Bilag 1: Udkast til Rammebeskrivelse_ Model for ansættelse af socialoverlæger og -sygeplejersker i psykiatrienAdministrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Punktet blev drøftet.
Social- og psykiatriudvalget understreger, at det er vigtigt at lave en præcis funktionsbeskrivelse for de kommende socialsygeplejersker. Og at uddannelse og kompetenceudvikling tager højde for de særlige fagligheder, det kræver at arbejde med en målgruppe af udsatte borgere.
Udvalget hæfter sig endvidere ved, at det er vigtigt med både korte og lange mål for indsatsen. Her kan et konkret mål være, at de psykiatriske akutmodtagelser bliver aflastede, i takt med at modellen for socialsygeplejerskerne bliver implementeret.
Udvalget bemærker herudover, at evt. lovændringer skal tages op i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
Udvalget vil gerne orienteres løbende om arbejdet med at udvikle modellen.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Denne sag fremlægges med henblik på, at social- og psykiatriudvalget får mulighed for at komme med bemærkninger til den foreløbige rammebeskrivelse for arbejdet med at implementere en model for ansættelse af socialoverlæger og socialsygeplejersker. Rammebeskrivelsen tilrettes på baggrund af udvalgets bemærkninger og vil danne grundlag for det videre arbejde med at implementere modellen.
Formål og rammer
Regionsrådet har efter indstilling fra social- og psykiatriudvalget besluttet, at der er i Budgettet for 2021 afsættes 10,5 mio. kr. til at implementere en model med ansættelse af socialoverlæger i somatikken og psykiatrien samt socialsygeplejersker i psykiatrien. Modellen skal bidrage til at forbedre indsatsen for de mest socialt udsatte borgere i både somatikken og psykiatrien, gennem en styrkelse af fagligheden i forhold til særligt udsatte mennesker. Det omhandler blandt andet kompetencer vedrørende brug af rusmidler, abstinens- og smertebehandling, særlige somatiske og psykiatriske problemstillinger samt hjemløshed og samarbejde med sociale tilbud.
Social- og psykiatriudvalget indstillede modellen i forbindelse med udvalgets anden budgetdrøftelse den 24. juni 2020. I forbindelse med drøftelsen bemærkede social- og psykiatriudvalget, at udvalget samt relevante aktører skal inddrages i udformningen af modellen. Udvalget tilkendegav, at modellen i første omgang kan blive implementeret i mindre skala på 1-2 hospitaler/psykiatriske centre, og at der herefter stiles mod en fuld implementering primo 2022.
Status for arbejdet med implementering af modellen
For at understøtte en hurtig implementeringen af modellen har administrationen sammen Region Hovedstadens Psykiatri og den faglige koordinator for socialsygeplejerskerne i somatikken haft nogle indledende drøftelser om, hvordan der kan arbejdes med implementeringen. I drøftelserne har der blandt andet været fokus på, hvordan man kan bruge de gode erfaringerne med socialsygeplejesker i somatikken samtidig med inddrage læring fra de erfaringer, som man gjorde med ansættelser af socialsygeplejerske i psykiatrien tilbage i 2012. Der er på baggrund af de indledende drøftelser udarbejdet en foreløbig rammebeskrivelse for arbejdet med implementering af modellen. Rammebeskrivelsen indeholder, udover overvejelser omkring organiseringen af socialoverlægerne og socialsygeplejerskerne, også en foreløbig tidsplan og procesplan. Herunder en plan for hvordan relevante interessenter som fx. Region Hovedstadens Udsatteråd inddrages i det videre arbejdet.
Oplæg
Som optakt til udvalgets drøftelse vil der være et kort oplæg, hvor vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Anne Hertz, sammen med faglig koordinator for socialsygeplejerskerne, Nina Brünes, vil fortælle om arbejdet med rammebeskrivelsen og planerne for den videre proces.
Videre proces
Rammebeskrivelsen vil blive tilrettet på baggrund af udvalgets bemærkninger og vil herefter danne grundlag for det videre arbejde med at implementere modellen i psykiatrien.
