Bilag 1: Statistik over indberetninger fra ordningens start til og med 31. december 2021Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Der var modtaget afbud fra Finn Rudaizky (O) og Emilie Haug Rasch (Ø).
Randi Mondorf (V) mødte senere pga. andet politisk møde. Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) gik tidligere pga. andet politisk møde.
Dagsorden blev godkendt, idet meddelelse 5 blev løftet til drøftelse.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. april 2022:
Sagen blev udsat.
Forretningsudvalgets beslutning den 15. marts 2022:
Sagen blev udsat.
Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).
Whistleblowerordningen åbnede for indberetninger den 7. oktober 2015.
Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. juli til 31. december 2021.
Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.
Fakta om whistleblowerordningens formål og område
Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:
Ved alvorlige lovovertrædelser og/eller øvrige alvorlige forhold forstås fx
Eksempler på problemstillinger, som ikke skal indberettes til whistleblowerordningen, kan være utilfredshed med løn, overtrædelse af alkoholpolitik mv., som i stedet skal indberettes til fx tillidsrepræsentanten eller til ledelsen.
Indberetninger for 2. halvår 2021
Siden afrapporteringen for 1. halvår af 2021 på mødet i forretningsudvalget den 10. august 2021 har der været:
Alle 3 afviste indberetninger har drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen.
Til sammenligning var der 28 indberetninger i 1. halvår 2021, hvilket var det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015.
I 2020 var antallet af indberetninger 25 for hele året. Forskellen på antallet af indberetninger fra 2020 (25 for hele året) til 2021 (43 for hele året) er markant. Stigningen i antallet af indberetninger skal formentlig ses i lyset af, at der i den offentlige debat er et fokus på den nye lovgivning om obligatoriske whistleblowerordninger. Desuden er der sket flere indberetninger som følge af COVID-19 samt flere indberetninger vedrørende en sag om et lægehus, som også har været berørt i pressen. Indberetninger som følge af COVID-19 har givet anledning til en stigning af antal sager i kategorien ”Andet”. Kategorien ”Økonomi” er ligeledes steget.
Samlede antal indberetninger siden whistleblowerordningens start i 2015
Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:
Siden ordningens etablering i 2015 er der i 6 sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.
Derudover er de øvrige udfald af indberetninger siden 2015:
I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 31. december 2021 er der modtaget i alt 131 indberetninger, hvoraf 99 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.
Særligt om #MeToo
I lyset af efterårets fornyede #MeToo-debat i Danmark, og regionens opmærksomhed på håndtering af sager om uønsket seksuel opmærksomhed mellem regionens ansatte, er der i 2021 indberettet 2 sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Den ene sag er afvist, da den ikke var omfattet af ordningens område. Den anden sag er afsluttet efter enhedens tilbagemelding og er kategoriseret under emnet ”Arbejdsmiljø og sikkerhed”. Der er således ikke kommet nye sager om uønsket seksuel opmærksomhed siden afrapporteringen for 1. kvartal 2021.
I dag kan en medarbejder indberette sager om uønsket seksuel opmærksomhed på følgende måder:
Nye regler om whistleblowerordninger pr. 17. december 2021
EU har vedtaget et whistleblowerdirektiv den 7. oktober 2019. Direktivet forpligter offentlige myndigheder og visse private arbejdsgivere til at etablere whistleblowerordninger. Direktivet udvider området for, hvornår der som minimum skal ske indberetning af overtrædelser inden for en række specifikke områder, herunder eksempelvis folkesundhed og offentlige indkøb. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at personer, som indberetter overtrædelser, skal beskyttes mod repressalier.
Direktivet er blevet gennemført i dansk ret i form af ’Lov om beskyttelse af whistleblowere’. Den nye lov trådte i kraft den 17. december 2021.
For Region Hovedstadens whistleblowerordning betyder det, at regionens retningslinjer er blevet opdateret ift. til den nye lov. Der er bl.a. sket ændringer i forhold til:
Administrationen har besluttet, at Region Hovedstaden pr. 1. maj 2022 skal overgå til Bech-Bruuns whistleblowerløsning Safe2Whistle i forhold til etablering og drift af whistleblowerordningen. GotEthics varetog tidligere denne opgave. Den nye løsning er langt mere brugervenlig og intuitiv, og den samlede udgift forventes at blive lavere.
Ved en tiltrædelse af indstillingen tages afrapporteringen til efterretning.
Administrationen har den 17. november 2021 skriftligt og mundtligt orienteret RMU (Regions MED-udvalget) om overgangen til den nye platform i forbindelse med, at den nye whistleblowerlov trådte i kraft i december 2021. Orienteringen indeholdt også en gennemgang af, hvordan regionens whistleblowerordning er tilpasset i forhold til ændringer i den nye lov.
Da sagen blev udsat på møder i forretningsudvalget den 15. marts 2022 og 5. april 2022, forelægges sagen forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Næste afrapportering til forretningsudvalget forventes i august 2022.
Kirstine Vestergård Nielsen / Anna Parrella
20005796
Bilag 1: Statistik over indberetninger fra ordningens start til og med 31. december 2021
Bilag 2: Whistleblower_ordning_retningslinjer_17_november_2021
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. april 2022:
Sagen blev taget af dagsordenen.
Regionsrådet skal ifølge lov om kommunernes styrelse §42, stk. 7 fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et kasse- og regnskabsregulativ. I dette regulativ beskrives de bestemmelser, der vedrører forretningsgangene inden for regionens kasse- og regnskabsvæsen. Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag fastlægger regionsrådets overordnede principper og krav til administration af regionens økonomiske midler.
Kasse- og regnskabsregulativet er en integreret og central del af den overordnede økonomiske styring. Det skal medvirke til at sikre, at den økonomiske forvaltning foregår på en betryggende, effektiv og korrekt måde i hele regionen. Derudover skal regulativet sikre, at økonomiske risici identificeres og adresseres.
Det nuværende kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden blev godkendt af regionsrådet den 18. juni 2013 bl.a. som følge af indførslen af regionens fælles økonomi-, indkøbs- og logistiksystem, SAP. Det er administrationens vurdering, at der bør foretages en revision af kasse- og regnskabsregulativet.
Sagen blev taget af dagsorden den 5. april og genfremsættes nu med en præcisering af forholdene omkring lånoptagelse. I sagen beskrives fire dele:
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og finanschef Susanne Michelsen deltager under punktet.
Formålet med regulativet er bl.a. at fastlægge rammerne for regionens kasse- og regnskabsvæsen således, at:
Ajourføring af kasse- og regnskabsregulativets underliggende bilag
Det eksisterende kasse- og regnskabsregulativ er tiltrådt i 2013 af regionsrådet og består af 8 afsnit. Med denne sag fremlægges et opdateret kasse- og regnskabsregulativ, hvor der er tilføjet et helt nyt afsnit (afsnit 8) omhandlende de opgaver, som regionen kan varetage ifølge lovgivningen. Derudover er der foretaget redaktionelle opdateringer i alle afsnit.
Dermed består det reviderede kasse- og regnskabsregulativ af i alt 9 afsnit:
Administrationen skal medvirke til at udbrede kendskabet til regnskabsreglerne samt god regnskabs- og bogføringsskik. Det gøres blandt andet ved at sikre, at kasse- og regnskabsregulativet samt tilhørende bilag, forretningsgange, vejledninger m.v. er tilgængelige på regionens intranet.
Ledelsen i de administrative enheder har ansvaret for at orientere sig i og efterleve retningslinjerne i materialet. Det er af væsentlig betydning, at medarbejderne i de berørte enheder har tilstrækkelig viden om den økonomiske forvaltning, og at opgaverne varetages af medarbejdere med kompetencer inden for feltet. Formidling og tilsyn sker i tæt dialog mellem Center for Økonomi, hospitaler og øvrige virksomheder med henblik på at styrke videndeling om den økonomiske forvaltning i regionen. Processer og arbejdsgange skal understøtte en sparsommelig, produktiv og effektiv økonomisk forvaltning.
Hvis regionsrådet godkender det reviderede kasse- og regnskabsregulativ, vil administrationen foretage en opdatering af de underliggende forretningsgange, der bliver påvirket i tæt dialog med hospitaler og virksomheder. En af opgaverne bliver at opdatere "Værd at vide før du bruger RegionH's penge", som er en beskrivelse af de overordnede rammer for brug af regionens penge. Beskrivelsen vil herefter indgå som et bilag i det justerede regulativ.
De eksisterende finansielle retningslinjer og lånesag
Regionens gældende finansielle retningslinjer blev godkendt af regionsrådet i maj 2016 og er et bilag til kasse- og regnskabsregulativet fra 2013. Det er Region Hovedstaden selv, der definerer de finansielle retningslinjer under hensyntagen til de forskellige delelementer af regionens samlede gæld (fastforrentede lån, variabelt forrentede lån og leasing). Regionens leasingforpligtigelser skal medregnes i den samlede gældsforpligtigelse, da de udgør mere end 5 % af den samlede gæld. Leasing er kendetegnet ved at være en forpligtelse med en kort løbetid (typisk op til 5 år – i særlige tilfælde 10 år) og omfatter typisk apparatur, køretøjer mv. Leasing udbydes af KommuneKredit og er altid til variabel rente i henhold til deres betingelser. Der er således ingen krav i lånebekendtgørelsen om en særlig fordeling mellem fast og variabel forrentet lån.
For at sikre risikospredning opererer administrationen på nuværende tidspunkt med, at andelen af fastforrentede lån maksimum udgør 75 % af porteføljen og andelen af variabelt forrentede lån de resterende 25 %.
Ændringen af fordelingen mellem fast og variabelt forrentede lån afhænger af flere ting. Følgende står i de eksisterende finansielle retningslinjer:
”Ændringer af fordelingen mellem fast og variabelt forrentede lån afhænger af den forventede udvikling i rentestrukturen. En forventning om vedvarende lavere rente vil medføre, at den største del af lånefinansieringen sker til variabel forrentning. Desuden vil rentespændet mellem fast- og variabel forrentning spille ind. Ved stor forskel mellem fast og variabel forrentning vil andelen af variable lån skulle stige. Endelig kan prognoseusikkerhed i relation til at kunne forudsige rentestrukturen have betydning for fordelingen.” (De finansielle retningslinjer, side 12).
På Regionsrådets møde den 22. marts 2022 blev der godkendt optagelse af to lån på baggrund af de eksisterende finansielle retningslinjer. Lånoptagelserne var et refinansieringslån, hvor staten har etableret en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag, og et kvalitetsfondslån. De blev forelagt i marts måned af hensyn til regionens likviditetsberedskab bl.a. til robustgørelse og sikring af tilstrækkelig likviditet til kvalitetsfondsprojekterne m.v.
Kvalitetsfondslånet er på 221,7 mio. kr. som fastforrentet lån til en rente på 1,58 % p.a (svarende til en årlig renteudgift på 3,5 mio. kr.) Der bør ved denne type lån altid vælges fastforrentet lån, da lånene finansierer byggerier med lang levetid. Et fastforrentet lån giver budgetsikkerhed ift. fremtidige renteudgifter. Disse lån optages med maksimal løbetid. Løbetiden er 25 år.
Refinansieringslånet er på 157 mio. kr. som variabelt lån til en rente på 0,32 % p.a. (svarende til en årlig renteudgift på 0,5 mio. kr.). Hvis refinansieringslånet ændres til at være fastforrentet med det nuværende renteniveau, vil merudgiften til renter alene i det første år være 2 mio. kr. (tilsvarende forventes der de kommende år at være merudgifter ved et fastforrentet lån på ca. 1,5 mio. kr. årligt). Kommunekredit (kommuner og regioners finansieringsselskab) er enige i, at det er gunstigt at optage refinansieringslånet til variabel rente.
