Bilag 1: Notat - Administrationens bemærkningerForretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Der var modtaget afbud fra Hans Toft (C) og Line Ervolder (C).
Peter Westermann (F) kom kl. 10.20 under sag 2. Finn Rudaizky (O) forlod mødet kl. 11.53 under sag 3. Randi Mondorf (V) forlod mødet kl. 14.03 på grund af andet møde. Mødet sluttede kl. 14.11.
Dagsordenen blev godkendt. Sag nr. 6 blev behandlet lige efter sag nr. 2 på dagsordenen.
Det forslås,
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Der var eftersendt og omdelt materiale til sagen (bilag 3 og 4).
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag, som en tilføjelse til Socialdemokratiets ændringsforslag:
”Det foreslås, at 1. og 2. at-punkt erstattes af:
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: B (2), F (1) og Ø (2), i alt 5.
Imod stemte: A (3), C (1), D (1) og V (2), i alt 7.
Undlod at stemme: O (1).
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Socialdemokratiet stillede følgende ændringsforslag, hvor der var tilføjet ”med inddragelse af miljø- og klimaudvalget" i andet indstillingspunkt:
”Det foreslås, at 1. og 2. at-punkt erstattes af:
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (1), D (1), F (1), O (1), V (2) og Ø (2), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Ændringsforslaget var herefter godkendt og det oprindelige medlemsforslag bortfaldt.
Hans Toft (C) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsmedlem Marianne Frederik (Ø) har på vegne af Enhedslisten den 24. maj anmodet om at få behandlet et forslag om intern CO2-afgift.
Administrative bemærkninger er vedlagt som bilag.
Vi ønsker, at der udarbejdes et forslag til, hvordan en intern CO2-afgift for Region Hovedstaden kan indføres. Regionen skal være foregangsregion på at nedbringe CO2-udledningen, og forslaget skal hjælpe med at begrænse CO2-udeledningen i regionen, indtil nationale regler bliver indført. Da implementeringen af en CO2-afgift kan strække sig over en længere periode, bedes administrationen i forslaget redegøre for, hvordan henholdsvis CO2-skyggepris og en intern CO2-afgift kan implementeres, så den bedste ordning for regionen kan vælges.
Særlige opmærksomhedspunkter som skal indarbejdes i forslaget:
- Forslaget skal gennemføres faseopdelt, så forskellige varegrupper/udbud indarbejdes over tid.
- Forslaget skal koordineres i forhold til øvrige politikker og politiske beslutninger.
- CO2-afgiften skal kunne udfases gradvist i takt med at en national CO2-skat indføres.
Flere kommuner har besluttet lignende; bl.a. Aarhus, Frederiksberg og København.
Beløbsrammen på 0,5 mio. kr. kan ændres, hvis det er mere realistisk.
Fremmes forslaget vil administrationen forberede sag til politisk behandling om intern CO2-pris som anført i medlemsforslaget.
Forslaget forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022.
22031756.
Bilag 1: Notat - Administrationens bemærkninger
Bilag 2: Budgetforslag - 4.19 Klimastyringsmodellen
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart deltog under sagens behandling.
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 3.
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
”Ændringsforslag pkt 5: at godkende, at forretningsudvalget på hvert møde forelægges en status på taskforcens anbefalinger indtil svartiderne over en periode ligger på et stabilt niveau i overensstemmelse med de fastsatte servicemål. Dette kan afsluttes endeligt, når der er grundlag herfor i svartiderne.”
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag under afstemning:
For stemte: C (1), D (1) og V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden fremsatte følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 5 for at præcisere indstillingen:
”5. at godkende, at forretningsudvalget forelægges en status på taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), D (1), F (1) og V (2), i alt 7.
Imod stemte: B (2), C (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget var herefter godkendt og det oprindelige indstillingspunkt 5 bortfaldt.
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag til formandens ændringsforslag:
”5. at godkende, at forretningsudvalget forelægges en status på taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023 (forudsat, at de politiske mål for svartider overholdes tilfredsstillende).”
Formanden satte Det Konservative Folkepartis ændringsforslag under afstemning:
For stemte: C (1), D (1) og V (2), i alt 4.
Imod stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Ændringsforslaget var herefter bortfaldet.
Formanden satte sagens oprindelige indstillingspunkt 4 til afstemning:
For stemte: A (3), B (2), D (1), F (1) og Ø (2), i alt 9.
Imod stemte: C (1) og V (2), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Indstillingspunktet var herefter godkendt.
Indstillingspunkterne 1 til 3 blev godkendt.
Det Konservative Folkeparti og Venstre ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Vi mener ikke, at man kan stoppe med den ugentlige afrapportering på nuværende tidspunkt. Årsag hertil er, at 1813 i den seneste uge kun leverede svar på 21% og 41% af opkaldende inden for politisk fastsatte mål for svartider, som er hhv. 90% og 100%. Vi ønskede desuden en fast opfølgning på iværksættelse af rapportens anbefalinger på hvert møde for, at understøtte det politiske fokus på en markant nedbringelse af svartiderne på 1813 indtil disse er tilfredsstillende.”
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan bringes markant ned og driften robustgøres med udgangspunkt i, at servicemålene nås.
På forretningsudvalgets møder henholdsvis den 15. marts, 5. april og 3. maj 2022 blev udvalget forelagt en status for arbejdet i taskforcen.
Med denne sag fremlægges taskforcens afrapportering. På forretningsudvalgets møde vil koncerndirektør Dorthe Crüger fremlægge taskforcens hovedkonklusioner og anbefalinger, som fremgår af afrapporteringen.
I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende og særligt siden sommeren 2021 har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skal udarbejde en konkret plan for, hvordan svartider kan nedbringes markant og driften robustgøres. Kommissoriet for taskforcen er vedlagt som bilag 1.
Taskforcen har holdt fem møder og har udarbejdet en afrapportering med anbefalinger til, hvordan svartiderne kan nedbringes og driften robustgøres i 1813. Afrapporteringen er vedlagt som bilag 2.
Taskforcen har undersøgt hvordan akutindsatsen er organiseret på tværs af regionerne, hvad tidligere undersøgelser af Akuttelefonen har konkluderet samt hvilke forbedringstiltag, som allerede er blevet iværksat i Akutberedskabet.
Taskforcen har dernæst undersøgt udviklingen i Akuttelefonen 1813 i forhold til antal opkald, antal afbrudte opkald, svartider, samtaletid og borgernes opkaldsmønstre mv.
Epinion har bistået taskforcen med at indhente ny viden om borgernes forventninger til- og erfaringer med 1813 ved at gennemføre en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse (survey) med 2.043 borgere i Region Hovedstaden. Undersøgelsen omfatter både borgere, som har erfaring med at ringe til 1813 og borgere, som ikke har ringet til 1813 (for nylig).
Med bistand fra konsulentfirmaet Implement Consulting Group (Implement) har taskforcen indhentet viden om køhåndtering og undersøgt relevante aktørers erfaringer med forebyggelse af samt effektiv afvikling af telefonkøer. Implement præsenterer matematikeren Erlangs model for køteori, som taskforcen bruger som grundlag for sin analyse af 1813, hvor vor ventetiden grundlæggende set er bestemt af antal indkomne opkald, samtalelængde og kapacitet. Nedenstående figur er en forsimplet version af modellen:
Implement peger på Udbetaling Danmark og Nordea Danmark som relevante organisationer at besøge for at hente yderligere inspiration til at nedbringe svartiderne hos 1813 - uden at give køb på kvalitet/service og medarbejdertilfredshed.
På baggrund af en samlet analyse af ovenstående har taskforcen drøftet en overordnet ambition for fremtidens Akuttelefon 1813:
"Borgerne skal tilbydes hurtig hjælp på Akuttelefonen 1813 ifm. akut opstået eller forværret sygdom eller skade. Hjælpen skal være fagligt kvalificeret og sikre en høj patientsikkerhed. Udgangspunktet for, at Akuttelefonen 1813 kan tilbyde dette er, at der er en stabil og effektiv drift af 1813, hvor medarbejderne trives og har lyst til at arbejde."
For at kunne indfri denne ambition anbefaler taskforcen, at der arbejdes på tre forskellige fokusområder:
Under de tre fokusområder anbefaler taskforcen følgende løsningsspor:
Fokusområde 1: Et robust 1813 med fokus på kerneopgaven
Taskforcen anbefaler, at kerneopgaven for Akuttelefonen 1813 skærpes med fokus på at levere hurtig og effektiv sundhedsfaglig rådgivning og visitation ved akut opstået eller forværret sygdom og skader i vagttid. Akuttelefonen startede bredere og blev senere til en akuttelefon, og dermed har det historisk været en bredere opgave. For at kunne indfri ambitionen om en skærpet kerneopgave, anbefaler taskforcen, at grundbemandingen ved Akuttelefonen 1813 fortsat skal bestå af fastansatte sygeplejersker med særlige kompetencer indenfor telefonisk rådgivning og visitation suppleret med læger, der hvor dette er meningsfyldt. Konkret har regionen indgået aftale med PLO-Hovedstaden om et brobygningsprojekt, hvor praktiserende læger tager opkald til 1813 på hverdage mellem 16 og 18. For at kunne rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere ved 1813 anbefaler taskforcen, at Akutberedskabet arbejder med indsatser, der gør 1813 til en mere attraktiv arbejdsplads.