Derudover igangsætter administrationen i løbet af september måned en proces for udarbejdelse af en model for ansættelse af socialoverlæger i somatikken. I forbindelse med udarbejdelse af modellen vil der blive sat fokus på at få beskrevet samarbejdsrelationerne mellem socialoverlægerne i somatikken og psykiatrien således, at der fra starten kan etableres et tæt fagligt samarbejde om blandt andet undervisningsforløb og udarbejdelse af vejledninger og retningslinjer om abstinenser og substitutionsbehandling.
Social- og psykiatrudvalget forelægges en status for arbejdet med at implementere modellen for socialoverlæger og socialsygeplejesker i foråret 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20062600
Bilag 2: Oplæg Socialsygeplejersker og socialoverlæger v Nina Brünés
Bilag 3: Oplæg om socialoverlæger og socialsygeplejersker v Anne Hertz
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget drøftede punktet.
Social- og psykiatriudvalget bemærker, at ulighed i sundhed er et stort strukturelt problem, som ikke alene kan løses i sundhedsvæsenet. Uddannelse, sociale forhold og familierelationer er også vigtige faktorer, som spiller ind ift. at mindske ulighed i sundhed.
Som metode til at nedbringe uligheden i behandlingen på tværs af somatik og psykiatri anbefaler social- og psykiatriudvalget, at medarbejdere på de somatiske hospitaler kommer i praktik på de psykiatriske centre, og at medarbejdere på de psykiatriske centre kommer i praktik på de somatiske hospitaler.
Udvalget er positivt overfor arbejdet med at udbygge samarbejdet med politiet om at reducere anvendelsen af tvang.
Den største opgave med at forebygge sygdom og ulighed i sundhed ligger hos kommunerne, og derfor understreger udvalget, at det er vigtigt at sikre en god udskrivelse fra både de somatiske og psykiatriske hospitaler.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling - Treårsplan 2020-2022" blev godkendt af regionsrådet den 19. november 2019. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at udarbejde en handleplan, der konkretiserer, hvordan der kan arbejdes med treårsplanens visioner, og på mødet den 30. september 2020 skal der drøftes lighed i sundhed. Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet Lighed i sundhed eller udvalgte anbefalinger vil blive genbesøgt i planperioden. Der er til mødet inviteret vicedirektør fra Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz til at holde oplæg om håndtering af psykisk sygdom samt de tværgående og udadrettede indsatser psykiatrien har ind mod somatikken.
"Sammen om Psykiatriens Udvikling -Treårsplan 2020-2022" beskriver regionsrådets visioner på psykiatriområdet. Handleplanen skal konkretisere, hvordan der kan arbejdes videre med treårsplanens syv temaer og de deraf afledte 27 anbefalinger. Handleplanen er dynamisk og skal løbende tilpasses og udvikles. Handleplanen vil løbende blive opdateret på regionens hjemmeside. Social- og psykiatriudvalget har besluttet at holde temadrøftelser om alle temaerne i treårsplanen i 2020. Temadrøftelserne er dog blevet lidt forsinket grundet Covid-19 situationen, og den sidste temadrøftelse forventes derfor først holdt i januar 2021. Temadrøftelsen om lighed i sundhed er den fjerde temadrøftelse. De tidligere temadrøftelser har været om recovery, psykisk sygdom og misbrug og samarbejde med kommuner, praksissektoren og civilsamfund.
Lighed i sundhed
Mennesker med svær psykisk sygdom har en forhøjet risiko for at dø 15 - 20 år tidligere end resten af befolkningen. Årsagerne er komplekse, men kan bl.a. tilskrives øget sygdomsrisiko af alvorlige medicinske sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdomme. Der mangler mere fagspecifik viden på området, så patientgruppen kan hjælpes bedre. Mennesker med psykisk sygdom har ofte særlige behov, der er nødvendige at imødekomme i den somatiske behandling. Kompleksiteten kan resultere i, at somatiske sygdomme ikke diagnosticeres, at patienter ikke modtager eller kan følge den optimale behandling.