Administrationen anbefaler derfor ikke at omlægge refinansieringslånet til fast rente, selv om forretningsudvalgets anbefaling muligvis blev afgivet under indtryk af, at det ikke var muligt at afvige fra den gældende regel om, at lån med fast rente maksimalt må udgøre 75 %.
KommuneKredit er vendt tilbage ift. deres første vurdering af omkostningerne til omlægning af refinansieringslånet til fast rente. Tilbagemeldingen er, at det p.t. ikke vil have omkostninger udover den faste rente på 1,58 % p.a.
Ændring af fordeling mellem lån
Andelen af Region Hovedstadens fastforrentede lån er ved at nærme sig den nævnte nuværende grænse på 75 %. Det skyldes i særdeleshed optagelse af et fastforrentet lån til feriepengeforpligtelse på ca. 2,18 mia. kr. og de løbende tillægsbevillinger på de kvalitetsfondsfinansierede byggerier.
Baseret på lånesagen godkendt af regionsrådet den 22. marts 2022 vurderer administrationen, at den samlede langfristede gæld hos KommuneKredit ultimo 2022 vil være 6.858 mio. kr. Heraf er 5.744 mio. kr. placeret til fast rente og 1.114 mio. kr. til variabel rente. Det vil sige, at der ultimo 2022 vil være placeret 84 % til fast rente og 16 % til variabel rente. Leasinggælden som er 992 mio. kr. i regnskab 2021 forrentes med en variabel rente. Som nævnt ovenfor skal regionens leasingforpligtigelser medregnes i den samlede gældsforpligtigelse, da de udgør mere end 5 % af den samlede gæld. Samlet set vil gælden ultimo 2022 være fordelt med 73 % til fastrente og 27 % til variabel rente – det vil sige inden for de eksisterende retningslinjer.
Administrationen foreslår på den baggrund, at det fremtidige loft for fastforrentede lån hæves til 100 % fratrukket den til enhver tid eksisterende leasinggæld. Regionens leasinggæld udgør som nævnt på nuværende tidspunkt 992 mio. kr. Det er forventningen at leasinggælden vil stige de kommende år. Dette åbner op for, at regionen også fremover kan optage fastforrentede lån, hvis dette vurderes mest fordelagtigt. Samtidig fastholdes kravet om spredning mellem fast og variabel rente. Herudover skal regionen i de kommende år optage kvalitetsfondslån til byggerierne Nyt Hospital Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland, hvilket kræver råderum op til grænsen for andelen af lån til fast rente.
Kasse- og regnskabsregulativet er vedlagt sagen som bilag. Regionens eksterne revision, BDO, er orienteret om denne sag. Administrationen har været i dialog med regionens bankforbindelse, som har tilkendegivet, at det anbefales at vælge et spænd som det, der lægges op til med indstillingspunkt 3, da det vil give en større fleksibilitet.
Godkendes sagen, vil det reviderede kasse- og regnskabsregulativ være gældende.
Renter indgår i regionens regnskab under de finansielle poster og finansieres gennem midlerne i økonomiaftalen. Renterne indgår ikke som en del af udgiftsloftet.
Administrationen vil i forbindelse med implementeringen af kasse- og regnskabsregulativet i Region Hovedstaden iværksætte en større kommunikationsindsats for brugere og aktører. Opdateringen af kasse- og regnskabsregulativet skal, sammen med kommunikationsindsatsen, sikre klare regler for forvaltningen af regionens midler.
Ud over tæt dialog med regionens virksomheder planlægges et E-læringsprogram vedrørende forretningsgangen "Værd at vide før du bruger RegionH's penge" i løbet af 2022, som kan tilgås af regionens medarbejdere og ledere.
Formidlingen af kasse- og regnskabsregulativ og visse af de tilhørende bilag påbegyndes, når regulativet er godkendt.
Sagen forelægges forretningsudvalget tirsdag den 5.maj 2022 og regionsrådet tirsdag den 10. maj 2022.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
22000569
Bilag 1: Region Hovedstadens kasse- og regnskabsregulativ
Bilag 2: Lukket bilag.
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Sagen blev den 27. april 2022 udsendt med dagsordenen som lukket punkt, men er pr. 2. maj 2022 ændret til åbent punkt på dagsordenen.
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 2).
Drøftet og taget status til efterretning.
Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan bringes markant ned og driften robustgøres med udgangspunkt i, at servicemålene nås.
På forretningsudvalgets møder henholdsvis den 15. marts og den 5. april 2022 blev udvalget forelagt en status for arbejdet i taskforcen.
Med denne sag fremlægges en fornyet status for arbejdet i taskforcen samt et notat, der indeholder en beskrivelse af relevante data om Akuttelefonen 1813, herunder udviklingen i opkald, svartider og borgernes opkaldsmønstre mv. Notatet vil indgå som en del af den endelige afrapportering fra taskforcen. På forretningsudvalgets møde vil direktør for Akutberedskabet og medlem af taskforcen Jonas Egebart fortælle om de initiativer, som Akutberedskabet arbejder med for at robustgøre Akuttelefonen 1813 og nedbringe svartiderne.
I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende og særligt siden sommeren 2021 har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan nedbringes markant og driften robustgøres.
Taskforcen har holdt tre møder og har blandt andet udarbejdet et notat med en beskrivelse af relevante data for Akuttelefonen 1813, som vil indgå som en del af taskforcens endelige afrapportering (bilag 1). Notatet indeholder blandt andet en opgørelse over hvor mange opkald, som bliver besvaret, og (som noget nyt) hvor mange opkald, der afbrydes af borgeren, inden vedkommende kommer igennem til en medarbejder. Akutberedskabet er ved at undersøge afbrudte opkald nærmere, herunder hvad der sker i de tilfælde, hvor borgeren ringer tilbage igen efter et afbrudt opkald (hvilken type respons disse opkald får).
Taskforcen skal indhente viden om borgernes forventninger og behov i forhold til 1813. Taskforcen har derfor indgået aftale med Epinion om at gennemføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (survey) med et stort og repræsentativt udsnit af borgere i Region Hovedstaden. Undersøgelsen vil omfatte både borgere, som har erfaring med at ringe til 1813 og borgere, som ikke har ringet til 1813 for nylig. Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes forventninger og behov i forhold til 1813. Borgerne vil fx blive spurgt om, hvilke parametre, der er vigtige for dem, hvis de ringer til Akuttelefonen 1813, hvor lang ventetid, de vil acceptere på forskellige tidspunkter af døgnet samt deres tilfredshed med Akuttelefonen 1813.
Derudover skal taskforcen indhente viden om køhåndtering og undersøge relevante aktørers erfaringer med forebyggelse af samt effektiv afvikling af telefonkøer. Konsulentfirmaet Implement Consulting Group (Implement) bistår taskforcen med at løfte denne opgave. Implement vil bruge deres kendskab til både Akuttelefonen 1813 og andre lignende call- pg servicecentre samt Implements teoretiske viden til at beskrive, hvordan teori og andre aktørers erfaringer med optimeringsprocesser for call- og servicecentre kan være relevante for optimering og udvikling af Akuttelefonen1813. Implements afdækning vil bestå af desk research, analyse og afdækning af enkelte relevante cases via virksomhedsbesøg m.v.
Taskforcen er desuden i gang med at udarbejde de indledende afsnit i afrapporteringen, herunder beskrivelse af baggrund for taskforcen og taskforcens opgave, beskrivelse af tidligere iværksatte tiltag og resultater heraf.
Sideløbende med taskforcens arbejde, arbejder Akutberedskabet med en række forskellige tiltag for at robustgøre driften og nedbringe svartiderne. Det drejer sig blandt andet om øget bemanding, styrkelse af den lægefaglige ledelse, fleksibel vagtplanlægning og afprøvninger af øget brug af hjemmearbejde samt styrket kommunikation med borgerne.
Tidsplan
På forretningsudvalgsmødet den 14. juni 2022 vil taskforcen præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde. Arbejdet tilrettelægges, så forretningsudvalget får mulighed for at fremsætte forslag til budgetinitiativer og øvrige initiativer på baggrund af afrapporteringen på akut-området ved budgetdrøftelserne.
Taskforcens sammensætning
Taskforcen har reference til koncerndirektionen og består af følgende medlemmer:
Dorthe Crüger (lægefaglig koncerndirektør) - formand for taskforcen
Birgitte Rav Degenkolv (hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital)
Kristian Antonsen (hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)
Jonas Egebart (direktør i Akutberedskabet)
Susy Buur Johnsen (akut dispatcher, som disponerer udrydningskøretøjer, tillidsrepræsentant og medlem af Akutberedeskabets MED-udvalg)
Kirstine Vestergård Nielsen (direktør i Center for HR og Uddannelse)
Charlotte Hosbond (direktør i Center for sundhed)
Hvis forretningsudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om status for taskforcens arbejde samt notatet med beskrivelsen af udviklingen af borgernes opkaldsmønstre taget til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
På forretningsudvalgets møde den 14. juni 2022 vil taskforcen præsentere sin afrapportering med forslag til det videre arbejde.
Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond
22007023
Bilag 2: Oplæg - FU maj 2022_TF for 1813_Dorthe Crüger og Jonas Egebart
Administrationen indstiller over for forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart deltog under sagens behandling.
Taget til efterretning.
Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Politikerne i regionsrådet i Region Hovedstaden og Hovedstadens Beredskabs bestyrelse har den 20. april 2022 endeligt godkendt overtagelsen af den tredjedel af ambulancekørslen i hovedstadsområdet, som HBR i dag står for.
Region Hovedstadens Akutberedskab vil fra 1. juni 2022 stå for ambulancedriften i Københavnsområdet, når Hovedstadens Beredskab overdrager den til regionen. Overdragelsen sker efter en stigende medarbejdermangel hos Hovedstadens Beredskab efter tab af et ambulanceudbud. Medarbejdermanglen har givet øget pres på ambulanceområdet, og derfor har regionsrådet og Hovedstadens Beredskab indgået en aftale om overdragelse, der kan være med til at sikre ambulancedrift og rekruttering af personale. Overtagelsen er blevet fremrykket for at sikre, at der er ambulancer til borgere, der bliver akut og livstruende syge. Der en forhåbning om at en hurtigere overtagelse kan give afklaring og skabe vished for personalet i Hovedstadens Beredskab. 169 ud af 176 ambulancereddere har takket ja til at blive virksomhedsoverdraget.
Regionsrådet besluttede på deres ekstraordinære møde den 9. november 2021, at de ville have en opfølgning på hvert møde resten af kontraktperioden. Området er derfor fulgt løbende.
Nærværende sag omhandler følgende punkter:
Status for informations- og medarbejdermøder
Ledelsen i Falck, HBR og Akutberedskabet har i fællesskab indbudt (bilag 1) reddere og driftspersonale i ambulancetjenesten til informations- og dialogmøde om den fremtidige ambulancedrift den 26, 27 og 28 april. På mødet den 26. april var 45 mødt op mens 35 var med på livestream. Efterfølgende dag var 37 mødt op mens langt over var på livestream.
