Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - Samarbejde mellem kommuner praksisskektoren og civilsamfundet august 2020Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev drøftet.
Udvalget hæftede sig ved følgende pointer:
Det er vigtigt, at det på sigt bliver muligt at måle på de forskellige indsatsers effekt med henblik på at sprede best practice. Men det skal ikke være i form af kvantitative måltal men med udgangspunkt i patienternes og medarbejdernes oplevelser.
Det er vigtigt i endnu højere grad at inddrage civilsamfundet, da de sociale organisationer og tilbud spiller en stor rolle for de psykisk sårbare. De gode eksempler skal rodfæstes og udvides.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under punktet.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner, og på mødet den 24.juni 2020 skal der drøftes samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og civilsamfund. Der er til mødet inviteret centerchef fra Psykiatrisk Center København, Line Duelund, og borgercenterchef fra Borgercenter Voksne i Københavns Kommune, Knud Andersen, til at komme med deres bud på næste skridt i forhold til netværksmøder og brug af samordningsudvalg.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelserne er dog blevet lidt forsinket grundet Covid-19 situationen. Temadrøftelse om samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund er udvalgets tredje temadrøftelse. De tidligere temadrøftelser har været om recovery og psykisk sygdom og misbrug.
Samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund
Det tværsektorielle samarbejde skal sikre, at mennesker med psykisk sygdom oplever sammenhængende forløb på tværs af psykiatri, kommune, praksissektor og civilsamfund. Det er derfor vigtigt, at det er klart og tydeligt for alle parter, hvor ansvaret for behandling, rehabilitering, støtte og pleje er placeret.
Da et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem region, kommune, praksissektor og civilsamfund er essentielt for patienterne har social- og psykiatriudvalgets formandskab besluttet, at fokus i forbindelse med udvalgets temadrøftelse om samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund er forventninger og planer med samordningsudvalgene, og hvordan netværksmøderne kan styrkes og videreudvikles til gavn for mennesker med psykisk sygdom. Det er således Treårsplan 20202-2022 anbefaling 6, der er udgangspunktet for drøftelserne på temamødet.
Anbefaling 6: At der er en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs af sektorer, og at den samlede indsats er koordineret via netværksmøder og fælles indsatsplaner
Udgangspunktet for samarbejdet mellem Region Hovedstadens Psykiatri og regionens kommuner er samarbejdsaftalerne for henholdsvist børn- og ungeområdet og voksne, som supplerer sundhedsaftalen. Samarbejdsaftalerne danner grundlaget for det konkrete samarbejde mellem kommuner og psykiatriske centre i Region Hovedstaden om voksne og børn og unge med psykisk sygdom, der har brug for en indsats fra flere forskellige sektorer. For at understøtte borgeren i at komme sig og bidrage til at skabe sammenhæng og koordinering med udgangspunkt i borgerens mål og ønsker holdes der i Region Hovedstaden netværksmøder. I Sundhedsaftalen for 2019-2023 blev det besluttet at etablere Samordningsudvalg, som skal bidrage til den overordnede konkretisering og udvikling af fokusområder og mål, som er aftalt i Sundhedsaftalen for 2019-2023. Derudover skal Psykiatriens Fælles Samordningsudvalg bidrage til at understøtte de lokale samordningsudvalgs arbejde med at videreudvikle og udføre det praksisnære driftssamarbejde mellem kommuner, hospitaler og almen praksis på sundhedsområdet.
Udpluk af initiativer der iværksættes i 2020 til at styrke en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs
Udpluk af administrationens bud på mulige initiativer til forslag til at styrke en klar og tydelig ansvarsfordeling og forpligtende samarbejde på tværs
Anbefaling 7. At psykisk sygdom/mistrivsel udredes og behandles så tæt på nærmiljøet, som det er fagligt forsvarligt, herunder at flere kommer i direkte behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende psykiatere
Region Hovedstadens Psykiatri har et formelt samarbejde med almen praksis via specialepraksiskonsulentordningen med henblik på at styrke samarbejdet mellem psykiatri og almen praksis. Der planlægges en temadrøftelse om samarbejdet med praksissektoren i efteråret 2020.