Anbefaling 18 og 19 behandles sammen, da initiativerne er overlappene.
Anbefaling 18: At der er ro og tryghed i mødet med det somatiske sundhedsvæsen, og ekstra opmærksomhed på de behov, de har i relation til deres psykiske sygdom og anbefaling 19: At blive mødt af et personale, som har viden om og opmærksomhed på både somatisk og psykisk sygdom uanset indlæggelsessted
Psykinfo i Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2019 - som et pilotprojekt, der forventes at blive permanent - tilbudt et kompetenceudviklingsforløb for somatisk personale med henblik på at styrke lighed i sundhed gennem kompetenceudvikling. Baggrunden var et ønske fra klinisk side om almen viden om psykisk sygdom, kommunikationsmetoder samt konflikthåndteringsredskaber. Undervisningen har fokus på:
Derudover kan det fremhæves, at Region Hovedstadens budget 2021 rummer udmøntning af de 600 mio. kr., der på landsplan er givet til styrkelse af psykiatrien. Det er blandt andet i den forbindelse besluttet at afsætte midler til styrkelse af de somatiske kompetencer i psykiatrien specifikt i forhold til patientgruppen, der har svære psykiske lidelser og misbrug. Dette sker ved ansættelse af socialsygeplejersker og socialoverlæger. Udover at styrke patientbehandlingen i forhold til misbrugsproblemstillinger forventes dette også at bidrage gennem undervisningsaktiviteter til det samlede personales kompetencer på området og derigennem sikre en bedre og mere sammenhængende behandling for patienterne.
Anbefaling 20. At der er udgående psykiatriske teams (liaison-teams) i de somatiske akutmodtagelser, der kan bidrage med psykiatrisk hjælp og sparring i akutmodtagelserne
Aktuelt er samarbejdet mellem psykiatrien og de somatiske hospitaler fastlagt gennem samarbejdsaftaler mellem det psykiatriske center og det somatiske hospital i det enkelte planområde. Der er aktuelt igangsat et arbejde med at etablere en fælles ramme for et tættere samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og alle de somatiske hospitaler. Der er i denne forbindelse udarbejdet en vejledning for gensidige tilsyn.
Initiativer der iværksættes i 2020
Der er i samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og de somatiske hospitaler igangsat et arbejde, der skal sikre bedre sammenhæng og kvalitet i den akutte modtagelse af patienter med samtidig somatisk og psykiatrisk lidelse. Med udgangspunkt i en systematisk analyse af utilsigtede hændelser holdes der forbedringsevents den 24. september og 21. oktober 2020, hvor der vil blive arbejdet med at konkretisere anbefalingerne. |
Anbefaling 21. At der er fokus på den enkeltes sundhed, og at der er flere forebyggelsestilbud fx rygestop-tilbud og sundhedstjek
Undersøgelser viser, at mennesker med psykiske lidelser har samme eller større interesse som den øvrige del af befolkningen i at ændre livsstil og leve sundt. Det er altså ikke nødvendigvis manglende interesse eller motivation hos borgerne, der er den største udfordring. Det kan være en særlig stor udfordring for mennesker med psykisk lidelse at ændre livsstil. De psykiske lidelser kan gøre det svært at fastholde motivationen eller at deltage i aktiviteter med andre. Samtidig kan medicinen i sig selv være en barriere. Borgere med svære psykiske lidelser er ofte også belastet af sociale problemstillinger, ligesom misbrug er hyppigt forekommende. Borgerne kan opleve, at de almindelige forebyggelses- og behandlingstilbud ikke passer til dem, og at der mangler tilbud, der er særligt tilpasset dem. Borgere med psykisk lidelse har derfor i særlig høj grad brug for et miljø og tilbud, der understøtter vejen til et sundere liv.
