Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Anbefalet
I december 2019 drøftede regionsrådet forslag til valg af regionale mål med ophæng i kerneopgaver i klinikken for 2020 og fælles dataoverblik som led i den nye model for værdibaseret sundhed. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skulle følges op med mål for det regionale udviklingsområde, når den Regionale Udviklingsstrategi forelå. Strategien ”En region for den næste generation” blev godkendt af regionsrådet den 23. juni 2020 (bilag 1).
Administrationen foreslår, at der følges op på udvalgte mål på det regionale udviklingsområde. Målene skal fungere som pejlemærke for, om den Regionale Udviklingsstrategi kan forventes realiseret. Der foreslås politisk afrapportering én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer for målene.
Den Regionale Udviklingsstrategi udmøntes som en af retningsgiverne i regionens strategiske målbillede, der blev godkendt den 18. august 2020. Strategien skal fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed integreres. Den udstikker rammerne for samarbejde om at forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i forandring. FN’s verdensmål er derfor et naturligt pejlemærke for strategien, og regionen yder allerede en stor indsats for at realisere verdensmålene.
Som supplement til verdensmålene har administrationen udpeget regionale mål inden for to af strategiens fire spor. Målene skal sikre opfølgning på og måling af effekter af udvalgte kerneopgaver og udviklingsindsatser inden for regional udvikling. De er valgt ud fra et ønske om systematisk at følge op på prioriterede områder, der samtidig har en stor økonomisk volumen i budgettet for regional udvikling. Målene har forskellige tidshorisonter for målopfyldelse henholdsvis 2030 og 2035, idet de er fastlagt i forbindelse med politisk godkendelse af dels den regionale udviklingsstrategi dels af forskellige regionale planer. Der følges op på udviklingen i strategiens øvrige to spor: "Uddannelser og Kompetencer til Fremtiden" og "Nye muligheder for et Sundt liv" i forbindelse med andre målinger og statusrapporter.
Administrationen har endvidere udarbejdet et første bud på baseline og indikatorer, som sikrer, at regionen kan følge op på, om de langsigtede mål nås. Oversigt over foreløbigt bud på baseline, indikatorer og datakilder er vedlagt i bilag 2. Såfremt målene godkendes politisk, vil der blive arbejdet videre med at konkretisere og kvalificere baseline, indikatorer og datakilder. Samtidig vil der blive fulgt op på Danmarks Statistiks og 2030-panelets arbejde med at omsætte FN’s 17 verdensmål til danske målepunkter og på regionernes fælles arbejde med at opstille en række regionale indikatorer, som skal synliggøre, hvordan regionerne samlet set bidrager til at indfri verdensmålene. Særligt skal Danske Regioners udspil om hospitalernes grønne omstilling og regionernes fælles målsætning om 75 procent reduktion af CO2-udledningen på hospitaler og regionale institutioner inden 2030 konkretiseres i dialog med øvrige regioner.
Administrationen vurderer, at målene er ambitiøse og samtidig realistiske, men at de forudsætter fortsat prioritering af regionale indsatser og investeringer inden for klima, miljø og kollektiv trafik i de kommende år. Det foreslås, at der afrapporteres politisk én gang årligt på udviklingen i relevante indikatorer til regionsrådet, forretningsudvalget og udvalgene på det regionale udviklingsområde første gang i juni 2021.
I skemaet nedenfor er målene listet:
Strategispor | Mål |
Klima og Miljø i balance | 75 % reduktion af CO2-udledningen inden 2030 på regionens hospitaler og institutioner
Baseline: Danske Regioner opgør udledningerne fra el, varme og transport i 2018 til 217.000 tons CO2 (97.000 ton fra el, 80.000 ton fra varme og 40.000 ton fra transport). 75 % reduktion i 2030 svarer til, at udledningen i 2030 fra el, varme og transport skal ned på 55.000 ton for regionerne samlet. Hvis Region Hovedstaden skal bidrage forholdsmæssigt til det fælles mål, skal regionen udlede under 24.400 ton i 2030. (Region Hovedstaden udledte i 2018 79.000 ton CO2 fra el og varme samlet og 18.500 ton CO2 fra transport).
Hvorfor: Region Hovedstaden har sammen med øvrige regioner fastlagt en ambitiøs målsætning om en grøn omstilling af hospitaler og regionale institutioner inden 2030. Målsætningen i den Regionale Udviklingsstrategi er at skabe en grøn og innovativ metropol, og regionen arbejder derfor parallelt med at bidrage til opfyldelsen af det nationale mål om 70 % reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. Region Hovedstaden har endvidere indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen fra hospitaler og egne virksomheder med mindst 2 % om året. |
85 % af drikkevandet er beskyttet mod klorerede opløsningsmidler og lignende stoffer inden 2030
Baseline: Pr. november 2020 var 17 % af den samlede drikkevandsindvinding inden for 85 %-områderne beskyttet. En gang årligt opgøres mængden af beskyttet drikkevand. Der er 54 grundvandsområder indenfor det i jordplanen definerede 85 %-område. De færdigbeskyttede grundvandsområder vises med mørkegrønt i kortet vedlagt i bilag 3. Områderne med de 85 % af drikkevandet er de mørkegrønne, lysegrønne og gule områder i kortet.
Hvorfor: I Region Hovedstaden bruger vi næsten alt vores grundvand til drikkevand. Det er regionens opgave at sikre drikkevandet mod forurening fra forurenede grunde. Vi tager vores regionale ansvar for at rydde op efter tidligere tiders jordforurening alvorligt. Vores samlede jordforureningsindsats bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål om sundhed, rent vand og partnerskaber for handling og er en forudsætning for målet om bæredygtige byer og lokalsamfund. Vores samlede jordforureningsindsats er politisk prioriteret i Jordplan 2. Jordplan 2’s overordnede formål er at beskytte 85 % af drikkevandet mod forurening med klorerede opløsningsmidler inden 2030. | |
Effektiv og Bæredygtig Mobilitet | Regionen vil arbejde for, at 20 % flere rejser med kollektive trafikløsninger, cykler eller går i 2035
Baseline Ifølge Transportvaneundersøgelsens årsrapport for 2018 er 53 % af alle rejser grønne (dvs. gang, cykel eller kollektiv trafik). For at nå målet skal 64 % af alle rejser i 2035 være grønne. Dette vil svare til 20 % flere grønne rejser pr. person pr. dag i 2035. Udviklingen i grønne rejser ses ifht. befolkningstilvækst og udviklingen i bilture. Idet befolkningen stiger, ses på andelen af ture med grønne transportmidler og ikke absolutte tal. Målet kan nås både ved at en større del af alle nye rejser er med grønne transportmidler – men også ved at der sker en overflytning af rejser fra bil til grønne transportformer.
