Bilag 1: Samlet oversigt over grønne projekter i Region HovedstadenVed godkendelsen af dagsorden bad Thomas Rohden (B) om at få tilføjet et ekstra punkt til behandling på dagsorden.
Radikale Venstre stillede et medlemsforslag med den 21. april 2022 vedr. retningen for Movia. Medlemsforslaget blev omdelt til udvalget under mødet.
Et medlemsforslag skal jf. udvalgets forretningsorden § 4 i stilles senest otte dage før udvalgsmødet. Da medlemsforslaget ikke var stillet inden fristen, skulle udvalget beslutte, om de ville fravige forretningsorden og behandle medlemsforslaget.
Formanden satte derfor til afstemning om udvalget skulle fravige forretningsordenen og behandle medlemsforslaget,
For: B (1), V (1), Erdogan Mert (Ø), i alt 3
Imod: A (1), C (3), Marianne Frederik (Ø), i alt 5
Undlod at stemme: F (1), i alt 1
I alt: 9
Det blev hermed nedstemt at fravige forretningsordenen, og medlemsforslaget sættes dermed til behandling på udvalget for trafik og regional udvikling den 24. maj 2022.
Dagsorden blev hermed godkendt i den udsendte form.
Nicolai Kampmann (A) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i 2020 rammeprogrammet "Fremtidens STEM kompetencer i Hovedstadsområdet" og bevilligede efterfølgende 4 mio. kr. årligt i årene 2020 - 2023 (ialt 16 mio. kr.) til at arbejde med de naturvidenskabelige, teknologiske og digitale kompetencer på regionens ungdomsuddannelser. Kompetencerne er bl.a. nødvendige, hvis vi skal indfri Danmarks ambitioner for klima og miljø, hvor de skal bruges i udviklingen af nye løsninger, der kan være med til at sikre den grønne omstilling. Regionen har derfor i indsatsen haft et særligt fokus på grønne kompetencer på ungdomsuddannelserne, og dette fokus forventes øget de kommende år, hvis uddannelseskæden skal understøtte efterspørgslen på arbejdskraft.
Sagen understøttes af et oplæg fra Sara Petrycer Hansen, projektleder for Fremtidens grønne arbejdsmarked hos Concito, som vil fortælle om deres igangværende analyse af kompetencebehovet i fremtidens grønne arbejdsmarked.
STEM kompetencer i Hovedstadsområdet
I Region Hovedstaden mangler vi folk med naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, de såkaldte STEM kompetencer (science, technology, engineering og mathematics). Det gælder både indenfor videregående uddannelser, fx indenfor ingeniørfagene og it uddannelserne, og indenfor de erhvervsfaglige uddannelser, fx indenfor uddannelser til byggeriet og industrien.
Derfor har regionen siden 2020 arbejdet med at få flere unge til at vælge en uddannelse indenfor de naturvidenskabelige, tekniske og digitale områder. Det handler både om at motivere unge til at vælge uddannelser indenfor mangelområderne, men også om at udvikle kompetencer på eksisterende uddannelser, så de møder samfundets krav. Det kan fx være øgede digitale og teknologiske kompetencer eller at skærpe de unges innovative og entreprenante kompetencer.
Regionen har udmøntet midler til projekter på både gymnasier og erhvervsskoler, og indsatsen har således også et samspil med regionens indsats for at få flere faglærte.
Interessen blandt ungdomsuddannelserne har været stor, og der har indtil nu været udmøntet midler til 18 projekter på både gymnasier og erhvervsskoler i regionen. Tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at tilgangen til STEM udannelser har været støt stigende det senere år, herunder tilgangen af kvinder til uddannelserne.
Udvalget for trafik og regional udvikling besluttede på mødet 2. marts 2022, at de sidste midler fra STEM indsatsen kan udmøntes ved årets annoncering til projekter som omhandler teknologiske og digitale undervisningsforløb og grønne kompetencer på alle typer ungdomsuddannelser.
Det fremtidige grønne fokus
Efterspørgslen på de naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer bliver ikke mindre. I takt med den øgede grønne omstilling er særligt disse kompetencer nødvendige. Vi skal fx bruge ingeniører, som kan udvikle løsningerne, og faglærte som kan producere dem. Uddannelseskæden skal understøtte den stigende efterspørgsel, og derfor har et særligt fokus i regionens STEM indsats ligget på de grønne kompetencer. Der vil i fremtiden både blive behov for at rekruttere yderligere til de områder, som skal løfte den grønne omstilling, og til at arbejde med grønne kompetencer i eksisterende uddannelser, fx kompetencer til bæredygtigt byggeri.
Regionen har allerede udmøntet midler til projekter indenfor grønne og bæredygtige kompetencer fx "Fremtidens grønne iværksættere" med NEXT uddannelser København, "Nye STEM kompetencer til grøn omstilling" med Rødovre Gymnasium, "Bæredygtighedsfestival" med Egedal Gymnasium og "Gastro Lab" med Hotel og Restaurantskolen (se komplet liste over grønne projekter i bilag 1). Men hvis vi skal følge med, så skal der turbo på indsatsen de næste år. Det gælder både om at definere, hvilke kompetencer der bliver behov for, og for at samle parterne og på den måde sikre et fælles fodslag på området, dette kan ske gennem inddragelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Derfor foreslår administrationen, at udvalget drøfter mulighederne for et øget fokus på grønne kompetencer fremadrettet og hvad en sådan indsats kan indeholde.