Udpluk af Initiativer der iværksættes i 2020
Region Hovedstadens Psykiatri søger aktuelt projektmidler fra Sundheds- og Ældreministeriet til at styrke samarbejdet mellem psykiatri og almen praksis (samt somatiske hospitalsenheder og kommunale tilbud) gennem samarbejdsformen ”shared care”. I forslaget indgår bl.a. etablering af et screeningsteam med 4 sygeplejersker og tilsammen 1,8 speciallæger, som skal screene ambulante patienter, herunder botilbudspatienter, for somatiske sygdomme som KOL, diabetes og forhøjet blodtryk. |
Der henvises til bilaget for en nærmere beskrivelse af status, planlagte indsatser og administrationens bud på mulige nye indsatser. I bilaget fremgår også de input fra høringssvarene til treårsplanen, som relaterer til lighed i sundhed. Udvalget har på denne vis mulighed for at genbesøge interessenter og samarbejdspartneres input til udvalget på området.
Administrationen vil på baggrund af drøftelser og beslutninger på mødet arbejde videre med initiativer vedr. lighed i sundhed.
Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalingerne i treårsplanen. En række af anbefalingerne i treårsplanen kræver ikke tilførsel af midler, men kan implementeres i takt med, at det passer ind i Region Hovedstadens Psykiatris generelle planlægning. Andre anbefalinger vil blive rejst i forbindelse med de kommende års budgetter. En række anbefalinger afhænger af aftaler med eksterne parter, såsom kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og nationale myndigheder.
Social- og psykiatriudvalgets handleplan for Treårsplan 2020-2022 vil løbende blive opdateret på treårsplanens hjemmeside: www.regionh.dk/treaarsplanpsyk med initiativer med relevans for treårsplanen.
Treårsplan 2020-2022 er treårig, og derfor må det forventes, at temaet lighed i sundhed vil blive genbesøgt i planperioden.
Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg
19077215
Bilag 1: Bilag 1 Status- og udviklingsnotat - Lighed i Sundhed
Bilag 2: Oplæg Lighed i Sundhed SPU møde 30.09.2020
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
1. At godkende, at temamødet udsættes til den 20. maj 2021.
Godkendt.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget holder en gang om året et temamøde mellem politikere, medarbejdere og ledere i psykiatrien. Social- og psykiatriudvalget godkendte i april 2020, at årets temamøde skulle afholdes tirsdag den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00. Som følge af Covid-19 foreslår administrationen, at temamødet udsættes.
Der har i 2017, 2018 og 2019 været afholdt temamøder mellem social- og psykiatriudvalget, regionsrådet og medarbejdere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet er at styrke dialogen mellem regionens politikere og medarbejderne på de psykiatriske centre, særligt om de emner og områder, som indeholder dilemmaer og er svære at arbejde med.
Temamødet skulle afholdes den 3. november 2020 kl. 16.00 - 20.00 på Pharmakon konferencecenter med 140 deltagere. Temaet, som social- og psykiatriudvalget godkendte i april 2020, er "rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø", og er et af temaerne i den politiske treårsplan 2020-2022.
På grund af Covid-19 anbefaler Region Hovedstadens administration, at der ikke holdes fysiske møder/konferencer i regionen foreløbig frem til januar 2021. Hvis der skulle ske smittespredning på et dialogmøde som dette, vil det kunne gå ud over mange ansatte i psykiatrien, og det kan få store konsekvenser for behandlingen af patienterne i en periode.
Planlægningsgruppen bag dialogmødet, hvor der deltager repræsentanter fra de faglige organisationer og ledelsesrepræsentanter fra Region Hovedstadens Psykiatri, har drøftet en mulig udskydelse og anbefaler at udskyde temamødet til 2021. Temaet vil fortsat være rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Administrationen foreslår på den baggrund, at temamødet udskydes til torsdag den 20. maj 2021. Det er vurderingen, at det er hensigtsmæssigt at finde et tidspunkt i sommerperioden, hvor smitten må forventes at være lavest.
Regionsrådet har den 19. maj 2020 godkendt, at de samlede udgifter til temamødet på anslået 83.000 kr. afholdes af midler afsat til politiske arrangementer. Midlerne vil ligeledes blive overført til 2021.
