Der var foretræde ved Søren Fohrmann, som forelagde sit forslag om at flytte tandbehandlingen for personer med handicap fra kommunerne til regionerne. Udvalget anbefalede Søren Fohrmann at søge opbakning til sit forslag hos Danske Handicaporganisationer og at gå videre med forslaget til politikerne i Folketinget.
21004303
Administration indstiller, at udvalget for forebyggelse og sammenhæng over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:
Anbefalet
Finansloven for 2021 omfatter en bevilling til regionerne gældende fra 2. halvår 2021 til at permanentgøre og udvide den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for unge mellem 18-21 år, der lider af let til moderat depression eller angst således, at ordningen fremover omfatter personer i aldersgruppen 18-24 år. Administrationen anbefaler, at den ny finanslovsbevilling anvendes til at øge borgernes mulighed for psykologbehandling ved at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med 17 nye kapaciteter.
Administrationen anbefaler en yderligere styrkelse af serviceniveauet på psykologområdet med henblik på at reducere ventetiden og sikre bedre tilgængelighed til psykologhjælp. Der har de seneste fire år været et årligt mindreforbrug på budgettet på dette område. På den baggrund foreslår administrationen at udvide kapaciteten af praktiserende psykologer med yderligere 13 kapaciteter.
Disse to forslag udgør tilsammen en udvidelse med 30 psykologkapaciteter. Det er regionsrådet, der har kompetence til at træffe afgørelse om udvidelse af kapaciteten af praktiserende psykologer.
Både på nationalt plan og i Region Hovedstaden er der fokus på behovet for psykologhjælp, herunder særlig behandlingstilbud til unge, der kæmper med angst og psykisk mistrivsel. I Region Hovedstaden er der op til tre måneders ventetid til behandling hos praktiserende psykologer.
Udvidelse af psykologkapaciteten med 17 som følge af Finansloven 2021
Regionens borgere betjenes i dag af 256 psykologer. Administrationen anbefaler at finanslovsbevillingen anvendes til at udvide psykologkapaciteten med 17 nye kapaciteter. Dermed vil kapaciteten af psykologer øges til 273.
Ved at udvide antallet af praktiserende psykologer gives der øget mulighed for behandling af alle henvisningsgrupper - herunder behandling af flere borgere i den ny målgruppe for gratis psykologbehandling, dvs. 22-24-årige med let til moderat angst og depression. Det forventes, at der efter udvidelsen af antallet af psykologer vil være kapacitet til at varetage den forventede aktivitetsstigning, som følge af at en ny målgruppe får mulighed for gratis behandling.
Yderligere udvidelse med 13 psykologkapaciteter
Regionsadministrationen foreslår - udover forslaget om kapacitetsudvidelsen, som er udløst af finanslovsbevillingen – yderligere at styrke serviceniveauet på psykologområdet. Ventetiden kombineret med et mindre-forbrug på psykologområdet gennem de seneste fire år, har betydet en forringelse af serviceniveauet for de borgere, der har behov for psykologbehandling.
Administrationen foreslår derfor at højne serviceniveauet ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter – udover de 17 psykologkapaciteter, som finanslovsbevillingen foreslås anvendt til. Kapaciteten af psykologer vil med disse udvidelser øges med 30 til i alt 286.
Ventetid og kapacitet
Ventetiden til psykologhjælp for personer med let til moderat angst eller depression i Region Hovedstaden ligger på ca. 12 uger (bilag 1, tabel 2). Ventetiden udgøres af tidsrummet fra patientens henvendelse til psykologen til patientens første konsultation. Selvom ventetiden i regionen er på niveau med ventetiden i de øvrige regioner, må 12 ugers ventetid vurderes at være utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.
Ventetiden til psykologhjælp for personer med øvrige henvisningsårsager i Region Hovedstaden ligger på ca. 10 uger (bilag 1, tabel 2). Dette er ligeledes på niveau med ventetiden i de øvrige regioner. Denne ventetid vurderes ligeledes utilfredsstillende set ud fra et borgerperspektiv.
Ved udvidelse af antallet af praktiserende psykologer, kan regionen ikke bestemme, hvilke patienter/henvisningsårsager psykologerne skal behandle. Psykologerne kan selv vælge hvilke henviste patienter, de tilbyder behandling – blot patienterne er omfattet af overenskomstens bestemmelser. Regionen forventer, at kapacitetsudvidelsen vil medføre kortere ventetid for alle henviste patientgrupper.