Regionen har afsat midler til STEM indsatsen indtil 2023. Der er på nuværende tidspunkt 5,4 mio. kr. tilbage i puljen som udmøntes ved dette års annoncering og evt. resterende midler i 2023.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 26. april 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
20030787
Bilag 1: Samlet oversigt over grønne projekter i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale overfor forretningsudvalg og regionsråd:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at det ønskes at administrationen i den endelige projektansøgning fremhæver projektets måltal og forventet effekt.
I Region Hovedstaden opleves store udfordringer med at sikre nok velfærdsuddannede. Hvis de næste generationer skal have tilstrækkeligt med støtte og omsorg, samtidigt med at patienterne på sygehusene og de ældre borgere fortsat skal modtage anstændig behandling, skal der ikke blot uddannes og ansættes flere sygeplejersker, men også f.eks. lærere og pæagoger. Det kræver, at flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse, og at flere ansættes i en velfærdsfunktion.
For at bidrage til at afhjælpe manglen på velfærdsuddannede i Region Hovedstaden afsatte regionsrådet med budgetinitiativet "Øge rekrutteringen til velfærdsuddannelser gennem partnerskaber" i budgetaftalen for 2022 henholdsvis 2,6 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til at øge rekrutteringen på regionens velfærdsuddannelsestilbud på professionsniveau.
I Region Hovedstaden er det særlig svært at tiltrække unge fra gymnasierne til de videregående professionsuddannelser, herunder de fire store velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Det er en udfordring, fordi regionen samtidig har problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal velfærdsprofessionelle – særligt lærere, pædagoger og sygeplejersker – ligesom ungdomsårgangene bliver mindre fremadrettet. 80 pct. af kommunerne i regionen melder om udfordringer med at rekruttere nok pædagoger, mens 60 pct. af kommunerne oplever, at de har udfordringer med at rekruttere nok uddannede lærere. Den forgæves rekrutteringsrate, altså opslåede stillinger hvor arbejdsgiver ikke kunne få medarbejdere med de ønskede kvalifikationer, ligger på 33 pct. for sygeplejersker, 29 pct. for pædagoger og10 pct. for folkeskolelærere.
Uddannelserne til pædagog og lærer oplever store udfordringer med rekruttering, hvorimod sygeplejerskeuddannelsen godt kan rekruttere til uddannelsen, men til gengæld oplever udfordringer med at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser. Fælles for uddannelserne er, at de i varierende omfang oplever en udfordring med at fastholde deres studerende, og ligeledes oplever brancherne en udfordring med at fastholde medarbejdere i faget. Yderligere uddybelse af data på området kan ses i bilag 1 "Datapakke".
Nærværende indsats omhandler kun rekruttering til velfærdsuddannelserne på professionsniveau. Manglen på medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet (SOSU) løftes gennem indsatsen "Fremtidens Faglærte", hvortil der er afsat 20 mio. kr. i årene 2021 - 2024.
Projekt med Københavns Professionshøjskole
Region Hovedstaden har den laveste andel ansøgere med gymnasial baggrund til professionsuddannelserne sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig ses det, at der på regionens universiteter er mange ansøgere pr. studieplads, hvilket betyder at langt fra alle får plads på den universitetsuddannelse, som de vælger som deres førsteprioritet (bilag 1). Der er således et stort rekrutteringspotentiale til professionshøjskolerne blandt eleverne fra de gymnasiale uddannelser.
Med udgangspunkt i budgetaftalen for 2022 har administrationen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole udarbejdet vedlagte indsatsbeskrivelse (bilag 2). Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, NEXT Sukkertoppen, NEXT Vestskoven og Københavns Professionshøjskole. Projektet har til formål at øge rekrutteringen fra gymnasierne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau gennem nedenstående aktiviteter:
1) Udvikling af en større begivenhed på Københavns Professionshøjskole med fokus på velfærdsuddannelserne, hvor mange elever fra forskellige gymnasier arbejder med udfordringerne fra velfærdsprofessionerne
2) Praksisbesøg på Københavns Professionshøjskole f.eks. i form af forelæsninger, faglige besøg i laboratorier, i praksis- og innovationshuset, Future Classroom Lab eller andre faciliteter inden for bestemte fag
3) Forløb på Københavns Professionshøjskole rettet mod det fællesfaglige forløb, f.eks. i de store projektopgaver i 1., 2. eller 3. g. eller andre projektforløb i gymnasiet, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af gymnasiefagene eller folde gymnasiefagene ud
4) Undervisningsforløb rettet mod konkrete fag og/eller studieretninger på STX og HTX. Undervisningsforløbene kan foregå på gymnasierne såvel som på professionsuddannelserne, alt afhængig af indhold og fag i det enkelte undervisningsforløb. Undervisningsforløbene skal bidrage til fagenes faglige mål.
Målet med ovenstående aktiviteter er, at elever og undervisere på gymnasierne gennem forskellige faglige brobygningskoncepter får en dybere forståelse af professionsuddannelsernes faglighed og metoder, faglige dilemmaer, karriereveje- og muligheder mv. Ambitionen er herigennem at motivere flere unge til at søge fra de gymnasiale uddannelser til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Projektbeskrivelsen har været drøftet ved møde i Fremtidens Kompetenceråd d. 22. marts 2022, hvor der var bred opbakning til projektet.