Set i lyset af Epinions undersøgelse af borgernes forventninger anbefaler taskforcen en politisk drøftelse af borgernes forventninger til ventetid ved Akuttelefonen 1813 og mulighederne for at indfri dette på baggrund af de nuværende servicemål og inspireret af de øvrige regioners servicemål.
Fokusområde 2: Høj faglig og brugeroplevet kvalitet
For at sikre høj faglig og brugeroplevet kvalitet ved 1813 anbefaler taskforcen, at Akutberedskabet styrker fagligheden blandt medarbejderne ved at fokusere på god samtaleteknik og ved at undersøge og afprøve mulighederne for at etablere specialistspor, i første omgang for børn, som samtidig kan sikre en hurtigere, mere effektiv og kvalificeret hjælp. Taskforen anbefaler desuden, at Akutberedskabet sikrer en bedre forventningsafstemning med borgerne i forhold til den forventede ventetid, og hvornår de skal anvende 1813.
I forlængelse af taskforcens arbejde, anbefaler taskforcen, at der igangsættes en nærmere analyse af den samlede akuthjælp, herunder sammenhængen mellem Akuttelefonen 1813 og hospitalernes akutmodtagelser og klinikker, med henblik på at sikre gode og effektive akutte patientforløb.
Fokusområde 3: Effektiv drift af 1813
Med henblik på at effektivisere driften af 1813 anbefaler taskforcen, at den samlede ledelse i Akutberedskabet styrker deres kompetencer i callcenterdrift, herunder kompetencer inden for systematisk anvendelse af driftsdata. Taskforcen anbefaler endvidere, at Akutberedskabet arbejder videre med relevante tekniske og digitale selvbetjeningsmuligheder og at Akutberedskabet lader sig inspirere af andres erfaringer med brug af koncepter for god samtaleteknik. Taskforcen anbefaler desuden, at Akutberedskabet med udgangspunkt i deres nye workforce management system arbejder med en optimering af den nuværende vagtplanlægning på 1813. Det er vigtigt for taskforcen, at arbejdet med at effektivisere driften sker uden at gå på kompromis med medarbejdernes trivsel og patientsikkerheden.
Endelig anbefaler taskforcen, at der foretages en genberegning af fremmødeprofilerne ved 1813 for at sikre, at bemandingen på alle tidspunkter af døgnet er så optimal som muligt givet rammerne herfor. De nye fremmødeprofiler vil indgå i en genberegning af det samlede budget for drift af Akuttelefonen 1813, som forelægges frem mod de kommende budgetforhandlinger.
Økonomi og videre proces
Sideløbende med taskforcens arbejde har Akutberedskabet iværksat en række tiltag for at robustgøre driften og nedbringe svartiderne. Det drejer sig blandt andet om øget bemanding, styrkelse af den lægefaglige ledelse, fleksibel vagtplanlægning og afprøvninger af øget brug af hjemmearbejde samt styrket kommunikation med borgerne. Derudover har Akutberedskabet indgået aftale med PLO-Hovedstaden om et 'brobygnings-pilotprojekt', hvor hvor praktiserende læger tager opkald til 1813, når deres praksis har lukket. I taskforcens afrapportering indgår en oversigt over de iværksatte initiativer som bilag.
Som udgangspunkt vil udgifterne til Akutberedskabets iværksatte indsatser kunne holdes inden for Akutberedskabets nuværende budget. Men som nævnt ovenfor anbefaler taskforcen en genberegning af det samlede budget for drift af Akuttelefonen 1813, som forelægges frem mod de kommende budgetforhandlinger. I den forbindelse bemærkes det, at forretningsudvalget blandt sine fem prioriterede budgetforslag har valgt initiativet ”Styrke akuttelefon 1813”, som følger op på anbefalinger fra taskforcen. Dette budgetforslag indgår således i de kommende budgetforhandlinger, hvor det konkretiseres yderligere.
Under taskforcens arbejde har regionsrådet en gang om ugen modtaget status for overholdelse af de politiske servicemål samt en oversigt over antal besvarede opkald i den forløbne uge. Derudover indeholder den ugentlige status en oversigt over andelen af besvarede opkald inden for 15 minutter, 20 minutter, 30 minutter, 40 minutter, 50 minutter og 60 minutter. Administrationen foreslår, at denne ugentlige status afløses af en status til de kommende møder i forretningsudvalget, hvor der gives status på de politisk fastsatte servicemål og antal besvarede opkald ved 1813.
Som opfølgning på taskforcens anbefalinger indstiller administrationen, at der forelægges en status for anbefalingerne i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne til forretningsudvalget primo 2023.
Taskforcens sammensætning
Taskforcen har reference til koncerndirektionen og består af følgende medlemmer:
Dorthe Crüger (lægefaglig koncerndirektør) - formand for taskforcen
Birgitte Rav Degenkolv (hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital)
Kristian Antonsen (hospitalsdirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)
Jonas Egebart (direktør i Akutberedskabet)
Susy Buur Johnsen (akut dispatcher, som disponerer udrykningskøretøjer, tillidsrepræsentant og medlem af Akutberedskabets MED-udvalg)
Kirstine Vestergård Nielsen (direktør i Center for HR og Uddannelse)
Charlotte Hosbond (direktør i Center for sundhed)
Hvis indstillingerne tiltrædes, vil taskforcens anbefalinger danne udgangspunkt for arbejdet med at nedbringe svartiderne og robustgøre driften i 1813.
Forretningsudvalget vil fremover følge udviklingen i 1813 ved at få en status på deres kommende møder på:
Forretningsudvalget vil få en status i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på taskforcens anbefalinger primo 2023.
Der vil blive igangsat en informationsindsats med henblik på at forventningsafstemme med borgerne, hvad kerneopgaven hos 1813 er fremadrettet, herunder hvornår borgerne bør ringe til 1813 og hvor de kan søge rådgivning og hjælp i de situationer, hvor det ikke er relevant at ringe til 1813.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022.
Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond
22007023
Bilag 1: Kommissorium for taskforce vedr. 1813
Bilag 2: Afrapportering fra taskforce vedr. 1813 - Endelig
Det foreslås,
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Formanden satte medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), F (1) og Ø (2), i alt 8.
Imod stemte: V (2), D (1) og C (1), i alt 4
Undlod at stemme: 0.
I alt 12.
Medlemsforslaget var herefter godkendt.
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Vi mener ikke, at regionen skal ændre sine servicemål overfor borgerne, blot fordi regionen ikke kan levere på sine egne mål. Vi bemærker desuden, at motivationen for at ændre målsætningen er forkert.”
Venstre ønskede følgende bemærkning ført til protokollen:
”Venstre finder det dybt mærkværdigt, at to partier i regionsrådet fremsætter et beslutningsforslag om at ændre på målsætningerne for 1813 uden på forhånd at konsultere alle de partier, som var en del af den oprindelige aftale om selve oprettelsen af 1813. Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.”
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
I medfør af forretningsudvalgets forretningsorden § 5 kan et medlem senest otte dage forud for et ordinært møde indgive skriftlig anmodning om behandling af en sag (medlemsforslag), hvorved formanden sætter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A) har på vegne af Socialdemokratiet og Radikale Venstre den 7. juni anmodet om at få behandlet forslaget.
Baggrunden for forslaget er, at de øvrige 4 regioners akuttelefoner/vagtlægetelefoner har servicemål der i højere grad svarer til at 90% af alle opkald besvaret inden for 5 minutter, og forslaget vil derfor bidrage til at harmonisere servicemålene. Et mål på 5 minutters svartid er forsat en flot ambition for den type opkald, som 1813 er beregnet til.
Fremmes forslaget vil sagen blive forelagt regionrådet.
Forslaget forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
22035126
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Godkendt.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Som opfølgning på anbefalingerne i redegørelsen om opkald til 1-1-2 Vagtcentralen godkendte forretningsudvalget den 7. december 2021 en model for en løbende kvartalsvis orientering om situationen vedr. 1-1-2 Vagtcentralen og Akutberedskabet som helhed. Forretningsudvalget forelægges med denne sag afrapportering vedrørende de seneste data for de besluttede indikatorer.
Status for udvalgte indikatorer på 1-1-2
Udviklingen i antal ugentlige opklald og hændelser, samt antal og andel køopkald til 1-1-2 er beskrevet i bilag 1.
Både antal opkald til 1-1-2 og antal hændelser steg markant fra maj/juni 2021, og niveauet har siden ligget på et højt niveau sammenlignet med ugerne op til maj/juni 2021. Efter et fald i december 2021 og januar 2022, ses igen en stigning i antal 1-1-2 opkald fra februar 2022, og antal opkald har i de seneste måneder ligget på niveau med 2. halvår 2021.
Både antal køopkald, og andel køopkald ud af det samlede antal opkald til 1-1-2, var ekstraordinær høj i sommeren 2021. Både antal og andel køopkald har samlet set været faldende siden uge 35 2021 og ligger nu på samme niveau som før maj/juni 2021. Samme billede tegner sig for antal og andel elektroniske blanketter med kommentaren ”Ingen kontakt til AMK” dvs. de hændelser, hvor det ikke lykkedes at viderestille opkaldet til 1-1-2 vagtcentralen i første eller andet opkaldsforsøg.
Status på trivsel blandt ansatte på 1-1-2
1-1-2 har siden efteråret 2021 haft et særligt fokus på medarbejdertrivsel, og der er iværksat en række initiativer, som sigter på forbedringer af det psykisk arbejdsmiljø. Data fra trivselsmålingerne i 3. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022 blandt ansatte på 1-1-2 findes i bilag 2. Det ses, at der for alle sektioner i 1-1-2 er sket en forbedring i trivslen sammenlignet med den senste måling (3. kvartal 2021). Den seneste måling viser dog også, at der særligt for nogle områder fortsat er behov for et ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus og konkrete indsatser.