Anbefaling 8. At samarbejdet med civilsamfundet styrkes ved at understøtte indsatser, hvor civile parter bidrager til meningsfulde og værdiskabende aktiviteter for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende fx gennem partnerskabsaftaler
Samarbejdet med civilsamfundet er vigtigt for at skabe gode rammer og tilbud til mennesker med psykisk sygdom. Det har stor værdi for patienterne, at de kan indgå i aktiviteter og tilbud udenfor sundhedsvæsenet, hvilket kan være med til at understøtte den enkeltes recovery-proces. Temaet vil blive drøftet i forbindelse med dialogmøde mellem Psykiatriforeningernes Fællesråd og social- og psykiatriudvalget til september 2020.
Der henvises til bilaget for en nærmere beskrivelse af status, planlagte indsatser og administrationens bud på mulige nye indsatser. I bilaget fremgår også de input fra høringssvarene til treårsplanen, som relaterer til samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund. Udvalget har på denne vis mulighed for at genbesøge interessenter og samarbejdspartneres input til udvalget på området.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer vedr. psykisk sygdom og misbrug.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet psykisk sygdom og misbrug eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i planperioden.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
19077215
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under punktet.
Sagen giver en status for renoveringsplanen til modernisering af regionens 19 bo- og dagtilbud under Den Sociale Virksomhed.
Budgetaftalen for 2020 indeholder blandt andet følgende tekst om modernisering af sociale tilbud:
"Renoveringsplanen, som regionsrådet besluttede i 2019, omfattede i første omgang ikke regionens sociale tilbud, men nu sætter vi gang i arbejdet med at lave en langsigtet plan for en tilsvarende gennemgribende modernisering af regionens 19 bo- og dagtilbud. Med planen skal tilbuddenes fysiske rammer bringes op på et kvalitetsmæssigt højt niveau, der understøtter den specialiserede indsats, regionen her varetager over for nogle af de mest sårbare borgere."
På den baggrund blev arbejdet med at udarbejde en renoveringsplan til modernisering af regionens 19 bo- og dagtilbud igangsat i efteråret 2019 i et samarbejde mellem Den Sociale Virksomhed, Center for Ejendomme og Center for Økonomi. Arbejdet er blevet videreført under Coronakrisen.
Tilstandsanalyse
Hen over vinteren og foråret har firmaet Rambøll gennemgået den samlede bygningsmasse i Den Sociale Virksomhed med henblik på at udarbejde en samlet tilstandsrapport tilsvarende den, som ligger til grund for renoveringsplanen for hospitalerne og psykiatrien.
Med tilstandsanalysen måles bygningernes aktuelle tilstand på en skala fra 0 til 3, hvor 0 er som oprindelig nyt, og 3 er nedrivningsmodent. Bygningerne måles særskilt på udvendig tilstand, indvendig tilstand, teknisk tilstand, terræn og en samlet tilstand. Analysens konklusioner peger i retning af en stor spredning i bygningernes tilstand, og at gennemsnitstilstanden for Den Sociale Virksomheds bygninger ligger på 1,9, og dermed en smule ringere end de 1,8, som var tilstanden for hospitalernes og psykiatriens bygninger, da renoveringsplanen for disse blev udarbejdet. Generelt er det især teknik og klimaskærm (det udvendige af bygningerne), som er målt til at være ganske slidt.
Blandt overvejelserne i arbejdet med renoveringsplanen er, hvordan kriterierne for målsætningen for bygningernes fremtidige tilstand meningsfuldt udformes. I renoveringsplanen for hospitalerne og psykiatrien arbejdes der med målsætninger for gennemsnitlig vægtet tilstand og for kritisk tilstand. Den gennemsnitlige vægtede tilstand er den tilstand, som hele bygningsmassen som gennemsnit ønskes at have. Målsætningen om kritisk tilstand har til formål at indikere det lavest accepterede niveau for en bygnings tilstand, og dermed hvornår det senest er tid til at igangsætte genopretning for den pågældende bygning, så niveauet for kritisk tilstand ikke overskrides.
I renoveringsplanen for Den Sociale Virksomhed arbejdes der ligeledes med disse kriterier. Ud fra målgruppen og bygningernes funktion anbefales det i tilstandsanalysen, at bygningsmassen løftes til en gennemsnitlig vægtet tilstand på 1,2. Analysen viser, at et gradvist løft over 10 år til tilstand 1,2 medfører et samlet behov for investering på 64,7 mio. kr. årligt de kommende 10 år.
