Bilag 1: Hovedstadsregionens trafikudvalg HH-forbindelse'Borgerinitiativet Stop HH-forbindelsen' har anmodet om foretræde for trafikudvalget for at fremføre deres argumenter for, at Region Hovedstaden og trafikudvalget ikke skal støtte fortsatte undersøgelser af HH-forbindelsen (bilag 1).
21025266
Bilag 1: Hovedstadsregionens trafikudvalg HH-forbindelse
Bilag 2: Spørgsmål til transportministeren den 11. marts 2021
Bilag 3: Svar fra transportministen den 30. marts 2021
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Drøftet
Administrationen bearbejder fortsat den samlede pulje af budgetforslag med henblik på yderligere præcisering og med afsæt i udvalgets input, herunder med eventuelle forslag til at sammenskrive nært sammenfaldende budgetforslag.
Freja Södergran (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Processen for budget 2022-2025 blev sat i gang med første drøftelse på udvalgsmødet den 23. marts og fik en præsentation af processen og økonomien. Forretningsudvalget har besluttet, at de stående udvalg har tre budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte allerede indkomne budgetforslag.
Ifølge styrelsesvedtægten skal ”De stående udvalg bidrage efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder”. Foretningsudvalget har derfor, som led i forberedelserne til budget 2022-2025, bedt udvalgene om hver at indstille 5 budgetforslag. Indstillingen af de endelige 5 budgetforslag til forretningsudvalget godkendes af trafikudvalget på udvalgsmødet den 25. maj 2021, hvor der tredje og sidste udvalgsbehandling af budgetforslag.
Administrationen har modtaget 42 budgetforslag fra medlemmerne af trafikudvalget, miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse samt administrationen. Forslagene fordeler som følgende:
| Udvalg / bevillingsområde | Regional | Sundhed |
| Trafikudvalget | 15 | 3 |
| Miljø- og klimaudvalget | 3 | 7 |
| Udvalget for forskning, innovation og uddannelse | 3 | 11 |
Af bilag 1 fremgår en oversigt over de stillede forslag for trafikudvalget, og i bilag 2 findes den samlet oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for forskning, innovation og uddannelse og trafikudvalget.
Frist for budgetforslag til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag i de stående udvalg er d. 6. maj 2021.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøftes de indkomne budgetforslag
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Vibeke Grønvall Kristensen
21009993
Bilag 1: Budgetforslag 2022 for trafikudvalget - den 27. april 2021
Bilag 2: Samlet budgetforslag for MKU, FIU, TU - den 27. april 2021
Bilag 3: Budgetforslag 2022 for miljø og klimaudvalget - den 27. april 2021
Administrationen indstiller til trafikudvalget at anbefale overfor forretningsudvalget og regionsrådet:
1. at godkende materielstrategi for Lokaltog A/S, der indebærer indkøb af batteritog til Nærumbanen, som erstatning for de eksisterende dieseltog, der betjener banen i dag (bilag 1).
Administrationen indstiller til forretningsudvalget at anbefale overfor regionsrådet:
2. at Region Hovedstaden giver Lokaltog A/S et foreløbigt tilsagn om at stille den fornødne garantistillelse for det lån, som Lokaltog A/S skal optage for at finansiere indkøbet af nye tog.
1. Anbefalet
Freja Södergran (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Togene på Nærumbanen planlægges udskiftet med nye tog i 2025. De nuværende tog som er produceret i 1998 er ved at være udskiftningsmodne, så for at undgå risiko for faldende driftsstabilitet og øgede vedligeholdelsesomkostninger forelægges denne sag med en strategi for anskaffelse af nye tog. Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetaftalen 2020, at der skulle anskaffes nye tog til Nærumbanen, som en del af investeringen i lokalbaneinfrastrukturen.
Den samlede materielstrategi for Lokaltog A/S er vedlagt som bilag. Materielstrategien har været behandlet bestyrelserne i Movia og Lokaltog A/S henholdsvis den 15. april 2021 og den 25. marts 2021.