Hvorfor: Hvis vi skal undgå, at trængslen på vejene stiger dramatisk over de næste årtier, med deraf følgende manglende fremkommelighed for borgerne og busserne og problemer med støj og luftforurening, skal vi arbejde for at gøre det nemmere for flere at rejse med kollektiv trafik, cykle eller gå som alternativ til bilen. Samtidig ved vi, at cykling og gang er godt for sundheden - også i kombination med kollektiv transport.
|
De foreslåede mål for regional udvikling med tilhørende indikatorer sikrer opfølgning på, om Region Hovedstaden lykkes med at realisere udvalgte mål i Region Hovedstadens Strategi for Regional Udvikling mv., FN's verdensmål samt regionenernes fælles mål for reduktion af CO2 udledning på hospitaler og institutioner mv.
Sagen forelægges trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 12. januar 2021, forretningsudvalget den 26. januar 2021 og regionsrådet den 2. februar 2021.
Udviklingen i målopfyldelse afrapporteres én gang årligt, første gang i juni 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Karin Jørgensen
20079378
Bilag 1: Regional_Udviklingsstrategi_2020-2023
Bilag 2: Forslag til mål for regional udvikling - samlet oversigt januar 2021
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Godkendt,
idet udvalget bemærker, at denne procesplan har fokus på tilgængelighed til de somatiske hospitaler, og udvalget derfor forventer, at der senere ville kunne foretages tilsvarende analyser for tilgængelighed til regionens psykiatriske hospitaler og de kommende sundhedshuse.
Trafikudvalget behandlede på trafikudvalgsmødet d. 25. august 2020 en orienteringssag om klimabelastningen fra private rejser, herunder medarbejdernes pendlerrejser, til og fra hospitalerne. Behandlingen afledte en diskussion om forholdene og tilgængeligheden til hospitalerne. Hospitalsdriften medfører store transportaktiviteter fra både medarbejdere, patienter og pårørende, som har stor indflydelse på både miljøet og trængslen i regionen, og derfor arbejder regionen strategisk med at nedbringe CO2-udledningen og trængslen fra regionens transportaktiviteter.
Trængslen og klimabelastningen fra transporten er stigende i Region Hovedstaden, hvor vi årligt bliver ca. 20.000 flere borgere og flere og flere vælger den kollektive trafik fra til fordel for privatbilen. Med både den Regionale Udviklingsstrategi og Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsområdet har regionsrådet vedtaget at arbejde for, at 20% flere vælger kollektive trafikløsninger eller cyklen til arbejde og uddannelse inden 2035. Udviklingen skal derfor vendes, og en vigtig nøgle hertil er at forbedre forholdene for og attraktiviteten af den kollektive trafik, så især rejsetiden kan forkortes, og her kan hospitalerne i Region Hovedstaden spille en vigtig rolle.
Hospitalerne i Region Hovedstaden er store trafikale knudepunkter med flere tusindende daglige rejser af både medarbejdere, patienter, pårørende og andre besøgende. Hvordan rejserne foretages, har stor indflydelse på både miljø, klima og trængsel. En tidligere analyse af de private rejser til og fra regionens hospitaler, fremlagt til orientering i trafikudvalget d. 25. august 2020, viste, at bilen er den markant mest benyttede transportform for patienter og pårørende (72% af alle rejser), men også at bilen er det mest benyttede transportmiddel blandt hospitalernes ansatte (42% af alle rejser). Kollektiv trafik er den mindst benyttede transportform blandt både medarbejdere og patienter og pårørende med henholdsvis 19% og 14% af alle rejser til hospitalerne. Generelt er tilgængeligheden og forholdene for den kollektive trafik på hospitalerne udfordret. Ingen af hospitalerne er stationsnære – med åbningen af Hovedstadens Letbane og Nyt Hospital Nordsjælland bliver tre af hospitalerne det dog i fremtiden – og der ses en generel tendens på tværs af hospitalerne, at der er længere gåafstande fra den kollektive trafik til hospitalerne end fra parkeringshusene.
Den høje bilandel af rejserne til og fra regionens hospitaler medfører trængsel og en stor klimapåvirkning, men også et stort behov for omkostnings- og arealtunge parkeringspladser ved regionens hospitaler. Der er et stort uudnyttet potentiale for reduktion af både trængsel og CO2-udledning, hvis flere af rejserne til regionens hospitaler foregår med kollektiv transport. Administrationen har udarbejdet et forslag til en procesplan for at højne vidensniveauet om tilgængeligheden for hospitalerne, samt se på handlemulighederne for på sigt at kunne flytte flere rejser til den kollektive trafik.
Procesplan
Procesplanen for arbejdet med at forbedre forholdene for den kollektive trafik og tilgængeligheden til regionens hospitaler skal ses i sammenhæng med beslutningssagen: Udmøntning af midler til opfølgning på Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsregionen, der ligeledes behandles på dette møde, hvor administrationen indstiller at udmønte midler til analyser til denne indsats. Forslag til procesplanen er som følger:
12. januar 2021 – Udmøntning af midler til opfølgning på Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsregionen v. trafikudvalget
Administrationen vil i dialog med Hovedstadens Letbane formulere den endelige projektbeskrivelse og sende hele eller dele af opgaven i udbud. Midlerne vil gå til analyser af tilgængeligheden for den kollektive trafik for ni af regionens hospitaler: Amager, Bispebjerg, Bornholm, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Nyt Hospital Nordsjælland og Rigshospitalet. Frederikssund og Frederiksberg Hospitaler forventes at lukke i henholdsvis 2022 og 2023 og vil derfor ikke være en del af analysen.
Analyserne vil se på forholdene for den kollektive trafik i dag, og på sigt, herunder betjeningen af hospitalerne og rejsetider fra hospitalernes opland, men vil også se på mulige handlemuligheder, der kan forbedre forholdene og tilgængeligheden. Analyserne vil bl.a. tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til udvikling af trafikale knudepunkter, hvor man også inddrager de omkringliggende boliger, erhverv og institutioner, og der forventes et særligt fokus på at sikre det gode skifte og en god oplevelse ved ankomst. Analyserne vil primært have fokus på kollektiv trafik med enkelte lidt bredere mobilitetselementer. Ønskes et andet fokus på hele mobilitetsplaner for hospitalerne kan dette ikke rummes for alle hospitalerne indenfor nuværende budget. Der vil derfor skulle udvælges hospitaler at fokusere på.