I analysen opgøres det nuværende investeringsniveau til 18,1 mio. kr. Med dette investeringsniveau vil bygningsmassens tilstand fortsætte med at forfalde. Nettobehovet for tilførsel af investeringer, jf. analysen, er således 46,6 mio. kr. årligt i 10 år for at opnå et løft til tilstand 1,2. Besparelsesmulighederne i forhold til bortfald af akut vedligeholdelse er indeholdt i det ovennævnte beløb. Eventuelle udgifter til midlertidig genhusning er ikke medregnet.
Bygningernes kvalitet
I tilknytning til bygningernes tekniske tilstand er der også en meget væsentlig vurdering af bygningernes kvalitet og kvalitetsløftbehovet. Begrebet kvalitet handler i denne sammenhæng om, i hvilket omfang bygningerne fremstår tidssvarende målt på en række kriterier. Det gælder fx i forhold til boligernes størrelse, antal rum, individuelle badeværelser, tilgængelighed for personer med fysisk funktionsnedsættelse, brandsikkerhed, arbejdsmiljøforhold mv. Der behøves også en vurdering af bygningerne i forhold til, om de har en tidssvarende funktionalitet til målgruppen og de moderne, faglige kriterier, som tilbuddene arbejder efter.
Arbejdet med at belyse og opgøre dette foregår særskilt. Kvalitetsløftbehovet er således ikke medtaget i tilstandsanalysen og det investeringsbehov, som analysen når frem til. På nuværende tidspunkt er der lavet en første og meget overordnet vurdering af bygningskvaliteten. Det videre arbejde foregår i en proces, hvor de enkelte tilbud inddrages i bedømmelsen af bygningernes kvalitet og kvalitetsløftbehovet.
Virkning på takster
Økonomien på socialområdet er konstrueret således, at regionen har en rolle i forhold til at tilvejebringe mellemfinansiering af byggeprojekter, men slutfinansieringen lægges på taksterne. Det betyder, at udgiften til det enkelte byggeprojekt fordeles ud over den årrække, som afskrivningsperioden udgør, og lægges oven i den takst, som kommunerne betaler for de berørte pladser. Dermed er det i sidste ende kommunerne, som via takstbetaling kommer til at finansiere renoveringsplanen.
At kommunerne fortsat efterspørger pladserne og er villige til over en lang årrække at betale en forhøjet takst som følge af de kommende byggeprojekter, er en afgørende præmis. En vurdering af hvad taksterne kan bære, indgår derfor også i arbejdet med renoveringsplanen.
Ejerforhold for bygninger
De 19 tilbud i Den Sociale Virksomhed bor i bygninger, hvis ejerforhold har forskellige konstruktioner. De fleste tilbud er ejet af regionen og har til huse i enten regionsejede eller lejede bygninger. Dertil kommer en række tilbud, som er selvejende institutioner, der enten ejer sin egen bygning eller lejer. De kontraktligt fastlagte ansvarsfordelinger for bygningsvedligeholdelse af lejede bygninger varierer også betydeligt. Variationen betyder, at der er behov for forskellige juridiske og finansielle konstruktioner for at kunne gennemføre en renoveringsplan for tilbuddene (se bilag for en uddybning). Der foretages en udredning af dette, jf. også forløbet i forhold til Jonstrupvang Bebyggelsen, se bilag 1.
Byggeri efter almenboligloven
Lovhjemlen til at opføre og renovere sociale tilbud fremgår af almenboligloven, der giver mulighed for at finansiere op til 88% af byggeudgiften som realkreditlån uden deponering. Der er imidlertid ingen regioner, som har kunnet udnytte lovens regler på dette område, fordi reglerne om grundkapital administreres således, at den grundkapital på 10 % af byggesummen, som regionen skal stille til rådighed, på forhånd skal opkræves hos de kommuner, som forventer at benytte sig af tilbuddet.
Alle andre kommunale finansieringsudgifter til regionale sociale tilbud opkræves over taksten. Det er derfor vanskeligt at få kommunalt forhåndstilsagn om bidrag til grundkapital til et byggeri, som ligger flere år ude i fremtiden, ligesom denne ordning kan betyde, at nogle kommuner bidrager til grundkapitalen, mens andre, som først benytter sig af tilbuddet efter opførelsen, ikke bidrager.