Tiltrædes indstillingen tages status til efterretning.
Sagen forelægges forretningsuvdalget den 14. juni 2022.
Dorthe Crüger / Charlotte Hosbond
21073318
Bilag 1: 1-1-2-data til FU 01-06-2022
Bilag 2: AKUT Trivselstdata og tiltag til 112-afrapportering til FU den 7. juni
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Direktør for Akutberedskabet Jonas Egebart deltog under sagens behandling.
Godkendt, idet forretningsudvalget ønsker, at der oplyses ambulancernes responstider for A- og B-kørsler i en formandsmeddelelse månedligt.
Hans Toft (C) og Line Ervolder (C) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstadens Akutberedskab vil fra 1. juni 2022 stå for ambulancedriften i Københavnsområdet, når Hovedstadens Beredskab overdrager den til regionen. På forretningsudvalgsmøde 3. maj orienteredes forretningsudvalget om, at 166 ud af 176 ambulancereddere (målt i antal hoveder) har takket ja til at blive virksomhedsoverdraget. Der orienteres tillige om Akutberedskabets driftssituation 1. juni.
Overdragelsen af driften ambulancetjenesten fra Hovedstadens Beredskab til Region Hovedstaden pr. 1. juni er forløbet godt og uden væsentlige problemer. Denne sag giver en generel status for overdragelsen, på personalekapaciteten, responstider og for etablering af en egen ambulanceorganisation.
Status på virksomhedsoverdragelse af medarbejdere
Tilpasningsforhandlingerne med FOA er afsluttet og medarbejderne er orienteret. Aftalen tager hånd om individuelle forhold, og ingen bliver sat ned i løn eller i pension, medmindre der er særlige funktioner, som ikke bevares. Alle virksomhedsoverdragede medarbejdere ansættes på den regionale overenskomst fra første dag.
Aftalen om udlån af ambulancesektionslederne og aftalen for Hovedstadens Beredskabs medarbejdere i delt stilling mellem brand-/redningstjenesten og ambulancetjenesten er underskrevet af begge parter.
Status på Akutberedskabets personalekapacitet og tiltag
Overdragelsen af HBRs ambulance drift er forløbet godt, hvor det forbedrende arbejde fra både Akutberedskabet og Hovedstadens Beredskab sikrede en stabil og sikker drift overfor regionens borger, i både de almindeligt forekommende opgaver og under afvikling af Distortion.
Akutberedskabet har opgjort deres samlede behov til drift af hjemtag på 13 døgnberedskaber samt egen drift af akutlægebiler, præhospital visitation, baby- og sociolancen, det psykiatriske akutberedskab og mobile behandlingspladser til samlet 200 årsværk.
Med det overtagne personale fra Hovedstadens Beredskab og Akutberedskabets eget personale samt elever er det næsten muligt at få dækket vagtplanen. Ud over fast personale vil der være vagter som dækkes ved timeansatte og ved merarbejde. Falck er kontaktet mhp. at stille med et ekstra beredskab om natten på de dage hvor Akutberedskabet er udfordret.
Akutberedskabet er varsom optimistisk for den forventede driftsafvikling i juni måned. Bekymringen for juli og august er, at villigheden til at tage ekstra vagter vil aftage noget i sommerferiemånederne. Der arbejdes på at få dækket vagtplanen videst muligt.
Akutberedskabet har indført en ’tryghedspakke’, som betyder, at medarbejderne hver får et antal veto-dage, hvor de er garanteret fri. I juni måneds planlægning har der ikke været specifikke ønsker om brug af VETO-dage. De få ønsker om fleksibilitet i vagtplanen, som der har været, er imødekommet.
Hovedstadens Beredskab varetog oprindeligt 17 døgnberedskaber som grundet mandskabsmangel reduceredes til 13 døgnberedskaber pr. 1. april 2022. For at sikre opretholdelsen af en fortsat stabil ambulancedrift i Københavnsområdet supplerer Akutberedskabet derfor med afhjælpende tiltag som:
Tiltagene er indgående beskrevet i sagen til forretningsudvalget den 3. maj 2022.
Status på baser, køretøjer og uniformer
Hovedstadens Beredskab har siden 1. juni stillet baser og køretøjer vederlagsfrit til rådighed. Samme dag overtager Region Hovedstaden Hovedstadens Beredskabs uniformer.
Leverandør af regionens 17 bestilte ambulancer til 1. februar 2023 er nu mere positive i forhold til at kunne levere til tiden efter tidligere udmelding om force majeure. Falcks leverandør forventer ligeledes at kunne levere til 1. februar 2023.
Status på etablering af egen ambulanceorganisation
Ambulanceafdelingen er fremkommet med et forslag til organisering. Mellemlederne fra Hovedstadens Beredskab har været inkluderet i udarbejdelsen af nye enheder, som vil ledes af de virksomhedsoverdragede og udlånte ambulancesektionsledere fra Hovedstadens Beredskab sammen med Akutberedskabets sektionsledere på ambulanceområdet.
De virksomhedsoverdragede medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab fortsætter med at referere til deres nuværende ambulancesektionsledere i perioden.
Den endelig organisering afventer godkendelse.
Responstid på A-kørsel
Vagtcentralen disponerer ambulancer på tværs af Falcks og Hovedstadens Beredskabs grænser i Region Hovedstaden og vil altid tilbageholde det nødvendige antal ambulancer for at sikre den nødvendige kapacitet til livs- og førlighedstruende hændelser. Derfor er næsten 10 ud af 10 udrykninger fremme indenfor 15 minutter.
For de første fem måneder i 2022 ligger Region Hovedstadens andel af udrykninger indenfor 15 minutter med 98 pct. betydeligt over den politisk fastsatte målsætning for A-kørsler på 93 pct.
Region Hovedstaden ligger i andelen for 10 og 15 minutter responstid, væsentligt bedre end de øvrige regioner. Sammenlignet med 10 minutters responstiden, så er Region Hovedstaden 9 procentpoint bedre end den næstbedste region. For så vidt angår 15 minutter så er Region 2,3 procentpoint bedre end den næste bedste region.
Beslutning om fortløbende orientering efter kontraktophør
Administrationen har i sagen til forretningsudvalgs- og regionsrådsmøde den 9. november 2021 anført, at forretningsudvalget vil få en opfølgning på hvert møde resten af kontraktperioden. Når Region Hovedstadens Akutberedskab fra 1. juni 2022 står for ambulancedriften, så ophører kontraktperioden med Hovedstadens Beredskab. Det er administrationens vurdering at det fremover er hensigtsmæssigt at orientere, når der er sket væsentligt nyt på området.
Mens responstiden på A-kørsler forventes upåvirket af færre medarbejdere, så vil B-kørsler påvirkes. Det administrative fastsatte responstidsmål på 93 pct. inden for 30 minutter vil som de to foregående år ligger under 80 pct.
Falck stiller med to døgnberedskaber på sygetransport 1. juli. Større kapacitet på liggende sygetransport vil sammen med omvisitering kunne nedbringe ventetiden og øge kapaciteten på ambulancer til gavn for borgerne.
Der er i hele landet udfordringer med personalemangel på ambulanceområdet, og dette gælder især i hovedstadsområdet. Det må således forventes, at det også i en regional ambulancetjeneste og hos Falck i perioder kan være problemer med at få vagtplaner til at hænge sammen og dermed også, at responstider kan blive påvirket.
Akutberedskabet vil være særligt udfordret den 1. februar 2023, når aftalen med Hovedstadens Beredskab om at stille med 28 årsværk i delt tjeneste overgår til at være på frivillig basis.
Efter Region Hovedstaden har overtaget ansvaret for baserne, har fagforeninger, operatører og medarbejder rettet fokus mod ambulancebasernes arbejdsmiljø og regionen kan evt. blive mødt med krav som ikke var forudset.
På regionsrådsmøde den 19. april 2022 præsenteredes et spænd for regionens potentielle merudgift ved at overtage driften af ambulancetjenesten pr. 1. juni 2022 med de tiltag, som forventes iværksat for at sikre borgerne en præhospital indsats. Vurderingen var her, at regionens merudgifter vil ligge i et spænd mellem 10 og 22 mio. kr. i perioden fra 1. juni 2022 til 31. januar 2023 (8 mdr.).
Der er arbejdet med at kvalificere regionens forventede merudgifter, så de kan medtages i 2. økonomirapport 2022, som forelægges i juni måned. Med indsættelse af flere PHV-beredskaber, løbende mindre tilkøb af ambulancer og overarbejde på en del af ambulancedriften, forventes et merforbrug på ca. 12 mio.kr. i 2022 (7 mdr.). Det skal bemærkes, at der er tale om en prognose og at denne afhænger af omfanget af FEA-vagter og overarbejde.
Merudgiften vil skulle afholdes af den i budgettet afsatte reserve.
Udover fælles medarbejder- og informationsmøder og andre HR- aktiviteter, afholder Region Hovedstaden løbende møder med Hovedstadens Beredskab og Falcks direktioner for at vurdere det aktuelle billede. Der er aftalt løbende opfølgende dialog med Hovedstadens Beredskab i transitionsfasen, hvor der bl.a. følges op på, om Hovedstadens Beredskab leverer aftalte 28 årsværk. Akutberedskabet er ligeledes i løbende dialog med FOA for at drøfte situationen og mulighederne.