Projektets samlede budget, inkl. 25 pct. egenfinansiering, er på 5,33 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra Region Hovedstaden udgør 4 mio. kroner.
Ved tiltrædelse af indstillingen fortsætter arbejdet med projektansøgningen vedr. rekruttering til velfærdsuddannelserne, og administrationen får bemyndigelse til at færdigudvikle projektet, herunder færdigudvikling af aktiviteter, ansøgningsskema, budget og milepælsplan i samarbejde med projektets partnere. Ved administrativ godkendelse af den endelige projektansøgning udmøntes 4 mio. kr. til projektet.
Med budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge rekrutteringen til regionens velfærdsuddannelser.
I forbindelse med projektet udarbejdes en kommunikationsplan i et samarbejde mellem Københans Professionshøjskole, de deltagende skoler og administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. april 2022, forretningsudvalget den 10. maj 2022 og regionsrådet den 17. maj 2022. Drøftelsessag forelægges udvalget for fastholdelse og rekruttering 28. april 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22016202
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:
Drøftet, i det Ø valgte at trække budgetforslag A2 og A13.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Processen for budget 2023-2026 blev sat i gang med første drøftelse på udvalgsmødet den 2. marts 2022, hvor udvalget blev præsenteret for processen og den økonomiske ramme. Forretningsudvalget har besluttet, at de stående udvalg har tre budgetdrøftelser med henblik på at fremsætte anbefalinger og forslag til de kommende års budget. Formålet med denne sag er at drøfte de indkomne budgetforslag for udvalget for trafik og regional udvikling.
Ifølge styrelsesvedtægten skal ”de stående udvalg bidrage efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder”. Forretningsudvalget har derfor, som led i forberedelserne til budget 2023-2026, bedt udvalgene om hver at indstille 5 budgetforslag. Indstillingen af de endelige 5 budgetforslag til forretningsudvalget godkendes af udvalget for trafik og regional udvikling til 3. udvalgsbehandling af budgetforslag på udvalgsmødet den 24. maj 2022.
Indkomne budgetforslag
Administrationen har modtaget 36 budgetforslag fra medlemmerne af miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen. Forslagene fordeler sig som følgende:
| Udvalg / bevillingsområde | Regional udvikling | Sundhedsområdet |
| Miljø- og klimaudvalget | 4 | 9 |
| Udvalget for trafik og regional udvikling | 19 | 0 |
| Administrationen | 1 | 3 |
Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af hvert af de stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget. Af bilag 2 fremgår den samlede oversigt over alle stillede budgetforslag for miljø- og klimaudvalget, udvalget for trafik og regional udvikling samt fra administrationen inkl. uddybende beskrivelser.
Frist for budgetforslag til 3. budgetdrøftelse i de stående udvalg er den 5. maj 2022.
Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter udvalget for trafik og regional udvikling de indkomne budgetforslag.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. april 2022.
David Meinke / Josephine Sandal
21009993
Bilag 1: Samlet budgetforslag for TRU anden runde - budget 2023 (opd. den 25. april 2022)
Bilag 2: Budgetforslag 2023 Anden runde
Bilag 3: Samlet budgetforslag for MKU anden runde - budget 2023
Administrationen indstiller overfor udvalget for trafik og regional udvikling,
Taget til efterretning.
Finn RudaizkY (O) deltog ikke i sagens behandling.
Den 10. juni 2021 offentliggjorde børne‐ og undervisningsministeren sammen med forligspartierne en politisk aftale om en ny model for elevfordeling på gymnasierne. En kort opsummering af aftalen fremgår af bilag 1. Den følgende lovgivning er fremsat 31. marts og forventes at kunne træde i kraft fra 1. juli 2022. Udvalget orienteres her om indholdet i lovforslaget med særligt fokus på de regionale opgaver.
Regionerne varetager en række opgaver i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I forhold til kapacitet er det regionens rolle at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i regionen. Når det gælder elevfordeling til STX og HF, er regionen repræsenteret i de fire fordelingsudvalg, og stiller desuden sekretariat til rådighed for fordelingsudvalgene. Regionens andre opgaver er nærmere beskrevet i bilag 2.
Den politiske aftale fra juni 2021
Baggrunden for den politiske aftale fra 10. juni 2021 var, at forligspartierne ønskede at løse to store udfordringer indenfor gymnasieområdet. For det første den skæve elevsammensætning på visse gymnasier i de større byer. For det andet, at en række gymnasier i tyndt befolkede områder igennem en årrække har manglet elever og dermed har haft økonomiske udfordringer.
Den nye elevfordelingsmodel skal ifølge aftalen løse de to udfordringer, ved at styre gymnasiernes kapacitet strammere, sikre en minimumskapacitet til den enkelte afdeling på tre klasser og ved at inddele landet i forskellige zoner, som fordeler ansøgerne på forskellige måder.
I Region Hovedstaden har der især været udfordringer med en skæv elevsammensætning på Vestegnen. Dette har blandt andet ledt til faldende elevtal på gymnasierne i Høje-Taastrup, Herlev, Ishøj og Hvidovre. Den fremlagte model skal sikre en bredere elevsammensætning på disse gymnasier.
Udfordringen omkring færre unge i yderområderne gør sig i mindre grad gældende for Region Hovedstaden, selvom gymnasierne i Nordsjælland de kommende år kommer til at opleve mindre ungdomsårgange.
