Martin Geertsen (V) forlod mødet kl. 12.49
Karin Friis Bach (B) forlod mødet kl. 13.12

2. Status på Hospitalsplan 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Region Hovedstadens Hospitalsplan 2025 udstikker en langsigtet ramme for udviklingen af det regionale sundhedsvæsen. Hvert år skal regionsrådet tage stilling til den gældende hospitalsplan og genbekræfte, at den lever op til de krav og forventninger, der blandt andet stilles af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle - og alternativt ændre den. Hospitalsplanen revideres generelt ved en mere grundlæggende revision én gang i hver valgperiode. Den gældende hospitalsplan løber frem til 2025 og skal således revideres inden da. Med denne sag anbefaler administrationen, at der ikke igangsættes en revision af Hospitalsplan 2025 i 2022.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne skal i henhold til sundhedsloven udarbejde en samlet plan for det regionale sundhedsvæsen, hvor hospitalsplanen er en central plan for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden. I september 2019 godkendte regionsrådet en ny Hospitalsplan 2025, der beskriver en langsigtet ramme for udviklingen af det regionale sundhedsvæsen. I hospitalsplanen er hospitalsstrukturen og den overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne fastlagt. Det fremgår for eksempel af planen, hvilken faglig profil de enkelte hospitaler har, samt hvilke sygdomsområder hospitalerne skal udrede og behandle for.

Regionens geografiske inddeling i fire planområder (områder hvor patienterne hovedsagligt kommer fra) udgør grundlaget for bæredygtige akuthospitaler og psykiatriske centre samt et godt tværsektorielt samarbejde med de kommuner og praktiserende læger, der ligger inden for planområdet. Den overordnede hospitalsstruktur blev fastholdt med hospitalsplanen, da det blev vurderet, at den fortsat giver et solidt grundlag for at videreudvikle sundhedsvæsenet til gavn for regionens borgere. Strukturen består af Rigshospitalet som landets højest specialerede hospital, fire store akuthospitaler, Bornholms Hospital med geografisk særstatus og ét samlet Region Hovedstadens Psykiatri.

Som en del af hospitalsplanen blev det besluttet at foretage en række ændringer i organiseringen af behandlingstilbud til borgerne, der bl.a. skulle styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Ændringerne blev foretaget med udgangspunkt i fire prioriterede principper, der satte en politisk retning for, hvordan hospitalsvæsenet skulle udvikle sig: Kvalitet, sammenhængende patientforløb, nærhed og effektivitet. Med principperne er det ambitionen, at regionens borgere også fremover modtager en behandling af højeste kvalitet. Behandlingen skal være sammenhængende og samtidig ske så tæt på borgerens bopæl som muligt - og under hensyn til, at der skabes mest mulig sundhed for regionens borgere.

En nærmere beskrivelse af ændringerne kan læses på s. 20 i hospitalsplanen, der findes her: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/hospitaler/HOPP/Sider/Hospitalsplan-2025.aspx

Årlig revision af hospitalsplanen
For at sikre, at det regionale sundhedsvæsen fortsat lever op til de krav og forventninger, der bl.a. stilles af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, vurderes det løbende, om der er faglige eller økonomiske årsager til at ændre i organiseringen af hospitalerne. Der lægges op til, at regionsrådet én gang årligt tager stilling om, om der er behov at ændre i hospitalsplanen. Den politiske forankring af hospitalsplanen er med til at sikre løbende fokus på forbedringer, samtidig med at patienter og medarbejdere oplever en stabil retning for udvikling af sundhedsvæsenet.

Store dele af den nuværende hospitalsplan, der sigter frem mod 2025, er gennemført, men en fuld realisering af planen afventer de nye hospitalsbyggerier, der ibrugtages i de kommende år. Investeringen i en ny hospitalsstruktur har haft et stort fokus i regionens hospitalsplaner, der løbende har forberedt hospitalsstrukturen til ibrugtagning af de nye hospitalsbyggerier. De nye rammer giver regionen en enestående mulighed for at organisere og tilrettelægge sundhedstilbuddene på hospitalerne på nye måder, der vil imødekomme nogle af de udfordringer og fremtidsmuligheder, som sundhedsvæsenet står over for.

I forbindelse med en revision af hospitalsplanen må det forventes at være et behov for at lave ændringer i forlængelse af sundhedsreformen, men det vurderes ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt.

Det er således for nuværende administrationens vurdering, at regionen har en solid og fremtidssikret hospitalsstruktur, der fortsat giver et godt grundlag for at videreudvikle sundhedsvæsen. På den baggrund anbefales det ikke at igangsætte en revision af hospitalsplanen i 2022.

Flytning af funktioner mellem hospitaler
Der har tidligere på møde i forretningsudvalget været en drøftelse af, i hvilket omfang regionens politikere bør blive orienteret, når hospitalerne planlægger nye organisatoriske ændringer. Nedenfor er rammerne herfor gennemgået med afsæt i de drøftelser, der var i forbindelse med vedtagelsen af Hospitalsplan 2025.

Regionens hospitalsstruktur og overordnede opgavefordeling mellem hospitalerne er politisk besluttet og fastlagt i hospitalsplanen. Det fremgår af hospitalsplanen, hvilken faglig profil de enkelte hospitaler har, samt hvilke sygdomsområder hospitalerne skal udrede og behandle for. Det er ikke med hospitalsprofilerne fastlagt, hvilken hospitalsmatrikel inden for et samlet hospital en given funktion varetages på. Dette er med til at sikre et råderum og en fleksibilitet for hospitalsdirektionerne til at flytte funktioner mellem hospitalets matrikler for at sikre den bedst mulige varetagelse af funktioner og optimal anvendelse af ressourcerne og må også anses for at være i tråd med tanken om 4 store akuthospitaler i regionen på flere matrikler.

Det er samtidig aftalt i hospitalsplanen, at når der foretages væsentlige ændringer i opgavevaretagelsen mellem hospitalernes matrikler, som fx har betydning for hvor borgerne behandles, skal regionsrådet orienteres i god tid herom.

I forbindelse med høringen af Hospitalsplan 2025 i december 2018 bad regionsrådet om at få uddybet forslaget om, at koblingen af organisatoriske ændringer til hospitalsmatrikler blev ophævet i hospitalsplanen. Der henvises til vedlagte notat, der var bilagt sagen, da hospitalsplanen blev sendt i høring.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen godkendes, vil der ikke blive igangsat en revision af Hospitalsplan 2025 i 2022. Det vil fortsat være muligt at foretage organisatoriske ændringer til Hospitalsplan 2025 imellem de årlige revisioner, hvis det vurderes fx fagligt eller økonomisk nødvendigt. Dette vil kræve en godkendelse i regionsrådet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Da sagen blev udsat på forretningsudvalgets møde den 16. august 2002, forelægges sagen forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Orientering om beslutningen om at mindske brugen af FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde), med undtagelse af afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Den 2. september 2022 blev regionsrådet orienteret om, at Region Hovedstaden vil mindske brugen af FEA, men ikke for så vidt angår afvikling af udskudt aktivitet. Venstre har på baggrund heraf ønsket nærmere uddybning vedrørende betydningen for afvikling af ventelister samt reaktioner fra de faglige organisationer. I nærværende sag redegøres herfor.

SAGSFREMSTILLING

Der har i en periode fra efteråret 2020 været åbnet for en øget brug af Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA) i Region Hovedstaden, hvilket har medført en markant stigning i forbruget. Den øgede brug af FEA skyldes primært spidsbelastning relateret til COVID-19 og dels en ubalance mellem ressourcer og arbejdsopgaver som følge af vakancer.

Frivilligt Ekstra Arbejde (FEA) kan anvendes, når der skal løses opgaver ud over de almindelige driftsopgaver f.eks. ved udbud af vagter i forbindelse med afvikling af udskudt aktivitet, eller når der i en længerevarende periode skønnes at være ubalance mellem opgavemængde og ressourcer. FEA har siden efteråret 2020 imidlertid i væsentlig grad har været anvendt i forbindelse med afviklingen af den daglige drift.

Honoreringen ved FEA er markant højere end ved almindelig timeløn eller over- og merarbejde. Ved overarbejde honoreres en sygeplejerske f.eks. med et tillæg på 50 % af timelønnen, mens FEA honoreres med et tillæg på 180 % af timelønnen. Som det fremgår af vedlagte bilag, har regionen i perioden fra 1. september 2020 til 1. august 2022 brugt ca. 515 mio. kr. på FEA. I perioden fra 1. juli 2019 til 31. august 2020 blev der brugt 50 mio kr. på FEA.

Det høje FEA-forbrug kan ikke fortsætte i forhold til hospitalernes økonomi i 2023, henset til vedtagelse af en smal økonomiaftale og bortfald af hidtidige corona-bevillinger. Samtidig er der stor opmærksomhed på, at et højt FEA-forbrug kan have en uhensigtsmæssig betydning for arbejdsmiljøet i regionen, særligt fordi det udgør en ekstra belastning af medarbejdere, der i forvejen føler et pres.

For en uddybning af regionens udgifter til FEA henvises til vedlagte bilag, der bl.a. viser, at den markante stigning i brugen af FEA er sket bredt blandt regionens hospitaler og sundhedsfaglige medarbejdergrupper.

Koncerndirektionen har på den baggrund og med bred opbakning i hospitalsdirektørkredsen besluttet, at frem mod foråret 2023 skal regionens hospitaler og virksomheder tilbage til at udvise tilbageholdenhed med brug af frivilligt ekstraarbejde i forbindelse med afviklingen af den daglige drift, og på sigt skal brugen af FEA væsentligt reduceres.

Fra den 1. april 2023 vil Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder som udgangspunkt ikke udbyde FEA-vagter til andet end afvikling af udskudt aktivitet.

De regionale FEA-aftaler opsiges ikke, og hospitalsdirektionerne kan derfor i særlige tilfælde stadig efter den 1. april 2023 udbyde FEA-vagter.

Betydning for afvikling af udskudt aktivitet
Der vil være afvikling af udskudt aktivitet i 2023. Det er vanskeligt at forudsige for hospitalerne, hvornår den udskudte aktivitet præcist er afviklet, da hospitalernes muligheder for at afvikle udskudt aktivitet afhænger af mulighederne for rekruttering og fastholdelse af personale (særligt anæstesisygeplejersker), som fortsat er en udfordring og forbundet med usikkerhed.

Derfor kan der fortsat blive udbudt FEA efter den 1. april 2023 som instrument til at afvikle udskudt aktivitet og behandle de patienter, der venter. FEA vil blive anvendt som en nødvendig løsningsmulighed i en tidsafgrænset periode for at sikre en realistisk planlægning af afvikling af udskudt aktivitet. Endvidere vil FEA kunne være med til at sikre tilstrækkelig vagtdækning i særlige vakance-situationer og som afhjælpning af behov for uopsættelig meraktivitet. Det vil være en lokal, konkret vurdering, i hvilket omfang der er behov for FEA-vagter til afvikling af udskudt aktivitet.

Beslutningen om at mindske brugen af FEA i afviklingen af den daglige drift forventes således ikke at få væsentlig betydning for afviklingen af den udskudte aktivitet og ventelister.

Administrationen er i færd med at undersøge hospitalernes muligheder for at iværksætte andre tiltag, som understøtter, at regionen kan løfte sine opgaver og er i stand til at håndtere den fortsatte afvikling af udskudt aktivitet og samtidig sikrer personalet attraktive arbejdsvilkår. Det kan f.eks. være ved oprettelse af såkaldte ”friklinikker”, der alene skal udføre dagkirurgi uden indlæggelseskrævende patienter.

Derudover arbejdes der med standarder for god praksis (”normeringsbrøk”) på nogle af de store operationsområder, hvor organisering og bemanding på udvalgte operationer undersøges. Der arbejdes desuden med opgaveglidning og fleksibel anvendelse af operations- og anæstesipersonale f.eks. ved brug af flere SOSU-er og medicinstuderende.

Reaktioner fra de faglige organisationer
Beslutningen blev forelagt regionens øverste MED-udvalg (RMU) den 31. august 2022. I den forbindelse gav medarbejderrepræsentanterne generelt udtryk for, at de bakker op om regionens målsætning om et sundhedsvæsen, der fungerer uden behov for udbud af FEA-vagter. Det blev samtidig italesat, at det er en dilemmafyldt beslutning uden simple løsninger, som taler ind i de nationale dagsordener på sundhedsområdet.

Administrationen har planlagt at afholde møder med alle relevante faglige organisationer inden udgangen af september for at drøfte beslutningen, og hvordan regionen fremadrettet bedst kan løse sine opgaver uden et fortsat højt forbrug af FEA.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er den uddybende orientering vedrørende beslutningen om at mindske brugen af FEA (Frivillig Ekstra Arbejde), med undtagelse af afvikling af udskudt aktivitet, taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget præsenteres løbende for en status for regionens overholdelse af udredningsretten og målopfyldelse vedrørende de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne. Sagen indeholder en generel status for begge områder, hvor nøgletal fra de seneste måneder præsenteres. Dertil har administrationen mulighed for at uddybe særlige områder ved behov, ligesom forretningsudvalget også har mulighed for at sætte fokus på konkrete områder. Sagen forelægges forretningsudvalget hver måned.

Målsætninger for overholdelse af udredningsretten og andel af kræftpakkeforløb, som holder sig inden for de anbefalede standardforløbstider, udgør to overordnede regionale udviklingsmål, som er besluttet i forlængelse af regionsrådets arbejde med værdibaseret sundhed.

Forretningsudvalget har på baggrund af udfordringer med målopfyldelsen for udredningsretten for børne- og ungdomspsykiatrien samt målopfyldelsen for en række kræftpakker bl.a. brystkræft bedt om, at der forelægges planer for at forbedre målopfyldelsen. Forretningsudvalget blev på møde den 14. juni 2022 præsenteret for en plan på brystkræftområdet. Planen opdateres løbende og skal drøftes på mødet i sundhedsudvalget den 4. oktober 2022. Forretningsudvalget blev endvidere på møde den 16. august 2022 præsenteret for en plan for håndtering af det stigende henvisningspres i børne- og ungdomspsykiatrien. Dertil vil der blive udarbejdet en langsigtet plan for fremtidssikring af børne- og ungdomspsykiatrien, som forelægges for social- og psykiatriudvalget i 1. kvartal 2023.

SAGSFREMSTILLING

Gennem længere tid er udviklingen i regionens overholdelse af udredningsretten samt forløbstiderne i kræftpakkerne blevet fulgt tæt både på politisk og administrativt niveau. Direktionerne på hospitalerne følger ligeledes området tæt, og der arbejdes systematisk på at afhjælpe udfordringer herunder sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten. Der er særligt fokus på at robustgøre kapaciteten til operationsområdet, opgaveflytning mellem faggrupper samt rekruttering og fastholdelse. Koncerndirektionen og hospitalsdirektionerne drøfter løbende udviklingen og følger op på igangsatte og planlagte initiativer.

Det stærke politiske og ledelsesmæssige fokus på overholdelsen af udredningsretten samt kræftpakkerne understøtter et målrettet og systematisk arbejde med at sikre, at patienter i Region Hovedstaden tilbydes hurtig udredning og behandling.

Nedenstående tabel viser udviklingen i overholdelsen af udredningsretten og målopfyldelse for forløbstider i kræftpakker sammenholdt med de politiske målsætninger. Der henvises desuden til datapakken i bilag 1.

Forretningsudvalget vedtog den 9. juni 2020 et delmål om, at 70 % af patienterne skal være udredt inden for 30 dage. Derudover skal udredningsretten være overholdt for 95 % af patienterne.

Data viser, at udredningsretten var overholdt for 78 % af afsluttede udredningsforløb i somatikken i august. Det er et fald sammenlignet med juli måned, hvor overholdelsen var 85 %. Data viser desuden, at 47 % af patienterne blev udredt inden for 30 dage i august. Antallet af udredningsforløb i august 2022 (13.465) var på niveau med antallet af udredningsforløb i august 2021 (13.213). Efter sommerferien ses en stigning i overholdelsen af udredningsretten i voksenpsykiatrien. I august blev udredningsretten overholdt for 99 % af patienterne i voksenpsykiatrien, og 95 % blev udredt inden for 30 dage. Status for overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien er uddybet nedenfor.

Hospitalerne har siden foråret 2020 været nødt til at udskyde aktivitet grundet COVID-19. Sygeplejerskestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejerskestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, forsinket ferieafvikling, mindre villighed til at tage ekstravagter samt COVID-19 relateret sygdom/fravær. Dette har påvirket hospitalernes muligheder for at overholde udredningsretten, og hospitalerne arbejder nu målrettet på at øge kapaciteten til et normalt aktivitetsniveau samt afvikle udskudt aktivitet.

Børne- og ungdomspsykiatrien
Der har gennem en årrække, og særligt de seneste tre år, været en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at antallet af henvisninger i 2022 er mere end fordoblet i forhold til 2014. Stigningen i antal henvisninger har medført, at overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten er udfordret. Det er en udvikling, der ses over hele landet. Data for Region Hovedstaden viser, at der i august 2022 var en overholdelse på 33 %. Andelen af patienter, der udredes inden for 30 dage, ligger ligeledes lavt med kun 25 % i august. Overholdelsen af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien har således været særligt udfordret i 2022 med en overholdelse på mellem 33-52 % opgjort pr. måned i perioden marts-august 2022. Til sammenligning lå andelen af overholdte forløb i 2020 på mellem 84-98 %. I 2021 var der større udsving i overholdelsen af udredningsretten, hvor overholdelsen i første halvår 2021 lå mellem 67-86 % og i det sidste halvår 2021 var overholdelsen mellem 40-80 %.