Sagen forelægges forretningsudvalget på mødet den 14. juni 2022. Næste orientering forventes den 20. september.
Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen
21060067
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Oplæg fra mødet er vedlagt som bilag 3.
Drøftet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse af de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.
Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.
Forretningsudvalget har på baggrund af udfordringer med målopfyldelsen for udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen for en række kræftpakker bl.a. brystkræft bedt om, at der forelægges planer for at forbedre målopfyldelsen. På udvalgsmødet vil Anne Jastrup, direktør for Herlev og Gentofte Hospital, præsentere en plan for kræftområdet med fokus på brystkræft. Forretningsudvalget vil endvidere få præsenteret en konkret plan for håndteringen af henvisningspresset i børne- og ungdomspsykiatrien ved Martin Lund, direktør for Region Hovedstadens Psykiatri, på udvalgets møde den 16. august 2022.
Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen for begge områder og følger op på igangsatte og planlagte initiativer.
Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.
Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Se desuden datapakken i bilag 1.
Status for overholdelse af udredningsret pr. 31. maj 2022
Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.
Data viser, at udredningsretten var overholdt for 83 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i april, og den foreløbige overholdelse for maj er 80 %. Data viser, at 62 % blev udredt inden for 30 dage i april, og foreløbigt er 59 % udredt indenfor 30 dage i maj 2022. Antallet af udredningsforløb i april 2022 (12.297) var lavere end antallet af udredningsforløb i april 2021 (15.047). Data viser, at overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien er på et stabilt højt niveau. I april blev udredningsretten overholdt for 96 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 89 % blev udredt inden for 30 dage. Foreløbigt for maj er overholdelsen af udredningsretten 95 %, og andelen af patienter udredt indenfor 30 dage er foreløbigt 84 %. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.
Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejeskestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.
Børne- og ungdomspsykiatrien
Der har gennem en længere årrække været en markant stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien og især de seneste 3 år. I 2022 er stigningen fortsat med 18 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det betyder, at antallet af henvisninger i 2022 er mere end fordoblet i forhold til 2014. Dette er en væsentlig større stigning end forventet. Med budget 2022 blev der aftalt en omprioritering af et éngangsbeløb på 29 mio. kr. indenfor Region Hovedstadens Psykiatris budget til styrkelse af børne- og ungdomspsykiatrien i 2021-2022 med henblik på at håndtere et stigende antal henvisninger. Dette har sammen med effektiviseringer og tilpasning af udrednings- og behandlingstilbuddet medført en øget kapacitet. Samtidig er antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien, dog steget markant - og mere end forventet.
Stigningen i antal henvisninger har medført, at overholdelsen af udredningsretten er udfordret. Det betyder, at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center aktuelt kun overholder udrednings- og behandlingsretten i en mindre andel af forløbene. Data viser, at der i april 2022 var en overholdelse på 43 %, og den foreløbige overholdelse af udredningsretten i maj er 35 %. Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, ligger ligeledes lavt med 38 % i april og foreløbigt 32 % i maj. Overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har således været særligt udfordret i 2022 med en overholdelse, der har ligget mellem 43-53 % opgjort pr. måned i perioden januar-april 2022. Til sammenligning var andelen af overholdte forløb i 2020 på mellem 84-98 %. Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien er steget væsentligt de seneste år - og mere end forventet - hvilket har medført væsentlige kapacitetsudfordringer. Stigningen i antallet af børn og unge, der er i kontakt med børne- og ungdomspsykiatrien, ses i hele landet, og flere regioner har aktuelt tilsvarende problemer i forhold til at kunne overholde udredningsretten på området. Dertil forventes stigningen at fortsætte, og der er derfor tale om en svær kapacitetsudfordring også på sigt. Udfordringen med et stigende antal børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom, adresseres i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien, og der peges på behovet for at iværksætte nationale tiltag. Social- og psykiatriudvalget har desuden fokus på udfordringen og har også prioriteret at løfte et forslag om yderligere kapacitet på området videre i budgetforhandlingerne for 2023.
Region Hovedstadens Psykiatri har stort fokus på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Martin Lund vil på møde i forretningsudvalget den 16. august 2022 præsentere en konkret plan for håndteringen af henvisningspresset til børne- og ungdomspsykiatrien.
Status for målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker pr. 31. maj 2022
Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var i april 72 % og foreløbigt 69% i maj.
Regionens lave målopfyldelse skyldes særligt udfordringer med at overholde forløbstiden for brystkræft, som har en stor påvirkning på regionens samlede målopfyldelse, da det omfatter en stor patientgruppe. Der er dog også udfordringer med en lav målopfyldelse for blandt andet prostatakræft. Se udviklingen i målopfyldelsen for brystkræft og prostatakræft i bilag 2.
Brystkræft
Målopfyldelsen for brystkræft var i april 48 %, mens den foreløbige målopfyldelse i maj er 35%. Der er i regionen i en længere periode blevet arbejdet intensivt med at løse udfordringerne på brystkræftområdet, som primært skyldes manglen på mammaradiologer. Frem mod slutningen af 2021 var der en positiv udvikling i målopfyldelsen, og det lykkedes at nedbringe ventetiderne til udredning. Regionsrådet afsatte i primo 2022 15 mio. kr. til det mammaradiologiske område på Herlev og Gentofte Hospital.
Den aktuelle målopfyldelse viser desværre, at der er sket et fald igen siden årsskiftet blandt andet på grund af flytningen i forbindelse med sammenlægningen af Afdeling for Brystkræftundersøgelser på Gentofte-matriklen samt ekstraordinært meget sygdom hos personalet. Udfordringerne skal ses i lyset af, at ventetiden til både udredning og behandling (operation) er tæt på de maksimale ventetider på 14 dage, hvilket derfor udfordrer, at forløbene samlet set holder sig indenfor standardforløbstiden på 27 dage for kirurgisk behandling.
På mødet vil Anne Jastrup, direktør på Herlev og Gentofte Hospital, præsentere en plan for, hvordan der arbejdes med at løse udfordringerne på området både i forhold til screening, udredning og kirurgisk behandling.
Prostatakræft
I april måned blev 61% af patienter med prostatakræft behandlet inden for de anbefalede forløbstider, mens den foreløbige målopfyldelse for maj er 53%. Der er særligt udfordringer med kirurgisk behandling af prostatakræft. Den lave overholdelse for prostatakræft skyldes blandt andet store udsving i antal henvisninger, at der er behov for yderligere udredende undersøgelser samt udfordringer med operationskapaciteten. For at forbedre målopfyldelsen arbejder hospitalerne eksempelvis med tavlemøder for at sikre bedre overblik over forløbene, og der er særligt fokus på at sikre en hurtigere udredning af patienterne eksempelvis ved at øge skannerkapaciteten i september ved ibrugtagen af ny skanner.
I april måned brændte en MR-skanner på Herlev og Gentofte Hospital, mens fem andre skannere blev beskadiget pga. vand og sod. Skannerne bruges blandt andet til at udrede patienter for prostatakræft. Efter branden samarbejder hospitalet med regionens øvrige hospitaler og bruger røntgenbusser, som er placeret på Herlev-matriklen med henblik på at sikre, at det ikke påvirker målopfyldelsen.
Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne særligt brystkræft, lungekræft og prostatakræft.
Administrationen tager forretningsudvalgets drøftelser med i det videre arbejde med at følge udviklingen og sikre opfølgning på de igangsatte for at forbedre udredningsretten for børne- og ungepsykiatrien og målopfyldelsen på kræftområdet særligt brystkræft.
Med økonomirapporten for 1. kvartal 2022 har regionsrådet afsat 15 mio. kr. til det mammaradiologiske område på Herlev og Gentofte Hospital.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022.
Charlotte Hosbond/Laura Glavind
20024815
Bilag 1: Datapakke_FU_KRÆFT_UDRED_tom_290522_opdateret_310522
Bilag 2: Brystkræft og prostatakræft
Administrationen indstiller til forretningsudvalget:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Drøftet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19 på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne.
Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, sygdom blandt personalet, forsinket ferieafvikling og mindre villighed til at tage ekstravagter.
På seneste møde d. 15. marts 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for en plan for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.
Direktør for Center for Sundhed, Charlotte Hosbond, deltager under drøftelsen og gennemgår planen mundtligt på mødet.
Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret status på plan for afvikling af udskudt aktivitet baseret på nye indmeldinger fra hospitalerne (bilag 1).
Det var ved seneste status 15. marts ambitionen, at regionen har afviklet størstedelen af den udskudte aktivitet i løbet af 2022. Flere områder forventer dog nu, at afviklingen af udskudt aktivitet vil strække sig ind i 2023. Tidshorisonten for afvikling af udskudt aktivitet er behæftet med usikkerhed bl.a. pga. rekrutteringssituationen. Det er således afgørende, at der kan rekrutteres og oplæres mere personale, og at der blandt personalet er villighed til ekstra arbejde.
Planen har alene fokus på udskudt kirurgisk aktivitet, da den udskudte ambulante aktivitet er af lille omfang set i forhold til den samlede ambulante aktivitet. Hospitalernes arbejde med at afvikle udskudt aktivitet skal dog uændret have fokus på samtlige områder, også ift. ambulant aktivitet. Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne og beskriver omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten.
Forretningsudvalget gør status på planen en gang i kvartalet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet.
