Bilag 1: Budgetinitiativer - Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgetAdministrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Drøftet.
Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Den overordnede tidsplan for budgetproces 2023-26 blev godkendt af forretningsudvalget den 25. januar 2022. Forretningsudvalget har samtidigt anmodet de stående udvalg om at bidrage til budgetarbejdet 2023-26.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev på mødet den 29. marts 2022 præsenteret for den politiske budgetproces. Udvalget har siden haft mulighed for at indsende budgetinitiativer forud for drøftelsen 28. april 2022. Administrationen har modtaget 9 politiske initiativer, som er blevet kvalificeret forud for dette møde (bilag 1).
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget skal arbejde med indspil til budgetforhandlingerne med henblik på at kunne aflevere maksimalt fem prioriterede forslag til budgetinitiativer. Ud over de fem prioriterede forslag må udvalget gerne supplere med eventuelle besparelsesforslag inden for eget ressortområde.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget skal drøfte 9 politiske- og 1 administrativt budgetforslag, som administrationen har kvalificeret op mod nærværende møde. Udvalget skal foretage en prioritering i de indsendte budgetinitiativer med henblik på yderligere kvalificering fra administrationen. Bilag 1 er et katalog med alle initiativer og en oversigt.
Den 23. maj 2022 har udvalget den sidste budgetdrøftelse, og skal foretages en prioritering af fem budgetinitiativer, der skal sendes videre til budgetforhandlingerne senest den 08. juni 2022. Forud for dette møde har udvalgsmedlemmerne ligeledes mulighed for at indmelde budgetinitiativer. Fristen for at indmelde flere budgetinitiativer er den 05. maj.
Udvalgets samlede bidrag indgår i de politiske forhandlinger i august og september 2022.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets indledende drøftelser om budget 2023 kan inspirere udvalget til det videre arbejde med at indmelde budgetforslag til de kommende budgetdrøftelser i udvalget.
En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-26 vurderes efter det økonomiske råderum og danner rammerne for budgetforhandlingerne i august måned.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 28. april 2022. Endvidere drøfter fastholdelses- og rekrutteringsudvalget igen budget den 23. maj 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen / Jon Rantzau Harne
22008156
Bilag 1: Budgetinitiativer - Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Drøftet.
Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalget blev ved mødet den 10. februar 2022 præsenteret for første udkast til en plan for fastholdelse og rekruttering. Udvalget besluttede ved mødet den 10. februar 2022, at det skulle være muligt at fremsende tekstnære ændringsforslag og at planen skulle kvalificeres yderligere ved en paneldebat den 01. marts 2022 og to forskeroplæg den 29. marts 2022.
Planen drøftes i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget, så administrationen har mulighed for at justere den forud for udvalgets anbefaling på det næstkommende møde den 23. maj 2022.
Administrationen har med udgangspunkt i udvalgsmedlemmernes tilbagemeldinger til planen for fastholdelse og rekruttering og udvalgets drøftelser fra møderne den 01. og 29. marts 2022 udarbejdet et revideret forslag til plan for fastholdelse og rekruttering (bilag 1).
Forslaget indeholder fem målsætninger, der danner rammen for at arbejde målrettet og systematisk med både fastholdelse og rekruttering nu og fremadrettet. Målsætningerne samt visionen er justeret på baggrund af udvalgets kommentarer og drøftelser. Administrationen foreslår med den justerede plan for fastholdelse og rekruttering følgende vision og målsætninger:
Vision
”Det handler om arbejdsliv.
Vi anerkender, motiverer og skaber udviklingsmuligheder for regionens dygtige medarbejdere, og har arbejdspladser med høj trivsel, hvor nye medarbejdere kan tiltrækkes, tilbydes god introduktion og få et godt arbejdsliv.”
Planen forventes godkendt i regionsrådet den 21. juni 2022. Derfor har administrationen behov for at udvalget drøfter administrationens seneste udkast og italesætter, hvilke ændringer administrationen skal indarbejde inden den endelige plan for fastholdelse og rekruttering forelægges på næste udvalgsmøde den 23. maj 2022.
På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder administrationen et endeligt udkast til plan for fastholdelse og rekruttering til udvalgets næste møde den 23. maj 2022.
