Bilag 1: Ny mødeplan for udvalg 2021Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Godkendt
De stående udvalg fastsætter selv deres mødeplan. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til mødeplan for 2021 for trafikudvalget.
Ifølge den kommunale styrelseslovs bestemmelser om stående udvalg, som ifølge regionsloven også gælder for stående udvalg i regioner, vedtager udvalget selv sin mødeplan. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan tager hensyn til regionsrådets øvrige mødeplanlægning, hvorfor det fremgår af forretningsordenen, at udvalget vedtager sin mødeplan inden for regionsrådets fastlagte rammer. Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og forretningsudvalgets møder, udarbejdet et forslag til mødeplan for trafikudvalget.
Det foreslås, at trafikudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage:
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes det forelagte forslag til mødeplan.
Sagen forelægges parallelt i trafikudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Josephine Grønlund Sandal
20040409
Bilag 1: Ny mødeplan for udvalg 2021
Administrationen indstiller, at trafikudvalget over for udvalget for forskning, innovation og uddannelse
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Anbefalet
Trafikudvalget indstiller følgende prioriterede liste over projektforslag til udvalget for forskning, innovation og uddannelses drøftelse af udmøntningen af RUS-puljen.
Regionsrådet vedtog på møde den 23. juni 2020 handlingsplan 2020-2021 for den regionale udviklingsstrategi (RUS). Handlingsplanen sætter den indholdsmæssige ramme for udmøntningen af de på budgettet afsatte midler til regionalt udviklingsarbejde (RUS-puljen). I 2020 drejer det sig om 12,7 mio. kr. Heraf er 0,45 mio. kr. disponeret af regionsrådet på møde den 10. marts 2020 til DK2020. Den resterende pulje til udmøntning i 2020 er således 12,25 mio. kr.
Miljø- og klimaudvalget og trafikudvalget har mulighed for at anbefale projektforslag for en ramme på op til 6 mio. kr. inden for eget ressort og rammerne i handlingsplanen 2020-2021. Tilsvarende kan udvalget for forskning, innovation og uddannelse selv stille projektforslag. Det er efterfølgende udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der som ansvarligt udvalg for RUS beslutter, hvilke indsatser/projekter der skal indstilles til bevilling i regionsrådet. Udvalget for forskning, innovation og uddannelse foretager - på baggrund af de prioriterede indstillinger fra fagudvalgene - en samlet vurdering af alle projektforslag med udgangspunkt i de af regionsrådet vedtagne vurderingskriterier og beslutter hvilke, der skal indstilles til bevilling i regionsrådet.
Administrationen indstiller nedenstående fem projekter til at komme i betragtning til udmøntning af RUS-puljen i 2020. Det sker på baggrund af en vurdering af projekternes bidrag til målsætningerne i RUS'en, projekternes bidrag til udmøntning af handlingsplanen 2020-21, og i hvor høj grad projekterne lever op til vurderingskriterierne (partnerskaber, innovation, udbredelse og gearing af midler), som blev godkendt på møde i regionsrådet den 23. juni 2020:
Vurderingskriterier for udmøntning af midler til regionalt udviklingsarbejde
Det er en forudsætning for udmøntning af midler til et projekt, at det bidrager til en realisering af ambitionerne i den regionale udviklingsstrategi med underliggende handlingsplaner. Endvidere er det en forudsætning, at projektet bidrager positivt til FN's verdensmål. Projektforslagene er således vurderet ud fra følgende kriterier:
Projekter til indstilling
1. Bedre mobilitet til ungdomsuddannelse / COVID-19 indsats
Projektet har til formål at samle centrale parter om at afprøve og implementere løsninger med henblik på at forbedre mobiliteten og sikre bedre optag og fastholdelse af elever på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Projektet bygger på et allerede eksisterende samarbejde mellem Region Hovedstaden, Frederikssund Kommune og Movia, som vil blive skaleret til at omfatte flere kommuner og institutioner i regionen - både almene gymnasier og EUD. Eksempler på løsninger fra indsatsen omkring Campus Frederikssund er forbedrede stoppestedsforhold, etablering af opsamlingssteder for samkørsel og bedre kommunikation. Indsatsen har haft fokus på god og tidlig dialog og involvering af de studerende og deres forældre. Der er både et kort og et mere strategisk sigte ift. COVID-19.
Projektet lever i høj grad op til RUS'ens vision ved at binde bro mellem indsatsområderne inden for mobilitet og uddannelse, samt bidrager til målsætningen om at 20% flere vælger enten kollektive trafikløsninger eller cyklen. Projektet scorer højt på RUS-kriterierne om partnerskab og innovation og i mindre grad på gearing og udbredelse. Se bilag 1.
Anmodet finansiering fra RUS-puljen 2020 er 1 mio.kr. Den samlede finansiering er 1 mio. kr.
2. Grøn bølge til busserne
Projektet har til formål at teste nye løsninger, som kan skabe grønne bølger for busserne, så kollektiv trafik aldrig hænger fast i trængsel eller skal vente i lyskryds. Men nyudviklet teknisk løsning til busprioritering vil man kunne prioritere busser alt efter antal passagerer, vejret, den generelle trafiksituation og meget mere.
Projektet lever i høj grad op til RUS'en ved at fastholde og tiltrække flere i kollektiv trafik. Endvidere scorer projektet højt på kriterierne innovation og udbredelse og godt på partnerskaber, mens gearingen særligt er planlagt i fase 2. Se bilag 2
Anmodet finansiering fra RUS-puljen 2020 er 1,5 mio.kr. Det samlede budget er 2 mio. kr. Det ventes, at der vil blive søgt om 2 mio. kr. fra RUS-puljen næste år, men projektet kan igangsættes uafhængigt af en fase 2.