Stigningen i antal henvisninger forventes at fortsætte i den kommende tid, og der er derfor tale om en svær kapacitetsudfordring også på sigt. Udfordringen med et stigende antal børn og unge, der mistrives eller har en psykisk sygdom, adresseres i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien fra januar 2022, hvor behovet for nationale tiltag fremhæves.

Regionsrådet prioriterede med budget 2022 midler til en styrkelse af området. Dette har sammen med effektiviseringer og tilpasning af udrednings- og behandlingstilbuddene øget kapaciteten. Med budgetaftalen for 2023 har partierne bag aftalen afsat ekstra 30 mio. kr. i 2023 og 35 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til øget kapacitet inden for børne- og ungdomspsykiatrien, heraf finansieres 8 mio. kr. af omprioriteringer fra administration til behandling. Med disse midler forventes at kunne sikre hurtigere hjælp til børn og unge i psykiatrien.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 10. november 2020 at fastholde en målsætning om, at 85 % af patienterne skal behandles inden for standardforløbstiderne i kræftpakkerne. Den samlede målopfyldelse var i juli 2022 71 % og 67 % i august 2022. Det er særligt den lave målopfyldelse for brystkræft, som påvirker regionens samlede målopfyldelse. Regionens samlede målopfyldelse fratrukket brystkræft var således 79 % i juli måned og 76 % i august måned 2022. Målopfyldelsen for brystkræft var både i juni og juli måned 20% samt 22 % i august 2022.

Henover sommeren opstod der ekstraordinært lange ventetider til kirurgisk behandling af brystkræft pga. mangel på personale og ferieafvikling kombineret med, at aktivitet vedr. udredning af patienter i brystkræftpakken - modsat tidligere sommerperioder - blev fastholdt på stort set samme niveau. Det medførte opbygning af en venteliste med godt 50 ekstra patienter. Den ekstraordinære venteliste er på nuværende tidspunkt afviklet, og nyhenviste patienter har siden midt august måned kunnet gives tider til operation indenfor 14 dage. Der arbejdes på at nedbringe ventetiden for brystkirurgi yderligere og at sikre større robusthed ved udsving i patienttilgang, sygdom blandt personaler m.v. Der arbejdes desuden fortsat på at bringe ventetiden til klinisk mammografi kontinuerligt ned under de seks dage, som er delmålet i kræftpakken.

Herlev og Gentofte Hospital arbejder med en handlingsplan for, hvordan udfordringer på brystkræftområdet kan adresseres, og målopfyldelsen på området samlet set kan forbedres. Sundhedsudvalget følger området tæt.

KONSEKVENSER

Hospitalerne fortsætter arbejdet med overholdelse af mål på udredningsområdet. Der er også fortsat fokus på målopfyldelsen af standardforløbstiderne i kræftpakkerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Forretningsudvalget har siden efteråret 2020 løbende drøftet status for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19 på baggrund af indmeldinger fra hospitalerne.

Sygeplejestrejken henover sommeren 2021 gav anledning til, at der blev udskudt yderligere aktivitet på hospitalerne, ligesom der efter sygeplejestrejken har været udfordringer med at opretholde normalt aktivitetsniveau på grund af vakante stillinger, sygdom blandt personalet, forsinket ferieafvikling og mindre villighed til at tage ekstravagter.

På mødet d. 14. juni 2022 blev forretningsudvalget præsenteret for seneste status på plan for afvikling af udskudt aktivitet grundet COVID-19, sygeplejestrejken og manglende kapacitet efter strejkens ophør.

Direktør for Center for Sundhed, Charlotte Hosbond, deltager under drøftelsen.

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag præsenteres forretningsudvalget for en opdateret status på plan for afvikling af udskudt aktivitet baseret på nye indmeldinger fra hospitalerne (bilag 1).

Ambitionen i marts måned var, at hovedparten af den udskudte aktivitet afvikles i 2022. I maj var forventningen, at afviklingen af udskudt aktivitet ville strække sig ind i 2023. Dette vurderes fortsat at være tilfældet for de fleste områder. Der ses dog en fremgang på nogle hospitaler, hvor der ser ud til samlet set at være færre patienter, som venter på udredning og behandling i august end i maj måned. Samtidig er der igangsat en række tiltag, som forventes at få en positiv effekt på aktivitetsniveauet over den kommende tid. Det er dog fortsat afgørende, at der kan rekrutteres og oplæres mere personale, og at der blandt personalet er villighed til ekstra arbejde.

Planen har alene fokus på udskudt kirurgisk aktivitet, da den udskudte ambulante aktivitet er af lille omfang set i forhold til den samlede ambulante aktivitet. Hospitalernes arbejde med at afvikle udskudt aktivitet skal dog uændret have fokus på samtlige områder, også ift. ambulant aktivitet. Planen er udarbejdet i tæt samarbejde med hospitalerne og beskriver omfanget af udskudt aktivitet, karakteristika for den udskudte aktivitet, tidshorisont for afviklingen samt indsatser for at øge kapaciteten.

Forretningsudvalget gør status på planen en gang i kvartalet. Denne kadence følger den nationale opfølgning, som er aftalt mellem regionerne og sundhedsministeriet.

Indmeldingerne fra hospitalerne viser, at der samlet set er færre udskudte operationer sammenlignet med opgørelsen pr. 16. maj. Dette på trods af, at der på opgørelsestidspunktet medio august fortsat var lavere aktivitet på hospitalerne pga. ferieafvikling. Pr. 18. august 2022 skønnes det, at der i Region Hovedstaden er ca. 14.600 kirurgiske indgreb, som er udskudt. 16. maj blev det skønnet, at der var 19.500 udskudte kirurgiske indgreb. Faldet ses særligt på øjenområdet, hvor den udskudte aktivitet er reduceret med ca. 3.400 kirurgiske indgreb og inden for mave- og tarmsygdomme, hvor den udskudte aktivitet er reduceret med ca. 1.000 kirurgiske indgreb siden opgørelsen i maj.

De udskudte operationer er nu primært på mave- og tarmkirurgien og inden for ortopædkirurgien. Tilsammen udgør disse to områder ca. 60 % af det samlede antal af udskudte indgreb.

Manglen på personale betyder, at hospitalerne ikke er oppe på det normale kirurgiske aktivitetsniveau. Det skyldes særligt vakante stillinger blandt anæstesi- og operationssygeplejersker, samt en udtrætning i personalet som betyder, at der er mindre villighed til at påtage sig ekstra arbejde. Hospitalernes planlagte operationslejer er aktuelt reduceret med op mod 20 %, hvilket er et fald ift. maj, hvor op med 25 % af operationslejerne var lukket. 18. august var der i alt lukket ca. 428 senge. Hovedparten af sengene er lukket grundet personalemangel og ferieafvikling og kan derfor ikke direkte sammenlignes med opgørelsen i maj, hvor der var 290 senge lukket. Sygdom blandt personalet er ikke aktuelt angivet som årsag til lukkede operationslejer.

Data for hospitalernes aktivitetsniveau (planlagt og akut aktivitet) til og med uge 35 2022 fremgår af bilag 2. Antal planlagte operationer og planlagte ambulante besøg har i de seneste uger været på niveau med tilsvarende periode i 2019 og 2021, men højere sammenlignet med perioden i 2021. Antal planlagte indlæggelser har de seneste uger været under niveauet i 2019 og 2020, men højere sammenlignet med 2021.

I august 2022 er der omvisiteret ca. 7.900 patienter til privathospitaler, hvilket er 40 % flere end i august 2021. Oversigt over brug af privat kapacitet fremgår af planen.

Generelt bliver den private kapacitet udnyttet i det omfang, det er fagligt muligt. Der er melding fra enkelte private samarbejdshospitaler om, at de ikke har mulighed for at tage flere patienter, og patienterne må derfor henvises til samarbejdsaftaler gennem Danske Regioner (DUF-aftaler) for at benytte deres udvidede frie sygehusvalg.

Brug af privat kapacitet forkorter ventetiderne for de mange patienter med ukomplicerede sygdomme, som nu sendes ud privat. Som det også blev fremhævet i de forrige sager har det samtidig den konsekvens, at de patienter, der bliver tilbage på de regionale afdelinger, er mere komplekse. Der er derfor en tiltagende bekymring for, at en gruppe patienter, som ofte er ældre borgere med flere samtidige sygdomme, må vente længere tid end de mindre syge patienter, som kan tilbydes hutigere behandling på privathospitaler.

Der er opmærksomhed på personaleglidning, når store dele af den udskudte aktivitet udlægges til privat regi, ift. de personalegrupper, der aktuelt er mangel på, og ved erfarent personale, som er svært at erstatte på den korte bane. Flere kirurgiske afdelinger oplever desuden udfordringer med, at det er svært at få operationer nok til at uddanne yngre læger, når de ukomplicerede patienter bliver behandlet privat.

Hospitalerne henviser i 2022 fortsat et stort antal patienter til privatpraktiserende speciallæger med 3.115 henviste patienter i første halvår af 2022. Niveauet er markant over 2020 og 2021.

Hospitalerne arbejder med indsatser på en række forskellige områder for at afvikle udskudt aktivitet. Tiltagene tager udgangspunkt i de lokale problemstillinger på det enkelte hospital og afdeling. Der arbejdes blandt andet med følgende indsatser:

Som nye tiltag undersøges muligheden for oprettelse af friklinikker for en afgrænset patientgruppe. Med en friklinik, der er skærmet for akut aktivitet, kan der muligvis ske en optimering af operationsprogrammet og afprøve nye måder at organisere patientforløb og organisering på. Desuden undersøges muligheden for at indføre fælles standarder for normering på udvalgte store operationsområder, så der kan opstilles en ”best practice” ift. bemanding. Disse initiativer ligger i forlængelse af et bredere ønske om at omstille kirurgisk aktivitet til dagkirurgi, hvor det er muligt.

Fra april 2023 vil der være mere restriktiv adgang til brug af FEA. Der vil fortsat være behov for at anvende FEA, fx som instrument til at afvikle udskudt aktivitet og behandle de patienter, der venter. FEA vil derfor blive anvendt som en nødvendig løsningsmulighed i en tidsafgrænset periode for at sikre en realistisk planlægning af afvikling af udskudt aktivitet. Endvidere vil FEA kunne være med til at sikre tilstrækkelig vagtdækning i særlige vakance-situationer og som afhjælpning af behov for uopsættelig meraktivitet.

KONSEKVENSER

Tiltrædes indstillingen har forretningsudvalget drøftet status. Hospitalerne fortsætter arbejdet hen imod at opretholde normal aktivitet og afvikle udskudt aktivitet.

ØKONOMI

Staten har udmeldt, at staten finansierer COVID-udgifter i 2022 – herunder udgifter til pukkelafvikling efter COVID-19 og sygeplejekonflikten. Dette gøres for at sikre, at den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet. I praksis kan man ikke skelne mellem udskudt aktivitet forårsaget af COVID-19 og sygeplejerskekonflikten. Der kompenseres derfor for begge dele.

Konkret betyder det, at hospitalerne også i 2022 (i lighed med 2020 og 2021) opgør alle COVID-relaterede udgifter til Center for Økonomi. Dette gælder både merudgifter vedrørende behandling internt på hospitalet samt merudgifter på private hospitaler som følge af den decentrale budgettering af udgifter til privat behandling fra 2022. Hospitalernes indmeldinger indgår i regionens samlede opgørelser af nettomerudgifter, som der foreligger aftaler om kompensation af. Der kompenseres også for udgifter til fx speciallægers indsats i afvikling af udskudt aktivitet.

Derudover forelægges forretningsudvalget forslag om at afsætte en ekstraordinær pulje på 25 mio. kr. til engangsudgifter, der kan understøtte flere behandlinger og især operationer i 2022.

Der er blevet afsat 15 mio. kr. i budget 2023 til at udvide operationskapaciteten for akutte og planlagte patienter varigt.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022. Forretningsudvalget får kvartalsvis status for afvikling af udskudt aktivitet. Næste status er i december 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Status på Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Den 14. juni 2022 præsenterede taskforcen for 1813 anbefalinger til, hvordan svartiderne på 1813 kan sænkes markant og driften robustgøres. Forretningsudvalget godkendte, at udvalget forelægges en status på antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål samt en status på arbejdet med taskforcens anbefalinger på hvert møde i efteråret 2022 og en endelig opfølgning på anbefalingerne primo 2023.

Direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab Jonas Egebart deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

I lyset af de udfordringer, som Akuttelefonen 1813 løbende, og særligt siden sommeren 2021, har oplevet med lange svartider, besluttede forretningsudvalget på mødet den 25. januar 2022 at nedsætte en taskforce, som skulle udarbejde en konkret plan for, hvordan svartiderne kan nedbringes markant og driften robustgøres.

Forretningsudvalget fik præsenteret taskforcens anbefalinger på deres møde den 14. juni 2022. Rapporten er vedlagt som bilag 1, hvor der i kapitel 0 fremgår en oversigt over anbefalingerne. På baggrund af udvalgets beslutninger på mødet, vil der på hvert forretningsudvalgsmøde i efteråret 2022 blive præsenteret data for antal opkald til 1813 og overholdelse af de politiske servicemål. Derudover vil udvalget blive forelagt en status på arbejdet med anbefalingerne.

Status på antal besvarede opkald og overholdelse af de politiske servicemål

I perioden uge 17-36 2022 varierer antallet af besvarede 1813 opkald mellem ca. 15.000 og 19.000 opkald pr. uge. Antallet af besvarede 1813 opkald har overordnet set været stigende efter sommerferien og frem til og med uge 34. I uge 35 ses et fald til 16.346 besvarede 1813 opkald, og i uge 36 er der besvaret 16.700 opkald. I bilag 2 ses en oversigt over antallet af besvarede opkald hos 1813 i perioden uge 17-36. I bilag 2 ses desuden udviklingen i andelen af besvarede opkald i perioden uge 17-36 inden for de to servicemål og en række andre minuttal. I perioden uge 17-36 har svartiderne målt i andele inden for 5, 10, 15, 20, 30, 40, 50 og 60 minutter varieret en del. For de to politiske servicemål drejer det sig om, at:

I weekenden lørdag den 27. og søndag den 28. august 2022 (uge 34) blev der afholdt et forsøg på 1813, hvor man, med afsæt i en revurdering af fremmødebehovet, havde ekstra medarbejdere på arbejde. Formålet var at undersøge effekterne bl.a. på svartiderne af en idealweekend med højere bemanding. Af bilag 2 ses det, at andelen af opkald besvaret indenfor de respektive minuttal var højere i uge 34 ift. både uge 33 og 35. Der er dog fortsat et stykke vej til indfrielse af de politiske servicemål, hvilket tilsiger behovet for et fortsat fokus på styrket samtaleteknik, vagtplanlægning og de øvrige anbefalinger fra taskforcen. Forsøget med idealbemanding uddybes yderligere i afsnit 3. Effektiv drift af 1813.

For hvert af de tre fokusområder, som taskforcens 16 anbefalinger er organiseret under, gives i det følgende en overordnet status for, hvad der er blevet arbejdet med siden seneste afrapportering på området. Forinden gives der en kort status på de inspirationsbesøg hos private virksomheder, som indgik som en del af samarbejdet med Implement Consulting Group (Implement).

I forbindelse med taskforcens arbejde i foråret 2022 har Implement foreslået Udbetaling Danmark og Nordea til inspirationsbesøg, da de har call-centre, som har sænket svartider og øget brugertilfredsheden via målrettet arbejde med de køteoretiske parametre, herunder samtaleteknikker, reducering af antal opkald og kapacitetsstyring (bemanding). Samtidig kan de give input til, hvordan teknologiske værktøjer kan understøtte arbejdet imod kortere svartider. Der er i forlængelse af taskforcens arbejde blevet aftalt inspirationsbesøg hos to yderligere virksomheder med call-centre. Den ene virksomhed er forsikringsselskabet Topdanmark og den anden er SOS Alarm, der bl.a. håndterer 1-1-2-opkald og disponerer ambulancer i Sverige. Akutberedskabet har indgået aftale om et videre samarbejde med Implement, som skal hjælpe med at omsætte inspirationen fra de fire virksomhedsbesøg til konkrete handlinger, der sænker svatiderne på 1813. Status er, at der er afholdt besøg hos Topdanmark den 29. august og Udbetaling Danmark den 6. september 2022. Besøget hos Nordea og SOS Alarm afholdes hhv. tirsdag den 20. september og fredag den 30. september 2022.

Akutberedsskabet har i samarbejde med Center for Politik og Kommunikation (CPK) igangsat arbejdet med en strategi for både den eksterne og interne kommunikation om et skærpet fokus på kerneopgaven for 1813. Der er igangsat en opdatering af 1813.dk med fokus på at skærpe indholdet til 1813's kerneopgave. I løbet af september bliver der derudover igangsat kommunikation fra den operative ledelse i vagtcentralen om aktuel status for 1813 fx om ventetiden. I første omgang sker kommunikationen via Twitter. Omkring 1. oktober igangsættes en kampagne for Børnelægernes Børnetips via Facebook og Instagram målrettet forældre til mindre børn.