Region Hovedstaden inddeles med aftalen i to typer af zoner: Fordelingszoner, hvor ansøgerne fordeles efter ansøgernes prioriteter og forældrenes indkomst. Afstandszoner, hvor ansøgerne fordeles transportafstand til det ansøgte gymnasium med udgangspunkt i elevens prioriteter. De to zoners fastsættelse og geografiske område fremgår af bilag 3 og 4.
Følgende tabel skitserer og opsummerer udfordringerne og løsningerne:
| Skæv elevfordeling omkring de store byer | Små gymnasier i tyndtbefolkede områder | |
Udfordring | Elevsammensætningen på visse gymnasier afspejler ikke befolkningen i disse områder, hverken socialt, kulturelt eller etnisk. Det har på nogle gymnasier givet sociale og faglige udfordringer og en dalende søgning. | De faldende ungdomsårgange presser optaget i tyndtbefolkede områder, og gymnasierne er derfor økonomisk udfordret og har svært ved at sikre et bredt fagudbud. |
| Løsning | Byområder inddeles i fordelingszoner, hvor ansøgere bliver fordelt efter egne prioriteringer og på baggrund af forældreindkomst. Fordelingen sker via et fælles IT‐fordelingssystem. Der er stop for optag på visse gymnasierne (se liste nedenfor). | Ansøgere i afstandszoner bliver fordelt efter prioriteter og transportafstand via et fælles IT‐fordelingssystem. |
| Bærende principper for modellen | Stram kapacitetsstyring: Minimumskapacitet: Det frie valg: | |
Med modellen indføres fælles regler for de fire gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx og hf), samt en central fordeling for alle ansøgere hertil. Den nye model træder i kraft i forbindelse med skoleåret 2023/24.
Nye regler for årets optagelsesproces
Den vedtagne lov fra 16. december 2021 indeholder både tiltag, som indgår i implementeringen af den nye elevmodel (der træder i kraft sommeren 2023) og tiltag, som træder i kraft allerede i forbindelse med igangværende fordelingsproces. De mest relevante tiltag i forhold til regionens opgaver og borgere er følgende:
Regionens kommende opgaver
I praksis forventes opgaverne omkring elevfordelingen i den nye model at blive fordelt på Børne- og Undervisningsministeriet, regionerne og skolerne. Den præcise arbejdsdeling afventer en kommende bekendtgørelse, men det fremgår af lovforslaget, at regionerne får ansvar for at fordele ”ufordelte” ansøgere, som ikke kan fordeles af fordelingsmekanismen, samt fordelingen af ansøgere, der har søgt for sent. Som led heri foreslås det, at regionerne kan hæve kapaciteten som led i fordelingen.
Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at regionerne i fremtiden skal varetage en række opgaver. Børne‐ og undervisningsministeriet varetager dog de første tre år en række af regionernes opgaver, som senere overtages af regionerne. Regionernes fremadrettede opgaver er nedenfor beskrevet for overgangsfasen og slutfasen.
Overgangsfase (2023-2025) - regionernes opgaver:
Slutfasen (fra 2026) - regionernes opgaver inkluderer opgaverne fra overgangsfasen samt:
En nærmere beskrivelse af opgaverne i relation til processen omkring elevfordeling kan ses i bilag 5. I den kommende bekendtgørelse til lovforslaget kan der komme flere opgaver til, hvorfor ovenstående lister ikke skal ses som udtømmende i forhold til regionernes fremtidige opgaver. Regionerne vil i de kommende DUT-forhandlinger skulle forhandle økonomisk kompensation fra staten til regionerne på baggrund af tilførslen af de nye opgaver.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orientering om den nye model for elevfordeling til efterretning.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 26. april 2022.
David Meinke/Per Egedal Iskov
22017486
Bilag 1: Bilag 1 - Notat om ny model for elevfordeling
Bilag 2: Bilag 2 - Faktaark regionsrådets opgaver på det gymnasiale uddannelsesområde
Bilag 3: Bilag 3 - UVM Notat-om-beregningstekniske-zoner
Bilag 4: Bilag 4 - Elevfordeling-Institutionernes-indkomst-sammensaetning-i-fordelingszoner
Bilag 5: Bilag 5 - Faktaark - regionale opgaver gymnasieområdet pba lovforslag
Bilag 6: Oplæg - orientering om ny elevfordelingsmodel for TRU 26 04 22
Administrationen indstiller over for udvalget for trafik og regional udvikling:
Taget til efterretning
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Formålet med dagsordens punktet er, at der på baggrund af den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål tages en politisk drøftelse af behovet for indsatser ift. budgetindspil 2023.
Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål og besluttede samtidigt, at der skal laves en årlig opfølgning samt, at de 15 vedtagne indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål skulle være en del af forretningsudvalgets og de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser.
I handlingsplanen er der udpeget tre af FN’s 17 verdensmål, som regionen skal have særligt fokus på frem mod 2030:
Udvalget for trafik og regional udvikling har særligt fokus på verdensmål 11 og 12 og har ansvaret for hhv. indsatsen ”grøn busdrift” og ”flere praktikpladser i byggeri”.
Den årlige opfølgning på FN’s verdensmål 2021-2022 viser, hvordan Region Hovedstaden generelt bidrager til at indfri verdensmålene 3,11 og 12 gennem ambitiøse politikker, strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser, der styrker helhedstænkningen og bl.a. fokuserer på social-, grøn-, og økonomisk bæredygtighed.