3. Koncept for kombinationsrejsetiltag langs Supercykelstierne/cykelparkering
Supercykelstisekretariatet, som Region Hovedstaden medfinansierer med ca. 3 mio. kr. årligt siden 2010 - vil - på baggrund af dialogen omkring den statslige pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv transport - i regi af Supercykelstisamarbejdet nedsætte en arbejdsgruppe med formål at udvikle et koncept/retningslinjer for god cykelparkering og -tilgængelighed ved knudepunkter langs Supercykelstierne. Projektets formål er at skabe bedre sammenhæng og ensartethed for cykelparkeringen i kombination med kollektiv trafik til glæde for brugerne samt at være bedre rustet til fremtidige statslige puljer til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik. Til at understøtte arbejdsgruppen søges der om RUS-midler, der giver mulighed for udvikling af forskellige koncepter og afprøvning af disse på knudepunkter i arbejdsgruppens partnerkommuner.
Projektet lever i høj grad op til RUS'ens målsætning om, at 20% flere vælger enten kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde. Projektet lever i høj grad op til vurderingskriterierne om partnerskaber og udbredelse, og delvist på innovation og mindre i forhold til vurderingskriteriet gearing.
Der søges om 2 mio. kr. fra regionens RUS-midler ud af et samlet budget på 2 mio. kr. Til fase 2 vil man evt. skulle ansøge om medfinansiering fra RUS-puljen på ca. 2 mio.kr. Se bilag 3.
4. Interaktivt cykelregnskab
Region Hovedstaden udarbejder hvert tredje år et regionalt cykelregnskab, som illustrerer cykeludviklingen. Dette projektforslag går ud på at videreudvikle på det traditionelle regionale cykelregnskab og skabe og implementere Danmarks første online interaktive cykelregnskab.Cykelregnskabet vil fungere som et værktøj, der giver overblik og mulighed for sammenligning af cykeldata på tværs af geografier. Værktøjet gør cykeldata mere overskueligt og tilgængeligt for både planlæggere og brugere. Med det interaktive cykelregnskab kan disse data blive opstillet på en nem, overskuelig og brugervenlig måde og derved være lettere for kommunerne og andre at bruge aktivt i arbejdet med at fremme cyklen som transportmiddel.
Projektet lever i høj grad op til RUS'ens målsætning om, at 20% flere vælger enten kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde. Projektet lever i høj grad op til vurderingskriterierne om partnerskaber, innovation og udbredelse, og delvist på gearing. Se bilag 4.
Anmodet finansiering fra RUS-puljen er 0,3 mio. kr. ud af et samlet budget på 0,4 mio. kr.
5. Nye forretningsmodeller for tredjepartssalg af billetter
Med ny lovgivning i Danmark åbnes der for at tredjepartssalg af billetter til den kollektive transport. Loven er endnu mest en rammelov, hvor der må forventes nærmere udmeldinger og reguleringsinitiativer – disse kan Region Hovedstaden være med til at udfylde - ved at komme med eksempler på mulige forretningsmodeller. For tredjepartsaktører er det væsentligt at der skabes fair rammevilkår for at bidrage til at sælge flere billetter til den kollektive trafik. I modsætning til flytrafik er der det på landjorden op til brugeren at finde ud af, hvordan man benytter og betaler for kollektiv trafik. Ideen med billettering som en service og Mobilitet som en service er at fungere som brugerens agent til at finde den bedste vej og pris ved at anvende kollektive og eller delte transportmetoder. Projektet har til formål at undersøge, om private aktører kan virke som ”digitale rejsebureauer for delemobilitet” og dermed give flere passagerer til den kollektive trafik. Hvis ja, hvordan kan den kollektive trafik så bedst stimulere til, at markedet udvikles? Projektet hænger sammen med regionens udvikling inden for Mobility as a Service og den viden, der tilvejebringes gennem NOMAD-projektet , hvor Region H er lead-partner.
Projektet bidrager til RUS'en ved at gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere samt ved at bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere. Se bilag 5.
Projektet lever i høj grad op til vurderingskriteriet innovation, da det er et nyt område, regionen begiver sig ind på, og i nogen grad til kriteriet om udbredelse. Projektet lever i mindre grad op til kriterieret om partnerskaber og gearing.
Der ansøges om 0,2 mio. kr. i 2020 fra RUS-puljen. Endvidere ventes det - om alt går som planlagt - at søge yderligere midler i 2021.
Sagen bliver først til en bevillingssag, når den forelægges FIU til september og går videre til regionsrådet i oktober.
Der er ingen garanti for, at de projektforslag udvalget vælger at anbefale videre til udvalget for forskning, innovation og uddannelse, ender med en bevilling i sidste ende. Det er udvalget for forskning, innovation og uddannelse, der indstiller projektforsalg til regionsrådet ud fra en samlet vurdering af alle projektforslag fra hhv. miljø- og klimaudvalget, trafikudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse. Vurderingen foretages på baggrund af de vurderingskriterier, som regionsrådet vedtog i forbindelse med handlingsplanen i juni 2020.
Ligeledes kan der være risiko for, at projektforslag, som opnår midler ifm. udmøntningen i regionensrådet i oktober, af forskellige årsager ikke kan gennemføres. Fx hvis det ikke lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering fra eksterne parter eller fonde eller hvis et igangsat projekt stopper undervejs. I så fald vil midlerne kunne anvendes til andre formål.
Der udmøntes ingen midler som konsekvens af denne sag.
På møde den 25. august 2020 beslutter trafikudvalget, hvilke projektforslag indenfor RUS-temaet 'Effektiv og bæredygtig mobilitet' udvalget vil anbefale kommer i betragtning til midler fra RUS-puljen.
På møde den 29. september 2020 vurderer udvalget for forskning, innovation og uddannelse alle projektforslag til RUS-puljen i forhold til dem af regionsrådet besluttede vurderingskriterier, og beslutter som ansvarligt udvalg for RUS hvilke forslag, der skal anbefales til bevilling overfor regionsrådet. Den samlede sag om udmøntning af RUS-puljen 2020 forelægges efterfølgende forretningsudvalget den 6. oktober og regionsrådet den 20. oktober 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Caroline Schousboe
20038279
Bilag 1: RUS 2020 - Bedre mobilitet til ungdomsuddannelser
Bilag 2: RUS 2020 Grønt bølge til busserne
Bilag 3: RUS 2020 - Koncept for kombinationsrejsetiltag langs Supercykelstierne
Bilag 4: RUS 2020 Interaktivt cykelregnskab
Bilag 5: RUS 2020 - Mobilitet tredjepartssalg
Bilag 6: Præcisering af RUS projekter
Bilag 7: Oplæg - Generelt om RUS - kriterier og pointgivning
Administrationen indstiller til trafikudvalget;
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Taget til efterretning
Investeringer i højklasset kollektiv transport, busfremkommelighed og komfort for passagerne bliver drøftet i flere sammenhænge i disse år. En af de løsninger der er i spil, er Bus Rapid Transport (BRT).