Region Hovedstaden har en kapacitet på 256 psykologer, hvilket svarer til gennemsnitligt 7.243 borgere pr. psykologkapacitet. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Hovedstaden det højeste gennemsnitlige antal borgere pr. psykologkapacitet (bilag 1, tabel 1). Efter udvidelse med 17 nye kapaciteter forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 451 til gennemsnitligt 6.792 borgere. Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter, forventes antallet af borgere pr. kapacitet at falde med 759 til gennemsnitligt 6.484 borgere, jævnfør nedenstående tabel 1.
Alle regioner har fået tilført midler som følge af denne del af finanslovsbevillingen vedr. unge med angst og depression. Det vides endnu ikke hvilke udvidelser af psykologkapacitet, der foretages i de øvrige regioner.
Antal kapaciteter |
Gennemsnitligt antal borgere pr. kapacitet | |
---|---|---|
Før udvidelse (status quo) | 256 | 7.243 |
Efter udvidelse med 17 kapaciteter | 273 | 6.792 |
Efter udvidelse med yderligere 13 kapaciteter | 286 | 6.484 |
Administrationen forventer, at det vil være muligt at rekruttere nye psykologer til de i alt 30 nye kapaciteter. Erfaringer fra de halvårlige opslag af ledige psykologkapaciteter i Region Hovedstaden viser nemlig, at mange kvalificerede ansøgere afvises, selv ved opslag af mange ledige kapaciteter.
Økonomi til udvidelse med 17 psykologkapaciteter
Finanslovsbevillingen giver Region Hovedstaden 11,8 mio. kr. mere årligt til drift af de gratis tilbud om psykologhjælp.
Regionen skal fremover betale den fulde udgift til psykologhjælp for den omhandlede patientgruppe, når den hidtidige egenbetaling på 40 procent for borgeren bortfalder. Herudover forventes øgede udgifter for regionen, som følge af øget efterspørgsel på behandling, når behandlingen bliver gratis for borgeren.
Med kendskab til disse merudgifter er der inden for bevillingen råd til en udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter. Se tabel 2.
Udgift til 17 nye kapaciteter | 4,8 mio.kr. |
Merudgift for regionen, når egenbetaling for 18-24 årige bortfalder | 3,1 mio. kr. |
Merudgift for regionen, som følge af aktivitetsvækst pga. vederlagsfri behandlingstilbud | 3,9 mio. kr. |
Region Hovedstadens andel af finanslovsbevilling, netto | 11,8 mio. kr. |
Se uddybning om økonomi i bilag 2.
Økonomi til yderligere udvidelse med 13 kapaciteter
Regionen har gennem de seneste fire år - fra 2017 til 2020 - haft et mindreforbrug på psykologområdet på gennemsnitligt 7,7 mio. kr. om året. Mindreforbruget på psykologområdet udgør ca. 9 % af budgettet i perioden.
Regionen ser gerne, at psykologerne har en høj aktivitet i forhold til psykologbehandling af regionens borgere, det vil sige arbejder inden for overenskomst om psykologhjælp. Mindreforbruget på psykologområdet hænger blandt andet sammen med, at den gennemsnitlige omsætning pr. psykolog på overenskomsten er relativ lav - knap 300.000 kr. pr. år. Næsten 20 % af psykologerne i regionen har en omsætning på under 200.000 kr. i 2020.
Det bemærkes, at en del af psykologområdet hidtil har været finansieret af statslige satspuljemidler, som er karakteriseret ved at være tidsbegrænsede. De sidste satspuljemidler forsvinder med finanslovsbevillingen for 2021, og bliver en permanent bevilling. Den permanente bevilling giver dermed sikkerhed for udvidelsen af nye kapaciteter, idet bevillingen ikke er tidsbegrænset og udløber indenfor et par år.
Administrationen forventer, at der på sigt vil være en øget aktivitet på psykologområdet, idet kravet til psykologernes minimumsomsætning er steget fra 100.000 kr. til 150.000 kr. pr. 1. januar 2020. For nærværende har 27 psykologer en omsætning, som er under minimumsomsætningen. Disse psykologer vil blive hørt om baggrunden for den lave omsætning i forbindelse med administrationens løbende opfølgning på overenskomsten, jævnfør overenskomstens § 11.