Status på brobygningsprojektet med PLO-Hovedstaden i hverdagene mellem kl. 16-18 er, at der aktuelt er tilknyttet 66 læger, hvoraf 37 af dem siden medio maj har håndteret opkald i 1813 (opgjort pr. uge 34). De resterende læger vil løbende starte op med at tage opkald på 1813. De 37 læger har tilsammen besvaret ca. 5.600 opkald i tidsrummet 16-18, hvilket svarer til 12,9 pct. af alle opkald til 1813 i samme periode. Det betyder, at hver læge i hele perioden i gennemsnit har håndteret 8 opkald pr. time. For august måned er tallet steget til 8,7 opkald pr. time i gennemsnit. Inden sommerferien har der været dialog med PLO-Hovedstaden om mulighederne for at udvide den eksisterende aftale med timer i weekender. Det forventes, at denne dialog genoptages i løbet af efteråret. Brobygningsprojektet skal evalueres i december 2022.

Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre Læger har i forlængelse af brobygningsaftalen opsagt aftalen, som de øvrige læger på Akuttelefonen 1813 arbejder under. Aftalen udløber dermed pr. 31. december 2022. Aftalen anvendes foruden til læger på Akuttelefonen 1813 også til læger på akutmodtagelser og akutklinikker, der undersøger og behandler akut opstået sygdom, der tidligere blev varetaget udenfor sygehusregi – dvs. i den tidligere lægevagt. Administrationen er ved at afdække behovet for en fornyet aftale, herunder de specifikke vilkår, den vil skulle indeholde for at sikre en robust drift af 1813 og regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Administrationen er i tæt dialog med Danske Regioner, da en ny aftale tilsvarende vil skulle indgås af Regionernes- Lønnings og Takstnævn.

Det er planen, at erfaringerne fra virksomhedsbesøgene bl.a. hos Udbetaling Danmark og Nordea i 3. kvartal 2022, jf. ovenstående, skal inspirere til, hvordan der kan udvikles en mere systematisk tilgang til brug af koncepter for god samtaleteknik.

For at sikre den mest kvalificerede hjælp til børnefamilier, etablerede Akuttelefonen 1813 fra juni 2022 et dedikeret børnespor til de borgere, der ringer angående et barn i alderen 0-12 år. Børnesporet er et udviklingsprojekt, som fouden at styrke den faglige kvalitet af visitationen, forventes at kunne bidrage til styrkelse af rekruttering og fastholdelse og bedre samtaleafvikling. Der i løbet af efteråret arrangeret kompetenceudvikling for medarbejderne i sporet i form af fire undervisningsdage med en børnelæge fra Rigshospitalet. Derudover er der arrangeret praktik for medarbejdere i 1813 på hospitalernes børneafdelinger.

Der er udarbejdet ny struktur for bemanding af 1813 samt nye principper for vagtplanlægning. Det betyder bl.a., at der er igangsat rekrutteringsproces af yngre læger mhp. at styrke bemandingen af weekenderne i 1813. Derudover er der igangsat et rekrutteringsarbejde på lægesiden, der sigter mod også at have fastansatte læger, så lægegruppen ikke udelukkende består af timelønnede læger.

Der er blevet beregnet nye fremmødeprofiler for sygeplejersker i 1813 med inddragelse af Center for HR og Uddannelse. I slutningen af august blev der afholdt en idealweekend i 1813, hvor den nye fremmødeprofil og struktur for bemanding af 1813 blev afprøvet. Baseret på erfaringerne bl.a. fra idealweekenden er fremmødeprofilerne justeret. Fx er mødetiden for sygeplejersker blevet ændret mhp. bedre at kunne imødekomme peak perioder ift. opkald til 1813. Der er også omlagt vagter fra dagtjeneste til aften-og nattjeneste på hverdage og prioriteret en styrkelse af bemandingen i morgentimerne i weekenderne for at forebygge opbygning af længere telefonkøer. Det udestår at genberegne fremmødeprofiler for læger på 1813.

I samarbejde med Center for Økonomi er der sket en genberegning af det samlede budget for drift af Akuttelefonen 1813 og udarbejdelse af et opdateret budgetoverslag. Arbejdet er sket med afsæt i en række forudsætninger for arbejdet på 1813. Genberegningen er afsluttet og har indgået i budgetprocessen. Med budgetaftalen for 2023 har partierne bag aftalen afsat 10 mio. kr. varigt til at sikre kortere svartider, en mere robust organisering og et bedre arbejdsmiljø på Akuttelefonen 1813.

KONSEKVENSER

Administrationen vil arbejde videre med taskforcens anbefalinger til et robust 1813 med markant lavere svartider.

RISIKOVURDERING

Rekrutteringsudfordringerne, særligt blandt sygeplejersker, kan vanskeliggøre Akuberedskabets arbejde med at nedbringe svartiderne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022. Udvalget forelægges den næste status for antal opkald, svartider og arbejdet med taskforcens anbefalinger den 11. oktober 2022.

Forretningsudvalget forelægges en endelig opfølgning på samtidige anbefalinger fra taskforcen primo 2023.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Lukket punkt.

8. Lukket punkt.

9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om sygehusberedskabet før og under 1. bølge af COVID-19

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Rigsrevisionen startede i september 2021 en undersøgelse af det danske sygehusberedskab før og under COVID-19 med det formål at undersøge, om Sundhedsministeriet og regionerne havde understøttet og sikret, at sygehusberedskabet på tilfredsstillende vis kunne håndtere COVID-19 pandemien. Rigsrevisionen afgav herefter beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 18/2021) om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19. Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne den 13. juni 2022, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2. Regionsrådet blev orienteret om beretningen pr. mail den 13. juni 2022.

Sundhedsministeriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om Rigsrevisionens beretning. Forslag til udtalelse vedlægges som bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsministeren er som følge af den afgivne beretning nr. 18/2021 om sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19 blevet bedt om at afgive en ministerredegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til jf. rigsrevisorloven § 18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til såvel beretningens indhold og konklusioner som til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelse jf. rigsrevisorlovens § 18 stk. 3. Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra regionsrådet.

Regionsrådet blev den 13. juni 2022 orienteret pr. e-mail om beretningen og om administrationens bemærkninger hertil. Udkastet til udtalelse fremhæver de overvejelser og initiativer, som Rigsrevisionens beretning har givet anledning til.

Statsrevisorerne giver i deres bemærkninger til beretningen udtryk for, at de finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og 4 regioner ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, da 1. smittebølge af COVID-19 ramte Danmark. Det bemærkes, at Region Hovedstaden er blandt de 4 regioner. Statsrevisorerne lægger vægt på følgende:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Sundhedsministeriet.

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen bliver forelagt forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Lukket punkt.

11. 3. økonomirapport 2022

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

Tilføjelse af 2 nye at-punkter, som punkt 5 og 6, hvorved det oprindelige punkt 5 bliver punkt 7:

5. at Region Hovedstaden yder tilskud til ReproUnion i alt 2,8 mio. kr. årligt fra 2023-2025, idet bidraget for 2023 tilvejebringes primært gennem uforbrugte midler på forskningsområdet i 2022, og at midlerne i 2024 og 2025 indarbejdes i det tekniske budget for 2024-2027.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

SAGSFREMSTILLING

I 2022 er der fortsat statslig kompensation for COVID-nettomerudgifter. De vil i år primært være fokuseret på udgifter til afvikling af udskudt aktivitet som følge af pandemi og sygeplejekonflikt.

Derudover medfører krigen i Ukraine, og deraf stigende forsyningspriser m.v., løbende nye udfordringer for regionen.

Samtidig er regionens kassebeholdning udfordret af bl.a. en række stigende anlægsudgifter.

Ovenstående forhold skal balanceres i forhold til hinanden i regionens samlede økonomistyring.

Ved 3. økonomirapport forventes et samlet mindreforbrug på ca. 196 mio. kr. før nye dispositioner. Mindreforbruget skyldes bl.a. fremrykning af medicinindkøb fra 2022 til 2021 for i alt 226 mio. kr.

I forbindelse med 3. økonomirapport er prognosen for medicin på hospitalerne nedjusteret med 13 mio. kr. Ændringen skyldes bl.a. prisfald som følge af et patentudløb, hvor patentet mod forventning ikke blev forlænget. Nedjusteringen vurderes derfor også at have varig virkning i 2023 og frem.

Som tidligere varslet er særligt Center for Ejendomme udfordret af de stigende forsyningspriser (el, vand og varme). Region Hovedstaden har nu indarbejdet den pris- og lønregulering, som regionerne har modtaget fra staten. Den statslige regulering er beregnet på baggrund af regionens samlede økonomi inkl. udgifter til forsyning. Administrationen har - i forbindelse med udmøntningen til virksomhederne taget særligt hensyn til virksomheder med store forsyningsudgifter baseret på de statslige skøn på området, men det er ikke tilstrækkeligt til at dække de markante prisstigninger. Prognosen for Center for Ejendomme viser et merforbrug på ca. 250 mio. kr. efter tilførsel af regulering. Usikkerhed om prisudviklingen i de kommende måneder medfører, at der er særlig usikkerhed om størrelsen på merforbruget. Der er løbende overvejelser om mulighederne for at spare på energien herunder effekten af den statslige udmelding omkring reduktion af temperaturen til 19 grader i offentlige bygninger (hospitaler undtaget).

Prognosen vedr. leasingydelser er ændret væsentligt - dette skyldes primært en omlægning fra helårlig til halvårlige betalinger for nye leasingaftaler, som medfører, at der i 2022 kun betales én halvårlig ydelser for en del af de leasede anskaffelser. Fra 2023 og frem har omlægningen ingen økonomisk betydning.

Budgetreserven på 100 mio. kr. er delvist udmøntet til finansiering af indfrielse af leasinggæld og pulje vedr. meraktivitet på det mammaradiologiske område m.v. De resterende midler på 24 mio. kr. forventes ikke udmøntet og indregnes derfor i den samlede prognose.

I prognosen indgår et forventet merforbrug i 2022 på Akutberedskabet på ca. 20 mio. kr. primært vedrørende 1813. En analyse viser et behov for en varig budgettilførsel samt markante reduktioner i sygefravær og øget antal opkald pr. time pr. medarbejdere. Det forventede merforbrug er reduceret ift. 2. ØR, hvor prognosen lød på 35 mio. kr. i merforbrug. Ændringen skyldes primært, at Akutberedskabet er kompenseret for merudgifter på ambulanceområdet på 11,5 mio. kr.

Den aktuelle prognose for 2022 viser en mindreaktivitet på ca. 2,0 mia. i DRG-værdi i forhold til budgettet svarende til en aktivitetsnedgang på 7,9%. Aktivitetsbudgettet er baseret på niveauet før pandemien og mindreaktiviteten viser, at hospitalerne fortsat ligger under niveauet før COVID-19. Det skal bemærkes, at omlægninger i patientbehandlingen som led i værdibaseret styring kan medføre reduceret DRG-værdi, selvom ændringen gavner patienten.

Prognosen tager ikke højde for hospitalernes planlagte meraktivitet i de resterende 5 måneder af 2022. De enkelte hospitalers forventninger til aktiviteten er beskrevet i bilag 1. Under pandemien har mindreaktiviteten ikke medført varige tilpasninger af hospitalernes aktivitet, da det blev forudsat, at der var tale om midlertidige fald. Såfremt 2023 viser fortsat lav aktivitet vil administrationen revurdere behovet for varige tilpasninger. Denne vurdering gennemføres i 2. kvartal 2023.

Afvigelser fra aktivitetskravet vil blive afklaret nærmere gennem dialog med de relevante hospitaler.

Den lave aktivitet påvirker også regionens mellemregionale indtægter. Overordnet forventes mindreindtægter i størrelsesordenen 160-190 mio. kr. hvoraf hospitalerne skal finansiere 35 pct. mens resten finansieres af regionens fælles kasse. Hertil kommer regulering vedr. tidligere år, afregning af særydelser m.v. Samlet vurderer administrationen, at fællesandelen af mindreindtægterne kan finansieres af den centrale budgetpulje vedr. mindreindtægter.

Administrationen har i forbindelse med hospitalernes indmeldinger afholdt bilaterale drøftelser med hospitalerne omkring forventningerne til økonomien og med et særligt fokus på mellemregionale indtægter på relevante hospitaler.

Region Hovedstaden kassebeholdning er udfordret i disse år. Det skyldes bl.a. stigende udgifter til en række af regionens byggeprojekter, og strukturelle udfordringer i forhold til bl.a. optagelse af lån, vedr. ny ferielovgivning og refinansiering af eksisterende lån.

For at sikre tilstrækkelig likviditet i regionen, er der behov for at styrke kassebeholdningen og reducere udgiftspresset. Omvendt skal det sikres, at regionen udnytter de økonomiske rammer bedst muligt. Fremrykning af medicinindkøb i indeværende år frigiver midler i det kommende år, men det kan blive nødvendigt at prioritere disse midler til at opretholde en tilstrækkelig kassebeholdning.

Administrationen følger løbende udviklingen, og kassebeholdningen vil blive behandlet igen i forbindelse med de kommende økonomirapporter.

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 1. september 2022 foreslås følgende dispositioner:

Vedtagelse af disse dispositioner vil belaste regionens driftsbudget med i alt 191 mio. kr. hvorved det samlede mindreforbrug i forhold til budgettet reduceres til 4 mio. kr.

Der er gennemført fokuserede drøftelser med de enkelte hospitaler omkring økonomisk prognose og budgetoverholdelse. Hospitaler/psykiatri, bortset fra Bornholms Hospital, forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2023. Alle hospitalerne er udfordret af manglen på personale, som også gør det vanskeligt at give præcise prognoser for resten af året.

På Bornholms Hospital ventes et merforbrug på ca. 3 mio. kr. Den aktuelle prognose viser et merforbrug på 12 mio. kr., men omdisponering af puljer og udskydelse af udviklingsinitiativer ventes at bidrage med 9 mio. kr. Det forventede merforbrug er uddybet i bilag 1.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2022 til 2023 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi. I forbindelse med 4. økonomirapport vil administrationen genbesøge området herunder eventuelt behov for at begrænse de samlede overførsler.

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Det skal dog bemærkes, at der som følge af den høje inflation forventes betydelige merudgifter til energiforsyningen i 2022, og at dette efter alt at dømme vil påvirke årsresultatet betydeligt. Dette er ikke indregnet i denne økonomirapport. Området hviler imidlertid økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et mindreforbrug på 11 mio. kr. Dette er sammensat af et merforbrug vedrørende Kollektiv trafik på 43 mio. kr. samt et mindreforbrug på bevillingsområderne Miljø og Øvrig regional udvikling med henholdsvis 12 mio. kr. og 42 mio. kr.

Med hensyn til Kollektiv trafik kan merforbruget tilskrives de stigende energipriser hos Movia (40 mio. kr.), der i et vist omfang opvejes af midtvejsreguleringen af blokskuddet som følge af prisudviklingen (34 mio. kr.). Mindreforbruget inkl. midtvejsregulering udgør således 44,5 mio. kr. jf. nedenstående tabel.

På Miljøområdet er mindreforbruget relateret til forundersøgelser til og udførelse af afværgeforanstaltninger og skyldes især, at miljøsektorens tekniske rådgivere er en knap ressource.

Vedrørende Øvrig regional udvikling skyldes mindreforbruget især, at størstedelen af RUS-puljen 2022 først udmøntes i 2023, samt at en række infrastrukturprojekter ikke udgiftsføres fuldt ud i 2022, da projekterne ikke kan tilsagnsbudgetteres som planlagt. Som det fremgik af anden økonomirapport, kan mindreforbruget på Øvrig regional udvikling desuden henføres til, at engangsoverførslen fra Miljø i første økonomirapport ikke forventes udnyttet fuldt ud, ligesom der forventes et mindreforbrug på løn.

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 og 2021 var ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen var dermed sikret fuld finansiering. I forbindelse med økonomiaftalen for 2023 har regeringen meldt ud at den økonomiske konsekvens af nærhedsfinansiering også er suspenderet for 2022.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering. Kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.

Som tidligere anført følger administrationen regionens likviditet tæt. Opgørelsen af regionens kassebeholdning er baseret på nedenstående nødvendige forudsætninger.

Den gennemsnitlige likviditet skønnes til godt 3,1 mia. kr. og 0,6 mia. kr. i deponerede midler og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler 2,332 mia. kr. svarende til niveauet i regnskab 2021.

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2022. Finansministeriet har meddelt, at regionerne - i lighed med 2020 og 2021 - kompenseres for nettomerudgifter som følge af COVID-19, herunder afvikling af udskudt aktivitet i forlængelse af pandemi og sygeplejekonflikt.

Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 63 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og ekskl. udgifter som følge af COVID-19 med mere.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2022 med ca. 350 mio. kr. Overskridelsen skyldes merforbrug på regionalt finansierede byggerier samt overløb vedr. merforbrug på kvalitetsfondsprojekter.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, tilføres hospitalerne i alt 18,3 mio. kr. vedr. fødeområdet jf. fordeling beskrevet ovenfor. Midlerne tilføres engangs med virkning i 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 2, afsættes 25 mio. kr. til aktivitetsinitiativer. Midlerne uddeles administrativt til hospitalerne efter ansøgning. Puljen afsættes engangs med virkning i 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 3, afsættes 1 mio. kr. til reduktion af brugen af gas og olie til opvarmning af regionens bygninger. Midlerne tilføres Center for Ejendomme som varetager bevillingen. Bevillingen er engangs med virkning i 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes der 165 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb. Midlerne tilføres Region Hovedstadens Apotek, som varetager indkøbet af medicinen. I 2023 føres midlerne tilbage til regionens fælles kasse.

Godkendes indstillingens pkt. 5 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Usikkerheden gælder bl.a. i forhold til udviklingen i smittetryk, vaccinationsbehov og testbehov. I øjeblikket er smittetrykket lavt og vaccinations- og testkapacitet er på vågeblus, men den kommende efterårssæson kan medføre øget pres. I øjeblikket er indsatsen fokuseret på afvikling af de ventelistepukler, som pandemien og sygeplejekonflikten har efterladt.

Usikkerheden gælder også forhandlingerne med staten omkring kompensation hvor der først i 2023 ventes klarhed omkring regionens konkrete kompensation. Indtil videre forudsættes fuld kompensation af alle udgifter.

Den lave aktivitet påvirker regionens mellemregionale indtægter. Aktiviteten i de kommende måneder er bl.a. påvirket af udviklingen i COVID-19 og rekrutteringsudfordringerne og denne usikkerhed afspejles i de mellemregionale indtægter.

Regionens kassebeholdning er under pres på baggrund af stigende anlægsudgifter m.v. I de kommende år ventes netto-kassebeholdningen (excl. midler vedr. eksterne forskningsprojekter) at falde.

Priserne på en lang række varer stiger kraftigt i øjeblikket bl.a. p.g.a. krigen i Ukraine. Det gælder særligt forsyningsudgifter hvor der er særligt høje prisstigninger. I forbindelse med midtvejsreguleringen er Region Hovedstaden tilført statslige midler vedr. pris- og lønregulering, men det dækker ikke de forventede merudgifter fuldt ud. Samtidig opleves store udsving i priserne, som gør det vanskeligt at udarbejde præcise prognoser.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem, i forbindelse med 4. økonomirapport 2022.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2022 og 2023 i bilag 2.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

Forretningsudvalget vil i forbindelse med deres møde i december måned få en status på udmøntningen af midler vedr. aktivitetsinitiativer.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

12. Andenbehandling af budget 2023-2026

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

For stemte: A (3), B (2), C (3), D (1), F (1), O (1) og V (1), i alt 12.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 14.
Indstillingerne 1 og 2 var herefter anbefalet.

Protokolbemærkning:
"Enhedslisten stemmer imod de første to indstillingspunkter med en bemærkning om, at der fremsættes ændringsforslag forud for 2. behandlingen i regionsrådet."

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på mødet d. 23. august 2022 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 27. september 2022.

Efter andet politiske forhandlingsmøde er der d. 8. september 2022 indgået en budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om Region Hovedstadens budget for 2023.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen og budgetchef Jette Sylow Rasmussen deltager under punktet

SAGSFREMSTILLING

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2023-26, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2023 på 176 mio. kr., hvilket er 27,1 mio. kr. mindre end forudsat i budgetforslaget, jf. bilag 3. Det betyder et øget likviditetstræk på 27,1 mio. kr. Ændringen indarbejdes i budget 2023. Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer i budgettet.

Frist for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 22. september kl. 12.

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 4.

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2023 forudsatte på 118 kr. pr. indbygger. Bidraget er reguleret iht. gældende pris- og lønregulering. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning.

Der er stillet i alt 44 budgetspørgsmål frem til d. 30. august 2022. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen-2023.aspx

KONSEKVENSER

Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2023-26 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september og regionsrådet d. 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

13. 2. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til, at mødesagen bliver forelagt, er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og uddybning af økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Herlev i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen har skærpet fokus på reservetrækket, da der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi. Projektorganisationen arbejder fokuseret med at kontrollere alle installationsarbejder i forhold til den ønskede funktionalitet og kvalitet. Sideløbende bliver der planlagt detaljerede test af tekniske anlæg, så eventuelle fejl kan blive rettet, inden patienterne flytter ind i bygningen.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 7. februar 2022 samt den 17. marts 2022 på mail om ny indflytningsdato.

Kvalitet uddybet.
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Der arbejdes vedholdende på at udbedre de konstaterede fejl efter kontraktopsigelsen med installationsentreprenøren i oktober 2020, ligesom der løbende er sket opretning af projektet efter de konstaterede projektfejl. Fejlretninger og udbedringer forventes afsluttet inden indflytningen.

Tidsplan uddybet
Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021. Indflytningsdatoen for etape 2 er fastsat til den 17.-18. september 2022.

I 3. kvartal 2021 blev der opdaget flere fejl i de udførte afløbsinstallationer på patientkritiske områder som intensivstuer, operationsstuer mv. De nødvendige udbedringer er i gang og koordineres med klinikken. Udbedring af afløb og øvrige installationer på etage 2 og 3 (områder, som ikke er ibrugtaget) er afsluttet.

Der udestår det sidste arbejde i områder, som blev taget i brug i 2021. Udbedring af tæring på stigrør (brandanlæg) forventes udført i 3. kvartal 2022, og arbejdet skal primært foregå i kælderetagen.

Rørpostanlæg er delvist idriftsat, der pågår de sidste justeringer af stationer og evaluering af tests. Hovedparten af de nye fejl og mangler opstået/opdaget i 2. kvartal 2022 forventes udbedret inden ibrugtagning.

Personalets træning forud for indflytning i etape 2 er planlagt i august måned. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, som opdages under træningsforløb og er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.

Økonomi uddybet
Prognosen er opdateret pr. 30. juni 2022 og er uændret i forhold til prognosen pr. 1. kvartal 2022. Prognosen viser fortsat et forventet nettomerforbrug på mellem 9% - 14% af den oprindelige totalramme. Det svarer til mellem 240 mio. kr. og 372 mio. kr. Reserveprognosen er dog forbundet med stor usikkerhed, fx i forhold til vurderingen af de tvister, der er i gang. Hertil kommer, at der er usikkerhed forbundet med voldgiftssagen som følge af den registrerede prækonkursbehandling for Inabensa. Administrationen vil ved den næste kvartalsrapportering vende tilbage med status herpå. Prognosen indeholder omkostninger til udbedringen af afløbsinstallationer samt forsinkelsen af ibrugtagningen af etape 2 til september 2022 (den endelige indflytning).

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister med entreprenør og rådgiver. DTØ vurderer også, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller. DTØ anbefaler endvidere, at konkursrisikoen for Inabensa bliver afspejlet i reserveprognosen baseret på den registrerede prækonkursbehandling for Inabensa. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet kan reserverne ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2022 . Regionen har taget hånd om dette ved tilførsel af regionale midler i september 2021 og marts 2022. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

14. 2. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) og uddybning af økonomien (Bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Bispebjerg i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Administrationens overordnede bemærkninger
Ved sidste kvartalsrapportering var det projektorganisationens og administrationens vurdering, at restbudgettet ville være tilstrækkeligt til at realisere projektet både i omfang og kvalitet, som godkendt i projektforslaget. Efter udmeldingen af det endelige regionale anlægs-PL for 2021 på 3% i juni 2022, har det vist sig, at denne ligger markant under udviklingen i det indeks, som entreprisekontrakten reguleres med (Byggeomkostningsindekset (BOI)), som er på 6,72%.

Det er det regionale anlægs-PL, der styrer projektbudgettet og byggeomkostningsindekset, der styrer entrepriseudgifterne. Det betyder, at projektet som følge af forskellene mellem PL og BOI har lidt et væsentligt indekstab, hvilket udfordrer projektets økonomi. Udfordringen udgør ca. 2% af den samlede totalramme. Konsekvenserne heraf er pt. ved at blive vurderet. De vil blive drøftet med Hospitalsbyggestyregruppen i september 2022. Administrationen vil ved næste kvartalsrapportering orientere om, hvordan udfordringen håndteres. Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet, og blev senest orienteret på mødet den 20. april 2022 samt på mail forud for forretningsudvalgsmødet den 20. september.

Regionen har derudover fortsat stort fokus på kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale fra totalentreprenøren Rizzani de Eccher (RdE).

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

I forhold til kvaliteten af hovedprojektmaterialet, har RdE generelt fokus på kvaliteten. Regionen er meget opmærksom på kvaliteten af det udførte arbejde og følger kontinuerligt op herpå. Er kvaliteten af hovedprojektet ikke på det rette niveau, kan det medføre risiko for fejl og mangler i udførelsesfasen.

Tidsplan uddybet
Regionen har i juli 2021 godkendt forprojektet, og RdE er i gang med den resterende projektering. Hovedprojektmaterialet fremsendes i pakker til projektorganisationen, der gennemgår og kommenterer på materialet, inden hovedprojektet kan afsluttes. Størstedelen af hovedprojektet er leveret i maj 2022, og er i god proces. Det afgørende er, at projekteringen er foran opførelsen – i de rette faser.

Projektets samlede færdigopførelse (aflevering af alle tre etaper) er marts 2026.

Udførelse af akuthusbyggeriet er i gang. RdE giver løbende status for fremdrift i forhold til kontraktuel aftalt tidsplan. Den seneste status fra RdE viser, at de ved udgangen af juni 2022 er tre måneder bagud i forhold til den kontraktuelle tidsplan for det samlede projekt. Dette skyldes bl.a. et presset byggemarked med mangel på materialer, håndværkere og underentreprenører. Situationen er afledt af krigen i Ukraine.

RdE arbejder på muligheder for at optimere opførelsesflowet for Akuthuset yderligere, for på denne måde, at kunne overholde den samlede kontraktuelle tidsplan. Mulighederne herfor drøftes mellem RdE og regionen i den kommende tid herunder betydningen for ibrugtagningen af kvinde-barn-centeret.

Regionen har fortsat stor opmærksomhed på, at påvirkningerne af COVID-19 samt krigen i Ukraine kan have yderligere indflydelse på et presset byggemarked i form af mangel på materialer, håndværkere og underentreprenører, samt stigende priser, der dermed kan påvirke projektet fremadrettet.

Samarbejdet med totalentreprenøren er fortsat godt og konstruktivt, og der arbejdes kontinuerligt fra begge sider på at understøtte og videreudvikle et godt samarbejde, der gerne skulle munde ud i et effektivt opførelsesforløb. Center for Ejendomme har en tæt dialog med totalentreprenøren og hjælper dem med at være bedst muligt forberedte på at komme ind på det danske marked; herunder dialog om, hvordan de kan skabe de bedste forudsætninger for at tiltrække underleverandører.

Økonomi uddybet
Den økonomiske ramme for projektet er udfordret og reserverne kan ikke længere dække det sandsynlige scenarie. Udfordringen udgør ca. 2% af projektets totalramme. Hvorledes denne ekstraordinære udfordring kan håndteres vil blive drøftet i den kommende tid samt på det næste hospitalsstyregruppemøde i september 2022, når projektorganisationen har vurderet konsekvenser samt præsenteret mulige løsningsforslag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i regionernes økonomiaftale for 2023 er anført, at ekstraordinære udfordringer i konkrete kvalitetsfondsprojekter kan tages op med Sundhedsministeriet.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på Det tredje øjes (DTØ's) anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ vurderer bl.a., at projektets samlede nettoreserver ikke længere er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle og estimerede økonomiske risici ved udgangen af 2. kvartal 2022. DTØ bemærker, at projektet siden sidste kvartal er blevet markant udfordret af de stigende priser i markedet, der afspejles i byggeomkostningsindekset (BOI), der ikke tilsvarende afspejles i det regionale anlægsindeks, der regulerer kvalitetsfondsprojektets samlede budget. Således har den nuværende prisudvikling på byggemarkedet medført, at projektet har lidt tab, som følge af seneste udmelding af PL. DTØ bemærker samtidig, at byggebranchen generelt, og dermed byggeriet, er ramt af uhensigtsmæssige markedsudviklinger i forhold til prisstigninger og kapacitets- og leveranceudfordringer, som kan risikere at ramme projektets fremdrift og økonomi yderligere. Administrationens og DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret.

Det er administrationens vurdering, at der er pres på den fastlagte budgetramme for Nyt Hospital Bispebjerg som følge af den store forskel mellem den regionale anlægs PL og byggeomkostningsindekset.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Derudover er der priser på nogle materialer, der stiger og andre, der falder. Det gør det svært at give tilbud og gør ikke usikkerheden mindre i byggebranchen. Dette forhold vil lægge et yderligere pres på projektets økonomi. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfiner, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

15. 2. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. april 2022 - 30. juni 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomien (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne uddybes længere nede:

Administrationens overordnede bemærkninger
Administrationen er fortsat bekymret for den endelige omkostning ved byggeriet i Hillerød og følger udviklingen i forbruget tæt. Det konstateres ligeledes, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere overskridelsen så meget som muligt. Den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteres løbende om udviklingen, således at de nødvendige beslutninger kan træffes på et solidt og oplyst grundlag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret den 29. august 2022.

Kvalitet uddybet
Der er ikke sket ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. Andelen af IT og medicoteknisk udstyr udgør ikke den forudsatte andel af det samlede budget som beskrevet i tilsagnsbetingelserne. Der samarbejdes derfor med driften om en helhedsorienteret investeringsplan, hvor den løbende udskiftning af udstyr og apparatur tilrettelægges nøje i forhold til flytning til det nye hospital.

Tidsplan uddybet
Når kontrakt for installationsarbejderne er indgået, forventeligt i 3. kvartal 2022, udarbejdes revideret tidsplan for bygningsarbejderne. Der er aftalt todelt indflytning, således at første del af byggeriet er færdigt i juni 2024, og anden del er færdigt i marts 2025. Herefter kan personalet påbegynde træning forud for indflytning af patienter i slutningen af 2025.

Økonomi uddybet
Tidligere godkendt tillægsbevilling og bevilliget låneadgang fra Sundhedsministeriet medfører en kendt overskridelse på 24,5%. Seneste prognose viser en trecifret millionoverskridelse i det mest sandsynlige scenarie. Prognosen er forbundet med stor usikkerhed og der kan derfor fortsat forekomme ændringer til denne. På trods af besparelserne vil den store økonomiske udfordring medføre et fortsat behov for at finde regional finansiering til færdiggørelse af kvalitetsfondsprojektet. Byggeriet er underlagt skærpet tilsyn og administrationen drøfter løbende udviklingen med Sundhedsministeriet. Dialogen intensiveres i takt med udfordringens størrelse.

Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte fortsatte udfordringer med at overholde den økonomiske ramme for projektet.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er overordnet set DTØs vurdering at rapporteringen i al væsentlighed giver et retvisende billede af projektets risici. Det er ligeledes DTØ's vurdering, at projektet fortsat er markant udfordret på økonomien og derfor ikke kan gennemføres medmindre, der tilføres yderligere midler. I forlængelse af vurderingen har DTØ opstillet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som administrationen og projektorganisationen fremadrettet følger op på. Denne opfølgning indgår ligeledes i den løbende dialog med Sundhedsministeriet i regi af det skærkede tilsyn.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Som anført overfor er der forsat stor usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Prognosen afhænger af mange faktorer, hvoraf udfordringen med divergensen mellem det regionale anlægs pris- og lønindeks og byggeomkostningsindekset står udenfor regionens kontrol. Dertil kommer usikkerheden ved priserne på IT og medicoteknisk udstyr, de generelle leverance- og kapacitetsudfordringer og ikke mindst den komplekse ibrugtagningsfase, hvor der fortsat bygges i den ene del, når den anden del tages i brug. Erfaringen fra regionens øvrige byggerier viser, at denne fase er forbundet med ikke uvæsentlige omkostninger, som kan presse prognosen yderligere i den forkerte retning.

Krigen i Ukraine kan få negative konsekvenser for byggeriet, hvor der fortsat varsles prisstigninger på leverancer i byggebranchen. Priser på nogle materialer stiger og andre falder, hvilket gør det svært for entreprenørerne at give tilbud. Dette forhold kan lægge et yderligere pres på projektøkonomien. Hertil kommer risikoen for udfordringer med leverancer af materialer. Dette gælder f.eks. for træ, krydsfinér, isolering, produkter der indeholder stål, aluminium, elektronik osv.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

16. 2. kvartalsrapport 2022, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. april – 30. juni 2022. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til at mødesagen bliver forelagt er også med i rapporteringen.

Uddybning af økonomien (Bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (Bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter
Her følger de væsentligste pointer og seneste udvikling. Punkterne er uddybet længere nede:

Administrationens overordnede bemærkninger
Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre den nødvendige fremdrift i byggeriet og har i forbindelse med hjemtagelse af byggeledelsen sideløbende udført en række fagtilsyn, så eventuelle fejl kan blive rettet i fornuftig tid, forud for at hospitalet tages i brug.

Den politiske følgegruppe bliver løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret på mødet den 23. juni 2022. Næste møde i den politiske følgegruppe afholdes d. 31. oktober 2022.

Kvalitet uddybet
Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering.