Trafikudvalget har blandt andet været præsenteret for BRT i forbindelse med:
Trafikudvalget orienteres om BRT, da det er et muligt udviklingspunkt for den grønne omstilling og mobiliteten regionen. Punktet indledes med et kort inspirationsoplæg.
Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen peger bl.a. på, at trængslen på vejene stiger. De mange flere biler på vejene resulterer i, at de regionale busser sidder fast i trængsel, hvilket fordyrer driften af busserne samt gør dem mindre attraktive for passagerne. De seneste år har der været faldende passagertal på de regionale busser. For at nå målet fra Trafik- og mobilitetsplanen om at gøre kollektiv trafik til et første valg for flere, er der behov for et styrket, højklasset transportsystem i hovedstadsområdet, som er attraktivt for passagerne både ift. transporttid og komfort. Et skridt i den retning er BRT. BRT nedbringer rejsetiden gennem kørsel i egne busbaner, og de stationslignende stoppesteder øger komfort og sikkerhed for passagerne. BRT-bussernes grønne drivmidler nedbringer CO2-udspillet og reducerer støj.
Analyserne bag Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen viser, at trafikken i højere grad end tidligere går på tværs af fingerstrukturen og på tværs af hele hovedstadsområdet, selvom de centrale dele af regionen fortsat er et vigtigt rejsemål. God adgang til offentlige funktioner som fx hospitaler, skoler, ungdoms- og videregående uddannelser samt større erhvervsområder uden for centrum er vigtigt for borgerne og for den forsatte udvikling af hovedstaden. Analyserne viser, at rejsebehovet på tværs af fingrene (men ikke i ringbyen) tilsammen omfatter 204.000 bil og kollektiv ture i døgnet. Til sammenligning er rejsebehovet mellem fingerbyerne og centralkommunerne (København og Frederiksberg) ca. 317.000 ture i døgnet. Hovedstadens Letbane understøtter trafikken på tværs i ringbyen, men det er en udfordring at sikre gode kollektive forbindelser på tværs af fingrene længere ude i geografien. BRT kan være med til at øge mobilitet i hele regionen ved at styrke de kollektive forbindelser på tværs, og kan derfor være med at løfte anbefalingerne i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen, herunder den grønne omstilling.
BRT
BRT er busser som:
I dag er der ikke fuldt udrullede BRT-strækninger i Danmark. Der er dog enkelte eksempler, som har nogle af elementerne fra BRT. Fx den kvikke vej i København, hvor almindelige busserne (bl.a. 150S) kører i eget tracé i midten af vejen på en delstrækning. Den kommunalt finansierede bus 5C fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital har elementer af BRT - fx de store ledbusser og niveaufri indstigning. Bus 5C er ikke en BRT-bus, da den ikke kører i sit eget spor hele vejen, derudover er der i en BRT-løsning check ind/ud ved stoppestedet og ikke i bussen.
Der er ikke planer om BRT-busser på lokalbaner i Region Hovedstaden. Regionsrådet har afsat midler til vedligeholdelse af skinnerne. Trafikudvalget har på mødet den 25. juni 2020 modtaget en meddelelse om BRT-analyse på Østbanen i Region Sjælland.
Fordele og opmærksomhedspunkter ved BRT
Fordele:
Opmærksomhedspunkter:
De kollektive trafiktilbud ses i kombination med hinanden for at skabe en sammenhængende mobilitet i hele regionen. En opgradering af eksisterende s-busser til BRT-busser vil løfte de udvalgte strækninger, da komfort, frekvens og rejsehastighed øges. Samspillet mellem de andre tilbud i det kollektive trafiksystem forbedres bl.a. fordi ventetider nedbringes og skifteforhold forbedres.
Trafikudvalget får på et kommende møde forlagt forslag til udmøntningen af de i budget 2020 afsatte midler på 1,5 mio. kr. til analyse af en mulig letbanestrækning/BRT-strækning fra Glostrup til Avedøre samt nordover.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic/Birgitte Leolnar
20057025
Bilag 1: BRT - oplæg vist på TU den 25. august 2020
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Drøftet
Trafikudvalget drøftede den 26. maj 2020 en sag om nye investeringer i den kollektive transport. Som bilag til sagen var vedlagt et dialogoplæg ”Kapacitet, fremkommelighed og sammenhæng i den kollektive transport – hvor er udfordringerne og behovet for investeringer” samt udkast til en bruttoliste med forslag til nye (yderligere) prioriterede kollektive infrastrukturprojekter. Trafikudvalget drøftede bl.a., hvorvidt dialogoplægget og bruttolisten kunne indgå i kommende dialog med stat, kommuner og andre interessenter som et regionalt indspil til en kommende statslig trafikinfrastruktur-investeringsplan.
Det blev aftalt, at administrationen ville udarbejde en sag til trafikudvalgets møde i august 2020, som skulle følge op på trafikudvalgets drøftelse.
Investeringer i fremtidens kollektive transport i hovedstaden er afgørende for bæredygtig vækst og udvikling, og for realisering af målet om 70% CO2 reduktion. Folketinget og regeringen står over for forhandlinger om investeringer i den fremtidige trafikale infrastruktur – en grøn mobilitetsplan. Det forventes, at regeringen vil indlede forhandlingerne om en kommende infrastrukturplan i løbet af efteråret 2020, men det er samtidig meldt ud, at forhandlingerne om en klimahandlingsplan er første prioritet for regeringen. Der er derfor brug for, at trafikudvalget drøfter, hvordan regionen skal spille ind med forslag og ønsker til mulige investeringer til den kollektive transport i hovedstadsområdet.