Samtidigt viser opfølgningen herunder trafiklys-vurderingen, at flere indsatsområder har behov for en stærkere indsats, hvis der skal gennemføres ændringer på området frem mod 2030. Herudover arbejder centrene forskelligt med verdensmålene. Nogle har fastsat kvantitative mål, mens andre har kvalitative mål.
Den supplerende finansiering af indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål sker ved regionens årlige budgetaftale. For at understøtte den nødvendige politiske prioritering har administrationen nedenfor vurderet hvilke indsatser der vil give den største effekt i forhold til investeringen.
Indsatser der kræver nye midler - under verdensmål 11 og 12
Grøn busdrift (årlige meromkostninger)
Regionen arbejder for at udfase dieselbusser frem mod 2030, og i stedet erstatte dem med elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjfordele (nulemission). Omstillingen er allerede godt igang. Inden udgangen af 2022 omstilles regionens første buslinjer til elbusser med omstillingen af buslinjer 230R, 380R og 98N, og inden april 2024 vil også buslinjerne 15E, 150S, 55E og 65E være omstillet til nulemission. Det svarer til 17% af regionens samlede busdrift. I år er der behov for følgende for at understøtte indsatsen:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages status på FN's verdensmål til efterretning.
Der kan være behov for en fælles kommunikationsindsats for arbejdet med FN's verdensmål i Region Hovedstaden både internt i organisationen og eksternt.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 26. april 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
20001719
Bilag 1: Opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål 2021-2022
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget:
Drøftet
På møde den 2. marts 2022 i udvalget for trafik og regional udvikling godkendte udvalget processen for udmøntning af midler til den regionale udviklingsstrategi for 2022 og 2023. Herudover blev det besluttet at administrationen arbejder videre med, at mindst 95% af midlerne udmøntes samlet primo 2023, og at op til 5% af midlerne reserveres til udvikling af projektforslag indenfor rammerne af den regionale udviklingsstrategi (RUS). Udvalget blev også orienteret om, at der - som led i at skabe politisk ejerskab til udmøntningen af RUS-midler - afholdes en fælles workshop for udvalget for trafik og regional udvikling samt miljø- og klimaudvalget for den 26. april 2022. Nedenfor beskrives formål med workshop og den videre proces.
Den regionale udviklingsstrategi (RUS) sætter rammen for, hvordan Region Hovedstaden kan bidrage og handle på de fremtidige udfordringer regionen står overfor, som kræver løsninger på tværs og i samarbejde med øvrige aktører. Regionsrådet godkendte den 23. juni 2020 den regionale udviklingsstrategi for perioden 2020-2023 samt handlingsplanen, som efter beslutning i regionsrådet i december 2021 nu er gældende for hele perioden. Den regionale udviklingsstrategi og den tilhørende handlingsplan beskriver regionens mål og indsatser i forhold til de fire indsatsområder klima og miljø, uddannelse, mobilitet og sundhed, som kræver fokus på de løsninger, der sikrer, at hovedstadsregionen kan forblive en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Den regionale udviklingsstrategi og handlingsplan danner rammerne for udmøntningen af de økonomiske midler, der er afsat af regionsrådet til den regionale udviklingsstrategi (RUS-midlerne).
I regionens budget er der i 2022 og 2023 årligt afsat 13,15 mio. kr. til udmøntning af den regionale udviklingsstrategi. Udvalget godkendte på mødet den 2. marts, at midlerne for 2022- og 2023 udmøntes i én samlet proces, da det både giver bedre tid og mulighed til at udvikle projekter med eksterne parter. Med en samlet pulje betyder det, at der i alt forventes at være ca. 24,8 mio.kr. til rådighed (fratrukket de i 2021 forhåndsreserverede midler på hhv. 0,9 mio. kr. og ca. 0,6 mio kr. til hhv. DK2020 og det internationale brintprojekt GREATER4H).
På den fælles workshop for udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget, som afholdes den 26. april 2022, skal udvalgsmedlemmerne gruppevis drøfte de enkelte forslag til indsatser og det politiske aftryk, udvalgene ønsker at sætte på den samlede udmøntning for 2022 og 2023 samt ønsker til effekter af indsatsen. Det forventede resultat af workshoppen er, at der foreligger nogle politiske pejlemærker og en prioritering af indsatserne, som administrationen vil arbejde videre med at modne i løbet af 2022 med henblik på at udvikle konkrete projektforslag henimod den endelige udmøntning af midler primo 2023.
Som forberedelse til workshoppen er vedlagt:
Tidsplanen for den videre proces ses nedenfor:
| 24. maj 2022 | Udvalget for trafik og regional udvikling | Den strategiske retning samt toårig udmøntningsproces godkendes. Reservation af midler til forprojekter godkendes. Projekter med forhåndstilsagn fra tidligere år godkendes Udvalget for trafik og regional udvikling foreslår regionsrådet at uddelegere budgetansvaret for RUS-udmøntning til udvalget for trafik og regional udvikling. |
| 21. juni 2022 | Regionsrådet | Godkender, at udvalget for trafik og regional udvikling får budgetansvar for RUS-udmøntningen |
| November 2022 | Udvalget for trafik og regional udvikling/miljø- og klimaudvalget | Drøftelse af projektforslag |
| Januar | Udvalget for trafik og regional udvikling | Godkender udmøntning for 2022-2023 eller indstiller til regionsrådet om udmøntning af projekter |
| Februar | Regionsrådet | Regionsrådet godkender projekter |
Ved tiltrædelse af indstilling drøfter udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalg forslag og input til indsatser til den kommende udmøntning af midler fra den regionale udviklingsstrategi. Administrationen vil arbejde videre med en modning af indsatserne.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling og miljø- og klimaudvalget den 26. april 2022.