På baggrund af udvalgets beslutning vil planlægningsgruppen fortsætte den videre planlægning af dagen.
Situationen med coronavirus kan fortsat medføre, at temamødet må aflyses.
De afsatte midler på 83.000 kr. til politiske arrangementer overføres til 2021.
Anne Skriver / Hanne Rasmussen
19087759
Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Med økonomiaftalen for 2016 blev der afsat varige midler til kompetenceudvikling og implementering af patientinddragelse. I perioden 2017-2019 blev der i alt udmøntet 40 mio. kr. til indsatsområderne; patientansvarlig læge, Min Sundhedsplatform og Patient Rapporterede Oplysninger. Regionsrådet godkendte den 18. august 2020 udmøntningen af midler til patientinddragelse fra 2020 og frem til følgende:
Der udestår en udmøntning af resterende 3 mio. kr. årligt i 2021-2023, som blev reserveret til nye initiativer, der styrker og koordinerer indsatsen om patientinddragelse for at øge patientoplevet kvalitet og effekt. Det nærmere indhold af dette initiativ beskrives i denne sag, der forelægges parallelt i sundhedsudvalget og social- og psykiatriudvalget.
Erfaringerne med patientinddragelsesmidlerne i perioden 2017-2019 viser, at hospitalerne har fokus på at udvikle og understøtte inddragelsen af patienterne, men at der fortsat er behov for at understøtte fælles strategiske indsatsområder på tværs af hospitalerne. I forhold til regionens målopfyldelse i de nationale kvalitetsmål for patientinddragelse/den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) ligger regionen særligt lavt på målet om patientinvolvering.
Derfor udmøntes 3 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021 til initiativer, der skal understøtte det kliniknære arbejde med inddragelse af patienter og pårørende. I første omgang udmøntes midlerne i en treårig periode for derefter at blive udmøntet varigt ud fra en erfaringsopsamling på tværs af hospitalerne i somatikken og i psykiatrien.
Det kliniknære arbejde med at inddrage patienter og pårørende understøttes af det eksisterende Kompetencecenter for Patientoplevelser, der skifter navn til Center for Patientinddragelse. Centret vil levere implementeringsstøtte, hjælp og rådgivning til hospitalernes kliniknære indsatser om patientinddragelse.
Patientinddragelse
Mennesker er forskellige og det gælder også, når vi er syge. Derfor skal regionens patienter og pårørende have større indflydelse på deres behandlingsforløb, og deres behov og livssituation skal inddrages systematisk, så behandlingen kommer mest muligt til gavn for den enkelte.
Administrationen skal sammen med hospitalerne i somatikken og psykiatrien udpege fælles faglige indsatsområder inden for patientinddragelse, hvor regionen skal op i fart og skabe bedre resultater. Det kan fx være fælles beslutningstagen, som er et samarbejde mellem patient og kliniker, når der skal træffes beslutninger om udredning, behandling, pleje og opfølgning i den grad og på de måder, som patienten ønsker. Det kan fx også være bedre brug af feedback fra patienter og pårørende til løbende at forbedre patientforløb og service på hospitalerne eller indsatser, der sikrer tværgående inddragelse i det samlede patientforløb på hospitalet, i kommune og i almen praksis.
Når den fremtidige model for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) træder i kraft i slutningen af 2021 vil alle hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden hver måned modtage løbende tidstro data på den patientoplevede kvalitet. Dette vil gøre det nemmere at identificere, hvor klinikerne skal styrke arbejdet med at inddrage patienter og pårørende samt at følge op på, om den styrkede indsats har en effekt.
Hospitalsdirektørkredsen får ansvar for de overordnede strategiske beslutninger om prioriteringer af indsatser. De udvalgte indsatsområder bliver klinisk forankret for at sikre ejerskab lokalt og derved mønstre en stærkere patientinddragende kultur. Samtidig skal der ske læring og videndeling af god patientinddragelsespraksis på tværs af hospitalerne.