På den baggrund søges der skabt en dialog med Boligministeriet, der kan munde ud i en regelændring, så den kommunale finansiering af regional grundkapital i fremtiden kan opkræves over taksten.
På mødet præsenter Søren Torpegaard Bech, direktør i Den Sociale Virksomhed, og Søren Helsted, vicedirektør i Center for Ejendomme, arbejdet med renoveringsplanen.
Den samlede bygningsmasses nuværende tilstand ligger under det ønskede niveau. Det nuværende investeringsniveau på ca. 18 mio. kr. årligt er dog ikke tilstrækkeligt til at opretholde det aktuelle niveau, hvorfor flere af bygningerne over tid må forventes at forfalde yderligere.
Det vil over en 10 årig periode anslået koste yderligere 460 mio. kr. at bringe Den Sociale Virksomheds bygninger i den ønskede tilstand. Dette beløb dækker hverken eventuelle udgifter til genhusning eller udgifter til at øge bygningernes kvalitet, så de fremstår mere tidssvarende end i dag (fx ift. boligernes størrelse, antal rum, individuelle badeværelser, tilgængelighed for personer med fysisk funktionsnedsættelse).
Investeringer i Den Sociale Virksomheds bygningsmasse vil blive rejst ifm. de kommende års budgetforhandlinger.
Den færdige renoveringsplan forventes at kunne forelægges for social- og psykiatriudvalget primo 2021 med henblik på endelig godkendelse i regionsrådet.
Anne Skriver / Jesper Lihn
20052706
Bilag 1: Renoveringsplan for Den Sociale Virksomhed. Særlige forhold
Bilag 2: Status for renoveringsplan af bo- og dagtilbud i Den Sociale Virksomhed
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Godkendt.
Når mulighederne er afsøgt, og der foreligger et udkast til en model for et konkret samarbejde om en udsatteenhed, vil udvalget gerne have udkastet forelagt.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget skal som opfølgning på budgetdrøftelserne den 24. juni drøfte og tilkendegive, hvorvidt udvalget ønsker, at administrationen afsøger mulighederne for, at regionen kan bidrage til en tværsektoriel udsatteenhed sammen med Københavns Kommune.
Social- og psykiatriudvalget behandlede på sit møde den 24. juni udmøntning af midler til psykiatrien fra Finansloven 2020.
Som del af drøftelsen havde udvalget på mødet den 27. maj bedt om forslag til en række initiativer, der alle vil kunne styrke Region Hovedstadens indsats overfor regionens mest udsatte borgere.
Ét af de mulige initiativer handler om at oprette en tværsektoriel udsatteenhed sammen med Københavns Kommune. Da der endnu ikke foreligger et konkret forslag om et samarbejde - og dermed heller ikke er estimeret udgifter til en sådan tværsektoriel udsatteenhed - blev forslaget ikke prioriteret af social- og psykiatriudvalget på mødet den 24. juni. Københavns Kommune har henvendt sig til Region Hovedstaden for at bede om inputs til, hvordan regionen kan bidrage til en sådan enhed samt afklare de lovgivningsmæssige muligheder for at etablere en udsatteenhed på tværs af region og kommune og på tværs af forskellige lovgivninger.
Det er foreløbigt planen, at udsatteenheden skal forankres i Københavns Kommunes Socialforvaltning i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt eventuelt også relevante somatiske og psykiatriske enheder i Region hovedstaden. Målet er, at der kan ydes sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige indsatser på tværs af forvaltninger og sektorer i regi af Udsatteenheden.
Medarbejderne i Udsatteenheden skal organisatorisk, budget- og bevillingsmæssigt fortsat referere til de forvaltninger i kommunen (samt eventuelt også de enheder i regionen), hvor deres opgaver i dag er lovgivningsmæssigt og organisatorisk forankret. Dette kræver en ledelseskonstruktion, der går på tværs af kommunens forvaltninger samt eventuelt også regionens enheder og på tværs af de to sektorer.
På mødet den 24. juni prioriterede social- og psykiatriudvalget en række andre indsatser til udmøntning i forbindelse med budget 2021, der skal styrke regionens indsatser over de mest sårbare borgere. Flere af disse indsatser skal først beskrives og opbygges, og der er derfor ikke taget stilling til, hvorvidt og hvordan et samarbejde med Københavns Kommune om at etablere en fælles udsatteenhed vil passe med disse budgetinitiativer. Der er heller ikke taget stilling til hvilke nuværende somatiske og psykiatriske indsatser i Region Hovedstaden, der vil passe med intentionerne i den fælles udsatteenhed. Inden administrationen går i gang med at afsøge forskellige samarbejdsflader med Københavns Kommune, er der brug for en politisk drøftelse af en eventuel tværsektoriel udsatteenhed.