I udarbejdelsen af analyserne vil både regionens hospitaler og øvrige koncerncentre blive inddraget. Særligt Center for Ejendomme, der er projektansvarlig for anlægget af de nye hospitalsbyggerier, driften af hospitalerne og den løbende fornyelse af hospitalerne, forventes at være en tæt samarbejdspartner.
Midten af 2021 – Udarbejdelse af film med interview af borgere om kollektive trafikmuligheder til hospitalerne
Der udarbejdes 3-4 film, hvor politikere fra regionens trafikudvalg selv skal rejse med kollektiv trafik til udvalgte hospitaler i regionen, og have dialog med andre rejsende til og fra hospitalerne om deres oplevelse af og ønsker til forholdene for kollektiv trafik. Filmene skal anvendes til efterfølgende drøftelser i trafikudvalget.
Slutningen af 2021 til start af 2022 – Tre drøftelser i trafikudvalget om analysernes resultater og handlemuligheder
Resultaterne af analyserne præsenteres for trafikudvalget af tre omgange med henblik på efterfølgende drøftelser i udvalget. Drøftelserne er tredelt, så trafikudvalget får mulighed for at drøfte både resultater og handlemuligheder i en lokal kontekst, da der vil være lokale forskelle, udfordringer og løsninger på hospitalerne. Hospitalerne grupperes i drøftelserne i geografiske zoner, da transportmulighederne og transportbehovene på hospitalerne er påvirket af hospitalernes geografiske placering, og hospitaler med lignende placeringer forventes at ligne hinanden. Opdelingen foreslås som følgende:
Slutningen af 2021 eller start 2022 – Drøftelse i det regionale passagerråd
Det nyoprettede regionale passagerråd giver mulighed for at drøfte analysernes resultater, mobilitet til hospitaler og ønsker til god tilgængelig for hospitaler med borgere og brugere af både den kollektive trafik og regionens hospitaler.
Start af 2022 – Temadrøftelse i regionsrådet
Arbejdet for bedre forhold for den kollektive trafik og tilgængelighed til og fra regionens hospitaler har indflydelse på flere af regionens politiske udvalg, men også på flere af regionens tværgående strategier som Handlingsplan for FN’s Verdensmål og den Regionale Udviklingsstrategi (RUS). Analyserne vil desuden pege på handlemuligheder, der kan afsættes midler til ved kommende budgetaftaler. Derfor foreslår administrationen en afsluttende temadrøftelse i regionsrådet på tværs af politiske udvalg, der udover analyserne vil kunne tage udgangspunkt i resultaterne fra trafikudvalgets drøftelser og drøftelsen i det regionale passagerråd.
2022 – Workshops med hospitalsdirektører, Center for Ejendomme, trafikselskab(er) og kommunale politikere
Det er administrationens forventning, at mange af analysernes anbefalinger og handlemuligheder vil kræve tværgående samarbejder mellem flere aktører, hvori der både vil være trafikale- og byudviklingsmæssige anbefalinger. Derfor vil administrationen lægge op til en proces, hvori der indgås dialog med både kommuner og trafikselskab(er). Et til flere trafikudvalgsmedlemmer vil deltage i workshopsne.
Juni – august 2022 - Budgetforhandlinger
Første mulighed for at følge op på analysernes anbefalinger og handlemuligheder med konkrete handlinger og midler.
Principper for tilgængelighed til hospitaler og udgangspunkt for analyserne
Inden analyserne igangsættes er der dog behov for at vedtage nogle overordnede principper, der sætter den politiske retning for arbejdet med forbedrede forhold for den kollektive trafik og tilgængelighed til hospitalerne, og dermed også rammerne for analyserne og dets anbefalinger. Regionsrådet vedtager på et senere tidspunkt hvilke anbefalinger man vil følge. Administrationen anbefaler at vedtage følgende tre principper:
Der er mange patienter og pårørende, der ikke har mulighed for at tage den kollektive trafik. Anbefalingerne skal ikke gå på kompromis med muligheder for disse brugergrupper. At forbedre vilkårene generelt for den kollektive trafik kan dog medføre behov for ændringer i vilkårene for særligt biltrafikken, men dette kan være en nødvendighed for at øge attraktiviteten for den kollektive trafik.
Skal sikre bedre kobling mellem hospital, den kollektive trafik og byrummet omkring hospitalerne, og kan medføre at åbne hospitalerne mere op og gøre dem til en mere integreret del af det miljø, som hospitalerne er en del af. Brugerne skal sikres en bedre velkomst og wayfinding, når de ankommer med den kollektive trafik. Wayfinding har været et vigtigt fokuspunkt på hospitalerne længe, men her har fokus været på selve hospitalet og dets matrikler. Med en bedre wayfinding til og fra den kollektive transport vil der bygges et ekstra lag på det eksisterende arbejde.
En forbedret rejsetid er afgørende for den kollektive trafiks konkurrencevilkår i forhold til bilen. Løsninger som kortere gangafstande fra stoppested til hospital, bedre vilkår for kombinationsrejser eller omlægning af buslinjer kan medvirke til at reducere rejsetiden, men ofte kan en forbedret oplevet rejsetid medvirke, at man er villig til at gå eller rejse længere, hvis gåturen går igennem et interessant område uden for mange brud som lyskryds eller trapper, eller hvis man undgår for mange skift imellem transportmidler. En del af anbefalingerne kan derfor omfatte også at forbedre den opfattede rejsetid ved at sikre det gode skifte og velkomst.
Ved tiltrædelse af sagens indstillinger vil administrationen igangsætte procesplanen indenfor rammerne af de vedtagne principper. Arbejdet for at forbedre forholdene for den kollektive trafik og tilgængeligheden til regionens hospitaler understøtter indsatsen for at øge andelen af medarbejdere i Region Hovedstaden, som benytter grønne transportmidler til og fra arbejde frem mod 2025 fra Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s Verdensmål.