På baggrund af det økonomiske råderum foreslås det, at der afsættes 3,9 millioner kr. årligt af budgettet på psykologområdet til yderligere udvidelse af antallet af kapaciteter svarende til 13 psykologkapaciteter. Ved at afsætte 3,9 millioner kr. af budgettet til udvidelse med nye psykologkapaciteter vil der fortsat være en rest på mere end 3 mio. kr., som kan anvendes, såfremt den gennemsnitlige omsætning stiger på psykologområdet. De ekstra midler vil have helårseffekt i 2022, idet de nye kapaciteter først kan besættes pr. 1. september 2021.
Se uddybning om økonomi i bilag 2.
Øvrige tiltag i Region Hovedstaden
Regionsrådets fokus på at nedbringe ventetiden til psykologhjælp for borgere med angst eller depression, ses også i Budget 2021. I Budget 2021 er der afsat 2 mio. kr., som i dette år anvendes til honorering af psykologer, der tilmelder sig en aftale om at behandle ekstra mange patienter med angst og depression. Der er tale om en indsats, der er begrænset til 2021.
Videre proces
Hvis regionsrådet godkender udvidelse af kapaciteten, varetages den geografiske placering af ledige psykologkapaciteter jævnfør traditionen af samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp. Placeringen besluttes i henhold til Retningslinjer for fordeling af ledige og nye kapaciteter, som er besluttet af samarbejdsudvalget. Der er tale om meget konkrete retningslinjer, som bygger på fordeling efter antal borgere i hvert af regionens planområder, kommuner, samt bydele i Københavns Kommune. Samarbejdsudvalget vil kunne beslutte en fordeling af de nye kapaciteter på møde den 17. marts 2021. Herefter vil de nye kapaciteter kunne opslås til besættelse pr. 1. september 2021.
Bemærkninger fra samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp
Samarbejdsudvalget vedrørende psykologhjælp har på møde den 23. februar 2021 drøftet en orientering om administrationens forslag til udvidelse og ønsker følgende bemærkninger forelagt for Regionsrådet:
Udvalget fandt det generelt positivt med den skitserede udvidelse af kapaciteten på psykologområdet. Det blev aftalt, at fordelingen af de 30 nye kapaciteter sker i henhold til ”Vejledning til geografisk fordeling af ledige og nye kapaciteter”, som er besluttet af samarbejdsudvalget i november 2019. Det blev aftalt, at regionen har opmærksomhed på at følge udviklingen i aktiviteten på området med særligt fokus på ventetiderne.
Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med 17 nye psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 17 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes finanslovens sigte om at skabe behandlingsmulighed for flere unge i aldersgruppen 18-24 år.
Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelsen, vil kapaciteten ikke blive udvidet. Derfor kan der, som følge af den udvidede ordning med gratis behandling til unge med angst eller depression, forventes længere ventetid til psykologhjælp end den nuværende ventetid på 10-12 uger.
Såfremt regionsrådet godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, udvides antallet af kapaciteter med 13 pr. 1. september 2021. Dermed imødekommes et politisk ønske om mulighed for kortere ventetider og dermed bedre serviceniveau.
Såfremt regionsrådet ikke godkender udvidelse med yderligere 13 psykologkapaciteter, vil kapaciteten ikke blive udvidet med de 13 foreslåede, og derfor kan der ikke forventes væsentlig kortere ventetid til psykologbehandling.
Risikoen ved udvidelsen med 17 nye psykologkapaciteter vurderes til at være lille, idet finansieringen sker via permanente finanslovsmidler, hvilket muliggør en varig udvidelse. De hidtidige satspuljemidler til ordningen har været tidsbegrænsede.
Risikoen ved at udvide med yderligere 13 psykologkapaciteter vurderes også til at være relativ lille, idet finansieringen tages fra et mindre-forbrug, som har været stabilt i fire år. Hertil kommer, at der ved anvendelse af 3,9 mio. kr. af dette mindre-forbrug fortsat forventes et mindre-forbrug, som kan dække udgifterne, såfremt de enkelte psykologer øger deres behandlingsaktivitet og dermed regionens udgifter.
Finansieringen af de nye psykologkapaciteter sker via finansloven for 2021. Bevillingen træder i kraft i 2. halvår af 2021 med helårseffekt i 2022, og udmøntes som permanente midler over bloktilskuddet til regionen. Region Hovedstadens andel af ordningen udgør 7,2 mio. kr. i 2021 og 14,9 mio. kr. i 2022 og frem. De nuværende satspuljemidler vedrørende gratis psykologbehandling til de 18-21 årige med let til moderat angst og depression er på 3,1 mio. kr. for regionen og udløber i 2021, hvorved den reelle budgetstigning er på 11,8 mio. kr. i 2022 og frem. Der henvises til bilag 2 i sagen.