Det politiske niveau vil løbende blive orienteret om fremdriften for det kliniknære arbejde med patientinddragelse bl.a. med afsæt i de løbende målinger i regi af den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
Med udmøntningen af 3,0 mio. kr. understøttes det kliniknære arbejde med patientoplevet kvalitet på baggrund af patientinddragelse. Samtidig kan regionen i højere grad realisere den politisk vedtagne model for værdibaseret sundhed, hvad angår pejlemærket om patientoplevet kvalitet og effekt. Administrationen vil sammen med hospitalerne foretage en erfaringsopsamling ultimo 2023, som forelægges politisk med henblik på endelig udmøntning af de varige midler.
Der udmøntes 3 mio. kr. årligt til initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet. Midlerne udmøntes til Center for Patientinddragelse under Center for Sundhed. Desuden skal de årlige decentrale midler, der blev udmøntet i august, bl.a. understøtte hospitalerne i at indgå aktivt i arbejdet med indsatserne under Center for Patientinddragelse.
| Indstilling | Modtager | Beløb | Finansiering |
| Initiativer, der øger den patientoplevede kvalitet. | Center for Sundhed | 3,0 mio. kr. varigt | Center for Sundhed |
Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget parallelt med sundhedsudvalget den 30. september 2020 og forlægges efterfølgende forretningsudvalget den 6. oktober 2020 og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Anne Skriver / Marlene Willemann Würgler
20036439
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget tog orienteringen til efterretning.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Der er i budget 2020 givet 12,2 mio. kr. årligt til at styrke den intensive behandling i voksenpsykiatrien. Social- og psykiatriudvalget får en orientering om bevillingens udmøntning.
I forbindelsen med finansloven 2019 vedtog folketinget at styrke indsatsen for de mest syge patienter i psykiatrien, hvilket for Region Hovedstadens vedkommende betød, at der årligt bliver tilført 22,5 mio. kr. I regionens budget for 2020 og frem blev 12,2 mio. kr. af midlerne givet til at styrke den intensive behandling i voksenpsykiatrien på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der fokuserer på de mest syge patienter med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger.
Region Hovedstadens Psykiatri har udmøntet midlerne ligeligt til de fem almenpsykiatriske centre med akutmodtagelser med henblik på at styrke og intensivere behandlingen af patientgruppen. Dermed får borgere i målgruppen i hele regionen glæde af den øgede behandlingsintensitet. De fem centre får med bevillingen samlet tilført ca. 25 nye årsværk.
Aktuelt er udmøntningen igangsat efter den såkaldte DAVI-model, der styrker dag- og aftenvagten på de intensive sengeafsnit alle ugens syv dage (DAVI står for 'dag- og aften-vedligeholdelses-instruktør'). DAVI vagterne er rutinerede sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter som har fået uddannelse og dermed særlige kompetencer indenfor konfliktforebyggelse, deeskalerende kommunikation og konflikthåndtering. Modellen sikrer en høj grad af ensartethed på tværs af centre og understøtter både den politiske treårsplan og Region Hovedstadens Psykiatris målsætninger om at nedbringe brugen af tvang samt Sundhedsstyrelsens formål med midlerne.
En DAVI-vagt varetager opgaver på alle intensive afsnit og akutmodtagelsen og sikrer en tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats ved akutte situationer og konflikter og langsigtet gennem bl.a. kompetenceudvikling, sparring og arbejdet med patientplaner. Den styrkede indsats overfor patientgruppen sker således ved, at DAVI-vagterne fx ved optræk til konflikt bevæger sig hen til patienterne, der kan befinde sig på forskellige afsnit, hvilket sikrer flere medarbejdere og styrkede kompetencer i situationer, hvor der er behov for dette. Herudover medvirker DAVI-vagterne generelt til at give en bedre og mere intensiv behandling.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
20061877
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget tog orienteringen til efterretning.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Der er i budget 2020 givet 10,3 mio. kr. årligt til at omdanne seks dobbeltdiagnosesenge, så behandlingskvaliteten bliver endnu højere for de mest sårbare og syge patienter. Social- og psykiatriudvalget får en orientering om bevillingens udmøntning.