Status fra hospitalerne og muligheder for at afvikle udskudt aktivitet
Indmeldingerne fra hospitalerne viser, at der er sket en begrænset nedgang i antallet af udskudte operationer sammenlignet med opgørelsen d. 21. februar. Pr. 16. maj 2022 skønnes det, at der i Region Hovedstaden er ca. 19.500 kirurgiske indgreb, som er udskudt. 16. februar blev det skønnet, at der var 21.000 udskudte kirurgiske indgreb. Det stabile antal udskudte kirurgiske indgreb dækker over, at der trods nedsat kapacitet pga. vakante stillinger er sat betydelige indsatser i værk for at opretholde aktivitetsniveauet og om muligt afvikle udskudte operationer.
De udskudte operationer er fortsat primært på øjenområdet, mave- og tarmkirurgien og inden for ortopædkirurgien. Tilsammen udgør disse tre områder ca. 80 % af det samlede antal af udskudte indgreb. Det er primært på øjenområdet, at det er lykkedes at afvikle udskudte operationer gennem aftale med privathospital.
Manglen på personale betyder fortsat, at hospitalerne ikke kan opretholde det normale kirurgiske aktivitetsniveau. Det skyldes særligt vakante stillinger blandt anæstesi- og operationssygeplejersker, samt en udtrætning i personalet som betyder, at der er mindre villighed til at påtage sig ekstra arbejde. Hospitalernes planlagte operationslejer er aktuelt reduceret med op mod 25 %. Medio maj 2022 er der i alt lukket ca. 290 senge. Til sammenligning var der lukket 280 senge ved opgørelsen primo marts 2022. Hovedparten af sengene er lukket grundet personalemangel. Sygdom blandt personalet er fortsat en årsag til lukkede operationslejer på enkelte hospitaler.
Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 21 2022 fremgår af bilag 2. Aktivitetsniveauet for planlagt aktivitet (planlagte operationer, ambulante besøg og indlæggelser) har i de seneste uger været under niveauet i tilsvarende periode i 2019 og 2021, men højere end i 2020 under COVID-19. Der ses udsving i aktiviteten i forbindelse med ferier/helligdage.
Der gøres opmærksom på, at situationen er den samme i flere andre regioner.
Privat aktivitet
I maj 2022 er der omvisiteret ca. 8.483 patienter til privathospitaler, hvilket er mere end 48 % flere end i maj 2021. Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af planen.
Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt. Der er melding fra enkelte private samarbejdshospitaler om, at de ikke har mulighed for at tage flere patienter, og patienterne må derfor henvises til samarbejdsaftaler gennem Danske Regioner (DUF-aftaler) for at benytte deres udvidede frie sygehusvalg.
Brug af privat kapacitet forkorter ventetiderne til gavn for mange patienter. Samtidig betyder det, at patienterne, der venter på de regionale afdelinger, er mere komplekse end tidligere. Privathospitalerne kan håndtere de ukomplekse patienter, som kan håndteres i dagkirurgisk regi, mens patienter med komplekse tilstødende sygdomme ikke kan modtages af privathospitalerne og må vente længere på operation på de regionale afdelinger. For nogle patienter betyder den lange ventetid, at deres tilstand forværres og bliver akut. Der er opmærksomhed på dette i gennemgang af ventende patienter.
Der er fra hospitalsdirektionerne bekymring for personaleglidning, når store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi, særligt ift. de personalegrupper, der aktuelt er mangel på, og ved erfarent personale, som er svært at erstatte på den korte bane. Flere kirurgiske afdelinger oplever desuden udfordringer med, at det er svært at få operationer nok til at uddanne yngre læger, når de ukomplicerede patienter bliver behandlet privat.
Hospitalerne henviser i 2022 fortsat et stort antal patienter til speciallægepraksis med 1.904 henviste patienter fra januar - april 2022. Niveauet svarer omtrent til 2021, men er markant over 2020.
Indsatser for at øge aktiviteten
Hospitalerne arbejder med en række tiltag, som skal understøtte, at mest mulig udskudt aktivitet afvikles. Tiltagene tager udgangspunkt i de lokale problemstillinger på det enkelte hospital og afdeling. Der er herunder følgende indsatser:
Afdelingerne har tæt kontakt til de øvrige hospitaler inden for samme speciale. Inden for ortopædkirurgien og på det mave- og tarmkirurgiske område koordineres kapaciteten på tværs af afdelinger hen over sommerferien for at sikre en tværgående prioritering af patienter. Tilsvarende koordineres på anæstesiområdet for at sikre tilstrækkelige beredskaber på alle hospitaler.
Tiltrædes indstillingen har forretningsudvalget drøftet status. Hospitalerne fortsætter arbejdet hen imod at opretholde normal aktivitet og afvikle udskudt aktivitet.
Staten har udmeldt, at staten finansierer COVID-udgifter i 2022 – herunder udgifter til pukkelafvikling efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Dette gøres for at sikre, at den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet. I praksis kan man ikke skelne mellem udskudt aktivitet forårsaget af COVID-19 og sygeplejekonflikten. Der kompenseres derfor for begge dele.
Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2022 (i lighed med 2020 og 2021) opgør alle COVID-relaterede udgifter til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedrørende behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Hospitalernes indmeldinger indgår i regionens samlede opgørelser af nettomerudgifter, som der foreligger aftaler om kompensation af. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i afvikling af udskudt aktivitet.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022. Forretningsudvalget får kvartalsvis status for afvikling af udskudt aktivitet. Næste status er i september 2022.
Jens Gordon Clausen / Charlotte Hosbond
21054042
Bilag 1: Plan for afvikling af udskudt aktivitet juni 2022
Bilag 2: Datapakke_FU_AKTIVITET_tom_290522_opdateret_310522
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Region Hovedstaden bygger frem mod 2025 nye hospitaler for mere end 20 mia. kr. Denne mødesag giver en halvårlig statusrapportering for de større hospitalsbyggerier i regionen, som ikke er omfattet af kvartalsrapportering til Sundhedsministeriet.
De politiske følgegrupper for de enkelte byggerier følger byggerierne enkeltvis. Det fremgår af byggeprojekternes styringsmanualer, at forretningsudvalg og regionsråd to gange årligt orienteres om status på for de store hospitalsbyggerier. Seneste rapportering skete på regionsrådets møde i december 2021. Fremover vil den halvårlige status for de store hospitalsbyggerier ske ved en formandsmeddelelse.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Administrationen fremlægger i denne sag følgende:
Halvårsstatus for de store byggerier indeholder følgende:
I status indgår også afsnit om arbejdet i de politiske følgegrupper i første halvår af 2022 og et afsnit om hospitalsbyggeriernes samfundsansvar.
Administrationens vurdering af status for de 4 byggerier: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus, Mary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget) og Børne og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen (BUC)
Administrationen vurderer, at projektorganisationerne har stort fokus på at sikre en professionel styring af byggerierne. Tre af byggerierne er i udførelsesfasen, og der er stor aktivitet på byggepladserne. Selvom der er fokus på en stram økonomistyring, er projekterne generelt udfordret på overholdelse af de bevilgede totalrammer. Udfordringerne skyldes flere forhold, men særligt de leveranceudfordringer, som har ramt byggerierne, grundet Covid-19 og krigen i Ukraine, og det sidste års voldsomme prisstigninger på råvarer, spiller en rolle.
Administrationen vurderer ligeledes, at der er fokus på at sikre, at der sker videndeling mellem alle de store byggerier, uanset byggeriernes finansieringsgrundlag samt organisatoriske ophæng. Videndelingen sker blandt andet i forhold til de erfaringer, som hospitalsbyggerierne har fra udførelses- og ibrugtagningsfasen, risikostyring og arbejdet med at imødegå og løse udfordringer undervejs i byggeriet.
Herunder er et kort resumé for de fire byggerier, som indgår i denne status.
Ny Psykiatri Bispebjerg - nybyggeri og renovering:
Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus:
Mary Elizabeths Hospital (tidligere BørneRiget):
Børne og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen:
Økonomi i byggerierne Mary Elizabeths Hospital, Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus og Ny Psykiatri Bispebjerg
Administrationen vurderer, at der fortsat er stort fokus på at minimere risici og sikre nødvendige reserver i byggeprojekterne, så regionen kan opføre bygningerne inden for den aftalte økonomiske og kvalitetsmæssige ramme. Der er ikke noget effektiviseringskrav i forhold til de store byggerier, som denne status omfatter, ligesom der er ved Kvalitetsfondsbyggerierne.
Der er vedlagt fortrolige økonomibilag (bilag 2) for Mary Elizabeths Hospital, Nyt Hospital Glostrup - Neurorehabiliteringshus og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Børne- og Ungepsykiatrisk Center - Nordstjernen (BUC) er endnu på et meget tidligt stade, og derfor indgår økonomiskema om dette kommende byggeri ikke ved denne rapportering.
Økonomibilagene redegør overordnet for projektøkonomi, status for reserver og lister de største risici på nuværende tidspunkt. Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på de store byggerier tæt. De politiske følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet bliver løbende orienteret om eventuelle udfordringer og konsekvenser i forhold til økonomi, tid og kvalitet.
Administrationens vurdering af arbejdet med ibrugtagning af Ny Psykiatri Bispebjerg, Hvidovre Hospital – Nybyggeri, Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus og Nyt Hospital Bispebjerg.
Administrationen vurderer, at hospitalerne etablerer de nødvendige organisationer til at gennemføre ibrugtagningsopgaven, og der suppleres med yderligere kompetencer/rådgivning under projekternes fremdrift. Planlægningsarbejdet igangsættes som forventet – senest to år før forventet ibrugtagningsdato.