Hvis vi skal have flere til at vælge den kollektive transport, så skal de rejsende også have oplevelsen af et sammenhængende, pålideligt og effektivt transport-tilbud. Med en voksende befolkning og flere arbejdspladser i hovedstadsregionen frem mod 2035 samt et transportsystem, som allerede i dag oplever udfordringer med trængsel, kapacitetsbegrænsninger og dårlig fremkommelighed i myldretiden, er der brug for en særlig indsats og investeringer i den kollektive transport. Region Hovedstaden tager også et medansvar og har i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen udpeget forslag til en mere effektiv og bæredygtig transport, hvor den kollektive transport er et førstevalg for flere. (Planen og de bagvedliggende analyser kan læses på regionens hjemmeside: www.regionh.dk/trafik og mobilitetsplan)
Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden har i flere år arbejdet strategisk med at forbedre infrastrukturen, så hovedstadsområdet kommer til at hænge bedre sammen, og for at reducere trængslen og CO2 udledningen. Det har vi gjort i et fælles samarbejde Region Hovedstaden og de 29 hovedstadskommuner imellem, hvor vi er enige om at prioritere 10 infrastrukturprojekter som helt nødvendige infrastrukturinvesteringer i hovedstaden, så der sikres adgang til uddannelse, hospitaler, beskæftigelse, bosætning og udvikling. 7 af disse er målrettet den kollektive transport (se bilag 1 for udkast til opdaterede fakta-ark). Det vil både gavner den grønne omstilling og udviklingen i Hovedstaden, men også i resten af landet.
Gennem Movia arbejder regionen for at styrke det strategiske busnet på tværs af region- og kommune-grænserne. Et særligt fokus er at få brudt den negative udvikling med fald i passagerer og busser, der hænger fast i bilkøerne. BRT står for Bus Rapid Transit og kan bedst beskrives som højklasset bus i egen bane, som kan transportere op til 300 passagerer pr. enhed. BRT-løsninger kan ses som et centralt virkemiddel til at få flere til at vælge grønne busser i det daglige. De pendlingskritiske linjer 400S, 150S, 200S og 250S er i den sammenhæng foreslået som et sammenhængende BRT-net i hovedstaden. Et samlet BRT-net i hovedstadsområdet kræver et stærkt samarbejde mellem stat, kommuner, regioner – og vil være et hurtigt og klimaeffektivt svar på udfordringer med både trængsel og CO2-udledning, da busserne kan køre på grønne drivmidler (Se vedlagte fakta-ark om BRT i bilag 2, og læs om BRT i Movia Mobilitetsplan (side 8) www.moviatrafik.dk/movias mobilitesplan2020).
Når det kommer til at styrke en grøn og sund transport for borgerne, er cykelinfrastruktur vigtig. Cykler i kombination med kollektiv transport, men også Supercykelstierne har vist sig et godt redskab i at flytte pendlere fra bil til aktiv transport. Region Hovedstaden og hovedstadskommuner arbejder tæt sammen om sekretariatet for Supercykelstierne. Visionen er at binde regionen sammen med i alt 45 supercykelstier og skabe gode muligheder for at kombinere med kollektiv trafik. Samlet er det 746 km supercykelstier og en investering på 2,2 mia. kr. vil sikre en fuld udbygning af nettet.
Proces
Administrationen har på baggrund af trafikudvalget drøftelse d. 26. maj 2020 arbejdet videre med en række skridt.
Sammen med KKR og tovholder-kommunerne opdateres alle fakta ark til de fælles VIP-projekter, og der er lavet forslag til et samlet overordnet faktaark (se udkast i bilag 1). Disse forventes behandlet af KKR i september, hvorefter en endelig version vil lægges på KKR's og Region Hovedstadens hjemmesider.
Der afholdes d. 21. oktober politisk møde om VIP-projekterne med deltagelsen af regionsrådsformanden, KKR-formandskab og borgmestrene fra tovholder kommunene for de enkelte VIP-projekter. Her vil proces og koordinering af aktiviteter ift. at tiltrække investeringer til hovedstaden blive drøftet. Derudover er KKR-formandskabet og Regionsrådsformanden enige om at inviterer transportministeren til at mødes i efteråret med henblik på dialog om VIP-projekterne.
Behovet for infrastruktur investeringer i Region Hovedstaden prioriteres ved regionsrådsformandens møder med fx. borgmestre og medlemmer af folketinget.
Administrationen koordinerer indsatsen for at fremme de prioriterede projekter og øvrige forslag til infrastruktur investeringer sammen med administrationen i Movia, KKR og Greater Copenhagen sekretariatet. Derudover planlægges en dialog med Region Sjælland.
Breve til ministre (udkast)
Administrationen har med afsæt i trafikudvalget og regionsrådets drøftelser udarbejdet forslag til et brev fra regionsrådformanden til transportministeren, klima-, energi- og forsyningsminister samt erhvervsministeren.
I udkastet til brevet er der fokus på, at investeringer i infrastruktur for kollektiv transport er afgørende for at nå ambitionerne om 70% reduktion af CO2-udledningen. Derfor er det nødvendigt med statslige infrastrukturinvesteringer til styrkelse af den kollektive transport i hovedstaden - så den kollektive transport kan opleves som et sammenhængende, effektivt og bæredygtigt transporttilbud, og dermed et attraktivt førstevalg for flere.
Indspil til de nationale forhandlinger om infrastrukturinvesteringer vil ske, både politisk og administrativt, på baggrund af udvalget drøftelse
Drøftelsen og tilhørende bilag kan indgå i kommende dialog med strat, kommuner og andre interessenter som regionalt indpil til en kommende statslig infrastrukturinvesteringsplan.
Regions hjemmeside opdateres med de nye faktaark for VIP-projekterne.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. august 2020
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
17036748
Bilag 1: VIP Infrastruktur kommunikationsark + VIP faktaark_ 08_2020_samlet
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Taget til efterretning
Region Hovedstadens politikere har en målsætning om at nedbringe klimabelastningen fra regionens drift, herunder fra transport til og fra regionens egne lokaliteter - både transport i driften og private rejser. Denne sag fremlægges med henblik på at orientere politikerne om de nyeste tal for udviklingen i CO2-udledning fra private rejser til og fra regionens egne lokaliteter. Sidst CO2-udledningen for de private rejser blev opgjort var i en rapport fra 2015 for perioden 2006-2014. I foråret 2020 er der udarbejdet en opdateret rapport for perioden 2010-2018 med hjælp fra konsulenthuset COWI (bilag 1).