Midlerne til analyserne vil være en del af en udmøntning af 3,35 mio. kr. af de resterende 5 mio. kr. til regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer. Beslutning herom tages i beslutningssagen Udmøntning af midler til opfølgning på Trafik- og mobilitetsplan for Hovedstadsregionen, der ligeledes behandles på dette møde.
Sagen forelægges trafikudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Morten Heile Hass.
20083439
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Inden udvalgsmødet fremsatte udvalgsformanden et teknisk ændringsforslag til indstillingen:
Ændringsforslaget til indstillingen blev godkendt.
Regionsrådet besluttede den 17. november 2015 at bevilge 10 mio. kr. til regionale analyser i tre faser om fremtidens transportbehov og sammenhængede trafikssystemer i hovedstadsregionen. Fase 1 og fase 2 til 5 mio. kr. er gennemført. Analyserne i de to faser dannede grundlagt for Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadesregionen. Denne sag omhandler 3,35 mio. kr. af de restererende 5 mio. kr. til fase 3.
Regionsrådet bemyndigede den 20. november 2019 trafikudvlaget til at beslutte indhold og udmønte midlerne i fase 3. Derfor afsluttes dennne sag i trafikudvalget.
Med denne sag forslår administrationen at udmønte 3,35 mio. kr. til at styrke arbejdet med Fremtidens knudepunkter og til medfinansiering af forundersøgelse af BRT (BusRapidTransport) på buslinje 400S.
Regionsrådet tiltrådte den 9 april 2019 den regionale Trafik- og mobilitetsplan, som angiver fem strategiske udviklingsområdet og 13 indsatser, som den overordnet ramme for videreudvikling af mobiliteten i hovedstaden. Med indsatserne i Trafik- og mobilitetsplanen vil Region Hovedstaden fokusere på at skabe en sammenhægende, pålidelig, effektiv og grøn mobilitet inden 2035, som skal medvirke til mindre trængsel og mere sundhed. Dette skal blandt andet ske ved at gøre det nemt at kombinere tog, bus, letbane, metro og cykelture med private delebiler og samkørsel.
Midlerne til fase 3 (resterende 5 mio. kr.) er tilsagsbudgetteret til Hovedstadens Letbane, der har sekretariatsfunktion for den samlede indsats. Det endelige analysedesign vil blive aftalt med HL efter de rammer som udvalget beslutter. Administrationen arbejder med en opdeling af de resterende 5 mio. kr. i to hovedgrupper: 1. Fremtidens Knudepunkter og 2: Opfølgende analyser (på fx Klimasamarbejdsaftalen, CIP-projekter og statens infrastrukturplan). Bilag 1 visualiserede opdelingen.
Analyserne, der udmøntes med denne sag, skal bidrage til en fortsat udvikling af mobiltieten særligt relateret til regionens kerneopgaver - fx trafikbestilling og hospitalerne. Derudover giver de reserverede midler til opfølgende analyser mulighed til yderligere samarbejder fx i forbindelse med infrastrukturaftaler. Trafikudvalget vil behandle forslag til de opfølgende analyser på et senere tidspunkt.
1) Fremtidens knudepunkter (3 mio. kr.)
1.a Udvikling af lokalbanestationer
1.b Tilgængelighed til hospitaler
2) Ny infrastruktur, nye strækninger - Opfølgende analyser på fx. Klimasamarbejdsaftale med regeringen, VIP-projekter og statens infrastrukturplan (2 mio. kr. på nuværende tidspunkt udmøntes 350.000 kr.)
fx: Parker og Rejs, VIP-projekter og/eller BRT.
(Se bilag 1 for visualiseringen af opdelingen)
1) Fremtidens knudepunkt: Knudepunkter, der skaber sammenhæng, er et af de fem strategiske udviklingsområder i Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen. Velfungerende og attraktive trafikale knudepunkter er afgørende for det samlede kollektive transport i hovedstadsområdet. Integrationen af forskellige transportformer og byrummet er en af nøglerne til at gøre alternativer til bilkørsel attraktiv. I 2019 gennemførte reigonen et arbejde om transitorienteret byudvikling (TOB) i dansk kontekst, og testede emtoden i fem knudepunkter i hvoedstaden. Resultatet var blandt andet en guide til processen for TOB.
I det nye arbejde forslår adminstrationen at koncentere indsatsen om adgangen til og udviklingen af lokalbanestationer og Region Hvoestadens hospitaler. Herunder mulighederne for brug af transitorienteret byudvikling som tilgang og brugen af den tidligere udviklede guide. Det foreslås at integrere et fokus på tryghedsskabende parametre, og hvordan det påvirker brugen af kollektiv trafik. Administrationen forslår at arbejde aktivt for, at forskning omsættes til håndgribelige værktøjer til fx by- og trafikplanlæggere. Såvel på hospitaler som lokalbanestationer er tryghed en væsentlig parameter for brugen af kollektiv trafik. Trafikudvalget inddrages løbende, og der planlgges studieture til de udpegede stationer og hospitaler. Relevante aktører (fx kommuner og trafikselskaber) inddrages med henblik på at udvikle konkrete løsninger, som øger den kollektive transports attraktivitet. Trafikudvalget inddrages løbende, og der planlægges studieture til udpegede stationer og hospitaler.
1.a Lokalbanestationer
Lokalbanerne er rygraden i den kollektive trafik i Nordsjælland, og den forbinder Nordsjælland til det resterende hovedstadsområde. Dermed understøtter lokalbanerne mulighederne for bl.a. at gøre bosætning og lokalisering af arbejdspladser attraktive og sikrer, at unge under uddannelse fortsat kan forblive bosat i området. Arbejdet understøtter regionens investeringer i vedligeholdelse af lokalbanerne. Ved at optimere gevinsterne fra de fysiske investeringer på de traditionelle kerneparametre som rejsetid og punktlighed, vil arbejdet fokusere på tilgængelgiheden til stationerne gennem forbedret funktionalitet og attraktivitet på stationerne. Lokalbanestationerne fungerer her som indgangen til det samlede kollektive net. Oplevelsen af den samlede kollektive rejse er ofte under stor indflydelse af adgangen til, opholdet på og trafikken gennem stationerne. Lokaltog, kommuner og Movia vil blive inddraget løbende i arbejdet.
Forventet output af arbejdet med 1.a:
Idéoplæg og kortlægning vil give grundlag for dialog mellem regionen og kommunerne om udviklingen af knudepunkterne langs lokalbanerne, herunder fælles projekter og særskilte budgetforslag. Derudover kan outputtet bruges af både regionen og kommuner til fx at søge fremtidige puljer.