Der er et stort fokus på koordineringsopgaven i aktiveringsfasen, hvor både bygningen – inden ibrugtagning, skal gøres teknisk klar til drift, og hvor mange aktiviteter foregår i bygningen på samme tidspunkt. Gennemførelse af ibrugtagningsopgaverne er tæt forbundet til tidsplanen for aflevering af byggeriet, og der er behov for en tæt dialog og koordinering mellem alle aktører. Der foretages de nødvendige tilpasninger både på hospitalerne og i koncerncentrene, i relation til de aktuelle forsinkelser af byggerierne.
I Bilag 3 er der en status for de projekter, der ibrugtager nye bygninger frem mod sommeren 2024. Det drejer sig om projekterne: Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus, Nyt Hospital Hvidovre – Nybyggeri og Nyt Hospital Bispebjerg.
Status for byggerier med planlagt ibrugtagningsdato inden sommeren 2024
Nyt Hospital Herlev (del 2): Ibrugtagningsdatoen den 18. september 2022 fastholdes. Udbedring af restarbejder sker generelt planmæssigt. Udbedringen omfatter også fejl og mangler i de arealer fra del 1 i 2021, hvor der i dag sker patientbehandling. Der er igangsat træning og kliniske tests for personalet i de nye faciliteter. Fremdrift i forhold til bygningernes funktionsduelighed monitoreres på faste parathedsmålinger mellem CEJ, CIMT og hospitalet bl.a. med fokus på vedvarende temperaturudfordringer i mange rum (status indgår ikke i Bilag 3).
Ny Psykiatri Bispebjerg: Ibrugtagningsaktiviteterne i forbindelse ved indflytning i etape 1, som varetages af Psykiatrisk Center København (PCK), gennemføres som centret gennem længere tid har planlagt. Der etableres de nødvendige organisatoriske elementer op til ibrugtagningsdatoen den 20. november 2022. Ibrugtagningsorganisationen tilpasser deres aktiviteter og tidsplaner efter byggeriets forsinkelse. Der arbejdes aktivt med aktiverings- og handleplaner, parathedsmøder- og risikovurderinger i forhold til de opgaver, der skal gennemføres frem til indflytningen.
Nyt Hospital Glostrup – Neurorehabiliteringshus: Ibrugtagningsaktiviteterne tilpasses den nye reviderede tidsplan, hvor der er taget højde for forsinkelsen af byggeriet. Planlægning af ibrugtagningsaktiviteterne, og opgaver i forbindelse med fusionsprocessen, er i god gænge. Aktiviteterne forventes gennemført som planlagt – blot på et forskudt tidspunkt.
Nyt Hospital Hvidovre - Nybyggeri: Flere ibrugtagningsaktiviteter har været sat på pause enten på grund af Covid-19, eller udskydelse af ibrugtagningstidspunkt pga. forsinkelse af byggeriet. De bliver genoptaget i den kommende periode. Der er udarbejdet en aktiveringsstrategi og en aktiveringsplan. Samarbejdet mellem alle involverede parter i forbindelse med den kommende idriftsættelses- og ibrugtagningsperiode, er blevet styrket.
Nyt Hospital Bispebjerg: Planlægning af ibrugtagningsaktiviteterne udføres udmærket som planlagt. Det gælder f.eks. opgaver som træning og uddannelse af personalet, patientforløb og arbejdsgange. Opgaverne tilpasses tidsplanen for byggeriet og derved ibrugtagning af de enkelte etaper samt implementering af nye funktioner på hospitalet. Der foretages også de nødvendige risikovurderinger.
Arbejdet i de politiske følgegrupper
I den nye valgperiode er der nedsat syv politiske følgegrupper. Formålet med følgegrupperne er at følge realisering af de nye byggerier, projekternes fremdrift og følge op på, om regionsrådets beslutninger bliver fulgt i byggerierne.
Alle følgegrupperne har haft de første møder og administrationen vurderer, at følgegrupper er afgørende for at sikre en tæt dialog med og orientering af regionens politiske niveau. Det sker dels på møderne i følgegrupperne, hvor der i andet første halvår af 2022 har været en række møder. Hyppigheden af møderne varierer fra byggeri til byggeri, og aftales konkret i den enkelte følgegruppe. Følgegrupperne holdes også tæt orienteret på mail mv. om konkrete sager og punkter på det enkelte projekt. I bilag 1 er en oversigt for de politiske følgegrupper og møder i første halvår 2022.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer, at administrationens status tages til efterretning.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22024549
Bilag 1: Bilag 1 - Halvårlig statusrapport for de større hospitalsbyggerier, juni 2022
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Ibrugtagningsrapport, de større hospitalsbyggerier, juni 2022
Bilag 4: Bilag 4 - Tidslinjer for Region Hovedstadens hospitalsbyggerier, juni 2022
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Status for Nyt Hospital Herlev i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:
Kvalitet:
Tidsplan:
Økonomi:
Risikovurdering:
Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret med at kontrollere alle installationsarbejder i forhold til den ønskede funktionalitet og kvalitet. Sideløbende bliver der planlagt detaljerede test af tekniske anlæg, så eventuelle fejl kan blive rettet, inden patienterne flytter ind i bygningen. På anbefaling fra den eksterne risikovurdering vil administrationen sikre, at projektet får en tættere opfølgning.
Regionsrådet har givet tillægsbevilling på regionsrådsmødet den 22. marts 2022. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 7. februar 2022 samt den 17. marts 2022 på mail om ny indflytningsdato.
Kvalitet uddybet.
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.
Der arbejdes vedholdende på at udbedre de konstaterede fejl efter kontraktopsigelsen med installationsentreprenøren i oktober 2020, ligesom der løbende er sket opretning af projektet efter de konstaterede projektfejl. Fejlretninger og udbedringer forventes afsluttet i august måned 2022.
Tidsplan uddybet
Mens akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021, er indflytningsdato for etape 2 fastsat til den 18. september 2022.
I 3. kvartal 2021 blev der opdaget flere fejl i de udførte afløbsinstallationer på patientkritiske områder som intensivstuer, operationsstuer mv. De nødvendige udbedringer er i gang og koordineres med klinikken. Udbedring af afløb og øvrige intallationer på etage 2 og 3 (områder, som ikke er ibrugtaget) er afsluttet. Fejlretninger og udbedringer i områder som er taget i brug, forventes afsluttet i august måned.
Byggepladsentreprisen forventes afleveret i løbet af 3. kvartal 2022, efter færdiggørelse af de sidste udbedringer på installationer.
Personalets træning forud for indflytning i etape 2 er startet i maj måned. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, som opdages under træningsforløb og er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.
Økonomi uddybet
Prognosen er opdateret pr. 20. april 2022 og er uændret i forhold til prognosen pr. 4. kvartal 2021. Prognosen viser fortsat et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af den oprindelige totalramme. Det svarer til mellem 240 mio. kr. og 372 mio. kr. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Prognosen indeholder omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til september 2022 (den endelige indflytning).
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister med entreprenør og rådgiver. DTØ vurderer også, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se bilag 4).
Bilag
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet kan reserverne ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022 . Regionen har taget hånd om dette ved tilførsel af regionale midler i september 2021 og marts 2022. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.
Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22026534
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Herlev
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:
Kvalitet:
Tidsplan for Akuthus:
Økonomi:
Risikovurdering:
Administrationens overordnede bemærkninger
Regionen har fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren Rizzani de Eccher (RdE). Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den nye aftalte tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser fx forlængelsen af tidsplanen har for det aktuelle risikobillede. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på mødet den 20. april 2022.
Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.
I forhold til kvaliteten af RdE’s materiale, ses det ved genfremsendelse af tidligere hovedprojektpakker, at RdE i vid udstrækning har indarbejdet regionens kommentarer, så kvaliteten på disse pakker er forbedret væsentligt. Det ses også, at RdE nu udfører kvalitetskontrol af deres underleverandørers arbejde.
Regionen har fortsat et stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale.
Tidsplan uddybet
Regionen har i juli 2021 godkendt forprojektet, og RdE er i gang med hovedprojektet. Hovedprojektmaterialet fremsendes i pakker (hovedprojektpakker) til regionen, som skal gennemgås og kommenteres af bygherre (regionen), inden hovedprojektet kan afsluttes. De sidste pakker forventes modtaget inden udgangen af maj 2022. Det samlede hovedprojekt forventes afsluttet over sommer 2022.
Projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle tre etaper) er marts 2026.
Regionen har stor opmærksomhed på, at påvirkningerne af COVID-19 og krigen i Ukraine kan have indflydelse på et presset byggemarked i form af mangel på materialer, håndværkere og underentreprenører, samt stigende priser, der dermed kan påvirke projektet fremadrettet.
Samarbejdet med totalentreprenøren er fortsat godt og konstruktivt, og der arbejdes kontinuerligt fra begge sider på, at understøtte og videreudvikle et godt samarbejde, der gerne skulle munde ud i et effektivt opførelsesforløb. Center for Ejendomme har en tæt dialog med entreprenøren og hjælper dem med at være bedst muligt forberedte på at komme ind på det danske marked; herunder dialog om, hvordan de kan skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække underleverandører.
Udførelse af akuthusbyggeriet er i gang.
