens arbejde med energi- og klimaplaner, som skal bidrage til realisering af den fælles energivision.
Videreudviklingen af Energi- og CO2-regnskabet er siden udgangen af 2018 sket i et partnerskab med Energistyrelsen. I forbindelse med udviklingsprojektet om Energi- og CO2-regnskabet er foreløbigt 35 kommuner og Region Hovedstaden gået ind i samarbejdet om at udvikle og bidrage til værktøjet. Projektet er støttet med et engangsbeløb på 300.000 kr. fra regionen og støttes med 15.000 kr. årligt fra hver kommune samt af Realdania. En stor del af budgettet går til at udvikle værktøjet. Gate21 og Energiforum Danmark agerer sekretariat for projektet (se bilag 1 for yderligere beskrivelse).
Der er indgået en samarbejdsaftale med Energistyrelsen om at drive arbejdet i projektperioden (som løber frem til udgangen af 2020) i en organisering, hvor Energistyrelsen fortsat formelt ejer Energi- og CO2-regnskabet og er vært for det på sparenergi.dk. Udover udvikling af værktøjet har projektet til formål at etablere en fremtidig levedygtig organisering for Energi- og CO2-regnskabet.
Det har været og er fortsat en opgave at udvikle værktøjet og forbedre data, så Energi- og CO2-regnskabet reelt bliver et brugbart værktøj for kommunerne. Det er væsentligt for sammenligning på tværs af kommuner, at kommunerne benytter samme metode og datakilder, når CO2-udledningen opgøres. Samtidig danner kommunernes regnskaber grundlaget for et regionalt CO2-regnskab for hovedstadsregionens geografi, og det er derfor også her afgørende, at der benyttes ensartet metode for opgørelsen. Det muliggøres nu med dette beregningsværktøj og efter udviklingen af den geografiske funktion.
Den fælles strategiske energiplan for hovedstadsområdet indeholder en fælles opgørelse af Energi- og CO2-regnskabet for 2015 (omfattende alle de deltagende 33 kommuner i projektet). Opgørelsen bygger på de data, der var til rådighed på daværende tidspunkt i værktøjet Energi- og CO2-regnskabet, og krævede store beregninger for at få en samlet opgørelse. Hvis den geografiske funktion var udviklet på daværende tidspunkt ville arbejdet være gået væsentligt lettere. Den geografiske funktion er også vigtig for fremadrettet vurdering af, hvordan det går med at realisere den fælles energivision for hovedstadsregionen.
Der har i 2019 været arbejdet på at få generet og kvalitetssikret data fra 2016 og 2017. Dette arbejde er næsten i mål, og der foreligger nu et samlet regnskab for hovedstadsregionens geografi, dog med forbehold for datakvaliteten på ca 10% af de samlede udledninger.
CO2-udledningen for hovedstadsregionens geografi var i 2017 samlet set lidt over 8 millioner ton (se bilag 2 for en specifikation). Energi- og CO2-regnskabet er en opgørelse over på de direkte CO2-udledninger, som er del af Energi- og CO2-regnskabets scope (Scope 2). De indirekte CO2-udledninger forårsaget af eksempelvis indkøb og services (Scope 3) er ikke opgjort i Energi- og CO2-regnskabet.
I figuren nedenfor ses fordelingen af CO2-udledningen indenfor forskellige kategorier. Som det ses er der tre kategorier, hvor CO2-udledningen er særlig stor, hvilket er Elektricitet, Transport og Flyrejser. Hertil kommer at udledningen fra Varme sandsynligvis er større end vist nedenfor, da data på nuværende tidspunkt er behæftet med en del usikkerhed.
Ton CO2 | Procent | |
Elektricitet | 2.284.410 | 28% |
Varme | 1.082.767 | 13% |
Transportarbejde (Vej, Tog, Færge og Fiskeri samt Non-road) | 2.206.402 | 27% |
Flyrejser (ind- og udland) | 1.754.763 | 22% |
Andet: Kemiske processer, Landbrug, Affald, Spildevand) | 689.660 | 8,6% |
Samlet udledning | 8.024.203 |
|
For varmedataene gælder, at data fra naturgas særligt i hovedstadsområdet ikke er vurderet valide i det nuværende udtræk. Forbruget af naturgas er faldet meget markant fra 2015 til 2016 og 2017. Udvikleren, Viegand Maagøe, ser på problematikken i øjeblikket, og vil så snart data er tilgængelige lægge dem ind i Energi- og CO2-regnskabet. Det er formodningen, at dette kan ske ved udgangen af andet kvartal 2020. For tilretning af data gælder, at data rettes også bagud, når dette findes nødvendigt. Det betyder, at data i Energi- og CO2-regnskabet altid bygger på samme opgørelsesmetode.
Det forventes ligeledes, at opgørelsen for 2018 vil være tilgængelig ved udgangen af andet kvartal 2020, dette afhænger dog af data fra BBR. Den præcise kadence for opgørelserne videre frem kendes ikke på nuværende tidspunkt, men er et af de udviklingspunkter der arbejdes med for at få den tidsmæssige forskydning af, hvornår regnskaber lanceres nedbragt.