David Meinke/Birgitte Leolnar
22015851
Bilag 1: Samlede forslag til politisk workshop 26. april
Bilag 2: Den regionale udviklingsstrategi 2020-2023
Bilag 3: Handlingsplanen for den regionale udviklingsstrategi 2020-2023
Tomt indhold
Hovedstadens Letbane I/S udarbejder årligt en årsrapport med bl.a. ledelsesberetningen om økonomi, forretningsmæssige risici, samt status på anlægsprojektet. Årsrapporten for 2021 giver et overblik over fremdriften i Hovedstadens Letbane i 2021. Bestyrelsen for Hovedstadens Letbane og Interessentskabet bag selskabet har godkendt årsrapporten på deres møder hhv. den 8. marts 2022 og den 24. marts 2022, og selskabets revisorer har forsynet det med en revisionspåtegning uden forbehold eller fremhævede forhold.
Denne meddelelse resumerer årsrapporten for 2021, som er vedlagt (bilag 1).
Fremdrift i 2021
Der har i 2021 været arbejdet på næsten hele strækningen fra Ishøj til Lyngby. Selvom arbejdet er fremskredet, har der været udfordringer med manglende fremdrift på lokale strækninger i 2021, bl.a. som følge af forsinkelse af de nødvendige forudgående ledningsomlægninger og myndighedsgodkendelser. Dertil kommer, at projektet er udfordret af det høje aktivitetsniveau indenfor anlægssektoren i 2021 med stor efterspørgsel og mangel på arbejdskraft. Også COVID-19 har påvirket projektet i 2021, der har skulle tilpasse sig pandemiens faldende og stigende smitte. Covid-19 har dertil lagt udfordringer med tiltagende forsinkelser på diverse materiel og materialer, som bruges under anlægsarbejdet. Hovedstadens Letbane har sammen med entreprenørerne haft fokus på at opdatere tidsplaner og forhandle om mitigerende tiltag, der kan øge fremdriften.
Ulykker
Ulykkesfrekvensen, som angiver antallet af ulykker med fravær pr. én millioner arbejdstimer på et projekt, var på 33,2 pct. i 2021. Dette er en betydelig stigning fra nul året før, og er sket på trods af en målrettet indsats for en styrket sikkerhedskultur. Til sammenligning var den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Danmark på 30,3 i 2020. Ulykkesfrekvensen varierer blandt de forskellige entreprenører, hvor særligt én skiller sig ud. Ulykkesfrekvensen betragtes som uacceptabel og letbaneselkabet vil have fokus på at identificere tiltag i samarbejde med entreprenørerne, for at vende den stigende tendens.
Økonomi
Hovedstadens Letbane får først passagerindtægter, når banen åbner. I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, som kommer af, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer. Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt-forbindelsen. Resultatet for 2021 har været i overensstemmelse med forventningerne.
Selskabets anlægsomkostninger og de driftsrelaterede anlægsinvesteringer forventes afholdt i perioden til og med 2025, mens den tilhørende finansiering, dels fra staten og selskabets ejere i form af afdrag på ejerindskud/tilskud og driftstilskud og dels fra passagerindtægterne fra driften af letbanen, forventes at tilgå selskabet ved årlige indbetalinger. I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differencen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår i årsrapporten, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdraget i 2059.
Årets regnskabsmæssige resultat udgør som planlagt et underskud på 169 mio. kr. for 2021 og er primært påvirket af nedskrivninger vedrørende anlæg af letbanen og markedsværdiregulering af lån og renteaftaler. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering og har ikke nogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerne forventes fastholdt til deres udløb og dermed vil have den oprindelige værdi. Der er i 2021 foretaget investeringer i anlæg af letbanen på 698 mio. kr., heraf 608 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 90 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer.
Staten og selskabets ejere har i forbindelse med finansieringen af anlægsomkostningerne reserveret en korrektionsreserve på 30 pct. i henhold til Ny Anlægsbudgettering. Den samlede korrektionsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013-priser). Ved projektets start har bestyrelsen fået adgang til at beslutte anvendelsen af de første 10 pct. af reserven, mens de resterende 20 pct. er budgetmæssigt bundet, så træk på denne kun kan ske efter aftale med staten og selskabets ejere. Interessentskabet besluttede på deres møde den 28. april 2021 at frigive midler fra 20%-korrektionsreserven til bestyrelsens mulige disponering.
22015808
I budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2 mio. kr. til at arbejde med tryghed i og omkring den kollektive trafik, som følge af en erkendelse af, at tryghed er en af de faktorer, der kan få flere passagerer (tilbage) i den kollektive trafik.
Tryghed kan understøttes på og omkring et stationsområde ved, at stationen er integreret i bymiljøet, at den er overskuelig med de rette faciliteter, og at der er åbne og oplyste adgangsveje. Det er elementer, der er hensigtsmæssige at indtænke allerede i planlægningen af en ny station, bymæssige omdannelser eller lignende.