1.b Tilgængelighed til hospitaler
Hospitalerne i Region Hovedstaden udgør trafikale knudepunkter i en bred forstand, hvor der er et stort dagligt flow af mennesker og varer. Hospitalerne har i dag en størrelse, som gør dem sammenlignelige med et mellemstort bysamfund i regionen. Derfor er tilgængeligheden og mobiliteten til hospitalerne vigtig i forhold til planlægning, anlæg og drift af den kollektive transport i regionen.
En stor del af personrejserne til hospitalerne er regionale og interregionale bl.a. på grund af arbejdskraftens specialisering og den gradvise koncentration af specialer indenfor behandling og pleje. Det betyder, at ansatte ofte har en lang daglig pendlerrejse, og patienter og pårørende ligeledes kan have en lang rejse. Arealer, anlæg- og drift af parkering til biler udgør en væsentlig omkostning for regionens hospitaler. Det er tesen, at god kollektiv transport kan reducere behovet for parkeringsanlæg og dermed omkostninger for regionen. Analysen vil fungere som en afprøvning af metoden og tilgængeligheden på hospitalerne. Trafikudvalget behandler på et andet punkt på nærværende møde forslag til procesplan og principper for dette spor.
Forventet output af arbejdet med 1.b:
Det forventede output kan bl.a. bruges i regionens interne budgetprioritering. Da der laves et mulighedkatalog, der viser tiltag, som øger tilgængeligheden til hospitalerne, forbedrer hverdagen for patienter, medarbejder og pårørende, som bruger hospitalerne - samt afledte effekter, der reducerer trængslen på vejene. Disse tiltag kan opevjes mod andre af regionens opgaver.
2. Ny infrastruktur, nye strækninger - Opfølgende analyser fx Klimasamarbejdsaftalen, VIP-projekter og statens infrastrukturplan (2 mio. kr. på nuværende tidspunkt udmøntes 350.000 kr.)
Det forventes, at regeringen i sit udspil til infrastrukturaftale vil afsætte midler til uddybende analyser og forundersøgelser, herunder nogle af de fælles VIP-projekter. Administrationen anbefaler at reservere midler til, at Region Hovedstaden kan indgå i samarbejdet om disse analyser. Trafikudvalget vil behandle forslag hertil, når det bliver aktuelt. Midlerne vil også kunne anvendes til andre analyser. Det foreslås nu, at 350.000 kr. udmøntes til medfinansiering af forundersøgelse af BRT på 400S.
Forundersøgelse af BRT på 400S
Transportministeren og erhvervsministeren har den 17. september 2020 igangsat en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hvoedstadsområdets fingerby kan få mulighed for byudvikling omkring stoppesteder for grønne BRT-linjer, dvs. hurtigtbuslinjer, der bygger på grønne teknologier, og etableres i egen kørebane. Der opfordres til, at kommuner og regioner tilkendegiver evt. interesse i BRT-forsøgsordning. De fire regionale buslinjer 150S, 200S, 250S og 400S indgår i Movias forslag til et BRT-net. Flere kommuner (blandt andet langs buslinje 400S) har sendt interessetilkendegivelser til forsøgsordningen. Der lægges op til, at regionen bidrager med 350.000 kr. til forundersøgelsen, der i alt beløber sig til 5 mio. kr. Forundersøgelsen vil bidrage til et bedre beslutningsgrundlag for en senere politisk drøftelse og evt. beslutning om at gå videre med planerne om BRT på linje 400S. Som med lignende forundersøgelser til infrastrukturprojekter, så er der usikkerhed om, hvorvidt forundersøgelsen munder ud i et endeligt fysisk projekt, dog er forundersøgelsen nødvendighed for at afklare mulighederne.
Forudgående proces og dialog med relevante parter
Administrationen har løbende arbejdet med interessevaretagelse, inddragelse og udformning af forslag til indhold af fase 3. Der har løbende været dialog med Hovedstadens Letbane, Movia, Danske Regioner og KKR-sekretariatet om såvel Trafik- og mobilitetsplanens fokus som regionens eget trafikansvar og de fælles VIP-infrastruktur projekter. Derudover har administrationen forsøgt at afdække mulighederne for fælles analyser med staten af større strækninger eller udviklingen af den sammenhægnende kolllektive infrastruktur, som optakt til den varslede aftale om infrastrukturplan. Dialogen har bl.a. pegte på interessen for at arbejde videre med knudepunkter, som et af de omdrejningspunkterne for at gøre den kollektive transport mere attraktiv. Derfor arbejdes der med en opdeling af de resterende 5 mio. kr. i to hovedgrupper 1. Fremtidens knudepunkter og 2. Ny infrastruktur, nye strækninger - Opfølgende analyser (se bilag 1).
Tidligere behandlinger
Trafikudvalget og regionsrådet har af flere omgange behandlet de resterende analysemidler herunder:
Ved tiltrædelse af indstilingen udmøntes 3,35 mio. kr. af de resterende 5 mio. kr. til regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer til følgende analyser og udviklingsarebjder,
1) Fremtidens knudepunkter
1.a. Udvikling af lokaltog stationer
1.b. Tilgængelighed til hospitaler
2) Medfinansieringen af forundersøgelse af BRT på linje 400S
Ved tiltrædelse af instillingen udmøntes 3,35 mio. kr. af de resterende 5 mi. kr. til regionale analyser om fremtidens transportbehov og sammenhængende trafiksystemer.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv nye bevillingetekniske konsekvenser, da midlerne tidligere er tilsagnbudgetteret. Bevillingen vil blive forlænget inden for den allerede afsatte økonomiske ramme.
Sagen forelægges trafikudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
15015006
Bilag 1: Bilag 1_skematisk oversigt over forslag til fordeling af midler_december2020
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Taget til efterretning.
Regionsrådet besluttede i 2019 med budgetaftalen for 2020, at ”Indsatsen for grøn mobilitet og infrastruktur (Copenhagen Electric mm.)” blev videreført de kommende fire år, med et årligt tilskud på 3 mio. kr.