Økonomi uddybet
Den økonomiske ramme for projektet forventes forsat overholdt. Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes fortsat tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer bl.a., at projektets samlede reserveniveau fortsat er på et tilstrækkeligt niveau i forhold til risikobilledet ved udgangen af 1. kvartal 2022. DTØ bemærker, at akuthusbyggeriet er i de indledende faser, hvorfor man endnu afventer de erfaringsmæssigt mere risikofyldte faser i et byggeri (eks. udførelse, aflevering og ibrugtagning). DTØ bemærker samtidig, at byggebranchen generelt, og dermed byggeriet, er ramt af uhensigtsmæssige markedsudviklinger i forhold til prisstigninger og kapacitets- og leveranceudfordringer, som kan risikere at ramme projektets fremdrift og økonomi. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).
Bilag:
Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalg og regionsråd orienteret.
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.
Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stadie.
Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Disse prisstigninger vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22026533
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. januar – 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.
Uddybning af økonomien (Bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:
Kvalitet:
Tidsplan:
Økonomi:
Risikovurdering:
Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet og har i den forbindelse hjemtaget byggeledelsen pr. 1. marts 2022. Sideløbende udføres en række fagtilsyn, så eventuelle fejl kan blive rettet i fornuftig tid, forud for at hospitalet tages i brug.
Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 3. juni 2022. Næste møde i den politiske følgegruppe afholdes d. 23. juni 2022.
Kvalitet uddybet
Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.
Projektorganisationen har overtaget byggeledelsen fra byggeprojektets totalrådgiver efter en længere periode, hvor der ikke har været den nødvendige fremdrift på byggepladsen. Efter overtagelsen er der konstateret mange fejl og mangler i projektet. Derudover har totalrådgiver ikke afsat den nødvendige tid i tidsplanen til indregulering af bygningen og totalrådgiverens tidsplan for overdragelser har ikke været retvisende, bl.a. var indregnet en forcering som ikke var afstemt med entreprenørerne. Dette er årsagen til udskydning af indflytningen med ca. et halvt år.
Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. tre år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten bilag 1, side 12 - 13. Totalrådgiver har i efteråret 2021 indstillet, at aflevering af byggeriet udsættes til 12. august 2022. Denne aflevering indeholder en række væsentlige forudsætninger. Projektorganisationen har i forbindelse med hjemtagelsen af byggeledelsen i marts 2022 erfaret, at de kritiske milepæle ikke opnås, som beskrevet i et forudsætningsnotat.
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat udfordret, og uenighed om forsinkelser på de første deloverdragelser, skaber yderligere samarbejdsvanskeligheder.
Efterfølgende begivenhed: Projektets administrative styregruppe har besluttet, at afleveringen udskydes til 1. marts 2023 og patientindflytning udskydes til 4. kvartal 2023.
Status på byggeriet er, at såvel facade og parkeringskælder som indvendige arbejder er tæt på at være afsluttet. Der udestår enkelte udskudte arbejder, og der forestår mangelregistrering og udbedring. Installationerne er der, hvor de største udfordringer ses.
Økonomi uddybet
Ved 1. kvartalsrapportering 2022, viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie en forværring i forhold til prognosen pr. 4. kvartal 2021. Prognosen er ultimo marts 2022 blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 11% - 16% af totalrammen, i henholdsvis det mest sandsynlige og værste scenarie. Det samlede nettomerforbrug forventes i det mest sandsynlige scenarie at udgøre 187 mio. kr. Prognosen viser således en forværring siden tillægsbevillingen blev godkendt. Det skal bemærkes, at reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed. Projektorganisationen arbejder, i samarbejde med bl.a. kammeradvokaten, videre med vurderingen af igangværende tvister og udgifter forbundet med ny tidsforlængelse, som er blevet kendt efter hjemtagelse af byggeledelsen i marts 2022. Center for Økonomi undersøger finansieringsmuligheder for det samlede forventede merforbrug.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. januar 2022 til 31. marts 2022 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik (se Bilag 3).
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).
Bilag:
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.
Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet. Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet, kan reserverne i det bedste senarie ikke dække omkostningerne i reserveprognosen ved udgangen af 1. kvartal 2022. Dette er der i første omgang taget hånd om ved tilførelse af regionale midler i marts 2022. I forbindelse med hjemtagelsen af byggeledelsen i første kvartal 2022, har projektorganisationen dog identificeret nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og udskyder såvel aflevering og indflytning. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere tidstabet og de afledte økonomiske konsekvenser.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22028572
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 1. kvt. 2022
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre
Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. januar 2022 - 31. marts 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.
Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltager under sagens behandling.
Status for Nyt Hospital Nordsjælland
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:
Kvalitet:
Tidsplan:
Økonomi:
Risikovurdering:
Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder løbende på at sikre de økonomiske rammer for byggeriet. Projektets budget og risikoprofil er igennem foråret blevet revideret med baggrund i blandt andet den eksterne gennemgang iværksat af Region Hovedstaden i samarbejde med Sundhedsministeriet. På baggrund af denne budgetrevision er der søgt og godkendt tillægsbevilling til projektet. Denne tillægsbevilling er dog ikke nok til at dække den samlede økonomiske udfordring, og administrationen vil som varslet vende tilbage med endnu en anmodning om tillægsbevilling, når der er opnået større sikkerhed for det resterende behov. Administrationen vil løbende følge udviklingen og orientere den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet via kvartalsrapporteringen til Sundhedsministeriet. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om status den 30. maj 2022.
Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. Yderligere besparelser i projektet vil dog med høj sandsynlighed påvirke hospitalets funktionalitet, hvilket vil gøre det vanskeligt at Ændringer i byggeriet på nuværende tidspunkt vil medføre udgifter til omprojektering hos både entreprenører og rådgivere og besparelserne vil derfor være af relativt begrænset omfang.
Tidsplan uddybet
Der har i løbet af 1. kvartal 2022 været stor aktivitet på byggepladsen, hvor særligt råhuset og stålelementerne til byggeriet af 2. og 3. etage er i fuld gang. Derudover pågår der montering af facadeelementer og formen på det kommende hospital bliver mere og mere tydelig i landskabet.
Økonomi uddybet
Regionsrådet godkendte på møde den 10. maj en tillægsbevilling til projektet. Denne tillægsbevilling kan dog ikke dække hele den økonomiske udfordring, og administrationen varslede derfor også, at det vil blive nødvendigt med endnu en anmodning om tillægsbevilling på et senere tidspunkt. Den resterende budgetudfordring omhandler forhold, der endnu er for usikre og som dermed skal kvalificeres yderligere før der kan sættes et konkret tal på.
Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapporteringens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte forhold omkring den fortsat pressede projektøkonomi. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.
Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs's vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er DTØ's vurdering, at der ikke er tilstrækkelige reserver til at kunne gennemføre byggeriet, medmindre der findes yderligere regionale finansieringsmuligheder. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter i både den uafhængige risikovurdering og den eksterne gennemgang af projektet, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet vil følge op på.
Bilag
Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.
Byggeriet er stort og komplekst og der er stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektet. Der er også risiko for, at midlerne til IT og medicoteknisk udstyr viser sig at være utilstrækkelige, hvis det viser sig vanskeligt at genanvende udstyr fra det eksisterende hospital i det forudsatte omfang, samt hvis prisstigninger slår igennem på udstyr på samme måde, som det er set på bygningsentrepriserne. Hertil kommer risiko for at idriftsættelsesfasen også vil presse Nyt Hospital Nordsjællands projektøkonomi, da det er en fase hvor mange fejl og mangler opdages og udbedres inden patientindflytning. Idriftsættelsesfasen dækker over den tekniske idriftsættelse af byggeriet og har erfaringsmæssigt presset regionens større byggeriers økonomi.
Krigen i Ukraine kan få yderligere negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Disse prisstigninger vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen
22021683
Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 1. kvartal 2022
Bilag 2: Lukket bilag.
Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring
Bilag 4: Lukket bilag.
Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Nordsjælland
Administrationen indstiller, af forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo deltog under sagens behandling.
Anbefalet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Af Budget 2022-2025 fremgår det af kapitel 6. Indtægter og finansielle poster at:
"Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsministeriet, at der er en budgetudfordring på kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland på brutto 1,3 mia. kr. (21-pl), som ikke kan håndteres inden for totalrammen, hvis der fortsat skal etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, jf. tilsagnsvilkårene. Regionen har identificeret en række tiltag til at reducere udfordringen med ca. 525 mio. kr., hvorved den forventede overskridelse reduceres til ca. 780 mio. kr. Tiltagene er inddelt i tre spor/kategorier; et byggespor, et sundhedsspor og et it-, apparatur- og udstyrsspor."
Af det materiale, der blev udarbejdet og fremsendt til Sundhedsministeriet i foråret 2021, og som lå til grund for ministeriets svar, fremgik det at it-, apparatur- og udstyrssporet udgør anslået 211 mio. kr. af den samlede reduktion i projektet.
Med denne sag lægges der op til at påbegynde leasinganskaffelse af apparatur for 42 mio. kr. af det udstyr, som blev identificeret i det såkaldte " it-, apparatur- og udstyrsspor."
I forbindelse med regionsrådets behandling af kvartalsrapporten pr. 31. marts 2021 på mødet i juni 2021, tog regionsrådet ministeriets svar ift. regionens anmodning om yderligere låneadgang til kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland, til efterretning. I Budget 2022-2025 er derfor indregnet en låneoptagelse i 2022-prisniveau på 789,8 mio. kr. fordelt med 435,4 mio.kr. 2023 og 354,4 mio.kr. i 2024. Låneadgangen vil i de kommende år indgå i den årlige lånesag i takt med at lånebehovet på projektet opstår. Efterfølgende vil regionsrådet blive forelagt særskilte sager om forhøjelse af eksisterende investeringsbevillinger, finansieret ved lånoptagelse.