Den fremadrettede opgave er altså den fremtidige drift og videreudvikling af Energi- og CO2-regnskabet fra 2018 og frem. Der afholdes løbende arbejdsgruppemøder med alle medlemmer. Her har alle medlemmerne en stemme og medbestemmelse over udviklingen. Derudover har projektet en styregruppe med tre brugerrepræsentanter (fra arbejdsgruppen) og 3 repræsentanter fra henholdsvis KL, Realdania og Energistyrelsen.
Udover udvikling af værktøjet har projektet til formål at etablere en fremtidig levedygtig organisering for Energi- og CO2-regnskabet. Her har samarbejdets kommuner og region opfordret Energistyrelsen til at se på muligheden for at fortsætte som ejer af Energi- og CO2-regnskabet og ud fra det drøfte mulige konstellationer for den videre drift i samarbejde med kommunerne, da dette er centralt for værktøjsudviklingen.
Ved tiltrædelse af sagen har miljø- og klimaudvalget taget status for Energi- og CO2-regnskabet i hovedstadens geografi til efterretning.
Der er ikke planlagt særskildt kommunikation på nuværende tidspunkt, da data stadig er behæftet med en vis procent fejl.
Sagen behandles i miljø- og klimaudvalget 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Gitte Larsen
18010955
Bilag 1: Faktaark Energi og CO2 beregner 2019
Bilag 2: CO2-udledningen for hovedstadsregionens geografi i 2017
Administrationen indstiller overfor miljø- og klimaudvalget:
Taget til efterretning.
Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
I budgetaftalen 2019 blev der afsat midler til videreførsel af projektet Energi på Tværs i en fase 3 i en tre-årig projektperiode.
Indsatsen er meget centralt i forhold til en regional understøttelse af Regeringens ambitiøse klimamål om 70% reduktion af CO2-udledningen.
Det Energipolitisk Topmøde, som afholdes i regi af Energi på Tværs er blev udskudt fra maj til ultimo august/primo september 2020 som følge af covid-19 situationen.
Energi på Tværs bygger på den vedtaget energivision om, at hovedstadsregionens el- og varmeforsyning skal være fossilfri i 2035, og transportsektoren skal være fossilfri i 2050. Projektets tredje fase har sat fokus på at omsætte den fælles strategiske energiplan til handling i den enkelte kommune, regionen og det enkelte forsyningsselskab. Samarbejdet skal understøtte og koordinere indsatsen og løfte de strategiske vigtige projekter, der går på tværs.
Den tredje fase af Energi på Tværs blev iværksat primo 2019 og afsluttes ultimo 2021. Det samlede budget er på 15 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden finansierer halvdelen.
Energi på Tværs har fire arbejdspakker. De vigtigste aktiviteter gengives i meget kort form. Hovedvægten er lagt på de fælles løsninger i arbejdspakke 3.
Arbejdspakke 1: Koordinering og opfølgning
Energi på Tværs, fase 3 er født som et tværkommunalt samarbejde for 33 kommuner og 10 forsyningsselskaber. Ørsted meldte sig i februar 2019 ind i projektet og blev derved forsyningsselskab nr. 11. Det er lykkedes at få selskaber – som normalt ikke samarbejder - til at samarbejde om den grønne omstilling. En stor del af aktiviteterne er at dele viden og skalere gode ideer fra én kommune til andre kommuner.
Arbejdspakke 2: Understøtte implementering i kommuner og forsyningsselskaber
Energi på Tværs sekretariatet understøtter via oplæg og foredrag kommunernes implementering af den Fælles Strategiske Energiplan og Roadmap 2025. I 2020 er der særlig fokus på implementering af Roadmap 2025 i kommunernes klima- og energiplaner.
Arbejdspakke 3: Udvikling af fælles løsninger
Hovedfokus i Energi på Tværs er på udvikling af nye løsninger til fremme af den grønne omstilling. Følgende implementeringsaktiviteter skal fremhæves - aktiviteterne er nærmere beskrevet i bilag 1:
Energi på Tværs styregruppen har i januar 2020 bevilget 2 mio. kr. til konsulentstøtte til at fremme løsninger inden for ovenstående implementeringsaktiviteter.
Arbejdspakke 4: Kommunikation og forankring af indsatser.
Ved tiltrædelse af indstillingen vil miljø- og klimaudvalget være opdateret i forhold til status for aktiviteterne i Energi på Tværs projektet.
Der er ikke planlagt særskilt presse i forbindelse med denne orienteringssag, men der forventes presseomtale af Energi på Tværs - fase III i forbindelse med Energipolitisk Topmøde primo september 2020.
Endvidere er der vedlagt overblik over pressehistorier, som allerede har været bragt i medierne i forbindelse med omtale af cases (bilag 2-6).
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den den 26. maj 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Gitte Larsen
18049548
Bilag 1: Status på Energi på Tværs, fase 3 - maj 2020
Bilag 2: Overblik over formidling af Energi på Tværs fase 3 historier
Bilag 3: Grønne investeringer skaber store besparelser i Fredensborg
Bilag 4: Damvarmelager godt på vej i Høje Taastrup
Bilag 5: Grøn omstilling_ De næste 1000 dage er afgørende
Bilag 6: The big PUZZLE Strategic energy planning
Bilag 7: Pkt. 7 Præsentation som vist på mødet 26.05.2020
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19033508