I forbindelsen med finansloven 2019 vedtog folketinget at styrke indsatsen for de mest syge patienter i psykiatrien, hvilket for Region Hovedstadens vedkommende betød, at der årligt bliver tilført 22,5 mio. kr. I regionens budget for 2020 og frem blev 10,3 mio. kr. af midlerne afsat til at omdanne seks dobbeltdiagnosesenge på Psykiatrisk Center Sct. Hans til at rumme de mest ustabile og syge patienter. Der er tale om en patientgruppe, hvor styrket kvalitet i behandlingen bl.a. forventes at kunne medvirke til at reducere brugen af tvang.
Det nye afsnit hedder Kognitivt Indslusnings og Stabilisering Afsnit (KISA), og afsnittet kommer til at ligge i den ene fløj på dobbeltdiagnoseafsnittet M22. Den fysiske etablering af afsnittet startede primo september, og sengene planlægges taget i brug primo november. Området vil bl.a. indeholde skærmede sengestuer, sanserum samt møde- og samtalerum, fælleskontor og fællesfaciliteter inkl. træningskøkken.
Hovedparten af personalet er ansat. Der planlægges tre ugers introforløb/undervisning af alle ansatte fra 5. oktober. Det samlede patientforløb er beskrevet inkl. den efterfølgende overgang til almene dobbeltdiagnoseafsnit, og de terapeutiske beskrivelser er næsten klar. Visitationskriterierne er også på plads, og overflytning til afsnittet sker som udgangspunkt på frivillig basis. Formålet med overflytningen er tidlig adgang til specialiseret behandling af dobbeltdiagnosepatienter, da dette vurderes at øge sandsynligheden for stoffrihed og derigennem at undgå mental og social deroute. Tidlig henvisning ventes også at reducere brugen af tvang i den resterende indlæggelsesperiode.
Region Hovedstadens Psykiatri forventer, at patienterne på KISA primært kommer fra lukkede sengeafsnit eller akutmodtagelsen. Forløbet på KISA skal så hjælpe til, at patienten kan gå videre til et traditionelt forløb på afd. M (når uroen er blevet mindre). Patienter vil formentlig også kunne indlægges direkte fra et ambulant forløb, og igen vil det dreje sig om patienter, som skal på KISA, inden de kan gå videre til et M-forløb – eller tilbage til ambulant behandling.
Behandlingen på KISA er designet efter de nyeste evidensbaserede principper til dobbeltdiagnoser, og behandlingen understøttes bl.a. af sanserum, døgnrytmebelysning, mulighed for yderligere afskærmning ift. de øvrige M-senge. Behandlingen bygger endvidere videre på erfaringerne fra den eksisterende dobbeltdiagnosebehandling med kognitiv adfærdsterapi i en ramme af kognitiv miljøterapi og med fokus på recovery.
Patienterne i KISA har et større behov for at blive fulgt tæt end de øvrige indlagte patienter på Afdeling M. For at sikre den nødvendige behandling af patienterne på KISA er der derfor en højere bemanding, hvilket muliggør en mere intensiv og individuel patientrettet behandling. Derved opnås mulighed for at have kontinuerligt fokus på patientens motivation for behandling af både den psykiske lidelse og misbruget.
Ved at etablere KISA med en høj bemanding, nyere fysiske rammer samt brug af den seneste teknologi i behandlingen forventer Region Hovedstadens Psykiatri at have et behandlingstilbud til patienter i en fase, hvor de har svingende motivation og er i en ustabil tilstand. Samlet forventes det, at patientforløbene betyder mindre tvang i hele patientforløbet og færre genindlæggelser, såvel som et tættere samarbejde med kommunerne om udslusningen af patienten.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
20061877
Bilag 1: Visitationskriterier til det nye dobbeltdiagnose afsnit
Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:
Social- og psykiatriudvalget tog orienteringen til efterretning.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Der er i budget 2020 givet 9,6 mio. kr. årligt til at styrke den tidlige indsats i psykiatrien overfor børn og unge. Social- og psykiatriudvalget får en orientering om bevillingens udmøntning.