Nærumbanen er en af i alt fem banestrækninger, som Region Hovedstaden finansierer drift og vedligeholdelse af.
Nærumbanen, der løber fra Jægersborg til Nærum, betjenes i dag af fire tog af typen RegioSprinter produceret af Siemens-Duewag i 1998. Togene blev anskaffet af det daværende Lyngby-Nærum Jernbane A/S, som købte togene kontant med midler udmøntet af staten, Københavns Amt, Lyngby-Taarbæk Kommune og Søllerød Kommune.
I modsætning til togene på de fire øvrige banestrækninger blev der ikke optaget et lån til anskaffelse af togene til Nærumbanen. Blandt regionerne i Danmark er den mest udbredte finansieringsmodel for anskaffelse af nye tog, at selskabet, som står for jernbanedriften, optager lånet med en lånegarantistillelse fra regionen. Denne konstruktion er også anvendt ved anskaffelsen af de 25 tog af typen Lint-41, som anvendes på de fire øvrige banestrækninger i Region Hovedstaden.
Fordelen ved denne finansieringsmodel er, at lånet kan have samme løbetid som togenes forventede levetid. Det giver stabil udgift for regionen, og en jævn overgang næste gang togene skal udskiftes.
I Region Hovedstaden er det Lokaltog A/S, som står for jernbanedriften på kontrakt med Trafikselskabet Movia. Det samme gælder for Region Sjælland.
Lokaltog A/S har i forbindelse med en markedsdialog i august 2020 erfaret, at volumen er en vigtig parameter i forhold til pris på de nye tog. Derfor foreslås det som en del af strategien at Lokaltog A/S foretager to parallelle udbud af nye tog til både Region Hovedstaden og til Region Sjælland. Lokaltog A/S og Movia anbefaler en materielstrategi, der indebærer indkøb af i alt 18 batteritog til erstatning af 20 dieseltog i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Af de 18 batteritog skal 4 anvendes i Region Hovedstaden og 14 i Region Sjælland. Region Sjælland kan nøjes med 2 færre togsæt, end man har i dag og stadig opretholde den nuværende betjening.
Processen:
Processen for anskaffelse af nye tog forventes at vare 5 til 7 år.
Batteritog til Nærumbanen:
Udbuddet af batteritog til Nærumbanen følger anbefalingerne fra markedsanalysen ”Nulemissionstog på lokalbanerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland” (Rambøll, 2020), som regionenerne har finansieret. Her anbefaler Rambøll batteritog frem for brinttog. Det er Rambølls vurdering at på samtlige undersøgte faktorer, vil batteritog være den mest fordelagtige teknologi at indføre, både i forhold til økonomi, forhold for kunder og personale, teknologi- og markedsmodenhed samt miljøpåvirkning.
For at oplade togenes batterier skal der etableres en kort sektion med køreledning på Nærum St., hvor toget oplades under ophold. Rambøll har vurderet, at der er tilstrækkelig tid til opladning i dagens køreplan. Udgifterne til anlæg af ladeinfrastrukturen er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at et konventionelt kørestrømsanlæg på hele banestrækningen til eltog uden batteri vil være i strid med Mølleå-fredningen. Fredningen dækker store dele af Nærumbanen, der går gennem Mølleådalen.
De nye tog vil have betydning for både naboer til banen og for togpassagererne. Passagererne vil altovervejende opleve en bedre komfort. De nye tog vil være mere støjsvage og være helt frie for emissioner.
Krav i udbudsmaterialet
Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav til togenes indretning og design, så de understøtter muligheden for cykelmedtagning, ligesom togene vil skulle overholde alle gældende krav til tilgængelighed for personer med reduceret mobilitet.
Togene vil ligeledes skulle overholde alle gældende EU tekniske krav (tekniske specifikationer for interoperabilitet), der skal understøtte en åben jernbane. Lokaltog A/S vil i videst muligt omfang undgå for mange specifikke krav, som vil indsnævre skaren af potentielle bydere (togproducenter).