Fastholdelses- og rekrutteringsudvalgets drøftelser indarbejdes i beslutningssagen til udvalgets møde den 23. maj 2022 med behandling i forretningsudvalget den 07. juni 2022 og i regionsrådet den 21. juni 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen
22003830
Bilag 1: Plan for rekruttering og fastholdelse
Administrationen indstiller over for udvalget for fastholdelse og rekruttering:
Drøftet.
Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden opleves store udfordringer med at sikre nok velfærdsuddannede. Hvis de næste generationer skal have tilstrækkeligt med støtte og omsorg, samtidigt med at patienterne på sygehusene og de ældre borgere fortsat skal modtage anstændig behandling, skal der ikke blot uddannes og ansættes flere sygeplejersker, men også f.eks. lærere og pæagoger. Det kræver, at flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse, og at flere ansættes i en velfærdsfunktion.
For at bidrage til at afhjælpe manglen på velfærdsuddannede i Region Hovedstaden afsatte regionsrådet med budgetinitiativet "Øge rekrutteringen til velfærdsuddannelser gennem partnerskaber" i budgetaftalen for 2022 henholdsvis 2,6 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til at øge rekrutteringen på regionens velfærdsuddannelsestilbud på professionsniveau.
I Region Hovedstaden er det særlig svært at tiltrække unge fra gymnasiale uddannelser til de videregående professionsuddannelser, herunder de fire store velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Det er en udfordring, fordi regionen samtidig har problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal velfærdsprofessionelle – særligt lærere, pædagoger og sygeplejersker – ligesom ungdomsårgangene bliver mindre fremadrettet. 80 pct. af kommunerne i regionen melder om udfordringer med at rekruttere nok pædagoger, mens 60 pct. af kommunerne oplever, at de har udfordringer med at rekruttere nok uddannede lærere. Den forgæves rekrutteringsrate, altså opslåede stillinger hvor arbejdsgiver ikke kunne få medarbejdere med de ønskede kvalifikationer, ligger på 33 pct. for sygeplejersker, 29 pct. for pædagoger og 10 pct. for folkeskolelærere.
Uddannelserne til pædagog og lærer oplever store udfordringer med rekruttering, hvorimod sygeplejerskeuddannelsen godt kan rekruttere til uddannelsen, men til gengæld oplever udfordringer med at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser. Fælles for uddannelserne er, at de i varierende omfang oplever en udfordring med at fastholde deres studerende, og ligeledes oplever brancherne en udfordring med at fastholde medarbejdere i faget. Yderligere uddybelse af data på området kan ses i bilag 1 "Datapakke".
Nærværende indsats omhandler kun rekruttering til velfærdsuddannelserne på professionsniveau. Manglen på medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet (SOSU) løftes gennem indsatsen "Fremtidens Faglærte", hvortil der er afsat 20 mio. kr. i årene 2021 - 2024.
Projekt med Københavns Professionshøjskole
Region Hovedstaden har den laveste andel ansøgere med STX-baggrund til professionsuddannelserne sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig ses det, at der på regionens universiteter er mange ansøgere pr. studieplads, hvilket betyder at langt fra alle får plads på den universitetsuddannelse, som de vælger som deres førsteprioritet (bilag 1). Der er således et stort rekrutteringspotentiale til profesionshøjskolerne blandt eleverne fra de gymnasiale uddannelser.
Med udgangspunkt i budgetaftalen for 2022 har administrationen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole udarbejdet vedlagte indsatsbeskrivelse (bilag 2). Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, NEXT Sukkertoppen, NEXT Vestskoven og Københavns Professionshøjskole. Projektet har til formål at øge rekrutteringen fra gymnasierne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau gennem nedenstående aktiviteter:
1) Udvikling af en større begivenhed på Københavns Professionshøjskole med fokus på velfærdsuddannelserne, hvor mange elever fra forskellige gymnasier arbejder med udfordringerne fra velfærdsprofessionerne
2) Praksisbesøg på Københavns Professionshøjskole f.eks. i form af forelæsninger, faglige besøg i laboratorier, i praksis- og innovationshuset, Future Classroom Lab eller andre faciliteter inden for bestemte fag
3) Forløb på Københavns Professionshøjskole rettet mod det fællesfaglige forløb, f.eks. i de store projektopgaver i 1., 2. eller 3. g. eller andre projektforløb i gymnasiet, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af gymnasiefagene eller folde gymnasiefagene ud
4) Undervisningsforløb rettet mod konkrete fag og/eller studieretninger på STX og HTX. Undervisningsforløbene kan foregå på gymnasierne såvel som på professionsuddannelserne, alt afhængig af indhold og fag i det enkelte undervisningsforløb. Undervisningsforløbene skal bidrage til fagenes faglige mål.