De private rejser til Region Hovedstadens lokaliteter (hospitaler, virksomheder og koncerncentre) giver anledning til et gennemsnitligt CO2-udslip på knap 52.000 ton per år. Det er hovedresultatet af beregningerne, som dokumenteres i en ny rapport udarbejdet af COWI for Region Hovedstaden i 2020. Beregningen bygger på, at der er knap 29 millioner private rejser på et år til regionens lokaliteter. De giver tilsammen anledning til et transportomfang på 432 millioner tilbagelagte kilometer per år.
I Transportplan 2025 under strategiprogrammet Grønne og Ansvarlige Hospitaler (forkortet GRØN2030; tidligere kaldt Grøn Drift og Udvikling) har regionen vedtaget et mål om at reducere CO2-udledningen fra transport i driften med 12% inden 2025 i forhold til niveauet i 2015. Transport i driften er for eksempel tjenesterejser, visiteret patientbefordring, egen vare- og servicetransport og intern transport i tjenestekøretøjer. Udviklingen i CO2 fra transport i driften opgøres årligt i Region Hovedstadens klimaregnskab.
I transportplanen vedtog man desuden at reducere CO2-udledningen fra private rejser. Private rejser er for eksempel de regionsansattes pendling, patienter som selv sørger for deres transport til behandlingsstedet samt besøgende til patienter. CO2-udledningen fra de private rejser opgøres ikke årligt eller systematisk. Men de private rejser bidrager med et betydeligt udslip af CO2 af et samlet set større omfang end driftstransportens udslip (cirka 19.000 tons per år). Til gengæld er de private rejser sværere at påvirke end driftstransporten.
Der er især én markant forskel på udledningen fra hhv. driftstransporten og udledningen fra de private rejser: Flyrejser er dominerende ifm. driftstransporten, hvorimod bilrejser er dominerende ifm. de private rejser. Denne sag handler derfor ikke om flytransport.
Hovedresultatet af beregningerne
De private rejser til Region Hovedstadens virksomheder giver anledning til et CO2 udslip på knap 52.000 ton per år. Lidt over en tiendedel af CO2-udslippet fra de ansatte kan relateres til rejser med kollektiv transport og resten til bilkørsel. For patienter og pårørende er bilen den helt dominerende kilde til CO2-udslippet. Der er et mærkbart CO2-aftryk fra de lange rejser mellem Bornholm og Sjælland.
Analysen viser, hvor stor en andel af det samlede antal ture, samlede antal kilometer og samlede CO2-udslip, som hhv. de ansatte, patienterne og de pårørende står for. For turene og kilometerne tegner der sig et næsten ens billede. De ansatte står for 56-58 % af transportomfanget, patienterne for 29-31 % og deres besøgende for 13-14 %. For CO2 udslippet ser billedet noget anderledes ud. Patienter og besøgende står for en relativ højere andel af CO2 end af transportomfanget. Forklaringen ligger overvejende i, at en større andel af de ansattes ture og kilometer tilbagelægges med CO2-venlig transport - til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Patienter og besøgende kommer oftere i bil.
Udviklingen i private rejser
I den tidligere analyse fra 2015 blev beregnet et samlet CO2-udslip på 36.600 ton per år mod denne analyses resultat på 51.600 ton per år. Det højere niveau er overvejende udtryk for en anderledes og mere realistisk måde at indregne bidrag fra bilture til og fra arbejdspladser og behandlingssteder på. Resultater fra denne analyse kan således ikke umiddelbart sammenlignes med den tidligere tilsvarende undersøgelse.
Der er forskellige forhold i perioden, som påvirker det samlede CO2-udslip fra de private rejser:
Sagen har ikke direkte konsekvenser. Der er allerede flere strategier, programmer og handlingsplaner i gang for at fremme grøn transport til og fra regionens lokaliteter.
Administrationen arbejder videre med at udvikle og udmønte initiativer inden for disse rammer.
Politikerne har mulighed for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling igennem at prioritere midler til udmøntning under f.eks.:
Region Hovedstaden kan leve op til Regeringens klimalov fra 2019 og den globale Paris-aftale om klimaændringer fra 2015 ved at nedbringe egne udledninger af CO2. Region Hovedstaden selv har i 2015 vedtaget at reducere CO2-udslippet fra egne transportaktiviteter med 12% inden 2025 igennem det strategiske program Grønne og Ansvarlige hospitaler. Desværre går det den forkerte vej for transportområdet i Region Hovedstaden. Det er dokumenteret både her og i de årlige klimaregnskaber, at klimabelastningen fra transporten til og fra bl.a. hospitalerne er øget årligt siden 2015. Derfor er der en risiko for, at Region Hovedstaden ikke kan leve op til de nationale og internationale aftaler, såvel som egne regionale målsætninger
Sagen forelægges parallelt til miljø- og klimaudvalget den 25. august 2020 som en drøftelsessag.
Sagen skal ses i sammenhæng med et punkt på de næstkommende udvalgsmøder i hhv. trafikudvalget og miljø- og klimaudvalget den 29. september 2020. Her fremlægges de to udvalg for den årlige status for Klimaregnskab 2019 og Grønne og ansvarlige hospitaler. Herværende og kommende punkt er to sider af samme sag.
Diana Arsovic Nielsen/Helen Lundgaard
20037079
Bilag 1: Analyse af CO2 fra privat transport af ansatte, besøgende og patienter til besøgende
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Taget til efterretning
I budgetforligene for 2019 og 2020 er der samlet afsat 10,6 mio. kr. til busfremkommelighedsprojekter for tre regionale buslinjer. Hertil er der opnået statslig medfinansiering på 7,9 mio. kr. til projekterne. Denne sag giver en status for projekterne.