Markedet for udskiftning af de eksisterende tog (RegioSprinter) på Nærumbanen vil primært være inden for kategorien letbane-materiel. Det skyldes, at der er behov for korte tog med lav hastighed (banen er godkendt til 80 km/t) og med mange stop - altså de samme kendetegn som de eksisterende RegioSprintere. Ved at afsøge markedet for batteritog inden for kategorien letbane-materiel, vil der være en bredere leverandørkreds samt mulighed for at anvende togene på Hovedstadens Letbane, hvis de to banesystemer senere bindes sammen. Derudover vil letbane-materiel passe bedre til de perronhøjder, der findes på Nærumbanen, og dermed vil man kunne opnå niveaufri indstigning uden at skulle ombygge samtlige perroner.
Der vil ikke blive stillet krav om førerløs drift af togene, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrænset af Mølleå-fredningen.
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil Lokaltog A/S iværksætte et udbud af batteritog til lokalbaner i Region Hovedstaden og Region Sjælland medio 2021.
En tiltrædelse af indstillingerne vil have positive effekter for opnåelse af FN's verdensmål, da togene ikke vil have nogen lokal klima- og miljøpåvirkning, samtidig med at det regionale kollektive trafikprodukt styrkes.
Der er på nuværende tidspunkt ingen erfaringer med batteritog i Danmark. I dansk kontekst er der altså tale om uprøvet teknologi. De fleste batteritog på markedet er baseret på kendte typer af el-tog. Der er altså tale om tog, som har været produceret over en længere periode, men hvor toget er tilpasset så dets elmotorer får strøm fra batterier i stedet for en køreledning.
Der indkøbes ikke førerløse tog, da dette vil kræve afskærmningen banen og tilhørende jernbaneoverkørsler. Mulighederne for dette er begrænset af Mølleå-fredningen.
Prisen for batteritog til Nærumbanen afhænger af, hvorvidt Region Sjælland ønsker at indgå i udbudsprocessen samtidig med Region Hovedstaden. Et samlet indkøb af 18 batteritog vurderes at give en bedre pris per tog.
Regionerne skal i løbet af udbudsprocessen tage endelig stilling til anskaffelsen af togene i forbindelse med en endelig beslutning om garantistillelse. Denne beslutning skal tages, når de endelige priser er kendte, og det vides om betingelserne for garantistillelse er til stede. Lokaltog A/S har af hensyn til udbudsprocessen brug for et foreløbigt tilsagn fra Region Hovedstaden om garantistillelse.
Movia har estimeret en årlig meromkostning for Region Hovedstaden fra år 2026 på mellem 0,8 og 1,0 mio. kr. til at dække ydelserne for det lån, som Lokaltog A/S optager for anskaffelse af nye tog til Nærumbanen.
Udgifter til etablering af ladeinfrastruktur på Nærum St. er ikke indeholdt i den nævnte årlige meromkostning. Udgifterne er af Rambøll vurderet til 12,6 mio. kr. Movia og Lokaltog A/S undersøger mulighederne for statsligt tilskud.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021, forretningsudvalget den 11. maj 2021 og regionsrådet den 18. maj 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/ Jonas Dalum Scherling
21017139
Bilag 1: Materielstrategi for Lokaltog A/S
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
1. Godkendt
2. Godkendt
Freja Södergran (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Region Hovedstadens Trafik- og mobilitetsplan arbejder for at skabe en sammenhængende, pålidelig, effektiv og grøn mobilitet, hvor regionens borgere nemt skal kunne kombinere flere transportformer, som eksempelvis cykel og tog, på deres rejse. I dag er det muligt at medtage cykel gratis i S-tog og Lokaltog, mens det kræver billet til cyklen i Kystbanens tog.
På udvalgsmødet den 2. marts 2021 bad trafikudvalget administration at udarbejde et brev til transportministeren og DSB om gratis cyklermedtagning i Kystbanens tog.
Der ligger et stort potentiale i at styrke integrationen og samspillet mellem cyklen og det kollektive, mange steder i regionen udgør de tilsammen et konkurrencedygtigt alternativ til privatbilen. Tilmed viser erfaringer fra S-tog og Lokaltog, at gratis cykelmedtagning og gode forhold for cykelmedtagning i det kollektive har markant indvirkning på passagerfremgangen.