Målet med ovenstående aktiviteter er, at elever og undervisere på gymnasierne gennem forskellige faglige brobygningskoncepter får en dybere forståelse af professionsuddannelsernes faglighed og metoder, faglige dilemmaer, karriereveje- og muligheder mv. Ambitionen er herigennem at motivere flere unge til at søge fra de gymnasiale uddannelser til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Projektbeskrivelsen har været drøftet ved møde i Fremtidens Kompetenceråd d. 22. marts 2022, hvor der var bred opbakning til projektet.
Projektets samlede budget, inkl. 25 pct. egenfinansiering, er på 5,33 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra Region Hovedstaden udgør 4 mio. kroner.
Med budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge rekrutteringen til regionens velfærdsuddannelser.
I forbindelse med projektet udarbejdes en kommunikationsplan i et samarbejde mellem Københans Professionshøjskole, de deltagende skoler og administrationen.
Drøftelsessag forelægges udvalget for fastholdelse og rekruttering d. 28. april 2022. Beslutningssag forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 26. april, forretningsudvalget d. 10. maj 2022 og regionsrådet d. 17. maj 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22016202
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Der udarbejdes et supplerende notat om autorisation af sundhedspersoner fra 3. lande til forretningsudvalget.
Bergur Lykke Rasmussen (V), Helle Bonnesen (C), Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Administrationen blev på regionsrådsmødet den 22. marts 2022, bedt om at undersøge mulighederne for, at udenlandske sundhedspersoner herunder ukrainske flygtninge med en sundhedsuddannelse hurtigere kan opnå autorisation, så de kan indgå i det danske sundhedssystem.
Autorisation af sundhedspersonale varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Region Hovedstaden har ingen selvstændig indflydelse på sagsbehandlingstiden og har heller ikke mulighed for at fremme behandlingen af ansøgninger.
Ansøgere om autorisation i Danmark opdeles efter hvilket land uddannelsen er taget i. Der opdeles i 2-3 grupper afhængig af uddannelsestypen. Fælles for de to første kategorier er, at ansøger blot skal indsende ansøgning der opfylder de formelle krav. For læger i gruppe 2 har Region Hovedstaden desuden et krav om sprogkundskaber svarende til det der gælder for 3. landslæger. Vurdering af dokumentation herfor laves af administrationen. For den sidste grupper gælder skærpede krav, som vil blive folde ud neden for.
Siden 1. marts 2022 har Styrelsen for Patientsikkerhed indført en praksisændring, som betyder, at de sundhedspersoner, der er tættest på at kunne bidrage til det danske sundhedsvæsen, prioriteres. Det betyder, at alle med CPR-nr. og bopæl i Danmark behandles meget hurtigt. I løbet af marts måned er de 150 personer, der opfyldte kravet om CPR og bopæl behandlet. Af de 150 var der 70 læger, 20 tandlæger og 60 sygeplejersker. Denne gruppe vil ukrainske flygtninge, som har fået midlertidigt ophold i Danmark, også være en del af.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har de siden 01. januar 2022 og til nu modtaget ansøgning om autorisation fra én ukrainer med en sundhedsuddannelse (en læge).
Region Hovedstaden mangler sundhedspersonale inden for flere grupper herunder sygeplejersker, jordemødre og Social- og Sundhedsassistenter.
I den forbindelse er det væsentligt at slå fast, at der i Danmark ikke mangler læger, men speciallæger.
Af hensyn til patientsikkerheden er det afgørende at sikre, at udenlandsk sundhedspersonales uddannelse er tilstrækkelig til at kunne virke i det danske sundhedsvæsen. Det er også nødvendigt, at de kan kommunikere med patienter og pårørende, hvis de skal kunne arbejde selvstændigt i det danske sundhedsvæsen. Det er derfor i patienternes klare interesse, at der sker den nødvendige vurdering af den konkrete sundhedspersonales uddannelse og kompetencer.
Tabel 1 – proces for autorisation af sundhedspersonale med en sundhedsuddannelse fra et 3. land.