Finansieringen af de yderligere 13 kapaciteter tages fra den eksisterende bevilling til psykologområdet i 2021 og frem, der over de seneste år har udvist et mindreforbrug på i gennemsnit 7,7 mio. kr. pr. år.
Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
At udvidelsen af 17 psykologkapaciteter godkendes | CSU | 11,8 | Varig | FL-2021 |
At udvidelsen af 13 psykologkapaciteter godkendes | CSU | 3,9 | Varig | Praksisbudgettet |
Såfremt kapacitetsudvidelsen besluttes af regionsrådet, udsendes en pressemeddelelse den 17. marts.
Sagen behandles i Udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, i forretningsudvalget den 9. marts 2021 og i regionsrådet den 16. marts 2021.
Geografisk fordeling af de nye kapaciteter kan, såfremt forslag til udvidelse godkendes af regionsrådet, besluttes af samarbejdsudvalget for psykologhjælp den 17. marts 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
21004134
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Den 24. juni 2020 drøftede udvalget regionens muligheder for at lave indsatser, der kan forebygge fertilitetsproblemer. Drøftelserne tog udgangspunkt i et oplæg fra ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen fra Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Amager-Hvidovre Hospital. Baggrunden for denne drøftelse var, at Regionsrådet den 22. oktober 2019 vedtog en strategi for fertilitetsområdet, hvori et af fokusområderne er forebyggelse af fertilitetsproblemer og uønsket barnløshed. På mødet besluttede udvalget, at de ønskede, at regionen skulle arbejde videre med følgende: Undervisningsmateriale målrettet unge på ungdomsuddannelser samt en kampagne målrettet unge par på fx de sociale medier.
Vedr. Undervisningsmaterialer:
På baggrund af udvalgets ønske, indgik Region Hovedstaden i efteråret 2020 et samarbejde med Sex & Samfund omkring udvikling af undervisningsmaterialer målrettet elever på ungdomsuddannelser. Disse materialer oplyser om den biologiske risiko ved at vente for længe, hvis man ønsker at få børn, og lægger op til refleksion omkring fordele og ulemper ved at være en ung forælder. Materialerne blev færdige i oktober 2020 og har siden været gratis tilgængelige på Sex & Samfunds undervisningsportal, sammen med alle deres andre populære undervisningsmaterialer (Se eksempler på undervisningsmateriale og arbejdsark i bilag 1 og 2).
Vedr. Kampagne:
Opgaven omkring at lave en oplysningskampagne målrettet unge forældre, har vist sig at være mere omfattende end først antaget. Kommunikationsmedarbejdere i regionen har oplyst, at regionen normalt anvender 100.000-500.000 kr, når der laves en SoMe-kampagne. Dertil skal vi sikre os, at det materiale, vi deler, er interessant og forståeligt for målgruppen – både i ord og grafik – hvis den skal have effekt. Københavns Kommune har tidligere haft succes med to kampagner med netop samme formål (”Har du talt med dine æg” (2015) & ”Spiller din sæd” (2018)). Derfor har vi undersøgt muligheden for, at regionen, i et samarbejde med Københavns Kommune kan booste en af deres tidligere kampagner, så den omfatter alle kommuner i hele Region Hovedstaden. Københavns Kommune er umiddelbart åbne over for dette samarbejde. Denne 'genbrugs'-model vil ikke kræve ressourcer til udvikling af kampagnen, men der vil være behov for midler til at booste kampagnen – på fx sociale medier, busser, biografreklamer, blade/aviser og lignende. Dette vil formentlig kunne ske i et samarbejde med regionens kommuner. Såfremt udvalget ønsker, at regionen går videre med dette, vil administrationen udarbejde et budgetforslag, som kan indgå i udvalgets samlede prioritering af budgetforslag.
Hvis udvalget tilkendegiver, at de gerne vil have, at administrationen udarbejder et budgetforslag i forhold til at indgå et samarbejde med Københavns Kommune omkring udvikling af en regionsdækkende kampagne for at forebygge fertilitetsproblemer i Region Hovedstaden, vil dette blive forelagt på det næstkommende møde i udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 22. marts 2021 med henblik på, at det kan indgå i udvalgets drøftelser af budgetforslag.