I brevet om gratis cykelmedtagning opfordres der derfor til, at transportministeren og DSB, i anledning af, at Kystbanen i den kommende tid får nye tog og nye destinationer, ser på mulighederne for at gøre cykelmedtagningen i Kystbanen mere attraktiv end tilfældet er i dag. Dels ved at følge de gode eksempler fra Lokaltog og S-tog og gøre det gratis, og dels ved at forbedre cyklernes adgangs- og pladsforhold i togene.
Det fulde brev er vedhæftet som bilag 1 til sagen. Administrationen vil efter godkendelse af brevet i trafikudvalget forhøre sig hos kommunerne langs Kystbanen, om de ønsker at være medunderskrivere på brevet.
Ved tiltrædelse af indstillingspunkt 1 vil administrationen afklare med kommunerne langs Kystbanen, om de ønsker at være medunderskriver på brevet, og herefter afsende brevet til transportministeren og DSB.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Kia Madsen
[Sagsummer i Workzone]
Bilag 1: Brev vedr cykelmedtagning i Kystbanen
Administrationen indstiller til trafikudvalget:
Drøftet
Freja Södergran (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Regionsrådet besluttede ifm. udmøntning af de regionale udviklingspulje (RUS-udmøntning) i 2020 at afsætte midler til at få udarbejdet en mindre analyse af det pågående arbejde med tredjepartssalg af billetter i Danmark for at indsamle ny viden til et idékatalog om, hvordan et udpluk af private aktører kan bidrage til at gøre kollektiv transport mere attraktiv for især nye brugere.
Med "lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven" fra februar 2019 åbnede man i Danmark systematisk op for muligheden for salg af billetter til offentlig transport gennem tredjeparter.
DOT har siden vedtagelsen af den nye Lov arbejdet på en løsning sammen med Rejsekort/Rejseplanen, der kan stille DOTs billetprodukter til rådighed for interesserede eksterne parter - men der foreligger i p.t. ikke et resultat af dette arbejde.
Analysen er vedlagt som bilag 1 til sagen, hvor den eksterne rådgiver har;
I den regionale trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen peges der i indsats 2 på at styrke det tværgående samarbejde om udvikling af den kollektive transport - og heri anbefales det at samspil mellem trafikselskaberne og private virksomheder kan bidrage til at gøre den kollektive trafik attraktiv for nye målgrupper. Der administrationens vurdering, at der er store perspektiver i at kunne sammensætte en rejse, hvor brugeren på én platform kan planlægge, booke og betale en tur fra Aarhus til København og derefter gnidningsfrit bevæge sig fra en lånecykel, til en letbane, til et intercitytog, til en metro og til en elscooter. Dette scenarie ligger som minimum et par år ude i fremtiden i en dansk kontekst. På kort sigt er der andre potentielle veje til at bryde de negative tendenser og få vendt passagertalskurven - herunder tredjepartssalg.
Lovgivningen om åbning for tredjepartssalg af billetter til offentlig transport gør det muligt at få nye og innovative aktører ind og sælge billetter til offentlig trafik og en central del, som kan føre til flere multimodale rejser og pege henimod Mobility as a Service. Åbningen af nye salgskanaler kan potentielt nå ud til nye brugere, som i dag ikke bruger bus, tog og metro.
I loven fastslås, at trafikselskaberne skal stille visse billettyper til rådighed for videresalg gennem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler - og der er dermed ikke mulighed for direkte kommission, hvor private aktører kan lægge en pris oven på den pris, der er fastlagt i taksterne. Men der kan godt laves aftaler mellem de offentlige trafikselskaber om fx mængderabatter til private billetudbydere.
Det tekniske arbejde med at muliggøre salg af (digitale)billetter gennem tredjeparter pågår aktuelt hos Rejsekort/Rejseplanen med input fra DOT, og rapporten her har undersøgt, hvilke forretningsmuligheder der kan opstå for nye aktører, når billetsalg bliver tilgængelig for tredjeparter.