Projektorganisationen har overtaget byggeledelsen fra byggeprojektets totalrådgiver efter en længere periode, hvor der ikke har været den nødvendige fremdrift på byggepladsen. Projektorganisationen har kunne konstatere mange fejl og mangler i projektet. Derudover har totalrådgiver ikke afsat den nødvendige tid i tidsplanen til indregulering af bygningen og totalrådgiverens tidsplan for overdragelser har ikke været retvisende, bl.a. var indregnet en forcering, som ikke var afstemt med entreprenørerne.

Tidsplan uddybet
Der er en samlet forsinkelse af hele projektet på ca. fire år. Detaljeret forklaring af de enkelte forsinkelser fremgår af kvartalsrapporten bilag 1, side 12.

Projektorganisationen har ved sin egen grundige gennemgang af tidsplanen, konstateret adskillige uafklarede forhold i relation til den af totalrådgiver indstillede AB92-aflevering (entreprenørernes aflevering af byggeriet til bygherre) d. 12. august 2022. Som varslet ved sidste kvartalsrapportering, har det betydet, at bygherre ikke finder gældende tidsplan realistisk og er primo juni 2022 blevet præsenteret en ny mere robust dato for ny AB92-aflevering d. 1. marts 2023, hvilket medfører en tidsforlængelse på 6 ½ måneder og dermed udskydes patientindflytning til 4. kvartal 2023.

Status på byggeriet er, at såvel facade og parkeringskælder som indvendige arbejder er tæt på at være afsluttet. Det der aktuelt bliver arbejdet på er såkaldt udskudte arbejder samt mangelregistrering og mangeludbedring. Installationerne er der, hvor de største udfordringer ses.

Økonomi uddybet
Der er ingen ændring til prognosen ved 2. kvartalsrapportering 2022 i forhold til prognosen pr. 1. kvartal 2022. Prognosen viser et forventet nettomerforbrug på mellem 11% - 16% af totalrammen, i henholdsvis det mest sandsynlige og værste scenarie. Det samlede nettomerforbrug forventes i det mest sandsynlige scenarie at udgøre 167,4 mio. kr. Prognosen viser således en forværring siden tillægsbevillingen blev godkendt i marts 2022. Det skal bemærkes, at reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed. Projektorganisationen arbejder, i samarbejde med bl.a. kammeradvokaten, videre med vurderingen af igangværende tvister og udgifter forbundet med ny tidsforlængelse, som er blevet kendt efter hjemtagelse af byggeledelsen i marts 2022. Center for Økonomi undersøger finansieringsmuligheder for det samlede forventede merforbrug.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2022 til 30. juni 2022 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik (se Bilag 3).

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger. DTØ nævner bl.a., at de skøn der ligger til grund for reserveprognosen er forbundet med stor usikkerhed i forhold til vurderingen af igangværende tvister. De konstaterer, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2022 i alle tre scenarier, udviser et totalforbrug, der overstiger den oprindelige godkendte totalramme. Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter stemmer overens (se Bilag 4).

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet. Set i forhold til den oprindelige ramme givet af Sundhedsministeriet, kan reserverne i det bedste scenarie ikke dække omkostningerne i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2022. Dette er der i første omgang taget hånd om ved tilførelse af regionale midler i marts 2022. Administrationen arbejder på afklaring af finansiering af det forventet merforbrug jævnfør den aktuelle prognose.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

17. Region Hovedstadens Whistleblowerordning - status

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

BAGGRUND

Af retningslinjerne for whistleblowerordningen fremgår det, at forretningsudvalget modtager en orientering om antallet af indberetninger hvert halve år, jf. retningslinjernes § 9 (bilag 1).

Med denne orientering forelægger administrationen rapporten for whistleblowerordningen for perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022.

Seneste afrapportering for forretningsudvalget var for 2. halvår 2021, og blev gennemgået på mødet den 5. april 2022.

SAGSFREMSTILLING

Fakta om whistleblowerordningen
Advokatfirmaet Bech-Bruun administrerer Regionen Hovedstadens whistleblowerordning for at sikre, at der er uvildighed i sagerne.

Alle ansatte eller eksterne samarbejdspartnere, herunder leverandører, i Region Hovedstaden kan foretage indberetning til whistleblowerordningen. For at være omfattet af whistleblowerordningen skal en indberetning indeholde oplysninger, der er væsentlige for regionens opgaveløsning, og omhandle:

Indberetninger for 1. halvår 2022
Siden afrapporteringen for 2. halvår 2021 på mødet i forretningsudvalget den 5. april 2022 har der været:

Alle 5 afviste indberetninger har drejet sig om forhold, som efter beskrivelsen ikke har haft den alvorligere karakter, der er betingelsen for, at der kan ske behandling i whistleblowerordningen.

Til sammenligning var der 15 indberetninger i 2. halvår 2021, hvoraf 3 blev afvist.

I 2021 var antallet af indberetninger 43 for hele året, hvilket var det højeste antal indberetninger siden ordningens etablering i 2015. Stigningen i antallet af indberetninger skal dels ses i lyset af den offentlige debat om obligatoriske whistleblowerordninger, indberetninger som følge af COVID-19 samt en sag om et lægehus, som også har været berørt i pressen.

Af det samlede antal indberetninger til whistleblowerordningen gennem årene er der flest indberetninger inden for emnerne:

I perioden fra whistleblowerordningens etablering i oktober 2015 og frem til den 30. juni 2022 er der modtaget i alt 142 indberetninger, hvoraf 104 indberetninger har været omfattet af whistleblowerordningen.

Der er i 7 af sager givet sanktioner som følge af indberetningerne i form af påtale/advarsel/tjenstlig samtale.

Særligt om #MeToo
I lyset af #MeToo-debatten i Danmark er regionen opmærksom på sager om uønsket seksuel opmærksomhed. Der er ikke kommet nye sager siden afrapporteringen for 2. kvartal 2021.

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

18. Nedsættelse af gymnasiesamarbejder samt udpegning af repræsentanter

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Til gymnasiesamarbejde Nord har Konservative Folkeparti indstillet Magnus Von Dreiager (C), med Christoffer Buster Reinhardt (C) som suppleant.

Til gymnasiesamarbejde Centrum har Konservative Folkeparti indstillet Helle Bonnesen (C), med Line Ervolder (C) som suppleant.

Til gymnasiesamarbejdet Nordsjælland har Venstre indstillet Randi Mondorf (V), med Christine Dal Thrane (V) som suppleant.

Til gymnasiesamarbejdet Vest har Socialdemokratiet indstiller Nicolai Kampmann (A), med Sofie de Bretteville Olsen (A) som suppleant.

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. august 2022:
Indstillingspunkt 1:
Anbefalet

Indstillingspunkt 2:
Administrationen havde stillet et teknisk ændringsforslag til indstillingspunkt 2 (bilag 6).

Oprindeligt indstillingspunkt:
Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

2. at godkende udpegningen af én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Nordsjælland, én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Nord, én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Centrum og én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Vest blandt medlemmerne i udvalget for trafik og regional udvikling, alle fire repræsenterer desuden regionsrådet i koordinationsudvalget.

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling at anbefale over for forretningsudvalget og regionsrådet:

2. at godkende udpegningen af én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Nordsjælland, én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Nord, én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Centrum og én repræsentant til gymnasiesamarbejdet Vest blandt medlemmerne i regionsrådet, alle fire repræsenterer desuden regionsrådet i samarbejdsudvalget

A – Vest
C – Nord
C – Centrum
V – Nordsjælland
De konkrete navne forelægges senest ved regionsrådsmøde.

BAGGRUND

Den 1. juli 2022 trådte ny lovgivning om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling i kraft, som giver regionerne flere opgaver. Regionsrådet skal derfor nedsætte gymnasiesamarbejder på baggrund af inddragelse af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner stx, hf, hhx og htx. Ifølge en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft den 1. september 2022, forventes nedsættelsen af gymnasiesamarbejderne at skulle ske senest den 1. oktober 2022. Gymnasiesamarbejderne har en koordinerende funktion og er rådgivende i forhold til regionsrådet og dets beslutninger.

Administrationen har udarbejdet et forslag til vedtægter, der sætter rammen for gymnasiesamarbejderne (herunder geografisk afgrænsning, organisering/repræsentation og indhold). Desuden skal udvalget udpege regionsrådets repræsentanter til gymnasiesamarbejderne, og et koordinationsudvalg, der går på tværs af de fire samarbejder.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet har med den nye lovgivning om Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser ansvar for at nedsætte de nye gymnasiesamarbejder (bilag 1). Udvalget for trafik og regional udvikling drøftede indledningsvis de nye gymnasiesamarbejder den 24. maj 2022.

Gymnasiesamarbejdernes opgave er at understøtte regionsrådets koordinering på det gymnasiale område, herunder sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser med det formål at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i regionen, og et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold af gymnasiesamarbejderne.

Alle gymnasiale institutioner i Region Hovedstaden samt Greve Gymnasium var indbudt til dialogmøde med regionale repræsentanter om gymnasiesamarbejderne den 15. august 2022. Mødet var en fortsættelse af det gode samarbejde, der har været med uddannelsesinstitutionerne og havde til formål at drøfte 1) geografisk afgrænsning, 2) organisering, 3) mødekadence og 4) indhold som foreslået i vedtægter for de gymnasiale samarbejder. Udover gymnasierne deltog fire medlemmer af udvalget for trafik og regional udvikling.

På baggrund af politiske drøftelser og dialogen med institutionerne foreslår administrationen, at den geografiske afgrænsning af gymnasiesamarbejderne følger de gældende grænser for zoner (bilag 2), således at afstandszonen udgør ét geografisk samarbejde, og de tre fordelingszoner hver udgør ét geografisk samarbejde. Zonerne følger kommunegrænser, og idet der er forskellige regler for fordeling af pladser på skoler i hhv. afstands- og fordelingszoner, vil der forventeligt være forskellige interesser i forhold til gymnasiesamarbejdernes indhold.

Forslag til vedtægter fremgår af bilag 3. I bilag 4 er vedlagt kort over forslag til geografisk inddeling af gymnasiesamarbejderne.

Alle offentlige skoler, som udbyder de treårige gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx) og/eller to-årig hf, skal indgå i et gymnasialt samarbejde. Private institutioner, som udbyder samme uddannelser kan indgå i et gymnasialt samarbejde, hvis regionsrådet vurderer det hensigtsmæssigt. I Region Hovedstaden ønsker en række private gymnasier at deltage, og der har været et politisk ønske om at fortsætte dialog med alle de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Derfor foreslår administrationen, at alle gymnasiale uddannelsesinstitutioner inviteres til at deltage i gymnasiesamarbejderne.

Jf. loven om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling, som trådte i kraft 1. juli 2022, er gymnasiesamarbejdernes deltagere 1-2 repræsentanter for regionsrådet samt 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i det geografiske område. Administrationen foreslår med vedtægterne (bilag 3) følgende:

Jf. udkast til bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft 1. september 2022, forventes nedsættelsen af gymnasiesamarbejderne at skulle ske senest den 1. oktober 2022.

På dialogmødet med gymnasierne blev vedtægterne præsenteret, og der var derefter mulighed for drøftelser af indholdet heraf. Generelt var der opbakning til den foreslåede geografiske afgrænsning, dog med bemærkning om, at gymnasiesamarbejdet for Centrum er stort, fordi der i området er mange gymnasier inden for kort afstand af hinanden. Der var desuden gensidig interesse for at fortsætte samarbejdet mellem private og offentlige gymnasier, ligesom der var opbakning til at invitere elevorganisationerne til at udpege repræsentanter til gymnasiesamarbejderne. Forslaget til vedtægter er tilrettet som følge af diskussioner på dialogmødet. Opsamling fra dialogmødet fremgår af bilag 5.

Fordelingszonen for Vestegnen/Greve går på tværs af grænsen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, og derfor var både Greve Gymnasium og administrationen i Region Sjælland inviteret til at deltage. Rektor for Greve Gymnasium var desværre forhindret, hvorfor der er søgt dialog om den geografiske afgrænsning af gymnasiesamarbejderne ad andre veje.

KONSEKVENS

Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes vedtægterne og der udpeges fire politiske repræsentanter for de fire gymnasielle samarbejder, som administrationen herefter vil påbegynde nedsættelsen af.

KOMMUNIKATION

Dialog om gymnasiesamarbejderne sikres direkte med de berørte institutioner og politisk udpegede medlemmer. Information rettet mod borgerne gøres tilgængelig på www.regionh.dk/elevfordeling

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

19. Beslutning om revision af råstofplanen

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

For stemte: A (3), B (1), C (3) og D (1), i alt 8.
Imod stemte: F (1), O (1), V (1) og Ø (2), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkt 1 og 2 var herefter anbefalet.

Partierne: Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten ønskede protokolbemærkning fra miljø- og klimaudvalget videreført:

”Vi stemmer imod indstillingspunkt 1 og 2, idet igangsætning af ny regional plan bør afvente Danske Regioners arbejde for ny lovgivning med ny national strategi for råstofforsyning. Den nuværende lov er fra 1973 og bør tilpasses, så råstofforsyning til hele landet, bliver en fællesregional forpligtelse og hvor bl.a. krav om høj grad af råstofgenanvendelse, nabokompensation og vilkår for efterbehandling af graveområder, fastsættes.”

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Formanden satte samlet indstillingspunkt 1 og 2 til afstemning:
For stemte: Sofie De Bretteville Olsen (A), B (1), C (3), i alt 5
Imod stemte: Kim Rockhill (A), V (1), F (1), Ø (1), i alt 4
Undlod at stemme: 0
I alt: 9

Udvalgsmedlemmerne Kim Rockhill (A), Anja Rosengreen (F), Randi Mondorf (V) og Tormod Olsen (Ø) ønskede følgende ført til protokol:

Anbefalet, idet et enigt udvalg ønsker at sætte fokus, ressourcer og energi ind i arbejdet med at ændre råstofloven og i samarbejde med Danske Regioner. Udvalget ønsker desuden løbende at blive orienteret fremdriften.

Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet skal beslutte, om der skal gennemføres en revision af Region Hovedstadens råstofplan gældende fra 2024. Råstofplanen vil erstatte den gældende ”Råstofplan 2016/20”. Region Hovedstaden har i henhold til råstofloven udarbejdet en redegørelse for den gældende råstofplan som vurderingsgrundlag. Redegørelsen har været i offentlig høring i 8 uger.

Hvis det besluttes, at råstofplanen skal revideres, igangsættes en høring, hvor regionen i henhold til råstofloven beder borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer om at byde ind med idéer og forslag.

Parallelt med råstofplanlægningen gennemføres en række indsatser med henblik på at få ændret rammerne for råstofplanlægningen og fremme en mere bæredygtig råstofforsyning.

Administrationen giver en kort introduktion til sagen på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Det er regionernes ansvar at udarbejde råstofplaner, som udstikker de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen på land. Hvert fjerde år skal regionsrådet vurdere, om den gældende råstofplan skal revideres, så den lever op til lovens anvisning om at have udlagt graveområder, der svarer til mindst 12 års råstofforbrug. Lovgivningen fastlægger ikke entydigt, at der skal gennemføres en revision af råstofplanen, blot at der med revisionen skal udlægges råstofressourcer til mindst 12 års regionalt forbrug af råstoffer.

Der er to forhold, der i den sammenhæng skal tages i betragtning. Dels vurderer administrationen, at det ikke er lovens intention, at regionerne kan undlade at udarbejde en råstofplan i det tilfælde, at der ikke er til 12 års forbrug i den gældende råstofplan på tidspunktet for beslutning om en eventuel revision. Dels forudser administrationen, at råstofindvindere – uden en revision af råstofplanen – løbende vil henvende sig med ønsker om tillæg til den gældende råstofplan. Det vil for det første give ukoordinerede processer med undersøgelser, nabohøringer mv. For det andet er det sandsynligt, at råstofindvinderne vil indklage Region Hovedstaden til Ankestyrelsen for ikke at opfylde regionens myndighedsforpligtigelse til at have en opdateret råstofplan.

På den baggrund anbefaler administrationen, at Regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en ny råstofplan gældende fra 2024.

Som forberedelse til beslutningen om en revision af den gældende råstofplan har administrationen udarbejdet en redegørelse for den gældende Råstofplan 2016/2020 (historikken bag navngivningen af Råstofplan 2016/2020 kan læses i bilag 1). Den offentlige høring af redegørelsen er gennemført i perioden fra d. 18. januar til d. 15. marts 2022. I redegørelsen fremgår en status over indvinding og forsyning af råstoffer i regionen samt hvilke parametre, der har betydning for, om der er behov for en ny råstofplan. Redegørelsen konkluderer endvidere, at der forventes et stigende forbrug af råstoffer i regionen, og at der på nuværende tidspunkt ikke er ressourcer til de kommende 12 års forbrug, ej heller i 2024. Med Råstofplan 2016/2020 blev der udlagt ressourcer til præcis 12 års forbrug. Redegørelsen kan læses her: https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/21#/ og er desuden vedlagt i bilag 2.

I bilag 3 gennemgås de øvrige parametre, der kan have betydning for beslutningen om revision af råstofplanen, og som også er gennemgået i redegørelsen.

Regionen har modtaget 12 høringssvar (høringsnotat er vedlagt i bilag 4). Alle høringssvar støtter indstillingen om, at der skal udarbejdes en revision af råstofplanen.