De afsatte midler er fordelt til busfremkommelighedsprojekter på linje 200S, 375R og 123. Alle projekterne udspringer af Movias fremkommelighedsprogram for Region Hovedstaden for fremadrettede investeringer i det regionale busnet. Fremkommelighedsprojekterne vil gøre rejsetiden kortere til fordel for passagererne og driftsøkonomien.
Linje 200S:
Regionsrådet har den 17. april 2018 udmøntet 2,8 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 200S, som kører mellem Buddinge St. og Avedøreholmen. Midlerne dækker halvdelen af finansieringen af projektet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af den resterende halvdel gennem "Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”. Region Hovedstadens administration og Movia ansøgte om puljemidlerne i forbindelse med puljens 1. ansøgningsrunde i efteråret 2017 med forbehold for regionsrådets godkendelse. Fremkommelighedsprojektet blev igangsat i år 2018 og løber frem til september 2021. Projektet er blevet forlænget i forhold til den oprindelige tidsplan, som gik til juni 2020.
Projektet omfatter fremkommelighedstiltag i Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Rødovre Kommune.
Brøndby Kommune implementerer busprioritering i krydset Avedøre Havnevej / Park Allé i år.
Hvidovre Kommune implementerer busprioritering og samordning af fire signalanlæg på Hvidovrevej i år. Derudover er Hvidovre Kommune ved at undersøge, om der kan etableres en busvenstresvingsbane på Avedøre Havnevej i år.
Københavns Kommune har tilkendegivet, at de gerne vil arbejde videre med samordning og busprioritering på Islevhusvej/Kildeløbet i samarbejde med Rødovre Kommune samt busprioritering i krydset Islevhusvej/Frederiksundsvej/Storegårdsvej. I 2019 tilføjede kommunen selv busprioritering i krydset Islevhusvej/Marbjergvej, da krydset allerede var forberedt til det. Københavns Kommune vil også gerne etablere to ligeudspor på Islevhusvej, så linje 200S ikke holder bagved kø fra venstresvingende bilister til Marbjergvej.
Rødovre Kommune samordner og prioriterer busserne i følgende signalanlæg på Tårnvej: Islevbrovej, Slotsherrensvej, Tæbyvej, Rødager Alle, Knudbølvej, Fortvej, Jyllingevej, Nørregårdsvej, Rødovre Parkvej, Rødovre Centrum og Valhøjs Alle.
Derudover vil kommunen forlænge busbanen på Islevbrovej i sydgående retning frem til Slotsherrensvej-krydset.
Projektet bliver evalueret i forbindelse med afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Linje 375R:
Regionsrådet har den 12. marts 2019 udmøntet 5,1 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R, som kører mellem Hillerød St. og Rungsted Kyst St. Midlerne dækker halvdelen af finansieringen af projektet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af den resterende halvdel gennem "Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik”. Region Hovedstadens administration og Movia ansøgte om puljemidlerne i forbindelse med puljens sidste ansøgningsrunde i efteråret 2018 med forbehold for regionsrådets godkendelse. Fremkommelighedsprojektet blev igangsat i år 2019 og løber frem til juni 2022.
Projektet omfatter fremkommelighedstiltag og stoppestedsopgraderinger i Hørsholm Kommune, Fredensborg Kommune og Hillerød Kommune. Ingen af fremkommelighedstiltagene er endnu realiseret, men flere at tiltagene i Hørsholm Kommune forventes implementeret i løber at efteråret 2020, mens tiltagene i Fredensborg Kommunen først forventes implementeret i 2021.
Hørsholm Kommune har haft en politisk behandling af projektet den 12. december 2019. Resultatet af den politisk behandling var, at kommunen valgte at implementere de ønskede fremkommelighedstiltag og stoppestedsopgraderinger. Tiltagene omfatter busprioritering på Rungstedvej og Usserød Kongevej samt stoppestedsoptimering.
Fredensborg Kommune har haft en politisk behandling af projektet den 3. april 2019, hvor det blev indstillet at kommune deltager i projektet. Indstillingen blev godkendt og den foreløbige plan er, at man implementerer fremkommelighedstiltagene omkring sommeren 2021. Tiltagene omfatter busprioritering i trafiksignalerne på Usserød Kongevej.
Hillerød Kommune har endnu ikke behandlet projektet politisk, da man fortsat er i dialog med Vejdirektoratet, Movia og Region Hovedstadens administration omkring, de forskellige tiltag omkring Kongens Vænge og Hillerød By, som ønskes implementeret. Særligt ét af de tiltag som er beskrevet i screeningsrapporten fra 2016 har vist sig at være vanskeligt at implementere. Det gælder et tiltag hvor der etableres et rampeanlæg med bussluse for enden af Kongens Vænge som i dag ender blindt for bussen. Selvom ATP gerne ser at fremkommeligheden for bus 375R bliver forbedret, har de ikke ønsket at afgive/frasælge det nødvendige areal til rampeanlægget.
Parterne har derfor drøftet en række alternative fremkommelighedstiltag, heriblandt nogle mindre fremkommelighedstiltag i Hillerød By, som også vil komme buslinjen til gavn. De alternative tiltag er billigere at implementere, men giver også en mindre tidsbesparelse end det oprindelige tiltag i Kongens Vænge. Region Hovedstadens har i samarbejde med Movia foreslået en gennemkørsel med bussluse mellem Regionsgårdens parkeringsområde og Overdrevsvejen som alternativ til rampeanlægget for enden af Kongens Vænge. Vejdirektoratet har stillet sig positive over for forslaget, men kan af hensyn til trafiksikkerheden kun tillade at gennemkørslen anvendes i den ene kørselsretning. Center for Regional Udvikling er nu i dialog med Center for Ejendomme om forslaget. Planen er at der udarbejdes et skitseprojekt med anlægsoverslag.
De alternative tiltag skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og politisk godkendes af Hillerød Kommune, før de kan implementeres.