Region Hovedstaden er medejer af den kommende letbane langs ring 3, hvor der forventes 13-14 mio. passagerer årligt, og en potentiel overflytning af daglige personture fra bilerne til letbanen. Det ønskes at understøtte kommunerne langs letbanen med at forberede attraktive og trygge stationsmiljøer, der kan tiltrække og imødekomme passagerer. Kommunernes omdannelsesproces er allerede igang i takt med anlægsarbejdet, og vi går derfor allerede nu i dialog med kommunerne om et samarbejde. Samarbejdet vil dels bestå i at udvikle en plan for konkrete tryghedsskabende tiltag i den lokale kontekst, dels i opkvalificering af medarbejdere på tværs af kommunens egne forvaltninger, der bl.a. kan give redskaber til dialog om tryghed ved og omkring stationsmiljøer med borgere og politikere. Foreslåede tiltag udvikles og formidles, så kommunen let kan prioritere og implementere tiltag hvis det ønskes; herunder ansøge relevante puljer til (med)finansiering.
Der tages i første omgang udgangspunkt i 3-4 stationsmiljøer, hvorefter erfaringer og principper deles med øvrige letbanekommuner, der selv får mulighed for at arbejde med deres lokale stationsmiljø på faciliterede temadag(e).
Ovenstående skitserede koncept evalueres efterfølgende, hvorefter konceptet kan overføres til andre relevante geografier.
Arbejdet vil evt. kunne præsenteres på Regionens trafikkonference i efteråret, der skal have fokus på, hvordan vi får flere passagerer tilbage til eller over i den kollektive transport.
Resterende midler fra budgetaftalen udmøntes i efteråret som følge af igangværende arbejder.
22009253
Den 22. marts blev det første møde i Fremtidens Kompetenceråd afholdt.
Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at adressere fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i hovedstadsregionen gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarked. Rådet skal sikre, at aktører bliver inddraget i aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil.
På mødet den 22. marts, drøftede man de forskellige uddannelsespolitiske udfordringer der opleves i Region Hovedstaden, med et særligt fokus på velfærdsuddannelserne. Der var opbakning til rådets virke på tværs af parterne, samtidig med at der var opmærksomhed på at skærpe arbejdsformen for kompetencerådet frem mod næste møde. Kommunerne er repræsenteret ved Britt Jensen, borgmester Rødovre Kommune og Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune.
På mødet blev et nyt projekt på velfærdsuddannelserne præsenteret og drøftet. Konkret handler det om et samarbejde mellem en række gymnasier og Københavns Professionshøjskole. Projektet skal understøtte rekrutteringer fra regionens ungdomsuddannelser til regionens velfærdsuddannelser. Projektet skal senere på året behandles politisk i regionsrådet, med henblik på at sikre økonomi til projektet. Kommunerne orienteres løbende om projektet.
21023012
Bilag 1: REFERAT_Møde i Fremtidens Kompetenceråd 22. marts_JG
Bilag 2: Dagsorden 22. marts 2022_Ny
De fire fordelingsudvalg i Region Hovedstaden har ansvar for at fordele alle stx- og hf- ansøgere til de skoler, som har flere ansøgere, end der er plads til.
STX - den treårige almene studentereksamen
Søgningen til stx i 2022 er større end forventet. Det har derfor været nødvendigt for fordelingsudvalgene at hæve kapaciteten på nogle gymnasier for at sikre, at reglerne for elevfordeling kan overholdes. Der har i fordelingsudvalgene været en god og løsningsorienteret dialog for at sikre både en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende optagekapacitet og de bedst mulige løsninger for ansøgerne til stx. Af tabellen nedenfor fremgår antallet af ansøgere samt den kapacitet, der er besluttet i fordelingsudvalgene på møder den 22. marts 2022 og 29. marts 2022. Tabellen er opgjort særskilt for offentlige og private institutioner, idet ansøgere kun kan fordeles til private institutioner, hvis ansøger selv har søgt.
| 2022 | ||||
| Fordelingsområde | ansøgere til offentlige | kapacitet på offentlige | ansøgere til private | kapacitet på private |
| Vest | 1441 | 1309 | 114 | 146 |
| Centrum | 3055 | 2804 | 515 | 600 |
| Nord | 2885 | 3014 | 74 | 112 |
| Nordsjælland | 2593 | 2687 | 168 | 224 |
| I alt | 9974 | 9814 | 871 | 1082 |
Det er administrationens forventning, at det inden for ovenstående kapacitet vil være muligt at fordele alle ansøgere til stx efter reglerne for elevfordeling med den kapacitet, fordelingsudvalgene den 22. marts og 29. marts 2022 har besluttet. Fordelingsudvalgene træffer afgørelse om endelig elevfordeling den 25. april 2022, og status ultimo marts er, at ca. 90 % af ansøgerne til stx forventes at få reserveret plads på deres 1. prioritetsønske. Dette kan dog nå at ændre sig både i positiv og negativ retning som elevfordelingen skrider frem. En del af de ansøgere, som ikke fordeles til deres 1. prioritetsønske, har selv ønsket fordeling til andre uddannelser.
HF - den toårige almene studentereksamen
Søgningen til hf i 2022 er på niveau med søgningen i 2021. Af tabellen nedenfor fremgår antallet af ansøgere samt den kapacitet, der er behandlet i regionsrådet 1. februar 2022 og derefter indberettet til Børne- og Undervisningsministeriet. Fordelingsudvalget har ikke fundet grund til at hæve kapaciteten på hf.