Hvis der skal arbejdes videre med en 'regionsdækkende' kampagne omkring forebyggelse af fertilitetsproblemer, fx i samarbejde med Københavns Kommune, skal der afsættes nye midler i budgettet.
Der er, i samarbejde med Sex & Samfund, forberedt en pressemeddelelse omkring de nye undervisningsmaterialer. Denne sendes ud, så snart de unge er tilbage på skolerne.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
20036567
Bilag 1: Fordele og ulemper ved at være ung forælder
Bilag 2: fordele-og-ulemper-ved-at-vaere-ung-foraelder-arbejdsark
Administrationen indstiller over for udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Den 14. maj 2019 blev Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål vedtaget af Regionsrådet. Udarbejdelse af handlingsplanen er forankret i miljø- og klimaudvalget, men involverer relevante stående udvalg og forretningsudvalget.
I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen har Regionsrådet besluttet, at regionen vil udarbejde en årlig opfølgning på handlingsplanens fremdrift for løbende at kunne vurdere og eventuelt justere på indsatserne – frem mod handlingsplanens mål i 2030. Den årlige opfølgning tager udgangspunkt i målene i handlingsplanen, som er udfoldet i bilag 3: ”Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FN’s verdensmål”.
Regionsrådet godkendte den 12. marts 2019, at de vedtagede indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål er en del af de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser. Indsatserne kræver længerevarende fokus og har forskellige behov ift. ledelsesopmærksomhed, budget, kommunikation mv. Regionen har allerede inden for eksisterende budgetter igangsat væsentlige tiltag, der bidrager til verdensmålene. Flere af indsatserne i handlingsplanen kræver dog yderligere midler for at blive realiseret. Den supplerende finansiering af indsatserne sker ved regionens årlige budgetaftaler.
Regionens Handlingsplan for FN’s verdensmål fokuserer på bæredygtighed i Region Hovedstaden, hvad vi gør og hvordan vi kan blive bedre (bilag 1). Planen har fokus på tre ud af de 17 verdensmål, hvor Region Hovedstaden særligt vil løfte udviklingen: Verdensmål nr. 3 om Sundhed og Trivsel; verdensmål nr. 11 om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund og verdensmål nr. 12 om Ansvarligt forbrug og Produktion.
Verdensmålene er med til at sætte fokus på, at bæredygtighed ikke kun handler om klima og miljø, men også om social og økonomisk bæredygtighed, og særligt hvordan disse fire ting spiller sammen. Et eksempel på et sådant sammenspil kunne være det store overlap mellem klima og sundhed, når de kommende klimaforandringer både kan øge de myggebårne infektionssygdomme og sænke modstandskraften hos ældre pga. højere temperaturer om sommeren. Og når de fossildrevne biler og busser ikke kun forværrer klimaet, men er med til at øge luftforureningen, der forværrer folkesundheden og er skyld i 4200 dødsfald om året i Danmark, er det endnu et eksempel på sammenspillet mellem klima og sundhed.
Ud af Handlingsplanen for verdensmåls 15 indsatser hører indsatsen ”Styrkelse af forebyggelsesområdet” under udvalget for forebyggelse og sammenhængs ressortområde. Indsatsen har ophæng i to forskellige planer: A: ”Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet” og B: ” Sundhedsaftalen 2019-2022”.
Udvikling i indsatser for 2020
Udviklingen inden for indsatserne i handlingsplanen er vurderet af administrationen og viser, at otte ud af 15 indsatser har oplevet en positiv udvikling. Indsatserne måler imidlertid forskelligt på udviklingen: Syv ud af 15 indsatser måler på udviklingen med tal, og otte af indsatserne følger op på udviklingen med en årlig beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er sat i gang og gennemført (fordi effekten enten er svær at måle, eller fordi indsatsen endnu ikke har konkrete målsætninger eller indikatorer). Udviklingen for hver af de 15 indsatser kan ses i bilag 2.
Udvikling i indsatserne inden for udvalget for forebyggelse og sammenhænges ressortområde
Udviklingen i indsatsen ”Styrkelse af forebyggelsesområdet” med ophæng i:
Smiley-ordning for indsatserne
Udviklingen i alle 15 indsatser i handlingsplanen for verdensmål er blevet vurderet af administrationen på en ”smiley-skala”, hvor 1 er dårligt og 5 er godt. Indsatsen ”Styrkelse af forebyggelsesområdet” med ophæng i A: ”Plan for styrkelse af forebyggelsesområdet” er blevet vurderet til tallet 4. Indsatsen med ophæng i B: ”Sundhedsaftalen 2019-2022” er blevet vurderet til tallet 3. Der skal tages forbehold for, at det er forskellige tovholdere, der har vurderet udviklingen i indsatserne, og at vurderingerne derfor ikke er afvejet i forhold til hinanden.