De kommunale høringssvar lægger særlig vægt på ønsket om samarbejde vedrørende en eventuel kommende råstofplan. Herudover har de forskellige kommuner ønsker til, at konkrete områder, der er udpeget til enten grave- og interesseområder i råstofplanen, tages ud. Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes sendt et høringssvar, der går på ønsket om, at konkrete områder tages ud af planen.

Dansk Industri har lagt et fokus på at sikre forsyningssikkerheden og opfordrer til, at retningslinjerne i råstofplanen gennemgås og afgrænses til emner, som har hjemmel i råstofloven. Vejdirektoratet tilslutter sig indstillingen om at revidere råstofplanen for at sikre fremtidige råstofbehov til bl.a. statslige vejprojekter jf. aftale om Infrastrukturplan 2035. Danmarks Naturfredningsforening har fokus på understøttelse af en bæredygtig råstofforsyning gennem udarbejdelse af en national råstofstrategi.

Såfremt regionsrådet beslutter, at råstofplanen skal revideres, sættes planprocessen i gang. Det indebærer en høringsproces, hvor regionen beder om idéer og forslag til fremtidens råstofforsyning og til den kommende Råstofplan 2024. Høringen er suppleret af en række spørgsmål, som er udarbejdet med udgangspunkt i Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning (https://rh.viewer.dkplan.niras.dk/media/601552/2020-10-27_raastofudspil.pdf) samt de drøftelser, der har været i henholdsvis miljø- og klimaudvalget og regionsrådet.

Idéer og forslag, der bliver indsendt, kan dels være idéer til, hvad den kommende råstofplan kan indeholde eller behandle. Det kan også være konkrete forslag til nye graveområder eller forslag til områder, der kan tages ud af råstofplanen. Regionen kan forvente at modtage høringssvar fra kommuner, borgere, råstoferhvervet og andre interessenter.

Når høringsperioden er afsluttet, vil høringssvarene blive forelagt miljø- og klimaudvalget. Udvalget skal så drøfte, hvorledes høringssvarene skal inddrages i det videre arbejde med Råstofplan 2024 eller i det overordnede strategiske arbejde på råstofområdet.

Proces ved beslutning om udarbejdelse af en revision af råstofplanen – Råstofplan 2024

I løbet af processen for udarbejdelse af Råstofplan 2024, er der en række principielle beslutninger, som miljø- og klimaudvalget og regionsrådet skal træffe, herunder udpegningen af de konkrete graverområder. Administrationen har tilrettelagt en proces, der skal understøtte dette (i bilag 6 er vedlagt forslag til procesplan for udarbejdelse af Råstofplan 2024).

I løbet af processen gennemføres der desuden høring af parter og berørte myndigheder samt offentlige høringer. Råstofplan 2024 forventes vedtaget i 4. kvartal af 2024.

Miljø- og klimaudvalget har identificeret en række udfordringer i forhold til at sikre råstofforsyningen inden for regionens grænser (se baggrundsnotat i bilag 7). I Danske Regioners udspil om en bæredygtig råstofforsyning lægges der vægt på, at regionerne i fællesskab skal løse udfordringerne med at sikre en bæredygtig råstofforsyning, så der også er bygge- og anlægsmaterialer til fremtidige generationer. I mødesagen til udvalgets møde den 20. juni 2022 præsenterede administrationen en række målsætninger for regionens fremadrettede indsatser for at få lovændringer. Disse målsætninger vil fortsat danne rammen for det videre strategiske arbejde.

I Råstofplan 2016/2020 blev sekundære råstoffer og råstoffer fra havindvinding for første gang indregnet i råstofressourcen. Disse materialer udgør hver omkring 10 % af råstofressourcen udlagt i råstofplanen. Udvalget er i sagen Status for initiativer med sigte på et reduceret råstofbehov på nærværende møde blevet orienteret om de forskellige igangværende og planlagte projekter i regionen. Projekterne skal øge udbuddet af sekundære råstoffer og sikre inddragelse af nye materialer i råstofressourcen. Det kunne f.eks. være morænejord i form af stampet ler i byggeri eller kalkstabiliseret ler som underlag i vej- og anlægsarbejde.

Administrationen har en forventning om, at projekterne giver resultater, der sikrer et bedre grundlag for indregning af disse materialer i råstofressourcen. Og det er vurderingen, at der på sigt er store potentialer i udnyttelsen af morænejord som en råstofressource som erstatning af sand, sten og grus.

Det er staten, der har ansvaret for indvinding af råstoffer på havet. Indregningen af disse råstoffer følger derfor blot udviklingen i de indberettede mængder.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen anbefaler miljø- og klimaudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet at godkende:

Såfremt forretningsudvalget og regionsrådet godkender indstillingen, vil processen for udarbejdelse af Råstofplan 2024 gå i gang i overensstemmelse med vedlagte procesplan (vedlagt i bilag 8). 1. trin i denne proces er offentlig høring med indkaldelse af idéer og forslag i perioden fra 26. oktober – 20. december 2022.

KOMMUNIKATION

Orienteringen om høringen vil blive lagt på regionens hjemmeside for råstofplanen samt som nyhed på forsiden af regionens hjemmeside. Herudover vil orienteringen blive lagt ud på regionens sociale medieplatforme og fremsendt til berørte myndigheder og interessenter.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

20. Strategi for bæredygtigt byggeri

INDSTILLING

Miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. august 2022:
Anbefalet, idet udvalget bad administrationen om at lave følgende tilføjelse til sætningen i bilag 1, s. 4, så den hedder ”Udbudskrav om brug af bæredygtige materialer og løsninger i alle udbud”. Præciseringen fremgår af Bilag 3. Strategi for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden – ændring.

Samtidig bad udvalget om et notat om, hvilke ændringer præciseringen vil medføre i Region Hovedstadens indkøbspolitik. Notatet forelægges til forretningsudvalgets og regionsrådets behandling (bilag 4).

Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

I Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål indgår en indsats omkring det bæredygtige byggeri. I budgetaftalen for 2021 blev der afsat 0,9 mio. kr. til at udarbejde et strategisk grundlag for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden. Styregruppen for Grøn2030 blev etableret på baggrund af et tidligere program (Grøn Drift og Udvikling) og udvidet med flere indsatsområder, herunder bæredygtigt byggeri i marts 2019. Desuden bygger strategien ovenpå de igangværende indsatser i regionen samt "Bæredygtigt byggeri – Værktøj og vejledning" for kvalitetsfondsbyggerier, som blev besluttet i Regionsrådet den 17. maj 2011.

Vicedirektør og enhedschef i Center for Ejendomme, Ole Kristian Bottheim og Heine Knudsen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Energi- og ressourceknaphed er en udfordring, som ikke forventes at blive mindre i takt med befolkningsvæksten. Region Hovedstadens seneste klimaregnskab 2021 viser, at CO₂-udledningen inden for byggeri, anlæg og renovering udgør ca. 20 % af regionens samlede CO₂-udledning.

Som en stor byg- og driftsherre samt offentlig indkøber har Region Hovedstaden et særligt samfundsansvar for at bidrage til den grønne omstilling af byggeriet i regionen. Regionen kan bl.a. bidrage til den grønne omstilling og udnytte synergier ved at have særligt fokus på optimal anvendelse af de tilgængelige kvadratmetre, regionens fysiske rammer og planlægning heraf. Administrationen vil have fokus på at transformere, hvilket vil sige at undersøge mulighederne for at renovere og ombygge fremfor at nedrive, og samtidig er det vigtigt at holde sig den bæredygtige drift for øje.

Bygge- og driftsaktiviteterne i regionen er udfordret af komplicerede byggeprocesser med lange tidshorisonter og mange faseskift, en lang værdikæde med mange og forskellige aktører og en klassisk tilgang til byggeriet med primært fokus på en lineær økonomisk forretningsmodel med styring efter kvalitet, tid og økonomi. Der er derfor behov for at ændre tankegang og handling ved at integrere den cirkulære økonomi som en naturlig del af kerneforretningen i regionens bygge- og driftsaktiviteter.

Med nærværende strategi for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden skal der sikres:

Strategien er beskrevet i et strategipapir (se bilag 1) og det tilhørende strategihus (se bilag 2), som viser det samlede overblik over strategiens elementer, herunder ni konkrete indsatsområder. Overordnet er strategien er bygget op omkring tre bundlinjer:

1)   Kvalitet og økonomi
2)   Miljø, klima og ressourcer
3)   Grønne og sunde rammer

Bundlinjerne har et helhedsorienteret og balanceret fokus, som sikrer, at et byggeri belaster miljøet mindst muligt, at byggeriets samlede økonomi fra opførelse til nedrivning er så god som muligt, og at byggeriet er så godt som muligt at opholde sig i for mennesker.

Hver bundlinje har pejlemærker, som udstikker retningen for det fremtidige arbejde samt tilhørende overordnede mål og konkrete indsatsområder.

1. Bundlinje: Kvalitet og økonomi
Pejlemærke: at have en struktureret tilgang til måden, der bygges og driftes på for at levere bæredygtigt byggeri i høj kvalitet, reducere CO₂-udledning under opførsel og drift samt at få mere for pengene.

2. Bundlinje: Miljø, klima og ressourcer
Pejlemærke: at træffe innovative valg med omtanke for miljø, klima og ressourcer, når regionen bygger og drifter. Særligt fokus på materialevalg, bedre ressourceudnyttelse og den cirkulære tilgang.

3. Bundlinje: Grønne og sunde rammer
Pejlemærke: at sikre fysiske rammer inde og ude, der giver de bedst mulige arbejdsvilkår for personale og optimale forhold for patienters heling.

Næste skridt er at forankre og realisere strategien i regionens bygge- og anlægsaktiviteter. I 2022 vil regionen udarbejde en plan for organisering, inddragelse, kommunikation og forandringsledelse, nedsætte aktionsgrupper og udarbejde den første årlige handlingsplan med prioriterede indsatser for alle tre bundlinjer gældende fra 2023. Indsatsen for det bæredygtige byggeri i Region Hovedstaden vil fra 2023 indgå i arbejdet med regionens miljø- og klimaprogram Grøn2030, som vil følge Grøn2030’s årshjul med opfølgning i form af status, målopfølgning samt årlige data for bygge- og anlægsaktiviteterne i klimaregnskabet, hvilket miljø- og klimaudvalget vil blive præsenteret for.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler over for forretningsudvalget og regionsrådet, at strategien for bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden godkendes.

RISIKOVURDERING

Med denne strategi vælges en ny og innovativ retning, og der er ikke fuldt overblik over mulige omkostninger ved en mere bæredygtig tilgang. Det er derfor vigtigt at følge nøje op og justere indsatser i takt med, at der opnås større viden inden for området. Mulige risici er:

Administrationen vil tage beslutninger på baggrund af ovennævnte risici og relevante økonomiske forhold.

ØKONOMI

Miljø- og klimaudvalget har prioriteret det samlede budgetforslag for 2023-2026 ”Bæredygtigt og cirkulært byggeri samt genanvendelse af byggematerialer og overskudsjord” til forhandling i budgetprocessen. Dette budgetforslag vil bidrage til at realisere strategien for bæredygtigt byggeri.

KOMMUNIKATION

En plan for den eksterne kommunikation med fokus på de brancherelaterede interessenter er under udarbejdelse.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022 og forelægges forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

21. Samarbejder om BRT - linje 200S og 400S

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Formanden satte indstillingspunkt 2 og 3 til afstemning:
For stemte: A (3), B (1), D (1), F (1), V (1) og Ø (2) i alt 9.
Imod stemte: C (3) og O (1), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkterne 2 og 3 var herefter anbefalet.

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. august 2022:
Indstillingspunkt 1, 2 og 3 blev anbefalet
Indstillingspunkt 4 blev taget til efterretning

BAGGRUND

I juni 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget aftale om Infrastrukturplan 2035. I planen indgår statslig medfinansiering af indtil halvdelen af etablering af BRT på buslinjerne 200S og 400S svarende til i alt 1.475 mio. kr. Desuden vil staten udføre og finansiere de nødvendige VVM-undersøgelser forud for anlægget af de to BRT-linjer. I det forudgående arbejde er der arbejdet med en fordeling, hvor kommunerne skal tilvejebringe den anden halvdel af finansieringen, mens regionen står for driften af BRT.

Regionen har i flere år arbejdet for en opgradering af de regionale buslinjer til BRT, som led i regionens målsætning om en mere attraktiv kollektiv trafik. Bl.a. støttede regionsrådet de kommunale ansøgninger til forsøgsordning med stationsnærhed ved BRT-stationer på netop 200S og 400S jf. regionrådsmøde den 15. december 2020.

Til brug for forretningsudvalget og regionsrådets behandling af sagen er tilføjet bilag 7 med Movias svar på spørgsmål om driftsomfang af BRT, stillet af Christoffer Buster Reinhardt (C).

SAGSFREMSTILLING

Den stigende trængsel på vejene i hovedstadsområdet påvirker også de regionale busser. De kommer langsommere frem, hvilket fordyrer driften og gør dem mindre attraktive for passagerne. For at gøre kollektiv trafik til et førstevalg for flere, er der behov for et styrket, højklasset transportsystem i hovedstadsområdet, som er attraktivt for passagerne både ift. transporttid og komfort. BRT er en del af dette.

BRT er bussystemer med højt serviceniveau og hyppige afgange. BRT kører som udgangspunkt i egne vognbaner med signalprioritering i lyskryds og dermed høj rejsehastighed og pålidelighed. Stoppestederne på BRT-linjer har karakter af stationer med niveaufri ind- og udstigning, og BRT-busserne vil være eldrevne ledbusser med høj passagerkomfort. BRT er dermed et højklasset kollektivt transportsystem, der kan tiltrække – og transportere – væsentligt flere passagerer end ordinære buslinjer. BRT er udbredt mange steder i både Europa og resten af verden. Den første danske BRT (Plusbus) åbner i Aalborg i 2023.

De foreslåede BRT-linjer forbinder hovedstadens byfingre på tværs med mulighed for gode skiftemuligheder til S-tog, regionaltog og letbane (se bilag 5). Det samlede løft i den kollektive transport vil flytte rejsende fra biler til kollektiv transport. Dette vil mindske stigningen i trængslen, og sammen med emissionsfri drift reducere CO2-udledning, støj og lokal luftforurening. BRT i egne vognbaner tager plads i byrummet. Det kræver derfor omhyggelig planlægning at sikre, at BRT ikke fører til en uhensigtsmæssig reduktion i mobiliteten for øvrige trafikanter. BRT-stationer skal planlægges, så der sikres gode forhold for gående, cyklister og lette adgangsveje mellem BRT og øvrig kollektiv transport.

BRT-linjerne styrker den kollektive trafikbetjening af en række store erhvervs- og beboelsesområder, der ikke i dag har højklasset kollektiv transport. Hermed understøttes de lokale byudviklingsmulighederne og virksomhedernes mulighed for at tiltrække arbejdskraft. BRT vil også styrke mobiliteten for den store gruppe af borgere, der ikke har adgang til bil, ligesom det sammen med den kommunale byudvikling kan styrke lokalmiljøerne og trygheden på og omkring de kommende BRT-stationer.

BRT-linjen i Ring 4 planlægges fra Ishøj St. til Høje Taastrup Station og ad Ring 4 til Lautrup Industripark og videre til Bagsværd St. med mulighed for forlængelse til Lyngby St. Vejdirektoratet og Movia har udarbejdet en forberedende analyse til brug for den kommende VVM-analyse af BRT i Ring 4-korridoren. Analysen er udarbejdet for og finansieret af de involverede kommuner, Region Hovedstaden, Movia og Transportministeriet. I analysen gennemgås fem mulige linjeføringer.

Den forberedende analyse bekræfter, at BRT kan styrke den kollektive trafik i Ring 4-korridoren inden for en anlægsøkonomisk ramme på 1,9 til 2,2 mia. kr., afhængigt af den valgte linjeføring. Rejsetiden reduceres betragteligt, og passagertallet på strækningen vil stige med 20-30 pct., hvoraf halvdelen sker ved overflytning fra biltrafikken. Movia vurderer, at der vil være en årlig driftsbesparelse på ca. 5-15 mio. kr. ift. de nuværende driftsudgifter (bilag 4). Uden anlæg af BRT og med en stigende trængsel forventes udgifterne derimod at stige med ca. 12 mio. kr. årligt. Der er en række betydelige usikkerheder forbundet med disse vurderinger, herunder at de baseres på en forudsætning om etablering af fuld BRT, dvs. at der i BRT-anlægget ikke gås på kompromis med standarden. Driftsbesparelsen vil først indtræffe, når BRT-anlægget står færdigt i ca. 2030.

Næste skridt i arbejdet er udarbejdelse af en VVM for BRT i Ring 4. Staten, regionen og beliggenhedskommunerne har udarbejdet udkast til kommissorium (bilag 1). Formålet med VVM'en er at tilvejebringe et beslutningsgrundlag om BRT i Ring 4, til brug for kommuner og stat til at træffe beslutning om at igangsætte anlæggelse af BRT i Ring 4, og for regionen til at forpligte sig til den fremtidige drift.