I Finanslov 2019 blev der afsat 9,6 mio. kr. til Region Hovedstaden til at styrke den tidlige og målrettede indsats til børn og unge. Midlerne blev tilført Region Hovedstadens Psykiatri i forbindelse med budgetaftalen for 2020 og er givet til at etablere nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams.
I forhold til at udmønte midlerne var det et krav, at der er tale om teams med flere fagligheder; at tilbuddet er ambulant både som udgående til private hjem og botilbud; og at tilbuddet er forankret i børne- og ungdomspsykiatrien men integreret med kommunale indsatser.
Region Hovedstadens Psykiatri har valgt at udmønte midlerne til tre delprojekter for hhv. patienter med spiseforstyrrelser samt større børn og unge:
For at undgå knopskydninger, uhensigtsmæssige overgange for patienter og familier samt ventetider i visitationen bygger alle tre projekter på den eksisterende organisering. Ens for alle tre indsatser er, at de er henvendt til de mest syge patienter, der har behov for et intensiveret tilbud i perioder, samt at indsatsen vil være tværfaglig og udgående, når barnet/den unge og dennes familie har behov herfor. Alle tre projekter er forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og vil kræve et tæt samarbejde med kommunale indsatser.
Til spiseforstyrrelsesområdet er der ansat klinisk personale (læge, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver og ernæringsassistent), hvor Region Hovedstadens Psykiatri har dækket de øvrige udgifter. Ansættelserne har været forsinket af COVID-19, men udvidelsen af tilbuddet er sket pr. 1. september 2020.
På større børn-området ansættes der 1 speciallæge og 2 erfarne sygeplejersker. Ansættelser og opstart af det udvidede tilbud starter i efteråret 2020.
Til ungeområdet vil midlerne blive brugt til at kunne bemande det udgående tilbud med tilstrækkelige psykiater-, psykolog-, sygeplejerske- og socialrådgiverressourcer. Det er planen, at tilbuddet starter sidst i 2020.
Anne Skriver / Charlotte Hosbond
20061877
Susanne Due Kristensen orienterede om, at sagen om kortlægningen af regionens herberger er udskudt til november.
Herefter gjorde Susanne Due Kristensen opmærksom på meddelelsen om ændringer i tidsplanen for det nye koncept for mad til psykiatrien. Social- og psykiatriudvalget havde efterspurgt, om implementeringen på PC Nordsjælland kunne fremrykkes og noterer med tilfredshed, at dette er sket.
Herefter orienterede Susanne Due Kristensen om et møde mellem social- og psykiatriudvalgets formandsskab og Psykiatriforeningernes Fællesråd.
Endelig orienterede Martin Schepelern om det seneste møde i den politiske følgegruppe for byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Peter Westermann (F) og Niels Høiby (I) deltog ikke under punktet.
Social- og psykiatriudvalget fik på dets møde den 26. august 2020 en orientering om det nye koncept for mad til psykiatrien (se bilag 1), der over flere år samler produktionen af mad til de psykiatriske centre på Rigshospitalets Glostrup matrikel. Her er det visionen at sikre stærke faglige kompetencer omkring fremstillingen af en alsidig patientkost tilpasset den enkelte psykiatriske patient til fremme af sundhed og trivsel.
Efter mødet den 26. august har Rigshospitalet og Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet videre med at optimere tidsplanen for udrulning af det nye kostkonceptet til de psykiatriske centre (se bilag 2). Den væsentligste forskel er, at Region Hovedstadens Psykiatri nu forventer at have de fire afdelinger under Psykiatrisk Center Nordsjælland med i det nye kostkoncept allerede fra 2022 (i stedet for som oprindeligt planlagt 2024/2025).
20053616
Bilag 1: SPU 26.08 Nyt koncept for mad til psykiatrien
Bilag 2: Opdateret tidsplan for levering af bedre mad til psykiatrien - september 2020