Formålet med idékataloget er at synliggøre mulighederne ved tredjepartssalg for både tredjepartsaktører og etablerede trafikaktører. Der er ifølge kataloget betydelige forretningsmuligheder for begge parter i at arbejde tættere sammen om at vinde kunder til den kollektive transport og dermed styrke den grønne omstilling af transporten i samfundet. Særligt for hovedstadsområdet er, at langt de fleste kollektive rejser sker her - og den offentlige transport har stor anseelse som et rigtigt godt service-produkt, som også kan skabe værdi hos private aktører. Derfor vil administrationen for så vidt det er muligt bringe idékataloget med ind i det videre arbejde ift. udmøntning af RUS-midler i de kommende år og søge partnerskaber med trafikaktørerne.
Effekt af tredjepartssalg
Da muligt salg til tredjeparter ikke er implementeret i Danmark – er der ikke evidens for og som er hensigten med loven, at tredjepartssalg kan bidrage til øget anvendelse af kollektiv transport. De forventede effekter er derfor baseret på en antagelse om, at tredjeparter kan skabe et værditilbud for ikke-brugere af offentlig transport, som er mere attraktivt end trafikselskaberne. Indikationer fra samarbejde mellem COOP Sverige og Svenske Jernvegar (SJ) antyder dog, at effektive partnerskaber kan skabe markante kommercielle effekter – her solgte COOP i januar og februar sidste år næsten 20.000 SJ-billetter inden før COVID-19-pandemien fik fat i landet.
Idekataloget er baseret på generel indsamling af viden om tredjepartssalg som understøttes med interviews med Region Hovedstaden, Movia, DOT, Rejsekort/Rejseplanen, Transport- og Boligministeriet, samt en række potentielle tredjepartsaktører (Q-Park, COOP, Swapfiets, Det Kgl. Teater, Lunar, Donkey Republic og Toyota Kinto) samt sektoreksperter fra Danmark og Storbritannien.
De beskrevne kommercielle cases i afsnit 4 i rapporten er kvalificeret i samarbejde med de deltagende virksomheder. De frembragte cases skal ikke ses som egentlige tilsagn om at agere som tredjepart fremadrettet, men som inspiration for de beskrevne virksomheder og andre interesserede til at skabe forretning omkring tredjepartssalg af billetter til de offentlige busser, tog, letbane og metro.
Administrationen deler idékataloget med:
Så det kan indgå i det videre udviklingsarbejder her.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Søren Bom
19076323
Bilag 1: Bilag Tredjepartssalg - afrapportering
Administrationen indstiller overfor trafikudvalget:
Taget til efterretning.
Freja Södergran (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Region Hovedstaden samarbejder med Brøndby og Hvidovre kommuner og Movia om at etablere en højklasset busforbindelse i Brøndby og Hvidovre (+Way 500S). Samarbejdet er nået frem til et projektforslag, som styregruppen anbefaler at sende i høring. Projektforslaget behandles politisk samtidig i Region Hovedstaden og i de to kommuner med henblik på, at kommunerne godkender at sende projektforslaget i høring. Efter høringsperioden er det planen, at et evt. tilpasset projektforslag sendes til fornyet politisk behandling og godkendelse i kommunerne i efteråret. Trafikudvalget er tidligere blevet orienteret om projektet i oktober 2018, januar 2019 og maj 2020.
Administrationen fortæller om projektet ved et oplæg på mødet, hvor sammenhængen til andre projekter også kan blive foldet ud, herunder sammenhæng til motorvejstrafikken på Amagermotorvejen, fremkommelighed for 200S, som deler en strækning ved Avedøre Holme, RUS-projektet, Grøn Bølge til bussen og etableringen af letbanen.