Med ministeriets godkendelse af låneadgangen fulgte, at der skulle foretages en besparelse i selve kvalitetsfondsprojektet ved øget genanvendelse af it, medico og andet udstyr. Regionen ønsker derfor nu at påbegynde udskiftning af det mest udtjente og forældede udstyr på det nuværende Nordsjællands Hospital, idet dette udstyr ikke forventes at kunne holdes i drift frem til indflytningen, ultimo 2024. Udstyret vil blive flyttet til det nye hospital inden ibrugtagning. Behovet for udskiftning af eksisterende udstyr blev, i materialet til ministeriet i foråret 2021, skønnet til at udgøre ca. 130 mio. kr.
Med denne sag lægges op til at påbegynde en udskiftning af det mest udtjente apparatur, herunder bl.a. en hjerte-CT-skanner, alm. CT-skanner, operationsudstyr samt operationslejer for samlet 42 mio. kr., som ønskes anskaffet via leasing.
Hvis sagens indstillingspunkter godkendes, vil det være muligt at påbegynde indkøb af nødvendigt apparatur til brug på Nordsjælland Hospital. Hovedparten af udstyret vil blive flyttet til det nye hospital, når dette efter planen i 2025 tages i brug.
| Indstilling | Modtager | Beløb (mio.kr.) | Varighed | Finansiering |
|---|---|---|---|---|
| Leasing | Nordsjællands Hospital | 42 mio. kr. | engangs | Leasinganskaffelserne afdrages over fem år med midler inden for Nordsjællands Hospitals driftsbudget |
Der vil i forbindelse med installation af udstyret være en række installationsomkostninger, som det ikke er muligt at afholde via leasing. Disse udgifter vil hospitalet derfor skulle afholde over dets lokale investeringsramme i 2022. Hvis der skulle opstå behov for at forhøje hospitalets lokale investeringsramme, vil dette indgå i de kommende økonomirapporter i takt med at behovet opstår.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.
Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen
22030026
Administrationen indstiller:
Forretningsudvalgets beslutning den 14. juni 2022:
Intet.
Hans Toft (C), Line Ervolder (C), Finn Rudaizky (O) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Koncerndirektionen vil på mødet orientere om aktuelle emner.
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. juni 2022.
Jens Gordon Clausen
21052693
Regionsrådet besluttede d. 20. oktober 2020 at støtte Copenhagen Gaming Week med 1,0 mio. kroner gennem den regionale kulturpulje.
BC Hospitality Group har sammen med resten af partnerne, herunder Wonderful Copenhagen, besluttet at udsætte kulturbegivenheden Copenhagen Gaming Week til januar 2023. Eventet er førhen blevet udsat et år. Det var oprindeligt planlagt, at Copenhagen Week skulle have været afholdt i påskeugen 2021, men blev udsat til 2022 grundet COVID-19, der umuliggjorde en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af arrangementet. Parterne har efterfølgende vurderet, at eventet skal udsættes yderligere til januar 2023, fordi planlægningen af eventet har været udfordret af COVID-19. Der udbetales ikke regionale midler til projektet, før arrangementet er afholdt.
Administrationen gjorde i forbindelse med udmøntningen af kulturpuljen regionsrådet opmærksom på, at der var en risiko for, at arrangementer støttet af kulturpuljen kunne blive ramt af udfordringer ifm. COVID-19 restriktioner. I sagen blev der samtidig lagt op til, at administrationen ville påtage sig dialogen med arrangørerne om eventuelle udsættelser og aflysninger. Der har været en god og konstruktiv dialog med BC Hospitality Group og hovedpartnerne bag arrangementet omkring udsættelsen.
20069667
Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 3. kvartal 2022.
21069776
Bilag 1: FU Årsplan 3 kvartal 2022
Region Hovedstadens Sekretariat for de Videnskabsetiske Komiteer (VEK) står overfor et stort arbejde med afvikling af en omfattende sagspukkel parallelt med behandlingen af nye, indkommende forskningsanmeldelser. Ventetid for sagsbehandling af nye anmeldelser er pt. knapt 5 måneder fremfor de maksimalt 2 måneders ventetid, der fremgår af komiteloven.
Forskningsudvalget fik på deres seneste møde i maj en mundtlig orientering om den brede række af tiltag, der er taget for at rette op på den lange ventetid, herunder rekruttering af flere medarbejdere og optimering af sagsgange. Derudover har Region Hovedstaden fået tilsagn fra Sekretariatet for de videnskabsetiske komiteer i Region Syddanmark om behandling af et antal VEK anmeldelser for Region Hovedstaden jf. Komitelovens § 35 om muligheden for fordeling af VEK anmeldelser mellem regionerne.
Region Syddanmark vil, for en periode, påtage sig behandlingen af det antal sager, de har kapacitet til, uden at det medfører ventetid i egen region. Assistancen fra Region Syddanmark, samt den ekstraordinære bevilling fra budgetforligskredsen på 1 mio. kr. til arbejdet med VEK i 2022, er med til at sikre et solidt fundament for nedbringelsen af ventetid i VEK. Det er forventningen, at den ekstra bevilling samt de initiativer, der allerede er sat i gang omkring VEK, vil medføre, at der igen vil være acceptable sagsbehandlingstider inden udgangen af 2022.
22033600
Mandag den 13. juni 2022: Virtuel præsentation af Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner, kl. 15.00 - 17.00
Torsdag den 16. juni - Søndag den 19. juni 2022: Folkemøde på Bornholm.
Tirsdag den 21. juni 2022: Tematur på det regionale område tirsdag den 21. juni 2022, kl. 9.00 - 15.00 for regionsrådsmedlemmer
Tirsdag den 28. juni 2022: Tematur på sundhedsområdet tirsdag den 28. juni 2022, kl. 9.00 - 16.00 for regionsrådsmedlemmer
Fredag den 26. august 2022: Kursus i patientrettigheder, patientsikkerhed og patientklagesystemet, kl. 10.00 - 16.00 i København
Torsdag den 6. oktober 2022: Kursus i sociale medie, kl. 16.00 - 20.00 i København
Administrationen orienterer hermed forretningsudvalget om, at:
Principbeslutning om ophør med brug af eksterne vikarer
Regionens holdning og praksis i forhold til anvendelse af eksterne vikarer har baggrund i beslutninger fra 2008 - 2009 og senere. I 2008 blev det besluttet - som en del af budgetaftalen for 2009 - at regionen skulle ophøre med at bruge eksterne vikarer på plejeområdet. I stedet skulle hospitalerne etablere interne vikarkorps, hvor relevant. Begrundelsen var et ønske om at forbedre plejekvaliteten, kompetencerne og lokalkendskabet for vikarerne på hospitalerne.
Beslutningen om ophør med at anvende eksterne vikarer omfattede følgende fagpersonale: Sygeplejersker og radiografer, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, plejere, lægesekretærer og ikke-uddannede, herunder sygeplejestuderende. Siden 2018 har denne principbeslutning også omfattet brug af eksterne vikarer for jordemødre/fødeafdelinger.
Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Anæstesiologisk Afdeling i perioden uge 26 – 31
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Anæstesiologisk Afdeling i perioden uge 26-31 (dvs. fra den 27. juni 2022 til den 7. august 2022).
Anmodningen skyldes vakancer i afdelingen begrundet i opsigelser, kommende barselsorlov og en aftale om træningsforløb for anæstesisygeplejerske på kontrakt i forsvaret. Dette bringer det samlede antal vakancer op på 18 ud af en samlet normering på 38 fuldtidsstillinger. Vakanceantallet truer afdelingens fortsatte drift, i forhold til kerneopgaverne, anæstesiologisk vagtberedskab og afvikling af akut kirurgi ved livs-og førlighedstruende tilstande. For at kunne opretholde det nødvendige beredskab uden samtidig at skulle trække unødigt store veksler på det tilbageværende personale, er det nødvendigt med ekstern støtte. Muligheden for at anvendes tidligere ansatte og timelønnede er udtømt på baggrund af den generelle udfordring på anæstesiområdet, regionalt og nationalt. Bispebjerg-Frederiksberg Hospital er dog i dialog med Rigshospitalet og Amager-Hvidovre Hospital for en afsøgning af, om de kan hjælpe med anæstesisygeplejersker, der vil påtage sig vagter på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital.
Nordsjællands Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling i perioden uge 25 – 31
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Nordsjællands Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på to ortopædkirurgiske sengeafsnit i perioden uge 25-31 (dvs. fra den 20. juni 2022 til den 7. august 2022). Anmodningen skyldes, at der er vakancer i hele plejegruppen svarende til 26 % i begge afsnit, og at der skal afvikles sommerferie. Behovet for eksterne vikarer vil svare til gennemsnitligt 10 – 15 vagter pr. uge.
Amager-Hvidovre Hospital, Akutmodtagelsen i perioden uge 26 – 31
Administrationen har modtaget en henvendelse fra Amager-Hvidovre Hospital, hvori hospitalet anmoder om dispensation til at anvende eksterne vikarer på Akutmodtagelsen i perioden uge 26-31 (dvs. fra den 27. juni 2022 til den 7. august 2022). Anmodningen skyldes, at bemandingssituationen er kritisk på grund af mange vakancer i afdelingen og ferieafvikling. Konkret drejer det sig om at få dækket en række ubesatte vagter. Det skønnes at ca. 6-8 vagter ugentligt kan dækkes med eget personale via frivilligt ekstraarbejde og timelønnede, men det efterlader stadig et ugentligt antal ledige vagter på 28-30 vagter/uge.
21027428