I forbindelse med forlængelsen blev indsatsen skærpet med en strategisk opkobling med fem indsatsområder med fokus på de grønne drivmidler, som brint, biogas og Power to X. Skærpelsen af indsatsen skete bl.a. for at bringe kompetencerne fra indsatsen mere i spil hos vores eksterne samarbejdspartnere, men også ift. grøn omstilling af Region Hovedstadens hospitaler og koncerncentre ved Transportplanen under Grøn2030. Siden Center for Ejendomme blev etableret ved starten af 2017, har der været et tæt samarbejde i administrationen mellem centrene om bl.a. gennemførelse af målsætninger. Herunder er der derfor en orientering af status af indsatsen på grønne mobilitet og infrastruktur.
Aktiviteter
Indsatsen bidrager til at opfylde Region Hovedstadens vision om at være en grøn og innovativ metropol med høj livskvalitet. Initiativerne ligger under rammevilkåret om effektiv og bæredygtig mobilitet, og bidrager til at realisere målsætning om en 70 % reduktion i CO2-udledningen inden 2030.
Indsatsen bidrager videre til FN verdensmål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og verdensmål 3 (sundhed og trivsel), da omstillingen til grøn transport mindsker den lokal udledning af støj- og luftforurening, samt verdensmål 13 (klimaindsats), da eldrevne køretøjer er emissionsfrie og ingen NOx og CO2-udledning har.
Med indsatsen kan regionen sikre den grønne omstillingen ved at bruge Copenhagen Electric til at koordinere de offentlige og private aktører i Greater Copenhagen, så omstillingen bliver sammenhængende og ressourceeffektive, både i forhold til miljø, investering og økonomi.
Indsatsen forsøges derfor løbende koordineret med de øvrige offentlige aktører i Greater Copenhagen, så initiativerne sikre en bred forankring. Og der arbejdes tæt med de private aktører for at gøre Greater Copenhagen førende indenfor omstilling af transportsektoren til grønne drivmidler.
Følgende hovedaktiviteter er blevet udført, i 2020 bl.a. med støtte fra bl.a. Energistyrelsen og EU (se bilag 1, for uddybning af indsatser):
Alle eksternt rettede initiativer sker i dialog med kommuner og brancheforeningerne. Bl.a. drøftes de løbende med CPH-Electric's tilknyttede advisory board, der har repræsentanter fra staten, kommuner, bilproducenter, ladeoperatører, forbrugerforeninger, NGO’er og universiteter. Region Hovedstaden er i dag kendt og opsøgt for viden om omstilling til grønne drivmidler, hvilket vores Elbilnetværk og konference om tung transport bevidner om. Der har i år, især været brug for vidensdeling angående udrulningen af ladeinfrastruktur (Se bilag 1, med eks. på organisationer vi har været i direkte kontakt med).
I forhold til Region Hovedstadens egen omstilling, så er der i alt 176 grønne køretøjer (118 el-biler, 6 hybrid, 41 biogasbiler og 11 biogaslastbiler). De grønne køretøjer bruges som puljebiler til medarbejderkørsel, blodafhentning, telemedicin, radioaktivt (farligt gods), varelevering og IT- og HR konsulentkørsel. Region Hovedstaden har stadig cirka 200 køretøjer (inkl. traktorer og udrykningskøretøjer) tilbage, der kører på diesel eller benzin. Ved køb af nye biler i regionen, skal der fortsat søges om dispensation hos Enhed for Logistik og Forsyning hos Center for Ejendomme, hvis der skal købes et diesel- eller benzinkøretøj og kriterierne for disse strammes løbende i samarbejde med CRU (se bilag 2, for en nærmere oversigt).
Den 10. marts 2020 trådte ladestanderbekendtgørelsen i kraft med krav om, hvor mange ladestandereudtag der skal være på regionens parkeringsanlæg. Fra Region Hovedstadens side er man allerede godt på vej med at prioritere de grønne biler på regionens egne parkeringspladser.
På hospitalerne er de forreste parkeringspladser og taxiholdepladser reserveret til elbiler og eltaxier. Der er på nuværende tidspunkt 181 ladepunkter tilgængelige til offentligheden og de ansatte til elbiler forud. (se bilag 3, for yderligere information).
Det er Center for Ejendomme, der etablerer og opsætter ladestandere på regionens matrikler. Målet er at nå 600 ladepunkter i 2025 på hospitaler og i Psykiatrien. Foruden de midler som Center for Ejendomme selv bidrager med, er der i regionens budget for 2021 afsat 3 mio. kr. til dette formål. De 3 mio. kr. vil blive anvendt til at etablere strøm til ca. 10 nye ladestandere på hospitalerne.
I år er der opnået positivt tilsagn på flere EU-ansøgninger, blandt andet fra Den Europæiske Investerings Bank og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, hvor Region Hovedstaden deltager. Projekterne bygger videre på de allerede udførte indsatser og følgende hovedaktiviteter er i fuld gang i 2020:
I forhold til ekstern finansiering, er det her værd at nævne at driften af Elbilviden.dk er delfinansieret gennem støttemedlemmer.
Udvikling på området
I 2020 har der været et øget salg af elbiler og opladningshybrider og i november, slog det rekord svarende til 21,8%, eller knap 4000 biler på én måned. Samlet svarer det til et salg i 2020 på: 10.387 EV (elkøretøjer) og 14.743 PHEV (plug-in hybrid køretøjer), i alt 25.130 grønne biler alene i 2020. Hvilket hvis udviklingen fortsætter i december samlet vil give en andel på 15% af nybilsalget i 2020. Det er ca. 12 %-point (eller 5 gange) højere end i 2019.
Bestanden ligger nu på i alt: 53.743 EV og PHEV, heraf 27.681 EV, hvoraf halvdelen er i Region Hovedstaden. Det svarer til en fordobling i bestanden på bare ét år. Men vi er stadig langt fra 1 mio. grønne biler i 2030, og kurven for salg af konventionelle biler er heller ikke knækket endnu. Generelt er der kommet et større udvalg af nye grønne køretøjer. Den reelle rækkevidde for de fleste nye elbiler er kommet over de 350 km på en ladning, og lademulighederne bliver flere og hurtigere. Flere producenter har annonceret nye modeller, især de næste par år, vil man se en endnu større udvikling. De nye modeller gør løbende, at flere køretøjer i Region Hovedstaden kan omstilles til grønne drivmidler. Der er fortsat begrænsninger ift. særligt udstyr, som træk, lift etc., men teknologien er ved at være klar, hvilket gør, at vi ser ind i en dagsorden, hvor flere erhvervskøretøjer kan omstilles. Region Hovedstaden kan i nogle tilfælde vælge at indgå i udviklingsprojekter om specialløsninger, hvis der kan findes økonomi til det - her ser vi især på den tunge transport mellem vores matrikler.