Alle vurderinger kan ses på en oversigtsfigur i bilag 2. Nogle generelle læringspunkter for indsatserne kan trækkes ud af data:
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet lavere (1 – 3):
Fællestræk for de indsatser, der er vurderet højere (4 – 5):
Opfølgning: Budgetaftalen 2021 - Det handler om liv (2021-2024)
Dette års opfølgning på handlingsplanen for verdensmål viser, at ni indsatser ud af i alt 15 indsatser for verdensmål er prioriteret i budgetaftalen for 2021. Det er en stor fremgang i forhold til sidste år, hvor kun fem indsatser blev prioriteret.
Indsatser inden for forebyggelses- og sammenhængsudvalgets ressortområde:
Justering af indsatser og behov inden for relevante indsatser
I forbindelse med den årlige opfølgning på handlingsplanen for FN’s verdensmål, er der mulighed for at justere og skærpe indsatserne. Følgende justeringer er gjort for ”Styrkelse af forebyggelsesområdet”:
Udvalget har taget den årlige opfølgning på Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål til efterretning og administrationen vil tage input til indspil til budgetprocessen fra de politiske drøftelser med til videre kvalificering.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at de kan realiseres.
Der kan være behov for at udarbejde en fælles, sammenhængende kommunikationsindsats for arbejdet med verdensmålene i Region Hovedstaden, både internt og eksternt i organisationen.
Alle relevante stående udvalg og forretningsudvalget drøfter parallet sager om den årlige opfølgning Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål, under deres udvalgs portefølje.
Sagen forelægges i trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget og udvalget for forsknings, innovation og uddannelse den 2. marts 2021, i social- og psykiatriudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021, og i forretningsudvalget den 9. marts 2021.
Diana Arsovic Nielsen / Kåre Albrechtsen
20001719
Bilag 1: Bilag 1 - Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål
Bilag 2: Bilag 2 - Samlet opfølgning 2020
Bilag 3: Bilag 3 - Indsatsbeskrivelser i handlingsplan for FNs verdensmål - 2020
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng:
Taget til efterretning
I budgetaftalen for 2020 indgår det som indsats, at regionen vil understøtte muligheden for gensidig efteruddannelse mellem hospitalspersonalet og praktiserende læger samt deres klinikpersonale. Formålet med indsatsen er at afprøve, om der ved et bedre kendskab til hinandens arbejde og vilkår på tværs af hospitaler og almen praksis kan skabes et mere sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Udvalget for forebyggelse og sammehæng præsenteres for aftalen.
Det er en politisk vision i Region Hovedstaden at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, jf. regionens budgetaftale for 2020. Hvis det tværsektorielle samarbejde skal lykkes, så skal man kende hinanden – den personlige kontakt har stor betydning. Det er indskrevet i regionens budgetaftale, at der skal indgås en aftale, hvor sektorerne tager på efteruddannelsesbesøg hos hinanden.
Det fremgår endvidere af praksisplanen for almen praksis, at et bedre kendskab til sektorerne vil fordre et bedre samarbejde og forståelse i det nære sundhedsvæsen til gavn for den enkelte patient.
Region Hovedstaden og PLO-Hovedstaden har i november 2020 indgået en aftale om et øget samarbejde i det nære sundhedsvæsen ved alment praktiserende lægers og praksispersonales besøg på hospitaler og hospitalsansattes besøg i almen praksis. Der er endvidere aftalt mulighed for besøg i almen praksis for hospitalsdirektionerne. Aftalen er vedhæftet som bilag 1.
Aftalen skal give mulighed for en faglig opdatering inden for de forskellige specialer og give både læger og sundhedspersonale et bedre kendskab til arbejdsgange m.v. og herigennem styrke samarbejdet i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det betyder, at praktiserende læger og deres sundhedsfaglige personale får mulighed for at følge arbejdet på en eller flere hospitalsafdelinger i op til fem dage årligt. Ligeledes betyder det, at hospitalsansatte læger og sundhedsfagligt personale ved regionens hospitaler har mulighed for at følge arbejdet i almen praksis i op til fem dage årligt. Besøget i henholdsvis almen praksis eller på en hospitalsafdeling kan være af enten en halv eller hel dags varighed.