Der er afholdt to dialogmøder:
Den 31. marts på Hovedbrandstationen: Et møde, hvor HBR’s medarbejdere fik mulighed for at møde Akutberedskabets ledelse (direktør Jonas Egebart og vicedirektør Thomas Reimann) og stille spørgsmål om stort og småt ifm. den kommende virksomhedsoverdragelse 1. juni (som på daværende tidspunkt ikke var endeligt godkendt). På trods af, at det var vanskeligt for Akutberedskabet at besvare mange af de spørgsmål, der blev stillet (om meget hverdags-nære emner som vagtplaner, ferieafholdelse m.v.), er det Akutberedskabets opfattelse, at det var et godt møde præget af god stemning og velvilje, og hvor medarbejderne blev betrygget i, at der arbejdes hårdt på at blive klar til at modtage dem. HBR’s ledelse var også til stede.
25. april på Scandic Hotel Glostrup: Opfølgende dialogmøde og hilse-på møde, hvor både Akutberedskabets ambulancepersonale samt HBR’s medarbejdere deltog og med ledelsestilstedeværelse fra begge organisationer. For at imødekomme den udbredte bekymring fra HBR’s medarbejdere ift. planlægning og afholdelse af ferie, præsenterede Akutberedskabet en ’tryghedspakke’, som betyder, at medarbejderne hver får et antal veto-dage, hvor de er garanteret fri. Derudover bestod mødet primært af spørgsmål fra medarbejderne.
Et væsentligt bekymringspunkt er manglen på reddere, og hvad det vil betyde for det arbejdspres, som medarbejderne kommer til at være under den kommende tid. Akutberedskabet anerkendte, at dette er en reel bekymring, og præsenterede, hvordan man forventer at håndtere driften både på den korte og lange bane. Det var et godt og konstruktivt møde – dog også præget af en vis bekymring for overgangen til regionen, og hvilken betydning dette konkret vil få på den enkelte medarbejders dagligdag og arbejdsvilkår.
Vicedirektør Thomas Reimann afholder desuden særskilte møder med ambulancesektionslederne fra HBR, da deres situation er anderledes end reddernes. I tillæg kan nævnes, at Akutberedskabet har oprettet en postkasse, som man kan skrive til med spørgsmål om virksomhedsoverdragelsen. Udover, at den enkelte medarbejder nemt kan få kontakt med Akutberedskabet, bidrager de indkomne spørgsmål også til at belyse, hvilke ting der skal medtænkes i Q&A’en på regionens hjemmeside.
Status vedr. HR-aktiviteter, tilpasningsforhandlinger med FOA og udlånsaftaler
Der er nedsat en arbejdsgruppe indenfor HR med medarbejderrepræsentanter fra hhv. Hovedstadens Beredskab, Center for HR og Uddannelse og Akutberedskabet som fortløbende mødes og koordinerer aktiviteter. Der er fastlagt tre møder i maj måned.
Tilpasningsforhandlinger med FOA er sat i værk før påske. Der er afholdt møde fredag den 22. april, og der er aftalt en række møder de kommende uger. Der er enighed om, at alle medarbejdere ansættes på den regionale overenskomst allerede fra dag 1. og om at lande en aftale, hvor der er taget hånd om individuelle forhold. Det er hensigten ikke at sætte nogen ned i løn eller i pension, medmindre der er særlige funktioner, som ikke bevares.
Hovedstadens Beredskab har udarbejdet en rammeaftale for udlån af medarbejder i delt stilling mellem brand/redningstjenesten og ambulancetjenesten, som kan underskrives snarest.
Status vedr. virksomhedsoverdragelse af medarbejdere
HBR har ansat 228 medarbejdere, hvoraf 176 medarbejdere kan virksomhedsoverdrages, og 58 medarbejdere, med en delt stilling i brand og ambulancetjensten, forbliver ansat i HBR.
Fredag den 29. april blev det meldt ud, at 169 af 176 reddere har taget imod tilbuddet om virksomhedsoverdragelse.
Status på Akutberedskabets supplerende tiltag
Allerede iværksatte tiltag
HBR har siden november 2021 ikke rådet over tilstrækkeligt personale til at stille de kontraktmæssigt aftalte ambulanceberedskaber. Akutberedskabet har på den baggrund iværksat en række supplerende tiltag for at sikre opretholdelsen af en stabil ambulancedrift:
På regionsrådsmøde den 9. november 2021 godkendtes køb af to døgndækkende liggende sygetransportberedskaber hos Falck til at understøtte den beskrevne omlægning af patienttransporten. Disse er sat i drift i starten af året. Fra 1. juni forventes yderligere to døgndækkede sygetransportberedskaber at være i drift jf. beslutning på regionsrådets møde den 22. marts 2022.
Der foretages i det omfang det er muligt løbende tilkøb af ambulancerberedskaber hos Falck. Der er ikke personalekapacitet hos Falck på nuværende tidspunkt til at der kan foretages et fast tilkøb af et døgndækket ambulanceberedskab.
Den øgede fokus på visitation, betyder at ambulancepersonalet kan ringe til regionens vagtcentral og bestille en akut transport til borgere, som skal indbringes til en akutmodtagelse, og som kan klare transporten til hospitalet i en siddende transport eller liggende sygetransport fremfor i en ambulance. Dette sker i dialog med borgeren, så det tilsikres, at det er en løsning, som borgeren er tryg ved. Herefter vil ambulancen blive frigivet til nye kørsler.
Der er endvidere indført en ”Akut Patient Transport-funktion”, hvor indringningerne kommer fra samarbejdspartnere som hospitaler, egen læge og plejehjem m.m. Funktionen er oprettet alle hverdage fra 8-16 bemandet med to paramediciner. Her tager de imod opkald, og sammen med samarbejdspartneren kvalificerer de hvilken transportform, der kan opfylde deres behov. Dette har betydet, at en del ambulancekørsler er blevet omvisiteret til anden transport, idet det nogle gange er en hurtig indlæggelse, der er ønsket, og ikke nødvendigvis en ambulance med avancerede monitorerings- og behandlingsmuligheder.
Den målrettettede fremskudte indsats kaldet 'Den præhospitale visitation' (PHV) har det formål at hjælpe borgerne bedst muligt og at aflaste ambulancetjenesten og dermed reducere responstiden. Den præhospitale visitatorfunktion er et paramedicinerbemandet køretøj, der sendes ud til udvalgte disponerede B kørsler (uden udrykning, uden blå blink) for at (re)vurdere borgerens behov for hjælp. Siden 1. marts 2020 køres der i fast drift med to køretøjer dagligt og giver gode resultater. 43 pct. af patienterne visiteres til anden transport end ambulance (egen transport, siddende eller liggende sygetransport). 32 pct. indlægges ikke, men instrueres i egenomsorg. Kun 24 pct. indlægges med ambulance.
Supplerende tiltag som forventes iværksat
Akutberedskabet vil opnormere med 6 PHV-deldøgnberedskaber. Et vigtigt element i opnormeringen er, at der skal være tilstrækkeligt med liggende sygetransporter, som PHV kan visitere til. Vagtcentralen disponerer i dag ofte B-kørsler i stedet for liggende sygetransport grundet lange servicetider på liggende sygetransport. En opnormering af PHV skal derfor følges op med en opnormering af den liggende sygetransport for at få den ønskede effekt.
Også Falck har grundet ambulancepersonalemangel til tider udfordringer med at stille med et ambulanceberedskab. Modsat er der i branchen ingen kapacitetsproblemer i liggende sygetransport, hvor krav til uddannelse og bilens udstyr er lavere. Falck kan ved aflysning af et ambulanceberedskab ofte tilbyde at stille med liggende sygetransport i stedet.
Beredskaberne kan også øges med timelønsredderne, som ønsker at bevare deres kompetenceniveau skal have et minimum af 12 vagter pr. år, hvis de i forvejen arbejder hos en ambulancetjeneste. En timelønsredder, der har en ikke ambulancefaglige beskæftigelse, vil skulle have et minimum af 24 vagter pr. år.
Responstider på A og B-kørsel
Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af Falcks og Hovedstadens Beredskabs grænser i Region Hovedstaden og vil altid tilbageholde det nødvendige antal ambulancer for at sikre den nødvendige kapacitet til livs- og førlighedstruende hændelser. Den politisk fastsatte målsætning for A-kørsler, som er 93 pct. inden for 15 minutter, vil derfor blive fastholdt. For 2022 ligger overholdelse af responstidsmålet omkring de 98 pct.
Prioritering af A- kørsler påvirker responsen over akutte ikke livstruende B-kørsler. Det administrative fastsatte responstidsmål er 93 pct. inden for 30 minutter og har typisk ligget lige under 80% i de to foregående år og er faldet siden september 2021 til 67 pct. i april 2022.
Øget fokus på visitation har medført, at flere patienter nu omvisiteres fra akut ikke livstruende B- kørsler og planlagt ikke akut patienttransport med behov for overvågning/behandling (C-ambulancekørsler) til liggende sygetransport (D-kørsler) og siddende patienttransport (E-kørsler). Omvisiteringen har medført et fald på B- og C-kørsler fra 300 daglige ture i 2021 til 260 i 2022. Modsat er det daglige antal kørsler på liggende sygetransport (D-kørsler) steget fra 194 i 2021 til 231 i 2022. Stigningen er i tråd med regionens tilkøb af to døgndækkende sygetransportberedskaber hos Falck. I gennemsnit kan et døgnberedskab køre ca. 16 patienter.
Som det fremgår arbejdes der med en række tiltag, som skal sikre borgerne den rette indsats og undgå at ambulancerne anvendes til opgaver, hvor mindre kan gøre det.
Mens responstiden på A-kørsler forventes upåvirket af færre medarbejdere, så vil B-kørsler påvirkes. Større kapacitet på liggende sygetransport vil sammen med omvisitering kunne nedbringe ventetiden og øge kapaciteten på ambulancer til gavn for borgerne.
Der er i hele landet udfordringer med personalemangel på ambulanceområdet, og dette gælder også i hovedstadsområdet. Det må således forventes, at det også i en regional ambulancetjeneste og hos Falck kan være problemer med at få vagtplaner til at hænge sammen og dermed også, at responstider kan blive påvirket.
På regionsrådsmøde den 19. april 2022 præsenteredes et spænd for regionens potentielle merudgift ved at overtage driften af ambulancetjenesten pr. 1. juni 2022 med de tiltag, som forventes iværksat for at sikre borgerne en præhospital indsats. Vurderingen er fortsat, at regionens merudgifter vil ligge i et spænd mellem 10 og 22 mio. kr. Der vil blive arbejdet med yderligere at kvalificere regionens forventede merudgifter, således at det kan medtages i 2. økonomirapport 2022, som forelægges i juni måned. Merudgiften vil skulle afholdes af den i budgettet afsatte reserve.
Akutberedskabet er i beredskab mhp. at kommentere på antal virksomhedsoverdragede medarbejdere fra fredag den 29. april.
Udover de beskrevne fælles medarbejder- og informationsmøder og andre HR- aktiviteter, afholder region Hovedstaden løbende møder med HBR’s og Falcks direktioner for at vurdere det aktuelle billede. Akutberedskabet er ligeledes i løbende dialog med FOA for at drøfte situationen og mulighederne.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 3. maj 2022.
Forretningsudvalget vil få en orientering om status på ambulanceområdet på hvert forretningsudvalgsmøde i resten af kontraktperioden.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
21060067
Bilag 1: 220406 Invitation til informationsmøder_finalversion
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.
Status for overholdelse af udredningsret pr. 21. april 2022:
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage fra januar 2021. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data fra Sundhedsplatformen pr. 21. april 2022 viser, at udredningsretten er overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i marts 2022, og at 63 % blev udredt inden for 30 dage i denne periode. Antallet af udredningsforløb i marts 2022 (16.786) var lidt lavere end antallet af udredningsforløb i marts 2021 (17.831).