Faggruppe | Trin 1 | Trin 2 | Trin 3 | Trin 4 | Trin 5 |
Læger | Godkendelse af uddannelse | sprogprøve 3 | medicinsk fagprøve | kursus i sundheds-lovgivning | evalueringsansættelse (2 x ½ år for ikke-speciallæger og ½ år for speciallæger i speciale) |
Øvrigt sundhedspersonale (sygeplejersker, jordemødre, SOSU, Fysio-& Ergoterapeut, Bioanalytikker, Radiograf) | Godkendelse af uddannelse | sprogprøve 3 | evalueringsansættelse ½ år |
|
|
I 2021 blev der af hensyn til patientsikkerheden indført et nationalt krav om bestået Sprogprøve 3 for alle, der ikke er danske statsborgere eller har gennemført minimum en gymnasial uddannelse i Danmark. Sprogprøve 3 er en generel test, der ikke er specielt tilpasset sundhedspersonale, ligesom den kun i ringe grad tester sprogforståelse.
For læger gælder, at alle, hvis sag er behandlet og som opfylder sprogkravet, kan komme til medicinsk fagprøve uden unødig ventetid. Fagprøven udbydes af Københavns Universitet i samarbejde med Region Hovedstaden v. CAMES. Hvis fagprøven bestås (normalt dumper 70% første gang) kan man hurtig komme på kursus i sundhedslovgivning, og derefter vil man være klar til evalueringsansættelse. Evalueringsansættelser sker på normale vilkår, men er i konkurrence med dansk sundhedspersonale (for læger KBU - hvoraf der er mange) og skal ansættes på normale vilkår.
Alt sundhedspersonale fra 3. lande skal igennem en bekendtgørelsesbestemt evalueringsansættelse. Den har til formål at sikre, at de generelle kliniske og kommunikative kompetencer for den pågældende faggruppe er opfyldt.
Efter Styrelsen for Patientsikkerheds procedureændring af 1. marts 2022 er det ikke længere godkendelsen af uddannelsen der forsinker processen. Det er i høj grad sprogprøvedelen, og for lægerne også den medicinske fagprøve.
Administrationens bemærkninger
På baggrund af ovenstående mener administrationen ikke at der på nuværende tidspunkt kan iværksættes tiltag der kan fremskynde autorisationssagsbehandlingsprocessen for personer fra 3. lande med sundhedsuddannelse. Administrationen vil løbende følge op på sagsbehandlingstiderne og antallet af ansøgere fra 3. lande herunder fra Ukraine.
Partnerskab om at få ukrainske flygtninge i job
Danske Regioner har indgået aftale med regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikerne og Kommunernes Landsforening om at etablere et partnerskab om ukrainere i job.
Formålet med partnerskabet er at koordinere indsatser, der kan sikre ukrainske flygtninge i Danmark hurtig og nem adgang til det danske arbejdsmarked med fokus på ordinær beskæftigelse og således ansættelse efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.
Region Hovedstaden har etableret én indgang for kommunerne til Region Hovedstaden med henblik på koordinering og fordeling af flygtninge ud til de arbejdspladser, hvor der er ledige relevante stillinger. Indgangen er forankret i Center for HR og Uddannelse.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 28. april 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Charlotte Hess
22019096
Bilag 1: Fakta om autorisationsproces 3. lande
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Ved finanslov 2020 blev der afsat midler til at øge antallet af sygeplejersker med 1000 årsværk hen over en toårig periode. Region Hovedstadens andel udgjorde midler svarende til 314 ekstra årsværk.
Den 04. februar 2020 blev fordelingen af Region Hovedstadens andel af de ekstra afsatte midler udmeldt til regionens hospitaler, Akutberedskabet og Steno Diabetes Center Copenhagen.
Af denne sag fremgår den endelige status for Region Hovedstadens andel af de 1000 årsværk.
Fakta om aftalen
I 2020 udgjorde de samlede ekstra midler 94 mio. kr., og i 2021 188,1 mio. kr. til at dække målet for Region Hovedstaden på 157 ekstra årsværk i 2020 og 157 ekstra årsværk i 2021. I alt 314 ekstra årsværk.
Danske Regioner udsendte i maj 2020 Kommuners og Regioners Løndatakontors udregning af data for sygeplejersker opgjort i årsværk. Dette er baseline med udgangspunkt i data for 4. kvartal 2019.
Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner definerer sygeplejersker som overenskomstansatte sygeplejersker (på både basis – og lederoverenskomst), samt ansatte på overenskomst for lægestuderende, der beskæftiges som
sygeplejevikarer og ventilatører (herefter MPV’er, som er en forkortelse af medicinstuderende, sygeplejevikarer og ventilatører).