BRT 200S
Linje 200S betjener den tværkorridor, som binder hovedstadsområdets byfingre sammen i området mellem Ring 2 og Ring 3. Hermed forbindes tre S-togsgrene (Ballerup, Høje Taastrup og Køge-linjerne), letbanen samt en række større bolig- og erhvervsområder, bl.a. Avedøre Holme, Hvidovre Hospital, Rødovre C., Husum og Gladsaxe Erhvervskvarter.

Der er indgået en administrativ aftale mellem staten, regionen og beliggenhedskommunerne om i fællesskab at finansiere en forberedende undersøgelse af BRT på 200S, der bliver sammenlignelig med den, der er gennemført for 400S. Den regionale medfinansiering er 625.000 kr. og udmøntes fra budget 2022.

Forslag til kommissorium til undersøgelsen er vedlagt som bilag 2. I undersøgelsen skal vurderes alternative linjeføringer, ligesom der skal være særlig opmærksomhed på at skabe optimale skifteforhold til S-togstationerne i Friheden, Rødovre og Husum. Denne undersøgelse skal koordineres med en forventet sideløbende udredning om letbane eller BRT fra Gladsaxe Trafikplads ad Frederikssundsvej til Nørrebro St., da der her er et potentielt sammenfald mellem linjeføringerne på den sidste delstrækning mod Gladsaxe Trafikplads.

Administrationen vil på samme vis som ved den forberedende analyse på 400S bede Movia vurderere en fremtidig BRT-driftsøkonomi på 200S.

BRT-kommunerne og Region Hovedstaden har indgået i en tæt dialog med Transportministeriet om, hvilke rammebetingelser, der skal være til stede, for at kommunerne og regionen kan deltage i BRT-projekterne. Borgmestre og regionsrådsformand har afholdt møde med transportministeren om sagen 9. marts, og på baggrund heraf er parterne blevet enige om et forståelsespapir (bilag 3), der fastlægger, at der arbejdes for en afklaring om:

Der arbejdes for en endelig afklaring af disse forhold inden årets udgang. Derudover arbejdes der på forslag til en organisering omkring BRT mellem parterne.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingspunkt 2 meddeler administrationen transportministeriet og de øvrige parter, at regionen godkender kommissorie for VVM-undersøgelse for BRT på 400S og indgår i arbejdet fremadrettet.

Godkendes udmøntning til medfinansiering af forberedende analyse på 200S indgår administrationen i arbejdet med de relevante parter. Udvalget for trafik og regional udvikling inddrages, når det er relevant.

RISIKOVURDERING

Da flere af de involverede parter behandler kommissorier og forståelsespapir parrallet med regionen er der en risiko for sammenhængskraften, hvis en eller flere pater ikke vil indgå i arbejdet.

ØKONOMI

Midler til medfinansiering af den forberedende analyse på 200S udmøntes fra budget 2022 fra midler afsat til udpegning og kortlægning af muligheder for forbedring af busfremkommelighed.

KOMMUNIKATION

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles i udvalget for trafik og regional udvikling den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

22. Region Hovedstadens indberetning om jordforurening 2021 til Miljøstyrelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 30. august 2022:
Anbefalet.
Kristine Kryger (B) og Bergur Løkke Rasmussen (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Ifølge jordforureningsloven skal regionsrådet hvert år udarbejde en skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen om de aktiviteter, regionen har udført på jordforureningsområdet i det forgangne år. Indberetningen skal også indeholde en oversigt over den planlagte indsats for det kommende år. Prioriteringen af jordforureningsindsatsen i Region Hovedstaden sker i overensstemmelse med Jordplanen "Vejen til ren jord og rent vand II - Region Hovedstadens plan for indsatsen mod jordforurening”.

Enhedschef i Miljø, Carsten Bagge Jensen, vil holde et oplæg på udvalgsmødet i miljø- og klimaudvalget.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har sammen med de øvrige regioner opgaven med den offentlige indsats overfor jordforurening. Regionen skal undersøge og oprense forurenet jord for at beskytte borgernes sundhed; det grundvand, der bruges til drikkevand samt vandmiljøet i søer, vandløb og langs kyster, hvis det ikke er muligt at stille den, der har forurenet til ansvar. Formålet med indsatsen er ikke at fjerne al jordforurening, men kun den del af forureningen, som udgør en risiko.

Arbejdet med kortlægning, undersøgelser og håndtering af risikoen fra jordforureninger har i 2021 forløbet planmæssigt, om end der har været et økonomisk mindreforbrug i forhold til budgettet for 2021, hvilket primært skyldes to faktorer. Det første er manglende kapacitet hos de miljørådgivere og entreprenører, der udfører miljøopgaver for regionen, og det andet er, at der som følge af Coronapandemien fortsat er udfordringer med at få landet de nødvendige aftaler med grundejere og kommuner om placering af tekniske oprensningsanlæg og myndighedsgodkendelser.

I 2021 stod Region Hovedstaden for ca. en tredjedel af de undersøgelser, oprensninger og overvågninger, som regionerne samlet set udførte for at beskytte grundvandet og borgernes sundhed. Regionen var desuden involveret i 40 % af de tilladelser, der bliver givet til byggeri og ændret anvendelse af forurenede grunde, og i 60 % af de projekter, hvor grundejere og private bygherrer selv står for at undersøge og rense op i forbindelse med byggeri på og ændret anvendelse af forurenede grunde. Region Hovedstaden tegner sig dermed for en meget væsentlig del af indsatsen på jordforureningsområdet både i forhold til den offentlige indsats og i forhold til den privatfinansierede indsats. Der har blandt andet været fokus på følgende aktiviteter i 2021:

PFAS-stoffer
I den såkaldte Korsør-sag blev der fundet høje indhold af stoffet PFOS i 118 borgere efter indtagelse af kød fra kvæg, der har græsset tæt på byens brandskole. Sagen har skabt stor mediebevågenhed og en opmærksomhed på, at der kan findes PFAS-stoffer i brandhæmmende skum anvendt på brandøvelsespladser over hele landet.

På baggrund af Korsør-sagen gik regionerne, kommunerne og staten i gang med at lokalisere brandøvelsespladser, hvor der kan være anvendt brandskum med PFOS. 200 pladser er indtil videre lokaliseret, heraf ca. 40 pladser i Region Hovedstaden. Administrationen er i fuld gang med at undersøge 30 af de 40 pladser. De øvrige pladser er ikke omfattet af regionens indsats, fordi der enten er tale om eksisterende pladser eller pladser, hvor der hverken er bolig eller grundvand, der bruges til drikkevand.

Ud over brandøvelsespladser har administrationen kendskab til 4.800 steder i hovedstadsregionen, hvor der kan have været brancher/aktiviteter, som muligvis har anvendt PFAS-stoffer. Der er både tale om kortlagte grunde og grunde, som endnu ikke er vurderet nærmere.

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner i juni 2022 er der afsat 20 mio. kroner årligt til en PFAS-indsats i regionerne. Region Hovedstaden får en andel svarende til ca. 6,5 mio. kroner til arbejdet med at kortlægge, undersøge og oprense PFAS-forureninger, der truer grundvand og menneskers sundhed.

Miljø- og klimaudvalget og Regionsrådet vil fortsat løbende blive orienteret om indsatsen i forhold til brandøvelsespladser og PFAS-stoffer.

Pesticider
I 2021 blev der fundet stadigt flere pesticider i det grundvand, der skal bruges til drikkevand. Nogle fund stammer fra fladekilder som fx den almindelige brug af pesticider på landbrugsarealer, andre fra punktkilder som fx vaskepladser på maskinstationer. Det er regionernes opgave at håndtere forureninger fra pesticid-punktkilder.

Administrationen arbejder med at skabe overblik over pesticidtruslen i grundvandet og opbygge viden om, hvordan vi bedst og mest effektivt kan beskytte grundvandet mod pesticider. Viden og erfaringer bliver inddraget i den kommende strategi for håndtering af pesticider, som miljø- og klimaudvalget præsenteres for på et senere udvalgsmøde.

Klorerede stoffer
Klorerede stoffer har gennem tiden været og er fortsat årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i hovedstadsregionen. Stofferne har bl.a. været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronik- og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak.

Hovedparten af undersøgelser og oprensninger inkl. tekniske oprensningsanlæg i hovedstadsregionen udføres netop for at håndtere risikoen fra klorerede stoffer. Uden regionens indsats ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede stoffer, og nogle ville også være lukket.

Klorerede stoffer kan også dampe fra jorden op i boliger og påvirke indeluften. Indsatsen for at sikre indeluften i boliger sker overalt i hovedstadsregionen, hvis administrationen finder, at der er høj risiko for indeluften på grund af afdampning fra jordforurening.

Undersøgelse af vandmiljøet
I 2020 indgik regionerne en aftale med staten om 65 mio. kr. til undersøgelse af de jordforureninger, der udgør en mulig risiko for vandmiljøet i vandløb, søer og langs kysten. Undersøgelserne er et led i myndighedernes indsats for at sikre et godt og sundt vandmiljø for fisk og smådyr og for mennesker, der fisker eller bader i vandet og skal samtidig sikre, at Danmark senest i 2027 lever op til EU-direktivet om god vandkvalitet. De udføres i perioden 2021-2022 på baggrund af en screening af alle jordforureninger, der fandt 1.200 risikogrunde, hvoraf de 400 undersøges i denne periode.

I hovedstadsregionen er det i alt 100 forureninger, der skal undersøges, 55 af dem er undersøgt i 2021. De foreløbige resultater viser, at der i 2 ud af 3 vandløbsstrækninger er påvist mindst ét miljøfarligt stof. I hovedparten af de vandløbsstrækninger, hvor der er påvist forurening, skyldes forurening helt eller delvist en jordforurening.

Generationsforureninger
De 10 største jordforureninger i Danmark – generationsforureningerne – er ekstraordinært store og komplekse jordforureninger, hvor jorden typisk er forurenet med miljøfarlige stoffer i høje koncentrationer og store mængder. Hver enkelt forurening koster mindst 50 mio. kr. at håndtere, nogle helt op til 1 mia. kr.

Det er så stort et beløb, at indsatsen ikke kan rummes inden for regionernes økonomi. Trods det har regionerne gennem mange år udført en stor indsats på generationsforureningerne og brugt store summer på netop disse forureninger.

På finansloven for 2021 blev der givet en særbevilling på 630 mio. kroner til fase 1 i den samlede plan for oprensningerne. Fire af de 10 generationsforureninger findes i Region Hovedstaden. Disse fire forureninger er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt til, at en oprensning umiddelbart kan sættes i gang. I fase 1 er der derfor afsat penge til, at Region Hovedstaden i 2021 og de kommende år kan udføre en række forundersøgelser med henblik på at kunne fjerne risikoen. Der er endnu ikke afsat penge til egentlig oprensning af de fire generationsforureninger.

Det fremgår af aftalen bag finansloven, at der i 2023 skal gøres status på indsatsen og drøftes planlægningen af den videre håndtering af generationsforureningerne (fase 2 og 3 i den samlede plan).

Indsats og økonomi i 2021
Indsatsen i 2021 er nærmere beskrevet i ”Indberetning om jordforurening 2021” (bilag 1) med tilhørende bilag (bilag 2). Oversigten over den planlagte indsats i 2022 har været behandlet på mødet i miljø- og klimaudvalget den 24. maj 2022 og politisk vedtaget i regionsrådet den 21. juni 2022. Den planlagte indsats indgår i bilagsdelen til indberetningen.

Bilag 3 og 4 sammenstiller en række nøgletal og økonomi for Region Hovedstaden og regionerne samlet set.

KONSEKVENSER

Indstillingen medfører, at miljø- og klimaudvalget anbefaler over for regionsrådet, at Region Hovedstadens ”Indberetning om jordforurening 2021” med tilhørende bilag sendes til Miljøstyrelsen.

KOMMUNIKATION

Administrationen planlægger, at offentliggørelsen af indberetningen bl.a. kan ske på Region Hovedstadens profiler på sociale medier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 30. august 2022, forretningsudvalget den 20. september 2022 og regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

23. Movia vedtægtsændring

INDSTILLING

Udvalget for trafik og regional udvikling anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet:

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 30. august 2022:
Anbefalet

BAGGRUND

Den 20. oktober 2020 besluttede regionsrådet at godkende Movias udkast til ændring af Movias vedtægt samt at administrationen skulle indlede dialog med Movia og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med henblik på gennem ændring af standardvedtægten at sikre regionen mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger i Movias bestyrelse, som har væsentlig indflydelse på regionens økonomi. På baggrund af dialogen og undersøgelser har Trafikstyrelsen udstedt en ny bekendtgørelse om trafikselskabernes vedtægter, hvor mindretalsbeskyttelsen fremgår af standardvedtægtens ufravigelige bestemmelser. Derfor har Movia nu opdateret sin vedtægt, som er godkendt af henholdsvis Movias bestyrelse (25. februar 2022) og repræsentantskab (14. marts 2022). Herefter skal vedtægten nu godkendes af de to regionsråd på Sjælland, Transportministeren og Indenrigsministeren, for at være endeligt gældende. Movia har i brev af 6. april 2022 bedt regionsrådene om at behandle forslaget til ny vedtægt for Movia.

SAGSFREMSTILLING

I februar 2020 godkendte Movias bestyrelse en opdateret udgave af Movias vedtægt, som blev tilpasset den seneste standardvedtægt fra Trafikstyrelsen og da mindretalsbskyttelsen af regionerne og den kommune, der betaler mest, ikke fremgik af standardvedtægten, udgik den af Movias vedtægt. Ved Region Hovedstadens senere godkendelse af den opdaterede vedtægt, besluttede regionsrådet samtidig, at administrationen skulle indlede dialog med Movia og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen med henblik på gennem ændring af standardvedtægten at sikre regionen mindretalsbeskyttelse i forhold til beslutninger i Movias bestyrelse, som har væsentlig indflydelse på regionernes økonomi.

Efter vedholdende samarbejde i Region Hovedstadens administration, og god dialog med Trafikstyrelsen og de øvrige parter udstedte Trafikstyrelsen den 1. december 2021 - efter gennemført høring - en ny bekendtgørelse med ikræfttrædelse 1. januar 2022, hvor mindretalsbeskyttelsen af regionerne og den kommune, der betaler mest, fremgår af de ufravigelige bestemmelser i standardvedtægten for trafikselskabet på Sjælland (Movia). Det har medført, at Movia som konsekvens nu har opdateret vedtægten med mindretalsbeskyttelsen samt med en række konsekvensrettelser vedr. individuel handicapkørsel. hvilket administration er positive overfor, da det bidrager til at beskytte regionens økonomiske interesse i Movia.

Vedtægten blev vedtaget af Movias bestyrelse den 25. februar 2022 og godkendt af repræsentantskabet den 14. marts 2022, hvorefter den nu er til godkendelse i de to regionsråd. Herefter skal vedtægten godkendes af Transportministeren og Indenrigsministeren for at være endeligt gældende. Region Sjælland forventer at Movias vedtægt behandles i Regionsrådet den 27. september samtidig med Region Hovedstaden. Movias henvendelse og forslag til vedtægt, der er tilpasset den nye standardvedtægt er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og 2.

Mindretalsbeskyttelsen i Movias vedtægt betyder at 2/3-flertal kun kan opnås i Movias bestyrelse, hvis også 2 ud af de 3 medlemmer, som repræsenterer regionerne og den kommune, som betaler mest, er for. Det betyder bl.a. at der ikke kan opnås 2/3-flertal uden om de to regioner og Københavns Kommune som til sammen betaler 2/3 af fællesomkostningerne i Movia. Der er krav om 2/3-flertal i Movias bestyrelse, når der skal træffes beslutninger vedrørende finansiering, budget og regnskab samt om fordeling af buslinjer på regionale og lokale buslinjer. Dermed bidrager kravet om 2/3-flertal og mindretalsbeskyttelsen til budgetansvarligheden i Movias bestyrelse.

Tilskuddet til Movia udgør en stor andel af det samlede budget for regional udvikling i Region Hovedstaden, hvorfor selv mindre udsving i dette kan have stor betydning for det budgetmæssige råderum på det samlede regionale udviklingsområde.

Tilpasningen af Movias vedtægt til standardvedtægten indeholder også en række konsekvensrettelser vedr. individuel handicapkørsel, der følger af lov om trafikselskaber. Det betyder at formuleringerne i vedtægten stemmer overens med den gældende trafikselskabslov og benytter formuleringen ”individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagtseende”.

Se yderligere detaljer og om sagens udvikling i link til sag i regionsrådet af 20. oktober 2020, hvor Movias opdaterede vedtægt blev godkendt og administrationen sat i gang med dialog med henblik på genindførelse af mindretalsbeskyttelsen:

og i sag i Trafikudvalget den 26. oktober 2021 med forslag til høringssvar til Trafikstyrelsen på baggrund af forslag til ny bekendtgørelse i høring:

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen meddeler administrationen Movia, at vedtægten er godkendt af Regionsrådet med henvisning til sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges trafikudvalget den 30. august og efterfølgende forretningsudvalget den 20. september og regionsrådet den 27. september 2020.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

24. Forlængelse af LUNA-projektet & Sygesikringsprojektet - orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Siden afbrydelsen af Praksys.dk-projektet i 2019 har LUNA-projektet og Sygesikringsprojektet (som er projektledt af hhv. Region Midtjylland og Kombit) arbejdet parallelt med at etablere en fremtidig systemunderstøttelse af administrationen af praksisområdet.