For børne- og ungdomspsykiatrien ses, at overholdelsen af udredningsretten var 53 % af afsluttede udredningsforløb i marts 2022, og andelen af patienter, der blev færdigudredt inden for 30 dage, var 48 %. Det bemærkes, at overholdelsen i børne- og ungdomspsykiatrien har ligget lavt i flere måneder af 2021 og 2022. Dette skal ses i lyset af en markant stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien det seneste år, hvilket har udfordret kapaciteten. Der er med budget 2022 afsat ekstra 29 mio. kr. i 2021-2022 til styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien, samt igangsat en række tiltag, der skal bidrage til at løfte overholdelsen af udredningsretten på området.
Data viser, at overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien er på et vedvarende stabilt højt niveau. I marts 2022 blev udredningsretten overholdt for 94 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 86 % blev udredt inden for 30 dage.
Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.
Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 21. april 2022
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse af standardforløbstiderne i kræftpakkerne var i januar 2022 70 %, i februar 2022 76 % og 75 % i marts 2022.
For nogle kræftområder ses en lav målopfyldelse, herunder særligt for prostata-, bryst og lungekræft. Data er indhentet fra Sundhedsplatformen d. 21. april 2022.
I marts og første del af april måned har der været udfordringer med at give brystkræftpatienter tider til operation indenfor den maksimale ventetid på 14 dage. Udfordringerne skyldes bl.a. ekstraordinær sygdom blandt personalet samt en væsentlig stigning i antal opererede i brystkræftpakken. Ventetiden er efter påske igen bragt ned under 14 dage. Samtidig har der været en kortvarig stigning i ventetid til klinisk mammografi i forlængelse af nedlukning ifm. flytning af Afdeling for Brystundersøgelser til Gentofte matriklen.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes på hospitalerne systematisk på at afhjælpe udfordringer, herunder optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen i målopfyldelsen af forløbstider, hvor der også følges op på igangsatte og planlagte initiativer, der skal afhjælpe udfordringerne. Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på kræftområdet understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne.
Det bemærkes, at forretningsudvalget i juni måned præsenteres for en særlig status vedr. overholdelse af udredningsretten i børne- og ungepsykiatrien samt målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker.
Nedenstående tabel viser data vedr. overholdelse af udredningsret og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker opgjort pr. 21. april 2022:
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne, herunder er der fortsat fokus på brystkræft, lungekræft og prostatakræft.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Charlotte Hosbond/Laura Glavind
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_170422_opdateret_190422
Administrationen indstiller til forretningsudvalget
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Oplæg fra mødet er vedlagt (bilag 3).
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Randi Mondorf (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har i den senest valgperiode fulgt arbejdet med udvikling af Sundhedsplatformen. Opfølgningen har taget afsæt i de politiske målsætninger på området, som forretningsudvalget fastlagde i kølvandet på anbefalinger fra et Ekspertråd i 2019. Senest har dette Ekspetråd genbesøgt anbefalingerne og givet input til det videre arbejde.
Med sagen gives en kort introduktion til arbejdet med Sundhedsplatformen samt retningen for det videre udviklings- og implementeringsarbejde på baggrund af input fra Ekspertrådet. Samtidig orienteres forretningsudvalget om opdatering af samarbejdsaftalen om Sundhedsplatformen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. På mødet vil lægefaglig vicedirektør på Herlev Gentofte Hospital, Bodil Ørkild i sin egenskab som Fokusområdeejer og vicedirektør i Center for IT og Medicoteknologi, Mette Harbo, præsentere sagen.
Sundhedsplatformen er sundhedspersonalets samlede digitale platform, der giver adgang til patienternes journaler samt en række andre vigtige funktioner og systemer, som anvendes i patientbehandlingen. Sundhedsplatformen blev implementeret på alle hospitaler fra maj 2016 til november 2017. Opgaven med at implementere og optimere Sundhedsplatformen viste sig at være vanskeligere end forventet, og derfor var der i starten en række udfordringer, som blandt andet ledte til kritik fra Rigsrevisionen.
For at imødegå udfordringerne og styrke området nedsatte Regionsrådsformanden og koncerndirektionen et Ekspertråd, der i 2019 kom med en række anbefalinger til arbejdet med forbedring og udvikling af Sundhedsplatformen. Forretningsudvalget fastlagde på den baggrund fire politiske målsætninger for arbejdet:
Hospitalerne i front på udviklingen
Med afsæt i de politiske målsætninger er der arbejdet målrettet med udvikling og forbedring af Sundhedsplatformen. Det er blandt andet sket med etablering af en forenklet administrativ ledelsesstruktur, hvor hospitalerne er sat i front på udviklingsarbejdet for at sikre, at der tages afsæt i klinikernes og patienternes behov. Inden for de rammer er der foretaget nogle grundlæggende forbedringer i Sundhedsplatformen. Det gælder fx vigtige forbedringer på medicinområdet samt forbedringer inden for lægernes brugergrænseflade, hvor arbejdsgangene er tilpasset de lokale afdelingsbehov. Samtidig er der etableret stabil drift og generelt sikret færre fejl i Sundhedsplatformen. Der er dog stadig udfordringer inden for særlige områder af Sundhedsplatformen, fx opleves medicinfunktionaliteten fortsat kompleks, og området har også stort fokus fremover.
Sundhedsplatformen er derfor i dag på nogle områder med til at frigive sundhedspersonalets tid til kerneopgaven og sikre sammenhængende og inddragende patientforløb, men samtidig er der også fortsat potentiale for yderligere forbedringer af systemet. Det understreger, at arbejdet med digitalisering og optimering af IT-systemer er en kontinuerlig proces, og der vil løbende være behov for tilpasning og forbedring af Sundhedsplatformen i takt med udviklingen på sundhedsområdet.
Retningen for det videre arbejde
Ekspertrådet har i 2021 genbesøgt området og gjort status på anbefalingerne. Konklusionen er, at Region Hovedstaden er på rette vej i sit arbejde med Sundhedsplatformen. Hertil har Ekspertrådet også givet input til det videre arbejde og peger blandt andet på, at der i lyset af flere grundlæggende forbedringer er skabt grundlag for at styrke den strategisk retning på området.
Arbejdet med udvikling af Sundhedsplatformen fokuseres derfor fremover på større men færre indsatser, som giver stor værdi for sundhedspersonalet og patienterne, og som samtidig skal imødegå nogle af de fortsatte udfordringer i Sundhedsplatformen. Indsatsområderne prioriteres løbende med afsæt i de politiske målsætninger og ud fra hospitalernes behov og ønsker. I første omgang fokuseres på følgende indsatsområder:
Fokuseringen af udviklingsarbejdet vil også betyde, at hospitalerne får lettere ved at implementere de nye tiltag i klinikken. Herudover vil der fremover være særskilt fokus på at styrke implementeringsarbejdet på hospitalerne, så udviklingsindsatserne tages i brug og skaber værdi i praksis.
Samarbejdsaftalen med Region Sjælland opdateres
Region Sjællands og Region Hovedstadens regionsråd godkendte i juni 2017 en samarbejdsaftale mellem de to regioner om udvikling, vedligehold og drift af Sundhedsplatformen. Samarbejdsaftalen regulerer de væsentligste forhold mellem regionerne ift. samarbejdet om Sundhedsplatformen, herunder ansvarsfordelingen inden for de fælles opgaveområder.
Principperne for samarbejdsaftalen er, at én region varetager fælles opgaver på vegne af begge regioner. Konkret varetager Region Sjælland opgaven med drift af infrastrukturen (drift af servere m.m.), mens Region Hovedstaden varetager opgaverne med udvikling og vedligehold af Sundhedsplatformen samt den overordnede styring af kontrakten med leverandøren Epic. Fordelingsnøglen ift. bemanding og finansiering af de fælles opgaver er 25 % til Region Sjælland og 75 % til Region Hovedstaden. Regionerne har selv ansvaret for implementerings- og supportopgaven for at sikre, at Sundhedsplatformen fungerer bedst muligt i forhold til den enkelte regions behov.
Samarbejdsaftalen beskriver desuden den overordnede administrative ledelsesstruktur på området, der ved samarbejdsaftalens indgåelse i 2017 bestod af bestyrelsen for Sundhedsplatformen samt en række underliggende udvalg.
Som opfølgning på Ekspertrådet første anbefalinger fra 2019 er der i form af Digital Sundhed Øst etableret en enklere administrativ ledelsesstruktur for arbejdet med Sundhedsplatformen med primær repræsentation af hospitalerne. Digital Sundhed Øst fungerer som det øverste administrative ledelsesniveau med deltagelse fra udvalgte direktionsmedlemmer fra hospitaler, IT-direktører og koncerndirektionen fra begge regioner. Digital Sundhed Øst og underliggende fokusområder varetager alle opgaver i den eksisterende samarbejdsaftale. Dvs. de opgaver som ved aftalen er henlagt til den i aftalen beskrevne bestyrelse og de i aftalen beskrevne udvalg.
På den baggrund er der udarbejdet udkast til en revideret samarbejdsaftale, hvor Digital Sundhed Øst formelt fremgår som det fælles styringsorgan inden for aftalerammerne, dvs. med reference til de to regioners koncerndirektioner og i sidste ende til de to Regionsråd.
Herudover er der foretaget sproglige ændringer i udkastet til den reviderede samarbejdsaftale. Der er ikke foretaget ændringer i den grundlæggende opgave- og ansvarsfordeling mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, ligesom de to regionsråds kompetence på området ligeledes er uændret.
I lyset af opdateringens beskedne omfang er der lagt op til at indgå den reviderede samarbejdsaftale på administrativt niveau i begge regioner, hvor aftalen vil blive undertegnet af de to regionsdirektører.
Den reviderede samarbejdsaftale træder i kraft, når den er undertegnet af begge regioner.
Den eksisterende samarbejdsaftale samt udkastet til den reviderede samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.
Tiltrædes indstillingerne tages orienteringen om det videre arbejde med udvikling og implementering af Sundhedsplatformen til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Jens Gordon Clausen / Torben Dalgaard
21063084
Bilag 1: Gældende samarbejdsaftale om Sundhedsplatformen 2017
Bilag 2: Udkast_Opdateret Samarbejdsaftale om Sundhedsplatformen
Bilag 3: Oplæg på FU møde 3. maj 2022: Udvikling og implementering af Sundhedsplatformen_02.05.22
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Den 7. december 2021 besluttede regionsrådet, at administrationen arbejder videre på en løsningsmodel, der indebærer en fuldstændig udskiftning af gulvet på etage 01 på Sterilcentralen på Rigshospitalet med henblik på at forelægge et projektforslag for regionsrådet i foråret 2022 (nærværende sag).
Sagen vil være delt i en åben del og en fortrolig del. Den fortrolige del af sagen præsenteres i et særskilt bilag (bilag 1), der redegør for den økonomiske ramme for udbedringen af gulvet. Regionens forhandlingsposition i et kommende udbud forringes, hvis oplysningerne på nuværende tidspunkt gøres offentligt tilgængelige.
Den verserende voldgiftssag er også beskrevet i et fortroligt bilag (bilag 2) af hensyn til sagens forløb og den efterfølgende dialog med forsikringsselskaberne. Bilaget, der fremgik af sag 27 til forretningsudvalget den 7. december 2021 er opdateret i nærværende sag.