Region Hovedstaden har de seneste år samarbejdet med Brøndby og Hvidovre kommuner og Movia om at etablere en mere højklasset busforbindelse i Brøndby og Hvidovre på den strækning, hvor 500S kører, som stort set svarer til den strækning, der i letbanesamarbejdet blev behandlet som letbanens 2. etape. I forbindelse med principaftalen om etablering af Hovedstadens Letbane blev der med henblik på en mulig 2. etape af letbanen fra Park Allé til Brøndby Strand og Avedøre Holme afsat 25 mio. kr. til anlæg, der kan øge busfremkommeligheden for busserne på strækningen. Projektet er således finansieret halvt af disse midler fra Hovedstadens Letbane og halvt fra den statslige Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik.
Der har været afholdt borgerdialog, og trafikudvalget er tidligere blevet præsenteret for et skitseforslag på en højklasset busforbindelse på strækningen, hvor 500S kører. Nu er projektet nået frem til et projektforslag (bilag 1), som styregruppen anbefaler sendes i offentlig høring sommeren 2021. Efter den offentlige høring lægges et evt. tilpasset projektforslag til fornyet politisk behandling (region + kommuner) og godkendelse i kommunerne, som er vej- og planmyndighed på det meste af strækningen, og til godkendelse hos Vejdirektoratet, som er vejmyndighed på broen over og arealerne tilknyttet Amagermotorvejen ved Avedøre Holme. Efter en evt. godkendelse beskrives det endelige projekt med henblik på at sende anlægsprojektet i udbud og efterfølgende etablering og anlæg af løsningen.
En mere højklasset busforbindelse på strækningen gør den kollektive trafik mere attraktiv, understøtter byudviklingsprojekter langs strækningen og skaber sammenhæng i den kollektive trafik – særligt med opkoblingen til letbanen. Projektet bidrager til, at S-bussen på strækningen i 2025 stort set ikke vil forsinkes af trængsel. Det vil gøre forbindelsen endnu mere attraktiv for brugerne og forbedre driftsøkonomien. Det primære projektmål er at sikre en tidsbesparelse i den mest trafikerede time på 2 minutter, og det ser ud til at kunne indfries med det projektforslag, der fremlægges her.
Hvis de regionale busser i det strategiske net fortsat skal udgøre et attraktivt skelet for en sammenhængende kollektiv trafik i regionen, samtidig med at den generelle trængsel stiger, er der behov for omfattende investeringer i bussernes fremkommelighed og vedvarende og pålidelig infrastruktur til den kollektive trafik. Projektet kan ses som et konkret eksempel på regionens arbejde for et trængselsfrit strategisk net. Dette arbejde samles derudover primært i administrationens indsats 'Grønt lys til bussen', herunder de konkrete fremkommelighedsprojekter samt i samarbejdet med Movia og kommunerne om BRT.
Om projektet
Der er i projektets indledende fase (efteråret 2019) gennemført en borgerdialog, der tydeliggjorde en stor tilfredshed med 500S på strækningen i dag, og som bl.a. gav plads til borgernes ønsker om flere aftenafgange, bedre siddemuligheder ved ventefaciliteter og en skånsom integrering af anlægget i områdets villaområder (Hvidbog fra borgerdialogen kan ses i bilag 2). De mange input har givet god viden til design af det nuværende projekforslag.
Projektet tager udgangspunkt i +Way-konceptet, som løfter busproduktet og skaber høj fremkommelighed for bussen uden så meget indgriben i vejareal og omgivelserne som BRT. Tilknytningen til byrummet er primært dyrket på de tre lokaliteter, Brøndby Stadion, Brøndby Strand Station og Avedøre Holme, hvor attraktive byrum ved stoppestedet kan være med til at understøtte byudvikling i fremtiden. Projektforslaget indeholder visualiseringer af mulige løsninger på de tre lokaliteter på side 13, 16 , 20 og 28.
Der har i forbindelse med projektet været gennemført en mindre mobilitetsindsats med fokus på den samlede rejse for borgerne i oplandet til 500S. Det har blandt andet medført, at projektforslaget indeholder etablering af cykelparkering på mange af stoppestederne, så det bliver nemmere at benytte stoppestedet, hvis man skal lidt længere fra busstoppestedet, end man vil være tilbøjelig til at gå.