Fremadrettet
Med loven af 2019 om at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030, har især transportområdet været presset til at indfri deres mål. Men med den nye bilbeskatningsaftale skønnes der en samlet reducering i udledningen af drivhusgasser fra vejtransporten med ca. 2,1 mio. ton i 2030, og at det vil medføre, at der vil være 775.000 grønne biler på de danske veje i 2030. Men gennem vores arbejde vil vi sørge for, at det tal bliver højere. Derudover indeholder finansloven blandt andet en pulje til tung grøn transport, hvor der afsættes i alt 150 mio. kr. i 2021, 50 mio. kr. i 2022 og 10 mio. kr. årligt i 2023-2025 til ladeinfrastruktur, elfærger mv. Begge vigtigt skridt på vejen mod et grønnere Danmark. Og puljer CPH Electric vil arbejde med, ligesom vi gjorde det med puljen for ladeinfrastruktur fra efteråret 2020.
På EU-niveau
Efter flere år med stigende CO2-emissioner, fra især SUV-salget, så trådte den længe ventede EU / 2020-bil-CO2-standard i kraft, og CO2-emissionerne fra nye biler faldt øjeblikkeligt i januar 2020. Flere af de store bilproducenter har stået til bøder, hvis de ikke reducerede den gennemsnitlige CO2 emission fra deres køretøjer. Pt. ser EU-Kommissionen på et forslag til at styrke disse krav endnu mere. Generelt så sker der meget på EU-niveau i den kommende tid:
Copenhagen Electric har udmærket sig ved at være stedet, hvor folk går hen for at få viden om den grønne omstilling. Da det kun bliver mere relevant, vil der derfor i de kommende år være brug for, at Copenhagen Electric fokusere arbejdet endnu mere på området for videndeling og partnerskaber, specifikt:
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 12. januar 2021
Diana Arsovic Nielsen/Gent Grintvald
21000685
Bilag 1: Bilag 1. Oversigt over organisationer CPH Electric har hjulpet og samarbejdet med i 2020
Bilag 2: Bilag 2. Oversigt over andel af grønnekøretøjer i Regionsflåden
Bilag 3: Bilag 3. Oversigt over ladepunkter på Region Hovedstadens matrikler
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Trafikudvalgets beslutning den 12. januar 2021:
Taget til efterretning.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 6. december 2020 aftale om finansloven for 2021, og aftale om stimuli og grøn genopretning.
Udvalget orienteres om de relevante hovedelementer i aftale om stimuli og grøn genopretning, som kan have betydning for det fremtidige politiske arbejde i forbindelse med regionens trafik- og transportindsatser.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om, at udover en række hjælpepakker og udbetaling af indefrosne feriepenge til stimuleringen af det private forbrug og understøttelse af danske virksomheder og arbejdspladser, vil man gennemføre yderligere initiativer, som både kan bidrage til grøn omstilling og økonomisk genopretning samt forsætte arbejdet med at sætte den grønne retning for Danmark.
Der er i aftalen om stimuli og grøn genopretning, at der er blevet afsat midler til omstilling af trafik- og transportsektoren. Puljer, indsatser og midler i aftalen skal endeligt udmøntes i løbet af foråret, hvorfor disse kan modificeres og konkretiseres frem mod den endelige udmøntning, som det eksempelvis var tilfældet med den Grønne buspulje fra Finansloven 2020, der ved den endelige udmøntning blev øremærker til regioner og øer uden fast broforbindelse.
Grøn mobilitet og infrastruktur
I aftalen er der blevet afsat midler årligt fra 2021-2025 til en pulje, som skal understøtte initiativer, der kan bidrage til den grønne omstillinger af transportsektoren. Puljemidlerne fordeles således henover 2021-25,
Der er udpeget eksempler, som el-færger, udbredelse af ladeinfrastruktur, omstilling af den tunge transport mv. i aftalen. Dog nævnes der ikke mulighed for midler til omstilling af den kollektive transport på trods af den nyligt indgående klimasamarbejdsaftale mellem regionerne og regeringen. Dermed er der umiddelbart ikke mulighed for medfinansiering af den grønne omstilling af regionale buslinjer i stil med Grøn buspulje fra Finansloven 2020. Hverken Finansloven 2021 eller Grøn vejtransportaftale indeholder midler øremærket til kollektiv transport.
Af aftaleteksten fremgår det ikke, hvem der har mulighed for at søge puljen. Den endelige udmøntning af puljen aftales mellem aftalepartierne primo 2021. Copengagen Electric vil dog beskræftige sig med at afsøge partnerskaber for fremtidige samarbejder og ansøgninger på projekterne. Og spille ind viden i forhold til rammerne for udmøntning af puljerne, på samme måde som vi gjorde med Pulje til flere el-ladestandere og grøn erhvervstransport (2020), hvor Copenhagen Electric har været med til at understøtte flere ansøgninger.
Cykelstier og cykelprojekter
I aftalen sættes der fokus på anlæggelsen af cykelstier og gennemførelsen af kommunale cykelprojekter. Aftalepartnerne ønsker at prioritere cyklisme for at understøtte og videreudvikle den grønne mobilitet. Det skal ske igennem anlæggelsen af et mere sammenhængende cykelstinet, som giver borgerne bedre mulighed og adgang til at vælge cyklen frme for andre transportformer. I 2021 er der afsat 30 mio. kr. til anlæg af cykelstier langs statsvejene, mens der årligt i 2022-23 er afsat 170 mio. kr. Generelt betyder den nye aftale, at cykelprojekter får nemmere ved at blive realiseret. Supercykelstierne vil få lettere ved at realisere deres Visionplan, samtidig vil kommunerne få bedre forudsætninger for at gennemføre nye cykelstiprojekter.
Af de relevante eksempler på statslige cykelstiprojekter, som nævnes i nyheden på transportministerets hjemmeside, findes kun to i Region Hovedstaden, nemlig: Cykelstier langs Overdrevsvejen, mellem jernbanen og Københavnsvej i Hillerød Kommune, og Cykelsti Nexo, Bornholms Kommune. Cykelforbindelsen langs Overdrevsvejen er et "missing link" i infrastrukturen omkring Nyt Hospital Nordsjælland, hvor regionen arebjder på at få etableret en så god infrastruktur som muligt, for at flest muligt vælger at tage cykel eller den kollektive transport til det kommende hospital.