Den del af projektet, der vedrører afmontering, geninstallering mv. af produktionsudstyret af sterilcentralen, er nærmere beskrevet i bilag 3.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
De to nye regionale sterilcentraler på Rigshospitalet og Herlev Hospital skal betjene alle regionens hospitaler (bortset fra Bornholms Hospital) med kirurgisk udstyr, der understøtter operationsstuer, ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser.
Gulvudskiftning på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet
Administrationen anbefaler, at projektet med udskiftning af gulvet på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet igangsættes medio 2022.
Udskiftningen af gulvet skyldes, at gulvbelægningen i sin nuværende form er konstrueret forkert, hvilket giver væsentlige udfordringer i den etage, hvor der kører AGV’er – Automatiske Gående Vogne (etage 01). Gulvbelægningen slår revner der, hvor AGV’erne drejer, og det giver problemer for sterilcentralens funktion og problemer i forhold til hygiejnen.
Udskiftning af hele gulvet (både overflade og undergulv) på etage 01 indebærer, at inventar og produktionsudstyr bliver demonteret og opmagasineret. Alle installationer skal sikres, og omfattende afdækninger etableres. Herefter bliver de nuværende gulve fræset af, og helt nyt gulv etableres. Til slut skal inventar og produktionsudstyr geninstalleres, og der skal foretages en ny test og indkøring af dette.
I samarbejde med rådgiver er Center for Ejendomme i gang med at planlægge det samlede projekt, herunder særligt udskiftning af gulvet. Der samarbejdes med bl.a. Rigshospitalets Servicecenter om at forberede gulvprojektet til opstart medio 2022.
Gulvprojektets hovedaktiviteter
Det samlede gulvprojekt omfatter flere dele. For at udskifte gulvet er det nødvendigt først at demontere hele produktionsudstyret. Efter udskiftning af gulvet skal produktionsudstyret monteres, valideres og testes igen, hvilket er en kompleks proces.
Hovedaktiviteterne i 2022 er bl.a. etablering af byggeplads, tømning og sikring af produktionsudstyret samt opstart på arbejdet med at bryde det eksisterende gulv op.
I 2023 påbegyndes etableringen af en ny gulvløsning, hvorefter arbejdet med igen at montere produktionsudstyret opstartes. I 2024 valideres, kvalificeres og klargøres produktionsudstyret. Denne arbejdsproces er nærmere beskrevet i bilag 3.
Administrationen vurderer fortsat, at det samlede projektforslag vil tage 27 til 30 måneder at udføre efter den indledende projekteringsfase.
Levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler
Gulvudskiftningen på den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet betyder, at denne central vil være ude af drift under projektets gennemførelse. Der vil derfor være behov for at gennemføre en teknisk levetidsforlængelse for de nuværende sterilcentraler for at sikre den nødvendige kapacitet frem mod, at Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet igen kan tages i brug. Der er her fokus på hospitalernes nuværende centrale sterilcentraler, dvs. ikke mindre enheder på afdelingerne.
For flere af de nuværende sterilcentraler gælder, at der må forventes at være behov for at vedligeholde og om nødvendigt at udskifte dele af produktionsudstyr, inventar mv. samt vedligeholde de fysiske rammer.
Som grundlag for denne levetidsforlængelse af de lokale sterilcentraler er der udarbejdet en analyse, som vil understøtte den løbende vurdering af behov for indkøb, udskiftning og potentielle rokeringer af maskiner imellem hospitalerne. Ligeledes vil drøftelserne med den regionale sterilcentral om den overordnede implementeringsplan indgå i denne vurdering.
På det grundlag vil administrationen i dialog med de lokale sterilcentraler løbende vurdere behovet for vedligeholdelse og udskiftning af udstyr for at sikre en fortsat opretholdelse af den daglige drift af de eksisterende sterilcentraler.
Hvis sagens indstillinger tiltrædes, vil administrationen gå videre med at projektere og igangsætte projektet med at udbedre gulvene. Det vil ske i tæt samarbejde med Rigshospitalets Servicecenter og rådgiverteamet.
Udskiftning af gulvet i Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet vil have direkte indvirkning på den samlede økonomi for implementering af de regionale sterilcentraler. Forsinkelsen som følge af gulvudskiftningen vil således medføre en merudgift, idet udskillelsen af budget fra de øvrige hospitaler ved overgang til den fælles regionale sterilcentral ikke vil kunne ske i den hidtil forudsatte takt.
Center for Ejendomme og Center for Økonomi følger sagen tæt – herunder både tid og økonomi. De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i de løbende økonomirapporter.
Det endelige valg af gulvløsning på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet vil basere sig på kendte og afprøvede løsninger fra sammenlignelige gulve, så gulvet både får tilstrækkelig belastningsklasse og kan holde til vægtbelastningen fra AGV’erne.
For at sikre, at regionen ikke bruger unødig økonomi på nyt udstyr i forbindelse med levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler, vil der være behov for løbende vurderinger af tilstanden af produktionsudstyr, inventar mv. i de eksisterende sterilcentraler. Der vil være blive fulgt løbende op for at sikre stabil drift af sterilcentralerne, men det kan ikke udelukkes at der kan forekomme nedbrud, som vil have en effekt på det lokale produktionsbillede, hvilket i sidste ende vil have en effekt på den kliniske drift. Det er et scenarie, man også vil kunne opleve i dag.
Det afhænger af udfaldet af den verserende voldgiftssag, i hvilken grad regionen kan få dækning for udgifter til udbedring af gulvene på Den Regionale Sterilcentral Rigshospitalet samt følgeomkostningerne hertil. Som nævnt kan der i bedste fald være udsigt til at få erstattet de direkte omkostninger helt eller delvist, og disse udgør en begrænset del af de samlede omkostninger jf. bilag 2.
Den foreslåede bevilling for gulvprojektet er som nævnt fortrolig af hensyn til regionens forhandlingsposition i et kommende udbud (fortroligt bilag). Eventuelle uforbrugte midler i forbindelse med gulvudskiftning og teknisk levetidsforlængelse af sterilcentraler vil blive tilbageført til regionens kasse.
Bevillingerne til gulvprojektet ved Den regionale Sterilcentral Rigshospitalet samt levetidsforlængelse af de eksisterende sterilcentraler finansieres i 2022 ved pauseringer af eksisterende projekter (jf. Regionsrådsbeslutning ved 1. økonomirapport 2022 - sag 5 af 19. april 2022). I de efterfølgende år vil bevillingerne blive indarbejdet i investeringsbudgettet.
Administrationen arbejder på at etablere et endeligt overblik over gulvprojektets indvirkning på den samlede økonomi for implementering af de regionale sterilcentraler. Forsinkelsen som følge af gulvudskiftningen vil medføre tidsforskydninger og en merudgift, idet udskillelsen af driftsbudget fra de øvrige hospitaler ved overgang til en fælles regionale sterilcentral på Rigshospitalet bliver forsinket.
Center for Ejendomme vil i samarbejde med Rigshospitalet, der står for produktionen på de regionale sterilcentraler, sikre kommunikation om gulvudskiftning og den tekniske levetidsforlængelse.
Sagen forelægges for forretningsudvalget den 3. maj 2022 og for regionsrådet den 10. maj 2022.
Mogens Kornbo / Michael Langgaard Nielsen
22023547
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Sterilcentralen - Delprojekt - geninstallering (bilag 3)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Taget til efterretning.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet vedtog i 2019 Region Hovedstadens Handlingsplan for FN’s verdensmål og besluttede samtidigt, at der skal laves en årlig opfølgning og, at de 15 vedtagne indsatser i Handlingsplanen for FN’s verdensmål skulle være en del af forretningsudvalgets og de stående udvalgs indspil til de årlige budgetprocesser.
I handlingsplanen er der udpeget tre af FN’s 17 verdensmål, som regionen skal have særligt fokus på frem mod 2030:
De tre ud af 15 indsatser, som forretningsudvalget tidligere har haft ansvaret for (bl.a. omstilling til økologi, bæredygtigt byggeri og bæredygtige indkøb), og som relaterer sig til de tre verdensmål er med den nye styrelsesvedtægt overgået til miljø- og klimaudvalget.
Denne sag indeholder derfor kun den årlige opfølgning på handlingsplanens 15 indsatser og den overordnede justering af indsatser herunder budgetbehov for 2023.
Den årlige opfølgning på FN’s verdensmål 2021-2022 viser, hvordan Region Hovedstaden generelt bidrager til at indfri verdensmålene 3,11 og 12 gennem ambitiøse politikker, strategier, handlingsplaner og konkrete indsatser, der styrker helhedstænkningen og bl.a. fokuserer på social-, grøn-, og økonomisk bæredygtighed. For en række af disse indsatser vil der være synergieffekt ift. andre regionale indsatsområder, f.eks. Grøn2030 som er regionens store miljø- og klimaprogram.
Samtidigt viser opfølgningen, at flere indsatsområder har behov for en stærkere indsats, hvis der skal gennemføres ændringer på området frem mod 2030. Herudover arbejder centrene forskelligt med verdensmålene. Nogle har fastsat kvantitative mål, mens andre har kvalitative mål. Den supplerende finansiering af indsatser i handlingsplanen for FN’s verdensmål sker ved regionens årlige budgetaftale.
Ved tiltrædelse af indstillingen tager forretningsudvalget den årlige opfølgning på de 15 indsatser under Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål samt den overordnede orientering om justering af indsatser, herunder budgetbehov for 2023 til efterretning.
Flere af handlingsplanens indsatser er afhængige af, at der bliver afsat yderligere ressourcer for at sikre fremdriften.
Ingen særskilt økonomisk konsekvens ved tiltrædelse af indstillingen.
Der kan være behov for en fælles kommunikationsindsats for arbejdet med FN's verdensmål i Region Hovedstaden både internt i organisationen og eksternt.
Alle relevante stående politiske udvalg og forretningsudvalget drøfter parallelt orienteringssagen vedr. den årlige opfølgning på Region Hovedstadens Handlingsplan for FN's verdensmål under deres udvalgsportefølje.
Sagen behandles i forretningsudvalget den 3. maj 2022.
David Meinke / Birgitte Leonar
20001719
Bilag 2: Overblik_budgetbehov-justering_alle 15 indsatser (003)
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Godkendt.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Der er behov for en fælles afklaring af, hvordan de midlertidige udvalg (§17, stk. 4-udvalg) kan indgå i budgetprocessen, idet dette ikke er blevet fastlagt i forbindelse med regionrådets godkendelse af styrelsesvedtægten eller forretningsudvalgets godkendelse af, hvordan budgetprocessen tilrettelægges i år.
De særlige udvalg
Ved konstitueringen 2022-25 blev partierne enige om, at der i valgperioden nedsættes to midlertidige udvalg, §17, stk. 4-udvalg, hvis varighed er 2 år. Temaet for det første udvalg er forskning, mens temaet for det andet midlertidige udvalg fastlægges senere i valgperioden.
Regionsrådet godkendte kommissorium for forskningsudvalget den 22. marts 2022 og udvalget har opstartet sit arbejde umiddelbart herefter. Det andet midlertidige udvalg er endnu ikke nedsat.
Ved konstitueringen 2022-25 blev det desuden aftalt at nedsætte følgende 4 opgaveudvalg: Opgaveudvalg om corona-erfaringer, Opgaveudvalg om ældre og sundhed og Opgaveudvalg om styrket kollektiv trafik og cyklisme. Det fjerde opgaveudvalgs tema fastlægges senere i valgperioden. Opgaveudvalg for coronaerfaringer forelagde kommissorium til godkendelse for regionsrådet den 19. april og forventes at afvikle møder i efteråret, hvorved anbefalinger først er klar efter budgetforhandlingerne. Anbefalingerne skal derfor forankres i et stående udvalg med henblik på at disse bringes videre i det politiske arbejde.