Regionen har orienteret de praktiserende læger via PraksisNyt (KAP-H's nyhedsbrev til almen praksis), og aftalen ligger på www.sundhed.dk. Administrationen har endvidere orienteret regionens hospitalsdirektører om aftalen.
Aftalen har virkning fra den 1. januar 2021 og kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. Administrationen har dog en forventning om, at aftalen ikke vil blive taget i anvendelse, før COVID-19 pandemien er overstået.
Honorering
De praktiserende læger modtager 4.000 kr. pr. dag for tabt arbejdsfortjeneste for et heldagsophold på en hospitalsafdeling og 2.000 kr. for et halvdagsophold, samt refusion af kørselsudgifter. De praktiserende læger modtager 2.810 kr. pr. dag for tabt arbejdsfortjeneste, når praksispersonale fra praksis besøger en hospitalsafdeling og 1.405 kr. for et halvdagsophold.
De praktiserende læger honoreres for modtagelse af hospitalsansatte læger fra regionens hospitaler med 2.000 kr. for et heldagsophold og 1.000 for et halvdagsophold. For modtagelse af sundhedspersonale fra regionens hospitaler modtager den praktiserende læge 1.000 kr. for et heldagsophold og 500 kr. for et halvdagsophold. Årsagen til, at de praktiserende læger honoreres for modtagelse af hospitalspersonale, er, at den praktiserende læge ikke vil kunne behandle samme antal patienter, når der er besøg i praksis.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng orientereres om aftalen med PLO-Hovedstaden om et øget samarbejde i det nære sundhedsvæsen ved alment praktiserende lægers og praksispersonales besøg på hospitaler og hospitalsansattes besøg i almen praksis.
-
-
-
Sagen forelægges til orientering for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021 og for udvalget for forskning, innovation og uddannelse den 2. marts 2021.
Anne Skriver / Line Sønderby Christensen
20002307
Administrationen indstiller til udvalget for forebyggelse og sammenhæng
Taget til efterretning
Med denne sag gives en orientering om lægedækningssituationen i almen praksis i Region Hovedstaden pr. 25. januar 2021.
Lægedækningen i almen praksis er fortsat under positiv udvikling i Region Hovedstaden. Siden september 2020 er antallet af aktive kapaciteter øget med 5 fra 1.091 til 1.096 og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er faldet fra 1.701 til 1.696. Pr. 25. januar 2021 var 40 pct. af lægepraksis i regionen åbne for tilgang af patienter svarende til 245 ud af 619 praksis. Hertil kommer de praksis, som har selektivt åbent. Udviklingen i andel praksis med åbent for tilgang fremgår af bilag 1.
Nedenfor ses udviklingen i antallet af aktive kapaciteter og det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet i perioden 2015-2021.
Områder med lægedækningsudfordringer
Pr. 25. januar 2021 er Vallensbæk det eneste område i regionen, hvor 90 pct. eller flere praksis har lukket for tilgang. Vallensbæk har aktuelt helt lukket for tilgang (se bilag 2), men som det fremgår nedenfor, er der to kapaciteter på vej til at åbne.
Pr. 25. januar 2021 havde 68 lægepraksis i Københavns Kommune åbent for tilgang af patienter, hvilket er 36 praksis mere sammenlignet med september 2020. De 68 praksis havde på opgørelsestidspunktet plads til i alt 28.913 sikrede, hvilket er en stigning på 8.810 siden september 2020. Stigningen i antallet af pladser skyldes bl.a., at nye kapaciteter uden tilknyttede patienter er blevet aktiveret i kommunen, og at en del praksis er blevet åbnet i forbindelse med lægehøringen i 2020. På samme tidspunkt havde 11 lægepraksis i Frederiksberg Kommune åbent for tilgang af patienter, hvilket er to praksis mere end i september 2020. De 11 praksis havde på opgørelsestidspunktet plads til i alt 7.131 sikrede, hvilket er et fald på 160 siden september 2020.
Kapaciteter i opslag
Aktuelt er der to kapaciteter på vej i opslag i Ballerup og Bispebjerg. Kapaciteten i Ballerup er en puljekapacitet (jf. nedenstående afsnit om udmøntning af puljekapacitet). Begge kapaciteter annonceres i februar 2021 med ansøgningsfrist ultimo marts 2021. Herudover er der fortsat én kapacitet i Rødovre på den faste liste uden ansøgningsfrist, da den har været i opslag to gange uden tildeling.