Status på måltallet i Region Hovedstaden
Af tabel 1 (jf. bilag) fremgår det, at Region Hovedstaden i 4. kvartal 2021 havde 154 årsværk færre end ved udgangspunktet fra 4. kvartal 2019.
Den aktuelle status viser, at mer- og ekstraarbejde udgør 20 årsværk, og medicinstuderende, der er ansat som sygeplejevikarer, udgør 34 årsværk. Det er en stigning på henholdsvis 10 og 31 årsværk i forhold til udgangspunktet i 2019.
Af tabel 2 (jf. bilag) fremgår det, at Akutberedskabet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og koncerncentrene har ansat 10 ekstra årsværk i forhold til udgangspunktet i 2019. Den største stigning på 107 årsværk i Akutberedskabet kan til dels skyldes driften af regionens vaccinationscentre, som beskæftigede mange sygeplejersker i 2021.
Betragtninger ift. måltal
Opgørelsen viser en stigning på 85 sygeplejersker i ansættelser i 4. kvartal 2021 sammenlignet med udgangspunktet i 2019, men stigningen har ikke givet udslag i antal årsværk, jf tabel 2. Dette kan skyldes, at sygeplejerskerne arbejder færre timer.
Faldet i årsværk kan skyldes, at der i 4. kvartal 2021 er afviklet en del ferie efter strejken. Dette kan påvirke tallene, da sygeplejersker på ferie ikke har taget ekstraarbejde. Endvidere kan villigheden blandt sygeplejersker til at påtage sig ekstraarbejde være faldet som følge af strejkens udfald. Årsværk opgøres som præsterede timer divideret med en fuldtidsnorm, hvorfor tallene vil blive påvirket negativt, når medarbejderne ikke påtager sig ekstra arbejde. Tallene bliver derfor også negativt påvirket af, at sygeplejersker også har påtaget sig færre FEA-vagter (frivilligt ekstra arbejde) i 4. kvartal i 2021.
Desuden opleves der i Region Hovedstaden generelt store udfordringer i relation til rekruttering og fastholdelse. En opgørelse fra Region Hovedstaden ift. rekruttering viser, at der i 4. kvartal 2021 i gennemsnit var 2,6 ansøgninger pr. opslået stillingsopslag for sygeplejersker. Dette udgør et fald på 1,7 ansøgninger pr. stillingsopslag sammenlignet med 4. kvartal 2020, hvor der i gennemsnit var 4,3 ansøgninger pr. stillingsopslag for sygeplejersker.
Administrationen bemærker, at egne datatræk viser, at der er sket en stigning i antal årsværk blandt sygeplejepersonalet fra 2019 til 2021 (opgjort som et gennemsnit over året), idet der er sket en lille stigning fra 11.593 til 11.628 årsværk, altså en stigning på 35 årsværk. Forskellen i Regionens egne tal og Sundhedsdatastyrelsens tal kan forklares ved, at der i regionens tal ikke er medregnet ekstra arbejde, men data alene trækkes på antal årsværk.
Region Hovedstaden har forsøgt at afhjælpe udfordringen med de manglende sygeplejersker ved at ansætte andre faggrupper til at aflaste opgaverne – fx de såkaldte runnere. Disse er ansat til at varetage serviceopgaver bl.a. opfyldning af hylder, lave saftevand, servere mad, rydde op mv.
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 28. april 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen/ Anna Parrella
20003774
Bilag 1: Udvikling i antal sygeplejerårsværk i Region Hovedstaden
Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget
Taget til efterretning.
Turan Akbulut (C), Annie Hagel (Ø) og Lartey Lawson (B) deltog ikke i sagens behandling.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter vedtog den 04. marts 2022 en trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen. Aftalen understøtter mange af Region Hovedstadens igangværende og fremtidige initiativer om seksuel chikane. Regionsrådet modtog den 18. marts 2022 en skriftlig orientering om trepartsaftalen (bilag 1).
Arbejdsmarkedets parter blev d. 04. marts 2022 enige om 17 initiativer, der skal bidrage til en kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen.
De fleste af initiativerne kræver lovændringer i ligebehandlingsloven, erhvervsuddannelsesloven og arbejdsmiljøloven.