Rammer for bidrag til budgetprocessen
Som led i konstitueringen godkendte regionsrådet en ny styrelsesvedtægt, hvoraf det fremgår i kapitel 4: ”De stående udvalg bidrager efter anmodning fra forretningsudvalget til udarbejdelse af forretningsudvalgets budgetforslag inden for deres ansvarsområder.” Styrelsesvedtægten beskriver ikke hvordan de midlertidige udvalg samt opgaveudvalgene eventuelt kunne bidrage i budgetprocessen.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 15. marts 2022 de mere konkrete rammer for de stående udvalgs bidrag i budgetprocessen. Her fastlægges det, at de stående udvalg kan prioritere fem budgetinitiativer frem mod juni måned. I den sammenhæng fastlægges også, at ”Bidrag og input fra opgaveudvalgene skal tænkes ind i budgetprocessen hos de stående udvalg, så der kun indstilles budgetinitiativer fra de stående udvalg.”
De midlertidige udvalgs bidrag til budgetprocessen er ikke beskrevet.
I forrige valgperiode var det ligeledes de stående udvalg, som kunne bidrage med 5 prioriterede budgetinitiativer. Det blev i regi af det midlertidige udvalg for værdibaseret sundhed aftalt, at det midlertidige udvalg kunne bidrage med budgetinitiativer, hvis udvalget selv ønskede det, men der var ikke krav om det, og der blev ikke formuleret et antal.
Der er på den baggrund behov for at få afklaret, hvordan de midlertidige udvalg kan bidrage. Da det er forretningsudvalgets opgave at tilrettelægge budgetprocessen, forelægges sagen nu for udvalget, så det midlertidige udvalg, forskningsudvalget, som er nedsat, får afklaret bidraget til dette års budgetproces.
De midlertidige udvalgs bidrag
Det foreslås på den baggrund, at de midlertidige udvalg bidrager med op til 2 budgetinitiativer i budgetprocessen. Dette beror på, at udvalgene midlertidigt varetager et del af et ressort for et stående udvalg – eksempelvis varetager forskningsudvalget aktuelt forskningsområdet, som ellers hører under Sundhedsudvalget.
I den aktuelle budgetproces vil det således være forskningsudvalget, der får mulighed for at bidrage med op til 2 forslag til budgetinitiativer, og som skal overlevere disse senest i juni måned.
Tiltrædes indstillingen vil det midlertidige udvalg forskningsudvalget, som allerede er nedsat, kunne bidrage med op til to budgetintiativer i budgetprocessen. Når forretningsudvalget tilrettelægger næste års budgetproces, vil forretningsudvalget behandle hvordan de midlertidige udvalg bidrager i sammenhæng med den sag, hvor der også tages stilling til de stående udvalgs og opgaveudvalgenes bidrag.
Sagen indeholder i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Marie Kruse/Karen Lisbeth Trabolt
22024946
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Drøftet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget godkendte på mødet den 25. januar 2022 den overordnede tidsplan for budgetproces 2023-2026. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 15. marts 2022 fastlagt rammerne for de stående udvalgs deltagelse og bidrag til den kommende budgetproces.
Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og enhedschef Jette Sylow Rasmussen deltager under sagens behandling.
I lighed med de seneste år anmodes udvalgene om at bidrage til budgetprocessen, og i den forbindelse har forretningsudvalget haft den første drøftelse af bidrag til budgetprocessen på mødet i april. Der følger yderligere drøftelser i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetproces.
De fem initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.
Efter den første drøftelse på mødet den 5. april 2022 blev udvalgsmedlemmerne anmodet om senest den 19. april 2022, at formulere og fremsende ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser til administrationen, således at forslagene kunne indgå i udvalgets drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 3. maj 2022.
Udvalgenes rolle og rammerne for budgetarbejdet
Det er udvalgenes opgave at formulere forslag til den politik, som regionen skal føre på deres ansvarsområder. Det er ligeledes udvalgenes opgave at påse, at den vedtagne politik føres ud i livet.
De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2023-26 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen forventes at blive forelagt i juni måned. Det må forventes, at økonomiaftalen bliver stram i lyset af den finanspolitiske situation.
Forslag til budgetinitiativer
Der er fremsendt følgende forslag til budgetinitiativer :
I forhold til forslag 7 skal det bemærkes, at det er forretningsudvalget, som er ansvarlig for at følge op på den taskforce der er nedsat på området, hvorfor det foreslås at forslaget behandles i Forretningsudvalget. I forhold til forslag 8 ligger der over de kommende år en stor opgave med at tilvejebringe, finansiering til den tidligere trufne beslutning om etablering af et nyt fødested på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Forslag 9 og 10 kom inden for fristen, for at fremsende ønsker til budgetinitiativer til Forretningsudvalget. Det er administrationen vurdering, at forslag 9 hører hjemme under Miljø- og Klimaudvalget og forslag 10 hører hjemme under Social- og Pskyiatriudvalget. Forslagene kom efter fristen for at fremsende forslag til de to udvalg. Derfor behandles de på Forretningsudvalgets anden budgetdrøftelse, hvorefter de flyttes over til henholdsvis Miljø- og klimaudvalget og Social og psykiatriudvalgets tredie budgetdrøftelse.
Som opfølgning på mødet anmodes udvalgsmedlemmerne om at fremsende en mail til administrationen senest den 16. maj 2022 med ønsker og forslag til budgetinitiativer og ideer til besparelser, således at forslagene kan indgå i udvalgets tredje og sidste drøftelse af budgetinitiativer på mødet den 7. juni 2022.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
22001169
Bilag 1: Patientvenlige danske afdelingsnavne
Bilag 2: Analyse af parkeringsbehov på regionens matrikler
Bilag 4: Gratis offentlig transport til personalet
Bilag 5: Videreudvikling af Digital Ø, Bornholms Hospital
Bilag 6: Blodprøver i eget hjem - Bornholm
Bilag 7: Styrke akuttelefonen 1813
Bilag 8: Investeringsplan for børne- og fødeområdet
Bilag 9: Mere økologisk og klimavenlig hospitalsmad
Bilag 10: Flexklinik på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler overfor forretningsudvalg og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 26. april 2022:
Anbefalet, idet udvalget bemærker, at det ønskes at administrationen i den endelige projektansøgning fremhæver projektets måltal og forventet effekt.
Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I Region Hovedstaden opleves store udfordringer med at sikre nok velfærdsuddannede. Hvis de næste generationer skal have tilstrækkeligt med støtte og omsorg, samtidigt med at patienterne på sygehusene og de ældre borgere fortsat skal modtage anstændig behandling, skal der ikke blot uddannes og ansættes flere sygeplejersker, men også f.eks. lærere og pæagoger. Det kræver, at flere vælger og gennemfører en velfærdsuddannelse, og at flere ansættes i en velfærdsfunktion.
For at bidrage til at afhjælpe manglen på velfærdsuddannede i Region Hovedstaden afsatte regionsrådet med budgetinitiativet "Øge rekrutteringen til velfærdsuddannelser gennem partnerskaber" i budgetaftalen for 2022 henholdsvis 2,6 mio. kr. i 2022 og 2,6 mio. kr. i 2023 til at øge rekrutteringen på regionens velfærdsuddannelsestilbud på professionsniveau.
I Region Hovedstaden er det særlig svært at tiltrække unge fra gymnasierne til de videregående professionsuddannelser, herunder de fire store velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske. Det er en udfordring, fordi regionen samtidig har problemer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal velfærdsprofessionelle – særligt lærere, pædagoger og sygeplejersker – ligesom ungdomsårgangene bliver mindre fremadrettet. 80 pct. af kommunerne i regionen melder om udfordringer med at rekruttere nok pædagoger, mens 60 pct. af kommunerne oplever, at de har udfordringer med at rekruttere nok uddannede lærere. Den forgæves rekrutteringsrate, altså opslåede stillinger hvor arbejdsgiver ikke kunne få medarbejdere med de ønskede kvalifikationer, ligger på 33 pct. for sygeplejersker, 29 pct. for pædagoger og10 pct. for folkeskolelærere.
Uddannelserne til pædagog og lærer oplever store udfordringer med rekruttering, hvorimod sygeplejerskeuddannelsen godt kan rekruttere til uddannelsen, men til gengæld oplever udfordringer med at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser. Fælles for uddannelserne er, at de i varierende omfang oplever en udfordring med at fastholde deres studerende, og ligeledes oplever brancherne en udfordring med at fastholde medarbejdere i faget. Yderligere uddybelse af data på området kan ses i bilag 1 "Datapakke".
Nærværende indsats omhandler kun rekruttering til velfærdsuddannelserne på professionsniveau. Manglen på medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet (SOSU) løftes gennem indsatsen "Fremtidens Faglærte", hvortil der er afsat 20 mio. kr. i årene 2021 - 2024.
Projekt med Københavns Professionshøjskole
Region Hovedstaden har den laveste andel ansøgere med gymnasial baggrund til professionsuddannelserne sammenlignet med de øvrige regioner. Samtidig ses det, at der på regionens universiteter er mange ansøgere pr. studieplads, hvilket betyder at langt fra alle får plads på den universitetsuddannelse, som de vælger som deres førsteprioritet (bilag 1). Der er således et stort rekrutteringspotentiale til professionshøjskolerne blandt eleverne fra de gymnasiale uddannelser.
Med udgangspunkt i budgetaftalen for 2022 har administrationen i samarbejde med Københavns Professionshøjskole udarbejdet vedlagte indsatsbeskrivelse (bilag 2). Projektet er et samarbejde mellem Frederiksberg Gymnasium, NEXT Sukkertoppen, NEXT Vestskoven og Københavns Professionshøjskole. Projektet har til formål at øge rekrutteringen fra gymnasierne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau gennem nedenstående aktiviteter:
1) Udvikling af en større begivenhed på Københavns Professionshøjskole med fokus på velfærdsuddannelserne, hvor mange elever fra forskellige gymnasier arbejder med udfordringerne fra velfærdsprofessionerne
2) Praksisbesøg på Københavns Professionshøjskole f.eks. i form af forelæsninger, faglige besøg i laboratorier, i praksis- og innovationshuset, Future Classroom Lab eller andre faciliteter inden for bestemte fag
3) Forløb på Københavns Professionshøjskole rettet mod det fællesfaglige forløb, f.eks. i de store projektopgaver i 1., 2. eller 3. g. eller andre projektforløb i gymnasiet, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af gymnasiefagene eller folde gymnasiefagene ud
4) Undervisningsforløb rettet mod konkrete fag og/eller studieretninger på STX og HTX. Undervisningsforløbene kan foregå på gymnasierne såvel som på professionsuddannelserne, alt afhængig af indhold og fag i det enkelte undervisningsforløb. Undervisningsforløbene skal bidrage til fagenes faglige mål.
Målet med ovenstående aktiviteter er, at elever og undervisere på gymnasierne gennem forskellige faglige brobygningskoncepter får en dybere forståelse af professionsuddannelsernes faglighed og metoder, faglige dilemmaer, karriereveje- og muligheder mv. Ambitionen er herigennem at motivere flere unge til at søge fra de gymnasiale uddannelser til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.