Tabellen er opgjort særskilt for offentlige og private institutioner, idet ansøgere kun kan fordeles til private institutioner, hvis ansøger selv har søgt.
| 2022 | ||||
| Fordelingsområde | ansøgere til offentlige | kapacitet på offentlige | ansøgere til private | kapacitet på private |
| Vest | 315 | 608 | 19 | 86 |
| Centrum | 958 | 1374 | 164 | 176 |
| Nord | 221 | 418 | 45 | 85 |
| Nordsjælland | 610 | 900 | 36 | 88 |
| I alt | 2104 | 3299 | 264 | 463 |
Det er administrationens forventning, at kapaciteten på hf ikke vil blive fuldt udnyttet i 2022, heller ikke når ansøgere, der søger efter ansøgningsfristen 1. marts og frem til skolestart, ønsker plads på hf. Fordelingsudvalgene træffer afgørelse om endelig elevfordeling den 25. april 2022, og status ultimo marts er, at ca. 94 % % af ansøgerne til hf forventes at få reserveret plads på deres 1. prioritetsønske. En del af de ansøgere, der ikke får plads på 1. prioriteten, har selv ønsket at omprioritere til en anden uddannelse.
Tomt indhold
Den statslige cykelpulje for 2022 har netop haft ansøgningsfrist. Ligesom cykelpuljen for 2021 er den på 150 mio. kr. og giver 50 pct. medfinansiering til anlæg af cykelinfrastruktur i kommuner, mv. Modsat bekendtgørelser for tidligere cykelpuljer tages der i bekendtgørelserne for cykelpuljen 2021 og 2022 ikke hensyn til projektsamarbejder delt mellem flere ansøgende parter, hviket er en udfordring for kommuner i supercykelstisamarbejdet. I den nye bekendtgørelse skal én kommune søge på vegne af alle ansøgere og dermed påtage sig det juridiske og økonomiske ansvar for alle de andre kommuners arbejde. Det er et ressourcetræk og en ‘formynder’-rolle, som er svær for kommunerne at tage på sig, bl.a. fordi de ikke har sanktionsmuligheder. Derudover vil det også påvirke denne kommunes anlægsmåltal. Dagbladet Poliken bragte en artikel om problemstillingen den 20. marts 2022, hvor bl.a. udvalgsformand Marianne Frederik udtalte sig. Derudover har regionsrådsformand Lars Gaardhøj rettet henvendelse til transportministeren for at gøre opmærksom på problemstillingen og opfordre til at finde en brugbar løsning i forbindelse med udmøntningen af fremtidige statslige cykelpujer. Henvendelsen til transportministeren ligger som bilag til denne meddelse.
18062892
Bilag 1: Brev fra regionsrådsformanden - cykelpuljeproblematik - 1-4-22 - endelig
Som led i sin kapacitetskoordinerende rolle skal regionsrådet afgive høringssvar, når institutioner ansøger om nye gymnasiale uddannelsessteder. Institutionerne skal forinden have sendt ansøgningen i høring hos stedlige interessenter, og høringssvarene indgår i regionrådets behandling af ansøgningen. Regionsrådet sender derefter ansøgningen (inklusiv høringssvar fra stedlige interessenter) sammen med regionsrådets høringssvar til Børne- og Undervisningsministeriet, som træffer afgørelse om nye udbud.
Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat en frist den 1. august 2022 for nye ansøgninger vedrørende skoleåret 2023/24. Region Hovedstadens administration meddelte i februar de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i regionen, at ansøgninger skulle være administrationen i hænde senest 7. april 2022.
Administrationen har ikke modtaget ansøgninger om nye gymnasiale uddannelsessteder for det kommende skoleår.
22012845
I en kampagne på sociale medier har regionen den 11. april 2022 gjort opmærksom på, at det kollektive net med busser og tog i regionen holder priserne året ud i en tid med stigende energipriser. Sammen med Movia opfordrer Region H til at lave et pendlertjek og se om bus, tog, metro eller cykel, kan være et alternativ til de stadige dyrere bilture.
Teksten suppleres af et billede der viser prisen for en tur fra Farum til København med cykel, kollektiv trafik og bil.
Links til opslagene kan findes herunder.:
Twitter: https://twitter.com/RegionH_RegUdv/status/1513496322938228736
LinkedIn: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6919271106730201088
Facebook: https://www.facebook.com/photo/?fbid=355342826627801&set=a.210915937737158
Hovedstadens Letbane udsendte følgende mail til ejerskabskredsen den 11. april 2022:
Til Hovedstadens Letbanes ejere
Som I blev orienteret om i sidste uge, bragte den regionale tv-station TV2 Lorry søndag et 15 minutter langt tv-indslag med status på letbanebyggeriet og en gennemgang af projektet. Indslaget blev bragt i anledning af, at de første skinner nu er lagt på Hovedstadens Letbane. TV2 Lorry havde i forbindelse med indslaget bl.a. været på besøg på byggepladserne ved Glostrup station, Glostrup Ejby station samt kontrol- og vedligeholdelsescentret. Flere repræsentanter for Hovedstadens Letbane stillede op til interview med udgangspunkt i følgende hovedbudskaber:
I indslaget medvirker desuden borgmestrene i Ishøj Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune samt en repræsentant for Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm, hvor et kommende letbanetog i øjeblikket er udstillet.
Indslaget kan ses via dette link: https://www.tv2lorry.dk/soendagsmagasinet/letbanen-en-moderne-sporvogn
Årsplanen for emner til trafikudvalget kommende møder er vedlagt som bilag. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser af emner eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
22003041