De fremhævede eksempler er blot forslag, og der ligger dermed en opgave i at gøre opmærksom på flere potentielle projekter i vores geografi, og her kan regionen spille en rolle. Det omfattende screeningsabrejdet som Sekretariatet for Supercykelstier har lavet sammen med kommunerne de senere år, indeholder også 149 km på statslige vejforbidnelse (se kort i bilag 3), og derfor er der et rigtigt godt udgangspunkt for at forsøge at påvirke udmøntningen og arbejde for at flere projekter vil blive realiseret i Region Hovedstaden.
Der afsættes også i en pulje målrettet kommunale cykelprojekter 150 mio. kr. i 2021, som forudsætter 50 procent kommunal medfinansiering af anlægsudgiften. Den kommunale medfinansiering skal findes inden for den kommunale anlægsramme. Supercykelstisekretariatet har sammen med kommune i Region Hovedstaden gennem de seneste år screenet over 10 mulige nye ruter. Der er således et godt grundlag for kommunerne til at søge midler i denne pulje, så snart det bliver muligt.
Merudgifter som konsekvens af corona
Der er ikke blevet reserveret midler specifikt til kompensation af trafikselskabernes merudgifter og mindreindtægter som følge af COVID-19. Regeringen har dog reserveret 4 mia. kr. til yderligere COVID-19-udgifter i 2021. I aftalen om kompensation for COVID-19-relaterede merudgifter til trafikselskaber, som blev indgået mellem Danske Regioner, KL og staten den 28. oktober 2020, indgår, at en eventuelt "justering af rammen samt håndteringen af udviklingen drøftes senest ifm. forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for 2022". De 4 mia. kr. kan dermed blive relevante i en senere genforhandling om kompensation for trafikselskaberne.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges trafikudvalget den 12. januar 2021.
Diana Arsovic Nielsen/Birgitte Leolnar
21000383
Bilag 1: Regional Udvikling i finanslov 2021
Bilag 3: Overblik over statsveje i screeninger af potentielle Supercykelstier
Tomt indhold
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
20059694
Kommune- og regionsorienteringen er et supplement til Status Letbanen, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen og ejerne af Hovedstadens Letbane. Kommune- og Regionsorienteringen for november 2020 afdækker projektaktiviteter, som allerede er i gang eller forventes igangsat i perioden til og med maj 2021. I den periode forventes projektaktiviteter i alle 8 kommuner, som letbanen kører igennem. Projektaktiviteterne vil hovedsageligt være ledningsomlægninger og rydning af arealer. Disse aktiviteter er alle en væsentlig del af det forberedende arbejde inden letbanens anlægsarbejde kan påbegyndes. Derudover er nogle af projektets egne anlægsaktiviteter i gang herunder fx større konstruktionsarbejder samt kryds- og strækningsarbejder. Nogle af projektaktiviteterne vil medføre gener for omgivelserne i form af trafikale påvirkninger samt støjgener.
Et særligt opmærksomhedspunkt i denne orientering er, at gangtunnelen under Nordre Ringvej ved Rigshospitalet Glostrup ombygges og forlænges og derfor vil være lukket i hele byggeperioden. Også ved Herlev Hospital foregår der anlægsarbejde, som påvirker trafikken til og fra hospitalet.
Status Letbanen forelægges forretningsudvalget den 26. januar 2021.
Næste Kommune- og Regionsorientering bliver fremsendt til ejerne medio februar 2021.
20081420
Bilag 1: Kommune- og Regionsorientering november 2020
Et nyt supercykelstisamarbejde har set dagens lys. Det betyder, at Region Hovedstaden ikke længere er den eneste danske region med et supercykelstisamarbejde.
I midten af november 2020 blev det offentliggjort, at 11 kommuner i Østjylland med Skanderborg Kommune i spidsen og med støtte fra Region Midtjylland også starter et supercykelstisamarbejde.
Formålet med samarbejdet er at skabe bedre sammenhæng og synlighed mellem de kommunale cykelstier og dermed binde Østjylland bedre sammen. Samarbejdet skal bl.a. sikre ensartet kvalitet på tværs af kommunegrænser, hvilket også er et kendetegn for arbejdet med supercykelstierne i Region Hovedstaden.
Det nye samarbejde har et årligt budget på 1 mio. kr. Beløbet skal primært finansiere en koordinerende medarbejder, der skal kigge på cykelstinettet i alle deltagende kommuner, som er Hedensted, Favrskov, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. Finansieringen til udbygning af supercykelstinettet i Midtjylland skal blandt andet findes i statslige puljer.
Det nye supercykelstisekretariat er et godt eksempel på hvordan Region Hovedstaden som foregangsregion for tværkommunaltsamarbejde og fremme grønne og aktive transportformer kan være en inspirationskilde for andre regioner og kommuner både i Danmark og i udlandet.
18062892
Trafikudvalget fik på mødet den 5. maj 2020 meddelelse om, at Greater Copenhagens bestyrelse den 26. februar 2020 havde godkendt et opdateret trafikcharter, som i højere grad afspejler Greater Copenhagens nye vision, den nye arbejdsform med 4 chartere og det øgede politiske fokus på klima og grøn omstilling.
Det opdaterede trafikcharter foreligger nu i en endelig layoutet version (vedlagt som bilag).
20009820
Bilag 1: Greate rCopenhagen TrafikCharter
I de seneste 2 ½ år har Vejdirektoratet sammen med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og det svenske Trafikverket undersøge muligheden for en brugerbetalt fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Arbejdet blev igangsat den 1. juli 2018 og myndighederne har oplyst, at analysens resultater forventes offentliggjort primo 2021.
Der er tale om en indledende strategisk analyse til brug for et evt. nationalt politisk beslutningsgrundlag på dansk og svensk side om at gå videre med at undersøge mulighederne for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Ifølge kommissoriet omfatter den strategiske analyse en undersøgelse af HH-forbindelsen både som en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse for persontog. Analysen skal blandt andet indeholde et forslag til linjeføringer samt beregninger af samfundsøkonomien i projektet.
Administrationen vil i samarbejde med HH 2030 gruppen og regionens politisk udpegede medlem forberede pressemateriale. Trafikudvalget vil på kommende møde få forelagt en sagsfremstilling med den strategiske analyses resultater.
17036748