Hvis det er muligt at opbygge en fælles enhed med fokus på de mest udsatte borgere, vil administrationen undersøge, om samarbejdsformen på sigt kan udvides til andre kommuner.
Hvis social- og psykiatriudvalget ønsker det, vil administrationen afsøge mulighederne for at lade relevante somatiske og psykiatriske enheder indgå i en tværsektoriel udsatteenhed sammen med Københavns Kommune. Social- og psykiatriudvalget vil få forelagt status for arbejdet.
Der vurderes ingen risici forbundet med afsøge mulighederne for at indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om at oprette en tværsektoriel udsatteenhed.
Der er ingen økonomiske omkostninger forbundet med at afsøge mulighederne for at indgå i et tværsektorielt samarbejde med Københavns Kommune.
Hvis det er muligt at etablere en udsatteenhed vil alle medarbejdere som udgangspunkt fortsat være organisatorisk og budgetmæssigt forankrede i deres nuværende kommunale eller regionale enheder. Hvis der er behov for at udvide indsatsen, vil dette blive taget op i budgetforhandlingerne for 2022 og frem.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20052453
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Godkendt med den ændring, at udvalget ønsker, at møderne 22.03 og 21.06 bliver afholdt fra kl. 14.30 - 16.30.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under punktet.
Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan 2021.
Administrationen har med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et udkast til mødeplan for møder i 2021. Der er taget højde for, at en sag normalt vil kunne behandles færdigt i udvalg, forretningsudvalg og regionsråd i løbet af en måned eller halvanden.
Forslaget til mødeplanen tager udgangspunkt i, at møderne i regionens seks stående udvalg skal afvikles over to dage. Forslaget tager derfor højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg, og tidspunkterne er derfor tilpasset mødeplanen for de øvrige udvalg
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget frem til december 2021 holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødetidspunkter bliver annonceret på regionens hjemmeside.
Anne Skriver Andersen / Lise Graae
20043549
Bilag 2: Ny mødeplan for stående udvalg i RH 2021
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget
Taget til efterretning.
Kim Rockhill (A) deltog ikke under punktet.
Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat et stort projekt for at ændre kostleveringerne til de psykiatriske patienter.
I psykiatrien har der gennem længere tid været en generel utilfredshed med den kost, som blev serveret til patienterne. Kosten har hidtil været leveret af somatiske køkkener og har i høj grad været tilpasset de somatiske patienternes behov og i mindre grad hensynet til behovene hos de psykiatriske patienter. Dette har afspejlet sig i den undersøgelse af ca. 1.800 patienters oplevelse af maden på regionens hospitaler og psykiatriske centre, som blev gennemført primo 2020 (se bilag 1).
I 2014 blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse, og i 2017 blev der oprettet et Madpanel med patienter for at vurdere mad, menuplaner og spiseomgivelser på regionens hospitaler. Som opfølgning på Madpanelets arbejde blev det i Budget 2019 ønsket, at der blev igangsat initiativer med særligt fokus på mad i psykiatrien, og Region Hovedstadens Psykiatri ansatte derfor en centralt placeret kostcontroller til at samarbejde med køkkenerne på de somatiske hospitaler om at udvikle patientforplejningen (se bilag 2).
Fælles storkøkken for psykiatrien
I Region Hovedstadens Psykiatri er der et grundlæggende ønske om at forbedre kvaliteten af den mad, der bliver serveret til psykiatriske patienter under indlæggelse. Visionen er at samle al psykiatrisk kostproduktion i et fælles storkøkken med det formål at sikre stærke faglige kompetencer omkring fremstillingen af mad, som understøtter en alsidig patientkost tilpasset den enkelte psykiatriske patient til fremme af sundhed og trivsel.