Projektet bliver evalueret i forbindelse med afrapportering til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Linje 123:
Regionsrådet har den 23. juni 2020 udmøntet 2,7 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 123, som kører mellem Glostrup St. og Roskilde St. Midler til fremkommelighedstiltag dækker alene tiltag på den del af linjen, som kører i Region Hovedstaden, hvilket er hovedparten af linjen. Der er ikke statslig medfinansiering til projektet, da der aktuelt ikke er åbne puljer målrettet busfremkommelighed.
Projektet omfatter fremkommelighedstiltag i Albertslund Kommune, Glostrup Kommune og Høje Taastrup Kommune. Derudover har Roskilde Kommune afsat midler til at forbedre busfremkommeligheden i kommunen, som blandt andet vil forbedre fremkommeligheden for linje 123.
Fremkommelighedstiltagene på buslinje 123 indebærer en række tiltag på buslinjen, som Movia har foreslået i en analyse af buslinjen fra 2017. Tiltagne omfatter primært etablering af busprioritering i lyskryds langs ruten. Derudover omfatter tiltagne nedlæggelse af to mindre stoppesteder (”Store Vejleå” i Albertslund Kommune og ”Hedehusene Skole” i Høje Taastrup Kommune) samt en sammenlægning af to stoppesteder i Glostrup Kommune (”Nordre Ringvej” og ”Skolevej”).
Projektorganisering:
Movia står for dialogen med vejmyndighederne, mens vejmyndighederne står for implementeringen af de enkelte løsningsforslag. Denne projektorganisering har fungeret godt i forbindelse med tidligere fremkommelighedsprojekter for linje 400S og 500S.
Det er byrådene som beslutter, om de ønsker at gennemføre de anlægsrelaterede fremkommelighedstiltag inden for kommunen, da Region Hovedstaden ikke er vejmyndighed. Det er således kommunerne, som påtager sig rollen som bygherre og som i første omgang dækker udgifterne, som de senere får refunderet af projektet.
Projekterne ledes af Movia og det er Movia som administrerer projektøkonomien og dermed dækker kommunernes udlæg inden for rammerne af det budget som Region Hovedstaden og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt.
Udfordringer med de administrative processer:
I forbindelse med busfremkommelighedsprojekterne har Region Hovedstadens administration oplevet udfordringer med Vejdirektoratets timesatser for projektering og implementering af tiltag på statsvejene. Udfordringerne går på at Vejdirektoratets timesatser ikke opfylder budgetkravene fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Vejdirektoratets timesatser er væsentlig højere end de satser som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen yder tilskud til. Problemstillingen forsøges løst på administrativt niveau, men kan betyde at det samlede puljetilskud bliver mindre end det oprindelige tilsagn.
Der er risiko for, at de relevante vejmyndigheder ikke kan godkende eller få politisk opbakning til enkelte tiltag i projekterne, hvorved de forventede effekter af disse tiltag ikke opnås. Vejmyndighederne har mulighed for at foreslå alternative fremkommelighedstiltag over for Movia. Alternative fremkommelighedstiltag på linje 200S og 375R skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at sikre en formålstjenlig brug af puljemidlerne. Dette sker gennem en ændringsanmodning, som Movia sender til styrelsen.
Regionsrådet har den 17. april 2018 afsat 2,8 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 200S i budgetår 2019.
Regionsrådet har den 12. marts 2019 udmøntet 5,1 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 375R i budgetår 2019.
Regionsrådet har den 23. juni 2020 udmøntet 2,7 mio. kr. til et fremkommelighedsprojekt for buslinje 123 i budgetår 2020.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen / Jonas Dalum Scherling
20018965, 20009253, 20038047 og 16029027
Bilag 1: Kort over stoppestedsændringer på linje 375R
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 25. august 2020:
Taget til efterretning
Under behandlingen af sagen om udbuddet af buslinjerne 230R, 380R og 98N i regionsrådet 23. juni 2020 stillede Enhedslisten spørgsmålet om elektriske ramper var et krav i udbuddet af de tre buslinjer. Derudover skal Movias bestyrelse den 10. september behandle en drøftelsessag, hvor bestyrelsen skal beslutte om Movias administration skal arbejde videre med muligheden for at implementere elektriske ramper i busserne.
I dag er Movias busser udstyret med håndbetjente ramper, der lever op til gældende FN-standard for befordring af borgere med nedsat mobilitet, men som kræver at borgeren har en hjælper med til at folde rampen ud, da chaufføren ikke må forlade førersædet. De elektriske ramper styres af chaufføren fra forsædet, så han eller hun ikke skal rejse sig, og køres ud fra bussens midterdør. Andre regionale trafikselskaber er begyndt at stifte erfaringer med elektriske ramper, og særligt FynBus er langt fremme på området.
Fordele og ulemper ved elektriske ramper
Fordele:
Ulemper:
Erfaringer fra FynBus
FynBus har i forbindelse med genudbud i 2015 og 2016 fået installeret elektriske ramper i alle regionalbusser og ca. halvdelen af alle bybusserne i Odense. I 2019 gennemførte trafikselskabet en evaluering, hvor tre kørestolsbrugere testede busserne i en periode på tre måneder (Bilag 1). Udvalgte konklusioner fra evalueringen:
FynBus har lavet en videovejledning om brugen af ramperne til deres passagerer (https://www.fynbus.dk/handicapinfo).
Priser og krav til stoppesteder
De elektriske ramper vurderes at koste ca. 50.000kr. pr. bus. Region Hovedstadens linjer har i omegnen af 220 driftsbusser, hvilket samlet set vil kræve en investering på 11 mio. kr. Investeringen vil indfases over tid i takt med at linjerne genudbydes med nye kontrakter og fordeles udover bussernes kontraktperioder.
Den største investering kan dog ligge i opgraderinger af stoppesteder, så disse bedre kan håndtere de automatiske ramper. Hvis stoppestedet ikke er placeret ved en kantsten, men afsætter direkte på vejen vil de elektriske ramper blive meget stejle, og dermed sværere og mere utrygge at benytte alene. Movia har ikke estimater på behovet for stoppestedsopgraderinger, men da regionen ikke er vejmyndighed, og dermed ikke drifter stoppestederne, vil opgraderinger skulle ske i samarbejde med kommunerne og evt. Vejdirektoratet.
Sagen har ikke i sig selv nogen konsekvenser.