Initiativerne skal sikre:
Region Hovedstaden er langt med arbejdet med uønsket seksuel chikane. Mange af initiativerne understøtter det, som regionen allerede arbejder med. Det er eksempelvis regionens politik om uønsket seksuel opmærksomhed, website om uønsket seksuel opmærksomhed, materiale til ansatte, ledere, elever og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om uønsket seksuel opmærksomhed og regionens anonyme postkasse for uønsket seksuel opmærksomhed, som varetages af en uvildig HR-konsulent i Center for HR og Uddannelse.
I takt med, at initiativerne bliver vedtaget, vil administrationen sikre, at:
Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om trepartsaftalen om seksuel chikane til efterretning.
Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget på møde d. 28. april 2022.
Administrationen følger op på behandlingen af initiativerne og bringer en sag i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget når lovændringerne vedtages.
Kirstine Vestergaard Nielsen/ Charlotte Nørtoft Meldgaard
22019940
Bilag 1: Orientering til forretningsudvalget om trepartsaftale om seksuel chikane
Ved mødet den 01. marts 2022 blev der bestilt et notat om Region Hovedstadens lederudviklingsprogram. Nærmere beskrivelse kan læses i bilag 1.
22005924
Bilag 1: Region Hovedstadens lederudviklingsprogram
Folketinget vedtog den 16. marts 2022 en særlov, der giver personer, der er fordrevet fra Ukraine, mulighed for midlertidig opholdstilladelse. Loven giver ukrainske flygtninge adgang til det danske arbejdsmarked, velfærd og uddannelse i Danmark. Opholdstilladelsen gælder i to år med mulighed for en etårig forlængelse.
Ukrainske flygtninge skal ansættes på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. De har ikke fortrinsret til stillinger og skal vurderes på lige fod med øvrige ansøgere.
Region Hovedstaden har oprettet én indgang
Region Hovedstaden har etableret 'én indgang' for kommunerne til regionen med henblik på koordinering og fordeling af flygtninge ud til de arbejdspladser, hvor der er ledige relevante stillinger.
Der er kommet en række henvendelser – ikke kun fra jobcentre, men også fra andre parter. Henvendelserne omhandler eksempelvis om regionen har ledige jobs til både sundhedspersonale og ikke-sundhedsfagligt personale, om regionen kan være behjælpelig med information om, hvordan ukrainsk sundhedspersonale opnår dansk autorisation og hvad sprogkravene indebærer. Her henvises til Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til autorisation og sprogkrav, og jobcentrenes henvendelser videreformidles til relevante kontaktpersoner på hospitalerne/virksomhederne/koncerncentrene med henblik på ansættelse. Der er ligeledes modtaget henvendelser fra pensionerede danske børnelæger, der ønsker at hjælpe med at screene børn, der er flygtet fra krigen. Disse henvendelser opfølges ved, at videreformidle børnelægernes CV’er til relevante hospitaler i regionen.
Region Hovedstaden har oprettet en taskforce
For at Region Hovedstaden bedst muligt kan hjælpe ukrainske ledige i jobs, har Center for HR og Uddannelse oprettet en taskforce med en kontaktperson fra hvert hospital/virksomhed/koncerncenter, som har et overblik over, hvilke stillinger der er ledige, og som kan være relevante for ukrainske flygtninge.
Desuden skal taskforcen sikre, at relevante stillinger bliver lagt på jobguideUkraine.dk, som Beskæftigelsesministeriet har lanceret.
Taskforcen er i dialog med jobcentrene om, hvorvidt der kan etableres virksomhedspraktik i visse stillinger eller anden form for støtte.
Alle jobcentrene i kommunerne i Region Hovedstaden har fået en orientering om taskforcen og får løbende information om ledige jobs i regionen.
Administrationen følger tæt, hvilke behov der er for støtte til, at de ukrainske flygtninge integreres på arbejdspladserne og har kompetencer til at udføre de jobs, de bliver ansat til.
Partnerskab om at få ukrainske flygtninge i job
Danske Regioner har indgået aftale med regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikerne og Kommunernes Landsforening om at etablere et partnerskab om ukrainere i job.
Formålet med partnerskabet er at koordinere indsatser, der kan sikre ukrainske flygtninge i Danmark hurtig og nem adgang til det danske arbejdsmarked med fokus på ordinær beskæftigelse og således ansættelse efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.
Region Hovedstaden i tæt dialog med Danske Regioner om tiltag, der kan hjælpe ukrainske flygtninge i job på kort og på lang sigt. Det er bl.a.:
22021971