Sygesikringsprojektet er omkring seks måneder forsinket, hvorfor det er besluttet at forlænge driften af det nuværende system, Notus. Danske Regioner og KL har indgået aftale om fordelingen af udgifterne herfor.

Aftalen indeholder desuden forpligtelser for begge parter, der skal sikre at løsningen gennemføres iht. plan og budget, samt indeholder den nødvendige kvalitet.

SAGSFREMSTILLING

Regionerne besluttede i 2019 at igangsætte et fællesregionalt it-projekt, som erstatning for det fejlslagne Praksys.dk-projekt. Region Midtjylland blev udpeget som projektledende region og fik til opgave at tilvejebringe en ny fællesregional it-løsning, som skal understøtte regionernes administration af praksisområdet, inklusive udbetaling af honorar for ca. 23 mia. kr. årligt, og samtidig gøre det muligt at udfase regionernes anvendelse af det eksisterende sygesikringssystem, Notus.

Regionernes nye system – LUNA – skulle efter planen have været færdigudviklet og ibrugtaget inden 30. september 2022, da leverandøren af den nuværende løsning har opsagt kontrakten per denne dato. Regionernes projekt er forløbet planmæssigt og alle regioner har nu ibrugtaget LUNA.

Regionerne kan dog ikke afslutte den tekniske udvikling før der er etableret en fælleskommunal løsning, da regionerne og kommunerne har sammenflettede myndighedsopgaver på dette område – primært ift. borgernes lægevalg, fordeling af patienter ved en praksis-hændelse (fx opsplitning af praksis), indplacering i sikringsgruppe samt udstedelse af fysisk sundhedskort. De fælles elementer kræver grundig test af funktionalitet og performance, da det kan have alvorlige konsekvenser for borgerne og sundhedsvæsenets sammenhæng, hvis fejl i systemet genererer ukorrekte data om f.eks. borgernes lægevalg og fører til fejlsending af epikriser m.v.

Den fælleskommunale løsning, Sygesikringsprojektet, repræsenteret ved KOMBIT, er imidlertid konstateret forsinket. Danske Regioner og KL har på den baggrund besluttet, at der er behov for at forlænge driften af Notus. LUNA-projektet og Sygesikringsprojektet forlænges tilsvarende.

Danske Regioner og KL har aftalt at forlænge Notus med fem måneder, frem til udgangen af februar 2023 til en udgift på 26 mio. kr. Økonomien fordeles ved, at kommunerne bidrager med 2/3 og regionerne 1/3 af finansieringen. Hidtil har regionerne betalt 6/7 af udgiften til drift af Notus, eftersom den kommunale andel af systemet er relativt begrænset.

Parterne har besluttet en fælles ramme for de kommende fem måneder, der væsentligt styrker koordination, samarbejde og gennemsigtighed. Det vurderes at være afgørende, at der fremadrettet er styrket fokus på fremdrift, gensidige afhængigheder og risikovurdering de to projekter i mellem. Der sættes endvidere en stærk ledelses- og styringsmæssig ramme, der sikrer at de to projekter arbejder i takt. Dette sker i form af en fælles styregruppe med deltagelse af Danske Regioner og KL for de to projekter, der monitorerer fremdrift og har mandat til at træffe beslutninger på tværs. Projekterne vil desuden få bistand fra en ekstern part som løbende skal rådgive og reviewe fremdrift og kvalitet.

Den forlængede projektperiode, et øget ledelses- og styringsfokus samt ekstern review skal tilsammen sikre, at løsningen realiseres til den nødvendige kvalitet, pris og tid.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen er orienteringen om forlængelsen af LUNA-projektet og sygesikringsprojektet taget til efterretning.

ØKONOMI

Regionernes andel af finansieringen af den forlængede drift af Notus dækkes af LUNA-projektets risikobuffer. Risikobufferen udgør 20% af projektets samlede økonomi og indgik i projektets økonomi fra start, idet det på det tidspunkt blev vurderet, at der var forhøjet risiko i forbindelse med projektets afslutning og idriftsættelse. Denne risiko er nu indtruffet og bufferen kan anvendes som tiltænkt.

Økonomien for LUNA-projektet, herunder risikobufferen, blev godkendt i de fem regionsråd i forbindelse med etableringen af LUNA-projektet i 2019. Der er således allerede afsat de nødvendige midler til at dække forlængelsen.

Hertil skal det dog bemærkes, at såfremt den samlede løsning med kommunerne ikke har en tilstrækkelig kvalitet ved idriftsættelse i februar 2023, vil der kun være en begrænset risikopulje til fejlrettelse og øget bemanding i projektet til håndtering af fejl.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for forretningsudvalget den 20. september 2022 og for regionsrådet den 27. september 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

25. Generel orientering fra ledelsen

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

Karin Friis Bach (B) og Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sagsfremstilling

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING

Journalnummer

26. Eventuelt

27. Underskriftsark

Forretningsudvalg - formandsmeddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Meddelelse - Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. juni 2022

Ultimo hvert kvartal skal der udarbejdes en standardiseret økonomiopfølgning til staten. Oversigten opstilles efter bestemte formkrav og forelægges forretningsudvalget i forbindelse med indsendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Den standardiserede økonomiopfølgning opgør regionens samlede forbrug i forhold til det regionale udgiftsloft.

2. økonomirapport 2022, som blev behandlet på regionsrådets møde den 21. juni 2022, indeholdte en foreløbig standardiseret økonomiopfølgning. Opgørelsen nedenfor er opdateret med forbrugstal til og med juni måned, men det har ikke givet anledning til væsentlige ændringer.

Opgørelsen omfatter ikke Region Hovedstadens væsentlige udlæg i forhold til COVID-19, idet disse udgifter dels forudsættes refunderet af staten og dels er undtaget fra regionens udgiftsloft. COVID-19 bevirker også, at den samlede prognose er behæftet med mere usikkerhed end normalt. Det bemærkes endvidere, at denne opgørelse er opgjort excl. finansiering og udgifter vedr. statens vinterpakke. Region Hovedstaden afholder alle udgifter vedr. vinterpakken i 2022, men 20 pct. af finansieringen blev givet i 2021. Denne tidsforskydning vil isoleret set medføre et merforbrug i 2022 vedr. vinterpakken på ca. 62 mio. kr.

Region Hovedstaden forventer et forbrug på ca. 38.673 mio. kr. på sundhedsområdet (drift) excl. regionale merudgifter som følge af COVID-19 herunder pukkelafvikling. Det svarer til mindreudgifter på 337 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet. Mindreudgifterne skal ses i sammenhæng med den forventede overskridelse af anlægsrammen på 411 mio. kr. jf. nedenfor.

Midtvejsreguleringen af regionens udgiftsloft er endnu ikke indarbejdet i opgørelsen, men ventes ikke i sig selv at ændre den forventede afvigelse.

Vedrørende regional udvikling forventes et udgiftsbaseret mindreforbrug på 52 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at udgiften til anlæg af Hovedstadens Letbane på 57 mio. kr. er flyttet fra drift til anlæg. Inklusive betalingen til anlæg af letbanen forventes det, at den samlede bevilling til regional udvikling udviser et merforbrug på 5 mio. kr., som finansieres af det akkumulerede overskud på området.

Nærværende opgørelse er opdateret med de seneste forbrugstal for 2022 pr. ultimo juni måned.

For så vidt angår bruttoanlægsudgifter vedrørende sundhed (eksklusiv kvalitetsfondsprojekter) viser opgørelsen på nuværende tidspunkt en forventning om, at regionen overskrider det aftalte niveau for 2022 med 411 mio. kr. I relation til genbevilling af midler fra 2021 er udeholdt indtægter ved salg og statslige tilskud, samt anlægsindtægter fra private.

I forhold til kvalitetsfondsprojekter forventer regionen en overskridelse af det aftalte niveau på ca. 590 mio. kr.

Udgiften på 57 mio. kr. til anlæg af Hovedstadens Letbane er, som nævnt ovenfor, flyttet fra drift til anlæg i budgetopfølgningen.

Journalnummer

2. Meddelelse - Kvartalsvist dataoverblik

Det foregående regionsråd indgik med budget 2020 en politisk aftale om værdibaseret sundhed med tre pejlemærker for udviklingen af regionens sundhedsvæsen. Det blev med aftalen om værdibaseret sundhed slået fast, at regionen fortsat har et datadrevet sundhedsvæsen. De tre pejlemærker er:

Ligeledes blev det besluttet, at forretningsudvalget kvartalsvist skulle have forelagt et dataoverblik, som rummer data, der også følges af blandt andet hospitalsdirektørkredsen. Dataoverblikket indeholder ikke mål, men giver forretningsudvalget mulighed for at følge udviklingen indenfor forskellige emner (indikatorer).

Forretningsudvalget forelægges hermed dataoverblikket for 2. kvartal 2022 til orientering. Dataoverblikket indeholder 12 indikatorer:

Administrationen arbejder videre med indholdet i dataoverblikket, der løbende vil blive revideret. Dataoverblikket forelægges for forretningsudvalget igen i næste kvartal.

Journalnummer

Bilag

3. Meddelelse - Datapakke om 1-1-2

Forretningsudvalget har på mødet den 14. juni 2022 besluttet, at udvalget fremadrettet skal have forelagt en datapakke om 1-1-2 på hvert møde.

Denne sag indeholder en datapakke med data til og med 4. september 2022 (vedlagt som bilag 1). Forretningsudvalget får forelagt en ny datapakke for 1-1-2 på mødet i oktober 2022.

Journalnummer

Bilag

4. Meddelelse - Opfølgning på initiativer i budget 2022

Forretningsudvalget modtager løbende en opfølgning på årets budgetinitiativer. Den er lavet i et samarbejde mellem koncerncentrene. Opfølgningen anvendes også som internt arbejdsredskab for administrationen. Opfølgningen fremlægges for forretningsudvalget for dels at give en status på arbejdet i de stående udvalg og administrationen med implementering af budgetinitiativer, og dels for at orientere om eventuelle forsinkelser.

Senest er opfølgningen for budgetinitiativerne for 2022 blevet forelagt forretningsudvalget den 7. juni 2022.

Vedlagt som bilag 1 er opfølgningen på budgetinitiativerne for 2022, som er opdateret af koncerncentrene pr. 1. september 2022.

Forsinkede initiativer er markeret med gult (begrundelse givet i kommentarfeltet i bilag 1):

Journalnummer

Bilag

5. Meddelelse - Rigsrevisionens undersøgelse af borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud

Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud. Undersøgelsen igangsættes efter en forundersøgelse.

Hovedformålet er at undersøge, om Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har understøttet, og regionerne har medvirket til at sikre, at borgere, der har været i psykiatrisk behandling får et tilfredsstillende forløb, når de bliver udskrevet og visiteret til et botilbud i kommunerne.

Alle regionerne og 10 udvalgte kommuner indgår i undersøgelsen. Derudover indgår Sundhedsministeriet samt Social- og Ældreministeriet.

Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne i maj 2023.

Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.

Journalnummer

6. Meddelelse - Rigsrevisionens undersøgelse om myndighedernes indsats mod forurening med PFAS

Rigsrevisionen har besluttet at gennemføre en undersøgelse om myndighedernes indsats mod forurening med PFAS. Undersøgelsen igangsættes efter en forundersøgelse, som regionen og de øvrige regioner har været en del af.

Hovedformålet er at undersøge, om myndighederne har sikret en tilstrækkelig indsats mod forurening med PFAS, så borgere ikke udsættes for forurening.

Regionerne, Miljøministeriet og Forsvarsministeriet indgår i undersøgelsen. Kommunerne er også myndighed på området, men indgår ikke i undersøgelsen, da Rigsrevisionen ikke har mandat til at revidere dem.

Det er Rigsrevisionens forventning, at undersøgelsen kan afrapporteres i en beretning til Statsrevisorerne i foråret 2023.

Administrationen orienterer medlemmerne af regionsrådet, når beretningen offentliggøres.

Journalnummer

7. Meddelelse - Status på efterårets vaccinationsindsats i Region Hovedstaden

Efterårets vaccinationsindsats mod covid-19, influenza og pneumokok påbegyndes den 1. oktober 2022. Dog tilbydes plejehjemsbeboere og borgere fra 85 år covid-vaccination allerede fra den 15. september 2022. Vaccinationsindsatsen udføres i et statsligt-regionalt samarbejde, hvor det regionale vaccinationstilbud udover covid nu også omfatter influenza- og pneumokokvaccination. Formålet er at fremme folkesundheden gennem bedre forebyggelse af smitsomme sygdomme og at skabe let tilgængelige vaccinationstilbud, hvor borgere fra 1. oktober kan modtage alle tre vaccinationer på samme.

I Region Hovedstaden vaccineres der i regionens fem regionale vaccinationscentre, der er beliggende i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Skovlunde, København N samt Bornholm. Herudover er der indgået aftale med PLO-H om, at borgerne kan vaccineres i almen praksis, ligesom opgaven har været sendt i offentligt udbud med henblik på at få etableret minimum 50 lokale vaccinationssteder fordelt over alle kommuner i regionen. Udbuddet er gennemført, men vinderen er ikke offentliggjort. De mindre, lokale vaccinationstilbud er med til at sikre bedre nærhed og tilgængelighed. De regionale vaccinationscentre, praktiserende læger samt de private aktører tilbyder alle tre vaccinationer.

Vaccination på plejehjem og af svært immobile borgere i eget hjem varetages af regionens udkørende teams eller af praktiserende læger.

Den brede vaccinationsindsats fra den 1. oktober forventes gennemført over 8 uger, men således at aktiviteten er særligt stor de første 3 uger. Covid-vaccination på plejehjem fra 15. september skal gennemføres i løbet af 14 dage. Da der først må influenzavaccineres fra d. 1. oktober betyder det, at plejehjemsbeboere skal vaccineres af to omgange.

Målgruppen for covid-vaccination er alle borgere fra 50 år samt borgere under 50 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb, herunder bl.a. gravide og personale i sundheds- og plejesektoren med tæt kontakt til patienter i øget risiko. Målgruppen for influenzavaccination er alle borgere fra 65 år, børn på 2-6 år samt udvalgte øvrige grupper, herunder bl.a. sundheds- og plejepersonale. Vaccination mod pneumokok tilbydes hvert 6. år til alle over 65 år samt udvalgte øvrige grupper. Der mangler fortsat en endelig afgrænsning af målgrupperne for bl.a. covid-vaccination af sundhedspersonale fra Sundhedsstyrelsen.

Det forventes, at hospitalerne vil tilbyde sundhedspersonale at blive vaccineret for covid og influenza på arbejdspladsen.

Journalnummer

8. Meddelelse - Orientering om formandsskaber i sundhedsklyngerne

I henhold til lovforslaget om sundhedsklynger godkendte regionsrådet den 23. marts 2022 de regionale medformandsskaber i hver af de nye sundhedsklynger (formandsskabet deles med en borgmester). Regionsrådsformanden skulle i henhold til lovforslaget være repræsenteret i hver klynge.

Da reglerne trådte i kraft pr. 1. juli 2022, var det imidlertid defineret i lovteksten, at regionsrådsformanden er medformand sammen med en borgmester i hver klynge.

De oprindelige regionale medformænd er orienteret mundtligt i forbindelse med kick-off-mødet den 27. juni 2022 vedrørende sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg.

Medlemmerne af klyngerne er indstillet i henhold til den d'Hondtske fordelingsmetode.

Ændringen af formandsskabet har ikke betydning for fordeling af krydser i henhold til den d'Hondtske fordelingsmetode, da alle indstillede regionsrådsmedlemmer fortsat er medlem af de konkrete klynger, og da formandskabsfordelingen skete ud fra et princip om, at den regionale klyngemedformand samtidig var medlem af Sundhedssamarbejdsudvalget.

Journalnummer

9. Meddelelse - Forretningsudvalgets årsplan 2022

Forretningsudvalget får kvartalsvis en tentativ oversigt over kommende mødesager, som blandt andet skal gøre det muligt for udvalgsformænd og administration at koordinere på tværs af udvalg og planlægge ud fra en længere tidshorisont. Vedhæftet oversigt er gældende for 4. kvartal 2022.

Journalnummer

Bilag

10. Aktuelle Orienteringer:

Regionsrådet har efter seneste udsendelse af dagsorden til forretningsudvalget modtaget følgende orienteringer:

Forretningsudvalg - mødesager

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

1. Godkendelse af dagsorden

2. Status på Hospitalsplan 2025

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

3. Orientering om beslutningen om at mindske brugen af FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde), med undtagelse af afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

4. Status for overholdelse af udredningsret og målopfyldelse af forløbstider i kræftpakker

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

5. Status på plan for afvikling af udskudt aktivitet

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

6. Status på Akuttelefonen 1813

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

7. Lukket punkt.

8. Lukket punkt.

9. Udkast til udtalelse til Sundhedsministeriet om Rigsrevisionens beretning om sygehusberedskabet før og under 1. bølge af COVID-19

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

JOURNALNUMMER

Bilag

10. Lukket punkt.

11. 3. økonomirapport 2022

INDSTILLING

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

SAGSFREMSTILLING

KONSEKVENSER

RISIKOVURDERING

ØKONOMI

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON