Bilag 1: Om CALL CopenhagenAdministrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet godkendte den 19. juni 2018 udmøntning af midler til fase II af fyrtårnsprojektet CALL Copenhagen. Projektet er igangsat som et faseopdelt klimatilpasningsprojekt under den regionale vækst- og udviklingsstrategi for perioden 2015-2018. Det samlede projekt er planlagt til at slutte ved udgangen af 2021, hvorefter CALL skal fungere på markedslignende vilkår. Fase II i projektet er nu halvvejs, og der er udarbejdet en midtvejsevaluering.
Administrationen vil indlede mødet, hvorefter Ole Larsen; daglig leder af CALL, i et oplæg vil give en status for projektet og midtvejsevalueringens resultater.
Baggrunden for CALL Copenhagen
CALL blev igangsat på baggrund af en analyse udført i 2016 af Gate 21 for Region Hovedstaden. Analysen viste bl.a., at der i hovedstadsregionen er behov for et samlet initiativ (et Living Lab), der kan understøtte implementeringen af kommunernes klimatilpasningsplaner ved at koble efterspørgslen på klimatilpasningsløsninger med markedet for klimatilpasningsløsninger.
På den baggrund bevilgede regionsrådet i 2016 4,3 mio. kr. til etablering og gennemførelse af CALL fase I. Efterfølgende har regionsrådet i juni 2018 bevilget 5,5 mio. kr. til gennemførelse af CALL fase II. Styregruppen for CALL-projektet består i fase II af Region Hovedstaden, HOFOR, NOVAFOS, Københavns Kommune, DANVA og Dansk Industri. Den samlede projektsum i fase II er på 9,12 mio. kr. Bilag 1 giver en kort beskrivelse af CALL.
Formålet med CALL er:
Miljø- og klimaudvalget var på besøg hos CALL på udvalgsmødet den 21. juni 2018 og blev vist rundt i showrummet. Bilag 2 viser billeder fra udvalgets besøg.
CALL II (2018-2021)
I fase II skal CALL gennemføre aktiviteter indenfor fem indsatsområder:
Status for CALL fase II og midtvejsevalueringens resultater
Fase II er nu halvvejs, og Oxford Research har gennemført en midtvejsevaluering i foråret 2020. I evalueringen gennemgås hvor langt CALL er, i forhold til de mål der fremgår af regionens projektbeskrivelse for fase II. Endvidere baserer resultaterne sig på interview af 10 personer fra kommuner, forsyninger, private virksomheder og The Trade Council (del af Udenrigsministeriet, der hjælper virksomheder med at starte eksport på nye markeder). Midtvejsevalueringen er vedlagt som bilag 3.
Overordnet viser evalueringen, at CALL generelt har haft fremdrift i forhold til opfyldelse af målene indenfor de fem indsatsområder. De interviewede personer fremhæver bl.a.:
Midtvejsevalueringen fremhæver også en række opmærksomhedspunkter:
Det Nationale Netværk for Klimatilpasning
CALL har i 2020 været en drivende kraft i etableringen af Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, DNNK. Netværket er etableret som en forening ved en stiftende generalforsamling den 5. februar 2020. Formålet med netværket er at samle klimatilpasningsaktørerne i Danmark i et stærkt netværk, som skal sikre en bred, national koordinering af videndelingsaktiviteter. Netværkets fokus er videndeling og kompetenceudvikling indenfor klimatilpasning samt gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter på området. Netværkene KLIKOVAND, Vand-i-Byer, Inundo og CALL lægges alle ind under DNNK. Øvrige deltagere er kommuner, forsyninger, regioner, videninstitutioner, private virksomheder, borgerforeninger og andre organisationer (f.eks. Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA, Dansk Industri, KL og Forsikring & Pension). Se bilag 4 for en kort beskrivelse af DNNK.
Administrationens vurdering af status for CALL og regionens fremadrettede engagement i DNNK via CALL
Administrationen vurderer, at CALL siden etableringen i 2016 har skabt et godt fundament for et Living Lab for klimatilpasning i Region Hovedstaden. Denne vurdering underbygges af midtvejsevalueringens resultater. Selvom evalueringen påpeger en række opmærksomhedspunkter, er det administrationens vurdering, at CALL vil nå de fastsatte milepæle i projektet inden udgangen af 2021 og dermed bidrage til yderligere synergi mellem offentlige investeringer i klimatilpasningsløsninger og privates udvikling og afsætning af løsningerne.
CALL arbejder fremadrettet videre med sine videndelingsaktiviteter i regi af DNNK, hvilket ligger i fin forlængelse af CALL's arbejde med 5. indsatsområde jf. regionens aftale med CALL. Det betyder samtidig, at CALL fremadrettet får mulighed for at få dækket sine aktiviteter gennem DNNK. Det vil sikre en fortsættelse af CALL's aktiviteter på markedslignende vilkår, når regionens projekttilskud ophører ved udgangen af 2021, hvilket var et af formålene med regionens støtte til CALL.
Endelig vurderer administrationen, at etableringen af DNNK som et landsdækkende netværk vil styrke synliggørelsen af udfordringerne på klimatilpasningsområdet. Administrationen forventer, at netværket vil have gennemslagskraft til at få sat klimatilpasning på den politiske dagsorden. Blandt andet gennem regionens engagement i CALL, har regionen mulighed for at præge netværkets fokus, så det spiller bedst muligt sammen med regionens satsninger under det strategiske spor "Klima og miljø i balance" i Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS). I orienteringssagen "Task Force for klimatilpasning - projektafslutning", som ligger i forlængelse af denne sag, vil regionens rolle og fremadrettede prioriteringer indenfor klimatilpasning i regi af den regionale udviklingsdagsorden blive udfoldet yderligere.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om status for CALL Copenhagen fase II til efterretning.
Pengene til gennemførelse af CALL fase II er finansieret i 2018 af de midler, der var tilknyttet udmøntningen af handlingsplanen for 2017-2018 til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, ReVUS. Denne indstilling har derfor ingen økonomiske konsekvenser.
Der er ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med denne orientering.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 29. september 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Gunver Heidemann
18037228
Bilag 2: MKU på besøg hos CALL 21 juni 2018
Bilag 3: Oxford Midtvejsevaluering CALL Fase II
Bilag 4: Det Nationale Netværk for Klimatilpasning
Bilag 5: Kort intro til CALL på MKU den 29. september 2020
Bilag 6: RH_CALL_Status 290920
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udskudt fra sidste udvalgsmøde.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet har bevilliget 10 mio. kr. til projektet: ”Regionale Task Force for klimatilpasning”. Bevillingen er givet af to omgange; den 15. december 2015 med en bevilling på 5,45 mio. og yderligere d. 19. april 2016 med en bevillig på 4,55 mio. kr. Region Hovedstaden har finansieret 50 % af den samlede projektsum, mens forsyninger og kommuner har bidraget med yderligere 50 %. Projektet var oprindeligt sat til en periode på 2 år (2016 - 2018) men er administrativt forlænget frem til december 2019.
I denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om resultaterne af Task Forcens arbejde, ligesom der gives en orientering om den gennemførte slutevaluering (se bilag 1 - slutevaluering).
Administrationen vil holde et oplæg på mødet.
Styrkelse af KLIKOVAND
Region Hovedstadens indsats omkring klimatilpasning er ikke ny, men har været på den politiske dagsorden længe. I forbindelse med den regionale erhvervskonference i 2008, blev behov for processtøtte til forsyninger og kommuner drøftet. Idéen om et netværk for kommuner og forsyninger - KLIKOVAND (Klima, Kommune, Vand) blev født i kølvandet. I projektmodningsfasen frem til 2012 blev netværksideen og formålet udviklet og præciseret; at fremme klimatilpasningsdagsordene ved at understøtte samarbejde og videndeling på tværs af traditionelle sektorer og finde fælles løsninger. Netværket blev formet af medlemmer fra 27 kommuner, 14 forsyninger og Region Hovedstaden. KLIKOVAND var fra 2012-2013 med til at sikre, at alle kommunerne levede op til lovgivningen og kom i mål med første generations klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013. Region Hovedstaden var med til at finansiere KLIKOVAND frem til udgangen af 2014. Fra 2015 har KLIKOVAND været finansieret af bidrag fra kommuner, forsyninger og Forsikring & Pension.
For at sætte yderligere skub på klimatilpasningsindsatsen; herunder at gå fra plan til handling samt at understøtte arbejdet i KLIKOVAND, blev den Regionale Task Force for klimatilpasning oprettet i 2016. KLIKOVAND havde ansvaret for, at Task Force for klimatilpasning blev gennemført og afviklet som godkendt af Regionsrådet i 2015.
Task Force for klimatilpasnings formål og resultater
Den regionale Task Force for klimatilpasning blev etableret for at understøtte, at kommuner og forsyninger fik omsat initiativer fra klimatilpasningsplaner og investeringsplaner til konkrete projekter. Task Forcen var med til at kickstarte en udvikling, hvor netværk og flerfaglighed ses som en naturlig del, og hvor samarbejde og deling af viden og erfaringer sker på tværs af organisationer. Det var målet, at klimatilpasning skulle ses som en mulighed for at tilføre samfundsmæssig merværdi i form af rekreativ værdi, kvarterløft, sundhed, engagerede borgere og et løft til naturen. Et ønske om at klimatilpasning i hele regionen blev rykket betydeligt fremad, prioriteret politisk og skabte grobund for innovation og vækst i samspil med den private sektor. Task Forcen havde en udadvendt og opsøgende rolle og fungerede både som videncenter og rejsehold samt medvirkede til tværgående koordinering, formidling og match-making.
Task Forcens samarbejde med forsyninger og kommuner har skabt et fælles fokuseret løft for klimatilpasningsprojekter i Hovedstadsregionen. Task Forcen har ydet støtte til en bred vifte af både konkrete, strategiske og borgernære projekter samt juridiske afklaringer og forprojekter. Af eksempler kan nævnes (se bilag 2 - Projektopsamling):
Pointer fra slutevalueringen
Gennem hele projektforløbet har Task Forcen været i berøring med mange forskellige aktører. I den obligatoriske slutevaluering af projektet er der udført interview med i alt 19 respondenter: Otte kommuner og tre forsyninger, der har samarbejde med Task Force for klimatilpasning, tre kommuner der ikke har samarbejdet, fire respondenter fra hhv. KLIKOVAND, Region Hovedstaden og Task Forcen samt en ekstern respondent fra Tænketanken Concito.
Af slutevalueringen fremgår, at følgende har fungeret godt:
Følgende har fungeret mindre godt:
Administrationens vurdering - Regionens fremadrettede projektrolle - Klimatilpasning på tværs
Task Forcen har leveret et godt stykke arbejde og har været med til at sikre, at hovedstadsregionen er på vej til at være klimatilpasset region i 2025 blandt andet ved at hjælpe KLIKOVAND-netværket med procesbistand og programunderstøttelse for, at kommuner og forsyninger kommer fra klimatilpasningsplan til handling. Arbejdet i Task Forcen for Klimatilpasning og KLIKOVAND med vidensdeling og netværksdannelse har været en succes, og der har været stor opbakning til projektet. Selv om projektet officielt er afsluttet, så lever indsatsen videre i det nye Nationale Netværk for Klimatilpasning. Initiativet har vist, at Region Hovedstaden har muligheden for at spille en central rolle inden for klimatilpasningsdagsordenen i Danmark. Med etablering af KLIKOVAND og den regionale Task Force for klimatilpasning har Region Hovedstaden været med til at sætte initiativer i søen, som har vist sig levedygtige uden fortsat medfinansiering fra regionens side, samt initiativer som der er en national efterspørgsel på.
Men erfaringen viser også, at det fortsat er svært at få kommunerne til at arbejde sammen om klimatilpasning på tværs af administrative skel. Vand respekterer ikke administrative grænser, og der er fortsat behov for, at klimatilpasningsprojekter løftes op i et større regionalt perspektiv, hvor der både er fokus på sammenhængende kyststrækninger og samlede vandoplande, og hvor løsningerne også indtænker eksempelvis; merværdi, biodiversitet, multifunktionalitet, sundhed, hvis vi skal komme i mål med klimatilpasning i Danmark.
Én af indsatserne under den Regionale Udviklings Strategi (RUS) er derfor også partnerskabet "Klimatilpasning på tværs", hvor det sydlige Øresund og vandoplandet omkring Værebro Å er caseområder. Her har regionen taget initiativ til at få skabt løsninger på tværs og til gavn for mange borgere i regionen. For at fastholde det regionale perspektiv og understøtte de regionale løsninger, deltager regionen aktivt i projektet.
Fremadrettet vil fokus på klimatilpasning i Region Hovedstaden bl.a. været koblet op på arbejdet med den regionale udviklingsstrategi (RUS) og de underliggende toårige handlingsplaner, der blev besluttet af Regionsrådet den 23. juni 2020. Det fortsatte arbejde med klimatilpasning vil være afhængig af politisk prioritering i den kommende udmøntningsrunde af midler til regionalt udviklingsarbejde samt kommende budgetforhandlinger. Administrationen arbejder også med at undersøge mulighederne for ekstern medfinansiering til projekter, bl.a. via EU og fonde.
Konkret er der fokus på at styrke regionens arbejde med klimatilpasning indenfor følgende områder:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om projektafslutning af Task Force for Klimatilpasning til efterretning.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt i forbindelse med denne orientering.
Sagen forelægges mijlø- og klimaudvalget den 29. september 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Kristine Vik Kleffel
17013667
Bilag 1: Slutevaluering af Task Forcen
Bilag 2: Projektopsamling - Den Regionale Task Force for Klimatilpasning
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionerne har sammen med Danske Regioner udarbejdet en prognose for den fremtidige opgave på jordforureningsområdet (bilag 1). Prognosen omfatter en opgørelse over regionernes opgaver og udgifter i forbindelse med håndtering af jordforurening fra de punktkilder, som regionerne har ansvaret for at håndtere.
Regionerne (og de daværende amter) har med jævne mellemrum udarbejdet lignende prognoser for opgaven. Formålet med den nye prognose er at skabe et opdateret og detaljeret billede af omfanget af den fremtidige jordforureningsopgave, som kan bruges til at planlægge, prioritere og kommunikere opgaven.
Administrationen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Regionernes indsats på jordforureningsområdet omfatter det store arbejde med at rydde op på gamle punktkilder fra fortidens synder. En kæmpe pukkel af herreløse forureninger, der har hobet sig op i de mange år, hvor der ikke var styr på håndteringen af forurenende stoffer, og hvor det ikke var muligt at stille forureneren til ansvar.
Trods skærpede miljølovgivning opstår der fortsat nye herreløse forureninger, som myndighederne ikke kan give påbud om pga. konkurs, manglende bevisbyrde eller andre årsager. Dertil kommer, at regionerne løbende får ny viden om forurenende stoffer, og hvor og hvordan de er anvendt. Det kan forskubbe risikobilledet og bl.a. føre til, at selv forureninger, der tidligere er taget hånd om, kan dukke op igen.
Omfanget af forurenede grunde er i dag så stort, at det ikke længere er realistisk at tale om en endelig oprensningsopgave, hvor regionerne tager fat fra den ene ende af og renser alt op til oprindelig tilstand.
I den nye prognose gør regionerne derfor op med den traditionelle opfattelse af opgaven og konkluderer, at der ikke kan sættes en slutdato på opgaven. I stedet er det muligt at opnå et overblik over de forurenede grunde, så regionerne løbende kan fortsætte med at prioritere de jordforureninger, der udgør en konkret risiko og på den måde fortsat sikre mest drikkevand, sundhed og miljø for pengene.
I det følgende redegør administrationen for de særlige udfordringer i hovedstadsregionen, og hvordan de tackles. Derefter redegøres for den økonomi og tidshorisont, som prognosen opgør for den fremtidige jordforureningsopgave. Til sidst gives en kort status for regionernes opgaver med den offentlige indsats.
Region Hovedstadens særlige udfordringer
Med den nye prognose bliver det bekræftet, at Region Hovedstaden har nogle helt særlige udfordringer på jordforureningsområder:
Jordplanen ”Vejen til ren jord og rent vand II” fokuserer på de udfordringer, Region Hovedstaden står overfor. Planen indeholder en skærpet prioritering af indsatsen overfor forurening med klorerede opløsningsmidler og pesticider. Jordplanen vedlægges i bilag 2.
Selv om Jordplanen tackler de nuværende udfordringer vil det - pga. ny viden, bedre metoder til at måle forurening og ændring af vandværkernes vindingsområder - ganske givet været nødvendigt at justere planen, inden den udløber i 2029, så den altid passer med de faktiske forhold og den nyeste viden.
Indsatsen i Jordplanen vil beskytte 85 procent af grundvandet mod klorerede opløsningsmidler. Trods dette omfatter Jordplanen kun en mindre del af den fremtidige jordforureningsopgave. Efter 2029 vil der fortsat være flere tusind forurenede grunde, der skal undersøges nærmere og renses op. Hvor Jordplanen tegner sig for mindre end en femtedel af den fremtidige økonomi til jordforureningsopgaven, vil den del af opgaven, der ligger efter 2029, tegne sig for hovedparten af økonomien.
Den nye prognose anslår, at opgaven med oprensning først kan forventes afsluttet i 2120 i Region Hovedstaden. For at minimere den lange tidshorisont, arbejder administrationen løbende på at udvikle metoder, som muliggør en endnu mere effektiv oprensning af kilden til forurening, så forureningen ikke når at sprede sig til grundvandet. Dette muliggør også, at vi i fremtiden kan nedbringe antallet af tekniske oprensningsanlæg, der er meget dyre, langvarige og miljøbelastende i drift. I den nye prognose er antallet af fremtidige oprensningsanlæg derfor faldet, i forhold til det antal der er skønnet i tidligere prognoser.
Samlet set har Region Hovedstaden et godt greb om indsatsen på jordforureningsområdet og en god fremdrift i opgaverne, som er med til at sikre drikkevandet til fremtidens generationer.
Den fremtidige opgave og økonomi
Selv om jordforureningsopgaven ikke kan anses som en endelig opgave, kommer regionerne i den nye prognose med et kvalificeret bud på, hvor mange forurenede grunde, der fremover forventes kortlagt, undersøgt og renset op, hvad det vil koste, og hvor lang tid det vil tage at gennemføre opgaven. Antal og økonomi fremgår af nedenstående tabel:
Opgave | Antal | Udgifter |
Historiske redegørelser | 19.000-20.000 | 0,4 mia. kr. |
Indledende undersøgelser | 19.450 | 1,9 mia. kr. |
Afgrænsende undersøgelser | 13.150 | 8,2 mia. kr. |
Oprensninger | 3.115 | 9,2 mia. kr. |
Drift af tekniske oprensningsanlæg | 858 | 3,4 mia. kr. |
Overvågning | 555 | 0,4 mia. kr. |
Generationsforureninger | 10 | 2,7 mia. kr. |
Samlede udgifter |
| 26,2 mia. kr. |
Udgifterne til de 10 generationsforureninger har regionerne opgjort særskilt, da disse udgifter ikke kan håndteres inden for regionernes nuværende budgetramme. I marts 2020 har regionerne afleveret en samlet plan for generationsforureningerne til miljøministeren. Heri anslår regionerne, at oprensningerne vil koste 2,7 mia. kr., og at hovedindsatsen kan være afsluttet i løbet af 12 år, når finansieringen er på plads. I begyndelsen af juni 2020 vedtog et enigt Folketing at pålægge regeringen hurtigst muligt at finde penge til oprensning af generationsforureningerne.
Regionerne anslår, at den fremtidige jordforureningsopgave vil koste 26 mia. kr. Hovedparten af beløbet (71 %) skal bruges på beskyttelse af drikkevandet, 15 % på borgernes sundhed (forurenede boliggrunde) og de sidste 14 % på vandmiljøet. Dertil kommer udgifterne til de løbende myndighedsopgaver.
Tidshorisonten
Regionerne har et årligt budget på ca. 435 mio. kr. inklusive driftsmidler og årsværk omregnet til kroner. 40 % af midlerne er bundet til den løbende drift af tekniske anlæg til oprensning, overvågning af forurening og en række administrative opgaver. De resterende 60 % er midler, regionerne har til rådighed til prioritering af opgaverne med kortlægning, undersøgelser og oprensning af jordforurening.
Med denne budgetramme vil kortlægnings- og oprensningsopgaven stort set være løst i 2084 set som gennemsnit for alle regioner. Beregningerne i prognosen er udført med den forudsætning, at den nuværende nationale budgetramme fastholdes, så midlerne fra én region overføres til de øvrige regioner, når kortlægnings- og oprensningsopgaven afsluttes i den pågældende region.
Region Hovedstaden tegner sig for mere end 60 % af den fremtidige opgave, da vi har størstedelen af de forureninger, der er omfattet af offentlig indsats og de højeste enhedspriser, fordi forureningerne generelt er større og mere komplicerede i hovedstadsregionen end i resten af landet. Region Hovedstaden dominerer dermed billedet af, hvornår opgaverne kan afsluttes, da opgaven med oprensning først kan forventes afsluttet i 2120 her hos os. I de øvrige regioner forventes denne opgave at ophøre i perioden fra 2040 (Region Midtjylland) til 2080 (Region Sjælland).
I de kommende 20 år vil alle regioner have lokale udfordringer med bl.a. at beskytte drikkevandet mod pesticider. Herefter er det administrationens vurdering, at det vil det være nødvendigt at se på en omfordeling af midlerne.
Status for den offentlige indsats
Prognosen viser, hvor langt regionerne er med de forskellige faser i forløbet fra opsporing til oprensning opgjort i forhold til det samlede antal forurenede grunde, der forventes gennemgået og håndteret. Arbejdet med indsamling og vurdering af historiske oplysninger og indledende undersøgelser af om jorden er forurenet er langt, mens der fortsat mangler en stor del af oprensningerne.
Samlet set er regionerne omtrent halvvejs med den offentlige indsats i forhold til antallet af grunde, der skal gennemgås og håndteres. Det samme billede tegner sig for Region Hovedstaden. Bilag 3 viser en oversigt over, hvor langt henholdsvis regionerne samlet set og Region Hovedstaden er med de forskellige faser i den offentlige indsats.
I dag er der fin overensstemmelse mellem den måde, Region Hovedstaden årligt bruger økonomien på de forskellige opgaver inden for jordforureningsområdet, og den økonomi Region Hovedstaden i alt skal bruge på opgaverne. I dag bruges en mindre del af økonomien på historiske redegørelser og indledende undersøgelser, mens størstedelen bruges på den videregående indsats med afgrænsende undersøgelser, oprensning og drift af tekniske anlæg. Den samme fordeling gør sig gældende i forhold til Region Hovedstadens fremtidige økonomi på jordforureningsområdet, hvor størstedelen af pengene skal bruges på at afklare risikoen og rense op.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at miljø- og klimaudvalget tager orienteringen om prognosen for den fremtidige jordforureningsopgave til efterretning.
Danske Regioner har den 7. september 2020 offentliggjort prognosen via en pressemeddelelse og forventes at følge op på prognosen med indslag på de sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter. I forbindelse med offentliggørelsen planlægger administrationen at gå i medierne med en opfølgning på den fremtidige jordforureningsopgave set specifikt i forhold til Region Hovedstaden og de særlige udfordringer, der er på jordforureningsområdet hér i regionen.
Prognosen vil derudover løbende danne grundlag for udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller hver for sig kan gå i medierne med eller bruge i andre sammenhænge, når der skal kommunikeres om regionernes arbejde med jordforureningsområdet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 29. september 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jeanette Olsen
20056107
Bilag 1: Prognose for regionernes indsats på jordforureningsområdet
Bilag 2: Vejen til ren jord og rent vand II
Bilag 3: Så langt er regionerne og Region Hovedstaden med den offentlige indsats
Bilag 4: Prognose for regionernes indsats på jordforureningsområdet_240920
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Drøftet.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Udskudt fra sidste udvalgsmøde.
Charlotte Holtermann (A) og Özkan Kocak (A) deltog ikke i sagens behandling.
Denne sag skal ses i sammenhæng med punkt 5 på dagsordenen om Grøn Drift og Udvikling. Region Hovedstaden har en politisk målsætning om at nedbringe klimabelastningen fra regionens drift, herunder fra transport til og fra regionens egne lokaliteter - både transport i driften og private rejser. Denne sag fremlægges med henblik på at orientere politikerne om de nyeste tal for udviklingen i CO2-udledning fra private rejser til og fra regionens egne lokaliteter, samt at indlede en drøftelse om handlemulighederne i forhold til at reducere klimabelastningen fra private rejser til regionens lokaliteter. Sidst CO2-udledningen for de private rejser blev opgjort var i en rapport fra 2015 for perioden 2006-2014. I foråret 2020 er der udarbejdet en opdateret rapport for perioden 2010-2018 med hjælp fra konsulenthuset COWI (bilag 1).
Administrationen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
De private rejser til Region Hovedstadens lokaliteter (hospitaler, virksomheder og koncerncentre) giver anledning til et gennemsnitligt CO2-udslip på knap 52.000 ton pr. år. Det er hovedresultatet af beregningerne, som dokumenteres i en ny rapport udarbejdet af COWI for Region Hovedstaden i 2020. Beregningen bygger på, at der er knap 29 millioner private rejser på et år til regionens lokaliteter. De giver tilsammen anledning til et transportomfang på 432 millioner tilbagelagte kilometer pr. år.
I Transportplan 2025 under strategiprogrammet Grønne og ansvarlige hospitaler (forkortet GRØN2030; tidligere kaldt Grøn Drift og Udvikling) har regionen vedtaget et mål om at reducere CO2-udledningen fra transport i driften med 12 % inden 2025 i forhold til niveauet i 2015. Transport i driften er for eksempel tjenesterejser, visiteret patientbefordring, egen vare- og servicetransport og intern transport i tjenestekøretøjer. Udviklingen i CO2 fra transport i driften opgøres årligt i Region Hovedstadens klimaregnskab.
I transportplanen vedtog man desuden at reducere CO2-udledningen fra private rejser til og fra regionens egne lokaliteter. Private rejser er for eksempel de regionsansattes pendling, patienter som selv sørger for deres transport til behandlingsstedet samt besøgende til patienter. CO2-udledningen fra de private rejser opgøres ikke årligt eller systematisk. Men de private rejser bidrager med et betydeligt udslip af CO2 af et samlet set større omfang end driftstransportens udslip (cirka 19.000 tons per år). Til gengæld er de private rejser sværere at påvirke end driftstransporten.
Hovedresultatet af beregningerne
De private rejser til Region Hovedstadens virksomheder giver som tidligere beskrevet anledning til et CO2 udslip på knap 52.000 ton pr. år. Lidt over en tiendedel af CO2-udslippet fra de ansatte kan relateres til rejser med kollektiv transport og resten til bilkørsel. For patienter og pårørende er bilen den helt dominerende kilde til CO2-udslippet. Der er et mærkbart CO2-aftryk fra de lange rejser mellem Bornholm og Sjælland.
Analysen viser, hvor stor en andel af det samlede antal ture, samlede antal kilometer og samlede CO2-udslip, som hhv. de ansatte, patienterne og de pårørende står for. For turene og kilometerne tegner der sig et næsten ens billede. De ansatte står for 56-58 % af transportomfanget, patienterne for 29-31 % og deres besøgende for 13-14 %. For CO2 udslippet ser billedet noget anderledes ud. Patienter og besøgende står for en relativ højere andel af CO2 end af transportomfanget. Forklaringen ligger overvejende i, at en større andel af de ansattes ture og kilometer tilbagelægges med CO2-venlig transport; til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Patienter og besøgende kommer oftere i bil.
Udviklingen i private rejser
I den tidligere analyse fra 2015 blev beregnet et samlet CO2-udslip på 36.600 ton pr. år mod denne analyses resultat på 51.600 ton pr. år. Det højere niveau er overvejende udtryk for en anderledes og mere realistisk måde at indregne bidrag fra bilture til og fra arbejdspladser og behandlingssteder. Resultater fra denne analyse kan således ikke umiddelbart sammenlignes med den tidligere tilsvarende undersøgelse.
Der er forskellige forhold i perioden, som påvirker det samlede CO2-udslip fra de private rejser:
Perspektivering af resultatet
En række eksterne trends i samfundet påvirker rejseaktiviteterne til og fra regionens arbejdspladser og behandlingssteder generelt: Demografiske ændringer, økonomisk udvikling, teknologiske fremskridt, bevidsthed om klimakrisen og byudviklingstendenser. Senest har COVID-19 påvirket omfanget. Derudover kan administrationen også pege på en række interne tiltag, hvor Region Hovedstaden selv kan være med til at påvirke udviklingen:
Hospitalsplaner og delplaner
Disse planer skal blandt andet tage højde for demografiske faktorer og andre eksterne trends. En faktor, som allerede har påvirket udviklingen frem til nu og fortsat vil gøre det, er antallet af patienter, varigheden af indlæggelser samt fordelingen imellem indlagte og ambulante patienter. Ændringer i befolkningen spiller både ind på i hospitalsplanlægningen og transportefterspørgslen. COWI oplyser, at befolkningsændringer ofte overskygger alle andre udviklingstræk i påvirkningen af transport. Region Hovedstaden forventer en markant stigning i antal borgere (særligt i den sydlige del af regionen) samt en udvikling i aldersfordelingen, der indebærer, at vi bliver flere børn og ældre i regionen, der typisk har flere hospitalsbesøg end andre grupper af borgere. På den anden side forventes øget behandlingsansvar til kommuner at nedbringe transportbehov til og fra regionens hospitaler. Det nære sundhedsvæsen giver således kortere transport men skal dog vejes op med, at specialisering af hospitalsfunktioner kan give længere rejser.
Hospitalsbyggerier
Langt størstedelen af den nuværende hospitalsaktivitet forbliver på de matrikler, hvor den varetages i dag. Ikke desto mindre vil ibrugtagningen af de nye byggerier indebære visse ændringer i transportmønstrene. Når de nye byggerier tages i brug, så vil behandlingsområder inden for nogle specialer blive samlet. Det gælder f.eks. den specialiserede neurorehabilitering, der i dag foregår på alle akuthospitaler, og som fremadrettet vil blive samlet i et nyt byggeri i Glostrup. En del af voksenpsykiatrien, som idag varetages på fire hospitaler, vil blive samlet i ét nyt byggeri på Bispebjerg Hospital.
Telemedicinske indsatsområder
Hidtil har telemedicin ikke haft et omfang eller en udbredelse, hvor det kan have haft betydning for CO2-rapportens resultat. Men telemedicin er i rivende udvikling, dels fremskyndet af COVID-19-krisen. Ikke kun udviklingen på hospitalerne men også udviklingen af telemedicin i det nære sundhedsvæsen forventes at reducere transportbehovet. Telemedicin kan anvendes både i forbindelse med diagnosticering og monitorering. Pt. undersøger administrationen - som led indsatsen 'Bornholm som digital ø' - hvordan patientrejser imellem Bornholm og Sjælland (primært Rigshospitalet) kan erstattes af videokonsultationer. Der er årligt i størrelsesordenen 36.000 rejser mellem Sjælland og Bornholm.
Parkeringsstrategi for Region Hovedstaden
Regionens parkeringsstrategi har primært til formål at byde patienterne 'ventet og velkommen' ved at sørge for nem parkering. Analysen af CO2 har netop vist, at langt størstedelen af patienter og besøgende kommer med bil til behandlingsstedet. Som led i parkeringsstrategien arbejder Center for Ejendomme med tiltag - for eksempel cykeltiltag - der skal få flere af de ansatte til at fravælge bilen i forbindelse med pendlingen for at lette presset på parkeringsarealerne til gavn for patienterne. Parkering kan desuden udgøre en vigtig parameter, som der kan skrues på for at fremme et sundt og grønt transportvalg. Eksempelvis arbejdes der med flere ladestandere til elbiler og prioritering af eltaxier.
Regional udvikling
Som trafikmyndighed og igennem de regionale udviklingsstrategier har Region Hovedstaden mulighed for at påvirke trafikken til og fra hospitalerne. Det gælder for eksempel i forhold til, hvordan driften af de regionale busser tilrettelægges, eller hvordan udbygningen i trafikal infrastruktur generelt udvikler sig - for eksempel igennem forbedring eller anlæg af trafikale knudepunkter, supercykelstier, infrastruktur for elbiler eller letbanen.
COVID-19 og klima
Set ud fra et klima-perspektiv har COVID-19, omend på den korte bane, været en gevinst. Det har givet et skub til udbredelsen af virtuelle møder og videokonsultationer samt ny vind i sejlene til cyklisme som en sund og smittetryg transportform - ikke kun i Danmark. Desværre ser det skidt ud for passagerantallet i den kollektive trafik, hvilket er dårligt nyt for klimaet, i og med at kollektiv trafik udgør grundstammen i et grøn transportsystem. Den langvarige effekt af COVID-19 i forhold til transport er pt. ukendt, men der er både negative og positive effekter og vigtig læring, som Region Hovedstaden kan bidrage til at opsamle og videreudvikle på.
Sagen har ikke direkte konsekvenser. Der er allerede flere strategier, programmer og handlingsplaner i gang for at fremme grøn transport til og fra regionens lokaliteter.
Administrationen arbejder videre med at udvikle og udmønte initiativer inden for disse rammer.
Politikerne har mulighed for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling igennem at prioritere midler til udmøntning under f.eks.:
Region Hovedstaden kan leve op til regeringens klimalov fra 2019 og den globale Paris-aftale om klimaændringer fra 2015 ved at nedbringe egne udledninger af CO2. Region Hovedstaden har i 2015 vedtaget at reducere CO2-udslippet fra egne transportaktiviteter med 12 % inden 2025 igennem det strategiske program Grønne og ansvarlige hospitaler. Desværre går det den forkerte vej for transportområdet i Region Hovedstaden: Det er dokumenteret både her og i de årlige klimaregnskaber, at klimabelastningen fra transporten til og fra bl.a. hospitalerne er øget årligt siden 2015. Derfor er der en risiko for, at Region Hovedstaden ikke kan leve op til de nationale og internationale aftaler, såvel som egne regionale målsætninger.
Sagen om private rejser blev drøftet i trafikudvalget den 25. august 2020.
Sagen skal ses i sammenhæng med punkt 5 om den årlige status for Grøn Drift og Udvikling og Klimaregnskab 2019. Herværende og kommende punkt er to sider af samme sag.
Trafikudvalget drøfter også den årlige status for Grøn Drift og Udvikling og Klimaregnskab 2019 den 29. september 2020, men har særligt fokus på udviklingen indenfor transportområdet. Trafikudvalget drøfter således ikke de andre temaplaner i Grøn Drift og Udvikling inden for energi, affald og grønne indkøb.
Diana Arsovic Nielsen/Helen Lundgaard
20037079
Bilag 1: Analyse af CO2 fra privat transport af ansatte, besøgende og patienter til besøgende
Bilag 2: Private rejsers co2-aftryk - MKU 29. september
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Siden 2016 er miljø- og klimaudvalget efter sommerferien blevet præsenteret for koncernstatus for GDU og klimaregnskab. I status redegøres årligt for udviklingen i regionens CO2-udledning, gennemførte indsatser og hvorvidt vi er på rette vej i forhold til vores 2025-mål.
Administrationen vil holde et oplæg på udvalgsmødet.
Som led i indfrielse af regionens politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, fastlagde miljø og trafikudvalget den 20. januar 2015 ambitionsniveauet for CO2-reduktion for regionen som virksomhed via GDU.
GDU blev fokuseret i tre koncernfælles temaplaner: Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan 2025, hvor potentialet for CO2-reduktion er størst. Planerne indeholder ambitiøse og langsigtede CO2-reduktionsmål frem til 2025 for regionens hospitaler, virksomheder og centre. Målene understøtter den tidligere Regionale vækst- og udviklingsstrategi og den kommende Regionale Udviklingsstrategi.
GDU omfatter også de understøttende områder grønne indkøb og strategisk kommunikation. Implementeringen startede i 2016 og er i fuld gang i hele organisationen. For at kunne følge udviklingen og sikre fremdrift udarbejder administrationen årligt klimaregnskab, koncernstatus og handlingsplaner. Administrationen har netop udarbejdet koncernstatus på baggrund af klimaregnskab 2019. I det følgende præsenteres de væsentligste resultater, og de hovedudfordringer som regionen står overfor på vejen mod grøn omstilling af regionen som virksomhed.
Bilag til sagen er Koncernstatus 2019 (bilag 1) og Klimaregnskab 2019 (bilag 2).
Med vedtagelsen af Handlingsplan for FN’s verdensmål i regionsrådet den 14. maj 2019, blev ambitionsniveauet for GDU sat i vejret. På anbefaling fra styregruppen for GDU bakkede centerdirektørkredsen på møde den 6. februar 2020 op om at udvide porteføljen med bæredygtigt byggeri, økologi og klimavenlig kost samt spildevand/brugsvand (med udgangspunkt i handlingsplan for FN’s verdensmål). Det betyder, at GDU fremadrettet bliver omdøbt til ”Grønne og ansvarlige hospitaler” (Grøn2030). Administrationen sætter Grønne og ansvarlige hospitaler på dagsordenen til et kommende møde i dette udvalg.
GDU samlet set
Udviklingen i CO2-udledningen i tons (afrundet) fra baselineåret til og med 2019 er vist nedenfor:
Tema/år | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2025 mål |
Energi | 112.700 | 103.200 | 93.500 | 84.300 | 77.700 | 79.000 | 70.900 | 46.000 |
Transport | - | - | 16.500 | 16.800 | 18.200 | 18.500 | 20.000 | 14.700 |
Opgørelsen over CO2-besparelsen, som følge af regionens affaldshåndtering, er fra i år udeladt af koncernstatus. Det skyldes, at administrationen - som aftalt i sidste års koncernstatusproces - har gransket beregningsmetoden og desværre er kommet frem til, at den indeholder ganske store mangler. I stedet anvendes genanvendelsesprocenten som mål for succes indenfor affaldsressourcer - se nedenfor:
Hospitaler, virksomheder og centre har i fællesskab ydet en stor indsats for at planlægge og implementere GDU-aktiviteter i det forløbne år. Transportområdet er dog udfordret ift. at nå 2025-målet, affaldsområdet kræver fortsat omfattende organisatorisk fokus for at nå i mål, mens energiområdet (godt hjulpet af omstillingen af forsyningsværkerne) er på rette vej.
Energi
Energi har fået en grøn CO2-smiley i koncernstatus 2019, da udledningen fra el- og varmeforbruget fra 2018 til 2019 faldt med 10 %. I forhold til baselineåret 2013 er udledningen faldet med 37 %. Udviklingen er på rette vej til at indfri 2025-målet på 70 % CO2-reduktion. Den grønne omstilling af el- og varmeforsyningen er gået hurtigere end de tidligere prognoser. Til trods for stigende produktion (DRG-tal) har det reelle energiforbrug været stabilt siden baselineåret 2013.
De vigtigste resultater det forløbne år har været, at realiseringen af regionens store Energiprogram forløber som planlagt. I efteråret 2019 blev gennemgangen af 1,2 mio. m2 bebygget areal for energispareprojekter igangsat, og medio 2020 er denne godt undervejs. To store energispareprojekter blev sat i drift i 2019, og resultaterne kan ses på energiforbruget. Det er varmegenvindingen på Herlev Hospital og grundvandskøleanlægget på Bispebjerg Hospital samt varmebesparelserne, som alene alene reducerer hospitalernes varmeforbrug med hhv. 6 % og 11 % Implementeringen af det store ESCO-projekt på Hvidovre Hospital er afsluttet, og resultaterne begyndernu at kunne ses.
Affaldsressourcer
Affaldsressourcer har en rød CO2-smiley, da genanvendelsesprocenten samlet set for Region Hovedstaden er faldet med 1 procentpoint til 19,7 %. Selv om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg-matriklen, har nået delmålet om 30 % genanvendelse i 2019, så er udviklingen samlet set ikke gået i den rigtige retning.
De vigtigste resultater har være udrulning af genanvendelsessystemet, der er afsluttet på syv somatiske hospitalsmatrikler, og de sidste tre afsluttes efter aftale i 2020. Det forventes derfor, at vi i 2020 igen vil se en øget genanvendelsesandel under forudsætning af, at der følges op med fortsat ledelsesmæssig fokus på dels den fortsatte udrulning, men også i høj grad den efterfølgende drift med forankring af opgaver og opfølgning på korrekt sortering og håndtering af affald. Hvis genanvendelsesmålet for 2025 på 40 % skal nås, er der dog behov for, at der arbejdes yderligere med grønne indkøb, så flere produkter, emballager o.l. er til flergangsbrug eller egner sig til at blive sendt til genanvendelse eller direkte genbrug.
Der er registreret et fald i affaldsmængden på trods af øget aktivitet, ligesom mængden af den omkostningstunge fraktion klinisk risikoaffald er faldet. Sammen med den fortsatte succes med internt genbrug af møbler og udstyr, giver det håb om en mere ressourceeffektiv drift i de kommende år.
Genanvendelse af plast er fortsat problemfyldt - ikke kun i regionen men overalt. Udfordringen blev forstærket af, at det innovative udbud med CLEAN (klynge for grøn omstilling og innovation), som skulle have tilvejebragt behandlingskapacitet af høj kvalitet, blev annulleret. Administrationen har iværksæt en række test for alternative afsætningsmuligheder, herunder et innovationssamarbejde med en dansk virksomhed, som vil aftage og genanvende hospitalernes plastaffald.
Transport
Transportplanen har to spor:
Private rejser indgår ikke i regionens 12 % CO2-reduktionsmål i 2025 - det gør kun driftstransporten (for private rejser, se sag nr. 4 på dette udvalgsmøde). Denne status har fokus på driftstransport.
Transport fra driften har fået en rød CO2-smiley, da udledningen i 2019 steg til godt 20.000 tons. Det svarer til en stigning fra 2018 til 2019 på 8 % og ift. baselineåret i 2015 på 21 %. Den generelle tendens er, at CO2-udledningen er faldet for kategorierne med lille CO2-andel af den samlede driftstransports udledning; intern transport og vare- og servicetransport, men er steget for kategorierne med stor CO2-andel; Flytransport og patienttransport. Udledningen fra tjenesterejser i fly er samlet set og fortsat den største kilde til udledning.
Af vigtige resultater kan nævnes, at regionslageret har ibrugtaget nye biogaslastbiler til transport af bl.a. medicin, prøver, vasketøj, hospitalsudstyr samt til afhentning af affald, hvilket har givet markante reduktioner. Samtidig er mange af regionens lette tjenestebiler nu eldrevne. Det betyder, at andelen af egne køretøjer, som drives af el eller biogas, nu er over 40 %. Det er også værd at bemærke, at flere brancher i transportsektoren (f.eks. taxibranchen) er i god gænge med at omstille til el, gas og brint, hvilket fremover kan fremme regionens mulighed for at spare på CO2’en gennem grønne indkøb af transportservices. Derudover er det tilfredsstillende, at antallet af kilometer, som medarbejdere og patienter har fløjet sidste år, er reduceret, selvom det ikke slår igennem på klimaregnskabet. Denne positive udvikling forventes at fortsætte i 2020 som følge af øget brug af digitale mødeværktøjer og reduceret rejseaktivitet grundet COVID-19.
Af hovedudfordringer kan nævnes flytransporten, som ved udgangen af 2019 fortsat stod for cirka 70 % af den samlede udledning af CO2 fra transport i driften. Hvis vi skal nå 12 % reduktionsmålet for transport, er det nødvendigt at få reduceret udledningen fra flytransport - særligt tjenesterejser. Generelt går det langsomt fremad med at ændre transportvanerne blandt medarbejderne lokalt, og det er derfor helt afgørende at få mobiliseret lokale kræfter på hospitalerne til at drive indsatsen lokalt, hvis der skal skabes resultater.
Udledningen fra patienttransport på landjorden udgør knap 20 % af CO2-udledningen og går støt den forkerte vej. Da transportplanen blev udarbejdet, var patienttransport ikke højt prioriteret, fordi det ikke var en lavt hængende frugt. Siden er der sket store fremskridt indenfor grønne drivmidler og specialkøretøjer, hvilket gør en CO2-reduktion fra sygetransport under sundhedsfaglige hensyn mere realistisk. Hvis der er et politisk ønske om, at patienttransport fremover skal bidrage mere til CO2-reduktion, så er det et område, der kan forsøges skruet op for gennem grønne indkøb og udbud.
Grønne indkøb
Grønne indkøb understøtter de tre områder energi, affaldsressourcer og transport via en handlingsplan for grønne indkøb og bidrager på den måde til CO2-reduktion og andre miljøfordele. Der anvendes grønne krav i en række andre udbud.
Af vigtige resultater fra det forløbne år kan nævnes:
a) Region Hovedstadens indkøbspolitik blev godkendt i 2019, og sætter rammen for at regionens indkøb bidrager til det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi på hospitalerne - alt sammen til gavn for patienterne
b) Koncernindkøb har deltaget aktivt i arbejdet med en tværregional indkøbsstrategi 2020-2025, hvor grønne indkøb bl.a. er i fokus
c) Der er ansat en rådgiver til grønne indkøb, som skal understøtte arbejdet og udviklingen af grønne krav til relevante udbudsforretninger
d) Der er etableret et tværregionalt netværk for grønne krav
e) Regionen deltager aktivt i udarbejdelsen af fælles nordiske miljøkrav i samarbejde med leverandører
f) Der er gennemført en række udbud med grønne krav til bl.a. møbler, kropsbårne hjælpemidler og til engangsservice. For engangsservice har der været miljøkrav, og plastdirektivet håndteres således, at der er mulighed for at konvertere til mere miljøvenlige produkter i kontraktens levetid
g) Flere spændende projekter fortsætter i 2020 som eksempelvis cirkulært fokus på tekstilindkøb og opsætning af klimamålere på scannere
h) Miljø- og klimaudvalget har haft grønne indkøb på dagsorden ultimo 2019, hvor medlemmerne fik status på grønne indkøb og drøftede fremtidige handlemuligheder for at fremme grønne indkøb yderligere samt konsekvenserne herfor. I lyset af det, har miljø- og klimaudvalget fremsendt budgetforslag til budget 2021, der skal bidrage positivt til grønne krav.
Af hovedudfordringer kan nævnes, at der i arbejdet med de forskellige udbud skal ske en afvejning ift. grønne krav og regionens behov for økonomiske råderum, hvor de økonomiske konsekvenser af f.eks. grønne krav først kendes efter udbudsafslutningen. De lavt hængende frugter er plukket, det kræver derfor ressourcer og dialog med markedet at udvikle nye krav, hvor konkurrence på markedet og skarpe priser samtidig skal være i fokus. Det er derfor vigtigt at prioritere de indsatser, der giver mest miljø for pengene.
Strategisk kommunikation
Miljøprisforløbet i 2019 var det bedste til dato og promoverede massivt indsatsen for grøn omstilling både internt i organisationen og udadtil. Prisen på 25.000 kr. blev uddelt på årets lederkonference og gik til Miljø og Klimagruppen fra Gentofte Hospitals bedøvelsesafdeling for et flot arbejde med bl.a. genbrug, forebyggelse af affald og verdensmål. Særligt kan fremhæves de rekordmange indstillede initiativer, de bemandende miljøprisboder på alle hospitaler og massiv dækning på intranettet, sociale medier og et par lokalaviser. Fremadrettet vil administrationen prøve at understøtte de bedste lokale initiativer, så de kan skalleres ud på de øvrige hospitaler - potentialet er stort.
I 2020 omdøbes Miljøprisen til Verdensmålsprisen, så den kan støtte op om realiseringen af regionens handlingsplan for verdensmål. I 3. kvartal 2020 indvies en ny intranetplatform for den grønne omstilling, og når den er i drift kommer turen til regionens eksterne hjemmeside: www.regionh.dk.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orienteringen om koncernstatus og klimaregnskab 2019 til efterretning.
Med denne sagsfremlæggelse er behandlingen af GDU-koncernstatus og klimaregnskab 2019 politisk afsluttet. Som nævnt ovenfor præsenteres udvalget på et kommende møde for Grønne og ansvarlige hospitaler.
Mogens Kornbo / Heine Knudsen
14008498
Bilag 1: Koncernstatus 2019 - OVERBLIK 28.08.20
Bilag 2: Klimaregnskab 2019 - Hovedrapport
Bilag 3: GDU-status og KR 2019 - Oplæg til MKU-møde 29.09.19 - endelig
Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:
Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 29. september 2020:
Taget til efterretning.
Peter Westermann (F) og Charlotte Holtermann (A) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet besluttede den 22. september 2020 at sende Råstofplan 2016/2020 i offentlig høring i 9 uger fra den 22. september til den 25. november 2020.
Region Hovedstaden afholder informationsmøder om forslag til Råstofplan 2016/2020 med henblik på at understøtte mulighederne for at afgive høringssvar til forslag om Råstofplan 2016/2020 og miljøvurderingen af denne.
Der afholdes i alt 4 møder (mødedatoer fremgår nederst), hvor der på hvert møde er fokus på enkelte kommuner. På den måde sikres det, at det er muligt at blive orienteret om og spørge ind til konkrete relevante områder af interesse.
På grund af COVID-19 gennemføres borgermøderne virtuelt via livestreaming på internettet. Borgermøderne sendes fra regionsrådssalen, og alle kan via computer, tablet eller mobil se med og deltage med spørgsmål under møderne. Der vil være deltagelse af administrative medarbejdere og gerne en bred repræsentation af politikere fra miljø- og klimaudvalget. Derfor inviteres miljø- og klimaudvalgets politikere til at deltage på møderne.
Borgere og interessenter vil have mulighed for at fremsende spørgsmål på forhånd, og der vil også være en chatfunktion, så det er muligt at stille spørgsmål under møderne.
Møderne afholdes fra kl. 16.00 til kl. 18.00, og møderækken er som følger:
Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget orienteringen til efterretning.
Afholdelsen af borgermøderne vil blive annonceret i lokale aviser og dagblade samt på regionens hjemmeside. I annoncerne vil der fremgå et link, som leder borgerne videre til webstreamingen af borgermødet.
Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 29. september 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Carsten Bagge Jensen
20053321
Tomt indhold
Årsplanen for emner til miljø og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19035508