Projektbeskrivelsen har været drøftet ved møde i Fremtidens Kompetenceråd d. 22. marts 2022, hvor der var bred opbakning til projektet.
Projektets samlede budget, inkl. 25 pct. egenfinansiering, er på 5,33 mio. kr. Ansøgt medfinansiering fra Region Hovedstaden udgør 4 mio. kroner.
Ved tiltrædelse af indstillingen fortsætter arbejdet med projektansøgningen vedr. rekruttering til velfærdsuddannelserne, og administrationen får bemyndigelse til at færdigudvikle projektet, herunder færdigudvikling af aktiviteter, ansøgningsskema, budget og milepælsplan i samarbejde med projektets partnere. Ved administrativ godkendelse af den endelige projektansøgning udmøntes 4 mio. kr. til projektet.
Med budgetaftalen for 2022 blev der afsat 2,6 mio. kr. i 2022 og 2023 til at øge rekrutteringen til regionens velfærdsuddannelser.
I forbindelse med projektet udarbejdes en kommunikationsplan i et samarbejde mellem Københans Professionshøjskole, de deltagende skoler og administrationen.
Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling d. 26. april 2022, forretningsudvalget d. 3. maj 2022 og regionsrådet d. 10. maj 2022.
David Meinke / Per Egedal Iskov
22016202
Sundhedsudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Thomas Rohden (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Sundhedsudvalgets beslutning den 28. april 2022:
Anbefalet.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 20. maj 2021 "Aftale om strategi for life science". Aftalen indebærer, at Region Hovedstaden i perioden 2021-2023 bevilges 3,1 mio. kr. årligt til at etablere delestillinger, som muliggør delt arbejde mellem klinikken og forskning. Midlerne for 2021 er overført til 2022, og den konkrete udmøntning af den samlede bevilling skal vedtages politisk. Nærværende sag lægger derfor op til, at sundhedsudvalget følger anbefalingerne fra Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd om fordeling af midlerne for 2021 og 2022.
Klinisk forskning i regionen og Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd
Klinisk forskning udvikler, afprøver og optimerer kliniske aktiviteter til forebyggelse, diagnostiske metoder og behandlingsformer med henblik på at opnå den bedst mulige sundhedstilstand for regionens patienter og borgere. Ved at styrke den kliniske forskning får patienterne således bedre adgang til den nyeste medicin, behandling og teknologi. Samtidig får sundhedspersonalet (både det kliniske og forskerne) hurtigere adgang til den nyeste viden og forskning. I Region Hovedstaden er den kliniske forskning primært organiseret i tæt samspil med den kliniske behandling på afdelingerne. Det gør, at den nye viden hurtigere kan bidrage til nye behandlingsmuligheder og teknologier.
Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd (herefter forskningsrådet) har som formål at styrke rammerne for Region Hovedstadens sundhedsforskning samt den strategiske udvikling og prioritering af forskning på tværs af hele regionen. Forskningsrådet rådgiver regionens øverste ledelse i forhold, der har relevans for forskningen - herunder håndtering af barrierer for forskning, udvikling af forskningsstrategiske indsatser, prioritering af ressourcer til forskning samt koordinering af forskningsaktiviteter på tværs af organisationen. Derudover har rådet til opgave at understøtte innovation og udvikling af sundhedsteknologi.
Forskningsrådet er sammensat af forskere og vicedirektører fra regionens hospitaler, Region Hovedstadens Akutberedskab, Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation under Center For HR og Uddannelse samt Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse. Derudover indgår repræsentanter fra Clinical Academic Groups i regi af Greater Copenhagen Health Science Partners og fra Institut for Kliniske Medicin (Københavns Universitet). Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger, er formand for rådet.
Udmøntning af midler fra "Aftale om strategi for life science"
Forskningsrådet har drøftet udmøntningen af den statslige bevilling til Region Hovedstaden, som følger af "Aftale om strategi for life science". Rådet indstiller på den baggrund, at midlerne udmøntes til at etablere delestillinger mellem klinisk praksis og forskning indenfor følgende fem områder;
De fem områder er udvalgt, da det er områder, som har vanskeligt ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, og som dermed er nogle af de mindre forskningsområder i regionen. Dermed forventes der også at være et forholdsvis lille antal kvalificerede forskere, der kan søge midlerne.
Forskningsrådet indstiller samtidig, at midlerne anvendes til, at sundhedsfagligt personale kan frikøbes i 20-40 procent af deres arbejdstid i en periode på 1-2 år. Dette vurderes at give afdelingerne mulighed for at tilpasse forskningen med klinikken og muliggøre reel betydning for udvikling af afdelingens forskning. Frikøb til delestillinger betyder, at afdelingen lønmæssigt kompenseres for den andel af klinikerens tid, der bruges til forskning. Med samme begrundelse for betydning for afdelingens forskning indstilles det, at tildelingen sker til forskere på et niveau svarende til post doc, da forskere på dette niveau er erfarne forskere, som har større mulighed for efterfølgende at medvirke til implementering i klinisk praksis.
Forskningsrådet indstiller yderligere, at der nedsættes et mindre bedømmelsesudvalg med deltagelse af medlemmer fra forskningsrådet, som får til opgave at beslutte den endelige fordeling af midlerne. Det vil ske på baggrund af en ansøgningsproces gennemført af administrationen i Region Hovedstaden. Det forventes, at der indenfor det bevilgede beløb i 2021 og 2022 kan udmøntes frikøb til omkring 15-20 delestillinger - afhængigt af frikøbsprocent og tidsperiode.
Administrationen anbefaler, at sundhedsudvalget følger indstillingerne fra forskningsrådet.
Såfremt sundhedsudvalget tiltræder indstillingerne, bringes de videre til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på, at midlerne i sidste ende udmøntes til de beskrevne områder.
Der er tale om båndlagte midler fra Sundhedsministeriet - der er udmøntet til regionerne via bloktilskudsaktstykket på sundhedsområdet. På den baggrund er det Sundhedsudvalget, der indstiller udmøntningen til Forretningsudvalg og Regionsråd. Midlerne skal udmøntes i overensstemmelse med aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner (vedlagt).
Der vil blive gennemført en særskilt kommunikation i forbindelse med opslag af midler og den endelige fordeling.
Sagen forelægges sundhedsudvalget den 28. april 2022, forretningsudvalget den 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022.
Forskningsudvalget vil blive orienteret om sagen og regionsrådets beslutning på deres næstkommende møde d. 25. maj 2022.
David Meinke / Bette Anthonisen
22017087
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens beslutning den 27. april 2022:
Regionsrådet udpeger medlemmer til regionshandicaprådet efter indstilling fra udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Der lægges med nærværende sag op til at regionsrådet godkender fem nye medlemmer til regionshandicaprådet på baggrund af indstillinger fra Danske Handicaporganisationer samt godkender et revideret kommissorium for regionshandicaprådet.
Regionsrådet besluttede den 18. november 2014 at nedsætte et regionshandicapråd. Formålet med regionshandicaprådet er at give input til, hvordan vi sikrer, at de af regionens borgere, der lever med et handicap, oplever god og let adgang i alt, der vedrører regionens virke.
Regionsrådet vælger hvert fjerde år nye medlemmer til regionshandicaprådet. Udvælgelsen sker på baggrund af en indstilling fra Danske Handicaporganisationer og fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Danske Handicaporganisationer indstiller fem medlemmer og Psykiatriforeningens Fællesråd indstiller to medlemmer.
Danske Handicaporganisationer indstiller følgende:
Der er endnu ikke blevet indstillet medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd. Administrationen er i dialog med Psykiatriforeningens Fællesråd, og så snart de to medlemmer er indstillet, vil disse blive forelagt til regionsrådets godkendelse. Administrationen påtænker at opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstilling af de to medlemmer på nuværende tidspunkt udestår.
Revideret kommissorium
Regionsrådet har den 18. november 2014 godkendt regionshandicaprådets kommissorium (bilag 2). Regionshandicaprådets rolle er at fungere som rådgivende over for regionsråd og stående udvalg i handicappolitiske spørgsmål. Regionshandicaprådet kan udtale sig om alle anliggender, som har betydning for mennesker med handicap, dvs. alle større og relevante sager inden for fx regional udvikling, sundhed og uddannelse. Regionshandicaprådet har i sidste valgperiode mødtes fire gange årligt og har på møderne bl.a. fået oplæg om regionens arbejde med tilgængelighed på arbejdspladsen, på regionens hospitaler og det tværsektorielle samarbejde i bøme- og ungdomspsykiatrien.
For at styrke samarbejdet vedr. handicappolitiske spørgsmål mellem regionshandicaprådet, regionsrådet samt de stående udvalg er det administrationens overvejelser, om regionshandicaprådets mandat kan varetages aktivt og mere innovativt i en anden form ved bl.a. at ændre formen på møderne. Administrationen indstiller derfor til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen at godkende et revideret kommissorium (bilag 1). I kommissoriet lægges der op til, at regionshandicaprådets mødekadence ændres fra at afholde fire møder årligt til i stedet at afholde to ordinære møder og et temamøde årligt. Formålet med at ændre i mødekadencen og mødeformen er at fokusere regionshandicaprådets arbejde, så det bliver rettet mod de politiske dagsordener og dermed at sikre en stærkere kobling mellem regionshandicaprådet og regionens politikere. Der lægges med det nye kommissorium desuden vægt på, at regionshandicaprådet på baggrund af det større temamøde udarbejder en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med erfaringer og forslag, som er blevet drøftet, så udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har mulighed for at løfte erfaringerne ind i det politikudviklende arbejde.
Møderne vil tage udgangspunkt i udvalgte emner som bl.a. har stort politisk fokus, men også emner hvor regionshandicaprådet har særlige ønsker ift. at bidrage til regionens arbejde. Det årlige temamøde afholdes med deltagelse af regionshandicaprådet og fx relevante interessenter og repræsentanter fra de relevante politiske udvalg med henblik på dialog om udvalgte emner. Derudover vil der være mulighed for ad hoc at arrangere fx dialogmøder om et særligt emne, hvis der er behov for det. Det kan fx være drøftelser ift. tilgængelighed i praksissektoren eller forhold som er vigtige i forbindelse med nyt byggeri, transport og adgang til regionens services. Det kan også være ift. rekruttering, og temaer der er vigtige at være opmærksomme på i den forbindelse.
Såfremt regionsrådet godkender indstillingerne, bliver der nedsat et nyt regionshandicapråd med et revideret kommissorium og nye medlemmer. Administrationen vil opstarte det nye regionshandicapråd på trods af, at indstillingerne vedr. to medlemmer fra Psykiatriforeningens Fællesråd på nuværende tidspunkt udestår.
Det er med budgetaftalen for 2015 besluttet at afsætte 100.000 kr. årligt til regionshandicaprådet. Det er administrationens vurdering, at de foreslåede ændringer i rådets kommissorium ikke vil medføre merudgifter.
Når regionsrådet har udpeget medlemmerne til regionshandicaprådet samt godkendt rådets kommissorium, vil det blive lagt på regionens hjemmeside.
Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 27. april 2022, forretningsudvalget 3. maj og regionsrådet den 10. maj 2022
Charlotte Hosbond/ Helene Buch Jürs
21076189
Bilag 1: Udkast til revideret kommissorium for Regionshandicapråd i Region Hovedstaden
Bilag 2: Nuværende kommissorium for regionshandicaprådet
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 3. maj 2022:
Intet.
Karin Friis Bach (B), Finn Rudaizky (O), Martin Geertsen (V) og Emilie Haug Rasch (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Jens Gordon Clausen
21052693
Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.