Tildelte kapaciteter
Pr. 25. januar 2021 er der tildelt 16 kapaciteter, som endnu ikke er aktiveret. 10 af kapaciteterne forventes aktiveres i 1. kvartal 2021, 3 i 2. kvartal 2021, 2 i 3. kvartal 2021 og 1 i 4. kvartal 2021. Nedenfor ses fordelingen af de 16 tildelte kapaciteter fordelt på planlægningsområder.
Planlægningsområde | Kapaciteter | Frist for etablering |
Amager | 2 | Marts 2021 |
Ballerup | 1 | September 2021 |
Brønshøj-Husum | 1 | Maj 2021 |
Dragør | 1 | Marts 2021 |
Indre By | 1 | Marts 2021 |
Nørrebro | 1 | Februar 2021 |
Tårnby | 1 | Oktober 2021 |
Valby | 1 | Marts 2021 |
Vallensbæk | 2 | Marts 2021 |
Vesterbro | 3 | Marts, juni og september 2021 |
Østerbro | 2 | Marts og maj 2021 |
I alt | 16 |
|
Udmøntning af puljekapacitet i Ballerup
Udvalget vedtog på mødet den 13. januar 2021 en ny model for udmøntning af de 10 ekstra puljekapaciteter, som blev besluttet i 2019 for at imødekomme uforudsete lægedækningsudfordringer i specifikke planlægningsområder. Anvendelsen af den nye model har medført, at der udmøntes en puljekapacitet til Ballerup Kommune, da praksis i området i gennemsnit har været mere end 85 pct. lukket i seks måneder, og situationen ikke er forbedret over tid. Herudover er der ingen tildelte kapaciteter på vej med aktiveringsfrist inden for de næste tre måneder, som vil kunne aflaste området. Administrationen har derfor kontaktet PLO-Hovedstaden og Ballerup Kommune mhp. hvordan selve udmøntningen af puljekapaciteten skal finde sted. Det er besluttet, at kapaciteten opslås i februar 2021 med ansøgningsfrist ultimo marts 2021. Der vil i tildelingsprocessen blive lagt vægt på, at ansøger af puljekapaciteten vil kunne aktivere den hurtigst muligt, så den kan aflaste området. Efter udmøntning af én puljekapacitet, er den samlede kapacitet i Region Hovedstaden på 1.117 (aktive og ikke-aktive kapaciteter på vej). Der er nu 9 puljekapaciteter tilbage.
Udvalget for forebyggelse og sammenhæng orienteres kvartalsmæssigt om status på lægedækningen i regionen.
Det har ikke bevillingstekniske konsekvenser, at der udmøntes en ekstra puljekapacitet til almen praksis i regionen, da det ligger inden for de økonomiske og driftsmæssige rammer.
Sagen forelægges for udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 3. marts 2021. Udvalget præsenteres for en ny status i 2. kvartal 2021.
Anne Skriver / Jean Hald Jensen
21004865
Bilag 1: Åbne-lukkestatus pr. 25. januar 2021
Der gives på mødet en mundtligt orientering vedr. den aktuelle COVID-19 situation.
Under dette punkt vil der være lejlighed til at stille spørgsmål vedr. de verserende mediesager vedr. Charlottenlund Lægehus og almen praksis' fakturering af coronarelaterede ydelser.
Administrationen orienterede om COVID-19 situationen, herunder:
21014263
Tomt indhold
21014263
Forhandlingerne om budget 2022 starter for de stående udvalg i Region Hovedstaden til møderne den 21. og 22. marts og fortsætter til møderne i april og maj.
Hvert udvalg kan herefter indstille op til fem budgetforslag til de videre budgetforhandlinger.
Til møderne den 27. og 28. april vil både politikere og administrationen præsentere forslag til budgetforhandlingerne. Administrationen har mulighed for at kvalificere politikernes budgetforslag ift. fx økonomisk overslag og gør i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at aflevere budgetforslag til kvalificering er mandag den 29. marts.
21012025
Ved udvalgsmødet den 13. januar 2021 blev det besluttet, at planen for udvalgets arbejde i 2021 til hvert møde i 2021 vil blive opdateret og vedlagt i en meddelelse. Den opdaterede arbejdsplan for 2021 er derfor vedlagt denne meddelelse som bilag.
20075513