Den +Way-løsning, som projektet giver mulighed for, kan etableres på den delstrækning af 500S, der kører i Brøndby og Hvidovre kommuner. 500S er en lang tværgående regional linje, der krydser alle fingerbyens byfingre og dermed forbinder S-togslinjer, kystbanen og metroen fra Kokkedal i nord til Ørestad i Syd-øst. På projektforslagets side 21 ses et kort over projektstrækningen med visning af projektets indsatser på delstrækninger.
Tidsplan
Projektets overordnede tidsplan indeholder følgende elementer:
Det har tidligere været forventningen, at høringen kunne igangsættes i slutningen af 2020. Projektet har dog oplevet forsinkelser som følge af yderligere broundersøgelser, forsinket samarbejde med Vejdirektoratet i forbindelse med nedlukningen af store dele af samfundet, som følge af Covid-19-smittesituationen, samt fund af relativt store mængder blød bund og forurenet jord. Det er dog ikke forventningen, at forsinkelsen vil påvirke gennemførelsen af den resterende del af projektets overordnede tidsplan.
Ved tiltrædelse af indstilling tages orientering om projektforlsag for +Way 500S/Højklasset bus til efterretning.
Projektet har selvstændig fokus på kommunikationsindsatsen, hvor der tidligere har været afholdt en borgerdialog. Indsatsen samles og koordineres i projektet med udgangspunkt i en fælles kommunikationsplan, der udarbejdes i 2021. Den gode regionale historie om regional infrastruktur og effektiv og sammenhængende kollektiv trafik på tværs kan indgå i den overordnede fortælling og evt. supplere debatten i forbindelse med den offentlige høring.
Sagen forelægges trafikudvalget den 27. april 2021.
Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Jens Frost
17039684
Bilag 1: +Way_projektrapport_enkeltsiddet_20210407
Bilag 2: Hvidbog for borgerdialog (ENDELIG)
Bilag 3: Oplæg om +Way 500S-7 TU270421
Tomt indhold
Tomt indhold
Tomt indhold
I december 2021 overgår Kystbanen fra at køre med 20-minutters frekvens til at køre med 15/30-minutters frekvens. Det har betydning for korrespondancerne mellem de regionale busser og lokaltog og Kystbanen.
Administrationen har meddelt Movia, at der ikke sker ændringer af de regionale bussers driftsomfang, hvorfor Movia alene vil lave minutjusteringer, for fremadrettet at sikre de bedst mulige køreplaner, bl.a. med hensyn til en god sammenhæng til Kystbanen.
Følgende regionale busser og tog korresponderer med Kystbanen:
21013085
Den 7. september 2020 rettede Gladsaxe Kommunes Trafik- og Teknik-udvalg henvendelse til Region Hovedstaden med et ønske om, at bus 250S grendeler sig ved Høje Gladsaxe. ( jf. www.dagsordener.gladsaxe.dk ). Henvendelsen fra Gladsaxe Kommune kom på baggrund af omlægning af bus 250S, som kører fra Bagsværd St. til Dragør Stationsplads, i oktober 2019 i forbindelse med Nyt Bynet. Omlægningen betyder, at bussen ikke længere betjener Høje Gladsaxe, men istedet området ved Mørkhøj, hvor bussen har vundet nye passagere. Kommunen ønskede derfor at grendele buslinjen for at genetablere bussens betjening af Høje Gladsaxe, samtidig med at den nye betjening af Mørkhøj kunne fastholdes.
Efter behandlingen af Gladsaxe Kommunes henvendelse i trafikudvalget den 2. marts 2021 blev sagen i forretningsudvalget henvist til drøftelse i regionens budgetforligskreds. I budgetforligskredsen kunne der ikke opnås politisk enighed om at efterkomme Gladsaxe Kommunes ønske om en grendeling af bus 250S. Holdningen i budgetforligskredsen for 2021 forhindrer ikke, at emnet tages op igen i forbindelse med budgettet for 2022. Der var på mødet politisk enighed om, at regionsadministrationen skal sikre en fortsat dialog med Gladsaxe Kommune og andre involverede parter om genetablering af stoppestedet på Hillerødmotorvejen med henblik på en løsning.
20070077