Hidtil har køkkenet på Rigshospitalet leveret kost til store dele af psykiatrien (PC Amager, PC Glostrup, PC København afd. Frederiksberg). Da Rigshospitalets køkken for psykiatrien skulle samles på Rigshospitalets Glostrup-matrikel, blev muligheden for psykiatriens storkøkken aktuel. Det nye storkøkken for psykiatrien leverer fra Glostrup-matriklen pr. 1. juli 2020 dagskost til følgende psykiatriske centre PC Amager, PC Glostrup, PC København afd. Frederiksberg, og fra 1. januar 2021 vil køkkenet desuden skulle levere til PC Ballerup og PC København, afd. Gentofte. Levering af kost til PC Sct. Hans, PC Nordsjælland og PC København, afd. Bispebjerg skal aftales nærmere.
I første omgang (pr. 1. juli 2020) vil der alene være tale om en flytning af madproduktionen kombineret med en mindre forbedring af maden, bl.a en reduktion af den tid, der er mellem, at maden produceres og serveres. Desuden vil de psykiatriske centre, der i dag modtager mad fra Rigshospitalet, få tilbudt bake-off.
På sigt skal der arbejdes henimod, at portionerne i større grad skal tilpasses den større appetit hos den psykiatriske patient. I modsætning til kost målrettet patienter indlagt på somatiske afdelinger skal der serveres store portioner med lavt fedt- og energiindhold. Maden skal baseres på normalkost således, at medicinsk betinget overvægt begrænses. Maden og bestilling heraf skal afspejle, hvad den psykiatriske patient foretrækker, og hvad vedkommende ud fra en sundhedsfaglig og ernæringsmæssig vurdering har behov for. Der skal kunne tilbydes hovedmåltider og mellemmåltider. Desuden skal patienterne have mulighed for større medindflydelse på menuen, hvor især variation kan være vigtigt for patienter med længere indlæggelsesforløb.
Sideløbende med flytningen af madproduktionen til Glostrup pågår der et arbejde med at udvikle og konkretisere det nye madkoncept. Et arbejde, som sker i et samarbejde mellem psykiatrien og Rigshospitalet, hvor der vil deltage repræsentanter fra de psykiatriske centre, og hvor også patienterne vil være repræsenteret.
Sund, ernæringsrigtig og velsmagende mad er en del af psykiatriens tvangsforebyggende foranstaltninger og er dermed også med til at overholde de politiske målsætninger om at nedbringe tvang og opretholde gode og sikre ansættelsesforhold for psykiatriens ansatte. Fokusområdet skal endvidere imødegå klager fra de psykiatriske patienter om ensformig mad.
Indsatsen for en samlet kostproduktion til psykiatriens patienter på Glostrup-matriklen vil forventeligt understøtte flere af FN's verdensmål. En forbedret madkvalitet vil forventeligt resultere i mindre madspild, men samtidig kan en øget madkvalitet (inkl. økologisk omstilling), en ernæringsmæssig korrekt sammensat kost til patientgruppen, en bæredygtig produktion, opbevaring og transport muligvis medføre merudgifter.
Initiativet vil som udgangspunkt blive afholdt indenfor psykiatriens egen ramme til mad til patienterne. Men da der er tale om et helt nyt storkøkkenkoncept til psykiatrien, vil det på sigt næppe være udgiftsneutralt, da omlægningen til et storkøkken for psykiatrien vil afstedkomme et behov for ombygninger og ændringer af modtage- og køkkenforhold på flere psykiatriske centre. Desuden skal storkøkkenet i Glostrup dimensioneres til den samlede produktion af psykiatriens kost.
Relevante forbedringer vil blive rejst i forbindelse med kommende års budgetdrøftelser.
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 26. august 2020.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
20053616
Bilag 2: SPU 27.11.2019. Meddelelse om Fokus på mad i psykiatrien
Bilag 3: Tidsplan for levering af bedre mad til psykiatrien
Susanne Due Kristensen orienterede først om, at det halvårlige dialogmøde med Psykiatriforeningernes Fællesråd er aflyst pga. restriktionerne forbundet med Covid-19. Istedet vil der blive afholdt et orienterende møde mellem social- og psykiatriudvalgets formandskab og repræsentanter fra Fællesrådet.
Der blev dernæst orienteret om mulighederne for at besøge en række af Den Sociale Virksomheds institutioner. Social- og psykiatriudvalget ønskede herudover at besøge Region Hovedstadens Psykiatri.
Slutteligt orienterede Susanne Due Kristensen om en række henvendelser henover sommeren.