1. økonomirapport 2022, som blev behandlet på regionrådets møde den 19. april 2021, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med marts måned, men det har ikke givet anledning til at justere de overordnede vurderinger.
Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg i forhold til COVID-19, idet disse udgifter dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også, at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt.
Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 38.499 mio. kr. på sundhedsområdet (drift) excl. regionale merudgifter som følge af COVID-19 herunder pukkelafvikling. Det svarer til mindreudgifter på 511 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 225 mio. kr. jf. nedenfor.
Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 29 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at udgiften til anlæg af Hovedstadens Letbane på 57 mio. kr. er flyttet fra drift til anlæg. Inklusive betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 27,6 mio. kr., som finansieres af det akkumulerede overskud på området.
Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2022 pr. ultimo marts måned.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2022 med 225 mio. kr. Afvigelsen er består dels af forventet merforbrug på området, ikke-disponeret anlægsramme samt beslutning om at udskyde en række anlægsprojekter i forbindelse med 1. økonomirapport.
I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 1.075 mio. kr. som følge af tidsforskydninger fra tidligere år. Det aftalte niveau er et skøn for det forventede afløb, men i henhold til økonomiaftalen for 2022 lægges der vægt på, at kvalitetsfondsbyggerierne realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
Udgiften på 57 mio. kr. til anlæg af Hovedstadens Letbane er, som nævnt ovenfor, flyttet fra drift til anlæg i budgetopfølgningen.
Den standardiserede økonomiopfølgning indberettes til staten.
22021554
Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at give oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen, der fremgår af § 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Tilsvarende skal reglerne i budgetloven overholdes.
Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2022 efterlevet kassekreditreglen. Det vil sige, at den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv over de sidste 12 måneder.
I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på 1.000 kr. pr. indbygger. Dette svarer til, at regionens gennemsnitlige likviditet skal udgøre 1.866 mio. kr. Denne forudsætning er også opfyldt, jf. figur 1 nedenfor.
Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen efter 1. kvartal 2022 3.060 mio. kr. mod forudsat 3.220 mio. kr. i det vedtagne budget 2022. Dette er en forværring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 160 mio. kr. Hovedårsagen til forværringen er, at det samlede drifts- og anlægsresultatet 2021 ligger over udgiftsloftet.
I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-19-udgifter, herunder udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt. Dette vil give nogen usikkerhed for regionens likviditet i 2022.
Den skønnede likviditetsudvikling for 2022 er i overensstemmelse med 1. økonomirapport 2022, som blev godkendt af regionsrådet i april måned.
Den næste vurdering for 2022 foretages i forbindelse med 2. økonomirapport 2022 samt i forbindelse med opgørelse af likviditeten for 2. kvartal 2022, der forelægges i august måned 2022.
22021742
Koncerndirektionen har besluttet, at der pr. 1. maj 2022 skal ske omorganisering af enhed for sundhedsforskning og innovation (SFI), der i dag er placeret i Center for Regional Udvikling (CRU). Omorganiseringen indebærer, at der sker en organisatorisk opdeling af SFIs opgaveløsning til henholdsvis Rigshospitalet, Center for Sundhed (CSU) og CRU. Opgaverne opdeles efter følgende principper:
I hovedtræk placeres opgaverne således:
Rigshospitalet:
CSU:
CRU:
Omorganiseringen og den fremadrettede opgaveløsning i forhold til SFI er yderligere beskrevet i vedhæftede uddybende notat (bilag 1).
22023750
Bilag 1: Notat om ny organisering af regionens arbejde med sundhedsforskning og innovation
Baggrund
Med baggrund i en aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger har ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger oplysningspligt ved bibeskæftigelse.
For at imødekomme det politiske ønske om at få et overblik over omfang og typer af lægers bibeskæftigelse, præsenteres der årligt en opgørelse over bibeskæftigelse på hospitals- og regionsniveau.
Resultater for 2021
Der ses ikke markante nye tendenser i 2021 sammenholdt med 2020, og 76 pct. af lægerne har uændrede registreringer i forhold til sidste år.
Systemet for bibeskæftigelse hviler på en initiativ- og orienteringspligt fra den enkelte læge om at underrette ledelsen omkring eventuel bibeskæftigelse.
Resultatet for 2021 viser, at 52 pct. af regionens ledende overlæger, overlæger og afdelingslæger har bibeskæftigelse af forskelligt omfang. Det er på niveau med andelen i 2020 og er et mindre fald i forhold til 2019, hvor 57 pct. havde bibeskæftigelse. Omfanget af lægernes bibeskæftigelse er stort set ens på regionens hospitaler. Bibeskæftigelse forekommer oftest indenfor det offentlige sundhedsvæsen.
Den samlede svarprocent er 98 pct. Dermed har næsten alle læger i målgruppen indberettet deres eventuelle bibeskæftigelse. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor svarprocenten var 94 pct. Alle læger, med undtagelse af én, har fået vurderet deres bibeskæftigelse som forenelig med deres hovedansættelse i regionen.
I 2019 blev løbende indberetning af bibeskæftigelse for nyansatte læger implementeret på alle hospitaler. Den løbende indberetning betyder, at læger automatisk får tilsendt indberetningsskemaet i forbindelse med ansættelsen.
22022731
Bilag 1: Årlig registrering af bibeskæftigelse i 2021
I økonomiaftalen for 2018 blev Danske Regioner og regeringen enige om at udvikle en fælles metode, der skulle gøre det muligt at opgøre både den centrale og decentrale administration i regionerne. Metoden er efterfølgende implementeret i budget- og regnskabssystem for regioner fra og med 2019.
De nye udgiftskategorier giver mulighed for mere retvisende opgørelser af administrationsudgifterne på sundhedsområdet. Således medtages både udgifter til centraladministrationen i regionen og den decentrale administration på sygehusene og sygehusafdelinger. Administration indeholder udover den ”klassiske” administration også det understøttende arbejde de administrative funktioner udfører for klinikkerne med henblik på at frigøre tid til patienten. Det er derudover muligt at opdele udgiften på administration og IT-drift.
I tidligere opgørelser af administrationsudgifterne har der været store regionale forskelle forårsaget af forskelle i organisering. Dette skyldes, at decentrale administrationsudgifter på sygehusene ikke indgik, hvilket ved sammenligninger af regionerne favoriserede en decentral organisering. Desuden kunne udgifter til IT ikke udskilles fra de samlede administrationsudgifter, hvilket betød, at store IT-investeringer/-udbygninger lignede kraftig vækst i administrationsudgifterne. Det er vigtigt for regionerne, at der ikke sker en sammenblanding af udgifter til administration og udgifter til IT, da IT-drift er en integreret del af patientbehandlingen og ikke skal betragtes som administration.
De foreløbige regnskabstal for 2021 viser en stigning på ca. 90 mio. kr. fra 2020 til 2021 i Region Hovedstadens udgifter til administration, når der er korrigeret for pris- og lønudviklingen, svarende til en stigning på 6,8 pct.
Dette skal for det første ses i sammenhæng med, at regionen sammenlignet med de øvrige regioner havde et lavt udgangspunkt for administrationsudgifterne i 2019. Desuden kan en stor del af væksten fra 2020 til 2021 tilskrives engangsudgifter som følge af COVID-19-situationen, idet 60 mio. kr. rettelig er COVID-19-relaterede udgifter, som egentlig ikke bør medtages i administrationsopgørelsen. Dette afspejler sig også i, at hovedparten af væksten fra 2020 til 2021 ligger på den decentrale administration, dvs. på hospitalsniveau.
Regionens andel af de samlede regionale administrationsudgifter ligger i 2021 på 31,6 pct., hvilket svarer til regionens normale andel af bloktilskuddet, men er mindre end regionens andel af regionernes samlede aktivitet, hvor regionen udgør ca. 40 pct.
Opgørelsen i 2019 viste, at Region Hovedstaden anvendte 3,4 procent af bruttoudgifterne på administrative funktioner, hvor regionerne i gennemsnit anvendte 3,6 procent af bruttoudgifterne. Betragtes udviklingen fra 2019 til 2021 har Region Hovedstaden haft en vækst i administrationsudgifterne på 50 mio. kr. (22-PL), svarende til 3,6 pct. Men hvis man korrigerer for de medregnede COVID-19-udgifter i Region Hovedstaden, ligger regionens udgifter lidt under 2019-niveauet.
Region Midtjylland og Region Sjælland, som begge har et fald i administrationsudgifterne i opgørelsen siden 2019, lå i 2019 over landsgennemsnittet, når man ser på administrationsudgifterne målt i forhold til bruttodriftsudgifterne.
Det skal understreges, at det er vanskeligt at sammenligne tallene fra 2019 med tallene for 2020 og 2021 på grund af COVID-19-situationen. Dette gør det heller ikke muligt at se på udviklingen i, hvor stor en andel administrationen udgør af den samlede aktivitet på sundhedsområdet opgjort som bruttodriftsudgifterne, idet bruttodriftsudgifterne er steget markant i 2020 og 2021 som følge af store COVID-19-udgifter.
Tabel 1 – Administrationsudgifter i mio. kr.
22-PL | 2019 | 2020 | 2021 | Difference fra 2020-2021 (mio. kr.) | Difference fra 2020-2021 (i pct.) | Difference fra 2019-2021 (mio. kr.) | Difference fra 2019-2021 (i pct.) |
Region Hovedstaden | 1.383 | 1.343 | 1.433 | 91 | 6,8% | 50 | 3,6% |
Region Midtjylland | 1.011 | 979 | 927 | -51 | -5,2% | -84 | -8,3% |
Region Syddanmark | 942 | 955 | 1.027 | 72 | 7,6% | 85 | 9,0% |
Region Sjælland | 719 | 664 | 657 | -7 | -1,0% | -62 | -8,6% |
Region Nordjylland | 473 | 483 | 485 | 2 | 0,4% | 12 | 2,5% |
Hele landet | 4.528 | 4.423 | 4.530 | 107 | 2,4% | 2 | 0,0% |
20034423
Bilag 1: Baggrundsnotat om regionernes administration
Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:
JOURNALNUMMER
21052696
Torsdag den 5. maj 2022: Indvielse af CAMES Rigshospitalet, kl. 14-18, på Rigshospitalet Ryesgade 53B, opgang 98A, 2100 København Ø.
Torsdag den 19. maj 2022: Kursus for udvalgsformænd og næstformænd i regionerne og Dansk Regioner, kl. 9.30-19.00, i Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø.
Lørdag den 21. maj 2022: Jubilarfest - for alle, som i 2021 fejrer 25, 40 eller 50 års jubilæum, kl. 18.30 i Tivoli Hotel & Congress Center.
Mandag og Tirsdag 23.-24. maj 2022: Konferencen DemensDagene 2022, som afholdes under temaet ”Læring hele livet”, i Musikhuset Aarhus.
Mandag den 30. maj 2022: Grundstensnedlæggelse på Rigshospitalet Mary Elisabeths Hospital, kl. 13.30 - 16.00, Juliane Maries Vej, Rigshospitalet
Torsdag den 16. juni - Søndag den 19. juni 2022: Folkemøde på Bornholm.
Tirsdag den 21. juni 2022: Tematur på det regionale område tirsdag den 21. juni 2022, kl. 9.00 - 15.00 for regionsrådsmedlemmer
Tirsdag den 28. juni 2022: Tematur på sundhedsområdet tirsdag den 28. juni 2022, kl. 9.00 - 16.00 for regionsrådsmedlemmer