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men retningen for elektriske ramper, der fastsættes af Movias bestyrelse, kan have økonomiske konsekvenser for regionen ved indkøb af elektriske ramper og eventuelle stoppestedsopgraderinger. Indkøbene af ramperne vil ske ved genudbud af buslinjer og omkostningerne hertil vil medføre øgede driftsudgifter.
Sagen forelægges trafikudvalget den 25. august 2020.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar/Morten Heile Hass.
20056626.
Bilag 1: Bilag 1 - Evalueringsrapport FynBus
Tomt indhold
EIT Urban Mobility er et initiativ fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Siden januar 2019 har de arbejdet for at tilskynde til positive ændringer i den måde folk bevæger sig rundt i byer for at gøre dem bedre at bo i – og siden marts 2020 har de haft hovedkvarter i København.
De sigter mod at blive det største europæiske initiativ, der transformerer mobiliteten i byerne til mere grønt og bæredygtigtig og skabe bedre plads til liv i byens rum. Målet er at sikre udvikling gennem samfinansiering for op imod 400 mio. EUR (2020-2026) fra EIT og med støtte fra EU's fonde.
Tilgangen til projekter i EIT Urban Mobility er at bruge vores byer som levende laboratorier, hvor industrien og universitetspartnere vil demonstrere, hvordan nye teknologier kan arbejde på at løse reelle problemer, når vi transportere mennesker, gods og affald på smartere måder.
EITs programmer understøtter visionen om at skabe bedre byrum. Ved at fremme innovation og transformation kan vi forbedre menneskers livskvalitet, mobilitet og gøre Europas økonomi mere konkurrencedygtig.
Administrationen i Regional Udvikling har tilkendegivet over for EIT Urban Mobility, at regionen gerne vil gå ind i konkrete projekter, som understøtter vores Regionale Udviklingsstrategi og Trafik- og mobilitetsplanen. Konkrete projekter kan blive forelagt trafikudvalget og evt. i regionsrådet.
Modellen for at indgå partnerskaber i EIT Urban Mobility er enten at betale et årligt abonnement på godt 50.000 kr. eller betaler 20 pct af fondsmidler til EIT, såfremt der opnås støtte fra EU. Administration har pt. kun benyttet sig af sidste mulighed ifm. med en ansøgning om fremkommelighed for busser gennem signalanlæg – hvor regionen indgår partnerskab med bl.a. Københavns Kommune såfremt ansøgningen går hjem.
20051028
Staten, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S har gennemfører en forundersøgelse af Østlig Ringvej. Der foreligger nu en afrapportering, herunder en resumérapport, som er vedlagt som bilag.
Projektet er en del af "Lynetteholmen-projektet", hvor daværende regering og Københavns Kommune indgik principaftale af oktober 2018. Projektet er et af hovedstadsområdets fælles prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter).
Der har været gennemført en forundersøgelse af Østlig Ringvej med udgangspunkt i en linjeføring fra Nordhavn til Amagermotorvejen (Korridor Vest) samt en linjeføring langs Amagers østkyst til Øresundsmotorvejen (Korridor Øst). Hele strækningen vil forløbe i tunnel med tilhørende til- og frakørsler. Ringvejen vil forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Amager- eller Øresundsmotorvejen i syd. Projektet vil binde det overordnede vejnet sammen øst om København og forbedre mobiliteten i Hovedstaden. Ringvejen vil servicere den tværgående trafik og aflaste de indre bydele og andre strækninger for bil- og lastbiltrafik. Korridor Øst vil herudover gøre det muligt, at fredeliggøre eksisterende veje til lufthavnen.
En østlig ringvej forventes at koste i størrelsesordenen 20 - 30 mia. kr., afhængig af linjeføring. Det resterende finansieringsbehov er beregnet til mellem 17-22 mia. kr. efter indtægter fra direkte brugerbetaling fra trafikanterne m.v.
Forundersøgelsen viser, at en Østlig Ringvej ikke er samfundsøkonomisk rentabel, med mindre man medregner de såkaldte agglomerationseffekter, dvs. gevinsten af at lokalisere virksomheder og deres arbejdskraft tættere.
Staten har offentliggjort hele analysen den xx. august 2020 og materialet kan ses på (indsæt link).
16033339
Bilag 1: 13.08.20_ØR_RESUMERAPPORT FINAL
Administrationen er på et møde med Hillerød Kommune den 25/6, blevet orienteret om kommunens planer for et nyt stadionområde i Favrholm, syd for Hillerød.
Udover et stort stadion med tilhørende træningsfaciliteter, fodboldakademi og administration forventes området at skulle rumme boliger.
For at kunne etablere det nye stadionkvarter, har kommunen brug for at redegøre tilstrækkeligt for de trafikale effekter i forhold til fingerplanens stationsnærhedsprincip og forudsætter en ændring af fingerplanen, hvis stadion placeres udenfor det stationsnære område (1.200 m fra Favrholm station). Kommunen har vurderet, at BRT ikke er en realistisk mulighed, og ønsker derfor mulighederne for etablering af et nyt stop på lokalbanen, op til det nye stadionkvarter, undersøgt nærmere. (se bilag).
Regionsrådet besluttede på møde den 24. september 2019 at udmønte 6,9 mio. kr. (afsat i budgetaftalen for 2019) til flytning af standsninsgssted fra Brødeskov til Nørre Herlev.
De køreplanmæssige og passagérmæssige konsekvenser af at etablere et nyt stop på Frederiksværkbanen er endnu ikke kendt. Administrationen vil sammen med Movia se på konsekvenserne, men har samtidig, overfor Hillerød Kommune, givet udtryk for, at planlægningen af flytning af Brødeskov til Nørre Herlev ikke ønskes påvirket.
Hillerød kommune har behandlet sag om Favrholm stadionkvarter på økonomiudvalget møde den 19. august.
Sagen er herudover blevet drøftet på møde mellem regionsrådsformanden og Hillerøds borgmester den 14. august.
20055481
Bilag 1: Bilag - Nyt trinbræt ved stadionområde i Favrholm SV
Årsplanen for emner til trafikudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
19029060